FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014

2 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet godkendt i Forum for Forebyggelsescentre den 19. November 2013 Driftsmøde i Sundheds- og omsorgsforvaltningen den 3. December 2013 Vejledningen træder i kraft 1. april Der vil blive foretaget en grundig opdatering af den faglige vejledning hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for opdateringen som sker i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. Denne vejledning er senest blevet tilrettet i 2014.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING: 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 10 FORMÅL 11 KOSTUNDERVISNING 11 KOSTVEJLEDNING 11 PRAKTISK MADLAVNING 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF KOSTINDSATSER 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 12 DIFFERENTIERET LÆRINGSSTRATEGI 13 STIMULERING AF GRUPPEDYNAMIK 13 DELTAGERINVOLVERING 13 REFLEKSION 13 KONKRETE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 KOSTUNDERVISNING TIL BORGERE UDEN EN KRONISK SYGDOM 14 KOSTVEJLEDNING TIL BORGERE MED EN KRONISK SYGDOM 14 KOSTVEJLEDNING TIL BORGERE UDEN EN KRONISK SYGDOM 14 PRAKTISK MADLAVNING 14 OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR KOSTINDSATSERNE 15 AFSLUTNING AF KOSTINDSATSER 15 PERSONALETS KOMPETENCER 15 REGISTRERING 16 KVALITETSMÅLING 17 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 18

4

5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder forskellige kostindsatser til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorgsmuligheder, helbredsrelaterede handlekompetencer og derigennem sundhedstilstand. Dette er en faglig vejledning for følgende kostindsatser: Kostvejledning Kostundervisning Praktisk madlavning Vejledningen skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes kostindsatser er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at kostindsatserne tænkes sammen med andre af forebyggelsescentrenes tilbud, samt at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne Kostvejledning, Kostundervisning og Praktisk madlavning. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes kostindsatser. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for kostindsatser er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (jf. bilag 1). Region Hovedstadens diagnosespecifikke forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjertekar-sygdom udgør den overordnede ramme for de sygdomsspecifikke kostindsatser. Herudover følger de sundhedspædagogiske anbefalinger i den faglige vejledning Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse 1, herunder de tre modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse 2, samt det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i kostindsatserne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). De sundhedspædagogiske anbefalinger tager endvidere udgangspunkt i FAKD s anbefalinger for pædagogik i diætbehandlingen 3, Det ernæringsfaglige indhold i kostindsatserne følger de gældende retningslinjer på området 4. Anbefalingerne i vejledningen er i øvrigt udviklet på baggrund af de kost- og ernæringsfaglige medarbejderes konkrete erfaringer med at gennemføre kostindsatser, og de repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. 2 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes, Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL, Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjertekar-sygdomme. 3 FAKD (2002). Pædagogik i diætbehandlingen. Tillæg til FAKD s rammeplaner. 4 FAKD (2001). Diætbehandling ved forebyggelse og behandling af atherosklerose. SIG Kardiologi kliniske diætister (2009). Diætbehandling af iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf (rev. 2011). Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen & DTU Fødevareinstituttet (2009). Anbefalinger for den danske institutionskost. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 6

7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 5. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 6 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 7. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 8. Der arbejdes 5 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 6 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 7 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 7

8 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 9. SELF-EFFICACY 10 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 11. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 12 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. 9 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 10 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 11 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 8

9 Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 13, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. 13 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 9

10 MÅLGRUPPE Kostindsatserne i forebyggelsescentrene er et tilbud til alle borgere over 18 år (16 år for borgere henvist til Motion XL), som er bosat i Københavns Kommune, og som falder ind under en eller flere af nedenstående grupper: Borgere med kroniske sygdomme (KOL, type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom) Borgere med risikofaktorer (hypertension, dyslipidæmi og/eller metabolisk syndrom) Borgere med risikoadfærd (usunde kostvaner, overvægt, undervægt) Borgeren skal endvidere være motiveret for at ændre livsstil. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 10

11 FORMÅL Det overordnede formål med kostindsatserne er at skabe en ramme, hvor borgeren kan opnå bevidsthed om egne kostvaner, og få kendskab til de 10 kostråd samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Borgeren skal have mulighed for at få kendskab til hvilken betydning sund kost kan have for fysisk og mental sundhed, og på den baggrund træffe realistiske og hensigtsmæssige valg i forhold til mad og måltider. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer, skal forebyggelsescentrene understøtte, at borgeren tager ejerskab for en forandring, der for denne er meningsfuld og tryg. Kostindsatserne er tilpasset efter kulturelle forhold. KOSTUNDERVISNING Formålet med kostundervisning på hold er: at borgeren opnår kendskab til de generelle diætprincipper og kostanbefalinger for den specifikke målgruppe at borgeren gennem erfaringsudveksling og refleksion øger sin motivation for at foretage daglige ændringer, der kan forbedre den fysiske og mentale sundhed. at borgeren får mulighed for at reflektere over de pædagogiske og psykologiske aspekter, der ligger til grund for uhensigtsmæssige spisevaner. KOSTVEJLEDNING Formålet med individuel kostvejledning er: at afdække borgerens kostrelaterede behov med udgangspunkt i dennes ernærings- og helbredsstatus. at støtte borgeren i at tilrettelægge en kost, der er tilpasset borgerens mål og behov, under hensynstagen til sociale, mentale og sproglige udfordringer. PRAKTISK MADLAVNING Formålet med den praktiske madlavning på hold er: at borgeren får inspiration til tilberedning og sammensætning af sund mad, under hensynstagen til dennes diagnose og ernæringstilstand. at borgeren får praktisk erfaring med at tilberede sundere mad. at skabe en ramme for indlæring, ved at arbejde med nye kostvaner i praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kostindsatser. TILDELING AF KOSTINDSATSER Borgere, som ønsker at deltage i forebyggelsescentrenes kostindsatser, skal forinden have en Første samtale om sundhed med en medarbejder i det pågældende center for at afdække borgerens situation, herunder motivation, ønsker og ressourcer. Tildelingen af kostindsatser sker på baggrund af henvisningen (hvis borgeren er lægehenvist) samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Borgere med en kronisk sygdom skal altid tilbydes en individuel kostvejledning, og helst i sammenhæng med (dvs. enten før, efter eller samtidig med) sygdomsspecifik undervisning, hvor der bl.a. undervises i kostrelaterede emner. Afhængig af borgerens behov og motivation, herunder de handlinger, borgeren ønsker at iværksætte i forhold til egen sundhed, er det muligt at tildele en eller flere af følgende indsatser: Kostundervisning Kostundervisning på hold tilbydes borgere på Motion og kost i dit forebyggelsescenter (MKDF) og Motion XL (XL). Kostvejledning Borgere med kronisk sygdom tilbydes altid individuel kostvejledning, hvorimod borgere i MKDF eller XL forløb kun tilbydes individuel kostvejledning, hvis der er behov for at tage særlige individuelle hensyn pga. kognitive problemstillinger (fx demens/dårlig hukommelse, hjerneblødning, hjerneskade) psykiske problemstillinger (fx depression og angst) ernæringskomplekse problemstillinger (fx diabetes og cøliaki) misbrugsproblematikker, sprogbarrierer, undervægt/underernæring. Praktisk madlavning Praktisk madlavning kan tilbydes til alle borgere som en selvstændig intervention eller som supplement til kostundervisning og/eller kostvejledning. Der skal gennemføres en udviklingsproces for kostinterventionerne, i den forbindelse vil der også blive kigget på tildelingsprincipperne. SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER For at fremme self-efficacy og empowerment skal flere af følgende sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber indgå i alle kostindsatser i forebyggelsescentrene: Differentieret læringsstrategi Stimulering af gruppedynamik Deltagerinvolvering Refleksion FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 12

13 Differentieret læringsstrategi Differentieret læringsstrategi moduleres gennem variation i: indhold i lektionerne didaktik og metode, f.eks. deduktiv/induktiv metode, instruktør-styret/individ-styret, gruppeopgaver/paropgaver m.v. læringsmiljø, f.eks. med eller uden redskaber/værktøjer, genkendelige aktiviteter eller nye aktiviteter. Stimulering af gruppedynamik Stimulering af gruppedynamik sker når de sundhedsprofessionelle skaber et trygt rum og formaliseret forum hvor: alle lytter til hinanden der er plads til mange holdninger forskelligheder udnyttes konstruktivt alle personer er ressourcer alle har ansvar for egen læring. Gruppedynamikken kan eksempelvis faciliteres gennem åbne og lukkede opgaver, instruktør- og individstyrede opgaver, gruppe-, par- og individ-opgaver, brug af humor og seriøsitet samt åbne spørgsmål for refleksion. Deltagerinvolvering Deltagerinvolvering sker bl.a. ved præsentation af lektionsformål, forventningsafstemning samt at borgerne har medindflydelse i lektionerne, og at der gives plads til borgernes egne fortællinger med henblik på, at der opleves ejerskab til aktiviteten. Deltagerinvolvering er ikke borgerstyring i den forstand, at den sundhedsprofessionelle står på sidelinjen og udelukkende tillægges rollen som proceskonsulent. Ved deltagerinvolvering vægtes sammenspillet højest dvs. dialogen mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle. Refleksion Refleksion faciliteres ved at tage udgangspunkt i borgernes erfaringer, udfordringer, ambivalens og spørgsmål. Den Motiverende Samtale kan anvendes som metode til at skabe refleksion ved at man: stiller åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og ikke til rigtige svar. stiller spørgsmål ud i gruppen, hvor deltagerne kan blive inspireret af hinandens svar og reflektere i fællesskab og evt. finder fælles ideer til løsninger på en udfordring. Hvis gruppen ikke siger så meget, eller få gruppemedlemmer fylder meget, kan igangsættes: Parvis samtale Samtale i små grupper Walk and talk Idé-storm Tid til eftertanke for den enkelte i stilhed. Borgerne skriver refleksioner, spørgsmål eller ideer ned for sig selv. Konkrete sundhedspædagogiske værktøjer Der anvendes en lang række forskellige værktøjer til at understøtte de ovenfor nævnte sundhedspædagogiske principper, herunder: Stenos sundhedspædagogiske værktøjskasse Attrapper Vejrtrækningsøvelser/meditation Køkkenredskaber Smagsoplevelser FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 13

14 Pjecer og andet skriftligt materiale SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER For alle indsatserne gælder det, at det enkelte center selv kan beslutte, hvordan aktiviteter skal organiseres og afvikles inden for rammen, dvs. hvordan aktiviteterne konkret skal tilrettelægges mht. antal mødegange, varighed af lektioner mv. Kostundervisning til borgere uden en kronisk sygdom Kostundervisning til borgere uden en kronisk sygdom tilrettelægges som udgangspunkt efter følgende retningslinjer: Samlet ATA-tid: 360 minutter Holdstørrelse: 12 borgere til stede på et hold med 1 underviser Undervisningen skal så vidt muligt dække de officielle kostråd 14 og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom Der er som udgangspunkt afsat 150 minutter til individuel kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom. Et individuelt kostvejledningsforløb tilrettelægges pba. borgerens behov, men består typisk af 1 initial vejledning af 1 times varighed efterfulgt af 3 opfølgende vejledninger af ½ times varighed. Den individuelle kostvejledning tager udgangspunkt i diætprincipperne og deres anvendelse i praksis. Forløbet tilrettelægges pba. af en omfattende dataindsamling om borgerens kostvaner, aktuelt måltidsmønster, valg af madvarer, tilberedning samt viden om og holdninger til mad. Kostvejledning til borgere uden en kronisk sygdom Der er som udgangspunkt afsat 60 minutter til individuel kostvejledning til borgere uden en kronisk sygdom. Vejledningsforløbet tilrettelægges individuelt, men består typisk af 2 sessioner af ½ time eller 1 session af 1 time. Praktisk madlavning Der er som udgangspunkt afsat følgende ATA-tid til praktisk madlavning: 360 minutter til borgere med KOL 540 minutter til borgere med type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdom 120 minutter til borgere uden en kronisk sygdom For borgere uden en kronisk sygdom er det muligt at konvertere ATA-tiden fra praktisk madlavning til kostundervisning. Det tilstræbes, at der er 12 deltagere til stede ved hver session. Pårørende kan også deltage på madlavningshold. Indholdet i den praktiske madlavning tilpasses efter deltagerantal, og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og de relevante patientforeningers anbefalinger. Hver session omfatter: Gennemgang af teori i forhold til emner og diagnoser Gennemgang af opskrifter samt inddeling i mindre hold 14 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 14

15 Tilberedning af dagens retter Fællesspisning samt vurdering af retter Oprydning og opvask OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR KOSTINDSATSERNE Tabel 2 viser en oversigt over det tidsforbrug, som maximalt må afsættes til kostindsatserne. For alle indsatser gælder det, at alle beslutninger om overskridelse af rammen skal drøftes med nærmeste leder. Eksempelvis hvis man ønsker at tilbyde flere individuelle kostvejledninger end det, der indgår i rammen, eller hvis man ønsker at sætte flere personaleressourcer på et hold. KOL KOST Kostundervisning Kostvejledning Praktisk madlavning Indgår i den 150 min / 270 min sygdomsspecifikke 360 min med tolk undervisning Type 2 diabetes Indgår i den sygdomsspecifikke undervisning 150 min / 270 min med tolk 540 min Hjerte-kar-sygdom 150 min / 270 min 120 min 540 min med tolk MKDF/XL 60 min / 90 min med 360 min 120 min tolk Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgerne ved selve ydelsen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. AFSLUTNING AF KOSTINDSATSER Når en kostindsats afsluttes har tovholderen ansvar for at skrive et slutnotat. For de lægehenviste borgere skal slutnotatet indgå i den samlede epikrise som sendes i forbindelse med afslutningen af borgerens samlede forløb i forebyggelsescentret. Slutnotatet skal skrives hurtigst muligt efter afslutningen af kostindsatsen. Slutnotatet skal indeholde: Kort status for fremmøde. Input til handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer, herunder videreformidling af de opstillede mål, samt hvilke overvejelser borgeren har gjort sig om opfølgning. Alle borgere, som har deltaget i en af forebyggelsescentrenes kostindsatser, uanset om det har været et enkeltstående tilbud eller et kombineret forløb, skal have en afsluttende samtale om sundhed, inden deres forløb i forebyggelsescentret afsluttes. 15 PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. 15 Eksempelvis kan den en individuel kostvejledning godt gælde for en afsluttende samtale, blot elementerne for den afsluttende samtale om sundhed implementeres i samtalen. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 15

16 Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager kostindsatser: Kostfaglig baggrund. Undervisnings- og vejledningskompetence inden for kost, herunder kompetencer i forhold til forskellige kulturers kostvaner. Kostundervisning og individuel kostvejledning til borgere med kronisk sygdom varetages af klinisk diætister. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal kostindsatserne registreres i hhv. HD Winlog (borgerrettede kostindsatser) og Sundhedsportalen (patientrettede kostindsatser). I begge systemer er der implementeret mindre ændringer til den foreløbige understøtning af aktiviteterne i forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 16

17 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra 2015: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 17

18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende personer har været involveret i udarbejdelsen af Faglig vejledning for kostindsatser: Fra forebyggelsescentrene: Birgitte Mie Hansen (Klinisk diætist, Østerbro) Lene Kromann-Larsen (Klinisk diætist, Vanløse) Pil Ploug Cramer (Klinisk diætist, Amager) Dorthe Gregersen Kaasgaard (Klinisk diætist, Vesterbro) Tine Nygaard (Ernærings- og husholdningsøkonom, Vesterbro) Malin Cecilia Lundh (Cand. scient. og klinisk diætist, Nørrebro) Fra Centralforvaltningen: Anne Kjærgaard Svendsen (Konsulent, Center for Sundhed) Cecilia Ravn Jensen (Konsulent, Center for Sundhed) Mette Ryle Tamstorf (Konsulent, Center for Sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER SIDE 18

19 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K

20 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon: