Notat: Svar på spørgsmål stillet af Forretningsudvalget i relation til den fremtidige drift på Sygehus

Transkript

1 Notat: Svar på spørgsmål stillet af Forretningsudvalget i relation til den fremtidige drift på Sygehus Himmerland Sundhed - Plan og Kvalitet Planlægningskontoret Niels Bohrs Vej 30 Forretningsudvalget behandlede på mødet den 3. marts sagen vedrørende den fremtidige drift på Sygehus Himmerland. På mødet blev der stillet en række spørgsmål, som Forretningsudvalget ønskede belyst før end sagen kunne behandles igen på mødet den 10. marts. Derudover er der i Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed den 5. marts spurgt ind til driften af de diagnostiske centre, ligesom der i Udvalg for Sundhed og Sammenhæng den 6. marts blev stillet spørgsmål i relation til den medicinske aktivitet samt den ortopædkirurgiske aktivitet. Hvad angår spørgsmålet om den medicinske aktivitet stillet i Udvalg for Sundhed og Sammenhæng: Hvor stor en basisaktivitet på det intern medicinske område sendes ud af regionen, og hvor stor en basisaktivitet kommer ind i regionen, var det ikke muligt at udarbejde et svar før Forretningsudvalgets møde den 10. marts. Svaret på dette spørgsmål indgår i nærværende opdaterede besvarelsesnotat. Derudover har regionsrådsmedlem Kirsten Moesgaard pr. mail indsendt et spørgsmål den 8. marts. Dette spørgsmål er ligeledes besvaret i nærværende notat (afsnit 11) Aalborg Øst AC-fuldmægtig Malene Møller Nielsen Direkte: mamoni@rn.dk Ref.: MMN Sagsnummer: marts 2014 De øvrige spørgsmål er besvaret inden for den tilstedeværende tidsramme mellem de respektive møder og Forretningsudvalgets møde den 10. marts, og i nærværende notat ses besvarelserne. Svarene er ligesom det øvrige materiale i sagen - udarbejdet i samarbejde mellem Administrationen, sygehusledelsen på Sygehus Himmerland og hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital. Spørgsmålene kan ses i nedenstående oversigt. Hvor ikke andet er anført, er spørgsmålene stillet af Forretningsudvalget.

2 Indholdsfortegnelse 1. Ortopædkirurgisk skadestue i Farsø og Småskadeklinikken i Hobro Forhold og bevæggrunde for at lukke den ortopædkirurgiske skadestue ønskes uddybet nærmere Der ønskes svar på, hvorfor aktiviteten på kategoriseres som begrænset? Det ønskes tydeliggjort hvorfor skadestue-navnet i sig selv er problematisk og skal laves om Derudover ønskes beskrivelse af aflagte konsekvenser ved lukning af den ortopædkirurgiske skadestue (Hvor skal skaderne gå hen, hvad er konsekvenser for lægevagt osv.) Kan Småskadeklinikken i Hobro lægges ind under AMA? Palliativt sengeafsnit Hvor mange gange har der i 2013 været brug for tilsyn i det palliative afsnit uden for normal åbningstid? Hvad er udsigterne til at få fyldt alle senge op i det palliative afsnit? Idéen om anæstesiologisk tilsyn er det fagligt forsvarligt? Sammenlægning med Aalborg Universitetshospital Kan der gives mere præcise bud på driftsoptimering hvis enten hele eller dele af Sygehus Himmerland lægges ind under Aalborg Universitetshospital, herunder eksempelvis bud på mulig driftsoptimering, ændret placering af funktioner, opsigelse af eksterne lejemål? Sammenhæng med andre processer Hvordan skal øvelsen omkring Himmerland ses i sammenhæng med Sundhedsplan og Sygehusplan frem mod 2020? Der blev spurgt ind til sammenhængen og timingen med den igangværende proces på neurorehabiliteringsområdet, herunder ændret struktur for modtagelse af akutte patienter med mistanke om blodprop/hjerneblødning? Lægestab og rekruttering Side 10 i opfølgende notat: Det synes uklart om der er vakancer på overlægesiden. Dette ønskes præciseret Side 10 i opfølgende notat: Det ønskes forklaret, hvad der ligger i begrebet faglig bedømmelse Der blev spurgt ind til, hvorfor der ikke er klinisk basisuddannelses-forløb på Sygehus Himmerland? Og i forlængelse heraf: Kan disse forløb etableres på sygehuset såfremt Aalborg Universitetshospital overtager det ledelsesmæssige ansvar for sygehusdriften? Hidtidige bestræbelser på at rekruttere læger på Sygehus Himmerland ønskes beskrevet Friklinik Hvad definerer en friklinik - hvad indgår typisk i konceptet? Kan der gives et bud på, hvilke anlægsudgifter, der vil være forbundet med en model, hvor den ortopædkirurgiske aktivitet flyttes til Hobro og den medicinske aktivitet samles i Farsø? Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed 5. marts: Er der behov for fire diagnostiske centre og kan centret i Farsø rummes på Aalborg Universitetshospital? Side 2 af 19

3 9. Udvalg for Sundhed og Sammenhæng: Der ønskes en beskrivelse af konsekvenserne for friklinikken i Frederikshavn såfremt der planlægges med en øget ortopædkirurgisk aktivitet i Farsø Hvor stor en basisaktivitet på det intern medicinske område sendes ud af regionen, og hvor stor en basisaktivitet kommer ind i regionen Kirsten Moesgaard pr. mail den 8. marts: Der ønskes en kopi af den samarbejdsaftale, der er indgået med Region Midtjylland angående brug af Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg Side 3 af 19

4 1. Ortopædkirurgisk skadestue i Farsø og Småskadeklinikken i Hobro 1.1. Forhold og bevæggrunde for at lukke den ortopædkirurgiske skadestue ønskes uddybet nærmere. Den ortopædkirurgiske aktivitet på Sygehus Himmerland omfatter primært elektiv kirurgi, hvorfor den ortopædkirurgiske aktivitet i aften- og nattetimer i overvejende grad relaterer sig til den ortopædkirurgiske skadestue. Aktiviteten i aften- og nattetimer i skadestuen er dog relativt lav, og udgør mindre end 1/3 af det samlede antal skader, der tilses i skadestuen. I 2013 var det knap af de knap skader. Det svarede til cirka 3 skader pr. døgn pr. vagttid (fra kl til 7.30). Aalborg Universitetshospital ønsker derfor at anvende de lægelige ressourcer, der er bundet til den ortopædkirurgiske skadestue, mere hensigtsmæssigt. En lukning af skadestuen vil således give mulighed for at ændre vagtforholdene. Derudover er det vurderingen, at den nuværende aktivitet i skadestuen med fordel vil kunne omfordeles til Akut- og Traumecentret, hvor patienterne vil kunne tilses af enten behandlersygeplejersker eller speciallæger. Den ortopædkirurgiske skadestue er hidtil ikke omfattet af det regionale koncept for akutområdet. En fortsat drift af skadestuen vil betyde, at skadestuens drift skal tilpasses koncepterne for den samlede akutstruktur. Dermed vil der skulle etableres egentlige behandlersygeplejerskespor, implementeres faste rutiner i forhold til systematisk vurdering af patienterne (triage) ligesom skadestuen skal leve op til servicemålene for ventetid på akutområdet. Såfremt disse tiltag ikke implementeres, vil skadestuen stå uden for det regionale akutkoncept, og tilbuddet vil være et andet, end hvad der tilbydes på regionens øvrige akutte modtagelser. En sådan tilpasning er af større karakter både procesmæssigt og økonomisk sammenlignet med skadestuens aktivitet Der ønskes svar på, hvorfor aktiviteten på kategoriseres som begrænset? Til sammenligning var der i 2013 cirka (Sygehus Thy-Mors), (Sygehus Vendsyssel) og (Aalborg Universitetshospital) skader på de tre akutmodtagelser i Region Nordjylland årligt. Aktiviteten på den ortopædkirurgiske skadestue er således væsentligt lavere end aktiviteten på akutmodtagelserne. Det skal dog nævnes at akutmodtagelserne modtager alle typer af skader og ikke kun ortopædkirurgiske, men de ortopædkirurgiske skader udgør dog erfaringsmæssigt mellem 90 og 95 procent af skaderne. Aktiviteten på er desuden lav sammenlignet med den lægelige tilstedeværelse, som der påkræves i relation til drift af skadestuen. Eksempelvis er antallet af henvendelser i aften- og nattetimerne meget begrænset, og de tilstedeværende lægelige ressourcer kan kun i begrænset omfang anvendes til andre funktioner qua den høje grad af dagkirurgi og kirurgi med korte indlæggelser, der er på sygehusmatriklen i Farsø. Side 4 af 19

5 1.3. Det ønskes tydeliggjort hvorfor skadestue-navnet i sig selv er problematisk og skal laves om I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Heri definerede Sundhedsstyrelsen rammerne for det fremtidige akutte beredskab i Danmark. Et beredskab, der i høj grad bygger på de samme tanker som i specialeplanlægningen, nemlig at øvelse gør mester. I forbindelse med dette materiale gjorde Sundhedsstyrelsen også op med begrebet skadestue. To andre begreber blev rygraden i den akutstruktur, som Sundhedsstyrelsen tegnede: begrebet fælles akutmodtagelser og begrebet traumecenter (Sidstnævnte var dog allerede blevet introduceret tidligere). Begge begreber blev i Sundhedsstyrelsens oplæg nu klart defineret, og relation til begge begreber gælder det grundprincip, at der modtages alle typer af akutte patienter. Regionerne har siden 2007 arbejdet på at implementere disse begreber og tilpasse akutstrukturen i de enkelte regioner til Sundhedsstyrelsens krav for de to tilbud. Således er også akutstrukturen i Nordjylland tilpasset, og skadestuebegrebet udfaset. Kort sagt er skadestuebegrebet således problematisk, fordi Sundhedsstyrelsen har udfaset begrebet, som således heller ikke indgår i Sundhedsstyrelsens rammer for det akutte beredskab Derudover ønskes beskrivelse af aflagte konsekvenser ved lukning af den ortopædkirurgiske skadestue (Hvor skal skaderne gå hen, hvad er konsekvenser for lægevagt osv.) Det er hensigten, at de nuværende patientforløb i den ortopædkirurgiske skadestue skal omfordeles til Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital og til Småskadeklinikken på Sygehus Himmerland i Hobro. Lægevagten vil som udgangspunkt ikke blive påvirket, idet adgangen til de akutte tilbud i regionen i forvejen er visiteret af almen praksis/lægevagten. Det kan dog ikke afvises, at der kan ske en mindre forskydning i patientfordelingen mellem almen praksis og sygehusene, i og med at lægevagten og praktiserende læger i området i nogle tilfælde selv vil håndtere skader, som de i dag henviser til skadestuen. De skader, der skal omfordeles fra den ortopædkirurgiske skadestue vil være af en lettere karakter, idet der i forvejen sker en visitation af patienterne til den ortopædkirurgiske skadestue. På Sygehus Himmerland i Hobro, er der mulighed for at udvide åbningstiden i Småskadeklinikken, således at der bliver døgnåbent. Det er forventningen at en vis del af skaderne i ortopædkirurgisk skadestue vil kunne behandles af behandlersygeplejerskerne i Småskadeklinikken, men dette vil primært handle om de lettere skader. De ortopædkirurgiske skader, der er for komplicerede til behandling i Småskadeklinikken vil kunne omfordeles til Aalborg Universitetshospital, hvor nogle vil kunne varetages i behandlersygeplejerskesporet mens andre vil skulle behandles af tilstedeværende ortopædkirurg. 3. marts 2014 tog Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital således ekstra undersøgelsesrum i brug. Forventningen er, at det giver mulighed for mere hensigtsmæssige patientforløb samt lavere ventetid for patienterne. Hidtil har det således været en hindring for flowet i Akut- og Traumecentret, at antallet af undersøgelsesrum har været begrænset sam- Side 5 af 19

6 menlignet med patientindtaget. Ændringen i de fysiske rammer betyder også, at der laves et mere rendyrket behandlersygeplejerskespor for patienter med lettere skader. Det skal dog understreges at denne ændring ikke betyder, at der på nogen måde er mulighed for at rumme hele AMA-aktiviteten i Akut- og Traumecentret Kan Småskadeklinikken i Hobro lægges ind under AMA? Småskadeklinikken på Sygehus Himmerland i Hobro er allerede i dag en integreret del af Akut Modtage Afsnit (AMA). Behandlersygeplejerskerne, der arbejder i Småskadeklinikken er ansat i Akut Modtage Afsnit og den lægelige backup er placeret på Sygehus Himmerland i dagtid. I vagttid overgår det lægelige ansvar for behandlersygeplejerskernes funktion til den ortopædkirurgiske funktion på sygehusmatriklen i Farsø. Side 6 af 19

7 2. Palliativt sengeafsnit 2.1. Hvor mange gange har der i 2013 været brug for tilsyn i det palliative afsnit uden for normal åbningstid? Der har gennemsnitligt været 8 10 henvendelser månedligt til det medicinske lægelige vagtlag i vagttid og på lørdage, søndage/helligdage. Henvendelserne har overvejende drejet sig om konkrete medicinske problemstillinger, enkelte indlæggelsessamtaler med patienter og pårørende ved akutte indlæggelser samt udfærdigelse af dødsattester Hvad er udsigterne til at få fyldt alle senge op i det palliative afsnit? I byggeperioden, hvor antallet af senge i det palliative sengeafsnit er udvidet, har driften været begrænset til 5-6 senge. Driften er nu ved at blive udvidet igen. I den forbindelse er der blandt andet taget kontakt til klinikkerne på Aalborg Universitetshospital med henblik på at udbrede kendskabet til tilbuddet i Farsø. I Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen; December 2011) blev definitionen af palliative patienter desuden udvidet. Hvor de palliative patienter før blev defineret som uhelbredeligt og døende patienter, er definitionen i dag udvidet til at omfatte alle patienter med en livstruende sygdom. Derudover anbefales det, at den palliative indsats sættes ind tidligere i patientforløbene, idet det er vurderingen at patienterne langt tidligere vil have gavn af de palliative tilbud. Disse to faktorer betyder tilsammen at det palliative sengeafsnits målgruppe er udvidet, hvorfor der er grund til at forvente, at sengene kan fyldes op. Samtidig skal det bemærkes, at op mod 50 procent af alle dødsfald sker på sygehusene. Mange af disse patienter vil være patienter med livstruende sygdomme og dermed inden for målgruppen for palliativ behandling hvorfor det er forventningen at mange patienter af disse patienter vil kunne have gavn af, at få mulighed for indlæggelse i palliativt sengeafsnit. Der er imidlertid behov for at udbrede kendskabet til afsnittet samt samarbejdet mellem sengeafsnittet og de øvrige sygehuse i regionen. Det skal endvidere bemærkes at gentagne undersøgelser viser, at de fleste mennesker ønsker at dø i eget hjem (Sundhedsstyrelsen, 2011). Muligheden for indlæggelse i palliative sengeafsnit, hvor den palliative indsats er i centrum og personalet er specialuddannet, kan være med til at sikre rammerne for at flere patienter, kan dø i eget hjem (hvis de ønsker det) Idéen om anæstesiologisk tilsyn er det fagligt forsvarligt? Som anført i opfølgningsnotatet udarbejdet til Forretningsudvalgets møde den 3. marts, så er der fra Sundhedsstyrelsens side ikke stillet konkrete krav til, hvilken form for lægedækning, der bør være ved palliative sengeafsnit. Sundhedsstyrelsen anbefaler udelukkende, at de palliative sengeafsnit bør have adgang til sygehusets samlede medicinske teknologi og ekspertise. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der er adgang til kvalificeret palliativ lægefaglig bistand i døgnet rundt på hospicer og palliative sengeafsnit. På den anden side foretrækker personalet ved det palliative sengeafsnit, at der er adgang til medicinsk vagtdækning. Side 7 af 19

8 Der er månedligt mellem 8 og 10 medicinske tilsyn til det palliative sengeafsnit. Som det fremgår af afsnit 2.1., så består tilsynene både af medicinske problemstillinger, men også semiadministrative procedurer såsom indlæggelsessamtaler og udarbejdelse af dødsattester. Med udgangspunkt i den samlede karakteristik af tilsynene til det palliative sengeafsnit, er det sygehusledelsens og Administrationens vurdering, at en model, hvor det anæstesiologiske vagtlag suppleres med den palliative vagtordning (som skal etableres snarest muligt) vil være en fagligt forsvarlig model. Anæstesiologer er jo i almindelighed også involveret i patientforløb, hvor der er tale om kritisk sygdom, hvorfor de må forventes at kunne håndtere uventet forværring i en patients tilstand. Den tilstedeværende anæstesiolog vil i øvrigt både have mulighed for at kontakte den palliative vagtordning (som bemandes med palliative læger) for telefonisk rådgivning samt mulighed for at kontakte det medicinske vagtlag i Hobro - ligeledes for telefonisk rådgivning. Det kan dog ikke afvises, at der vil blive behov for at ændre lidt i afsnittets patientcasemix i henhold til den ændrede lægedækning, og dette kan få betydning for muligheden for at fylde sengene. Side 8 af 19

9 3. Sammenlægning med Aalborg Universitetshospital 3.1. Kan der gives mere præcise bud på driftsoptimering hvis enten hele eller dele af Sygehus Himmerland lægges ind under Aalborg Universitetshospital, herunder eksempelvis bud på mulig driftsoptimering, ændret placering af funktioner, opsigelse af eksterne lejemål? I opfølgningsnotatet var angivet estimater på udgifterne til ledelse og administration på Sygehus Himmerland, såfremt alle funktioner ved Sygehus Himmerland integreres under Aalborg Universitetshospital. Denne anslåede udgift dækker områderne sygehusledelse, klinikledelse og administration. Udover disse tidligere afgivne estimater, så anslår hospitalsledelsen, at der vil kunne opnås en besparelse på servicefunktionerne og på det diagnostiske område i Himmerland. For serviceområdet svarende til den besparelse, som Aalborg Universitetshospital har opnået på matriklerne i Brovst og Dronninglund størrelsen skal analyseres nærmere. På det diagnostiske område vil der formentlig kunne optimeres på området Klinisk Biokemi ved en samling af funktionerne i Himmerland størrelsen vil ligeledes skulle analyseres nærmere. Det er hospitalsledelsens vurdering, at det ikke vil forbedre mulighederne for driftsoptimering på de kliniske hospitalsfunktioner i Himmerland væsentligt, hvis funktionerne lægges ind under Aalborg Universitetshospital. Årsagen hertil er den relativt lille volumen og dermed manglende stordriftsfordele ved drift af de mindre, decentrale enheder i Hobro og Farsø. Desuden er der i store dele af den kliniske drift en tæt sammenhæng mellem de forskellige funktioner og deraf følgende logistiske udfordringer ved at udskille enkeltdele. Med hensyn til potentiale for omlægning af kirurgisk aktivitet fra stationær til ambulant, realiseres dette allerede fra juli 2014, hvor de stationære kirurgiske senge i Hobro nedlægges, og al kirurgisk aktivitet udføres som dagkirurgi. Det er Aalborg Universitetshospitals mål fortsat at konsolidere og udnytte den ortopædkirurgiske kapacitet i Farsø. En egentlig strukturel ændring i funktionerne mellem enhederne må indgå i kommende sygehusplanplan. Side 9 af 19

10 4. Sammenhæng med andre processer 4.1. Hvordan skal øvelsen omkring Himmerland ses i sammenhæng med Sundhedsplan og Sygehusplan frem mod 2020? Regionerne er i hver valgperiode forpligtet til at udarbejde en sundhedsplan for regionens samlede sundhedstilbud. Sygehusplanen indgår som en naturlig delplan i sundhedsplanen og skal således også udarbejdes i hver valgperiode. De nuværende drøftelser vedrørende driften på Sygehus Himmerland vil normalt være naturlige elementer i en sygehusplanproces. Sygehusplanen har imidlertid en planlægningshorisont, der rækker ind i næste valgperiode og Sygehus Himmerland står over for udfordringer, der kræver umiddelbare tilpasninger. Det er derfor vurderingen, at tilpasningerne på Sygehus Himmerland ikke kan afvente en egentlig sygehusplanproces. Det betyder dog ikke, at Sygehus Himmerland ikke vil indgå i den kommende sygehusplanproces. Sygehusplanen vil omfatte den samlede sygehusstruktur i Region Nordjylland og fokus i den kommende plan bliver på at sikre en sygehusstruktur, der skaber det rette afsæt til 2020, hvor Nyt Aalborg Universitetshospital står klar. Den igangværende proces vedrørende Himmerland samt den kommende analyse af funktionsfordelingen på Sygehus Thy/Mors betyder dog også at sygehusplanprocessen formentlig vil blive startet op i slutningen af 2014 og færdiggjort i Der blev spurgt ind til sammenhængen og timingen med den igangværende proces på neurorehabiliteringsområdet, herunder ændret struktur for modtagelse af akutte patienter med mistanke om blodprop/hjerneblødning? Igangværende proces vedrørende modtagelse af akutte patienter med mistanke om blodprop/hjerneblødning: Regionsrådet har i 22.oktober 2013 truffet beslutning om at ændre visitationsretningslinjerne akutte patienter med mistanke apopleksi (blodpropper i hjernen eller hjerneblødning). Hvor disse akutte patienter tidligere kunne modtages på flere af regionens sygehuse, er organisationen nu således, at patienterne kun kan modtages på Aalborg Universitetshospital. Ca. 30 pct. af alle indbragte patienter får en apopleksidiagnose afkræftet inden for få dage. Disse vil som udgangspunkt alle fortsætte deres forløb på de øvrige sygehuse, når det vurderes nødvendigt. Ligeledes vil patienter, som har behov for indlæggelse ud over 72 timer, primært til rehabilitering, også fortsætte forløbet på de øvrige sygehuse. De ændrede visitationsretningslinjer trådte i kraft den 1. januar 2014 for Sygehus Thy/Mors og Sygehus Himmerland og træder i kraft for Sygehus Vendsyssel den 1. maj. Der er derfor ingen kollisioner mellem denne proces og den igangværende proces vedrørende Sygehus Himmerland, hvad angår modtagelsen af de akutte patienter. Ændringerne for Sygehus Himmerland er således allerede trådt i kraft. Igangværende proces vedrørende organisering af neurorehabiliteringsindsatsen i Region Nordjylland: Side 10 af 19

11 I forhold til rehabilitering og neurorehabilitering, så varetager Sygehus Himmerland i dag to typer af funktioner neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau samt rehabilitering af øvrige patienter (patienter med behov for rehabilitering efter lange sygdoms- og indlæggelsesforløb). I forhold til sidstnævnte er der ingen planlægningsmæssige kollisioner med den igangværende proces, og dette område er ikke omfattet af den igangværende gennemgang af neurorehabiliteringsområdet. I forhold til førstnævnte (neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau) så er der - i forlængelse af de ændrede visitationsretningslinjer for modtagelse af apopleksipatienter - igangsat en proces, hvor der ses på, hvorledes organiseringen af den efterfølgende neurorehabiliteringsindsats skal være. Denne proces er ikke afsluttet. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at anbefalingen bliver, at der Sygehus Himmerland forsat skal varetages neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau. Argumentet herfor er, at der med det eksisterende medicinske setup vil kunne sikres et tilbud til den gruppe af rehabiliteringspatienter, som før eller parallelt med deres rehabilitering ligeledes skal sikres behandling for medicinske komplikationer og/eller komorbiditet. Derudover er argumentet, at der hermed kan sikres en robusthed i rehabiliteringsafsnittets funktion og opbygning ved både at dække patientgruppen for neurorehabilitering på hovedfunktion og øvrig rehabilitering. Side 11 af 19

12 5. Lægestab og rekruttering 5.1. Side 10 i opfølgende notat: Det synes uklart om der er vakancer på overlægesiden. Dette ønskes præciseret. Alle normerede overlægestillinger i Hobro er i princippet besat på nuværende tidspunkt. På den anden side, forsøger sygehuset altid at rekruttere læger til sygehuset qua sygehusets samlede vakance-situation (mangel på uddannelses- og afdelingslæger søges dækket ind på anden vis). I forhold til overlægesituationen i Farsø, så er der i dag 4,5 overlægestillinger til at varetage driften, herunder også vagtforpligtelsen. Den nuværende situation betyder, at der er en vakance på mellem 2,5 og 4,5 overlægestillinger. Det skyldes, at den medicinske funktion skal dækkes døgnet rundt dermed også i vagttid og jf. overenskomsten, kræves der mellem 7 og 9 stillinger til at dække en vagt Side 10 i opfølgende notat: Det ønskes forklaret, hvad der ligger i begrebet faglig bedømmelse. Begrebet faglig bedømmelse dækker over den bedømmelse af konkrete ansøgere til en opslået overlægestilling hvor ansøgers kvalifikationer holdes op mod den givne stillings- og funktionsbeskrivelse. Denne bedømmelse er et obligatorisk element ved alle overlægeansættelser. I vurderingen - der foretages af ansatte overlæger på andre sygehuse - indgår en vurdering af om formalia i relation til speciallægeanerkendelse, tidligere ansættelser med videre anses at være tilstrækkelige til at bestride det opslåede job. Vurderingen udføres stratificeret og tager udgangspunkt i de 7 lægeroller. Den pågældende ansøger har imidlertid trukket sig Der blev spurgt ind til, hvorfor der ikke er klinisk basisuddannelsesforløb på Sygehus Himmerland? Og i forlængelse heraf: Kan disse forløb etableres på sygehuset såfremt Aalborg Universitetshospital overtager det ledelsesmæssige ansvar for sygehusdriften? I forbindelse med indførelse af den kliniske basisuddannelse (KBU) i 2. halvår 2008 i stedet for den tidligere turnusordning, mistede Sygehus Himmerland muligheden for fortsat at have denne type af uddannelseslæger. Beslutningen herom blev truffet af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) på baggrund af en lægefaglig indstilling. DDRLV har fastlagt det princip, at placeringen af kliniske basislægestillinger alene havde en fremtid på sygehuse med fælles akutmodtagelser. Det er der ikke på Sygehus Himmerland. DRRLV lægger eksempelvis vægt på, at lægen indgår i en akutmodtagelse med et stort og bredt indtag af patienter, og at flow af patienter har en sådan størrelse, at lægen også i vagtfunktionen eksponeres for og lærer at håndtere akutte patienter - også i pressede situationer. Som et andet eksempel fremfører DRRLV at lægen i første halvår skal have fokus på den akutte patient, og at dette indebærer, at lægen indgår i vagtfunktion også uden for dagtid på en Side 12 af 19

13 akutafdeling med en effektiv arbejdstid, der udgør mindst 50 % af vagttiden. Samtidig skal der i den første del af den kliniske basisuddannelse altid være en anden læge til stede, idet KBUlægen på det tidspunkt ikke har ret til eget virke. Det er således vurderingen, at det ikke vil være muligt at få godkendt førstedels KBU-forløb til Sygehus Himmerland på grund af sygehusets opgaver og begrænsede akutfunktion Hidtidige bestræbelser på at rekruttere læger på Sygehus Himmerland ønskes beskrevet. Sygehus Himmerland har regelmæssigt slået lægestillinger op på de hjemmesider, hvor lægerne erfaringsmæssigt læser annoncer (dvs. og regionens hjemmeside). Sygehuset har herudover søgt efter læger i Sverige sammen med de øvrige sygehuse i Region Nordjylland. Derudover har sygehuset løbende holdt møder med Administrationen for at drøfte mulige tiltag, ligesom der er holdt møder med blandt andet Yngre Læger for at drøfte muligheder for at forbedre sygehusets rekrutteringsmuligheder. Herudover har sygehuset arbejdet målrettet med at skabe et godt arbejds- og uddannelsesmiljø på matriklerne for derigennem at forbedre sygehusets uddannelsesmæssige renommé. Sygehuset har ligeledes forsøgt at gribe arbejdsmiljøproblemer snarest muligt, såfremt de er opstået, for på den måde at sikre gode forhold for de læger, der allerede er ansat på sygehuset. Et eksempel herpå er ændring af vagtlag som følge af ubalance mellem opgaver og de lægelige ressourcer som følge af etableringen af Akut Modtage Afsnit (AMA). Der er således etableret et ekstra journalvagtlag bestående af medicinstuderende på den sidste del af uddannelsen. Sygehuset har i den forbindelse en forventning om at den eksponering af sygehuset, der sker via disse ældre medicinstuderende der bemander journalvagtholdet, vil bidrage til at disse senere søger en lægelig uddannelsesstilling på sygehuset. I forlængelse af ovenstående, så fremhæver hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital igen, at det er hospitalsledelsens vurdering, at rekrutteringsmulighederne i store træk vil være uændrede ved at lægge nuværende funktioner i Himmerland ind under Aalborg Universitetshospital. Side 13 af 19

14 6. Friklinik 6.1. Hvad definerer en friklinik - hvad indgår typisk i konceptet? Konceptet friklinik dækker over forskellige former for klinikker, hvor planlagt kirurgi (typisk ortopædkirurgi) udføres i selvstændige enheder uden de samme ansættelsesmæssige bindinger, som i den normale drift. Friklinikkerne er dermed mere dynamiske i forhold til at planlægge aktiviteten, og der er eksempelvis mulighed for ansættelse af personale på timebasis eller ansættelse af personale til at udføre en ekstraaktivitet i kortere periode. Der er ligeledes mulighed for anvendelse af bonusløn og FEA-takster (Frivilligt Ekstra Arbejde) uden at det danner præcedens for den øvrige del af organisationen. Friklinikker karakteriseres desuden ved at aktiviteten foregår i selvstændige enheder, der ikke forstyrres af akutte patientforløb. Aktiviteten på friklinikkerne består primært af behandlinger, hvor ventetiderne har været betydelige, og friklinikkerne er dermed blevet et middel, som de tidligere amter og nu regionerne, bruger til at hæve aktiviteten på disse områder og dermed nedbringe ventetiderne. De friklinikker, der er etableret, har alle haft formål lig det, der er beskrevet ovenfor. Friklinikkerne er dog organiseret og finansieret på forskellige måder, hvilket også giver forskellige muligheder for at drive klinikkerne. Hvor nogle er etableret på markedslignende vilkår, hvor friklinikkens ledelse dynamisk kan tilpasse aktiviteten til de aktuelle ventetider, er andre etableret på mere faste vilkår, hvor fokus i højere grad er at sikre en fast, høj produktion på en række fastlagte behandlinger. Friklinikken i Brædstrup er et eksempel på førstnævnte, mens friklinikken på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn er et eksempel på sidstnævnte. Side 14 af 19

15 7. Kan der gives et bud på, hvilke anlægsudgifter, der vil være forbundet med en model, hvor den ortopædkirurgiske aktivitet flyttes til Hobro og den medicinske aktivitet samles i Farsø? Den efterspurgte model ligner den model C, der er beskrevet i det notat, der blev udsendt til Regionsrådet forud for temadagen den 22. januar. Fortegnet er blot anderledes, idet der her spørges ind til en model, hvor den medicinske aktivitet samles i Farsø og den ortopædkirurgiske aktivitet samles i Hobro sammen med den kirurgiske aktivitet. De fordele og ulemper, der er beskrevet i notatet til temadagen er derfor grundlæggende de samme. Fordelene ved en sådan model er således dem, der er knyttet til samlingen af den medicinske aktivitet. Ulemperne ved modellen er, at der ikke vil være mulighed for samdrift mellem den kirurgiske aktivitet og den medicinske aktivitet, som det er tilfældet i dag, og derudover vil der være store anlægsudgifter forbundet med et sådant mageskifte mellem medicin og ortopædi. Såfremt dette mageskifte skal gennemføres, er der behov for at etablere en AMA-funktion i Farsø, hvilket omfatter omdannelse af cirka 800 kvm. Anlægsudgifterne forbundet hermed vurderes at være omkring 15 mio. kr. Derudover skal der etableres yderligere operationsfaciliteter i Hobro for at rumme den ortopædkirurgiske aktivitet. Anlægsudgifterne forbundet hermed vurderes at være på cirka 16 mio. Herudover kommer udgifter til rådgivning og uforudsete udgifter, hvor den samlede anlægsudgift vurderes at være på cirka 37 mio. kr. Der er i ovenstående ikke indregnet eventuelle tilpasningsbehov i relation til intermediær/intensivsengene, ligesom der heller ikke er indregnet eventuelle tilpasningsbehov i relation til ændringer af skopifunktionerne. Baggrunden herfor er, at det ikke fremgår klart af spørgsmålet, om disse funktioner ligeledes tænkes ændret. I forhold til ovenstående beregninger, er det vigtigt at understrege at der er tale om overordnede skøn på, hvad der kræves af bygningsmæssige tilpasninger. Disse vurderinger er holdt op mod gennemsnitpriser på etablering og renovering af sygehusbyggeri. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med estimaterne, hvilket har en naturlig konneks til den meget korte tidsfrist. Side 15 af 19

16 8. Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed 5. marts: Er der behov for fire diagnostiske centre og kan centret i Farsø rummes på Aalborg Universitetshospital? I forbindelse med etableringen af de diagnostiske centre i 2011, var der et politisk ønske om at der blev etableret et center på hver sygehusenhed. Baggrunden herfor var blandt andet, at man fra politisk side ønskede et ensartet tilbud på tværs af regionen. I forlængelse heraf var man dog velvidende om, at tilbuddet ville favne bredere på universitetshospitalet end på de mindre sygehuse i regionen, idet flere specialer og dermed undersøgelsestilbud var tilgængelige på Aalborg Universitetshospital. De diagnostiske centre blev evalueret i 2012 (Evalueringen viste at det diagnostiske center på Sygehus Himmerland fungerede fint), og i den forbindelse med opfølgningen på denne evaluering, blev også antallet af diagnostiske centre drøftet. I forbindelse med den politiske behandling af opfølgningen på evalueringen, anbefalede Administrationen, at de fire diagnostiske centre blev opretholdt. Følgende blev anført som baggrund for denne anbefaling: Baggrunden for anbefalingen er, at de diagnostiske centre er et centralt element i sygehusenes arbejde med at udvikle de ambulante og elektive funktioner jf. regionens Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Hertil kommer, at sygehusene vurderer, at en vis grad af nærhed er vigtig, ikke mindst fordi patienterne ofte skal ses flere gange. For så vidt angår evalueringens pointer om, at der var relativt få patienter, kan det jf. oven for konstateres, at der er sket en ganske betydelig stigning i perioden siden evalueringen. Regionsrådet fulgte denne indstilling på mødet den 25. juni 2013, hvorfor strukturen med de fire diagnostiske centre for mindre end et år siden er politisk behandlet. Det er fortsat Administrationens vurdering, at der er behov for alle fire diagnostiske centre. Dette behov er senest understreget i forbindelse med indførelsen af udredningsgarantien, hvormed regionen skal leve op til skærpede krav for udredning af patienterne inden for faste tidsrammer. Såfremt der er ønske om at flytte det diagnostiske center fra Sygehus Himmerland og indlemme det i det diagnostiske center på Aalborg Universitetshospital, er det Administrationens vurdering, at det vil påvirke den samlede aktivitet på området. Den fulde aktivitet, der i dag finder sted i Farsø, forventes således ikke umiddelbart at kunne videreføres i det diagnostiske center på Aalborg Universitetshospital. Dette skyldes både behov for undersøgelsesrum, apparatur og speciallægeressourcer. Såfremt det diagnostiske center på Sygehus Himmerland lukkes og funktionen samles med det diagnostiske center på Aalborg Universitetshospital, vil de tidligere beskrevne fordele ved at samle diagnostisk center tæt på AMA, desuden forsvinde. Dermed vil mulighederne for at omkonvertere fra akutte indlæggelser til subakutte undersøgelser på Sygehus Himmerland desuden blive forringet. Side 16 af 19

17 9. Udvalg for Sundhed og Sammenhæng: Der ønskes en beskrivelse af konsekvenserne for friklinikken i Frederikshavn såfremt der planlægges med en øget ortopædkirurgisk aktivitet i Farsø Friklinikken i Frederikshavn er etableret med en fast defineret ortopædkirurgisk aktivitet. Såfremt der bliver mulighed for at øge den ortopædkirurgiske aktivitet på sygehusmatriklen i Farsø, er det hospitalsledelsens vurdering, at der ikke vil ske ændringer i aktiviteten i Frederikshavn. Friklinikken i Frederikshavn er således velfungerende inden for klinikkens aktivitetsområde. En eventuel aktivitetsforøgelse inden for den ortopædkirurgiske funktion i Farsø er derfor mere relevant på områder, hvor ventelisterne er lange, og vil desuden ske på baggrund af en samlet analyse i relation til hospitalets budgetansvar inden for det ortopædkirurgiske speciale. Større ændringer i forhold til en ortopædkirurgisk aktivitetsstigning i Farsø vil desuden være bundet op til det kommende sygehusplanarbejde. På samme vis vil ændringer i friklinikkens funktion også relatere sig til denne planproces og den tilknyttede politiske behandling. Side 17 af 19

18 10. Hvor stor en basisaktivitet på det intern medicinske område sendes ud af regionen, og hvor stor en basisaktivitet kommer ind i regionen I nedenstående tabeller fremgår indtægter og udgifter til hovedfunktions- og regionsfunktionsbehandling inden for specialet intern medicin. Det er ikke muligt at opgøre særskilt for basisaktiviteten. Opgørelsen er i DRG-værdi (Diagnose Relaterede Grupper), og der er således ikke taget højde for eventuelle rabatter (se spørgsmål 11 på næste side). DRG-værdien udregnes ved at koble den faktiske aktivitet og omkostningerne for hver enkel sygehusbehandling. DRGværdien afspejler dermed de gennemsnitlige omkostninger på landsplan for hver enkelt behandling. DRG-værdierne anvendes blandt andet til afregning af mellemregionale patienter. Oplysningerne knytter sig til aktiviteten i 2012 og 2013, og der skelnes mellem ambulant behandling og stationær behandling. Behandling af uden-regionale patienter i Region Nordjylland (opgjort i DRG-værdi) Ambulant behandling Stationær behandling Samlet (stationær og ambulant) Behandling af nordjyske patienter på uden-regionale sygehuse (opgjort i DRG-værdi) Ambulant behandling Stationær behandling Samlet (stationær og ambulant) Side 18 af 19

19 11. Kirsten Moesgaard pr. mail den 8. marts: Der ønskes en kopi af den samarbejdsaftale, der er indgået med Region Midtjylland angående brug af Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg Der er ikke en særskilt aftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland vedrørende brugen af Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg. Region Nordjylland og Region Midtjylland har en generel benyttelsesaftale. Heri indgår en aftale om rabat på både hoved- og regionsfunktionsbehandling og højtspecialiseret behandling. Region Nordjyllands samarbejde med Region Midtjylland dækker mange områder, og der er flere delaftaler. Der arbejdes på at samle disse aftaler i en ny, samlet benyttelsesaftale. Det skal afslutningsvist nævnes, at Region Nordjylland herudover har aftaler med Region Syddanmark og Region Sjælland om rabat på alle behandlinger. Side 19 af 19