03/11. P&B: Ritalin til mirakler og misbrug. krise og valgkamp. følger blodet
|
|
- Sara Dorte Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 03/11 8 P&B: Ritalin til mirakler misbrug OK11 krise valgkamp TEG - Bioanalytikeren følger blodet 14 20
2 Kør bil med BAUTA Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist bor i postnumrene 6040, 7900, Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på kr. i 2011: Skoda Fabia 1,4 årlig pris = kr. Kia Cee d 1,6 diesel årlig pris = kr. Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2 årlig pris = kr. årlig pris = kr. En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele: Forsikringen stiger ikke i pris efter skader Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel Tilvalg: Billig vejhjælp friskadedækning Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 20% når din bil er fyldt 5, år. Du skal tegne LB s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på Tlf.:
3 marts lokal news lobbyisme lykkedes Patienten bioanalytikeren 8 ADHD-medicin fylder nyhederne Lægemidlet Ritalin giver ro i kroppen til patienter med ADHD men benyttes så som rusmiddel til hjernedopping. 9 Ritalin fik hverdagen til at hænge sammen Det har taget år at finde frem til den rigtige diagnose behling for Christian 11 Altid nye analyser på vej På Klinisk Biokemi på Aalborg Sygehus NORD er man specialister i misbrugsanalyser FAGLIG 20 TEG bioanalytikeren følger blodet Hvor langt er man egentlig nået i Region Hovedstaden med indførelsen af trombelastrafien? En baggrunds- statusartikel om brugen af hæmostase-analysen i transfusionsmedicin. 14 Overenskomst i krisens valgkampens skygge dbio-form Bert Asbild svarer på spørgsmål om forhlingsforløbet 16 Omplacering redder Anitas job Nye fyringer i Region Midtjyll betyder, at endnu flere kan få glæde af regler om omplacering 19 dbio news Bioanalytikere holder længere ud på arbejdsmarkedet 26 nyt fra hovedbestyrelsen 28 Klumme Mødet med et surt maskefjæs 29 NML-kongres Professor overlæge Julia S. Johansen holder foredrag om designermedicin på NML-kongressen i september 30 Lokalnyt aktiviteter 31 Annoncer dbio nr februar 2011 udgiver Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K. Tlf.: Fax: bladet@dbio.dk redaktionsudvalg Camilla Bjerre, Dinah Sloth Andersen, Inger Merete Paulsen, Kirsten Riisgaard Sørensen, Lene Fryd, Hanne Nielsen, Jytte Kristensen (ansv.) Stillingsannoncer Pia Vinther Christensen, annoncer@dbio.dk tlf lokal 3513 Tekstsideannoncer Dansk Mediaforsyning tlf dbiotekst@dmfnet.dk design, produktion tryk Datagraf Auning AS Trykt på Miljøpapir oplag Udkommer hver måned forside Foto: Lars Horn Tilsluttet Dansk Fagpresseforening Fagpressens Medie Kontrol. Artikler i danske bio analytikere dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, d ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. afleveringsfrister Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof annoncer er klokken på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides. Nr. 04 udkommer 31. marts 2011, frist: 15. marts 2011 Nr. 05 udkommer 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 Nr. 06/07 udkommer 9. juni 2011, frist: 19. maj 2011 Danske Bioanalytikere 03//11 3
4 Troponin I CKMB Mylobin ßhCG CRP NT-proBNP D-dimer Troponin T Laboratoriekvalitet til fingerspidserne POC Det nye AQT90 FLEX immunoassay apparat Analyse af hjerte-, koagulations-, infektions- graviditetsmarkører fra en enkelt prøve Overlegen analytisk præcision Måler på fuldblod eller plasma ingen prøveforberedelse Automatiseret opbling måling Alle prøver bliver udført parallelt op til tredive prøver i timen Ingen kontakt med blod eller affald Fuld dataudveksling Simpler, faster, better
5 Kommentér Bert Asbilds leder på Hvert krav vejet på en guldvægt leder Som jeg har gentaget efterhånden mange gange, har forhlingerne ved OK11 været en prøvende omgang om end med visse lyspunkter. Balance har været det gennemgående mantra; alle krav, selv de mest ubetydelige, er blevet mødt med et modkrav fra arbejdsgivers side. Men det er vigtigt, at I ved, at vi har kæmpet på en række områder, hvor vi stadig mener, vi så skal kæmpe ved kommende overenskomstforhlinger. Forhåbentlig klinger krisen af, arbejdsgiverne bliver mere medgørlige med hensyn til at ville sikre gode, sunde arbejdspladser, en ordentlig aflønning forstå, at det pinedød er nødvendigt for at kunne rekruttere fastholde kvalificerede medarbejdere i sundhedssektoren. For overblikkets skyld vil jeg lige opremse, hvilke krav, vi mødte op med men altså ikke fik opfyldt: Generelle pensionsforbedringer Forhøjelse af pension på ulempebetaling Forlængelse af lederlønskalaen Øget indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen Ligelønskravene Forbedringer af aftaler om tillidsrepræsentanter Fars øremærkede barselsorlov Ligeløn for lige ledelsesarbejde Ret til tillæg ved tilbagevenden efter barselsorlov Og så mangler vi i skrivende stund stadig en bid, at forhle om. Som status er her i midten af februar, har vi fået følgende ud af OK11: Forhøjelse af ATP-satserne Forlænget seniorordningen 1. maj som en hel fridag(mod afgivelse af halv fridag på Grundlovsdag) Igangsættelse af en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Forhindring af arbejdsgiverskrav om større fleksibilitet mht. arbejdssted Særlig lønfastsættelse for medarbejdere i atypiske stillinger Fokus på faglig professionsrettet udvikling med en pulje på 10. mio.kr. Lønstigninger? Ja, dem mangler vi så lige at få helt på plads. Vi mødes med Danske Regioner næste sidste gang den februar, så følg med på dbio.dk for opdateret information. Bert Asbild, form for Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere 03//11 5
6 News Af Jytte Kristensen // redaktør Tennisalbuen skal trænes på plads ysisk træning, ergonomisk rådgivning eventuelt en bage om natten er en F bedre behlingsstrategi mod tennisalbue end kortisonindsprøjtninger smertestillende medicin. Sådan lyder konklusionen i en afhling af Pia Nilsson fra Sahlgrenska-instituttet på Göteborgs Universitet. Hun har fulgt 78 patienter i to år. Behling med kortison er ellers udbredt, men kan have bivirkninger. Den svenske forsker undersøgte effekten af et særligt træningsprram, der er udarbejdet af fysioterapeuter re eksperter i fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Prrammet, der foregik i patienternes hjem, havde til formål at opbygge styrken i albuemusklen, som er en forudsætning for et fast håndgreb. Tennisalbue kan give så svære smerter, at patienten må sygemeldes fra sit arbejde. Smerterne kan desuden være slemme om natten, da mange sover med bøjet albueled, som det kan være pinefuldt at rette ud om morgenen. Her kan en lavpraktisk foranstaltning som en bage afhjælpe plagen. Stamceller fra mor kan (måske) kurere fosteret Tidligere har læger uden held forsøgt at be hle fostre med genetiske sygdomme ved hjælp af stamceller fra fremmede donorer. Ved stamcelletransplanta tioner i livmoderen tages sunde celler fra knlemarven hos en donor sprøjtes ind i fosteret under vejledning af ultralyd for at ramme korrekt. I teorien skulle de implanterede stamceller genopbygge fostrets knlemarv med bloddannende celler. Nu har amerikanske forskere fra University of California i San Francisco fundet ud af, at det er moderens immun forsvar, der gør det umuligt for fostret at acceptere de fremmede stamceller. Forsøg med mus viste imidlertid, at det problem kan omgås ved at benytte stamceller fra moderen selv. Der afventes d endnu kliniske erfaringer med menneskefostre. Forskere har længe betragtet stamcelleterapi som en lovende behlings strategi for mange genetiske sygdomme, der bliver diagnosticeret allerede under graviditeten. Eksempelvis seglcelleanæmi visse immunsygdomme. Kilde: Ingeniøren Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø. Billeddiagnostik kan forudsige testikelkræft Rigshospitalet har introduceret en ny type billeddiagnostik, som gør det muligt på baggrund af en sædprøve at afgøre, om en m vil få testikelkræft. Teknolien er udviklet sammen med virksomhederne Visiopharm, In Situ RCP samt Patolisk Institut på Aarhus Universitet har fået 10 mio. kr. i støtte fra Højteknolifonden. Mænd opdager typisk først testikelkræft i 35-års-alderen, når de mærker en tumor. På det tidspunkt har kræften ofte spredt sig til re dele af kroppen fjernelse af testiklerne samt behling med kemo stråling. Testikelkræft er den hyppigste form for kræft blt unge mænd rammer ca. 300 om året. 95 procent af patienterne overlever. Den nye teknoli gør det muligt at opdage forstadieceller til kræften, carcinoma in situ(cis)-celler. Disse forstadier dannes formentlig allerede i fostertilsten kan derfor findes i sæden, så snart drengene kommer i puberteten. Opdages cellerne i tide, kan den angrebne testikel fjernes, så kræften ikke når at udvikle sig. Det er imidlertid meget arbejdskrævende at lede efter forstadiecellerne under et mikroskop. Det har derfor været nødvendigt at lave en automatiseret screening, hvor en computer ser de immunolisk farvede sædprøver igennem ved hjælp af en algoritme registrerer de celler, der skiller sig ud. Cellerne får derefter karakter efter, hvor CIS-lignende de er. Den automatiserende screening er nu en stardtest for mænd, der har svært ved at få børn er i begyndende behling for barnløshed på Rigshospitalet. Kilde: Ingeniøren 6 Danske Bioanalytikere 02//11
7 Lokal lobbyisme lykkedes Af Helle Broberg Nielsen // journalist Flemming Hansen // foto Tillidsrepræsentant Karen Bønnerup sammen med Venstrepolitikerne Torben Nørregaard Ulla Didrichsen Mikrobiolien i Viborg Herning overlevede Region Midtjylls omfattende spareplan; et fælles høringssvar med forslag til konkrete besparelser servicesikring samt invitation til besøg af regionspolitikerne bar frugt Da de hørte i tv, at flertallet af regionspolitikerne var udvret fra budgetforhlingerne i Region Midtjyll den 31. januar, troede de, at spillet var tabt. At deres afdelinger skulle lukke ned, mikrobiolien i Viborg Herning skulle flyttes til Skejby Sygehus. Vi var ret overraskede, da vi næste morgen ft ud af, at udvalget alligevel havde valgt at acceptere vores forslag om at lægge vores to afdelinger sammen under én ledelse, men at bibeholde dem på hver sin adresse. Det blev naturligvis fejret med en stor fest på afdelingen. Tillidsrepræsentant Karen Bønnerup på Klinisk Mikrobiolisk Afdeling på Regionshospitalet i Herning smiler tydeligvis stort i den en ende af telefonlinjen. De ansattes lobby-indsats var lykkedes; først havde de to afdelinger i fællesskab lavet et høringssvar, der konkret anviste 3,5 mio. kr. i besparelser ved en administrativ sammenlægning. De påpegede, at spareplanens forslag om at flytte de to afdelinger til Skejby Sygehus ville betyde en udbygning i Århus til en pris af 2,5 mio. kr. Plus ventetid op til overflytningen. Ved at beholde de to laboratorier i lokalområderne, kunne de desuden sikre patienterne en hurtigere udredning. - politikerne kom Det var idéen i planen, at der skulle køre taxa med prøver to gange om dagen fra henholdsvis Herning, Holstebro Viborg. Man kunne d sagtens frygte, at der ville blive flere udgifter til transport, det ville være nødvendigt at sende flere hasteprøver af sted, fx med spinalvæske eller ved mistanke om malaria, siger tillidsrepræsentanten. Men afdelingerne lå ikke på den lade side i ventetiden; de klikkede ind på Region Midtjylls hjemmeside ringede derefter rundt til regionspolitikerne i Herning omegn inviterede dem på laboratoriebesøg. Vi vidste, at der var kommet over 400 siders høringssvar, så for ikke at drukne helt i mængden, t vi personlig kontakt. Og tre af politikerne accepterede faktisk at komme se afdelingen, siger Karen Bønnerup. Fredag var det SF eren Michael Thomsen, der dukkede op. Mag havde Venstrepolitikerne Torben Nørregaard Ulla Diderichsen meldt deres ankomst. Det skulle da i Herning Folkeblad, skulle det. Så fik vi den idé at kontakte Folkebladet fortælle, at vi fik regionspolitikere på besøg. En journalist kom interviewede dem os. Det betød, at vores sag fik net mere synlighed i offentligheden, det kan man da sagtens tro så havde indflydelse på udfaldet, siger Karen Bønnerup. I artiklen den 25. januar i Herning Folkeblad citeres V-politikeren Torben Nørregaard for at sige: Jeg synes, at de ansatte er kommet med et konstruktivt spareforslag. Det er rart at få lidt baggrund. Nu ved jeg, at det er en velfungerende afdeling. Også på afdelingen i Viborg var der livlig lobbyaktivitet med artikler i avisen mailstorm på de lokale politikere. Nu glæder vi os rigtig meget til at blive EN afdeling, siger Karen Bønnerup. Danske Bioanalytikere 03//11 7
8 Patienten & Bioanalytikeren: ADHD Artikelserie, som stiller skarpt på den betydning, bioanalytikernes analysearbejde har for patienten. Vi hører patienten fortælle om sygdommen analysens betydning følger bioanalytikernes arbejde i laboratoriet. Hvis du har gode forslag til artikler i serien, hører redaktionen meget gerne fra dig. Mail eller ring til redaktør Jytte Kristensen, jkr@dbio.dk eller Anette Lahn Hansen // journalist Lars Aarø Lars Horn // foto ADHD-medicin fylder nyhederne Januar 2011: Forældre opfordres til at låse deres børns ADHD-medicin inde, så re ikke kan bruge lægemidlet som rusmiddel. (TV 2) December 2010: Børn helt ned til 11 år bruger ADHD-medicin som rusmiddel (Berlingske Tidende.) November 2010: Etisk Råd advarer mod hjernedoping med Ritalin. (DR) November : Ritalin er i høj kurs blt misbrugere pga. sin amfetaminlignende effekt. (Jylls-Posten) Lægemidlet Ritalin er med til at gøre hverdagen tålelig for ADHD-patienter. Midlet anvendes primært i små doser til at give børn med ADHD ro i kroppen en bedre evne til at fokusere indlære. I udlet har man i årevis kendt til misbrug af stoffet, nu anvendes det så ulovligt herhjemme både som rusmiddel hjernedoping I de seneste 10 år er antallet af patienter i DK, der får medicinen, steget voldsomt, så det ligger på ca , for i dag er børn ikke længere alene om at få diagnosen ADHD så unge voksne får den. Indholdsstoffet er Methylphenidat, der virker dybt inde i hjernens tindingelap (amygdala), hvor det skaber en øget dopaminaktivitet. Det er den virkning, ADHD-patienterne har gavn af. Desværre er stoffet i større mængder kendt for at kunne give en rus, som på mange måder kan sammenlignes med den, man får af amfetamin (speed). I misbrugsmiljøet anvendes stoffet derfor i form af store doser tabletter, snifning af knuste tabletter eller ved injektion af en opløsning af tabletterne. Le som Canada, USA Storbritannien har haft store problemer med misbrug af ADHD-medicin siden 1990'erne, herhjemme ses misbrug forgiftninger med stoffet så stadig hyppigere særligt alarmerende er det, at en del af misbrugerne er ganske unge. Siden 2006 har der været 72 forgiftningstilfælde herhjemme med ADHDmedicin, de årige stod for 41 af tilfældene. Derfor har eksperter fra bl.a. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital nu slået alarm rådet forældre til at låse deres børn unges ADHD-medicin inde for at minimere misbruget. Det er nemlig ikke et ufarligt lægemiddel at eksperimentere med. Methylphenidat kan give en del bivirkninger som bl.a. hjerteproblemer forhøjet blodtryk, i større doser kan stoffet give en lang række alvorlige, i værste fald dødelige bivirkninger. Lægemidlet bliver så brugt illegalt på en en måde end til at give en festrus. Stoffet er så populært blt studerende forskere, da det kan skærpe korttidshukommelsen, derfor anvendes det især i eksamens- eller arbejdsmæssigt pressede perioder. Problemet med hjernedoping er d ikke så udbredt herhjemme som fx i USA, hvor op til hver fjerde amerikanske studerende har prøvet stoffet. Urinanalyser kan hjælpe Det er alarmerende, at en betydelig del af den receptpligtige ADHD-medicin ikke anvendes af patienterne selv, men bliver solgt videre på det illegale marked, mener overlæge Peter Hindersson, KBA Nord, Sygehus Vendsyssel. Derfor er han tilfreds med, at KBA har udviklet en urin-analyse for Methylphendiat. Det har stor betydning, at vi nu kan undersøge, hvem der tager stoffet. Vi har primært udviklet urinanalysen som en misbrugsanalyse, men den kan faktisk så anvendes, hvis en læge får mistanke om, at en ADHD-patient ikke tager sin medicin som foreskrevet, understreger han. ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Den tidligere betegnelse for sygdommen var DAMP. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der kan forårsage: Opmærksomhedsforstyrrelse Impulsivitet Hyperaktivitet Ca. 3-5 % af alle børn har ADHD. Det vil sige, at der i snit er et barn med ADHD i hver skoleklasse. Der er tre drenge med ADHD for hver pige. 8 Danske Bioanalytikere 03//11
9 Ritalin fik hver- Christian fik diagnosen ADHD, lige inden han skulle starte i skolen. Men det har taget år at finde frem til diagnosen den helt rigtige behling af hans sygdom dagen til at hænge sammen Christians ADHDmedicin får dagligdagen til at hænge sammen for hele familien, så der er plads til hygge: Far Rune, mor Annemarie, lillebror William Christian selv. Annemarie Rune Olesen elsker deres to drenge, Christian på 10 år William på 5 år. Det kan man høre på den varme, hvormed de taler om dem, se på den måde, de tager sig af dem på. Inden drengene skal sove, får Christian lidt ekstra frugt på sengekanten. Det skyldes hans ADHD-medicin. Han er nødt til at spise oftere end os re, ellers bliver han for tynd, fortæller Annemarie. I løbet af kort tid har Christian børstet tænder puttet sig under dynen, begge drenge sover trygt. Sådan har det ikke altid været. Det t knap seks år at finde en forklaring på, hvorfor Christian aldrig var i ro, hvorfor han reagerede så kraftigt på alt, hvad der skete omkring ham. Som spæd sov han aldrig mere end 20 minutter ad gangen, lige meget hvad vi gjorde for at berolige ham. Det dårlige søvnmønster fortsatte, efterhånden som han voksede op, om dagen var han heller aldrig i ro, forklarer Annemarie. Hun er kontorassistent, hendes m Rune er sælger, så oven i arbejdslivet måtte de kæmpe for at få hverdagen til at fungere. Christian var hyperaktiv søgte uheldig opmærksomhed, som gav mange konflikter. Vi kunne ikke nå ind til ham, men kunne se, at han havde det skidt, vi følte os tit magtesløse, siger Rune. Danske Bioanalytikere 03//11 9
10 Da Christian kom i børnehave, håbede hans forældre, at pædagerne havde et bud på, hvad der var galt, at de kunne hjælpe med at få Christian til at fungere bedre. Men nej. Christian havde svært ved at være sammen med de re børn reagerede skiftevis heftigt eller trak sig tilbage. Vi kunne tydeligt mærke på pædagerne, at de mente, at det bare var os, der ikke kunne styre ham, siger Annemarie. Efter at have deltaget i et særligt tilbud om familierådgivning var der stadig ingen ændring, derfor valgte Rune Annemarie at lade Christian skifte børnehave. Et godt valg, som de aldrig har fortrudt. Lang ventetid Da Christian blev godt fem år, kunne både forældre pædager se, at der skulle ske net inden skolestart. Han fik hans far. koblet Pædagisk Psykolisk Rådgivning på, efter at PPR havde fulgt hans dagligdag, blev han henvist til Børnepsykiatrisk Afdeling i Risskov. Problemet var bare, at der var to års ventetid, vi var ved at være kørt ned. Vi havde kæmpet, siden Christian blev født, han trivedes stadig ikke. Det er virkelig hårdt uacceptabelt med de ventetider, sukker Rune. Derfor opsøgte de en privatpraktiserende neurol, efter at han havde gennemgået alle papirerne fra PPR hørt Annemaries Runes beskrivelse af problemerne, undersøgte han Christian lavede en test på ham. Svaret var entydigt: Christian havde ADHD. Et hurtigt mirakel Christian blev startet op på en ganske lille dosis Ritalin, både Christian hans forældre kunne mærke effekten i løbet at ganske få dage. Pludselig kunne vi få øjenkontakt med ham. Han var dér kunne fokusere, hans uro stoppede, når tabletterne virkede, men når stoffet indimellem var ude af blodet igen, blev han urolig, fortæller hans mor. Virkningen var utrolig. Der er selvfølgelig ingen forældre, der ønsker at give deres børn medicin, medmindre det er absolut nødvendigt, men vi var ikke i tvivl. Selvfølgelig tænker vi over, at han får et stof, som misbrugere bruger til at blive høje af i 10-dobbelte doser. Men sådan virker stoffet altså ikke på ADHD-børn. I de doser, de får det, giver det bare ro på, understreger Rune. Familien har valgt at være 100 % åbne, så alle i skolen omgangskredsen ved, hvad Christian fejler; at han får medicin, at han alligevel en gang imellem vil reagere, når det hele bliver for meget for ham. Vi er stadig tilknyttet børnepsykiatrisk afdeling har fået utrolig god hjælp derfra så redskaber til selv at tackle Christians sygdom, fortæller Hyperfølsom Da Christian endelig kom på børnepsykiatrisk afdeling, ft lægerne ud af, at han ud over sin ADHD så har GUA, dvs. en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med lidt autistisk præg, som gør ham hyperfølsom over for ydre påvirkninger. Også for lyde. I Christians tilfælde betyder det især, at han får angstanfald. Vi er stadig tilknyttet børnepsykiatrisk afdeling har fået utrolig god hjælp derfra så redskaber til selv at tackle Christians sygdom, fortæller hans far. Via Risskov fik familien så koblet distriktspsykiatrien på, så den kunne vejlede lærerne på skolen, de gik 110 procent ind i at hjælpe Christian. Da det alligevel ikke var nok, fik han så en personlig hjælpelærer på. Alligevel kom det aldrig til at virke helt optimalt, skolen var en åben skole med meget uro mange temauger. ADHD-børn kan simpelthen ikke klare så mange skift i dagligdagen. De skal have faste rammer, forklarer Rune. Derfor har lægerne ændret finjusteret Christians ADHD-medicin i flere omgange, så den dækker bedst muligt i de vågne timer. Det har været hårdt frustrerende indimellem, når det ikke har virket, men lige nu kører det helt godt, for oven i ADHD-medicinen får han så medicin for sine angstsymptomer Melatonin til at styre døgnrytmen, så han bedre kan sove, siger hans mor. Nu går det fremad Den bedste, enkeltbeslutning, familien har truffet, har været at lade Christian skifte skole for halvet år siden, så han nu går i en specialklasse. Det har nærmest været et mirakel. Det var en svær beslutning især for mig. Jeg syntes jo, at når han allerede havde en personlig hjælper, så måtte det være bedre end at komme i en specialklasse med 4-6 børn én lærer. Men det var det ikke. Vi kunne mærke fra dag ét, at skoleskiftet var rigtigt for ham, dagen er lagt fuldstændig i faste rammer, forklarer Rune. Lige nu har Christian det godt, han har ro i hovedet overskud til at lære. Pludselig klarer han sig godt fagligt, det har givet ham mere selvtillid, siger Annemarie. Christian har så selv så meget føling med sin sygdom, at han selv kan sætte ord på. En dag, hvor jeg læste ben Wilbur har ADHD, højt for ham, sagde Christian, at han kunne kende det hele, da jeg var færdig med ben, sagde han: Der skulle nu så være en b mere om, hvordan Wilbur har det, når han får sin medicin, fortæller Rune. Nle gange kan Christian komme spørge, om han ikke snart skal have sin medicin, hvis han kan mærke, at uroen kommer tilbage han har som regel ret. Andre gange reagerer han på larm eller på, at der er for mange mennesker, beder om at komme væk derfra, forklarer Annemarie. Vi har alle sammen lært meget af Christians sygdom. I dag ved vi, at selvom der skrives tales meget om ADHD, så mangler de fleste pædager lærere viden på området, så vi har virkelig måttet kæmpe for at få den bedst mulige hjælp til Christian, understreger Rune, Annemarie nikker. 10 Danske Bioanalytikere 03//11
11 Bioanalytikeren: altid nye analyser på vej Klinisk Biokemi Nord, Sygehus Vendsyssel Laboratoriet har 75 ansatte udfører 3,2 millioner analyser/år. Analysemetoder ved medikament- misbrugs-afsnittet: Sygehus Vendsyssel var den første rutine-kba-enhed i let, der fik LC-MS (1998). I dag råder laboratoriet over: 2 LC- MS/MS-udstyr 1 GS-MS. LC-MS/MS: En kombination af væskekromatrafi tem massespektrometri. En meget selektiv følsom måleteknik. Først indkredses det ønskede stof ved hjælp af separationsteknikken væskekromatrafi. Herefter detekteres stoffet ved massespektrometri som en elektrisk ladet partikel (ion), efter kollisionsaktivering ses et karakteristisk fragmenteringsmønster. Samlet er der tale om en referenceteknik, hvor data kommer ud som et præcist fingeraftryk af stoffet. GC-MS: En kombination af gaskromatrafi massespektrometri. Teknikken betragtes som referencemetode for mange områder, herunder medikamentanalyser, miljøkemi, retskemi dopinganalyser. Det er så muligt at søge i spektrum-databaser (biblioteker) identificere "ukendte" toppe (stoffer), derfor er metoden så meget anvendelig ved forgiftningsanalyser til screeninger. Det kan være et tilfælde, der bestemmer, hvor specialanalyser havner gerafisk. På KBA Nord, Sygehus Vendsyssel Nord var det farmaceuten, som startede medikament- misbrugsanalyser indførte HPLC-teknikken tilbage i 80 erne metoderne er der endnu bliver stadig udbygget Dengang i 80 erne vidste vi ikke, hvor fremsynet vores kemiker, Ib Nielsen, egentlig var, hvor meget vi som laboratorium var på forkant, fortæller Kirsten Andreasen. Hun har været i Hjørring i hele perioden været afdelingsbioanalytiker for speciallaboratoriet siden Siden da er analysemetoderne blevet opgraderet teknolisk. I dag er det stadig et af de bedst udstyrede rutinelaboratorier i let med to komplette LC-MS/MS-udstyr et GS-MS, afsnittet for medikamentanalyser råder over analysemetoder til en række lægemidler i serum, herunder antiepileptika hjertemedicin. Laboratoriet udfører så misbrugsanalyser (urin) for sygehuse lægepraksis i region Nordjyll for ca. 100 regionale, kommunale private institutioner i Region Nordjyll Region Syddanmark. Og der kommer stadig nye misbrugsanalyser til. Ud over Hjørring er det fortrinsvis KBA i Risskov KBA på Bispebjerg Hospital, der arbejder inden for samme felt. Listen over analyseudstyr kom så i den grad bag på overlæge Peter Hindersson, da han søgte stillingen i Hjørring for godt to år siden. Jeg var ved at gå bagover. Da jeg så listen over udstyr analyserepertoiret, blev jeg meget imponeret over, at et udkantsygehus kunne sidde med så meget ekspertise. Men på den en side, hvorfor ikke? Det blot de rigtige folk, dem har vi her med vores kemiker Torben Breindahl utrolig kompetente bioanalytikere, understreger han. Fysisk er der ingen problemer med at ligge i Hjørring. Hvis afdelingen skal blive ved med at udvikle sig, så skal der blot allokeres ressourcer til det, personalet skal fortsætte med at brænde for det så uden for arbejdstiden. Det kan jo være i avisen eller i tv, vi skal få den næste idé til en analyse, vi skal sætte op, eller et stof, vi skal lede efter, siger Peter Hindersson. På hovedet i aviserne Kirsten lægger meget vægt på det tætte samarbejde med Torben sine kolleger. Hun henter en stak relevante avisartikler videnskabelige artikler frem, der viser, hvordan laboratoriet følger med i, om der er nye misbrugsstoffer på vej: Danske Bioanalytikere 03//11 11
12 Der er hele tiden behov for udvikling af metoder, det var ved at have antennerne ude, at vi så behovet for at udføre urinanalyser for GHP (Fantasy), Oxycodon ikke mindst for Methylphenidat, altså ADHD-medicin som Ritalin Concerta. Stofferne kan jo give anledning til forgiftninger, så skal lægerne have en mulighed for at undersøge, hvilke stoffer en patient har taget, udtaler Kirsten. Methylphenidat metabolitten ritalinsyre kan man måle i urin, typisk 1-2 dage efter indtagelsen, med fx GC-MS eller LC-MS/MS, i øjeblikket anvender Hjørring LC-MS/MS-metoden. Vi har udført analysen et års tid, jeg tror, at der er stort potentiale i metoden, for der er meget fokus på stoffet i medierne både som hjernedoping rusmiddel, det vil nok afspejle sig i et stigende antal prøver i fremtiden. I dag anvendes den udelukkende som misbrugsanalyse, vi kan svare på, om stoffet findes i en urinprøve eller ej. Vi kan ikke sige, hvor meget medicin den enkelte har taget, fortæller Kirsten. Lige dele håndværk teknoli Ud over Kirsten Andreasen har afsnittet endnu en fast specialbioanalytiker, Anni Pedersen, de to får hjælp af en håndfuld bioanalytikere fra KBA, der på skift hjælper med medikamentanalyser på blodprøver misbrugsanalyser på urin. De bliver gradvist lært op, så vi ikke er så sårbare bemingsmæssigt. Det tager nemlig mange år at mestre metoderne, at tolke resultaterne af massespektrometrien at være med til at sætte nye analyser op, forklarer Kirsten. Personligt synes hun, at arbejdsfeltet er spændende, det består af en cocktail af manuelt arbejde avanceret højteknoli. Inden vi kan analysere vores prøver, det en omhyggelig oprensning prøveforberedelse. Her i afsnittet er det absolut en fordel at have lært det klassiske bioanalytiker-håndværk, det vil sige at være fyldt mindst 40 år, forklarer Kirsten lidt grinende. Selv er hun 51 år. I det omfang, der eksisterer immunkemiske screeningsanalyser, bliver de altid benyttet indledningsvis. Screeningerne skal afsløre, om bioanalytikerne skal gå videre med en verifikationsanalyse med massespektrometri. Vi udfører ikke konfirmatoriske test på prøver, som ligger under "cut-off"- værdien ved screening. De rapporteres som negative. Konfirmatoriske test er jo både dyre tidrøvende, understreger hun. De konfirmatoriske analyser er ikke net, man kan købe som færdige kits. De skal udvikles, afprøves optimeres igennem længere tid, inden man har den rigtige metode. Det foregår i et tæt samarbejde med Torben Breindahl, som ifølge både afdelingsbioanalytikeren overlægen er helt unik på sit område. Vi starter ud fra nul arbejder os gradvist fremad. Først skal du kende det stof, du leder efter, vide, hvordan det reagerer, kende alle metabolitterne deres massespektre, så bygger vi analysen op step by step, siger Kirsten. Et klart fingeraftryk Hvert stof har sit eget præcise fingeraftryk, som skal kunne sammenlignes med de referencestoffer, som enten er lagt ind i softwaren, eller som hun kan finde i de fire tykke bind af Pfleger, Maurer Weber Mass Spectral GC Data of Drugs, hvor man kan slå de fleste misbrugsstoffers spektre op. Kirsten har sat sig ved GC-MS viser rutineret, hvordan hun kan markere stoffet kalde stoffet dets metabolitter tjekke dem over for referencestoffet i softwaren. Det sker med hurtige klik med musen. Det er jo det, massespektrometeret kan. Det kan genfinde stoffernes præcise fingeraftryk, for de er ens, uanset om Sådan ser GS-MS ud. De prøver, vi modtager, er typisk fra misbrugere, som er i kontakt med behlingssteder. Weekendmisbrugerne får vi sjældent prøver fra, undtagen, hvis de er blevet forgiftede af det, de har taget, forklarer Kirsten Andreasen. Specialbioanalytiker Anni Pedersen i gang med præparering på håndmetoden. 12 Danske Bioanalytikere 03//11
13 Analyserepetoire i Hjørring Immunkemisk screening (EMIT) for: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Cannabioler, U-benzodiazepiner, U-opiater, U-Oxycondon, U-Metadon, U- Stimulanter (re) Konfirmatoriske analyser med MSudstyr: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Cannabioler, U-Benzodiazepiner, U-Opiater, U-Oxycodon, U-Metadon, U- Stimulanter, U-Barbiturater, U-Ketobemideon (Ketan) U-Tramadol (Nobligan m.m.), U-Ketamin, U- Khat, U-Buprenorfin ( fx. Temgesic), U-Methylphenidat (Ritalin, Concerta m.m.), U-GHB (Fantasy) Cannabis-monitorering: KBA tilbyder så en monitorering af udskillelsen af en bestemt Cannabis-metabolit (THC-COOH) under afvænningen fra Cannabis-rygning. Det kan tage flere uger at opnå negative screeningsresultater for kroniske misbrugere, der ophører med rygningen, men med en kvantitativ, creatinin-korrigeret THC-COOHværdi kan behlerne følge, om niveauet falder. man finder dem her i Hjørring eller et et sted på jordkloden, forklarer hun. Det lyder let, når man som Kirsten har arbejdet med det i 20 år, men svært, når dbio s udsendte bioanalytiker kun har 20 minutters erfaring. Overordnet kan man sige, at GC-MSmetoden er meget velegnet til alle lavmolekylære, upolære stoffer, herunder medikamenter eller misbrugsstimulanser, fortæller Kirsten. Et spørgsmål om etik For at vise, hvor små stofmængder GS- MS kan screene sig frem til, kalder hun en prøve alle dens udslag frem på sin skærm. Man kan se, at personen har drukket kaffe spist chokolade ssynligvis kodimagnyl. Havde personen røget, kunne man så se spor af nikotin-metabolitter. Kontakt med plastblødgørende stoffer i fx husholdningsfilm, parabener fra hygiejneartikler coating fra pipettespidser slår så igennem. Det lidt ligesom på kriminalfilm, når vi anvender GC-MS LC-MS/MS. Birkes indeholder små mængder opioider, der ofte kan ses i data fra udstyret. At man kan finde måle så små mængder, sætter vel så dopingdebatten i perspektiv. Ikke? I det hele taget er "cut-off"- værdierne mellem positive negative prøver meget vigtige i vores misbrugsanalyser anvender vi de europæiske tærskelværdier, konstaterer Kirsten. Vi kan i princippet se alle stoffer, men vi koncentrerer os naturligvis om de misbrugsstoffer, vi skal analysere for. Vi afgiver kun de ønskede svar. Det er et spørgsmål om etik. Er der derimod tale om en patient med forgiftning med et ukendt stof, vi finder fx ketamin (hestebedøvelsesmiddel), så stiller det sig erledes, så kontakter Peter afdelingen, forklarer Kirsten. Svar med alvorlig konsekvens for patienten På KBA Nord, Sygehus Vendsyssel deltager man i den eksterne, internationale kvalitetskontrol UKNEQAS, hvor man får tilsendt prøver til analyse for en række bestemte stoffer, ud over det skal man så indrapportere, hvad man ellers finder. Det går vi til med ildhu ligesom vi gør i det daglige. Faktisk har vi en forpligtelse til at tage alle analyserne meget alvorligt. For klienten eller patienten i den en ende kan vores svar på en positiv misbrugstest jo betyde, at han får afbrudt behlingen. At en far ikke længere må se sin søn, eller at man ikke kan få sit ønskejob, forklarer Kirsten. Nyeste misbrugsanalyser De senere år har KBA Nord, Sygehus Vendsyssel inkluderet en række nye, illegale stoffer legale lægemidler i analyserepertoiret, de optræder ret hyppigt i misbrugsmiljøet, bl.a. Methylphenidat, Oxycodon GHB (Fantasy). Methylphenidat (Ritalin m.m.): Som en af de få afdelinger i let har KBA indført medikamentanalyse for Methylphenidat. Stoffet nedbrydes hurtigt i blodet til hovedsagligt ritalinsyre udskilles med urinen. GHB (Fantasy): Afdelingen er den eneste KBA i DK som udfører analyse for GHB. Det sker som en bestemmelse af gamma-hydroxybutansyre med LC-MS/MS. Analysen er relevant i forbindelse med akutte forgiftninger. Sådan ser et lille udsnit af kurverne ud, når en prøve har været igennem GC-MS. Metoden kan fange alle misbrugsstoffer kan samtidig afsløre fx chokoladespisning, rygning brug af medikamenter. Kirsten Andreasen med hjertet i GC-MS metoden - en gaskromatrafisk kolonne, som er 30 m lang. I den adskilles stofferne efter deres kepunkter, inden de detekteres i massespektrometeret. Danske Bioanalytikere 03//11 13
14 Overenskomst i krisens valgkampens skygge Bert Asbilds første overenskomstforhlinger som dbio-form har indtil videre været en opvisning i fornærmende arrance fra arbejdsgiversiden. Den økonomiske nedtur valgrumlen har heller ikke lige gjort situationen lettere bestræbelserne har derfor været at sikre lønstigninger attraktive arbejdspladser, siger han Af Helle Broberg Nielsen // journalist Sine Fiig // foto Under de sidste overenskomstforhlinger i 2008 var Bert Asbild den aktivistiske fællestillidsrepræsentant, der havde hænderne mere end fulde med at håndtere den otte uger lange konflikt i Blodbanken på Odense Universitetshospital. Dengang var der kampgejst et OK-resultat, der sprængte rammen. I denne omgang har han måttet konstatere, at både hans egen rolle verden er en en. Betingelserne har virkelig været seje denne gang. Virkelig. Vi startede som bekendt med en gæld, der skulle betales; nemlig fra reguleringsordningen, som regulerer lønningerne i det offentlige i forhold til det private arbejdsmarked. Der har d alligevel været net at forhle om, vi forventer da så positive resultater. Men alt for meget har drejet sig om at afværge skader, der kan forringe arbejdspladserne for alvor.? Det må præge stemningen under forhlingerne. Hvordan har du oplevet forløbet? Faktisk synes jeg, at vi er blevet mødt med en fornærmende arrance fra Danske Regioners side. Det kan godt smage lidt af payback time. I Sundhedskartellet har vi denne gang brugt meget energi på at komme med nle krav, der ikke koster for meget i kroner øre. Vi har vist ansvarlighed været kreative. Alligevel har vi ikke mødt nævneværdig imødekommenhed. Tværtimod er vi blevet præsenteret for nle krav fra arbejdsgiverne, der stort set er uacceptable. Det har stået øverst på deres dagsorden at effektivisere, harmonisere forenkle. Det er da direkte fornærmende! Som om vi har bestilt et i sundhedssektoren i årevis. Vi har været med til at præstere en forbedring af effektiviteten, der slår det private arbejdsmarked. Og nu vil de yderligere smidiggøre for at imødekomme arbejdskraftbehovet, som de siger. Bl.a. ville de have individuelle plustidsaftaler med op til 42 timer pr. uge med fleksible arbejdssteder. Den slags krav er jo absurde i en fyringstid, hvor der ikke lige netop er mangel på arbejdskraft. De så, at medarbejderne i højere grad skal på fuld tid. Jamen, ude omkring er der steder, hvor medarbejderne tvinges ned i tid eller fyres. Det giver ikke mening. 14 Danske Bioanalytikere 03//11
