Syg afleveret af Mikkel Prytz, / Modelfoto og foto: lisbeth Holten

Transkript

1 TEMA Syg afleveret Læs artiklerne Forældre afleverer syge børn Det pædagogiske arbejde bremses Mon barnet kan hive sig igennem dagen? Send hjem på den pæne måde Pædagoger forsvarer pressede forældre Kl. 13-feberen raser Panodilen var en stor hjælp Brug piller med omtanke Næsten alle pædagoger oplever, at forældre afleverer børn, der er for syge til at være i børnehaven eller vuggestuen. Ifølge pæda gogerne sker det ikke sjældent, at forældrene giver deres børn feberdæmpende medicin. Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk / Modelfoto og foto: Lisbeth Holten 12 BØRN&UNGE NR oktober

2 Masser af børn bliver afleveret i vuggestue eller børnehave trods feber, snotnæse og andre sygdomme. Det fortæller næsten alle pædagoger i ny undersøgelse. Forældre afleverer syge børn» Den enkelte pædagog kan godt blive irriteret, når far eller mor for tredje gang på kort tid afleverer et sygt barn, men det er et symptom på, at det er blevet sværere at få arbejde og familieliv til at hænge sammen.«birgitte Conradsen, næstformand, BUPL Der bliver langt mellem ord som læring, udvikling og trivsel, når pædagoger må bruge arbejds tiden på snottede næser og feberramte småbørn. Og sådan ser hverdagen ud på mange institutioner, viser en ny undersøgelse fra BUPL. Stort set alle pædagoger, der har deltaget i undersøgelsen, har erfaringer med for ikke er helt smittefri og ikke har været feberfri. Derfor bliver disse sygdomsperioder for længet, fordi børnene bliver ved med at smitte hinanden. Med stor risiko for os ansatte, som også bliver ramt af sygdom,«siger en pædagog. FORSTÅENDE FORÆLDRE. I undersøgelsen er pædagogerne blevet bedt om at svare på, Det viser undersøgelsen Så ofte oplever pædagoger, at forældre afleverer syge børn. Ca. en gang om måneden: 32 % Ved ikke: 1 % Hver dag: 2 % Flere gange om ugen: 16 % Det pædagogiske arbejde bremses Et sygt barn skal ikke afleveres i institutionen, hvor det griber ind i det pædagogiske arbejde, fastslår BUPL s næstformand, Birgitte Conradsen. ældre, der har afleveret syge børn. 37 procent af pæda gogerne oplever, at det sker hver 14. dag eller oftere.»vi oplever tit forældrene sige, at de ikke hvad de gør, når et barn er eller bliver syg i institutionen. Langt de fleste 83 procent kontakter forældrene, men det er også almindeligt at Ca. hver 14. dag: 19 % Det er ødelæggende for det pædagogiske arbejde, når forældre afleverer syge børn i børnehaven og vuggestuen. Sam mange forældre kommer med det samme og henter det syge barn, når de ringer til dem,«siger Birgitte Conradsen. bygge et værn op om familierne, men i realiteten aner kender man ikke børne familiernes vilkår fuldt ud. For så ville det ikke være så har mulighed for at få barnets anden sygedag, se tiden lidt an og holde øje med, hvordan tidig smitter børnene både de ansatte og svært for forældrene at blive hjemme med og derfor bliver børnene afleveret. Men det er barnets sygdom udvikler sig. Og mange pæda andre børn. Og der er ikke ressourcer til at De pressede forældre. Næstformanden deres syge børn,«siger hun. som regel med udsagnet: I kan jo bare ringe, hvis der bliver noget,«fortæller en pædagog goger snakker med deres leder og kolleger om situationen. Aldrig: 0 % Sjældnere: 30 % tage sig særligt af de matte unger. Derfor er det frustrerende for mange pædagoger, når hæfter sig ved, at mange pædagoger godt ved, at forældrene er pressede i forhold til deres Sverige bliver i mange sammenhænge fremhævet som et samfund, hvor man tager i undersøgelsen. En anden pædagog forklarer, at det er svært at vurdere, om barnet er syg eller rask ved Forældrene accepterer som hovedregel beskeden og henter deres syge barn. Men hver femte pædagog oplever, at forældrene bliver Kilde: Syge børn i daginstitutionen, BUPL s medlemspanel, august/september Spørgsmålet lød: Hvor ofte oplever du, at forældre afleverer syge børn i institutionen? de modtager børn med feber og smitsomme sygdomme. Sådan siger BUPL s næstformand, Birgitte arbejdsgivere.»den enkelte pædagog kan godt blive irriteret, når far eller mor for tredje gang på børnefamiliernes vilkår alvorligt. Som svensk forælder har man mulighed for at bruge 60 dage om året på at passe syge børn. aflevering. frustrerede, når de bliver kontaktet. Conradsen, der ikke er overrasket over re kort tid afleverer et sygt barn, men det er et Det er en model, vi godt kunne lade os inspi»men det sker ofte, at børnene er så for»barnet fejler da ikke noget,«sagde en for sultatet, men alligevel hæfter sig ved den symptom på, at det er blevet sværere at få rere af i Danmark, mener Birgitte Conradsen. kølede og snottede, at det er rigtig svært for ælder til en pædagog, da det syge barn skulle Om undersøgelsen store andel af pædagoger, der ofte møder op arbejde og familieliv til at hænge sammen,»jeg vil dog stadig holde fast i, at vi kan dem at være i vuggestue og lege. De er kede hentes. Undersøgelsen Syge børn i daginstitutio- til syge børn på arbejdet. og vi skal derfor passe på med blot at skyde lave nok så mange regler og have alver af det og har gener af forkølelsen, men uden»næste dag kom barnet igen, og foræl deren ner er foretaget via BUPL's medlemspanel.»hver tredje pædagog i undersøgelsen op skylden på forældrene,«mener hun. dens rettigheder, men hvis der ikke er en feber føler vi ikke, vi har mulighed for at sige blev meget ophidset over, at barnet ikke måtte Den er gennemført i august lever det hver 14. dag eller oftere. Det er et Ifølge Birgitte Conradsen handler det om, generel accept i samfundet af, at syge børn fra,«lyder det fra pædagogen. være i institutionen, før der havde været en 248 pædagoger har svaret. meget højt tal, og det viser alvoren i problem at samfundet generelt skal blive bedre til at passes bedst af forældrene i hjemmet, normal afføring,«fortæller pædagogen. I undersøgelsen er respondenterne blevet stillingen,«mener Birgitte Conradsen. acceptere, at man er hjemme på barnets før vil familierne stadig være presset,«siger VÆRST I HØJSÆSON. Problemet med syge En anden pædagog fortæller, at der kan lyde præsenteret for en definition af syg- Udgangspunktet må være, at syge børn ikke ste sygedag. Og det handler om, at det også hun. børn er i sagens natur størst, når det er høj et suk fra forældrene i røret, når det syge barn dom, der bygger på Sundhedsstyrelsens skal afleveres i daginstitutioner. er et fælles ansvar at værne om småbørns sæson for feber og forkølelser. Her oplever en ringes hjem. retningslinjer. Den var formuleret sådan»men nogle forældre afleverer i troen om, familierne. tredjedel af pædagogerne hver eneste uge, at»nogle gange er det, som om det er nem her: For at komme i institution skal barnet at barnet er rask, og så viser det sig i løbet af»det ved arbejdsmarkedets parter godt, og forældre afleverer syge børn. mere for forældrene at aflevere et sygt barn, være rask og kunne deltage i de aktiviteter, dagen, at barnet bliver syg. Det er svært at derfor har vi bygget vores overens komster»det er ofte i netop disse perioder, at hele så vi kan ringe til dem på deres arbejdsplads, det plejer, uden at kræve særlig pasning. gøre noget ved det. Små børn bliver hurtigt op om rettigheder, der skal få arbejdsliv og institutionen rammes af sygdom. Der af end at de selv ringer til chefen og tager bar Og barnet skal være feber- og smittefri. syge og hurtigt raske igen. Og det er positivt, familie liv til at hænge sammen. På papiret leverer forældrene deres børn, selvom de nets første sygedag,«fortæller pædagogen. at pædagogerne i undersøgelsen oplever, at og på det principielle plan er alle enige om at 14 BØRN&UNGE NR oktober

3 Syge børn Danielle Mercier har mange gange oplevet, at forældre afleverer syge børn. Hun forstår godt, at småbørnsforældre kan være pressede, og ser gerne tiden an, før hun ringer et barn hjem. Nogle forældre bliver stressede, når pædagog Danielle Mercier beder dem hente deres syge barn. Men andre er glade for, at hun ringer, for så forstår deres arbejdsplads, at barnet er syg. Mon barnet kan hive sig gennem dagen? Så godt som alle pædagoger, der har deltaget i BUPL's undersøgelse om syge børn i daginstitutioner, kan berette om snottede og feberramte unger, der bliver afleveret, selvom de burde blive derhjemme. Som børnehavepædagog med flere end 14 års erfaring har Danielle Mercier, der er ansat i Dommerparkens Børnehave, København, også flere gange oplevet at have syge børn i institutionen.»man opdager det ikke altid, når forældrene afleverer, men ofte finder man ud af det kort tid efter, når man kan se, at barnet ikke er helt frisk,«fortæller Danielle Mercier. Hun sørger altid for, at forældrene fra barnets første dag i institutionen ved, at syge børn bliver ringet hjem igen. Men hun ser gerne barnet lidt an, før hun ringer og beder far eller mor om at hente.»hvis barnet er så syg, at det skal sidde på skødet hele tiden, så ringer jeg til forældrene. Men ellers kan det godt være, at barnet kan hive sig gennem dagen. Så fortæller jeg forældrene, hvordan barnet har haft det, og håber, at det får en dag hjemme bagefter. Og det sker heldigvis nogle gange.«arbejdsmoral. Andre gange oplever Danielle Mercier, at det syge barn kommer i børnehave igen dagen efter.»nogle forældre er jo så pressede, at børnene bliver sendt af sted, selvom de er forkølede. Jeg kan også mærke, at enkelte forældre har en norm om, at man møder på arbejde, selvom man er lidt syg. Og den norm gælder også for deres børn,«fortæller Danielle Mercier. Hun møder forskellige reaktioner fra forældrene, når hun ringer og beder dem om at hente.»de fleste kommer i en fart og er glade for at kunne drage omsorg for deres syge barn. Hos nogle få forældre kan jeg mærke, at det stresser dem, når jeg ringer. For man har jo kun én sygedag med barnet, og det passer aldrig godt. Det kender jeg også fra mig selv.men andre siger til mig, at det er dejligt, jeg ringer, for så forstår deres arbejdsplads, at barnet er syg,«tilføjer hun. MISTER KROPSFORNEMMELSEn. Danielle Mercier forstår godt det dilemma, som småbørnsforældre står i, når de skal vælge mellem hensynet til deres syge børn og presset fra et travlt arbejdsmarked. Som hun siger, så blev forældrene helt sikkert hjemme med deres syge børn, hvis de kunne. Til gengæld har hun ikke meget forståelse for de forældre, der giver barnet en febernedsættende pille og derefter afleverer det i institutionen.»på barnets vegne synes jeg, at det er problematisk. Barnet bliver bedøvet og kan ikke bruge sin kropsfornemmelse eller give udtryk for den, og det betyder, at vi kan komme til at udsætte barnet for aktiviteter, som det slet ikke er rask nok til,«siger Danielle Mercier.»Jeg skal som pædagog være ekstra meget på vagt og passe på barnet, og jeg skal bremse det, når det ikke kan bremse sig selv. Det synes jeg ikke er en rar situation,«fortsætter hun. Som regel fortæller barnet selv, at det har fået en pille om morgenen. Så holder Danielle Mercier ekstra øje med barnet, og hvis barnet får feber efter et par timer, ringer hun til forældrene og beder dem om at hente.»men jeg står ikke klar til at konfrontere forældrene med, at barnet har sagt, at det har fået en pille. Jeg gør dog ved barnets start i institutionen forældrene opmærksomme på, at det ikke kan være her på febernedsættende og smertestillende medicin. Og det kan de fleste forældre også godt forstå,«fortæller hun. Send hjem på den pæne måde Det kan være svært at afvise forældre, der afleverer syge børn. Her får du andre pædagogers bud på, hvordan du bedst sender de syge små hjem igen: 1. Giv allerede fra første dag nye forældre besked om, at syge børn ikke hører hjemme i institutionen. 2. Hent Sundhedsstyrelsens folder Smitsomme sygdomme hos børn og unge, og hav den i nærheden, så du kan henvise til den. 3. Tal barnets sag. Lad forældrene forstå, hvor meget det kræver af børnene at gennemføre en dag i en institution, og at I ikke har ressourcer til at tage jer specielt af et sygt barn. 4. Brug smitteargumentet. Fortæl, at det syge barn smitter både andre børn og voksne. 5. Bed eventuelt forældrene om at tage barnet til læge, hvis du er i tvivl om, om barnet smitter. 6. Hvis alt andet ikke virker, så henvis til din leder. Kilde: Syge børn i daginstitutionen, BUPL s medlemspanel, august/september 2013 (åbne svar). 16 BØRN&UNGE NR oktober

4 Forældre afleverer syge børn af nød, mener mange pædagoger. De bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard Andersen. Det syge barn får en pille inden aflevering, og så er feberen væk for en stund. 'Kl. 13-feberen' er et fænomen, som mange pædagoger kender. Pædagoger forsvarer pressede forældre Kl. 13-feberen raser Mange forældre står i en vanskelig situation, når deres barn er syg. De føler et pres fra arbejdspladsen, har svært ved at bede om fri til barnets første sygedag og har ofte ingen andre pasningsmuligheder. Det mener mange af de pædagoger, der har deltaget i BUPL's medlemspanelundersøgelse om syge børn i daginstitutioner.»det er ikke altid let for forældrene at få det til at gå op pasningsmæssigt, og så satser de på, at det går an at sende barnet af sted. Nogle forældre vil hellere ringes hjem fra arbejdet end at tage en sygedag med barnet,«siger en pædagog, som bakkes op af en anden pædagog i undersøgelsen:»forældrene kan ikke blive væk fra arbejde. Her i området har der været stor arbejdsløshed efter den finansielle krise, så de er bange for at miste deres job.«drøn PÅ jobbet. Pernille Tanggaard Andersen, lektor i sundhedsfremme ved Syddansk Universitet, har samme overbevisning. Hun har forsket i sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv og kender de problemer, forældre står i, når børnene bliver syge.»vi lever i et præstationssamfund, hvor der er drøn på arbejdsmarkedet, og det er derfor ikke altid legitimt at være fraværende fra jobbet, når barnet er syg. Mange forældre føler sig desuden engageret i deres arbejde, som spiller en rolle i deres identitetsopbyggelse. Derfor sender nogle hellere barnet af sted og tager en halv dag på arbejde,«siger hun. Den økonomiske krise har ikke gjort det nemmere for forældrene, vurderer Pernille Tanggaard Andersen.»Hvis man i sidste måned også måtte tage en barns første sygedag, er det svært at sige det samme i denne måned, for der er kamp om arbejdspladserne,«siger hun. FOKUS PÅ FAMILIEN. Pernille Tanggaard Andersen mener, at der er en tendens til individualisering af familien i mange vestlige samfund.»vi har fokus på, hvordan vores lille familie klarer det, og det skal man selvfølgelig også have. Men når man som forælder afleverer et sygt barn, tænker man ikke på, at sygdommen kan køre i institutionen i en uge,«siger forskeren, som også placerer en del af forklaringen i samfundets struktur.»vores arbejdssamfund er blevet så krævende, at vi ikke kan tillade forældre en sygedag hver eller hver anden måned. Men kan det virkelig passe, at vi skal køre den så langt ud?«spørger hun. Feber er topscorer De tre mest almindelige grunde til, at pædagoger beder forældrene hente deres børn: Feber Opkast, dårlig mave eller diarre Forkølelse eller influenza. Kilde: Syge børn i daginstitutionen, BUPL s medlemspanel, august/september Barnet snotter og har lidt feber. Og så lige i dag, hvor far har et vigtigt møde, og mors kalender er fyldt op af kundeaftaler. Bedsteforældrene kan ikke hjælpe, så hvad gør man? Aflyser kunder eller møder og bliver hjemme med sit syge barn? Eller giver man barnet en pille, så feberen sænkes et par timer og det kan blive passet i institutionen, indtil man har fået planlagt sin dag og nået de vigtigste gøremål? Mange vælger at stikke barnet en pille. Det mener et stort flertal af de pædagoger, der har deltaget i BUPL s undersøgelse Syge børn i daginstitutioner. 85 procent af pædagogerne svarer, at de har haft på fornemmelsen, at et barn blev afleveret på febernedsættende, smertestillende medicin, uden at det var aftalt med institutionen. Fænomenet er blandt nogle pædagoger kendt som 'kl. 13-feber', fordi barnets temperatur som regel stiger omkring middagstid, så forældrene bliver nødt til at hente midt på dagen.»som støttepædagog gennem 10 år, og hvor jeg arbejder i flere forskellige institutioner pr. dag, ser jeg en stigende tendens til, at børn bliver afleveret syge i børnehaven. Og jeg har flere gange hørt børn fortælle, at de har fået en pille til morgenmad,«fortæller en i undersøgelsen.»et barn var forkølet og havde ondt i halsen. Det viste sig, at han havde været sløj aftenen inden, men børnemagnyl klarer nemt lidt feber, så han var frisk om morgenen,«fortæller en anden. FRUSTRERENDE. Flere pædagoger beskriver, at de er kede af, at børn bliver afleveret med feberdæmpende medicin i kroppen.»det er rigtig frustrerende ikke at vide ordentlig besked omkring barnet, så vi som personale kan tage mest muligt hensyn og bedre forstå barnets reaktioner,«siger en pæda gog i undersøgelsen. En anden fortæller, at det ikke længere er en usædvanlig praksis blandt forældrene:»og forældrene fortæller, at de har gjort det. Det er i virkeligheden nok 'det nye'. Tidligere blev det gjort skjult. Nu er det 'offentligt'.«arbejdsmarkedsforsker og lektor Pernille Tanggaard Andersen, Syddansk Universitet, kalder det uhyggeligt, at forældre føler sig presset til at medicinere deres børn for at kunne tage på arbejde.»der skulle være plads og rum i et moderne samfund som Danmark til, at vi er hjemme med vores børn, når de er syge, og ikke tyer til at medicinere dem,«mener hun.»medicin er okay i nogle situationer, men når man bruger det jævnligt, er det farligt, og det er skræmmende, hvis forældre bruger det til deres børn for at kunne klare deres funktioner i dagliglivet,«siger Pernille Tanggaard Andersen. Det viser undersøgelsen Spørgsmålet lød: Har du som pædagog oplevet en situation, hvor du havde på fornemmelsen, at et barn var afleveret i institutionen, mens det var på feberdæmpende eller smertestillende medicin (fx Panodil), uden at det var aftalt med institutionen?» Der skulle være plads og rum i et moderne samfund som Danmark til, at vi er hjemme med vores børn, når de er syge, og ikke tyer til at medicinere dem.«pernille Tanggaard Andersen, lektor, JA: 84 % Ved ikke: 5 % NEJ: 11 % Syddansk Universitet Kilde: Syge børn i daginstitutionen, BUPL s medlemspanel, august/september I alt 248 pædagoger svarede på dette spørgsmål. 18 BØRN&UNGE NR oktober

5 Ulla Dukholm er privat optiker, og hendes mand er køkkenchef. De har et presset arbejdsliv, der har krævet pilleløsninger 3-4 gange. Men ikke mere, for børnene Ester og Adam har begge et godt helbred. Panodil var en stor hjælp Det var en fordel for Ulla Dukholm og hendes mand, at de et par gange kunne slå børnenes feber ned med Panodil, så de var friske til institutionen i et par timer. Ja, jeg har givet mit barn Panodil Junior og afleveret det i daginstitutionen.«ulla Dukholm, mor til to, indrømmer gerne, at hun og hendes mand indimellem har valgt den løsning, når feber og snotnæse har truet med at holde far eller mor hjemme fra arbejde.»jeg kan huske, at vi har gjort det en trefire gange, når der ikke var andet i vejen med børnene, end at de var lidt varme og småsnottede. Sådan en feber kan jo komme og gå, og man ved aldrig, hvor lang tid det tager,«fortæller Ulla Dukholm. Som selvstændig optiker i Nykøbing Falster er hun afhængig af at kunne betjene de kunder, der har bestilt tid hos hende.»hvis jeg skal aflyse kunder og bede dem om at komme en anden dag, betyder det, at jeg ikke kan tage andre kunder ind i de tider. På den måde bliver det en økonomisk omkostning for mig, hvis jeg skal blive hjemme med et sygt barn,«forklarer Ulla Dukholm. Når hun har afleveret et sygt barn på Panodil, har telefonen typisk ringet ved frokosttid.»så siger personalet i institutionen: Dit barn er varmt. Og så kommer vi og henter. På den måde har vi vundet en formiddag, men aldrig en hel dag. Vi har godt vidst, at vi arbejdede på lånt tid, men vi har nået at tilpasse dagen, så vi kan gå tidligere, og det har været en stor hjælp i forhold til, hvis vi slet ikke havde nået noget,«for klarer hun. PRESSET AF SYGDOM. Ulla Dukholm fortæller, at børnene Ester og Adam ikke har været specielt plagede af sygdom.»men når de har været sløje, har vi været pressede. Min mand er køkkenchef, og jeg har min butik at passe. Bedsteforældrene har hjulpet, så godt de kunne, men de arbejder også og kan ikke tage over hver gang,«siger Ulla Dukholm, der slet ikke ønsker at fremstå som en forkæmper for piller.»vi bruger dem kun, hvis det er nødvendigt. Hvis børnene har feber, og vi er hjemme til at passe dem, eksempelvis i weekenderne, så bruger vi kun Panodil, hvis de græder og har ondt,«siger hun. Det har været et stille barn med blanke øjne, som Ulla Dukholm eller hendes mand har hentet ved middagstid, når virkningen af pillen er aftaget, og feberen er steget igen.»vi har fået at vide, at børnene har leget almindeligt, men måske har været lidt mere fåmælte og indelukkede end normalt. Måske har det endda været nogle lettere børn at passe for pædagogerne,«siger hun.»jeg har ikke fortalt pædagogerne, at jeg har slået feberen ned med Panodil. Men det er ikke, fordi jeg har haft dårlig samvittighed over for dem. Når de ringer fra institutionen og fortæller, at vores barn er blevet for sløj til at være der, kommer vi med det samme, og så tager vi hjem og er syg familie,«tilføjer Ulla Dukholm. 20 BØRN&UNGE NR oktober

6 Panodil, Pamol eller Pinex skal gives til børn med omtanke. Det siger docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet Margareta Söderström, der har forsket i forældres brug af paracetamol til feberramte børn.»det er helt forkert at slå barnets feber ned og aflevere det i institution. Det er ikke forsvarligt over for hverken børnene eller pædagogerne,«siger Margareta Söderström. Når man sænker barnets feber med medicin, vil det opføre og bevæge sig, som om det ikke er syg.»og når man er syg, skal man ligge i sengen og tage den med ro. Man skal ikke være i institution,«slår hun fast. Feberen hjælper blandt andet vores immun forsvar med at bekæmpe infektioner i kroppen. Så spørgsmålet er, om det kan være skadeligt for barnet at slå feberen ned med piller.»det er svært at vise i videnskabelige studier. Al medicin har bivirkninger, men vi ved ikke rigtigt, hvordan det påvirker børn at tage paracetamol. Der er i øjeblikket forskning i gang, som forsøger at udrede det spørgsmål,«fortæller Margareta Söderström. Panodil og andre former for paracetamol skal gives mod infektioner og smerter og ikke til at slå feber ned, siger medicinsk ekspert Margareta Söderström. Brug piller med omtanke RISIKO. Der kan være flere risici ved at bruge medicin til at slå sit barns feber ned med, fastslår Margareta Söderström.»Hvis barnet har høj feber, og man giver febernedsættende medicin, vil feberen falde for en tid og herefter stige. På den måde vil feberen pendulere op og ned, og det har barnet ikke godt af,«siger hun.»der er også den risiko, at man kommer til at give for meget paracetamol. Det kan være svært at dosere rigtigt, hvis barnet har feber gennem længere tid. Vi har de seneste år set flere tilfælde af børn, der bliver indlagt med for meget paracetamol i kroppen,«tilføjer hun. PÅ SIN PLADS. Margareta Söderström understreger, at der er situationer, hvor det er helt på sin plads at bruge Panodil eller tilsvarende medicin.»hvis barnet har en infektion, hvis det har smerter og græder, så skal det have smertestillende medicin i de korrekte doser. Men feber i sig selv er ikke nok til at give Panodil. Man skal bedømme, hvordan barnet ser ud og har det,«siger hun. Og det kan være svært for forældrene at afgøre.»problemet er, at man som forælder er ganske opmærksom på barnets almentilstand. Man reagerer hurtigt, når de bliver dårlige. Men feber er ikke farligt i sig selv, og selvom de fleste forældre har et sundt forhold til feber og feberned sættelse, er nogle forældre bange for feber og har brug for mere viden,«siger Margareta Söderström.» Hvis barnet har en infektion, hvis det har smerter og græder, så skal det have smertestillende medicin i de korrekte doser. Men feber i sig selv er ikke nok til at give Panodil.«Margareta Söderström, lektor, docent i almen medicin ved Københavns Universitet Børn og paracetamol Fra 2005 til 2009 steg salget af paracetamolprodukter til børn med 23 %. For store doser af paracetamol kan give leverskade og resultere i dødsfald. I 1997 blev 23 børn indlagt med paracetamolforgiftning, i 2006 var tallet steget til 81. Højere uddannede forældre og forældre, der selv bruger paracetamol, er mere tilbøjelige til at give deres børn febernedsættende medicin. Kilde: Paracetamol for feverish children: parental motives and experiences. Scandinavian Journal of Primary Health Care, 2010; 28: Det siger pædagogerne om syge børn Tænker på første sygedag Hvis barnet først viser tegn på at være syg en time, inden det skal hentes, ringer jeg ikke til forældrene. For så kan jeg ødelægge forældrenes mulighed for at tage barnets første sygedag den efterfølgende dag.«pædagog, Syddanmark Ikke friske til 'arbejde' Der er desværre mange forældre, som ikke tænker på, at institutionen er børnenes arbejdsplads. Børnene kan have det fint hjemme, og så tror forældrene, at de er klar. Men det er de ikke, når de kommer på 'arbejde'.«pædagog, Hovedstaden Ondt i ørerne Barnet havde meget dårlig mave og feber. Da mor hentede (to timer, efter vi ringede), viste det sig, at barnet havde mellemørebetændelse og var kommet i penicillinbehandling aftenen før.«pædagog, Sjælland Svært uden feber Ofte er børnene så forkølede og snottede, at det er rigtig svært for dem at være i vuggestue og lege. De er kede af det og har gener af forkølelsen, men uden feber føler vi ikke, vi har mulighed for at sige fra.«pædagog, Fyn Individuelle hensyn Jeg har været pædagog i 35 år. I den tid er der blevet en mere udbredt forventning fra forældrene om, at vi kan tage individuelle hensyn til syge børn og holde dem inde eller have dem til at ligge på en sofa eller lignende.«pædagog, Hovedstaden Far vidste intet Mor sagde, at hun ville få far til at hente barnet, men dette skete ikke før til normal afhentning, og han vidste ikke, at barnet var syg.«pædagog, Sjælland Mangel på respekt Det er ikke i orden at sende sit barn i institution, når det ikke er rigtig rask. Det er synd for barnet. Og det er heller ikke i orden, at vi som personale skal tage os af et halvsløjt barn. Det er mangel på respekt for vores fag.«pædagog, Midtjylland Styr på aftensmaden Hvis et barn er utilpas, også uden feber, kan jeg ringe til forældrene og bede dem om at have indkøb i orden, så de kan gå lige hjem med barnet. Det er forældrene altid glade for at få at vide inden afhentningen.«pædagog, Nordsjælland Forstår forældrene Det er forståeligt, at forældre bliver frustrerede: Der er pres fra arbejdspladserne om at være maksimalt til stede. Forældrene har dårlig samvittighed over at blive hjemme og passe et sygt barn.«pædagog, Nordsjælland Kilde: Syge børn i daginstitutionen, BUPL s medlemspanel, august/september 2013 (åbne svar). 22 BØRN&UNGE NR oktober