Opsamling fra SFU s seminar februar Politiske pejlemærker.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling fra SFU s seminar februar Politiske pejlemærker."

Transkript

1 Opsamling fra SFU s seminar februar 2014 Politiske pejlemærker 1

2 SFU er til for: At sikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser Særligt at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed 2

3 (fortsat) At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum 3

4 Hvorfor? Fordi alle borgere skal have lige muligheder for at leve et godt liv 4

5 På den korte bane vil SFU: Definere Hvad er sundhed? Sundhed indeholder både en fysisk, psykisk og social dimension. Vi skal stille skarpt på, hvad vi forstår ved sundhed Indgå i og evt. selv skabe samarbejdsfora med udvalgets interessenter (Indadtil i forhold til medarbejdere, ledere og politikere, og udadtil i forhold til regionen, praksislæger, frivillige, arbejdsmarkedets parter mv.) 5

6 (fortsat) Igangsætte konkrete initiativer på baggrund af undersøgelsen: Hvordan har du det? Overvejende arbejde med evidensbaserede indsatser Skabe projekter med kant, hvor effekten formodes at være positiv (uden/spinkel evidens) Sætte fokus på mental sundhed og trivsel bl.a. med KRAM 2.0 Idé: Sundhed i festivaller eller sundhedsfestival 6

7 På den lange bane vil SFU: Skabe målbare resultater for borgernes sundhed vi vil have fokus på effekten for borgerne Insistere på samarbejde med regionen om lokale sundheds- og rehabiliteringsindsatser Sikre et smidigt samarbejde med alle instanser og på tværs af faglige og fysiske skel/afstande 7

8 (fortsat) Sikre, at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb også når der er tale om komplekse forløb Sørge for, at alle politiske initiativer trykprøves i forhold til, om de har et forebyggende og/eller sundhedsfremmende perspektiv 8

9 Vi kommer i mål ved at: Sætte målbare mål, som aktiverer alle Holde for øje, at vi skal gøre en forskel for alle borgere Tænke sundhed hele vejen rundt Tænke i fællesskaber Sætte lighed i sundhed højt Banke hul på siloer og have fokus på snitflader 9

10 (fortsat) Have en god dialog og samarbejde med hele Byrådet de skal kende vores ambitioner for at kunne arbejde med Skabe ejerskab med borgerne de skal være med til at definere udfordringer og indsatser Ildsjælene vi vil sørge for at få fat i dem, som vil gøre en forskel 10

11 (fortsat) Kombinere evidens og eksperimenterer. Vi skal turde begge dele for at blive klogere på hvad virker Have skarpt fokus på de områder, hvor vi er i førertrøjen Dele vores viden 11

12 Tlf: CVR-nr BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C SILKEBORG KOMMUNE Beretning nr. 4 (side 68 85) Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Delberetning for regnskabsår 2013 BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

13 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Indholdsfortegnelse Side REVISIONSAFTALE OPGAVER OG ANSVAR Ledelsens opgaver og ansvar Registreringssystemer og formueforvaltning Tilsigtede og utilsigtede fejl Oplysninger af betydning for revisionen Revisors opgave og ansvar Årsregnskab, revisionspåtegning og revisionsberetninger Offentlighedens tillidsrepræsentant Væsentlig fejlinformation m.v REVISIONENS TILRETTELÆGGELSE OG UDFØRELSE Revisionens tilrettelæggelse Revisionens udførelse Efterfølgende begivenheder Ledelsens regnskabserklæring RAPPORTERING OM DEN UDFØRTE REVISION Revisionspåtegning af årsregnskabet Rapportering til byrådet Forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen Udført assistance, rådgivning m.v Fremsendelse Interne specifikationer REVISORS ARBEJDSDOKUMENTATION KVALITETSKONTROL RÅDGIVNING, ASSISTANCE MV OFFENTLIGGØRELSE AF ÅRSREGNSKABER, DOKUMENTER M.V KOMMUNIKATION VIA INTERNETTET OG

14 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts AFSLUTNING LØBENDE REVISION INDLEDNING REVISIONENS BEMÆRKNINGER Generelt Revisionens bemærkninger til den løbende revision Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER Principper for økonomistyring Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balanceposter LØNREVISION Forretningsgange og sagsrevision REVISIONSMÆSSIG GENNEMGANG AF IT-SIKKERHEDEN Omfang Det udførte arbejde Konklusion REVISION AF DE SOCIALE OMRÅDER MED STATSREFUSION Generelt Formål Revisionens omfang og udførelse Forretningsgange m.v Personsager FORVALTNINGSREVISION... 85

15 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Til Silkeborg Byråd Revisionsaftale Idet der pr. 1. januar 2014 er valgt nyt byråd i Silkeborg Kommune, har vi i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik i det efterfølgende redegjort for vores opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af byrådets og revisors opgaver og ansvar. 1 Opgaver og ansvar 1.1 Ledelsens opgaver og ansvar Byrådet (den kommunale ledelse) har ansvaret for at udarbejde årsregnskabet i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser om regnskabsaflæggelse, herunder at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultatet af kommunens aktiviteter og pengestrømme. Byrådet behandler det af økonomiudvalget udarbejdede forslag til årsregnskab. Byrådet tager stilling til, om regnskabet foreligger i foreskreven form, hvorefter regnskabet sendes til BDO KR. Byrådet kan give BDO KR særlige instrukser i forbindelse med revisionen af regnskabet. Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt økonomiudvalget og - for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under Økonomiudvalget - tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, træfferbyrådet i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse Registreringssystemer og formueforvaltning Det er byrådets overordnede ansvar, at der er opbygget hensigtsmæssige administrative systemer og tilrettelagt en hensigtsmæssig intern kontrol, der bl.a. skal sikre en god styring af økonomien samt at love og andre regler overholdes. Byrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles BDO KR, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. Den administrative ledelse tilrettelægger kommunens registreringssystemer, interne kontrolsystemer og procedurerne ved regnskabsaflæggelsen med henblik på at give et pålideligt grundlag for udarbejdelsen af regnskabet. Dette indebærer, at der skal tilrettelægges en forvaltning, der omfatter de nødvendige økonomistyrings- og regnskabssystemer, herunder interne kontroller, så der kan aflægges et pålideligt regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med bevil- 68

16 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 lingsmæssige forudsætninger, og at de tilsigtede resultater er opnået inden for de udstukne rammer. Det påhviler den daglige ledelse at sørge for, at kommunens bogføring og arkivering af regnskabsmateriale sker under iagttagelse af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler. Det er byrådets ansvar, at kommunens mål, strategier og handlingsplaner foreligger, og at der foretages resultatopfølgning. Økonomiudvalget har ansvaret for at aflægge regnskab for anvendelsen af midlerne. Ved forvaltningen er byrådet forpligtet til at sikre, at der tages skyldige økonomiske hensyn, og at formueforvaltningen foregår betryggende Tilsigtede og utilsigtede fejl Det er byrådets opgave at påse, at tilsigtede og utilsigtede fejl eller mangler - så vidt muligt - forebygges og opdages. Det kan ske gennem hensigtsmæssige forretningsgange samt registrerings- og kontrolsystemer, herunder fastlæggelse af it-sikkerhedspolitik baseret på en vurdering af kommunens it-risici. Herved opnås den bedste sikkerhed for, at alle oplysninger og transaktioner kommer korrekt til udtryk i årsregnskabet, ligesom de er det bedste værn mod fejl og uregelmæssigheder Oplysninger af betydning for revisionen Byrådet skal ifølge lovgivningen give revisor de oplysninger, som anses af betydning for revisionen af kommunen. Byrådet skal endvidere give os ubegrænset adgang til at foretage de undersøgelser af kommunen, vi finder nødvendige samt sørge for, at vi får ubegrænset adgang til de oplysninger og den bistand, som vi anser for nødvendig for at udføre revisionen af kommunen. Forpligtelsen til at tilvejebringe og meddele oplysninger til revisionen omfatter alle dele af de under byrådet hørende regnskabsområder. 1.2 Revisors opgave og ansvar Årsregnskab, revisionspåtegning og revisionsberetninger Det er vores opgave at revidere det årsregnskab, som byrådet har sendt til revision. I henhold til god offentlig revisionsskik skal vi regelmæssigt kritisk gennemgå kommunens regnskabsføring med henblik på at påse, at kommunens registreringssystemer udgør et pålideligt grundlag for årsregnskabet. Vi skal i forbindelse hermed vurdere de etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende. Vi skal efterprøve, om regnskabet er korrekt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere skal vi vurdere, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt. 69

17 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Offentlighedens tillidsrepræsentant Under vores revision, erklæringsafgivelse og rapportering er vi efter lovgivningen pålagt at optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette indebærer bl.a., at vi, når vi tager stilling til indhold og præsentation af oplysninger i årsregnskabet og andre opgørelser, skal varetage hensynet til andre regnskabsbrugere end byrådet. Loven medfører, at revisor ikke må udføre erklæringsopgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Som følge heraf skal vi foretage en særskilt vurdering af vores uafhængighed i forbindelse med rådgivnings- og assistanceopgaver inden accept af opgaven Væsentlig fejlinformation m.v. Hvis vi under vort arbejde identificerer væsentlig fejlinformation, der enten skyldes besvigelse, eller en formodet besvigelse eller fejl, skal vi orientere kommunens øverste administrative ledelse herom. Såfremt væsentlig fejlinformation, der er meddelt til kommunens øverste administrative ledelse, ikke berigtiges eller afklares, skal vi orientere byrådet herom, ligesom forholdet skal beskrives i en revisionsberetning. 2 Revisionens tilrettelæggelse og udførelse Revisionen tilrettelægges og udføres med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og under iagttagelse af gældende lovgivning samt kommunens revisionsregulativ og internationale revisionsstandarder. Den kommunale styrelseslovs 42 og kommunens revisionsregulativ er rammerne for tilrettelæggelsen og udførelsen af vores revision, der omfatter finansiel revision juridisk - kritisk revision forvaltningsrevision. Den finansielle revision omfatter regnskabsmæssige og bevillingsmæssige legalitetskontroller og vurderinger af de tilrettelagte interne kontroller. Den juridisk-kritiske revision indebærer bl.a. kontrol af, at de dispositioner, der er kommet til udtryk i regnskabet, er lovlige, og at borgernes krav på retssikkerhed samtidig tilgodeses. Ved den løbende forvaltningsrevision vurderes, om byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt. Med henblik på at opnå en begrænset grad af sikkerhed for, at kommunens administration er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt, udfører vi forvaltningsrevision i henhold til Styrelseslovens bestemmelser og i overensstemmelse med anerkendte revisionsnormer for forvaltningsrevision tilpasset de kommunale revisionsregler vedrørende opdeling i løbende og udvidet forvaltningsrevision. 70

18 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 I praksis vil de løbende forvaltningsrevisionsundersøgelser især have fokus på aspekterne sparsommelighed, produktivitet og ledelse og styring, og sjældent omfatte effektivitetsaspektet, som kræver ret omfattende undersøgelser, som hovedsageligt vil skulle udføres som større undersøgelser. Revisionen vil hovedsagelig omfatte regnskabsposter og andre områder, hvor der er risiko for væsentlige fejl eller mangler. I forbindelse med vurdering af væsentlige revisionsområder, og dermed risikoen for at væsentlige fejl kan opstå, anvender BDO KR et væsentlighedssystem, og beregner et væsentlighedsbeløb. Områder, hvor vi vurderer at sandsynligheden for forekomsten af væsentlige fejl og mangler er lille, revideres sædvanligvis på et overordnet niveau, eksempelvis gennem analyser. Ved enhver revision er der risiko for, at væsentlig fejlinformation ikke afdækkes, selv om revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Indgås der særlig aftale med den administrative ledelse eller byrådet om detaljeret kontrol på bestemte områder, vil dette blive omtalt i revisionsberetningen. 2.1 Revisionens tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af revisionen foretages på grundlag af vort kendskab til Silkeborg Kommune samt drøftelser med ledelsen. På dette grundlag foretages en helhedsvurdering af kommunen, de tilknyttede risici af væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen, de tilrettelagte forretningsgange samt interne kontroller på det regnskabsmæssige område. Ved tilrettelæggelsen af revisionen overvejer vi risikoen for, at der kan forekomme væsentlig fejlinformation i årsregnskabet som følge af besvigelser eller fejl. Forekommer der besvigelser, er der øget risiko for, at årsregnskabet indeholder væsentlig fejlinformation, idet besvigelser sædvanligvis tilsløres eller holdes skjult. Uanset at vi ved revisionen tager hensyn til risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, er vi ikke ansvarlige for at hindre dette. Såfremt vi under revisionen konstaterer forhold, der kan indikere, at der er væsentlig fejlinformation i årsregnskabet - som følge af besvigelser eller fejl - udvides revisionen med henblik på afklaring heraf. 2.2 Revisionens udførelse Ved tilrettelæggelse af revisionen forudsætter vi som udgangspunkt, at de etablerede forretningsgange samt kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer sikkerhedsmæssigt betryggende. For at påse at disse forudsætninger er opfyldt, vurderes og testes udvalgte dele af de tilrettelagte forretningsgange samt kontroller for væsentlige områder, herunder også kommunens administrative it-anvendelse. Vi lægger vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen af det enkelte område. Vi fokuserer på kommunens målsætninger og strategier for området, samt hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er sammenhæng mellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Vi undersøger, om regnskabets udgifter og indtægter har hjemmel i de vedtagne bevillinger, og om de er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser samt indgåede kontrak- 71

19 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 ter m.m., ligesom det undersøges, om tilsynsmyndighedens godkendelse er indhentet til dispositioner, hvortil en sådan kræves. Revisionen omfatter endvidere en vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn, som kommunens ledelse har lagt til grund ved regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med formkravene i de gældende konteringsregler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det kontrolleres, om de i balancen opførte aktiver og passiver har været undergivet fornøden kontrol, ligesom det undersøges, om de forpligtelser, bl.a. garantiforpligtelser, eventualrettigheder og leasingaftaler, der os bekendt påhviler kommunen, er korrekt registreret. Det gælder generelt, at revisionen udføres ved stikprøver og omfanget af tests fastlægges ud fra vores samlede vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation Efterfølgende begivenheder Vi undersøger, om alle væsentlige begivenheder - indtil datoen for revisionspåtegning, som i henhold til gældende regnskabsregler kan kræve regulering af eller oplysning i årsregnskabet - er identificeret og korrekt indarbejdet Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med regnskabsaflæggelsen indhenter vi en skriftlig erklæring fra borgmesteren og kommunaldirektøren om forhold af væsentlig betydning for årsregnskabet, hvor vi ikke kan forvente, at der eksisterer andet tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Den skriftlige erklæring kan eksempelvis omfatte årsregnskabets fuldstændighed, herunder oplysning om pantsætninger, kautions-, garanti-, leasing- eller dermed beslægtede forpligtelser, retssager, besvigelser, ledelsesberetning, forsikringsforhold, begivenheder efter balancedagen samt andre vanskeligt reviderbare områder. Erklæringen skal ligeledes indeholde udtalelse om, at det er borgmesterens og kommunaldirektørens opfattelse, at effekten af eventuelle ikke-korrigerede fejlinformationer i årsregnskabet, som er fundet under revisionen, er uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet som helhed. Erklæringen vedhæftes en oversigt over disse forhold. 3 Rapportering om den udførte revision 3.1 Revisionspåtegning af årsregnskabet Konklusionen på den udførte revision meddeles ved revisionspåtegning af årsregnskabet. En revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger indebærer, at årsregnskabet er revideret, at årsregnskabet er korrekt opstillet på grundlag af bogføringen, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling ultimo året samt at resultatet af kommunens aktiviteter for regnskabsåret er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser samt andre krav til regnskabsaflæggelsen. 72

20 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Rapportering til byrådet Rapportering til byrådet om den udførte revision og konklusion herpå sker via revisionsberetninger. Vi skal afgive en afsluttende beretning om revisionen af årsregnskabet og beretninger i årets løb, når det er foreskrevet, eller vi finder det hensigtsmæssigt. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal gives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger, der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser, lovligheden af en post eller disposition må anses for tvivlsom, der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet vi samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af de konstaterede mangler, de foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt. Vi rapporterer til den administrative ledelse i form af breve, besøgsrapporter og notater. Vores rapportering er omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen. Såfremt der konstateres væsentlige mangler i bogholderi eller regnskabsvæsen, vil revisionsberetningen indeholde en omtale heraf. Såfremt den udførte revision giver anledning til kritiske bemærkninger, eller hvis der er oplysninger af væsentlig betydning for kommunens finansielle stilling, som vi ønsker at gøre byrådet bekendt med, indføres disse i revisionsberetningens bemærkningsafsnit. Vores bemærkninger i revisionsberetninger og eventuelt andre rapporter er ikke ensbetydende med, at vi begrænser vort ansvar for årsregnskabets rigtighed, idet en sådan ansvarsbegrænsning kun kan foretages ved forbehold i revisionspåtegningen på årsregnskabet Forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen Såfremt vi bliver opmærksomme på forhold, som kan medføre forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen på årsregnskabet, orienterer vi byrådet i en revisionsberetning eller på anden vis for at give mulighed for hurtig reaktion og afhjælpning af forholdet. Dette gælder også, hvis vi får mistanke om - eller bliver opmærksom på - væsentlige besvigelser eller andre uregelmæssigheder Udført assistance, rådgivning m.v. I revisionsberetningen omtaler vi opgaver, hvor vi har afgivet særlige erklæringer eller rapporter Fremsendelse Fremsendelse af revisionsberetninger til byrådets medlemmer vil ske gennem kommunen. Byrådets formand skal, jf. styrelseslovens 42 b, sørge for at revisionens beretninger udsendes til byrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. 73

21 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Interne specifikationer Interne specifikationer, rapporter samt perioderegnskaber og budgetopfølgninger anvendes - i lighed med kommunens øvrige regnskabsmateriale - som led i revisionen af årsregnskabet. Det anvendte materiale er ikke underlagt særskilt erklæringspligt. 4 Revisors arbejdsdokumentation Arbejdspapirer og anden dokumentation, herunder elektroniske data, der tilvejebringes som dokumentation for den udførte revision, tilhører alene revisor. Arbejdspapirer m.v. dokumenteres i vidt omfang elektronisk, og som følge heraf udvikles forskellige programmer og filer. Sådanne programmer og filer er alene udviklet til revisors eget brug. Såfremt det findes hensigtsmæssigt at udlevere arbejdspapirer eller filer til kommunen, sker dette under forudsætning af, at kommunen alene anvender filerne til eget brug. Vi påtager os intet ansvar for kommunens - eventuelle - egen anvendelse af filerne og eventuelle indeholdte data, med mindre der indgås særskilt skriftlig aftale om vores assistance med udvikling af filerne til kommunen samt vort ansvar i tilknytning hertil. 5 Kvalitetskontrol Vi er underlagt regler om lovpligtig kvalitetskontrol, hvilket bl.a. medfører, at Revisortilsynet vil foretage kvalitetskontrol af vores arbejde. Ligeledes er vi underlagt intern kvalitetskontrol, hvor vores kolleger foretager kvalitetskontrollen. Dette medfører, at vores arbejdsdokumentation stikprøvevis bliver udvalgt til kvalitetskontrol. Medlemmer af Revisortilsynet og de personer, som forestår den interne kvalitetskontrol, er underlagt tavshedspligt. 6 Rådgivning, assistance mv. Revisionen af årsregnskabet omfatter ikke assistance med kommunens bogføring, udarbejdelse af årsregnskab eller andre regnskabsopstillinger. BDO KR vil og kan alene yde rådgivning og anden assistance, hvis dette er tilladt i henhold til gældende habilitets- og uafhængighedsregler. 74

22 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Offentliggørelse af årsregnskaber, dokumenter m.v. Kommunen er forpligtet til at indhente BDO KR s forhåndstilkendegivelse, såfremt årsregnskabsmateriale, der inkluderer revisionspåtegning, ønskes offentliggjort i en form, som afviger fra den, som vi har forsynet med revisionspåtegning. 8 Kommunikation via internettet og Det følger af BDO KR s it-politik, at fortroligt materiale kun må sendes over internettet, hvis det er krypteret med stærk kryptering, eller hvis modtageren skriftligt har givet os tilladelse til at sende materialet ukrypteret. Denne kommunikationsform er forbundet med en vis risiko for brud på fortrolighed. BDO KR påtager sig intet ansvar for skader af nogen art, der måtte opstå, som følge af anvendelsen af denne kommunikationsform. 9 Afslutning Ved rapportering til byrådet vil der blive henvist til nærværende revisionsberetning, som forudsættes udleveret til nye medlemmer af byrådet. Revisionsberetningen tilpasses og fornyes, når der sker ændringer i kommunens eller i revisionsmæssige forhold, eller såfremt BDO KR af andre årsager finder det passende. 75

23 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Løbende revision 1 Indledning I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Silkeborg Kommune afgives hermed beretning om revisionsarbejder vedrørende 2013 udført indtil marts Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen skal det vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises til de foregående afsnit i denne revisionsberetning om revisionsaftale. Revisionen i den anførte periode har omfattet de områder, der er omtalt i denne beretning. Vi gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2013 først er afsluttet, når vi har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom. 2 Revisionens bemærkninger 2.1 Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt 2.2 Revisionens bemærkninger til den løbende revision 2013 Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. 76

24 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved revisionen har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. Der er ikke afgivet revisionsbemærkninger i den seneste revisionsberetning. 3 Regnskabsføring og interne kontroller 3.1 Principper for økonomistyring Vi har gennemgået kommunens principper for økonomistyring og herunder vurderet om principperne fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen m.v. udøves i praksis. Konklusion Kommunens principper for økonomistyring med tilhørende bilag er ajourført i januar Vi har vurderet de foretagne ændringer inden byrådets godkendelse. Det er fortsat vores opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet. I de følgende afsnit har vi efterprøvet, om konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring fungerer i praksis. 3.2 Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Vi har valgt at sætte fokus på, om bilagsbehandlingen i kommunen overholder de regler, som er vedtaget i de overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune. Principperne indeholder følgende grundlæggende regler for den elektroniske bilagsbehandling i kommunen: Bilagene effektueres til betaling, når bilaget er attesteret elektronisk Den ledelsesmæssige kontrol af bilagene foretages som en integreret del af budgetkontrollen og ledelsestilsynet Den ledelsesmæssige kontrol af øvrige bilag er integreret i de budgetansvarliges almindelige ledelsestilsyn ud fra en afvejning af risiko og væsentlighed. Det fremgår af principperne for økonomistyring, at de budgetansvarlige har pligt til at tilrettelægge, udføre og dokumentere et økonomisk ledelsestilsyn. Økonomiafdelingen udfører kontroller af særlig risikofyldte manuelle udbetalinger. Vi har undersøgt, om bilagsbehandlingen følger disse regler og i det hele taget er tilrettelagt hensigtsmæssigt og betryggende. 77

25 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Konklusion Der er ikke i alle tilfælde etableret en fuldstændig funktionsadskillelse mellem disponerende, registrerende og kontrollerende funktioner, hvilket kan forøge risikoen for fejl som følge af tilsigtede eller utilsigtede handlinger eller mangler. Til imødegåelse heraf har kommunen etableret hensigtsmæssige kontroller, eksempelvis de tilrettelagte rutiner for bilagsbehandling og betalingsformidling samt Regnskabs- og rådgivningscentrets øvrige tværgående kontroller og tilsyn. Det er vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Dette begrunder vi bl.a. med, at Regnskabs- og rådgivningscentret har etableret et tæt tilsyn med bilagsbehandlingen og udfører forskellige bilagskontroller og stikprøvevise gennemgange. Der er endvidere indbygget tilstrækkelige afgrænsninger i økonomisystemet, ligesom der løbende følges op på, at de enkelte bogføringsenheder er tilstrækkelig ajour med bilagsbehandlingen. Regnskabs- og rådgivningscentret fører desuden et tilsyn med, at de budgetansvarlige udfører ledelsestilsynet løbende. Vi har for udvalgte decentrale enheder kontrolleret, om ledelsestilsyn og bilagskontrol bliver udført. Kontrollen har vist, at der udføres løbende ledelsestilsyn, men at omfanget af bilagskontroller samt kvaliteten af beskrivelsen af de udførte kontroller varierer meget. Vi skal anbefale, at det altid noteres hvilke bilag, der har været omfattet af ledelsestilsynet. De reviderede bilag er konteret efter Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede konteringsregler og korrekt behandlet i forhold til momsudligningsordningen, ligesom leverandørernes betalingsfrister er udnyttet. 3.3 Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balanceposter Vi har foretaget uanmeldt kontrol af kommunens indestående i pengeinstitutter pr. 3. december Ved kontrollen har vi konstateret beholdningernes tilstedeværelse, deres tilhørsforhold til kommunen samt anbringelse pr. eftersynsdagen. Vi har foretaget kontroloptælling af kontante beholdninger ved Borgerservice på Silkeborg rådhus og foretaget afstemning til bogføring. Herudover har vi vurderet forretningsgangene for kontantkasserne. Vi har gennemgået afstemninger af konti i pengeinstitutter og af udvalgte mellemregningskonti tilknyttet det likvide område. Herudover har vi vurderet de generelle forretningsgange for afstemning af balancekonti. Afstemningsprocedurerne skal sikre, at balancens poster bliver afstemt og udlignet, så der ikke opstår uafklarede mellemværender og differencer med borgere, virksomheder og myndigheder. Økonomiafdelingen har i et underbilag til principperne beskrevet kravene til afstemning af balancekonti, som bl.a. indeholder en beskrivelse af ansvarsfordelingen og de indholdsmæssige krav til en afstemning. Vi har foretaget en stikprøvevis kontrol af afstemninger på forskellige områder. Konklusion Beholdningernes tilstedeværelse, deres tilhørsforhold til kommunen samt anbringelse pr. eftersynsdagen er kontrolleret og fundet i orden. 78

26 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Det er vores opfattelse, at kommunens kassevirksomhed fungerer betryggende og følger de regler, som er fastlagt i kommunens principper for økonomistyring. Vores gennemgang af udvalgte mellemregningskonti viste, at der forelå behørig dokumentation for de afstemninger, som indgik i vores stikprøve. Det er vores opfattelse, at der er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti. 4 Lønrevision 4.1 Forretningsgange og sagsrevision Lønrevisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af løn fungerer betryggende. Vores lønrevision tager afsæt i en vurdering af de arbejdsgange og interne kontroller, som har væsentlig betydning for løndannelsen både centralt og decentralt. På baggrund af denne vurdering har vi udvalgt 16 lønsager til test af forretningsgangene. I lønsagerne har vi bl.a. påset, at der foreligger underskrevet ansættelsesbrev lønindplaceringen, jf. ansættelsesbrevet, er i overensstemmelse med gældende overenskomst der er overensstemmelse mellem ansættelsesbrevet og den udbetalte løn der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse særydelser er udbetalt med korrekt beløbssats Konklusion I bilag 9 til kommunens principper for økonomistyring fremgår, at der for it-systemer som håndterer ind- og udbetalinger skal tilrettelægges en mere omfattende kvalitetskontrol for personer, som selv har indberetningsadgang til det pågældende system. Vi har konstateret, at der ikke fortsat ikke er fastlagt centrale retningslinjer for kontrol vedrørende personer med indberetningsadgang til for-systemer (Tjenestetid, TRIO, Lara og Navision) til lønsystemet. Vi har foretaget en stikprøvevis kontrol af forretningsgange vedrørende for-systemet TRIO, som anvendes på skolerne. Vi har konstateret, at der udføres kontrol af lønindberetninger som et led i det almindelige ledelsestilsyn. Der er dog ikke særlig fokus på, at kontrollen skal omfatte personer med indberetningsadgang til systemet. Vi har ligeledes foretaget en stikprøvekontrol af udbetalinger til personer med indberetningsadgang til for-systemet TRIO. Kontrollen viste, at der var fornøden dokumentation for foretagne udbetalinger. Vi skal anbefale, at det som tidligere aftalt vurderes, om forretningsgangene er tilstrækkelige til at sikre en pålidelig løndannelse fra systemerne især i forhold til personer med indberetningsadgang. Det er herudover vores opfattelse, at kommunens forretningsgange vedrørende lønadministrationen i det væsentligste er betryggende og fungerer hensigtsmæssigt. Vi har ikke fundet væsentlige fejl og mangler i de gennemgåede stikprøver. 79

27 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Revisionsmæssig gennemgang af itsikkerheden 5.1 Omfang Gennemgangen har omfattet revision af kommunens generelle it-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de it-systemer, der har betydning for kommunens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Vi har tilrettelagt revisionen efter et rotationsprincip, således at ikke alle områder revideres i samme omfang hvert år. I 2013 har revisionen omfattet følgende områder: Adgangssikkerhed til økonomistyringssystem, herunder brugeradministration, brugerrettigheder, adgangskontrol og systemadministration Indhentelse og vurdering af revisorerklæringer vedrørende eksterne driftsleverandører Overordnet gennemgang af kommunens driftsforhold med henblik på, at identificere it-nedbrud, fejl eller lignende i revisionsåret. Revisionen har desuden omfattet krav i henhold til bekendtgørelse om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision m.v. i forhold til it-anvendelsen samt elementer af forvaltningsrevision inden for it-organisation, it-politikker og it-risikovurderinger. Endvidere har revisionen omfattet en opfølgning på konstaterede svagheder fra sidste år. 5.2 Det udførte arbejde Vi har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen, medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it samt systembrugere. Vi har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, observationer og udførelse af kontroller, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer, efterprøvelse af interne it-kontroller og dokumentation herfor samt test af de interne it-kontrollers funktionalitet, hvor dette er relevant. Vi har baseret revisionen på eksterne revisorerklæringer for 2012 med høj grad af sikkerhed for de dele af it-systemerne, som Fujitsu, KMD og Silkeborg Data er ansvarlige for i henhold til aftale med kommunen. 5.3 Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det vores opfattelse, at kommunens overordnede styring af itsikkerheden inden for de gennemgåede områder er tilfredsstillende. 80

28 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Vi har dog ved revisionen konstateret svagheder i forretningsgangene og de interne kontroller, der kan afhjælpes ved at gennemføre følgende anbefalinger: Anvendelse af eksterne revisorerklæringer Vi konstaterer, at kommunen i oktober 2013 ikke har en formel forretningsgang for kontrol af indholdet i den revisorerklæring, som årligt modtages fra it-serviceleverandøren Fujitsu IS Core services om kommunens centrale økonomistyringssystem. Vi anbefaler, at Silkeborg Kommunes tilsyn med it-serviceleverandøren udvides til at omfatte en årlig vurdering og stillingtagen til indholdet i revisorerklæringen. Adgangskontrol Navision Vi konstaterer, at anvendelsen af kodeord til kommunens ressourcestyringssystem ikke er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer. Vi anbefaler, at retningslinjerne kommunikeres til brugerne af ressourcestyringssystemet. Internt tilsyn med it-sikkerhedspolitikkens efterlevelse Kommunen har beskrevet det interne tilsyn med informationssikkerheden i sin itsikkerhedspolitik. Retningslinjerne var på revisionstidspunktet (november 2013) ikke implementeret. Kommunen har oplyst, at planer for et systematisk tilsyn for itsikkerhedspolitikkens efterlevelse vil være udarbejdet primo Vi anbefaler, at kommunen har særligt fokus på området og prioriterer dette arbejde højt. It nød- og beredskabsplaner De ledelsesmæssige forventninger til it-nød og beredskabsplaner var på revisionstidspunktet (november 2013) ikke beskrevet i kommunens it-sikkerhedspolitik. Vi anbefaler, at kommunens krav til udarbejdelse af it-nød og beredskabsplaner beskrives, som også kommunens valgte standard for informationssikkerhed foreskriver. Vores øvrige anbefalinger er meddelt it-afdelingens ledelse i forbindelse med afslutningen af vores it-revision. 6 Revision af de sociale områder med statsrefusion 6.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede personsagsområder. Personsagsområderne er opdelt i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan på hovedfunktionsniveau. 81

29 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Formål Formålet med revisionen er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder Revisionens omfang og udførelse Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v. Antallet af gennemgåede sager skal ses i sammenhæng med de anvendte revisionsmetoder, test af kontroller og substansrevision. Udvælgelsen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko, og der er lagt særligt vægt på følgende kriterier: nyetablerede sager sager af væsentlig økonomisk karakter sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter sager efter revisors vurdering Revisionen omfatter ikke en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af det retlige grundlag i sagerne. Vi har foretaget kontrol af, at bogførte udbetalinger m.v. er sket med hjemmel i meddelte bevillinger samt gældende love og bestemmelser. Det er endvidere efterprøvet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser inden for de forskellige områder. Vi har endvidere efterprøvet, om kommunen ved sagsoprettelse og ved lovpligtige sagsopfølgninger har udnyttet muligheden for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang har sammenholdt oplysninger fra forskellige registre med det formål at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser. Vi har foretaget test af kontroller af 62 personsager for at efterprøve kommunens forretningsgange, kvalitetskontrol og andre interne kontroller. 6.2 Forretningsgange m.v. I henhold til regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen på områder med statsrefusion og tilskud skal kommunen have tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol) inden for på følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis: Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg 82

30 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, sygedagpenge, særlig uddannelsesydelse, enkeltydelser, merudgifter m.v.) Revalidering (herunder ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger Konklusion Det er vores vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse. Der er udarbejdet nye retningslinjer for faglig kvalitetskontrol, som løbende er indført hen over Det ses, at skabelonerne nu er tilpasset ny lovgivning. Det fremgår endvidere nu af retningslinjerne, at der efter hver udført kvalitetskontrol skal foretages en kort samlet rapportering til ledelsen. I forhold til ledighedsydelse og revalideringsydelse har vi fået oplyst, at der fremadrettet vil blive udarbejdet skabeloner til faglig kvalitetskontrol i lighed med de øvrige områder. Der er som supplement til den udførte faglige ledelseskontrol foretaget øvrige særskilte kontroller i Vi vil følge op ved den løbende revision i 2014 i forhold til fuld implementering af det beskrevne ledelsestilsyn. Vi har fået oplyst, at der i lighed med 2012 i perioder har været problem med løbende 10- opfølgning. Der er dog løbende foretaget opfølgning på adviser fra E-indkomst, hvorfor det vurderes, at den manglende 10-opfølgning ikke har haft betydning for udbetaling af kontanthjælp. Vi har efterfølgende været i dialog vedrørende en omlægning af forretningsgangen for 10-opfølgning, således den fremadrettet udføres løbende. 6.3 Personsager På baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko er der foretaget gennemgang af personsager. Personsagsgennemgangen er foretaget som kombination af test af kontroller samt juridisk kritisk revision inden for følgende områder: Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder delpension) Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, sygedagpenge, særlig uddannelsesydelse, enkeltydelser, merudgifter m.v.) Revalidering (herunder ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger Sammenfattende konklusion på personsagsgennemgang På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. 83

31 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 På følgende områder har vi alene fundet mindre, ubetydelige fejl eller ingen fejl: Ledighedsydelse Fleksjob og flekslønstilskud Ressourceforløb og ressourceforløbsydelse Enkeltudgifter efter aktivlovens 81 og 85 samt hjælp til tandbehandling efter 82a Integrationsområdet. På følgende delområder er der efter vores vurdering behov for øget fokus på sagsadministrationen: Forsikrede ledige I 3 sager har vi konstateret, at det ikke i alle tilfælde fremgik, at der var fuldt op på CV og jobsøgning ved jobsamtaler. I 2 sager var opfølgning ikke i alle tilfælde foretaget rettidigt. Særlig uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret I 1 sag, hvor den pågældende i en længere periode havde modtaget den særlige uddannelsesydelse, var der ikke stillet krav om deltagelse i uddannelsesforløb m.v. I 1 sag var særlig uddannelsesydelse fejlkonteret med 30 % refusion mod korrekt 50 % refusion. Sygedagpenge I 3 ud af 10 reviderede sager, var opfølgning ikke i alle tilfælde afholdt rettidigt. Tal fra Jobindsats viser, at andel af sygedagpenge modtagere der mangler en jobsamtale i 2013 ligger mellem procent, men niveauet ligger generelt under landsgennemsnittet. Andel af personer der mangler jobsamtale er fra september 2013 på et stabilt lavt niveau. Revalidering I 1 sag var revalideringsydelse i en periode fejlkonteret med 65 % refusion mod korrekt 30 % refusion. Personlige tillæg I 1 sag er Silkeborg Kommunes andel af udgifter til begravelseshjælp betalt som personligt tillæg. Det er vores vurdering, at udgifter til begravelseshjælp ikke kan dækkes via personlig tillæg, og dermed kan der ikke hjemtages statsrefusion af udgiften. Vi anbefaler, at ledelsestilsynets fokus på de ovennævnte fejtyper skærpes. Kontanthjælp I 2 sager var kontanthjælp ikke nedsat til SU niveau jf. aktivlovens 25f. Bestemmelsen omkring nedsættelse jf. 25f er bortfaldet fra 1. januar 2014, hvorfor der ikke er behov for fokus på dette fremadrettet. På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, på trods af ovennævnte fejltyper, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. I bilag til den afsluttende beretning vil fremgå en mere detaljeret redegørelse for resultatet af den udførte personsagsgennemgang, samt de tværministerielle oversigter. 84

32 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Silkeborg Kommune Revisionsberetning nr. 4 Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts Forvaltningsrevision Ved den løbende forvaltningsrevision vurderes, om byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt. I praksis vil den løbende forvaltningsrevision især have fokus på aspekterne sparsommelighed, produktivitet og ledelse og styring, og sjældent omfatte effektivitetsaspektet, som kræver ret omfattende undersøgelser, som hovedsageligt vil skulle udføres som større undersøgelser. Løbende forvaltningsrevision udføres integreret med den finansielle revision og den juridisk - kritisk revision. Vi skal dog fremhæve følgende afsnit, hvor løbende forvaltningsrevision med aspektet ledelse og styring er udført integreret med den øvrige revision: Afsnit 3.1 og 3.2 om forretningsgange for regnskabsføring og interne kontroller Afsnit 4.1 om forretningsgange og sagsrevision på lønområdet Afsnit 5 om revisionsmæssig gennemgang af it-sikkerheden Afsnit 6.2 om forretningsgange, interne kontrolprocedure, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol på de sociale områder Aarhus, den 31. marts 2014 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Ole Nielsen Chefrevisor 85

33 Brugen af 18 midler i maj 2014 Foreningens navn Alderslyst Gymnastikforening Regnskab for 2013 samt bevilget beløb Regnskab indsendt Bevilget kr Foreningens svar : Der er lavet tiltag, som ikke ville være mulige hvis foreningen ikke havde modtaget støtten 2-sprogede kvinder (og deres børn) har været til dans og specialmotorik. Hold for både børnehavebørn og for SFO/Klub børn som er blevet en realitet samt anderledes tilpassede hold for foreningsløse børn er opstået i sæson Festivand Regnskab indsendt Bevilget kr Festivand 2013 (20. år) er veloverstået. Vi har haft mange besøgende fra Jylland Fyn og Sjælland, og endog fra Ungarn og Holland. Vi er meget taknemmelige for jeres bidrag. Uden dem, havde det ikke været muligt, at gennemføre projektet. Vi har brugt årets tilskud til at udskifte og reparere en del af vores installationer

34 Frelsens Hjælps menighed Regnskab ikke indsendt endnu. - Bevilget kr Frivilligcenter Silkeborg Regnskab indsendt Bevilget kr Der er ikke indsendt kommentarer til regnskabet. Kvindehusforeningen Regnskab indsendt Bevilget kr Pengene brugt til kvinder / børn og frivillige på Krisecenteret. Pengene fordeler sig således: Et ophold for børn og kvinder på Dayz, Tilskud til hjertestarter og førstehjælpskurser. Biograftur og debatmøde for frivillige Red Barnets familie oplevelsesklub Silkeborg Regnskab indsendt Bevilget kr Midlerne har dækket: transport, diverse billetter, mad og drikke i forbindelse med Oplevelsesklubbens arrangementer til familier. Røde Kors Silkeborg Regnskab indsendt Bevilget kr De modtagne kr ,00 er brugt til forskellige sociale aktiviteter. De er fordelt mellem Frivillig ven, Vestergadebanden, Påruplejren, Side 2

35 I. F. Silkesind Regnskab ikke indsendt endnu. Bevilget kr Ferielejr Sverige, vågetjeneste og Julehjælp SIND-NETTET I SILKEBORG-ÅRHUS KREDS Regnskab indsendt Bevilget kr Besøgsaktivitet for borgere med en sindslidelse eller med psykiske problemer. Formidler kontakt mellem frivillig besøgsven og borgere som ønsker at modtage besøg. Pengene fra Silkeborg kommune er brug til at dække udgifter til transport, møder, supervision for frivillige, desuden honorar mv. til lokalkoordinator og annoncer. SINDs Pårørenderådgivning Regnskab indsendt Bevilget kr I Silkeborg har Pårørenderådgivningen haft 2 forløb med voksengrupper (10x2 timer) med hver 7 deltagere. Før gruppeforløbene blev der afholdt forsamtaler med hver enkelt pårørende. Vi har desuden holdt åben rådgivning i Silkeborg en gang månedligt, og der har været 40 Side 3

36 henvendelser hen over året. Vores psykolog Birgit Østergaard har tillige holdt supervision for gruppelederne og har deltaget i kvartalsmæssige psykiatrinetværksmøder i Silkeborg. Selvhjælp Silkeborg Regnskab indsendt Bevilget kr Foreningen har til formål at formidle kontakt mellem mennesker med fælles problemer. Side 4

37 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2014 Opfølgning på bevillingsmål Øget inddragelse af frivillige. Handlinger: Fokus på øget inddragelse af frivillige i arbejdet med socialt udsatte. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Det er målet at der implementeres et tiltag med frivillige for en udvalgt gruppe udsatte borgere i Rusmiddelcentret samt yderligere et tiltag med inddragelse af frivillige indsatsen med en udvalgt gruppe unge, der har behov for støtte. Status: Der er iværksat en undersøgelse af, hvor behovet for frivillige er hensigtsmæssigt i kombination, med allerede iværksatte tiltag som eksempelvis bostøtte. Det forventes, at der kan etableres frivillige i indsatsen efter sommerferien for både borgere i Rusmiddelcentret samt unge, der har behov for støtte.

38 Fokus på socialt udsatte unge. Handlinger: Med henblik på at bringe indsatsen for socialt udsatte unge (18-30 år) særligt i fokus, skal der etableres en tværfaglig og styrket forebyggende indsats overfor unge i risikogruppen med henblik på nedbringelse af misbrug og kriminalitet. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Indsatsen skal foregå i samarbejde med borgere og Socialsektionen i et konkret boligområde for en konkret udvalgt gruppe unge. Status: Planlægningen af initiativer er i gang på tværs i sektionen. Der er søgt midler og etableret et forebyggende projekt mellem Rusmiddelcenter Silkeborg og Ungecenter Silkeborg. ( Vend om- stofmisbrugsbehandling for unge.) Der er iværksat Projekt "Way in", som sigter mod at fastholde udsatte unge der er i fare for at miste tilknytningen til uddannelsesstedet pga. hashmisbrug. Projekt er et samarbejde på tværs mellem socialsektionen og erhvervsskolerne Endvidere blev der i august 2013 iværksat et 1-årigt projekt finansieret af midler til fastholdelse af unge, der er i fare for at ophøre uddannelsesforløb. Projektet er iværksat i samarbejde mellem Ungestrategi-samarbejdet i Silkeborg Kommune og Silkeborg Teknisk Skole. Socialsektionen er desuden samarbejdspartner i flere tværfaglige projekter der arbejder med forebyggelse for bla. denne gruppe.

39 Samling af Rusmiddelcentret. Handlinger: Rusmiddelcentret samles i en enhed på Kejlstruplund, hvilket forventes at give synergi-effekter, der skal medvirke til at højne kvaliteten og styrke økonomien. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Der forventes en afkortning af den gennemsnitlige behandlingstid i 15 % af sagerne på stofbehandling. Status: Rusmiddelcentrets samling foregår efter planen pr. 1. september der kan først herefter iværksættes tiltag, der skal kunne give de påpegede synergieffekter, og dermed afkortning i den gennemsnitlige behandlingstid. Velfærdsteknologi. Handlinger: Med nye reformer forventes en stigning i antallet af borgere, der har brug for bostøtte. Som led i arbejdet med, at udsatte borgere bliver mere selvhjulpne, er det et mål, at der arbejdes med implementering af velfærdsteknologi. En sådan implementering vil på kort sigt kræve en større investering til indkøb af teknologi, hvilket vil modsvares af, at borgere på lang sigt forventes at kunne klare sig selv i højere grad. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Det er et mål, at teknologien i 2014 kan bruges til nedbringelse af bostøttetimer for 25% af unge, der har behov for bostøtte. Status: Der arbejdes med innovationsprojekt på bostøtteområdet for unge, der skal implementere brug af ipads i behandlingsindsatsen. Inden iværksættelse skal der afdækkes juridiske aspekter omkring brug af velværdsteknologien. Når dette er afklaret kan projektet implementeres. det forventes, at dette sker inden sommerferien, og at målet oveholdes for ungegruppen. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året

40 Opfølgning på økonomi drift kr Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Beboelse Driftsikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Øvrige sociale formål Tjenestemandspension I alt serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 51 Social service i alt angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

41 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Der forventes stort set budgetoverholdelse på bevillingen. Området er dog sårbart, idet enkeltsager kan være meget omkostningstunge Andre Sundhedsudgifter -253 På baggrund af forbruget i 1. kvartal forventes der et merforbrug til begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse Den centrale Refusionordning 188 Der er få personer i botilbud, hvor der i 2014 kan hjemtages statsrefusion Længerevarende botilbud -724 Der er overført et merforbrug på de centrale områder fra 2013 på 1.4 mio. kr. Siden budgetlægningen for 2014 er der sket en ændring i fordelingen mellem længerevarende og midlertidige botilbud. Afdelingen vil lave en omprioritering mellem funktionerne, således at budgetfordelingen bedre stemmer til det nuværende forbrugsmønster Midlertidigt botilbud 676 Der er flyttet en opgave fra bevillingen til bevilling 74 Handicap. Når budgetflytningen er godtkendt forventes der budgetoverholdelse på denne funktion. Opfølgning på økonomi anlæg

42 1.000 kr Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Anlæg Bevilling 51 Social service i alt angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

43 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. marts 2014 Opfølgning på bevillingsmål God kvalitet. Handlinger: Borgerne skal opleve fortsat god kvalitet. For at sikre at kvalitet og økonomi er forenelig udarbejdes en analyse, der skal skabe overblik over indsatser og målgrupper. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Analysen skal bruges fremadrettet til at optimere indsatsen på 110-området. Status: Der er foretaget analyse af indsatser og målgruppe til bruge ved etablering af fremadrettet tilbud på 110-området. Der arbejdes med videreudvikling af tilbud på området, og det forventes, at Silkeborg kommunes eget tilbud iværksættes pr. 1. oktober 2014.

44 Fokus på opholds-og handleplaner. Handlinger: Der arbejdes med sammenhæng mellem Silkeborg kommune og institutionerne på området omkring såvel opholds- og handleplaner for at optimere den samlede indsats på området. 31/3 30/6 31/10 31/12 Det er et mål i 2014, at dette vil kunne give en generel mindre indskrivningstid på institutionen for den enkelte bruger. Succeskriterium: Som følge heraf er målet, at indskrivningstiden reduceres med 5 % i Status: Der er på henholdsvis bostøtte-området og 110-området udarbejdes opholds- og handleplaner i alle sager, og der arbejdes kontinuerligt med opfølgning af planerne mhp. øget kvalitet og reduktion af indskrivningstiden. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift kr Funktion Serviceudgifter Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse I alt serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0

45 Bevilling 59 Social service - institutioner i alt angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Bevillingen indeholder en række institutioner, som er takstfinanserede. Bevillingen skal hvile i sig selv, det vil sige at indtægter og udgifter skal balancere. Mer/mindreforbruget fra tidligere år bliver overført mellem årene og påvirker først takstberegningen to år efter mer/mindreforbruget er oparbejdet. Godrumgruppen har gennem flere år haft et driftsunderskud. Eksterne konsulenter og tilsynet er i gang med at undersøge en række tvister, som giver nogle usikkerheder omkring det forventede resultat på Godrum. Driftsoverenskomsten med Godrum ophører pr Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 385 Takstfinansieret område, hvor det forventede mindreforbrug indgår i takstberegningen for 2016.

46 botilbud til personer med særlige sociale problemer (Sl 110) Takstfinansieret område, hvor det forventede merforbrug indregnes i taksten for Godrum bemærker, at der i det forventede resultat ikke er indregnet betaling af overhead til Silkeborg kommune, da Tilsynet i øjeblikket behandler en henvendelse fra Godrum vedrørende overhead. Der var ved takstberegningen endnu ikke udarbejdet regnskab for 2012 (resultatet heraf skulle indgå i 2014-taksten), hvorfor taksten jfr. råd fra revisionen blev beregnet uden mer/mindreforbruget fra Medfører regnskabsresultatet en væsentlig afvigelse i taksten, kan denne ændres og det forventede resultat justeres. Dette forventes afklaret inden halvårsregnskabet. Det skal tilføjes, at der er overført et væsentligt merforbrug fra Behandling af stofmisbrugere 386 Takstfinansieret institution, hvor det forventede mindreforbrug indregnes i taksten for Der forventes et mindreforbrug for indeværende år på Restbeløbet er overført fra 2013 og indregnes i taksten for Botilbud til længerevarende ophold 271 Takstfinansieret område, hvor det forventede mindreforbrug indregnes i taksten for 2015.

47 Business Case Flytning af Frivilligcenter Silkeborg Titel: Flytning af Frivilligcenter Silkeborg Ændret: Forfatter: Nanna Sofie Bruhn Lilhav Oprettet: Marts 2014 Filnavn: Business Case Ejer: Michael Maaløe Side: 1 af 4

48 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé Grundlag Forventet udbytte, målsætninger Projektets målsætning Forretningsmæssige målepunkter Økonomiske målepunkter Udgifter til etablering af lokaler og elevator... 4 Titel: Flytning af Frivilligcenter Silkeborg Ændret: Forfatter: Nanna Sofie Bruhn Lilhav Oprettet: Marts 2014 Filnavn: Business Case Ejer: Michael Maaløe Side: 2 af 4

49 1. Resumé Frivilligcenter Silkeborg skal flytte fra deres nuværende lokaler. I den forbindelse har Silkeborg Kommune/Job- og Borgerserviceafdelingen afdækket centrets behov og mulige egnede lokaler. Denne businesscase beskriver fordele og ulemper ved forslaget om at flytte Frivilligcentret til de ledige lokaler i Kastaniehuset. 2. Grundlag På baggrund af ændrede lejebetingelser flytter Sundhedshuset og dermed også Frivilligcenter Silkeborg fra deres nuværende placering i Østergade 9 ved udgangen af Frivilligområdet er i vækst, hvilket også Frivilligstrategien og den øgede bevilling på kr. fra Silkeborg Byråd i 2014 understøtter. I de nuværende lokaler i Østergade har Frivilligcenter Silkeborg og Selvhjælp Silkeborg tilsammen omkring 330 m 2 til rådighed, og en lokalefordeling der ikke imødekommer centrets behov i forbindelse med de mange aktiviteter, som foregår i løbet af ugen. Frivilligcentret har en række aktiviteter, der stiller krav til en lokalefordeling med mange mindre grupperum, samtidig med at der skal være mulighed for aktiviteter med fælles madlavning og fællesspisning samt kontorer til de medarbejdere, der er ansat. Frivilligcenter Silkeborg og Silkeborg Kommune har derfor været i dialog om de muligheder, der er for at optimere brugen af nye lokaler i forhold til de aktiviteter som foregår i Frivilligcentret. Der er enighed om, at de ledige lokaler i Kastaniehuset, Estrupsgade 4 vil være særdeles velegnede til formålet, da de netop består af flere små og store lokaler samt mulighed for at etablere et aktivitetskøkken. I Kastaniehuset vil der således være 362 m 2 til rådighed samt en langt mere hensigtsmæssig fordeling af lokaler. Det vil kræve en mindre istandsættelse af lokalerne samt etablering af køkkenfaciliteter. Udover de velegnede lokaleforhold, vil placeringen af Frivilligcentret i netop Kastaniehuset kunne bidrage til en god sammenhæng med de øvrige aktiviteter i Kastaniehuset. I stueetagen bor café Solsikken og Mødestedet, som er et åbent værested for sindslidende, og som har brugere der potentielt er målgruppen for flere af frivilligcentrets aktiviteter. På 3. sal bor den Blå Skole, en malerskole for sindslidende, som drives af AOF. Bygningen er på grund af sine mange trapper svært tilgængelig, og det vil være nødvendigt at etablere en elevator, som vil være en gevinst for alle tre etager. Tilbyder Silkeborg Kommune at flytte frivilligcentret til Kastaniehuset betyder det samtidigt, at huset kan bevares til kommunale aktiviteter, og Mødestedet undgår derved at skulle flytte tilbage til Hostrupsgade, hvor der pt er Ungdomshus. Mødestedets målgruppe er sårbar og meget svær at flytte, og brugerne er faldet rigtig godt til i Kastanjehuset. Med etablering af Frivilligcentret i Kastaniehuset får man således samlet Mødestedet, Den Blå Skole og Frivilligcentret i samme hus i Estrupsgade. 3. Forventet udbytte, målsætninger 3.1 Projektets målsætning Flytningen af Frivilligcenter Silkeborg skal sikre optimale forhold til de aktiviteter, der foregår i centrets regi, samtidig med at det vil sikre sammenhæng og stabilitet for de sårbare grupper, der på nuværende tidspunkt holder til i Kastaniehuset. Placeringen af Frivilligcentret kan samtidig bidrage til udvikling af byens miljø. Dette vil f.eks. ske ved at styrke sammenhængen mellem aktiviteter for mere sårbare brugergrupper og ved at skabe mere liv på og omkring Skoletorvet. Titel: Flytning af Frivilligcenter Silkeborg Ændret: Forfatter: Nanna Sofie Bruhn Lilhav Oprettet: Marts 2014 Filnavn: Business Case Ejer: Michael Maaløe Side: 3 af 4

50 3.2 Forretningsmæssige målepunkter Udgifter til etablering af lokalerne til brug for Frivilligcentret. Se nedenfor. Gevinster ved samlet placering af Frivilligcenter Silkeborg, Mødestedet og Den Blå Skole. Gevinster ved at bevare Mødestedet i Kastaniehuset. Gevinster ved at placere Frivilligcentret i den pågældende del af byen. 4. Økonomiske målepunkter Job- og Borgerserviceafdelingen støtter Frivilligcenter Silkeborg med et fast lokale-/driftstilskud samt et aktivitetstilskud på i alt cirka kr. (fordelt på kr. og kr.). Huslejen i Kastaniehuset vil være på cirka kr. som afholdes inden for eksisterende budget (derudover kommer forbrug). Ejendomsafdelingen har indhentet et tilbud på etableringsudgifter, hvor udgifterne til etablering af elevator (1,2 mio. kr.), skillevægge mellem lokaler og køkken samt maling ( kr.) og ingeniørarbejde ( kr.) vil beløbe sig til cirka kr. Da huslejen fra Frivilligcentret vil tilgå Ejendomme, vil dette beløb kunne modregnes i Ejendommes budget. Der sendes desuden en ansøgning til Energistyrelsens Tilgængelighedspulje. 4.1 Udgifter til etablering af lokaler og elevator Ejendomsafdelingen har indhentet tilbud på etablering af elevator samt skønnet udgifterne til etablering af de ønskede faciliteter. Beløbene fremgår af tabellen nedenfor. Kastaniehuset, Estrupsgade 4. Rådgivning & vedligehold Etablering af elevator Ny elevator 3 stop ,00 Ekstra dør til elevator ,00 Branddøre til elevator 3 stk ,00 Nedrivning af eksisterende Trappe ,00 Etablering af åbninger samt lukning af ,00 åbninger. Gulvbelægning ved nye åbninger ,00 It/el/alarm ,00 Ny flugtvejstrappe ,00 Nye åbninger og fac. Døre til tappe ,00 Kvist over elevator ,00 Depot / rengøringsrum ,00 Uforudset 15 % ,00 I alt ,00 Ombygning Etablering af ny skillevæg ,00 Etablering af ny skillevæg, hovedsalig i glas ,00 Nyt gulvbelægning ca. 10m ,00 Maling af øvrige vægge ,00 Nyt køkken ,00 HC wc ,00 Wc ,00 Forbrugsdeling ,00 Byggetilladelse ,00 Forsikring 4.540,00 I alt ombygning ,00 Ingeniør honorar 12 % ,60 Titel: Flytning af Frivilligcenter Silkeborg Ændret: Forfatter: Nanna Sofie Bruhn Lilhav Oprettet: Marts 2014 Filnavn: Business Case Ejer: Michael Maaløe Side: 4 af 4

51 Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøger Kommune Silkeborg Kommune Projektansvarlig enhed Jobcenter Silkeborg, Drewsensvej 60, 8600 Silkeborg Navn og titel på projektansvarlig Jobcenterchef Jørgen Haunstrup Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Kort beskrivelse af projektet Giv en kort beskrivelse af projektet, herunder: Projektets formål Projektet i Silkeborg Kommune skal sikre, at der sættes ind overfor hele familiens problemer med henblik på, at familien kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, så både forældre og børn kan få større og mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet har i den sammenhæng også et langsigtet formål om at bryde en negativ social arv ved at påvirke familiemønstre og forældrenes adfærd, så de kan fungere som rollemodeller, der skaber positive forandringer for de næste generationer. Silkeborg Kommune vil sikre, at ressourcerne samles omkring familiernes behov og skabe en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Der skal skabes modeller, som skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde og i inddragelsen af familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemsyrende princip i projektet er et klart fokus på familiernes udviklingspotentialer og at ejerskabet til egen situation og udvikling lægges ud i familierne. Forældrene skal mødes med klare forventninger, som stilles under hensyntagen til de ressourcer og udfordringer, som forældrene står med om at fungere som aktive medborgere. Projektet i Silkeborg Kommune har derudover fire særlige indfaldsvinkler: 1. Ud over at projektets målgruppe skal leve op til puljehavers mindstekrav, tages der udgangpunkt i udsatte familier fra geografiske udkantsområder i kommunen, fordi disse familier har særlige barrierer ift. at få tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Barrierene be- 1

52 står f.eks. i større afstand og manglende transportmuligheder til de virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt at få fodfæste. Den manglende forbindelse til arbejdsmarkedet øver indflydelse på, hvorvidt familierne har overskud og overblik til at få familien til at fungere på sund og udviklende vis. Konkret vil det være svært overkommeligt for forældrene at tilbyde børnene et sundt og udviklende liv. Projektet bliver i den forbindelse koblet tæt med igangværende nærmiljøprojekter i Silkeborg Kommune, idet indsatserne i nærmiljøprojekterne vil kunne understøtte resultatopnåelsen i dette projekt. Dels et nærmiljøprojekt i den nordlige del af kommunen (Thorningområdet), dels et nærmiljøprojekt i den sydlige del af kommunen (Bryrupområdet). Nærmiljøprojekterne har til formål at aktivere lokale ressourcer og øge trivsel, lighed i sundhed og skabe øget beskæftigelses- og uddannelsesparathed blandt borgerne i områderne, hvorfor der er gode muligheder for at skabe synergi med nærværende projekt. 2. Der skabes et tæt samarbejde med lokale virksomheder om at løfte et konkret socialt medansvar og hjælpe familierne med f.eks. målrettede virksomhedsforløb, mentorstøtte til forældrene og fritidsjob til børnene. Kommunen har et velfungerende og bredt samarbejde med lokale virksomheder, som gerne vil bidrage til nye beskæftigelsesmuligheder. Silkeborg Kommune har stort fokus på at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, som også kan være en god beskæftigelsesmulighed for borgere med sammensatte problemer og behov for særlig fleksibilitet/skånebehov. 3. Der bygges på de mange ressourcer i de lokale civilsamfund. Frivillige foreninger sociale foreninger, idrætsforeninger, aktivt medborgerskab mv. - inviteres ind i projektet for at støtte op om familiernes inklusion i de lokale fællesskaber og for at tilbyde ikke mindst børnene nye sammenhænge, hvor de kan udvikle sig og skabe sociale handlingskompetencer. 4. Projektet arbejder med en samlet familieplan, som skal favne de lovhjelmede handleplaner og herunder sikre de nødvendige udredninger, som skal koordineres og fremmes i et tværfagligt samarbejde. Der indsættes en case manager, som skal sikre, at familiens og særligt forældrenes potentiale for empowerment fremtræder og bliver en bære- og levedygtig kompetence ved hjælp af de metoder, der anvendes i projektet, f.eks. familierådslagning, virksomhedsmentorer og tværfaglige teams. 2

53 Konkrete projektmål: Silkeborg Kommunes projekt har følgende projektmål: At familierne oplever og konstituerer sig med øget mestring af egen trivsel og sundhed At gøre forældrene selvledende og få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naboer, forældre i skolen mv. At familierne oplever stabil boligsituation, økonomi mv. At børnene opnår stabil gang i daginstitutioner, skole og anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser og fritidsjob At den helhedsorienterede indsats medvirker til at forebygge en forværret mistrivsel og som følge heraf anbringelser af børn uden for hjemmet At familierne oplever tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet At forældrene i projektet får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At forældrene, som betydningsfulde voksne, viser en rollemodel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet og bryder en negativ social arv på kortere sigt og i de næste generationer At 40 pct. af forældrene, som ved indvisitering står uden job eller uddannelse, afsluttes til job eller uddannelse inden for projektperioden. At familierne udvikler sig som aktive medborgere i lokalsamfundet og bidrager til at lokalsamfundet som helhed udvikler sig positivt At familierne oplever større tilhørsforhold og netværksdannelse i deres lokalområde At kommunens samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet omkring udsatte familier øges markant At familiernes positive udvikling bidrager til værdiskabelse i lokalområderne, som dermed udvikler sig som bæredygtige lokalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at bo, leve og arbejde. At familierne oplever sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig hjælp 3

54 At det tværgående samarbejde mellem de kommunale systemer styrkes, moderniseres og forenkles, både på det politiske, ledelsesmæssige og faglige niveau At der til hver familie indsættes en case manager til at styre den samlende indsats At metoder, der bruges i projektet, er borgerinddragende og forankret i evidens/bedste viden Samfundsøkonomi At kommunens udgifter til offentlig forsørgelse til de medvirkende familier i projektperioden falder med 40 %. Projektorganisationen 1) Beskrivelse af projektorganisationen Giv en beskrivelse af projektorganisationen, herunder Projektejer: Jobcenterchef Jørgen Hanstrup og nedenstående styregruppe Styregruppe: Ansvarlig for projektets rammer, retning og ressourcer. For at sikre et helhedsorienteret fokus samt sikre kompetence til at kunne træffe beslutninger på tværs, sammensættes styregruppen af følgende ledelsesrepræsentanter: o Jobcenterchef Jørgen Haunstrup (formand for styregruppen) o Leder af Familiesektionen, Lone Baggersgaard Petersen o Leder af Socialsektionen, Maj-Britt Vejby Olesen o Leder af Kontanthjælpsafdelingen, Ann Tversted o Leder af Familierådgivningen, Tiril Ertresvåg Bertelsen o Styregruppen betjenes af projektlederen Følgegruppe: For at sikre projektet de bedst mulige forudsætninger for opbakning, medejerskab, samarbejde og positive forstyrrelser nedsættes en følgegruppe med centrale interessenter, herunder: o Erhvervslivet og faglige organisationer (udpeges af LBR Silkeborg) o Frivilligsektoren og foreningsliv (udpeges af FrivilligCenter Silkeborg samt DGI Silkeborg) o Daginstitutions- og skoleområdet, sundhedsplejen, PPR, Familiecentret, Ungecentret (udpeges af Børne- og Familieafdelingen) 4

55 o Socialområdet (udpeges af Job- og Borgerserviceafdelingen samt Handicap- og Psykiatriafdelingen) o Ungdommens Uddannelsesvejledning (udpeges af Jobcentret) o Sundhedsområdet (udpeges af Job- og Borgerserviceafdelingen samt Sundheds- og Omsorgsafdelingen) o Kommunens nærmiljøprojekter (udpeges af Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Der indgår herudover yderligere interessenter i følgegruppen, f.eks. fra boligforeninger, integrationsområdet, praktiserende læger mv., Sammensætningen af følgegruppen bliver tilrettelagt dynamisk alt efter projektets behov og udvikling samt geografiske placering. Projektleder: Der ansættes en fuldtids projektleder. Projektlederens rolle, ansvar og opgaver er nærmere beskrevet i det nedenstående afsnit om, hvordan projektet lever op til de centrale elementer i den helhedsorienterede familie indsats. Projektgruppe/case managere: Projektlederen og 5 case managere udgør en matrix-projektgruppe, der løbende drøfter, koordinerer og afklarer de nødvendige faglige og daglige samarbejdsmæssige forhold i projektet. Projektgruppen er løbende i tæt dialog med hinanden mhp at erfaringsudveksle omkring muligheder, barrierer og resultater i indsatsen. Dette kan være i relation til den konkrete familie eller i samarbejdsrelationerne med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, frivillige mv. Case managerne vil som noget af det første i samarbejde med familien sikre, at der udarbejdes en skabelon for familieplanen, således at den indeholder samtlige handleplaner med aktiviteter, mål og tidsangivelse samt med hvilken kadence, der skal følges op på familiens mål og udvikling. Yderligere beskrivelse af projektlederens og case managernes rolle findes længere nede i ansøgningen. Målgruppen for projektet (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Antal familier i målgruppen som kommunen forventer 50 familier løbende er med i projektet: Heriblandt antal borgere på kontanthjælp: 80 1) Karakteristik af målgruppen Giv en samlet karakteristik af den målgruppe, som projektet skal arbejde med Målgruppen generelt er udsatte familier med komplekse og sammensatte problemer. Familierne er ofte kendetegnet ved mistrivsel, dårligt helbred, misbrug, manglende tilknytning til job, skole og 5

56 uddannelse, økonomiske problemer/gæld, ustabile og dårlige boligforhold mv. Familierne kan have stor skepsis og mistillid til de offentlige systemer. Familierne har kontakt med/sager i mindst to forskellige faglige enheder/afdelinger i det kommunale system og dermed også kontakt med flere forskellige sagsbehandlere og medarbejdere. En helhedsorienteret indsats kræver tæt samspil mellem flere forskellige kommunale afdelinger og tilbud, sundhedssystemet samt andre eksterne parter (virksomheder, frivillige, foreninger mv.) Nærværende projekt har derudover et særligt fokus på udsatte familier bosat i geografiske udkantsområder af Silkeborg Kommune. Bosætningen i disse områder skyldes bl.a. billigere boliger. De geografiske områder kan have en selvforstærkende effekt i relation til familiens manglende eller begrænsede udvikling samt manglende tilknytning til job eller uddannelse. Familien kan indtage en position, hvor de lever isoleret med ganske få stimuli/forstyrrelser fra det omgivende samfund. Med andre ord kan familierne være eksponeret for en række begrænsende, men også selvforstærkende mekanismer, som f.eks.: o Begrænset kendskab til naboer og ingen/meget begrænset forankring i lokalsamfundets fællesskaber i øvrigt. o Relativt langt til arbejdspladser og uddannelsessteder sammenholdt med et relativt begrænset net af kollektive transportmuligheder. o Det er måske nemmere at lade børnene blive hjemme fra dagtilbuddet, fordi det tager tid, er bøvlet eller forholdsvist dyrt at komme til dagtilbuddet. Karakteristika for forældre i projektet: Har hjemmeboende børn som kan være omfattet af foranstaltninger. Det er dog ikke et krav, at børnene skal have foranstaltninger, da projektet også har et forebyggende sigte, hvor der med tidlig indsats sættes fokus på at kunne undgå foranstaltninger for børnene af hensyn til både familierne og samfundsøkonomien. Mindst én og ofte begge - forældre er offentligt forsørgede gennem længerevarende tid på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Der kan også være tale om, at en forælder ikke modtager kontanthjælp pga. samlivsreglerne og den gensidige forsørgelsespligt. Karakteristika for de ældste børn/unge: Mistrivsel. Har ofte en ustabil tilknytning til deres skole/uddannelse. Mangler et stærkt netværk af familie, venner og kammerater. Udeblivelse af insisterende voksne som resulterer i manglende 6

57 selvværd. Kan have et misbrug og begå kriminalitet. Grænseløs overskridende adfærd. Oplever ikke at omverdenen har brug for dem. Karakteristika for de mindste børn: Mistrivsel pga. forældrenes og familiens komplekse problemstillinger. Ustabil gang i daginstitutioner og skole. Mangler et stærkt netværk af familie, venner og kammerater. Manglende struktur i hjemmet, de basale behov som søvn, kost, stimuli i form af kontakt, berøring, dialog, respons fra forældrene er utilstrækkelig eller næsten fraværende. Manglende eller begrænset kærlig omsorgsfulde voksne. Fravær af tydelige forældre, som tilbyder dem en relation, som børnene kan udvikle sig i. 2) Visitation Beskriv hvordan projektet vil screene og visitere familierne til projektet, herunder visitationskriterier, samt hvordan projektet vil sikre den løbende visitation. 7

58 Trin 1: Familier på kontanthjælp Familier, hvor en eller begge ægtefæller er på kontanthjælp. Familie defineret som voksne med forsøgerpligt. Sted: Kontanthjælpsafdelingen Trin 2: Familier på kontanthjælp med aktive sager i Familierådgivningen Sammen med nøglemedarbejdere i Familiesektionen foretages en vurdering af, hvilke familier fra Kriterie 1 gruppen, der har en eller flere aktive sager i Familierådgivningen og hvilke af disse, der tilhører målgruppen for projektet. Sted: Familierådgivningen Trin 3: Familier på kontanthjælp, som ikke har aktive sager i Familierådgivningen Sammen med nøglemedarbejdere fra Kontanthjælpsafdelingen (og Familiesektionen) vurderes det, om der er grundlag for at screene familier på kontanthjælp, som IKKE har aktive sager i Familierådgivningen, men som det vurderes er i risiko for at få dette. Sted: Kontanthjælpsafdelingen Trin 4: Supplerende afdækning af de screenede familier De identificerede familier undersøges nærmere mhp. om de har aktive sager i socialsektionen, sundhedsfafdelingen, samt handicap og psykiatri. Sted: På tværs af afdelinger Trin 1: Familier der er på kontanthjælp og bosiddende i udkanten af Silkeborg Kommune. Det forudsættes, at når der er tale om en familie, er der også tale om voksne med forsørgerpligt. o Disse identificeres via Kontanthjælpsafdelingen ud fra information om, hvorvidt en eller begge forældre er på kontanthjælp. 8

59 Kriterier i screeningen hvor flg. kriterier indgår i en reflekteret drøftelse; o Kompleksitetens omfang i familien o Kontanthjælpsperiodens varighed o Hvad er forhistorien ift. arbejdsmarkedstilknytning forinden kontanthjælp - en længere periode på overførselsindkomst eks. dagpenge, sygedagpenge overførselsindkomst o Uddannelsesdropper, gentagende påbegyndelse på en eller flere uddannelser og hvor pågældende systematisk dropper ud. o Enlig forsørger, som kan have en særlig sårbarhed Trin 2: Familier med børn med aktive sager i Familierådgivningen o En aktiv sag i Familierådgivningen er børn i udsatte positioner. Følgende parametre har betydning i denne sammenhæng: Børnenes trivsel, sundhed, dagtilbud, skole, uddannelse, familieforhold, fritidsforhold og venskaber, udvikling og adfærd. o Sammen med nøglemedarbejdere i Familiesektionen foretages en vurdering af, hvilke familier, der potentielt tilhører målgruppen for projektet. Dette vil være med afsæt i den sammenhængende børne-og ungepolitiks målgruppe 4 og 5. Trin 3: Familier på kontanthjælp og bosiddende i udkanten af Silkeborg Kommune, som IKKE har aktive sager i familierådgivningen o For at identificere familier, der har børn i udsatte positioner, og som ikke er kendte i Familierådgivningen, vurderes det sammen med nøglemedarbejdere i Kontanthjælpsafdelingen, om der er grundlag for at udtage familier, der modtager kontanthjælp, men som ikke har aktive sager i Familierådgivningen. Udvælgelseskriterierne vil basere sig på iagttagelser, som nøglemedarbejdere har gjort sig i kontakten med forældrene eller på anden vis. Iagttagelserne vil relatere sig til forhold som eksempelvis: børnenes trivsel, sundhed, dagtilbud, skole, uddannelse, familieforhold, fritidsforhold og venskaber, udvikling og adfærd koblet med forældrenes problematikker som ses, italesættes fortællinger, eller er kendte. Trin 4: De identificerede familier undersøges nu nærmere mhp.om de har aktive sager i Socialsektionen, sundhedsafdelingen eller Handicap og Psykiatri o Formålet er at afdække yderligere kompleksitet omkring målgruppen af familier til projektet og for at sikre, at familierne er omfattet af projektets målgruppe ved at have som minimum 2 sager 9

60 på tværs af sektionerne. Visitation Afslutningsvis behandles gruppen af sager med henblik på at færdiggøre og tage endelig stilling til, hvilke familier der visiteres til projektet. Den endelige indvisitering forestås af et visitationsteam bestående af projektgruppen inkl. projektleder, en sundhedsplejerske, sundhedskoordinatoren samt sagsbehandlere fra jobcentret og familierådgivningen. Det prioriteres, at visitationsgruppen er repræsenteret ved samtlige case managers den første gang, der visiteres til projektet, idet der her skal lægges et samlet niveau for, hvilke udsatte familier, der tilbydes at blive en del af projektet. Det er ligeledes her det vurderes, om der er basis og potentiale for at udtage Bryrup og Thorning som udkantsområder, eller om koncentrationen er mere oplagt i andre udkantsområder. Når visitationen er gennemført, vil de 50 visiterede familier blive kontaktet af deres primære rådgiver mhp. at undersøge om familierne er interesserede i at deltage i projektet som tilbud. Formålet med at lave denne grundige screening og visitering og konkrete gennemgang i afdelingerne er dels at sikre, at de udsatte familier får tilbuddet om den helhedsorienteret indsats, som projektet tilbyder, men også for at sikre, at de respektive afdelinger får kendskab til projektet og at projektet allerede fra start bliver forankret i afdelingerne. Dette vil blandt andet betyde, at afdelingerne vil være opmærksomme på projektet og identificere mulige familier, som er udsatte og på kontanthjælp, så snart de igen står med en familie, som opfylder disse kriterier. Sikring af den løbende visitation Case managerne deltager løbende i afdelingernes teammøder, hvor de kan identificere nye kandidater til projektet. Derudover afholder projektleder og case managerne ugentligt teammøde, hvor der samles op på, hvorvidt der skal ske yderligere visitation til projektet, hvorefter man gentager den tidligere beskrevne screenings- og visitationsprocedure. Beskrivelse af hvordan projektet lever op til de centrale elementer i den helhedsorienterede familieindsats (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Organisering af en helhedsorienteret indsats 1) Enstrenget forankring på alle niveauer i organisationen Beskriv hvilken proces der i projektets opstart tænkes gennemført for at sikre en tværgående politisk forankring af projektet, herunder de nødvendige beslutninger, hvilket fagudvalg der 10

61 skal inddrages samt en tids- og procesplan for forankringen med hensyntagen til det forestående kommunalvalg og ny konstituering af politiske udvalg. Silkeborg Kommune vil sikre en klar, tværgående politisk forankring af projektet. I december 2013 har Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på deres ordinære møder derfor drøftet og tilkendegivet opbakning til, at der indsendes en ansøgning fra Silkeborg Kommune. Såfremt Silkeborg Kommune får tilsagn om støtte fra puljen, bliver de politiske fagudvalg i den nye valgperiode (Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Ældre- og Socialudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget) snarest muligt orienteret og anmodet om fortsat at bidrage til at sikre projektets forankring og prioritering på tværs af kommunens organisation. Det politiske system skal desuden medvirke til at åbne døre ud til eksterne samarbejdsparter i erhvervsliv, foreningsliv mv. Beskriv hvordan projektet vil sikre forankring i alle led af kommunens eksisterende administrative praksis, samt etablere fælles administrativ ledelse. Styregruppe: Den fælles administrative ledelse varetages af projektets styregruppe, der består af ledere med driftsansvar fra de centrale områder i kommunen ift. dette projekts formål og målgruppe; beskæftigelsesområdet, familieområdet, uddannelsesområdet og socialområdet. Den konkrete sammensætning af styregruppen er beskrevet tidligere. Styregruppen sikrer fremdriften, at projektet har tydelige rammer, at der er fælles retning og understøtter at projektleder og case managere har adgang til ressourcer i alle dele af organisationen. Gruppen sikrer desuden en tæt kobling til det politiske niveau mhp løbende politisk orientering og prioritering af projektet. Projektleder: For at sikre projektet de bedst mulige forudsætninger for fremdrift og fokus ansættes en projektleder på fuld tid. Projektlederen er mellemledet mellem styregruppen og den daglige drift og varetager den faglige ledelse af de 5 case managere, der ansættes i projektet. Projektlederen har derudover en vifte af opgaver, der er beskrevet nedenfor. Case manager team/projektgruppe: Til projektet ansættes fem case managere, der sammen med projektlederen udgør et team/en projektgruppe. Case managerne rekrutteres fra forskellige afdelinger i kommunen for at sikre tværfaglig fokus og fagekspertise. Case managerne ledes fagligt af projektlederen og får et fysisk og fagligt fællesskab på Jobcentret, men personaleledelsen og den ansættelsesmæssige base er i deres respektive moderafdelinger. Dette skal dels sikre, at case managernes 11

62 erfaringer og viden glider hurtigt ind i de respektive fagenheder, og at case manager teamet ikke bliver et internt system i systemet. Teamets og case managernes rolle er beskrevet uddybende andetsteds i ansøgningen. Visitationsteam: Projektgruppen udgør sammen med repræsentanter fra sundhedsplejen, sagsbehandlere fra Jobcentret, familierådgivere og sundhedsfaglig konsulent et visitationsteam, som visiterer familier til projektet. Teamet kan fleksibelt inddrage andre relevante fagpersoner alt efter behov og med hensyn til at skabe den mest enkle og smidige visitering. Visitationsprocedure mv. er beskrevet andetsteds i ansøgningen. 2) Èn projektleder Beskriv hvordan projektet vil sikre en fast projektleder, hvor denne er forankret, samt hvilke ansvarsområder, opgaver mv. Silkeborg Kommune prioriterer en beslutningsdygtig, handlekraftig og faglig stærk projektleder meget højt for at give projektet tyngde og drive. Derfor bliver der ansat en fuldtids-projektleder i hele projektperioden med ansvar for at: o konkretisere rammer, metoder, tidsplan mv. for projektet i tæt dialog med puljehaver, projektejer og styregruppe o sikre at projektet hurtigt får momentum og har løbende prioritering i hele projektperioden o varetager med reference til Jobcenterchefen/styregruppen den daglige og faglige ledelse af projektet og case managerne o sikre at der løbende er 50 familier inkluderet i projektet, herunder sikre optagelse af nye familier, hvis nogle familier vælger frivilligt at forlade projektet o skabe, igangsætte og betjene projektorganisationen og sikre forankring fra det politiske til det ledelsesmæssige og faglige niveau o skabe et tæt og gensidigt forpligtigende samarbejde mellem alle relevante fagafdelinger i kommunen o sikre et tæt og gensidigt forpligtigende samarbejde med de eksterne samarbejdsparter som f.eks. virksomheder, frivillige foreninger, boligforeninger mv. o sikre balancen mellem at fastholde beslutninger og foretage nødvendige tilpasninger og videreudviklinger af projektet undervejs o sikre den løbende monitorering, dokumentation mv. af familiernes progression og de økonomiske effekter, herunder gennem webbaseret registreringsværktøj, økonomiværktøj og investeringsmodel udviklet til puljen 12

63 o sikre selvevaluering, videndeling og formidling af projektet i såvel Silkeborg Kommune som på tværs af deltagende forsøgskommuner, til puljehaver og i andre relevante sammenhænge. Tværfaglighed i udredning og indsats 1) Metodefastlæggelse Beskriv hvilke metoder projektet vil anvende for at skabe helhedsorienteret familieindsats. Silkeborg Kommune vil sikre tværfaglig og helhedsorienteret udredning og indsats ved at kombinere en vifte af metoder og tilbud, der sammensættes alt efter familiernes behov, forudsætninger og muligheder. Viften består af både familiefaglige, socialfaglige og beskæftigelsesfaglige tilgange og metoder. Konkrete metoder, som vil blive anvendt i projektet i de enkelte familier, vil være følgende: Case manager-metoden Kendt for at være en metode, der har sit kerneelement ved at udsatte personer og her udsatte familier - får tilknyttet en person, en case manager, som skal bistå udsatte familier med komplekse problemer og som har behov for flere forskellige indsatser og dermed flere handleplaner. Det kan være familier, hvor forældrene f.eks. har psykiske, fysiske, sociale problemer i et omfang, der gør, at de ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, ligesom de ikke formår at give børnene et sundt og udviklende liv. Case managerens primære opgave er at skabe overblik over og sammenhæng i den udsatte families behov for støtte og behandling og over de tilbud, der allerede er iværksat. Et sådant overblik er til gavn og glæde for den familie, det sker i samarbejde med, men også i relation til de mange forskellige afdelinger, der er involveret i indsatserne over for familien. Voksenudreningsmetoden - VUM Den helhedsorienterede indsats for de udsatte familier, som case manager sigter mod, understøttes i Silkeborg Kommune af en helhedsorienteret udredning, indsatsplanlægning og opfølgning med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden (VUM). VUM er udviklet i fællesskab mellem Social-Børne og Integrationsministeriet og KL. VUM bruges som afsæt for 141 i lov om social service. I Silkeborg Kommune er det et mål i 2014, at VUM bliver til på baggrund af principperne fra den anerkendte socialfaglige analyse. 13

64 Virksomhedspraktik De beskæftigelsesfremmende indsatser spiller en vigtig rolle i viften af de samlede indsatser for familierne, da det langsigtede projektmål er at hjælpe familierne til job, uddannelse og dermed hel eller delvis selvforsørgelse. Silkeborg Kommune samarbejder tæt med en lang række lokale virksomheder om virksomhedsrettede forløb, også for udsatte kontanthjælpsmodtagere. I 2014 tre-dobles antallet af virksomhedscentre i Silkeborg Kommune, og da virksomhedscentre er godt rustet til at støtte borgere på kontanthjælp med komplekse problemstillinger, vil det bidrage til at udvide muligheden for målrettede beskæftigelsestilbud for dette projekts målgruppe. Et vigtigt led i virksomhedsforløbene er brug af mentorer fra virksomheden, som beskrives nedenfor. Virksomhedsmentor Virksomhedsmentorer er medarbejdere på virksomheder, der har været gennem et særligt uddannelsesforløb og er særlig parate til at indsluse og supportere gruppen af kontantshjælpsmodtagere i de enkelte virksomheder. Virksomhedsmentorerne har til opgave at inkludere kontanthjælpsmodtagere, så de får en positiv oplevelse af det at gå på job. Konkret kan mentorerne f.eks. introducere til opgaver, skabe kontakt til kolleger, hjælpe med at strukturere arbejdsdagen, snakke med borgeren om personlig fremtoning og sprogbrug på en arbejdsplads, transportere borgeren til og fra arbejdet osv. Virksomhedsmentorer agerer således rollemodeller samt ressourcepersoner, som viser familierne, hvordan en almindelig hverdag med arbejde kan se ud og som hjælper med at rydde barrierer for at indtræde på arbejdsmarkedet af vejen. Virksomhedsmentorerne vil være i tæt dialog med de pågældende forældre/borgere samt case manager. Erfaringer med virksomhedsmentorer er gode, da de er kolleger til kontanthjælpsmodtageren og dermed inkluderes pågældende i virksomheden, og kontanthjælpsmodtageren får allerede den vej igennem alliancer ind i virksomheden. Virksomhedsmentorerne vil også have til opgave at støtte unge, som får fritidsjob på virksomhederne og også uden for virksomhedsmentorernes arbejdsplads. Dette for at understøtte, at de unge får den læring, der er i at have et fritidsjob i relation til socialisering, fremmøde, fremtoning mv. Dette for at kunne spejle sig i en rollemodel i relation til forventning og krav fra en arbejdsplads, når man som ung har fritidsjob, og hvor der ikke er sparring og støtte at få fra forældrene i denne sammenhæng, grundet forældrenes manglende eller sporadiske tilknytning til arbejdsmarkedet og måske helt uden erfaring med at være i et arbejdsforhold. 14

65 Jobcentret tilbyder virksomhederne og mentorer nødvendig introduktion, uddannelse, kompetenceudvikling og netværk, så de har forudsætninger for at kunne løfte den støttende opgave ift. borgere med komplekse udfordringer og inspirere hinanden på tværs om mentorrollen. Tværfaglige teams: Formålet med at etablere tværfaglige teams er at samle en række kompetencer og ressourcer omkring familien. Det er fagprofessionelle aktører, som familien er i kontakt med og som på forskellig vis har en betydningsfuld rolle i forhold til familien. De tværfaglige teams samles med familien med henblik på at koordinere de forskellige indsatser og sikre at f.eks. 2 foranstaltninger ikke har den samme opgave i familien - eksempelvis vil en familiebehandler og en bostøtte-funktion kunne have de samme opgaver i relation til familien men hvor de er bevilget efter to forskellige lovgivninger. Inddrag nu herunder Signs of Safety Inddrag nu ( herunder Sign og Safety, er en metode til brug for gennemførelse af de tværfaglige møder. Dagsorden for møderne bliver udviklet i samarbejde med forældre og evt. barn eller den unge. Herved sikres der ejerskab fra familien i relation til, at mødet er vedkommende for familien, og der lægges op til, at familien er hovedperson i mødet og i egen sag. Metoden er løsningsfokuseret, hvorfor der arbejdes konkret med det, der er muligt at gøre i familien i relation til deres udfordringer (bekymringer fra forældre/barn eller det professionelle netværk). Familien er med til at bestemme, hvem der skal inviteres til møde, hvorfor der i høj grad lægges op til, at det private netværk er repræsenteret, så der er mulighed for, at de kan blive inddraget og hjælpe familien, hvor det er muligt, fremfor det pr automatik er kommunen, der skal løse familiens opgaver. Case manager vil være opmærksom på, at tværfaglige aktører og evt. fageksperter ligeledes bliver inviteret til mødet. Når mødet påbegyndes introducerer case manager til mødeformen og sprogbrug for at sikre, at der er fremdrift og fokus på, at der handles på, det der kan ændres, og at de aftaler der indgås bliver løst af dem, der melder sig på opgaven. Metoden er anvendelig ved f.eks. den børnefaglige undersøgelse 50 i lov om social service, ved udfærdigelse af handleplanen 140 i lov om social service, ved opfølgning på handleplan, i det tværgående samarbejde mellem afdelinger, hvor der er flere handleplaner i spil som f.eks. fra sundhedsplejen, daginstitutionen mv. En metode, som kan koordinere arbejdet i tværfaglige team, hvor familien inddrages på motiverende og vedkommende vis. 15

66 Forinden et inddrag nu møde, hvor Signs of Safety bruges, vil der i nogle situationer blive gennemført en børnesamtale, som vil tage udgangspunkt i de tre huse, hvor barnet taler ud fra, hvad der er virker, drømme, og hvad der bekymrer barnet. Jf. Familierådslagning En metode som inddrager familien og familiens netværk. Familierådslagning inddrager barnet, den unge, familien og netværket, så familien selv kan tage ansvar i forhold til barnets, den unges eller familiens problemer. I en familierådslagning bliver familien aktivt inddraget og opfordret til at komme med relevante og realistiske forslag til, hvad der er den bedste løsning for barnet eller den unge i fremtiden. Det betyder ikke, at familien har ansvaret alene. Sektionerne og andre professionelle kan også samtidigt bidrage til løsningen. Formålet med rådslagningen er at diskutere og lægge en plan for, hvad der skal forandres eller ske for, at barnet, den unge eller familien kan få det bedre. Fagpersonerne deltager ikke i den del af mødet, hvor familien overvejer svar på spørgsmålene til rådslagningen og lægger planer for barnet eller den unge. En uafhængig samordner hjælper familien med at planlægge og gennemføre selve rådslagningen. Familierådgivningen, jobcentret eller case manager skal tage stilling til familiens plan,og godkende den, såfremt det ikke strider mod barnets eller den unges bedste. Familierådslagningen skal tilrettelægges ud fra et børneperspektiv, så børnene og de unge støttes i at deltage. Metodernes anvendelse i projektet Generelt arbejdes der med en vifte af faglige metoder på tværs af familie, social og arbejdsmarked, hvor sammensætningen tilpasses den enkelte familie. For at skabe indsigt i, hvordan metoderne forventes anvendt og forenet i en familieplan, følger der hermed en beskrivelse i relation til, hvordan omsætteligheden er i familierne. Projektet opnår i visitationen at få afdækket flere af de mange tværgående offentlige instanser, der har kontakt til familien. Når en familie får tilbud om at være med i projektet (fra myndighed eller case manager), vil der blive etableret et førstemøde, hvor case manager sammen med familien og eventuelle allerede involverede foranstaltninger får skabt et overblik over de mange handleplaner, der er i familien, men også de mange aktive aktører, der er på banen. Når der er skabt et overblik over aktører og handleplaner samt tilhørende mål, vil der blive etableret et fælles møde, hvor mål fra handleplanerne vil blive prioriteret, så der er konsensus mellem alle mål, aktiviteter og handleplaner. Dette møde vil blive gennemført som inddragende netværksmøde, hvor metoder som Signs of Safety og evt. de tre huse vil være en mulighed 16

67 at gøre brug af. Familien vil gennemgående blive inddraget og være aktive i deres egne møder og valg af mål, ud fra den overbevisning, at skal der skabes en ændringsadfærd, skal familien som eksperter på eget liv, være hovedaktør. I denne sammenhæng vil der blive taget højde for, hvilke udredninger, der foreligger, og hvilke der skal indhentes, for at få alle personer i familien bliver belyst på bedst mulige vis i overensstemmelse med, hvad formålet tilsiger, men også for at sikre projektets formål. Virksomhedsmentorer vil være et aktiv i projektet, da det er her, forældrene vil få konstruktiv sparring og support i relation til det at være i og udvikle sig i et arbejdsforhold. Virksomhedsmentorerne indtræder som ressourcepersoner i en arbejdssfære, som giver en anden position for forældrene, end hvis det er case manager. Virksomhedsmentorerne kan tilbyde forældrene en positiv identitet som arbejdstagere. Dvs. udviklingsrelationen er gående mod et arbejdsforhold med henblik på en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor situationen dvs. arbejdsforholdet gerne skulle blive stabil og permanent. Når forældrene opnår en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, vil case manager ikke længere være tilstede i samme omfang, og i denne overgangsfase vil virksomhedsmentorerne kunne være en god hjælp, da forældrene har nogen at gå til, hvis der opstår behov for støtte, gode råd osv. Virksomhedsmentorerne kan også inviteres med til eksempelvis tværfaglige møder, og er også særdeles relevante i eksempelvis familierådslagning, når opgaven er gående på en udfordring, som kan true tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksomhedsmanageren differentierer sig fra case manager ved at have et virksomhedsafsæt og ikke en ekspertise, som er funderet i det offentlige system. Case manager og virksomhedsmanager komplimenterer hinanden men har hvert sit afsæt, som er betydningsfulde for hele familiens udvikling. Case managers opgave: o At have 10 familier ad gangen. o At holde møde hjemme hos familien en gang om ugen være back up for familien og være let tilgængelig. o At sikre udredning, planlægning, koordinering, være stemme for familien i samarbejdet med samarbejdspartnere men samtidig skabe en platform for, at den udsatte familie udvikler kompetencen til selv at tale og handle på egen situation og udfordringer, følge op på aftaler og handlinger i samarbejdet med familien. Opgaverne i familien handler blandt andet om support, sparring, opsamling på dagsmål/ugemål, konflikthåndtering, kommunikation, struktur på dagen og ugen, legeaftaler, fritidsaktiviteter, personlig hygiejne. o Case manager får en delegeret myndighedsfunktion, således at der hurtigt kan bevilges en 17

68 evt. udredning eller bevilges arbejdstøj, sikkerhedssko, kontingent til foreningsaktiviteter og lignende. o At inddrage virksomhedsmentor i familien og koordinere med denne. o At være bindeled og koordinator mellem de mange tværfaglige aktører. o At mødes med hele teamet omkring familien en gang om måneden hyppigheden vil være størst i starten af forløbet. o At være mødeleder på inddragende netværksmøde, hvor Signs of Safety anvendes. o At fremme, understøtte og gøre familierne selvledende og selvstændige. o At sikre progression i foranstaltningernes leverancer. Dvs. case manager kan være insisterende på at resultaterne fremmes (resultatdokumentation og progression men særligt med begrundelse om den hyppige opfølgning en gang om måneden) Redegør og begrund valget af metoder. Med ovenstående metoder skabes der en platform med potentiale for empowerment. Endvidere vil det være kendetegnende, at afsættet for Silkeborg Kommunes tilgang til familier er anerkendende og hjemmehørende i den systemiske tænkning, hvorfor sproget ligeledes skaber virkeligheden. At arbejde systemisk i relation til familierne giver familierne en praksis og oplevelse, hvordan de selv åbner og lukker for muligheder, ved at opleve at gå i dialog med omgivelserne eller systemerne. Uanset om det er i privat eller offentlig regi. Metoderne vil blive bragt i anvendelse i relation til omsætningen af de mange handleplaner, der skal forenes i de enkelte familier og med respekt for de enkelte familiers udviklingspotentiale herunder timing. I Silkeborg Kommune har Familiesektionen erfaring med at arbejde fokuseret med inddragende metoder, hvor barnet, den unge og forældrene - dvs. familien som helhed - får en position som eksperter på eget liv. Det betyder, at familierne bliver mødt med anerkendelse og et menneskesyn, hvor Silkeborg Kommune som system tror på, at forandringer i familiernes liv initieres, når familierne oplever at have værdi. Det er de enkelte familiemedlemmers motivation, som er forudsætning for forandringer. Inddrag nu som koncept og metode er anbefalet af Socialstyrelsen. Metoden giver familien, uanset om det er forældrene eller barnet, en position, hvor de bliver inddraget og er aktive i egen sag. I Silkeborg Kommune har Familiesektionen haft god erfaring med at bruge metoderne herfra, dels i relation til børnenes handleplan efter 140 i lov om social service og dels som 18

69 overliggeren, når der er arbejdet med flere handleplaner, som er reguleret i forskellige lovgivninger i relation til et barn eller flerbørnsfamilier. Familiesektionen i Silkeborg Kommune har pt. erfaring med at gøre det i samarbejdet med blandt andet sundhedsplejen, daginstitutionerne og skolerne. Forsøget i projektet består nu i at forankre metoden, så den bliver anvendt i tværfagligt samarbejde, hvor der er mange handleplaner, udredninger, aktiviteter og mål. Metoden viser sig at være konstruktiv, fordi familierne og det private netværk bliver inddraget på aktiv vis, men også fordi der bliver skabt synlighed og forståelse de mange tværfaglige aktører imellem konsensus om hvilke mål, der arbejdes med. Alle bidrager i processen og hører de samme fortællinger. Alle deltagere i de inddragende netværksmøder oplever en forpligtethed på anden vis. Alle hører og overværer indgåelsen og prioriteringen af de samme aftaler, hvilket virker stærkt på alle parter og intentionerne for at indfri målene med fremdrift er til stede, eftersom metoden appellerer til handling. Familierådslagning har mange fællesnævnere med Signs of Safety. Den store forskel er, at den foregår i familieregi og dermed understøtter familien og netværket i at bidrage og modtage i forening, hvilket styrker deltagerne i familierådslagningens relationer, men også de enkeltes selvværd. Der findes dokumentation for, at virksomhedsrettede tilbud generelt set er et relativt effektivt redskab til at hjælpe ledige i arbejde (f.eks. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik evidensnotat om effekten af en virksomhedsrettet indsats, 2. juli 2012.) Den konkrete evidens for virksomhedspraktik for de ikkearbejdsmarkedsparate ledige er ikke helt så klar, bl.a. fordi der endnu er få undersøgelser. En del litteratur anbefaler imidlertid brugen af virksomhedsrettede tilbud, herunder praktik, også til gruppen af udsatte ledige (f.eks. NewInsight, En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere, 2013). Silkeborg Kommunes egen erfaring er ligeledes, at ikkearbejdsmarkedsparate/udsatte ledige ofte profiterer af virksomhedspraktik, når forløbet tilrettelægges med klare målsætninger for den ledige og aftaler med virksomhederne, løbende opfølgning og er koblet med understøttende elementer som f.eks. virksomhedsmentor eller socialfaglige indsatser, som er centrale tilbud i dette projekt. Beskriv hvordan de valgte metoder understøtter inddragelse af relevante fageksperter. Case manager afdækker i samarbejde med familien og teamet omkring familien, ved brug af Sign of Safety, om familien er udredt tilstrækkelig, og om der er hindringer, som skal ryddes af 19

70 vejen for, at der kan arbejdes konkret med de mål, der er sat op i handleplanerne. I afdækning af genstandsfeltet vil der komme viden frem om, hvorvidt der er behov for at udrede yderligere og dermed inddrage relevante fageksperter. Er der tilstrækkelig udredninger, vil case manager forinden mødet i samarbejde med familien have inviteret relevante fageksperter mhp. at de vil kunne belyse, hvad der er muligt for familien. I den anledning vil Sign of Safety som metode konkret kunne understøtte, at forskellige handlemuligheder udfoldes og med det klare formål, at familien formulerer, hvordan de ser en plan for, hvordan der skal arbejdes hen mod et mål, og hvilke handlinger, der skal understøtte dette og meget med fokus på, hvad der skal til, og hvem der bakker op om dette. Case manager vil til enhver tid i tværfaglig kontekst kunne inddrage en fagekspert i forløbet med familien, således at det er viden, der bliver inddraget i forløbet og ikke personlige sandhedsregimer, der bliver afgørende for, hvorvidt der er progression i en sag. Ved brug af familierådslagning i et forløb, vil der også til hver en tid kunne inddrages en fagekspert i forløbet igen med det formål at få konkret viden og data at arbejde ud fra, og dermed kunne koordinere og planlægge en indsats. Familierådslagning forventes at blive en metode, som familien bliver fortrolig med at håndtere, da det forventes at være en af de metoder, der vil blive bragt i spil som en sikkerhedsforanstaltning, når forældrene får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En metode som en del af familiens handlekompetence. Hvilke kompetencer der vil være til rådighed i projektet samt hvordan det sikres, at eventuelle øvrige nødvendige kompetencer tilvejebringes. De tværfaglige kompetencer vil være til rådighed fra Socialsektionen, Jobcentret, Borgerservice, Udførersektionen, Familierådgivningen, Familiecentret, Ungecentret, Handicap og Psykiatri, Sundhed og Omsorg, Skoleafdelingen (PPR) og andre af kommunens afdelinger og enheder. Dette er muligt, da projektlederen har adgang til ressourcer på tværs af afdelingerne i Silkeborg Kommune. Øvrige fagkompetencer, som vil kunne tilvejebringes udefra, vil f.eks. være den regionale sundhedskoordinator, psykologbistand, psykiater og speciallæger. Den regionale sundhedskoordinator har et konstruktivt samarbejde med Jobcentret og Socialsektionen, som det er i dag. Sundhedskoordinatoren vil blive købt ind i relation til visitering af familier til projektet. Ligesom sundhedskoordinatoren vil kunne deltage i Sign of Safety mø- 20

71 derne, familierådslagning eller i det daglige samarbejde mellem familien og case manager. Sundhedskoordinatoren har en viden, som er anvendelig i relation til forældrene, hvor der kan være barrierer for at indtræde på arbejdsmarkedet grundet fysisk, psykisk sygdom, misbrugsproblemer mv. I adskillige situationer har Silkeborg kommune en forventning om, at det vil være til gavn for familierne at samarbejdet med sundhedskoordinatoren prioriteres højt. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder 1) Inddragelsen af civilsamfund, netværk og virksomheder Beskriv hvordan projektet vil inddrage fx idrætsorganisationer, sociale foreninger mv. Civilsamfundet vil blandt andet blive inddraget via de kontakter og sociale aktiviteter samt netværk, som nærmiljøprojekterne har skabt. Eksempelvis vil der kunne blive taget kontakt til sociale grupper som f.eks. pigegruppe i en afgrænset aldersgruppe, hvis der er en udsat familie, hvor datteren har brug for at være en del af en gruppe, hvor de kan mødes om et fælles genstandsfelt som f.eks. overvægt, det at være skilsmissebarn mv. eksempelvis med support af frivillige foreninger. Dette vil også kunne give en sidegevinst ved at der udvikles venskaber for de unge, som så vil lære spillereglerne i relation til det at være en del af et venskab. Projektet har fået tilkendegivelse fra DGI om at medvirke til at understøtte udsatte familiers tilknytning og deltagelse i foreningslivet. DGI er villige til, i relation til de geografiske områder, at bidrage med et understøttende foreningsinitiativ, hvor der ydes en særlig indsats for projekts målgruppe. Konkret nævner DGI, at de er villige til f.eks. at etablere et samarbejde med daginstitutioner, SFO og skolen mhp at gøre det muligt, at udsatte børn knyttes til foreningsaktiviteter også med forankring for øje. DGI har et projekt i sin vorden, hvor de supplerer nærværende projekts formål og forankring. DGI har givet forhåndstilsagn til at udvikle et samarbejde med familierne, som følge af implementering af nærværende projekt. Frivillighedscentret i Silkeborg har ligeledes tilkendegivet, at de bakker op om et samarbejde i udkantsområder, hvor der er udviklingspotentiale. Dette vil ligeledes være en givende for lokalområdet, at de frivillige organisationer bidrager, da et resultat heraf vil være medvirkende til, at de deltagende familier oplever og ser værdien i at indgå i forpligtende samarbejder. Dette vil kunne fremme aktivt medborgerskab på sigt. Beskriv hvordan projekterne via et samarbejde/partnerskab med virksomheder aktivt kan medvirke til etablere fritidsjob til børnene i familierne. 21

72 Silkeborg Kommune har gennem Jobcenter Silkeborg et tæt, dagligt samarbejde med en lang række virksomheder, bl.a. i form af virksomhedscentre og partnerskabsvirksomheder. På det strategiske niveau er Silkeborg Kommune som organisation en del af ErhvervSilkeborg, der er medlemsforening for en stor del af virksomhederne i kommunen. Gennem ErhvervSilkeborg og daglige samarbejdsvirksomheder vil Silkeborg Kommune sikre etablering af fritidsjob til børnene. Fritidsjobsene skabes i de områder af kommunen, hvorfra der rekrutteres familier til projektet. Arbejde med én familieplan 1) Familieplanen Beskriv hvordan projektet vil sikre en fælles tværgående udredning og samlet famileplan. Herunder anvendelse af familieplanen som værktøj i den helhedsorienterede indsats. Det er case managerens opgave og ansvar at udarbejde en fælles familieplan i samarbejde med familien og det tværfaglige team. Familieplanen skal ligge til grund for iværksættelsen af den helhedsorienterede indsats og give familien samt case manager overblik over de mange aktiviteter, som familien skal deltage i på tværs af beskæftigelse-, uddannelses-, familie-, social og sundhedsområdet. Familieplanen er overliggeren på samtlige familiemedlemmers handleplaner herunder udredninger, som fremgår af de sektorspecifikke lovgivninger. Case manager skal sikre, at alle de aftaler og aktiviteter, der er i familieplanen, alle er udmøntet i de lovgivningsmæssige sektorspecifikke planer; som jobplaner, handleplaner, behandlingsplaner, uddannelsesplaner men også i relation til handleplaner, som er udfærdiget i forhold til børnene eksempelvis i daginstitutioner, elevplaner fra skolen, sundhedsplejen mv. Det er case managers opgave at sikre, at aktiviteterne i familieplanen effektueres som aftalt internt i kommunen som i familien. Det er ligeledes case managers ansvar at alle involverede fagpersoner og faggrupper er informeret om, hvilken case manager, der er tilknyttet den enkelte familie, og at de har kendskab til familieplanen via de lokale journalsystemer. Case manager skal sikre en systematisk gennemgang i familieplanen af samtlige aktiviteter i familien. Hver enkelt aktivitet i familieplanen skal indeholde en beskrivelse af tilbuddet, startog slutdato, antal timer pr uge mv. Case manager skal følge op på målene i familiens udvikling, herunder kadencen. Denne opgave kan case manager selv varetage eller sikre sig, at evt. myndighedsrådgiveren forestår opgaven eller at det sker i samarbejde. 22

73 Samfundsøkonomiske gevinster 1) Opgørelse af samfundsøkonomiske gevinster Beskriv hvordan projektet løbende vil sikre opfølgning på de økonomiske gevinster der skabes for de enkelte familie og for indsatsen som helhed ved brug af de udviklede økonomiværktøj. Projektet skal gøre brug af den allerede udviklede investeringsmodel (se projektbeskrivelsen). I ansøgningen skal beskrives, hvordan projektet vil anvende modellen og hvem der har ansvaret for, at der bliver gjort brug af modellen? Silkeborg Kommune ser meget positivt på, at der er udviklet redskaber til at dokumentere de økonomiske gevinster ved en mere tværgående og sammenhængende indsats. Dette vil bidrage til at skabe læring om effekter både i Silkeborg og på landsplan, som kan bruges i den videre udvikling af en helhedsorienteret indsats. Opgaven med løbende opfølgning af økonomiske gevinster gennem økonomiværktøj og investeringsmodel forankres hos projektlederen, der får administrativ og økonomifaglig opbakning gennem økonomimedarbejdere i hhv. Børne- og Familieafdelingen og Job- og Borgerserviceafdelingen. Projektlederen får ansvar for at tage imod den processtøtte, der tilbydes af puljehaver i forbindelse med de udviklede værktøjer til at følge økonomien. Monitorering og videndeling (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) 1) Beskrivelse af den interne monitorering af projektet Giv en beskrivelse af monitoreringen i projektet, herunder hvem der påtænkes at være ansvarlig for den løbende registrering og monitorering Silkeborg Kommune vil meget gerne indgå i færdigudviklingen af registreringsværktøjer for at understøtte, at værktøjerne er målrettede og praktisk håndterbare. Projektlederen er overordnet ansvarlig for registrering og monitorering af familiernes progression og ift. økonomi og for at sikre, at Silkeborg Kommune lever op til puljehavers forventninger og bruger de redskaber, der stilles til rådighed for forsøgskommunerne. Case managerne sikrer, at der sker de nødvendige registreringer for den enkelte familie/de enkelte familiemedlemmer. Projektleder og case managere får back-up fra administrative og økonomiske medarbejdere i Børne- og Familieafdelingen og Job- og Borgerserviceafdelingen. 23

74 2) Erfaringsopsamling og videndeling Beskriv hvordan projektet vil arbejde med videndeling og formidling af projektets resultater. Silkeborg Kommune vil meget gerne bidrage aktivt til videnopsamling, videndeling og formidling omkring projektet og forventer at kunne profitere af det tværgående samarbejde, der bliver etableret med de andre forsøgskommuner. Silkeborg vil - med projektlederen, som ansvarlig - sikre en systematisk og dokumenteret erfaringsopsamling og formidling af projektresultater. I den forbindelse bliver der samlet op på erfaringer, resultater og hvad der virker ift. bl.a.: Motivation, inddragelse og ansvarliggørelse af familierne Anvendte faglige metoder og tilbud Tværgående organiserings- og samarbejdsformer Samarbejde med virksomheder Samarbejde med civilsamfund Familiernes økonomi og samfundsøkonomi Erfaringer og resultater formidles løbende til aktører i både Silkeborg Kommune og andre kommuner. Internt vil projektet få eget website på kommunens intranet og projektledere og case managere sikrer, at erfaringer og resultater formidles videre til moderafdelingerne og daglige samarbejdsparter, så erfaringerne forplanter sig ud i kommunens organisation og hos samarbejdsparter. Det kan f.eks. ske på teammøder, temadage, samarbejdsmøder mv. For at fastholde den politiske forankring modtager de politiske fagudvalg modtager en orientering en gang hvert halve år. Eksternt sikrer projektlederen, at Silkeborg Kommune stiller sig aktivt og bidragende til rådighed for den videndeling (interview, skriftligt materiale, konference mv.), som puljehaver stiller forventning om, at projektkommunerne deltager i. Herudover vil kommunen af egen drift formidle projektet løbende. For at nå så bredt ud til alle relevante målgrupper og interessenter som muligt, herunder borgere, andre kommuner, forsknings- og vidensinstitutioner osv., bliver der formidlet gennem flere forskellige kommunikationskanaler: Konferencer, temadage, fagblade, pjecer, hjemmeside, facebook og evt. andre sociale medier. Evaluering af projektet 24

75 1) Beskrivelse af projekternes selvevaluering Giv en beskrivelse af hvordan projektet vil gennemføre en afsluttende selvevaluering af projektet. Projektleder sikrer i samarbejde med evalueringskonsulenter for Børne- og Familieafdelingen og Jobog Borgerserviceafdelingen design og gennemførelse af en selvevaluering. Evalueringen skal afsøge erfaringer og resultater med emner som bl.a.: Motivation, inddragelse og ansvarliggørelse af familierne Anvendte faglige metoder og tilbud Tværgående organiserings- og samarbejdsformer Samarbejde med virksomheder Samarbejde med civilsamfund Projektets betydning for familiernes økonomi og samfunds/kommuneøkonomi Projektets betydning for udviklingen i lokalområder i kommunens geografi Evalueringen skal have både et generativt og summativt sigte. Dvs. at den skal kunne svare på: Hvad kommunen, som organisation har lært, om bl.a. tværfaglige indsatser og metoder, samarbejde på tværs af afdelinger, samarbejde med virksomheder og civilsamfund mv. og hvordan disse erfaringer kan bruges som rampe for videreudvikling af samarbejdet om helhedsorienterede indsatser Hvilke resultater der konkret er skabt for familierne, lokalområder og samfundsøkonomien. Evalueringen skal desuden have et stærkt inddragende fokus, hvor både familier, fagpersoner og samarbejdsparter involveres. Dette for at sikre erfaringer og synspunkter fra flere perspektiver og skabe mulighed for fælles læring, der kan bruges fremadrettet. Hver gang en familie afsluttes i projektet (pga. arbejde, uddannelse eller frafald) skal familien samt case manager og andre relevante fagpersoner interviewes om, hvad den helhedsorienterede indsats har betydet. Midtvejs i projektet og ved projektafslutning samles erfaringerne i en generel beskrivelse af, hvad der har vist sig som virksomme mekanismer. Økonomi 1) Angiv det samlede ansøgte beløb til projektet Specificeret budget vedlægges i budgetskabelonen 8,895 mio. kr. 25

76 Silkeborg Kommune finansierer selv udgifter til: IT og kontorarbejdsplads for projektledere og case managere Administrationsudgifter ift. Forsendelser mv. Arbejdstid hos rådgivere, jobkonsulenter mv. ift. at deltage i visitation, udredning mv. Støttefunktioner for projektlederen ift. økonomi, administration/dokumentation, evaluering 26

77 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

78 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

79 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Sammenfatning... 5 Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Socialpsykiatri... 9 Kapitel 3. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Det samlede behov for og forventet forbrug af tilbud i Kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi Kapitel 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Kapitel 6. Specialundervisningsområdet Herudover omfatter Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategien: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2015 Bilag 3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 5. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag kan findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal (rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

80 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien skal være offentliggjort senest den 1. juni 2014 og Styringsaftalen senest den 15. oktober Tilsammen udgør de Rammeaftale Udviklingsstrategien tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Udviklingsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 3

81 15. oktober Socialstyrelsen Styringsaftalen September / Oktober Byråd og regionsråd Styringsaftale Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale 1. januar Socialministertemaer Januarkonference - politikere og brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS Udviklingsstrate gi Marts Kd-net August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale August DASSOS Styringsaftale 1. Juni Socialstyrelsen Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Byråd og regionsråd Udviklingsstrategi Det er DASSOS, herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Udviklingsstrategien inden fremsendelse til Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) samt Kommunekontaktråd (KKR) og Det Regionale Kontaktudvalg (RKU). Se bilag 4 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 4

82 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2015 har kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Ministertemaet i Rammeaftale 2015 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem - med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at der fortsat skal være fokus på metodeudvikling som et vigtigt værktøj til at sikre mere omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud på det sociale område. Resultaterne kommer ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder i 2014 og igen i 2015 er et særligt centralt element for at få dem forankret i kommuner og region. Et væsentligt element er således også nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Styring af udgiftsudviklingen har været centralt hos kommuner og region gemmen flere år, men der kan med fordel arbejdes videre med nye styringsformer på det specialiserede socialområde. Socialpsykiatri Mennesker med psykiatriske problemer ikke kan vente på diagnoser de skal håndteres. Derfor skal psykiatri og somatik i højere grad integreres og i fællesskab skal vi udvikle på sammenhængende indsatser på tværs af psykiatri og somatik mellem kommuner og region. Borger med sindslidelse kan med nye behandlingsformer og ændret mindset (recovery) få et godt og aktivt liv - og i den erhvervsaktive alder kan de få fodfæste på arbejdsmarkedet. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for tværgående modeller, hvor behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med 5

83 andre borgere. Samtidig skal der afprøves nye samarbejdsformer for behandlings- og socialpsykiatri, hvor ydelserne ikke udvikles og leveres af aktørerne enkeltvist - men af leverandørerne sammen. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2015 har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi. 6

84 Kapitel 1. Indledning Et mål med det nye rammeaftalekoncept 1 har været at forenkle arbejdet med rammeaftalerne og kommunernes indberetninger i forbindelse med udarbejdelsen af aftalerne. Det betyder, at proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i højere grad bliver op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Dertil kommer ministerens nye mulighed for at udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles. I Rammeaftale 2015 er det udmeldte tema Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. Temaet udmeldes hvert år pr. 1. januar. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for eventuelle problemstillinger i forhold til ventelister. Med den nye lovgivning er der således lagt op til, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i høj grad selv beslutter, hvad Udviklingsstrategien skal indeholde. Samtidig kan Udviklingsstrategien have et flerårigt sigte, hvor der i årets aktuelle Udviklingsstrategi udvælges fokus- og udviklingsområder til nærmere beskrivelse. 1 Ny lovgivning pr. 3. marts

85 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder Gennemgående aspekter i det fortsatte arbejde med de enkelte fokus- og udviklingsområder vil være at sigte mod fortsat øget helhed og sammenhæng i indsatserne samt at øget synlighed skal ses som udfordring og mulighed Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Som led i de nye regler om rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, som trådte i kraft den 16. marts 2011, har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de temaer, der ifølge reglerne er obligatoriske, og de temaer, som aftaleparterne selv beslutter at behandle. Det særlige tema i Rammeaftale 2015 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Med 2020 målene har regeringen understreget vigtigheden af at fokusere på udsatte børn og unges skolegang/uddannelse. Målet er, at mindst 50 % af de udsatte børn og unge som 25 årige har en ungdomsuddannelse. Anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Med udmeldingen af anbragte børn og unges undervisning/uddannelse som ministertema for Rammeaftale 2015 ønsker ministeren, at kommuner og regioner drøfter, hvordan den tværgående koordinering kan ske mest hensigtsmæssigt, så anbragte børn og unge får en sammenhængende og koordineret indsats. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Endvidere opfordrer ministeren til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. De midtjyske kommuners arbejde med anbragte børn og unges undervisning / uddannelse igangsættes allerede i Arbejdet tager afsæt i resultaterne af de midtjyske kommuners arbejde med ministertemaet for 2013, hvor en arbejdsgruppe netop anbefalede at sætte fokus på udsatte børn og unges skolegang. 8

86 2.2. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at der fortsat skal være fokus på metodeudvikling som et vigtigt værktøj til at sikre mere omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud på det sociale område. Formålet med den fælles metode- og tilbudsudvikling er at skabe en platform for, at kommunerne kan løse deres opgaver på nye og smartere måder. De nye metoder skal have et dobbelt fokus; dels skal de sikre den bedst mulige ressourceanvendelse, og dels skal de styrke indsatsen og sikre god kvalitet i den sociale praksis. Dette kan f.eks. ske ved at sammenlægge eller omlægge tilbud, øget vægt på inklusion, udvikle nye anderledes tilbud samt revisitere med (forstærket) fokus på effekten af indsatsen og serviceniveauet. Resultaterne kommer ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder i 2014 og igen i 2015 er et særligt centralt element for at få dem forankret i kommuner og region. Det er bl.a. gennem deltagelse i denne proces med udbredelse og implementering af metoder, der dokumenterbart virker, og hvor der i de kommunale og regionale forvaltninger arbejdes konkret med metodeudvikling på udvalgte emner, at omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud opstår, og gevinsten kan høstes. Et væsentligt element i metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud er således også nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Styring af udgiftsudviklingen har været centralt hos kommuner og region gemmen flere år, men der kan med fordel arbejdes videre med nye styringsformer på det specialiserede socialområde Socialpsykiatri Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser en rolle som forventes at blive større i fremtiden. I de seneste år er opmærksomheden på indsatsen for borgere med psykiske lidelser øget. Ligeledes er viden og bevidstheden om, at det er muligt at komme sig, selv efter en alvorlig psykisk lidelse, vokset. Udviklingen inden for psykiatriområdet har imidlertid betydet, at kommunerne er blevet udfordret i deres indsatser for borgere med psykiske lidelser. Den faglige udvikling er gået i retning af øget ambulant behandling, øget specialisering, kortere indlæggelser, pakkeforløb og færre sengepladser i den regionale psykiatri. Det betyder, at borgerne i højere grad end tidligere modtager samtidige indsatser fra region, almen praksis og kommune. Samtidig er fokus, indsats, mål og lovgivning meget forskelligt i henholdsvis social- og behandlingspsykiatrien. Dette til trods har de to sektorer fælles berøringsflader. Der er en gruppe af mennesker med sindslidelser, der har behov for både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Vigtigheden af en koordineret og sammenhængende indsats, herunder et styrket samarbejde og informationsflow mellem de to områder, er derfor tydelig. 9

87 Fra centralt hold prioriteres psykiatriområdet højt i de kommende år og således også i den midtjyske region, hvor aftaleparterne i Udviklingsstrategi 2015 har valgt socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Mennesker med psykiatriske problemer ikke kan vente på diagnoser de skal håndteres. Derfor skal psykiatri og somatik i højere grad integreres og i fællesskab skal vi udvikle på sammenhængende indsatser på tværs af psykiatri og somatik mellem kommuner og region. Borger med sindslidelse kan med nye behandlingsformer og ændret mindset (recovery) få et godt og aktivt liv - og i den erhvervsaktive alder kan de få fodfæste på arbejdsmarkedet. De nye reformer på beskæftigelsesområdet giver et godt afsæt hertil. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for tværgående modeller, hvor behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere. Samtidig skal der afprøves nye samarbejdsformer for behandlings- og socialpsykiatri, hvor ydelserne ikke udvikles og leveres af aktørerne enkeltvist - men af leverandørerne sammen. I lighed med på det somatiske område er den endvidere en ambition, at arbejdet med socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde på sigt kan resultere i, at der opstille fælles målsætninger på det socialpsykiatriske område. Kapitel 3. Hvad er omfattet af rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen på det sociale område er placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, sikre at der er relevante tilbud til borgerne samt finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandører. Regionen har leverandøransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandøransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandøransvaret indebærer en forpligtelse til at stille tilbuddene til rådighed efter aftale med kommunerne og drive dem fagligt og økonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og føre tilsyn. For at kunne leve op til leverandøransvaret er det en væsentlig forudsætning for regionen og de kommunale leverandører, at der løbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Udover tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en række sociale tilbud. Kommunerne opfordrer i fællesskab til, at takstberegningsprincipperne er gældende for alle tilbud, jf. Styringsaftalen. 10

88 Parterne har aftalt, at specialiserede sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren, er en del af Rammeaftalen. Alle regionale tilbud vil være omfattet af rammeaftalen. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad angiver de rammer, som området kommer til at udvikle sig inden for. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: Tabel 3.1. Lovhjemmel for tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 Særlige dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 Særlige klubtilbud til større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 66, stk. 1, 2 og 5 Anbringelsessteder for børn og unge - plejefamilier, kommunale plejefamilier og opholdssteder Serviceloven 67, stk. 1 Døgntilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer Serviceloven 67, stk. 2 Døgntilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 67, stk. 3 Sikrede institutioner for børn og unge Serviceloven 83 * Personlig hjælp, pleje og støtte Serviceloven 84 * Afløsning/aflastning af ægtefæller eller andre nære pårørende Serviceloven 85 * Hjælp, pleje, støtte Serviceloven 86 * Genoptræning og vedligeholdelsestræning Serviceloven 87 * Som med døgnvarighed Serviceloven 97 * Ledsagelse (voksne under 67 år) Serviceloven 98 * Særlig kontaktperson til døvblinde (voksne under 67 år) Serviceloven 101 Behandling af stofmisbrug (social behandling) Serviceloven 102 * Hjælp, pleje, støtte af behandlingsmæssig karakter Serviceloven 103 Beskyttet beskæftigelse Serviceloven 104 Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 107 Midlertidig boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 108 Længerevarende boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 109 Kvindekrisecentre mv. Serviceloven 110 Forsorgshjem mv. Serviceloven 112 (jf. 5, stk. 2) Hjælpemidler i nogle tilfælde til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Almenboligloven 185 b Almene ældreboliger specielt indrettet til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Folkeskoleloven 20, stk. 3 Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud (børn og unge) Specialundervisningsloven 1, Lands- og landsdelsdækkende tilbud (voksne) stk. 2 Specialundervisningsloven 1, stk. 3 Tilbud til personer med tale-, høre- og synshandicap (kommunikation). Note: Tilbud efter Serviceloven 83-87, samt 102 indgår, hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til tilbud omfattet af rammeaftalen efter Almenboligloven 185 b. 11

89 Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud i en anden region. Kommunerne og LOS (Landsforeningen af opholdssteder) har løbende konstruktive drøftelser om rammeaftalens afsmittende effekt for de private leverandører. 3.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 I Region Midtjylland er Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er DASSOS, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. Målet har været en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og dels skaber et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. DASSOS har godkendt det endelige udkast til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 den 19. februar Dialogforum Midtjylland har efterfølgende drøftet udkast til Udviklingsstrategi, inden aftalen blev behandlet i KKR den 14. marts. Samtidig er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet. 3.2 Fælles mål og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en fælles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen på det sociale område. Den socialpolitiske linie tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Sikre borgere med særlig behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. 3.3 Bruger- og pårørendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene, herunder om ændrede behov og ønsker. 12

90 Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på flere niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes: Beslutningen om, hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering, træffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremgå, hvilke rammer der er for bruger- og pårørendeindflydelse, herunder om der er etableret bruger- og pårørenderåd. Dels med politiske og administrative beslutningstagere i den enkelte kommune: Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det sociale område har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner løbende det kommunale handicapråd i processen omkring udarbejdelsen af den årlige rammeaftale. Dels med politiske og administrative beslutningstagere på regionalt niveau: Formand og næstformand fra de lokale brugerorganisationer deltog den 19. februar 2014 i Politikerkonferencen. Under overskriften Heldhed og sammenhæng drøftede de sammen med lokale kommunalpolitikere bl.a. fokus- og udviklingsområder i de kommende års rammeaftaler. I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KKR Midtjylland er der etableret et regionalt dialogforum (Dialogforum Midtjylland). Dette forum drøfter generelle spørgsmål og kan afholde åbne konferencer eller lignende, der behandler temaer for udvikling af det sociale område. Dialogforum Midtjylland behandler udkast til den årlige rammeaftale. 3.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til Sekretariat for rammeaftalen og Socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder konkret, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med Styringsaftale 2016 og at eventulle udviklingstemaer først kan indgå i Udviklingsstrategi Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Fastsættelse af tilsyns- og 13

91 godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er dog ikke en del af styringsaftalen som led i rammeaftalen. Kommuner, Region og Socialtilsyn Midt vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 14

92 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I henhold til lovgivningen vedr. Udviklingsstrategien skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsråd have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. Udviklingsstrategien skal derfor indeholde et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud. I Region Midtjylland er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for eventuelle problemstillinger i forhold til ventelister. Der skelnes efterfølgende mellem kommunens samlede behov for pladser og deres behov for pladser uden for kommunens eget regi. 4.1 Det samlede behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud på social- og specialundervisningsområdet, der er omfattet af Rammeaftale 2015, jf. nedenstående tabel 4.1. For målgruppen voksne med sindslidelser forventer et flertal af kommuner et uændret behov for dag- og døgnpladser i Flere kommuner forventer imidlertid et stigende behov for døgntilbud til målgruppen sammenlignet med de sidste to års indberetninger. Således angiver 6 kommuner en forventning om et stigende behov mod tidligere 3-4 kommuner. For målgruppen voksne med autisme forventer 11 kommuner en stigning i behovet for døgntilbud, mens 8 kommuner forventer et uændret behov. Dermed er de sidste to års forventning om uændret behov hos flertallet af kommuner ændret en tendens, der både opleves blandt små og store kommuner. Også behovet for dagtilbud er stigende i flere kommuner i forhold til de sidste to års forventninger 8 kommuner forventer i 2015 et stigende behov, mens 9 kommuner forventer uændret behov. For udviklingshæmmede samt udviklingshæmmede med dom er billedet identisk med de sidste to års tendenser et stort flertal af kommuner forventer et uændret behov. Godt og vel 2/3 af kommunerne forventer et uændret behov for dag- og døgnpladser til voksne senhjerneskadede, mens 3-4 kommuner forventer et stigende behov. I forhold til målgrupperne personer med stofmisbrug, hjemløse og voldsramte kvinder forventer et flertal af kommuner et uændret behov for dag- og døgnpladser. Flere kommuner angiver imidlertid en stigende behov for døgnpladser til hjemløse i forhold til de sidste to års indberetninger i alt 6 kommuner. På tale-, høre- og synsområdet forventes et uændret forbrug på både voksenområdet samt børn- og ungeområdet. 15

93 For målgruppen børn og unge med autisme og ADHD forventer et flertal af kommunerne et uændret behov for dag- og døgntilbud. Ligeledes forventer kommunerne i vid udstrækning et uændret forbrug af pladser til udviklingshæmmede børn og unge samt udviklingshæmmede med dom. 4.2 Kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi. De senere års tendens i kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi fortsætter i Således forventer kommunerne et uændret eller en faldende efterspørgsel efter pladser uden for kommunens eget regi. Flere kommuner angiver samtidig, at de arbejder mod en øget grad af selvforsyning, hvorfor det må forventes, at tendensen vil fortsætte i årene fremover. I forhold til målgruppen voksne med sindslidelser forventer et flertal af kommuner (12 kommuner) i 2015 et uændret behov for pladser uden for kommunens eget regi for såvel dag- og døgntilbud, mens de resterende kommuner forventer et faldende behov. Dermed er tendensen identisk med Ligeledes er kommunernes forventninger for målgruppen voksne med psykisk handicap (autisme og ADHD) i 2015 identisk med 2014 flertallet af kommunerne forventer et uændret behov for dag- og døgnpladser uden for kommunens eget regi, mens 5 7 kommuner forventer et faldende behov. For målgruppen voksne udviklingshæmmede forventer ca. halvdelen af kommuner uændret behov for dag- og døgnpladser uden for kommunens eget regi resten forventer et faldende behov. Andelen af kommuner, der forventer et faldende behov for pladser, er dermed stigende i forhold til For udviklingshæmmede med dom forventer 2/3 af kommuner et uændret behov. 3 kommuner forventer et stigende behov for døgnpladser uden for kommunens eget regi, hvilket er en stigning i forhold til forventningerne i For målgruppen voksne med senhjerneskade forventer et flertal af kommunerne et uændret behov for pladser uden for kommunens eget regi, mens den resterende 1/3 af kommunerne forventer et faldende behov. På børn- og ungeområdet forventes tendensen fra 2014 at fortsætte - et flertal af kommuner forventer generelt et uændret behov uden for kommunens eget regi, mens den resterende del forventer et faldende behov for pladser. For målgrupperne børn og unge med autisme og ADHD forventer 2/3 af kommunerne et uændret behov for dagog døgntilbud, mens den resterende del forventer et faldende behov. I nedenstående tabel er oplistet en mere deltaljeret gennemgang af de kommunale indberetninger til Rammeaftale

94 Tabel 4.1. Kommunernes samlede indberetninger til Rammeaftale 2015 Dagtilbud Døgntilbud Forventet behov for pladser uden (Det samlede (Det samlede for kommunens eget regi forventet behov) forventet behov) Dagtilbud Døgntilbud Målgrupper Kommunerne har samlet set markeret følgende i de kommunale redegørelser: Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende 1. Voksne med sindslidelser Voksne med psykisk handicap: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Voksne med fysisk handicap: Senhjerneskade Andre Personer med stofmisbrug Hjemløse og personer med særlige sociale problemer Voldsramte kvinder a. Voksne med behov for tilbud på: taleområdet høreområdet synsområdet hjælpemiddelområdet b. Børn med behov for tilbud på: taleområdet høreområdet synsområdet hjælpemiddelområdet Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Note: Alle felter er ikke afkrydset af alle kommuner. Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 17

95 Kapitel 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede socialog undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2015 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag Lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret Sikrede afdelinger Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. 18

96 Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdsparter. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens: Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Forudsat belægningsprocent I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. 19

97 Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. 20

98 Kapitel 6. Specialundervisningsområdet Kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Idet Region Midtjylland hverken driver lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 3 eller lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for voksne i henhold til Specialundervisningslovens 1, stk. 2, er det blot Region Midtjyllands undervisningstilbud for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder efter Specialundervisningslovens 1, stk. 3, der er omfattet. I Region Midtjylland er målgruppen for rammeaftalen på specialundervisningsområdet således personer med kommunikationshandicap. Denne målgruppe er delt op i et taleområde og et høreområde, hvilke hver især er nærmere beskrevet nedenfor. Tilbuddene på specialundervisningsområdet Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade samt stamme-, læse- og stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus samt disses pårørende og personale. For personer med kommunikationshandicap tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at der kræves et højtspecialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelserne på området er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På taleområdet er undersøgelse og udredning desuden en del af kerneydelserne 21

99 Specialundervisningsområdet i 2015 De 19 kommuner i Region Midtjylland har i de kommunale redegørelser i januar 2014 angivet forventet pladsbehov på de regionale specialundervisningstilbud og det forventede brug af rådgivning og vejledning fra de regionale specialundervisningstilbud. Af de kommunale redegørelser fremgår primært, at der i 2015 i lighed med tidligere år - vil være et uændret forbrug på specialundervisningsområdet i forhold til det eksisterende niveau. Enkelte kommuner angiver dog, at de forventer et fald i kommunernes forbrug af pladser uden for eget regi. Dette er gældende for såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet, jf. tabel

100 Rammeaftalen giver et samlet overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde og skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i tilbudene til borgerne. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

101 Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategi Bilag 1 Målgruppebeskrivelse

102 Målgruppebeskrivelse På de følgende sider gives en kort beskrivelse af de enkelte målgrupper i tilbudsviften Som et afsluttende afsnit er mulighederne for specialrådgivning beskrevet. Herudover beskrives organiseringen af samrådsfunktionen for domfældte udviklingshæmmede. Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Sikrede institutioner for børn og unge Voksne med sindslidelse Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagtilbud beskyttet beskæftigelse Personer med kommunikationshandicap Hjælpemidler Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsområdet Specialrådgivning Samråd for domfældte udviklingshæmmede Oversigten over tilbuddene og informationerne om hvert enkelt tilbud skal ses i sammenhæng med den landsdækkende Tilbudsportal, der drives af staten. Tilbudsportalen ( indeholder en beskrivelse af hvert enkelt tilbud på det sociale område. Via Tilbudsportalen er det muligt at søge relevant materiale om de enkelte tilbud og i kombination med tilbuddenes hjemmesider kan der læses mere om det faglige indhold og kompetencerne i tilbuddet. 1. Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Målgruppe Målgruppen er børn og unge med handicap - eksempelvis multihandicap. Brugerne har behov for behandling og udviklingsmæssig støtte af deres funktionsnedsættelse. Målgruppen rummer også brugere med psykiatriske lidelser såsom spiseforstyrrelser, skizofreni og ADHD (tidligere kaldet DAMP). Behandlingen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats og dermed et samarbejde med det øvrige psykiatriske system. Tilbudsvifte Tilbuddene i regionen til børn og unge med handicap supplerer hinanden. De indebærer en specialpædagogisk indsats og omfatter dag- og døgntilbud herunder også døgntilbud i form af aflastning. I nogle tilbud indeholder behandlingen også en væsentlig psykiatrisk indsats. Tilbuddene drives i medfør af Serviceloven 32, 36 og 67, stk Sikrede institutioner for børn og unge Målgruppe De sikrede institutioner er målrettet børn og unge, som opfylder betingelserne i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse for placering i sikrede

103 institutioner. Det vil blandt andet sige ophold på grund af farlighed, længerevarende behandlingsforløb, ophold der træder i stedet for varetægtsfængsling, og afsoning når visse betingelser er opfyldt. Tilbudsvifte I Danmark findes i alt otte sikrede institutioner. To af de otte sikrede institutioner er placeret i regionen. Koglen beliggende i Herning Kommune og Grenen beliggende i Norddjurs Kommune. I tilknytning til de sikrede afdelinger på Grenen og Koglen er der etableret åbne afdelinger. Disse er fortrinsvis til unge idømt ungdomssanktion, men også til andre kriminelle og kriminalitetstruede unge. De åbne afdelinger skaber mulighed for, at den unge kan modtage en sammenhængende pædagogisk indsats i forbindelse med udslusning - fra ophold på en sikret afdeling til et ophold på en åben afdeling. De sikrede pladser anvendes af alle kommuner i Danmark, og der foregår for nuværende en koordinering af de sikrede afdelinger vedrørende unge, som placeres i varetægtssurrogat, jf. kapitel 5. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 67, stk. 3. Udgifterne til de sikrede institutioner finansieres forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge gennem fuld takstbetaling af den anbringende kommune. Ophold for domsanbragte - altså ophold, der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion, finansieres fra 1. juli 2010 således, at der betales en takst på 1,27 mio.kr årligt (2011 PL) pr. plads, mens differencen mellem denne takst og den faktiske takst for den aktuelle plads finansieres objektivt på baggrund af antallet af årige i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Ligeledes finansieres tomme pladser også gennem den objektive finansiering. 3. Voksne med sindslidelse Målgruppe Den overordnede målgruppe for de socialpsykiatriske tilbud, er voksne personer med svære sindslidelser, adfærdsforstyrrelser og reducerede sociale færdigheder af en sådan karakter, at personerne ikke er i stand til at leve en tilfredsstillende og selvhjulpen tilværelse i kortere eller længere perioder af deres liv. Målgruppen omfatter voksne personer med skizofreni og andre psykoser, alvorlige affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser, svære spiseforstyrrelser, alvorlige angst- og tvangstilfælde og organiske lidelser primært demenssygdomme samt psykisk udviklingshæmmede med sindslidelser. Ofte vil der også være tale om misbrugsproblemer. Målgruppen har divergerende behov for socialpsykiatrisk støtte og behandling, både i forhold til vedvarende, stabile og sammenhængende tilbud og i forhold til fleksibilitet over tid. Tilbudsvifte

104 Indsatsen byder i dag på en bred palet af forskellige former for støtte. Tilbudsviften rummer både dag- og døgntilbud af forholdsvis almen karakter samt mere omfattende og specialiserede tilbud, forsorgstilbud og person- og bostøtte. Samtidig arbejdes der med mangeartede løsningsmodeller, der på tværs af sektorer tager afsæt i den enkelte persons behov og situation. Tilbudsviften i socialpsykiatrien er yderligere karakteriseret ved, at der ofte er behov for et kontinuerligt og tæt samarbejde mellem de forskellige tilbud og sektorer i den sociale indsats. Botilbud Botilbuddene varetager forskellige opgaver. Nogle tilbud er rettet mod en særlig gruppe brugere eller har et særligt indhold i tilbuddet, andre tilbud er mere almene med en meget bred målgruppe. Tilbuddene kan være af midlertidig eller længerevarende karakter. Derudover arbejdes også med mere fleksible døgntilbud, for brugere der bor i eget hjem. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 107, stk. 2 eller 108. Tilbuddene drives også i medfør af almenboligloven 185b i kombination med serviceloven 83 85, 87 og 102 baseret på rammeaftalte takster. Dagtilbud Nogle dagtilbud er karakteriseret ved at tilbyde individuelle træningsforløb af afgrænset varighed. Der arbejdes typisk med udgangspunkt i problemer knyttet til sygdom, kommunikation, fritidsaktiviteter, arbejdsprøvning og praktisk social færdighedstræning. Disse tilbud drives i medfør af serviceloven 85 og 86. Andre dagtilbud er karakteriseret ved at fungere som frirum i form af væresteder for personer med en sindslidelse. Disse tilbud drives som aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104. Yderligere er der etableret forskellige arbejdsmarkedsrettede dagtilbud, hvor brugeren er i beskyttet beskæftigelse inden for såvel produktion som service, hvilke drives efter servicelovens 103. Bostøtte, personstøtte og støttekontaktperson Bostøtte-, personstøtte- og støttekontaktpersonordningen er kendetegnet ved at være målrettet den enkelte persons liv og situation. Indsatsen er fleksibel og tilrettelægges og sammensættes med afsæt i den enkeltes ønsker og behov. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 85, 97 og 98. Forsorgspladser Med henblik på at yde en integreret indsats i forhold til de personer med sindslidelser som er blandt de absolut sværest stillede, er der etableret en række specielle forsorgstilbud. Brugerne her er typisk marginaliserede med dobbeltdiagnose og hjemløshedsproblemer, som ikke kan profitere af de almene socialpsykiatriske tilbud. Disse tilbud drives i medfør af serviceloven 110 eventuelt i kombination med 102.

105 4. Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Målgruppe Målgruppen voksne fysisk handicappede dækker over følgende: 1. Personer med svære hjerneskader, neurologiske lidelser eller med komplekse følger af moderate hjerneskader, som efter endt sygehusbehandling har behov for en intensiv, omfattende og specialiseret rehabiliteringsstøtte i midlertidige eller varige dag- og døgntilbud. Der er ofte tale om følger på både det fysiske område (f.eks. lammelser, bevægelsesmæssige følger), det psykiske område (kognitive, adfærdsmæssige følger) og det sociale område (ændret social kompetence, følger for hverdagslivet). 2. Personer med fysiske handicaps eller hjerneskade med bopæl i eget hjem eller i socialt tilbud, som har behov for et kortere, intensivt dag- eller døgntilbud med genoptræning af færdigheder og afklaring af specielle problemstillinger. 3. Unge voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, som medfører store vanskeligheder med at strukturere en dagligdag, passe skolegang, uddannelse eller arbejde og fastholde sociale relationer. Samtidig har brugerne ofte en psykiatrisk overbygning og øget risiko for at komme ud i misbrug eller kriminalitet. Tilbudsvifte Tilbuddene på området er geografisk spredt i regionen. Der findes en bred vifte af tilbud til målgruppen: Midlertidige boformer Tilbud til personer med moderat til svær hjerneskade/neurologisk lidelse med henblik på at udrede, afklare og udvikle egne ressourcer, samt en vurdering af behovet for den fremtidige indsats. Denne kan være i forhold til udvikling af færdigheder, genskabe en tilværelse så nær det tidligere som muligt eller en vurdering af mulighederne for bolig, beskæftigelse, fritidsliv og netværk. Tilbuddets varighed er meget varierende, men kan strække sig op til tre år. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 107, stk. 2 eventuelt i kombinations med 102. Længerevarende botilbud Tilbud til personer med svære problemstillinger; kognitive, fysiske, sociale og adfærdsmæssige. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 108 eller almenboligloven 185b i kombination med serviceloven og 87. Støtte i egen bolig Der gives støtte i egen bolig i forskelligt omfang. Boligen kan være i en organisatorisk sammenhæng med andre boliger, og vil da typisk omfatte mennesker med behov for vidtfavnende støtte til personlig udvikling, praktiske og sociale færdigheder samt et vedvarende behov for omfattende pleje og omsorg. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 83 85, 87 og 102 eventuelt i kombination med almenboligloven 185b.

106 Støtten kan også gives i mindre omfang i en mere selvstændigt beliggende bolig. Støtten indebærer tillige deltagelse i blandt andet beskæftigelse, fritidsaktiviteter og undervisning, samt arbejde med at opbygge og bevare sociale relationer til eksempelvis familie og børn. Dette tilbud ydes i medfør af serviceloven 85. Dagtilbud Der tilbydes aktivitets- og samværstilbud, som flere steder organisatorisk er tilknyttet botilbuddene. Derved skabes en sammenhæng i indsatsen, ligesom det sikres, at udredning og afklaring også omfatter beskæftigelse og/eller arbejdsevnevurdering. Tilbuddet drives i medfør af serviceloven 104. Yderligere er der etableret forskellige arbejdsmarkedsrettede dagtilbud, hvor brugeren er i beskyttet beskæftigelse inden for såvel produktion som service, hvilke drives efter servicelovens 103. Der tilbydes træning og rehabiliteringsforløb i dagtimerne. Træningen foregår med basis i en neurologisk undersøgelse, og der udarbejdes løbende handleplaner i samarbejde med sagsbehandler, pårørende og den skadede. Til unge med ADHD (tidligere kaldet DAMP) tilbydes botræning og hjælp til erhvervspraktik i en længere periode. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 85 og Personer med psykisk handicap inkl. autister Målgruppe Målgruppen psykisk handicappede inkl. autister dækker over følgende to undermålgrupper: 1. Voksne med udviklingshæmning i lettere, middelsvær og svær grad. Der er et stort spænd i brugergruppen fra brugere der magter de fleste almindelige daglige aktiviteter og praktiske opgaver med støtte, til brugere der kræver konstant og vedvarende hjælp og opsyn. Nogle brugere er idømt ophold på en institution og/eller tilsyn. Det er brugere, der har begået kriminalitet; eksempelvis seksualforbrydelser mod børn eller voksne, grov vold, forsøg på manddrab eller ildspåsættelse. Brugerne kan også have svære bevægehandicaps, være hørehandicappede, lide af epilepsi og alene formå begrænsede former for ikke-sproglig kommunikation. 2. Børn og voksne med problemstillinger indenfor autismespektret kan karakteriseres ved, at evnen til socialt samspil er mangelfuldt udviklet, at evnen til følelsesmæssig respons og den almindelige situationsfornemmelse mangler, og at der er ringe interesse for deltagelse i fælles aktiviteter. Der synes at mangle, hvad man har betegnet som "social intelligens", en instinktiv fornemmelse for, hvad andre føler og tænker, samt evnen til at aflæse sociale situationer. Indenfor gruppen er der tale om en meget ujævn profil, med store variationer i handicapgrad. Brugerne kan have en selvskadende adfærd, have udviklingsforstyrrelser og depressioner.

107 Tilbudsvifte Tilbuddene til målgruppen er geografisk spredt over hele regionen. Boformer Boformerne er organiseret med udgangspunkt i brugernes forskellige behov. For de mest selvhjulpne brugere tilbydes indsatsen i ungdomskollegier, bofællesskaber og støtte i egen bolig, og for brugere der har et mere omfattende behov for støtte, i botilbud. Der tilbydes også afklarings- og botræningstilbud, hvor der gives en intensiv træning. Endelig findes også de meget specialiserede botilbud, som primært henvender sig til særlige målgrupper, eksempelvis brugere idømt sanktioner eller med behov for pleje og omsorg. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 107, stk. 2 eller 108. Tilbuddene drives også i medfør af almenboligloven 185b i kombination med serviceloven 83 85, 87 og 102. På området tilbydes også aflastning for børn med autisme i alderen 6-18 år. Der er tale om tilbud til familier med hjemmeboende børn som frekventerer specialskoler. Dagtilbud Dagtilbuddene omfatter både beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. Dagtilbuddene er kendetegnet ved et varieret udbud af aktiviteter, hvor der arbejdes med at udvikle egne ressourcer. Indholdet i tilbuddene kan være forskellige former for industriel produktion, serviceaktiviteter, butiks- og cafédrift, kreative værksteder, fysisk træning samt sanse- og oplevelsesmuligheder. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 103 og 104. Der kan også indgås samarbejde med det private og offentlige arbejdsmarked, når en bruger ønsker ansættelse i et fleksjob. Særlige projekter Nogle brugere modtager et tilbud i form af særligt tilrettelagte projekter. Der er tale om en lille gruppe, der blandt andet kan have et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster i form af eksempelvis trusler, vold eller anden afvigende adfærd. Andre brugere kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge og modtager derfor ikke et tilbud i store fællesskaber. Tilbuddene drives efter samme bestemmelser som nævnt ovenfor eventuelt i kombination med serviceloven Dagtilbud- beskyttet beskæftigelse Målgruppe Dagtilbud om beskyttet beskæftigelse på revalideringscentre er målrettet førtidspensionister, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse. Tilbudsvifte Det er kendetegnende at tilbuddene benyttes af personer, der ikke også modtager et døgntilbud. En mindre del af tilbuddene om beskyttet beskæftigelse drives primært i tilknytning til andre tilbud på det sociale område. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 103.

108 7. Personer med kommunikationshandicap Målgruppe Tilbud til personer med kommunikationshandicap består af tre områder; taleområdet, synsområdet og høreområdet. Hvert område har sin egen målgruppe: Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade, stamme-, læse- stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus, samt pårørende og personale. Synsområdets målgruppe er blinde og svagsynede børn, unge og voksne. Tilbudsvifte Tilbudsstrukturen er karakteriseret ved få centrale institutioner, der dækker et stort optageområde. En del af de ydelser der tilbydes på tale-, høre- og synsområderne er af så specialiseret karakter, at hensynet til en høj faglighed tilsiger en central struktur. På kommunikationsområdet tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at de kræver et højt specialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelsen på tale-, høre- og synsområderne er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På synsområdet tilbydes desuden sagsbehandling i forhold til målgruppens handicap, og på taleområdet er undersøgelse og udredning en del af kerneydelsen. Af hensyn til forsyningssikkerheden og sikkerheden for en rationel drift, kan der indgås abonnementsaftaler på kommunikationsområdet for de ydelser, der ikke er omfattet af traditionel takstbetaling. Abonnementsordningerne er omtalt yderligere i Styringsaftalens bilag 3, mens priserne på området fremgår af bilag 1 i Styringsaftalen. Flertallet af brugerne på området benytter sig af undervisning, rådgivning og vejledning, men på området er der også enkelte egentlige dag- og døgntilbud, som det fremgår af tabellen nedenfor. Tilbuddene drives i medfør af specialundervisningsloven 1, stk. 2 3 og folkeskoleloven Hjælpemidler Målgruppe Hjælpemiddelområdets målgruppe er personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Tilbudsvifte

109 Indsatsen består af rådgivning og vejledning om tekniske hjælpemidler til handicappede børn og voksne. I rådgivningen indgår en analyse af problemet og en vurdering af mulige løsninger. På området kan der ligeledes indgås abonnementsaftaler. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven Kvindekrisecentre Målgruppe Målgruppen er voldsramte kvinder og deres børn. Volden kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, eller der kan være tale om trusler om vold. Tilbudsvifte I regionen findes syv krisecentre i en række af de større byer. På krisecentrene kan kvinder og deres børn modtages døgnet rundt. Herefter kan centrene tilbyde fysisk beskyttelse og støtte til afklaring. Med udgangspunkt i beboerens aktuelle situation kan centrene også tilbyde hjælp og rådgivning i forhold til skilsmisse og separation, forældremyndighed, samvær, økonomi og boligforhold. Krisecentrene tilbyder også støtte til udflytning. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 109 eventuelt i kombination med Forsorgshjem Målgruppe Den primære målgruppe er voksne over 18 år, som akut er uden bolig eller som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i egen bolig. Brugerne af forsorgshjemmene har ofte andre problemstillinger end dét at være hjemløs. Brugerne kan blandt andet være utilpassede og have svært ved at leve op til samfundets almindelige krav, have misbrugsproblemer, psykiske vanskeligheder/psykiatriske diagnoser samt vanskeligt ved at klare sig på det normale arbejdsmarked. Tilbudsvifte Tilbuddene er spredt over regionen og der er tale om såvel offentlige tilbud, som private tilbud, evt. knyttet til private og kirkelige organisationer, der har driftsoverenskomster med offentlige myndigheder. Det primære tilbud på hjemløseområdet er tilbuddet om midlertidig bolig, hvortil brugerne kan indskrives akut. I tilknytning til botilbuddet giver forsorgshjemmene en række tilbud om hjælp og støtte, der er målrettet mod at give brugeren et bedre liv og en mulighed for at blive selvhjulpen efter opholdet. Det drejer sig eksempelvis om bistand til kontakt til myndigheder, behovsafklaring og handleplan, lægelig og medicinsk afklaring, hjælp til boligsøgning samt støtte til fritidsaktiviteter. Derudover har de enkelte tilbud udviklet en række sekundære tilbud - eksempelvis akut afrusning under lægeligt tilsyn, herberg, udslusningsboliger med tilbud om botræning, efterværn, beskæftigelsestilbud, syge- og plejeafdelinger, specialiserede

110 tilbud til brugere med psykiatriske diagnoser og dobbeltdiagnoser (misbrug og psykiatri), genoptræning og fysioterapi samt café- og værestedstilbud. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 110 eventuelt i kombination med Stofmisbrugsområdet Målgruppe Målgruppen på stofmisbrugsområdet kan deles op i følgende fire grupperinger: 1. Stofmisbrugere med et mangeårigt misbrug af både illegale og legale narkotiske stoffer. 2. Unge og voksne, hvis tilværelse er alvorligt truet af stofmisbrug. 3. Børn og unge fra 14 til 25 år med begyndende misbrug, hvis tilværelse er truet af problematisk forbrug af stoffer og evt. andre rusmidler, og som er ved at udvikle en negativ identitet gennem ukritisk og eksperimenterende forbrug. Personerne er kendetegnede ved, at de er i færd med at droppe ud af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og erkender sjældent, at de er på vej ud i et misbrug. 4. Hele befolkningen, især unge og deres forældre, er målgruppen for den forebyggende indsats, der skal skabe forståelse for det værdifulde i at have en sund livsstil. En målrettet indsats skal sikre, at forbrug ikke udvikler sig til misbrug, og at misbrugsproblemer er noget, der angår alle. Tilbudsvifte Nogle steder er stofmisbrugsbehandling efter serviceloven samlet i samme organisation som alkoholbehandling, forebyggelse og lægelig behandling af stofmisbrug (alle efter sundhedslovgivningen), mens det andre steder drives separat der tegner sig således et driftsmæssigt forskelligt billede på misbrugsområdet. Døgnbehandling En del af døgnbehandlingsindsatsen på stofmisbrugsområdet foregår på private tilbud, som misbrugscentrene har samarbejdsaftaler med. De fleste misbrugscentre i regionen har egne tilbud om efterbehandling i halvvejshuse eller lignende. Tilbuddene drives i medfør af serviceloven 107, stk. 2, jfr Derudover tilbydes også anden form for konsulentbistand til sagsbehandlere, institutioner og andre professionelle eksempelvis opkvalificering af fagfolk, der arbejder på socialområdet. 12. Specialrådgivning Tilbuddene i regionen Fra en lang række tilbud omfattet af rammeaftalen ydes i dag specialrådgivning i forhold til enkeltsager. Disse muligheder videreføres, ligesom der vil være mulighed for at etablere nye former for specialrådgivning, i det omfang det efterspørges af kommunerne. Nogle tilbud om specialrådgivning ydes fra dag- og døgntilbuddene på det sociale område, andre fra rådgivningscentre eksempelvis på kommunikationsområdet, hjælpemiddelområdet og i forhold til regionsdækkende tilbud på småbørnsområdet.

111 Der er to takster for specialrådgivning én for den socialfaglige og én for den lægefaglige. Se Styringsaftalen for en nærmere beskrivelse af specialrådgivningsydelserne og abonnementsordninger. Yderligere kan Region Midtjylland i sammenhæng med hospitalsdriften og driften af de sociale tilbud mod fuld omkostningsdækning eksempelvis tilrettelægge og afholde uddannelsesforløb, der kan planlægges i samarbejde med kommunerne. 13. Samråd for domfældte udviklingshæmmede I regionen er der etableret to samråd for domfældte udviklingshæmmede. Samrådenes opgave er at afgive vejledende udtalelser til anklagemyndigheder og domstole om retsfølger overfor voksne udviklingshæmmede lovovertrædere dels når der rejses sigtelse og dels undervejs i domsperioden. Århus Kommune varetager sekretariatsfunktionen i det samråd, der betjener kommunerne i Århus, Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Skanderborg, Silkeborg og Samsø Kommuner. Viborg Kommune varetager sekretariatsfunktionen i det samråd, der betjener Hedensted, Horsens, Viborg, Lemvig, Struer, Ringkøbing- Skjern, Skive, Ikast-Brande, Holstebro og Herning Kommuner.

112 Sag: 14/2077 Bilag 2 Udviklingsplan for Sølund

113 Sag: 14/2077 Lovgivningen stiller krav om, at der i rammeaftalen sættes fokus på udvikling af sociale tilbud med mere end 100 døgnpladser. I regionen findes Landsbyen Sølund med mere end 100 døgnpladser og Skanderborg Kommune har udarbejdet en udviklingsplan for tilbuddet. Baggrund Denne udviklingsplan for Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene boligområde 7 og 9 i Lov om Social Service (herefter SL). Udviklingsplanen indgår som en del af rammeaftalen for Landsbyen Sølund ligger i Skanderborg, drives af Skanderborg Kommune som kommunens største kontraktholder, og er landets største tilbud af sin art med ca. 750 ansatte. Med snart 80 år bag sig som tilbud til psykisk og fysisk udviklingshæmmede danner Landsbyen Sølund i dag rammen om en bred og mange facetteret tilbudsvifte. Landsbyen Sølund tilbyder således boliger, støtte-/ samværs-/ aktivitets- /trænings- og undervisningstilbud til voksne mennesker, der er karakteriseret ved at have væsentlig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddene understøttes af en række specialiserede sundhedsfaglige ydelser og en række servicefunktioner, som også drives i landsbyen. I tilknytning til Landsbyen Sølund drives en indtægtsdækket kursus- og konsulentenhed - VISS.dk (Videnscenter Skanderborg Sølund). VISS.dk er oprettet i et samarbejde mellem Sølund og Skanderborg Kommune og tilbyder undervisning, konsulentydelser og supervision på landsplan. Hovedsigtet er kvalificering af den samlede indsats overfor børn, unge og voksne med udviklingshæmning samt kvalificering af indsatser, der ligger i gråzonefeltet hertil (demens, sindslidelser mv.). VISS.dk er endvidere tovholder for Landsbyen Sølunds opgave som officiel VISO leverandør (Den nationale Videns - og Specialrådgivnings Organisation) en opgave hvor Sølund leverer ydelser på landsplan. Tilbuddene i Landsbyen Sølund gives i henhold til SL (praktisk pædagogisk bistand), (midlertidigt + længerevarende ophold) og Lov om Almene boliger 105. Aflastningspladser og pladser i Enkeltmandsprojektet drives i henhold til 107 i SL. Endvidere tilbydes aktivitets- og samværstilbud i henhold til SL 104 samt særlige tilrettelagt undervisningstilbud (STU) i henhold til Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Landsbyen Sølund udbyder i alt op til ca. 240 døgnpladser, der spænder over 18 takstgrupper. Dette inkluderer p.t. 7 pladser i Enkeltmandsprojektet i henhold til SL 107. Endvidere udbydes 185 pladser i henhold til SL 104 (aktivitets- og samværstilbud) samt 12 STU pladser. Landsbyen Sølund samarbejder pt. med 36 køberkommuner fra hele landet. De største aftagere af pladser i landsbyen ligger primært i Region Midt, hvoraf Aarhus Kommune fortsat er Landsbyen Sølunds største køber med ca. 100 pladser. Skanderborg Kommuner benytter selv ca. 10 % af pladserne. Det samlede nettobudget for Landsbyen Sølund udgør ca. kr (budget 2014 tal). Heraf afholder Skanderborg Kommune udgifterne til vederlagsfri fysioterapi og hjemmesygeplejeydelser i alt kr ,-. Hertil afholder Region Midt den fulde lønudgift på ca ,- til landsbyens huslæge. Udgifterne til læge, vederlagsfri fysioterapi og hjemmesygepleje indgår ikke i takstgrundlaget. VISS.dk har et selvstændigt og fuldt indtægtsdækket budget på ca. kr (budget 2014 tal).

114 Sag: 14/2077 Landsbyen Sølunds målgruppe Status og ændringer Beboerne i landsbyen Sølund har alle som hovedproblematik en væsentlig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Mange af beboerne har yderligere handicaps og hjerneskader såsom autismespektrum forstyrrelser, Alzheimers, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser samt, syn - og hørehandicaps. Det generelle niveau for beboernes udviklingsalder er mellem 0-6 år. De seneste års ændring af målgruppen (dem som efterspørger et tilbud i Landsbyen Sølund) hen imod beboere med væsentlig højere levealder (med dertil stødende fysiske og mentale komplikationer) og mere sammensatte og komplicerede funktionsnedsættelser ses fortsat. Den faglige imødekommelse af ovennævnte udvikling kræver løbende justering og individualisering af indsatserne typisk i et tæt udviklingssamarbejde med andre sektorer (ældre/psykiatrien/somatikken). Efterspørgsel på pladser - status Landsbyen Sølund optager selv på egen venteliste. Ventelisten ser således ud pr : 35 borgere venter på tilbud om plads De 35 borgere kommer fra 13 forskellige kommuner heraf 11 fra Skanderborg Kommune og 12 fra Århus kommune. De sidste 12 ventende kommer fra andre kommuner over hele landet. Der ses fortsat en tendens til stor efterspørgsel på pladser fra sjællandske kommuner. Borgerne på ventelisten kan primært henregnes til den tungeste gruppe indenfor målgruppen i forhold til plejebehov og udad reagerende adfærd (typisk yngre med svære autisme spektrum forstyrrelser). Landsbyen Sølund oplever således fortsat ingen problemer med at få pladserne besat, men til stadig en udfordring organisatorisk og fagligt i forhold til at matche efterspørgsel og behov i forhold til de 14 boenheders subspecialisering. Fokus og udviklingsmål for Et fortsat vigtigt element i og forudsætning, for at Sølund kan løfte og udvikle opgavevaretagelsen som et højt specialiseret landsdækkende tilbud, er den integrerede sundhedsfaglige behandlingsindsats i den daglige pædagogiske og plejemæssige opgaveløsning specielt set i lyset af de seneste års udvikling i målgruppen. Med den aftale, der nu er indgået med kommunerne i Region Midt, omkring udskillelse af en andel af de samlede ressourcer til sundhedsfaglig indsats fra taksterne, vurderes det nu essentielt at få opsamlet større grad af viden om effekten fagligt såvel som økonomisk - af det tætte og integrerede samarbejde. Denne grundlæggende viden skal bl.a. bruges i en mere langsigtet og strategisk udvikling af Landsbyen Sølund i forhold til Sølunds nuværende status som det største og mest specialiserede tilbud af sin art i landet. Med en gennemgående og endt analysegennemgang af landsbyens understøttende/tværgående funktioner og ydelser (administration, køkkendrift, pedel-/håndværkerydelser, tværgående aktivitetstilbud) som fundament for at imødekomme reduktioner svarende til den i sin tid besluttede 6 % takstreduktion i løbet af årene skal den sidste og endelige del af den samlede implementering af de besluttede effektiviseringer, reduktioner og ændrede arbejdsgange/ ydelser

115 Sag: 14/2077 sikres. I 2015 konsolideres således de afsluttende tiltag i form af servicereduktioner, omorganiseringer og nye arbejdsgange. En af Skanderborg kommune udarbejdet Masterplan for Sølunds udvikling hen imod årene skal i samarbejde med Region Midt/kommunerne i Region Midt drøftes med henblik på at tydeliggøre konjunkturerne for Sølunds fremtidige udvikling. Målet er dels at skabe et fælles og samlet overblik over ændringer i behov, efterspørgsel og faglig udvikling herunder scenarier for alternativ brug af den samlede bygningsmasse, og dels at tilvejebringe et fælleskommunalt ansvar for Sølunds fremtid.

116 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014

117 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 5 Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov... 7 Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Center for Høretab Børneskolen Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Skolen på Kastelsvej Børnekliniken Institut for Blinde og Svagsynede Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 24

118 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning De fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner er, i samarbejde med den administrative styregruppe, ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. KL har udarbejdet et forslag til procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Forslaget er blevet til i dialog med de fem rammeaftalesekretariater. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem fælleskommunale rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region på kort og lang sigt samt om forventninger om fremtidige behov og udviklingstendenser i efterspørgsel efter disse tilbud. Danmarkskortet nedenfor giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

119 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt forventninger til efterspørgsel og behov. Den fælles beskrivelse lægges til grund for den tværregionale koordination, som sker i regi af styregrupperne i KKR-regi. Endelig skal en fælles beskrivelse, som styregrupperne i fællesskab har godkendt, integreres i hver af de fem regioners udviklingsstrategier. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes forventninger til behov og efterspørgsel. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og efterspørgsel. 4

120 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud er nævnt i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene og er følgende: Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Børneskolen Filadelfia (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børnekliniken (Københavns Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden) Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal 9 988, ,9 954,9 951,9 Pladsforbrug samlet 968,4 Belægningsprocent 98 % Pladsforbrug Syddanmark 127,27 Pladsforbrug Midtjylland 101,78 Pladsforbrug Nordjylland 124,48 Pladsforbrug Sjælland 139,65 Pladsforbrug Hovedstaden 463,78 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 11,39 Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken samt en ydelse på Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Nedenstående tabel viser, at de landsdækkende tilbud overvejende har borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

121 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 22,8 142,3 127,62 290,6 Pladsforbrug fra Syddanmark 33,3% 10,5% 13,2% 14,2% Pladsforbrug fra Midtjylland 31,6% 22,7% 13,2% 8,1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,0% 28,9% 4,5% 3,1% Pladsforbrug fra Sjælland 26,3% 12,2% 41,8% 18,0% Pladsforbrug fra Hovedstaden 8,8% 22,3% 25,8% 55,8% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 0,0% 3,6% 1,6% 0,8% Note: Opgørelsen er eksklusiv Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I nedenstående tabel ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår anvendes disse tilbud primært af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgør en mindre andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 55,8 86,9 242,4 Pladsforbrug fra Syddanmark 77,6% 3,9% 0,0% Pladsforbrug fra Midtjylland 14,3% 16,2% 0,0% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,9% 78,5% 0,0% Pladsforbrug fra Sjælland 0,0% 0,0% 4,4% Pladsforbrug fra Hovedstaden 3,6% 1,4% 95,6% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 3,6% 0,0% 0,0% Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 landsdelsdækkende tilbud. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er følgende: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 procent, spændende fra 59,8 til 98,8 procent på de enkelte tilbud. De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen. 6

122 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 %. 1 Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 15 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 105,5 Belægningsprocent 83,7% Pladsforbrug Syddanmark 20,15 Pladsforbrug Midtjylland 13,17 Pladsforbrug Nordjylland 4,46 Pladsforbrug Sjælland 15,84 Pladsforbrug Hovedstaden 47,09 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 4,78 Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Som det fremgår af nedenstående tabel bliver pladserne i de sikrede afdelinger primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,87 23,2 6,26 24,79 34,3 Pladsforbrug fra Syddanmark 46% 35% 21% 6% 4% Pladsforbrug fra Midtjylland 9% 36% 30% 5% 0% Pladsforbrug fra Nordjylland 1% 8% 39% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 11% 10% 1% 32% 11% Pladsforbrug fra Hovedstaden 27% 11% 4% 57% 75% Pladsforbrug fra andre (færøerne..) 5% 0% 5% 0% 11% Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blev kravet til informationsniveauet for kommunernes indmeldinger af forventninger til efterspørgsel og behov for begrænset til frivillige bemærkninger omkring tilbuddene. Grundlaget for at konkludere egentlige hovedtendenser i kommunernes efterspørgsel og behov for disse tilbudstyper er således meget begrænset og ikke sammenlignelige, ligesom det alene er et begrænset antal af landets kommuner, der har valgt at anføre bemærkninger herom. 1 Kilde: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger- Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel, februar

123 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indberetningerne giver derfor alene nogle ikke-repræsentative indikationer på det kommunale landskabs efterspørgsel og behov efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kommunernes efterspørgsel og behov. Kommunernes mere konkrete tilbagemeldinger målrettet de enkelte tilbud fremgår senere i notatet. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender disse tilbud i et meget begrænset omfang. Desuden spiller tilbuddenes geografiske placering umiddelbart en stor rolle i forhold til om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Generelt fremhæves det fra kommunerne i hele landet, at målgruppen børn, unge og voksne med hørenedsættelse, som tilbuddene Center for Døvblindhed og Høretab, Center for Høretab, Skolen på Kastelvej og CFD (Center for Døve) er målrettet, forventes at være faldende. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Tilsvarende oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de sikrede afdelinger i 2015 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, der bliver trukket på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i Der ses en særlig stigende tendens for behov for pladser fra kommuner, som har asylcentre beliggende i kommunen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. 8

124 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud I den resterende del af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt forventet efterspørgsel og behov. De sikrede afdelinger gennemgås enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til behov og efterspørgsel. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Høretab er landsdelsdækkende. Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning til børn og unge er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 11*** 11*** Belægningsprocent 65,1% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101,1% Døgnophold, børn og unge SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 69,9% Midl. døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 164,4% Døgnophold, voksne SEL 108 Pladstal 28,42* Belægningsprocent 99,5% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 127% Høretab Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 16*** 16*** Belægningsprocent 82,3% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal (lektioner) 50** 50** 50** 50** 50** Belægningsprocent 136,1% Aflastningstilbud SEL 67 nr. 2 Pladstal (stk.) Belægningsprocent 70,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Center for Døvblindhed og Høretab, CDH, omfatter to specialer et landsdelsdækkende kompetencecenter for børn og voksne med høretab samt et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed samt børn og unge med erhvervet døvblindhed. For målgruppen af døvblinde børn og voksne dækker CDH alle landets 98 kommuner, mens CDH på høretabsområdet dækker de 11 nordjyske kommuner samt Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. 9

125 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Hertil varetager CDH et landsdækkende Materialecenter for visuelle og auditive specialundervisningsmaterialer, samt vejlednings- og rådgivningsydelser. Disse ydelser finansieres gennem objektive kriterier og er derfor ikke medtaget i indberetningen. * Pladsantallet er pr. 15. november 2013 øget fra 27 til 38 pladser, hvilket giver 28,42 helårspladser i ** Ydelsen er fastsat på timebasis med en normering på timer om året. Omregnet til pladser giver det ca. 50. *** Der har været en faldende efterspørgsel i Skoleafdelingen for døvblinde børn samt i Skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. Der bør derfor være opmærksomhed på den samlede udvikling i efterspørgslen på undervisningsområdet med særligt fokus på børneskoletilbuddet (efter folkeskoleloven). KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en forventning om uændret efterspørgsel efter ydelser fra Center for Døvblindhed og Høretab. I Nordjylland melder en kommune om fald i efterspørgslen. 10

126 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Børn og unge med høretab Type Landsdækkende: LSV 1 stk. 3 og SEL 108 Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67 nr. 2 Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 98,6% Elevhjem SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 95,9% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 101,6% Boafsnit SEL 108 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 73,9% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Note: Pladserne på Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 samt Boafsnit, SEL 108 har været udbudt fra 1. august 2013 Udbyderen forventer ikke ændringer i kapaciteten i årene fremover. Region Syddanmark bemærker, at kapaciteten af pladser tilpasses efter den kommunale efterspørgsel, så jo mere konkrete tilkendegivelser regionen får om den fremtidige efterspørgsel efter disse tilbud, jo bedre et planlægningsgrundlag er der for justering af kapaciteten. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk 3 samt Boafsnit 108 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har kun været udbudt fra 1. august Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra Center fra Høretab er en forventning om en uændret efterspørgsel. I Syddanmark melder en kommune om fald i efterspørgslen. En enkelt kommune melder, at der med fordel kan hjemtages flere konsulentopgaver, opgaver som de lokale audiologopæder varetog indtil Ved at hjemtage disse opgaver kan tiden på landevejen reduceres. 11

127 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 Belægningsprocent 77,7% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Kolonien Filadelfias ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker, at de oplever et faldende behov. 12

128 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 70,4% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 134,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 14,3% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal Belægningsprocent 79,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 10,4 10,4 10,4 10,4 Belægningsprocent 55,1% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Synscenter Refsnæs, Synscenter Refnæs/rådgivning i 2015 vil være uændret. Enkelte fremhæver, at behovet forventes stigende. Der er stadig behov for uddannelse af forældre og medarbejdere. 13

129 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 96,8% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter Kofoedsmindes pladser, er en forventning om en uændret efterspørgsel, men hvor nogle kommuner forventer stigende behov. En kommune forventer faldende behov. En kommune fremhæver, at det på voksenområdet kan være vanskeligt at forudsige behovet for pladser. Samlet set ses en stigning i domsfældte udviklingshæmmede, men behovet for en plads på sikret afdeling er vanskeligt at forudsige. 14

130 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 73,4% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 87,4% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 79,0% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 98,3% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Antallet af pladser på CFD s beskyttet beskæftigelse ( 103) blev nedjusteret med 3 pladser fra 2013 til Derudover er der en forventning om uændret efterspørgsel. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra CFD (Center for Døve) er en forventning om en uændret efterspørgsel. Der er kommuner som bemærker, at de forventer en faldende efterspørgsel. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Endvidere fremhæves, at på voksenområdet anvendes tilbudet i særligt vanskelige tilfælde. 15

131 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 99,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er en forventning om en faldende efterspørgsel i 2014 og de kommende år. Driftsherre bemærker følgende vedr. den faldende normering på Skolen på Kastelsvej: Teknologen indenfor bl.a. Cochlearimplantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i den københavnske almenskole. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser på Skolen på Kastelvej, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Tilsvarende de øvrige tilbud målrettet hørehæmmede, bemærker flere kommuner, at de forventer en faldende efterspørgsel grundet øget udbredelse af Cochlear Implant-operationer. Enkelte kommuner bemærker også i forhold til dette tilbud, at kommunernes gennemgående øget fokus på inklusion af børn og unge i normal- og lokal området, også kan få betydning for den fremtidige efterspørgsel efter denne type tilbud. En kommune melder om forventet øget visitering til tilbuddet. En kommune melder, at de ikke har behov for tilbuddet efter sommer

132 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børnekliniken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Børnekliniken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager 369 Udredninger 239 Kursister 288 Børnekliniken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Børnekliniken har i 2013 haft en jævn efterspørgsel på udredningsopgaver og en stigende efterspørgsel på generel rådgivning i form af kursusudbud og supervision. Børnekliniken har i 2013 afvist 191 ansøgere til kursus. Driftsherre forventer fremadrettet en tilsvarende efterspørgsel på udredningsopgaver og kursustilbud. Dog afventes den faktiske efterspørgsel i regi af VISO, som driftsherre forventer at skulle kontrakte med om fremtidige opgaver med virkning fra 1. juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Børneklinikens ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker dog, at de forventer en lille stigning i efterspørglen, mens andre kommuner modsat oplever en tendens i retning af en mindre fald i efterspørgslen blandt andet på grund af hjemtagelse af opgaven. Det fremhæves, at Børnekliniken også benyttes til udredning af komplekse sager. Endelig bemærkes det af en kommune, at Børnekliniken ikke anvendes, da kommunen har et godt samarbejde med audiologisk afdeling på Gentofte Hospital. 17

133 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 99,8% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 99,7% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 113,2% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 87,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 91,3% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 92,6% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter ydelser fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er en forventning om en uændret efterspørgsel. En kommune i hovedstadregionen melder om fremtidig stigende behov for tilbuddet. Kommuner geografisk beliggende i hovedstadsregionen fremhæver, at Regeringens udmøntning af justeringerne af kommunalreformen bør følges nøje eventuelt med henblik på at skabe et tættere samarbejde i kommunalt regi på kommunikationsområdet for at sikre en opgavemasse, som gør opgaveløsningen og udviklingen heraf bæredygtig 18

134 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning på døgntilbud FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 106,3% STU STU Pladstal Belægningsprocent 84,2% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100,9% Aflastningstilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Belægningsprocent 368,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 108,0% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 106,0% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I forhold til Undervisning på døgntilbud samt Klubtilbud forventes en stigende efterspørgsel. Der forventes en faldende efterspørgsel på STU samt aktivitets- og samværstilbud. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Geelsgårdskolens pladser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner i hovedstadsregionen bemærker, at efterspøgslen er svagt faldende blandt andet fordi man benytter andre skoler, fx i nærområdet. En kommune fremhæver, at efterspørgselen har været stigende særligt grundet stærke forældreønsker. 19

135 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 16,10 Belægningsprocent 89,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,25 Pladsforbrug Midtjylland 0,00 Pladsforbrug Nordjylland 0,00 Pladsforbrug Sjælland 0,93 Pladsforbrug Hovedstaden 14,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,09 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,26 Belægningsprocent 78,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,32 Pladsforbrug Midtjylland 1,87 Pladsforbrug Nordjylland 2,44 Pladsforbrug Sjælland 0,08 Pladsforbrug Hovedstaden 0,22 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,33 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,88 Belægningsprocent 98,8% Pladsforbrug Syddanmark 3,58 Pladsforbrug Midtjylland 3,74 Pladsforbrug Nordjylland 0,72 Pladsforbrug Sjælland 1,45 Pladsforbrug Hovedstaden 0,39 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 3,80 Belægningsprocent 76,1% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,88 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,32 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 9,55 Belægningsprocent 95,5% Pladsforbrug Syddanmark 3,85 Pladsforbrug Midtjylland 3,80 Pladsforbrug Nordjylland 1,04 Pladsforbrug Sjælland 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,87 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 20

136 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely - alm. sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 12,6 Belægningsprocent 89,6% Pladsforbrug Syddanmark 6,91 Pladsforbrug Midtjylland 1,46 Pladsforbrug Nordjylland 0,25 Pladsforbrug Sjælland 0,85 Pladsforbrug Hovedstaden 2,54 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,53 Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 4,32 Belægningsprocent 86,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,83 Pladsforbrug Midtjylland 0,10 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,04 Pladsforbrug Hovedstaden 2,08 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,28 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,97 Belægningsprocent 59,8% Pladsforbrug Syddanmark 0,38 Pladsforbrug Midtjylland 1,33 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3,36 Pladsforbrug Hovedstaden 6,90 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,82 Belægningsprocent 85,5% Pladsforbrug Syddanmark 1,16 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,54 Pladsforbrug Hovedstaden 7,12 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 18,24 Belægningsprocent 86,9% Pladsforbrug Syddanmark 1,07 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,78 Pladsforbrug Hovedstaden 10,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 3,56 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner,

137 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger BEMÆRKNINGER FRA DRIFTSHERRER: Kompasset, Region Nordjylland: Der har været en stigende belægning på Kompasset henover 2013 og der har i sidste halvdel af 2013 været flere perioder med fuld udnyttelse af kapaciteten. Det har betydet flere situationer, hvor unge har måttet viderevisiteres på grund af fuld belægning. Grenen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Den særlige sikrede afdeling er den eneste særligt sikrede afdeling for unge med psykiatriske lidelser, og har derfor en landsdækkende funktion. Koglen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Egely, Region Syddanmark: Drøftelser af udvikling på de sikrede institutioner sker med det af kommunerne nedsatte koordinationsforum og med øvrige driftsherrer gennem Danske Regioner, hvor udviklingen i belægning mm. følges løbende, jf. bl.a. den aftalte fælles tekst vedr. de sikrede institutioner, rammeaftale Der er i efteråret 2013 rettet politisk henvendelse fra regionen til socialministeren vedr. udfordringer omkring magtanvendelsesreglerne på de sikrede institutioner, i forhold til at forhindre tilstedeværelse af ikke-tilladte effekter, rusmidler mm. Dette er formidlet og indgår nu i det af regeringen nedsatte magtanvendelsesudvalg, der pt. ser på magtanvendelsesreglerne på hele børn- og ungeområdet. Dette udvalg har primo januar 2014 således aflagt besøg på Egely. Bakkegården, Region Sjælland Den opgjorte belægningsprocent på Bakkegården tegner ikke et retvisende billede, idet Region Sjælland løbende tilpasser ressourceforbruget til den aktuelle belægning. Ved takstmæssigt overskud underbelægning tilbagebetales kommunerne. Således er der i 2013 for året 2012 til landets kommuner tilbagebetalt ca. 5,24 mio. kr. fsva. Stevnsfortet og ca. 3,1 mio. kr. fsva. Bakkegården. Årsagen til at der budgetteres med 20 pladser på Bakkegården, selvom belægningen i perioder er lavere, er, at Bakkegården har akut modtagepligt. Endvidere kan det oplyses, at der er sket en harmonisering af serviceniveauet på Bakkegården og Stevnsfortet, således at de ordinære driftsudgifter pr. plads nærmer sig samme niveau. Dette medfører, at udgifterne pr. plads pr. døgn på Bakkegården er reduceret i år. Synscenter Refsnæs, Region Sjælland 22

138 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger En særlig udfordring på Synscenter Refsnæs er sammenhængen mellem den landsdækkende specialrådgivning, der er objektivt finansieret og skole -, klub- og botilbud, der er takstfinansieret. Udfordringen er, at den knowhow, der trækkes på i specialrådgivningen, udvikles i skole-, klub- og botilbuddet. Fx løsninger på IKT området. De afprøves og udvikles som del af indsatsen for de børn der har ophold på Refsnæs og er grundlag for den rådgivning der gives de enkeltintegrerede børn i deres hjem og i kommunale daginstitutioner, folkeskoler mv. Igennem de sidste 2 år har Region Sjælland arbejdet med udviklingsprojekt, der igennem nye ydelser til kommunerne skal sikre specialrådgivningen den praksistilknytning, der er dens faglige grundlag. Som eksempler kan nævnes korte og intensive skoleophold og et efterskolelignende tilbud til de blinde/svagtseende teenagebørn. Udviklingsprojektet har været gennemført uden at de kapacitetstilpasninger, der under normale vilkår ville følge af vigende belægning, er gennemført i fuld skala. Dette har været begrundet i dels i uklarhed om den fremtidige finansiering og dels for at sikre udviklingsprojektet de fornødne udviklingsressourcer Som det fremgår, er pladstal i 2014 tilpasset efterspørgslen. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser sikrede afdelinger, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Dog fremhæver flere kommuner på tværs af landet, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket på de sikrede afdelinger. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i På nuværende tidspunkt er antallet af varetægtsfængslinger faldende, men det er endnu for tidligt at sige, om denne udvikling vil fortsætte, idet området hurtigt kan ændre sig. En komme fremhæver at det kan være svært at planlægge da sagerne kommer i stimer, og at det kan være svært at få placering i nærmiljøet. Enkelte kommuner oplever således en tendens til fald i efterspørgslen, mens enkelte andre bemærker, at der er forventet en mindre stigning i forbruget af de sikrede pladser. Det er særligt kommuner med asylcentre der melder om en stigning i efterspørgslen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. En kommune fra region Sjælland fremhæver, at de forventer, at de sikrede afdelinger tilpasser kvalitet og indhold, så der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. 23

139 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2013 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7,2 Belægningsprocent 65,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 1,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2. Voksne Pladstal 42 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 42,5 Belægningsprocent 101,1% Pladsforbrug Syddanmark 5 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 Pladsforbrug Nordjylland 12 Pladsforbrug Sjælland 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,6 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 10 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7 Belægningsprocent 69,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0,39 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 Pladsforbrug Sjælland 2 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 18,1 Belægningsprocent 164,4% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,9 SEL 108 Børn og Unge Pladstal 28,4 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 28,3 Belægningsprocent 99,5% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 Pladsforbrug Sjælland 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 24

140 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksne Pladstal 31 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 39,4 Belægningsprocent 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,5 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 16 (Høretab) Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 82,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Voksne Pladstal 50 (Høretab) Pladsforbrug samlet 68,1 Belægningsprocent 136,1% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 8 (Høretab) Pladsforbrug samlet 5,63 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 5,63 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 25

141 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Landsdækkende: LSV 1. stk. 3 og SEL 108 Type Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67, nr. 2. Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 42 Pladsforbrug samlet 41,4 Belægningsprocent 98,6% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 SEL 67, nr. 2. Børn og Unge Pladstal 15 Pladsforbrug samlet 14,38 Belægningsprocent 95,9% Pladsforbrug Syddanmark 9,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 LSV 1. stk. 3 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 101,6% Pladsforbrug Syddanmark 5,6 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 9,6 Belægningsprocent 73,9% Pladsforbrug Syddanmark 2 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 26

142 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Børneskolen Filadelfia Målgruppe Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalet Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 Pladsforbrug samlet 8,9 Belægningsprocent 77,7% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 30 Pladsforbrug samlet 21,1 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal 9 Pladsforbrug samlet 12,1 Belægningsprocent 134,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 4 Pladsforbrug Hovedstaden 4,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 Pladsforbrug samlet 10,7 Belægningsprocent 55,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 10,7 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2/ 107 Børn og Unge Pladstal 38 Pladsforbrug samlet 30,2 Belægningsprocent 79,4% Pladsforbrug Syddanmark 2,7 Pladsforbrug Midtjylland 3,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 12,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 27

143 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 STU Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 1 Belægningsprocent 14,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Koedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 45 Pladsforbrug samlet 43,6 Belægningsprocent 96,8% Pladsforbrug Syddanmark 11,2 Pladsforbrug Midtjylland 8 Pladsforbrug Nordjylland 3 Pladsforbrug Sjælland 8 Pladsforbrug Hovedstaden 11,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal 34 Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 67 Pladsforbrug samlet 49,2 Belægningsprocent 73,4% Pladsforbrug Syddanmark 13,8 Pladsforbrug Midtjylland 4,5 Pladsforbrug Nordjylland 2 Pladsforbrug Sjælland 7,1 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Voksen Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 54,2 Belægningsprocent 87,4% Pladsforbrug Syddanmark 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,4 Pladsforbrug Sjælland 10,4 Pladsforbrug Hovedstaden 31,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 28

144 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 107 Voksen Pladstal 5 Pladsforbrug samlet 4 Belægningsprocent 79% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 101 Pladsforbrug samlet 99,3 Belægningsprocent 98,3% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 Pladsforbrug Midtjylland 11,4 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 18 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 33 Pladsforbrug samlet 32,8 Belægningsprocent 99,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal 28 Pladsforbrug samlet 27,9 Belægningsprocent 99,7% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Rehabilitering 85 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 6,48 Belægningsprocent 92,6% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 29

145 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksen Pladstal 16 Pladsforbrug samlet 16 Belægningsprocent 99,8% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 12,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Voksen Pladstal 19 Pladsforbrug samlet 16,6 Belægningsprocent 87,2% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 3,3 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,9 Belægningsprocent 113,2% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 10 Pladsforbrug samlet 9,1 Belægningsprocent 91,3% Pladsforbrug Syddanmark 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 67 Belægningsprocent 108% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 64,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 30

146 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 78 Pladsforbrug samlet 83 Belægningsprocent 106,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 18 Pladsforbrug samlet 15,2 Belægningsprocent 84,2% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1 Pladsforbrug Hovedstaden 14,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal 11 Pladsforbrug samlet 11,7 Belægningsprocent 106% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,1 Belægningsprocent 100,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 25,8 Belægningsprocent 368,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 25,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 31

147 Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategi Bilag 4 Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde

148 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Rammeaftaler fremover Politiske fora Brugerorganisationer Kommunaldirektørnetværket DASSOS Forretningsudvalget Sekretariat for rammeaftaler Takstgruppen Myndighedsnetværk og Chefnetværk Kommunikation Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde Sammenfatning Dette notat indeholder en beskrivelse af, hvorledes den fælles kommunale opgave omkring koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Slutteligt behandles kort kommunikation og klyngestruktur. De centrale elementer er følgende: 1. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) - 1 direktør-repræsentant på strategisk niveau fra hver kommune og Region Midtjylland. 2. Forretningsudvalget. 3. Novemberkonference for direktørkredsen og administrative ledere, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og udviklingsområder for det efterfølgende års rammeaftaler. 4. Politikerkonference for politikere og brugerorganisationer, der udstikker rammerne for det efterfølgende års rammeaftaler. 5. Myndighedsnetværk/Chefnetværk involveres mere i aktuelle faglige spørgsmål i relation til rammeaftalearbejdet. 6. Kommunikation på området får fremadrettet et særligt fokus. 2

149 2. Rammeaftaler fremover Rammeaftalerne består fra 2012 af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen vil tidsmæssigt være adskilt, men skal i høj grad spille sammen. Væsentligt i forhold til rammeaftalerne fremover bliver det politiske niveau, som i højere grad skal på banen, end det hidtil har været tilfældet. Med sundhedsaftalerne som inspiration foreslås det derfor, at rammeaftalerne fremover bliver opdelt i henholdsvis en politisk- og en administrativ del: Udviklingsstrategi Styringsaftale Administrativ Politisk Administrativ Et årshjul for rammeaftalearbejdet vil fremover i grove træk blive som skitseret herunder. Rød skrift politisk Sort skrift administrativ 15. oktober Styringsaftalen Socialstyrelse September / Oktober Styringsaftale i Byråd og regionsråd Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale Juni DASSOS Styringsaftale 1. januar Socialministertemaer 1. Juni Udviklingsstrategi Socialstyreslen Politikerkonference - politisk, brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS -Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Udviklingsstrategi i Byråd og regionsråd Marts Kd-net Udviklingsstrategi I perioden november-januar drøftes fokusområder for det kommende års udviklingsstrategi desuden i Dialogforum. Efterfølgende drøftes fokusområder i de lokale handicapråd. 3

150 3. Politiske fora Rammeaftalerne skal godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse og i Regionsrådet forud for indsendelse til Socialstyrelsen. KKR godkender forslag til rammeaftale forud for udsendelse til lokal godkendelse. Jf. årshjulet for rammeaftaler, afholdes en årlig politisk konference i starten af året, hvor det lokale politiske niveau, herunder fagudvalgene på området, inddrages i drøftelse af det kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. Dialogforum Midtjylland, der er et forum hvor KKRs formandskab og repræsentanter for Danske Handicaporganisationer samt Skole og Forældre mødes og drøfter udviklingen af indsatser og de tilbud, der skal stilles til rådighed på tværs af kommuner på social- og pecialundervisningsområdet, indbydes til den årlige politiske konference og kan fremsende forslag om fokus- og udviklingsområder i det kommende års udviklingsstrategi. 4. Brugerorganisationer Et godt samarbejde med brugerorganisationerne om tilbuddene samt om ændrede behov og ønsker, er fortsat centralt. I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne, inviteres formand og næstformand for de lokale brugerorganisationer til Politikerkonferencen, jf. årshjulet, hvor de sammen med de lokale politiske repræsentanter, har mulighed for at drøfte det kommende års fokus- og udviklingsområder. 5. Kommunaldirektørnetværket Behandler forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til KKR. 6. DASSOS Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er et overordnet forum, som på administrativt niveau behandler sager af overordnet strategisk betydning. DASSOS vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning. DASSOS forbereder sager til Kd-net og KKR. DASSOS bemandes med 1 direktørrepræsentant på strategisk niveau fra hver kommune i regionen og Region Midtjylland samt KKR-konsulent og konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). DASSOS mødes 4 gange årligt samt deltager i henholdsvis Novemberkonferencen og Politikerkonferencen. Møderne foregår på direktørniveau. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der kun sendes stedfortrædere i det omfang, det har relevans for dagsordenen. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Erfaringen har vist, at den enkelte driftsherre i visse tilfælde, har brug for en hurtig afklaring i forhold til konkrete kapacitetsjusteringer. Derfor skal forslag til kapacitetsjusteringer (incl. 4

151 begrundelse herfor) indsendes til Sekretariat for rammeaftaler mellem DASSOS-møderne. Sekretariatet foretager derefter en rundspørge hos gruppen via mail. (Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse). Opgaver Godkender forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til Kd-net og KKR Godkender løbende kapacitetsjusteringer uden for Rammeaftale-årshjulet. Drøfter hovedtemaer i kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. 7. Forretningsudvalget Forretningsudvalget har beslutningskompetence på vegne af DASSOS og er samtidig den fælles overordnede og ansvarlige styregruppe for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget har endvidere følgende opgaver: Udarbejdelse af forslag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. Afdække og udrede divergerende opfattelser på konkrete fælleskommunale områder Inddrager Myndighedsnetværk på voksenområdet, Chefnetværk på børn- og ungeområdet samt relevante fora på sundhedsområdet, hvor det giver mening for den konkrete opgave. Takststyregruppens opgaver Dagsordenspunkter til Forretningsudvalgets møder kan indmeldes af de enkelte kommuner til Sekretariat for rammeaftaler og kommunen har mulighed for selv at deltage i behandling af punktet på mødet. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Forretningsudvalget har endvidere beslutningskompetencen og opgaver fra den nu nedlagte Takststyregruppe. Det vurderes, at denne model fremadrettet vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 6 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved 3 kommuner efter 2 år udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til 5

152 Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. På nuværende tidspunkt består Forretningsudvalget af: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune (formand) Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune Lotte Henriksen, Århus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Eva Glæsner, KKR Karsten Binderup, det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler Mødefrekvens Forretningsudvalget afholder 2 møder i foråret samt 2 møder i efteråret. 8. Sekretariat for rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af tilbud på specialområdet. Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen blandt andet følgende: Sekretariatsfunktionen for DASSOS, Forretningsudvalget og andre relevante fora Dialog og sparring med myndighedsnetværk (voksen) og chefnetværk (børn og unge) Sikre inddragelse af og dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for Forretningsudvalget og DASSOS Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politisk drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Sikre kommunikation til alle interessenter og aktører på området Sekretariat for rammeaftaler forankres i et fagligt relevant miljø i Viborg Kommune, som har forpligtet sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således direktøren, er ansvarlig for koordineringsarbejdet overfor Forretningsudvalget. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere, som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i andre kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. Desuden afsættes midler til konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation mv.). 6

153 9. Takstgruppen Viborg Kommune får i forbindelse med sekretariatets placering i Viborg Kommune også formandskabet for Takstgruppen. Opgaver Takstgruppens opgaver skal ses i forhold til såvel driftsmæssige- som strategiske hensyn, jf. opgaverne i DASSOS og Forretningsudvalget. Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftaler, ansvaret for udarbejdelse af Styringsaftalen. Takstgruppen fungerer som sparringspartner for Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds. I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. Mødefrekvens Takstgruppen mødes efter behov. Sekretariat for rammeaftaler er ansvarlig for indkaldelse af takstgruppen. 10. Myndighedsnetværk og Chefnetværk Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet er tiltænkt en aktiv rolle i relation udarbejdelsen af den årlige Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Det bliver således også deres opgave, at holde fingeren på pulsen og informere Forretningsudvalget om aktuelle målgruppeforskydninger, målgruppepres og status i relation til aktuelle problemstillinger. Formænd for netværkene inviteres med til relevante DASSOS-møder, jf. årshjulet. Børn- og Ungeområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Ikast- Brande Kommune har formandskab Voksenområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Herning Kommune har formandskab. Opgaver Faglig vidensdeling Samarbejde om tilbud Komme med forslag til indhold i Udviklingsstrategi og Styringsaftale Myndighedsnetværk og Chefnetværk er samtidig kontaktnetværk for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler. Dagsordenspunkter fra Forretningsudvalget og informations-flow mellem Forretningsudvalget og netværkene varetages af Sekretariat for rammeaftaler. Det vil naturligvis fortsat være frivilligt, om der dannes andre aktuelle netværk mellem fagpersoner i de enkelte kommuner. Ligeledes vil de eksisterende netværk på tandpleje-området og misbrugsområdet fortsat eksistere. De vil imidlertid ikke blive sekretariatsbetjent fra Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds Deltagerkredsen skal være fagpersoner ifht. drøftelse af faglige problemstillinger 7

154 11. Kommunikation Kommunikation vil fremadrettet få en særlig fokus. Det betyder også, at dagsorden, bilag og referater fra møder i DASSOS samt Forretningsudvalget offentliggøres på Socialportalen af Sekretariat for rammeaftaler. Socialportalen findes på adressen: 8

155 12. Figur - organisering på det specialiserede socialområde 19 Byråd Regionsråd KKR RKU (Kontaktudvalget) Dialogforum De 20 aftaleparter Kommunaldirektørnetværket Sekretariat for rammeaftaler Udviklingsnetværk DASSOS & Forretningsudvalget Takstgruppen

156

157 Tilsynsrapporter - Socialpsykiatri Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Socialpsykiatrisk Bosted i Kjellerup Antal pladser: 17 Tilsyn anmeldte: 1 Tilsyn uanmeldte: 0 Målgruppe: Til borgere i alderen år med almen sindslidelse og behov for længerevarende botilbud. Konklusion: Det samlede indtryk af det anmeldte tilsyn i 2013 var, at Bostedet er et veldrevet tilbud, hvor der er fokus på den brugeroplevede kvalitet og på at skabe de bedste rammer for målgruppen. Anbefaling: Tilsynet fandt, at der på Bostedet er stort behov for at forbedre arbejdet med at dokumentere det pædagogiske arbejde samt at implementere strukturer for, hvorledes der arbejdes med Den Danske Kvalitetsmodel. Det var de tilsynsførendes vurdering, at der i stor grad mangler dokumentation for, hvordan der arbejdes med mål og metoder for det pædagogiske arbejde, blandt andet i forhold til beboernes individuelle handleplaner. Tilsynet henstillede til, at der udarbejdes en plan for implementering af udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner, implementering af arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel og dokumentation for, hvordan der arbejdes med mål og metoder for det pædagogiske arbejde. Akut døgntilbud Antal pladser: 6 Tilsyn anmeldte: 1 Tilsyn uanmeldte: 0 Målgruppe: Til voksne sindslidende borgere, som har behov for et kortere ophold med henblik på tryghed og psykisk stabilisering. Konklusion: Det samlede indtryk af det anmeldte tilsyn i 2013 var meget tilfredsstillende. Det samlede indtryk af det pædagogiske arbejde og den generelle faglige indsats var, at Akut Døgntilbud er et velfungerende tilbud. Anbefaling: Tilsynet anbefalede, at ensartetheden i oplysningerne på Tilbudsportalen og borgernes adgang til oplysningerne blev forbedret. 1

158 Det bør fremgå, f.eks. i pjecen, at der forventes et regulært samarbejde mellem borger og tilbud. Der stilles krav om, at borgeren samarbejder. Der bør sikres tydelighed i forhold til medicinansvar, så det der er aftalt, svarer til det der rent faktisk finder sted. Det vurderes, at der er behov for fortsat skærpet opmærksomhed på arbejdsgangene vedr. medicinansvar. Birkeparken Antal pladser: 13 Tilsyn anmeldte: 1 Tilsyn uanmeldte: 0 Målgruppe: Til borgere i alderen år, som på grund af en psykisk sårbarhed oplever vanskeligheder med at mestre hverdagslivet og derfor i en periode af deres liv har brug for hjælp til at magte at tage vare på eget liv. Konklusion: Det samlede indtryk af det anmeldte tilsyn i 2013 var tilfredsstillende. Det var tilsynets konklusion, at Birkeparken er et velfungerende tilbud, der har fokus på at skabe de bedste rammer for en gruppe mennesker, der på grund af deres lidelser har individuelle udfordringer. Det var tilsynets indtryk, at tilbuddet efterlever de oplysninger, der findes på Birkeparkens hjemmeside, og at Birkeparken er et tilbud i udvikling som følge af ændringer i målgruppen. Birkeparkens målgruppe ændrer sig i en glidende udvikling, fra længerevarende botilbud til midlertidige botilbud af 2-4 års varighed. Anbefaling: Tilsynet anbefalede, at der arbejdes med at systematisere, hvorledes der arbejdes med at dokumentere beboernes kommunikative ressourcer i de individuelle planer. Der anbefales fortsat opmærksomhed på, at datoer for opfølgninger/evalueringer overholdes, og fortsat fokus på sammenhæng mellem fokuspunkter i de individuelle planer og de daglige notater. Botilbuddet Hinge Antal pladser: 15 Tilsyn anmeldte: 1 Tilsyn uanmeldte: 0 Målgruppe: Voksne borgere med forandret virkelighedsopfattelse, angst, depression, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, alkohol- og stofmisbrug, herunder canabis opioder og afhængighedsskabende lægemidler. Konklusion: Det samlede indtryk var meget tilfredsstillende. Det er tilsynets overordnede konklusion, at Botilbuddet Hinge er et veldrevet tilbud, hvor der er fokus på den brugeroplevede kvalitet, og på at skabe de bedste rammer for målgruppen. 2

159 Tilsynet oplevede en åben og imødekommende atmosfære, stor rummelighed og respekt for beboerne. Tilsynet fik indtryk af, at Botilbuddet Hinge er præget af et godt arbejdsmiljø og stor arbejdsglæde samt faglig bevidsthed og faglig stolthed. Der opleves blandt medarbejderne respekt om hinanden og hinandens kvaliteter og begrænsninger, såvel faglige som personlige. Anbefaling: Tilsynet anbefalede, at tilbuddet arbejder med at sikre en systematik i forhold til evaluering og dokumentation på evaluering af mål og delmål. Det er tilsynets anbefaling, at der arbejdes med, at der i de daglige notater følges op på den pædagogiske indsats jf. den individuelle plan. 3

160 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. marts 2014 Opfølgning på bevillingsmål Der gives mulighed for et aktivt medborgerskab igennem beskæftigelse til gruppen af sårbare og udsatte borgere. Socialpsykiatrisk Center har indledt et arbejde med at afdække, hvilke konkrete muligheder der vil være for Socialøkonomiske virksomheder inden for bevillingens rammer. 31/3 30/6 31/10 31/12 Styrkelse og udvidelse af de faglige kompetencer på området og videre udvikling af organisationens rummelighed. Der planlægges kompetencescreening af alle medarbejderes kernekompetencer på tværs af Handicap og Psykiatriafdelingens tilbud. 31/3 30/6 31/10 31/12 Kompetenceplanen vedrørende grundkompetencer følges. 50 medarbejdere har afsluttet kursusforløb i Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik (KRAP). 50 medarbejdere er midtvejs i forløbet de resterende kolleger skal gennemføre kurset med forventet afslutning i september Borgere inddrages ad hoc i arbejdsgrupper i forbindelse med projekter og ved udvikling af faglige kompetencer og metode udvikling.

161 At understøtte, at psykisk sårbare borgere får mulighed for at (gen)etablere og opretholde et sundt og aktivt liv. Der er oprettet et netværk af medarbejdere, som har gennemført en intern sundhedstovholder-uddannelse. Formålet er, at de skal understøtte og igangsætte aktiviteter i Socialpsykiatrisk Center og på tværs af afdelinger og sektorer. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der anvendes ny teknologi på en innovativ måde med henblik på at tilbyde et uændret serviceniveau med færre ressourcer/forbedret arbejdsmiljø. Voksenudredningsmetoden er implementeret. Handicap- og Psykiatriafdelingen har ansat en tværgående medarbejder, som skal kortlægge igangsatte initiativer og endvidere understøtte implementeringen af nye tiltag. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift kr Funktion Serviceudgifter Driftsikring af boligbyggeri Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse I alt serviceudgifter

162 Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Opfølgning på økonomi anlæg kr Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Anlæg Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

163 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. marts 2014 Opfølgning på bevillingsmål Sundhed og det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på den sociale ulighed (internt fokus). Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus). Silkeborg Kommunes Byråd har vedtaget en række sundhedsinvesteringer, som har til hensigt at nedbringe udgifterne til kommunens medfinansiering af sygehusene. Der er igangsat initiativer inden for følgende områder: IV-medicin Akut-funktion Proaktiv visitation Faldforebyggelse Proaktiv planlægning af palliative forløb Semispecialiserede palliative pladser 31/3 30/6 31/10 31/12 Der følges løbende op på sundhedsinvesteringerne, både i forhold til de faglige og økonomiske succeskriterier. Udvalget vil i løbet af foråret blive præsenteret for et notat, der viser udviklingen i den kommunale medfinansiering for Silkeborg Kommune. Herudover har Silkeborg Kommune ansøgt og fået tildelt 15,1 mio. kr. fra Ældrepuljen til at skabe et varigt løft af ældreområdet. I Silkeborg er der igangsat 9 initiativer for de 15,1 mio. kr., som blev tildelt i marts måned. Ligesom sundhedsinvesteringerne er der en forventnig om, at initiativerne finansieret af ældrepuljen, ligeledes forbedrer udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Der vil løbende blive fulgt op på initiativerne finansieret af ældrepuljen og fremlagt for udvalget, ligesom der i løbet af 2014 skal søges om midler til 2015.

164 Sundhedsfremme og forebyggelse: Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde internt i Sundhed og Omsorg og på tværs af afdelinger og sektorer i Silkeborg Kommune. I Silkeborg Kommune er der pr. 1. maj igangsat en tidlig indsats for alle førstegangsforældre. Familieiværksætterne, som indsatsen hedder, er et gratis og nyt tilbud til alle nye forældre. Formålet er at give information, råd og inspiration til en god start på livet som familie. Det vil sige fokus på alle i familien - mor, far og det nye barn. 31/3 30/6 31/10 31/12 Implementering og videreudvikling af initiativerne inden for Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som kredser om følgende emner: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad og Måltid Mental sundhed Overvægt Rygning Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Der arbejdes med implementeringen af forebyggelsespakkerne i sundhed og Omsorg og på tværs af kommunens øvrige afdelinger. Der holdes særligt fokus på udsatte børn og unge. Eksempelvis i forhold til en tidlig indsats for sårbare forældre og i forhold til tobak og rusmidler på ungdomsuddannelserne. I forhold til Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi er der lavet et formelt samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg om Regeringens "Sundere liv for alle" til partnerskabsprojekter mellem kommuner, foreninger og firmaer.

165 Erhvervet hjerneskade: Styrke koordineringen og samarbejdet mellem relevante afdelinger og sektorer. Palliation: Borgere med behov for palliation i den sidste fase skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. Erhvervet hjerneskade Det tværgående hjerneskadeteam er i drift, hvor særligt komplekse sager behandles. Teamet laver en tværfaglig behovsvurdering, som baggrund for sammensætning af indsatserne til borgerne. Borgerne er inddraget i denne proces. 31/3 30/6 31/10 31/12 I forhold til samarbejde med de udskrevne hospitaler er arbejdsgangen ved alle henvendelser fra hospitalet i forbindelse med udskrivelse altid rettet til visitationen i Sundhed & Omsorg, som sikrer henvisning til rette sagsbehandler. Dette fremmer en hurtigt og effektiv sagsbehandling. Silkeborg Kommune har fået midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering. I 2013 og indtil nu har der været afholdt 3 kursusforløb for pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Parallelt hermed har der også være afholdt pårørendearrangementer på Jobkompagniet. Derudover har der været afholdt et pårørendearrangement ved neuropsykolog. Indsatser bliver evalueret ultimo Palliation Borgere i Silkeborg Kommune kan tilbydes palliative ophold. De palliative tilbud i Silkeborg Kommune retter sig mod alle borgere med livstruende sygdom som kræft, hjerte- og lungesygdomme og neurologiske sygdomme som fx sklerose og demens. Kompetenceudviklingen af personalet på de midlertidige pladser til palliativ pleje og behandling fortsætter i Der er oprettet et pallitionsnetværk bestående af en sygeplejerske og en fysioterapeut med nøglefunktion indenfor palliation på midlertidige pladser i Gødvad og Fuglemosen samt de fire hjemmesygeplejersker med specialfunktion i palliation. Der er udarbejdet planer for renovering og indretning af palliationspladserne på Fuglemosen, så de fysiske rammer kan være med til at skabe tryghed og ro for døende og deres på pårørende.

166 Mestring/rehabilitering: Den rehabiliterende tilgang styrkes så borgeres mestringspotentiale altid søges afprøvet og styrket. Mestringsteamets funktion retter sig primært mod borgere i eget hjem, hvor der skal yders en afklarende og rehabiliterende helhedsindsats i en tidsbegrænset periode. Borgere med behov for varig eller længerevarende indsats overdrages derefter til personalet i hjemmeplejen/plejecentre, som nu alle har været på mestringsuddannelse. De fleste borgere, som gennemgår et forløb i Mestringsteam bliver selvhjulpen på de aktiviteter, som borgeren er blevet trænet eller vejledt i. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er et øget fokus på mestring i forbindelse med flere af projekterne finansieret af ældrepuljen et løft af ældreområdet - hvor Silkeborg Kommune i alt har får 15,1 millioner i Der er et øget fokus på mestring i forbindelse med projekt Styrket rehabilitering i hjemmeplejen, Mestring af egen sundhed, Bedre livskvalitet og trivsel på plejecentrene samt projekt Styrke livsglæden og funktionsniveauet for demente på daghjem.

167 Velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi. Målet om at vælge og implementere velfærdsteknologi målrettet, hvor der er potentiale for borgere, medarbejdere og økonomien er et mål der går igen fra I 2013 blev projektet 2-1 forflytning implementeret i Sundhed og Omsorg og dermed afsluttet som projekt. Indtil videre er der opnået at ændre forflytningspraksis, så i 75 % af alle forflytninger af borgere kan forflytning varetages af én i stedet for to hjælpere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Herudover er der igangsat flere større og mindre projekter, som kører videre i Nedenfor er nævnt en række af de større projekter: SINAS: (Digital platform der omfatter single sign-on, så den enkelte medarbejder kun skal anvende én adgangskode til alle systemer). Der udvikles et ensartet design for Sundhed og Omsorgs informationer til borgere og medarbejdere, informationstavler til plejecentre, gruppetavler og personlige pc er. I 2013 var projektet i udbud, der blev valgt leverandør og underskrevet kontrakt. I foråret 2014 er selve udviklingsprocessen i fuld gang i et samarbejde mellem leverandøren og Silkeborg Kommune. Der arbejdes med demonstration og udvælgelse af system til e-learning, virtuel træning og telesundhedsløsninger, som forventes at blive taget i brug i slutningen af Forsøgsbolig: Boligen er opført og der arbejdes fortsat med forskellige løsninger til indretningen. Der er udviklet forskellige unikke løsninger med hensyn til installation af loftslifte, sideværts forskydelige toiletter, integration mellem lys og sensorløsninger. Der er stor interesse for at se og få rundvisning i forsøgsboligen, både fra foreninger og medarbejdere i Silkebrg Kommune, men også andre kommuner udviser stor interesse. Telesundhed sår: Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin er det besluttet, at telemedicinsk sårvurdering skal udbredes til alle regioner og kommuner. Der vil i første omgang være fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår. Følgende tidsplan er opstillet af Region Midtjylland: 1. juli 2014: 40 pct. af Region Midtjyllands kommuner (7 ud af 19) er i drift 1. april 2015: 80 pct. af Region Midtjyllands kommuner (15 ud af 19) er i drift med telemedicinsk sårvurdering til 40 pct. af de relevante patienter. 31. august 2015: Afslutning og evaluering

168 Fælles mål for bevilling 41 og 52: En god start på livet og på forældreskabet. Familieiværksætterne starter med det første hold den 8. maj i SKU s lokaler, hvor der er planlagt 80 møder fordelt på 15 hold. De tre hold, der starter i maj, er hver fyldt op med forældrepar. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er etableret de nødvendige tværgående samarbejdsrelationer med gæsteundervisere. Samarbejdspartnere er begejstrede, og dette styrker det kommunale samarbejde på tværs af både kommune og region og kommune og det private. De involverede parter ser frem til at være med til styrke den forbyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift kr Funktion Serviceudgifter Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

169 Voksen-, ældre- og handicapområdet I alt serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 100 På denne funktion ligger "Idræt om Dagen". Det forventede mindreforbrug skyldes primært, at der er forventninger om højere indtægter for deltagerbetalinger pga. flere deltagere end budgetteret. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning -213 Udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning herunder udgifter til specialiseret ambulant genoptræning til patienter, hvor genoptræning er så specialiseret, at den foregår på hospitalet. Udgifterne omfatter således også den kommunale medfinansiering af genoptræning varetaget på hospitalerne. Der forventes et merforbrug for den specialiseret ambulante genoptræning.

170 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapi Funktionen dækker udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter eller tilbud i kommunalt regi. Det er de privatpraktiserende læger, der henviser til tilbuddet. Det er den privatpraktiserende læge, der sammen med de privatpraktiserende fysioterapeuter og patienten fastsætter ydelsesniveauet. Det er Silkeborg Kommune der betaler. Der forventes ligesom i 2013 et merforbrug i Forventningen er ligesom i 2013, at der i forhold til tidligere år vil være en stigning i antal borgere, der får vederlagsfri fysioterapi og antal ydelser de får. Generelt er udgifterne til vederlagsfri fysioterapi lavest i først kvartal og højest i sidste kvartal, hvor også udgifterne for december afholdes. For de øvrige måneder konteres udgifterne en måned bagud. Silkeborg Kommune følger og analyserer løbende udviklingen i vederlagsfri fysioterapi, og er løbende i dialog med privatpraktiserende læge og privatpraktiserende fysioterapeuter om bl.a. udgiftsniveauet for vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsfremme og forebyggelse 448 Det forventede mindreforbrug på 448 t.kr. stammer fra overført mindreforbrug fra Oprindeligt er der overført et langt større mindreforbrug fra 2013, men som stort set forventes anvendt i Det overførte mindreforbrug dækker over en række mindre beløb på bl.a. kostområdet, patientsikkerhed og fysisk aktivitet for demente, som alle forventes brugt i Herudover er der overført et større mindreforbrug fra den tidligere bevilling 71 vedrørende sundhedsfremmende tiltag. Mindreforbruget skyldes primært vakante stillinger, samt forsinkelser i nogle af Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker. Kommunal sundhedstjeneste 0 På kommunal Sundhedstjeneste (Sundhedsplejen) forventes budgetoverholdelse. Overførslen fra 2013 til 2014 på kr forventes således at blive brugt i Dette skyldes primært øgede udgifter i forbindelse med ansættelse af flere studerende og ekstra udgifter forbundet med afholdelse af tidligere besøg til forældre, når disse besøg finder sted i weekenderne. Andre sundhedsudgifter 493 Andre kommunale udgifter dækker de kommunale udgifter til hospiceophold og døgntakst for færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri). Forbruget på hospiceophold, som er den største post på funktionen, har de tre første måneder af 2014 været forholdsvist lavt, men svinger erfaringsmæssigt meget i løbet af året. Det forventede mindreforbrug på 493 t. kr. er under forudsætning af, at forbruget i den resterende del af året fortsætter i et lavt eller normalt leje. Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 0 På denne funktion ligger driften af sygeplejedepotet, tilskud til pensionistforeninger og midler til patientsikkerhed. Forebyggende indsats for ældre og handicappede 0 På funktionen ligger udgifter til forebyggende hjemmebesøg, Rosengårdscentret samt aktivitetscentrene i Voel, Sorring og Grauballe samt Alhuset i Kjellerup.

171 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -395 På funktionen ligger udgiften til drift af hjælpemiddeldepotet. Det forventede merforbrug i 2014 dækker primært over et overført merforbrug fra 2013 på kr., som skyldes en opnormering af personalet for at nedbringe ventetiderne. Voksen-, ældre- og handicapområdet På funktionen ligger udgifterne til Hjælpemiddelsektionen (sagsbehandling, visitation og administrative opgaver). Det forventede merforbrug skyldes dels et overført merforbrug fra 2013 på kr. Dels at der i 2012, 2013 og 2014 har været fokus på at nedbringe sagsbehandlingstider. På det kropsbårne område var sagsbehandlingstiden på de ikke akutte sager i slutningen af 2012 steget til ca. 21 uger (sagsbehandlingstid er ventetid samt behandlingstid, - fra ansøgning til afgørelse). I 2013 blev der brugt ekstra medarbejderressourcer, hvorved sagsbehandlingstiden faldt støt til 7-8 uger i december Men sagsbehandlingstiden på de ikke akutte sager er stigende og er nu oppe på uger. Merforbruget skyldes ansættelse af administrativ sagsbehandler og bevilligende terapeuter for at nedbringe ventelisterne på ansøgninger om hjælpemidler (både kropsbårne og genbrugshjælpemidler). Det kan tilføjes at sagsmængden på det kropsbårne område er sager pr. år, hvor hver sag indeholder 6-7 dokumenter. Endvidere forventes et merforbrug til lægeerklæringer ca Mulige korrigerende handlinger kan være ekstern gennemgang af sagsgange, med henblik på at reducerer tidsforbruget, hvilket er under planlægning. Alternativt at tilpasse forbruget til budget, med konsekvens for sagsbehandlingstiden. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 633 Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på godt kr. på hjælpemidler.

172 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 31. marts 2014 Opfølgning på økonomi drift kr Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse I alt serviceudgifter 0 Øvrig drift Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet I alt øvrig drift Bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

173 Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er fra 2014 placeret på en selvstændig bevilling bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering. Fremadrettet vil der blive fulgt op på medfinansiering i forhold til nedenstående underopdeling: Stationær somatik Ambulant somatik Genoptræning under indlæggelse Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren (sygesikring) Nedenfor ses budgetbeløbene på de enkelte poster, samt det forventede regnskab. Budget 2014 Forventet regnskab Afvigelse Stationær somatik Ambulant somatik Genoptræning under indlæggelse Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren (sygesikring) I alt Prognosen for forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering er Region Midtjyllands skøn for Silkeborg Kommune. Prognosen er baseret på de beløb Silkeborg Kommune er afregnet for i perioden januar til og med marts Herudover tillægges de seneste tre måneders afregninger en procentsats, for at tage højde for efterregistreringer, som altid forekommer. Procentsatsen for efterregistreringer beregnes på baggrund af den gennemsnitlige efterregistreringsandel for de forrige måneder. Region Midtjyllands skøn på baggrund af de tre første måneder af 2014, er behæftet en høj grad af usikkerhed fordi der er forskellige udfordringer med Region Midtjyllands fælles elektroniske patientjournal (MidtEPJ). Det er bl.a. MidtEPJ, der danner grundlag for afregningen af kommunerne i Region Midtjylland.

174 Silkeborg Kommune Analyse af hjælpemiddeldepot 20. december 2013 ALECTIA A/S Udarbejdet af: Bygherrerådgiver Anders Vandborg Chefkonsulent Jasper Eriksen Sagsnr.: Skanderborgvej Viby J Denmark Tlf.: Fax: CVR nr

175 Indholdsfortegnelse 1 Resume Baggrund og problemstilling Nuværende forhold Bygningstilstand... 6 Nuværende layout Nuværende flow og hygiejne risiko Vedligeholdelsestilstand Arbejdsmiljø forhold De væsentligste udfordringer Håndtering af de væsenligste udfordringer Værdibeholdning Lagerbeholdning Driftsomkostninger Lønninger og udvalgte driftsomkostninger Lager kapacitet Udviklingstendenser Demografi Teknologier Styring af hjælpemidler (RFID) Udvikling af velfærdsteknologi Fremtidens løsningsscenarier for hjælpemiddeldepotet Fremtidens layout Anbefalinger ifht. flow og indretninger Areal og prisopgørelse for fremtidens hjælpemiddeldepot Areal og pris Bygherreleverancer Fremtidige driftsomkostninger Samlet driftsudgifter for de to scenarier Fremtidens lager Kapacitet og anvendelse Økonomiske perspektiver Vaskerihal Manuelt eller maskinelt Økonomiske perspektiver Udlicitering eller Inhouse Værkstedsfunktionens fremtidige rolle Forudsætninger for beregningerne: Udlicitering generelt Udbud af hjælpemiddeldrift Konklusion og perspektivering Synergier... 35

176 6.2 Perspektiver Konklusion Bilag Side 3 af 36

177 1 Resume ALECTIA A/S har i perioden juni december 2013 gennemført en analyse af arbejdsforhold og processer på hjælpemiddeldepotet i Silkeborg Kommune. Analysen danner afsæt for forslag til redesign af hjælpemiddeldepotet i nye rammer enten for et nybyggeri eller i lejede lokaler. Redesignet vil løse en række arbejdsmiljømæssige udfordringer samt sikre bedre arbejdsforhold og effektive arbejdsgange. Følgende udfordringer vil blive løst ved en udflytning: 1. De påbud der kan forventes fra Arbejdstilsynet indenfor følgende hovedtemaer: a. Velfærdsforanstaltninger; toiletter, bad, omklædning, mv. b. Ergonomi; arbejdsstillinger, tunge løft, mv. c. Indeklima; temperatur, kulde og træk, luftforurening, mv. d. Ulykkesområdet; nedstyrtning, akut overbelastning, mv. e. Hygiejne; manglende adskillelse rent og urent, risiko for kontakt med potentiel patogene bakterier, mv. 2. Udfordringer omkring arbejdsgange, logistik og flow 3. Udfordringer omkring miljø og energi, herunder generel optimering af energiforbruget 4. Opbygning og videreudvikling af et effektivt hjælpemiddeldepot, der understøtter en kort responstid fra bestilling til levering af hjælpemidler og på anden vis understøtter borgernes behov 2 Baggrund og problemstilling Silkeborg Kommunes hjælpemiddeldepot har i juni 2013 taget kontakt til ALECTIA for at få afklaret, hvilke krav der skal stilles til deres kommende hjælpemiddeldepot. Hjælpemiddeldepot står overfor en udflytning og vil i den forbindelse have foretaget en vurdering og analyse af nuværende bygninger og arbejdsprocesser, som skal danne grundlag for forslag til nyt layout af fremtidigt hjælpemiddeldepot. Målet er et hjælpemiddeldepot, hvor der tages højde for udfordringer og interaktioner mellem de væsentlige overordnede faktorer: Arbejdsmiljø (ulykkesrisici, ergonomi, støj, smitterisiko / hygiejne) Miljø (affald, genbrug, transport, mv.) Arbejdsgange (logistik, pladsbehov, flow, lean, mv.) Teknologi (procesudstyr, tekniske hjælpemidler og anlæg, mv.) Bygninger (Indretning, pladskrav, specialfunktioner, mv.) Forretning og økonomi (Gennemløbstider, kapacitetsbehov, mv.) Side 4 af 36

178 Endvidere er det målet at foretage en række økonomiske beregninger / costbenefit analyser, med henblik på at tydeliggøre omkostninger og besparelser ved forskellige scenarier. Som en del af forløbet har der været en ekskursion til Odense Kommunes hjælpemiddeldepot for at se konkrete løsninger foretaget på baggrund af sammenlignelige overvejelser. I opgaven indgår konkrete vurderinger af aktuelle forhold såvel som tidligere materialer (workshops, rapporter, mv.), som hjælpemiddeldepotet har fået udført. Side 5 af 36

179 3 Nuværende forhold 3.1 Bygningstilstand Nuværende hjælpemiddeldepot er beliggende i den sydlige ende af Silkeborg og betjener hele Silkeborg Kommune med hjælpemidler. Bygningerne er tidligere produktionslokaler og indeholder både værksteder, lagerrum samt kontorer. Det samlede areal er på 1942 m 2. Hjælpemiddeldepotet har haft til huse i disse lokaler igennem de sidste 10 år, hvor der har været et generelt fokus på at holde omkostningerne nede på såvel driften som investeringerne. Det bærer depotet i dag præg af og fremstår noget nedslidt og ude af trit med den teknologiske udvikling. Dette ses tydeligt ved sammenligning med andre hjælpemiddeldepoter i landet. Nuværende layout Bygningen er opdelt i en administrativ fløj mod syd og lager samt værksteder mod nord, hvor også af- og pålæsningen af hjælpemidlerne foregår. Lageret består af flere rum i forlængelse af hinanden, mens værkstederne ligger spredt i hver deres ende. Se nedenstående grundplan. Opdelingen af rummene giver uhensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, herunder besværlig logistik og ineffektivt flow i arbejdsgangene samlet set. Det nuværende af- og pålæsningssted ligger i åben forbindelse med lageret, er uden slusefunktion og pladsforholdene er begrænsede, hvilket besværliggør manøvrering, mv. De trange pladsforhold og manglende slusefunktion betyder, at porte ofte står åbne i forbindelse med af- og pålæsning af biler, hvilket belaster indeklimaet, bl.a. i forhold til kuldeindfald og reducerede indetemperaturer. Et andet aspekt i af- og pålæsningsområdet er risikoen for krydskontaminering af hjælpemidler, da der ikke er foretaget konsekvent opdeling af rene og urene områder. I praksis betyder det, at rene og urene hjælpemidler er svære at adskille, især ved af- og pålæsning, vaskerifunktionen, reparationsafsnit og dele af logistikken omkring disse områder. Vaskerihallen er placeret centralt med rene varer på begge sider. Vaskerihallen er ikke afskærmet mod lageret, hvilket medfører risiko for kontaminering af rene varer på lageret. Side 6 af 36

180 Ill. 1 Nuværende indretningsplan (skitse) ikke målfast Nuværende flow og hygiejne risiko Som nævnt er nuværende indretning af hjælpemiddeldepotet udfordret på flere parametre. De røde områder markerer, hvor der kommer urene hjælpemidler retur. De grønne zoner markerer områder, som vurderes, at kunne betragtes som rene. Som indikeret på illustrationen til højre mangler der en skarp adskillelse af de urene hjælpemidler, der kommer retur, samt de rene der skal udbringes. I et fremtidigt hjælpemiddeldepot skal denne adskillelse være mere skarp. Ill. 2 Diagram for forureningszoner samt risiko for kontaminering Side 7 af 36

181 3.1.2 Vedligeholdelsestilstand Bygningerne på Lyngbygade er slidte og standen kan flere steder karakteriseres som dårlig. Bygningerne har et ringe isoleringsniveau sammenlignet med dagens standard. Belysningen er dyr og gammeldags. Overflader er ikke vaskbare og rengøringsvenlige. Depotet, særligt lagerdelen er umulig at varme op til komforttemperatur med den nuværende indretning og nuværende varmekilder. 3.2 Arbejdsmiljøforhold Som beskrevet indledningsvist er der tidligt i forløbet foretaget en 360 graders arbejdsmiljøgennemgang af hjælpemiddeldepotet. Rapporten med titlen Sammenskrivning af udfordringer og forbedringsmuligheder indenfor arbejdsmiljø, mv. er vedlagt som bilag 1. Nogle af ovenstående betragtninger uddybes yderligere i denne rapport. Kort fortalt oplister rapporten de konkrete arbejdsmiljøudfordringer med tilhørende beskrivelse af forbedringstiltag. Det angives yderligere hvilke udfordringer, der potentielt kan medføre påbud i forbindelse med tilsyn fra Arbejdstilsynet. Sammenfattende viser rapporten, at der er betydelige arbejdsmiljøudfordringer på hjælpemiddeldepotet, hvoraf den overvejende del vil ligge i påbudsområdet. Nogle af udfordringerne kan der umiddelbart tages hånd om, dog vil den overvejende del kræve betydelige investeringer, hvis kravene i arbejdsmiljøloven skal indfries. Det generelle billede er desuden at arbejdsmiljøudfordringerne griber ind i hjælpemiddeldepotets øvrige udfordringer, herunder hygiejne, logistik, flow, bygningslayout, miljø, osv De væsentligste udfordringer Arbejdsmiljøgennemgangen viser, at de væsentligste arbejdsmiljøudfordringer i hovedtemaer er indenfor: Velfærdsforanstaltninger; toiletter, bad, omklædning, mv. Ergonomi; arbejdsstillinger, tunge løft, mv. Indeklima; temperatur, kulde og træk, luftforurening, mv. Ulykkesområdet; nedstyrtning, akut overbelastning, mv. Hygiejne; manglende adskillelse rent og urent, risiko for kontakt med potentiel patogene bakterier, mv. For yderligere uddybning henvises til bilag 1. Side 8 af 36

182 3.2.2 Håndtering af de væsenligste udfordringer En større del af de væsentligste udfordringer vil kunne udløse påbud fra Arbejdstilsynet, og i forhold til løsning skal generelle forebyggelsesprincipper følges. De generelle forebyggelsesprincipper kan således beskrives ved, jf. bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse: 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne Som det fremgår, er det optimale at eliminere risiciene, og i den forbindelse skal den tekniske og sociale udvikling i samfundet følges, hvilket fremgår af Arbejdsmiljølovens formålsparagraf: 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet ALECTIAs klare anbefaling er derfor, at der ved løsning af hjælpemiddeldepotets udfordringer i videst mulige omfang inddrages viden om eksisterende tekniske / teknologiske løsninger. Dette bliver derfor et gennemgående tema i hovedafsnittet Fremtidens løsningsscenarier for hjælpemiddeldepotet. Side 9 af 36

183 3.3 Værdibeholdning Lagerbeholdning Værdien af hjælpemiddeldepotets lagerbeholdning er opgjort på baggrund af de enkelte hjælpemidlers værdi ved nyindkøb. Når hjælpemidlerne er taget i brug falder værdien, og den reelle (salgs)pris er derfor væsentlig lavere. Når vi alligevel har valgt denne model er det for at give et billede af, hvor mange penge, det har kostet at opbygge den nuværende beholdning af hjælpemidler. Hvilken type hjælpemidler er værdierne bundet i? Det samlede lager er opgjort til ,00 kr. For yderligere uddybning henvises til bilag 2. 82,7 % af disse værdier findes i 18 nedenstående hovedkategorier: Nr. Kategori Samlet værdi Procentdel af den totale værdi 1 Senge med separat bund med motor kr ,00 19,4 % 2 El-kørestole, vela, roltec mv kr ,00 8,3 % 3 ganghjælpemidler som håndteres med begge hænder kr ,00 7,0 % 4 Hjælpemidler til kommunikation og information - optiske hjælpemidler kr ,00 5,3 % 5 Manuelle kørestole drevet frem med begge arme kr ,00 5,1 % 6 Glidebrætter, masterturner, drejepuder kr ,00 4,8 % 7 Phoniro kr ,00 4,1 % 8 Lofthejs diverse kr ,00 4,0 % 9 Kørestolspuder - standard trykaflastende kr ,00 4,4 % 10 Udstyr til optagelse og afspilning kr ,00 3,4 % 11 Hjælpemanøvrekørestole kr ,00 3,3 % 12 El-køretøj, karma, minni crosser mv. kr ,00 3,3 % 13 Bade/toiletstole alm - el kr ,00 2,8 % 14 Toiletforhøjere samlet kr ,00 1,7 % 15 Diverse madrasser med og uden luft kr ,00 1,7 % 16 Arbejdsstole kr ,00 1,6 % 17 Hjælpemidler til håndtering og transport af varer (dropstativer og gribetænger) kr ,00 1,3 % 18 Trykaflastende sengeudstyr kr ,00 1,3 % kr ,00 82,7 % Side 10 af 36

184 Af tabellen herunder ses værdien på lagerbeholdningen hos henholdsvis borgerne / plejecentre og på hjælpemiddeldepotet. Fordeling i kroner Fordeling i procent Værdibeholdning hos borgerne Værdibeholdning på hjælpemiddeldepotet Værdibeholdning i alt Som det ses af tabellen er 93 % af værdierne i brug, mens kun 7 % opbevares på hjælpemiddeldepotet. Umiddelbart må det betragtes som et udtryk for, at der er et godt flow af hjælpemidler gennem depotet, da målet nødvendigvis må være at værdierne i størst muligt omfang er ude hos borgerne. Det anbefales, at der igangsættes et arbejde med at opbygge en model, så det er muligt at skabe et mere reelt billede af beholdningens realværdi. Det kan f.eks. anbefales at arbejde med en form for afskrivning. 3.4 Driftsomkostninger Lønninger og udvalgte driftsomkostninger Der er udarbejdet et skøn over udnyttelsen af årsværk på depotet med afsæt i ca. 15 årsværk. Opgaverne er fordelt således: Opgave Årsværk Vask 2 Depotkoordinering 1 Værksted både reparationer og elektronik 1,8 Udkørsel 3,5 Reparationer ved borgere 2,5 Rengøring og kantine 0,5 Administration 2,2 Lønninger 1 aflønning af ca. kr pr. måned bygningskonstruktør (tømrer, boligindretning) 5 aflønninger af ca. kr pr. måned håndværkere (værksted, reparation, udkørsel, depotkoordinering) 6 aflønninger af ca. kr pr. måned specialarbejdere (vask, udkørsel, rep, rengøring, kantine) 2 aflønninger af ca. kr pr. måned administrativt deltid 1 aflønning som seniorjob udgift kr. 0 1 årsværk. (vask) Side 11 af 36

185 Fordeling af driftsudgifter på varebiler. Hjælpemiddeldepotet har 6 varebiler af forskellige størrelser til udkørsel og reparationer. Samlet budget til drift udgør kr Hjælpemiddeldepotet oplyser at budgettet for indeværende år (2013) vil blive overskredet. Øvrige varekøb dækker bl.a. indretning af varebiler, således at de er tilpasset forskellige funktioner. Drift af varebiler Dieseludgifter kr ,00 kr ,00 Diverse afgifter kr ,00 kr ,00 Forsikring kr ,00 kr ,00 Selvrisiko - kr ,00 Reparationer kr ,00 kr ,00 Syn, service kr ,00 kr ,00 Øvrige varekøb kr ,00 kr ,00 I alt kr ,00 kr ,00 Driftsudgifter på bygninger Nuværende driftsudgifter på el, vand og varme er oplyst til: Lyngbygade 50 (1942 m2) Årlige driftsudgifter Opvarmning kr ,70 El kr ,01 Vand og vandafledning kr ,44 Samlet kr ,15 Side 12 af 36

186 3.5 Lager kapacitet Nuværende lager har et vurderet gulvareal på ca m 2. Nuværende reol-lagerplads er opgjort til ca m 2 (se tabel 1) Det er vurderet fra depotets side at være passende i forhold til nuværende beholdning. Område: hylde (m 2 ) Reoler, køreruter 140 Reol, strømpepåtager m.v. 15 Diverse reol, småhjælpemidler 15 Senge Afd. 580 Liftreoler 100 Rampereol 5 Papirlager 25 Teknikområde 30 Høreteknik 10 Reol, EL-køretøjsrum 15 Reol, øvrig depot 280 Træreol, toilet forhøjere 55 Synsreol 15 Pudereoler 25 Phoniro reoler 30 I alt: 1340 Foto 1: Eksisterende lager (Lyngbygade) Tabel 1: reollagerplads opgørelse Ill. 3: Nuværende lager gulvareal (Lyngbygade) Side 13 af 36

187 Hjælpemidler til børn Hjælpemiddeldepotet oplever, at der er meget lavt flow i hjælpemidler til børn. Børnehjælpemidler optager meget lagerplads og er ofte forældede når der er behov for ny bevilling. Derudover er anskaffelsesudgifterne til børnehjælpemidler høje. ALECTIA anbefaler på den baggrund, at det undersøges om det er muligt at genanvende hjælpemidler til børn, f.eks. ved at etablere et formaliseret samarbejde med nabokommunerne. Side 14 af 36

188 4 Udviklingstendenser 4.1 Demografi Antallet af ældre borgere i Silkeborg Kommune vil stige svagt frem til 2020, hvorefter stigningen vil få yderligere fart. Ill. 4: Diagram for statistik af befolkningsfremskrivning. Kilde: Danmarks statistik Befolkningsfremskrivning 2013 efter køn, område, alder og tid I alt køn Silkeborg år år år år I forhold til den demografiske udvikling burde efterspørgslen på hjælpemidler de kommende 10 år ligge på nogenlunde det niveau det gør i dag, hvorefter der må forventes en stigning i takt med, at antallet af ældre øges, jf. ovenstående illustrationer. Side 15 af 36

189 4.2 Teknologier Styring af hjælpemidler (RFID) Det anbefales at undersøge, hvilke muligheder der ligger i FRID-tags for hjælpemiddeldepotet. En sådan løsning kan give en mere optimal lagerstyring, effektivisering af arbejdsgange, afhjælpe uhensigtsmæssige arbejdsgange mv.. Løsningen kan hente nogle effektiviseringsgevinster. Selvfølgelig koster systemet noget, men priserne er på vej ned, så det vil være en attraktiv løsning for hjælpemiddeldepotet. Fordele: RFID kræver ikke, modsat stregkoden, at RFID taggen er synlig i scanningsprocessen. RFID tags kan indeholde mere data end en stregkode. RFID tag data kan ændres eller tilføjes løbende. RFID tags er mere robuste i hårde miljøer hvor stregkoder giver problemer. Et stort antal RFID tags kan læses samtidigt. Sparer 18 sekunder, hver gang man scanner et produkt. Omkostninger Tagprisen er mellem 1-5 kr. pr. tag (afhængig af oplag), men det er stadig dyrere end 5 øre pr. label med stregkode. Det forventes at prisen vil falde til øre. RFID radiosignalerne har problemer med nogle materialer. Metal og væsker kan medføre problemer når RFID tags skal læses. Fejllæsninger RFID læseren læser alle tags inden for dens rækkevidde og da RFID taggen ikke nødvendigvis skal være synlig i scanningsprocessen, så betyder det også risiko for at læse andre tags end dem der er målet. RFID skrivehastighed Smart labels (labels med integreret RFID chip) er det som passer bedst til mærkning af kasser og paller til lagerstyring og sporing i forsyningskæden. Desværre tager det længere tid at printe, skrive og verificere taggen i forhold til bare at printe en stregkodelabel. Omkostning Investering I RFID anslåes til ca kr. (Skal dog undersøges nærmere, da det afhænger af behovet) Side 16 af 36

190 Der kan være omkostningsreduktion at hente, hvis systemet effektivt kan styre hjælpemidlerne i hele værdikæden. Systemet burde kunne udskrive komplette lister over alle hjælpemidler samt driftsmæssige variationer i forbruget af de enkelte hjælpemidler. Det vil kunne sikre grundlaget for en effektiv økonomistyring og lagerstyring Udvikling af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er et paraplybegreb for en række forskellige teknologier, der på forskellig vis sikrer en bedre ressourceudnyttelse eller større kvalitet i forbindelse med velfærdsydelser. Kommunerne kan drage store fordele af at implementere velfærdsteknologi. Teknologien kan være med til at effektivisere diagnosticering og give mere målrettet behandling og pleje. Velfærdsteknologien omfatter således en del af sundhedsområdets mange løsninger, men har samtidig et forbyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet samt på sociale velfærdsydelser. Desuden kan automatisering af belastende rutineopgaver bidrage til at reducere omkostningerne i det offentlige, med andre ord kan velfærdsteknologi give et kvalitetsløft til borgere og besparelser til kommunerne. Fremtiden vil helt sikkert også betyde et større udbud af disse teknologier fra hjælpemiddeldepoterne. Side 17 af 36

191 5 Fremtidens løsningsscenarier for hjælpemiddeldepotet 5.1 Fremtidens layout Anbefalinger ifht. flow og indretninger I forbindelse med den fysiske gennemgang af depotet blev der observeret flere uhensigtsmæssige arbejdsprocesser, hvoraf konsekvenser er utilstrækkeligt flow og flaskehalse. Et fremtidigt hjælpemiddeldepot bør have et klarere layout og skarpere opdeling mellem funktionerne, med henblik på optimering af arbejdsgangene. Nedenstående matrix kan med fordel anvendes i et redesign af hjælpemiddeldepotet. Der skal laves et decideret urent og rent spor, som er fysisk adskilt fra hinanden. Derudover bør der indrettes et spor som tager sig af modtagelse/afsendelse samt et produktionsspor. Værksted og lager kan i den forbindelse reduceres, alt efter i hvilken udstrækning, der eventuelt vælges udlicitering af områderne. Ill. 5: Matrix diagram af kommende hjælpemiddeldepotets (flow opbygning). Side 18 af 36

192 Nedenfor ses et forslag til flowdiagram for kommende hjælpemiddeldepot. Diagrammet er også vedlagt som bilag 3. Ill. 7: Diagram for et kommende redesign af hjælpemiddeldepotet i Silkeborg kommune Side 19 af 36

193 5.2 Areal og prisopgørelse for fremtidens hjælpemiddeldepot Areal og pris Det samlede brutto-areal for de enkelte delområder er vist i bilag 4 og udgør i alt m 2. Der er kalkuleret med en m 2 -pris på kr. inklusive udgifter til anlæg af parkeringsarealer men eksklusive grundkøb. Den samlede udgift er anslået til ca. 37,6 mio. kr. Byggegrund: Alt efter lokalplan og byggeprocent og fremtidige udvidelsesmuligheder vurderes det, at der skal anskaffes en grund på m2 til en forventet pris på ca. 600 kr. pr. m2 eller samlet 4,0 mio. kr Bygherreleverancer De samlede bygherreleverancer udgør nedenstående poster. Investeringen er påkrævet for at overholde arbejdsmiljøloven og gælder derfor uanset om hjælpemiddeldepotet flytter i egne eller lejede lokaler. Art Antal Enhedspris Pris i alt Reoler 84 kr ,00 kr ,00 Shuttler 4 kr ,00 kr ,00 Kraner 3 kr ,00 kr ,00 Hæve/sænke borde 5 kr ,00 kr ,00 Sakseborde 5 kr ,00 kr ,00 Gaffeltruck 2 kr ,00 kr ,00 Tunnelvaskemaskine 1 kr ,00 kr ,00 Industrivaskemaskiner 2 kr ,00 kr ,00 Tørretumbler 1 kr ,00 kr ,00 IT udstyr 1 kr ,00 kr ,00 Kantine/køkken inventar 1 kr ,00 kr ,00 Diverse til lager: Sorteringskurve til vaskerihal, hunde,foliemaskine, Opbevaringskasser til reolerne 1 kr ,00 kr ,00 Bygherreleverancer i alt: kr ,00 Bygherreleverancelisten er ikke nødvendigvis udtømmende, men mere baseret på, at nuværende inventar og udstyrsmateriel er utilstrækkeligt og manglefuldt på Lyngbygade 50. Side 20 af 36

194 5.2.3 Fremtidige driftsomkostninger De årlige driftsudgifter er beregnet på scenarierne eget byggeri (nyt byggeri) eller egnet lejemål i Silkeborg. Forudsætningerne for beregningerne ved nybyggeri er overholdelse af BR2015. For leje er der ikke fokus på overholdelse af bestemt BR, men derimod, at der er gjort tiltag for at minimere varmetabet samt øvrige energibesparende foranstaltninger. Som referencefelt er medtaget nuværende driftsudgifter på Lyngbygade 50. Nyt byggeri (2352 m2) Leje byggeri (2500 m2) Årlige driftsudgifter Opvarmning kr ,00 kr ,00 El kr ,00 kr ,00 Vand og vandafledning kr ,00 kr ,00 Samlet kr ,00 kr ,00 Opvarmning 2352 m² 2500 m² 60 kr./m² 75 kr./m² 400 MWh 550 MWh 75 kr./m² 75 kr./m² El forbrug 2352 m² 2500 m² 1,63 kr. kwh 1,63 kr. kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Vand forbrug 2352 m² 2500 m² 35 kr/m3 35 kr/m3 950 m3 950 m3 130 m3 130 m3 750 m3 750 m3 70 m3 70 m3 Side 21 af 36

195 5.2.4 Samlet driftsudgifter for de to scenarier Den årlige udgift til at drive et fremtidigt hjælpemiddeldepot vil dermed være baseret på nedenstående tal. Eftersom det må forventes, at det er forbundet visse udgifter med leje af lokaler, herunder istandsættelse, er der afsat kr. til formålet. Nyt byggeri (2352 m2) Leje byggeri (2500 m2) Årlige driftsudgifter Indvendig vedligehold kr ,00 kr ,00 Udvendig vedligehold kr ,00 kr ,00 Udenomsarealer kr ,00 kr ,00 Opvarmning kr ,00 kr ,00 El kr ,00 kr ,00 Vand og vandafledning kr ,00 kr ,00 Skatter, afgifter og forsikringer kr ,00 kr ,00 Rengøring kr ,00 kr ,00 Total kr ,00 kr ,00 Bygnings investering kr ,00 kr ,00 Grund investering ( m2) kr ,00 Årlig udgift kr ,00 Husleje pr. m2 kr. 533,33 kr. 600,00 Årlig udgift kr ,00 kr ,00 Rente (%) 0 Afskrivning antal år: Bygherreleverancer kr ,00 kr ,00 Årlig udgift kr ,00 kr ,00 Rente (%) 0 0 Afskrivning antal år: 8 8 Årlig bygningsudgift: kr ,00 kr ,00 Forskellen mellem at bygge nyt og leje lokaler er dermed næsten en ½ million om året. Afskrivningen for nybyggeri er 30 år, mens der er regnet på en lejekontrakt med minimum løbetid på 10 år. Efter de første 8 år vil de årlige omkostninger falde for både nybyggeri og leje i forbindelse med afskrivning af bygherreleverancerne. Side 22 af 36

196 5.3 Fremtidens lager Kapacitet og anvendelse Fremtidig kapacitet på lageret Lageret skal kunne rumme, hvad der svarer til nuværende depotplads, altså ca m 2. Nuværende reolsystem vurderes ikke genanvendelig, da det både er nedslidt, ufleksibelt og uhensigtsmæssigt ift. arbejdsmiljø. Hertil kommer, at det ikke er dimensioneret til at bære tungere elementer, som elkørestole o.l. Der anbefales derfor, at der investeres i professionelle pallereoler, der kan bære europaller. Pallereol Dimension: 2750 x 1100 mm Højde: 3500 mm. ( 4 niveauer) Foto 2: Pallereol (kilde: MTH) Reolplads svarende til: ca m 2 = 114 stk. Reoler Med gældende regler for afstande mellem reolerne vil lageret skulle have et minimum gulvareal på: 1080 m 2 med nedenstående opstilling. Andre opstillinger er også mulige, men arealet bliver ikke nødvendigvis optimeret da man enten udvider gulvarealet eller opnår længere gåafstande for personalet. Ill. 8: Indretningsforslag af nyt lager med pallereoler Side 23 af 36

197 Shuttle For at minimere gulvarealet og dermed udgiften til husleje samt driftsudgifterne kan der med fordel investeres i en eller flere Shuttle s. Shuttle er et vertikalt automatisk lagersystem, der er pladsbesparende og dermed reducerende for gulvarealet. Shuttlen har et fodaftryk på 4500 x 2500 mm og kan indeholde ca. 30 hylder af 4380 x 600 mm. Højden kan variere og de kan fås op til en højde på 20 m. Anskaffes ca. 5 m høje shuttler svarer det til hvad 30 pallereoler fylder. Ved denne løsning vil lageret kunne reduceres med 300 m 2. 4 stk. Shuttle vil samtidigt kun optage ca. 80 m 2 gulvplads. Dermed kan der spares 220 m2 gulvplads på lageret. Foto: Kardex Det samlede lagerareal vil dermed kunne reduceres til 860 m 2, hvis der investeres i denne teknologi. Ill. 9: Indretningsforslag af nyt lager med pallereoler og 4 stk. shuttle Økonomiske perspektiver Investering i lager baseret alene på pallereoler 114 pallereoler á ca kr. stk. = kr. Årlig afbetaling: (Tilbagebetalingstid 8 år) Husleje: 1080 m 2 á 600 kr. Årlig udgift til drift af lageret: (ca. 100 kr/m 2 ) Årlig udgift: = kr. = kr. = kr. = kr. Side 24 af 36

198 Investering i lager med pallereoler + 4 stk. shuttle 84 pallereoler á ca kr./stk. = kr. 4 stk. shuttle á kr./stk. = kr. Årlig afbetaling: = kr. Husleje: 860 m 2 á 600 kr. = kr. Årlig udgift til drift af lageret: (ca. 100 kr/m 2 ) = kr. Årlig udgift: = kr. Tilbagebetalingstiden for investeringen i 4 stk. shuttle er: Besparelser: 30 stk. reoler á kr. = kr. 220 m 2 husleje á 600 kr. = kr. Samlet besparelse efter år 1: = kr. Samlet besparelse efter år 8: = kr. Tilbagebetalingstid: (( )/ )kr. = 8 år. Der er ikke medregnet besparelser/udgifter på: - Logistik - Energi - Tid Tilbagebetalingstiden forkortes betydeligt jo dyrere husleje der findes. Eksempel: Tilbagebetalingstid: hvis husleje var 800 kr/m 2 = 6 år. Øvrige investeringer til lageret: Kraner Gaffeltruck Kabling, IT + AV-udstyr Opbevaringskasser Sengevogne støtter Shuttle anvendelse Shuttle kan for så vidt indeholde stort set alle dele og produkter, men dens styrke ligger primært ved de mindre reservedele. Det anbefales, at der ikke opbevares større genstande som senge, kørestole eller rollatorer. Krav til lageret: Min. 900 m 2 lager (inkl. shuttler) m 2 (ekskl. Shuttler) Min. 5,5 m rum højde Et sammenhængende rum Side 25 af 36

199 5.4 Vaskerihal Manuelt eller maskinelt Udfordringer ved nuværende vaskeri: Dårlige hygiejneforhold Dårlige arbejdsstillinger For lidt plads Tidskrævende arbejdsmetode Dårlig logistik Ingen tørreplads Dårligt indeklima (utilstrækkelig ventilation) Cyklustid I valget af vaskesystem er cyklustiden en væsentlig faktor. Det er afgørende for et effektivt flow, at cyklustiden er så lav som mulig. Cyklustiden har derfor betydning for den samlede vurdering af, om det tidsmæssigt og økonomisk kan betale sig at benytte automatiserede vaskesystemer frem for f.eks. manuel vask. Energiforbrug Foto Nuværende vask Energiforbrug og miljøpåvirkning er ligeledes en faktor i valget af vaskesystem. I den forbindelse vurderer nogle, at automatiseret tunnelvaskemaskiner har et højt energiforbrug. Energiforbruget er i denne sammenhæng el, vand og varmeforbrug. Hygiejne Den hygiejniske fordel ved maskinelle/teknologiske løsninger for hælpemidler er en ensartet og dokumenteret rengøring. Krav til vaskemaskinen Centrale vaskekabinetter stiller krav til produkterne om, at der ikke kan ophobe eller lægge sig vand på flader, rør ol. Det vil i praksis sige, at alle hulrum og rør skal være forseglede eller have et naturligt afløb / drænhuller. Vandrette flader øger risikoen for samling af vand og øger kravene til høje temperaturer under tørring. For de elektroniske komponenter vil der typisk være krav om at leve op til standarden IP 65 eller IP 66 (garanti mod indtrængning af vand og snavs). Side 26 af 36

200 Nuværende timeforbrug for manuel vask på Lyngbygade 50 Beregningen er baseret på worst case scenario Beregningen er ekskl. tørretid for de varer der tørrer natten over. Indeholder tørring af senge Processer Antal vask om ugen Manuel vask Spules vaskes Spules Tørres 20 stk. En seng Administrativ I alt ekskl. Tørring I alt inkl. tørring tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss Samlet vaske tidsforbrug pr. uge (ekskl. Tørring) 00:10:00 00:40:00 00:10:00 00:30:00 01:30:00 01:30:00 30 timer 30 stk. En Rollator 00:02:00 00:06:00 00:02:00 08:00:00 00:10:00 08:10:00 5 timer 30 stk. En bad- og toiletstol 00:02:00 00:11:00 00:02:00 08:00:00 00:15:00 08:15:00 7 ½ timer 20 stk. Carebed madras 00:01:00 00:03:00 00:01:00 08:00:00 00:05:00 08:05:00 1 time og 40 min. 10 stk. Comfort kørestol 00:05:00 00:25:00 00:05:00 08:00:00 00:35:00 08:35:00 7 ½ timer 20 stk. Toilet forhøjere 00:02:00 00:06:00 00:02:00 08:00:00 00:10:00 08:10:00 3 timer og 20 min. 20 stk. Øvrigt vask 00:02:00 00:06:00 00:02:00 00:05:00 00:15:00 00:15:00 5 timer Fremtidig timeforbrug ved investering i tunnelvaskemaskine Beregningen er ekskl. præparation og forberedelse, men mens maskinen Antal vask om ugen 20 kører kan ventetiden anvendes til forberedelse. Tunnelvaskemaskine En seng Processer Bund Sæbes ind Sæbe Blæses tøt Tørres Bund køres op spules af køres ned tt.mm.s tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss tt.mm.ss s 00:01:26 00:00:33 00:01:36 00:06:17 00:01:22 I alt 60 timer Samlet vask tidsforbrug pr. uge inkl. tørring tt.mm.ss tt.mm.ss 00:01:2 6 00:12:40 04:13:20 25 En Rollator 00:00:16 00:01:00 00:01:26 00:00:34 00:03:16 01:21:40 40 En bad- og toiletstol 00:00:39 00:01:55 00:02:30 00:00:32 00:05:36 03:44:00 20 Carebed madras 00:00:31 00:00:59 00:03:47 00:00:45 00:06:02 02:00:40 10 Comfort kørestol 00:00:18 00:02:04 00:03:32 00:00:33 00:06:27 01:04:30 20 Toilet forhøjere 00:00:14 00:00:45 00:01:28 00:00:33 00:03:00 01:00:00 20 Øvrigt vask 00:00:30 00:02:00 00:02:00 00:00:30 00:05:00 01:40:00 15 timer Side 27 af 36

201 Hertil skal regnes: Øvrigt manuelt arbejde Øvrigt forberedelsestid til tunnelvaskeren 20 timer 5 timer I alt: 40 timer Der er følgende trusler i denne sammenhæng Trussel 1: Senge vaskes i fremtiden udelukkende ude ved forbrugeren Trussel 2: Nye plejecentre får egen tunnelvasker Forbehold Beregningen er baseret på oplysninger fra en analyse foretaget på Hjælpemiddeldepotet i Odense. Ny og forbedret teknologi kan måske forbedre procestiderne Økonomiske perspektiver Tilbagebetalingstid på investering i tunnelvasker Årlige udgifter Ansat Beregningen er baseret på 3 scenarier: nuværende forhold, fremtidigt manuelt og fremtidigt tunnelvask. Besparelsen opnås kun ved at seniorjob ordningen afskaffes. Tilbagebetalingstiden kan justeres til 2 år, hvis seniorjob ordningen fortsætter. Timeforbrug pr. uge Månedsløn Manual vask i Lyngbygade 50 Seniorjobber 40 kr kr. - Manual vask i Lyngbygade 50 eller nye lokaler (uden seniorjobber) Vasketunnel i Nyt byggeri Specialarbejder 40 kr ,00 kr ,19 kr ,19 Specialarbejder 40 kr ,00 kr ,19 Specialarbejder 40 kr ,00 kr ,19 Samlet pris pr. måned kr ,19 kr ,38 kr ,19 Samlet pris om året kr ,27 kr ,54 kr ,27 Årlig besparelse ved køb af tunnelvasker kr ,27 Pris for køb af tunnelvasker kr ,00 Tilbagebetalingstid for køb af tunnelvasker i antal år: 3,1 Side 28 af 36

202 Fordele Generelt forbedrede arbejdsmiljømæssige forhold, herunder Nedbringelse af støjbelastningen for de ansatte i vaskerummet Bedre indeklima med et effektivt ventilationssystem i vaskerummet Bedre ergonomiske arbejdsforhold undgår flere uhensigtsmæssige skub, træk, vrid og løft. Reduceret nedslidning af medarbejdere Klart forbedrede hygiejniske forhold Ulemper Den aktuelle standard (DS ) for automatiseret sengevask omfatter en termisk desinficering, som gør denne løsning: Omkostningstung i forbrug af vand og el. Nedslidende for senge og andet materiel. Nedslidning af senge og andet materiel (rust og nedslidning af overflader) nedsætter overfladernes muligheder for at afvise snavs og bakterier og øger smitterisiciene ved berøring af overfladerne. Gevinst og effektivitet Indkøbet vil med det nuværende behov give mulighed for at reducere arbejdstimer svarende til min. 1 norm. Ved det nuværende behov vil vaskefunktionen skulle bruges ca. 3-4 timer om dagen. Derfor er der mulighed for at øge udnyttelsesgraden ved at tilbyde vask af hjælpemidler for omegnskommuner eller institutioner, herunder vuggestuer, børnehaver, dagplejer, SFO'ere - evt. skoler og plejehjem. Øges udnyttelsesgraden skal der dog tages forbehold for eventuelle yderligere ressourcer til medarbejdere, fragt og areal til opmagasinering af specielt rene hjælpemidler. Alternativet Få hjælpemidlerne vasket et andet sted. Der er umiddelbart kun kendskab til 5 steder i landet, hvor de har en maskine; Haderslev, Odense, Randers, Aalborg og København. Side 29 af 36

203 5.5 Udlicitering eller Inhouse Med et stigende fokus på kommunes driftsomkostninger er det oplagt at undersøge om udlicitering af dele af hjælpemiddeldepotets funktioner kan være en økonomisk fordel. Forudsætningen for denne vurdering er naturligvis, at kommunens ønske om serviceniveau er klart bekrevet Værkstedsfunktionens fremtidige rolle I nedenstående tabel er der foretaget beregning af 3 scenarier: Nuværende model i lejemål, dvs. værkstedsfunktioner for hhv. reparations- og elektronikværksted videreføres, mens smedeværksted kombineres med elektronikværksted, pga. begrænset opgavemængde. Herved kan bl.a. udsugningsfaciliteter deles. Tilsvarende model som ovenstående suppleret med hjemtagning af eftersyn / service (lovpligtige årlige eftersyn) på udvalgte tekniske hjælpemidler, herunder lifte, m.fl. Udlicitering, hvor alle reparationsopgaver udføres af eksterne leverandører Forudsætninger for beregningerne: Årsværk korrigeret for ferie og helligdage: 1660 timer / år Gennemsnitlig ekstern leverandørtimeprise på reparationer baseret på oplyste timepriser: 525 kr. / time Gennemsnitlig intern timepris baseret på lønniveau og korrigeret årsværk: 220 kr. / time Energiforbrug (el, vand og varme): 150 kr. / m2 Omkostninger på biler i 2013: kr. /år Vedligeholdelse af inventar, værktøj og reservedele: 2% af totalbeholdning Hjemtagning af service og eftersyn fastsættes tidsmæssigt til: 15% af årsværk Kørselsbehov til reparationer udgør 42% (5/12) af samlet kørselsbehov Side 30 af 36

204 Nuværende model i lejemål Nuværende model + hjemtagning af eftersyn / service i lejemål Udlicitering Årlige omkostninger i lejemål Reparationsværksted leje (m 2 x kr/m 2 ) kr ,00 kr ,00 kr. - Elektronikværksted leje (m 2 x kr/m 2 ) kr ,00 kr ,00 kr. - Løn (antal årsværk x gns. løn håndværkere/år) 4, kr ,00 kr ,00 kr. - Inventar, værktøj, reservedele fra totalopgørelsen kr ,00 kr ,00 kr. - Energiforbrug værksteder kr ,00 kr ,00 kr. - Vedligeholdelse inventar, værktøj og reservedele) (2 % af samlet totalsum) kr ,20 kr ,20 kr. - Hjemtagning af service / eftersyn (15 % af årsværk = 15 % af 1660 timer / år). Besparelse = difference mellem ekstern og intern timeløn. kr ,00 kr ,00 Kørsel (Reparationer udgør 42 % (5/12) af kørselsbehov) = 42 % af løbende omkostninger kr ,52 kr ,52 kr. - 6 varebiler, pris anskaffelse kr / stk. Afskrives over 10 år i 10 lige store rater. 42 % (5/12) af kørslen indgår i håndværker- og reparationskørsel kr ,00 kr ,00 Udlicitering Reparationsarbejder på timebasis (antal timer x gennemsnitlig timepris) = 4,3 årsværk x 1660 t/årsværk x gennemsnitlig timerpris) kr. - kr. - kr ,00 Totalt / år kr ,72 kr ,72 kr ,00 Beregningerne viser, at omkostningsniveauet ved at holde reparationsarbejde inhouse er væsentlig bedre sammenlignet med udlicitering. Der er således en betydelig merudgift ved at udlicitere reparationsarbejde. Merudgiften ved udlicitering er endvidere direkte afhængig af udliciteringsomfanget af eftersyn / service af udvalgte tekniske hjælpemidler, herunder lifte. Side 31 af 36

205 Yderligere vil der formentlig være andre fordele ved at beholde reparationsarbejdet inhouse, bl.a. større fleksibilitet, mindre administration / koordinering samt bedre borgerforståelse / borgerbetjening. Kørsel Under kørsel fokuseres alene på den kørsel, der involverer udbringning og hjemtagning af hjælpemidler, dvs. reparationsarbejde er ikke medtaget. Kørsel indeholder foruden udbringning og hjemtagning af hjælpemidler også kørsel i forbindelse med elektroniske dørlåse, nødkald og GPS, service på gulv- og loftlifte, samt udbringning og hjemtagning af almindelige cykler og el-cykler. Det skal pointeres, at en del af fleksibiliteten på hjælpemiddeldepotet i den nuværende konstruktion gør, at reparationsarbejde og udbringning / hjemtagning kan kombineres med gevinst for både økonomi og miljø, og det er vigtigt at have for øje. Denne synergi ses der altså bort fra i nedenstående beregninger. Forudsætninger for beregningerne: Kørselsbehov til udbringning og hjemtagning af hjælpemidler udgør 58% (7/12) af samlet kørselsbehov Beregning af udlicitering er baseret på oplysninger fra Odense Hjælpemiddeldepot, der netop har udliciteret denne ydelse. Silkeborg hjælpemiddeldepots kørselsbehov anslås til 1/3 af Odense Hjælpemiddeldepot. Denne beregningsmodel er aftalt med Silkeborg Hjælpemiddeldepot. Omkostninger Silkeborg hjælpemiddeldepot Kørsel - inhouse Kørsel - udlicitering Løn (antal årsværk x gns. løn håndværkere/år) 3, kr ,00 Driftsudgifter på varebiler % (7/12) af kapaciteten indgår i udbringning og hjemtagning af hjælpemidler. 0,58 x ( kr / 10 X 12) kr ,00 6 varebiler, pris anskaffelse kr / stk. Afskrives over 10 år i 10 lige store rater. 58 % (7/12) af kørslen indgår i udbringning og hjemtagning af hjælpemidler kr ,00 Udlicitering (Sammenligningsgrundlag Odense hjælpemiddeldepot) 2013 januar - oktober Total kørsel = kr. Side 32 af 36

206 Total nødlager kr.. I alt = kr. Korrigeret til årlig udgift = kr. / 10x12 = kr. Kørselsbehov Silkeborg hjælpemiddeldepot svarer til 1/3 af Odense hjælpemiddeldepot kr ,00 Totalt / år kr ,00 kr ,00 Udgifterne på Odense Hjælpemiddeldepot har i øvrigt været ret stabile de seneste 3 år: 2011: kr. 2012: kr. 2013: kr. På Odense Hjælpemiddeldepot er der udarbejdet en afregningsmodel for typen af transport, hvor der afregnes et fast beløb pr. transport i forhold til typen af hjælpemiddel. Der er summen af alle transporter / år, der udgør ovenstående beløb. Beregningerne viser, at der et potentiale for omkostningsreduktion ved udlicitering af kørsel. Der er således en væsentlig mulighed for omkostningsreduktion på den kørsel, der alene omhandler udbringning og hjemtagning af hjælpemidler. Dog skal det understreges, at der på Silkeborg Hjælpemiddeldepot ofte opleves forgæves kørsler ligesom hjælpemidler ofte ikke er klar til afhentning eller klargjort til afhentning. Det betyder yderligere tidsforbrug på kørsler og er således en faktor der har betydning for den samlede omkostningsreduktion. I forhold til Odense hjælpemiddeldepot skal det endvidere præciseres: At der ikke er indeholdt reparationsarbejde i de private hjem. Defekte hjælpemidler udskiftes med nye og de defekte returneres til depotets værksted for reparation At der på plejecentrene er servicemedarbejdere, der udfører diverse opgave i hjælpemiddeldepotets regi, altså en slags skjult arbejdskraft Ovenstående 2 punkter vil naturligvis have betydning for den reelle omkostningsreduktion ved udlicitering af kørsel. Den præcise størrelse af den samlede omkostningsreduktion vil derfor kræve yderligere analyse og beregning. Side 33 af 36

207 Anbefaling Som det fremgå af beregningerne er der ingen økonomisk fordel ved udlicitering af reparationsarbejde. Tværtimod er der tale om en ikke uvæsentlig omkostningsreduktion ved at beholde denne funktion inhouse. Omkostningsreduktionen kan desuden optimeres ved at hjemtage eftersyn / service af udvalgte tekniske hjælpemidler. Derimod synes der, at være en merudgift forbundet med at beholde den kørsel (inhouse), der alene omhandler udbringning og hjemtagning af hjælpemidler, dvs. der i denne sammenhæng ses bort fra den synergi og gevinst, der kan være forbundet med at kombinere udbringning / hjemtagning med reparationsarbejde. Hertil kommer, at der skal ses nærmere på den konkrete omkostningsreduktion ved en nærmere analyse af ovenstående beskrevne faktorer, der bl.a. har indflydelse på omkostningsreduktion på Odense Hjælpemiddeldepot. Størrelsen af besparelsen vil desuden afhænge af afregningsmodel og de øvrige vilkår, der skal indgå i en given aftale med en ekstern leverandør. Det anbefales på den baggrund at se nærmere på muligheden for udlicitering af kørsel. 5.6 Udlicitering generelt. Private leverandører (ex. Falck og Zealand Care) tilbyder forskellige leasing aftaler til kommuner og hospitaler. Der er mulighed for at indgå aftaler, hvor kommuner selv ejer hjælpemidler, men hvor leverandøren til en aftalt pris står for hjælpemiddelhåndteringen i form af depot, rengøring og vedligeholdelse, levering mv. Der er endvidere mulighed for at lade private leverandører stå for hele hjælpemiddelhåndteringen, dvs. inkl. indkøb. Om det er en økonomisk fordel eller ulempe for kommunen afhænger af likviditetsforhold, renteniveau, øvrige lånemuligheder mv. i kommunen og kan ikke siges entydigt uden analyse af pågældende kommunens samlede økonomiske forhold. Alt andet lige vil der over tid være tale om højere udgifter til hjælpemidler, da der er tale om en lånefinansiering til en aftalt rente. 5.7 Udbud af hjælpemiddeldrift Alternativ til selv at løse driftsopgaver på området er at lade en ekstern leverandør påtage sig opgaven efter udbud. På baggrund af udbud, kan der indgås kontrakt for beløb under 1,57 mio. kr. i en 4-årig kontraktperiode. Ved beløb over den grænse skal opgaven i EU-udbud, hvilket vil være tilfældet på hjælpemiddelområdet. Fordelen ved en udbudsmodel er at kommunen bliver bestiller. Side 34 af 36

208 6 Konklusion og perspektivering 6.1 Synergier Såfremt det besluttes at udlicitere kommende opgaver, vil der på hjælpemiddeldepotet ikke længere være den faglige kompetence på hjælpemiddelområdet i forhold til driften, som vil kunne bevares i nuværende konstruktion. Desuden vil borgerbetjening- og forståelse eventuelt kunne forringes, da der over tid er opbygget et tillidsforhold mellem borgere og personale. Erfaringer fra andre kommuner er, at ved udlicitering af driften mister kommunerne ejerskab ligesom de faglige kompetencer på området forsvinder. Desuden er der større sårbarhed overfor f.eks. sygdom eller ved en medarbejderreduktion på hjælpemiddeldepotet. Ved skarp opdeling af kørsel i hhv. udbringning / hjemtagning og reparation vil der ligeledes mistes væsentlige synergier, både i forhold til økonomi og miljø. Ved layoutet illustreret i denne rapport, hvor der er konsekvent adskillelse mellem rent og urent samtidig med, at der er taget højde for arbejdsmiljø, arbejdsgange, logistik og flow er der væsentlige synergier at hente, særligt i forhold til effektivitet og dermed produktivitet. Overordnet er der behov for en politisk afklaring af spørgsmålet om fremtidig model for hjælpemiddelhåndtering. 6.2 Perspektiver Med baggrund i ovennævnte synergier og perspektiver har vi i denne opgave fokuseret på en løsning, der er effektiv og giver en optimal udnyttelse af de kommende rammer. Resultatet af analysen er et redesign af depotet med fokus på flow og effektiv udnyttelse af lagerkapaciteten og samtidig overvejelse af udlicitering af kørslen. Der er lagt vægt på at nedsætte de årlige driftsudgifter til et minimum samtidig med, at der stadig kan opretholdes et bemandingsniveau der ikke står svækket over for situationer med stort sygefravær, afvikling af ferier mv Konklusion I forhold til vurdering af hvilken depotform, der skønnes bedst for Silkeborg kommune, kan vi sammenfattende anbefale et depot i kommunalt regi, der drives under de eksisterende betingelser, men hvor der især fokuseres på driftsoptimering ved: Side 35 af 36

209 Anvendelse af nyeste teknologi i nødvendigt omfang med fordel for en række faktorer, især økonomi, logistik, flow og arbejdsmiljø. (anvendelse af nyeste teknologi er altid en forudsætning i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde) Reduktion af grudareal, igen ved anvendelse af nyeste teknologi, med sidegevinster for pris ved både nybyggeri og leje samt løbende driftsomkostninger, herunder el, vand og varme. Fokus på udlicitering af kørsel, da der tilsyneladende er mulighed for omkostningsreduktion på dette område. At der fokuseres på nybyggeri fremfor leje, både ud fra en økonomisk betragtning og for samlet optimering af hjælpemidlets interne funktioner. Hvis det politisk vedtages at udlicitere depotfunktionen i Silkeborg kommune, skal det understreges at det er helt nødvendigt at inddrage fagpersoner i udformning af kontrakten. Der er erfaringer med store kontraktuelle forskelle kommunerne imellem og konsekvenser til følge. Det er derfor vigtigt at gøre kontrakterne gennemskuelige, fleksible og anvendelige, således at de i det daglige arbejde er til at arbejde efter. Og således at de økonomiske elementer hænger fornuftigt sammen med den virkelige verden på området. 7 Bilag Nedenstående bilag er vedlagt digitalt. Bilag 1: Rapport om arbejdsmiljø (pdf-fil) Bilag 2: Værdibeholdningsopgørelse (excel-fil) Bilag 3: Flow diagram for et kommende hjælpemiddeldepot (pdf-fil) Bilag 4: Arealberegning på nyt hjælpemiddeldepot (pdf-fil) Bilag 5: Beregninger i rapporten. (excel-fil) Side 36 af 36

210 06. maj 2014 Kommentering på visioner og værdier for sundhedsaftalen Silkeborg Kommunes udvalg for Sundhed- og Forebyggelse har med interesse læst Sundhedskoordinationsudvalgets politiske drøftelse om visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen Sundhed- og Forebyggelsesudvalget er enige i udspillet og finder, at ønsket om at udvikle og udbygge et stærkt nært sundhedsvæsen med borgerne i centrum samt de nævnte værdier og visioner lægger op til et spændende paradigmeskifte. Ønsket om at skabe et velfungerende og gnidningsfrit samarbejde på tværs af sektorer og inddragelse af borgeren er i tråd med de værdier, Silkeborg Kommune arbejder målrettet for. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vil gerne medvirke til, at rammerne omkring akutpladser bliver helt tydelige i forhold til at sikre indholdet således, at det for kommunernes samarbejdspartnere i form af hospitaler og praktiserende læger bliver helt tydeligt, hvad de udskriver eller henviser borgerne til. Sundhed- og Forebyggelsesudvalget finder ligeledes, at det er meget relevant at inddrage andre perspektiver såsom arbejdsmarkedet og civilsamfundet og støtter fuldt ud op om denne indsats. Vi støtter det videre arbejde og ser frem til at modtage det samlede oplæg til den politiske aftale i september Med venlig hilsen Elin Sonne Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Marie Louise Daugård Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3 EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

211 Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen et debatoplæg 1. maj 2014

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg FREDERIKSHAVN KOMMUNE Beretning nr. 5 (side 108 117) Beretning om revisionsaftale BDO Kommunernes Revision,, en danskejet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. Beretning nr. 1. (side 1-11) Tiltrædelsesberetning. BDO Kommunernes Revision Århus Kommune Aktieselskab Revisionsberetning nr.

ÅRHUS KOMMUNE. Beretning nr. 1. (side 1-11) Tiltrædelsesberetning. BDO Kommunernes Revision Århus Kommune Aktieselskab Revisionsberetning nr. ÅRHUS KOMMUNE Beretning nr. 1 (side 1-11) Indholdsfortegnelse Side 1 OPGAVER OG ANSVAR... 2 1.1 Ledelsens opgaver og ansvar...2 1.1.1 Registreringssystemer og formueforvaltning...2 1.1.2 Tilsigtede og

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 aarhus@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C SILKEBORG KOMMUNE Beretning nr. 1 (side 1-10) BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE BERETNING NR. 13 BERETNING VEDR. REVISIONSAFTALE SIDE

FREDERIKSSUND KOMMUNE BERETNING NR. 13 BERETNING VEDR. REVISIONSAFTALE SIDE Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70 FREDERIKSSUND KOMMUNE BERETNING NR. 13 BERETNING VEDR. REVISIONSAFTALE

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning om Kommunernes Revision A/S tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Pag. 1-11 400.000 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Opgaver og ansvar................................................

Læs mere

REGION SJÆLLAND REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1 10 TILTRÆDELSESBERETNING AF 11. JANUAR 2017

REGION SJÆLLAND REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1 10 TILTRÆDELSESBERETNING AF 11. JANUAR 2017 Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70 REGION SJÆLLAND REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1 10 TILTRÆDELSESBERETNING

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR 13 SIDE LØBENDE REVISION 2015

HVIDOVRE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR 13 SIDE LØBENDE REVISION 2015 Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab HVIDOVRE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR 13 SIDE 288-294 LØBENDE REVISION 2015 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab,

Læs mere

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 aalborg@bdo.dk www.bdo.dk. Løbende revision 2012 udført til og med 2. maj 2013

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 aalborg@bdo.dk www.bdo.dk. Løbende revision 2012 udført til og med 2. maj 2013 Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg REBILD KOMMUNE Beretning nr. 2 (side 11-20) udført til og med 2. maj 2013 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet

Læs mere

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde STEVNS KOMMUNE Beretning nr. 15 (side 436-444) Delberetning for regnskabsåret 2014 BDO Kommunernes Revision,, en

Læs mere

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde RUDERSDAL KOMMUNE Beretning nr. 13 (side 291-302) Delberetning for regnskabsår 2012 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 46 37 30 33 roskilde@kr.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde RUDERSDAL KOMMUNE Beretning nr. 9 (side 183-192) Den løbende revision for regnskabsåret 2010 Delberetning

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg FREDERIKSHAVN KOMMUNE Beretning nr. 3 (side 55-64) Delberetning for regnskabsåret 2013 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

BilagØU_110321_pkt.06_01 HVIDOVRE KOMMUNE. Beretning nr. 2. (side 11-23) Delberetning for regnskabsår 2010

BilagØU_110321_pkt.06_01 HVIDOVRE KOMMUNE. Beretning nr. 2. (side 11-23) Delberetning for regnskabsår 2010 HVIDOVRE KOMMUNE Beretning nr. 2 (side 11-23) Delberetning for regnskabsår 2010 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING... 11 2 REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER... 12 2.1 Regulativ for økonomistyring...

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side 392-401) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014

LEMVIG KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side 392-401) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Asylgade 1 U, 5. sal DK-7800 Skive LEMVIG KOMMUNE Beretning nr. 16 (side 392-401) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions-

Læs mere

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde HVIDOVRE KOMMUNE Beretning nr. 4 (side 65-77) Delberetning vedrørende regnskabsår 2011,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 12. (side ) Løbende revision indtil 14. december Delberetning for regnskabsåret 2012

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 12. (side ) Løbende revision indtil 14. december Delberetning for regnskabsåret 2012 Tlf: 33 12 65 45 skive@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Slotsgade 3 DK-7800 Skive HOLSTEBRO KOMMUNE Beretning nr. 12 (side 292 300) Delberetning for regnskabsåret 2012 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde RUDERSDAL KOMMUNE Beretning nr. 18 (side 402-413) Løbende beretning Regnskabsåret 2014 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

KØGE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 21 SIDE LØBENDE REVISION 2016 DELBERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2016

KØGE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 21 SIDE LØBENDE REVISION 2016 DELBERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2016 Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70 KØGE KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 21 SIDE 630-638 LØBENDE REVISION

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde FREDERIKSSUND KOMMUNE Beretning nr. 6 (side 139-150) Delberetning for regnskabsår 2013 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014

SKANDERBORG KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C. SKANDERBORG KOMMUNE Beretning nr. 16 (side 439-448) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions-

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 Aalborg@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg REBILD KOMMUNE Beretning nr. 6 (side 114-124) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Revisionsregulativ Godkendt den Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Den sagkyndige revision... 2 Revisionens virksomhed... 2 Revisionens formål... 2 Revisionens område...

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 koldingkr@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Birkemose Allé 31, st. DK-6000 Kolding ASSENS KOMMUNE Beretning nr. 15 (side 422-442) BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 10. (side ) Løbende revision indtil 20. februar Delberetning for regnskabsåret 2011

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 10. (side ) Løbende revision indtil 20. februar Delberetning for regnskabsåret 2011 Tlf: 98 16 03 44 skive@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Slotsgade 3 DK-7800 Skive HOLSTEBRO KOMMUNE Beretning nr. 10 (side 244 254) Delberetning for regnskabsåret 2011 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE REVISIONSREGULATIV for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Den sagkyndige revision 1 Vesthimmerlands Kommune skal have en sagkyndig revision, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden. Vesthimmerlands Kommunes

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE. Beretning nr. 21. (side 453-462) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014

SYDDJURS KOMMUNE. Beretning nr. 21. (side 453-462) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 21 (side 453-462) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions-

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning nr. 25 (side 492-505) Løbende revision BDO Kommunernes Revision,, en danskejet

Læs mere

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 odense@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 odense@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 33 12 65 45 odense@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Fælledvej 1 DK-5100 Odense C ASSENS KOMMUNE Beretning nr. 13 (side 362 374) Løbende revision indtil april 2013 Delberetning for regnskabsåret 2012

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 17. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014

HOLSTEBRO KOMMUNE. Beretning nr. 17. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Asylgade 1 U, 5. sal DK-7800 Skive HOLSTEBRO KOMMUNE Beretning nr. 17 (side 364 375) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions-

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 46 37 30 33 roskilde@kr.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde Beretning nr. 8 (side 198-212) Løbende revision udført indtil december 2010 BDO Kommunernes

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

AARHUS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 11 SIDE LØBENDE REVISION 2015

AARHUS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 11 SIDE LØBENDE REVISION 2015 Tlf: 89 30 78 00 aarhus@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr. 20 22 26 70 AARHUS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 11 SIDE 355-363 LØBENDE REVISION

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE. Beretning nr. 14. (side ) Revisionsaftale og løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2013

SKANDERBORG KOMMUNE. Beretning nr. 14. (side ) Revisionsaftale og løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2013 Tlf: 33 12 65 45 aarhus@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C SKANDERBORG KOMMUNE Beretning nr. 14 (side 385-404) Delberetning for regnskabsår 2013 BDO Kommunernes Revision,, en

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Tlf: 33 12 65 45 odense@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Fælledvej 1 DK-5000 Odense C FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Beretning nr. 16 (side 418-430) Delberetning for regnskabsåret 2014 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 odense@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Fælledvej 1 DK-5100 Odense C LANGELAND KOMMUNE Beretning nr. 14 (side 314-324) Løbende revision indtil november 2012 Delberetning for regnskabsåret

Læs mere

RANDERS KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side ) Løbende revision udført indtil maj Delberetning for regnskabsår 2012

RANDERS KOMMUNE. Beretning nr. 16. (side ) Løbende revision udført indtil maj Delberetning for regnskabsår 2012 Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 4, 2. DK-8900 Randers RANDERS KOMMUNE Beretning nr. 16 (side 415-428) Delberetning for regnskabsår 2012 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014

Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts 2014 Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 4, 2 DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 18 (side 386-406) Revisionsaftale og løbende revision udført indtil marts

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 18 SIDE LØBENDE REVISION 2015

LEMVIG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 18 SIDE LØBENDE REVISION 2015 Tlf: 96 14 27 00 skive@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Asylgade 1 U, 5. sal DK-7800 Skive CVR-nr. 20 22 26 70 LEMVIG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 18 SIDE 430-438 LØBENDE

Læs mere

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS Provstegade 10, 2. 8900 Randers C Tlf.: 8642 7777, Fax: 8641 0076 E-mail: randers@kr.dk KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS (side 7-15) BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største udbyder af kommunal revision

Læs mere

Notat vedrørende Revisionsberetning nr. 6

Notat vedrørende Revisionsberetning nr. 6 Central Økonomi Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Dorrit Mejlholm Direkte 7257 7525 11-08-2016

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 aarhus@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C AARHUS KOMMUNE Beretning nr. 8 (side 221-241) BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE. Beretning nr. 127. Revisionsbesøg i perioden november 2006 til januar 2007. Delberetning for regnskabsåret 2006 175.

RØDOVRE KOMMUNE. Beretning nr. 127. Revisionsbesøg i perioden november 2006 til januar 2007. Delberetning for regnskabsåret 2006 175. RØDOVRE KOMMUNE Beretning nr. 127 Revisionsbesøg i perioden november 2006 til januar 2007 Delberetning for regnskabsåret 2006 175.000 Side 1 Til Rødovre Kommunalbestyrelse Som et led i den løbende revision

Læs mere

REVISIONSREGULATIV 1

REVISIONSREGULATIV 1 REVISIONSREGULATIV 1 For kontraktperioden der begynder 1. december 2014 1 Revisor Aalborg Byråd har i henhold til 42 i Lov om kommunernes styrelse antaget PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor Pr. 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Tiltrædelse som revisor 3 1.1. Indledning 3 1.2. Opgaver og ansvar 3 1.2.1. Ledelsen 3 1.2.2.

Læs mere

Tlf: Løbende revision 2015 udført til og med udgangen af februar 2016

Tlf: Løbende revision 2015 udført til og med udgangen af februar 2016 Tlf: 96 34 73 00 www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg HJØRRING KOMMUNE Beretning nr. 19 (side 489-499) med udgangen af februar 2016 Delberetning for regnskabsår

Læs mere

Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab www.pwc.dk BM01 2017 Bilag 1 pkt. 10 Hovedstadens Beredskab Beretning vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesberetning) Pr. 1. september 2016 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Provstegade 10, 2. sal DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 12 (side 231-244) Delberetning for regnskabsår 2010 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Revisionsprotokollat af 23. marts 2014

Revisionsprotokollat af 23. marts 2014 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 23. marts 2014 om revisors

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening CVR-nr. 55 09 94 13 Revisionsprotokollat af 21. februar 2014 (side 40-43) vedrørende årsregnskabet for 2013 Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 aarhus@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C AARHUS KOMMUNE Beretning nr. 6 (side 155-167) BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S CVR-nr. 35 43 35 89 Revisionsberetning nr. 2 Beretning vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2016 Til bestyrelsen for Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi

Læs mere

Halsnæs Kommune modtog den 1. februar 2010 revisionens løbende beretning nr. 8 for regnskabsåret 2009.

Halsnæs Kommune modtog den 1. februar 2010 revisionens løbende beretning nr. 8 for regnskabsåret 2009. Regnskab Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2010/02218 Dato: 16-02-2010 Sag: Administrationens redegørelse vedr. revisionsberetning nr. 8 af 19. februar 2010 Sagsbehandler: Snorre Brink-Pedersen Leder af Regnskab

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNE. Beretning nr. 8. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014

NORDDJURS KOMMUNE. Beretning nr. 8. (side ) Løbende revision. Delberetning for regnskabsår 2014 www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers NORDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 8 (side 173-187) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions-

Læs mere

ABCD. Revisionsprotokollat af 3. april 2009. til årsrapporten for 2008. Dansk Squash Forbund. 09-p001 PEL DDNA 061100 08147.docx

ABCD. Revisionsprotokollat af 3. april 2009. til årsrapporten for 2008. Dansk Squash Forbund. 09-p001 PEL DDNA 061100 08147.docx KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 3. april 2009 til årsrapporten

Læs mere

ASSENS KOMMUNE. Beretning nr. 6 (side 144-171) Løbende revision indtil februar 2010. Delberetning for regnskabsår 2009

ASSENS KOMMUNE. Beretning nr. 6 (side 144-171) Løbende revision indtil februar 2010. Delberetning for regnskabsår 2009 Fælledvej 1 5000 Odense Tlf.: 6617 7707 ASSENS KOMMUNE Beretning nr. 6 (side 144-171) Løbende revision indtil februar 2010 Delberetning for regnskabsår 2009 BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største

Læs mere

TREKANTOMRÅDETS BRANDVÆSEN I/S REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1-5 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2016

TREKANTOMRÅDETS BRANDVÆSEN I/S REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1-5 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2016 TREKANTOMRÅDETS BRANDVÆSEN I/S REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 1-5 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2016 CVR-NR. 37 24 29 85 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 IDENTIFIKATION AF DET REVIDEREDE ÅRSREGNSKAB FOR 2016... 1

Læs mere

Revisionsregulativ for Jammerbugt Kommune

Revisionsregulativ for Jammerbugt Kommune for Den sagkyndige revision skal have en sagkyndig revision, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden. s afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke, jr. 42 i lov om kommunernes

Læs mere

Dronninglund Kommune

Dronninglund Kommune PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen 1 4700 Næstved E-mail: naestved@pwc.dk Telefon 55 75 86 86 Telefax 55 75 87 87 Dronninglund Kommune Revisionsberetning, Kontanthjælps-

Læs mere

RANUM EFTERSKOLE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 131-138 VEDRØRENDE REVISIONSAFTALE

RANUM EFTERSKOLE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 131-138 VEDRØRENDE REVISIONSAFTALE Tlf: 96 26 38 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Herning@bdo.dk Markedspladsen 2, Box 1037 www.bdo.dk DK-7400 Herning CVR-nr. 20 22 26 70 RANUM EFTERSKOLE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE

Læs mere

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 aarhus@bdo.dk www.bdo.dk. Løbende revision vedrørende regnskabsåret 2012

Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 aarhus@bdo.dk www.bdo.dk. Løbende revision vedrørende regnskabsåret 2012 Tlf: 33 12 65 45 aarhus@bdo.dk Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C SILKEBORG KOMMUNE Beretning nr. 2 (side 11-26) Løbende revision vedrørende regnskabsåret 2012 Delberetning vedrørende revisionen af regnskabet

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE. Beretning nr. 11. (side 249 265) Løbende revision indtil 1. december 2013

HEDENSTED KOMMUNE. Beretning nr. 11. (side 249 265) Løbende revision indtil 1. december 2013 Birkemose Allé 31, st. DK-6000 Kolding Tlf. 33 12 65 45 HEDENSTED KOMMUNE Beretning nr. 11 (side 249 265) Løbende revision indtil 1. december 2013 Delberetning for regnskabsår 2013 Indhold 1 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Optikerforeningen. CVR-nummer

Optikerforeningen. CVR-nummer Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ randers@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 12 50 00 Telefax: +45 89 12 51 00 CVR: DK 31 77 85

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION GALTEN JUNIOR- OG UNGDOMSKLUB

DEN SELVEJENDE INSTITUTION GALTEN JUNIOR- OG UNGDOMSKLUB Provstegade 10, 2 sal 8900 Randers C CVR-nr. 29 79 40 30 Tlf.: 8642 7777, Fax: 86410076 www.kr.dk DEN SELVEJENDE INSTITUTION GALTEN JUNIOR- OG UNGDOMSKLUB Protokollat nr. 49 (side 11 16) Revision af regnskabet

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Revisionsprotokollat af 14.08.13 vedrørende Årsregnskab for 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S CVR-nr. 35 43 35 89 Revisionsberetning nr. 1 Beretning vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering samt revisionen af årsregnskabet for

Læs mere

Den selvejende institution Kværndrup Børnehave Revisionsprotokollat til årsrapport 2006

Den selvejende institution Kværndrup Børnehave Revisionsprotokollat til årsrapport 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Østre Stationsvej 1 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 11 66 11 Telefax 63 11 66 12 www.deloitte.dk Den selvejende institution Kværndrup

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde HVIDOVRE KOMMUNE Beretning nr. 11 (side 229-244) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes Revision,, en

Læs mere

Hvidovre Kommune. Bilag 3 til revisionsberetning: Lovpligtig redegørelse til Socialministeriet. Regnskabsåret 2009

Hvidovre Kommune. Bilag 3 til revisionsberetning: Lovpligtig redegørelse til Socialministeriet. Regnskabsåret 2009 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen 1 4700 Næstved www.pwc.dk E-mail: naestved@pwc.dk Telefon +45 5575 8686 Telefax +45 5575 8787 Hvidovre Kommune Bilag 3 til revisionsberetning:

Læs mere

Revisionsberetning nr. 38 vedrørende årsregnskabet 2013.

Revisionsberetning nr. 38 vedrørende årsregnskabet 2013. Punkt 2. Revisionsberetning nr. 38 vedrørende årsregnskabet 2013. 2014-33603. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender, Revisionsberetning

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE Beretning nr. 32 Revision af regnskabet for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 474.001 Side 1 Til bestyrelsen for Stentevang Børnehave

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013 Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Beretning nr. 10 (side 242-259) Løbende revision indtil januar 2012 Delberetning for regnskabsår 2011 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Revision i årets løb for 2016 på områderne omfattet af statsrefusion

Revision i årets løb for 2016 på områderne omfattet af statsrefusion Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Socialforvaltningen Att.:

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

MUSEUM ØSTJYLLAND. Revisionsprotokollat af 26. maj (side 16-20) Revision af Budget- og Regnskabsskemaet for 2014

MUSEUM ØSTJYLLAND. Revisionsprotokollat af 26. maj (side 16-20) Revision af Budget- og Regnskabsskemaet for 2014 Tlf: 33 12 65 45 CVR-nr. 29 79 40 30 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2. DK-8900 Randers MUSEUM ØSTJYLLAND Revisionsprotokollat af 26. maj

Læs mere

Sorø Event & Turist. CVR-nummer 13333238

Sorø Event & Turist. CVR-nummer 13333238 Dansk Revision Sorø godkendt revisionsaktieselskab Feldskovvej 9 DK-4180 Sorø soroe@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 58 18 00 Telefax: +45 57 83 20 64 CVR: DK 29 91 98 01 Bank: 2204

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Revisionsregulativ for Frederikssund Kommune

Revisionsregulativ for Frederikssund Kommune Revisionsregulativ for Frederikssund Kommune Revisionsregulativ Den sagkyndige revision Frederikssund Kommune skal have en sagkyndig revision, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden. Frederikssund

Læs mere

Tlf: CVR-nr Revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion

Tlf: CVR-nr Revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion Tlf: 98 16 03 44 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Sofiendalsvej 11, Box 7030 DK-9200 Aalborg SV REGION NORDJYLLAND Beretning nr. 4 (side 22-25 ) Delberetning for regnskabsår 2011 BDO Kommunernes

Læs mere

Grundejerforeningen Ørbækhave. Revisionsprotokollat til årsrapport 2014

Grundejerforeningen Ørbækhave. Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Grundejerforeningen Ørbækhave Revisionsprotokollat

Læs mere

SKAGEN KOMMUNE. Beretning nr. 151. Revisionsbesøg i perioden fra september 2006 til december 2006. Delberetning for regnskabsåret 2006 841.

SKAGEN KOMMUNE. Beretning nr. 151. Revisionsbesøg i perioden fra september 2006 til december 2006. Delberetning for regnskabsåret 2006 841. SKAGEN KOMMUNE Beretning nr. 151 Revisionsbesøg i perioden fra september 2006 til december 2006 Delberetning for regnskabsåret 2006 841.000 Side 1 1 Indledning 2 Beholdningseftersyn m.v. 2.1 Uanmeldte

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 Regulerede institutioner Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af statens

Læs mere

Faxe Kommune 2015. Ledelsesnotat for Jobcenteret og Ydelsescenteret

Faxe Kommune 2015. Ledelsesnotat for Jobcenteret og Ydelsescenteret Faxe Kommune 2015 Ledelsesnotat for Jobcenteret og Ydelsescenteret PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Revision af områder med refusion eller tilskud fra

Læs mere

TØNDER KOMMUNES JORDKØBSNÆVN

TØNDER KOMMUNES JORDKØBSNÆVN Tlf: 33 12 65 45 kolding@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Birkemose Alle 31, st. DK-6000 Kolding TØNDER KOMMUNES JORDKØBSNÆVN Revisionsprotokol (side 36-41) Årsregnskab 2012 BDO Kommunernes Revision,, en

Læs mere

KOLDING KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE LØBENDE REVISION 2016

KOLDING KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE LØBENDE REVISION 2016 Tlf: 33 12 65 45 kolding-off@bdo.dk BDO Birkemose Allé 31, st. DK-6000 Kolding KOLDING KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 1 SIDE 571-583 LØBENDE REVISION 2016 DELBERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Frie skoler Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af [indsæt relevant

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Tilbud på revision af [navn på SI]

Tilbud på revision af [navn på SI] Intern Revision [Inst. Navn] [Att.: navn] [Vejnavn og nr.] [Postnummer] Dato 12. august 2016 Tilbud på revision af [navn på SI] Som aftalt fremsender vi hermed vores tilbud på løsning af revisionsopgaven

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 - Kommune Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af bekendtgørelse om kommuners

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 23 SIDE LØBENDE REVISION 2015

SYDDJURS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 23 SIDE LØBENDE REVISION 2015 Tlf: 87 10 63 00 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2., Box 4002 DK-8900 Randers C CVR-nr. 20 22 26 70 SYDDJURS KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 23 SIDE 498-510

Læs mere