Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: december 2006 NKN AUP Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune Vejle Amt har den 24. august 2005 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af et sandfang i Åkær Å på matr. nr. 13y Lejerskov By, Lejerskov, i Lunderskov Kommune. Skov- og Naturstyrelsen har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Lunderskov Kommune søgt om tilladelse til etablering af sandfang i Åkær Å ved det nedlagte Frisendal Dambrug. Åkær Å er på den pågældende strækning ret bred (ca. 3 m) og lavvandet. Kommunen vil stå for tømningen af sandfanget. Det er aftalt med ejeren af vandløbet og de tilstødende arealer, at materiale fra anlæggelsen af sandfanget og de senere tømninger af sandfanget kan fyldes i de udtørrede dambrugsbassiner i den vestlige del af det gamle dambrugsareal. Åkær Å er på det pågældende sted B2-målsat (Vandløb for ørreder og andre laksefisk) i amtets regionplan, men i øvrigt er Åkær Å opstrøms A-målsat (særligt interesseområde). Strækninger af Åkær betegnes således som noget af det vandløb i Danmark med bedst miljøkvalitet. Målsætningen for vandløbet er opfyldt på både den A-målsatte og B2-målsatte strækning. Miljøtilstanden er undersøgt med smådyrsundersøgelse, hvor den aktuelle faunaklasse er 7 på den A-målsatte strækning og 6-7 på den B2 målsatte strækning (faunaklassen inddeles i intervallet 1-7). Sandfanget planlægges anlagt efter anvisningerne i amtets håndbog Bedre vandløb, en praktisk håndbog. Sandfanget anlægges med en længde på mellem 30 m, bredde på 6 m og bunden ca. 1 m under eksisterende vandløbsbund. Amtet har vurderet, at etablering af sandfang vil medvirke til at forbedre vandløbets fysiske kvalitet til gavn for vandløbets dyreliv. Amtet har vurderet, at der skabes større variation i vandløbet, idet der naturligt er sten og grus i vandløbsbunden mange steder. Ud over at sikre gode livs-

2 2 betingelser og gydemuligheder for laksefisk, vil stenene også skabe levesteder for et langt mere varieret liv af smådyr. Klagen Skov- og Naturstyrelsen betragter klagen over etablering af sandfang som principiel. Styrelsen vurderer, at etableringen af sandfang er et voldsomt fysisk indgreb i et vandløb, som ikke alene forringer de fysiske forhold. Vandets hastighed bliver stærkt nedsat og der opstår en søeffekt, som medfører periodisk lavere vandhastighed, øget opholdstid, reduceret iltindhold og forhøjet sommertemperaturer. Dette bevirker, at strækningens dyre- og planteliv ændrer karakter fra arter, der er tilpasset strømmende vand, til arter der overvejende er tilpasset stillestående eller mere roligtflydende vand. Når der etableres sandfang, skabes et sedimentmæssigt sultent vandløb og erosionsevnen og transportkapaciteten øges nedstrøms sandfanget. Det kan skabe en ond cirkel med øget sandtransport og stadig større uligevægt mellem vandløb og omgivelser, hvor brinkerne er mere udsatte for kollaps, og der skabes nye sandmængder. Samtidig vil der fortsat være unaturlig stor sandtransport opstrøms sandfanget. Unaturlig stor sandtransport er ofte menneskeskabt sandtransport. Klager finder ikke, at sandtransport skal reduceres gennem etablering af sandfang med store fysiske skader til følge, men at sandtransport skal begrænses eller bringes til ophør ved kilden. Bemærkninger fra amtet Vejle Amt finder ikke at der er tale om et voldsomt fysisk indgreb, da det har en positiv effekt på de fysiske forhold og dyrelivet på en flere kilometer lang strækning nedstrøms sandfanget. I princippet kan der med et sandfang foretages en mere skånsom vandløbsvedligeholdelse med oprensning af sand ét sted i stedet for oprensning af sand på en lang strækning af vandløbet, som er et langt større men lovligt indgreb. Der foretages ikke oprensning af sand i Åkær Å. I forhold til fiskene har sandfang en positiv effekt, da de med deres dybere vand er gode levesteder for større fisk ikke mindst ørreder. Når sandfanget etableres i forbindelse med gydegrus har det en målbar gavnlig effekt på produktionen af yngel af ørred og stallinger i gydegruset. Opholdstiden i vandløb med sandfang øges mest i den periode, hvor vandføring er lavest, maksimalt med 5-6 minutter (udregnet for et sandfang med dimensionerne 30 m langt, 6 m bredt og 1 m under normal dybde). Hvis sandfanget er halvfyldt bliver opholdstiden tilsvarende kortere. Amtet anser derfor den forøgede opvarmning af vandet samt fald i iltindholdet for at være yderst begrænset. Amtet kan dog ikke afvise, at der kan indfinde sig en ændret sammensætning af dyre-

3 3 og plantelivet i sandfanget, som kunne være de arter man typisk finder i bredzonerne i store, langsomtflydende vandløb. Men 30 meter sandfang med lidt ændret dyre- og planteliv vil næppe bringe det samlede vandløb som beskyttet naturtype i fare. Vejle Amt har haft det som praksis at anbefale og tillade sandfang i vandløb, hvor der sker en stor sandvandring og hvor det ikke har været muligt at spore eller gøre noget ved kilden. De områder, hvor vandløbet tilføres sand via dræn fra dyrkede marker, vil det ikke være muligt systematisk at fjerne disse dræn uden en kompensation til lodsejeren. Bemærkninger fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) Naturklagenævnet har modtaget et notat om vandløb, sandvandring og sandfang fra DFU i forbindelse med en høring. Endvidere har Naturklagenævnet modtaget et notat fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som er udarbejdet af DFU om sandvandring. Hovedparten af de danske vandløb er regulerede og ofte uddybet med henblik på en hurtigere og bedre afvanding af landbrugsarealer. Ved regulering og udretning mindskes vandløbenes længde og dermed øges afløbshastigheden på vandløbet, og vandløbets evne til at erodere og transportere materiale øges. Ved udretning vil vandløbet forløbe på strækninger, hvor der ikke tidligere har været vandløb. Herved etableres et løb, hvor bundmaterialet ikke i samme omfang som før udretningen er modstandsdygtig overfor erosion, da grus- og stenbund ofte erstattes af mere finkornet materiale. Ved udretning bliver der også ofte anlagt stejlt skrånende brinker, som er følsomme overfor erosion. Samlet befinder hovedparten af de danske vandløb sig i en hydraulisk ubalance. Sandvandring i vandløbene er et grundlæggende og udbredt problem. Kilderne til sand i vandløb er bl.a. erosion fra brinker og vandløbsbund, udvaskning fra dyrkede arealer, sandtransport i dræn og udvaskning fra byområder. Store mængder sand i vandløbene giver et mere ensartet vandløb med færre levesteder for faunaen. Levestederne for fisk og invertebrater (hvivlløse dyr) er få på sandbund i forhold til en vandløbsbund bestående af sten og grus. Flere fisk er afhængige af gydegrus for at kunne reproducere sig, herunder laks og ørred. Succesen med reproduktion afhænger af, om gydegrus sander til så fiskeæg og yngel bliver kvalt. Sandfang kan være en vej til at sikre, at særligt værdifulde strækninger friholdes for unaturligt store sandmængder. Sandfang kan have en positiv effekt i op til 1,6 km, men der er store variationer. Det er vigtigt, at vandløbet sikres opstrøms og nedstrøms sandfanget mod erosion, hvis sandfanget skal have en positiv effekt.

4 4 DFU finder det ikke sandsynligt, at sandfang kan have en søeffekt. Effekten på temperatur- og iltforhold må formodes at være uhyre beskeden. Sandfang kan tiltrække større ørreder, men der vil næppe udvikles et stabilt fiskesamfund knyttet til sandfang, da forholdene er ustabile med konstant opfyldning og tømning med intervaller, der sjældent er mere end 1 år. Samlet anfører DFU, at hovedparten af de danske vandløb ikke har en naturlig dynamik, hvad angår afstrømningsmønster og sedimenttransport/erosion. Sandfang vil være et mindre indgreb i vandløbet end alternativet, som i mange tilfælde er stærkt indgribende oprensninger af bundsedimentet over lange strækninger. Dog bør sandfang kun anlægges som en sidste udvej, når alle muligheder for at hindre tilførsel af sand til vandløbet er forsøgt. Bemærkninger fra Vejle Amt Vejle Amt har på baggrund af høringerne og udtalelserne fra DFU oplyst, at Åkær Å på denne del er noget reguleret, men der er god vandhastighed og flere stræk med grus- og stenbund. Faktisk er der ideelle gydeforhold for laksefisk. Oplandet opstrøms sandfanget er relativt stort. Lange strækninger af åen er ureguleret og gennem områder med enten skov eller græsningsarealer. Den øverste halvdel af vandløbet er imidlertid ganske reguleret og ligger flere steder dybt i terrænet. Amtet vurderer, at en væsentlig kilde til sandvandring er brinkerosion i den øvre del af Åkær Å. Amtet vurderer, at sandfanget har en meget gunstig virkning på mindst 1 km nedstrøms liggende eksisterende gydebanker og vandløb og yderligere en gavnlig effekt på de resterende 1,2 km af Åkær Å inden åen løber sammen med Vester Nebel Å og bliver til Kolding Å. Bemærkninger fra Jesper Bartholdy, Geografisk Institut, Københavns Universitet I udtalelse fra Jesper Bartholdy, som er forsker i vandløbshydrologi, er bl.a. anført: Formålet med anlæggelsen af sandfang kan inddeles i 3 scenarier: 1) Et sandfang som der eksempelvis er anlagt i Ribe Å for at hindre vådområdet opstrøms Ribe i at tilsande og dermed minimere risikoen for oversvømmelser i Ribe. 2) Sandfang som anlægges for at undgå hårdhændet og tilbagevendende lovlige oprensninger over længere strækninger. 3) Sandfang som anlægges for at sikre en udlagt gydebanke i udrettede vandløb. Sandfang bør tillades i de to første scenarier, mens formålet med anlæggelsen i det tredje tilfælde er tvivlsomt. Udrettede vandløb vil typisk have sandvandring i hele vandløbets bredde, hvilket er væsentlig forskelligt fra sandvandring i et naturligt slynget vandløb, hvor der vil være permanente gruspartier på trods af sandvandring. Ved etablering af sandfang i udrettede vandløb er der tale om et indgreb med henblik på at afhjælpe problemerne med sandvandring, som forårsaget af udretningen. Her burde man i stedet direkte foretage et indgreb mod udretningen. Som eksempel er

5 5 nævnt udlægning af store sten i skiftevis den ene og anden side af et udrettet vandløb, så der opstår en morfologisk variation i vandløbet. Bemærkninger fra Danmarks Miljøundersøgelser DMU har vurderet, at sandfang ikke har nogen søeffekt i form af målbare ændringer af temperatur eller iltindhold i vandløb. Opholdstiden i et sandfang vil være begrænset og kan sammenlignes med forholdene i store høller i et naturligt vandløb. Typisk vil sandfang ikke give anledning til problemer for passagen af hverken fisk eller smådyr. Klagers bemærkninger Skov- og Naturstyrelsen finder, at det er særdeles vigtigt, at kilderne til den øjensynlig omfattende sandtransport begrænses ved kilden, set i lyset af, at sandet påvirker en ca. 10 km lang A- målsat strækning opstrøms sandfanget. Den A-målsatte del vil fortsat påvirkes af sand efter anlæggelsen af sandfanget. Skov- og Naturstyrelsen henviser til udtalelserne fra DFU, Geografisk Institut, Københavns Universitet og fra Danmark Miljøundersøgelser, hvor der er enighed om, at man bør være tilbageholdende med etablering af sandfang, da sandfang ikke bekæmper kilden til sandvandring, og vandløbet opstrøms sandfanget fortsat vil være påvirket af sandvandring. Endvidere kan sandfang i sig selv medvirke til at øge erosionen og frigørelsen af sand til transport i vandløbet. Skovog Naturstyrelsen fastholder derfor, at unaturlig stor sandvandring bør bringes til ophør ved kilderne til sandvandring. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Etablering af sandfang er en regulering af et beskyttet vandløb, som vil indebære en ændring af vandløbets tilstand, hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at bevare naturtilstanden i beskyttede vandløb, og efter bemærkningerne til loven er det ikke tilstrækkeligt til at begrunde dispensation, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted.

6 6 Der kan alene meddeles dispensation fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 3 i særlige tilfælde herunder, når der er tale om et nødvendigt formål, der må gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Det må endvidere sikres, at der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål. I hovedparten af de danske vandløb er naturtilstanden forarmet på grund af udretninger og mange års hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, så som oprensning af sand/sediment og grødeskæring. De fysiske forhold i vandløbene er i dag hovedårsagen til, at målsætningen i mange af vandløbene ikke er opfyldt. Skov- og Naturstyrelsen har anført, at etableringen af sandfang er et voldsomt indgreb, og at sandfang skaber flere negative end positive effekter. Skov- og Naturstyrelsen finder ikke, at der i den aktuelle sag er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan meddeles dispensation, specielt ikke da sandet fortsat vil påvirke det opstrøms liggende A-målsatte del af vandløbet. Amtet og de hørte institutioner/eksperter er ikke enig med Skov- og Naturstyrelsen i, at sandfang har mange negative effekter så som søeffekten, forudsat at sandfanget er korrekt etableret og vandløbet er sikret mod erosion. Sandfang kan ofte erstatte hårdhændet vandløbsvedligeholdelse med opgravning af bundmateriale over en længere strækning, så det samlede fysiske indgreb over en længere strækning bliver et mindre skadende indgreb. Sandfang udgør i sig selv et forarmet levested for dyre- og plantelivet, da bunden er sandet og under konstant forandring. Dog kan sandfanget være opholdssted for større fisk. Vejle Amt og de øvrige hørte institutioner/eksperter er enige med Skov- og Naturstyrelsen i, at kilderne til sandvandring skal findes og søges løst, og at det mest naturlige vandløb ikke skabes ved sandfang men gennem naturgenopretning. Dog er det ikke altid økonomisk muligt, at fjerne kilderne til sandvandring eller at genskabe naturligt slyngende vandløb. Naturklagenævnet er enig i, at problemer med sandvandring så vidt muligt bør løses ved kilden men at dette bl.a. af økonomiske grunde ofte vil have lange udsigter. Nævnet finder, at der som udgangspunkt ikke bør meddeles dispensation til etablering af sandfang i vandløb, hvor målsætningen er opfyldt eller til sandfang, hvis eneste positive effekt er at friholde en umiddelbart nedstrømsliggende gydebanke for sand, bl.a. fordi strækningen med sandfang i sig selv udgør et forarmet levested for dyre- og planteliv.

7 7 I denne sag er vandløbets målsætning som laksefiskevand (B2) opfyldt på den pågældende strækning. Vandløbet betegnes af amtet som blandt de vandløb i Danmark, der har bedst miljøkvalitet. Naturklagenævnet finder det derfor yderst betænkeligt, hvis der foretages indgreb af denne art i et af de bedste danske vandløb. Hertil kommer, at der ikke i målsætningen er krav om, at der på den pågældende strækning skal være gydeområder for laksefisk. Naturklagenævnet finder ikke, at anlæggelse af sandfang med henblik på at skabe bedre gydemuligheder for laksefisk i dette vandløb udgør et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Vejle Amts dispensation af 24. august 2005 fra naturbeskyttelsesloven til anlæggelse af sandfang i et 3 beskyttet vandløb ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Anna-Grethe Underlien Pedersen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.