Cooperative Learning - en mulighed for at fremme elevernes mundtlige færdigheder i tyskundervisningen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cooperative Learning - en mulighed for at fremme elevernes mundtlige færdigheder i tyskundervisningen?"

Transkript

1 Rebekka Schütze Side 1 Bacheloropgave tysk maj 2015 Cooperative Learning - en mulighed for at fremme elevernes mundtlige færdigheder i tyskundervisningen?

2 Rebekka Schütze Side 2 Bacheloropgave tysk maj 2015 Indhold 1. Indledning... 4 Problemstilling Formål med undersøgelsen Metodeafsnit Teori Sprogtilegnelsen Sprogtilegnelse med fokus på mundtlige færdigheder... 9 Delkonklusion Lev Vygotskij - socialkonstruktivistisk læringssyn Delkonklusion Cooperative Learning Delkonklusion Empiri Undersøgelsesdesign Klassespejl-observation Interview Elever Lærer Begrundelse for min undersøgelsesdesign Resultater Klassespejl Interview Analyse Mere mundtlig kommunikation med Cooperative Learning? Cooperative Learning ift. sprogtilegnelsen og de mundtlige færdigheder Cooperative Learning i praksis Læring i grupper - sociale kompetence Diskussion og metodekritik Klassespejl Interview Overordnet kritik af undersøgelsen... 35

3 Rebekka Schütze Side 3 Bacheloropgave tysk maj Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Klassespejlene Samlet oversigt over mundtlige aktiviteter af eleverne Interview - elever Interview med Erik og Yasmin Interview med Kira og Emilie Interview - lærer... 51

4 Rebekka Schütze Side 4 Bacheloropgave tysk maj Indledning I vores senmoderne samfund stiger behovet for at kunne tale flere sprog end kun modersmålet. Vi lever i en globaliseret verden og det betyder, at flytninger ud over landegrænserne ikke længere er en undtagelse men almindelighed. Det fører til et øget krav om en bedre sproglig formåen. EU s stats- og regeringschefer besluttede i 2002 målet modersmål-plus-to, som betyder, at alle i Europa skal have undervisning i mindst to fremmedsprog ud over deres modersmål i en meget tidlig alder (Europa-Komissionen, 2013). EU s sprogpolitik viser, at sproglig mangfoldighed er vigtigt og sprogkundskaberne skal fremmes videre. Lige præcis i vores internationale verden er sprogkundskaberne afgørende for at udnytte mulighederne inden for uddannelse og arbejde på det internationale arbejdsmarked. At kunne et fremmedsprog giver mange fordele, for eksempel flere beskæftigelsesmuligheder også på det internationale plan. Derudover fører det til en mere åbne tilgang til andre kulturer og en gensidig forståelse. Euobarmeterundersøgelsen fra 2012 viser, at næsten ni ud af ti EU-statsborger mener, at evnen til at tale et fremmedsprog er meget nyttig (Europa-Komissionen, 2013). For Danmark har Tyskland som naboland en særlig betydning. Ifølge professoren i sprog Jørgen Lund stammer 70 % af dansk fra det tyske sprog. Med folkeskolereformen fra 2015 blev det andet fremmedsprog obligatorisk fra 5. klasse. Ved at starte tyskundervisningen i 5. klasse vil man imødekomme omverdens stigende krav om øgede sprogkundskaber. Problemstilling I formålsparagraffen af den forenklede Fælles Mål bliver beskrevet, at eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtlig og skriftlig, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. (Undervisningsministeriet, Tysk - Mål, læseplan og vejledning) Med udgangspunkt i dette udsagn er jeg som kommende folkeskolelærer interesseret i, hvordan jeg kan fremme denne kompetence hos eleverne. Undersøgelser viser, at selv at tale er det vigtigste færdighed for eleverne. Frem for andre elementer som at lytte, skrive, læse, oversætte, at lære om grammatik eller kultur og samfund peger eleverne på den mundtlige kommunikation, som er den betydningsfuldeste for dem. (Andersen & Blach, 2010) Eleverne vil gerne lære at tale tysk, men samtidig ligger gennemsnittet i folkeskolens afgangsprøve med 5,9 forholdsvis lavere end i de øvrige mundtlige fag, hvor gennemsnittet ligger mellem 6,9-7,4. (JydskeVestkysten, 2013) For mig som kommende tysklærer er følgende spørgsmål

5 Rebekka Schütze Side 5 Bacheloropgave tysk maj 2015 relevant: hvordan kan jeg være opmærksom på den mundtlige kommunikation i min undervisning og hvordan kan jeg hjælpe eleverne frem til at tale på tysk. Eleverne begynder motiveret at lære at tale på tysk, men alligevel ligger evalueringsresultatet under gennemsnittet. Hvordan kan jeg tage udgangspunkt i elevernes vilje om at lære at tale tysk og hvordan kan jeg bruge elevernes motivation? Det er spørgsmål, som er vigtigt for mig som kommende folkeskolelærer at undersøge. I oktober 2014 underviste jeg på et kursus for erasmusstuderende i tysk som fremmedsprog. Før undervisningen startede, fik alle lærer et kompendium om retningslinjer for tyskundervisningen, som vi skulle læse og følge. Der blev beskrevet, at gruppearbejde var en ønsket metode, for at få flest mulige kursister er aktiv på samme tid. Men selv om jeg brugte meget gruppearbejde i min undervisning, oplevede jeg, at der var nogle, som var passiv. I en samtale med en kollega reflekterede vi over undervisningen og hvordan vi kan få flere kursister til at deltage aktiv i gruppearbejdet. Vi kom frem til at prøve at arbejde med Cooperative Learning. I refleksion over min undervisning kunne jeg se at der var mere aktivitet blandt kursisterne, når jeg brugte Cooperative Learning. Ud fra det ville jeg gerne undersøge, om det kan lade sig gøre med elever i en dansk folkeskole. Derfor lyder min problemformulering: Hvordan kan Cooperative Learning støtte elevernes mundtlige kommunikative færdigheder i tyskundervisningen i en dansk folkeskole? 2. Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan man kan fremme elevernes kommunikative færdigheder i faget tysk som fremmedsprog. Opgaven fokuserer på begynderundervisningen og hvordan man kan bruge Cooperative Learning for at understøtte elevernes udvikling af deres evne til at tale på tysk. Hensigten af min opgave er at belyse sprogtilegnelsen og Cooperative Learning og hvordan de to aspekter kan knyttes sammen. Min opgave retter sig mod folkeskolelærer og lærerstuderende i faget tysk som fremmedsprog, som møder udfordringen at inddrage og fremme den mundtlige kommunikation i begynderundervisningen.

6 Rebekka Schütze Side 6 Bacheloropgave tysk maj Metodeafsnit Først tager jeg udgangspunkt i sprogtilegnelsen, idet jeg præsenterer forskellige teorier og deres indflydelse på fremmedsprogsundervisningen. I forhold til min problemstilling bruger jeg blandt andet Michael Longs interaktionshypotese for at gøre rede for, hvad der er særligt ved de mundtlige færdigheder og hvordan man kan fremme netop disse. Jeg går nærmere ind på Lev Vygotskij og hans socialkonstruktivistisk læringssyn, fordi Vygotskijs syn på læring og udvikling har en stor betydning for Cooperative Learning, som er en hoveddel af min problemstilling. Et videre aspekt af mit teoriafsnit er præsentationen af undervisningsmetoden Cooperative Learning, som blev udviklet af Spencer Kagan og har fokus på interaktion mellem eleverne. Herefter præsenteres mine empiriske data, idet jeg forklarer opbygning af min undersøgelsesdesign, som fremviser opgavens videnskabelige karakter. I det følgende uddyber jeg klassespejlobservationerne og interviewene, idet jeg fremstiller rammebetingelserne og indholdet. Efterfølgende præsenterer jeg resultaterne af min undersøgelse, som er grundlaget for min analyse. Jeg beskriver fremgangsmåden til visualiseringen af resultaterne og formulerer præcist mine erkendelser. Hernæst analyserer jeg mine resultater og teoretisk baggrund i forhold til problemformuleringen. Jeg analyserer Cooperative Learning med henblik på om eleverne taler mere tysk end i almindelig undervisning. Dernæst analyserer jeg Cooperative Learning i forhold til sprogtilegnelsen og sammenholder interviewsvarene af min undersøgelse for at nå frem til et bredt perspektiv. Derudover går jeg ind på fordeler og ulemper ved arbejdet med Cooperative Learning i forhold til at fremme elevernes mundtlige færdigheder i faget tysk som fremmedsprog. For at analysere helt konkret hvordan man kan fremme elevernes mundtlige færdigheder ved Cooperative Learning tager jeg udgangspunkt i konkrete eksempler af aktiviteter, som jeg holder op mod teorien og interviewsvarene. Efterfølgende går jeg ind på den sociale kompetence, som spiller en vigtig rolle i Cooperative Learning og derudover er betydningsfuldt for læring af et fremmedsprog. På baggrund af mine analyseresultater finder jeg som afslutning svar på min problemformulering og samler op, hvordan Cooperative Learning kan fremme elevernes mundtlige færdigheder. I form af en perspektivering beskriver jeg mine sidste tanker.

7 Rebekka Schütze Side 7 Bacheloropgave tysk maj Teori 4.1 Sprogtilegnelsen Sprogtilegnelse blev et selvstændigt forskningsområde midt i det sidste århundrede. Forskningsområdet omkring sprogtilegnelse er derfor forholdsvis ny. En begrundelse kan findes i menneskernes mobilitet. I de sidste halvtreds år har der været så store bevægelser og flytninger af mennesker mellem forskellige lande som aldrig før. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Globalisering er et slagord, som bliver nævnt med det samme. Resultatet er et dansk samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed (Bjerre & Ladegaard, 2007). I dette samfund har sprogtilegnelsen en vigtig betydning og derfor har forskningen omkring sprogtilegnelsen udviklet sig meget. Mange forskellige faktorer er i spil, når man lærer et nyt sprog. For eksempel er der individuelle faktorer, som spiller en rolle for sprogtilegnelsen. Det kan være eksempelvis hvor man lærer sproget: i en skole eller i fritiden, hvilke sprog man allerede kan tale, hvilket sprog man gerne vil lære eller om man er indadvendt eller udadvendt. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Stephen Krashen peger på forståeligt input som en afgørende faktor i sprogtilegnelsen. Krashen hævder samtidig betydningen af at inputtet skal være forståeligt, men også en smule uden for det eleven allerede kan. Han tydeliggøre en forbindelse mellem læringsprocessen af et fremmedsprog og barnets modersmåltilegnelse, som bygger på antagelsen, at når eleven møder naturligt sprog, så vil tilegnelsen foregå ubevidst og mere eller mindre af sig selv (Lund, 2009). En anden tilgang til sprogtilegnelsen bliver repræsenteret af Merril Swain og hendes outputhypotese. Ifølge Swain har eleven brug for at afprøve sprog for at tilegne sig det nye sprog. Gennem brugen af det nye sprog kan man opdage huller og forskellen mellem sit eget intersprog og inputtet. Det er bevidstheden om hullerne og forskellene, som sætter forandring i gang og muliggøre en bedre sprogtilegnelse. Det er ikke nok at lytte, men eleven skal også selv tale for at lære sproget. (Lund, 2009) Når man selv begynder at tale på det nye sprog er man aktiv og bliver udfordret. Stephen Krashen repræsenterer med sin hypotese teorien om ubevidst læring, mens Merril Swain står på den modsatte side, som er kendetegnet ved bevidst læring af et fremmedsprog. Bevidst og ubevidst læring kan ses som to ydersynspunkter, på den ene side lærer man kun meget lidt ved hjælp af bevidste processer mens, på den anden side der er intet som kan læres uden at være bevidst og opmærksom på det, der skal læres. (Lund, 2009)Mellem disse to yderpunkter findes der teoretiker, som forbinder begge dele og peger på, at der findes dele i sproget, som kan måske læres

8 Rebekka Schütze Side 8 Bacheloropgave tysk maj 2015 forholdsvis ubevidst, men andre dele ikke kan læres uden bevidste kognitive bearbejdningsprocesser. Johanne Paradis fremhæver at den bevidste og den ubevidste hukommelse hver har deres netværk i hjernen. Ifølge Paradis er der ingen forbindelse mellem den ubevidste automatiserede sprogkunnen og den bevidste regellæring. Men den bevidste, kontrollerede viden kan gradvis blive erstattet af en ubevidst automatiseret brug. (Lund, 2009) På den måde kan man se et samspil mellem bevidst og ubevidst læring. Ubevidst læring kan ske til dels uden for undervisning og til dels som biprodukt af bevidst læring. Bevidst viden opstår i undervisningen og bruges til forståelsen og produktion af sproget. Forståelse og brug af mere og mere korrekte ytringer tjener så som input til de ubevidste læringsmekanismer som trækker information fra inputtet (Lund, 2009). Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn Synet på sprog og sprogtilegnelse er også afgørende for hvordan læreren griber sin undervisning an (Bjerre & Ladegaard, 2007). Man skelner mellem det strukturelle sprogsyn og det funktionelle sprogsyn. Det strukturelle sprogsyn defineres ved at sprogets form eller struktur er det vigtigste i sproget. Et funktionelt sprogsyn derimod har funktionen som hovedfokus. I mange år baserede fremmedsprogundervisning i Danmark på et strukturelt sprogsyn. (Kirkebæk, 2014) Men i vejledningen til det forenklede fælles mål tysk beskrives der præcist, at sprogsynet i Fælles Mål for fremmedsprogene er funktionelt, hvilket betyder, at sprog altid har en funktion (Undervisningsministeriet, Vejledning for faget tysk). Sproget bliver et redskab til kommunikation og derfor skal eleverne bruge sproget aktiv i undervisningen. Det er lærerens opgave at forberede læringssituationer, hvor eleverne gør brug af sproget og producerer sprog - mundtlig og skriftlig. (Undervisningsministeriet, Vejledning for faget tysk) Sprogtilegnelsen kan også ses ud fra to forskellige synspunkter. Et formelt tilegnelsessyn går ud fra at der først bliver tilegnet sig strukturen i et sprog og med udgangspunkt i det lærte kan man begynde at bruge sproget til at kommunikere. Et kommunikativ tilegnelsessyn tager udgangspunkt i kommunikationen. Alle mennesker har et behov for at kommunikere med andre mennesker og for at gøre det, har de brug for at tilegne sig sprogets form. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Man kan sammenfattende beskrive det formelle tilegnelsessyn som formen fører til brug, mens det kommunikative tilegnelssessyn er omvendt: brugen fører til form (Bjerre & Ladegaard, 2007).

9 Rebekka Schütze Side 9 Bacheloropgave tysk maj 2015 Interaktion og stilladsering Ifølge de sociokulturelle teorier bliver sprog og tænkning udviklet gennem interaktion med omgivelser. For at udtrykke tankerne har man brug for sproget, den sproglige og kognitive udvikling går således hånd i hånd (Lund, 2009). Det er gennem interaktion og i kommunikation med andre, at eleverne lærer noget. Michael Long peger i interaktionshypotesen på interaktiv betydningsafklaring eller sproglig forhandling. Sprogtilegnelsen sker ifølge Long, når eleverne deltager i sproglig interaktion, hvor der er forståeligt input. Forståeligt input opnås ved hjælp af sproglig forhandling, hvor samtalepartnere viser at de ikke forstår hinanden og ud fra det er nødt til at sikre forståelsen ved hjælp af fx omformulering. Interaktionshypotesen giver mulighed for bearbejdning af sprogligt input. I interaktionen findes der derudover mulighed for sproglig stilladsering. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Nøglebegrebet stilladsbyggeri - scaffolding spiller en afgørende rolle i den sociokulturelle læringsteori. Det er i dialogen mellem to personer, den ene person kan kaldes novicen og den anden eksperten, hvor eksperten kan hjælpe novicen frem til ny læring. Via stilladsbyggeri af eksperten kan novicen udvikle og forbedre sig. (Lund, 2009) Det er lærerens opgave, at søge efter potentielle vækstpunkter i elevernes sprog, for at organisere en undervisning som er udfordrende for eleverne og undgå, at eleverne keder sig. Undervisningen, som er præget af interaktionshypotesen og stilladsering, er en kommunikativ undervisning, hvor læreren prøver at give eleverne flest mulige muligheder for at kommunikere på fremmedsproget og forhandle om sproget Sprogtilegnelse med fokus på mundtlige færdigheder Kommunikativ kompetence - mundtlige færdigheder En definition for at være kommunikativ kompetent er at have evnen til at kommunikere det, man ønsker at kommunikere (Lindhardsen & Christensen, 2006). Kommunikativ kompetence består af mundtlighed og skriftlighed. Grænserne mellem mundtlighed og skriftlighed kan være flydende. Overordnet er skriftligt arbejde i skolen karakteriseret med at have fokus på sproglig korrekthed og præcision, mundtlighed derimod bliver forbundet med fluency. (Henriksen, 2014) Der findes typisk mundtlige kommunikationsformer fx samtaler, diskussion og typisk skriftlige kommunikationsformer, fx et essay. Men der findes også mange former, hvor der findes karakteristiske træk af både mundtlighed og skriftlighed, fx den skriftlige chat - hvor sproget ligner

10 Rebekka Schütze Side 10 Bacheloropgave tysk maj 2015 den mundtlige kommunikation, men det bliver skrevet ned og dermed tilhører den skriftlige kommunikation. En forberedt fremlæggelse, hvor man i forvejen har skrevet ned, hvad man vil sige, men læser det højt er også et blandingsform af skriftlighed og mundtlighed. Det er vigtigt, at fremmedsproglæreren er bevidst om forskelle mellem mundtlighed og skriftlighed, men samtidig ved om blandingsformerne. Selvom min problemformulering handler om at fremme de mundtlige færdigheder i fremmedsprogundervisning betyder det ikke, at negere skriftlighed i undervisningen. Der sker meget læring via skriftlighed og det er afgørende at læreren finder en balance mellem skriftlige og mundtlige aktiviteter. I det følgende vil jeg fokusere på mundtlige sprogfærdigheder. I fremmedsprogundervisning stræber læreren for at gøre elever i stand til at bruge målsproget i forskellige situationer (Lindhardsen & Christensen, 2006). At udvikle mundtlige sprogfærdigheder er en kompleks proces, fordi mange aspekter af den sproglige kompetence er involveret, uden at der er meget tid til at tænke over det man vil sige. Udfordringen ved mundtligheden består i at den talende kommer til at handle mere eller mindre automatiseret (Tornberg, 1997). I det forenklede Fælles Mål fra 2014 er mundtlig kommunikation et af de tre kompetenceområder og bliver defineret på følgende måde: Mundtlig kommunikation betegner, hvad eleverne er i stand til at foretage sig på tysk i forhold til at lytte og forstå, samtale og præsentere - også i forhold til en mundtlig præcision (Undervisningsministeriet, Læseplan for faget tysk). Günther Storch beskriver i sin artikel om mundtlig kommunikation i tyskundervisning mulige problemer med mundtlighed: Eleverne mangler sproglige midler, for at udtrykke deres tanker på fremmedsproget. Undervisningens fokus ligger mere på form end på indhold. At tale er et meget kompleks ensemble af forskellige delfærdigheder: indhold, form, intonation og mere. Mange elever er overfordret med at tale på fremmedsproget, fordi de ikke kan koncentrere sig samtidig på så mange forskellige aspekter. Elevernes udtalelser svarer derfor tit ikke til elevernes potentiale. Ud fra de nævnte problemer med mundtlighed i undervisningen skal der udvikles natürliche Künstlichkeit (Storch, 1999), en naturlig kunstlighed.

11 Rebekka Schütze Side 11 Bacheloropgave tysk maj 2015 Det naturlige er karakteriseret ved at eleven skal få mange muligheder til at tale spontan og fri i fremmedsproget. Det er vigtigt, at det handler om kommunikationssituationer, som er autentisk og derudover også interessant for eleverne. (Storch, 1999) Det kunstige opstår ved at talefærdigheder bliver målrettet fordret. Derfor kan der opstår en konflikt mellem spontanitet og korrekthed, udtryksvilje og formelt tvang. Men lige præcis konflikten kan føre til at færdighedstilegnelse bliver fremmet. (Storch, 1999) Gambitter Ord eller fraser, som er med til at regulere samtalen og holde den i gang kaldes gambitter. Man kan også kalde dem diskursregulerende småord og fraser. Gambitterne har forskellige funktioner, som for eksempel: få tilegnet sig taleretten beholde taleretten give taleretten fra sig igen markere overgang i ens talestrøm, fx emneskift, sammenfatning, fokus og opremsning reagere på det sagte uden at tage taleretten (Henriksen, 2014) Når eleverne lærer et nyt sprog, er det vigtigt at de også lære at kende gambitterne i det nye sprog. Det kan være meget hjælpsomt at vide om gambitterne for at kunne følge og have en aktiv rolle i en samtale. Gambitterne er ofte faste sproglige udtryk. Når eleverne lærer disse strukturer at kende, giver det sproget et mere autentisk præg. (Henriksen, 2014) Kommunikationsstrategier Et andet vigtigt aspekt i mundtlighed er kommunikationsstrategier. Det kommer tit til at ske, at man ikke lige kan huske det præcise ord, man vil sige. Det kan ske i modersmålet såvel som i et fremmedsprog. Das Fehlen von Ausdrucksmitteln muss man dann mit Hilfe anderer Mittel kompensieren (Burg & Krijgsman, 1996). Ved hjælp af kommunikationsstrategier kan man kompensere manglen af udtryksmidler. Det er afgørende at have kendskab til forskellige muligheder til at kompensere manglen af det præcise udtryk. Det kan ske gennem omskrivninger, brug af overbegreber eller kreative sproglige nydannelser, men det er vigtigt, at eleven fastholder sin aktive rolle i samtalen og samtalepartneren

12 Rebekka Schütze Side 12 Bacheloropgave tysk maj 2015 kan forstå, hvad han mener. (Henriksen, 2014) Gennem interaktion med samtalepartneren kan eleven komme frem til det manglende ord og det kan være en succesoplevelse for eleven. Delkonklusion I forhold til sprogtilegnelsen er der mange forskellige faktorer, som spiller en rolle. Input, output og interaktion er tre enkelte hypoteser, som tilsammen giver en rig og udfordrende undervisning. Vigtigt er, at input skal ligge en smule over niveauet, eleven allerede forstå for at udfordre eleven, men samtidig ikke demotiverer på grund af uopnåelige målsætning. I min problemformulering spørger jeg, hvordan man kan fremme elevernes mundtlige færdigheder og en måde at gøre det er at planlægge undervisning baserende på interaktion, hvor eleverne kan forhandle om begreberne og afklare betydninger af ordene, de ikke forstå. Derudover er vigtigt, at inddrage mange opgaver der fremmer elevernes produktion af output, så at de kommer i situationer, hvor de kan opdage huller og lære noget af det de producerer. For at sikre, at eleverne har meget taletid er det afgørende, at elevcentrerede arbejdsformer er hovedandelen af undervisning. I forhold til min problemstilling tager jeg udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og et kommunikativ sprogtilegnelsessyn for at fremme elevernes mundtlige færdigheder. Det mundtlige sprog behøver ikke at være præget af korrekthed i samme grad som skriftligt sprog. Det er afgørende, at kommunikationen lykkes og derfor er der brug for gambitter og kommunikationsstrategier. Det bliver også henvist til i vejledningen til det Forenklede Fælles Mål. Omskrivninger, gambitter og brugen af mimik og gestik er en del af mundtlig kommunikation og det er vigtigt at læreren inddrager det i undervisning for at forberede eleverne til den mundtlige kommunikation. 4.2 Lev Vygotskij - socialkonstruktivistisk læringssyn Lev Vygotskij repræsenterer det socialkonstruktivistiske perspektiv på læring, som er karakteriseret ved at læring bliver forstået som en social proces. Der sker ingen læring uden at en person er i samspil med den sociale omgivelse. Vygotskijs syn på udvikling Vygotskijs vigtige pointe ligger i at al intellektuel udvikling og al tænkning har udgangspunkt i social aktivitet (Imsen, 2011). Det sociale samspil mellem barnet og andre mennesker er forudsætningen for den individuelle, selvstændige tænkning. Barnet udvikler sig fra en tilstand,

13 Rebekka Schütze Side 13 Bacheloropgave tysk maj 2015 hvor hun kan gøre ting sammen med andre hen til en tilstand, hvor hun kan gøre ting alene. (Imsen, 2011) Vygotskij peger på, at det barnet lærer i den kulturelle udvikling vises to gange: Først på det sociale plan, og så på det psykologiske (Imsen, 2011). Udviklingen foregår fra det sociale til det individuelle, det vil sige et man er først i stand til at udføre en handling i samspil med andre, før man er i stand til at udføre den alene. (Imsen, 2011) Zonen for nærmeste udvikling Vygotskij skelner mellem to forskellige zoner: på den ene side er der det faktiske udviklingsniveau og på den anden side det potentielle udviklingsniveau. Det faktiske udviklingsniveau referer til udvikling, der allerede har fundet sted (Gulbrandsen, 2009), mens det potentielle udviklingsniveau er i færd med at begynde (Gulbrandsen, 2009). Vygotskijs udviklingssyn peger på, som ovenfor beskrevet, at det sociale kommer før det individuelle. Man kan først gøre ting med hjælp fra andre mennesker, for eksempel en, der kan mere end det man selv kan. Bagefter kan man også gør tingene alene. Afstanden mellem de to niveauer kalder Vygotskij zonen for den nærmeste udvikling. Vygotskijs syn på undervisning Efter Vygotskij er læring og udvikling et resultat af samspil. I socialt samspil, det vil sige i samarbejde med andre kan eleven tilegne sig nye redskaber og færdigheder. Vygotskij peger på at eleverne har brug for udfordringer, undervisningen skal løbe foran udviklingen, for at være god. Det betyder, at undervisningen skal støtte udviklingen og trække den med sig (Imsen, 2011). Undervisningen skal ikke kun indeholde det, eleven allerede kan og er god til, men tværtimod skal undervisningen ligge på et lidt højere niveau, så at eleven må stå på tæer (Imsen, 2011), for at komme frem til det nye og lære det. Samtidig er det vigtigt, at være bevidst om, at det ikke skal være umuligt for eleven at nå frem til målet. Delkonklusion Vygotskijs syn på undervisning er karakteriseret ved at eleverne skal møde udfordringer for at udvikle sig. I denne aspekt findes der paralleller til Krashens inputhypotese, som også anser udfordringer på den måde, at input skal ligge en smule over det eleven allerede kan. Derudover lægger Vygotskij vægt på de sociale relationer og giver dermed samarbejde i skolen en betydningsfuld rolle. At udtrykke mundtligt har en vigtigt betydning for læring og i denne antagelse stemmer Vygotskij overens med Michael Longs interaktionshypotese.

14 Rebekka Schütze Side 14 Bacheloropgave tysk maj Cooperative Learning Cooperative Learning blev udviklet i USA af Spencer Kagan og er karakteriseret som en undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring (Kagan & Stenlev, 2006). Udgangspunkt for at udvikle denne form for undervisning er Kagans syn på den traditionelle skole, som skaber alt for mange tabere, ødelægger den spontane glæde ved at lære hos mange og forsømmer at udvikle noget af det allervigtigste man får brug for senere i livet, nemlig evnen til at samarbejde med andre (Stenlev, 2003). Kagan kritiserer derudover at alt for meget af det, der foregår i skolerne er træning i asocial adfærd via konkurrencesituationer. I en klassesamtale for eksempel er eleverne konkurrenter om lærerens opmærksomhed og om tilladelse til at give svaret. Cooperative Learning fører til en anderledes måde at planlægge og gennemføre undervisningen. Ved hjælp af kooperative strukturer er der flere elever, som er aktive. Samarbejde og social adfærd opstår naturligt her. Cooperative Learning kan beskrives som læring i små grupper hvor interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper (Stenlev, 2003). Det er en undervisningsform, som udfordrer eleverne på den ene side kognitiv og på den anden side også socialt. SPIL-principperne Der findes fire grundprincipper, som gør en struktur til en kooperativ struktur. Principperne kan ses som nøglen til Cooperative Learning, det er dem, som gør en forskel mellem Cooperative Learning og almindelig gruppearbejde. Principperne sikrer, at så mange elever som muligt er aktive samtidig, at sammenarbejde mellem eleverne står i fokus, at hver enkelt elev tager ansvar på sig og at alle elever bidrager lige meget arbejde. (Kagan & Stenlev, 2006) Afgørende er, at alle principper skal være realiseret på én gang, før der er tale om Cooperative Learning (Kagan & Stenlev, 2006). I det følgende vil jeg forklare de enkelte principper: samtidig interaktion Det er afgørende at flest mulige elever er aktiv ad gangen. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om, at samtidig interaktion alene ikke er en garanti for, at alle elever deltager. positiv indbyrdes afhængighed Hver enkel elevs bidrag er vigtigt og en brik i det samlede arbejde (Stenlev, 2003). Eleverne har brug for de andres medvirken for at gennemføre strukturen.

15 Rebekka Schütze Side 15 Bacheloropgave tysk maj 2015 individuel ansvarlighed Hver enkel elev spiller en afgørende rolle i det samlede spil. Der er ingen elev, som kan holde sig tilbage, fordi det ville have indflydelse på hele gruppens arbejde. Det bliver til en vigtig motivationsfaktor i Cooperative Learning, at den enkelte elevs arbejde ar vigtig. lige deltagelse Strukturerne er opbygget således, at alle bidrager lige meget, og ingen bliver glemt eller står af (Stenlev, 2003). Teams Heterogene teams er en vigtig del af Cooperative Learning. Optimalt bliver gruppesammensætning beskrevet på den måde, at en stærk elev, to middelstærke elever og en svag elever arbejder sammen i en gruppe. Forskningsresultater og erfaringer viser, at heterogene teams giver de bedste resultater for de stærke såvel som for de svagere elever. (Kagan & Stenlev, 2006) Fagligt stærke elever kan hjælpe de andre elever i gruppen med at arbejde i deres zone for nærmeste udvikling. Læringen bliver derudover øget af eget forklaring, det vil sige, når man sætter ord på det man har lært. Ud over arbejdet med heterogene teams anbefaler Kagan også arbejdet med uformelle teams, det vil sige teams, som er dannet efter tilfældighedsprincippet, homogene og skiftende teams. At have forskellige samarbejdspartner har til fordel, at eleverne lærer at arbejde sammen med forskellige typer mennesker, de sociale kompetencer bliver fremmet og det forebygger kedsomhed hos eleverne. Strukturer Struktur + indhold = aktivitet (Kagan & Stenlev, 2006) Med denne ligning beskriver Kagan sammenhæng mellem indhold og struktur. Strukturerne er i den første omgang indholdsløs og kan ikke i sig selv ses som undervisningsaktiviteter. Strukturernes opgave er at organisere interaktion mellem eleverne. Indholdet er det eleverne skal lære. Sammen giver indhold og struktur en kooperativ undervisningsaktivitet. De forskellige strukturer har hver især forskellige forcer og fremmer forskellige former for læring og indlæring (Kagan & Stenlev, 2006). Der findes i alt seks læreprocesdomæner:

16 Rebekka Schütze Side 16 Bacheloropgave tysk maj 2015 Teambuilding Classbuilding Viden og færdigheder Tænkefærdigheder Kommunikative færdigheder Videndeling De seks læringsdomæner kan deles ind i tre kategorier: kognitive mål ( viden og færdigheder og tænkefærdighder ), sociale mål ( classbuilding og teambuilding )og kommunikative mål( videndeling og kommunikative færdigheder ). Hver enkelt struktur svarer til et eller flere af de seks domæner. Når man arbejder med Cooperative Learning, definerer man først målet for aktiviteten og dette mål tildeles til en af de tre kategorier. Ud fra kategorierne kan man så vælge en tilsvarende aktivitet. Behovspsykologiske argumenter Eleverne har en tilbøjelighed til at søge kontakt til hinanden. At kommunikere med hinanden og at snakke om de ting der sker, er en vigtig del af elevernes adfærd. Ifølge Maslow er social kontakt og kommunikation basale behov. Anerkendelse, fællesskabsfølelse, at være en del af en gruppe og i kontakt med andre er meget betydningsfuld. Cooperative Learning giver mulighed til lige præcis dette behov. At tale med de andre elever er en del af Cooperative Learning og kommunikation en vigtig drivkraft i læreprocessen. Det er samtalerne mellem eleverne, som gør læringsarbejdet betydningsfuldt. Ifølge Maslows behovshierarki er vi nødt, til at føle os sikre, værdsætte og få vores fysiske behov for bland andet mad, varme og søvn opfyldt (Jolliffe, 2011) for at være i stand til at lære. Bekymringer eller en følelse af utryghed kan få hjernen til at reagere i form af beskyttelse, idet vejene til ny læring blokeres. (Jolliffe, 2011) Gennem Cooperative Learning er det muligt, at give eleverne en form af tryghed i gruppearbejdet. Kommunikationen er en afgørende del af Cooperative Learning og dermed gives eleverne mulighed for at de basale behov af social kontakt og kommunikationen bliver dækket.

17 Rebekka Schütze Side 17 Bacheloropgave tysk maj 2015 Delkonklusion Læringssynet i Cooperative Learning er socialkonstruktivistisk og bygger på Lev Vygotskij syn på læring, der er karakteriseret ved at læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre (Kagan & Stenlev, 2006). Interaktion er afgørende i Cooperative Learning ligesom i Michael Longs interaktions-hypotese. Sproget spiller en betydningsfuld rolle idet at egen forståelse bliver opbygget gennem kommunikation. Gennem brugen af sproget opstår muligheden til at lære videre og det støtter output-hypotesen af Merril Swain, som peger på at gennem opdagelse af huller, kan der ske en videreudvikling. Cooperative Learning kan bruges i alle fag, men det er lige præcis i fremmedsprogsundervisningen, at Cooperative Learning har mange fordele med hensyn til kommunikativ sprogundervisning. I en kommunikativ sprogundervisning er output afgørende, eleverne skal få flest mulige optioner for at producere sproget. Cooperative Learning tilbyder lige præcis aktiviteter med fokus på sprogbrugen. I arbejdet med Cooperative Learning er den mundtlige kommunikation tænkt med ind fra starten og kommunikativ kompetence bliver på den måde fremmet.

18 Rebekka Schütze Side 18 Bacheloropgave tysk maj Empiri Jeg beskriver i det efterfølgende afsnit min indsamlede empiri såvel som begrundelsen for dette valg. Lærerprofession.dk - et site for lærerpraksis og professionsudvikling 2015 Bekendtgørelsen fra 2007 beskriver kravet at der inddrages praksis i bacheloropgaven ved at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkelighed (Nass & Ravn, 2010). For at efterkomme kravet om empiri fra skolevirkeligheden, har jeg valgt at bygge min undersøgelse på praktikperioden i 4. år af min læreruddannelse. Jeg gennemførte undersøgelsen i min praktikperiode på Sønder-Otting Skole Haderslev, hvor jeg underviste to 5. klasser i faget tysk som fremmedsprog. Undersøgelsen er opbygget i to trin. Det første trin indeholder en klassespejl-observation for at dokumentere elevernes mundtlige aktiviteter i undervisningen. Det andet trin indeholder interviewene med elever og lærerne for at fordybe undersøgelsen. På den måde ville jeg inddrage såvel kvalitative som kvantitative undersøgelsesmetoder for at komme frem til et omfangsrigt resultat. Formålet med undersøgelsen var at finde ud, hvordan man kan fremme elevernes mundtlige kommunikation på tysk ved at bruge Cooperative Learning i tyskundervisningen. Udgangspunkt var at finde ud, hvor meget eleverne snakker på tysk på den ene side i en almindelig undervisningstime og på den anden side med inddragelsen af Cooperative Learning. Ved hjælp af klassespejlet ville jeg dokumentere elevernes mundtlige aktivitet, for at kunne sammenligne det og ud fra resultaterne valgte jeg to elever af hvert klasse, som jeg ville interviewe. Jeg valgte en elev i hver klasse, som var meget aktiv og en, som var mindre aktiv, for at få et indblik fra begge sider for mulige årsager og begrundelser for elevernes aktivitet. Interviewene med eleverne giver mulighed for at gå mere i dybden og prøve at finde forklaringer på elevernes aktivitet i tyskundervisningen og deres holdning til mundtlig kommunikation på tysk. Interviewene med lærerne giver en bedre indblik i arbejdet med Cooperative Learning i tyskundervisningen. I min undersøgelse har jeg anonymiseret alle navne idet jeg har valgt fiktive navne i klassespejlene, som jeg også bruger til interviewene med eleverne. Lærerne, som jeg har interviewet, er også blevet anonymiseret ved et fiktivt navn.

19 Rebekka Schütze Side 19 Bacheloropgave tysk maj Undersøgelsesdesign Kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder har to grundlæggende forskellige perspektiver på undersøgelser. Kvantitative undersøgelsens mål er, at afdække årsagssammenhænge i forbindelse med en bestemt problemstilling (Thisted, 2012). Derimod har kvalitative undersøgelser en forstående tilgang, målet er at forstå [den]menneskelige livsverden og handlingsverden, der gør sig gældende inden for det undersøgelsesfelt, hvor problemet er opstået (Thisted, 2012). Jeg har valgt, at benytte både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder i form af en klassespejl-observation og interviews. 5.2 Klassespejl-observation Et klassespejl er ligesom et skema hvor vi registrerer om en bestemt type adfærd forekommer eller ej. (Gjøsund & Huseby, 2011) I min undersøgelse blev hvert tysk udsagn af eleverne dokumenteret i klassespejlene. Formålet med klassespejlet var, at dokumentere elevernes mundtlige aktivitet i tyskundervisning for at synliggøre, hvor meget eleverne taler på tysk. Derudover ville jeg også undersøge, om eleverne taler mere ved brug af Cooperative Learning i en undervisningstime. Observationen foregik i praktikperioden i to 5. klasser, hvor jeg udvalgte to timer af min undervisningsforløb, som blev observeret. Observatørerne var i den ene klasse tysklæreren og i den anden klasse en studerende, som også var i praktikken i samme klasse. Jeg valgte, at det skulle være personer, eleverne allerede var bekendt med, så at de ikke bliver meget forvirret eller forskrækket over en ny person, som de ikke kender. På den måde prøvede jeg, at give eleverne deres trygge omgivelse for at sikre, at undersøgelsesresultaterne ikke bliver meget anderledes end en time uden en anden lærer/studerende i klassen. På den anden side var det vigtigt, at observatørerne allerede kendte eleverne og deres navne, så at de kunne udfylde klassespejlet uden store problemer. Jeg har valgt observation af første orden, hvor læreren/studerende observerede min undervisning som primære opgave for dem. Observation af første orden hjælper til at sikre en høj kvalifikation af observationerne, fordi observatøren ikke behøver at koncentrere sig om andre opgaver (Bjørndal, 2013). Fordelen ved den ikke deltagende observation er, at observatørernes eneste opgave ligger i, at dokumentere elevernes mundtlige aktiviteter. Dermed ligger deres fulde opmærksomhed på observationen.

20 Rebekka Schütze Side 20 Bacheloropgave tysk maj 2015 For at undersøge elevernes mundtlige aktivitet i tysktimen og hvordan man kan fremme den ved hjælp af Cooperative Learning havde jeg valgt to timer, som lagde i midten af min praktikperiode. Jeg valgte tidspunktet, fordi jeg ikke ville lave undersøgelsen uden at have viden om eleverne og deres niveau henholdsvis give eleverne mulighed for at lære mig at kende. I det følgende vil jeg beskrive forløbet af timerne. I den første time havde jeg med fokus på Cooperative Learning udvalgt tre strukturer, som jeg ville inddrage i undervisningen. Jeg begyndte timen med aktiviteten Tænk-par-del, hvor eleverne skulle gentage konjugationen af verbum essen, som vi havde lært i den sidste time. Jeg havde valgt denne struktur, som tilhører til det kommunikative læreprocesdomæne, fordi den giver eleverne mulighed til at samle deres ideer, før de begynder at tale. Derudover giver den mulighed for at snakke om opgaven med partneren, før hele klassen bliver involveret, dermed opstår der en vis tryghed blandt eleverne og de kan hjælpe hinanden. Vi samlede konjugationen på smartboardet før den næste aktivitet begyndte, som var dobbeltcirkler. Eleverne stillede sig op to og to mod hinanden og skulle stille spørgsmål til hinanden, som stod på tavlen, det var for eksempel Was isst du gern? eller Isst du gern? Med denne aktivitet ville jeg igen arbejde med konjugationen af essen og derudover også gentage ordforrådet, eleverne havde lært at kende i de sidste timer omkring emnet Essen und Trinken. Fordelene ved denne aktivitet er, at eleverne øver udsagnene flere gange med forskellige partner og kan dermed opbygge en vis sikkerhed. Derudover bliver eleverne aktive ved at stille sig op i dobbeltcirkler og ikke bare side på pladsen, mens man spørger en anden elev. Med denne anderledes arbejdsstilling bliver aktiviteten en oplevelse og hukommelsen bliver styrket. Den næste aktivitet handlede om emnet restaurant og vi begyndte med at snakke i plenum om samtalen i restauranten. På den måde ville jeg aktivere elevernes forforståelse og finde ud, hvad de allerede kan. Jeg havde forberedt et rollespil, hvor grupperne med hvert tre elever skulle spille en situation i restauranten. Før grupperne gik i gang, gennemgik vi dialogen i plenum for at afklare vanskelige ord og øve udtalelsen af de nye ord. Bagefter delte jeg eleverne ind i grupper. Jeg valgte at eleverne ikke selv skulle vælge grupperne, for at sikre forskellige niveauer i grupperne, så eleverne kunne hjælpe hinanden. Aktiviteten er inspireret af Cooperative Learning strukturen duetlæsning, men indeholder tre i stedet for to personer. Eleverne fik teksten og skulle forberede den, så de kunne præsentere den til en anden gruppe bagefter.

21 Rebekka Schütze Side 21 Bacheloropgave tysk maj 2015 Alle Cooperative Learning strukturer jeg havde valgt for denne time tilhører læreprocesdomænet kommunikative færdigheder. Men samtidig var også fokus på det sociale samspil. Jeg lagde vægt på at give eleverne et input først for eksempel i form af at skrive konjugationen på tavlen før dobbeltcirkler eller at snakke om rollespillet før eleverne arbejdede med den i grupper. I den anden time planlagte jeg undervisning uden særlig fokus på Cooperative Learning. Vi begyndte timen igen med lidt grammatik og konjugation af verbum essen og sprechen. Eleverne fik et kopiark, hvor de skulle indsætte den rigtige form af verbalet. Så arbejdede vi med det både på smartboardet og kopiarket og snakkede om det i klassen. Eleverne måtte gerne arbejde sammen med deres sidepartner. bagefter introducerede jeg tre nye begreber for eleverne Frühstück, Mittagessen, Abendessen, og vi samlede begreber på smartboardet, som passede til hvert måltid. Bagefter kastede vi en bold rundt i klassen ved at spørge Was ist du zum? Eleverne skulle spørge hinanden, hvad de spiser til de forskellige måltider og dermed på den ene side øve de nye begreber, men også gentage konjugationen af essen og ordforrådet om emnet Essen und Trinken. Efter alle elever har haft bolden, skulle de arbejde med den næste opgave på kopiarket, hvor eleverne skulle skrive en sætning til hvert måltid, hvor de beskriver, hvad de spiser. Bagefter arbejdede vi med delemnet Einkaufen, hvor vi først begyndte på smartboardet hvor vi fandt forskellige indkøbssteder på tysk og tildelte madvarer, man kan købe der. Så havde jeg forberedt store skilter med de forskellige inkøbssteder og fordelte dem i klassen. På den måde lavede vi en indkøbstur i klasseværelset, hvor en elev valgte, hvad der skal købes ind og alle elever skulle så finde det passende sted. Ved denne aktivitet kunne jeg inddrage bevægelse i timen. Vi afsluttede timen med to opgaver på kopiarket, hvor eleverne gentog måltider og genren indkøbsseddel. 5.3 Interview Et interview kan beskrives som en professionel samtale, som har et bestemt formål. Interviewet tilhører til den kvalitative undersøgelsesmetode og har til formål at opnå et øget viden og forståelse af centrale temaer/fænomener (Hjort)

22 Rebekka Schütze Side 22 Bacheloropgave tysk maj Elever Rammebetingelser og fremgangsmåde ved interviewet Jeg havde udvalgt fire elever, to af hver klasse, som jeg har undervist i min praktikperiode. Udvælgelsen skete på baggrund af klassespejl-observationen, hvor jeg havde undersøgt elevernes mundtlige aktivitet i tysktimerne. I den ene klasse valgte jeg en elev, som talte meget og en, som ikke talte så meget i timen. I den anden klasse valgte jeg også en elev, som talte meget i timen og den eneste elev, som ikke havde øget sin mundtlige aktivitet i undervisningstimen med Cooperative Learning, fordi jeg var overrasket over resultatet og ville undersøge nærmere, hvorfor dette resultat var opstået. Jeg valgte denne fremgangsmåde, for at belyse problemstillingen fra forskellige sider og høre elevernes mening om deres aktivitet. Jeg spurgte de enkelte elever direkte, om de havde lyst til at deltage og de var meget positiv indstillet. Interviewene foregik på Sønder Otting Skolen i uge 8 og 9 i et roligt mødelokal på skolen. Inden jeg begyndte med optagelsen forklarede jeg eleverne igen, hvorfor jeg lavede interviewet og hvad det handler om. Jeg havde valgt et semi-struktureret interview, opbygget på den måde, at jeg havde en interviewguide med en liste af spørgsmål, som jeg ville stille, men samtidig være åben til de svar, eleverne gav. Derudover prøvede jeg at spørge efter, for at få en dybere indsigt i elevernes svar og tanker. Eleverne kendte ikke spørgsmålene i forvejen af interviewet, de vidste kun, at interviewet skulle handle om tyskundervisning. Hensigten med interviewene var, at få mere at vide om elevernes syn på mundtlige aktiviteter i tyskundervisningen. Derudover ville jeg finde ud, hvad eleverne mener om Cooperative Learning i tyskundervisningen. Elevernes holdninger kan stå stedfortrædende for mange elever og kan også give støtte til at overveje planlægning af tyskundervisningen, når man bliver opmærksom på elevernes syn på undervisningen. Interviewets indhold Ved planlægningen af interviewguidet arbejdede jeg med Kvales metode om forsknings- og interviewspørgsmål. Først udarbejdede jeg forskningsspørgsmål, som er abstrakter formuleret. Bagefter fandt jeg på flere interviewspørgsmål. I det følgende vil jeg begrunde mit valg af forsknings- og interviewspørgsmålene.

23 Rebekka Schütze Side 23 Bacheloropgave tysk maj 2015 Hvilken indflydelse har CL på tyskundervisningen? For at udforske dette forskningsspørgsmål valgte jeg forskellige interviewspørgsmål, som generelt handlede om tyskundervisningen og med fokus på min undervisningsperiode. Eleverne blev spurgt, hvad de kunne lide og hvad de ikke kunne lide i tyskundervisningen, de blev derudover bedt om at sige, hvad de synes er vigtigst for dem at lære i tyskundervisning. Med fokus på Cooperative Learning blev eleverne spurgt om konkrete aktiviteter, jeg havde inddraget i min undervisningsperiode, fordi jeg ville sikre, at eleverne kendte aktiviteterne og havde prøvet dem, før de skulle forholde sig til dem i interviewet. Hvilke faktorer har betydning for den mundtlige kommunikation af eleverne? Eleverne blev spurgt, om de føler sig trygt ved at afprøve at udtale nye ord og om de kan lide at tale tysk. Derudover ville jeg vide, hvornår de bedst kan lide at snakke på tysk, jeg gav dem forskellige svarmuligheder (individuel, grupper af 3-4 elever eller i plenum). Efter de to første interviews lagde jeg mærke til, at jeg havde spurgt meget ind i gruppesammensætningen, som jeg ikke havde planlagt konkret, men samtalen gik i denne retning. Det var interessant, at høre elevernes mening, da det passede til mit emne om Cooperative Learning og derfor ændrede jeg min interviewguide. Derfor tilføjede jeg et videre forskningsspørgsmål, som handlede om hvordan eleverne oplever gruppearbejde i Cooperative Learning. Hvordan oplever eleverne gruppearbejde i cooperative learning? For at udforske dette, spurgte jeg eleverne ind til forskellige faktorer ved gruppearbejde (antal af elever, samarbejdet med drenge og piger, niveau) og bad dem om, at finde fordeler og ulemper ved de forskellige faktorer Lærer Rammebetingelser og fremgangsmåde ved interviewet For at få en mere erfaren blik på arbejdet med Cooperative Learning, har jeg valgt, at interviewe mine praktiklærere. Begge havde arbejdet med Cooperative Learning i deres undervisning og dermed en baggrundsviden og erfaring i forhold til at bruge Cooperative Learning i skolehverdagen. Interviewene foregik ligesom interviewene med eleverne på Sønder-Otting Skolen i uge 9 i et roligt mødelokale.

24 Rebekka Schütze Side 24 Bacheloropgave tysk maj 2015 Hensigten med interviewene var at få en bredere blik på arbejdet og erfaringer med Cooperative Learning og hvad det betyder for lærerne, at forberede undervisningen som indeholder Cooperative Learning. Interviewets indhold Som ovenfor beskrevet arbejdede jeg med Kvales metode om forsknings- og interviewspørgsmål i forberedelsen af interviewene. Jeg udarbejdede fem forskningsspørgsmål, som jeg efterfølgende vil forklare. Hvordan kan man arbejde med Cooperative Learning i tysk-undervisningen? Med det første forskningsspørgsmål ville jeg finde ud af, hvordan lærerne allerede arbejder med Cooperative Learning og om de synes, at der er emner, der ikke egner sig så godt til Cooperative Learning. Hvilken betydning har brugen af Cooperative Learning i forhold til eleverne? Ud fra lærerens erfaringer ville jeg høre deres oplevelser, hvordan eleverne forholder sig i forhold til Cooperative Learning og om der også findes modstand. Hvilke faktorer har betydning for den mundtlige kommunikation af eleverne? I forhold til min problemstilling og de mundtlige færdigheder ville jeg finde ud af, hvordan erfarne tysklærere anser den mundtlige kommunikation og hvordan man kan fremme den. Hvad indebærer Cooperative Learning i forhold til lærerjobbet? Med dette forskningsspørgsmål ville jeg inddrage lærerens forberedelse og hvad det indebærer for læreren til at arbejde med Cooperative Learning i undervisningen. Hvilke muligheder tilbyder Cooperative Learning i tyskundervisningen? Som afslutningen af interviewene ville jeg gerne finde ud, hvad lærerne anser som fordeler og ulemper ved arbejdet med Cooperative Learning i tyskundervisningen. Begrundelse for min undersøgelsesdesign Jeg har valgt en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, fordi det giver muligheden for, at få et bredere indblik i elevernes mundtlige aktivitet og deres forhold til at snakke tysk.

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemformulering... 3 2. Læsevejledning... 3 3. Formålsbeskrivelse og mål for faget engelsk... 5 4. Teori... 7 4.1. Sprogtilegnelse... 7 4.2. Læringens tre

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Growing Up Præsentation Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter/eleven

Growing Up Præsentation Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter/eleven Årsplan Denne årsplan er udarbejdet til en 9. klasse. Klassen har samarbejdet med en spansk klasse i 8. og 9. klasse samt været på lejrskole i Spanien, hvor klasserne har været sammen. Dette samarbejde

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

My monster has four eyes

My monster has four eyes Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB

ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB Bacheloropgave Engelsk 19. april 2013 Studerende Vejledere Karen Lassen Bruntt Jette Steensen Opgavens anslag: 65.268 Side 0 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Professionsbachelor Hanna Nielsen Institut for Skole og Læring Linjefag: Engelsk 30290842 - Professionshøjskolen Metropol Januar 2013

Professionsbachelor Hanna Nielsen Institut for Skole og Læring Linjefag: Engelsk 30290842 - Professionshøjskolen Metropol Januar 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Afgrænsning... 3 1.2 Problemformulering... 4 2 Begrebsafklaring... 4 3 Formål... 5 4 Undersøgelsens metode... 5 4.1 Metode for analyse af empiri... 5 4.1.1 Hermeneutik...

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere