Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år."

Transkript

1 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode kan en sto del af udviklingen i boligpisene foklaes ved ealøkonomiske fohold som stigende indkomste og faldende ente efte skat. De senee å e det klat, at de afdagsfie lån ligeledes ha bidaget til boligpisstigningene. Det e usikket, hvo stot bidaget ha væet. Økonomi- og Ehvevsministeiets beegninge tyde på, at de afdagsfie lån ha bidaget med et løft i pisene på 5 pct. siden indføelsen af de afdagsfie lån i 3. På længee sigt kan effekten blive op mod pct. ifølge modelbeegningene. Det indebæe, at de senee ås pisstigninge snaee e en del af en intenational tendens, hvo lave intenationale ente ha holdt hånden unde de globale boligmakede. 1. Baggunden fo de afdagsfie lån Muligheden fo at optage afdagsfie ealkeditlån til boligejee blev ved lov tilladt pe 1. oktobe 3, og siden da e lånene blevet et af de foetukne lån hos danskene. Således udgø afdagsfie lån i dag ca. 46 pct. af de samlede udestående ealkeditlån optaget i ejebolige og fitidshuse mod ca. 39 pct. ultimo 6, 31 pct. ultimo 5 og 19 pct. ultimo 4. Baggunden fo indføelsen af de afdagsfie lån va et ønske om at give den enkelte boligeje støe fleksibilitet med hensyn til valg af opspaing i boligen. Både fo unge og fo ælde boligejee. En analyse offentliggjot af Realkeditådet tidligee på ået viste, at 34 pct. af de låntagee, som optog et afdagsfit lån i 7, ha bugt den økonomiske lettelse til at afdage på anden gæld, investee i boligen elle øge dees opspaing på f.eks. pensionsodninge. 18 pct. ha benyttet det afdagsfie lån til at håndtee eksempelvis indkomstnedgang, basel, olov, uddannelse, skilsmisse og dødsfald. Det undestege fleksibiliteten af de afdagsfie lån. Det e kun 28 pct. af låntagene, som ha bugt den økonomiske lettelse til at øge dees fobug.

2 2/7 Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha imidletid af flee kitikee fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. De e dog ikke umiddelbat noget belæg hefo, idet de afdagsfie lån kun synes at kunne foklae en lille del af pisudviklingen, jf. afsnit 4 og 5. På længee sigt foventes eventuelle umiddelbae pisstigninge som følge af de afdagsfie lån udlignet. Dette skyldes, at boligpisene på sigt bestemmes af, hvad det koste at bygge en ny bolig. Hvis pisen på eksisteende bolige stige til ove, hvad det koste at opføe en ny bolig, så vil det føe til øget boligbyggei. Det vil i sig selv vike afdæmpende på pisstigningene. Øget boligbyggei kan netop væe en del af foklaingen på den seneste afmatning i boligpisene. 2. Udbedelsen af afdagsfie lån En analyse fa Realkeditådet vise, at afdagsfie lån isæ e populæe blandt unge unde 3 å og ælde ove 6 å. Ove halvdelen af låntagene i de to aldeskategoie ha afdagsfie lån. Analysen vise endvidee, at de unde 3-åige optog omking 9 pct. af den afdagsfie udlånsmasse (som ultimo 7 udgjode omking 54 mia. k.). Hvis guppen udvides til også at inkludee de 31-4 åige optog de unde 4-åige omking 35 pct. af den afdagsfie udlånsmasse. Det må fomodes, at føstegangskøbee placee sig i disse aldesguppe og analysen indikee defo, at hovedpaten af (vædien af) de afdagsfie lån optages af eksisteende boligejee. Blandt de ynge låntagee med afdagsfie lån ha 4 ud af 5 valgt et fastfoentet lån elle vaiabelt foentet lån med enteloft. De ha med ande od fosiket sig ove fo stigende ente. Låntagee i aldeen 41-5 å, 51-6 å og ove 6 å ha i støe udstækning end ynge låntagee kombineet afdagsfie lån med entetilpasningslån. De ha således bede økonomiske foudsætninge fo at håndtee enteisikoen. En undesøgelse foetaget af Synovate om låntagenes adfæd i fobindelse med låneomlægninge og tillægsbelåning vise, at hve tedje låntage med afdagsfie lån ha valgt dette fo at fobede dees opspaing gennem nedbingelse af anden gæld, foøgelse af pensionsopspaingen elle lignende. Undesøgelsen vise også, at de unge unde 3 å fotinsvis vælge afdagsfie lån fo at nedbinge anden gæld, mens de ælde boligejee ønske en mulighed fo et støe fobug efte ovegang til pension. Låntagene udnytte altså afdagsfie lån med omtanke i fohold til den livsfase, de befinde sig i. 3. Seneste udvikling i boligpisene Siden 3. kvt. 6 e stigningen i boligpisene aftaget kaftigt efte en peiode siden 4 med stoe stigninge, jf. figu 1. I det seneste kvatal

3 3/7 (2. kvt. 8) e pisene på bolige på landsplan faldet ydeligee. I samme peiode e det blevet vanskeligee at sælge en bolig, og antallet af pacel- og ækkehuse udbudt til salg e steget til omking 4. ved udgangen af 2. kvt. 8, jf. figu 2. Figu 1. Pisudvikling på bolige Pisen på bolige e faldet ydeligee i det seneste kvatal. Pisfaldet e kaftigst i hovedstaden Figu 2. Bolige udbudt til salg Antallet af udbudte pacel- og ækkehuse e fotsat med at stige pct. å/å 3 pct. å/å 3 bolige bolige Pacel- og ækkehuse 5 Ejelejlighede Pacel-/ækkehuse 6 7 Ejelejlighede 8 Kilde: Realkeditådet Kilde: Realkeditådet. De senee ås pisstigninge e en del af en intenational tendens. Således ha Den Intenationale Monetæe Fond (IMF) peget på, at de lave intenationale ente ha holdt hånden unde de globale boligmakede. På samme vis e den aktuelle afmatning på det danske boligmaked en del af en global tendens, som afspejle lavee global vækst og højee pengepolitiske ente. De obsevees således en afkøling på boligmakedet i en lang ække lande, mest udtalt i USA hvo boligmakedet e pæget af betydelige pisfald. 4. Boligpisene i et længee pespektiv Nu da de seneste ås kaftige pisstigninge på det danske boligmaked e løjet af, e det oplagt at gøe status ove udviklingen set i et lidt længee pespektiv og set i fohold til de afdagsfie lån. Siden boligmakedet vendte i 1993, e pisene vokset med knap 25 pct. Det svae til en eal stigning på ca. 16 pct. - vist som en stigning fa indeks 8 til 2 i figu 3 - nå man tage højde fo geneelle pisstigninge i økonomien. Siden udgangen af 3, hvo de afdagsfie lån i øvigt blev indføt, e boligpisene vokset med 57 pct. elle ealt set med 45 pct. Omtent 7 pct. af bolig-pisstigningene fa 1993 til udgangen af 7 kan foklaes af undeliggende økonomiske fohold som faldende ealente efte skat, stigende indkomste, indføelsen af afdagsfie lån og den geneelle pisudvikling, jf. figu 4. Det vise beegninge på den model, som Økonomi- og Ehvevsministeiet føste gang pæsenteede i Øko-

4 4/7 nomisk Tema n. 1 i august 5, se også bilagsboks 1. Beegningene tage udgangspunkt i peioden til og med udgangen af 7. Figu 3. Reale boligpise De e fotsat en betydelig foskel mellem de modelbaseede og de faktiske boligpise på tods af den seneste afmatning. Figu 4. Bidag til boligpisstigninge Bidag fa afdagsfie lån udgø kun en lille del af de samlede boligpisstigninge siden indføelsen i 4. kvatal 3. indeks Modelbaseede Faktiske Modelbaseede ekskl. effekt fa afdagsfihed indeks Kilde: Egne beegninge på baggund af boligmodellen. 8 Nominel vækst i boligpise 93K2-7K4 Pct. 3K4-7K Bidag fa alm. pisstigninge Bidag fa ealøkonomi 84 5 Heaf bidag fa: Realente efte skat ås afdag -6 - heaf afdagsfie lån 5 5 Nye bolige Øvige (indkomst, føstegangskøbee, ejendomsbeskatning) 87 Ikke-foklaet 78 4 Kilde: Egne beegninge på baggund af boligmodellen. Den manglende foklaingsgad på ca. 3 pct. kan udelukkende tilskives peioden siden udgangen af 3. Modellen kan således foklae en stigning på 17 pct. mod en faktisk stigning på 57 pct. De senee ås kaftige pisstigninge kan - selv om de e taget højde fo udbedelsen af afdagsfie lån - således ikke foklaes ud fa den opstillede model. Modellen give elles en god beskivelse af tidligee ås sammenhæng mellem boligpise og den geneelle økonomiske udvikling, jf. figu Begænset bidag fa afdagsfihed til boligpisstigninge Fundamentalt set påvike afdagsfiheden ikke de samlede boligomkostninge. Nå det tyde på, at muligheden fo afdagsfihed alligevel i minde omfang ha øget eftespøgslen og demed boligpisene, kan det skyldes, at potentielle boligkøbee e blevet minde keditationeede og ha fået støe fleksibilitet med hensyn til valg af opspaing i boligen. Det bemækes, at ealkeditinstituttene gentagne gange ha oplyst, at de ikke ydes afdagsfie lån til potentielle boligejee, som ikke ha åd til et taditionelt lån med afdag. Set i histoisk sammenhæng ha intoduktionen af afdagsfie lån haft en foholdsvis begænset effekt på det gennemsnitlige 1. ås afdag fo et typisk boliglån, jf. figu 5. Den begænsede effekt skyldes en kombination af to fohold: i) Det e ikke alle låntagee, som vælge et afdagsfit lån, hvofo det ikke slå fuldt igennem på det gennemsnitlige 1. ås afdag. I peioden 1987 til 1993 va det f.eks. et kav, at ealkeditlån skulle optages som de såkaldte mix-lån, de bestod af 6

5 5/7 ii) pct. annuitetslån (faste ydelse) og 4 pct. seielån (faste afdag). Kavet betød, at afdagssatsen blev mee end fodoblet, jf. figu 5. Afdagene det føste å e i fovejen begænset fo et 3-åigt annuitetslån, hvilket demed også begænse den potentielle bespaelse ved at optage et afdagsfit lån. Figu ås afdag fo typisk ealkeditlån Histoisk set ha de væet makante skift i 1. ås afdag ift. gælden. pct indføes Løbetid folænges ophæves Uden afdagsfie lån Afdagfie lån mulige Med afdagsfie lån pct Kilde: Egne beegninge på baggund af data fa RealkeditDanmak. Figu 6. Histoiske bidag til boligpise fa 1. ås afdag Skiftet til afdagsfie lån ha histoisk set haft en minde betydning end tidligee skift. Kav om Løbetid folænges ophæves Afdagsfi lån mulig Lov intoducees Langsigtet bidag til boligpis Pct. Faktisk pisvækst ået efte Anm: Langsigtet bidag lig langsigtspaamete i eftespøgselselation ganget med pågældende kvatalsænding i afdagssats, jf. skaveinge i figu 5. Kilde: Egne beegninge på baggund af boligmodellen. Indevæende modelbeegninge indikee, at udbedelsen af afdagsfie lån indtil videe ha haft et positivt gennemslag på boligpisene på 5 pct. Dette skal ses i lyset af en samlet nominel pisstigning på 57 pct. i peioden fa indføelsen af afdagsfie lån i efteået 3 til 4. kvatal 7, som e den peiode beegningen dække. Det vil sige at unde en tiendedel af pisstigningen i peioden kan henføes til muligheden fo afdagsfihed. På længee sigt må den isoleede eftespøgselseffekt foventes at væe op mod 9 pct., hvis den nuvæende udbedelse og det nuvæende enteniveau fastholdes. Øget udbedelse vil natuligvis tække op, men modsvaes af stigende ente, som fo et annuitetslån mindske bespaelsen på at udskyde afdagene i staten af lånet. Desuden vil en øget udbedelse på lang sigt modsvaes af et øget udbud af bolige. Modelbeegningene vise, at kavet om mix-lån i 1987 isoleet set kan have dæmpet boligpisene med omtent 17 pct. på længee sigt, jf. figu 6. Omvendt kan ophævelsen af kavet i 1993 isoleet set have øget boligpisene med 14 pct. på længee sigt. I den sammenhæng ha det delvise

6 6/7 skift til afdagsfie lån haft en minde betydning med en langsigtet effekt på omking 9 pct. Ande oganisatione og banke ha femføt, at de afdagsfie lån ha bidaget med betydeligt støe pisstigninge. Dette e baseet på en såkaldt ydelsesmodel, hvo det alene e nettoydelsen, de e elevant fo boligejene, nå de skal beslutte, hvo meget de vil betale fo en bolig. Beegningen tage udgangspunkt i, hvo meget mee man kan betale fo en bolig ved at optage et afdagsfit lån, givet ydelsen (enteudgiftene alene) skal væe den samme, som et lån, hvo de afdages. De e således ikke i denne meget simplificeede tilgang taget højde fo ealøkonomiske fohold, som fx udviklingen i indkomst elle nye bolige, ligesom det antages, at alle kan optage et afdagsfit lån, selvom de fx ikke ha åd til et taditionelt lån med afdag. Desuden kan sådanne modelle ikke foklae udviklingen i boligpisene på lang sigt. I Danmak e intoduktionen af afdagsfie lån faldet sammen med de kaftige stigninge i boligpisene. Det skal undesteges, at et sammenfald ikke e det samme som en sammenhæng. Intenationalt set ha afdagsfie lån eksisteet uden stoe pisstigninge som følge, eksempelvis i Tyskland. I ande lande, eksempelvis Spanien, ha man oplevet stoe pisstigninge på boligmakedet uden, at afdagsfie lån ha væet tilgængelige. Dette kan undestøtte fomodningen om, at afdagsfie lån kun i begænset omfang ha bidaget til pisstigningene på boligmakedet i Danmak, og at ande fohold som ovedeven optimisme med hensyn til femtidige pisstigninge på bolige og geneel hype i ejendomsmakedet kan have påviket boligpisene i de seneste pa å..

7 7/7 Bilagsboks 1 Den empiiske boligmodel I Økonomisk Tema fa august 5 (N. 1) blev de pæsenteet en empiisk boligmodel. Modellen e nu blevet genbeegnet med evideede nationalegnskabstal. Endvidee e modellen blevet udvidet, idet de nu også tages højde fo, at 1. ås afdaget på et typisk gennemsnitligt boliglån kan have en betydning fo den stuktuelle eftespøgsel efte bolige. Modellen e estimeet med udgangspunkt i et vekto-autoegessivt system (VAR) på kvatalsdata fo peioden 1984:4-5:1. De e identificeet to såkaldte kointegationselatione. Disse kan fotolkes som henholdsvis den stuktuelle (langsigtede) boligeftespøgsel og det stuktuelle boligudbud. Eftespøgselselationen e som følge: d pt = 2,3( yt ht ) 12,3 uct 12,7 afdagt + 2, 3demot + konst (Stuktuel eftespøgsel, ecm t ) hvo p t e den eale kontantpis, y t e den disponible ealindkomst, h t e den pivate boligmasse, uc t e boligomkostningene elle de såkaldte eale use costs, og afdag t e afdagssatsen fo et typisk gennemsnitligt boliglån målt ved 1. ås afdag som andel af gæld. Endelig e antallet af potentielle føstegangskøbee demo t appoksimeet ved de 3-39-åige. Fotegnene på paametene e som foventet, idet de bl.a. fås en negativ hældning på eftespøgselskuven (en støe boligmasse h t give alt andet lige lavee pise p t ). Det femgå også, at en lavee afdagssats afdag t kan øge den stuktuelle eftespøgsel om end effekten statistisk set ikke e stæk (paameteen ha en p-vædi på 7 ½ pct.). En øget eftespøgsel i modellen vil dog gadvist blive imødekommet af et øget stuktuelt udbud af nye bolige, hvilket øge h t. Det vil på længee sigt betyde, at kontantpisene udelukkende e bestemt af omkostningene ved at opføe nye bolige. Den kotsigtede dynamik fo de eale kontantpise e bestemt ved følgende kontantpiselation: Δ pt =,4 d ecmt 1 +,27 Δpt 1,9Δ( yt 1 ht 1) 1,3 Δuct, 5Δuct 1 + ε t hvo ε t e den vaiation i den faktiske kontantpisudvikling, som ikke kan foklaes af modellen. Fejlkoektionsleddet ecm t måle kontantpisenes aktuelle afvigelse fa, hvad den stuktuelle eftespøgsel skulle tilsige. Pa- d ameteen på fejlkoektionsleddet angive hastigheden, hvomed de aktuelle kontantpise tilpasses den stuktuelle ligevægt. Hvis kontantpisene fx va ovevudeet i fohold til, hvad den stuktuelle eftespøgsel skulle tilsige, ville det med støelsen af den aktuelle paamete i gennemsnit tage ca. 1/,4 = 25 kvatale (lidt ove 6 å), fø kontantpisene igen va tilbage på det stuktuelle ligevægtsniveau. Dette gælde uanset, hvo meget kontantpisene afvige fa ligevægten. Denne tæghed betyde, at de ifølge modellen ikke vil ske damatiske udsving i kontantpisniveauene på kotee sigt, hvis de ande foklaende vaiable e uændede. Endvidee femgå det bl.a. af kontantpiselationen, at væksten på et kvatal alt andet lige educees med 1,3 pct.point ved en stigning i boligomkostningene uc t på 1 pct.point. De kan ligeledes tænkes at væe en educeende effekt det eftefølgende kvatal på,5 pocent point fa uct 1, men denne e dog foholdsvis insignifikant. Samlet set vudees kontaktpiselationen at væe velfomuleet fem til 5:1. Hvis beegningene udvides til at omfatte peioden fem til 7:4, ænde de beegnede paamete sig dog makant. Det kan bl.a. skyldes, at modellen de seneste 2-3 å ikke e koekt fomuleet, elle ikke tage højde fo nye væsentlige fohold af betydning fo pisudviklingen (udove de inddagede paamete). De e således ikke inddaget mulige paamete som fx pisfoventninge, hype i makedet elle lignende, de teoetisk set kan have indflydelse på pisudviklingen.

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning Livstidssundhedsomkostninge fo ygee og ldig-ygee Ålige omkostninge ved pssiv ygning Konsulentppot udbejdet til Hjetefoeningen f pojektlede Susnne Reindhl Rsmussen, egotepeut, MPH DSI Institut fo Sundhedsvæsen,

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger Mt. n., ejelav, sogn: 4 a, Stempel: 1.487 k. 50 øe (I København kvate) Hesbjeg Gaaden, elle (I de søndejydske lands- Søbog sogn dele) bd. og bl. I tingbogen, at. n., ejelav, sogn. Gade og hus n.: n.7%

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2 Hvad e matematik? B, i og ISBN 978 87 766 494 3 Pojekte: Kapitel Pojekt.3 Lieæe Iteatiospocesse Idhold 1. Idledig... 1 2. Lieæ iteatio... 2 2.1 Lieæ vækst... 2 2.2 Ekspoetiel vækst... 2 2.3 Foskudt ekspoetiel

Læs mere

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2.

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2. Mød os på Standn. B1062 OPTIFLUX, den nye MI måle fa Kohne Med denne nye seie af magnetisk induktive flowmålee fa Kohne kan Fagebeg klae stot set alle flowmåleopgave. Kohne ha i mange å leveet magnetisk

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02 Wo Kng Papes Management Wokng Papes 2013-02 Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Ken L. Bechmann, Andes Gosen and Johannes Raaballe Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den

Læs mere

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter:

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter: 5 Tyngdekaften Nu hvo vi (fohåbentlig) ha fået et begeb om ummets og tidens sammenflettede natu, skal vi vende tilbage til en ting, som vi ganske kot blev konfonteet med i begyndelsen af foige kapitel.

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med!

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med! www.ikast-bande.dk Væ med! Vi vil godt væe med I te månede ha bogee i Nøe Snede taget skald og skidt i eg hånd. Det e histoi om by, de også e ved at tage ejeskab fo at tage sig godt ud. Skald på bys offtlige

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER MASKIN- LØSNINGER FRA He finde du voes sotiment f mskine OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER 94 Omsnøingsmskine og stækfilmsomviklee

Læs mere

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN Decebe 2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER side 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN side 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL side 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN side 9 NYE tide, NYE idée og NYE åde! Hve dag kan

Læs mere

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG SUNDHEDSHUS TOLDODEN, VIORG [Et modene flebugehus med suveæn placeing] OK GROUP OFFIEPRK TOLDODEN SPRRE GDE Inde ingvej Tog busstation Toldbodgade Regionshospital, Vibog E47 Udendøs ophold foan kantinen

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi Faskalkulatoe Sde /9 Stee Toft Jøgese Faskalkulatoe avaceet etesegg matematske modelle økoom Idholdsfotegelse: Kaptel : Rete Retebegebet Omkostge Retefomle Effektv ete Kotuet foetg Tdsdagam Flytg af kaptal

Læs mere

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole. Po amu dvik lin Desin up k c Ba ed Sikkeh S e v el øs nin af Ne t m Poam væ k Da ta e e i n se ba Bu e s e vi ce Se m Poam ve løs nin e Fe e i n n di jl f in Softwae ae Hadw D at aba se Si k he d ERHVERVSUDDANNELSER

Læs mere

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren-

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren- R 1 Månedligt på museum Medieinfo 2010 6 Rejst med utefly til Euopa 6 Fie i Euopa (ekskl. Noden) 4 Fie i Noden Stobyfie/kultufie a kottidsfie i udlandet en) Fie i Syd- og Nodamika 1 Aktiv-/spotsfie ka

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cooies Website: Kontoldato: 2015-08-03 Kontolleet af: https://casino.dansesp/ https://dansesp/ https://poe.dansesp/ Cooie Repots Limited http://www.cooieepots.com/ Dette doument

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

MEDIA OG MARKED 2005/2

MEDIA OG MARKED 2005/2 MEDIA OG MARKED 2005/2 Til lands, til vands og i luften Aguketid - nej tak Step by Stepstone Mød Si Richad Banson i København Henley - MBA med muskle Duften af tang og levepostej KUNDECASE Til lands, til

Læs mere

Delegationsplan for Helsingør Kommune

Delegationsplan for Helsingør Kommune Delegasplan fo Helsingø Kommune Fomålet med at udabejde delegasplanen fo Helsingø Kommune e at skabe klahed ove hvo i oganisaen, de tæffes beslutning i fohold til opgave og sage, de ifølge lovgivningen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1

Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1 Mtemtisk fomelsmling til A-niveu - i fosøget med netdgng til skiftlig eksmen Food Mtemtisk fomelsmling til A-niveu e udejdet fo t give et smlet ovelik ove de fomle og det symolspog, de knytte sig til kenestoffet

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

Dynamiske Rentemodeller

Dynamiske Rentemodeller Dynamiske Renemodelle BD & ande én-fako modelle Noa il Invesmens Ovesig Behove fo dynamiske modelle. Klassiske dynamiske modelle og foskellige specifikaione. De klassiske modelles mangle. Ny indsig og

Læs mere

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)

STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom) 54 55 STEREMIKRSKPER TEKIVAL 2 CITVAL 2 (. zoo) (2) Betyde : y fobedet odel Udvidet optisk oåde Støe tilbehøspoga Lettee betjening Bede belysning ISTITUTTET FR METALLÆRE DAMARKS TEKISKE HØSKLE BYGIG 104

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

DVD & BLU-RAY 21. 012 h a l v å r

DVD & BLU-RAY 21. 012 h a l v å r DVD & BLU-RAY 212 1. h a lv å Glædelig jul og godt nytå! Vi næe os ed hastige skidt afslutningen på 211, hvilket tyde, at det vigtigste kvatal fo voes anche e i fuld gang. Igen i å se vi en ække fantastisk

Læs mere

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST Vej og Tafikeknik Design Køselsdynamik 1 Kæfe og enegi I den klassiske fysiks ideale eden, il en paikel, de ikke e udsa fo en esuleende kaf, beæge sig i en fas ening med konsan hasighed. De il ikke opæde

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen

Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen 28. august 2012 Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen Boligmarkedet har igennem 2012 lagt de store prisfald fra andet halvår 2011 bag sig, og der spores nu forsigtige

Læs mere

Tredimensional grafik

Tredimensional grafik Teimensionl gfi 6 Ksten Juul Inhol I Homogene oointsæt og gngning f mtie sie Vi vil fose og eje figue i ummet og æne ees støelse Defo inføe vi homogene oointsæt og gngning f mtie II th sie Et olsninge

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Se muligheder med Berlingske Business.

Se muligheder med Berlingske Business. busness Se mulghede med Belngske Busness. DOW JONES OG NASDAQ AFLÆST KL. 20.30 0,23% 0,21% 0,04% TEMA D E TA I L H A N D E L Jyde gå tl kamp mod Intespot 12-13 PORTRÆT Økonompofesso Pete Noman Søs e eltefoske

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Handlingsplan for landbruget

Handlingsplan for landbruget NR. 2 FEBRUAR 2010 Handlingsplan for landbruget Dansk landbrug er begravet i sne for tiden, og desværre også i gæld. Dertil kommer, at landbruget også oplever en indtjeningskrise. Gælden har landbruget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere