03/11. P&B: Ritalin til mirakler og misbrug. krise og valgkamp. følger blodet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "03/11. P&B: Ritalin til mirakler og misbrug. krise og valgkamp. følger blodet"

Transkript

1 03/11 8 P&B: Ritalin til mirakler misbrug OK11 krise valgkamp TEG - Bioanalytikeren følger blodet 14 20

2 Kør bil med BAUTA Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist bor i postnumrene 6040, 7900, Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på kr. i 2011: Skoda Fabia 1,4 årlig pris = kr. Kia Cee d 1,6 diesel årlig pris = kr. Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2 årlig pris = kr. årlig pris = kr. En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele: Forsikringen stiger ikke i pris efter skader Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel Tilvalg: Billig vejhjælp friskadedækning Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 20% når din bil er fyldt 5, år. Du skal tegne LB s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på Tlf.:

3 marts lokal news lobbyisme lykkedes Patienten bioanalytikeren 8 ADHD-medicin fylder nyhederne Lægemidlet Ritalin giver ro i kroppen til patienter med ADHD men benyttes så som rusmiddel til hjernedopping. 9 Ritalin fik hverdagen til at hænge sammen Det har taget år at finde frem til den rigtige diagnose behling for Christian 11 Altid nye analyser på vej På Klinisk Biokemi på Aalborg Sygehus NORD er man specialister i misbrugsanalyser FAGLIG 20 TEG bioanalytikeren følger blodet Hvor langt er man egentlig nået i Region Hovedstaden med indførelsen af trombelastrafien? En baggrunds- statusartikel om brugen af hæmostase-analysen i transfusionsmedicin. 14 Overenskomst i krisens valgkampens skygge dbio-form Bert Asbild svarer på spørgsmål om forhlingsforløbet 16 Omplacering redder Anitas job Nye fyringer i Region Midtjyll betyder, at endnu flere kan få glæde af regler om omplacering 19 dbio news Bioanalytikere holder længere ud på arbejdsmarkedet 26 nyt fra hovedbestyrelsen 28 Klumme Mødet med et surt maskefjæs 29 NML-kongres Professor overlæge Julia S. Johansen holder foredrag om designermedicin på NML-kongressen i september 30 Lokalnyt aktiviteter 31 Annoncer dbio nr februar 2011 udgiver Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K. Tlf.: Fax: redaktionsudvalg Camilla Bjerre, Dinah Sloth Andersen, Inger Merete Paulsen, Kirsten Riisgaard Sørensen, Lene Fryd, Hanne Nielsen, Jytte Kristensen (ansv.) Stillingsannoncer Pia Vinther Christensen, tlf lokal 3513 Tekstsideannoncer Dansk Mediaforsyning tlf design, produktion tryk Datagraf Auning AS Trykt på Miljøpapir oplag Udkommer hver måned forside Foto: Lars Horn Tilsluttet Dansk Fagpresseforening Fagpressens Medie Kontrol. Artikler i danske bio analytikere dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, d ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. afleveringsfrister Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof annoncer er klokken på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides. Nr. 04 udkommer 31. marts 2011, frist: 15. marts 2011 Nr. 05 udkommer 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 Nr. 06/07 udkommer 9. juni 2011, frist: 19. maj 2011 Danske Bioanalytikere 03//11 3

4 Troponin I CKMB Mylobin ßhCG CRP NT-proBNP D-dimer Troponin T Laboratoriekvalitet til fingerspidserne POC Det nye AQT90 FLEX immunoassay apparat Analyse af hjerte-, koagulations-, infektions- graviditetsmarkører fra en enkelt prøve Overlegen analytisk præcision Måler på fuldblod eller plasma ingen prøveforberedelse Automatiseret opbling måling Alle prøver bliver udført parallelt op til tredive prøver i timen Ingen kontakt med blod eller affald Fuld dataudveksling Simpler, faster, better

5 Kommentér Bert Asbilds leder på Hvert krav vejet på en guldvægt leder Som jeg har gentaget efterhånden mange gange, har forhlingerne ved OK11 været en prøvende omgang om end med visse lyspunkter. Balance har været det gennemgående mantra; alle krav, selv de mest ubetydelige, er blevet mødt med et modkrav fra arbejdsgivers side. Men det er vigtigt, at I ved, at vi har kæmpet på en række områder, hvor vi stadig mener, vi så skal kæmpe ved kommende overenskomstforhlinger. Forhåbentlig klinger krisen af, arbejdsgiverne bliver mere medgørlige med hensyn til at ville sikre gode, sunde arbejdspladser, en ordentlig aflønning forstå, at det pinedød er nødvendigt for at kunne rekruttere fastholde kvalificerede medarbejdere i sundhedssektoren. For overblikkets skyld vil jeg lige opremse, hvilke krav, vi mødte op med men altså ikke fik opfyldt: Generelle pensionsforbedringer Forhøjelse af pension på ulempebetaling Forlængelse af lederlønskalaen Øget indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen Ligelønskravene Forbedringer af aftaler om tillidsrepræsentanter Fars øremærkede barselsorlov Ligeløn for lige ledelsesarbejde Ret til tillæg ved tilbagevenden efter barselsorlov Og så mangler vi i skrivende stund stadig en bid, at forhle om. Som status er her i midten af februar, har vi fået følgende ud af OK11: Forhøjelse af ATP-satserne Forlænget seniorordningen 1. maj som en hel fridag(mod afgivelse af halv fridag på Grundlovsdag) Igangsættelse af en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Forhindring af arbejdsgiverskrav om større fleksibilitet mht. arbejdssted Særlig lønfastsættelse for medarbejdere i atypiske stillinger Fokus på faglig professionsrettet udvikling med en pulje på 10. mio.kr. Lønstigninger? Ja, dem mangler vi så lige at få helt på plads. Vi mødes med Danske Regioner næste sidste gang den februar, så følg med på dbio.dk for opdateret information. Bert Asbild, form for Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere 03//11 5

6 News Af Jytte Kristensen // redaktør Tennisalbuen skal trænes på plads ysisk træning, ergonomisk rådgivning eventuelt en bage om natten er en F bedre behlingsstrategi mod tennisalbue end kortisonindsprøjtninger smertestillende medicin. Sådan lyder konklusionen i en afhling af Pia Nilsson fra Sahlgrenska-instituttet på Göteborgs Universitet. Hun har fulgt 78 patienter i to år. Behling med kortison er ellers udbredt, men kan have bivirkninger. Den svenske forsker undersøgte effekten af et særligt træningsprram, der er udarbejdet af fysioterapeuter re eksperter i fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Prrammet, der foregik i patienternes hjem, havde til formål at opbygge styrken i albuemusklen, som er en forudsætning for et fast håndgreb. Tennisalbue kan give så svære smerter, at patienten må sygemeldes fra sit arbejde. Smerterne kan desuden være slemme om natten, da mange sover med bøjet albueled, som det kan være pinefuldt at rette ud om morgenen. Her kan en lavpraktisk foranstaltning som en bage afhjælpe plagen. Stamceller fra mor kan (måske) kurere fosteret Tidligere har læger uden held forsøgt at be hle fostre med genetiske sygdomme ved hjælp af stamceller fra fremmede donorer. Ved stamcelletransplanta tioner i livmoderen tages sunde celler fra knlemarven hos en donor sprøjtes ind i fosteret under vejledning af ultralyd for at ramme korrekt. I teorien skulle de implanterede stamceller genopbygge fostrets knlemarv med bloddannende celler. Nu har amerikanske forskere fra University of California i San Francisco fundet ud af, at det er moderens immun forsvar, der gør det umuligt for fostret at acceptere de fremmede stamceller. Forsøg med mus viste imidlertid, at det problem kan omgås ved at benytte stamceller fra moderen selv. Der afventes d endnu kliniske erfaringer med menneskefostre. Forskere har længe betragtet stamcelleterapi som en lovende behlings strategi for mange genetiske sygdomme, der bliver diagnosticeret allerede under graviditeten. Eksempelvis seglcelleanæmi visse immunsygdomme. Kilde: Ingeniøren Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø. Billeddiagnostik kan forudsige testikelkræft Rigshospitalet har introduceret en ny type billeddiagnostik, som gør det muligt på baggrund af en sædprøve at afgøre, om en m vil få testikelkræft. Teknolien er udviklet sammen med virksomhederne Visiopharm, In Situ RCP samt Patolisk Institut på Aarhus Universitet har fået 10 mio. kr. i støtte fra Højteknolifonden. Mænd opdager typisk først testikelkræft i 35-års-alderen, når de mærker en tumor. På det tidspunkt har kræften ofte spredt sig til re dele af kroppen fjernelse af testiklerne samt behling med kemo stråling. Testikelkræft er den hyppigste form for kræft blt unge mænd rammer ca. 300 om året. 95 procent af patienterne overlever. Den nye teknoli gør det muligt at opdage forstadieceller til kræften, carcinoma in situ(cis)-celler. Disse forstadier dannes formentlig allerede i fostertilsten kan derfor findes i sæden, så snart drengene kommer i puberteten. Opdages cellerne i tide, kan den angrebne testikel fjernes, så kræften ikke når at udvikle sig. Det er imidlertid meget arbejdskrævende at lede efter forstadiecellerne under et mikroskop. Det har derfor været nødvendigt at lave en automatiseret screening, hvor en computer ser de immunolisk farvede sædprøver igennem ved hjælp af en algoritme registrerer de celler, der skiller sig ud. Cellerne får derefter karakter efter, hvor CIS-lignende de er. Den automatiserende screening er nu en stardtest for mænd, der har svært ved at få børn er i begyndende behling for barnløshed på Rigshospitalet. Kilde: Ingeniøren 6 Danske Bioanalytikere 02//11

7 Lokal lobbyisme lykkedes Af Helle Broberg Nielsen // journalist Flemming Hansen // foto Tillidsrepræsentant Karen Bønnerup sammen med Venstrepolitikerne Torben Nørregaard Ulla Didrichsen Mikrobiolien i Viborg Herning overlevede Region Midtjylls omfattende spareplan; et fælles høringssvar med forslag til konkrete besparelser servicesikring samt invitation til besøg af regionspolitikerne bar frugt Da de hørte i tv, at flertallet af regionspolitikerne var udvret fra budgetforhlingerne i Region Midtjyll den 31. januar, troede de, at spillet var tabt. At deres afdelinger skulle lukke ned, mikrobiolien i Viborg Herning skulle flyttes til Skejby Sygehus. Vi var ret overraskede, da vi næste morgen ft ud af, at udvalget alligevel havde valgt at acceptere vores forslag om at lægge vores to afdelinger sammen under én ledelse, men at bibeholde dem på hver sin adresse. Det blev naturligvis fejret med en stor fest på afdelingen. Tillidsrepræsentant Karen Bønnerup på Klinisk Mikrobiolisk Afdeling på Regionshospitalet i Herning smiler tydeligvis stort i den en ende af telefonlinjen. De ansattes lobby-indsats var lykkedes; først havde de to afdelinger i fællesskab lavet et høringssvar, der konkret anviste 3,5 mio. kr. i besparelser ved en administrativ sammenlægning. De påpegede, at spareplanens forslag om at flytte de to afdelinger til Skejby Sygehus ville betyde en udbygning i Århus til en pris af 2,5 mio. kr. Plus ventetid op til overflytningen. Ved at beholde de to laboratorier i lokalområderne, kunne de desuden sikre patienterne en hurtigere udredning. - politikerne kom Det var idéen i planen, at der skulle køre taxa med prøver to gange om dagen fra henholdsvis Herning, Holstebro Viborg. Man kunne d sagtens frygte, at der ville blive flere udgifter til transport, det ville være nødvendigt at sende flere hasteprøver af sted, fx med spinalvæske eller ved mistanke om malaria, siger tillidsrepræsentanten. Men afdelingerne lå ikke på den lade side i ventetiden; de klikkede ind på Region Midtjylls hjemmeside ringede derefter rundt til regionspolitikerne i Herning omegn inviterede dem på laboratoriebesøg. Vi vidste, at der var kommet over 400 siders høringssvar, så for ikke at drukne helt i mængden, t vi personlig kontakt. Og tre af politikerne accepterede faktisk at komme se afdelingen, siger Karen Bønnerup. Fredag var det SF eren Michael Thomsen, der dukkede op. Mag havde Venstrepolitikerne Torben Nørregaard Ulla Diderichsen meldt deres ankomst. Det skulle da i Herning Folkeblad, skulle det. Så fik vi den idé at kontakte Folkebladet fortælle, at vi fik regionspolitikere på besøg. En journalist kom interviewede dem os. Det betød, at vores sag fik net mere synlighed i offentligheden, det kan man da sagtens tro så havde indflydelse på udfaldet, siger Karen Bønnerup. I artiklen den 25. januar i Herning Folkeblad citeres V-politikeren Torben Nørregaard for at sige: Jeg synes, at de ansatte er kommet med et konstruktivt spareforslag. Det er rart at få lidt baggrund. Nu ved jeg, at det er en velfungerende afdeling. Også på afdelingen i Viborg var der livlig lobbyaktivitet med artikler i avisen mailstorm på de lokale politikere. Nu glæder vi os rigtig meget til at blive EN afdeling, siger Karen Bønnerup. Danske Bioanalytikere 03//11 7

8 Patienten & Bioanalytikeren: ADHD Artikelserie, som stiller skarpt på den betydning, bioanalytikernes analysearbejde har for patienten. Vi hører patienten fortælle om sygdommen analysens betydning følger bioanalytikernes arbejde i laboratoriet. Hvis du har gode forslag til artikler i serien, hører redaktionen meget gerne fra dig. Mail eller ring til redaktør Jytte Kristensen, eller Anette Lahn Hansen // journalist Lars Aarø Lars Horn // foto ADHD-medicin fylder nyhederne Januar 2011: Forældre opfordres til at låse deres børns ADHD-medicin inde, så re ikke kan bruge lægemidlet som rusmiddel. (TV 2) December 2010: Børn helt ned til 11 år bruger ADHD-medicin som rusmiddel (Berlingske Tidende.) November 2010: Etisk Råd advarer mod hjernedoping med Ritalin. (DR) November : Ritalin er i høj kurs blt misbrugere pga. sin amfetaminlignende effekt. (Jylls-Posten) Lægemidlet Ritalin er med til at gøre hverdagen tålelig for ADHD-patienter. Midlet anvendes primært i små doser til at give børn med ADHD ro i kroppen en bedre evne til at fokusere indlære. I udlet har man i årevis kendt til misbrug af stoffet, nu anvendes det så ulovligt herhjemme både som rusmiddel hjernedoping I de seneste 10 år er antallet af patienter i DK, der får medicinen, steget voldsomt, så det ligger på ca , for i dag er børn ikke længere alene om at få diagnosen ADHD så unge voksne får den. Indholdsstoffet er Methylphenidat, der virker dybt inde i hjernens tindingelap (amygdala), hvor det skaber en øget dopaminaktivitet. Det er den virkning, ADHD-patienterne har gavn af. Desværre er stoffet i større mængder kendt for at kunne give en rus, som på mange måder kan sammenlignes med den, man får af amfetamin (speed). I misbrugsmiljøet anvendes stoffet derfor i form af store doser tabletter, snifning af knuste tabletter eller ved injektion af en opløsning af tabletterne. Le som Canada, USA Storbritannien har haft store problemer med misbrug af ADHD-medicin siden 1990'erne, herhjemme ses misbrug forgiftninger med stoffet så stadig hyppigere særligt alarmerende er det, at en del af misbrugerne er ganske unge. Siden 2006 har der været 72 forgiftningstilfælde herhjemme med ADHDmedicin, de årige stod for 41 af tilfældene. Derfor har eksperter fra bl.a. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital nu slået alarm rådet forældre til at låse deres børn unges ADHD-medicin inde for at minimere misbruget. Det er nemlig ikke et ufarligt lægemiddel at eksperimentere med. Methylphenidat kan give en del bivirkninger som bl.a. hjerteproblemer forhøjet blodtryk, i større doser kan stoffet give en lang række alvorlige, i værste fald dødelige bivirkninger. Lægemidlet bliver så brugt illegalt på en en måde end til at give en festrus. Stoffet er så populært blt studerende forskere, da det kan skærpe korttidshukommelsen, derfor anvendes det især i eksamens- eller arbejdsmæssigt pressede perioder. Problemet med hjernedoping er d ikke så udbredt herhjemme som fx i USA, hvor op til hver fjerde amerikanske studerende har prøvet stoffet. Urinanalyser kan hjælpe Det er alarmerende, at en betydelig del af den receptpligtige ADHD-medicin ikke anvendes af patienterne selv, men bliver solgt videre på det illegale marked, mener overlæge Peter Hindersson, KBA Nord, Sygehus Vendsyssel. Derfor er han tilfreds med, at KBA har udviklet en urin-analyse for Methylphendiat. Det har stor betydning, at vi nu kan undersøge, hvem der tager stoffet. Vi har primært udviklet urinanalysen som en misbrugsanalyse, men den kan faktisk så anvendes, hvis en læge får mistanke om, at en ADHD-patient ikke tager sin medicin som foreskrevet, understreger han. ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Den tidligere betegnelse for sygdommen var DAMP. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der kan forårsage: Opmærksomhedsforstyrrelse Impulsivitet Hyperaktivitet Ca. 3-5 % af alle børn har ADHD. Det vil sige, at der i snit er et barn med ADHD i hver skoleklasse. Der er tre drenge med ADHD for hver pige. 8 Danske Bioanalytikere 03//11

9 Ritalin fik hver- Christian fik diagnosen ADHD, lige inden han skulle starte i skolen. Men det har taget år at finde frem til diagnosen den helt rigtige behling af hans sygdom dagen til at hænge sammen Christians ADHDmedicin får dagligdagen til at hænge sammen for hele familien, så der er plads til hygge: Far Rune, mor Annemarie, lillebror William Christian selv. Annemarie Rune Olesen elsker deres to drenge, Christian på 10 år William på 5 år. Det kan man høre på den varme, hvormed de taler om dem, se på den måde, de tager sig af dem på. Inden drengene skal sove, får Christian lidt ekstra frugt på sengekanten. Det skyldes hans ADHD-medicin. Han er nødt til at spise oftere end os re, ellers bliver han for tynd, fortæller Annemarie. I løbet af kort tid har Christian børstet tænder puttet sig under dynen, begge drenge sover trygt. Sådan har det ikke altid været. Det t knap seks år at finde en forklaring på, hvorfor Christian aldrig var i ro, hvorfor han reagerede så kraftigt på alt, hvad der skete omkring ham. Som spæd sov han aldrig mere end 20 minutter ad gangen, lige meget hvad vi gjorde for at berolige ham. Det dårlige søvnmønster fortsatte, efterhånden som han voksede op, om dagen var han heller aldrig i ro, forklarer Annemarie. Hun er kontorassistent, hendes m Rune er sælger, så oven i arbejdslivet måtte de kæmpe for at få hverdagen til at fungere. Christian var hyperaktiv søgte uheldig opmærksomhed, som gav mange konflikter. Vi kunne ikke nå ind til ham, men kunne se, at han havde det skidt, vi følte os tit magtesløse, siger Rune. Danske Bioanalytikere 03//11 9

10 Da Christian kom i børnehave, håbede hans forældre, at pædagerne havde et bud på, hvad der var galt, at de kunne hjælpe med at få Christian til at fungere bedre. Men nej. Christian havde svært ved at være sammen med de re børn reagerede skiftevis heftigt eller trak sig tilbage. Vi kunne tydeligt mærke på pædagerne, at de mente, at det bare var os, der ikke kunne styre ham, siger Annemarie. Efter at have deltaget i et særligt tilbud om familierådgivning var der stadig ingen ændring, derfor valgte Rune Annemarie at lade Christian skifte børnehave. Et godt valg, som de aldrig har fortrudt. Lang ventetid Da Christian blev godt fem år, kunne både forældre pædager se, at der skulle ske net inden skolestart. Han fik hans far. koblet Pædagisk Psykolisk Rådgivning på, efter at PPR havde fulgt hans dagligdag, blev han henvist til Børnepsykiatrisk Afdeling i Risskov. Problemet var bare, at der var to års ventetid, vi var ved at være kørt ned. Vi havde kæmpet, siden Christian blev født, han trivedes stadig ikke. Det er virkelig hårdt uacceptabelt med de ventetider, sukker Rune. Derfor opsøgte de en privatpraktiserende neurol, efter at han havde gennemgået alle papirerne fra PPR hørt Annemaries Runes beskrivelse af problemerne, undersøgte han Christian lavede en test på ham. Svaret var entydigt: Christian havde ADHD. Et hurtigt mirakel Christian blev startet op på en ganske lille dosis Ritalin, både Christian hans forældre kunne mærke effekten i løbet at ganske få dage. Pludselig kunne vi få øjenkontakt med ham. Han var dér kunne fokusere, hans uro stoppede, når tabletterne virkede, men når stoffet indimellem var ude af blodet igen, blev han urolig, fortæller hans mor. Virkningen var utrolig. Der er selvfølgelig ingen forældre, der ønsker at give deres børn medicin, medmindre det er absolut nødvendigt, men vi var ikke i tvivl. Selvfølgelig tænker vi over, at han får et stof, som misbrugere bruger til at blive høje af i 10-dobbelte doser. Men sådan virker stoffet altså ikke på ADHD-børn. I de doser, de får det, giver det bare ro på, understreger Rune. Familien har valgt at være 100 % åbne, så alle i skolen omgangskredsen ved, hvad Christian fejler; at han får medicin, at han alligevel en gang imellem vil reagere, når det hele bliver for meget for ham. Vi er stadig tilknyttet børnepsykiatrisk afdeling har fået utrolig god hjælp derfra så redskaber til selv at tackle Christians sygdom, fortæller Hyperfølsom Da Christian endelig kom på børnepsykiatrisk afdeling, ft lægerne ud af, at han ud over sin ADHD så har GUA, dvs. en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med lidt autistisk præg, som gør ham hyperfølsom over for ydre påvirkninger. Også for lyde. I Christians tilfælde betyder det især, at han får angstanfald. Vi er stadig tilknyttet børnepsykiatrisk afdeling har fået utrolig god hjælp derfra så redskaber til selv at tackle Christians sygdom, fortæller hans far. Via Risskov fik familien så koblet distriktspsykiatrien på, så den kunne vejlede lærerne på skolen, de gik 110 procent ind i at hjælpe Christian. Da det alligevel ikke var nok, fik han så en personlig hjælpelærer på. Alligevel kom det aldrig til at virke helt optimalt, skolen var en åben skole med meget uro mange temauger. ADHD-børn kan simpelthen ikke klare så mange skift i dagligdagen. De skal have faste rammer, forklarer Rune. Derfor har lægerne ændret finjusteret Christians ADHD-medicin i flere omgange, så den dækker bedst muligt i de vågne timer. Det har været hårdt frustrerende indimellem, når det ikke har virket, men lige nu kører det helt godt, for oven i ADHD-medicinen får han så medicin for sine angstsymptomer Melatonin til at styre døgnrytmen, så han bedre kan sove, siger hans mor. Nu går det fremad Den bedste, enkeltbeslutning, familien har truffet, har været at lade Christian skifte skole for halvet år siden, så han nu går i en specialklasse. Det har nærmest været et mirakel. Det var en svær beslutning især for mig. Jeg syntes jo, at når han allerede havde en personlig hjælper, så måtte det være bedre end at komme i en specialklasse med 4-6 børn én lærer. Men det var det ikke. Vi kunne mærke fra dag ét, at skoleskiftet var rigtigt for ham, dagen er lagt fuldstændig i faste rammer, forklarer Rune. Lige nu har Christian det godt, han har ro i hovedet overskud til at lære. Pludselig klarer han sig godt fagligt, det har givet ham mere selvtillid, siger Annemarie. Christian har så selv så meget føling med sin sygdom, at han selv kan sætte ord på. En dag, hvor jeg læste ben Wilbur har ADHD, højt for ham, sagde Christian, at han kunne kende det hele, da jeg var færdig med ben, sagde han: Der skulle nu så være en b mere om, hvordan Wilbur har det, når han får sin medicin, fortæller Rune. Nle gange kan Christian komme spørge, om han ikke snart skal have sin medicin, hvis han kan mærke, at uroen kommer tilbage han har som regel ret. Andre gange reagerer han på larm eller på, at der er for mange mennesker, beder om at komme væk derfra, forklarer Annemarie. Vi har alle sammen lært meget af Christians sygdom. I dag ved vi, at selvom der skrives tales meget om ADHD, så mangler de fleste pædager lærere viden på området, så vi har virkelig måttet kæmpe for at få den bedst mulige hjælp til Christian, understreger Rune, Annemarie nikker. 10 Danske Bioanalytikere 03//11

