UV-Agenterne. Lærervejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UV-Agenterne. Lærervejledning"

Transkript

1 UV-Agenterne Lærervejledning

2 Lærervejledning til UV-Agenterne Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, Lærer- & elevmateriale Idé og konceptudvikling: Mette Meltinis, Joakim Bækgaard, Line Rasmussen Redaktør: Line Rasmussen Ansvarshavende: Anja Philip Tekst: Joakim Bækgaard og Ida Toldbod Grafik: Jeanette Kielberg Illustrationer: Jørgen Stamp Tryk: Quickly Tryk Oplag: 1. udgave, 1. oplag, maj 2009 ISBN: Radiotegneserie Radiotegneserien om familien Solsen er udviklet og produceret specielt til dette undervisningsforløb. Tekst og idé: Oliver Zahle, Lars Le Dous Medvirkende: Pia Røn Henrik Prætorius Iben Maria Zeuthen Oliver Zahle Lars Le Dous Produktion SelvSving I/S

3 Indhold Forord Introduktion til undervisningsforløbet Overblik over indholdet Trinmål Faglig baggrund Modul 1 Velkommen på UV-Akademiet Læringsmål for Modul 1 Kort resume af historien til Modul 1 Klassens mission Opgaver til Modul 1 Modul 2 Læringsmål for Modul 2 Kort resume af historien til Modul 2 Klassens mission Opgaver til Modul 2 Modul 3 Læringsmål for Modul 3 Kort resume af historien til Modul 3 Klassens mission Opgaver til Modul 3 Modul 4 Læringsmål for Modul 4 Kort resume af historien til Modul 4 Klassens mission Opgaver til Modul 4 Modul 5 Læringsmål for Modul 5 Kort resume af historien til Modul 5 Klassens mission Opgaver til Modul 5

4 Forord I mange år har solens stråler været noget, vi rakte begærligt ud efter. Jo brunere, jo bedre og jo flottere. Men det har vist sig, at det kan have en høj pris at nyde solens stråler ukritisk. Kræft i huden er blevet Danmarks mest udbredte kræftsygdom også blandt unge. Og hvert år kommer der stadig flere tilfælde. Derfor gælder det om, at vi lærer vores børn og unge at omgås solen med omtanke. Solen spreder lys og varme, og vi får lyst til at tilbringe så meget tid som muligt udendørs - vi drager mod strandene, haverne og boldbanerne. Og selvfølgelig skal vi nyde solen og de lyse dage. Det skal bare ske med den sunde fornuft i behold. For lige så livgivende solen er, lige så farlig er den, hvis vi får for meget af dens usynlige UV-stråling. Materialet her er et undervisningsforløb, der kan bevidstgøre eleverne om solen og dens betydning for alt liv på jorden, herunder vores egen krop og vores største organ, huden. Indholdet lever op til trinmål for dansk, matematik og natur/teknik på klassetrin. I samarbejde med Oliver Zahle og Lars Le Dous børnenes egne helte fra bl.a. Børneradio og Selvsving er det faglige indhold og de gennemprøvede forsøg og aktiviteter sat ind i en levende fortælling, som på en humoristisk måde kan få eleverne til at se, høre og mærke, at sol er skønt så længe man ikke lader sig forblænde. Der er al mulig grund til at klæde eleverne på hurtigst muligt med både solhat og indsigt. Solskoldninger i barndommen øger risikoen for modermærkekræft senere i livet.til gengæld er den gode del af historien, at næsten alle tilfælde af kræft i huden kan forebygges, hvis vi holder op med at stege i solen og slukker for solariet. Kræftens Bekæmpelse,TrygFonden og Experimentarium håber, I får nogle gode, sjove og lærerige timer på mission som UV-Agenter. Rigtig god fornøjelse!

5 Introduktion til undervisningsforløbet UV-Agenterne henvender sig til 2. og 3. klasse. Det er tænkt som et tværfagligt forløb, hvor eleverne i løbet af materialets fem moduler kommer til at arbejde med fagene dansk, matematik og natur/teknik både i plenum, i grupper og individuelt. Man kan også vælge kun at arbejde med ét enkelt fag og udelade de opgaver, der knytter sig til de andre fag. Materialet er et menukort, og du sammensætter menuen. Materialet er bygget op som et rollespil, der præsenteres ved hjælp af en gennemgående rammefortælling. Klassen bliver kontaktet af U.V. Christiansen. Han vil have, at eleverne skal uddanne sig til UV-Agenter, så de kan hjælpe almindelige danskere med at være i solen på en sund måde. Det er både en sjov og udfordrende opgave, og eleverne kommer til at arbejde koncentreret og målrettet for at blive dygtige UV-Agenter. Gennem rollespillet præsenteres undervisningens forskellige temaer. Overblik over indholdet Materialet består af: En lærervejledning med beskrivelse af undervisnings forløbet og de fem moduler, som forløbet er inddelt i. En elevmappe, der indeholder elevark, som bruges til de forskellige elevøvelser. I elevmappen finder du også Agent-ID -kort og diplomet. Begge dele skal du bruge i din undervisning. Et Agent-ID-kort, som eleverne løbende fylder op med stjerner. Et diplom, som eleverne får som afslutning på hele forløbet. En CD med en fiktiv radiotegneserie om familien Solsen, der skal bruges som narrativ ramme for forløbet. Radiotegneserien er bygget op af seks separate lydklip. De fem klip udgør selve rammehistorien. Det sjette klip er en epilog, som skal bruges som afslutning på undervisningsforløbet.

6 De fem moduler Undervisingsmaterialet er byget op over fem moduler. Hvert modul har sit eget fokus med en indbygget progression i læringen: Modul 1: Eleverne skal blive opmærksomme på, at solen giver gode oplevelser, men også kan give solskoldninger. Eleverne skal øge opmærksomheden på deres eget forhold til solen. Modul 2: Eleverne skal have kendskab til, at solen er nødvendig for livet på jorden. Eleverne skal lære, at solen udsender synlig og usynlig stråling, og at den usynlige UVstråling er farlig, hvis vi får for meget af den. Eleverne skal også lære, at huden er et vigtigt organ, som de skal passe på. Modul 3: Eleverne skal have kendskab til de fire solråd fra Kræftens Bekæmpelse: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet. Eleverne skal begynde at sætte solrådene i relation til deres egen soladfærd. Modul 4: Eleverne skal have kendskab til klimaet forskellige steder på jorden, og hvilken betydning det har for befolkningernes forhold til solen. Modul 5: Eleverne skal omsætte deres viden om solen og den fornuftige soladfærd til nogle let tilgængelige handlingsanvisninger, som de kan bruge i deres hverdag. De laver med andre ord klassens egen Solpolitik. Du kan afvikle forløbet over en uge eller over en længere periode med fx en eller to dage om ugen. Især Modul 2 og 3 er lange og kræver flere dage, hvis man vælger at benytte sig af alle opgaverne. Du skal være opmærksom på, at UV-Agentmappen først uddeles i modul 2. Inden I starter forløbet, skal du først tømme alle UV-Agentmapperne for elevark og derefter kun løbende dele de elevark ud, som I arbejder med. Uanset hvordan forløbet skæres til, bør I lytte til alle afsnit af radiotegneserien. Ellers kan I let miste sammenhængen i historien.

7 Den narrative ramme U.V. Christiansen er øverste chef for UV-Akademiet. Han kontakter klassen, fordi der er problemer i landet. Danskerne mangler viden om, hvordan man færdes forsvarligt i solen, og han har brug for agenter, der kan afrapportere fra den virkelige verden. U.V. Christiansen vil gøre eleverne til UV-Agenter med målet: At bekæmpe de uhensigtsmæssige solvaner. U.V. Christiansen har hemmelige optagelser fra familien Solsen. Familien består af far Egon Solsen, mor Lis Solsen, teenager og storesøster Ditte Solsen og så vores hovedperson Asger Solsen, der går i tredje klasse. Asgers far, mor og søster elsker solen, mens Asger er den eneste i familien, der har på fornemmelsen, at man også lige skal tænke sig om, når man vil være ven med solen. U.V. Christiansen har udset sig din klasse med de kvikke børn til at blive UV-Agenter. For at blive UV-Agent skal man optages på UV-Akademiet og gennemgå en skoling. Denne skoling kommer til at foregå i løbet af materialets forskellige moduler. I hvert modul lærer eleverne noget nyt om solen og dens stråler, så de til sidst kan gå ud i verden og hjælpe andre med at færdes sikkert i solen. I hvert modul skal eleverne på en mission, hvor de løser opgaver og afrapporterer, hvad de har lært. Rapporterne sendes til U.V. Christiansen, som læser dem igennem til næste dag i forløbet. Eleverne får også et Agent-ID-kort, som løbende fyldes ud med stjerner for veloverstået gerning. Som afslutning på forløbet bliver elevernes Agent-ID-kort suppleret med et diplom, og de bliver udnævnt til ægte UV-Agenter. Deltag selv aktivt i historien Du kan som lærer selv præge elevernes oplevelse af historien. Du kan fx lave nogle sjove agent-kuverter fra dag til dag, så det ser ud som om, I modtager breve fra U.V. Christiansen. Brevene kan indeholde opgaverne til de enkelte dage. På samme måde kan du sørge for, at I som afslutning på hvert modul lægger alle elevark ned i en fælles kuvert, som I sender til U.V. Christiansen. Du skriver fx selv en fiktiv adresse på kuverten til UV-Akademiet og U.V. Christiansen. Den næste dag i forløbet kommer de rettede rapporter fra U.V. Christiansen med bemærkninger samt ris og ros, som du selv formulerer. I elevmaterialet er der et Agent-ID-kort, som udleveres til hver elev på anden dagen i forløbet modul 2), når U.V.

8 Christiansen har godkendt elevernes ansøgninger til UV- Akademiet. Når klassen får rapporterne tilbage fra U.V. Christiansen, kan du medsende guldstjerne-klistermærker, så eleverne efterhånden kan fylde deres Agent-ID-kort med godkendelser. Forløbet afsluttes med, at eleverne får et diplom, fordi de har gennemført uddannelsen på UV- Akademiet. En anden idé er, at brevet med elev-rapporterne bliver afleveret på et hemmeligt sted, som er forskelligt fra dag til dag. Her kan du lave en kryptisk meddelelse fra U.V. Christiansen om, hvor eleverne kan finde kuverten. Disse skattejagt-poster skal du selv lave. Måske er de skrevet med usynligt blæk (citronsaft), så eleverne først skal varme beskederne op, før de kan se, hvor posterne er gemt. Eller måske er beskederne skrevet med kodeskrift fx er alle bogstaver flyttet en plads i alfabetet eller beskeden står skrevet bagfra. En besked kunne se sådan ud:.las etsrøf åp tetteliot lit nerød rof nedu egil netnalp-ettop i retroppar serej dnif :rofred.regas sgals ned i resuns red mevh girdla dev nam.etkerid retroppar serej ednes ekki røt gej Teksten er skrevet bagfra og betyder: Jeg tør ikke sende jeres rapporter direkte. Man ved aldrig hvem der snuser i den slags sager. Derfor: Find jeres rapporter i potte-planten lige uden for døren til toilettet på første sal. Hilsen U.V. Christiansen Hvis du vil inddrage lidt matematik i disse opgaver, kan du beskrive opgaven på følgende måde: I skal gå 20 meter til højre, herefter 15 meter til venstre ned af gangen og så kigge i den potteplante, der står 7,5 meter hen ad gangen til venstre. Du kan enten sende én gruppe af sted hver dag i forløbet. Eller du kan nøjes med blot at bruge skattejagt-ideen en enkelt dag og så lave et antal poster, så alle elever i grupperne kan sendes på jagt. Undervisning og leg Tanken med den narrative ramme er, at eleverne gennem legen bliver mere motiverede til at arbejde med det faglige indhold. Det er en balancegang, hvor meget legen skal gives fri. Hvis legen tøjles for meget, går den ofte i stå, og eleverne mister ejerskab. Hvis legen gives fuldstændigt fri, bliver det faglige udbytte ofte tilfældigt. Du må som lærer vurdere, hvordan balancen bedst findes i netop din klasse. Det kan være en ide at lave små aktiviteter med fokus på legen op til et frikvarter, så legen kan fortsætte i frie rammer efter timen. Du kan fx sætte eleverne til at finde på deres hemmelige agent-navn, eller du kan uddele stjerner til Agent-ID-kortene lige op til et frikvarter. Eleverne kan også blive revet så meget med af legen, at de glemmer god ro og orden. Her kan du arbejde med nogle iscenesættelsesgreb, hvor du helt bevidst bruger begreberne briefing og debriefing om henholdsvis introduktion og opsamling. Det er ord fra agentverdenen, og de kan både være med til at understrege universet, men også vise at du i disse situationer forlanger helt ro og streng disciplin af agent-aspiranterne. Når agenterne er på arbejde i felten, må der til gengæld tales, grines og leges friere.

9 Trinmål Materialet dækker en bred vifte af trinmål for fagene dansk, matematik og natur/teknik. I det følgende finder du nogle udvalgte eksempler på, hvordan materialet tilgodeser de forskellige fag. Matematik Materialet indeholder flere opgaver, hvor eleverne skal indsamle og analysere data. Herigennem erfarer de, at matematikken kan være med til at skabe overblik over, hvordan vi kan færdes sikkert i solen. I én opgave skal eleverne således selv arbejde med UV-index et forskellige steder på skolen og derved opnå en forståelse for, hvordan solens stråling rammer os med forskellig styrke afhængig af, hvor vi færdes. I en anden opgave skal eleverne måle deres egen hudtype og til slut danne sig overblik over, hvilke hudtyper der findes i klassen, og hvor mange der har en bestemt hudtype. Under formålet med faget matematik står der: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Dansk Faget dansk fletter sig ind i hele materialet, bl.a. når eleverne skal afrapportere til U.V. Christiansen, og når de skal læse og forstå opgaverne. Men faget dansk bruges også mere specifikt i flere opgaver. Det gælder fx, når eleverne skal arbejde med argumentationsformer og afprøve, hvordan man argumenterer for et synspunkt. Det gælder også, når de skal forsøge at leve sig ind i Asger Solsen og Ditte Solsens univers ved at forfatte en i de to søskendes dagbøger. Og det gælder, når eleverne på egen hånd skal skrive et digt om solen med inspiration fra klassikere som fx Halfdan Rasmussens digte om solen. Under formålet med faget dansk står der bl.a.: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Natur/teknik Faget natur/teknik er repræsenteret på en meget alsidig måde. I én opgave skal eleverne selv opbygge en forhindringsbane, hvor de ved hjælp af glas, sten, pap og andre materialer skal sende lys rundt om forhindringer. Her erfarer de på en sjov måde, at stråling kan smutte om hjørner eller styrkes afhængig af, hvor man opholder sig i forhold til solen. I en anden opgave skal eleverne danne sig overblik over skolens områder og finde steder med henholdsvis skygge og lys. I en tredje opgave skal de beregne, hvor overraskende meget hud vi hver især har. Og de skal arbejde med, at huden ikke bare er et passivt hylster rundt om kroppen, men at huden rent faktisk er menneskets største organ, som vi skal tage vare på. Under formålet med faget natur/teknik står der: Formålet med undervisningen i natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

10 Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling Dette afsnit har til formål at klæde dig på med faglig viden om de emner, undervisningsmaterialet berører. Afsnittet kan også bruges som inspiration til klassediskussioner og som svarliste på relevante spørgsmål fra eleverne. Hvis du som underviser, har brug for mere viden om emnet, henviser vi til hjemmerne og Afsnittet kommer ind på temaerne: Hud, sundhed og kræft i huden Sol og UV-stråling Nogle af opgaverne i materialet har derudover en faglig uddybning. Den er placeret i tilknytning til den enkelte opgavebeskrivelse her i lærervejledningen. skru ned for solen mellem 12 & 15 Kræft i huden er den hastigst voksende kræftsygdom med en fordobling på bare 20 år. I dag får 1 ud af 12 danskere kræft i huden, og over danskere lever lige nu med sygdommen. Hver dag får 22 personer stillet diagnosen det svarer til én skoleklasse om dagen. Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden. Disse dystre tal bringer Danmark ind på en syvendeplads på verdensplan, når det gælder tilfælde af modermærkekræft, der er en af de to hovedtyper af kræft i huden. Derfor iværksatte Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i maj 2007 en forebyggelseskampagne under overskriften Skru ned for solen mellem 12 & 15. Kampagnen kaldes også for Solkampagnen. Det overordnede mål for Solkampagnen er at bremse den voldsomme vækst i antallet af hudkræfttilfælde ved at begrænse antallet af solskoldninger og den samlede UV-dosis, en dansker får igennem livet. Kampagnen arbejder for at få danskerne til at omgås solen med sund fornuft vha. de fire lettilgængelige og venlige solråd: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet. Den livsvigtige sol Uden solen ville jorden være kold, gold og uden liv. Mennesker, planter og dyr er alle dybt afhængige af solen. Solen skaber liv og glæde, og giver os ny energi.vi kan ikke nå den, men den kan nå os, og vi kan mærke den. Gennem århundreder har solen været omgærdet af mystik og respekt. I mange kulturer rundt om i verden er solen blevet dyrket som en livgivende gud. Sol med omtanke Solens stråler er dejlige. Men nogle mennesker dyrker solen på en usund måde, når de ligger og steger i timevis. Menneskets hud er ikke designet til den hårde behandling, og den reagerer ved at blive rød.alle, der har haft en slem solskoldning, kender følelsen af, at huden strammer de forkerte steder, man er øm, og det svider. Rødmen er kroppens faresignal. Desværre opdager de fleste som regel først for sent, hvor forbrændte de er, fordi den røde farve først kommer et stykke tid efter, at skaden er sket. Disse solskoldninger er skadelige. Jo flere man får og jo tidligere i livet des større risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. Selvfølgelig skal man ikke glemme, at solen er fantastisk. Det vigtige er at finde en god balance, som sikrer, at vi får sol men ikke for meget. For der er mange grunde til at være glad for solen: Når solens stråler rammer os, dannes der D-vitamin i huden. D-vitamin er et vigtigt vitamin for knoglerne, og det er med til at forebygge hjertekarsygdomme og skør bug. D-vitamin findes også i æg, fed fisk og mælkepro dukter.vi får som regel ikke meget D-vitamin fra kosten. Derfor er det vigtigt, at vi får noget sol. Heldigvis opbyg ges D-vitamin hurtigt: Ca. 15 minutter på ansigt og hæn der tre gange om ugen midt på dagen, skulle være til strækkeligt til at fylde vores D-vitamindepoter op. De fire S er: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet I Danmark bør man efterleve de fire solråd, når solen står højt på himlen midt på dagen, og når UV-indexet er 3 eller mere. Det er typisk i sommerhalvåret fra april til september midt på dagen ca. mellem kl. 12 og 15, at over halvdelen af dagens UV-stråling falder. For solariet gælder det, at det skal være slukket hele året. De fire solråd fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne er prioriteret i rækkefølge, idet det første er det mest effektive, hvis man ønsker at mindske sin risiko for kræft i huden. Sol, lys og varme lokker os udendørs, og vi får lyst til at bevæge os mere. Sollyset kan forebygge vinterdepressioner og har betyd ning for, hvor meget energi vi føler, vi har. Sollyset styrer vores indre ur, så vores døgnrytme er i trit med dag og nat. Det handler om at blive ven med solen, så man får gavn af fordelene og samtidig skærmer sig mod ulemperne.

11 Huden Vi er dækket af hud lige fra toppen af hovedet og ned til fodsålerne. Hvis man skræller huden af et voksent menneske, dækker den næsten 2 m2 og vejer omkring tre kilo. Der er selvfølgelig stor individuel forskel, men fra barn til voksen er huden menneskets største organ. Vi har tre lag hud Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. 1. Overhuden er hudens øverste lag Overhuden består af flere typer celler.yderst ligger der et hornlag. Horn er kendetegnet ved, at det er slidstærkt. Det er bl.a. slidstyrken, der gør, at vi kan gå på fodsålerne uden at slide fødderne til blods. Nedenunder ligger der nogle flade celler, som hedder pladeceller. Under pladecellerne ligger en anden slags celler, som kaldes basalceller. Basalcellerne er runde, og de producerer nye hudceller. Det er en vigtig funktion, for vi mister omkring fem kilo døde hudceller om året. I overhuden findes der også pigmentceller, som danner farvestoffet melanin. Det er melanin, der giver huden den brune farve, som beskytter os mod solens skadelige UV-stråling. Når vi bliver brune, er det kroppens naturlige forsvar, der sætter ind for at forhindre, at cellerne rammes af mere skadelig stråling. Derfor er det ikke et sundhedstegn at være brun. 2. Under overhuden ligger læderhuden Den indeholder hår, hårsække, svedkirtler, talgkirtler, blodkar og nerveceller, der gør, at vi kan føle kulde, varme og smerte. 3. Det nederste lag hud er underhuden Underhuden består først og fremmest af fedtvæv, der virker isolerende, så vi kan holde varmen, og sikrer os mod slag og stød. Huden er en naturlig beskyttelsesdragt Huden er livsvigtig for os. Hvis huden skades ved fx en tredjegradsforbrænding, kommer vi i livsfare. Huden har flere vigtige funktioner. Huden er et organ, der virker som naturens egen beskyttelsesdragt, som forsvarer os mod påvirkninger udefra. Det er bl.a. celler i huden, der sørger for, at snavs, virus og bakterier ikke trænger ind i kroppen. Huden er kroppens termostat Huden spiller en vigtig rolle, når kroppens temperatur skal holdes konstant. Der trækkes varme ud af kroppen, når sved skal fordampe fra hudens overflade. Hudens blodkar kan også trække sig sammen. På den måde holder vi på varmen, fordi blodet dermed. Huden er følsom Hele huden er følsom, og nogle steder er der samlet så mange nerver, at huden er ekstra følsom. I fingerspidserne er der eksempelvis mange nerver. Det gør, at fingerspidser-

12 Huden er tilpasset klimaet Rundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper, som er tilpasset det klima, den oprindelige befolkning har levet under. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørkere er befolkningens hud. Men i vores moderne verden opstår der nogle gange paradokser, fordi biologien ikke kan følge med kulturernes hurtige ændringer. I Australien har det oprindelige folk, aboriginals, mørk hud, mens mange andre australiere har en lys hud. Det oprindelige folk har levet under Australiens stærke sol, og deres hud har gennem evolutionen tilpasset sig vilkårene. Men da englændere og irere udvandrede til Australien i 1800-tallet, lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundhedsproblem. Englændere og irere har nemlig en hud, der er tilpasset de nordligere himmelstrøg. Den lyse hud går i arv, og evolutionen er ikke så hurtig, at deres hud har kunnet nå at ændre sig på et par hundrede år. Derfor er der mange mennesker i Australien med lys hud. Det betyder, at Australien i dag har verdens højeste forekomst af kræft i huden. Et andet interessant fænomen er eskimoerne, som ofte har en hud med meget pigment. Hvis man ser isoleret på deres nordlige levested, burde de egentlig have lys hud. Eskimoernes hudfarve kan hænge sammen med, at eskimoerne ikke oprindeligt er fra Grønland og Alaska. Ifølge én teori er eskimoerne udvandret fra Asien, hvor solen er stærkere, og hvor asiaternes hud er mørkere. Selv om solen ikke skinner så meget i fx Grønland, får eskimoerne alligevel masser af D-vitamin gennem deres kost, som består af meget fiskekød, sælkød og rå lever, som er rige på D-vitamin.

13 Kræft i huden Der findes overordnet tre forskellige former for kræft i huden: 1. Basalcellekræft 2. Pladecellekræft 3. Modermærkekræft De to mest almindelige former for kræft i huden er basalcelle- og pladecellekræft, også kaldet almindelig hudkræft. Den mest aggressive og dødelige form for kræft i huden er modermærkekræft. UV-stråling er den direkte årsag til alle tre former for kræft i huden. Det er kun i ganske få tilfælde, at modermærkekræft nedarves. Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt. Næsten alle patienter med pladecellekræft bliver helbredt. Men pladecellekræft kan i sjældne tilfælde også sprede sig til lymfeknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen. Modermærkekræft er aggressiv, spreder sig hurtigt og kan være dødelig. Det er afgørende for overlevelsen, at sygdommen opdages på et tidligt stadium. I forbindelse med en kræftsygdom tænker man ofte på liv og død. Det er naturligt og helt centralt. Selv om man heldigvis oftest kan leve med en hudkræftdiagnose, skal man være opmærksom på, at der stadig er ubehagelige følger ved konstateringen af sygdommen. Behandlingen af kræft i huden kan være smertefuld og kan efterlade ar i fx ansigtet og andre synlige steder på kroppen. Behandlingen kræver også, at man går til kontrol i lang tid. Det er ofte meget angstprovokerende overhovedet at få stillet en kræftdiagnose. Almindelig hudkræft i tal Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform hos mænd og den næsthyppigste hos kvinder. Antallet af tilfælde begyndte at stige meget fra Antallet er fordoblet gennem de sidste 20 år. Forekomsten af almindelig hudkræft i Danmark er høj i forhold til de lande, vi ellers sammenligner os med. Modermærkekræft i tal Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er tredob let de sidste 30 år. Danmark ligger på en syvendeplads på verdensplan. Dette er et meget højt tal taget i betragtning, hvor få solskinstimer vi har i Danmark. I Australien og New Zealand er antallet af modermærke kræfttilfælde meget højt. I Danmark, Schweiz og Norge er antallet højt, mens antallet er lavt i Japan, Kina og Indien. Modermærkekræft er blevet den hyppigste kræftform blandt årige kvinder og næsthyppigst blandt de årige mænd.

14 Solen Solen er en stjerne. Overfladen er som et boblende hav af kogende gasser med en temperatur på grader celsius. Inde i solen er der endnu varmere nemlig 14 millioner grader. Selv om solen er kilometer væk fra jorden, giver den alligevel lys og er kilde til alt liv her på vores blå planet. Solen udsender forskellige typer af stråling: Synligt lys, som vi kan se, og som farver vores omgivelser, infrarød stråling, der giver varme, og så den usynlige UV-stråling. Solens UV-stråling Vi kan hverken se eller mærke solens ultraviolette (UV) stråling. Det er den stråling, der bruner vores hud, men også den, der kan skade huden og øge risikoen for kræft. Man skelner mellem tre forskellige typer af UV-stråling: UVA-, UVB- og UVC-stråling. UVA UVA-stråling trænger dybt ind i huden og giver huden farve ved at øge mængden af pigment. UVA-stråling fremskynder ældning af huden (rynker) og øger især risikoen for almindelig hudkræft. UVB UVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem og at huden bliver tykkere (kendes populært som elefanthud). Det er også UVB-stråling, der igangsætter produktionen af D-vitamin i huden. UVB-strålingen er kraftigst omkring ækvator, hvor solen står vinkelret på jorden. UVB-stråling øger især risikoen for modermærkekræft. UVC Solens farligste stråling er UVC. Den er dræbende for livet på jorden. Men UVC absorberes heldigvis af ozonlaget i atmosfæren og når derfor ikke ned til jordens overflade. Jo tættere man kommer på polerne, jo større er problemet med udtynding af ozonlaget og den mængde UVB og UVCstråling, der slipper ned til jordoverfladen. Skyer beskytter mod UV-stråling Skyer kan mindske UV-strålingen. Høje, tynde skyer (cirriusskyer) stopper næsten ingen UV-stråling. Et lidt tykkere skydække kan stoppe ca. 50 %, mens kraftige, mørke skyer og regn kan stoppe op til 90% af UV-strålingen. Solens stråling bliver reflekteret Vi får både solens stråling direkte fra oven, men også via refleksioner fra forskellige materialer og overflader: Under en parasol på stranden reflekterer sandet ca. 20 % af UV-strålingen. En stille vandoverflade kan reflektere op til 90 % af UV-strålingen. Græs reflekterer ca. 3 % af UV-strålingen. Sidder man under en parasol, vil omkring halvdelen af UV-strålingen oppefra blive stoppet. Den anden halvdel bliver reflekteret af himlen og kan derfor stadig ramme inde under parasollen. Derfor kan man godt sidde i skyggen under en parasol og stadig blive solskoldet. Fakta om UV-indexet UV-indexet er en skala, der fortæller os, hvor stærk solens UV. stråling er. UV-indexet går i praksis fra 0 til ca. 20. I Danmark overstiger tallet sjældent 7 selv på en sommerdag med en blå, skyfri himmel. Det lyder måske ikke af så meget, men allerede når UV-indexet er på 3 eller derover, skal man beskytte sig i solen, hvis man vil være ude i mere end minutter.tæt på ækvator kan UV indexet komme helt op på 15. Derfor har man også i mange kulturer sydpå indrettet livet med siestaer. Desværre er det moderne liv mange steder blevet en forhindring for at holde de sunde siestaer. Næsten halvdelen af dagens UV-stråling falder mellem klokken 12 og 15 (sommertid). Det er derfor, man skal passe særligt på i solen indenfor dette tidsrum med siesta (skygge), let, albue- og knælangt tøj og solcreme.

15 Solen og huden Huden forsvarer sig med farvestoffet melanin Kroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. Når UV-strålingen rammer overhuden, begynder særlige pigmentceller i huden at producere farvestoffet melanin. Det er melanin, der gør huden brun. Melanin suger meget af den skadelige UV-stråling til sig, inden strålerne trænger dybere ned i huden. Solcreme Uanset hvor meget solcreme man smører på, må man aldrig ligge og stege i solen. Når man bliver rød, er det et tydeligt tegn på, at man har fået for meget sol. Men man kan godt få for meget sol, selv om man ikke bliver rød. Det er fordi, UVA-strålingen ikke giver rødme, men den øger ikke desto mindre risikoen for at udvikle kræft i huden. Mange bruger solcreme som adgangskort til at ligge og stege. Det er uhensigtsmæssigt, da solbadningen dels giver øget risiko for solskoldninger og dels giver en større livstidsdosis af UV-stråling. Begge dele giver øget risiko for kræft i huden senere i livet. Er faktor 15 nok? Hvis du bruger den anbefalede mængde solcreme, dvs. én håndfuld til én krop, er faktor 15 nok til langt de fleste mennesker her i Danmark. Det gælder også børn. Faktortallet indikerer, hvor meget UV-stråling solcremen kan beskytte mod i et givent tidsrum. Hvis man smører mindre på, falder faktortallet drastisk. Rejser man sydpå, eller har man meget sart hud, er det en god ide at øge faktortallet. Solskoldning Hvis skaden er sket, og man er blevet rød og forbrændt, nytter det ikke at komme mere solcreme på. I stedet for skal man holde sig ude af solen eller dække området med tøj, indtil rødmen er væk. Hvis det er en slem forbrænding, skal man søge læge. Solarium giver farlig stråling Både solens stråling og den kunstige stråling fra solarierne kan give kræft i huden. Man slipper altså ikke for skadelig stråling ved at gå i solarium i stedet for at solbade i den naturlige sol. Desuden er strålingen i solariet meget stærk. Hvis man både bruger solarium og solbader i den naturlige sol, får man samlet en større mængde stråling. Jo mere stråling, jo større risiko er der for at udvikle kræft i huden senere i livet. En undersøgelse har vist, at kvinder, der tog solarium en gang om måneden eller mere, da de var i års alderen, havde to til tre gange større risiko for at få modermærkekræft i forhold til kvinder, der aldrig brugte solarium. Jo yngre man er, når man starter med solarium, jo større risiko.

16 Velkommen på UV-Akademiet

17 Modul 1 I Modul 1 introduceres klassen til agentuniverset og målet med undervisningsforløbet. Du og din klasse har modtaget et brev fra den mystiske U.V. Christiansen, som beder jer om at hjælpe med en vigtig sag. Han har vedlagt en cd, som indeholder en besked til jer. Eleverne får at vide, at de skal optages på UV-Akademiet. Men nu er det jo ikke hvem som helst, der kan komme ind på UV-Akademiet. Derfor skal eleverne skrive en ansøgning. I ansøgningen skal de vise, at de kender sig selv, deres eget forhold til solen og er indstillet på at yde en indsats for at få danskerne til at passe mere på i solen. Som afslutning på dagen sendes ansøgningen til bedømmelse hos U.V. Christiansen. Læringsmål for Modul 1 Eleverne skal: øge deres bevidsthed om solen, så de ved, at den både kan give gode oplevelser og skader. Eleverne skal også have større opmærksomhed på deres eget forhold til solen. nå frem til at kunne skrive små fiktive tekster. De skal kunne bruge sproget til at udtrykke følelser og erfaringer. have kendskab til forskellige hudtyper. Hvad er deres egen hudtype? udvikle deres matematiske tankegang ved at skabe overblik over data, som de selv har indsamlet om klassens forskellige hudtyper. Begreber: Hud Hudtyper Solskoldninger Digte Kort resume af historien til Modul 1 Eleverne bliver kontaktet af U.V. Christiansen. Han fortæller, at der er for mange, der opfører sig dumt i solen. Derfor har han brug for hjælpere, som kan få danskerne til at omgås solen med sund fornuft. Han har en hemmelig lydoptagelse fra en tilfældig dansk familie, familien Solsen, som afslører, hvor håbløst det står til: Hjemme hos familien Solsen er det første dag i skolesommerferien.vi hører, hvordan den forfængelige teenager Ditte skal i solariet, og hvordan mor og far planlægger at tilbringe en hel dag på stranden for at få noget sol på næsen. Drengen Asger skal med, og han spørger forsigtigt, om familien ikke bør have solcreme på. Men nej, det synes moren ikke, så tager det så lang tid at blive brun. Om aftenen er alle helt røde af solen, og deres hud brænder så meget, at faren kan stege spejlæg på sin mave. Forbindelsen til U.V. Christiansen bliver afbrudt dog når han lige at sige, at der er hårdt brug for UV-Agenter. Klassens mission i Modul 1 Klassen skal optages på UV-Akademiet. Derfor skal de lave en ansøgning. Opgaver til Modul 1 Opgave Fag Elevark Ca. Varighed 1. Introduktion til modulet Dansk, matematik, natur/teknik Quiz og Byt 2 lektioner 2. Solen og jeg Dansk Solen og jeg 1 lektion 3. Hvilke hudtyper er der i klassen? Natur/teknik, matematik Hvilke hudtyper er der i klassen? 1 lektion 4. Ansøgning til UV-Akademiet Dansk, matematik, natur/teknik Ansøgning til UV-Akademiet 1 lektion

18 Modul 1 Opgave 1 Introduktion Opgave Formålet med denne aktivitet er at introducere agentuniverset og modulets faglige problemstillinger. Eleverne skal lave en øvelse, hvor de præsenteres for en mangfoldighed af spørgsmål om sol og UV-stråling, og de skal forsøge at svare på disse spørgsmål. Arbejdsform Klassen arbejder i plenum. I skal bruge Cd og cd-afspiller Elevark: Quiz og Byt Sådan gør du Iscenesæt starten på forløbet: Jeg har fået det her mystiske brev og en cd fra en mærkelig mand. Han sagde, at han hed U.V. Christiansen, og at han havde brug for lige netop vores klasse til en hemmelig opgave... Afpil første afsnit fra cd en og giv klassen missionen: De skal optages på UV-Akademiet, og derfor skal de lave en ansøgning. Lav en opsamling af pointerne fra historien. Du kan fx lave opsamlingen som en samtale med eleverne, hvor de selv får mulighed for at pege på de problemer, de kan se i familien Solsens adfærd. Det kan være: Asger spørger, om familien skal bruge solcreme, men moren mener, at de bliver hurtigere brune uden solcreme. Derfor får de for meget UV-stråling og solskoldninger. Ditte går i solarium i flere timer, og bagefter tager hun på stranden. Det bliver til alt for meget UV-stråling. Familien har en parasol med på stranden, men de bruger den ikke til sig selv kun til at holde maden i skyggen. Skygge er ellers godt til at reducere mængden af UV-stråling. Asger må ikke få en bøllehat/solhat på, da det ser fjollet ud. Forfængelighed går foran fornuft. Hele familien er knaldrøde om aftenen. De er alle sammen blevet skoldede af for meget sol. Det gør ondt og øger risikoen for kræft i huden. Du kan gribe fat i disse pointer både før, under eller efter aktiviteterne. Men husk at samle op, da eleverne skal bruge pointerne i Modul 3 - opgave 6, hvor de skal overbevise deres familie om en fornuftig soladfærd. Leg: Quiz og Byt En god start på forløbet er, at du lave følgende øvelse med eleverne. Her skal eleverne på kort tid stille en masse spørgsmål til hinanden, samtidig med at de forsøger at svare på de spørgsmål, som de selv bliver præsenteret for. Saml alle eleverne på gulvet. Del et Quiz og Byt-kort ud til hver elev, og start legen. Eleverne finder en makker. De stiller hinanden spørgsmålene fra deres kort og svarer. Når begge har stillet spørgsmål og fået svar, bytter de kort, rækker det op i luften, så man kan se, at de er klar til nye makkere. Måske er der spørgsmål, eleverne ikke kan svare på endnu. Så kan I skrive spørgsmålene op på tavlen og svare på dem, når I kan. Eventuelt kan du supplere med dine egne kort, eller eleverne kan selv lave deres egne. Som opsamling kan I fx hænge spørgsmålene op på en tavle i to kategorier: Spørgsmål, som I kender svarene på, og Spørgsmål, som I ikke kender svarene på (endnu). Så kan I nemlig i løbet af arbejdet med modulerne flytte flere og flere kort over i kategorien Spørgsmål, som I kender svarene på, og det vil samtidig tydeligt dokumentere, hvordan eleverne har flyttet sig lærings-/vidensmæssigt undervejs i forløbet.

19 Modul 1 Opgave 2 Solen og jeg Opgave Formålet med denne opgave er, at eleverne gennem digte skal sætte ord på deres oplevelser med solen. Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt. I skal bruge Elevark: Solen og jeg Blyant Sådan gør du Iscenesæt aktiviteten: En UV-Agent skal kende sit eget forhold til solen. Man må kende sig selv for at forstå andre. I opgave 1 fik eleverne lejlighed til i plenum at sætte nogle ord på deres oplevelser med solen. Nu er de klar til at arbejde mere individuelt. Hvis eleverne ikke har arbejdet med digte før, kan det være en god idé, at du først læser nogle digte om solen og gennemgår digt-genrens karakteristika. Det kan fx være: God morgen Sol, Når far og mor får tid, sange af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen Solen er så rød mor, Harald Bergsted /Carl Nielsen, I østen stiger solen op, (B. S. Ingemann) Sol giver varme, Halfdan Rasmussen. I kan bruge elevarket Solen og jeg som en skabelon for jeres digte om jeres, egne personlige oplevelser med solen. For de yngre elever kan det være en fordel at starte med at tegne en god oplevelse med solen. Det sporer dem ind på oplevelserne, før de skal koncentrere sig om at skrive. Opsamling Eleverne kan fremlægge deres digte for hinanden. Eleverne kan diskutere, hvordan og om deres oplevelse af solen ligner hinanden, og hvordan det kommer til udtryk i deres digte.

20 Modul 1 Opgave 3 Hvilke hudtyper er der i klassen? Opgave Eleverne skal undersøge, hvilken hudtype de hver især har. Arbejdsform Eleverne arbejder i grupper. I skal bruge Elevark: Hvilke hudtyper er der i klassen? Elevark: Hudtype-måler Sådan gør du Iscenesæt aktiviteten: Som agenter, der skal påvirke andre, er det vigtigt, at I kender jer selv godt. Derfor skal I selvfølgelig også vide, hvilken hudtype I selv har. Og I skal vide, hvor meget sol I kan tåle. Del eleverne i grupper. Eleverne undersøger i grupper, hvilke hudtyper de har ved hjælp af hudtypemåleren og elevarkene. Faglig baggrundsviden I Danmark er de fleste lyse i huden. I Afrika er de fleste mørke. Mennesker i hele verdenen kan inddeles i seks hudtyper. I Danmark har de fleste hudtype 1 eller 2. Hvis ens familie kommer fra fx Tyrkiet eller Iran, har man typisk hudtype 4.Alle kan blive solskoldede og få kræft i huden, men jo lysere man er, desto større er risikoen. Kroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. Når UV-strålingen rammer overhuden, begynder særlige pigmentceller i huden at producere farvestoffet melanin. Det er melanin, der gør huden brun. Melanin bremser meget af den skadelige UV-stråling, så den ikke trænger dybere ned i huden. Se også afsnittet om Huden og Huden er tilpasset klimaet under afsnittet Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling. Lad grupperne fremlægge. Lav et fælles skema på tavlen, som viser, hvor mange elever der har de forskellige hudtyper. Eleverne kan eventuelt gruppere sig efter hudtype. På den måde laver de et helt konkret og fysisk menneske-skema, og det giver mulighed for at diskutere, hvor store forskelle der er selv inden for samme hudtype. Måske opdager nogle elever også, at de har en anden hudtype, end de troede. Endelig kan I lave et søjlediagram af eleverne, hvor eleverne stiller sig på rækker i hudtyper.

21 Modul 1 Opgave 4 Ansøgning til UV-Akademiet Opgave Eleverne skal skrive en ansøgning til UV-Akademiet. De skal arbejde med at præsentere sig selv sprogligt og med at argumentere for, hvorfor de vil være gode som UV- Agenter. Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt. I skal bruge Elevark: Ansøgning til UV-Akademiet Blyant Blæk til fingeraftryk Et portrætbillede af hver elev eller farveblyanter, så de kan tegne sig selv. Sådan gør du Tal med eleverne om, hvad en agent er, og hvorfor et UV-Akademi er nødvendigt. Spørg, om eleverne kender en agent? Hvordan ser han eller hun ud? Du kan også lade eleverne tegne U.V. Christiansen eller lade dem tegne sig selv som agent. Hvor bor U.V. Christiansen? Hvordan ser hans bil ud, eller kører han slet ikke i bil? Fortæl eleverne, at de skal ansøge om at blive UV- Agenter. De skal hver især skrive, hvorfor lige netop de er egnede til opgaven. Hvad kan eleverne fortælle om sig selv, som er relevant for jobbet som UV-Agent? De kan fx skrive, at de kender mange mennesker, som de gerne vil hjælpe. Eller de kan fokusere på, at de gerne vil lære noget om solen. Eller... Herefter deler du ansøgningsskemaerne ud til eleverne, der skal udfylde de tomme felter. Hvis I har et foto af eleverne, kan de klippe det ud og sætte det ind i deres ansøgning ellers kan hver elev lave en lille tegning af sig selv. Når eleverne er færdige med opgaven, samler du ansøgningsskemaerne sammen og lægger dem i en kuvert, som I sender til U.V. Christiansen.

22 Modul 2 I Modul 2 kan du fx starte dagen med, at eleverne skal finde en kuvert med et brev, som du har fået af U.V. Christiansen. I brevet ligger ansøgningsskemaerne fra Modul 1 med godkendt-stempel på alle skemaer. Her kan du bruge de Agent-ID-kort, der følger med materialet. I kuverten ligger også et brev til klassen med cd en, der indeholder en ny hemmelig besked til klassen fra U.V. Christiansen. I dette modul er der forslag til mange opgaver. Derfor kan det være en idé, at du kun vælger at arbejde med nogle af opgaverne eller spreder modulet over to dage. Ellers risikerer du, at arbejdet bliver for presset og ureflekteret. Læringsmål for Modul 2 Eleverne skal: erfare, at solen er en forudsætning for jordens liv og for vores velbefindende. lære, at solen udsender både synlig og usynlig stråling. Den synlige stråling er lys. Og noget af den usynlige er UV-stråling. Det er den, der er skadelig, hvis vi får for meget sol. erfare, at mange materialer kan reflektere lys og UVstråling. De skal også have et kendskab til sammenhængen mellem lys, stråling, refleksion og risikoen for solskoldninger. erfare, at huden er et levende organ, og ikke bare et hylster, der omslutter kroppen. Huden er kroppens største organ med livsvigtige funktioner, og derfor skal den beskyttes. Kunne sætte sig ind i en fiktiv fortælling og gøre sig realistiske forestillinger ud fra en læst tekst. De skal også udvikle deres skrevne sprog frem mod at kunne skrive små fiktive tekster og at kunne skrive tekst til en rapport. lave en matematisk undersøgelse af hudens areal. undersøge og skabe overblik over UV-strålingen forskel lige steder på skolen. Begreber: UV-stråling Hud Organ Refleksion Areal Fiktion Rapport Kort resume af historien til Modul 2 U.V. Christiansen takker for det arbejde, eleverne har lavet. Men danskerne har stadig en risikofyldt soladfærd. U.V. Christiansen har nye optagelser fra familien Solsen. Hos familien Solsen er alle blevet så solforskrækkede, at de banker brædder for vinduerne og flytter ned i kælderen. Storesøsteren Ditte er glad for, at de lukker solen ude. Solarium er meget bedre, mener hun. Nu er det Asger, der må forsvare solen. Noget sol skal man have, bare man passer på. Men moren og faren vil ikke høre. Familiens planter går ud, og Asger kommer i tanke om, at det vist er solens stråler, der sikrer, at vi danner D-vitamin i huden. U.V. Christiansen afslutter med at indskærpe, at selv om solen kan være farlig, så er den samtidig livsnødvendig for os. Derfor er det vigtigt, at eleverne får en afbalanceret viden om solen, så de ikke bliver solforskrækkede. Klassens mission i Modul 2 Eleverne skal samle viden om huden og solen og sende deres resultater i en rapport til U.V. Christiansen. Opgaver til Modul 2 Opgave Fag Elevark Ca. Varighed 1. Introduktion til modulet Dansk, matematik, natur/teknik Agent-ID-kort og Uv-Agentmappe 1 lektion 2. Familien helt nede i kælderen Dansk Familien helt nede i kælderen 1 lektion 3. Kan du styre lyset? Natur/teknik Kan du styre lyset? 1 lektion 4. På jagt efter UV-stråling Matematik, natur/teknik På jagt efter UV-stråling 1 lektion 5. Fold huden ud Matematik Fold huden ud A og B 1-2 lektion 6. Din hud lever Natur/teknik Ingen 1 lektion 7. Rapport til U.V. Christiansen Dansk Rapport 1 lektion

23 Modul 2 Opgave 1 Introduktion Opgave Denne opgave fungerer som introduktion til modulet. Eleverne får udleveret et Agent-ID-kort og en Agentmappe. Arbejdsform Klassen arbejder i plenum. I skal bruge Cd og cd-afspiller Agent-ID-kort Agent-mappen Små klistermærker med stjerner (kan fås i en almindelig boghandel) Sådan gør du Iscenesæt starten på modulet: U.V. Christiansen har meddelt, at klassen er optaget på UV-Akademiet. Han er meget tilfreds med elevernes ansøgninger og forventer sig meget af klassen Spil andet afsnit fra cd en, og saml op på pointer fra historien: Hvad skete der denne gang? Lad igen eleverne være med til at uddrage centrale pointer som: Asger ved, at solen er vigtig for, at vi danner D-vitamin i huden. Ditte insisterer på, at solariet er ufarligt, fordi ham der har bygget det, siger sådan. Hvad skal vi tro på? Hvilke interesser kan de forskellige parter have? Asger bemærker, at planterne går ud. Moren og faren kan ikke se sammenhængen mellem solen og planternes trivsel. Familien er chokerede over, at de blev så forbrændte på stranden. Derfor er de gået helt i den anden grøft ved fuldstændig at undgå solen. Men er det hensigtsmæssigt? Det gælder om at finde den fornuftige mellemvej. Du kan gribe fat i disse pointer både før, under eller efter aktiviteterne. Husk, at eleverne skal bruge pointer ne i Modul 3 opgave 6, hvor de skal overbevise deres familie om en fornuftig soladfærd. Udlever agent-mapper og et Agent-ID-kort med det første stjerne-klistermærke til hver elev. Giv klassen missionen: Eleverne skal indsamle viden om huden og solen, og sende deres resultater til U.V. Christiansen.

24 Modul 2 Opgave 2 Familien helt nede i kælderen Opgave Eleverne skal arbejde med at skrive en fiktiv tekst, som skal være én i enten Ditte eller Asger Solsens dagbog. Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt eller i par. I skal bruge Elevark: Familien helt nede i kælderen Papir og blyant Sådan gør du Iscenesæt aktiviteten: En god agent kan sætte sig ind i, hvordan andre tænker, og skal kunne gøre sig forestillinger om den situation, som dem han skal hjælpe, er i. For at blive klogere på hvordan familien Solsen lever med solen, skal agent-aspiranterne forestille sig at være Asger eller storesøster Ditte. Eleverne skal skrive en i Asgers eller Dittes dagbog. De skal digte videre på historien om familien Solsen. Hvordan har de det i kælderen uden sol? Hvad tænker Asger, og hvad tænker Ditte? Øvelsen handler om, at eleverne skal forestille sig, hvordan det ville være, hvis de selv skulle leve i mørke: Tænk nu, hvis solen virkelig var væk! I kan eventuelt mørklægge klassen, og skrive dagbogen i lommelygtens skær. Eller I kan gå ned i skolens kælder, hvis I har en. Måske har eleverne brug for hjælp til at komme i gang. Så kan du give dem en indledende sætning i dagbogen fx: Kære dagbog Jeg har nu været i kælderen sammen med min familie i syv dage og Eller: Kære dagbog Jeg forstår ikke, hvorfor min familie og jeg skal være her i kælderen. Her er både Eleverne kan med fordel illustrere deres fortælling. Opsamling i klassen Eleverne kan fremlægge deres historier i klassen eller i grupper.

25 Modul 2 Opgave 3 Kan du styre lyset? Denne opgave kræver en del forberedelse. Du kan lave en introduktion for hele klassen, hvor du bruger en lille prisme til at vise, at solens hvide lys indeholder alle farver. Du kan starte med at spørge, hvilken farve solens lys har og så demonstrere, hvordan prismet kan splitte lyset op i lys med forskellige farver (= bølgelængder).vi kan ikke se alle disse farver i det hvide lys, men de er der. Denne forståelse kan bruges som afsæt til at arbejde med UV-stråling, som også er usynligt for vores øjne. Opgave Eleverne skal styre en lysstråle fra start til mål gennem forskellige baner. De skal bruge spejle og andre genstande fra hverdagen til at styre lysstrålen. Arbejdsform Eleverne arbejder i grupper på 3-4 elever. I skal bruge Elevark: Kan du styre lyset? Lommelygte Ting fra hverdagen, der reflekterer lys fx: Spejl Skål med vand Hvidt papir Blanke ting Cd-skive Ting fra hverdagen, der reflekterer lys dårligt (mørke matte ting) mørkt stof, som ikke er blankt mørkt pap mørkt filt Du skal på forhånd have forberedt og testet 4-5 forhindringsbaner, som grupperne skal prøve på skift. Banerne skal bestå af et start-sted, et mål for lysstrålen, nogle forhindringer samt 2-4 ting, der kan reflektere lys. Sådan gør du Iscenesæt aktiviteten: UV-Agenter skal vide, hvordan solens stråler opfører sig. Nogle af dem er usynlige og de reflekteres, uden at vi måske opdager det Sæt herefter eleverne til at få lysstrålen til at ramme målet. Her arbejder alle grupper med den samme enkle øvelse. Du skal altså have materialer nok til alle grupper. Hvilke ting fra hverdagen kan bruges? Hvilke ting reflek terer lys bedst, og hvilke er dårligst til at reflektere lys? Lad nu grupperne arbejde på skift med de forskellige forhindringsbaner. Elevernes opgave er at få lysstrålen fra start til mål ved at spejle den i materialerne. Rotér, så alle elever prøver alle baner. NB: I denne opgave vil mange elever løse opgaven intuitivt uden at være helt bevidste om, hvordan de gør. Derfor er det vigtigt, at du diskutere opgave med dem, så de får et større fagligt udbytte. Opsamling Diskuter, hvordan eleverne har løst banerne.var nogle baner særligt svære? Var nogle særligt lette? Og hvorfor? Er der noget, der har overrasket eleverne? Fortæl klassen, at UV-stråling reflekteres ligesom synligt lys. Diskuter, hvad det mon betyder, når man skal passe på UV-stråling. Har nogen oplevet, at solen var ekstra stærk på stranden, på skiferien, ved kanten af poolen eller i vandet? Faglig baggrundsviden De fleste materialer reflekterer lys i større eller mindre grad. Lyse materialer reflekterer typisk mest lys, mens mørke materialer reflekterer mindre lys. Når et materiale er blankt, er indfaldsvinklen for lysstrålen den samme som udfaldsvinklen. Matte materialer reflekterer lyset i alle mulige retninger. Man kan altså styre lysstrålen med de blanke materialer, men ikke med de matte. UV-stråling reflekteres ligesom synligt lys. Det betyder, at der nogle steder er ekstra meget UV-stråling. Det gælder fx ved havet, og hvis der er sne, hvid beton eller lyst sand. Se også afsnittet Solen i Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling. Skål med vand Streg af tape

26 Modul 2 Opgave 4 På jagt efter UV-stråling Denne opgave er relativt ressourcetung, da den kæver UV-målere. Eventuelt kan halvdelen af klassen arbejde med opgaven, mens den anden halvdel arbejder med opgaven Kan du styre lyset?. Opgave Eleverne skal undersøge, hvor meget UV-stråling der er forskellige steder på skolen. De skal arbejde med at indsamle data og lave simple matematiske analyser. Arbejdsform Del eleverne i par eller grupper. I skal bruge Elevark: På jagt efter UV-stråling UV-målere: eksempelvis The Educator, der er billig. NB! Håndholdte UV-målere er ikke 100 % præcise. For at lave helt nøjagtige målinger skal man bruge standardiseret kalibreret udstyr. Men håndholdte UV-målere kan give en god fornemmelse af, hvordan UV-indexet er, for skellige steder på skolen. Blyanter Skolegård, boldbane Sådan gør du Iscenesæt aktiviteten: Når man er agent, leder man ofte efter noget, man ikke sådan lige kan se. Og nu skal I på jagt efter usynlig stråling. Giv eleverne nogle områder på skolen, som de skal undersøge. Du kan på forhånd have lagt nogle ruter, så eleverne spreder sig lidt. Det er vigtigt, at de både undersøger områder i sol og skygge. Du kan sende eleverne hen under et træ, ind i et legehus, hen til skyggen fra bygningerne, til områder med direkte sol midt i skolegården, på boldbanen eller indenfor på selve skolen både tæt på åbne vinduer og inde midt i et klasse værelse osv. Hver gruppe skal tage mindst 5 målinger. I kan eventuelt undersøge UV-strålingen på forskellige tidspunkter i løbet af dagen eller over flere dage. Det giver større variation i jeres data. Hvis opgaven skal gøres sværere, kan eleverne selv være med til at beslutte, hvor de vil indsamle data til deres analyse. Eller du kan sætte dem til at finde så forskellige UV-index er som muligt. Når data er indsamlet skal eleverne: sortere data og skrive dem ind i en tabel. lave et søjlediagram over deres data. fremlægge tabeller og skemaer i klassen. sammenligne deres data. finde ud af, hvilke data der ligner hinanden, og hvilke der ikke gør? se, hvor der var mindst og mest UV-stråling. finde ud af, hvorfor er der forskelle? Tag en kort snak i klassen om UV-stråling. Uddel UV-målere og vis, hvordan de virker. NB: Det er vigtigt, at du har vejledt eleverne grundigt i at bruge udstyret. Udstyret er følsomt, og hvis det bruges for kert, giver det forvirrende resultater.

27 Modul 2 Opgave 5 Fold huden ud Opgave Eleverne skal måle og beregne, hvor stor huden er. Arbejdsform Inddel eleverne i grupper på 3-4 personer. I skal bruge Elevark: Fold huden ud. I kan vælge mellem to forskellige opgaver: En let (A) og en svær (B). Hver gruppe skal bruge Elevark Målebånd Eventuelt lommeregner Et gammelt lagen eller et stykke papir eller plast (fx sort plastiksæk) på 2 m2 Stofsaks Evt. post-it papirblokke, (hvis I udregner arealet på et ark, så I kan udregne hudens samlede areal), ved at tælle hvor mange ark, der er og gange op). Sådan gør du Diskuter i klassen, hvor stort arealet af huden mon er. Tegn eventuelt en firkant på tavlen, der er 10 x 10 cm. Opsamling Hvordan stemte resultaterne overens med elevernes forventninger? Var der noget, der overraskede? Hvilken betydning har størrelsen af kroppens overflade (huden) for kroppen? Hver elev måler og beregner det samlede areal af huden, ud fra følgende anvisning: Mål afstanden over ryggen fra armhule til armhule. Mål afstanden fra skulder til midt på ballen. Beregn arealet af ryggen, som var det en firkant. Find hudens samlede areal ved at gange ryggens areal med 5,5.Tallet 5,5 er en tommelfingerregel for det typiske forhold mellem ryggens hudareal og hele kroppens hudareal. Lav et skema på tavlen, der viser arealet for alle klassens elever. Beregn arealet for en gennemsnitselev, og klip et stykke ud af lagenet med samme areal. Eleverne kan evt. lave diagrammer over informationerne. Hvis opgaven skal være lettere, kan eleverne lave en firkant på 10 x 10 cm og tælle, hvor mange gange firkanten kan være på kroppen. Eller I kan bruge Post-it ark som foreslået ovenfor. Faglig baggrundsviden Huden er kroppens største organ. På et voksent menneske vejer huden ca. 3 kg og arealet er næsten 2 m2. Men størrelsen varierer meget fra menneske til menneske. I grove træk er huden fordelt på kroppen på følgende måde: Hoved ca. 9 % Mave ca. 18 % Ryg ca. 18 % En arm ca. 9 % Et ben ca. 18 % Kønsdele ca. 1 % Huden spiller en vigtig rolle for kroppen. Den hjælper med at holde den rigtige temperatur og fugtighed i kroppen og beskytter mod bl.a. UV- stråling, bakterier og giftstoffer. Selv små skader på huden kan skabe store problemer for kroppen. En lille rift kan være nok til, at bakterier kan komme ind i kroppen. Heldigvis er huden god til at reparere sig selv. Se også afsnittet Huden under Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling.

28 Modul 2 Opgave 6 Din hud lever! Opgaver Eleverne kan arbejde med tre små forsøg om huden. A. De kan undersøge, hvordan kroppen reagerer på kulde og varme (Kold og varm hud). B. De kan undersøge fordampningen fra huden (Huden ånder). C. De kan undersøge hudens følsomhed og følelsen smerte som advarselssignal (Smerten advarer dig). Arbejdsform Eleverne arbejder to og to. Du instruerer eleverne i, hvad de skal gøre. I skal bruge Skåle med koldt vand Skåle med varmt vand Gennemsigtige plastikposer Elastikker Ur Termometre Elkedel Opgave A: Kold og varm hud Sådan gør I Gnid hænderne mod hinanden, så der kommer varme i hænder. Læg den ene hånd i en skål med varmt vand (ca. 45 grader celsius) og den anden hånd i en skål med koldt vand (ca. 5 grader celsius køleskabskoldt). Læg mærke til farven i huden, mens hænderne er i vandet. Hold hænderne i vandet i nogle minutter. Hvordan føles det i hænderne? Hvad kan I mærke? Tag hænderne op. Hvordan ser de ud? Se på hudens farve. Hvordan ser blodårerne i hænderne ud? Opgave B: Se huden ånde Sådan gør I Eleverne skal putte den ene hånd i en gennemsigtig plastikpose. Så lukker de for plastikposen med en elastik omkring håndleddet. (Det er vigtigt, at elastikken ikke sidder for stramt). Uret startes. Lad eleverne tage 10 knæbøjninger. Efter 1 minut tager de 10 knæbøjninger mere. Efter 2 minutter tager de endnu 10, og efter 3 minutter de sidste 10. Hvad sker der med hånden? Opgave C: Smerten advarer dig Sådan gør I Eleverne skal forberede to kar med vand. I det ene kar skal vandet være 40 grader celsius, i det andet 48 grader evt. 55 grader, men pas på, at I ikke skolder jer. Eleverne koger vand i el-kedlen og blander koldt og varmt vand, til de har den rette temperatur. Det kan de aflæse på termometret. Nu skal eleverne prøve at stikke hænderne ned i vandet, der er 40 grader varmt. De skal beskrive oplevelsen. Herefter skal de stikke hænderne ned i det vand, der er 48/55 grader varmt. De skal igen beskrive oplevelsen. Du skal være meget omhyggelig med at hjælpe og sikre, at temperaturerne er, som de skal være, så ingen elever skolder sig. For at sikre at ingen kommer til skade, behøver I ikke varme vandet op til 100 grader for at blande det til en temperatur på 55 grader.

29 Opsamling Diskuter i klassen følgende spørgsmål: Hvad oplevede eleverne? Har de oplevet noget lignende før? Hvornår har de prøvet at være røde i huden? Hvornår har de prøvet at være blege? Var der noget, der overraskede? Kan eleverne forklare, hvorfor huden bliver rød eller bleg? Hvorfor reagerer huden på kulde og varme? Hvorfor gør nogen temperaturer ondt, mens andre kun føles varme? Hvorfor er det smart, at kunne trække hånden til sig, når noget gør ondt? Hvorfor mon huden sveder? Hvordan føles luften, når man er våd? Kan de føle forskelligt med forskellige dele af huden? Sammenlign fx fingerspidserne med håndryggen. Faglig baggrundsviden Forsøg A: Huden spiller en vigtig rolle i kroppens varmeregulering. Hvis kroppens temperatur falder, leder kroppen blodet væk fra huden for at holde på varmen. Hvis kroppens temperatur stiger, ledes blodet ud til huden for at afgive varme. Derfor bliver hånden bleg, når den kommer i koldt vand, og rød, når den kommer i varmt vand. Det kan gøre ondt at holde rigtig kolde hænder under en varm hane. Det er fordi, nerveenderne i huden reagerer på forskelle i varme og kulde. De kolde hænder er måske kun 20 grader celsius, mens det varme vand er 40 grader. Nerveenderne reagerer på den kraftige temperaturforskel, og det gør ondt. Det er bedre at holde hænderne under vand, der kun er få grader varmere end huden. Så strømmer blodet stille og roligt til huden, og man undgår smerten. Forsøg B: En del af hudens varmeafgivelse sker ved, at vand fordamper fra huden i form af sved. Fordampningen af sved fra huden kræver energi, og den energi stammer fra varmen i huden. På den måde bliver varmeenergien brugt. Det kan man hurtigt undersøge, ved at slikke sig på hånden og puste på det våde område. Det føles koldt, fordi det våde fordamper. Og det er netop en af funktionerne med sved. Det er med til at skabe en fordampning på hudens overflade, som køler. Jo varmere omgivelser, jo vigtigere er det at kunne svede for at komme af med varmen, så kroppen ikke bliver overophedet. Forsøg C: I dette forsøg vil eleverne have oplevet forskellen på at føle varme og smerte. Normalt, når vi oplever smerte, vil vi per refleks trække os væk fra det, der gør ondt. I huden findes specielle nerveender, der er følsomme overfor kulde og varme. De varmefølsomme nerver sanser temperaturer op til 43 grader celsius.ved højere temperaturer holder de op med at fungere, og i stedet aktiveres de nerveender, der er følsomme overfor smerte. I forsøget vil eleverne derfor hurtigt trække hænderne op af det varmeste vand. Med solen er det hele lidt mere lumsk. Her kan vi ofte ikke mærke faren i selve situationen, når vi er i solen. Smerten fra en solskoldning kommer typisk først senere, når vi er gået ud af solen. Der kan gå helt op til 8 timer. Derfor kan vi ikke forlade os helt og holdent på vores her-og-nu-sanseapparat.vi er nødt til at slå fornuften til. Alle, der har prøvet at blive solskoldede, kender til smerten i huden. Den smerte er vi nødt til at huske til næste gang, vi skal ud i solen, så vi ved hjælp af fornuften kan undgå at blive forbrændte. Undervejs i forløbet har du sikkert allerede talt med eleverne om erfaringer med solen. Med forsøget her kan du hanke op i de oplevelser, de selv har haft herunder måske også med solskoldninger. Se også afsnittet Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling.

30 Modul 2 Opgave 7 Rapport til U.V.Christiansen Opgave Eleverne skal samle den viden, de har fået i løbet af Modul 2 i en rapport, som de sender til U.V. Christiansen. Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt. I skal bruge Elevark: Rapport Sådan gør I Diskuter eller beskriv i klassen: Hvad er en rapport? Hvad har U.V. Christiansen brug for at få at vide i elevernes rapporter? Hvis du ønsker at gøre opgaven lettere, eller hvis du synes, at eleverne allerede har arbejdet rigeligt skriftligt, kan du lade eleverne tegne i stedet for at skrive. Eleverne arbejder selvstændigt eller i grupperne med deres rapporter. Saml rapporterne sammen, og send dem til U.V. Christiansen. Når de kommer retur med et godkendt-stempel, sættes de i elevernes Agentmappe.

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Solundersøgelsen 2008

Solundersøgelsen 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes

Læs mere

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Solundersøgelsen 2009

Solundersøgelsen 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning Kære frivillig, Tak fordi du vil hjælpe med at fortælle om, hvordan man kan forebygge kræft i huden! Med denne vejledning får du et

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Solundersøgelsen 2010

Solundersøgelsen 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Solens stråler - fra himmel til hud

Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler fra himmel til hud Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2008 Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont Pædagogiske konsulenter:

Læs mere

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår?

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på Næste når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår? introtekst Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Q1 Er du... Mand Kvinde Q2 Hvad er dit fødselsår? Q3_A Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region Sjælland

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

Lommefilmkonkurrence:

Lommefilmkonkurrence: Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 1 INDHOLD Kære frivillige 03 Mød fire frivillige 04 Den lokale soluge 05 Den lokale solarieuge 06 Solstande og events 07 Frivillige er unikke 08 Hvad får du ud af at være

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Hvem står bag SolSikker?

Hvem står bag SolSikker? Hvem står bag SolSikker? Informations- og legehæfte til legestuen Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Danskernes solvaner i sommerferien 2015

Danskernes solvaner i sommerferien 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Denne rapport er

Læs mere

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne: Årsplan 4. klasse Dansk 2017/18 Trine Person Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne: Deltage aktivt i undervisningen Samarbejde på flere planer Blive medansvarlige

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner? Denne bog tilhører Øv, der er ikke noget at lave, når det regner hele tiden, piver Sunny. Solvej er enig. Det er så kedeligt, at vi bliver nødt til at finde på noget, fortsætter hun. Her er Sunny, og her

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål: Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,

Læs mere

Halleluja, mere af dig -4

Halleluja, mere af dig -4 Halleluja, mere af dig -4 Mere af Guds kraft Mål: At give børn en længsel efter at blive fyldt med (mere af) Guds kraft. Tekst: 2. Kongebog 4, 18 37 (Elisa vækker en dreng op fra de døde). Visualisering:

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere