Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år
|
|
- Anna Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år
2 2
3 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner i Tønder kommune. For integrerede institutioner gælder reglerne for aldersgruppen 0-6 år (der gælder andre forholdsregler for skolebørn). Når der i folderen står institutionen eller dagtilbudet betyder det både vuggestuen, dagplejen og daginstitutionerne. De fleste regler gælder også for skolebørn, der er dog er visse undtagelser. Undtagelserne har vi markeret med: * For skolebørn gælder det: Indhold Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning og retningslinjer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn i daginstitutioner, beskriver vi her de mest almindelige smitsomme sygdomme. Vi fortæller også, hvordan fagpersonalet skal handle og forholde sig til børn, der rammes af en smitsom sygdom, og om hvordan vi forebygger smittespredning. Syge børn, eller børn med en smitsom sygdom modtager vi ikke i institutionen. Bliver barnet sygt i institutionen, eller bliver institutionen bekymret for, om barnet har en smitsom sygdom, kontakter vi forældrene. Forældrene skal enten hente barnet hjem - eller til undersøgelse/behandling hos lægen. Indtil barnet bliver hentet, sørger institutionen for at tilgodese barnets behov for omsorg. Medicin Medicin gives normalt ikke i dagtilbudet i forbindelse med en smitsom sygdom. Lægen vil i langt de fleste tilfælde kunne ordinere en dosis svarende til 2 x dagligt. Ved en kronisk sygdom, gives lægeordineret medicin medbragt i original emballage, som fra lægelig side skal være forsynet med tydelig oplysning om barnets navn, dato, medicinens art og den ordinerede dosis. Medicin opbevares utilgængeligt for børn. Kontakt straks lægen Når barnet virker sløvt, slapt eller fraværende, hvis huden trods feber virker kølig bleg eller blålig. Hvis der forekommer kramper, besvær med vejrtrækningen eller på anden måde dårlig almen tilstand. Særligt alvorligt tegn! Punktformede blodudtrædninger på huden. 3
4 At hindre spredning af smitsomme sygdomme Personalet tager først og fremmest hensyn til det syge barn, dernæst har dagtilbudet en vigtig opgave i at begrænse smittefaren så færrest mulige børn og voksne bliver smittet. Specielt ved maveinfektion er det meget vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Især god håndhygiejne kan mindske smittefaren, og korte rene negle (gælder både børn og voksne). Vær særlig opmærksom på at hjælpe ved barnets toiletbesøg (anvend engangshandsker). Vask altid hænderne efter næsepudsning, toiletbesøg og før spisning. Ligeledes er det vigtigt at rengøre legetøj og sørge for ekstra udluftning. En smitsom sygdom kan overføres ved Berøring fra menneske til menneske. (f.eks. forkølelse, maveinfektioner, børnesår og børnesygdomme f.eks. skoldkopper) Via genstande som sutter, legetøj, dørhåndtag, toiletsæder og håndklæder ( f.eks. børnesår, øjenbetændelse, tarminfektioner) Via små-dråber, nys, hoste og tale ( f.eks. luftvejsinfektioner, og nogle børnesygdomme) Symptomer på at barnet kan være sygt Der kan være forskellige tegn på at barnet er sygt. De første tegn kan være at barnet bliver mat, pylret, uroligt, ked af det, eller føles varm. Barnet kan få ondt i maven eller kaste op, også selv om det ikke er sygdom i maven (diarré). Se under beskrivelse af sygdommen, hvornår barnet skal hjem. Formidling til forældre: Lederen eller en anden medarbejder skal sørge for at alle forældre får besked, om hvilken smitsom sygdom, der er konstateret. 4
5 Hyppigt forekommende smitsomme sygdomme Sygdom Inkubationstid Smitter fra/til Møde i dagplejen/bh Særlige forhold Børneorm 2-6 uger Fra 2 uger efter smitte til behandling er iværksat Børnesår 1-3 døgn Fra sårene begynder at væske til de er tørret ind og skorperne er faldet af Feber/feberkramper Forkølelse/virus 1-7 dage Fra 1 døgn inden udbrud til 5 døgn efter udbrud Ingen begrænsning Når sår er helet, dvs. når skorperne er faldet af Når barnet er feberfri +almen tilstand ok Forkølelses-sår/ 2-12 dage Dannelse af blærer til de er Ingen begrænsning Herpes tørret ind Halsbetændelse/ 1-3 døgn Fra barnet er smittet til der Efter 2 dages peni- Skarlagensfeber er givet penicillin i 2 dage cillin, hvis barnet er rask Hand, foot and 3-8 dage Fra udbrud til udbrud er på mouth disease retur Influenza 1-5 dage Fra 1 døgn inden udbrud til barnet er rask Kyssesyge 4-6 uger Fra udbrud til barnet er rask Lus 2-8 uge Fra smitte tidspunkt til behandling iværksat Lussingesyge 1-2 uger Fra få dage før udslættets udbrud til det er brudt ud Når behandling er foretaget Maveinfektion/ Oftest 1-2 Fra udbrud til afføring er Kan også smitte fra diarré dage normal raske smittebærere Mellemøre- Komplikation Kun i sjældne tilfælde Afhængig af smit- betændelse m. øreflåd til luftvejsinfektion terisiko, eller når barnet er rask Skoldkopper 2-3 uger Indtil der ikke kommer nye blærer i 2 dage, og blærerne skal være tørret ind Vorter 2-3- mdr. Fra udbrud til behandling Ingen begræsning, dog tilråder vi at vorterne dækkes til. Hyppig smitte fra raske smittebærere Øjenbetændelse 1-3 døgn Kan smitte, når der er pusflåd - læge undersøge 5
6 Uddybning af særlige forhold I alfabetisk rækkefølge Børnesår Børnesår (stafylokokker eller streptokokker) en MEGET SMITSOMME, og der bør tages særlige forholdsregler i institutionen og i familien. Et børnesår begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår. Sårene kan sidde overalt på kroppen, men hyppigst omkring næse og mund. Ved mistanke om børnesår, skal barnet undersøges af læge. Sår kan behandles med salve, der indeholder et bakteriedræbende middel, eller i alvorligere tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika. Der er særlige forholdsregler for hygiejnen, blandt andet skal barnet have sin egen vaskeklud m.m. *For skolebørn gælder det: Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed, og må derfor komme i skole og institution, hvis ikke sårene er meget udbredte. Et myggestik eller andet sår kan udvikle sig til børnesår. Smitten overføres via direkte berøring og via genstande. For at mindske risikoen for spredning, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på hygiejnen, herunder rengøring af legetøj så snart børnesår er konstateret i institutionen. Det er også vigtigt at fortælle forældrene, at børnenes negle skal være rene og kortklippede så de undgår at pille i små sår fra f.eks. myggestik. Smitte sker fra væskende sår men også fra sår med skorper, hvilket får den konsekvens at sårene skal være helede før barnet igen kan modtages i institutionen. Det kan være et problem for forældrene at få barnet passet, og der kan være aktiviteter som barnet ikke kommer til at opleve pga. fraværet, men dagtilbudets primære opgave er at beskytte raske børn mod smitte, og kan desværre ikke hjælpe forældrene i denne situation. Der kan kun opfordres til at barnet kommer i behandling så hurtig som muligt, når det drejer sig om børnesår, for at mindske fraværet. 6
7 Feber Når temperaturen er over 37,5 har barnet feber, og det er tegn på en infektion. Et barn, der har feber må ikke komme i institution. Bliver barnet syg i løbet af dagen kontaktes forældrene så barnet kan komme hjem. Små børn får let feber, dog er der tilfælde, hvor barnet ikke er påvirket af feberen. Derfor vurderer personalet, ud fra barnets almene tilstand, om det kan blive til den normale hentetid og kontakter altid forældrene. Er temperaturen høj, skal barnet have tøjet af og ikke ligge for varmt. Ved feber vil barnet typisk virke mat, pirrelig eller føles varmt. Tilbyd barnet at hvile i kølige omgivelser. Feber er ikke farlig, hvis barnets almene tilstand er OK. Feberkrampe, kontakt lægen: Nogle børn kan få feberkrampe ved temperaturstigning. Kontakt lægen og drøft evt. forbyggende medicin. Feberkrampe er i sig selv ikke farligt, men det kan være foruroligende at se et krampeanfald. Forkølelse Mindre børn bliver tit forkølede og det skyldes oftest en virus. Sygdommen spredes gennem luftvejene når vi taler, hoster eller nyser. Kan også spredes via hænder eller genstande. Symptomer kan være snue, hæshed, hoste, ondt i halsen og synkesmerter. Da små børn ofte får feber ved forkølelse, kan forkølelse minde om influenza. Forkølelse kan ikke behandles. Ved lettere forkølelse kan børn komme i institution, men udvikler forkølelsen sig til kraftig snue med pusflåd eller kraftig koste, der hindrer almindelig aktivitet og kræver særlig pasning eller omsorg, da skal barnet ikke være i institutionen. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen, hyppig håndvask og altid efter at have tørret næse, husk udluftning og rengøring af legetøj. Kontakt lægen hvis symptomerne udvikler sig til: Hvæsende vejrtrækning Gøende hoste Åndenød Blåfarvning af læber Stærke synkesmerter, hvor barnet ikke vil synke sit spyt og savler. 7
8 Forkølelsessår (herpes) Viser sig som små blærer på huden, og udvikler sig til store væskefyldte tætsiddende blærer hyppigst omkring munden. Efter ca. 1 uge tørrer udbruddet ind. Smitten kan komme fra raske smittebærere. Vær særlig opmærksom på god hygiejne, et herpes sår kan udvikle sig til børnesår. Et barn med herpesudbrud må godt komme i institution, når dets almene tilstand er ok og barnet kan deltage i leg og aktiviteter. Behandling: virusdræbende salve, dernæst en udtørrende pasta, eller vaseline Halsbetændelse/skarlagensfeber Halsbetændelse: feber, ondt i halsen, belægninger på mandlerne. Skarlagensfeber: halsbetændelse + udslet. Skarlagensfeber forårsages af en speciel streptococ. Udslettet får man kun 1 gang i livet. Hand, foot, and mouth disease En kortvarig virussygdom med udslet på hud og slimhinder. Virus spredes gennem luften, fra blærerne, fra afføring. Ofte sker smitten fra raske smittebærere. Barnet kan føle utilpashed og have let feber. Ofte er udslettet det første tegn, små røde pletter specielt på hænder og fødder, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Der er ingen behandling og forløbet varer ca. en uges tid. Barnet må møde i institutionen når det er rask og dets almen tilstand er normal. Influenza Sygdommen skyldes oftest en influenzavirus som primært kommer i vinterhalvåret. Smitten spredes gennem luften ved små dråber, hoste og via hænder, er meget smitsom. Symptomerne er bl.a. høj feber, hovedpine, muskelsmerter, almen svækkelse og - evt. snue, synkesmerte og hoste. Der er ingen behandling, men barnet skal helst forholde sig i ro. Barnet kan møde i daginstitution når det er rask og kan deltage i en almindelig dagligdag. 8
9 Kyssesyge En virus infektion med halsbetændelse og evt. hævede lymfeknuder. Smitten sker gennem mundsekret (spyt). Symptomer kan være træthed, appetitløshed, og hovedpine herefter halsbetændelse med hævelse og belægning af mandlerne. Der er ingen behandling for sygdommen, men pga. træthed, er det vigtigt at barnet har mulighed for ro og hvile. Det er individuelt hvornår barnet kan klare at være i daginstitution. Lus Hovedlus er små grålige insekter på 2-3 mm der suger blod. Lus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellem mennesker. Æggene er ca. 1 mm og klæber til håret. Lus kan give anledning til mange frustrationer hos forældre og personale, men af hensyn til ikke smittede børn skal personalet følge vedtagne regler: Et barn med lus må ikke komme i institution Opdages lus på barnet i løbet af dagen, kontaktes forældrene så barnet kan komme hjem og blive behandlet. Barnet må møde i daginstitutionen, når det er behandlet også samme dag. Personalet bør have information liggende om bekæmpelsesmetoder, til forældrene (vær obs. at der kan vise sig små nyudklækkede lus ved kæmmemetoden) *For skolebørn gælder: Opdages lus på et barn i løbet af dagen, skal forældrene kontaktes. Barnet skal ikke hjem, men forældrene skal sørge for at barnet bliver behandlet inden det igen møder i skole eller fritidstilbud. Der er flere måder at bekæmpe lus på, vigtigt er at behandlingsvejledningen følges nøje. Hvis der er økonomiske problemer med anskaffelse af lusebekæmpelsesmiddel, eller forældrene af en anden årsag har vanskeligheder ved at gennemføre behandlingen, bør forældre informeres, om at de kan rette henvendelse til Børn og Skole forvaltningen med anmodning om hjælp eller støtte til behandlingen. 9
10 Lus (fortsat) I tilfælde, hvor forældre trods flere opfordringer, ikke får barnet behandlet, bør institutionslederen / skolelederen gøre forældrene opmærksomme på, at der rettes henvendelse til børn- og ungeafdelingen med henblik på at få hjælp. Det bør dog altid forgå i et samarbejde med forældrene, hvor dette ikke er muligt er det barnets tarv der skal varetages. Maveinfektion og diarré Maveinfektioner skyldes oftest en virus, men kan også forårsages af bakterier f.eks. salmonella. Ved diarre forstås pludselig opståede vandtynde afføringer eller flere løse afføringer. Der skal være en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til det normale. Børn kan også få tynd mave som overfølsomhedsreaktion overfor visse madvarer. Ved længerevarende diarre bør forældre henvende sig til lægen. Mellemørebetændelse En betændelse i mellemørets slimhinde. Øreflåd indeholder bakterie, men smitter almindeligvis ikke. Lægen tager stilling til, om barnet skal i behandling. Barnet må komme i institution hvis det i øvrigt er rask og ikke har behov for særlig pasning. Får barnet pludselig øreflåd i institutionen, skal forældre kontaktes. Øjenbetændelse Øjenbetændelse kan skyldes virus eller bakterier. Virus øjenbetændelse: Ses sammen med anden virusinfektion oftest forkølelse, og er kun lidt smitsom og barnet må komme i institutionen, hvis dets almene tilstand i øvrigt er god. Øjenbetændelse forårsaget af bakterie: Øjet driver med pus og der er rødme og hævelse i det hvide af øjet og på det indvendige af øjenlågene. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom og kræver behandling. Barnet må møde efter 2 x behandling. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen omkring børn med øjenbetændelse. 10
11 11
12 Embedslægeinstitutionen i region Syddanmark Hos embedslægen modtager man mange forespørgsler om smitsomme sygdomme. De har ikke mulighed for at yde den service det kræver at svare på alle henvendelserne og henviser i stedet for til den kommunale sundhedstjeneste og til Sundhedsstyrelsens vejledning. Ved farligere smitsomme sygdomme, hjernehindebetændelse og smitsom leversygdom bør institutioner og skoler fortsat kontakte Embedslægeinstitutionen direkte og den kommunale sundhedstjeneste orienteres. Internet adresser med mere information: Klik på Forebyggelse Klik på Sygdomsforebyggelse og vaccination Klik på Smitsomme sygdomme Se også
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE 2017 Indledning Folderen informerer om smitsomme sygdomme, primært hos børn i aldersgruppen
Læs mereForholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge
Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereInfektioner og antibiotika blandt småbørn
Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereSmåbørn, Infektioner og Antibiotika
Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mere"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"
Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale i dagtilbud. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber. Baggrund Smitte
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på Børne- og ungeområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber.
Læs mereSundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014
Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på Børne- og ungeområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber.
Læs mereDagplejen I REBILD KOMMUNE
Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Dagens program Hvem er vi og forventninger Lidt om underviseren og Børnelægeklinikken
Læs mereNæsbjerg SFO. FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03
Næsbjerg SFO FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03 Åbningstider: Mandag til torsdag: kl. 6.00 til 16.45 Fredag: kl. 6.00 til 15.30 Næsbjerg SFO har lukket i uge 29 og 30 i sommerferien.
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereMå det syge barn komme
Må det syge barn komme i dagpleje? Hvis et barn sygt har dagplejen ikke lov til at modtage det. Læs i denne fold hvornår dagplejen igen åben for børn, d har været syge. Hvis dit barn sygt har dagplejen
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereVejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2011
Side 1 af 24 VEJ nr 9607 af 31/01/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst 1. Indledning Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mere7. Kontaktoplysning, dagplejen FMK Dagtilbud
7. Kontaktoplysning, dagplejen FMK Dagtilbud Børn- og Unge-afdelingen Tlf.: 72 53 32 03 Vedr. betaling, friplads, o.l. Administrationsbygningen i Broby Østerågade 40, 5672 Broby Dagplejen Område Nord Tlf.:
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereHygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten
Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner
Læs mereAciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereFor børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse
For børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse Vi giver gode tips til at holde børnene mest muligt sygdomsfri i den kolde tid. Se også vores liste over effektive husråd mod forkølelse og ikke mindst guiden
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereAt bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar
Læs mereVirus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi
Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereSvampeinfektioner SVAMP
Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereHygiejnebesøg i Keilstruplund
Hygiejnebesøg i Keilstruplund Den 13. september 2012 Deltagere: Jeanette Palm Andersen, pædagog Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereHygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Læs mereSVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer
Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereOPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«
OPLÆGSGUIDE inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Denne oplægsguide
Læs mereHygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Læs mereLandslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs mereQEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse
Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og fritidshjem, i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagpleje og fritidshjem i Qeqqata Kommunia
Læs mereVelkommen i dagplejen
Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Med dette lille velkomsthæfte ønsker vi at fortælle lidt om dagplejen og hvem vi er, samt at give dig som forælder lidt nyttig information. Det er ikke sikkert,
Læs mereArrild Privatskole. Nyhedsbrev 35/2018
-Trivsel og begejstring Skærbækvej 16, Arrild, 6520 Toftlund, Tlf: 74830103. Børnehuset, tlf.: 30138403 Email.: skolen@arrildprivatskole.dk; boernehuset@arrildprivatskole.dk Nyhedsbrev 35/2018 Arbejdsdag.
Læs mereVæske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer
Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereSMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme
Læs mereAciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs meresmitsomme sygdomme hos børn og unge
Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Vejledningen henvender sig både til institutioner, skoler, forældre og sundhedsvæsenet med oplysninger og
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereSmitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................
Læs mereRENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Læs mereRENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne
RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereVejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.
Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereLandslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner
Læs mereHygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave
Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Fredag den 27. juli 2012 Deltagere: Bente Mahrt, leder Marianne Joensen, souschef Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereHYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år
HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder
Læs mereBESTYRELSESMØDE - REFERAT
BESTYRELSESMØDE - REFERAT Tirsdag den 16. januar 2017 kl. 19.00-21.00 på M.C. Holms Børnehus, personalerum Deltagere: Afbud: Referent: Tanja H, Bente, Bodil, Tanja W, Christina, Pia, Amalie, Joan, Lisbeth,
Læs mere