Februar Årgang Nr. 1

Transkript

1 Februar Årgang Nr. 1 Juletræsfest 28. november Husk: Dansen er aflyst mandag den 14. februar som følge af skolernes vinterferie

2 Indhold Formandens side Vidste du dette om Else Vidste du dette om Lauritz Dans på Landbohøjskolen (Det Biovidenskabelige Fakultet) Julehilsner til og fra nær og fjern Julehygge Indbydelse til legestue Kaffeaftner, set med unge øjne Til juletræsfest hos Amager Folkedansere Kendte datoer og aktiviteter Deadline næste nummer: 15. februar 2011 Fmd. Erling Kjær Nielsen Nfmd. Vivi Bruhn Knudsen Kass. Keld Vesterløkke Best. Evald Jensen Best. Ejvind Mehlsen Best. Bjarne Lundgren Larsen Best. Hanne Johansen Suppl. Thomas Mortensen Danseleder Morten Hansen Kontingenter Aktive kr Passive kr Unge u/ 25 år kr Foreningens konto: Amagerbanken, Kongelundsvej kontonummer Ansvarshavende redaktør Vivi Bruhn Knudsen mail: vivi-tk@post.cybercity.dk eller vbk@lett.dk 2

3 Formandens side Kære alle medlemmer Så er vi allerede godt i gang med forårssæsonen Det er godt at se, at I alle er kommet godt og helskindet gennem julen og nytårets strabadser. Nu er det ved, at vi skal til at gøre klar til Pinsetræffet, som vi jo skal afholde i år. Der bliver brug for alle på den ene eller anden måde. Hav det med I jeres planlægning af sommerferie. Vi skulle gerne være så mange som muligt. Da Pinsetræffet falder sammen med Dragør Marked, er foreningens deltagelse her aflyst, men vi påtænker at deltage i efterårets udgave. Så gem endelig jeres antikviteter. Venlig hilsen Erling 2. del af sæsonens kontingent Medlemslisten Forfaldsdatoen for 2. del af sæsonens kontingent var 15. januar Folderen med medlemslisten er blevet opdateret. Folderen lægges ikke på vores hjemmeside, men udsendes på mail. Endvidere har Erling trykt foldere til uddeling, til de, som ønsker en trykt folder. Er der rettelser til listen, bedes de indmeldt til Vivi. 3

4 Vidste du dette om Else Hvornår/hvordan stødte du første gang på folkedans? Det var vist, da vi så i Amager Bladet, at Taarnby Kvadrillen havde faneindvielse og opvisninger fra flere foreninger. Hvad var din holdning til folkedans, før du prøvede at danse? At det var bare noget man så i forbindelse med gymnastikopvisninger. Hvad fik dig til at gå til folkedans? Nok lidt pres fra Gunnars side, han havde prøvet det før. Danser du/har du danset andet end folkedans? Nej, og jeg havde aldrig gået til dans, før jeg startede til folkedans. Hvornår begyndte du at gå til folkedans? Vi startede i Taarnby Kvadrillen i efteråret 1966 Hvad synes du, er det bedste/mest spændende ved folkedans og er der noget, du synes er kedeligt/uinteressant? At gå til folkedans var så absolut ikke kedeligt, vi blev bidt af det, bare det at folk i alle aldre og alle samfundslag kunne have det så dejligt med musik, dans, sang og godt humør. Hvordan var det første gang at have dragt på/ være med til en opvisning? Jeg var første gang med til opvisning i 1967, det var til Taarnby Kvadrillens afslutningslegestue og senere om sommeren deltog vi til noget byfest i Glostrup. 4

5 Evt. noget om din dragt/dragter selv syede, købte eller? Jeg må have været ret naiv - der var et AOF hold med dragtsyning, det meldte jeg til og begyndte straks at sy min egen Thy-dragt. Næste år var det Gunnars dragt, der stod for. Spiller du også folkemusik udover at danse? Nej, jeg spiller ikke nogen form for musik, men jeg elsker at høre folkemusik, og det har jeg jo haft rig lejlighed til, også når Gunnar øvede. Du er jo æresmedlem af Amager Folkedansere, hvornår blev du det? Jeg blev æresmedlem af Taarnby Kvadrillen i 1988, det foregik i forbindelse med sæsonafslutningen, og på det tidspunkt stoppede jeg med at danse på grund af dårlige ben og knæ. Grunden til at jeg blev æresmedlem var måske mit arbejde med dragter. Jeg er beæret over, at medlemskabet er overgået til Amager Folkedansere. Og ordet er i øvrigt frit! Når ordet er frit føler jeg trang til at sige en tak for alt det, som folkedansen har givet mig og alle de personer, jeg har lært at kende. Da foreningen startede børnehold, var vi nogle, som mødtes privat for at sy dragter og lysten til at sy dragter var stor. Taarnby Kvadrillen sendte mig på dragtkurser, og vi fik gennem Kommunen lokaler på Kastrupvej. Men da vi nåede op på, at der kom over 30 personer, måtte vi have to syaftener om ugen. 5

6 Det med dragter blev MIT problem, da Gunnar blev formand fra Der var ikke så mange, som havde dragter selv, så der skulle lejes, og der var tit rift om dem, så allerede i september-oktober måtte jeg forudbestille de dragter, som skulle bruges til afslutningen. Jeg husker især et år, hvor det skulle lejes 117 dragter, de ankom fredag eftermiddag med fragtmand i 7 trækasser. 1 kasse med bukser, 1 kasse med veste og så fremdeles. Så måtte jeg sortere, finde de rigtige størrelser og sætte navn på, så dragterne kunne udleveres fredag aften, bruges lørdag aften til afslutningen. Derefter skulle dragterne samles sammen og være pakket, så de kunne sendes retur mandag. 6

7 Vidste du dette om Lauritz - vores ældste medlem Hvornår/hvordan stødte du første gang på folkedans? Da mine forældre startede med at danse folkedans Hvad var din holdning til folkedans, før du prøvede at danse selv? Grundet min alder, havde jeg nok ikke så meget holdning til det, men jeg startede, da Taarnby Kvadrillen startede et børnehold i Hvad fik dig til at gå til folkedans? Det lå nok i luften, at vi tre søskende skulle gå til folkedans. Danser du/har du danset andet end folkedans? Nej. Hvornår begyndte du at gå til folkedans? Som nævnt i 1967 på et stort børnehold, som senere blev delt i 3 hold: Små, store og ungdom. Jeg har, på nær en sæson, været medlem siden Hvad synes du, er det bedste/mest spændende ved folkedans? Musikken, kammeratskabet og den gode stemning. Hvordan var det første gang at have dragt på/ være med til enopvisning? Det tror jeg ikke, at der blev tænkt så meget på, det havde alle, der deltog. Evt. noget om din dragt/dragter selv syede, købte eller Min første dragt var en Als dragt, senere fik jeg en Amagerdragt. Min mor har syet dragterne, men jeg passer dem ikke så godt mere. 7

8 Dans på Landbohøjskolen. Julen har sine traditioner, men november har også fået sin, nemlig dans på Landbohøjskolen. Landbohøjskolen modtager hvert år et stort antal udenlandske studerende, og i løbet af semestret afholdes flere sociale arrangementer for dem. Et af de første er i november, hvor de afholder en stor kulturel aften. Aftenen indledes med en fælles buffet, hvor hver enkelt medbringer noget spiseligt fra sit eget land. Alt sættes op på en fælles buffet. Så vidt jeg husker var der 26 forskellige nationaliteter til stede, og ca. 150 studerende. I år var der en, som havde taget den kulturelle aften bogstaveligt og mødte op i kilt, dejligt at se. Efter maden kommer vi så ind i billedet, for nu kommer vi til det danske islæt i den kulturelle aften, for de skal danse folkedans. Vi møder naturligvis op i dragt og med fuldt orkester, og så går det ellers løs. Da Gudrun i år havde lidt problemer med det ene ben, stillede Agnes op i dragt for at aflaste sin mor. Så jeg havde fornøjelsen af at danse med 2 damer. Agnes imponerede flere af de tilstedeværende, som var nysgerrige efter hendes alder. 8

9 Aftenen går ud på, at vi viser en dans, og derefter er det gæsternes tur til forsøge sig ud i den danske dansekultur. Vi plejer at lade en kvadrille danse for midt på gulvet, og såfremt vi er dansere nok spreder resten sig ud blandt de studerende, men i år var vi kun lige nok til en kvadrille. Når man som danser er ude til disse arrangementer, må man ikke forvente at få skøndans. Det vigtigste her er, at de studerende har det sjovt og får en fælles oplevelse. Kønt er det ikke, der danses f.eks. polka på mange sjove måder, både hvad angår fatninger og danseretninger. Men de griner og har det sjovt. Sekstur 2 (den hvor først damerne og siden herrerne går siksak rundt i kvadrillen) er altid et hit, for man får jo lov til at checke varen ud. Som en af de sidste danse tager vi altid Vride Rumpe. Den gør også altid stor lykke, idet den jo for nogle kulturer er noget grænseoverskridende. Alting har en ende og efter ca. 2 timer trækker vi os tilbage og overlader dansegulvet til de mere nutidige rytmer. Jeg vil afslutningsvis opfordre alle til at melde sig til disse arrangementer enten på Landbohøjskolen eller på CBS, da det giver en masse glæde til såvel de studerende som til os. Tonny. 9

10 Kære Leikarringen Per Gynt Jeg vil på foreningens vegne ønske jer alle en glædelig jul samt et godt Nytår. Pinsetræffet i Danmark 2011 er ved at blive planlagt, og vi håber at der er mange fra Leikarringen Per Gynt, der vil møde op. Vi vil gerne have at vide senest 1. marts 2011, hvor mange der kommer, hvis det er muligt. Mange julehilsner Erling Amager Folkedansere Julekortet til Per Gynt - og et tilsvarende er sendt til Alingsås 10

11 11

12 Jule hygge / afslutning d. 13 december. Der var lagt op til en rigtig hyggeaften, der var danse gaver, alle dansere havde tidligere på måneden kunne komme med forslag til en eller flere danse til denne aften. Det havde Morten og spille M/K set på og lavet et program, der kom en del af Danmark rundt og også et par fra Wales. Der var godt fremmøde ca personer, fordelt på både aktive unge og ældre og enkelte passive. Selvfølgelig var vores spille M/K fuldtallig, så der var igen god fylde af toner fra musikhjørnet. Det er stadig en stor ting, at vi kan stille med levende musik, både til øve/danse aftener og til alle vores opvisninger, det er lige det, der giver liv på gulvet til danserne. Da danserne, gløggen og æbleskiver var blevet varme, blev det julepyntede bord indtaget, og så kunne der, med behagelig selvbetjening, hentes gløgg og æbleskiver, jeg kan oplyse, at der næsten blev drukket og spist op. Under gløgg indtagningen blev der delt gaver ud, Erling fik god hjælp af Agnes, der dog indimellem havde svært ved at kalde folket op, på grund af den megen snakken rundt om bordet, der var en rigtig god stemning. Der blev også delt sanghæfter rundt, Morten sang for og spille M/K sørgede for at holde takten. Sædvanen tro blev der delt jule hilsner ud til Marie Marianne trut Ole violin Ole - bas Stig - og Morten, med tak for første halvdel af denne sæson. 12

13 Lige pludselig var klokken blevet mange, og vi skulle se at få ryddet op og pakket sammen, men det er jo ikke noget problem når alle hjælper - vi har prøvet det mange gange og det kan vi bare. Tak til alle for en dejlig julehyggeafslutningsaften. Käthe & Evald Evald iført sin gave Orø folkedansere Legestue I Orøhallen Lørdag den 26. Februar 2011 kl. 18:00 Så byder Orø Folkedansere til legestue, I medbringer madkurv og godt humør, Og så skal der danses. Øl, vand & kaffe købes. Vi glæder os til at se Jer Med venlig hilsen Orø Folkedanseree 13

14 14 Kaffeaftner, set med unge øjne Jeg har gået til folkedans i snart otte år. Jeg kom jo til Amager Folkedansere, fordi Amager Børnefolkedansere lukkede. Min folkedanser-danserkarriere startede, da jeg var 6 år. Min mor havde set en annonce i avisen om børnefolkedans, og hun havde selv danset som barn og vidste, at det var sjovt, så jeg begyndte at danse i Amager Børnefolkedans. Først tænkte jeg som alle børn og dumme voksne, at folkedans var noget kedeligt og gammeldags, men jeg opdagede hurtigt, at det var rigtigt sjovt, og siden da har jeg danset med glæde. Jeg synes, at det er dejligt med kaffeaftner, fordi man så kan nå at tale med alle de rare mennesker i foreningen. Jeg synes også, at det er sjovt med dansetemaer, fordi der måske er lidt mere fut over det. Jeg kan godt lide de hurtige danse f.eks. Grisen faldt og brak sit lår, men jeg kan også godt lide Sønderhoning, som måske er lidt langsommere og jeg ville meget gerne lære Hambo. Jeg er rigtig glad for at være i den her forening. Jeg syntes, at alle gør så meget for at gøre det til en god forening. Morten, for eksempel, gør meget for at planlægge en hel masse danse m.m., og mange andre gør også en masse for at gøre det hyggeligt, det er jeg meget glad for, så nu hvor jeg har muligheden, så TAK til alle der gør Amager Folkedansere til en rigtig god forening. Alexander

15 Til juletræsfest hos Amager Folkedansere Og børnene var søde, vi dansede om juletræet og sang julesange, indtil jeg blev helt træt. Så fandt jeg sækken med gaver frem, der var gaver til alle børnene selv de, der var så store, at jeg slet ikke kunne nå op og klappe dem på hovedet. Juletiden er travl tid for en julemand, der er så mange steder han skal besøge: Familier med børn, indkøbscentre, skoler og folkedansere. Men det er også en hyggelig ting: Alle har tid til at synge, lege og tale med julemanden også de, der ellers er blevet voksne. Den 28. november var der juletræsfest hos folkedanserne, så selvfølgelig måtte julemanden tage sydpå helt ned til Pilegårdsskolen. Jeg listede mig ind for at høre om der var nogen søde børn og jo, en hel masse børn kaldte på julemanden. Efter lidt tid kunne jeg lugte, at der ville komme glögg og æbleskiver julemanden kan nemlig godt lide glögg (og kaffe), og alle børnene skulle ind og se tegnefilm. Tiden gik hurtigt, så jeg nåede ikke at fortælle eventyr til børnene. Senere har jeg hørt, at der også blev danset folkedans, hvor både børn og voksne var med. Julemanden 15

16 Aktiviteter og kendte datoer januar Kaffeaften: Gæsteinstruktør ved. Christian Obel 14. februar Vinterferie ingen træning 28. februar Kaffeaften: Norske og svenske danse 26. marts Afslutningslegestue 28. marts Sidste træningsaften 4. april Generalforsamling Syhold slutter 6. juni Træning til pinsetræf juni Pinsetræf i Danmark 15. juni Valdemarsdag 16