Mødereferat. Overskrift. Ledelsessekretariatet. Den 8. marts 2012

Transkript

1 Mødereferat Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 8. marts 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Overskrift Mødedato: 5. marts 2012 Mødetid: Kl Mødested: Rådhushallen Deltagere: Fællesrådene i Aarhus Kommue Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Hanne Storvang Nielsen Telefon: Direkte: Dagsorden 1. Borgmester Jacob Bundsgaard (JB) 2. Rådmand Bünyamin Simsek (BS), Teknik og Miljø 3. Stadsdirektør Niels Højberg (NH) 4. Generelle emner E-post: post@mtm.aarhus.dk Direkte: hsto@aarhus.dk Ad 1 og 2 Der henvises til plancher, der er vedlagt som bilag. Spørgsmål Hvorledes hænger det sammen, at man ønsker at blive Kulturhovedstad 2017 samtidig med, at kulturinstitutioner som Gellerupscenen og Community Ceneter Gellerup nedlægges og Foreningernes hus nedrives? BS: Balance i den kommunale økonomi fordrer beklageligvis spareøvelser. Et flertal i byrådet står bag disse besparelser. Har dyb

2 forståelse for synspunktet, men det står de enkelte rådmænd frit at finde besparelser inden for eget område. JB: Besparelsen er rigtig nok peget på af rådmanden for Kultur og Borgerservice. Dertil kommer, at Gellerupscenen ligger midt i den kommende bygade. Community Center Gellerup nedlægges ikke, men flyttes med indhold og personale til et nyt medborgerhus. Vi er bevidste om, at de frivillige kræfter er skrøbelige og skal sikres særligt ifm. en sådan flytning. Hvor kommer de mange mio. kr. fra til Kulturhovedstadsprojektet? JB: Vi forventer at bruge 100 mio. kr. kommunale midler på kulturhovedstadsprojektet. Dertil kommer 100 mio. kr. fra de andre kommuner i regionen og fra Region Midtjylland. Forventet 100 mio. kr. fra sponsorer. Og resten fra Staten. I alt ca. en ½ mia. kr. Vi vurderer, at satsningen vil generere i nærheden af nye arbejdspladser og få en varig positiv effekt for byen i form af øget kendskab og blivende forandringer i bybilledet. Alt i alt vurderer vi, at der er tale om en god forretning. Staten har meldt ud, at Aarhus ikke skal forvente støttemidler fra dem. Hvorledes forholder Aarhus Kommune sig til det? Derudover: er der midler nok at bygge for i Gellerup? JB: Ift. udmeldingerne fra Staten, så er Kulturhovedstadsprojektet en dansk opgave, idet det er Danmark, der er vært. Aarhus og den anden kandidatby kan siges at hjælpe Staten med værtrollen. Beløbsstørrelsen er vurderet ud fra det beløb, der i sin tid tilfaldt København, da den var kulturhovedsstad. Det er utænkeligt, at Staten ikke vil bidrage. Ift. Gellerup, så har Landbyggefonden givet tilsagn om 600 mio. kr. Der er afsat 60 mio. kr. fra byrådet. Og vi er i løbende dialog med Boligministeren. Den finansielle side er således dækket tilfredsstillende ind. Udførelse af frivilligt arbejde eller arbejde for fællesskabet er ikke i lige høj kurs alle steder. Det kan jeg konstatere i min egen andelsboligforening. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at reklamere for et frivilligt arrangement Affaldsindsamlingen 2012 den 22. april. Man kan gå ind på Danmarksnaturfredningsforenings hjemmeside og finde de 3 steder, hvor man kan møde op i Aarhus ( Investeringer i kulturen er investeringer i fremtiden. Det er klogt indtil andet er bevist. Sælges de gamle bygninger? Og har man prøvet at regne på de omkostninger, der følger, når alle de nye byggerier står færdige? Vil der være sorte tal på bundlinjen? Side 2 af 5

3 BS: Vi har analyseret, og der vil være sorte tal på bundlinjen. Vi tænker ligeledes i salg, der hvor vi ikke kan bruge bygningerne til andre formål. Vi deltog som ét af de 3 pilotprojekter ift. parkudvikling. Det var et godt projekt, ligesom vi har fået midler fra Aktiv Aarhus Puljen. Hvorledes er status på den parkudviklingsplan, projekterne skulle danne grundlag for? BS: Det undersøger vi og indarbejder i referatet. NATUR OG MILJØ: Parkudviklingsplanen omfattede forslag til en videreførelse af dette arbejde udover de tre demonstrationsprojekter. En forudsætning for denne videreførelse var bl.a., at forvaltningen skulle have tilført penge til gennemførelsen. Byrådet ønskede ved planens vedtagelse i 2010 ikke at tage stilling til de økonomiske omkostninger. Med kommunens nuværende økonomiske situation overvejer Teknik og Miljø, hvordan man kan komme videre med arbejdet. Der kommer uddybende besvarelse ifm. Teknik og Miljøs møde med fællesrådene i efteråret. Skal vi bidrage til udkantsdanmark nu og i fremtiden? JB: Vi kender endnu ikke udkommet af udligningsreformen (= reform af det lovbestemte system, der fastlægger fordelingen af midler mellem kommunerne). Netto modtager Aarhus penge under det nuværende system ikke en voldsom sum. Det er naturligvist vigtigt, at en udligningsreform tilgodeser, at Aarhus er en af de vækstmotorer, der skal bringe Danmark ind i fremtiden. Ad 3 Niels Højberg ridsede processen op frem til budgetforhandlingerne i efteråret. Der planlægges en yderligere anlægskonference i slutningen af april. På anlægskonferencen den 7. februar blev der ikke truffet bindende beslutninger. Der blev i stedet gravet nogle spadestik dybere i de forslag, som afdelingerne har bragt med til forhandlingerne. Der er skal laves en række analyse, der bl.a. skal se på den kommunale bygningsmasse, mulighederne for private partnerskaber og servicerammen. Spørgsmål Trafikplanen 2030 indeholder en konservativ vurdering på 60 % stigning i trafikken frem til Denne er i anlægsdrøftelsernes forudsætninger skønnet lavere. Hvorledes hænger det sammen? JB: I øjeblikket er der gennemsnitlig 1,2 personer i hver bil på vejen. Kan vi øge dette tal til 2 personer, så vil der ikke være nogen trængselsudfordring på sigt. Det Side 3 af 5

4 er naturligvis en svær udvikling at få skubbet i gang, men det vil vi forsøge. Det forholder sig således, at der pt. er flere ønsker, end der er midler til at finansiere. Det indebærer, at der skal foretages en benhård prioritering. Vi skal sikre de investeringer, der er nødvendige for væksten (f.eks. daginstitutioner, skoler og infrastruktur). Andre muligheder er endnu større fortætning, end den der umiddelbart lægges op til i Kommuneplan Ad 4 Medborgerskab? BS: Vi skal være kreative og nytænkende og vi skal høre jeres bud på, hvad det kunne være. Skolenedlæggelser undgår vi næppe. Hvad sker der med det kulturliv, der er på de skoler, der nedlægges? JS: Det er for tidligt at sige. Der er ikke peget på skoler endnu. Rapporten er på trapperne, men endnu ikke færdig. Men som sagt holder vi ikke på bygninger, der ikke er behov for til andre formål. Vi er naturligvis opmærksomme på at besvare og sikre det frivillige liv. Tænker kommunen i værn mod støj uden for midtbyen. Har for nyligt læst om tiltag med støjdæmpende asfalt i midtbyen? Bor selv i støjplaget område i Tranbjerg, hvor støjværn har været drøftet med Trafik og Veje. Har netop efter en længere proces fået afslag på ansøgning efter forventninger om aftale om ordning om finansiering af støjværn. Slutter hensyn til beboere mv. ved byskiltet? BS: Onsdag vedtages en støjhandlingsplan. Der er desværre få midler til opgaven, og derfor forsøger vi os med smarte løsninger, herunder nye belægninger. Vi har valgt at anvende de begrænsede ressourcer, der hvor det vurderes, at vi får mest for pengene dvs. til glæde for flest mulige. Jeg vil undersøge den konkrete sag nærmere. Hvis der er indgået en aftale, som efterfølgende er brudt, så vil jeg gå ind i sagen. Kunne en afhjælpende faktor på trængslen på vejene være at lave mulighed for udrykning ved at lave fortove og cykelstier i samme plan? BS: Vi noterer forslaget. Holder letbanetidsplanen ift. 2015? Og kan linje 1A ændres, så den ikke længere kører ad motorvejen f.eks. via Viengevej? Side 4 af 5

5 Ango Winther: Letbanen vil træde i kraft enten ved udgangen af 2015 eller i starten af Ift. linje 1A, så viste passagerundersøgelser i 2003, at 65 % af passagerne i Lystrup havde destination et eller andet sted langs den akse, som letbanens 1. etape følger (dvs. Skejby Sygehus, universitetet osv) altså ind langs Randersvej. 1A følger denne rute. En flytning til Viengevej vil genetablere de problemer, som den niveaufri skæring af Grenaabanen for år tilbage løste. Til jeres information, så vil Linje 18, der følger Grenaavej fremover blive opjusteret til 15 min. drift. Hvorfor har man valgt at nedlægge naturvejlederne stort set sammenfaldende med vejledningens 25 års jubilæum. Og så samtidig argumentere for, at opgaven fremover kan varetages af lærerne, der ligeledes løbende udsættes for besparelser. BS: Der er igen tale om en benhård prioritering. I gode tider får man opbygget mange positive tiltag, som det i hårdere tider desværre er nødvendigt at indskrænke på. Vi oplever et fremragende samarbejde med Teknik og Miljø. Der er et samarbejde på vej med Børn og Unge. Vi ønsker også et bedre samarbejde med Kultur og Borgerservice og de sociale områder. JB: Det er meget positivt budskab. Det er en god ide at mødes i en eller anden form for formel struktur. Der er også andre fora, f.eks. Folkeoplysningsudvalget. Men vi vil tage imod den udstrakte hånd også i de andre afdelinger. Jes Retbøll: Arbejdsgruppen under fællesrådene arbejder videre med at etablere samarbejder på de andre områder. I Urbanprojektet var en høj grad af borgerinddragelse, der i den nuværende helhedsplansammenhæng dækkes ind af Det Boligsociale Fællessekretariat, der modtager hele den kommunale medfinansiering. Der mangler supplerende veje til borgerindflydelse. JB: Det vil være uheldigt med parallelle organiseringer. Kan I ikke melde konkrete udfordringer ind, så ser vi på det? Derefter takkede Jes Retbøll af for aftenen. /hsn Side 5 af 5