FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
|
|
- Elisabeth Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014
2 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet godkendt i Forum for Forebyggelsescentre den 19. November 2013 Driftsmøde i Sundheds- og omsorgsforvaltningen den 3. December 2013 Vejledningen træder i kraft 1. april Der vil blive foretaget en grundig opdatering af den faglige vejledning hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for opdateringen som sker i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. Denne vejledning er senest blevet tilrettet i 2014.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING: 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 10 FORMÅL 11 KOSTUNDERVISNING 11 KOSTVEJLEDNING 11 PRAKTISK MADLAVNING 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF KOSTINDSATSER 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 12 DIFFERENTIERET LÆRINGSSTRATEGI 13 STIMULERING AF GRUPPEDYNAMIK 13 DELTAGERINVOLVERING 13 REFLEKSION 13 KONKRETE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 KOSTUNDERVISNING TIL BORGERE UDEN EN KRONISK SYGDOM 14 KOSTVEJLEDNING TIL BORGERE MED EN KRONISK SYGDOM 14 KOSTVEJLEDNING TIL BORGERE UDEN EN KRONISK SYGDOM 14 PRAKTISK MADLAVNING 14 OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR KOSTINDSATSERNE 15 AFSLUTNING AF KOSTINDSATSER 15 PERSONALETS KOMPETENCER 15 REGISTRERING 16 KVALITETSMÅLING 17 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 18
4
5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder forskellige kostindsatser til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorgsmuligheder, helbredsrelaterede handlekompetencer og derigennem sundhedstilstand. Dette er en faglig vejledning for følgende kostindsatser: Kostvejledning Kostundervisning Praktisk madlavning Vejledningen skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes kostindsatser er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at kostindsatserne tænkes sammen med andre af forebyggelsescentrenes tilbud, samt at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne Kostvejledning, Kostundervisning og Praktisk madlavning. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes kostindsatser. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 5
6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for kostindsatser er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (jf. bilag 1). Region Hovedstadens diagnosespecifikke forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjertekar-sygdom udgør den overordnede ramme for de sygdomsspecifikke kostindsatser. Herudover følger de sundhedspædagogiske anbefalinger i den faglige vejledning Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse 1, herunder de tre modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse 2, samt det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i kostindsatserne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). De sundhedspædagogiske anbefalinger tager endvidere udgangspunkt i FAKD s anbefalinger for pædagogik i diætbehandlingen 3, Det ernæringsfaglige indhold i kostindsatserne følger de gældende retningslinjer på området 4. Anbefalingerne i vejledningen er i øvrigt udviklet på baggrund af de kost- og ernæringsfaglige medarbejderes konkrete erfaringer med at gennemføre kostindsatser, og de repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. 2 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes, Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL, Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjertekar-sygdomme. 3 FAKD (2002). Pædagogik i diætbehandlingen. Tillæg til FAKD s rammeplaner. 4 FAKD (2001). Diætbehandling ved forebyggelse og behandling af atherosklerose. SIG Kardiologi kliniske diætister (2009). Diætbehandling af iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf (rev. 2011). Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen & DTU Fødevareinstituttet (2009). Anbefalinger for den danske institutionskost. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 6
7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 5. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 6 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 7. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 8. Der arbejdes 5 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 6 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 7 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 7
8 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 9. SELF-EFFICACY 10 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 11. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 12 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. 9 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 10 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 11 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 8
9 Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 13, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. 13 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 9
10 MÅLGRUPPE Kostindsatserne i forebyggelsescentrene er et tilbud til alle borgere over 18 år (16 år for borgere henvist til Motion XL), som er bosat i Københavns Kommune, og som falder ind under en eller flere af nedenstående grupper: Borgere med kroniske sygdomme (KOL, type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom) Borgere med risikofaktorer (hypertension, dyslipidæmi og/eller metabolisk syndrom) Borgere med risikoadfærd (usunde kostvaner, overvægt, undervægt) Borgeren skal endvidere være motiveret for at ændre livsstil. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 10
11 FORMÅL Det overordnede formål med kostindsatserne er at skabe en ramme, hvor borgeren kan opnå bevidsthed om egne kostvaner, og få kendskab til de 10 kostråd samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Borgeren skal have mulighed for at få kendskab til hvilken betydning sund kost kan have for fysisk og mental sundhed, og på den baggrund træffe realistiske og hensigtsmæssige valg i forhold til mad og måltider. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer, skal forebyggelsescentrene understøtte, at borgeren tager ejerskab for en forandring, der for denne er meningsfuld og tryg. Kostindsatserne er tilpasset efter kulturelle forhold. KOSTUNDERVISNING Formålet med kostundervisning på hold er: at borgeren opnår kendskab til de generelle diætprincipper og kostanbefalinger for den specifikke målgruppe at borgeren gennem erfaringsudveksling og refleksion øger sin motivation for at foretage daglige ændringer, der kan forbedre den fysiske og mentale sundhed. at borgeren får mulighed for at reflektere over de pædagogiske og psykologiske aspekter, der ligger til grund for uhensigtsmæssige spisevaner. KOSTVEJLEDNING Formålet med individuel kostvejledning er: at afdække borgerens kostrelaterede behov med udgangspunkt i dennes ernærings- og helbredsstatus. at støtte borgeren i at tilrettelægge en kost, der er tilpasset borgerens mål og behov, under hensynstagen til sociale, mentale og sproglige udfordringer. PRAKTISK MADLAVNING Formålet med den praktiske madlavning på hold er: at borgeren får inspiration til tilberedning og sammensætning af sund mad, under hensynstagen til dennes diagnose og ernæringstilstand. at borgeren får praktisk erfaring med at tilberede sundere mad. at skabe en ramme for indlæring, ved at arbejde med nye kostvaner i praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 11
12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kostindsatser. TILDELING AF KOSTINDSATSER Borgere, som ønsker at deltage i forebyggelsescentrenes kostindsatser, skal forinden have en Første samtale om sundhed med en medarbejder i det pågældende center for at afdække borgerens situation, herunder motivation, ønsker og ressourcer. Tildelingen af kostindsatser sker på baggrund af henvisningen (hvis borgeren er lægehenvist) samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Borgere med en kronisk sygdom skal altid tilbydes en individuel kostvejledning, og helst i sammenhæng med (dvs. enten før, efter eller samtidig med) sygdomsspecifik undervisning, hvor der bl.a. undervises i kostrelaterede emner. Afhængig af borgerens behov og motivation, herunder de handlinger, borgeren ønsker at iværksætte i forhold til egen sundhed, er det muligt at tildele en eller flere af følgende indsatser: Kostundervisning Kostundervisning på hold tilbydes borgere på Motion og kost i dit forebyggelsescenter (MKDF) og Motion XL (XL). Kostvejledning Borgere med kronisk sygdom tilbydes altid individuel kostvejledning, hvorimod borgere i MKDF eller XL forløb kun tilbydes individuel kostvejledning, hvis der er behov for at tage særlige individuelle hensyn pga. kognitive problemstillinger (fx demens/dårlig hukommelse, hjerneblødning, hjerneskade) psykiske problemstillinger (fx depression og angst) ernæringskomplekse problemstillinger (fx diabetes og cøliaki) misbrugsproblematikker, sprogbarrierer, undervægt/underernæring. Praktisk madlavning Praktisk madlavning kan tilbydes til alle borgere som en selvstændig intervention eller som supplement til kostundervisning og/eller kostvejledning. Der skal gennemføres en udviklingsproces for kostinterventionerne, i den forbindelse vil der også blive kigget på tildelingsprincipperne. SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER For at fremme self-efficacy og empowerment skal flere af følgende sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber indgå i alle kostindsatser i forebyggelsescentrene: Differentieret læringsstrategi Stimulering af gruppedynamik Deltagerinvolvering Refleksion FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 12
13 Differentieret læringsstrategi Differentieret læringsstrategi moduleres gennem variation i: indhold i lektionerne didaktik og metode, f.eks. deduktiv/induktiv metode, instruktør-styret/individ-styret, gruppeopgaver/paropgaver m.v. læringsmiljø, f.eks. med eller uden redskaber/værktøjer, genkendelige aktiviteter eller nye aktiviteter. Stimulering af gruppedynamik Stimulering af gruppedynamik sker når de sundhedsprofessionelle skaber et trygt rum og formaliseret forum hvor: alle lytter til hinanden der er plads til mange holdninger forskelligheder udnyttes konstruktivt alle personer er ressourcer alle har ansvar for egen læring. Gruppedynamikken kan eksempelvis faciliteres gennem åbne og lukkede opgaver, instruktør- og individstyrede opgaver, gruppe-, par- og individ-opgaver, brug af humor og seriøsitet samt åbne spørgsmål for refleksion. Deltagerinvolvering Deltagerinvolvering sker bl.a. ved præsentation af lektionsformål, forventningsafstemning samt at borgerne har medindflydelse i lektionerne, og at der gives plads til borgernes egne fortællinger med henblik på, at der opleves ejerskab til aktiviteten. Deltagerinvolvering er ikke borgerstyring i den forstand, at den sundhedsprofessionelle står på sidelinjen og udelukkende tillægges rollen som proceskonsulent. Ved deltagerinvolvering vægtes sammenspillet højest dvs. dialogen mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle. Refleksion Refleksion faciliteres ved at tage udgangspunkt i borgernes erfaringer, udfordringer, ambivalens og spørgsmål. Den Motiverende Samtale kan anvendes som metode til at skabe refleksion ved at man: stiller åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og ikke til rigtige svar. stiller spørgsmål ud i gruppen, hvor deltagerne kan blive inspireret af hinandens svar og reflektere i fællesskab og evt. finder fælles ideer til løsninger på en udfordring. Hvis gruppen ikke siger så meget, eller få gruppemedlemmer fylder meget, kan igangsættes: Parvis samtale Samtale i små grupper Walk and talk Idé-storm Tid til eftertanke for den enkelte i stilhed. Borgerne skriver refleksioner, spørgsmål eller ideer ned for sig selv. Konkrete sundhedspædagogiske værktøjer Der anvendes en lang række forskellige værktøjer til at understøtte de ovenfor nævnte sundhedspædagogiske principper, herunder: Stenos sundhedspædagogiske værktøjskasse Attrapper Vejrtrækningsøvelser/meditation Køkkenredskaber Smagsoplevelser FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 13
14 Pjecer og andet skriftligt materiale SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER For alle indsatserne gælder det, at det enkelte center selv kan beslutte, hvordan aktiviteter skal organiseres og afvikles inden for rammen, dvs. hvordan aktiviteterne konkret skal tilrettelægges mht. antal mødegange, varighed af lektioner mv. Kostundervisning til borgere uden en kronisk sygdom Kostundervisning til borgere uden en kronisk sygdom tilrettelægges som udgangspunkt efter følgende retningslinjer: Samlet ATA-tid: 360 minutter Holdstørrelse: 12 borgere til stede på et hold med 1 underviser Undervisningen skal så vidt muligt dække de officielle kostråd 14 og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom Der er som udgangspunkt afsat 150 minutter til individuel kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom. Et individuelt kostvejledningsforløb tilrettelægges pba. borgerens behov, men består typisk af 1 initial vejledning af 1 times varighed efterfulgt af 3 opfølgende vejledninger af ½ times varighed. Den individuelle kostvejledning tager udgangspunkt i diætprincipperne og deres anvendelse i praksis. Forløbet tilrettelægges pba. af en omfattende dataindsamling om borgerens kostvaner, aktuelt måltidsmønster, valg af madvarer, tilberedning samt viden om og holdninger til mad. Kostvejledning til borgere uden en kronisk sygdom Der er som udgangspunkt afsat 60 minutter til individuel kostvejledning til borgere uden en kronisk sygdom. Vejledningsforløbet tilrettelægges individuelt, men består typisk af 2 sessioner af ½ time eller 1 session af 1 time. Praktisk madlavning Der er som udgangspunkt afsat følgende ATA-tid til praktisk madlavning: 360 minutter til borgere med KOL 540 minutter til borgere med type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdom 120 minutter til borgere uden en kronisk sygdom For borgere uden en kronisk sygdom er det muligt at konvertere ATA-tiden fra praktisk madlavning til kostundervisning. Det tilstræbes, at der er 12 deltagere til stede ved hver session. Pårørende kan også deltage på madlavningshold. Indholdet i den praktiske madlavning tilpasses efter deltagerantal, og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og de relevante patientforeningers anbefalinger. Hver session omfatter: Gennemgang af teori i forhold til emner og diagnoser Gennemgang af opskrifter samt inddeling i mindre hold 14 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 14
15 Tilberedning af dagens retter Fællesspisning samt vurdering af retter Oprydning og opvask OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR KOSTINDSATSERNE Tabel 2 viser en oversigt over det tidsforbrug, som maximalt må afsættes til kostindsatserne. For alle indsatser gælder det, at alle beslutninger om overskridelse af rammen skal drøftes med nærmeste leder. Eksempelvis hvis man ønsker at tilbyde flere individuelle kostvejledninger end det, der indgår i rammen, eller hvis man ønsker at sætte flere personaleressourcer på et hold. KOL KOST Kostundervisning Kostvejledning Praktisk madlavning Indgår i den 150 min / 270 min sygdomsspecifikke 360 min med tolk undervisning Type 2 diabetes Indgår i den sygdomsspecifikke undervisning 150 min / 270 min med tolk 540 min Hjerte-kar-sygdom 150 min / 270 min 120 min 540 min med tolk MKDF/XL 60 min / 90 min med 360 min 120 min tolk Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgerne ved selve ydelsen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. AFSLUTNING AF KOSTINDSATSER Når en kostindsats afsluttes har tovholderen ansvar for at skrive et slutnotat. For de lægehenviste borgere skal slutnotatet indgå i den samlede epikrise som sendes i forbindelse med afslutningen af borgerens samlede forløb i forebyggelsescentret. Slutnotatet skal skrives hurtigst muligt efter afslutningen af kostindsatsen. Slutnotatet skal indeholde: Kort status for fremmøde. Input til handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer, herunder videreformidling af de opstillede mål, samt hvilke overvejelser borgeren har gjort sig om opfølgning. Alle borgere, som har deltaget i en af forebyggelsescentrenes kostindsatser, uanset om det har været et enkeltstående tilbud eller et kombineret forløb, skal have en afsluttende samtale om sundhed, inden deres forløb i forebyggelsescentret afsluttes. 15 PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. 15 Eksempelvis kan den en individuel kostvejledning godt gælde for en afsluttende samtale, blot elementerne for den afsluttende samtale om sundhed implementeres i samtalen. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 15
16 Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager kostindsatser: Kostfaglig baggrund. Undervisnings- og vejledningskompetence inden for kost, herunder kompetencer i forhold til forskellige kulturers kostvaner. Kostundervisning og individuel kostvejledning til borgere med kronisk sygdom varetages af klinisk diætister. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal kostindsatserne registreres i hhv. HD Winlog (borgerrettede kostindsatser) og Sundhedsportalen (patientrettede kostindsatser). I begge systemer er der implementeret mindre ændringer til den foreløbige understøtning af aktiviteterne i forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 16
17 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra 2015: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 17
18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende personer har været involveret i udarbejdelsen af Faglig vejledning for kostindsatser: Fra forebyggelsescentrene: Birgitte Mie Hansen (Klinisk diætist, Østerbro) Lene Kromann-Larsen (Klinisk diætist, Vanløse) Pil Ploug Cramer (Klinisk diætist, Amager) Dorthe Gregersen Kaasgaard (Klinisk diætist, Vesterbro) Tine Nygaard (Ernærings- og husholdningsøkonom, Vesterbro) Malin Cecilia Lundh (Cand. scient. og klinisk diætist, Nørrebro) Fra Centralforvaltningen: Anne Kjærgaard Svendsen (Konsulent, Center for Sundhed) Cecilia Ravn Jensen (Konsulent, Center for Sundhed) Mette Ryle Tamstorf (Konsulent, Center for Sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 18
19 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K
20 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereErnæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS VEJLEDNING
Ernæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS TITEL Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 3 Indsatsen... 4 Målgruppe...
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereVEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning
Fysisk træning og motionsvejledning - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Indsatsen...
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereVelkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012
Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereIMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT
IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mere