Stemmer og Syner 1. En introduktion: Til forældre, pårørende og omsorgspersoner til børn og unge der hører stemmer eller har andre sanseoplevelser.
|
|
- Anna Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stemmer og Syner 1 En introduktion: Til forældre, pårørende og omsorgspersoner til børn og unge der hører stemmer eller har andre sanseoplevelser.
2 Om denne pjece Denne pjece er blevet lavet af Mind in Camden s Voice Collective project. Voice Collective samarbejder med børn, unge, familier og ungdomsorganisationer over hele London for at forbedre den hjælp og støtte som tilbydes unge mennesker, der hører stemmer, ser syner eller har andre anderledes oplevelser. De informationer der findes her er blevet samlet og skrevet af medarbejdere i projektet, hvoraf nogle selv har personlige erfaringer med det at leve med stemmer og syner. Desuden er udarbejdningen af pjecen sket med råd og vejledning fra forældre og omsorgspersoner og deres udtalelser anvendes flere steder. Pjecen er oversat til dansk for projektet Unge Stemmer i Århus af Line Bjerre Mikkelsen og Elisabeth Svanholmer. Hvis du, eller nogen du kender, er interesseret i at vide mere om hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, kan vi kontaktes på busaarhus@gmail.com Se desuden: Tak til: BBC Children In Need City Bridge Trust Comic Relief Forside billede: Sweetcaffeine-stocks ( OBS: informationerne i denne pjece bør på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt behandler. Hvis du er bekymret for dit barn bør du kontakte din praktiserende læge. 2
3 Introduktion. At hjælpe et barn der hører stemmer er en proces, hvor stemmerne bliver accepteret af både de voksne og barnet og hvor den støtte barnet modtager, udspringer af denne accept. Det handler om at udforske i fællesskab. Dr. Sandra Escher, Children Hearing Voices (s.1) Hører jeres barn stemmer eller har andre anderledes oplevelser? Gå ikke i panik! I er ikke alene og det er jeres barn heller ikke. Mange af de forældre som vi arbejder med fortæller, at de føler sig overvældede. Forståeligt nok søger de efter svar, bl.a. på internettet, men den information de får kan være både forvirret og forvirrende. Vidste I, at omkring 8% af børn og unge hører stemmer som folk omkring dem ikke kan høre? Langt flere (helt op mod 75%) har en enkelt eller flere forbigående oplevelser af denne art i løbet af barndommen. De fleste oplever det ikke som et problem, og de får ikke behov for hjælp fra omgivelserne eller det etablerede system. Men selv hvis det at høre stemmer bliver problematisk, er der håb. Forskning viser at 3 ud af 5 børn og unge holder op med at høre stemmer inden for 3 år. Og de som fortsat hører stemmer kan lære at håndtere disse oplevelser og leve et godt liv. I denne pjece vil vi forsøge at give jer informationer, som forhåbentlig kan hjælpe jer til en bedre forståelse af, hvad det er jeres barn oplever. Pjecen er den første i en serie på fire pjecer som vil forholde sig til forskellige problematikker, som forældre har fortalt os, de finder vigtige. 3
4 Oplevelserne Vær der for dit barn uanset hvor svære tingene kan blive. Du er det menneske han eller hun har mest brug for og stoler på. Lyt til dine instinkter og husk på, at du kender dit barn bedre end nogen anden. Anne, forælder til et barn som får støtte hos Voice Collective Hvad er stemmer og syner? Når vi snakker om stemmer og syner, mener vi en hvilken som helst oplevelse unge mennesker kan have, hvor de hører, ser eller på anden måde sanser noget eller nogen, som andre ikke gør. Disse oplevelser kan inkludere alle fem sanser; høre-, syns-, lugte-, smags- og følesansen. For nogle kan disse oplevelser være rare og en trøst. For eksempel kan et barn, som for nylig er flyttet og føler sig isoleret i skolen, sætte pris på oplevelsen af at have nogen omkring sig, når han eller hun føler sig nedtrykt eller ensom. For andre kan oplevelserne være forvirrende og skræmmende og skabe problemer. Hvordan er det? Vi er alle unikke. Oplevelsen af og reaktionen på det, at høre stemmer eller se syner, vil være individuel. Det følgende er et overblik over de forskellige oplevelser, unge mennesker ofte fortæller os om. Hvis I ønsker at vide mere om jeres barns oplevelser, kan I spørge, om han/hun har lyst til at snakke om det. Nogle børn og unge synes det er flovt og ubehageligt at snakke om deres oplevelser, men mange er rigtig glade for at få muligheden for at åbne op, bare de ved, at I har det ok med at lytte til det, de fortæller. 4
5 Stemmer Jeg hører en lille pige som er bange. Hun græder nogle gange, og jeg får ondt af hende. Jeg hører også en mandsstemme som fortæller mig, at jeg ikke er god nok. Han bliver værre, når jeg har det svært i skolen. Nogle mennesker hører stemmer, som taler til dem selvom der ikke er nogen i nærheden. Det kan lyde som stemmen fra nogen, de kender, eller det kan være helt fremmede stemmer. Nogle hører mange forskellige stemmer, og nogle hører kun en enkelt. Stemmer kan råbe, hviske, være tydelige og utydelige. De kan tale i sætninger eller bare sige enkelte ord. De kan være kvindestemmer, mandsstemmer, unge og gamle. Nogle gange kan de have navne, men ikke altid. Man kan også høre forskellige lyde, som for eksempel bankelyde, musik, gråd eller dyrelyde. Nogle stemmer kan være positive, de kan være opmuntrende og støttende. Andre stemmer kan måske sige ting, som virker forvirrende og distraherende; de kan for eksempel lyde som et ekko af ens egne tanker eller gentage mærkelige fraser. Nogle stemmer kan være meget skræmmende; være kritiske, truende og kommanderende. Nogle stemmer er sjove og siger ting, som kan få én til at grine. Syner Jeg ser ind i mellem folks ansigter forandre sig. Det ene øjeblik ser de helt normale ud og det næste ligner de statuer af sten. Det gør mig meget ubehageligt til mode. Nogle mennesker ser ting, som andre ikke kan se. Det kan være ting, der kan se meget virkelige ud men det kan også være slørede former, skygger, lys og farver. Nogle gange kan det opleves som om ting og mennesker omkring én skifter udseende. Som med stemmer kan disse oplevelser både være gode, sjove, distraherende og skræmmende. 5
6 Lugt Engang da jeg var i undergrundsbanen på vej hjem, mærkede jeg en helt forfærdelig lugt. Jeg troede, at vi blev forgiftet med gas. Nogle mennesker kan lugte ting, der minder dem om noget fra fortiden. Det kan være rare ting som deres ynglingsmad eller mors parfume. Hvis børn har oplevet noget svært eller traumatisk, kan de måske lugte ting, der har med det som skete at gøre. For eksempel kan et barn, hvis hjem engang er brændt, måske lugte røg når de bliver utrygge. Dette kan være meget skræmmende, især hvis barnet ikke er klar over, at den lugt de kan lugte, hører til en erindring fra fortiden. Nogle gange er lugte ikke knyttet til noget bestemt minde, men det kan stadig være ubehageligt. For eksempel, hvis man kan lugte gas, røg eller rådden mad. Det kan være meget virkelige oplevelser og gøre at man frygter for ens egen og andres sikkerhed. Smag Ind i mellem opfører mine smagsløg sig mærkeligt. Jeg prøver at spise forskellige ting men alting smager som om det er for gammelt Det kan være svært at afgøre, om det man smager, er det samme som det andre kan smage - men hvis man synes noget smager mærkeligt, kan man prøve at få andre til at smage på det. Men det kan være svært at håndtere oplevelser, der påvirker smagssansen. Nogle oplever at smage noget meget bittert i deres mad eller drikkevarer og forståeligt nok bliver de bekymrede for, om der er noget galt med det, de spiser. Nogle kan måske smage ting, selvom de hverken er i gang med at spise eller drikke noget. Det kan både være at mærke smagen af noget, der smager godt (som chokolade eller en yndlingsret) eller noget, der smager grimt (som noget metallisk eller stærkt). 6
7 Føle (berøring) Jeg kan blive nervøs for at der er noget på min nakke. Jo mere jeg tænker på det, desto tydeligere kan jeg mærke det Nogle mennesker kan få fornemmelsen af, at der er noget på deres hud, selvom der ikke ser ud til at være noget. Det kan være en følelse af at noget kravler henover huden, noget der kilder eller måske skubber til dem. Nogen kan mærke noget under huden og bliver bekymret for, hvad det er der foregår med deres krop. Forståeligt nok kan disse oplevelser resultere i, at man bliver forvirret og bange, men så simpelt er det alligevel ikke. Nogle mennesker oplever at det giver tryghed. For eksempel kan et ungt mennesker, der føler sig ulykkelig og alene, finde det beroligende, hvis han/hun mærker en omsorgsfuld hånd på skulderen. Man kan måske opfatte hændelsen, som et tegn på at nogen er der for én, tager vare på én og tilbyder støtte. En kombination af forskellige sanseoplevelser Alt imens nogle unge mennesker kun har oplevelser, der involverer en enkelt sans, er der mange som oplever, at det er en kombination af flere sanser som påvirkes. For eksempel kan de måske både høre og se nogen, som taler til dem. Eller de kan få en mærkelig smag i munden i forbindelse med et syn. Måske oplever de både at se og mærke noget, der kravler henover deres hud. Mange fortæller at de kan fornemme tilstedeværelsen af de stemmer der taler til dem, også selvom stemmerne er stille. Det som er beskrevet ovenfor er blot eksempler på den store variation af oplevelser, som børn og unge kan have. Hvis I er usikre på, hvad jeres barn egentlig oplever, kan I spørge barnet om det har lyst til at fortælle jer noget mere om oplevelserne. Vis at I er nysgerrige og interesserede i det, der deles med jer; bevar roen og vær nærværende, også selvom det barnet beskriver måske lyder mærkværdigt eller foruroligende. Husk på at der er mange mennesker, unge som voksne, der har den slags oplevelser. Hverken I eller jeres barn er alene. 7
8 Hvordan kan det påvirke børn og unge? Vi er alle unikke individer og derfor påvirker det at høre stemmer eller se syner os forskelligt. Når det er svært For nogle kan det at høre stemmer og have andre anderledes sanseoplevelser være uhyggeligt og overvældende. Hvis stemmerne distraherer, eller den unge reagerer ved at trække sig ind i sig selv, kan vedkommende få problemer i skolen, fordi han/hun ikke er så opmærksom og nærværende som det forventes. Den unge kan måske opleve at reagere mere voldsomt, når alting bliver for meget og at han/hun oftere bliver frustreret og ender i skænderier med andre. Nogle unge, der hører stemmer, reagerer ved at trække sig fra det sociale liv og tilbringe megen tid alene. Nogle kan gøre brug af coping strategier, der måske virker mærkværdige for udenforstående, som f.eks. at tælle, dobbelt tjekke ting eller have forskellige ritualer. Hvis de ualmindelige sanseindtryk gør, at den unge bliver forvirret omkring egne følelser og tanker, kan han/hun måske udvikle forskellige forklaringer og overbevisninger. Nogle gange kan det være gavnligt at have en teori eller historie, der kan give en følelse af, at der er mening med tingene. Som f.eks. at tro på at mennesker går igen efter de er døde og at det er derfor han/hun hører og ser sin mormor. Men andre gange kan det være en medvirkende årsag til at den unge bliver yderligere forvirret og bange. Forklaringer der får den unge til at føle sig magtesløs (f.eks. konspirationsteorier) kan gøre, at han eller hun udvikler paranoide handle- og tankemønstre. Negative stemmer kan medvirke til at ødelægge børns og unges selvværd og gøre at de mister tilliden til dem selv. I forsøget på at håndtere følelser som håbløshed og magtesløshed, kan de udvikle copingstrategier, der involverer selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og misbrug af stoffer og medicin. Nogle unge mennesker hører stemmer, der truer med at skade mennesker de elsker eller fortæller dem, at de skal gøre skade på dem selv. 8
9 De fleste unge mennesker vi har mødt i Voice Collective fortæller os, at de føler sig anderledes, forkerte og underlige. I vores samfund forbindes det at høre stemmer med enormt mange negative forestillinger og megen stigma, hvilket gør det svært at tale om det med nogen - selv den nærmeste kreds af venner og familie. Nogle oplever at blive mobbet eller ekskluderet, fordi de er lidt anderledes eller kæmper med psykiske problemer. Når det er godt For nogle mennesker kan det, at høre stemmer eller have andre ualmindelige sanseindtryk, opleves som noget positivt og være en stor hjælp. Forestil dig at du er alene en aften, du er bekymret for en eksamen eller en anden situation, og så kommer der en velkendt stemme, som fortæller dig, at det nok skal gå alt sammen eller siger noget morsomt, der får dig til at grine og slappe af. Nogle unge mennesker hører stemmer, som giver dem råd og vejledning og holder dem med selskab, når de er ensomme. Stemmer kan være enormt fantasifulde og en inspiration for børn og unge, når de udfolder sig kreativt, skriver poesi eller maler. Der er for eksempel forfattere, som fortæller at de kan høre personerne i de historier, de skriver, og at disse stemmer fortæller dem, hvad de skal skrive. En sådan evne kan blive et fantastisk redskab. Også negative stemmer kan have en positiv effekt. Et ungt menneske, som er i stand til at holde fast i sig selv og sætte grænser for krævende og modbydelige stemmer, kan gøre det samme overfor andre mennesker som er grænseoverskridende eller ubehagelige. Så selvom negative stemmer kan skade et barns selvværd og selvopfattelse, kan det, at lære at håndtere disse stemmer, hjælpe barnet til at få større sikkerhed i egen identitet, indsigt i egne kvaliteter, selvtillid og modstandskraft. Istedet for at se negative stemmer som udelukkende problematiske og ubehagelige, kan det være en hjælp at huske på, at der er en grund til, at de er der. Svære stemmer er ofte relaterede til problematiske situationer, oplevelser eller følelser som den unge ikke har vidst, hvordan han/hun skulle 9
10 håndtere hensigtsmæssigt. Det positive ved at have negative stemmer kan være selve det, at den unge med den rette støtte, får mulighed for at tage hånd om det, som har været svært. Både og For mange unge mennesker er det hverken enten eller; stemmerne opleves ikke udelukkende som positive eller negative men både og. Unge mennesker kan og vil finde måder, hvorpå de kan håndtere og leve med negative stemmer og de problemer det kan skabe, at have sådanne oplevelser. Med hjælp og støtte har vi set unge mennesker vokse, lære at håndtere deres oplevelser og tage kontrollen i eget liv. Det, at nogle af medarbejderne i Voice Collective og Unge Stemmer selv har oplevelser med stemmer, er bevis på at det kan lade sig gøre at bruge det, som er svært, til noget positivt. Se brochuren om Recovery for yderligere informationer. At finde mening i stemmer og sanseoplevelser. Du kender din søn/datter bedre end nogen anden. Du skal aldrig tvivle på din bedømmelse eller være bange for at søge råd, støtte og hjælp Hvorfor sker det? Anne, forælder til et barn som får støtte hos Voice Collective Så frustrerende som det kan være, så er der ikke noget enkelt svar på, hvorfor børn og unge mennesker hører stemmer og ser syner. Der er mange forskellige teorier omkring det, så det vigtigste er at finde en forklaring, der giver mening for jer og jeres barn. Nogle mulige forklaringer kan være: - Traumer/ vanskelige livssituationer: Disse kan inkludere at blive mobbet, skifte skole, problemer derhjemme (skænderier/skilsmisse), misbrug, tab af en nærtstående, fysisk sygdom, at være offer for eller vidne til en forbrydelse hvad som helst, der får et barn til at føle sig 10
11 overvældet og magtesløs. Disse begivenheder kan efterlade et barn med intense tanker og følelser der kan vise sig at hænge sammen med oplevelser med stemmer eller syner. - Spirituelle oplevelser: Nogle mennesker oplever at høre Guds stemme eller at være i kontakt med andre væsner. For nogle kan det være livsbekræftende, men for andre kan det være skræmmende. Forskellige religioner og trosretninger kan have deres egen måde at reagere på disse oplevelser, men det er vigtigt at huske, at en stemme, der påstår at være Gud eller en dæmon, ikke nødvendigvis fortæller sandheden. Hvis I eller jeres barn mener at have en spirituel oplevelse, kan det være en idé at kontakte en anerkendt spirituel vejleder for at få vejledning. - Individuelle forskelle: For nogle mennesker er det, at høre stemmer eller se syner, bare en del af hvem de er. Det er som at have grønne øjne eller være venstrehåndet. Men når unge mennesker kommer under pres, kan disse oplevelser ændre sig og blive svære at håndtere. Det kan ses som et fingerpeg om, at de har behov for ekstra støtte. - Særlig gave eller sensivitet: Mange kulturer tror på, at ånder kan tale gennem mennesker. Nogle mennesker mener, at de har en gave, der gør dem i stand til at tale med spøgelser og ånder. Det kan dog være meget forvirrende at udvikle og lære at bruge denne gave, og jeres barn har måske brug for støtte til dette. - Følelsesmæssige vanskeligheder: For nogle mennesker kan deres stemmer og syner blive påvirket af, hvordan de har det. For eksempel kan én der er meget bange og nervøs, høre stemmer, der fortæller, at de er i fare. En ung person, der kæmper med at føle sig nede, og som måske har fået en depressionsdiagnose, hører måske stemmer, der fortæller dem, at de er en dårlig person og fortjener at blive straffet. En person, der kæmper med en spiseforstyrrelse, hører 11
12 måske en stemme, der fortæller, at hun ikke skal spise eller overspise og kaste op. - Fysiske sundhedsproblemer: Vores sindstilstand bliver påvirket af vores krops tilstand. For eksempel kan manglende søvn, at være isoleret, have feber, epilepsi, alvorlige infektioner og hovedtraumer forårsage stemmer og syner for nogle mennesker. Kontakt jeres praktiserende læge, hvis I har mistanke om, at der er en fysisk årsag til jeres barns oplevelser de vil være i stand til at rådgive jer. - Lovlige og ulovlige stoffer: De substanser vi putter i vores krop kan påvirke vores sindstilstand. Cannabis er blevet sat i forbindelse med opstart af stemmer og syner hos nogle mennesker. Andre vil måske føle, at deres oplevelser hænger sammen med et kraftig brug af amfetamin eller kokain (stof induceret psykose). Disse oplevelser kan være meget intense, men er oftest kortvarige. I nogle tilfælde kan stemmer og syner opstå som en sjælden bivirkning af receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Det kan for eksempel være stærkt smertestillende medicin, antibiotika, antidepressiv og antimalerias. Hvis I ønsker at vide mere, kontakt da jeres praktiserende læge eller en farmaceut. Hvad med psykose og skizofreni? Psykose er bare et ord. Det har ikke magt til at ændre fremtiden eller fortiden. Se dit barn, ikke mærkatet. Desmond, forælder til et barn som får støtte hos Voice Collective Psykose er simpelthen et paraplybegreb, som bruges, når unge mennesker kæmper med stemmer, syner, usædvanlige overbevisninger eller synes at mangle fornemmelse for virkeligheden. Denne term bruges også, når et menneske synes at have en knudret eller forvirret tankegang, der gør det 12
13 vanskeligt for omgivelserne at forstå, hvad det er vedkommende forsøger at kommunikere. Mens denne term måske kan virke skræmmende, kan det være hjælpsomt at se det som en overfladisk beskrivelse af en bred vifte af sindstilstande, fremfor en forudsigelse omkring fremtidige problemer. Stress, traumer, stofmisbrug, overvældende spirituelle oplevelser og fysiske sundhedsproblemer kan også forårsage perioder af psykose. Med støtte kan den unge person tage hånd om de underliggende problemer og komme sig. Nogle forældre er bekymrede for, om deres barn har skizofreni. Med så megen negativ medieomtale er denne diagnose også omgæret af megen frygt, uvidenhed og stigma. Læger bruger måske diagnosen, når en person har længerevarende problemer med stemmer, syner, overbevisninger og forvirret tankegang men det bruges sjældent om børn og unge mennesker i UK. Når et barn har alvorlige problemer, er det mere almindeligt for professionelle at tale om psykose, angst, depression, PTSD eller emotionelle problemer. Mange unge mennesker som hører stemmer bliver ikke diagnosticeret med psykose eller et andet mentalt problem. Hvis jeres barn får en diagnose så prøv at huske på, at dette er en betegnelse og et proffesionelt redskab og ikke en forudsigelse om fremtiden. Vores leder her i Voice Collective blev som ung voksen diagnosticeret med skizofreni. Hun arbejder idag på fuldtid, er ikke længere forpint og lever et liv, som hun elsker. Uanset hvad problemet er recovery ER muligt. Et mere hjælpsomt spørgsmål Den store mængde af potentielle årsager kan føles særdeles forvirrende. Nogle forældre slår knuder på sig selv, for at forstå, hvorfor disse ting sker for deres barn. Problemet er, at ingen kan give et definitivt svar på, hvorfor dit barn hører stemmer. Forskellige personer, forskellige læger og forskellige forskere vil have forskellige teorier. 13
14 Da vi ved at mange unge mennesker ikke finder det problematisk at høre stemmer eller se syner, vil et mere hjælpsomt spørgsmål være; hvorfor hører nogle unge mennesker stemmer, som de har svært ved at håndtere? Stemmer, syner og følelser. Uanset hvilken underliggende årsag der kan være, så synes vanskelige eller stressende stemmer at have relation til vanskelige eller stressende følelser (inkluderende frygt, skyld, angst, magtesløshed, usikkerhed og vrede). Disse følelser kan stamme fra livsbegivenheder, som den unge person ikke har kunnet håndtere. Hvis jeres barn kæmper med stemmer og syner, er det værd at overveje, hvad der måske er sket, i deres fortid eller nutid, som bekymrer dem. Nogle gange er det åbenlyst; for eksempel ved I måske, at jeres barn er blevet mobbet i skolen eller har mistet en person tæt på sig. Han/hun har måske oplevet en form for misbrug eller kæmper med skolearbejdet. Andre gange er det mindre klart og kræver nærmere udforskning. Her kan det være værdifuldt at se stemmerne som budbringere. De ting, som de siger, og de underliggende temaer, peger ofte på kernen i det som er vanskeligt for jeres barn. Escher beskriver stemmehøring som primært en reaktion på en situation eller et problem, som barnet eller den unge ikke kan cope med. Det er et signal. Så hvis jeres barn kæmper med stemmer, er det vigtigt at finde nogen, som han/hun kan tale med om sine følelser så det kan håndtere eventuelle underliggende problemer. At støtte jeres barn. Lyt til dit barn og tag det alvorligt, men glem ikke at du også skal passe på dig selv. Jo, forælder til et barn som får støtte hos Voice Collective Når der bliver taget hånd om de problemer der forårsager de vanskelige stemmer er, oplever mange unge mennesker, at de stemmer de hører enten 14
15 forsvinder helt eller bliver mere hjælpsomme. Andre oplever, at stemmerne forbliver som de hele tiden har været, men at de selv er blevet mere selvsikre og føler sig i stand til at håndtere oplevelser, der tidligere overvældede dem. Vigtige tip Gå ikke i panik: Det vigtigste, I kan gøre, er at bevare roen. Selvom det kan føles vanskeligt, er det afgørende, at I viser jeres barn, at I ikke er bange for de stemmer, det hører og ikke ser det som sygt eller vanvittigt. Tro på det: At høre stemmer og se syner er en meget almindelig oplevelse i barndommen så hvis jeres barn siger, at det hører stemmer, er det sandsynligt, at det gør det. Unge mennesker kan være meget sensitive i forhold til de reaktioner personer, der er tæt på dem, har, så vis dem så tydeligt som I kan, at I tager det, de siger seriøst - også selvom det lyder usædvanligt. Skab rum til at tale: Det er vanskeligt at få oplevelser til at give mening, hvis man holder dem inde i sig selv. Så hvis jeres barn gerne vil tale om sine stemmer, syner eller følelser opmuntr dem til det. Spørg dem, om de vil fortælle mere om, hvad der sker for dem, og vis at I er interesserede. Prøv virkelig at lytte til, hvad de fortæller og stil spørgsmål, hvis de synes det er hjælp for dem. Hvis jeres barns overbevisninger eller oplevelser lyder mærkelige, så prøv alligevel at lytte uden at være fordømmende eller rationaliserende. Husk på, at de forsøger at beskrive og få mening ud af oplevelser, som er ganske ekstraordinære. Når man ser på omstændighederne, er det jo særdeles forståeligt at de finder på usædvanlige forklaringer og får ualmindelige overbevisninger. Forsøg at undgå at blive fanget ind i argumenter omkring logik og virkelighed hvis du er usikker på, hvordan du skal reagere, så prøv at fokusere på, hvad de føler. 15
16 Hvis jeres barn finder det vanskeligt at tale, så undersøg og afprøv andre måder at få det til at åbne op. Nogle unge mennesker finder det nemmere at tale, mens de går eller lave en aktivitet. Andre foretrækker at skrive eller tegne om, det de føler, og så vise det til en forælder bagefter. Der er ingen rigtig måde at kommunikere på find en metode, der passer jer og jeres barn. Undgå forudindtagelser: Hvis jers barn er forpint og fortæller jer, at det hører stemmer, er det nærliggende at konkludere, at stemmerne er årsagen til problemerne. Dette er forståeligt, men kan betyde, at det virkelige problem, som jeres barn tumler med, bliver overset (for eksempel mobning eller problemer i skolen). Prøv at være åbne overfor de ting jeres barn gerne vil fortælle jer, uanset hvad det måtte være, og hvis I bliver usikre på hvad det betyder så undersøg det nærmere. Bevar håbet: At kæmpe med stemmer kan få jeres barn til at føle sig isoleret og anderledes. Det er måske bange for, at det er ved at blive skør og så kan det måske være en stor lettelse at få at vide, at disse oplevelser er relativt almindelige (1 ud af 12 unge personer hører stemmer) og at de ikke nødvendigvis fører til mentale sundhedsproblemer. Selv de, der er overvældet af stemmer og oplever psykose, kan og vil komme sig og leve det liv, de gerne vil. Mestringsstrategier: Hvis jeres barn kæmper med dets oplevelser, er der en del simple måder, hvorpå han/hun kan begynde at håndtere det, der er vanskeligt. Generelt er de strategier, der giver en følelse af sikkerhed og hjælper til at håndtere de underliggende følelser, de mest hjælpsomme. Som forældre vil I allerede have en fornemmelse af, hvordan jeres barn bedst håndterer stress, og han/hun vil også selv have nogle gode ideer. Disse strategier kan være en stor hjælp i forhold til stemmer og syner. Se vores webside eller pjecen En guide til mestring og recovery for flere ideer. 16
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereStemmer og Syner 2. En guide til mestring og recovery:
Stemmer og Syner 2 En guide til mestring og recovery: til forældre, pårørende og omsorgspersoner til børn og unge, der hører stemmer eller har andre sanseoplevelser. Om denne pjece Denne pjece er lavet
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereBeck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?
Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereOplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.
Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereHvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel
Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereDE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION
DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mere