3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger"

Transkript

1 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning Virksomhederne betaler selv erstatningerne Arbejdsskader udvikling og status Anerkendelse af arbejdsskader Erstatninger ved arbejdsskader Tilbage i beskæftigelse efter en arbejdsskade Offentlig forsørgelse som følge af arbejdsskader 121 Appendiks 3.1 Beregning af offentlige udgifter ved arbejdsskade Erstatning for mén og erhvervsevnetab

2 3.1 Sammenfatning Siden 1997 har der været et fald i antallet af anmeldte arbejdsskader. Til trods herfor er antallet af anerkendte arbejdsskader steget siden 24. Siden 24 er der årligt blevet anerkendt ca. 3.5 flere arbejdsulykker og 2. flere erhvervssygdomme i overensstemmelse med et politisk ønske. Stigningen skyldes ikke, at vilkårene på arbejdspladserne er blevet forringet. Der har derimod med reformen af arbejdsskadeloven i 24 været et politisk ønske om at anerkende flere hændelser som arbejdsskader. Her blev ulykkesbegrebet udvidet og kravene til årsagssammenhæng ved erhvervssygdomme blev slækket. Fald i antallet af anmeldte arbejdsskader men flere anerkendte Politisk ønske om at anerkende flere arbejdsskader Fraværet i forbindelse med arbejdsulykker på DAområdet er siden 1997 halveret. Antallet af dødsfald som følge af arbejdsulykker er i samme periode mere end halveret. Den udvikling har bidraget til, at Danmark i dag er det land i EU, hvor den mindste andel medarbejdere vurderer, at arbejdet udgør en risiko for helbredet. Danskerne: Arbejdet udgør ikke en risiko Ca. 2 pct. af udgifterne til offentlig forsørgelse er direkte afledt af arbejdsskader. Færre arbejdsskader vil derfor have meget begrænset effekt på antallet af offentligt forsørgede danskere. Når tilskadekomne er involveret i en sag om arbejdsskadeerstatning, stiger risikoen markant for, at sygdomsforløbet får et invaliderende forløb. De pågældende skal på samme tid bevise, at de er syge, og arbejde på at blive raske. Måden at tilkende erstatninger i forbindelse med arbejdsskader bidrager således i sig selv til, at unødigt mange ender med at modtage offentlig forsørgelse. Arbejdsskadesag gør ondt værre Unødigt mange ender på offentlig forsørgelse 91

3 Kompensationsniveau forstærker dilemma Arbejdsskadeerstatningernes høje kompensationsniveau i kombination med andre sociale ydelser kan forstærke afvandringen fra arbejdsmarkedet. Langt de fleste arbejdsskader er dog mindre alvorlige, og medarbejderen kommer sig hurtigt over skaden og videre med sit arbejdsliv. 92

4 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne Når en medarbejder får anerkendt en arbejdsskade og tilkendt en erstatning, så er det virksomhedens pligt at betale erstatningen. Virksomhederne skal forsikre sig mod omkostningerne til erstatninger forbundet med arbejdsskader for alle medarbejdere på virksomheden. Virksomhederne må derfor via forsikringsordninger bære omkostningerne for de arbejdsskader, medarbejderne kommer ud for. Hertil kommer tab af produktion, udgifter til vikarer m.v. Virksomhedernes forsikringsomkostninger mod følgerne af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme udgør i alt 3,7 mia. kr., jf. tabel 3.1. Arbedsskadeforsikring koster knap 4 mia. kr. Private virksomheders omkostninger til arbejdsskadeforsikringer, mia. kr., 29 Tabel 3.1 Skadeforsikring, ulykker 3,2 Skadeforsikring, erhvervssygdomme,5 I alt 3,7 ANM.: I udgifterne til præmie for arbejdsskadeforsikring ved arbejdsulykker kan der for Codan indgå kommuner, da de kan vælge at være selvforsikrede. Codan markedsandel udgør 2 pct. Bruttopræmieindtægten for If er fra 28. KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (21), Forsikring og Pension (21) og Finansministeriet (25). Lønmodtagerne er via overenskomsterne sikret ret til fuld løn i en periode under sygdom, hvis sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Mere end hver anden arbejder har ret til ni ugers løn eller mere, jf. tabel 3.2. Hver anden arbejder har ret til fuld løn i 9 uger eller mere 93

5 Tabel 3.2 Fuld løn ved tilskadekomst Periode med fuld løn ved tilskadekomst på arbejdet Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct. 2-4 uger uger 4 9 uger eller mere 55 ANM.: På nogle overenskomstområder er der et loft for betalingen pr. time. På byggeriets område er loftet 136,5 kr. pr. time. Baseret på overenskomster for knap 9 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Tilskadekomst dækker f.eks. arbejdsulykker. KILDE: Overenskomster på DA/LO-området. Enkelte overenskomster giver ret til fuld løn under sygdom i op til 52 uger, hvis sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Funktionærer er modsat arbejdere ved lov sikret løn under sygdom. Foruden virksomhedernes udgifter er der følgeomkostninger i det offentlige til sygedagpenge, behandling m.v. 94

6 3.3 Arbejdsskader udvikling og status Blandt private organiserede virksomheder på DAområdet er fraværet i forbindelse med arbejdsulykker næsten halveret i løbet af de sidste godt 1 år. Fra 1997 til 29 er fraværet faldet fra,84 arbejdsdage pr. beskæftiget arbejder til,45 dage pr. beskæftiget arbejder, jf. figur 3.1. Fravær som følge af arbejdsulykker halveret Lavere fravær ved ulykker på DA-området Figur 3.1 Fravær med baggrund i arbejdsulykker, dage pr. beskæftiget arbejder i DA-virksomheder 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2, , ANM.: Omfatter alene arbejdere, da funktionærer stort set ikke har fravær i forbindelse med arbejdsulykker. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (21a). Fraværet i forbindelse med anmeldte arbejdsulykker udgør for arbejdere,2 pct. af det samlede antal præsterede arbejdstimer på DA-området. Egen sygdom udgør 4,3 pct. for arbejdere og er således 21 gange så stort som fraværet forbundet med arbejdsulykker, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (21). Egen sygdom 21 gange større end fravær ved arbejdsulykker Danmark er det vesteuropæiske land, hvor færrest mener, at arbejdet påvirker helbredet negativt. Ca. 15 pct. ser arbejdet som en negativ helbredsfaktor i Danmark, mens det f.eks. i Sverige er mere end 4 pct. af medarbejderne, der har den opfattelse, jf. figur

7 Figur 3.2 Færrest i DK ser arbejdet som en risiko Synes du at dit helbred eller din sikkerhed er i fare pga. dit arbejde, andel der har svaret ja, pct., Sverig e Græ ækenlan d Spanie n Luxe embour rg Portuga al Finlan d Frankri g Belgie n Østri g Norg e Tysklan d Storb ritannie n Italie n Irlan d Hollan d Danmar rk KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Svenske medarbejdere opfatter arbejdet som en risiko til trods for, at Sverige har et lavt omfang af arbejdsulykker, jf. Eurostat (21). Svenske medarbejdere vurderer, at ca. 5 pct. af deres sygefravær skyldes en arbejdsulykke. Også i Danmark oplever medarbejderne, at relativt lidt af sygefraværet vedrører konkrete hændelser i form af ulykker. Medarbejderne oplever, at 11 pct. af sygefraværet skyldes arbejdsulykker, jf. figur

8 Arbejdsulykker kun lille del af sygefravær Selvangivet sygefravær inden for de sidste 12 måneder, antal dage pr. beskæftiget, 25 Sygefravær ved arbejdsulykker Øvrigt sygefravær Finland d Holland d Belgien n Norge e Danmark k Sverige e Portuga Luxe embourg g Ungarn n Frankrig g Irland d Østrig g Italien n Storbr ritannien n Tyskland T d Spanien n Græ ækenland d l Figur 3.3 KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (27). Antallet af arbejdsulykker på danske arbejdspladser ligger internationalt set lidt under gennemsnittet, jf. figur 3.4. Store forskelle på antal arbejdsulykker Figur 3.4 Antal arbejdsulykker, som resulterer i mere end 3 dages fravær, pr. 1. beskæftigede, Storb Sverig e ritannie n Irlan d Østri g Italie n Danmar rk Finlan d Norg e EU-1 5 Hollan d Belgie n Tysklan d Schwei iz Frankri g Portuga al Spanie n KILDE: Eurostat (21). Sverige og Storbritannien har en lavere forekomst af arbejdsulykker end Danmark, mens Spanien og Portugal har flere arbejdsulykker. Danmark har lidt færre arbejdsulykker end lande som Finland, Norge, Holland og Tyskland. 97

9 Færre arbejdsskader bliver anmeldt Der bliver i dag anmeldt færre arbejdsskader end for 1-15 år siden. I løbet af de sidste 12 år er omfanget af anmeldte arbejdsskader faldet med 17 pct., jf. figur 3.5. Figur 3.5 Færre anmeldte arbejdsskader 3 25 Antal anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse, 1. Arbejdsulykker Erhvervssygdomme KILDE: Arbejdstilsynet (25) og (21). Den udvikling er sket, selv om flere databrud i perioden har bidraget til at øge antallet af anmeldte arbejdsskader. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 24 til bl.a. at omfatte pludselige løfteskader. Desuden blev der i 23 åbnet for muligheden for at anmelde arbejdsskader elektronisk gennem det såkaldte EASY-system. Begge dele har bidraget til flere anmeldelser. Det reelle fald i antallet af anmeldte arbejdsskader fra 1997 til 29 er således større end 17 pct. Mange mindre alvorlige skader Alvorlige arbejdsulykker er forholdsvis sjældne på danske arbejdspladser. I alle årene fra 1997 til 29 har pct. af de anmeldte arbejdsulykker været alvorlige. Næsten 9 pct. er altså mindre alvorlige ulykker, jf. figur

10 Alvorlige ulykker forholdsvis sjældne Figur Antal anmeldte arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse Andre Alvorlige KILDE: Arbejdstilsynet (25) og (21). xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx At mange skader er mindre alvorlige, bliver underbygget af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om mén og erhvervsevnetab, jf. afsnit 3.4. Ulykker med dødelig udgang udgør en meget lille andel af alle ulykker. Omfanget af anerkendte arbejdsulykker med dødelig udgang er faldet de senere år. 3,1 medarbejder pr. 1. beskæftigede døde i 1997 i en arbejdsulykke. Det tal er frem til 29 halveret til 1,5 pr. 1. beskæftigede, jf. figur 3.7. Dødsulykker halveret de sidste 12 år Antallet af dødsulykker halveret Figur Antal dødsfald som følge af arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse ANM.: Tallet for 21 er beregnet på baggrund af de første 45 uger af året. KILDE: Arbejdstilsynet (25), (21) og egne beregninger. 99

11 Den positive udvikling fortsætter Hvis udviklingen i de første 45 uger af 21 fortsætter i resten af året, så vil antallet af anmeldte arbejdsulykker med dødelig udgang falde med 23 pct. fra 29 til 21. 1

12 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen behandler anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme med henblik på at afgøre, om de også kan blive anerkendt som en arbejdsskade. Antallet af anerkendte arbejdsskader faldt fra 1994 til 24, hvorefter tallet er steget igen, jf. figur 3.8. Flere ulykker anerkendt siden 24 Figur Antal anerkendte arbejdsulykker, i KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21, 24 og 21). Faldet fra 1994 til 23 følger et tilsvarende fald i antallet af anmeldelser. Fra 24 og frem er der blevet anerkendt 3.5 flere arbejdsulykker i forhold til 23. Det øgede antal anerkendte arbejdsulykker siden 24 er ikke begrundet i, at der er blevet anmeldt flere arbejdsulykker. Baggrunden er et politisk ønske om at øge antallet af anerkendte arbejdsulykker. Med arbejdsskadereformen i 24 blev der formuleret et nyt ulykkesbegreb, jf. boks 3.1. Det blev som følge heraf af forligskredsen forventet, at der skønsmæssigt ville blive anerkendt 3.5 flere ulykker, jf. Arbejdsskadestyrelsen (28) og Hansen (24). Politisk ønske at øge antallet af anerkendelser 11

13 Sagsportoføljen er nedbragt Arbejdsskadestyrelsen har dog samtidig i afgjort flere sager, end der er anmeldt, hvilket har nedbragt den verserende sagsportefølje. Arbejdsskadestyrelsen har dermed fået afviklet en stor del af de ældste sager, hvor mange sager bliver anerkendt, jf. Arbejdsskadestyrelsen (21). Boks 3.1 Nyt ulykkesbegreb Ved en ulykke forstås en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det nye ulykkesbegreb sammensmelter og erstatter de tidligere begreber ulykke, kortvarig skadelig påvirkning og pludselig løfteskade. Begrebet går dermed ud over, hvad man sædvanligvis forstår ved en ulykke, nemlig en pludselig og voldsom udladning af kræfter, som medfører (person)skade, jf. Hansen (24) Det nye ulykkesbegreb har gjort det vanskeligere at afvise ulykkestilfælde og langt enklere at give erstatning også for tvivlsomme tilfælde, jf. Hansen (24). Anerkendelsesprocenten varierer for mellem typer af ulykker 9 ud af 1 anmeldelser anerkendes, når den tilskadekomne er skåret eller klemt Anerkendelsesprocenten varierer mellem de forskellige typer arbejdsulykker. Der blev anerkendt 68 pct. af de overbelastningsskader, der blev afgjort i 29, mens der blev anerkendt knap 91 pct. af ulykkerne, hvor årsagen var, at den tilskadekomne var blevet skåret eller klemt, jf. figur

14 Anerkendelsesprocent for ulykker varierer Figur Anerkendelsesprocent, arbejdsulykker opgjort efter årsag Overbelastning Psykisk chok, vold m.m. Fald/styrt Skåret/klemt KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Der har været en stigning på knap 25 pct.point i anerkendelsesprocenten for ulykker vedrørende overbelastning. Anerkendelsesprocenten er steget fra 44 i 23 til 68 i 29. Med arbejdsskadereformen blev kravene til anerkendelse af pludselige overbelastningsskader lempet som led i den generelle lempelse af arbejdsskadebegrebet. Det kan forklare stigningen i anerkendelsesprocenten for denne type af arbejdsulykker. Anerkendelsespct. steg med 25 pct. point for overbelastningsskader Lempelse af arbejdsskadebegrebet har givet flere anerkendelser Flere sygdomme er anerkendt efter arbejdsskadereformen Med arbejdsskadereformen fra 24 blev der indført nyt erhvervssygdomsbegreb, så flere erhvervssygdomme kunne anerkendes, jf. boks

15 Boks 3.2 Politisk ønske om nyt erhvervssygdomsbegreb Ændringen i erhvervssygdomsbegrebet består i en art politisk henstilling om at se lettere på dokumentationen for sammenhæng mellem arbejde og sygdom, mere end i en ændring af begrebet erhvervssygdomme, jf. Hansen (24). Hidtil havde loven stillet krav til medicinsk og teknisk erfaring, før sygdomme og påvirkninger kunne optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Med arbejdsskadereformen stilles der nu krav om medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejde og sygdom. Der skal også fremover være en sandsynlig sammenhæng mellem bestemte påvirkninger og sygdomme, men kravet til den lægevidenskabelige dokumentation lempes. Den medicinske dokumentation kan for eksempel tilvejebringes ved generelle udredninger fra de arbejdsmedicinske klinikker. Det er på den baggrund et spørgsmål, om der reelt er indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Hvis man rokker ved det saglige fundament for optagelse af sygdomme i fortegnelsen ved en politisk ordre forklædt som lovmotiv, så kan det resultere i mistillid til, at Arbejdsskadestyrelsens dispositioner vedrørerende fortegnelsen er sagligt begrundet eller om de tjener politiske mål, jf. Hansen (24). Det blev forventet, at antallet af anerkendelser ville stige med ca. 1. på årsbasis, jf. Arbejdsskadestyrelsen (28). 14

16 Parallelt med det nye erhvervssygdomsbegreb er der sket knap en fordobling af diagnoserne på erhvervssygdomslisten. Fra 1989 til 29 er der optaget 91 nye diagnoser på erhvervssygdomslisten, jf. figur 3.1. Fordobling af antal sygdomme med reform Figur 3.1 Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomslisten ANM.: Faldet i 1997 skyldes, at de fosterskader, der var opført på listen, blev slået sammen til en diagnose KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29). Fortegnelse over erhvervssygdomme, flere årgange. I dag er 196 erhvervssygdomme optaget på listen mod 98 i Dermed er antallet af erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende på grundlag af en rent administrativ afgørelse, næsten fordoblet, jf. boks 3.3. Fordobling af sager, der kan anerkendes administrativt Erhvervssygdomslisten og Erhvervssygdomsudvalget Boks 3.3 Erhvervssygdomslisten er en fortegnelse over de sygdomme, der efter medicinsk og teknisk erfaring anses som forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder. Sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomslisten, anerkendes derfor som udgangspunkt, når de optræder hos personer inden for disse arbejdsområder. Anerkendelsen er herefter en rent administrativ afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. 15

17 For sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomslisten, skal det godtgøres under Erhvervssygdomsudvalgets medvirken, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder kravene hertil, eller at sygdommen må anses for udelukkende eller overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomsudvalget har to hovedfunktioner. For det første har udvalget til opgave at vurdere konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. For det andet skal Erhvervssygdomsudvalget løbende forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Som en konsekvens af det nye sygdomsbegreb og fordoblingen af antallet af sygdomme på erhvervssygdomslisten er antallet af anerkendte sygdomstilfælde øget med 2.1 i perioden i forhold til 2-26, jf. figur Figur flere sygdomstilfælde anerkendt 5 Antal anerkendte erhvervssygdomme, i KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21), (25) og specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen (21). 16

18 Særligt anerkendelsesprocenten for høresygdomme er steget gradvist fra 23, hvor hver fjerde anmeldelse blev anerkendt. I 29 var det hver anden anmeldelse, der blev anerkendt, jf. figur Stor forskel på anerkendelsen af sygdomme Figur Anerkendelsesprocent i erhvervssygdomssager Psykiske sygdomme Rygsygdomme Høresygdomme Kræftsygdomme Hudsygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Høresygdomme var en af de sygdomme, hvor der med arbejdsskadereformen i 24 blev foretaget lempelser af kravene til påvirkningen. Blandt andet blev det tidsmæssige krav til den periode, en medarbejder skal have været udsat for støj, nedsat fra mindst 1 år til 5 år. Der er stor forskel på anerkendelsesprocenterne mellem forskellige typer erhvervssygdomme. Hudsygdomme har den største anerkendelsesprocent på knap 8 pct. i 29. Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme er lavest. Her blev knap syv pct. af sagerne behandlet i 29 anerkendt. Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme er lav Erhvervssygdomme og psykiske lidelser Den stressrelaterede lidelse posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på listen over erhvervssygdomme i 25. Det er den eneste stress-relaterede diagnose, der er optaget på erhvervssygdomslisten. 17

19 Anmeldelser om psykiske skader steg med 152 pct. point Antallet af anmeldelser om psykiske skader steg med 152 pct.point fra 23 til 28. For andre sygdomme var stigningen på 29 pct.point, jf. figur Figur 3.13 Anmeldelser af psykiske sygdomme fordoblet 23 = indeks 1 Psykiske sygdomme Øvrige sygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). Kun knap en til tre pct. af anmeldelserne bliver anerkendt Det stigende antal anmeldelser har ikke givet anledning til en tilsvarende stigning i anerkendelserne bortset fra diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Der er i perioden 23 til 29 anerkendt mellem knap en pct. og tre pct. af anmeldelserne om øvrige psykiske sygdomme, jf. figur

20 Få anerkendelser af anden psykisk sygdom Figur Anerkendelsesprocent Anden psykisk sygdom Posttraumatisk belastningsreaktion ANM.: Posttraumatisk belastningsreaktion kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Andre psykiske sygdomme kan anerkendes efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21). I 29 blev der anerkendt 167 sager om posttraumatisk belastningsreaktion og 58 sager vedrørende anden psykisk sygdom. 19

21 3.5 Erstatninger ved arbejdsskader 6 pct. af førstegangsafgørelser udløser ikke en erstatning En stor del af de anerkendte arbejdsskadesager udløser ikke ret til erstatning. 6 pct. af førstegangsafgørelser om anerkendte arbejdsulykker udløser ikke en erstatning. Det samme gælder for hver tredje anerkendte erhvervssygdom. Blandt anerkendte arbejdsskader, der udløser en erstatning, er der en stor andel med især små méngradserstatninger, men også en stor andel med mindre erhvervsevnetabserstatninger. 9 pct. tilkendes méngrad på 15 pct. eller under 9 pct. af alle arbejdsskader, hvor den skadede bliver tilkendt en ménerstatning, er der tale om en méngrad på 15 pct. eller derunder, jf. figur Figur 3.15 Mange mindre arbejdsskader Fordeling af alle erstatninger på erstatningsgrader, pct., 29 Méngrad Erhvervsevnetab ANM.: Der er,39 pct., der har en méngrad på Disse er i figuren vist ved méngrad 75. For at få tilkendt en erhvervsevnetabserstatning er det en forudsætning, at tabet af erhvervsevne er mindst 15 pct. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen og egne beregninger. 63 pct. af de, der har fået tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne, har et erhvervsevnetab på 35 pct. eller derunder. De relativt mange anerkendelser med lave méngrader og erhvervsevnetabsprocenter underbygger billedet af, at der relativt sjældent forekommer alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. 11

22 Psykiske lidelser er dyrere end øvrige erhvervssygdomme Det gennemsnitlige erhvervsevnetab i sagerne om psykiske sygdomme er højere end øvrige erhvervssygdomssager. Det gennemsnitlige erhvervsevnetab for erhvervssygdomssager eksklusiv de psykiske er 35-4 pct. Det gennemsnitlige erhvervsevnetab for erhvervssygdomssager vedrørende psykiske sygdomme er pct., jf. figur Også højere erhvervsevnetab i sager om psykiske sygdomme Større erhvervsevnetab ved psykiske lidelser Figur Gennemsnitlig erhvervsevnetab, pct. Øvrige Psykiske lidelser KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen (21). xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Det højere erhvervsevnetab i sager om psykiske sygdomme bevirker, at udgifterne er højere til psykiske sygdomme end til øvrige erhvervssygdomme. Den gennemsnitlige udgift til en anerkendt sag vedrørende psykisk sygdom, der er anmeldt i 25, var 988. kr. Det er 41. kr. dyrere end sager om kræftsygdomme, hvor der i gennemsnit blev udbetalt 577. kr., jf. figur Psykiske sager fra 25 var 75. kr. dyrere end øvrige erhvervssygdomme 111

23 Figur 3.17 Høje erstatninger ved psykiske sygdomme Samlet erstatning i gennemsnit, 1. kr. sager anmeldt i Gennemsnit, alle Ryg Kræft Psykiske sygdomme sygdomme sygdomme ANM.: 25 er valgt for at få et retvisende billede af gennemsnitsudgiften pr. skadeårgang, da mere komplicerede og dyrere sager ofte også vil tage længere tid at behandle i Arbejdsskadestyrelsen. Se i øvrigt boks 3.4. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21) og egne beregninger. Psykiske sygdomme koster fire gange så meget Den gennemsnitlige erstatning i en anerkendt sag om psykisk sygdom er fire gange så høj som en gennemsnitlig anerkendelse af en erhvervssygdom. Boks 3.4 Beregning af erstatningsudgifter De samlede erstatninger er beregnet som summen af godtgørelser for varigt mén samt summen af erstatninger for tab af erhvervsevne. De samlede erstatninger for tab af erhvervsevne er beregnet som summen af engangserstatninger og værdien af reserver hensat til løbende ydelser. Kapitaliseringer af løbende ydelser tæller med som et positivt engangsbeløb og en negativ reservehensættelse. Erstatningerne inkluderer revisions- og genoptagelsesafgørelser. For revisioner og genoptagelser er det kun den yderligere erstatning, som er medregnet. 112

24 3.6 Tilbage i beskæftigelse efter en arbejdsskade Arbejdsskadesikringens formål er at give tilskadekomne økonomisk kompensation ved arbejdsskader. Samtidig skal tilskadekomne have incitament til så hurtigt som muligt igen at påtage sig beskæftigelse efter en arbejdsskade. Det er derfor afgørende, at arbejdsskadeerstatningssystemet er indrettet, så der ikke er det dilemma, at den skadelidte skal arbejde på at vende tilbage til arbejdet, men kun får erstatning, hvis vedkommende ikke umiddelbart vender tilbage til arbejdet. Indbygget motivationsproblem Langt de fleste arbejdsskader er mindre alvorlige og medarbejderen kommer sig hurtigt over skaden og kommer videre med sit arbejdsliv. Ved mere alvorlige arbejdsskader er hurtig afklaring af funktionsevne og helbred og stillingtagen til et eventuelt erstatningsspørgsmål afgørende, så den enkelte kun skal arbejde på at blive rask og vende tilbage til beskæftigelse. Erstatningssager skader chancen for at blive helbredt Patienter, der har været udsat for en arbejdsskade, og som søger erstatning, bliver ikke så ofte erklæret raske som patienter, der ikke søger erstatning. Det gælder, selv om der er korrigeret for sygdommes sværhedsgrad. Patienter, der søger erstatning, har sværere ved at blive raske Knap 8 pct. af patienter med nakkesmerter, der har en verserende erstatningssag, får det ikke bedre i løbet af ét år. Det gælder kun 1 pct. af dem, der ikke har en erstatningssag, jf. figur

25 Figur 3.18 Erstatningssag forhindrer bedring 8 Andel der ingen helbredsmæssige fremskridt følte efter 1 år, pct., sager opstået Ingen sag om erstatning Sag om erstatning Nakke-arm smerter Ben-smerter ANM.: Omfatter undersøgte lænde- og nakkepatienter i Nordjyllands Amts to reumatologiske tværfaglige rygambulatorier. Se i øvrigt boks 3.5. KILDE: Rasmussen (28). Tilsvarende sammenhæng gjorde sig gældende med rygpatienter med bensmerter. I undersøgelsen er der kontrolleret for alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet, varighed af lænde- eller nakkesmerter, ben- og armsmerter og forbruget af smertestillende medicin, jf. boks 3.5. Boks 3.5 Undersøgelse af effekt af en erstatningssag Undersøgelsen har fulgt alle lænde- eller nakkepatienter, der blev undersøgt på Nordjyllands Amts to reumatologiske rygambulatorier i tidsrummet fra 1997 til 1999, i alt knap 1.5 patienter. Patienterne blev henvist til ambulatoriet efter fire til 12 ugers symptomer med lænde- eller nakkesmerter, der var uden bedring. Før besøget på ambulatoriet havde patienterne udfyldt et spørgeskema om smerter, funktionstab, forbrug af smertestillende medicin, sociale forhold samt om de var involveret i en arbejdsskadesag, forsikringssag eller ansøgninger om førtidspension. Spørgsmålet om en verserende arbejdsskadesag blev tillige kontrolleret i registre. 114

26 Patienterne blev efter et år bedt om at angive, om de havde oplevet en bedring af deres lænde- eller nakkesmerter, funktionstab og forbrug af smertestillende medicin. Gruppen af patienter blev delt i to grupper én gruppe med dem, der havde anlagt en sag om erstatning, og én gruppe for patienter, der ikke havde anlagt en sag. Herefter blev der i begge grupper kontrolleret for alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet og varighed af lænde- eller nakkesmerter samt af ben- og armsmerter, graden af funktionstab og forbruget af smertestillende medicin. Der er ikke i undersøgelsen skelnet mellem om patienten har anlagt en erstatningssag efter arbejdsskadesikringsloven eller erstatningsansvarsloven. Hvis den tilskadekomne er involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, stiger risikoen for, at lænde- og nakkeproblemerne får et invaliderende forløb. Og det ser ud til, at selve det at have en sag gør ondt værre. Patienterne skal på samme tid bevise, at de er syge, og samtidig arbejde på at blive raske, jf. Rasmussen. Patienter skal bevise, at de er syge, og samtidig arbejde på at blive raske Arbejdsskadeerstatning for varigt mén kan som udgangspunkt først blive fastsat, når den helbredsmæssige tilstand er varig, det vil sige ikke kan forventes at blive bedre af sig selv eller ved behandling. En bedring vil derfor forringe den tilskadekomnes erstatningsgrundlag. Erhvervsaktive rygpatienter, der enten har en verserende eller afsluttet sag om arbejdsskadeerstatning, har ikke alene svært ved at blive raske sammenlignet med patienter, der ikke søger erstatning. De har også to til fire gange øget risiko for at forlade arbejdsmarkedet efter et, tre og fem år sammenlignet med rygpatienter, der ikke har været involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, jf. figur Forøget risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet 115

27 Figur 3.19 Erstatningssag giver exit fra arbejdsmarkedet 6 Andelen med smerter i nakke og arm, der modtog offentlig forsørgelse, pct., sager opstået Ingen sag om erstatning Sag om erstatning år efter 3 år efter 5 år efter ANM.: Se boks 3.5. KILDE: L. Hestbæk, C. Rasmussen og C Lebouef (29). En erstatningssag i forbindelse med en arbejdsskade indebærer således i sig selv risiko for varigt tab af evnen til at forsørge sig selv. Tilskadekomne risikerer, alene fordi der er anlagt en sag, både at få det dårligere og at ryge ud af arbejdsmarkedet. For ca. 15 pct. af en skadesårgang betyder en arbejdsskade, at de forlader arbejdsstyrken, selvom de ikke har fået tilkendt en méngradserstatning eller erhvervsevnetabserstatning, jf. figur

28 15 pct. forlader arbejdsstyrken Figur Andel i arbejdsstyrken, pct., Ingen erstatning for tab af erhvervsevne Ingen erstatning for mén ANM.: Personer der er gået på folkepension, tjenemandspension eller efterløn i 29 indgår ikke. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen. Selv om en række sager er mindre alvorlige hvor der ikke bliver tilkendt en erstatning får arbejdsskaden alligevel et invaliderende forløb. Det er derfor afgørende, at den enkelte får en hurtig afklaring og sagsbehandling, så de kun skal arbejde på at blive raske og komme tilbage på arbejdsmarkedet, jf. boks 3.6. Afgørende med hurtig afklaring Arbejdsskadestyrelsen kan træffe midlertidige afgørelser Boks 3.6 Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om varigt mén. Det sker i de tilfælde, hvor den tilskadekomne med sikkerhed har et varigt mén, endeligt er det ikke muligt at endeligt afklare den tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand på baggrund af de foreliggende oplysninger. 117

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

3. Når skaden er sket

3. Når skaden er sket 3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning 99 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes 11 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret 11 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit 119

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar

Læs mere

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar )

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar ) BEK nr 1700 af 15/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0006046 Senere ændringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar )

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar ) BEK nr 198 af 25/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001400 Senere ændringer

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK ARBEJDSSKADESTATISTIK 2004 Forord Det er syvende år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en statistik baseret på oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen har behandlet de seneste år. Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web Styrelsen for Videregående Uddannelsers klausuler nr. 1.0 for forsikring ved udsendelse af studerende på videregående uddannelser og elever på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser gennem EU-programmet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme.

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme. Værd at vide om ARBEJDSSKADER Anmelde Sygedagpengesats Arbejdsskade Arbejdsmiljørepræsentanten Beskriv ulykken Sygdom Hvis det sker for dig Retssag Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Forsikringsselskab HVIS

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf REDEGØRELSE Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf 6. november 2013 1. Indledning 1.1. Baggrund Politiken bragte torsdag

Læs mere

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15 HENNING BJERREGÅRD BACH / MUHAMMAD AZHAR HUSSAIN ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

a. Maksimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 3) forhøjes til kr. b. Minimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 4) forhøjes til kr.

a. Maksimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 3) forhøjes til kr. b. Minimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 4) forhøjes til kr. Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser fra 1. januar 2004 efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om forsikring mod

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

værd at vide om arbejdsskader

værd at vide om arbejdsskader arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 11 Offentligt Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg Fleks og førtidspensionsreformen 2012 Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016

Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Program Program Præsentation af Forsvarsministeriets arbejdsskadeog

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere