245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,"

Transkript

1 245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 1993 Karl Johan Danell, som er professor i fransk ved universitetet i Umeå, har skrevet denne bog for at give sine studerende og andre en introduktion til lingvistisk metode samt til grundlæggende lingvistiske begreber. KJD s mål er at gøre de studerende bevidste over for sproglige problemer, så de søger løsninger og får brug for teorierne - eller med andre ord får lyst til at beskæftige sig med lingvistik. Han tager derfor læserne ved hånden og fører dem gennem hele den lingvistiske proces: Først formulerer han tre konkrete sproglige problemer med stigende kompleksitet, nemlig valget mellem de to ord an/année, visse aspekter af konstruktionerne faire faire quelque chose à quelqu un/laisser faire quelque chose à quelqu un og endelig forskellen mellem pas de vin/pas du vin; dernæst redegør han for de begreber og teorier, som synes at kunne anvendes til en løsning af disse problemer. Bogen er tænkt som et supplement til de traditionelle grammatikker og lingvistiske værker, som KJD kritiserer for ofte blot at indeholde lange opremsninger af termer, begreber og lingvistiske skoler. Han mener, at der mangler pædagogisk orienterede værker, som giver de studerende mulighed for selv at afprøve teorierne som redskaber til analyse af sproglige problemer, i stedet for at de blot får præsenteret færdige løsninger. Og det er netop denne mangel, som han med nærværende bog søger at afhjælpe. Ud fra et pædagogisk synspunkt må KJD s kritik af den traditionelle lingvistiske litteratur siges at være fuldt ud berettiget. Lingvistiske artikler og monografiske værker, som i reglen er skrevet for lingvister (dvs. for fagfolk), beskriver ikke de anvendte metoder i pædagogisk form, og grammatikkerne fokuserer i højere grad på analyseresultaterne end på selve metoden. Hertil kommer, at selvom enhver grammatiklærer vel nok præsenterer sine studerende for grammatiske øvelser, så er formålet nok snarere at checke, at de kan applicere grammatikkens facitliste rigtigt, end at formidle kendskab til lingvistisk metode. Denne mangel i den lingvistiske litteratur - og altså sandsynligvis også i sprogundervisningen - udgør et generelt problem, da glæden ved selv at løse et specifikt sprogligt problem (hvilket jo kræver kendskab til metoden) og især lysten til problemløsning, som bekendt, er en vigtig motiverende faktor i enhver indlæringsproces. Mere specifikt udgør manglen her i Danmark et - endog akut - problem i forbindelse med etableringen af den nye ph.d.- uddannelse. Skal man i uddannelserne skabe forudsætninger og interesse for forskning i sprog, er det nemlig absolut nødvendigt, at der formidles en indsigt i og forståelse for lingvistisk metode. En anden ting er, at man i de senere år har satset på forskningsbaseret undervisning på de højere læreanstalter. Det har bl.a. givet sig udslag i, at der så at

2 246 sige udelukkende ansættes forskere i undervisningsstillinger. Baggrunden herfor må vel være, at forskeren forventes at have - og kunne formidle - et bredt kendskab til diverse lingvistiske teorier og til lingvistisk metode. Men for på mere systematisk vis at kunne formidle kendskab til lingvistisk metode er det nødvendigt, at der også findes egnet materiale til formålet. Det synes desværre generelt ikke at være tilfældet. Med denne bog er der imidlertid nu taget fat på udviklingen af materiale, som kan være med til at styrke forbindelsen mellem forskning og undervisning. Bogen er udtryk for metodisk nytænkning, og KJD opfylder på glimrende vis sit mål. Med sin solide baggrund i såvel forskning som undervisning formår han på en klar og letforståelig måde at vise, hvordan lingvisten tager fat på og arbejder med et sprogligt problem, samtidig med at han med udgangspunkt i det empiriske materiale fører læseren godt rundt i den moderne lingvistik. Enhver form for nytænkning fører dog næsten automatisk en række problemer med sig. KJD har i hovedsagen løst disse med held, men som det fremgår af det følgende, er der dog enkelte kritikpunkter. Bogen består af fire kapitler: kapitel 1, som indeholder en generel introduktion til lingvistikken, og kapitlerne 2-4, hvor de tre ovennævnte sproglige problemer behandles. Hvert kapitel afsluttes med en sammenfatning af de behandlede termer og begreber. Endelig findes der sidst i bogen en oversigt over udvalgt litteratur. I kapitel 1 præsenteres lingvistikkens formål, dens fremtidige opgaver og dens hoveddiscipliner. Desuden gives der en kort redegørelse for en række lingvistiske termer og begreber. Lingvistikken har til formål at dresser l inventaire de tous les «objets» dont une langue est composée, ainsi que celui de toutes les règles qui gouvernent le fonctionnement de ces objets (p. 12), og forfatteren peger på, at den som sådan stadig har mange opgaver at løse, herunder at: - forbedre ordbøger og grammatikker, - beskrive sprogvarianter og sprogets dynamik, - skabe redskaber til at behandle specifikke sproglige problemer, - give større forståelse af filosofiske og psykologiske spørgsmål; og at den herudover har en række praktiske anvendelser, f.eks. i forbindelse med udvikling af hjælpemidler til døve og af automatisk oversættelse. Kapitlet afsluttes med en opdeling af lingvistikken i fem discipliner: fonetik-fonologi, morfologi, leksikologi, syntaks og semantik-pragmatik. Det kan her undre, at KJD i en præsentation af de forskellige forskningsområder fremstiller semantik og pragmatik som én disciplin, da pragmatikken interesserer sig for, hvordan sproget bruges, for sproget som redskab og for dem, der

3 247 bruger dette redskab. Pragmatikken er således ikke nødvendigvis knyttet sammen med semantikken - omend grænsen mellem de to områder stadig diskuteres. Noget andet er, at man i konkret analyse ofte anvender begreber fra flere discipliner. I forbindelse med analysen af pas de vin/pas du vin (p. 101 ff) anvender KJD begreber fra såvel semantikken som pragmatikken, men han synes altså allerede i præsentationen af de enkelte discipliner at foregribe denne fremgangsmåde. I kapitel 2 tager KJD udgangspunkt i valget mellem an/année. Først undersøges de to ords betydning for at finde ud af, om de er synonyme. Der redegøres for Saussures beskrivelse af det sproglige tegn, herunder begreberne signifiant, signifié og referent, og for de begreber, som kan defineres med udgangspunkt i det sproglige tegn: synonomi, homonymi, polysemi, hyponomi, hyperonymi og antonymi, samt for forskellige måder, hvorpå der dannes nye tegn. Dernæst behandles semantiske træk, sandhedsbetingelser og endelig stil og konnotation, som ikke synes at influere på sandhedsbetingelserne. Anvendelsen af det upræcise begreb stil er ikke uproblematisk, hvilket forfatteren selv gør opmærksom på. Han siger således, at der mellem an og année kan være stilistiske forskelle, men tilføjer si l on arrive à préciser la notion de style (p. 21). Herefter behandles stil dog som et problemløst begreb, og der skelnes ligesom i mange traditionelle grammatikker mellem style élevé, style familier og style populaire uden nærmere præcisering (p. 29). Som anvendt af KJD er stil generelt ikke et begreb, der opereres med inden for den moderne lingvistik, hvilket nok netop skyldes, at det ikke har været muligt at præcisere endsige definere begrebet. I sprogbrugsanalyser, herunder fagsprogsanalyser, anvendes termen undertiden, men her forstået som et udtryk for frekvensen af bestemte sproglige fænomener. Mere generelt behandles sprogbrugsvariationer nu - mere nuanceret - i form af genreanalyser mv. inden for pragmatikken. KJD, der som nævnt ovenfor ikke betragter pragmatikken som en selvstændig disciplin, men kun som et delelement i en disciplin, der benævnes semantik-pragmatik, ser imidlertid bort fra dette aspekt af pragmatikken. KJD konkluderer, at der ikke kan påvises en semantisk forskel mellem an og année, og vælger derfor at undersøge, om der kan findes en syntaktisk forklaring på anvendelsen af de to ord. Dette bringer ham ind på den generative grammatiks analysemodel, hvor han redegør for regler for sætningsstrukturer, transformationer samt dybde- og overfladestrukturer. Efter denne præsentation af den generative grammatik, konkluderer KJD dog, at il n est pas très utile de se servir d un système très formalisé quand on cherche à résoudre un problème «concret» comme celui du choix entre an et année (...).

4 248 Au contraire, on risque de consacrer trop d efforts aux aspects purement formels, et d oublier un peu les questions de fond (p. 38). KJD vælger derfor en mere praktisk tilgangsvinkel, nemlig at tage udgangspunkt i en analyse af et konkret eksempelmateriale. Dette bringer ham ind på en diskussion af det empiriske grundlag, hvor bl.a. informantundersøgelser og tekstkorpora behandles. Der gøres opmærksom på forskellige problemer forbundet med anvendelsen af informanter, herunder på forskellen mellem disses bevidste og ubevidste kendskab til deres modersmål og på begrebet idiolekt. I diskussionen af tekstkorpora, skelnes der mellem typer og okkurens, og forfatteren berører ligeledes spørgsmålet om korpus repræsentativitet. Til spørgsmålet om, hvorvidt et givent korpus er repræsentativt, siger KJD blot: on peut toujours répondre que les résultats obtenus reflètent justement la langue telle qu elle se présente dans les matériaux réunis. (p. 41). KJD tager hermed afstand fra diskussionen om korpus repræsentativitet, som hærgede de første begejstrede korpusår og endog førte til etablering af begrebet korpuslingvistik som en selvstændig videnskab. Problemet i forbindelse med begrebet repræsentativitet er, at man i statistisk forstand kun kan tale om en delmængdes repræsentativitet, hvis man kan definere den grundmængde, hvorfra delmængden er taget, men at det i lingvistiske undersøgelser i reglen netop ikke er muligt at definere denne grundmængde. Ofte kan man højst søge at danne sig et subjektivt skøn over grundmængden. Spørgsmålet er så, om man helt skal renoncere over for diskussionen af korpus status i forhold til det omgivende sprog og, som KJD, nøjes med at konkludere, at analyseresultaterne afspejler sproget, således som det repræsenteres i korpus. Det er naturligvis den konklusion, man i sidste instans må drage. Det forekommer dog rimeligt alligevel at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt den sprogbrug, som er repræsenteret i korpus, udgør en pålidelig genspejling af sprogbrugen også uden for korpus. Da bogen jo netop fokuserer på lingvistisk metode, kunne denne problematik efter min mening have fortjent en mere indgående behandling. Ser man på de senere års diskussion af tekstkorpora, finder man en opblødning af begrebet repræsentativitet, idet mange går bort fra den strengt statistiske opfattelse heraf og over til snarere at opfatte ordet i dets mere almene betydning. Hvordan kan man så tilstræbe, at korpus er repræsentativt (i ordets nye betydning) for så vidt angår de sproglige fænomener, der undersøges? Atkins (1992), som taler om balanced korpus, kommer med følgende forslag: At present, corpus balance relies heavily on intuition (..). It is not our purpose to lay down a methodology for balancing a corpus, for we believe that this is not something that can be done in advance of the corpus building process, if it can be done at all. Controlling the balan-

5 ce of a corpus is something which may be undertaken only after the corpus (or at least an initial provisional corpus) has been built; it depends on feedback from the corpus users, who as they study the data will come to appreciate the strengths of the corpus and be aware of its specific weaknesses. (Atkins, 1992). 249 Kort sagt, etablering af korpus beror i vid udstrækning på intuition, og man kan ikke på forhånd vide, om et korpus er balanced eller repræsentativt. Det får man først en fornemmelse af ved anvendelse af korpus. Er der tegn på, at korpus ikke er repræsentativt, kan man søge at afhjælpe manglerne. Det kan tilføjes, at man som en foreløbig test på, om et korpus er repræsentativt, kan undersøge, om man i korpus finder belæg for de gængse konstruktionstyper mv., som er nævnt i den lingvistiske litteratur. Gør man det, må man vel kunne antage, at korpus er repræsentativt for så vidt angår den pågældende konstruktion. Til slut kan nævnes, at man savner en diskussion af forholdet mellem henholdsvis informantundersøgelsen og tekstkorpuset. Det er jo netop vigtigt at gøre sig klart, at de to typer af empirisk materiale ikke erstatter, men supplerer hinanden, og at valget mellem dem afhænger af formålet. Medens korpus således kan anvendes til at illustrere det mulige, til at undersøge et fænomen i en kontekst og som kilde til inspiration, egner informantundersøgelsen sig til at afprøve grænserne for det acceptable, til at finde frem til det umulige. KJD vælger i sin analyse at anvende et korpus (LIBBEL), som indeholder 17 numre af avisen La Libre Belgique. Herfra viser han de første 40 eksempler med de to ord. Helt i bogens ånd vises eksemplerne uden forhåndssortering for at give læseren et indtryk af den situation, som lingvisten står i, når han tager fat på et sprogligt problem. På basis af disse eksempler når KJD frem til følgende resultat: On met an après un chiffre, année partout ailleurs. Exceptions 1 : sans chiffre, an est possible dans l an dernier, l an prochain, l an passé, au fil des ans, au cours des ans, mais année va aussi dans ces phrases. Exception 2 : sans chiffre, an est seul permis dans le nouvel an, le jour de l an, bon an mal an, 100 dollars par an, 100 dollars l an, tous les ans. Exceptions 3 : chiffre + année existe (surtout avec complément). Presque toujours an est alors aussi possible. Avec adjectif qualificatif épithéte (les 40 années sombres), an est exclu. KJD når imidlertid ikke, som lovet i indledningen (p. 7), frem til dette resultat ad ren induktiv vej. Det faktum, at han netop vælger at tage udgangspunkt i +/- tilstedeværelse af talord i sætningen (p. 45), afslører, at han er påvirket af teo-

6 250 rien. En analyse af eksempelmaterialet viser nemlig, at en række andre faktorer, heriblandt determination, kunne være relevante at tage i betragtning. Det viser sig således f.eks., at année er særlig hyppig i forbindelse med demonstrative artikler (Mais cette année, l oeuvre de son grand-père passera dans le domaine public). I kapitel tre behandles forskellige aspekter af faire, laisser, voir etc. + infinitiv. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af den traditionelle grammatiks beskrivelse af den egentlige kausative konstruktion med sammensat verbal, f.eks. On a fait boire le vin à Paul. KJD analyserer derefter konstruktionen med udgangspunkt i den generative grammatik og kommer her ind på rekursivitet, forholdet mellem generative regler og phrases figées samt begreberne kompetens og performans. Dernæst undersøges regler for subkategorisering samt ændringer, som fremkommer ved transformationer (permutation, addition og sletning). Endelig diskuteres problemer i forbindelse med verifikation af den generative model. KJD når herefter frem til følgende konklusion: je ne trouve pas la grammaire générative très utile en pratique pour résoudre les problèmes linguistiques les plus intéressants ou les plus «immédiats». S il en est ainsi, c est en partie parce que je trouve que la formulation de toutes ses règles compliquées risquent d obscurcir, plutôt que d éclaircir, les faits observés, les critères et les rapports pertinents. (p. 73). Han tilføjer dog: Mais c est sans doute une question de goût (p. 73). I forordet til bogen anfører KJD, at fremstillingens teoretiske udgangspunkt kan beskrives som en eklektisk og empirisk strukturalisme, men at der ligeledes er medtaget en diskussion af den generative grammatik (p. 7). I lyset af KJD s strukturalistiske fodfæste, er det da også klart, at den generative grammatik, med dens problematiske forhold til semantikken, ikke falder i god jord. Man kan så blot undre sig lidt over, at der alligevel er givet så relativt megen plads til diskussionen af den generative grammatik. KJD medgiver dog de generative grammatikere, at de har formulé bon nombre de principes essentiels d ordre théorique, et qui, même au cas où ils seraient faux, nous obligent à réfléchir et à préciser notre pensée sur les mécanismes de la langue (p. 73) - så måske er dét grunden. KJD behandler herefter valget mellem de to konstruktionstyper: Je laisse jouer les enfants (type 1) og Je laisse les enfants jouer (type 2), som begge er mulige ved verberne laisser, voir, entendre og enkelte andre verber, men ikke ved faire, der altid konstrueres som type 1. KJD vælger også her at tage udgangspunkt i et korpus. På basis af eksemplerne i korpus - som læseren opfordres til selv at analysere - konkluderer han, at type 1 er mere frekvent end type 2, og han gør opmærksom på, at dette er i modstrid med de oplysninger, der er at finde i grammatikkerne, herunder Pedersen et al. (1982), som anfører, at type 2 er langt almindeligere end type 1. Han påpeger derfor, at man skal

7 251 være kritisk over for autoriteterne. Man kunne her tilføje, at det gælder alle autoriteter, inklusive nærværende bog, og at den foretagne opdeling af eksemplerne fra korpus i henholdsvis type 1, type 2 og en type, som ikke klart henhører under 1 eller 2 (f.eks. histoire de laisser croire et écrire que la situation politique est désespérée), jo afhænger af teorien. Og som det fremgår af Skårup (1994, ) er der netop uenighed på dette punkt. Med henblik på at finde frem til de faktorer, der påvirker valget mellem de to konstruktionstyper, diskuteres indflydelse fra tunge sætningselementer, kompletive OI (objekt for inf.) og SI (logisk subjekt for inf., defineret som det nominalled, qui désigne celui qui effectue l action exprimé par Inf. ) (p. 92) samt kriterier til identifikation af phrases figées. På basis af analysen af de viste eksempler konkluderer KJD, at valget mellem de to konstruktioner afhænger af følgende fire faktorer: Facteur 1: On tend à placer l élément le plus lourd, ou le plus long, à la fin. Autrement dit, un SI lourd favorise le Type 1 (l ordre V1 Inf SI) un Inf lourd (à cause de ses compléments) favorise le Type 2 (l ordre V1 SI Inf). Facteur 2 : Quand SI est une complétive en que, le Type 1 (V1 Inf SI) est obligatoire. Exemple : Cela fait 1 apparaître que... Facteur 3 : Le groupe laisser + verbe «psychologique» impose le Type 1. Exemple : Je le lui ai laissé croire 2 Facteur 4 : Finalement il faut tenir compte des phrases figées, qui amènent régulièrement le Type 1. Exemple : Il laisse faire les acteurs. Herefter diskuteres kort visse termer og analyser i forbindelse med konstruktionen faire + infinitiv, herunder hvorvidt det er berettiget at anvende termen SI, når dette led på det syntaktiske plan kan være enten akkusativobjekt, dativobjekt eller agens. Ifølge KJD er anvendelsen af termen SI berettiget, da dette led 1 Der må være tale om en lapsus, når der som eksempel anføres: Cela fait apparaître que... (p. 91). Der må skulle stå Cela laisse apparaître que..., da verbet faire + inf. som nævnt altid konstrueres som type 1. 2 Svarende til f.eks. : J ai laissé croire à Paul que.. Derimod er *J ai laissé Paul croire que - *Je l ai laissé le croire ikke mulig.

8 252 i reglen repræsenterer samme semantiske rolle (kasusrolle) 3. Til illustration heraf gives følgende eksempler (p. 92): Je fais dessiner Paul, Je fais dessiner un cercle à Paul, Je fais dessiner un cercle par Paul, hvor Paul ifølge forfatteren har samme semantiske rolle 4. KJD er lidt uklar i sin beskrivelse af forholdet mellem det logiske subjekt for infinitiven og de semantiske roller. Uklarheden skyldes primært et definitorisk problem i forbindelse med SI. Som nævnt defineres det logiske subjekt nemlig i forhold til infinitiven udelukkende semantisk som la phrase nominale qui désigne celui qui effectue l action exprimé par Inf. Som følge heraf er det yderst vanskeligt at skelne mellem henholdsvis SI og den semantiske rolle AGENT, der defineres som celui qui agit (ou qui effectue l action dénotée par le verbe) (p. 93). Problemet kunne være undgået, hvis KJD i overensstemmelse med traditionen havde defineret SI som et led, der repræsenterer såvel nogle syntaktiske (transformationelle) som nogle semantiske relationer, og hvis han samtidig havde gjort opmærksom på, at effectuer l action derfor skal forstås i mere abstrakt forstand i forbindelse med det logiske subjekt end ved de semantiske roller. I kapitel fire behandles valget mellem pas de vin/pas du vin, og der tages udgangspunkt i variationen mellem fuld delingsartikel du, de la, des og reduceret delingsartikel i benægtede sætninger. KJD undersøger, hvilke negationer og syntaktiske strukturer, der synes at medføre anvendelse af reduceret delingsartikel. I denne forbindelse konsulteres de gængse grammatikker, men KJD må konstatere, at der findes en del eksempler, som anvendes med fuld delingsartikel, selvom de i grammatikkerne nævnte betingelser for reduceret delingsartikel er opfyldt. KJD vælger derfor at undersøge problemet mere systematisk. Til dette formål tager han udgangspunkt i 50 eksempler fra LIBBEL og 12 numre af den belgiske avis Le Soir. Herefter undersøger han en mere detaljeret grammatik for at se dennes forklaring på forskellen mellem pas de/pas du vin. Hermed kommer han ind på begreber som negationens scope og eksistens. For at præcisere disse begreber og dermed gøre dem mere operative vælger KJD at anvende forskellige tests, herunder parafrase. Han undlader imidlertid at gøre opmærksom på de overvejelser, som man bør gøre sig i forbindelse med anvendelse af tests generelt (se f.eks. Nølke 1994, 217 ff.). Det er lidt synd, da anvendelse af tests jo netop udgør et vigtigt element i den lingvistiske metode. I forbindelse med de nævnte tests redegøres der for centrale begreber inden for 3 Der tænkes her tydeligvis på kasusrollen AGENT. 4 KJD synes at overse, at sætningen Je fais dessiner Paul er dobbelttydig. Paul kan opfattes enten som celui qui agit eller som celui qui est directement touché par l action. (Se p. 93).

9 prædikatslogikken, herunder prædikater, argumenter og operatorer. Da disse begreber imidlertid ikke umiddelbart synes at kunne anvendes, foretages en semantisk-pragmatisk analyse af nægtelsen, og i denne forbindelse diskuteres en række vigtige begreber inden for pragmatikken, såsom inferens, implikation, præsupposition, implikatur og tema/rema. KJD må konstatere, at han ikke har fundet en tilfredsstillende forklaring på anvendelsen af henholdsvis fuld og reduceret delingsartikel, og han sammenligner sin bog med en kriminalroman, hvor sidste side mangler: Je ne sais si j ose avouer la vérité : Si on lit un roman policier qui commence par un meurtre, on s attend à voir la solution du crime à la dernière page du livre. Or, je dois reconnaître ici que le problème de la concurrence PAS DE /PAS DU n est pas resolu (ou du moins pas aussi clairement que an/année et laisser Inf SI/ laisser SI Inf que nous avons traités dans les chapitres précédents). Donc, il faut plutôt regarder le présent texte comme un roman policier où la dernière page manque. (p. 146). 253 Det er uden tvivl lykkedes KJD at opfylde sit mål, nemlig at gøre læseren bevidst over for sproglige problemer og give ham/hende lyst til selv at søge løsninger og anvende teorierne. Den pædagogiske fremstillingsmåde og den trinvise opbygning kombineret med eksempelmaterialet samt en række øvelser gør, at man som læser får såvel lyst til som mulighed for at deltage aktivt i opklaringen af de tre mysterier. Selvom KJD undskyldende gør opmærksom på, at sidste side mangler, så betragter jeg det som en fordel: Det viser med al tydelighed lingvisten i arbejde, midt i processen. KJD har da også givet læseren sagens akter, så han/hun på egen hånd kan fortsætte opklaringsarbejdet. Man kommer i bogen vidt omkring i den moderne lingvistik. KJD viser et bredt og grundigt kendskab til den moderne lingvistik, og han formår at formidle de lingvistiske begreber og teorier på en pædagogisk måde og i et klart og letforståeligt sprog. Man kunne dog have ønsket, at forfatteren havde brugt mindre plads på den generative grammatik, som med al tydelighed ikke falder i hans smag, og i stedet havde anvendt pladsen til en mere indgående diskussion af de metodiske problemer, herunder problemer i forbindelse med korpora og informantundersøgelser samt med anvendelse af tests. Det er med denne bog lykkedes Karl Johan Danell at udfylde et hul i den lingvistiske litteratur, og bogen kan varmt anbefales til brug i franskundervisningen på de højere læreanstalter samt til nye ph.d.-studerende. Litteratur Atkins Sue; Jeremy Clear & Nicholas Ostler: Corpus Design Criteria, in: Literary and Linguistic Computing, vol. 7 No 1, 1992: 1-16.

10 254 Nølke, Henning (1994): Linguistique modulaire: de la forme au sens. Louvain: Peeters. Skårup, Povl: Compte rendu: Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie, in: Revue Romane, vol. 29 No 1, 1994: Kirsten Wølch Rasmussen Giovanni Mafera, Carla Avanza Juul Madsen & Henning Juul Madsen: Gyldendals røde ordbøger Dansk-Italiensk. Gyldendal, 1993 Nærværende ordbog er et længe savnet bidrag til rækken af røde ordbøger og er som sådan en bilingval sprogordbog. For at anskueliggøre ventetiden kan det nævnes at 2. udgave af Gyldendals røde italiensk-dansk af samme forfattere udkom i 1980, og at dette er den første større dansk-italienske ordbog siden Berlingske Forlags fra 1959, som sidst er revideret grundigt i 1968 (Høybye og Mengel, 1968) og senere overtaget af Munksgaard, som siden har udgivet den uden væsentlige ændringer. Ordbogen består af et dansk forord ( 1 / 2 side), et italiensk forord ( 1 / 2 side), et afsnit om ordbogens anvendelse (4 1 / 2 side), forkortelsesliste (3 sider), den alfabetiske ordliste (762 sider), to lister over uregelmæssige eller svære verber i hhv. italiensk (11 sider) og dansk (2 1 / 2 side) og disses bøjning. Forordet omtaler nødvendigheden af opofrelser fra forlag og forfatteres side p.g.a. det lille marked for en sådan ordbog, hvilket formentlig skal tolkes derhen at forfatterne i høj grad har arbejdet gratis, og forlaget er i tvivl om, hvorvidt trykkeomkostningerne kan dækkes. I betragtning af at der altså er tale om et con amore-projekt må man sige at der er gjort et ganske godt stykke arbejde, og det kan derfor synes urimeligt at gå så meget i detaljer som det er tilfældet i det følgende. Lad det derfor være sagt med det samme: Denne anmeldelse bør betragtes som en udpegning af områder, der bør opprioriteres ved fremtidige udgaver, snarere end som en kritik af det store arbejde, der vitterligt er gjort fra forfatternes side. Ordbogens målgruppe er uafgrænset bortset fra nationalitet: Af det italienske forord fremgår det, at den primært henvender sig til danskere, men kan anvendes passivt af italienere (til oversættelse fra dansk eller ved læsning af danske tekster). Af hensyn til de italienske brugere er der medtaget oplysninger om visse danske verbers former samt nogle semantiske oplysninger, der er overflødige for danske brugere. Man kan således udlede, at ordbogen primært er beregnet til anvendelse ved oversættelse til italiensk, altså som aktiv ordbog. Den dækker primært alment sprog, men der er taget ganske mange fagudtryk fra mange områder med. Fagudtrykkene er desværre ret tilfældigt udvalgt,

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 1993 Karl Johan Danell, som er professor i fransk ved universitetet i Umeå, har skrevet denne bog for at give sine

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 6.-7. Klasse Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Mål: Udvide ordforrådet til at kunne snakke og skrive om filmen Læse korte sætninger

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 2 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider Side 2 af 10 sider L acteur

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017 Skriftlig produktion med adgang til internettet UCC- CFU 16. marts 2017 Objectifs Fokus på kompetenceområdet Skriftlig kommunikation i de forenklede Fælles Mål. at inddrage internet og it i sprogundervisningen

Læs mere

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi Ved ANDERS FOGH JENSEN Claude Lévi-Strauss: L analyse structurale en linguistique et en anthropologie in Anthropologie structurale, Plon, 1958; pp.43-69. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk snakker du _[language]_?

Læs mere

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7.

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7. Mes attentes pour cette année Kig hele bogen igennem. Skriv lidt om, hvad du glæder dig til at arbejde med. Je sais déjà Skriv nogle ord og udtryk, du kan huske fra 5. og 6. klasse. Vælg noget, som du

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Prénom: Classe: CAHIER NOËL EN FAMILLE Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Indhold Noël en famille - Intro... 1 Une chanson de Noël... 3 Moi et ma famille... 4 Les décorations de Noël... 6 La carte

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er - Sted Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er Vous pouvez me montrer où c'est sur le plan? At spørge efter et bestemt på et kort Où puis-je trouver? At spørge efter en bestemt... des toilettes?... une

Læs mere

Voilà. Den nødvendige grammatik

Voilà. Den nødvendige grammatik Voilà. Den nødvendige grammatik Didaktikken i en grammatikudgivelse til fransk på gymnasialt niveau Jeg blev i 2009 opfordret af forlaget Gyldendal til at skrive en ny, opdateret grammatik med grundbog

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Til stede : Skolens ledelse: Michel Chesne, Cédric Hartvick, Nicolas Hernandez de la Mano, Cherif Abdelmoumene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Kts, Sukkertoppen, Valby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fransk C Fortsætter

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique

Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3 Fédération Jurassienne de Musique 3 Février 2016 Exigences d examen pratique Flûte traversière - Phase 3 Technique Approfondir et automatiser la base

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 1. november 2009 Dorte Fristrup, Fagkonsulent Dorte.Fristrup@uvm.dk Tlf. 2565 9205

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER FIP Fransk 2017, Skanderborg DELPRØVE 1: OPGAVETYPER Bruttoliste over 21 mulige opgavetyper i lærerens hæfte. - to nye opgave typer. I delopgave 1 indgår 14 opgaver.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Un animal de compagnie

Un animal de compagnie Un animal de compagnie Af Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 5.-6. klasse Varighed: 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Un animal de compagnie har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laure, der ønsker

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner.

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner. En vacances au ski Af Jacob Chammon og Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 6. klasse Varighed: 8-10 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet En vacances au ski tager udgangspunkt i Pierre fra Paris og hans

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

26 Programbeviser I. Noter. PS1 -- Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler.

26 Programbeviser I. Noter. PS1 -- Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler. 26 Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler. Hvad er programverifikation? Bevisregel for 'tom kommando'. Bevisregel for assignment. Bevisregler for selektive

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 8AB

Årsplan for faget Fransk til 8AB Årsplan for faget Fransk til 8AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere