Kommuneplantillæg Gødningsterminal på Randers Havn

Transkript

1 Kommuneplantillæg Gødningsterminal på Randers Havn Del 1 Kommuneplantillæg Del 2 VVM redegørelse og miljørapport inkl. Ikke-teknisk resumé August 2014

2 Udgiver: Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Kun internetudgave Må citeres med kildeangivelse. Kommuneplantillæg 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Forslag til kommuneplantillæg Kommuneplantillæg med kommuneplanretningslinjer Hvad er VVM? Redegørelse for Kommuneplantillæg med retningslinjer Baggrund og formål Beliggenhed Terminalens anlæg og drift Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 for Randers Kommune Lokalplan Risikoforhold Risiko i omgivelserne Hensyn til risikovirksomhed ved den kommende planlægning i omgivelserne Forhold til øvrig planlægning Statens vand- og natura 2000 planer Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter: Drikkevandsinteresser Kystnærhed områder (naturbeskyttelsesloven) Kommuneplantillæg for gødningsterminal på Randers Havn Retningslinjer Klagevejledning Kommuneplantillæg 3

4 1. Forslag til kommuneplantillæg 1.1 Kommuneplantillæg med kommuneplanretningslinjer Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Dette kommuneplantillæg, der har Miljøstyrelsen som myndighed jf. 11, stk. 2 i VVMbekendtgørelsen, BEK af. 15.dec indeholder alene kommuneplanretningslinjer, og udarbejdes indenfor de kommuneplanrammer som Randers Kommune har faslagt i den kommunale planlægning. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med nærværende tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Miljøstyrelsen kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, jf. VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 1, da staten er godkendelsesmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven for de anlæg der indgår i det anmeldte projekt. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsen varetager således planlægningen for gødningsterminalen på Randers Havn. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Miljøstyrelsens accept. 1 Da anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Kommuneplantillæg 4

5 2. Redegørelse for Kommuneplantillæg med retningslinjer 2.1 Baggrund og formål Yaras gødningsterminal på Randers Havn beskæftiger sig med håndtering og losning af mineralsk gødning fra skibe, bulklagring, pakning/håndtering samt lagring og levering til det danske landbrug. Yaras terminal er etableret på Randers Havn i Da virksomheden modtager ca. 90 % af gødningen ad søvejen, er en havneplacering afgørende, og Randers Havn ligger godt placeret i forhold til landbrug og gartnerier i Jylland. Yaras gødningssortiment omfatter en række forskellige mineralske gødningsprodukter herunder Axan. Yara ønsker at være mere operationel i Danmark. Dette kræver, at der mulighed for større gødningsoplag, herunder Axan ved opstart af gødningssæsonen. På den baggrund ønsker Yara Danmark at udvide terminalens samtidige oplag af Axan fra t til tons. Axan indeholder ammomiumnitrat, som ved ophedning afgiver skadelige nitrøse gasser. Et større Axanoplag medfører, at virksomheden bliver en risikovirksomhed omfattet af risikoog VVM-bekendtgørelsen. Virksomheden er beliggende på matrikel nr. 568bm, Randers Markjorder, Tronholmen 59, 8960 Randers SØ i Randers Kommune. Kommuneplantillæg 5

6 Figur 2-1 Gødningsterminalen på Randers Havn 2.2 Beliggenhed Yara ligger på Randers Havns arealer på sydsiden af Randers Fjord. Mod vest grænser Yara op til en eksisterende virksomhed (betonstøberi). Mod syd og øst grænser Yara op til Randers Havns arealer, der anvendes til oplag. Ca. 200 m fra Yara ligger Randers Fiskeriforenings havn, som er en fritidsfiskerhavn med plads til 49 joller. Nord for Yara, på den modsatte side af fjorden ligger Randers By, hvor der ved fjorden bl.a. findes lystbådehavn og kolonihaver. 2.3 Terminalens anlæg og drift Terminalens hovedopgave er at modtage gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg eller fra andre eksterne producenter. Produkterne gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger. Randers Havn ejer arealet, hvor Yara ligger. Terminalens samlede areal er på m². Yara har option på leje af yderligere 2 arealer, der ligger i sammenhæng med den eksisterende virksomhed. Der er ikke aktuelle planer om udnyttelse af disse arealer. Den samlede bebyggelse er på i alt m². I 2013 er lagerfaciliteterne udvidet med etablering af en telthal og udvidelse af bulklageret. Der er ikke anlægsarbejder forbundet med projektet. Kommuneplantillæg 6

7 Virksomheden har en samlet lagerkapacitet på tons og den samlede håndteringskapacitet er på tons årligt. Yara har højsæson i perioden fra november til slutningen af april. I denne periode er arbejdstiden fra på hverdage. Der er ikke aften- og natarbejde. I højsæsonen er der weekendarbejde 3-4 gange. Den daglige driftstid ligger uden for højsæsonen også fra kl på hverdage. 2.4 Projektet Den nuværende lovlige samtidige oplagsmængde af Axan er tons. Begrænsningen skyldes, at Axan er et stof omfattet af risikobekendtgørelsen, og virksomheden er ikke godkendt som risikovirksomhed i dag. Der er ikke tilsvarende begrænsning på oplagsmængden af de øvrige gødningstyper, der oplagres og håndteres på virksomheden. Projektet indebærer således en udvidelse af terminalens samtidige oplag af Axan fra t til tons, hvormed terminalen bliver en risikovirksomhed. Projektet indebærer ingen anlægsmæssige ændringer. 2.5 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Miljøstyrelsen Aarhus har den 28. februar 2012 modtaget VVM- anmeldelse via Randers kommune, om myndighedsbehandling af Yara Danmark Gødning A/S i Randers, på baggrund af ønsker om oplag af farlige stoffer. Anmeldelsen har været grundlag for udarbejdelse af en sikkerhedsrapport. Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25 om virksomheder (risikovirksomheder) og anlæg som er anmeldepligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Projektet er dermed VVM-pligtigt. Da virksomheden består af oplag og håndtering af gødning, og håndteringer og oplag af den udvide mængde af farlige stoffer er en integreret del af den samlede virksomhed, gælder VVM-pligten den samlede oplagsvirksomhed. Der har i perioden 18. april til 17. maj 2013 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var ikke indkommet forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. På baggrund af Miljøstyrelsens gennemgang af projektet, er Yara Danmark blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger ved støj og risiko. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til 0-alternativet til bygherres projekt. VVM-redegørelsen har været fremlagt sammen med forslag til kommuneplantillæg i 9 ugers offentlig høring i sommeren 2014, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger til projekt og miljøvurderinger. Kommuneplantillæg 7

8 2.6 Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering, og resultatet skal afrapporteres i en miljørapport. Der er stor grad af overlap i kravene til en VVMredegørelse og en miljøvurdering. Det er derfor valgt at udarbejde en samlet rapport, der både opfylder kravene til en VVM-redegørelse og kravene til en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Denne VVM-redegørelse og miljørapport er en del af det materiale, som har været offentliggjort. 2.7 Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse På baggrund af resultatet af høringen har Miljøstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse har været sendt til udtalelse i Randers Kommune. På grundlag heraf har Miljøstyrelsen besluttet, at kommuneplantillægget skal udstedes. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med miljøgodkendelsen og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Det endelige kommuneplantillæg, miljøgodkendelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. Kommuneplantillæg 8

9 3. Kommuneplan 2013 for Randers Kommune Den gældende Kommuneplan 2013 for Randers Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for gødningsterminalen på Randers Havn. Hovedstruktur I Hovedstrukturen er der fastsat principper for udbygningen af Randers Havn. Det er et mål, at virksomheder med havnebehov skal have plads til at etablere sig. Derfor må de reserverede arealer kun benyttes til virksomheder, der omsætter gods over havnen. Rammeområder Gødningsterminalen ligger i kommuneplanens rammeområde 1.02.E.9 Havnen/Tronholmen. Anvendelsen er fastsat til havneformål: Der må kun opføres bebyggelse til industri-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som af byrådet skønnes at have naturlig, driftsmæssig tilknytning til havnen, samt bebyggelse til offentlige formål. Selve kajpladsen må ikke bebygges i en afstand af 37 m fra kajkanten, men skal forbeholdes til havnens tekniske anlæg og oplagsplads. Figur 3-1 Kommuneplanens rammeområder Kommuneplantillæg 9

10 Figur 3-1 viser kommuneplanens rammeområder. Nedenfor er anvendelsesbestemmelserne for de nærliggende rammeområder kort gengivet: 1.02.R.22: Rekreativt område til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende R.07: Rekreativt område til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende. Den specifikke anvendelse er lystbådehavn R.10: Rekreativt område. Kolonihaver E.10: Erhvervsområde. Erhvervshavn. Havne- og fiskeriformål. Miljøklasse E.13: Erhvervsområde. Erhvervshavn. Havne- og fiskeriformål. Miljøklasse 1-5. Planlagt udvidelse af Randers Havn Randers Havn ønsker at udvide den eksisterende havn. De overordnede formål med udvidelsen er at give mulighed for fortsat vækst, da de eksisterende havnearealer er fuldt udnyttede, at frigive eksisterende havneområder til ændret anvendelse og at give mulighed for en mere hensigtsmæssig trafikbetjening og adgang til det overordnede vejnet. Havneudvidelsen forventes udført i etaper, hvor første etape tages i brug i 2015 og fuld udbygning forventes gennemført i Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for udvidelsen af Randers Havn, men planen er ikke endelig vedtaget. Masterplanen der er grundlag for VVM-redegørelsen for Randers Havn er vist på figur 3-2. Figur 3-2 Masterplan, Randers Havn Perspektivområder for byomdannelse I kommuneplanen er der angivet potentielle byomdannelsesområder som perspektivområder. Området er ikke udlagt i den gældende kommuneplan, men med udpegningen som perspektivområde, har Randers Kommune tilkendegivet, at det på sigt ønskes, at områderne byomdannes. Kommuneplantillæg 10

11 Figur 3-3 Perspektivområder for byomdannelse 4. Lokalplan Projektområdet ligger i et område omfattet af lokalplan nr. 227 fra 1989: Udvidelse af Randers Havn. Projektområdet ligger i lokalplanens delområde I, der kun må anvendes til havneformål. I området må der kun indrettes eller opføres bebyggelse til industri-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder, som af byrådet skønnes at have naturlig driftsmæssig tilknytning ti1 havnen. I området må der herudover opføres eller indrettes bebyggelse ti1 offentlige formål samt offentlige tekniske formål. Projektet er i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne for rammeområde 1.02.E.9 og lokalplan nr. nr Kommuneplantillæg 11

12 5. Risikoforhold 5.1 Risiko i omgivelserne Med projektet får virksomheden mulighed for at have et oplag af Axan på op til tons. Axan er et gødningsstof, der ved ophedning kan afgive nitrøse gasser, der er giftige ved indånding. Virksomheden bliver derfor en risikovirksomhed, og der er udarbejdet en risikorapport, hvor risikoen er vurderet. Vurderingen viser, at udbredelsen af den stedbundne individuelle risiko - udover et niveau svarende til det, der normalt anses for acceptabelt for boligområder - er begrænset til Yaras eget areal samt en lille del af vejarealet mellem Yara og nabovirksomheden. Som grundlag for den samfundsmæssige risiko er anvendt den maksimale konsekvensafstand, sandsynligheden for en række uheldsscenarier samt en vurdering af antallet af mennesker, der kan blive udsat for konsekvenserne af et uheld. Vurderingen, viser, at risikoen ligger væsentligt under acceptkriteriet, og den samfundsmæssige risiko er acceptabel. Samlet vurderes det, at risikoforholdene ved projektet er acceptable med den nuværende anvendelse af virksomhedens omgivelser. Se i øvrigt afsnit 6 i VVMredegørelsen. 5.2 Hensyn til risikovirksomhed ved den kommende planlægning i omgivelserne Vurderingen af den samfundsmæssige risiko i forbindelse meddelelse af risikoaccept og godkendelse af anlægget er gennemført med udgangspunkt i den nuværende anvendelse af områderne inden for den maksimale konsekvensafstand. En gennemgang af rammebestemmelserne i Randers Kommunes gældende kommuneplan viser, at der ikke inden for maksimal konsekvensafstand er aktuelle planer om ændringer, som medfører mere følsom arealanvendelse. Der er i kommuneplanen udlagt perspektivområder for byomdannelse. Områderne er ikke udlagt i den gældende kommuneplan, men med udpegningen som perspektivområde, har Randers kommune tilkendegivet, at det på sigt ønskes, at områderne byomdannes. Perspektivområderne ses på figur 5-1. Kommuneplantillæg 12

13 Figur 5-1 Perspektivområder for byomdannelse Pieren, der er udpeget som perspektivområde, ligger delvis inden for maksimal konsekvensafstand omkring Yara. Ved fremtidig planlægning for Pieren skal Randers Kommune tage hensyn til passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse jf. 2 i risikobekendtgørelsen 2 og cirkulære Placeringen af risikovirksomheden på Randers Havn forhindrer ikke planlægning for de naboarealer, der ligger indenfor maksimal konsekvensafstand under forudsætning af: At den samfundsmæssige risiko fortsat ligger indenfor risikomyndighedernes acceptkriterium 4 2 Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 3 Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed 4 Den maksimale konsekvensafstand er et udtryk for konsekvensafstanden ved det værst mulige uheld. Værst mulige uheld er karakteriseret ved det uheld som har den største konsekvensafstand, og som har en hyppighed større end eller lig med 1 uheld pr. 1 milliard år. Risikomyndighedernes acceptkriterium for samfundsmæssig risiko fastlægges ved en F- Kommuneplantillæg 13

14 At der ikke planlægges for institutioner med svært evakuerbare personer og institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (f.eks. hospitaler, brand- og politistationer) At der fortsat ikke kan etableres nye anlæg og ske udvidelse af eksisterende virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt. 5 Se VVM-redegørelsens afsnit 6 for uddybning af risikovurderingen. Figur 5-2 Maksimal konsekvensafstand N kurve, hvor acceptkriteriet er 1 dødfald pr år faldende med kvadratet på antallet af dødsfald, svarende til 10 dødsfald pr. 1 mio. år og 100 dødsfald pr. 100 mio. år. 5 Ved dominoeffekt forstås her, at den nye aktivitet øger risikoen for uheld på YARA Terminalen på en sådan måde, at udstrækningen af virksomhedens isorisikokurver øges i omgivelserne. Kommuneplantillæg 14

15 6. Forhold til øvrig planlægning 6.1 Statens vand- og natura 2000 planer Naturstyrelsen har udarbejdet statslige vand- og Natura 2000 planer vedtaget i For projektområdet gælder følgende planer: Den yderste del af Randers Fjord udgør én af Danmarks eneste flodmundinger og er udpeget som en del af Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Dette område er omfattet af Natura 2000-plan og Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Virksomhedens drift berører i form af skibstrafikken ind og ud af Randers Fjord indirekte Natura 2000-området. Skibstrafik fra virksomheden og øvrige aktiviteter i driftsfasen vurderes ikke at være til hinder for opfyldelse af målsætningen for området. Bestemmelserne for overfladevand er fastlagt i statens vandplaner. Projektområdet ligger i Randers Fjord hovedvandopland 1.5. Det skal bemærkes, at de statslige vandplaner ikke er endeligt vedtaget på tidspunktet for udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Retsgrundlag for projektet er derfor, indtil vandplanernes endelige vedtagelse, Regionplanen for Århus Amt. Regionplanens målsætninger og krav er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at eventuelle påvirkninger af spild og efterfølgende udledning af næringsstoffer fra virksomheden ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Randers Fjord. Tilførselsmængderne er så små i forhold til den generelle belastning af Randers Fjord, at selv hvis de udledes i en kortvarig udledning, vurderes det ikke at have nogen væsentlig påvirkning, og vil ikke være til hinder for målopfyldelse. 7. Øvrige bindinger 7.1 Natura 2000 og bilag IV-arter: Det har været relevant at foretage en vurdering af projektets potentielle indvirkning på Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 beliggende i luftlinje ca. 9,5 km øst for virksomheden. Vurderinger af projektets mulige indvirkninger på andre habitatområder er ikke fundet relevant. Den primære mulige påvirkning af projektet på overfladevand og naturer risikoen for tilførsel af næringsstoffer fra spild på Yaras anlæg. Det vurderes, at næringsstofpåvirkningen ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Randers Fjord, fordi tilførselsmængderne er meget små i forhold til den generelle belastning af fjorden. Påvirkningen som følge af skibstrafik til og fra Yara vil være minimal. Da der ikke foretages fysiske ændringer på anlægget, og der ikke vurderes at være tab af næringsstoffer af betydning til omgivelserne, er den samlede vurdering at mulig påvirkning af Natura2000- områder, øvrig terrestrisk natur, bilag IV-arter, overfladevand eller grundvand vil være ubetydelig. Det vurderes således, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Kommuneplantillæg 15

16 Da der ikke bygges eller på anden måde befæstes areal, som i dag er natur, vil ingen levesteder for bilag IV-arter blive direkte påvirket eller forsvinde, som følge af projektet. Der vurderes ikke at komme målbar deposition eller udvaskning af næringsstoffer til levestederne fra Yaras aktiviteter. Der vil således heller ikke være en indirekte påvirkning, hverken af naturområderne eller de beskyttede arters fødegrundlag. Den samlede vurdering er dermed, at dyrearter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV ikke vil blive påvirket af projektet. Den potentielle påvirkning af Natura2000-områder og af bilag IV-arter er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 11 og Drikkevandsinteresser Drikkevandsressourcer er udpeget i bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. Der er ikke drikkevandsinteresser i området. 7.3 Kystnærhed Projektområdet ligger i den kystnære del af byzonen. Yara er en eksisterende virksomhed, som delvis er omgivet af andre havneerhverv og oplag. Projektet indebærer ingen nye anlægsarbejder, og ændrer derved ikke ved kystlandskabet områder (naturbeskyttelsesloven) Syd og øst for virksomheden findes flere områder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Denne beskyttelse betyder, at områderne ikke uden dispensation må ændres, hverken direkte eller indirekte. Ingen af virksomhedens arealer er omfattet af 3-beskyttelsen. Aktiviteterne på terminalen indebærer ingen direkte fysiske påvirkninger af områderne. Der kommer ingen målbar deposition af kvælstof og ammoniak direkte fra anlægget og ingen overfladisk afstrømning til terrestrisk natur omkring anlægget. I VVM-redegørelsen vurderes det, at aktiviteterne på virksomheden, vil ikke medføre ændret påvirkning af naturområderne. Kommuneplantillæg 16

17 8. Kommuneplantillæg for gødningsterminal på Randers Havn Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer. 8.1 Retningslinjer Med udstedelsen af kommuneplantillægget for gødningsterminal på Randers Havn tilføjes nedenstående retningslinjer til Randers Kommuneplan 2013 jf. planlovens 11 g VVMpligtige anlæg. Gødningsterminalen ligger i kommuneplanens rammeområde 1.02.E.9 Havnen/Tronholmen. Anvendelsen er fastsat til havneformål: Erhvervshavn. Havne og fiskeriformål. Miljøklasse 1-5. Figur Gødningsterminalens arealer med tilhørende optioner. Til virksomheden er knyttet relaterede havneaktiviteter på Gødningskajen. Der fastsættes følgende retningslinje Gødningsterminalen: Gødningsterminalen på Randers Havn kan efter VVM-reglerne gennemføre det projekt, de har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i miljøgodkendelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelse og miljørapport. Kommuneplantillæg 17

18 9. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 25. september 2014 inden kl Miljøstyrelsen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af en udtalelse til sagen. Involverede i klagesagen vil modtage kopi af udtalelsen, og blive opfordret til at afgive bemærkninger til klagenævnet inden for en frist på 3 uger fra modtagelsen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klageren modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Kommuneplantillæg 18

19