11 Bioanalytikeren: altid nye analyser på vej Klinisk Biokemi Nord, Sygehus Vendsyssel Laboratoriet har 75 ansatte udfører 3,2 millioner analyser/år. Analysemetoder ved medikament- misbrugs-afsnittet: Sygehus Vendsyssel var den første rutine-kba-enhed i let, der fik LC-MS (1998). I dag råder laboratoriet over: 2 LC- MS/MS-udstyr 1 GS-MS. LC-MS/MS: En kombination af væskekromatrafi tem massespektrometri. En meget selektiv følsom måleteknik. Først indkredses det ønskede stof ved hjælp af separationsteknikken væskekromatrafi. Herefter detekteres stoffet ved massespektrometri som en elektrisk ladet partikel (ion), efter kollisionsaktivering ses et karakteristisk fragmenteringsmønster. Samlet er der tale om en referenceteknik, hvor data kommer ud som et præcist fingeraftryk af stoffet. GC-MS: En kombination af gaskromatrafi massespektrometri. Teknikken betragtes som referencemetode for mange områder, herunder medikamentanalyser, miljøkemi, retskemi dopinganalyser. Det er så muligt at søge i spektrum-databaser (biblioteker) identificere "ukendte" toppe (stoffer), derfor er metoden så meget anvendelig ved forgiftningsanalyser til screeninger. Det kan være et tilfælde, der bestemmer, hvor specialanalyser havner gerafisk. På KBA Nord, Sygehus Vendsyssel Nord var det farmaceuten, som startede medikament- misbrugsanalyser indførte HPLC-teknikken tilbage i 80 erne metoderne er der endnu bliver stadig udbygget Dengang i 80 erne vidste vi ikke, hvor fremsynet vores kemiker, Ib Nielsen, egentlig var, hvor meget vi som laboratorium var på forkant, fortæller Kirsten Andreasen. Hun har været i Hjørring i hele perioden været afdelingsbioanalytiker for speciallaboratoriet siden Siden da er analysemetoderne blevet opgraderet teknolisk. I dag er det stadig et af de bedst udstyrede rutinelaboratorier i let med to komplette LC-MS/MS-udstyr et GS-MS, afsnittet for medikamentanalyser råder over analysemetoder til en række lægemidler i serum, herunder antiepileptika hjertemedicin. Laboratoriet udfører så misbrugsanalyser (urin) for sygehuse lægepraksis i region Nordjyll for ca. 100 regionale, kommunale private institutioner i Region Nordjyll Region Syddanmark. Og der kommer stadig nye misbrugsanalyser til. Ud over Hjørring er det fortrinsvis KBA i Risskov KBA på Bispebjerg Hospital, der arbejder inden for samme felt. Listen over analyseudstyr kom så i den grad bag på overlæge Peter Hindersson, da han søgte stillingen i Hjørring for godt to år siden. Jeg var ved at gå bagover. Da jeg så listen over udstyr analyserepertoiret, blev jeg meget imponeret over, at et udkantsygehus kunne sidde med så meget ekspertise. Men på den en side, hvorfor ikke? Det blot de rigtige folk, dem har vi her med vores kemiker Torben Breindahl utrolig kompetente bioanalytikere, understreger han. Fysisk er der ingen problemer med at ligge i Hjørring. Hvis afdelingen skal blive ved med at udvikle sig, så skal der blot allokeres ressourcer til det, personalet skal fortsætte med at brænde for det så uden for arbejdstiden. Det kan jo være i avisen eller i tv, vi skal få den næste idé til en analyse, vi skal sætte op, eller et stof, vi skal lede efter, siger Peter Hindersson. På hovedet i aviserne Kirsten lægger meget vægt på det tætte samarbejde med Torben sine kolleger. Hun henter en stak relevante avisartikler videnskabelige artikler frem, der viser, hvordan laboratoriet følger med i, om der er nye misbrugsstoffer på vej: Danske Bioanalytikere 03//11 11

12 Der er hele tiden behov for udvikling af metoder, det var ved at have antennerne ude, at vi så behovet for at udføre urinanalyser for GHP (Fantasy), Oxycodon ikke mindst for Methylphenidat, altså ADHD-medicin som Ritalin Concerta. Stofferne kan jo give anledning til forgiftninger, så skal lægerne have en mulighed for at undersøge, hvilke stoffer en patient har taget, udtaler Kirsten. Methylphenidat metabolitten ritalinsyre kan man måle i urin, typisk 1-2 dage efter indtagelsen, med fx GC-MS eller LC-MS/MS, i øjeblikket anvender Hjørring LC-MS/MS-metoden. Vi har udført analysen et års tid, jeg tror, at der er stort potentiale i metoden, for der er meget fokus på stoffet i medierne både som hjernedoping rusmiddel, det vil nok afspejle sig i et stigende antal prøver i fremtiden. I dag anvendes den udelukkende som misbrugsanalyse, vi kan svare på, om stoffet findes i en urinprøve eller ej. Vi kan ikke sige, hvor meget medicin den enkelte har taget, fortæller Kirsten. Lige dele håndværk teknoli Ud over Kirsten Andreasen har afsnittet endnu en fast specialbioanalytiker, Anni Pedersen, de to får hjælp af en håndfuld bioanalytikere fra KBA, der på skift hjælper med medikamentanalyser på blodprøver misbrugsanalyser på urin. De bliver gradvist lært op, så vi ikke er så sårbare bemingsmæssigt. Det tager nemlig mange år at mestre metoderne, at tolke resultaterne af massespektrometrien at være med til at sætte nye analyser op, forklarer Kirsten. Personligt synes hun, at arbejdsfeltet er spændende, det består af en cocktail af manuelt arbejde avanceret højteknoli. Inden vi kan analysere vores prøver, det en omhyggelig oprensning prøveforberedelse. Her i afsnittet er det absolut en fordel at have lært det klassiske bioanalytiker-håndværk, det vil sige at være fyldt mindst 40 år, forklarer Kirsten lidt grinende. Selv er hun 51 år. I det omfang, der eksisterer immunkemiske screeningsanalyser, bliver de altid benyttet indledningsvis. Screeningerne skal afsløre, om bioanalytikerne skal gå videre med en verifikationsanalyse med massespektrometri. Vi udfører ikke konfirmatoriske test på prøver, som ligger under "cut-off"- værdien ved screening. De rapporteres som negative. Konfirmatoriske test er jo både dyre tidrøvende, understreger hun. De konfirmatoriske analyser er ikke net, man kan købe som færdige kits. De skal udvikles, afprøves optimeres igennem længere tid, inden man har den rigtige metode. Det foregår i et tæt samarbejde med Torben Breindahl, som ifølge både afdelingsbioanalytikeren overlægen er helt unik på sit område. Vi starter ud fra nul arbejder os gradvist fremad. Først skal du kende det stof, du leder efter, vide, hvordan det reagerer, kende alle metabolitterne deres massespektre, så bygger vi analysen op step by step, siger Kirsten. Et klart fingeraftryk Hvert stof har sit eget præcise fingeraftryk, som skal kunne sammenlignes med de referencestoffer, som enten er lagt ind i softwaren, eller som hun kan finde i de fire tykke bind af Pfleger, Maurer Weber Mass Spectral GC Data of Drugs, hvor man kan slå de fleste misbrugsstoffers spektre op. Kirsten har sat sig ved GC-MS viser rutineret, hvordan hun kan markere stoffet kalde stoffet dets metabolitter tjekke dem over for referencestoffet i softwaren. Det sker med hurtige klik med musen. Det er jo det, massespektrometeret kan. Det kan genfinde stoffernes præcise fingeraftryk, for de er ens, uanset om Sådan ser GS-MS ud. De prøver, vi modtager, er typisk fra misbrugere, som er i kontakt med behlingssteder. Weekendmisbrugerne får vi sjældent prøver fra, undtagen, hvis de er blevet forgiftede af det, de har taget, forklarer Kirsten Andreasen. Specialbioanalytiker Anni Pedersen i gang med præparering på håndmetoden. 12 Danske Bioanalytikere 03//11

13 Analyserepetoire i Hjørring Immunkemisk screening (EMIT) for: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Cannabioler, U-benzodiazepiner, U-opiater, U-Oxycondon, U-Metadon, U- Stimulanter (re) Konfirmatoriske analyser med MSudstyr: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Cannabioler, U-Benzodiazepiner, U-Opiater, U-Oxycodon, U-Metadon, U- Stimulanter, U-Barbiturater, U-Ketobemideon (Ketan) U-Tramadol (Nobligan m.m.), U-Ketamin, U- Khat, U-Buprenorfin ( fx. Temgesic), U-Methylphenidat (Ritalin, Concerta m.m.), U-GHB (Fantasy) Cannabis-monitorering: KBA tilbyder så en monitorering af udskillelsen af en bestemt Cannabis-metabolit (THC-COOH) under afvænningen fra Cannabis-rygning. Det kan tage flere uger at opnå negative screeningsresultater for kroniske misbrugere, der ophører med rygningen, men med en kvantitativ, creatinin-korrigeret THC-COOHværdi kan behlerne følge, om niveauet falder. man finder dem her i Hjørring eller et et sted på jordkloden, forklarer hun. Det lyder let, når man som Kirsten har arbejdet med det i 20 år, men svært, når dbio s udsendte bioanalytiker kun har 20 minutters erfaring. Overordnet kan man sige, at GC-MSmetoden er meget velegnet til alle lavmolekylære, upolære stoffer, herunder medikamenter eller misbrugsstimulanser, fortæller Kirsten. Et spørgsmål om etik For at vise, hvor små stofmængder GS- MS kan screene sig frem til, kalder hun en prøve alle dens udslag frem på sin skærm. Man kan se, at personen har drukket kaffe spist chokolade ssynligvis kodimagnyl. Havde personen røget, kunne man så se spor af nikotin-metabolitter. Kontakt med plastblødgørende stoffer i fx husholdningsfilm, parabener fra hygiejneartikler coating fra pipettespidser slår så igennem. Det lidt ligesom på kriminalfilm, når vi anvender GC-MS LC-MS/MS. Birkes indeholder små mængder opioider, der ofte kan ses i data fra udstyret. At man kan finde måle så små mængder, sætter vel så dopingdebatten i perspektiv. Ikke? I det hele taget er "cut-off"- værdierne mellem positive negative prøver meget vigtige i vores misbrugsanalyser anvender vi de europæiske tærskelværdier, konstaterer Kirsten. Vi kan i princippet se alle stoffer, men vi koncentrerer os naturligvis om de misbrugsstoffer, vi skal analysere for. Vi afgiver kun de ønskede svar. Det er et spørgsmål om etik. Er der derimod tale om en patient med forgiftning med et ukendt stof, vi finder fx ketamin (hestebedøvelsesmiddel), så stiller det sig erledes, så kontakter Peter afdelingen, forklarer Kirsten. Svar med alvorlig konsekvens for patienten På KBA Nord, Sygehus Vendsyssel deltager man i den eksterne, internationale kvalitetskontrol UKNEQAS, hvor man får tilsendt prøver til analyse for en række bestemte stoffer, ud over det skal man så indrapportere, hvad man ellers finder. Det går vi til med ildhu ligesom vi gør i det daglige. Faktisk har vi en forpligtelse til at tage alle analyserne meget alvorligt. For klienten eller patienten i den en ende kan vores svar på en positiv misbrugstest jo betyde, at han får afbrudt behlingen. At en far ikke længere må se sin søn, eller at man ikke kan få sit ønskejob, forklarer Kirsten. Nyeste misbrugsanalyser De senere år har KBA Nord, Sygehus Vendsyssel inkluderet en række nye, illegale stoffer legale lægemidler i analyserepertoiret, de optræder ret hyppigt i misbrugsmiljøet, bl.a. Methylphenidat, Oxycodon GHB (Fantasy). Methylphenidat (Ritalin m.m.): Som en af de få afdelinger i let har KBA indført medikamentanalyse for Methylphenidat. Stoffet nedbrydes hurtigt i blodet til hovedsagligt ritalinsyre udskilles med urinen. GHB (Fantasy): Afdelingen er den eneste KBA i DK som udfører analyse for GHB. Det sker som en bestemmelse af gamma-hydroxybutansyre med LC-MS/MS. Analysen er relevant i forbindelse med akutte forgiftninger. Sådan ser et lille udsnit af kurverne ud, når en prøve har været igennem GC-MS. Metoden kan fange alle misbrugsstoffer kan samtidig afsløre fx chokoladespisning, rygning brug af medikamenter. Kirsten Andreasen med hjertet i GC-MS metoden - en gaskromatrafisk kolonne, som er 30 m lang. I den adskilles stofferne efter deres kepunkter, inden de detekteres i massespektrometeret. Danske Bioanalytikere 03//11 13

14 Overenskomst i krisens valgkampens skygge Bert Asbilds første overenskomstforhlinger som dbio-form har indtil videre været en opvisning i fornærmende arrance fra arbejdsgiversiden. Den økonomiske nedtur valgrumlen har heller ikke lige gjort situationen lettere bestræbelserne har derfor været at sikre lønstigninger attraktive arbejdspladser, siger han Af Helle Broberg Nielsen // journalist Sine Fiig // foto Under de sidste overenskomstforhlinger i 2008 var Bert Asbild den aktivistiske fællestillidsrepræsentant, der havde hænderne mere end fulde med at håndtere den otte uger lange konflikt i Blodbanken på Odense Universitetshospital. Dengang var der kampgejst et OK-resultat, der sprængte rammen. I denne omgang har han måttet konstatere, at både hans egen rolle verden er en en. Betingelserne har virkelig været seje denne gang. Virkelig. Vi startede som bekendt med en gæld, der skulle betales; nemlig fra reguleringsordningen, som regulerer lønningerne i det offentlige i forhold til det private arbejdsmarked. Der har d alligevel været net at forhle om, vi forventer da så positive resultater. Men alt for meget har drejet sig om at afværge skader, der kan forringe arbejdspladserne for alvor.? Det må præge stemningen under forhlingerne. Hvordan har du oplevet forløbet? Faktisk synes jeg, at vi er blevet mødt med en fornærmende arrance fra Danske Regioners side. Det kan godt smage lidt af payback time. I Sundhedskartellet har vi denne gang brugt meget energi på at komme med nle krav, der ikke koster for meget i kroner øre. Vi har vist ansvarlighed været kreative. Alligevel har vi ikke mødt nævneværdig imødekommenhed. Tværtimod er vi blevet præsenteret for nle krav fra arbejdsgiverne, der stort set er uacceptable. Det har stået øverst på deres dagsorden at effektivisere, harmonisere forenkle. Det er da direkte fornærmende! Som om vi har bestilt et i sundhedssektoren i årevis. Vi har været med til at præstere en forbedring af effektiviteten, der slår det private arbejdsmarked. Og nu vil de yderligere smidiggøre for at imødekomme arbejdskraftbehovet, som de siger. Bl.a. ville de have individuelle plustidsaftaler med op til 42 timer pr. uge med fleksible arbejdssteder. Den slags krav er jo absurde i en fyringstid, hvor der ikke lige netop er mangel på arbejdskraft. De så, at medarbejderne i højere grad skal på fuld tid. Jamen, ude omkring er der steder, hvor medarbejderne tvinges ned i tid eller fyres. Det giver ikke mening. 14 Danske Bioanalytikere 03//11

15 ? Det lyder net defensivt. Hvad har dbio overhovedet kunnet gøre, for at der kommer net fremadrettet ud af OK 11? Vores bestræbelse denne gang har først fremmest været at sikre lønstigninger attraktive arbejdspladser. Med krav om, at de ansatte skal have større indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, så de bedre kan få arbejde familieliv til at hænge sammen. At der lægges vægt på faglig professionsrettet udvikling efteruddannelse. Samt at der fokuseres meget mere på det gode arbejdsmiljø.? Hvad skete der med ligestillingsdagsordenen? Vi har forsøgt os med nle enkle sobre krav. Men denne gang har det været svært at trænge igennem med det budskab. Også inden for egne rækker i fagbevægelsen. Men vi er heldige, hvis vi får gennemført den mainstreaming ja, det er et besynderligt udtryk, men det er det altså kommet til at hedde som vi har haft som et krav. I bund grund betyder det, at ligestillingshensynet skal gennemsyre al lovgivning. Det er faktisk allerede gældende ifølge et EU-direktiv, men det vælger vi så åbenbart lige at ignorere i Danmark. Og så vil vi gerne have gennemført et jobvurderingsprojekt med henblik på at vurdere jobbenes værdi i forhold til lønnen. Det er i øvrigt et krav i ligestillingsloven, som jeg ikke kan se, at vi kan indfri uden et system, der netop kan måle værdien af forskellige job.? I forhler i skyggen af efterlønsdebatten under optakt til et valg hvis valget udskrives, mens vi stadig forhler, så får det betydning for det videre forløb. Forhlingerne bliver i alt fald nødt til at stoppe på statens område, det vil uden tvivl smitte af på de øvrige forhlinger. Vi kan så godt mærke, at det er svært at få opmærksomhed fra pressen denne gang. Sikkert så, der er så få penge at forhle om mange re spørgsmål, der optager politikerne pressen. Arbejdsgiversiden fører sig arrant frem, som om de tror, at fagbevægelsen er helt på knæene økonomisk. Men det er altså slet ikke tilfældet for dbio vi har fået vores økonomi rettet op. Den snak der er i øjeblikket om at nedlægge regionerne Ja, det kan være, at fagbevægelsen kunne blive stærkt medvirkende til det. Jeg ser i alt fald ikke, at regionerne i deres forhlingsstil selv forsøger at leve op til forventningerne til den danske drømme -model. De har ikke behlet os som ligeværdige partnere. Også på den måde har det været en net erledes oplevelse at sidde som form for dbio frem for som fællestillidsrepræsentant; på OUH mødte jeg langt mere respekt fra modparten. Dengang var min rolle så langt mere udførende. Jeg kunne lobbyie mere direkte, end det er muligt i dag, hvor jeg primært er med til at afstikke den overordnede politik for OK 11. Min påvirkning sker i dag i samarbejde på et mere overordnet politisk niveau i forbindelse med overenskomstforhlingerne.? Kan det komme til konflikt ligesom sidst? Jeg tror det ikke; der er så få penge at kæmpe om. Men de skal ikke undervurdere os i Danske Regioner. Kommer det dertil, hvor vi skal stå vagt om etablerede grundværdier, kan det være, at vi bliver nødt til at afværge det med en konflikt. Men faktisk har jeg lyst til at understrege, at vi som forhlingsfællesskab er kommet styrket ud af besværlighederne. Samarbejdet mellem organisationerne i forbindelse med den tekniske udredning har fungeret rigtig godt, der har været meget givtige, tværgående forhlinger. Det har vi ikke haft før. Det er nyt, at vi ved OK 11 har forhlet nle af kravene tværgående dermed har forhlet sammen med de re forhlingsfællesskaber, nemlig KTO, FOA AC. Men hvordan mon medlemmerne af dbio vil se på dette overenskomstforløb? Tja, når dette læses, kan der allerede foreligge et resultat. Og så er jeg inviteret ud for at være med til generalforsamlingerne i dbio s regioner. Der skal jeg stå til ansvar for min el i forhlingerne. Og det er jeg 100 procent parat til. Sådan tackler du angsten for fyring Tilmeld dig nyhedsbrevet Job Arbejdsliv få inspiration til din arbejdsdag. Job Arbejdsliv kommer seks gange om året direkte i din mailboks. NyT fra DSA! DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE DSA.DK DIN SIKKERHED ALTID 43830_Annonce_65x280mm_Nyhedsbrev_DBio.indd Danske Bioanalytikere 03// /02/ :35:41

16 Omplacering redder Anitas job Af Niels Stoktoft Overgaard // journalist Niels Stoktoft Overgaard // foto I næsten 25 år har Anita Homilius analyseret vævsprøver, men i dag tapper hun bloddonorer. Hun blev sidste år afskediget fra Patolisk Afdeling i Holstebro, cervix-prøver rykkede til Rers. Men så kom der en ledig stilling på Klinisk Immunolisk Afdeling i Holstebro, her havde hun fortrinsret. Region Midtjyll giver nemlig fyrede medarbejdere en ny chance på en en afdeling tilbyder derfor omplacering. Anita Homilius overhalede ved ansættelsen kolleger med erfaring fra blodbanker. Hun stod forrest, hun var afskediget fra en en afdeling. Erfaren bioanalytiker fra patolien oplæres til immunoli, men afdelingen ordningen været redningen. For Anita Homilius har kom i et dilemma, der Men inden de ansatte på Klinisk Immunolisk Afdeling så var ansøgere, som kunne gå i vagt med det lærte hende at kende, gav samme. Nye fyringer i Region Midtjyll betyder, ringstilbuddet en hed dis- det principielle i omplace- at flere nu kan få glæde af kussion. regler om omplacering Det kan være ulykkeligt for den afdeling, som mangler kolleger til for eksempel at gå i vagt, at de i stedet får en medarbejder, som de skal bruge tid på at lære op, siger tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard fra Klinisk Immunolisk Afdeling i Holstebro. Godt modtaget Debatten stoppede, den dag Anita Homilius tiltrådte. Problematikken i ordningen er ikke hendes skyld. Hun er kommet med ydmyghed over for sine faglige kvalifikationer. Jeg kan godt forstå, hvis nle på forhånd har reageret på, at de skulle tage mig, hvis de i stedet kunne have fået en, der kunne varetage opgaverne med det samme, siger Anita Homilius. Det var så mærkeligt at være til samtale med den tanke i baghovedet. Men jeg var nødt til at tænke på mig selv. Anita Homilius siger, at hun er blevet godt modtaget. Kollega arbejdsmiljørepræsentant Tabita Wullum har så spurgt hende, hvordan det går. Ingen har hørt om skæve bemærkninger siden hendes tiltræden. Anita er sød er kommet med nle sociale kompetencer, som vi får stor glæde af. Vi er rigtig glade for hende. Alt er fint okay i dag. Vi havde bare den hurdle, vi skulle over, med de principielle problemer i ordningen, siger Lily Mølvadgaard. Hun tilføjer, at det har været en luksusdebat. For år tilbage var bekymringen på afdelingen, om der overhovedet ville være bioanalytikere, som søgte ledige stillinger. Nej til Rers 44-årige Anita Homilius blev udlært på Patolisk Afdeling i Holstebro i Hendes m fik arbejde på Sjæll, hun havde vikariater i Slagelse, Gentofte, på Rigshospitalet. Til sidst fik hun en fast stilling på Gentofte. Hun har altså altid været parat til at skifte arbejdsplads kender til at få nye kolleger. Senere vendte hun tilbage til Jyll havde vikariat på patoliafdelingen i Skive, inden der kom en fast stilling på hendes gamle lærested. Flytningen af prøver til Rers berørte tre bioanalytikere, de fik alle tilbud om at rejse med. Den chance greb en af de tre, hun bor nu i hverdagene i en lejlighed på sygehuset i Rers. I weekenden tager hun hjem til sin m i Vestjyll. Men hun har voksne børn, mens jeg har fire 16 Danske Bioanalytikere 03//11

17 Anita Homilius synes, det er godt, at de studerende i dag prøver alle specialer. Derved undgår de hendes bekymring for at skifte. Tabita Wullum bor tilfældigvis over for Anita Homilius, så derfor var hun ikke bange for at få hende, selv om hun kommer fra et et speciale. Ansættelsessamtalerne foregik, som de plejer, selv om der var en ansøger med fortrinsret, fortæller Lilly Mølvadgaard. fra 1 til 14 år. Min m har skiftende arbejdstider, så jeg kunne ikke flytte sammen med cervix-prøverne, fortæller Anita Homilius. Jeg var ked af situationen. Jeg har altid arbejdet med patoli kunne ikke forestille mig et et speciale. Jeg kendte jo ikke til dem. Jeg begyndte at tænke i re baner, måske en uddannelse til lægesekretær. Men i opsigelsesperioden var jeg udstationeret nle dage i både klinisk immunoli, mikrobioli, biokemisk nuklearmedicin. De tiltalte mig alle sammen på nær nuklearmedicin. Her er der tæt kontakt til patienterne, som så tit er meget syge. Det er ikke mig. Under oplæring Da stillingen på Klinisk Immunolisk blev slået op, turde Anita Homilius godt søge. To dage efter samtalen fik hun jobbet begyndte hurtigt. Patolisk gav slip på hende, inden opsigelsesfristen var udløbet. Min gamle ledelse har været hjælpsom. Det var hårdt for min gamle leder at skulle afskedige. Anita Homilius har aldrig tidligere taget blodprøver, men hun kom hurtigt i gang med at stikke. Den første donor var tilfældigvis en tidligere kollega fra patoliafdelingen. Hun forlangte, at det blev Anita, der tappede hende! Nu er hun i gang med at blive lært op, blt et af afdelingens bioanalytikerunderviser. Hun er så begyndt på de funktioner, som skal bruges i vagt, for eksempel typebestemmelse. Kontakten med donorer er hyggelig. De er jo ikke patienter, men gør en god gerning. Jeg er glad for at kunne fortsætte som bioanalytiker. Jeg har aldrig haft ønske om at forlade faget, siger Anita Homilius. Godt med nyt blod Tabita Wullum fornemmer, at de mest skeptiske kolleger var dem, der har arbejdet mange år i klinisk immunoli. Hun er selv kommet fra klinisk biokemi for 2 1/2 år siden. Jeg skulle så læres op i nle opgaver, men så forskellige er vores specialer heller ikke. Jeg synes, det er spændende, at der kommer nye kolleger med en en baggrund. Vi skal så have nyt blod i blodbanken, siger Tabita Wullum. Under debatten om omplaceringsordningen tænkte hun på, at hvis det nu var hende, der var blevet fyret, så ville hun være glad for at kunne stå i en jobbank. Omvendt er det synd for de kvalificerede udefra, som bliver udelukket. Dilemmaet er håbløst. Skeptikerne nævnte, at private arbejdspladser aldrig ville gøre sådan, men bare høvle overflødige ud. Men er det absolut nødvendigt at efterligne brutale forhold på re arbejdspladser, hvis det offentlige har mulighed for at gøre det på en mere lempelig måde? Nye fyringer På de få måneder siden ansættelsen af Anita Homilius har forholdene ændret sig totalt på Klinisk Immunolisk. Et flertal i regionsrådet har besluttet at centralisere specialet i Skejby. Der skal stadig tappes udføres enkelte re opgaver i Holstebro, men der er ingen tvivl om, at nle af de 16 bioanalytikere skal flytte med til Århus eller bliver opsagt. Anita Homilius er dermed truet for en gang på et år. Når jeg ikke er lært op endnu, hænger jeg måske længst ude på vippen. Tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard tror, at debatten på afdelingen nu kan dreje over på de positive sider ved omplaceringstilbuddet. Det kan måske give chancer til eventuelle kommende opsagte i blodbanken. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordningen både har positive negative sider, understreger Lily Mølvadgaard. Rettigheder ved omplacering Du beholder som udgangspunkt dit nuværende lønniveau. Du har muligheden for at drøfte eventuel kompetenceudvikling med den daglige ledelse, både derfra hvor du kommer, der hvor du skal hen. Der kan i nle tilfælde søges særlige midler til efteruddannelse ved omplacering. Danske Bioanalytikere 03//11 17

18 Retningslinjer i Region Midtjyll Omplacering kan holde Mai-Britt ude Tilbud skaffede hende et vikariat, men nu bringer systemet pludselig bioanalytiker i klemme 28-årige Mai-Britt Mortensen er den en afskedigede bioanalytiker på Patolisk Afdeling i Holstebro. Hun blev omplaceret til et vikariat med gode muligheder for fastansættelse på Klinisk Mikrobiolisk Afdeling i Viborg. Det så i første omgang ud som en frugtbar løsning, men nu er Mai-Britt Mortensen ved at komme i klemme. Hun bor i Vestsalling har lidt længere køretur til Viborg end til Holstebro, men det er overkommeligt. Det generer hende heller ikke at flytte sygehus speciale. Hun er professionsbachelor har haft meget ud af praktikken i Thisted. Men hun var så i en periode under uddannelsen på Mikrobiolisk i Viborg. Vanskelighederne for hende følger af nye besparelser i Region Midtjyll. Embedsmændene foresl i første omgang at samle mikrobiolien i Skejby lukke afdelingen i Viborg. Det har selvfølgelig skabt turbulens påvirket Mai-Britt Mortensens ophold på afdelingen. I sidste øjeblik er det lykkedes at redde afdelingen i Viborg. Men den skal lægges sammen med Mikrobiolisk i Herning, fusionen skal spare 3-4 millioner kr. Mai-Britt Mortensen tænker: Hvad så med vikarerne? Omplaceringstilbuddet gælder så for midlertidigt ansatte, men når ansættelsen eller opsigelsen udløber, så smides folk ud af ordningen. Region Midtjyll vil så spare meget på de klinisk biokemiske afdelinger. Dermed kan der pludselig ryge rigtig mange bioanalytikere ind i jobbanken, de har fortrinsret til ledige stillinger. Dermed bliver arbejdsløse skubbet længere ud, frygter Mai-Britt Mortensen. Dilemmaet for lederen Net af det mest ubehagelige ved at fungere som leder er de situationer, hvor der skal afskediges medarbejdere. Hvis der findes en ordning med mulighed for omplacering, kan det måske lette situationen en smule. Så ved vi i hvert fald, at der bliver passet på dem. At der bliver gjort net for dem, siger Gitte Møller, der er ledende bioanalytiker på Patolisk Institut i Holstebro. For hende er ordningen på den ene side på den en side. Gitte Møller synes, det er fint, at arbejdspladsen arbejdsgiveren forsøger at passe på dem, som kommer i klemme. Men fra afdelingens synspunkt kan ordningen være en ulempe. Vi tvinges måske til at tage bioanalytikere ind, som skal læres op, i stedet for at få medarbejdere med kompetencer i specialet. Bundne opslag På Patolisk Institut har der lige været to ledige stillinger på grund af efterløn fraflytning. De to skal passe en speciel opgave, som det tager to år at blive oplært i. Men Gitte Møller har på grund af ansættelsesstop kun måttet opslå dem som tidsbegrænsede vikariater. Ydermere har hun først kun måttet søge internt i Hospitalsenheden Vest dernæst internt i regionen. Kun én lokal bioanalytiker søgte. Hun kommer fra en afdeling, der har været truet. Derudover er der kommet én fra regionen. Det har undret mig lidt, at ikke flere har reageret med de besparelser, som laboratorierne i regionen står over for. Men allerhelst ville vi have slået op eksternt, så vi kunne have fået ansøgere, som har kompetencerne i forvejen. Nu er der udsigt til, at en del bioanalytikere afskediges i Midtjyll skal i jobbanken. Så er vi bundet til at ansætte blt dem. Det er ikke ideelt for afdelingen. Men for medarbejderne er det en god chance til at komme i vej, siger Gitte Møller. Jeg kender mange, der bliver boende, de har mødt deres livs kærlighed ROSSARIN WANNATHEP, BIOANALYTIKER, 32 ÅR gjob.dk GRØNLAND HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønl på Her kan du så læse mere om res erfaringer med at arbejde i Grønl. Det Grønlske Sundhedsvæsen 18 KAMPAGNE_halvsidesann_PORTRÆT_04_BIO_bredformat.indd Danske Bioanalytikere 03// /02/

19 News Af Helle Broberg Nielsen // journalist Bioanalytikere holder længere ud på arbejdsmarkedet Efterløn er ikke nær så attraktiv for bioanalytikere som for de fleste re faggrupper i sundhedssektoren. Og ligesom det gælder i resten af samfundet, trækker så bioanalytikerne sig i dag i mindre grad tidligt tilbage Adgangen til at gå på efterløn benyttes forskelligt fra fag til fag. Eksempelvis var det ultimo 2010 kun 41,4 procent af de årige bioanalytikere (årsgennemsnit), der havde valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med deres efterlønsbevis i hånden. Kun fysioterapeuterne lå lavere med 38,9 procent. Det viser en talanalyse fra Danske Sundhedsorganisationer Arbejdsløshedskasse, DSA. Til sammenligning toppede radirafer sygeplejersker med henholdsvis 47,4 47 procent skarpt efterfulgt af ergoterapeuterne med 46,9 procent. I samfundet generelt er antallet af efterlønsmodtagere 3 procent lavere i 2010 end i 2007, svarende til 45,8 procent. Mens elen af efterlønsmodtagere er faldet med 11 procent i samme tidsrum. Flere udskyder efterlønnen, således at langt færre 60-årige benytter muligheden; for bioanalytikerne er der faktisk tale om et dyk på hele 36 procent mod 23 procent for danskerne samlet set i perioden. Og ligesom der er forskelle mellem fagene, er der det så mellem regionerne. Der er flest på efterløn i Region Nordjyll, nemlig 53 procent, færrest i Region Hovedstaden, 42,1 procent. Det største fald i antallet af personer mellem på efterløn registrerer Region Midtjyll sig for. 15,8 procent færre midtjyder var i 2010 således på ordningen i forhold til Og som et yderligere kuriosum kan det bemærkes, at færrest trækker sig tilbage i sommermånederne med juni som absolut lavsæson. Udvikling i el af årige på efterløn efter faggruppe Udvikling i el af årige på efterløn efter faggruppe Ultimo 2007 Ultimo år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt 0 Alle 22,3faggrupper 34,1 tilvækst 58,1 i el af årige 74,6 på 76,5 efterløn , ,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8 Alle faggrupper tilvækst i el af årige på efterløn Ændring fra i pct. 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt -23% -25% -18% -11% -3% -11% Andel af årige på efterløn ultimo år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Bioanalytikere 11,6 21,4 41,3 62,5 67,9 41,4 Ergoterapeuter 17,1 32,5 50,7 64,2 75,9 46,9 Fysioterapeuter 12,2 20,0 39,4 54,6 75,0 38,9 Jordemødre 17,2 34,5 41,7 56,0 75,0 42,9 Radirafer 28,6 0,0 0,0 83,3 100,0 47,4 Sygeplejersker 18,2 25,8 48,9 67,5 74,6 47,0 I alt 17,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8 Danske Bioanalytikere 03//11 19

20 TEG Bioanalytikeren følger blodet Trombelastrafien: Trombelastrafien, TEG, er ikke længere et nyt begreb i bioanalytikerverdenen. Hvor langt er vi egentlig nået? Hvilke kliniske specialer er blevet overbeviste om analysen? Hvad har denne hæmostaseanalyse betydet for transfusionsmedicin inden for den kliniske immunoli? Det er, hvad denne artikel hler om Tilbage i 2007 introducerede vi via fagbladet Danske Bioanalytikere, hvordan vi havde indført balanceret blodkomponentterapi i H:S Blodbank, Rigshospitalet. Her blev begreber som balanceret blodkomponentterapi, monitorering af stærkt blødende patienter, proaktiv blodkomponentterapi, TEG, vejledt balanceret blodkomponentterapi samt etableringen af transfusionsmedicinsk bagvagt præsenteret. I dag, 4 år efter, er H:S ændret til Region Hovedstaden TEG samt balanceret blodkomponentterapi befinder sig ikke kun i Blodbanken på Rigshospitalet. Tiltaget er implementeret i alle bemede blodbanker i hele Region Hovedstaden. Transfusionsmedicinsk bagvagt kaldes nu Blødningsvagten dækker hele døgnet i regionen. De koordinerer rådgiver kirurger behlende læger. Blodbankernes bioanalytikere yder i høj grad så opsøgende rådgivning til afdelingerne. Vi vil gerne følge med i, hvad blodkomponenterne bliver brugt til, om de bliver brugt fornuftigt. Trombelastrafi som metode TEG er en fuldblodsanalyse, der kan identificere de forskellige dele af den hæmostatiske proces derved identificere forskellige koagulopatier. Ud fra TEG-resultatet gives forslag til behling med blodkomponenterne /eller hæmostatiske Af bioanalytiker // Ra Zoel-ghina Afdelingsbioanalytiker for Hastelaboratoriet, Rigshospitalet lægemidler med det mål at normalisere hæmostasen reducere behovet for blodtransfusion. Retningslinjer for transfusionsbehling baserer sig primært på størrelsen af blodtabet samt en vurdering af den hæmostatiske tilst i patienten (1). Dette betyder, at en blødende patient skal have transfusioner med et bestemt forhold af erytrocytter, plasma trombocytter for at kunne opretholde den naturlige balance mellem disse tre komponenter. TEG giver på minutter et billede af, hvordan patientens hæmostatiske tilst er. Flere studier (2, 3) har vist, at TEG giver en mere korrekt brug af blodprodukter på denne måde kan reducere brugen af disse. Dette har ført til, at TEG i stigende grad bruges både ved traumer med stort blodtab ved elektive operationer med et forventet stort blodtab. TEG-analysen udføres hele døgnet af bioanalytikere i blodbanken. Resultaterne aflæses i real tid både som et kurveforløb som eksakte talværdier på computerskærme i blodbanken med online adgang til computerskærme på traumecenteret samt operations- intensivafdelinger. Her har personalet modtaget undervisning i tolkning af resultaterne, samt hvordan der skal interveneres. TEG er en analyse, der udføres på fuldblod, taget i et citratglas. I blodprøven er samtlige komponenter af betydning for både koagulation fibrinolyse til stede. Analysen undersøger hele den hæmostatiske proces, dvs. koageldannelse opløsningen. I modsætning til de traditionelle koagulationsanalyser (INR APTT) trombocyttælling, som alle er koncentrationsmålinger af koagulationsfaktorer trombocytter, er TEG således en funktionsmåling af disse bestdele. Blodet fra patienten tilsættes til en roterende kop (Figur 1), hvori en pind nedsænkes. Rotationen i koppen efterligner den venøse blodgennemstrømning. Pinden er fæstet i en wire, hvilket medfører at modsten i blodet transmitteres udæmpet. Når koagulationen begynder i koppen, dannes fibrinstrenge, der binder pinden til den roterende kop. Herved begynder pinden at bevæge sig, i takt med at pind kop bliver kraftigere bundet til hinen gennem koaglet, bliver pindens udsving større. Når kop pind er maksimalt forbundne, svinger disse helt ens, hvilket bekræfter, at koaglet (et stærkt fibrinnet- 20 Danske Bioanalytikere 03//11

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere.

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Koncern HR, Stab April 2015 Generel drejebog Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Drejebogen er tilrettet i lyset af de besparelser og omlægninger,

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere