3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger"

Transkript

1 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning Virksomhederne betaler selv erstatningerne Arbejdsskader udvikling og status Anerkendelse af arbejdsskader Erstatninger ved arbejdsskader Tilbage i beskæftigelse efter en arbejdsskade Offentlig forsørgelse som følge af arbejdsskader 121 Appendiks 3.1 Beregning af offentlige udgifter ved arbejdsskade Erstatning for mén og erhvervsevnetab

2 3.1 Sammenfatning Siden 1997 har der været et fald i antallet af anmeldte arbejdsskader. Til trods herfor er antallet af anerkendte arbejdsskader steget siden 24. Siden 24 er der årligt blevet anerkendt ca. 3.5 flere arbejdsulykker og 2. flere erhvervssygdomme i overensstemmelse med et politisk ønske. Stigningen skyldes ikke, at vilkårene på arbejdspladserne er blevet forringet. Der har derimod med reformen af arbejdsskadeloven i 24 været et politisk ønske om at anerkende flere hændelser som arbejdsskader. Her blev ulykkesbegrebet udvidet og kravene til årsagssammenhæng ved erhvervssygdomme blev slækket. Fald i antallet af anmeldte arbejdsskader men flere anerkendte Politisk ønske om at anerkende flere arbejdsskader Fraværet i forbindelse med arbejdsulykker på DAområdet er siden 1997 halveret. Antallet af dødsfald som følge af arbejdsulykker er i samme periode mere end halveret. Den udvikling har bidraget til, at Danmark i dag er det land i EU, hvor den mindste andel medarbejdere vurderer, at arbejdet udgør en risiko for helbredet. Danskerne: Arbejdet udgør ikke en risiko Ca. 2 pct. af udgifterne til offentlig forsørgelse er direkte afledt af arbejdsskader. Færre arbejdsskader vil derfor have meget begrænset effekt på antallet af offentligt forsørgede danskere. Når tilskadekomne er involveret i en sag om arbejdsskadeerstatning, stiger risikoen markant for, at sygdomsforløbet får et invaliderende forløb. De pågældende skal på samme tid bevise, at de er syge, og arbejde på at blive raske. Måden at tilkende erstatninger i forbindelse med arbejdsskader bidrager således i sig selv til, at unødigt mange ender med at modtage offentlig forsørgelse. Arbejdsskadesag gør ondt værre Unødigt mange ender på offentlig forsørgelse 91

3 Kompensationsniveau forstærker dilemma Arbejdsskadeerstatningernes høje kompensationsniveau i kombination med andre sociale ydelser kan forstærke afvandringen fra arbejdsmarkedet. Langt de fleste arbejdsskader er dog mindre alvorlige, og medarbejderen kommer sig hurtigt over skaden og videre med sit arbejdsliv. 92

4 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne Når en medarbejder får anerkendt en arbejdsskade og tilkendt en erstatning, så er det virksomhedens pligt at betale erstatningen. Virksomhederne skal forsikre sig mod omkostningerne til erstatninger forbundet med arbejdsskader for alle medarbejdere på virksomheden. Virksomhederne må derfor via forsikringsordninger bære omkostningerne for de arbejdsskader, medarbejderne kommer ud for. Hertil kommer tab af produktion, udgifter til vikarer m.v. Virksomhedernes forsikringsomkostninger mod følgerne af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme udgør i alt 3,7 mia. kr., jf. tabel 3.1. Arbedsskadeforsikring koster knap 4 mia. kr. Private virksomheders omkostninger til arbejdsskadeforsikringer, mia. kr., 29 Tabel 3.1 Skadeforsikring, ulykker 3,2 Skadeforsikring, erhvervssygdomme,5 I alt 3,7 ANM.: I udgifterne til præmie for arbejdsskadeforsikring ved arbejdsulykker kan der for Codan indgå kommuner, da de kan vælge at være selvforsikrede. Codan markedsandel udgør 2 pct. Bruttopræmieindtægten for If er fra 28. KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (21), Forsikring og Pension (21) og Finansministeriet (25). Lønmodtagerne er via overenskomsterne sikret ret til fuld løn i en periode under sygdom, hvis sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Mere end hver anden arbejder har ret til ni ugers løn eller mere, jf. tabel 3.2. Hver anden arbejder har ret til fuld løn i 9 uger eller mere 93

5 Tabel 3.2 Fuld løn ved tilskadekomst Periode med fuld løn ved tilskadekomst på arbejdet Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct. 2-4 uger uger 4 9 uger eller mere 55 ANM.: På nogle overenskomstområder er der et loft for betalingen pr. time. På byggeriets område er loftet 136,5 kr. pr. time. Baseret på overenskomster for knap 9 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Tilskadekomst dækker f.eks. arbejdsulykker. KILDE: Overenskomster på DA/LO-området. Enkelte overenskomster giver ret til fuld løn under sygdom i op til 52 uger, hvis sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Funktionærer er modsat arbejdere ved lov sikret løn under sygdom. Foruden virksomhedernes udgifter er der følgeomkostninger i det offentlige til sygedagpenge, behandling m.v. 94

6 3.3 Arbejdsskader udvikling og status Blandt private organiserede virksomheder på DAområdet er fraværet i forbindelse med arbejdsulykker næsten halveret i løbet af de sidste godt 1 år. Fra 1997 til 29 er fraværet faldet fra,84 arbejdsdage pr. beskæftiget arbejder til,45 dage pr. beskæftiget arbejder, jf. figur 3.1. Fravær som følge af arbejdsulykker halveret Lavere fravær ved ulykker på DA-området Figur 3.1 Fravær med baggrund i arbejdsulykker, dage pr. beskæftiget arbejder i DA-virksomheder 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2, , ANM.: Omfatter alene arbejdere, da funktionærer stort set ikke har fravær i forbindelse med arbejdsulykker. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (21a). Fraværet i forbindelse med anmeldte arbejdsulykker udgør for arbejdere,2 pct. af det samlede antal præsterede arbejdstimer på DA-området. Egen sygdom udgør 4,3 pct. for arbejdere og er således 21 gange så stort som fraværet forbundet med arbejdsulykker, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (21). Egen sygdom 21 gange større end fravær ved arbejdsulykker Danmark er det vesteuropæiske land, hvor færrest mener, at arbejdet påvirker helbredet negativt. Ca. 15 pct. ser arbejdet som en negativ helbredsfaktor i Danmark, mens det f.eks. i Sverige er mere end 4 pct. af medarbejderne, der har den opfattelse, jf. figur

7 Figur 3.2 Færrest i DK ser arbejdet som en risiko Synes du at dit helbred eller din sikkerhed er i fare pga. dit arbejde, andel der har svaret ja, pct., Sverig e Græ ækenlan d Spanie n Luxe embour rg Portuga al Finlan d Frankri g Belgie n Østri g Norg e Tysklan d Storb ritannie n Italie n Irlan d Hollan d Danmar rk KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Svenske medarbejdere opfatter arbejdet som en risiko til trods for, at Sverige har et lavt omfang af arbejdsulykker, jf. Eurostat (21). Svenske medarbejdere vurderer, at ca. 5 pct. af deres sygefravær skyldes en arbejdsulykke. Også i Danmark oplever medarbejderne, at relativt lidt af sygefraværet vedrører konkrete hændelser i form af ulykker. Medarbejderne oplever, at 11 pct. af sygefraværet skyldes arbejdsulykker, jf. figur

8 Arbejdsulykker kun lille del af sygefravær Selvangivet sygefravær inden for de sidste 12 måneder, antal dage pr. beskæftiget, 25 Sygefravær ved arbejdsulykker Øvrigt sygefravær Finland d Holland d Belgien n Norge e Danmark k Sverige e Portuga Luxe embourg g Ungarn n Frankrig g Irland d Østrig g Italien n Storbr ritannien n Tyskland T d Spanien n Græ ækenland d l Figur 3.3 KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (27). Antallet af arbejdsulykker på danske arbejdspladser ligger internationalt set lidt under gennemsnittet, jf. figur 3.4. Store forskelle på antal arbejdsulykker Figur 3.4 Antal arbejdsulykker, som resulterer i mere end 3 dages fravær, pr. 1. beskæftigede, Storb Sverig e ritannie n Irlan d Østri g Italie n Danmar rk Finlan d Norg e EU-1 5 Hollan d Belgie n Tysklan d Schwei iz Frankri g Portuga al Spanie n KILDE: Eurostat (21). Sverige og Storbritannien har en lavere forekomst af arbejdsulykker end Danmark, mens Spanien og Portugal har flere arbejdsulykker. Danmark har lidt færre arbejdsulykker end lande som Finland, Norge, Holland og Tyskland. 97

9 Færre arbejdsskader bliver anmeldt Der bliver i dag anmeldt færre arbejdsskader end for 1-15 år siden. I løbet af de sidste 12 år er omfanget af anmeldte arbejdsskader faldet med 17 pct., jf. figur 3.5. Figur 3.5 Færre anmeldte arbejdsskader 3 25 Antal anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse, 1. Arbejdsulykker Erhvervssygdomme KILDE: Arbejdstilsynet (25) og (21). Den udvikling er sket, selv om flere databrud i perioden har bidraget til at øge antallet af anmeldte arbejdsskader. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 24 til bl.a. at omfatte pludselige løfteskader. Desuden blev der i 23 åbnet for muligheden for at anmelde arbejdsskader elektronisk gennem det såkaldte EASY-system. Begge dele har bidraget til flere anmeldelser. Det reelle fald i antallet af anmeldte arbejdsskader fra 1997 til 29 er således større end 17 pct. Mange mindre alvorlige skader Alvorlige arbejdsulykker er forholdsvis sjældne på danske arbejdspladser. I alle årene fra 1997 til 29 har pct. af de anmeldte arbejdsulykker været alvorlige. Næsten 9 pct. er altså mindre alvorlige ulykker, jf. figur

10 Alvorlige ulykker forholdsvis sjældne Figur Antal anmeldte arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse Andre Alvorlige KILDE: Arbejdstilsynet (25) og (21). xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx At mange skader er mindre alvorlige, bliver underbygget af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om mén og erhvervsevnetab, jf. afsnit 3.4. Ulykker med dødelig udgang udgør en meget lille andel af alle ulykker. Omfanget af anerkendte arbejdsulykker med dødelig udgang er faldet de senere år. 3,1 medarbejder pr. 1. beskæftigede døde i 1997 i en arbejdsulykke. Det tal er frem til 29 halveret til 1,5 pr. 1. beskæftigede, jf. figur 3.7. Dødsulykker halveret de sidste 12 år Antallet af dødsulykker halveret Figur Antal dødsfald som følge af arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse ANM.: Tallet for 21 er beregnet på baggrund af de første 45 uger af året. KILDE: Arbejdstilsynet (25), (21) og egne beregninger. 99

11 Den positive udvikling fortsætter Hvis udviklingen i de første 45 uger af 21 fortsætter i resten af året, så vil antallet af anmeldte arbejdsulykker med dødelig udgang falde med 23 pct. fra 29 til 21. 1

12 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen behandler anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme med henblik på at afgøre, om de også kan blive anerkendt som en arbejdsskade. Antallet af anerkendte arbejdsskader faldt fra 1994 til 24, hvorefter tallet er steget igen, jf. figur 3.8. Flere ulykker anerkendt siden 24 Figur Antal anerkendte arbejdsulykker, i KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21, 24 og 21). Faldet fra 1994 til 23 følger et tilsvarende fald i antallet af anmeldelser. Fra 24 og frem er der blevet anerkendt 3.5 flere arbejdsulykker i forhold til 23. Det øgede antal anerkendte arbejdsulykker siden 24 er ikke begrundet i, at der er blevet anmeldt flere arbejdsulykker. Baggrunden er et politisk ønske om at øge antallet af anerkendte arbejdsulykker. Med arbejdsskadereformen i 24 blev der formuleret et nyt ulykkesbegreb, jf. boks 3.1. Det blev som følge heraf af forligskredsen forventet, at der skønsmæssigt ville blive anerkendt 3.5 flere ulykker, jf. Arbejdsskadestyrelsen (28) og Hansen (24). Politisk ønske at øge antallet af anerkendelser 11

13 Sagsportoføljen er nedbragt Arbejdsskadestyrelsen har dog samtidig i afgjort flere sager, end der er anmeldt, hvilket har nedbragt den verserende sagsportefølje. Arbejdsskadestyrelsen har dermed fået afviklet en stor del af de ældste sager, hvor mange sager bliver anerkendt, jf. Arbejdsskadestyrelsen (21). Boks 3.1 Nyt ulykkesbegreb Ved en ulykke forstås en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det nye ulykkesbegreb sammensmelter og erstatter de tidligere begreber ulykke, kortvarig skadelig påvirkning og pludselig løfteskade. Begrebet går dermed ud over, hvad man sædvanligvis forstår ved en ulykke, nemlig en pludselig og voldsom udladning af kræfter, som medfører (person)skade, jf. Hansen (24) Det nye ulykkesbegreb har gjort det vanskeligere at afvise ulykkestilfælde og langt enklere at give erstatning også for tvivlsomme tilfælde, jf. Hansen (24). Anerkendelsesprocenten varierer for mellem typer af ulykker 9 ud af 1 anmeldelser anerkendes, når den tilskadekomne er skåret eller klemt Anerkendelsesprocenten varierer mellem de forskellige typer arbejdsulykker. Der blev anerkendt 68 pct. af de overbelastningsskader, der blev afgjort i 29, mens der blev anerkendt knap 91 pct. af ulykkerne, hvor årsagen var, at den tilskadekomne var blevet skåret eller klemt, jf. figur

14 Anerkendelsesprocent for ulykker varierer Figur Anerkendelsesprocent, arbejdsulykker opgjort efter årsag Overbelastning Psykisk chok, vold m.m. Fald/styrt Skåret/klemt KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Der har været en stigning på knap 25 pct.point i anerkendelsesprocenten for ulykker vedrørende overbelastning. Anerkendelsesprocenten er steget fra 44 i 23 til 68 i 29. Med arbejdsskadereformen blev kravene til anerkendelse af pludselige overbelastningsskader lempet som led i den generelle lempelse af arbejdsskadebegrebet. Det kan forklare stigningen i anerkendelsesprocenten for denne type af arbejdsulykker. Anerkendelsespct. steg med 25 pct. point for overbelastningsskader Lempelse af arbejdsskadebegrebet har givet flere anerkendelser Flere sygdomme er anerkendt efter arbejdsskadereformen Med arbejdsskadereformen fra 24 blev der indført nyt erhvervssygdomsbegreb, så flere erhvervssygdomme kunne anerkendes, jf. boks

15 Boks 3.2 Politisk ønske om nyt erhvervssygdomsbegreb Ændringen i erhvervssygdomsbegrebet består i en art politisk henstilling om at se lettere på dokumentationen for sammenhæng mellem arbejde og sygdom, mere end i en ændring af begrebet erhvervssygdomme, jf. Hansen (24). Hidtil havde loven stillet krav til medicinsk og teknisk erfaring, før sygdomme og påvirkninger kunne optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Med arbejdsskadereformen stilles der nu krav om medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejde og sygdom. Der skal også fremover være en sandsynlig sammenhæng mellem bestemte påvirkninger og sygdomme, men kravet til den lægevidenskabelige dokumentation lempes. Den medicinske dokumentation kan for eksempel tilvejebringes ved generelle udredninger fra de arbejdsmedicinske klinikker. Det er på den baggrund et spørgsmål, om der reelt er indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Hvis man rokker ved det saglige fundament for optagelse af sygdomme i fortegnelsen ved en politisk ordre forklædt som lovmotiv, så kan det resultere i mistillid til, at Arbejdsskadestyrelsens dispositioner vedrørerende fortegnelsen er sagligt begrundet eller om de tjener politiske mål, jf. Hansen (24). Det blev forventet, at antallet af anerkendelser ville stige med ca. 1. på årsbasis, jf. Arbejdsskadestyrelsen (28). 14

16 Parallelt med det nye erhvervssygdomsbegreb er der sket knap en fordobling af diagnoserne på erhvervssygdomslisten. Fra 1989 til 29 er der optaget 91 nye diagnoser på erhvervssygdomslisten, jf. figur 3.1. Fordobling af antal sygdomme med reform Figur 3.1 Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomslisten ANM.: Faldet i 1997 skyldes, at de fosterskader, der var opført på listen, blev slået sammen til en diagnose KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29). Fortegnelse over erhvervssygdomme, flere årgange. I dag er 196 erhvervssygdomme optaget på listen mod 98 i Dermed er antallet af erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende på grundlag af en rent administrativ afgørelse, næsten fordoblet, jf. boks 3.3. Fordobling af sager, der kan anerkendes administrativt Erhvervssygdomslisten og Erhvervssygdomsudvalget Boks 3.3 Erhvervssygdomslisten er en fortegnelse over de sygdomme, der efter medicinsk og teknisk erfaring anses som forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder. Sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomslisten, anerkendes derfor som udgangspunkt, når de optræder hos personer inden for disse arbejdsområder. Anerkendelsen er herefter en rent administrativ afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. 15

17 For sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomslisten, skal det godtgøres under Erhvervssygdomsudvalgets medvirken, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder kravene hertil, eller at sygdommen må anses for udelukkende eller overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomsudvalget har to hovedfunktioner. For det første har udvalget til opgave at vurdere konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. For det andet skal Erhvervssygdomsudvalget løbende forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Som en konsekvens af det nye sygdomsbegreb og fordoblingen af antallet af sygdomme på erhvervssygdomslisten er antallet af anerkendte sygdomstilfælde øget med 2.1 i perioden i forhold til 2-26, jf. figur Figur flere sygdomstilfælde anerkendt 5 Antal anerkendte erhvervssygdomme, i KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21), (25) og specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen (21). 16

18 Særligt anerkendelsesprocenten for høresygdomme er steget gradvist fra 23, hvor hver fjerde anmeldelse blev anerkendt. I 29 var det hver anden anmeldelse, der blev anerkendt, jf. figur Stor forskel på anerkendelsen af sygdomme Figur Anerkendelsesprocent i erhvervssygdomssager Psykiske sygdomme Rygsygdomme Høresygdomme Kræftsygdomme Hudsygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Høresygdomme var en af de sygdomme, hvor der med arbejdsskadereformen i 24 blev foretaget lempelser af kravene til påvirkningen. Blandt andet blev det tidsmæssige krav til den periode, en medarbejder skal have været udsat for støj, nedsat fra mindst 1 år til 5 år. Der er stor forskel på anerkendelsesprocenterne mellem forskellige typer erhvervssygdomme. Hudsygdomme har den største anerkendelsesprocent på knap 8 pct. i 29. Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme er lavest. Her blev knap syv pct. af sagerne behandlet i 29 anerkendt. Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme er lav Erhvervssygdomme og psykiske lidelser Den stressrelaterede lidelse posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på listen over erhvervssygdomme i 25. Det er den eneste stress-relaterede diagnose, der er optaget på erhvervssygdomslisten. 17

19 Anmeldelser om psykiske skader steg med 152 pct. point Antallet af anmeldelser om psykiske skader steg med 152 pct.point fra 23 til 28. For andre sygdomme var stigningen på 29 pct.point, jf. figur Figur 3.13 Anmeldelser af psykiske sygdomme fordoblet 23 = indeks 1 Psykiske sygdomme Øvrige sygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Kun knap en til tre pct. af anmeldelserne bliver anerkendt Det stigende antal anmeldelser har ikke givet anledning til en tilsvarende stigning i anerkendelserne bortset fra diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Der er i perioden 23 til 29 anerkendt mellem knap en pct. og tre pct. af anmeldelserne om øvrige psykiske sygdomme, jf. figur

20 Få anerkendelser af anden psykisk sygdom Figur Anerkendelsesprocent Anden psykisk sygdom Posttraumatisk belastningsreaktion ANM.: Posttraumatisk belastningsreaktion kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Andre psykiske sygdomme kan anerkendes efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). I 29 blev der anerkendt 167 sager om posttraumatisk belastningsreaktion og 58 sager vedrørende anden psykisk sygdom. 19

21 3.5 Erstatninger ved arbejdsskader 6 pct. af førstegangsafgørelser udløser ikke en erstatning En stor del af de anerkendte arbejdsskadesager udløser ikke ret til erstatning. 6 pct. af førstegangsafgørelser om anerkendte arbejdsulykker udløser ikke en erstatning. Det samme gælder for hver tredje anerkendte erhvervssygdom. Blandt anerkendte arbejdsskader, der udløser en erstatning, er der en stor andel med især små méngradserstatninger, men også en stor andel med mindre erhvervsevnetabserstatninger. 9 pct. tilkendes méngrad på 15 pct. eller under 9 pct. af alle arbejdsskader, hvor den skadede bliver tilkendt en ménerstatning, er der tale om en méngrad på 15 pct. eller derunder, jf. figur Figur 3.15 Mange mindre arbejdsskader Fordeling af alle erstatninger på erstatningsgrader, pct., 29 Méngrad Erhvervsevnetab ANM.: Der er,39 pct., der har en méngrad på Disse er i figuren vist ved méngrad 75. For at få tilkendt en erhvervsevnetabserstatning er det en forudsætning, at tabet af erhvervsevne er mindst 15 pct. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen og egne beregninger. 63 pct. af de, der har fået tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne, har et erhvervsevnetab på 35 pct. eller derunder. De relativt mange anerkendelser med lave méngrader og erhvervsevnetabsprocenter underbygger billedet af, at der relativt sjældent forekommer alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. 11

22 Psykiske lidelser er dyrere end øvrige erhvervssygdomme Det gennemsnitlige erhvervsevnetab i sagerne om psykiske sygdomme er højere end øvrige erhvervssygdomssager. Det gennemsnitlige erhvervsevnetab for erhvervssygdomssager eksklusiv de psykiske er 35-4 pct. Det gennemsnitlige erhvervsevnetab for erhvervssygdomssager vedrørende psykiske sygdomme er pct., jf. figur Også højere erhvervsevnetab i sager om psykiske sygdomme Større erhvervsevnetab ved psykiske lidelser Figur Gennemsnitlig erhvervsevnetab, pct. Øvrige Psykiske lidelser KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen (21). xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Det højere erhvervsevnetab i sager om psykiske sygdomme bevirker, at udgifterne er højere til psykiske sygdomme end til øvrige erhvervssygdomme. Den gennemsnitlige udgift til en anerkendt sag vedrørende psykisk sygdom, der er anmeldt i 25, var 988. kr. Det er 41. kr. dyrere end sager om kræftsygdomme, hvor der i gennemsnit blev udbetalt 577. kr., jf. figur Psykiske sager fra 25 var 75. kr. dyrere end øvrige erhvervssygdomme 111

23 Figur 3.17 Høje erstatninger ved psykiske sygdomme Samlet erstatning i gennemsnit, 1. kr. sager anmeldt i Gennemsnit, alle Ryg Kræft Psykiske sygdomme sygdomme sygdomme ANM.: 25 er valgt for at få et retvisende billede af gennemsnitsudgiften pr. skadeårgang, da mere komplicerede og dyrere sager ofte også vil tage længere tid at behandle i Arbejdsskadestyrelsen. Se i øvrigt boks 3.4. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21) og egne beregninger. Psykiske sygdomme koster fire gange så meget Den gennemsnitlige erstatning i en anerkendt sag om psykisk sygdom er fire gange så høj som en gennemsnitlig anerkendelse af en erhvervssygdom. Boks 3.4 Beregning af erstatningsudgifter De samlede erstatninger er beregnet som summen af godtgørelser for varigt mén samt summen af erstatninger for tab af erhvervsevne. De samlede erstatninger for tab af erhvervsevne er beregnet som summen af engangserstatninger og værdien af reserver hensat til løbende ydelser. Kapitaliseringer af løbende ydelser tæller med som et positivt engangsbeløb og en negativ reservehensættelse. Erstatningerne inkluderer revisions- og genoptagelsesafgørelser. For revisioner og genoptagelser er det kun den yderligere erstatning, som er medregnet. 112

24 3.6 Tilbage i beskæftigelse efter en arbejdsskade Arbejdsskadesikringens formål er at give tilskadekomne økonomisk kompensation ved arbejdsskader. Samtidig skal tilskadekomne have incitament til så hurtigt som muligt igen at påtage sig beskæftigelse efter en arbejdsskade. Det er derfor afgørende, at arbejdsskadeerstatningssystemet er indrettet, så der ikke er det dilemma, at den skadelidte skal arbejde på at vende tilbage til arbejdet, men kun får erstatning, hvis vedkommende ikke umiddelbart vender tilbage til arbejdet. Indbygget motivationsproblem Langt de fleste arbejdsskader er mindre alvorlige og medarbejderen kommer sig hurtigt over skaden og kommer videre med sit arbejdsliv. Ved mere alvorlige arbejdsskader er hurtig afklaring af funktionsevne og helbred og stillingtagen til et eventuelt erstatningsspørgsmål afgørende, så den enkelte kun skal arbejde på at blive rask og vende tilbage til beskæftigelse. Erstatningssager skader chancen for at blive helbredt Patienter, der har været udsat for en arbejdsskade, og som søger erstatning, bliver ikke så ofte erklæret raske som patienter, der ikke søger erstatning. Det gælder, selv om der er korrigeret for sygdommes sværhedsgrad. Patienter, der søger erstatning, har sværere ved at blive raske Knap 8 pct. af patienter med nakkesmerter, der har en verserende erstatningssag, får det ikke bedre i løbet af ét år. Det gælder kun 1 pct. af dem, der ikke har en erstatningssag, jf. figur

25 Figur 3.18 Erstatningssag forhindrer bedring 8 Andel der ingen helbredsmæssige fremskridt følte efter 1 år, pct., sager opstået Ingen sag om erstatning Sag om erstatning Nakke-arm smerter Ben-smerter ANM.: Omfatter undersøgte lænde- og nakkepatienter i Nordjyllands Amts to reumatologiske tværfaglige rygambulatorier. Se i øvrigt boks 3.5. KILDE: Rasmussen (28). Tilsvarende sammenhæng gjorde sig gældende med rygpatienter med bensmerter. I undersøgelsen er der kontrolleret for alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet, varighed af lænde- eller nakkesmerter, ben- og armsmerter og forbruget af smertestillende medicin, jf. boks 3.5. Boks 3.5 Undersøgelse af effekt af en erstatningssag Undersøgelsen har fulgt alle lænde- eller nakkepatienter, der blev undersøgt på Nordjyllands Amts to reumatologiske rygambulatorier i tidsrummet fra 1997 til 1999, i alt knap 1.5 patienter. Patienterne blev henvist til ambulatoriet efter fire til 12 ugers symptomer med lænde- eller nakkesmerter, der var uden bedring. Før besøget på ambulatoriet havde patienterne udfyldt et spørgeskema om smerter, funktionstab, forbrug af smertestillende medicin, sociale forhold samt om de var involveret i en arbejdsskadesag, forsikringssag eller ansøgninger om førtidspension. Spørgsmålet om en verserende arbejdsskadesag blev tillige kontrolleret i registre. 114

26 Patienterne blev efter et år bedt om at angive, om de havde oplevet en bedring af deres lænde- eller nakkesmerter, funktionstab og forbrug af smertestillende medicin. Gruppen af patienter blev delt i to grupper én gruppe med dem, der havde anlagt en sag om erstatning, og én gruppe for patienter, der ikke havde anlagt en sag. Herefter blev der i begge grupper kontrolleret for alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet og varighed af lænde- eller nakkesmerter samt af ben- og armsmerter, graden af funktionstab og forbruget af smertestillende medicin. Der er ikke i undersøgelsen skelnet mellem om patienten har anlagt en erstatningssag efter arbejdsskadesikringsloven eller erstatningsansvarsloven. Hvis den tilskadekomne er involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, stiger risikoen for, at lænde- og nakkeproblemerne får et invaliderende forløb. Og det ser ud til, at selve det at have en sag gør ondt værre. Patienterne skal på samme tid bevise, at de er syge, og samtidig arbejde på at blive raske, jf. Rasmussen. Patienter skal bevise, at de er syge, og samtidig arbejde på at blive raske Arbejdsskadeerstatning for varigt mén kan som udgangspunkt først blive fastsat, når den helbredsmæssige tilstand er varig, det vil sige ikke kan forventes at blive bedre af sig selv eller ved behandling. En bedring vil derfor forringe den tilskadekomnes erstatningsgrundlag. Erhvervsaktive rygpatienter, der enten har en verserende eller afsluttet sag om arbejdsskadeerstatning, har ikke alene svært ved at blive raske sammenlignet med patienter, der ikke søger erstatning. De har også to til fire gange øget risiko for at forlade arbejdsmarkedet efter et, tre og fem år sammenlignet med rygpatienter, der ikke har været involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, jf. figur Forøget risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet 115

27 Figur 3.19 Erstatningssag giver exit fra arbejdsmarkedet 6 Andelen med smerter i nakke og arm, der modtog offentlig forsørgelse, pct., sager opstået Ingen sag om erstatning Sag om erstatning år efter 3 år efter 5 år efter ANM.: Se boks 3.5. KILDE: L. Hestbæk, C. Rasmussen og C Lebouef (29). En erstatningssag i forbindelse med en arbejdsskade indebærer således i sig selv risiko for varigt tab af evnen til at forsørge sig selv. Tilskadekomne risikerer, alene fordi der er anlagt en sag, både at få det dårligere og at ryge ud af arbejdsmarkedet. For ca. 15 pct. af en skadesårgang betyder en arbejdsskade, at de forlader arbejdsstyrken, selvom de ikke har fået tilkendt en méngradserstatning eller erhvervsevnetabserstatning, jf. figur

28 15 pct. forlader arbejdsstyrken Figur Andel i arbejdsstyrken, pct., Ingen erstatning for tab af erhvervsevne Ingen erstatning for mén ANM.: Personer der er gået på folkepension, tjenemandspension eller efterløn i 29 indgår ikke. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen. Selv om en række sager er mindre alvorlige hvor der ikke bliver tilkendt en erstatning får arbejdsskaden alligevel et invaliderende forløb. Det er derfor afgørende, at den enkelte får en hurtig afklaring og sagsbehandling, så de kun skal arbejde på at blive raske og komme tilbage på arbejdsmarkedet, jf. boks 3.6. Afgørende med hurtig afklaring Arbejdsskadestyrelsen kan træffe midlertidige afgørelser Boks 3.6 Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om varigt mén. Det sker i de tilfælde, hvor den tilskadekomne med sikkerhed har et varigt mén, endeligt er det ikke muligt at endeligt afklare den tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand på baggrund af de foreliggende oplysninger. 117

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

3. Når skaden er sket

3. Når skaden er sket 3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning 99 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes 11 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret 11 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit 119

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15 HENNING BJERREGÅRD BACH / MUHAMMAD AZHAR HUSSAIN ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). D O M Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-4362-12: Fagligt Fælles Forbund som mandatar

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 21 Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse Arbejdsmarkedsrapport 21 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING PRIVAT ULYKKESFORSIKRING 1 Privat ULYKKESFORSIKRING Så du bliver rigtigt dækket Et ulykkestilfælde er i sig selv alvorligt nok. Men du og din familie rammes dobbelt så hårdt, hvis det også medfører økonomiske

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Michael Kistrup og Mette Undall-Behrend (kst.)). 5. afd. nr. B-3171-11:

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2012 TIL 30. NOVEMBER 2013 JANUAR 2013 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2012 til og med 30. november 2013 Ved skader,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær... 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen OE2012.B-3171-11 FED2012.40 F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring for virksomhed, hvis ansatte X kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen anerkendte

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere