Kort beskrivelse af fire store strategiske turismeprojekter

Transkript

1 N O T A T Til Klik her for at angive tekst. Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Klik her for at angive tekst. Emne Store strategiske turismeprojekter UDKAST Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. januar 2017 Sagsnummer Kort beskrivelse af fire store strategiske turismeprojekter Trafikal håndtering af projekter og udvikling på strækningen Ringkøbing-Søndervig-Hvide Sande Projektet Trafikforholdene i Søndervig er kaotiske, trafikken på Holmsland Klitvej er intens i sommermånederne, og der er behov for trafikale forbedringer flere steder på Søndervig Landevej (se kort næste side). Fremkommeligheden på strækningen fra Ringkøbing over Søndervig til Hvide Sande er allerede i dag en stor udfordring i forhold til turisme-, erhvervsudvikling mv. Etablering af Søndervig Feriepark og Naturkraft og den fortsatte erhvervsmæssige udvikling af Hvide Sande Havn vil belaste trafikafviklingen på strækningen yderligere. Den videre udvikling af bl.a. Søndervig forudsætter en gennemgribende forbedring og fremtidssikring af trafikforholdene i Søndervig. På grundlag af den eksisterende viden og forventningerne til fremtiden bør der i forhold til trafikken udarbejdes dels en samlet trafik- og helhedsplan for Søndervig dels en forundersøgelse for strækningen Ringkøbing til Hvide Sande. I begge trafikplaner udpeges de punkter, hvor der er behov for forbedringer. På baggrund af trafik- og helhedsplanen for Søndervig og forundersøgelsen for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande skal der ske en prioritering af, hvilke anlægsprojekter kommunen vil realisere. Dette store strategiske turismeprojekt omfatter således fire hovedelementer: Udarbejdelse af en samlet trafik- og helhedsplan for Søndervig. Udarbejdelse af en forundersøgelse for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande. Planlægning i form af kommuneplantillæg, ny lokalplan og eventuelt miljøredegørelser mv. for udvidelse og omdannelse af Søndervig Feriepark fra 300 feriehuse til op mod 500 sommerhuse. Samtidig skal der skabes formelt grundlag for, at feriehusene i ferieparken kan etableres med sommerhusstatus. Realisering af trafik- og helhedsplanen for Søndervig samt forundersøgelsen for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande.

2 Trafikforholdene er et vigtigt element i og forudsætning for planlægningen for Søndervig Feriepark - også for investorerne. Trafikforholdene bør fungere når Søndervig Ferieparker og Naturkraft åbner. Derfor er der er et presserende behov for at få udarbejdet en samlet trafik- og helhedsplan for Søndervig. Som led i arbejdet med trafik- og helhedsplanen vil det være nødvendigt at inddrage den samlede overordnede planlægning for Søndervigområdet. Men der er også behov for at forbedre de overordnede forbindelser til Søndervig. Derfor bør der også udarbejdes en forundersøgelse til løsning af de trafikale problemstillinger på strækningen Ringkøbing-Hvide Sande. Trafik- og helhedsplanen for Søndervig bør bl.a. omfatte: Søndervigs indretning og funktion i forhold til butikker og restaurationer, parkering samt gåede, cyklende og kørende trafik og tilgængeligheden og mobiliteten generelt. Der skal kigges på alle former for trafik gennem Søndervig, mellem ferieparken og Søndervig samt trafikkens afvikling i krydset Houvig Klitvej/Søndervig Landevej. Herunder skal der bl.a. findes en sikker og let tilgængelig løsning (f.eks. i form af en vejtunnel) på de bløde trafikanters passage af Houvig Klitvej mellem ferieparken og Søndervig by samt deres videre adgang til centrum af Søndervig. Forundersøgelsen for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande bør bl.a. omfatte: Gennemgang af vejforbindelsen Ringkøbing-Hvide Sande. På Søndervig Landevej er der f.eks. behov for trafikale forbedringer i krydset ved Adventure Park (Søtangevej), ved Baggersvej og ved Klostervej. På sigt kan der vise sig behov for en større udbygning af begge strækninger. Inden trafikplanerne kan realiseres skal der eventuelt udarbejdes lokalplan, VVM mv. for trafikplanerne. Trafikplanerne kan eventuelt indgå som del af den kommende lokalplan for Søndervig Feriepark. Men det kan ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt, at udarbejde en selvstændig lokalplan, VVM mv. for trafikplanerne. Status 2

3 Investorerne har netop besluttet, at de vil indlede planlægningen for Søndervig Feriepark i forventning om, at den nye planlov baner vejen for at projektet kan gennemføres i den ønskede form med sommerhusstatus. Igangsætning af planlægningen har endnu ikke været behandlet politisk. Vurderinger Søndervig Feriepark har sammen med trafik- og helhedsplanen for Søndervig og forundersøgelsen for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande stor betydning for udviklingen af turismen herunder helårsturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune og på vestkysten og dermed stor vækstmæssig effekt. Projekterne er komplekse, og det må forventes, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal bidrage med et stort tidsforbrug og store investeringer til forbedring af vejanlæg mv. Finansiering Finansieringen af selve Søndervig Feriepark er ifølge bygherren helt på plads, under forudsætning af, at ferieboligerne i ferieparken kan realiseres med sommerhusstatus. Afholdelse af udgifter til adgangsvej mv. skal afklares nærmere. Finansieringen af trafik- og helhedsplanen for Søndervig, forundersøgelse for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande samt den efterfølgende realisering af de to trafikplaner er uafklaret. Men der er udarbejdet disse foreløbige skøn over udgiftsniveauerne for de to trafikplaner: Trafik- og helhedsplan for Søndervig: Konsulentbistand ca kr. Ca til konto 6 til de timer der skal lægges i opgaven fra kommunens side. Anlægsprisen afklares i trafik- og helhedsplanen, herunder mulighederne for at trafik- og helhedsplanen kan gennemføres i etaper. Forundersøgelse for strækningen Ringkøbing-Hvide Sande: Konsulentbistand ca. 2,0 mio. kr. som Hvide Sande Havn har søgt via havnepakke 3. Ringkøbing-Skjern Kommune har stillet en garanti på 1,0 mio. altså 50 % som skulle være egenfinansieringen. Den anden mio. er statens tilskud. Hvide Sande Havn har også søgt Ringkøbing- Skjern Kommunes vækstpulje om et tilskud på kr. til forundersøgelse af vejstrækningen Ringkøbing - Hvide Sande. Min kr. til konto 6 til de timer der skal lægges i opgaven fra kommunens side. Samlet anlægspris for opgraderede/nye veje imellem Ringkøbing og Hvide Sande ca mio. kr. 3

4 Naturkraft og tilhørende infrastruktur Projektet Naturkraft er et videns baseret oplevelsescenter, som med udgangspunkt i naturens kræfter og naturfænomener formidler og kombinerer natur, viden og læring gennem sjove og fascinerende oplevelser. Projektet omfatter i nærværende sammenhæng planlægning for og etablering af Naturkraft herunder etablering af infrastrukturprojekter i tilknytning til Naturkraft: Stiforbindelser Vejadgang til Naturkraft fra Vestre Ringvej Klimasikring af Naturkraft Satellitpunkter rundt om i kommunen Der er behov for en velfungerende vejadgang, der er behov for stiforbindelser der binder Naturkraft sammen med midtbyen og turismeområderne ved Søndervig og Søndervig Feriepark, der er behov for klimasikring af Naturkraft, og Naturkraft har ideer om satellitpunkter rundt om i kommunen. Trafikforhold mv. bør fungere når Naturkraft åbner. Derfor er der sideløbende med at finansieringen og planlægningen for Naturkraft kommer på plads, behov for at få igangsat arbejderne med vejadgangen, stiforbindelser mv. Status Der er afholdt indledende offentlig debat om planlægningen for Naturkraft. Forslaget til lokalplan mv. er ved at blive gjort klar til offentlig fremlæggelse. Vurderinger Naturkraft og de dertilhørende infrastrukturprojekter har stor betydning for udviklingen af turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune og på vestkysten og dermed stor vækstmæssig betydning. Projektet kan 4

5 få væsentlig betydning for fastholdelse og udvikling af et attraktivt by- og handelsmiljø i Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune skal bidrage med et mellemstort tidsforbrug og store investeringer til projektet og infrastrukturanlæggene. Finansiering Størstedelen af finansieringen af selve Naturkraft er på plads. Der er udarbejdet disse foreløbige skøn over udgiftsniveauerne til etablering af infrastrukturprojekterne i tilknytning til Naturkraft: Indkørslen til Naturkraft forventes betalt af bygherren (overslag: Anlæg min. 3,0 mio. kr. plus ca kr. til rådgiver). Der bør afsættes kr. til konto 6, til de timer der skal lægges i opgaven fra kommunens side. Etablering af stier: Anlæg min. 3,0 mio. kr., rådgiver ca kr. samt ca til konto 6 til de kommunale timer der skal lægges i opgaven. Klimasikring: Udgangspunktet er, at der ikke bliver kommunale udgifter til forundersøgelser og etablering af klimasikring ved Naturkraft. 5

6 Fællesgodefaciliteter i forhold til turismen Grundproduktet fællesgoder. Hvad er det? Et offentligt gode er karakteriseret ved, at alle kan nyde det samtidig. Et eksempel er gadebelysning, smukke byrum, en mørk stjernehimmel eller et naturområde. En fællesressource er karakteriseret ved, at alle kan bruge det, men forbruget begrænser andres forbrug af godet. Offentlige toiletter er et typisk eksempel. Ved intenst brug kan der dannes kø eller renheden bliver mindre. Her bliver fællesgoder eller grundproduktet brugt om begge kategorier. Projekt og baggrund Gæsternes tilfredshed: I 2015 gennemførte Dansk Kyst og Naturturisme en tilfredshedsanalyse blandt gæster i de dansk kystbyer. Man undersøgte hvor villige turisterne var til at anbefale destinationen til andre. De to forhold der har størst betydning for, om gæsten vil anbefale stedet er 1) Stranden og 2) Modtagelsen, forstået som: Information og skiltning - både generelt og i forhold områdets landskaber og natur - områdets vedligeholdelse, parkeringsmuligheder, offentlige toiletter, venlighed fra befolkningen, børnevenligheden, turistinformation, service fra personale i fx butikker, på spisesteder og ved attraktioner. Med andre ord grundproduktet og service. Det er derfor af afgørende betydning for udviklingen af turistdestinationen, at disse forhold er i orden. I dialog med udvalgte turistaktører bliver især fremhævet behovet for: Rene strande, bedre adgang for handicappede og specielt for Bork: rent badevand og kystsikring ved surfstranden. Forlænget livredderperiode. Vel vedligeholdte stier og tilgængelighed til strandene. Bedre skiltning til strand, parkering mv. Flere offentlige toiletter og flere affaldsstativer, især på strandene og langs Ringkøbing Fjord. Sammenligning med Tyskland: 6

7 Siden sammenlægningen i Tyskland har man investeret i udvikling af Østersø kystbyerne. Dansk Kyst og Naturturisme har gennemført et studie i otte kystbyer, og studierne af de otte tyske destinationer synes at vise, at man her er fuldt ud klar over, at konkurrencedygtighed først og fremmest ligger på basisydelser. Her investerer man konsekvent i basis altså infrastruktur, bygninger, veje, attraktioner med videre på højt kvalitativt niveau. Der er naturligvis den forskel i forhold til Danmark, at der kan opkræves Kurtax og brugerbetaling for benyttelse af strande, hvorved finansieringskilden til anlæg og drift er mere åbenbar i Tyskland. Det har dog vist sig, at når det offentlige investerer i et godt grundprodukt, følger de private investeringer i overnatningsfaciliteter, restauranter og oplevelser efter. Status Ringkøbing-Skjern Kommune driver naturligvis allerede en række fællesgoder som en del af den daglige drift af kommunen. Politikker Følgende målsætninger i Turismepolitikken vedrører Grundproduktet: Målsætning 1.3) Kortlægge muligheder for øget samfinansiering af turismens fællesgoder. Målsætning 2.4) Løfte kvaliteten i grundproduktet, så den understøtter prisniveauet og udviklingsmulighederne for nye produkter og oplevelser. Vurderinger Der er et stort sammenfald mellem turisternes ønsker og kommunens politik. Fællesgoderne er ikke en reason-to-go. Men der er ingen tvivl om, at et dårligt grundprodukt kan være årsag til at turisten vælger en anden destination. Det vurderes, at en kommunal indsats for at løfte produktet vil indebære en mellemstor investering og et mellemstort tidsforbrug afhængig af ambitionsniveauet. Finansiering Kommunen har allerede en udstrakt drift af fællesgoder over hele kommunen og dermed også i turismeområderne. Ønskerne fra aktørerne omfatter anlægsarbejder og udvidelse af drift. Hvis kvaliteten af grundproduktet skal hæves vil det være nødvendigt med en målrettet, fokuseret indsats. Der skal igangsættes en proces hvor behovene afdækkes og der laves en plan for indsatser som skal sættes i værk. 7

8 Nationalpark Skjern Å Projektet Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at starte en fornyet proces henimod etableringen af Nationalpark Skjern Å. Status Den 19. maj 2016 er der afholdt temamøde i byrådet om Nationalpark Skjern Å. Vurderinger En Nationalpark Skjern Å vil få stor betydning for udviklingen af turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune og stor vækstmæssig effekt også for byer og områder ved nationalparken. Nationalparken kan understøtte igangværende og kommende projekter som eksempelvis Porten til Skjern Å og Nye muligheder for lystfiskerturisme ved Skjern Å. Nationalparkprojektet er komplekst, og det må forventes, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal bidrage med et stort tidsforbrug og en forholdsvis stor investering til etablering af Nationalparken. Finansiering Økonomi- og Erhvervsudvalget har afsat kr. i 2017 og kr. 2018, i alt 1,9 mio. kr. til opstart af Nationalpark Skjern Å, herunder etablering af forberedelsessekretariat, kommunikation, og proces. Bliver nationalparken en realitet vil det udløse ca. 6 mio. kr. i opstartstilskud fra staten og ca. 7,5 mio. kr. i årligt driftstilskud fra staten. 8