15 ? Det lyder net defensivt. Hvad har dbio overhovedet kunnet gøre, for at der kommer net fremadrettet ud af OK 11? Vores bestræbelse denne gang har først fremmest været at sikre lønstigninger attraktive arbejdspladser. Med krav om, at de ansatte skal have større indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, så de bedre kan få arbejde familieliv til at hænge sammen. At der lægges vægt på faglig professionsrettet udvikling efteruddannelse. Samt at der fokuseres meget mere på det gode arbejdsmiljø.? Hvad skete der med ligestillingsdagsordenen? Vi har forsøgt os med nle enkle sobre krav. Men denne gang har det været svært at trænge igennem med det budskab. Også inden for egne rækker i fagbevægelsen. Men vi er heldige, hvis vi får gennemført den mainstreaming ja, det er et besynderligt udtryk, men det er det altså kommet til at hedde som vi har haft som et krav. I bund grund betyder det, at ligestillingshensynet skal gennemsyre al lovgivning. Det er faktisk allerede gældende ifølge et EU-direktiv, men det vælger vi så åbenbart lige at ignorere i Danmark. Og så vil vi gerne have gennemført et jobvurderingsprojekt med henblik på at vurdere jobbenes værdi i forhold til lønnen. Det er i øvrigt et krav i ligestillingsloven, som jeg ikke kan se, at vi kan indfri uden et system, der netop kan måle værdien af forskellige job.? I forhler i skyggen af efterlønsdebatten under optakt til et valg hvis valget udskrives, mens vi stadig forhler, så får det betydning for det videre forløb. Forhlingerne bliver i alt fald nødt til at stoppe på statens område, det vil uden tvivl smitte af på de øvrige forhlinger. Vi kan så godt mærke, at det er svært at få opmærksomhed fra pressen denne gang. Sikkert så, der er så få penge at forhle om mange re spørgsmål, der optager politikerne pressen. Arbejdsgiversiden fører sig arrant frem, som om de tror, at fagbevægelsen er helt på knæene økonomisk. Men det er altså slet ikke tilfældet for dbio vi har fået vores økonomi rettet op. Den snak der er i øjeblikket om at nedlægge regionerne Ja, det kan være, at fagbevægelsen kunne blive stærkt medvirkende til det. Jeg ser i alt fald ikke, at regionerne i deres forhlingsstil selv forsøger at leve op til forventningerne til den danske drømme -model. De har ikke behlet os som ligeværdige partnere. Også på den måde har det været en net erledes oplevelse at sidde som form for dbio frem for som fællestillidsrepræsentant; på OUH mødte jeg langt mere respekt fra modparten. Dengang var min rolle så langt mere udførende. Jeg kunne lobbyie mere direkte, end det er muligt i dag, hvor jeg primært er med til at afstikke den overordnede politik for OK 11. Min påvirkning sker i dag i samarbejde på et mere overordnet politisk niveau i forbindelse med overenskomstforhlingerne.? Kan det komme til konflikt ligesom sidst? Jeg tror det ikke; der er så få penge at kæmpe om. Men de skal ikke undervurdere os i Danske Regioner. Kommer det dertil, hvor vi skal stå vagt om etablerede grundværdier, kan det være, at vi bliver nødt til at afværge det med en konflikt. Men faktisk har jeg lyst til at understrege, at vi som forhlingsfællesskab er kommet styrket ud af besværlighederne. Samarbejdet mellem organisationerne i forbindelse med den tekniske udredning har fungeret rigtig godt, der har været meget givtige, tværgående forhlinger. Det har vi ikke haft før. Det er nyt, at vi ved OK 11 har forhlet nle af kravene tværgående dermed har forhlet sammen med de re forhlingsfællesskaber, nemlig KTO, FOA AC. Men hvordan mon medlemmerne af dbio vil se på dette overenskomstforløb? Tja, når dette læses, kan der allerede foreligge et resultat. Og så er jeg inviteret ud for at være med til generalforsamlingerne i dbio s regioner. Der skal jeg stå til ansvar for min el i forhlingerne. Og det er jeg 100 procent parat til. Sådan tackler du angsten for fyring Tilmeld dig nyhedsbrevet Job Arbejdsliv få inspiration til din arbejdsdag. Job Arbejdsliv kommer seks gange om året direkte i din mailboks. NyT fra DSA! DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE DSA.DK DIN SIKKERHED ALTID 43830_Annonce_65x280mm_Nyhedsbrev_DBio.indd Danske Bioanalytikere 03// /02/ :35:41
16 Omplacering redder Anitas job Af Niels Stoktoft Overgaard // journalist Niels Stoktoft Overgaard // foto I næsten 25 år har Anita Homilius analyseret vævsprøver, men i dag tapper hun bloddonorer. Hun blev sidste år afskediget fra Patolisk Afdeling i Holstebro, cervix-prøver rykkede til Rers. Men så kom der en ledig stilling på Klinisk Immunolisk Afdeling i Holstebro, her havde hun fortrinsret. Region Midtjyll giver nemlig fyrede medarbejdere en ny chance på en en afdeling tilbyder derfor omplacering. Anita Homilius overhalede ved ansættelsen kolleger med erfaring fra blodbanker. Hun stod forrest, hun var afskediget fra en en afdeling. Erfaren bioanalytiker fra patolien oplæres til immunoli, men afdelingen ordningen været redningen. For Anita Homilius har kom i et dilemma, der Men inden de ansatte på Klinisk Immunolisk Afdeling så var ansøgere, som kunne gå i vagt med det lærte hende at kende, gav samme. Nye fyringer i Region Midtjyll betyder, ringstilbuddet en hed dis- det principielle i omplace- at flere nu kan få glæde af kussion. regler om omplacering Det kan være ulykkeligt for den afdeling, som mangler kolleger til for eksempel at gå i vagt, at de i stedet får en medarbejder, som de skal bruge tid på at lære op, siger tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard fra Klinisk Immunolisk Afdeling i Holstebro. Godt modtaget Debatten stoppede, den dag Anita Homilius tiltrådte. Problematikken i ordningen er ikke hendes skyld. Hun er kommet med ydmyghed over for sine faglige kvalifikationer. Jeg kan godt forstå, hvis nle på forhånd har reageret på, at de skulle tage mig, hvis de i stedet kunne have fået en, der kunne varetage opgaverne med det samme, siger Anita Homilius. Det var så mærkeligt at være til samtale med den tanke i baghovedet. Men jeg var nødt til at tænke på mig selv. Anita Homilius siger, at hun er blevet godt modtaget. Kollega arbejdsmiljørepræsentant Tabita Wullum har så spurgt hende, hvordan det går. Ingen har hørt om skæve bemærkninger siden hendes tiltræden. Anita er sød er kommet med nle sociale kompetencer, som vi får stor glæde af. Vi er rigtig glade for hende. Alt er fint okay i dag. Vi havde bare den hurdle, vi skulle over, med de principielle problemer i ordningen, siger Lily Mølvadgaard. Hun tilføjer, at det har været en luksusdebat. For år tilbage var bekymringen på afdelingen, om der overhovedet ville være bioanalytikere, som søgte ledige stillinger. Nej til Rers 44-årige Anita Homilius blev udlært på Patolisk Afdeling i Holstebro i Hendes m fik arbejde på Sjæll, hun havde vikariater i Slagelse, Gentofte, på Rigshospitalet. Til sidst fik hun en fast stilling på Gentofte. Hun har altså altid været parat til at skifte arbejdsplads kender til at få nye kolleger. Senere vendte hun tilbage til Jyll havde vikariat på patoliafdelingen i Skive, inden der kom en fast stilling på hendes gamle lærested. Flytningen af prøver til Rers berørte tre bioanalytikere, de fik alle tilbud om at rejse med. Den chance greb en af de tre, hun bor nu i hverdagene i en lejlighed på sygehuset i Rers. I weekenden tager hun hjem til sin m i Vestjyll. Men hun har voksne børn, mens jeg har fire 16 Danske Bioanalytikere 03//11
17 Anita Homilius synes, det er godt, at de studerende i dag prøver alle specialer. Derved undgår de hendes bekymring for at skifte. Tabita Wullum bor tilfældigvis over for Anita Homilius, så derfor var hun ikke bange for at få hende, selv om hun kommer fra et et speciale. Ansættelsessamtalerne foregik, som de plejer, selv om der var en ansøger med fortrinsret, fortæller Lilly Mølvadgaard. fra 1 til 14 år. Min m har skiftende arbejdstider, så jeg kunne ikke flytte sammen med cervix-prøverne, fortæller Anita Homilius. Jeg var ked af situationen. Jeg har altid arbejdet med patoli kunne ikke forestille mig et et speciale. Jeg kendte jo ikke til dem. Jeg begyndte at tænke i re baner, måske en uddannelse til lægesekretær. Men i opsigelsesperioden var jeg udstationeret nle dage i både klinisk immunoli, mikrobioli, biokemisk nuklearmedicin. De tiltalte mig alle sammen på nær nuklearmedicin. Her er der tæt kontakt til patienterne, som så tit er meget syge. Det er ikke mig. Under oplæring Da stillingen på Klinisk Immunolisk blev slået op, turde Anita Homilius godt søge. To dage efter samtalen fik hun jobbet begyndte hurtigt. Patolisk gav slip på hende, inden opsigelsesfristen var udløbet. Min gamle ledelse har været hjælpsom. Det var hårdt for min gamle leder at skulle afskedige. Anita Homilius har aldrig tidligere taget blodprøver, men hun kom hurtigt i gang med at stikke. Den første donor var tilfældigvis en tidligere kollega fra patoliafdelingen. Hun forlangte, at det blev Anita, der tappede hende! Nu er hun i gang med at blive lært op, blt et af afdelingens bioanalytikerunderviser. Hun er så begyndt på de funktioner, som skal bruges i vagt, for eksempel typebestemmelse. Kontakten med donorer er hyggelig. De er jo ikke patienter, men gør en god gerning. Jeg er glad for at kunne fortsætte som bioanalytiker. Jeg har aldrig haft ønske om at forlade faget, siger Anita Homilius. Godt med nyt blod Tabita Wullum fornemmer, at de mest skeptiske kolleger var dem, der har arbejdet mange år i klinisk immunoli. Hun er selv kommet fra klinisk biokemi for 2 1/2 år siden. Jeg skulle så læres op i nle opgaver, men så forskellige er vores specialer heller ikke. Jeg synes, det er spændende, at der kommer nye kolleger med en en baggrund. Vi skal så have nyt blod i blodbanken, siger Tabita Wullum. Under debatten om omplaceringsordningen tænkte hun på, at hvis det nu var hende, der var blevet fyret, så ville hun være glad for at kunne stå i en jobbank. Omvendt er det synd for de kvalificerede udefra, som bliver udelukket. Dilemmaet er håbløst. Skeptikerne nævnte, at private arbejdspladser aldrig ville gøre sådan, men bare høvle overflødige ud. Men er det absolut nødvendigt at efterligne brutale forhold på re arbejdspladser, hvis det offentlige har mulighed for at gøre det på en mere lempelig måde? Nye fyringer På de få måneder siden ansættelsen af Anita Homilius har forholdene ændret sig totalt på Klinisk Immunolisk. Et flertal i regionsrådet har besluttet at centralisere specialet i Skejby. Der skal stadig tappes udføres enkelte re opgaver i Holstebro, men der er ingen tvivl om, at nle af de 16 bioanalytikere skal flytte med til Århus eller bliver opsagt. Anita Homilius er dermed truet for en gang på et år. Når jeg ikke er lært op endnu, hænger jeg måske længst ude på vippen. Tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard tror, at debatten på afdelingen nu kan dreje over på de positive sider ved omplaceringstilbuddet. Det kan måske give chancer til eventuelle kommende opsagte i blodbanken. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordningen både har positive negative sider, understreger Lily Mølvadgaard. Rettigheder ved omplacering Du beholder som udgangspunkt dit nuværende lønniveau. Du har muligheden for at drøfte eventuel kompetenceudvikling med den daglige ledelse, både derfra hvor du kommer, der hvor du skal hen. Der kan i nle tilfælde søges særlige midler til efteruddannelse ved omplacering. Danske Bioanalytikere 03//11 17
18 Retningslinjer i Region Midtjyll Omplacering kan holde Mai-Britt ude Tilbud skaffede hende et vikariat, men nu bringer systemet pludselig bioanalytiker i klemme 28-årige Mai-Britt Mortensen er den en afskedigede bioanalytiker på Patolisk Afdeling i Holstebro. Hun blev omplaceret til et vikariat med gode muligheder for fastansættelse på Klinisk Mikrobiolisk Afdeling i Viborg. Det så i første omgang ud som en frugtbar løsning, men nu er Mai-Britt Mortensen ved at komme i klemme. Hun bor i Vestsalling har lidt længere køretur til Viborg end til Holstebro, men det er overkommeligt. Det generer hende heller ikke at flytte sygehus speciale. Hun er professionsbachelor har haft meget ud af praktikken i Thisted. Men hun var så i en periode under uddannelsen på Mikrobiolisk i Viborg. Vanskelighederne for hende følger af nye besparelser i Region Midtjyll. Embedsmændene foresl i første omgang at samle mikrobiolien i Skejby lukke afdelingen i Viborg. Det har selvfølgelig skabt turbulens påvirket Mai-Britt Mortensens ophold på afdelingen. I sidste øjeblik er det lykkedes at redde afdelingen i Viborg. Men den skal lægges sammen med Mikrobiolisk i Herning, fusionen skal spare 3-4 millioner kr. Mai-Britt Mortensen tænker: Hvad så med vikarerne? Omplaceringstilbuddet gælder så for midlertidigt ansatte, men når ansættelsen eller opsigelsen udløber, så smides folk ud af ordningen. Region Midtjyll vil så spare meget på de klinisk biokemiske afdelinger. Dermed kan der pludselig ryge rigtig mange bioanalytikere ind i jobbanken, de har fortrinsret til ledige stillinger. Dermed bliver arbejdsløse skubbet længere ud, frygter Mai-Britt Mortensen. Dilemmaet for lederen Net af det mest ubehagelige ved at fungere som leder er de situationer, hvor der skal afskediges medarbejdere. Hvis der findes en ordning med mulighed for omplacering, kan det måske lette situationen en smule. Så ved vi i hvert fald, at der bliver passet på dem. At der bliver gjort net for dem, siger Gitte Møller, der er ledende bioanalytiker på Patolisk Institut i Holstebro. For hende er ordningen på den ene side på den en side. Gitte Møller synes, det er fint, at arbejdspladsen arbejdsgiveren forsøger at passe på dem, som kommer i klemme. Men fra afdelingens synspunkt kan ordningen være en ulempe. Vi tvinges måske til at tage bioanalytikere ind, som skal læres op, i stedet for at få medarbejdere med kompetencer i specialet. Bundne opslag På Patolisk Institut har der lige været to ledige stillinger på grund af efterløn fraflytning. De to skal passe en speciel opgave, som det tager to år at blive oplært i. Men Gitte Møller har på grund af ansættelsesstop kun måttet opslå dem som tidsbegrænsede vikariater. Ydermere har hun først kun måttet søge internt i Hospitalsenheden Vest dernæst internt i regionen. Kun én lokal bioanalytiker søgte. Hun kommer fra en afdeling, der har været truet. Derudover er der kommet én fra regionen. Det har undret mig lidt, at ikke flere har reageret med de besparelser, som laboratorierne i regionen står over for. Men allerhelst ville vi have slået op eksternt, så vi kunne have fået ansøgere, som har kompetencerne i forvejen. Nu er der udsigt til, at en del bioanalytikere afskediges i Midtjyll skal i jobbanken. Så er vi bundet til at ansætte blt dem. Det er ikke ideelt for afdelingen. Men for medarbejderne er det en god chance til at komme i vej, siger Gitte Møller. Jeg kender mange, der bliver boende, de har mødt deres livs kærlighed ROSSARIN WANNATHEP, BIOANALYTIKER, 32 ÅR gjob.dk GRØNLAND HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønl på Her kan du så læse mere om res erfaringer med at arbejde i Grønl. Det Grønlske Sundhedsvæsen 18 KAMPAGNE_halvsidesann_PORTRÆT_04_BIO_bredformat.indd Danske Bioanalytikere 03// /02/
19 News Af Helle Broberg Nielsen // journalist Bioanalytikere holder længere ud på arbejdsmarkedet Efterløn er ikke nær så attraktiv for bioanalytikere som for de fleste re faggrupper i sundhedssektoren. Og ligesom det gælder i resten af samfundet, trækker så bioanalytikerne sig i dag i mindre grad tidligt tilbage Adgangen til at gå på efterløn benyttes forskelligt fra fag til fag. Eksempelvis var det ultimo 2010 kun 41,4 procent af de årige bioanalytikere (årsgennemsnit), der havde valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med deres efterlønsbevis i hånden. Kun fysioterapeuterne lå lavere med 38,9 procent. Det viser en talanalyse fra Danske Sundhedsorganisationer Arbejdsløshedskasse, DSA. Til sammenligning toppede radirafer sygeplejersker med henholdsvis 47,4 47 procent skarpt efterfulgt af ergoterapeuterne med 46,9 procent. I samfundet generelt er antallet af efterlønsmodtagere 3 procent lavere i 2010 end i 2007, svarende til 45,8 procent. Mens elen af efterlønsmodtagere er faldet med 11 procent i samme tidsrum. Flere udskyder efterlønnen, således at langt færre 60-årige benytter muligheden; for bioanalytikerne er der faktisk tale om et dyk på hele 36 procent mod 23 procent for danskerne samlet set i perioden. Og ligesom der er forskelle mellem fagene, er der det så mellem regionerne. Der er flest på efterløn i Region Nordjyll, nemlig 53 procent, færrest i Region Hovedstaden, 42,1 procent. Det største fald i antallet af personer mellem på efterløn registrerer Region Midtjyll sig for. 15,8 procent færre midtjyder var i 2010 således på ordningen i forhold til Og som et yderligere kuriosum kan det bemærkes, at færrest trækker sig tilbage i sommermånederne med juni som absolut lavsæson. Udvikling i el af årige på efterløn efter faggruppe Udvikling i el af årige på efterløn efter faggruppe Ultimo 2007 Ultimo år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt 0 Alle 22,3faggrupper 34,1 tilvækst 58,1 i el af årige 74,6 på 76,5 efterløn , ,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8 Alle faggrupper tilvækst i el af årige på efterløn Ændring fra i pct. 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt -23% -25% -18% -11% -3% -11% Andel af årige på efterløn ultimo år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Bioanalytikere 11,6 21,4 41,3 62,5 67,9 41,4 Ergoterapeuter 17,1 32,5 50,7 64,2 75,9 46,9 Fysioterapeuter 12,2 20,0 39,4 54,6 75,0 38,9 Jordemødre 17,2 34,5 41,7 56,0 75,0 42,9 Radirafer 28,6 0,0 0,0 83,3 100,0 47,4 Sygeplejersker 18,2 25,8 48,9 67,5 74,6 47,0 I alt 17,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8 Danske Bioanalytikere 03//11 19
20 TEG Bioanalytikeren følger blodet Trombelastrafien: Trombelastrafien, TEG, er ikke længere et nyt begreb i bioanalytikerverdenen. Hvor langt er vi egentlig nået? Hvilke kliniske specialer er blevet overbeviste om analysen? Hvad har denne hæmostaseanalyse betydet for transfusionsmedicin inden for den kliniske immunoli? Det er, hvad denne artikel hler om Tilbage i 2007 introducerede vi via fagbladet Danske Bioanalytikere, hvordan vi havde indført balanceret blodkomponentterapi i H:S Blodbank, Rigshospitalet. Her blev begreber som balanceret blodkomponentterapi, monitorering af stærkt blødende patienter, proaktiv blodkomponentterapi, TEG, vejledt balanceret blodkomponentterapi samt etableringen af transfusionsmedicinsk bagvagt præsenteret. I dag, 4 år efter, er H:S ændret til Region Hovedstaden TEG samt balanceret blodkomponentterapi befinder sig ikke kun i Blodbanken på Rigshospitalet. Tiltaget er implementeret i alle bemede blodbanker i hele Region Hovedstaden. Transfusionsmedicinsk bagvagt kaldes nu Blødningsvagten dækker hele døgnet i regionen. De koordinerer rådgiver kirurger behlende læger. Blodbankernes bioanalytikere yder i høj grad så opsøgende rådgivning til afdelingerne. Vi vil gerne følge med i, hvad blodkomponenterne bliver brugt til, om de bliver brugt fornuftigt. Trombelastrafi som metode TEG er en fuldblodsanalyse, der kan identificere de forskellige dele af den hæmostatiske proces derved identificere forskellige koagulopatier. Ud fra TEG-resultatet gives forslag til behling med blodkomponenterne /eller hæmostatiske Af bioanalytiker // Ra Zoel-ghina Afdelingsbioanalytiker for Hastelaboratoriet, Rigshospitalet lægemidler med det mål at normalisere hæmostasen reducere behovet for blodtransfusion. Retningslinjer for transfusionsbehling baserer sig primært på størrelsen af blodtabet samt en vurdering af den hæmostatiske tilst i patienten (1). Dette betyder, at en blødende patient skal have transfusioner med et bestemt forhold af erytrocytter, plasma trombocytter for at kunne opretholde den naturlige balance mellem disse tre komponenter. TEG giver på minutter et billede af, hvordan patientens hæmostatiske tilst er. Flere studier (2, 3) har vist, at TEG giver en mere korrekt brug af blodprodukter på denne måde kan reducere brugen af disse. Dette har ført til, at TEG i stigende grad bruges både ved traumer med stort blodtab ved elektive operationer med et forventet stort blodtab. TEG-analysen udføres hele døgnet af bioanalytikere i blodbanken. Resultaterne aflæses i real tid både som et kurveforløb som eksakte talværdier på computerskærme i blodbanken med online adgang til computerskærme på traumecenteret samt operations- intensivafdelinger. Her har personalet modtaget undervisning i tolkning af resultaterne, samt hvordan der skal interveneres. TEG er en analyse, der udføres på fuldblod, taget i et citratglas. I blodprøven er samtlige komponenter af betydning for både koagulation fibrinolyse til stede. Analysen undersøger hele den hæmostatiske proces, dvs. koageldannelse opløsningen. I modsætning til de traditionelle koagulationsanalyser (INR APTT) trombocyttælling, som alle er koncentrationsmålinger af koagulationsfaktorer trombocytter, er TEG således en funktionsmåling af disse bestdele. Blodet fra patienten tilsættes til en roterende kop (Figur 1), hvori en pind nedsænkes. Rotationen i koppen efterligner den venøse blodgennemstrømning. Pinden er fæstet i en wire, hvilket medfører at modsten i blodet transmitteres udæmpet. Når koagulationen begynder i koppen, dannes fibrinstrenge, der binder pinden til den roterende kop. Herved begynder pinden at bevæge sig, i takt med at pind kop bliver kraftigere bundet til hinen gennem koaglet, bliver pindens udsving større. Når kop pind er maksimalt forbundne, svinger disse helt ens, hvilket bekræfter, at koaglet (et stærkt fibrinnet- 20 Danske Bioanalytikere 03//11
23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereGrete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter
Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs merebeggeveje Læringen går
VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereMaria og bioanalytikeren
Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereMaria og bioanalytikeren
Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereMENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET
o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereKommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Fertilitetsklinikken Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereSYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE
50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereDinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00
Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh arbejder som serviceassistent på OUH Odense Universitets Hospital. Dinesh historie Dinesh kommer fra Nepal og kom til Danmark
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereRejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn
Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs meremed ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE
med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereAlvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda
Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereHvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?
Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereAnalyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget
Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mere