Fra Kalundborg til Sorø

Transkript

1 Formand: Niels G. Sørensen, Vedde Byvej 11, 4295 Stenlille, tlf / Nyhedsbrev, august 2008 I år har museumsforeningen skænket et museumsskilt, som er opsat ved siden af ved porten på Storgade. Fra Kalundborg til Sorø 11. september åbner vi særudstillingen: Blandt tørvebisser og røjlekoner en ny vandreudstilling, der i sommer er blevet vist i Kalundborg. Udstillingen er udarbejdet af Anne Mette Marchen Andersen, som blev ansat i fællesskab af Sydvestsjællands Museum, Kalundborg Museum og Holbæk Museum til at lave en undersøgelse af tørvegravningens kulturhistorie i Åmosen. Det er der blandt andet kommet denne meget fine udstilling ud af. 28. november åbner særudstillingen i anledning julen. Det er jo blevet tradition, at vi har aftenåbent kl samme dag som juletræet tændes på byens torv. I samarbejde med museumsforeningen serverer vi gløgg på museet den 14. december kl Ea Stevns Matzon Aktuelle emner fra Kultur og Fritidsudvalget i Sorø Kommune: Nyt Kulturmiljøråd det er måske på vej. Samdriftsaftale mellem Sydvestsjællands Museum og Kalundborg Museum. Se kommunens hjemmeside LÆS PÅ SIDE 3 OM ÅRETS BILTUR DEN 7. SEPTEMBER

2 To foredrag i samarbejde med Gl. Sorø Amts Arkæologiforening efterår 2008 Foredragene holdes i Sorø Sognegård, Munkevænget 22, kl Torsdag den 13. november Pusser Janvit, Ballerup: Ötzi Ismanden fra Alperne Hvem var den mand, som for 5300 år siden omkom på toppen af Similaun-bjerget? Hvordan kunne det gå til, at han lå der uopdaget og velbevaret i så mange år? Hvorfor døde han og af hvad? Hvordan gik det til, da han blev fundet, og hvorfor gik der så lang tid, før liget blev bragt i sikkerhed og anerkendt som den sensation, det er? Disse og mange andre gåder omkring fundet og forskningen besvares i foredraget Der vises video af videnskabelige undersøgelser af liget og rekonstruktionsforsøg af hans bue, pile og kogger. Torsdag den 27. november Museumsinspektør Rune Iversen, Kroppedal Museum: Fyrstegraven i Torslunde I efteråret 2007 foretog Kroppedal Museum en arkæologisk udgravning i Torslunde, Ishøj Kommune. Herved fremkom en gravplads fra yngre romersk jernalder, perioden e. Kr. I alt fandtes 31 grave, der for de flestes vedkommende lå placeret i en halvcirkel rundt om gravpladsens største grav, fyrstegraven. Fyrstegraven indeholdt et særskilt rigt udstyr, bestående af bl.a. importvarer fra romerriget i form af bemalede drikkeglas og bronzeservice. Som særskilt værdighedstegn var en kraftig guldfingerring. Fundet fra Torslunde er med til at understøtte billedet af den rige vestegn i oldtiden, og fyrstegraven kaster med sine fund af national betydning lys over de sociale relationer, der eksisterede i jernalderen på øverste samfundsniveau. 2 Sorø Museumsforening

3 MEDLEMSTUR TIL GUNDERSLEVHOLM DEN 7. SEPTEMBER - med besøg ved Grundtvigsdyssen og Borup Ris - Afgangstidspunkt: Søndag den 7. september kl mødetid et kvarter før Mødested: Torvet i Sorø-udkørsel ad Næstvedlandevejen. Ved Skelby-lyskurven t.h. Transport: Privatbiler-samkørsel-man afregner benzin individuelt med chaufføren Medbring: 60 kr. pr. deltager og termokaffe/kage-foreningen medbringer øl/vand Husk: Praktisk fodtøj til turens udendørs aktiviteter. Tilmelding: Til Niels G. Sørensen, tlf: el senest d kl Bemærk: Deltagerantallet er højst 40-tilmelding efter først til mølle-princippet. Godsejeren viser rundt Som omtalt i nyhedsbrevet i januar går medlemsturen i år til Gunderslevholm, hvor godsejer Claus de Neergaard har lovet at vise os rundt på det gamle gods med den smukke park. Vi ser den historiske hovedbygning fra 1729 opført i barokstil i to stokværk over en kælder og med hvidpudsede mure og valmtag. Ved en ombygning i 1789 fik bygningen et nyklassicistisk præg. Vi drikker den medbragte kaffe i havestuen, hvor godsejeren sørger for service. Siden 1803 har godset været i slægten Neergaards eje. Besøget forventes at vare fra kl. ca til kl. ca år siden Fra godset kører vi videre til Grundtvigsdyssen i Dyrehave, hvor Alan Tomlinson har lovet at fortælle historien om dyssen. Der vil være en mindre gåtur i skoven. Den 26. august er det 200 år siden, at litteraturhistorikeren Christian Molbech ( ), søn af professor Johan Chr. Molbech, Sorø, og teologen N. F. S. Grundtvig ( ) tog på fodrejse fra Sorø Akademi for at beskue den store dysse. Molbech opmålte mindesmærket. Grundtvig skrev senere digtet Gunderslev Skov. Begge var meget betagede af synet og hjalp med fredning af stendyssen. Daværende ejer af godset justitsråd Peter Johansen de Neergaard var med på fredningstanken. I 1809 blev dyssen fredet som et af de først fredede fortidsminder i Danmark. Nyhedsbrev, august

4 Borup Ris Efter dyssebesøget begiver vi os videre til fods for at se det kendte område Borup Ris. Alan vil også her øse af sin store arkæologiske viden. Borup Ris blev udgravet under ledelse af Axel Steensberg, Nationalmuseet, i erne. Et landsbyområde med agersystemer fra 2 perioder: dels i jernalder og senere i vikingetid/tidlig middelalder. Bestyrelsen takker Claus Neergaard for at denne tur har kunnet arrangeres. Vi forventer, at mange medlemmer vil afse tid til en søndagstur på den skønne egn. Vi kører hjem over Vinstrup og Tystrup. På vejen holdes der en kortere pause (øl/vand). Niels G. Sørensen GLÆDE OVER BAGHUSET Den 19.juni fandt den længe ventede indvielse af baghuset på Sorø Museum sted. Totalrenoveringen blev gjort mulig takket være store donationer fra Sorø Kommune og A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Mange medlemmer af Sorø Museumsforening og andre indbudte gæster var mødt frem og nød eftermiddagen i museumsgården. Ea Matzon har fortalt om baghuset i vores januar-nyhedsbrev, og på indvielsesdagen kunne alle så forvisse sig om, at vi bl.a. har fået nogle gode lokaler for museets ansatte og et fint og rummeligt udstillingslokale. På dagen fortalte arkitekt Anders Køhler-Johansen om renoveringsarbejdet. Borgmester Ivan Hansen talte og foretog åbningen, og også museumsforeningens formand holdt tale. Sidstnævnte udtrykte sig meget poetisk til de fremmødtes store begejstring (se nedenfor). Museumsforeningen skænkede på dagen nogle længe ønskede havemøbler til museumsgården. Ejler Jensen Ved indvielsen af de nyistandsatte lokaler i baghuset på Sorø Museum den 19. juni 2008 Vi samlet er i Sorø by med glade smil på ny, på ny. Vi ser et dejligt baghus. En renovering lang tid tog bag Christian Firtals gamle kro. Nu er den overstået. 4 Sorø Museumsforening

5 I haven var lagt plader ned, så ej man ud i jorden skred, når føret det var fedtet. Så kunne mørtel, sten og grus let køres til det gamle hus, hvor gavn det skulle gøre. Maskinen graved gården op, så Mona gjorde et lille hop. Nu er der atter roligt. Og brædder, plader kom i top i husets gode gamle krop, i katedralen mægtig. I dag er det en fryd at se, at alt er gået rigtig te. Nu er det helt moderne. Med magasiner ovenpå og værksted hvori ind man gå forneden som forvalter. Arkæologerne nu har en fin og fornem vaskebar til oldtids fundne sager. Vor tak vi vil udtale klar til dem, der kom og gik og bar, til arkitekt og svende. For tålmod udi støv og møg og kabler, maling, motorstøj museumsfolk vi takker. Nu trænger I til arbejdsro og bord og stol og bænk til to til jeres frokostpause. Nyhedsbrev, august 2008 Og atter havens planter gror, der luges, rives i den jord af friske Sorøkvinder. Det må vi rigtig skønne på, for det var hårdt, da det stod på med byggeplads i haven. Som ejer af matriklen vil vi her fremsende hilsen til borgmesteren og rådet. For kommunale kroner, som til kæmperenovering kom, vi takker højst ærbødigt. Det havde været mer end slemt, om vi var blevet ganske glemt af byens vise fædre. Med omhu og i rette tid vi takker menneskene did, hvor pengetanken findes. En fond med navnet Møller på som hjælper store også små med syvtakkede millioner. Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller: Tak! Den gave gjord, det faldt i hak, så snoren kunne klippes. Og sidst: Til lykke ønsker vi og takker direktør, fordi hun higer og hun søger. Ja, Ea, nyd det baghus her, og lad os sammen ønske mer og elske vort museum. Niels G. Sørensen 5

6 Huse, hegn og jern En historie om en usædvanlig jernalderboplads på Sydvestsjælland En stor efterspørgsel på landlige byggegrunde blandt bytrætte sjællændere fik i 2005 den daværende Korsør kommune til at opkøbe et større areal til udstykning i et naturskønt område ved Højbjerg i det nordlige Korsør. Huse, Kommunens hegn og samvittighedsfulde jern En historie byggesagsbehandler om en usædvanlig sendte udstykningsplanerne jernalderboplads videre til Sydvestsjællands på Sydvestsjælland Museum og spurgte i den forbindelse, om vi ønskede at En foretage stor efterspørgsel en arkæologisk på landlige byggegrunde forundersøgelse, blandt bytrætte inden sjællændere entreprenørens fik i 2005 den hær daværende af store maskiner Korsør kommune til at opkøbe et større areal til udstykning i et naturskønt område ved Højbjerg i rykkede ind for at påbegynde byggemodningen af arealet. det nordlige Korsør. Kommunens samvittighedsfulde byggesagsbehandler sendte udstykningsplanerne videre til Sydvestsjællands Og det ønskede Museum vi! For og spurgte som i nedenstående forbindelse, om kort vi ønskede viser, at så foretage er der en tidligere arkæologisk gjort så mange forundersøgelse, inden entreprenørens hær af store maskiner rykkede ind for at påbegynde byggemodningen fund fra især af yngre arealet. stenalder og ældre jernalder i egnen omkring Højbjerg, at det forekom næsten usandsynligt, at der ikke også ville være forhistoriske bosættelsesspor under Og det ønskede vi! For som nedenstående kort viser, så er der tidligere gjort så mange fund fra især yngre udstykningsområdets stenalder og ældre jernalder indtil i egnen videre omkring grønne Højbjerg, græs. at det forekom næsten usandsynligt, at der ikke også ville være forhistoriske bosættelsesspor under udstykningsområdets indtil videre grønne græs SVM SVM Kort 1. Udstykningsområdet (rød indramning) med markering af tidligere fund af bopladsspor fra ældre jernalder (blå firkant) og yngre stenalder. Røde og sorte cirkler viser områdets gravhøje. 6 Sorø Museumsforening SVM 01 2A 69 SVM Kort 1. Udstykningsområdet (rød indramning) med markering af tidligere Baggrundskort: fund af bopladsspor KMS. fra ældre jernalder (blå firkant) og yngre stenalder. Røde og sorte cirkler viser områdets gravhøje.. Baggrundskort : KMS. 8

7 I sommeren 2005 drog Henrik Høier og Varaporn Poorisrisak fra Sydvestsjællands Museum derfor til Korsør for at foretage den ønskede forundersøgelse. Med assistance fra en stor gravemaskine trak de adskillige grøfter hen over området for at se, om der var kulturhistoriske levn under mulden, som skulle undersøges ved en egentlig udgravning. Og det var der! Allerede efter at de første grøfter var trukket, stod det klart, at der på den fede morænelersbakke var masser af arkæologi at tage fat på. Et væld af stolpehuller, kogestensgruber og affaldsgruber med store mængder af keramik og knogle lå strøet ud over undergrunden. De mange anlæg og det righoldige fundmateriale viste, at der på stedet lå resterne af en sjældent velbevaret boplads fra årtierne omkring Kristi fødsel (foto 1). Foto 1. Gravning af søgegrøft. Bemærk keramikken og knoglerne fra en stor affaldsgrube i forgrunden (foto: SVM). Foto 2. Amatørarkæolog Jim Knudsen udgraver et stort forrådskar (Foto: SVM) Et af de mest opsigtvækkende fund ved forundersøgelsen fremkom ved udgravningen af en stor hjerteformet grube i en af grøfterne på udstykningsområdets centrale del. Ved første øjekast lignede den en helt almindelig affaldsgrube til bortskaffelse af bopladsens skrald. Disse gruber ses ofte på de forhistoriske bopladser og er meget populære hos arkæologerne, da deres indhold af ituslåede lerkar, husdyrknogler og redskaber viser, hvad bopladsens beboere har levet af, hvilke aktiviteter, der er foregået, og hvilket tidspunkt i forhistorien bopladsen har været beboet på. Nyhedsbrev, august

8 Affaldsgruben på Lysehøj, som bopladsen snart kom til at hedde, indeholdt da også alle de forventede lerkarskår og dyreknogler, men jo længere ned, Jim Knudsen og Morten Petersen kom i den, jo flere underligt udseende klumper af rustrødt materiale og glasskinnende ler kom der frem. Snart var der ikke længere nogen tvivl. Gruben var ikke bare fyldt med almindeligt husaffald den var ganske enkelt fyldt med store mængder jernslagge og brændte ovndele, som viste, at der måtte have fundet jernudvinding sted på bopladsen (foto 3-4). Bopladser med fund af jernudvindingsovne fra den ældre del af jernalderen er meget sjældne og er kun tidligere set 14 steder i Danmark. Foto 3. Udgravning af den hjerteformede grube (Foto: SVM) Foto 4. Jernslagge og forglasset ler fra den hjerteformede grube (Foto: SVM) De jernudvindingsovne, som slaggerne og ovndelene måtte stamme fra, blev der ikke fundet spor af ved forundersøgelsen, men fundene gav os naturligvis håb om, at de ville dukke op, når den egentlige udgravning gik i gang det følgende år. Selve udgravningen af bopladsen fandt sted i vinteren og foråret 2006 og tog sin begyndelse under lidt andre vejrforhold end de milde solfyldte sensommerdage, der havde præget forundersøgelsen. Vejrliget, der fra den ene dag til den anden kunne skifte fra hård frost til regn af nærmest gammeltestamentlige dimensioner, gjorde i de første vintermåneder udgravningen til en til tider langsom og vanskelig affære, der sled hårdt på både anlæg, genstande og udgravningslederens humør (foto 5-6). 8 Sorø Museumsforening

9 Foto 5. Snestorm over feltet (Foto: SVM) Foto 6. Oversvømmelse (Foto: SVM) Glemt var dog alt om dårligt vejr og frosne fingre, da det sidste spadestik var taget, og vi uden at prale kunne sige, at vi havde udgravet en af de bedst bevarede og mest usædvanlige jernalderbopladser, der længe var blevet set på Sjælland. Ved selve udgravningen af bopladsen blev der undersøgt mere end 3000 anlæg på det ca m 2 store område. Dette er i sig selv en anseelig anlægsmængde, men det stod hurtigt klart, at bopladsens udstrækning måtte have været endnu større, da anlæggene ikke afgrænsedes af udstykningsområdet men fortsatte ind på arealerne øst og syd for. Det var egentlig ikke nogen overraskelse for os, for ved mindre undersøgelser i hhv og 2003 i disse områder var der også blevet udgravet bopladsspor fra tiden omkring Kristi fødsel; men først ved udgravningen af Lysehøj i 2006, kunne vi med sikkerhed konkludere, at de tidligere undersøgte områder hang sammen med vores, og samtlige anlæg, der var blevet udgravet ved de 3 undersøgelser, stammede fra et stort sammenhængende bopladsområde med en udstrækning på mere end m 2. (Se kort næste side) Men det var ikke bare størrelsen, der gjorde bopladsen usædvanlig. Lige så usædvanlig var nemlig arten og bevaringsgraden af de ting, vi fandt. Inden for de m 2, vi havde mulighed for at undersøge, lå ikke færre end 16 hustomter, hvoraf det ene langhus var så velbevaret, at et stort stensat ildsted og dele af husets stampede lergulv endnu var intakt. Rundt om huset var der tydelige spor efter en læmur, der formentlig har været bygget af tørv, og sådanne læmure er ikke tidligere blevet set på Sjælland. Også en anden hustomt skilte sig ud fra de øvrige denne gang ved sin ganske ringe Nyhedsbrev, august

10 Blandt de resterende hustomter på bopladsen var der yderligere to langhuse til bei 2006, kunne vi med sikkerhed konkludere, at de tidligere undersøgte områder hang sammen med vores, og samtlige anlæg, der var blevet udgravet ved de 3 undersøgelser, stammede fra et stort sammenhængende bopladsområde med en udstrækning på mere end m AMK SVM AMK SVM 010 SVM SVM SVM Korsør Bopladsspor, romertid! AMK SVM Lysehøjbopladsens anslåede totale udstrækning markeret med blå omramning. Undersøgelsesområdet fra 2006 er markeret med rødt, mens de blå firkanter med hhv. nr. 117 og Lysehøjbopladsens anslåede totale udstrækning markeret med blå omramning. 118 viser, hvor undersøgelserne i 1988 og 2003 fandt sted. Undersøgelsesområdet fra 2006 er markeret med rødt, mens de blå firkanter Men med det hhv. var nr. ikke 117 bare og størrelsen, 118 viser, der hvor gjorde undersøgelserne bopladsen usædvanlig. i 1988 Lige og så usædvanlig 2003 fandt var sted. nemlig arten og bevaringsgraden af de ting, vi fandt. Inden for de m2, vi havde mulighed for at undersøge, lå ikke færre end 16 hustomter, hvoraf det ene langhus var så velbevaret, at et stort stensat ildsted og dele af husets stampede lergulv endnu var intakt. Rundt om huset var der tydelige spor efter en læmur, der formentlig har været bygget af tørv, og sådanne læmure er ikke tidligere blevet størrelse set på Sjælland. 3x3 meter og det meget overraskende fund af et ornamenteret ildsted centralt i huset. Ornamenterede ildsteder er ikke tidligere set på Sjælland, men kendes i et vist omfang fra især det nordlige Jylland. De jyske ildsteder er alle fundet i almindelige beboelseshuse, men størrelsen af det hus på Lysehøj, som ildstedet blev fundet i, kan betyde, at huset her har haft en anden funktion muligvis som ramme om religiøse eller ceremonielle handlinger Sorø Museumsforening

11 Spor efter vægstolper Tørvemur Spor efter tagbærende stolper Stensat ildsted og lergulv 0 3,5 meter 7 Oversigt over det mest velbevarede hus, Hus XIII, på Lysehøj. Bemærk især læmuren i husets østende. Oversigt over det mest velbevarede hus, Hus XIII, på Lysehøj. Bemærk især læmuren i husets østende. Også en anden hustomt skilte sig ud fra de øvrige denne gang ved sin ganske ringe størrelse på 3x3 meter og det meget overraskende fund af et ornamenteret ildsted centralt i huset. Ornamenterede ildsteder er ikke tidligere set på Sjælland, men kendes i et vist omfang fra især det nordlige Jylland. De jyske ildsteder er alle fundet i almindelige beboelseshuse, men størrelsen af det hus på Lysehøj, som ildstedet blev fundet i, kan betyde, at huset her har haft en anden funktion muligvis som ramme om religiøse eller ceremonielle handlinger. Foto 7. Det ornamenterede ildsted fra Foto 8. Det ornamenterede ildsted fra Lysehøj (Foto: SVM). Mariesminde (Efter J.Brøndsted 1939) Foto 7. Det ornamenterede ildsted fra Lysehøj (Foto: SVM). Foto 8. Det ornamenterede ildsted fra Mariesminde (Efter J. Brøndsted 1939) Nyhedsbrev, august

12 0 2 4 me ter boelse og 12 mindre bygninger, som må have fungeret som stalde og værksteder. Disse Blandt hustomter de resterende var ikke lige hustomter så velbevarede på bopladsen som Hus var XIII der og yderligere huset med to langhuse det ornamenterede til beboelse og 12 mindre bygninger, som må have fungeret som stalde og værksteder. Disse hustomter var ikke lige ildsted, men keramik og kulstof-14 dateringer af forkullet korn fundet deres stolpehuller så velbevarede som Hus XIII og huset med det ornamenterede ildsted, men keramik og kulstof-14 dateringer viser os, at af bopladsen forkullet har korn eksisteret fundet deres fra midten stolpehuller af det 3. viser århundrede os, at bopladsen f.kr. til engang har eksisteret i fra midten af slutningen det 3. århundrede af det 1.århundrede f.kr. til engang e.kr. Bopladsen i slutningen er af ikke det totaludgravet, 1.århundrede så e.kr. et fuldkomment Bopladsen overblik over det ikke totale totaludgravet, antal gårde så har et fuldkomment vi ikke, men mængden overblik over af hustomter det totale tyder antal på, gårde at har vi ikke, men mængden af hustomter tyder på, at 2-3 familier med hver sin gård har flyttet rundt på området de familier århundreder, med hver bopladsen sin gård har har eksisteret. flyttet rundt på området i de 4 århundreder, bopladsen har eksisteret. Den næste store overraskelse ved udgravningen var fundet af et ca. 270 meter langt hegn af tætstillede stolper, der ser ud til at have løbet hele vejen rundt om bopladsområdet. I hegnets Det omgivende hegn meter 1399 Hegnsforløbet markeret med blåt Snit gennem hegnsforløbets centrale del Hegnsforløbet markeret med blåt Snit gennem hegnsforløbets centrale del sydvestlige del var der en sluseformet åbning, der formentlig har været brugt, når bopladsens husdy skulle ledes ud på græsningsarealerne uden for bopladsområdet.. Omgivende hegn er almindeligt forekommende på vestjyske bopladser fra tiden omkring Kristi fødsel, Den næste men store ses normalt overraskelse ikke på ved de udgravningen sjællandske bopladser var fundet fra af et samme ca. 270 periode. meter langt Præcis hegn hvorfor Lysehøjs af tætstillede beboere stolper, har der valgt ser at ud opføre til at have et hegn løbet rundt hele om vejen landsbyen rundt om er bopladsområdet. uvist, men det skyldes I muligvis dels hegnets et ønske sydvestlige om at beskytte del var der de en rige sluseformet forekomster åbning, af myremalm der formentlig og issøler, har været som brugt, vi fandt spor efter i e større vådområde centralt på pladsen, dels for at holde husdyr og uvedkommende ude fra selve når bopladsens husdyr skulle ledes ud på græsningsarealerne uden for bopladsområdet.. bopladsområdet. Omgivende hegn er almindeligt forekommende på vestjyske bopladser fra tiden Inden omkring for Kristi hegnet fødsel, fandt vi, men udover ses normalt de føromtalte ikke på de hustomter, sjællandske også bopladser en lang række fra samme spor efter de dagligdags periode. Præcis aktiviteter, hvorfor der Lysehøjs har fundet beboere sted har på bopladsen. valgt at opføre Som et jeg hegn fortalte rundt indledningsvis, om landsbyen så gav fundet af slagger og brændte ovndele i den store affaldsgrube os håb om, at vi ved selve udgravningen er uvist, men det ville skyldes finde muligvis de jernudvindingsovne, dels et ønske om som at beskytte affaldet måtte de rige stamme forekomster fra. Og af heller ikke her blev myremalm vi skuffede! og issøler, Centralt som på vi bopladsen fandt spor efter og lige i et i større nærheden vådområde af det vandhul, centralt på hvor pladsen, myremalmsforekomsterne dels at holde husdyr og uvedkommende blev fundet, lå resterne ude fra af selve 2 ovne. bopladsområdet. Af den ene var kun bunden bevaret, mens den anden var bevaret i op til 20 cm s højde og dermed er en af de mest intakte ovne fra ældre jernalder, der endnu er udgravet herhjemme. Oven var faktisk så velbevaret, at vi kunne se, at den var blevet repareret af flere omgange og dermed havde været anvendt til gentagne brændinger (foto 9). Kemiske analyser af slaggematerialet fra bopladsen har vist, at der er blevet foretaget mindst 13 jernudvindinger 12 på Lysehøj, og at man dermed formentlig Sorø har produceret Museumsforening jern nok til at kunne forsyne både bopladsen og det nærmeste opland med jern til redskabsfremstilling.

13 Inden for hegnet fandt vi, udover de føromtalte hustomter, også en lang række spor efter de dagligdags aktiviteter, der har fundet sted på bopladsen. Som jeg fortalte indledningsvis, så gav fundet af slagger og brændte ovndele i den store affaldsgrube os håb om, at vi ved selve udgravningen ville finde de jernudvindingsovne, som affaldet måtte stamme fra. Og heller ikke her blev vi skuffede! Centralt på bopladsen og lige i nærheden af det vandhul, hvor myremalmsforekomsterne blev fundet, lå resterne af 2 ovne. Af den ene var kun bunden bevaret, mens den anden var bevaret i op til 20 cm s højde og dermed er en af de mest intakte ovne fra ældre jernalder, der endnu er udgravet herhjemme. Oven var faktisk så velbevaret, at vi kunne se, at den var blevet repareret af flere omgange og dermed havde været anvendt til gentagne brændinger (foto 9). Kemiske analyser af slaggematerialet fra bopladsen har vist, at der er blevet foretaget mindst 13 jernudvindinger på Lysehøj, og at man dermed formentlig har produceret jern nok til at kunne forsyne både bopladsen og det nærmeste opland med jern til redskabsfremstilling. Foto 9. Den hesteskoformede jernudvindingsovn fra Lysehøj (Foto: SVM) Foto 9. Den hesteskoformede jernudvindingsovn fra Lysehøj (Foto: SVM) Der blev ved udgravningen af Lysehøj indsamlet mere end 8000 keramikskår fra stolpehuller, gruber, brønde og andre anlæg. Skønt vi ikke fandt egentlige pottemagerovne, som de kendes fra Vestjylland, så er det mest sandsynligt, at der har fundet en omfattende keramikfremstilling sted på pladsen, Nyhedsbrev, da området august er kendt 2008 for sine rige forekomster af det såkaldte issøler, som resulterer 13 i keramik (og tegl) af meget slidstærk og god kvalitet. Keramikken er således formentlig produceret på stedet af lokalt issøler, hvilket forklarer den enorme fundmængde, som vi ellers aldrig ser på Sjælland. Faktisk er det keramiske materiale fra Lysehøj et af de største (hvis ikke det største), der

14 Foto 10. Skår fra hankekop Foto 11. Skår fra fint ornamenteret kar Der blev ved udgravningen af Lysehøj indsamlet mere end 8000 keramikskår fra stolpehuller, gruber, brønde og andre anlæg. Skønt vi ikke fandt egentlige pottemagerovne, som de kendes fra Vestjylland, så er det mest sandsynligt, at der har fundet en omfattende keramikfremstilling sted på pladsen, da området er kendt for sine rige forekomster af det såkaldte issøler, som resulterer i keramik (og tegl) af meget slidstærk og god kvalitet. Keramikken er således formentlig produceret på stedet af lokalt issøler, hvilket forklarer den enorme fundmængde, som vi ellers aldrig ser på Sjælland. Faktisk er det keramiske materiale fra Lysehøj et af de største (hvis ikke det største), der nogensinde er udgravet her på øen. Foto 12. Tenvægt og ostekar Foto 13. Tenvægt 14 Sorø Museumsforening

15 Vi fandt ved udgravningen også spor efter andre af de aktiviteter, der har fundet sted på bopladsen. 2 ovne har f.eks været brugt til korntørring eller bagning, en række dybe trugformede gruber har været brugt til fremstilling af hørklæde, mens dusinvis af store kogestensgruber (jordovne) har været brugt til tilberedning af mad. Fund af ostekar og tenvægte (foto 12-13) vidner om helt dagligdags sysler som fremstilling af fødevarer og tøj, mens knogler fra husdyr så som ko, svin, får, hund, og en enkelt høne om landbrug og husdyrhold. Knogler fra fladfisk, torsk, sæl samt og muslingeskaller viser, at man heller ikke er gået af vejen for en fisketur på Storebælt eller en gåtur langs kysten til indsamling af havets delikatesser. Sammenfattende kan det altså fastslås, at vi på Lysehøj står over for en af de mest interessante og detaljerige jernalderbopladser, der længe er blevet set på Sjælland. Der er ikke tale om en boplads af nogen speciel rigdom eller status men den helt unikke bevaringsgrad af både anlæg og genstande har betydet, at vi har fået et sjældent indblik i dagligliv og ressourceudnyttelse på en helt almindelig boplads i århundrederne omkring Kristi fødsel. Bearbejdningen af den specielle plads er ved at være tilendebragt, og den helt nye viden, som analyser af genstande og anlæg har bibragt os om dagliglivet på Sjælland i ældre jernalder, vil blive publiceret i en artikel af samme navn som nærværende i Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, Lea Meistrup Larsen Museumsinspektør, arkæolog Nyhedsbrev, august

16 Firmamedlemskaber af Sorø Museumsforening I år har museumsforeningen skrevet ud til forskellige firmaer i Sorø by og kommune. Vi har gjort opmærksom på det arbejde, foreningen gør for at støtte Sorø Museum. Vi har opfordret til at tegne et firmamedlemskab, hvilket blev muliggjort på generalforsamlingen i marts måned. Et ordinært medlemskab koster fortsat 150 kr., medens et firmamedlemskab kan tegnes for 500 kr. årligt. Foreløbig har 18 firmaer tegnet medlemskab. Bestyrelsen takker firmaerne for deres interesse, støtte og økonomiske hjælp. Nedenfor ses firmanavnene. Vi håber flere kommer til. Niels G. Sørensen ADVODAN Sorø DANSKE BANK Sorø EMILS CHOKOLADE JUL I SORØ BANG & OLUFSEN Sorø THIELE Sorø SKÆLSKØR BANK Sorø SORØ BLOMSTERCENTER SORØ APOTEK SORØ CAMPING NORDEA Sorø SUPERBEST Holberg Arkaden PETER DUE BOLIG KOPP SORØ A/S SORØ VVS ApS RESTAURANT STØVLET KATRINES HUS CHRIS JENSEN A/S COMWELL SORØ STORKRO Her fås informationerne: Sydvestsjællands Museum: hjemmeside: Læs f.eks. museets årsberetninger Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark: Læs f.eks. om Årsmødet i Sorø d Sorø Museumsforening: hjemmeside: Læs f.eks. formandsberetning fra generalforsamlingen d Nyhedsbrevet er trykt hos Lemann Grafisk Ansvarlig for nyhedsbrevet er Niels G. Sørensen