Norskkonferansen 2016

Transkript

1 Norskkonferansen april 2016 Literacy på digitale medier hvordan udvikle de nødvendige kompetencer for at kunne læse tekster i hverdags-, samfunds- og arbejdsliv? Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard

2

3 Plan (Kommunikative) Udfordringer for borgere i et netværkssamfund Fuldtekstsøgning Digitale læremidler Repetitive Formidlingsorienterede Stilladserende Praksisstilladserende

4 Deltager i et netværkssamfund Fordrer nye kompetencer Multimodal læsning Kritisk informationssøgning Multimodal produktion (og meget mere!)

5 Hvilke situationer? Hvornår møder vi multimodale tekster som giver udfordringer? I faglige sammenhænge Ved indkøb (on- og offline) Informationssøgning (studier) På offentlige hjemmesider Nyheder Populærkultur mm. Hvad er udfordringerne i disse situationer?

6 Faglige sammenhænge

7 Orientere sig Hvilke læsebevægelser? Venstre mod højre Markeret sti Nummereret sti Hvordan er relationen mellem modaliteter? Uddybelse Illustration Supplement Pynt Hvilke 'koder' har farver, placeringer, størrelser? Hvordan læses modeller, diagrammer, tabeller?

8 Indkøb

9 Indkøb

10 Nyheder

11 Multimodal læsning At kunne kende og kommunikere gennem typiske træk Placering på fladen Menuplaceringer Øverst-vertikalt: Overmenu/områder Venstre: Overmenu og/eller undermenuer Højre: Aktuelle punkter Funktionselementer Øverst til højre: Login, søg, kontakt osv Nederst: Jura, adresse, baggrund osv. Hovedområde Det vigtigste i midten Mindre centrale ting nedenfor Relaterede elementer over-, under- og samordnes I nærheden af hinanden Inde i hinanden Gennem størrelsesforhold Farver, skrifttyper, former Markerer typer, betydningsfuldhed, stil mm.

12 Eksempler

13 Fokusere Hvad skal jeg holde fast i? Hvordan beslutter jeg om jeg vil lade mit fokus aflede?

14 Informationssøgning

15 Borger

16 Agere Hvad skal jeg gøre? Aktivitet Hvilke instruktioner er der? Hvilke skal jeg følge? Interaktivitet Hvor skal jeg klikke? Hvad skal jeg udfylde? Automat Hvad sker der når jeg gør noget?

17 Reflektere Er dette en god tekst for mig i min situation? Hvad er ophavsteamets forudsætninger, interesser og mål? Hvad skjuler og hvad viser teksten? Hvad vil teksten have mig til? Vil jeg det?

18 Udfordringer Orientere sig Fokusere Hvad skal jeg ikke læse? Agere Hvordan skal jeg læse? Hvad skal jeg gøre/skrive/klikke på? Reflektere Er dette godt/noget for mig?

19 Fuldtekstsøgning er også læsning

20 Hvor meget af indlandsisen på Grønland er smeltet? Lad os gå på og finde ud af Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem?

21 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

22 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord i bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

23 Fragmentlæsning

24 Googles Gyldne Trekant

25 En fragmentlæser

26 Intertekstuel genreviden Et lille udvalg: En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site

27 Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv.

28 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

29 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

30 Overblikslæsning

31 Overblikslæsning

32 Overblikslæsning

33 Overblikslæsning

34 Overblikslæsning

35 Overblikslæsning

36 Overblikslæsning

37 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

38 Spørgsmål til kort samtale Hvilke særlige udfordringer giver de multimodale tekster voksne med andre modersmål end norsk? Skal undervisningen af voksne med andre modersmål end norsk beskæftige sig med fuldtekstsøgning? Hvad bør undervisningen fokusere på? Hvordan kan en sådan undervisning tilrettelægges?

39 Forskning i digitale læremidler

40 Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger faglige mål Formidler indhold Rammesætter aktiviteter og opgaver Støtter og vejleder læreren Semantiske læremidler Har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik Funktionelle læremidler Redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen

41 DidaktiskeDidaktiske Digitale læremidler læremidler Repetitive læremidler Formidlingsorienterede læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af viden Rekonstruktion af viden Samkonstruktion af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab Ny nordisk skole, skolereformen, EU, OECD, læringsvidenskaberne

42 Så skal der trænes, leges og læres

43 Formidlingsorienterede læremidler

44 Differentiering gennem lette tekster

45 Er lette tekster svære at læse? Hvad er drivhuseffekten? Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op. Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima. Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad er drivhuseffekten? Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden. I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas. Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

46 Stilladserende læremidler

47 Projektorienteret undervisning er vejen frem!

48 Hvorfor projektorienteret undervisning? Fordi formidlingsorienteret undervisning Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne Kun kan ramme en lille gruppe af elever ad gangen Fordi projektorienteret undervisning kan Engagere eleverne Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer

49 Det 21. århundredes kompetencer Handlekompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Samarbejdskompetence Kritisk informationskompetence Scenariekompetence Innovations- og entreprenørskabskompetence Sociale kompetencer også ansigtsløst Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster) IKT-kompetence (herunder datalogisk tænkning)

50 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Storyline Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Entreprenørskab Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet så nogen har glæde af det Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

51 Hvorfor fylder det så ikke mere? Fordi det er meget svært!

52 Hvad skal læreren forholde sig til?

53 Hvem gør hvad, hvornår? Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt? Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.? Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

54 Hvem gør hvad, hvornår? Hvem skal gøre noget i et projekt? Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os? Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

55 Hvem gør hvad, hvornår? Hvor lang tid tager det? Hvordan bliver vi klar til tiden? Hvordan koordinerer vi?

56 Og hvad skal der komme ud af det? Hvad er forventningerne til et produkt? Hvordan bliver produktet bedre? Hvordan lærer eleverne noget?

57 Hvad skal læreren (dog) gøre? Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse) Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde? Hvordan underviser læreren?

58 Og... Hvordan differentierer læreren?

59 Avisredaktion med Ekstra Bladet Redaktionen

60 Strukturering og planlægning

61 Planlægning: Organisering

62 Forberedelse (ideudvikling, research)

63 Interaktive assistenter

64 Interaktive assistenter II Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs integreret

65 Assistentrapport

66 Skabelon, respons og korrektur

67 Assistent til responsgivning

68 Layout

69 Præsentation og evaluering

70 Udfordringsdifferentiering Strukturerer arbejdsprocesser Organiserer samarbejde Organiserer og strukturerer delopgaver Præsenterer faglige begreber og tilgange for eleverne Stiller relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluerer elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følger op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer Stilladseringsinitiativer, tættere kontakt til læreren, ændret fagligt indhold og faglige mål, ændrede produktmål osv.

71 Mere håndholdt eksempel...

72 Turistguide Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

73 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

74 Et rutediagram for forløbet Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

75 Organisering af samarbejde

76 Arbejde med fagligt indhold

77 Producer

78 Respons: Del i skyen

79 Opsætning/Layout

80 Andre eksempler? Forlag (skønlitterært, faglitterært) Kampagnekontor Filmselskab Vores Parti Læremiddelproducent???

81 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kommer vi i gang/videre med at bruge it til at understøtte projektorienteret undervisning? Hvordan kan vi lære af hinanden? Hvordan finder vi nogle få, centrale apps og programmer at bruge?