WORKSHOP DEN 18. MARTS 2013 INTEGREREDE INDSATSER - SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Transkript

1 WORKSHOP DEN - SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

2 FORMÅL MED DAGEN Inddrage jer i drøftelser af foreløbige resultater: Dataanalyser Identificerede borgertyper Elementer, der ligger til grund for de endelige modeller Få jeres opbakning til det videre arbejde i projektet Orientere jer om det videre arbejde med projektet

3 DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation af dagens program v. KL Status for projektet v. KL Præsentation af projektets dataanalyser v. KL Drøftelse af resultaterne fra dataanalyserne Frokost Præsentation og drøftelse af borgertyper og modelelementer v. Rambøll Drøftelse af følgende dimensioner for et integreret samarbejde i grupper: Den ledelsesmæssige organisering It-understøttelse Finansiering Opsamling i plenum på gruppedrøftelserne Afslutning og det videre forløb v. KL Tak for i dag

4 FORMÅL MED PROJEKTET KL ønsker at understøtte kommunernes arbejde med at sikre et helhedsorienteret indsats til folk uden for arbejdsmarkedet Formålet er således at Gennemføre registeranalyser koblet til lokale data fra kommuner Kortlægge barrierer for at yde en integreret indsats At udvikle organisatoriske og økonomiske modeller, som understøtter en integreret indsats

5 Aktiviteter/måneder Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Delprojekt 1a Dataanalyse Rekiverering af data og forberedelse af analysedesign Dataanalyse på kroniske lidelser Dataanalyse på psykiske lidelser Afrapportering Delprojekt 1b Data og opfølgning i kommunerne Identifikation af data Beskrivelse af dataopfølgning i kommunerne Analyse på lokale data Forslag til dataopfølgning og eksempler på analyser Deltprojekt 2: Kortlægning Planlægning af casebesøg Casebesøg (8) i kommunerne Afrapportering på fase 2 Statusmøde med KL Delprojekt 3: Modeludvikling Skabelon for business case Modeludvikling Miniworkshop med KL om modeludvikling Fællesworkshop 2 - modeludvikling Fællesworkshop 3 - business cases Afrapportering

6 FORMÅLET MED MODELLERNE At blive bedre til at samarbejde om de borgere, der har sager inden for både beskæftigelses-, social-, og sundhedsområdet At skabe fælles målsætninger for borgerne i målgruppen, der bygger på en rehabiliterende tankegang At skabe mere effektive forløb for borgerne At tydeliggøre hvilke borgere det er relevant at samarbejde om ift. at tilbyde en integreret rehabiliterende indsats At forbedre screeningen og opdelingen af borgerne i forskellige kategorier i forhold til behovet for samarbejde på tværs af områder

7 REHABILITERINGSINDSATS CENTRALE AKTØRER Internt i kommunen: Jobcenter Sundhedscenter Socialforvaltning Misbrugsbehandling UU Børne- og Ungeforvaltning Ydelseskontor Borgere med behov for rehabilitering Regionen: Praktiserende læger Speciallæger Psykiatrien Arbejdsgiver

8 DET FREMADRETTEDE ARBEJDE MOD MODELLER okus på idste orkshop Dimensioner Målgruppe Organisering Modelindhold Stratificering Fælles screeningskriterier Succeskriterier Overordnede rammebetingelser Løst koblet system, fast koblet system eller tæt koblet system Indsats Rammerne for indholdet i indsatserne brug af kommunernes eksisterende indsatser Effekter Opstilling af indikatorer for resultater og rammerne for dokumentation Fokus i dag Ledelse Ledelsesmæssigt ansvar og fokus Procedurer It-understøttelse Finansiering Omkostninger ved indsatsen, forslag til hvordan eventuelle gevinster kan realiseres i de enkelte forvaltninger Lovgivningsmæssige rammer Tydelighed omkring de lovgivningsmæssige rammer, som modellerne fungerer indenfor. Herunder de aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet. 20/03/20 13

9 MODELLERNES INDHOLDSMÆSSIGE OG ORGANISATORISKE FOKUS Screening Differentiering og styrket samarbejde for udvalgte målgrupper Fælles mål for borgerne på tværs af fagområder Koordinering af indsatser fx gennem fast mødeaktivitet mellem involverede fagområder Øget inddragelse af ressourcer fra andre forvaltninger i screening og udredning af borgeren samt ved vurdering af rette tilbud Kan implementeres på tværs af kommunale organiseringer

10 MÅLGRUPPERNE FOR MODELLERNE Adskiller sig i forhold til graden af borgerens kompleksitet og arbejdsmarkedstilknytning 1. Borgere med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme) 2. Borgere med psykiske lidelser (på sygedagpenge) 3. Borgere med psykiske lidelser (på kontanthjælp) 4. Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser 5. Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer 6. Unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug Hver kommuner tager udgangspunkt i de målgrupper der er mest relevant at styrke indsatsen i forhold til

11 PRÆSENTATION AF DE MÅLGRUPPESPECIFIKKE RAMMER

12 MÅLGRUPPE 1:BORGERE MED FYSISKE LIDELSER Karakteristika for borgere i målgruppen Målgruppen er typisk karakteriseret ved at have en muskelskeletlidelse af længerevarende karakter, hvormed borgeren i kortere eller længere perioder modtager sygedagpenge. Høj grad af arbejdsmarkedstilknytning Ofte beskæftiget indenfor brancher såsom transportsektoren, industrien, rengøring og bygge- og anlæg. Der er risiko for, at borgeren afskediges under forløbet, og der er ligeledes risiko for, at borgeren udvikler en lettere psykisk lidelse i forbindelse med et længerevarende forløb.

13 MÅLGRUPPE 1:BORGERE MED FYSISKE LIDELSER Organisering Beskæftigelse Sundhed Rolle Ansvarlig for at screene borgeren. Ansvarlig for afholdelse af kontaktsamtale med borgeren. Ansvarlig for dialog med evt. arbejdsplads. Ansvarlig for genop-/træning af borgerens fysiske lidelse. Evt. deltagelse i screening på beskæftigelsesområdet ved relevante sager. Opgaver Udredning af sager evt. i samarbejde med fysioterapeut fra sundhedsområdet ved de sager, hvor det vurderes relevant. Ved kontaktsamtaler: Anvendelse af dialogguide til udredning. Ved alle sager hvor arbejdsplads er relevant: Fastsættelse og deltagelse i rundbordssamtale med borgeren, arbejdsplads og sundhedsfagligt personale Opfølgning: Tværfaglig koordinering: Fælles opfølgningsskabelon med fælles mål for borgeren. Ved genoptræningsplan: Åbne genoptræningssystem for beskæftigelsesområdet, således beskæftigelsesrådgiver har indsigt i igangværende genoptræningsforløb. Hotline til beskæftigelsesområdet vedr. fastholdelse ved risiko for længerevarende sygemelding eller afskedigelse. Ved alle sager hvor arbejdsplads er relevant: Deltagelse i rundbordssamtale med borger, borgers arbejdsplads og virksomhedskonsulent.

14 MÅLGRUPPE 2: BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER SYGEDAGPENGE Karakteristika for borgere i målgruppen Ofte sygemeldte med lettere eller tungere stress, angst og/eller depression. Borgeren har gerne en mellemlang uddannelse Borgeren har en betydelig arbejdsmarkedstilknytning Er typiske beskæftiget inden for offentlige brancher såsom undervisning, sundhed og administration

15 MÅLGRUPPE 2: BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER SYGEDAGPENGE Organisering Beskæftigelse Sundhed Rolle Ansvarlig koordinator for screening og udredning. Deltagelse i screening og udredning ved sager som er afgrænset af styregruppen. Opgaver Udredning: Inddragelse af psykiatrisk lægekonsulent i screeningen umiddelbart før eller i forbindelse med 1. samtale. Indgang ved forebyggelse: Intern kommunal leder hotline, hvor de kommunale ledere kan kontakte beskæftigelsesområdet, når der er behov for indsatser til fastholdelse af medarbejdere. Kontaktsamtale: Anvendelse af dialogguideunder samtale med borgeren for at sikre, at rådgiveren er kommet rund om hele sagen. Indgang: Deltagelse i screening ved relevante sager samt i tværfagligt vurderingsteam. Opfølgning: Input om borgerens progression og forløb i fælles opfølgningsskabelon mellem beskæftigelse og sundhed. Ved behov for tværfaglig afklaring: 14 dages møder i tværfagligt vurderingsteam, hvor beskæftigelsesrådgiver har mulighed for at fremlægge sager for teamet for at sikre en bredere vurdering. Opfølgning: Ansvarlig koordinator. Fælles opfølgningsskabelon mellem beskæftigelse og sundhed.

16 MÅLGRUPPE 3: BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER PÅ KONTANTHJÆLP Karakteristika for borgere i målgruppen: Lider af diagnosticerede eller ikke-diagnosticerede psykiske lidelser Lavt eller ingen uddannelsesniveau Svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Flytter ofte meget rundt eller er hjemløs Har ofte svært ved at håndtere flere sagsbehandlere. Ofte er borgerne allerede kendt af systemet fra de er børn/unge Evt. misbrug/selvmedicinering Livsstilsudfordringer med fokus på KRAM og rod i økonomien

17 MÅLGRUPPE 3: BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER PÅ KONTANTHJÆLP Organisering Rolle Beskæftigelse Ansvarlig for at screene borgeren for om denne er en del af målgruppen og igangsætte en hurtig virksomhedsrettet/uddannelsesrettet indsats. Social Ansvarlig for at sikre en systematisk overgang fra børne/unge området til voksenområdet med inddragelse af beskæftigelsesområdet Ansvarlig for sideløbende indsatser til den beskæftigelsesrettede indsats Opgaver Udredning: Borgeren screenes for om denne er en del af målgruppen, samt borgerens mestingsevne. Ansvarlig for at inddrage socialområdet, hvis der er brug for faglig bistand. Ansvarlig for at igangsætte en hurtig virksomhedsrettet indsats/et uddannelsesforløb eventuelt koordineret med socialområdet, hvis borgeren har brug for sideløbende socialpædagogisk bistand. Ansvar for orientering af beskæftigelsesområdet ved sideløbende sag på socialområdet. Hvis relevant skal socialområdet give faglig bistand ved udredning/screening af en borger på beskæftigelsesområdet. Skal i samarbejde med beskæftigelsesområdet vurdere hvilke sociale tilbud borgeren eventuelt har brug for sideløbende med den virksomhedsrettede indsats. Opfølgning: Tværfaglige møder med inddragelse af socialområdet ift. opfølgning på borgerens mål. Hvis borgeren ikke kan håndtere at deltage i tværfaglige møder, skal borgerens kontaktperson sørge for koordineringen og kommunikationen på tværs af områderne

18 MÅLGRUPPE 4: BORGERE MED DIFFUSE LIDELSER Karakteristika for borgere i målgruppen: Har ofte et længerevarende forløb i kommunen på forskellige forsørgelsesgrundlag Borgerne er ofte i et længere udredningsforløb hos egen læge og speciallæger med henblik på at stille en diagnose Får stillet diagnosen Medicinsk Uforklarede Symptomer (MUS) eller at deres lidelse beskrives som en funktionel lidelse En del af borgerne har derudover en eller flere kroniske sygdomme Ofte en lav grad af mestringsevne, motivation og self-efficacy Livsstilsudfordringer med fokus på KRAM-faktorerne samt rod i økonomien

19 MÅLGRUPPE 4: BORGERE MED DIFFUSE LIDELSER Organisering Beskæftigelse Sundhed Social Rolle Ansvarlig for at screene borgeren for om denne er en del af målgruppen Ansvarlig for sundhedsrettede indsatser til borgeren Ansvarlig for at deltage i koordination omkring borgerens samlede sag, hvis borgeren modtager ydelser efter Serviceloven. Opgaver Udredning: Medarbejderne på beskæftigelsesområdet er ansvarlig for at screene for, hvilke borgere der er indenfor målgruppen pba. af fastlagte spørgsmål Udpege koordinerende sagsbehandler Udpege ressourceperson Tværfaglig koordinering og opfølgning på borgerens sag i samarbejde med beskæftigelsesområdet Inddrages ift. den tværfaglige koordinering hvis borgeren modtager ydelser fra socialområdet Øget samarbejde med privatpraktiserende læger om fælles mål for borgeren Opfølgning: Tværfaglig koordinering med inddragelse af ressourceperson fra sundhedsområdet.

20 MÅLGRUPPE 5: BORGERE MED EN KOMBINATION AF FYSISKE OG SVÆRERE PSYKISKE LIDELSER Karakteristika for borgere i målgruppen: Borgerens fysiske lidelser er ofte i centrum til at starte med i borgerens sag Borgerens psykiske udfordringer først bliver tydelige senere i borgerens sagsforløb Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Lavt uddannelsesniveau

21 MÅLGRUPPE 5: BORGERE MED EN KOMBINATION AF FYSISKE OG SVÆRERE PSYKISKE LIDELSER Organisering Beskæftigelse Sundhed Social Rolle Ansvarlig for at sikre fokus på eventuelle psykiske lidelser i udredningen af borgerne Inddrages ved en tværfaglig udredning og koordinering hvor borgeren fx har en genoptræningsplan Inddrages ved en tværfaglig udredning og koordinering hvor det er relevant Opgaver Udredning: Anvendelse af et screeningsredskab, der har fokus afdækning af borgerens psykiske niveau ved mistanke om psykiske lidelser Tværfaglig koordinering ift. opfølgning på borgerens mål Tværfaglig koordinering ift. opfølgning på borgerens mål Tværfaglige teams: Etablering af tværfaglige teams med deltagelse af social- og sundhedsområdet. Udpege koordinerende sagsbehandler Opfølgning: Tværfaglig koordinering ift. opfyldelse af borgerens målsætninger Fokus på en god overgang ved skift af sagsbehandler fx ved overgang fra sygedagpenge til kontanthjælp

22 MÅLGRUPPE 6: BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER PÅ MED EN KOMBINATION AF MISBRUG Karakteristika for borgere i målgruppen: Lider af diagnosticerede eller ikke-diagnosticerede psykiske lidelser Har ofte forskellige livstilsudfordringer som selvmedicinering, alkoholmisbrug, hashmisbrug, brug af stærkere stoffer, rygning, rod i økonomien mv. Typisk ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning. Flytter ofte meget rundt og nogen er hjemløse hvilket der er knyttet en lang række problematikker til. Nogle unge er så dårlige at 'voksenparagraffer' ikke passer til dem. Der mangler ofte tilbud som kan imødekomme denne målgruppe. Borgerne kan typisk ikke håndtere flere sagsbehandlere og kan have brug for sagsbehandlere der har specialiseret sig i ungdomsproblematikker

23 MÅLGRUPPE 6: UNGE MED PSYKISKE LIDELSER PÅ MED EN KOMBINATION AF MISBRUG Organisering Rolle Beskæftigelse Ansvarlig for under screening at være opmærksom på mistanke om misbrug Social Afklare og igangsætte behandling af misbrug og eventuelt andre livsstilsudfordringer Opgaver Udredning: Borgeren screenes for om denne er en del af målgruppen, samt borgerens mestingsevne. Ansvarlig for at inddrage socialområdet, hvis der er brug for faglig bistand. Sikre tydelighed omkring hvilke oplysninger der er centrale ved overgang fra barn- til voksenområdet. Koordinere sammenhængen med mentorer/støttekontaktpersoner på hhv. beskæftigelses- og socialområdet. Initiativ til at koordinere overgangen fra barn- til voksenområdet. Skal herudover systematisk udrede den unge inden han/hun overgår til voksenområdet. Indgå i et samarbejde med beskæftigelsesområdet ift. at tilvejebringe relevante oplysninger om borgeren. Afklarende samtaler med de unge omkring et eventuelt misbrug Misbrugsbehandling Opfølgning: Tværfaglige møder med inddragelse af socialområdet ift. opfølgning på borgerens mål.

24 PERSPEKTIVERNE FOR DET INTEGREREDE SAMARBEJDE SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I PLENUM 1)Hvilke borgere er interessante? o De borgere der allerede har en sag på de involverede fagområder (optimering af kommunens samlede indsatser)? o De borgere hvor der er et forebyggende sigte (investeringsbetragtning)? o Er der nogen af de 6 borgertyper, der er mest relevante at arbejde med ift. en integreret indsats? 2) Omfanget af modellerne? o Kun kommunens interne samarbejde? o Også kommunens eksterne samarbejde med fx opsøgende arbejde på virksomheder og samarbejde med praktiserende læger?

25 DRØFTELSER I GRUPPER

26 GRUPPEINDDELINGER Gruppe I: Inglev Jensen Gitte Bylov Larsen Søren Nielsen Henrik Hauschildt Juhl Mogens Ravn Andersen Gruppe 2: Jan Rix Marianne Rasmussen Iben Lykke Eggertsen Lauge Clemmensen Niels Broch Knudsen Primære fokus: Den ledelsesmæssige organisering Primære fokus: Finansiering og it

27 SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I GRUPPER Den ledelsesmæssige organisering: 1.Hvilke forhold er centrale ift. at sikre en ledelsesmæssig forpligtigelse og fokus på tværs af fagområder? 2.På hvilket niveau skal det ledelsesmæssige initiativ og ansvar forankres for at en integreret indsats vil lykkes? 3.Hvilke grad af medarbejderintegration på tværs af fagområder er realistisk? (fx faste møder eller at medarbejderne sidder fysisk sammen)

28 SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I GRUPPER It-understøttelse: Hvordan kan man i kommunerne forbedre opfølgningen på integrerede forløb? o o Indenfor de nuværende it-strukturer? Gennem it-investeringer? Hvilke erfaringer har I med at koble data på tværs af fagområder og følge op på konkrete borgerforløb? Hvordan kan de It-mæssige udfordringer løses på kort sigt ift. at understøtte et tværfagligt samarbejde it-mæssigt? Hvilke investeringspotentialer og interesse ser I på dette område?

29 SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE I GRUPPER Finansiering: Hvad er afgørende for at fremtidige budgetmodeller understøtter integrerede indsatser? Hvor forventer I at se gevinsterne af et integreret samarbejde? Hvor forventer I at se de største udgifter af et integreret samarbejde? Hvordan mener I, at kommunerne bedst kan understøttes ift. at opgøre udgifter og gevinster ved et integreret samarbejde, så der kan udarbejdes en business case på området?

30