Tillæg til miljøgodkendelse af Stursbølvej 2, 6560 Sommersted

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse af Stursbølvej 2, 6560 Sommersted Jf. 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) 05. april 2016 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Anlægget Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag

3 1 Generelle forhold Haderslev Kommune meddeler miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 i husdyrgodkendelsesloven 1 på Stursbølvej 2, 6560 Sommersted ved Pieter Timmermann. Afgørelsen omfatter ændringer af ejendommens forpagtede arealer, endvidere udbringes 2,3 DE/ha i stedet for 1,7 DE/ha. De nye arealer tilhører Adelvej 37, 6500 Vojens (mark nr. 50-0, 51-0, 52-0, 53-0, 54-0, 55-0, 56-0 og 57-0). Der ændres ikke i anlæg eller dyrehold. Godkendelsen meddeles på de eksisterende vilkår der bibeholdes fra miljøgodkendelsen af den 26. januar 2011, samt de nye vilkår der fremgår af dette tillæg til miljøgodkendelsen. Oversigt over vilkår der omfatter bedriftens arealer, fremgår af Bilag 2. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se bilag 1). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Lever op til kravene om anvendelse af BAT Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV i habitatbekendtgørelsen, artsfredning eller af rødlister Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier Med denne tilladelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Jævnfør 40 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2, skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering. Den første revurdering foretages allerede efter 8 år, hvor retsbeskyttelsen udløber, eller senest 4 år efter vedtagelsen af nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i Dato for godkendelse: 05. april 2016 Håkon Karlsen Miljømedarbejder Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Journal nr.: 15/31487 Konsulent: Gitte Moestrup, OSC-Miljø ApS 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 44 af 11/01/2016 3

4 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger Pieter Timmermann Bedriftsoplysninger Stursbølvej 2 Stursbølvej Sommersted 6560 Sommersted / CVR nr Stursbol@bbsyd.dk CHR nr Konsulent Marina Berndt Matrikler på ejendom Sønderjysk Landboforening Ejerlav Matrikel nr. Billundvej 3 Stursbøl, Oksenvad Vojens / mmb@slf.dk 1.2 Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Haderslev Kommunes vurdering Der ændres i udbringningsarealerne, således at arealer tilhørende Adelvej 19 er udgået, og i stedet indgår arealer tilhørende Adelvej 37, 6500 Vojens. Det samlede udbringningsareal reduceres derved med 18,74 ha, og der udbringes derfor 2,3 DE/ha i stedet for 1,7 DE/ha, som er godkendt i miljøgodkendelse af 26. januar Det er vurderet, at ændringerne er godkendelsespligtige, og der meddeles derfor et tillæg til miljøgodkendelsen efter husdyrlovens 12 stk Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. Ansøgers tekst Der ansøges om et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse. Der udbringes 2,3 DE/ha i stedet for 1,7 DE/ha, som er godkendt i godkendelsen, der blev meddelt den 26. januar Der tilføres nye forpagtningsarealer. Forpagtede arealer tilhører Adelvej 37, 6500 Vojens (mark nr.: 50-0, 51-0, 52-0, 53-0, 54-0, 55-0, 56-0 og 57-0). Vedlagt kort (bilag 3 i dette tillæg). Forpagtede arealer tilhørende Adelvej 19 er udgået. 4

5 Det samlede antal dyreenheder og sammensætning af dyr ændres ikke. Til bedriften hører der samlet set 346,61 ha ejet og forpagtet udbringningsareal. Haderslev Kommunes vurdering Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter ændringen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningen, der kommer som følge af ændringen på husdyrbruget vurderes ikke at påvirke lokalområdet i negativ retning, jævnfør nærværende miljøgodkendelse. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Udnyttelsesfrist Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. Dette tillæg til miljøgodkendelsen bortfalder, hvis ejendommen ikke har modtaget og afsat husdyrgødning som ansøgt inden to år fra denne afgørelses meddelelse. Vilkår 1) Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune har den 26. januar 2011 givet en 12 miljøgodkendelse til en årlig produktion af: 380 årskøer, 286 opdræt (0-26 mdr.) og 185 tyrekalve (40-60 kg). Dyreholdet er i 2014 ændret til 407 årskøer, 80 årssmåkalve (0-6 mdr.), 110 årskvier (14-24 mdr.) og 200 producerede tyrekalve (40-60 kg), svarende til 644,33 DE beregnet efter nuværende beregningsfaktorer. Haderslev Kommune har den 19. december 2014 truffet afgørelse om, at ændringen ikke er godkendelsespligtig efter 12 i husdyrgodkendelsesloven 3. 3 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 5

6 Haderslev Kommune vurderer, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tidligere tilladte. Denne miljøgodkendelse erstatter ikke vilkår stillet i tidligere miljøgodkendelse fra 26. januar 2011 for husdyrbruget med mindre andet er oplyst nedenfor, men supplerer de vilkår som er stillet i den eksisterende miljøgodkendelse. Kommunen har i bilag 2 samlet alle vilkår, som er gældende for arealdelen. De øvrige eksisterende vilkår vedr. husdyrbrugets anlæg m.v. ændres ikke og disse er fortsat gældende Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Haderslev Kommunes vurdering I miljøgodkendelsen fra 26. januar 2011 er der stillet vilkår vedr. husdyrbrugets ophør. Disse vilkår gælder også dette tillæg. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv og øvrige parter der har anmodet om orientering i sagen blev orienteret om ansøgningen om miljøgodkendelse og om udkast til tillæg til miljøgodkendelse den 17. februar 2016 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Haderslev Kommune modtog ingen bemærkninger i høringsperioden. Offentliggørelse og klagevejledning Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Stursbølvej 2, 6560 Sommersted i henhold til 12 stk.3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget senest tirsdag den 03. maj Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen 6

7 ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrgodkendelsesloven. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 7 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Til implicerede parter: Pieter Timmermann, Stursbølvej 2, 6560 Sommersted Forpagtningsaftale, Jørgen Petersen, Frihedsvej 3, 6500 Vojens (Adelvej 37, 6500 Vojens) Forpagtningsaftale Martin Skov, Hedevej 3, 6510 Gram Forpagtningsaftale Bonde I/S, Prinsensvej 1, 6560 Sommersted Forpagtningsaftale Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, sdj@nst.dk Forpagtningsaftale Brdr. Mikkelsen Holding ApS, Klovtoftvej 36, 6630 Rødding Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens, konsulent Marina Berndt mmb@slf.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København dn@dn.dk 7

8 Nabokommune, hvor der er arealer: Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens bent.karlsson@mail.dk Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund v/ Morten Ringive mri@fleggaard.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten post@sportsfiskerforbundet.dk DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev haderslev@dof.dk 8

9 2 Anlægget Haderslev Kommunes vurdering Der sker ikke ændringer i anlægget, dyreholdet eller management, og derfor medfører tillægget ikke nye vilkår eller ændringer i vilkår i eksisterende miljøgodkendelse af 26. januar 2011 vedrørende dyrehold, management, lokalisering, energi- og vandforbrug, lugt, støj, lys, fluer og skadedyr, støv, transport, spildevand, husdyrgødning og foder, affald og miljøfarlige stoffer eller ammoniakemissionen. Vilkår i miljøgodkendelsen af 26. januar 2011 er fortsat gældende, dog med ændringer i dyreholdet, som fremgår af afgørelse efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4 af 19. december Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 9

10 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst 10

11 Der tilføres nye forpagtningsarealer (mark nr.: 50-0, 51-0, 52-0, 53-0, 54-0, 55-0, 56-0 og 57-0). Udbringningsarealerne er vist i bilag 3a og 3b. Haderslev Kommunes vurdering Arealerne er allerede miljøvurderet i den eksisterende miljøgodkendelse fra 26. januar 2011 på nær de nye arealer på i alt 66,56 ha. En del af de tidligere miljøgodkendte arealer indgår ikke 11

12 længere i udbringningsarealerne. Vilkår 77 i gældende miljøgodkendelse af 26. januar 2011 ophæves, da udbringningsarealerne er ændret. Haderslev Kommune har dog fundet det nødvendigt at vurdere den samlede forurening fra arealerne, da der sker en ændring i gødningens sammensætning, og harmonitallet ændres fra 1,7 DE/ha til 2,3 DE/ha. Udbringningsarealerne udgør 346,61 ha og er tilstrækkeligt harmoniareal til den totale gødningsmængde fra 797,2 DE med udbringning af 2,3 DE/ha. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. Sædskifte og efterafgrøder Det er oplyst, at der anvendes sædskifte K12 (Reference Sædskifte), og at der ikke anvendes efterafgrøder ud over krav fra plantedirektoratet eller reduceret kvælstofnorm. I gældende miljøgodkendelse af 26. januar 2011 er der fastsat vilkår om sædskifte og 15 % efterafgrøder. Vilkår 85 og 86 vedrørende dette ophæves med denne tillægsgodkendelse. Vandløb, randzoner og skrånende arealer Arealer med mere end 6 graders hældning mod vandløb er vist på bilag 8. Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning i en bræmme på 20 til vandløb, hvor terrænet hælder mere end 6 grader, medmindre det nedfældes i parallel retning i forhold til vandløbet. Haderslev Kommune har konstateret, at der ikke i udbringningsarealerne indgår arealer der hælder mere end 6 grader og ligger i en afstand der er mindre end 20 m fra vandløb. Fredede fortidsminder, sten- og jorddiger og fredede områder På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Indenfor fredede områder skal fredningsafgørelsen overholdes. Arealernes beliggenhed i forhold til fredede fortidsminder, sten- og jorddiger og fredede områder er vist på bilag 9. Der findes mange fredede fortidsminder i området, men ingen ligger direkte i forbindelse med udbringningsarealerne og Haderslev Kommune vurderer, at tilstanden af fortidsminder i området ikke ændres som følge af det ansøgte projekt, da der ikke er fredede fortidsminder inden for eller ved udbringningsarealerne. Ligeledes vurderer Haderslev Kommune, at det ansøgte projekt ikke medfører ændringer i fredede områder, da der ikke er fredede områder inden for eller ved udbringningsarealerne. Sten- og jorddiger beskyttes pga. historisk værdi, landskabelig værdi og/eller biologisk værdi. Haderslev Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke medfører ændringer af beskyttede sten- og jorddiger. 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv BEK nr 1318 af 26/11/

13 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune stiller vilkår til mængden af husdyrgødning, angivet som antal DE pr ha i forhold til gældende dyretype, på baggrund af det ansøgte. Vilkåret stilles for at sikre, at mængden af husdyrgødning som udbringes på bedriftens arealer ikke overstiger de mængder, der ligger til grund for vurderingen bag dette tillæg til miljøgodkendelse. 13

14 Vi gør opmærksom på, at antal DE er opgivet ud fra gældende omregningsfaktor 6 på godkendelsestidspunktet. På tilsynsmyndighedens forlangende skal der foreligge dokumentation for at vilkår er overholdt. Denne dokumentation kan være i form af gødningsregnskaber, som skal kunne fremvises for de seneste fem år. I den eksisterende miljøgodkendelse fra 2011 er godkendt udbringning af kg N og kg P. Der er ansøgt om ændring af gødningsmængden til kg N og kg P. Udbringningsarealer i anden kommune Ejendommen har 181,25 ha udbringningsarealer beliggende i Vejen Kommune, hvor Haderslev Kommune har bedt om en vurdering jf Se Bilag 4 Udtalelse fra Vejen kommune for den vurdering vi har modtaget. Heraf fremgår det, at Vejen Kommune vurderer, at stigningen på 0,6 kg N/ha/år ikke vil bevirke en tilstandsænding på de nærtliggende naturarealer, og at kravene til nitratudvaskning til grundvand og nitrat og fosfor til overfladevand er overholdt. Arealerne i Vejen Kommune er beliggende uden for område der er omfattet af Vejen Kommuneplan. Vejen Kommune har ikke fastsat andre vilkår. Arealgodkendelse Ingen afsætning af husdyrgødning til andre bedrifter. Der afsættes 797,2 DE til egne udbringningsarealer som vist på Bilag 3a og 3b Udbringningsarealer. Det vurderes, at de samlede arealer udgør et tilstrækkeligt harmoniareal til den producerede mængde husdyrgødning. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte. Afsættelse af husdyrgødning til biogasanlæg Ingen afsætning af gylle til biogasanlæg. Vilkår 2) Der må udbringes husdyrgødning fra højst 797,2 DE på bedriften beregnet ud fra 760,75 DE fra kvæggylle og 36,48 DE fra dybstrøelse kvæg 8. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. 6 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 1318 af 26/11/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 44 af 11/01/ Beregnet efter Bilag 1 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 1318 af 26/11/

15 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttelsesniveau for nitrat Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasser identificeret ud fra kvælstofreduktionspotentiale og oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder. Ansøgningen viser, at en udvaskning ved DE reel på 57,0 kg N/ha og en udvaskning på 57,1 N/ha ved DE max. Idet DE reel er mindre end DE max er kravet vedr. nitratudvaskning til overfladevand overholdt. Udvaskning af nitrat til nitratfølsomt Natura 2000 opland Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for hvornår et projekt kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000 områder, som følge af nitratudvaskningen. Afskæringskriteriet er inddelt på dels den kumulative påvirkning af projektet sammen med andre projekter og dels projektets påvirkning i sig selv. 15

16 Begge afskæringskriterier skal være overholdt hvis kommunen skal kunne godkende et projekt. Udbringningsarealerne til Stursbølvej 2, 6560 Sommersted ligger i oplandet til Natura 2000 området Knude Dyb i Vadehavet. Vadehavet er et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er overbelastet med kvælstof. Projektets påvirkning på Knude Dyb i kumulation med andre projekter: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 jf. afskæringskriterium. Da udbringningsarealerne ligger i oplandet til Knude dyb stilles der krav om, at udvaskningen af nitrat skal nedbringes til planteavlsniveau. Dette skyldes at oplandet Knude dyb, som afvander til Natura 2000 området Vadehavet, har haft et stigende dyretryk siden Ovenstående tabeller viser, at udvaskningen fra hele den ansøgte drift ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug, idet der i ansøgt drift udvaskes 57,0 kg N/ha. Ved ren planteavl på den pågældende jordtype ville der udvaskes 70,9 kg N/ha. Der anvendes ingen virkemidler, udover de lovpligtige til at opnå kvælstofudvaskning svarende til planteavlsniveau. Projektets påvirkning på Knude Dyb i sig selv: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område jf. styrelsens afskæringskriterium. Oplandet til vandområdet Knude Dyb er meget stort ( ha) sammenlignet med størrelsen på udbringningsarealerne til Stursbølvej 2, 6560 Sommersted (348,55 ha), hvorfor påvirkningen vil ligge langt under 5 % af den samlede påvirkning af Knude Dyb. Haderslev kommune vurderer således at påvirkningen fra udvidelsen på Stursbølvej 2, 6560 Sommersted i sig selv vil være under 5 % af den samlede påvirkning og uvæsentlig i forhold til Knude Dyb. Samlet vurderer Haderslev kommune, at projektet på Stursbølvej 2, 6560 Sommersted ikke vil påvirke Natura 2000 området Knude Dyb væsentligt. Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at skærpe krav til husdyrbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen. 3.4 Nitrat (grundvand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til grundvand. Ansøgers tekst Husdyrgodkendelsesloven stiller krav om, at udvaskningen fra udbringningsarealer i nitratfølsomtindvindingsområder ikke må øges fra nudrift til ansøgt produktion, hvis den i eftersituationen er over 50 mg nitrat/liter. 16

17 Beregningerne i Miljøstyrelsens ansøgningssystem viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen er på mg nitrat pr. liter i eftersituationen. Så selvom der sker en merudvaskning på 2-3 mg nitrat pr. liter fra nudrift til ansøgt produktion, er lovens krav opfyldt. 17

18 Haderslev Kommunes vurdering Omkring 319 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, som det fremgår af bilag 7, hvorfor nitratudvaskningen til grundvand skal vurderes. Udvaskningsberegninger, der baseres på nitratudvaskning fra rodzonen i udvaskningsmodellen FarmN viser en udvaskning på mg nitrat/l ved det ansøgte dyrehold. Da udvaskningen er lavere end 50 mg nitrat/l vurderes beskyttelsesniveauet som værende overholdt. Der er ikke anvendt ekstra efterafgrøder ud over den til enhver tid gældende PD norm. Og det ansøgte sædskifte svarer til referencesædskiftet. Da beskyttelsesniveauet er overholdt fastsættes ikke vilkår til nitratudvaskningen. For at sikre at nitratudvaskningen ikke øges væsentligt, stilles vilkår om, at andelen af dybstrøelse, der tilføres arealerne, ikke må forøges i forhold til det ansøgte. Der udbringes i ansøgt drift 36,48 DE dybstrøelse. Vilkår 3) Der må maksimalt produceres og udbringes en mængde dybstrøelse svarende til 36,48 DE. Dyreenhedsomregningsfaktoren fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr af 26. november 2015 (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttelsesniveau for fosfor Der er ingen af udbringningsarealerne, der ligger i klassificerede fosforklasser, se bilag xx. 18

19 Det maksimalt tilladte P overskud pr. ha/år er beregnet til 7,6 kg P/ha/år. Den indsendte ansøgning viser et P overskud på 7,6 kg P/ha/år. Derved er det beregnede maksimale P overskud overholdt. Udvaskning af fosfor til fosforfølsomt Natura 2000 opland Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til fosforfølsomme Natura 2000 kystoplande er vist i bilag 15. Arealerne ligger i oplandet til Natura 2000 vandområdet Knude Dyb, som ikke er kategoriseret som et fosforfølsomt Natura 2000 område. Derfor er fosforbelastningen ikke analyseret nærmere, og der stilles ikke skærpede krav til fosfor overskuddet. Udvaskning af fosfor til søer I bilag 10 vises arealernes beliggenhed i forhold til søoplande. Udbringningsarealerne ligger hhv. udenfor søoplande (10-0, 13-1) eller indenfor oplandet til Sømose Ribe (3-0, 5-0) eller indenfor oplandet til Gram Slotssø (resten af udbringningsarealerne i Haderslev Kommune). Der står i vandplanen for både Gram Slotssø og for Sømosen, at tilstanden ikke må forringes og at det således skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. Begge søer ligger udenfor Natura Der er i husdyrgodkendelsesloven i øjeblikket ingen mulighed for at beskytte disse søer udover det faste beskyttelsesniveau, når der ikke er særlige omstændigheder, så som direkte afstrømning eller andet, som udgør en risiko for påvirkning af søerne. Der stilles således ingen vilkår til udvaskning af fosfor til søer. 3.6 Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst Der ansøges om et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse udbringer 2,3 DE/ha i stedet for 1,7 DE/ha, som er godkendt i godkendelsen, der blev meddelt den 18. januar Der tilføres nye forpagtningsarealer. Forpagtede arealer tilhører Adelvej 37, 6500 Vojens (mark nr.: 50-0, 51-0, 52-0, 53-0, 54-0, 55-0, 56-0 og 57-0) Vedlagt kortbilag 3. Forpagtede arealer tilhørende Adelvej 19 er udgået. Til bedriften hører der samlet set 348,55 ha ejet og forpagtet udbringningsareal. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der køres ikke ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der findes på 19

20 udbringningsarealerne ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. På veletablerede afgrøder køres ud med gyllevogn med drypfri slæbeslanger. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder minimeres ammoniakfordampningen, såvel som lugtgenerne på grund af mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Ved afgrødehøjde under 10 cm bør det tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplan hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I mark- og gødningsplanen skal der tages hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, samt kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. således udbringning ikke giver anledning til unødige gener. Al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel. Haderslev Kommunes vurdering Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer på tilstødende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak på særligt kvælstoffølsomme naturarealer, dels ved afdrift, erosion og udvaskning af næringsstoffer. Idet dyretrykket ændres på arealerne vurderes både eksisterende og nye udbringningsarealer. Beskyttede naturtyper efter husdyrgodkendelsesloven Husdyrgodkendelsesloven 9 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 10 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Arealernes beliggenhed i forhold til kategoriseret natur er vist på bilag 5a. Kategori 1-natur Ingen af udbringningsarealerne grænser op til naturområder omfattet af Husdyrgodkendelseslovens kategori 1. Nærmeste naturtype omfattet af kategori 1 findes flere kilometer væk fra udbringningsarealerne. Det vurderes på den baggrund, at naturtyper omfattet af kategori 1 ikke vil blive påvirket væsentligt, af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. 9 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv af husdyrbrug LBK nr 868 af 04/07/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv af husdyrbrug BEK nr 44 af 11/01/

21 Kategori 2 natur Udbringningsareal 3-0 og 5-0 grænser op til Sømosen, der er omfattet af Husdyrgodkendelseslovens kategori 2. Arealerne har ikke før indgået som udbringningsareal, idet der i den eksisterende godkendelse er vilkår om at de kun må modtage husdyrgødning fra græssende dyr. Vilkåret bygger på en praksis som ikke nødvendigvis er gældende i dag og derfor vurderes arealerne igen som udbringningsarealer. Idet arealerne ikke tidligere har været anvendt til udbragt husdyrgødning, er det relevant at vurdere om den ansøgte udbringning af 2,3 DE/ha kvæggylle eller dybstrøelse kan påvirke mosen og dens naturtilstand med vilde dyr og planter. Ifølge praksis i Natur- og Miljøklagenævnet er det kun muligt at stille vilkår til bræmmer når der enten er tale om beskyttelse af Natura 2000 eller bilag IV-arter eller når der er en stigning i den udbragte husdyrgødningsmængde pr. ha. I dette tilfælde er det ikke natura 2000, men der vil som følge af projektet ske en stigning i den udbragte husdyrgødningsmængde pr. ha, idet mark 3-0 og 5-0 tidligere kun har været græsningsarealer og ikke har været udbringningsarealer, og i øvrigt er der registreret bilag IV arten løvfrø i mosens vandhuller. Mosen er besigtiget i 2009 og indeholder partier med hængesæk og fattigkær, der er særligt ammoniakfølsomme med arter som klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, næb-star, tue- og smalblader kæruld, samt arter af spagnum, der alle er karakteristiske for næringsstoffølsomme naturtyper. Tålegrænsen for naturtypen hængesæk er kg N/ha/år, og Haderslev kommune vurderer at mosen med dens naturtilstand ligger i den lave ende af dette interval. Baggrundsbelastningen i området er ifølge den seneste opgørelse ca. 15,5 kg N/ha/år. Således er mosens tålegrænse allerede tangeret af baggrundsbelastningen alene og det vurderes at en yderligere belastning skal undgås. En deposition på under 1 kg N/ha/år vil jf. DMU notat af 26/ ikke medføre en målbar ændring i et naturområdes naturtilstand. Gylle skal jf. gødningsbekendtgørelsen 11 nedfælles på arealer uden etablerede afgrøder til høst, arealer med fodergræsmarker og arealer med frøgræs. Dybstrøelse udbragt på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal endvidere nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Dvs. at gylle og dybstrøelse anvendt på en etableret afgrøde til høst i længere tid kan påvirke omgivelserne med ammoniak-deposition. Ved et harmonitryk på 2,3 DE/ha vil ammoniakemissionen fra dybstrøelse være 5-8 kg N pr. ha ved nedbringning indenfor 6 timer, og kg N/ha uden nedbringning. For gylle vil emissionen være 5 kg N/ha ved nedfældning og 6-47 kg ved slangeudlægning afhængig af årstid, jf. nedenstående tabel fra bilag 10 i rapport om BUFFERZONER 12, april Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. nr. 594 af 4. maj Bilag 10 i Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren ammoniak-kvælstof fra danske landbrugsbedrifter April

22 Jævnfør Bufferzonerapporten vil udbringning af kvæggylle uden nedfældning svare til en emission på 1-47 kg N/ha/år i en afstand på m. Dvs. at hvis husdyrgødningen ikke nedbringes eller nedfældes vil udbringningen i en afstand på op til 100 m fra mosen kunne påvirke naturområdet med mere end 1 kg N/ha/år. For at forhindre, at naturtilstanden i mosen forringes ved udbringning af husdyrgødning på mark 3-0 og 5-0, stilles der derfor vilkår om at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning på ubevoksede arealer følges, og at den faste husdyrgødning skal nedbringes indenfor 6 timer. Det vil sige, at der stilles vilkår om, at der ikke må køres husdyrgødning ud på en afgrøde på mark 3-0 og 5-0, men kun når gødningen kan nedbringes eller nedfældes. Således ændres det oprindelige vilkår til udbringning på mark 3-0 og 5-0 i modergodkendelsen. Kategori 3-natur Markerne 1-0, 4-0, 4-1, 8-0, 7-1, 7-0, 9-0, 55-0, 56-0, 57-0 grænser op til potentielt ammoniakfølsom skov som potentielt er omfattet af kategori 3. Da markerne også tidligere har fået husdyrgødning vurderes skovene ikke at modtage en væsentlig merbelastning fra markerne. Det vurderes samlet for alle de potentielt ammoniakfølsomme skove, at deres naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 13 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge Husdyrgodkendelsesloven skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. 13 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr 951 af 03/07/ Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv af husdyrbrug LBK nr 868 af 03/07/

23 Arealernes beliggenhed i forhold til 3 natur er vist på bilag 6a og 6b. Markernes placering i forhold til 3 beskyttet natur, som ikke er kategoriseret natur, gennemgås herunder. Enge Mark 13-1, 53-0 og 54-0 grænser op til beskyttede engarealer. Driften af udbringningsarealerne ændres ikke væsentligt i ansøgt drift og da der heller ikke er forhold tilstede som gør at naturarealet påvirkes uhensigtsmæssigt af udbringning af husdyrgødning vurderes det, at udvidelsen ikke vil ændre engens naturtilstand. Søer Mark 13-1 grænser mod vest op til en beskyttet sø. Driften af udbringningsarealerne ændres ikke væsentligt i ansøgt drift og da der heller ikke er forhold tilstede som gør at naturarealet påvirkes uhensigtsmæssigt af udbringning af husdyrgødning vurderes det, at udvidelsen på ejendommen ikke vil ændre søens naturtilstand. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 15 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Natura 2000 Arealernes beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder er vist på bilag 12. Det nærmest beliggende Natura 2000-område består af habitatområde (H82) og fuglebeskyttelsesområde (F66) Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov. Natura 2000-området findes over 16 km sydvest for arealerne. 15 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr 408 af 01/05/

24 For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. Bilag IV Arealernes beliggenhed i forhold til registrerede bilag IV-arter er vist på bilag 12 og de potentielt forekommende bilag IV-arter i Haderslev Kommune er beskrevet i bilag 13. Padder Der er ikke registreret bilag IV arter direkte på udbringningsarealerne, men der er fundet en del padder i området, herunder især løvfrøer. Der findes et par søer i tilknytning til udbringningsarealerne, som er analyseret ud fra luftfotos. Der findes et vandhul op til mark Vandhullet er beliggende på en græsset mark og ligger helt lysåbent. Der er imidlertid en afstand på ca. 13 m til udbringningsarealet og det vurderes at potentielle bilag IV arter ikke vil påvirkes af udbringning af husdyrgødning. Mark 3-0 grænser op til en større mose med en sø på mere end m 2, som er beliggende med en afstand på ca. 5 m fra udbringningsarealet. Der er registreret løvfrøer i mosen. Der er i afsnittet om kategori 2 natur stillet vilkår om at husdyrgødningen kun må udbringes på marken ved nedfældning eller nedbringning efter maksimalt 6 timer for at beskytte mosens naturtilstand. Det vurderes, at bilag arters yngle- og rastesteder således er tilstrækkeligt beskyttet. Andre bilag IV arter Andre arter som flagermus, odder og markfirben vurderes potentielt at kunne forekomme i området omkring udbringningsarealerne, mens udbredelsesområdet for marsvin og snæbel ikke strækker sig til områder omkring udbringningsarealerne. Markfirben er særligt knyttet til relativt tørre naturlokaliteter, som projektet ikke indebærer en ændring af og det vurderes at det ansøgte ikke vil påvirke forekomster af markfirben. Heller ikke odder og flagermus vurderes at blive påvirket af projektet, idet det ikke indebærer ændring af skel eller gamle træer eller vandløb. Samlet set vurderes ammoniak-depositionen eller afstrømning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at det ansøgte projekt med de stillede vilkår ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra udbringningsarealerne er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. Bedste anvendelige udbringningsteknologi Det vurderes herudover, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealer er i overensstemmelse med BAT idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 16 overholdes. Vilkår 4) Udbringning af dybstrøelse og gylle på mark 3-0 og 5-0 skal ske ved nedbringning indenfor 6 timer eller udbringning af gylle skal ske ved nedfældning. 16 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1318 af 26/11/

25 3.7 Gener fra udbringning I dette afsnit beskrives de gener der kan være forbundet med udbringning af husdyrgødning og det vurderes hvorledes disse kan minimeres. Ansøgers tekst Udbringning følger praksis jf. nugældende godkendelse. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at idet husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes, vil der ikke være væsentlige gener forbundet med udbringning af husdyrgødning. Der er særlige regler for, hvornår der skal anvendes nedfældning, hvilket blandt andet afhænger af afgrøder på arealet, hvilket ligeledes fremgår af husdyrgødnings-bekendtgørelsens

26 4 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) Bilag 3a Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) Bilag 3b - Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) Bilag 4 Udtalelse fra Vejen kommune Bilag 5a Kort over kategoriseret natur ved arealer (vest) Bilag 5b Kort over kategoriseret natur ved arealer (øst) Bilag 6a Kort over 3 natur ved arealer (vest) Bilag 6b Kort over 3 natur ved arealer (øst) Bilag 7 Kort over næringsstoffølsomme områder/arealer Bilag 8 Kort over vandløb og skrånende arealer Bilag 9 Kort over fortidsminder, sten og jorddiger og fredede områder Bilag 10 Kort over søoplande Bilag 11 Udtalelse vedrørende søoplande Bilag 12 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved arealer Bilag 13 Potentielle bilag IV arter Bilag 14 Kort over Natura 2000 kystvandoplande Bilag 15 - Ansøgningen

27 Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse BEK nr af 19/11/2015 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr af 08/12/2015 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr af 08/12/2015 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 44 af 11/01/2016 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1318 af 26/11/2015 Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr af 10/12/2015 (Olietanksbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr af 16/12/

28 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014 (Museumsloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan , Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 28

29 Bilag 2 Oversigt over vilkår 1)Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2)Der må udbringes husdyrgødning fra højst 801,66 DE på bedriften beregnet ud fra 765,18 DE fra kvæggylle og 36,48 DE fra dybstrøelse kvæg. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 3)Der må maksimalt produceres og udbringes en mængde dybstrøelse svarende til 36,48 DE. Dyreenhedsomregningsfaktoren fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr af 26. november 2015 (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 4)Udbringning af dybstrøelse og gylle på mark 3-0 og 5-0 skal ske ved nedbringning indenfor 6 timer eller udbringning af gylle skal ske ved nedfældning. Vilkår fra eksisterende miljøgodkendelse, som stadig er gældende for arealerne (henvisninger til figurer og bilag henviser til den tidligere miljøgodkendelse) : 78. Udskiftning af udbringningsarealer skal godkendes af Haderslev Kommune. 79. Vilkår for arealer beliggende i Vejen Kommune henvises til bilag Der udlægges 2 meter jordbearbejdnings-, dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmmer på de dele af følgende udbringningsarealer som grænser op til vandhuller: mark nr. 11-0, 13-1, 10-0 og 13-0 (matrikel nr. 43, 226, 191 og 225 alle V. Lindet, Gram, se kortudsnit 1-natur). 81. Der udlægges 10 meter jordbearbejdnings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme på den del af mark nr. 3-0, 5-0 og (matrikel nr. 22 Stursbøl, Oksenvad) som grænser op til Sømosen, se bilag 4-natur. Arealet må afgræsses og afpudses. 82. Opbevaring af dybstrøelse i markstakke skal ske i en afstand af mindst 100 meter fra beskyttet 3 natur. 83. I en afstand af op til 1000 meter fra Sømosen samt overdrevet ved Gram Å skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning jf. bilag 1-natur. 84. Nitratudvaskningen på arealer i nitratfølsomme indvindingsområder må ikke overstige 50 mg/liter i nedsivende vand. 87. Myndigheden kan på forlangende kræve udarbejdet beregning af kvælstofoverskuddet og nitratudvaskningen. Vilkår 77, 85 og 86 i gældende miljøgodkendelse fra 26. januar 2011 ophæves. 29

30 Bilag 3 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) 30

31 Bilag 3a Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) 31

32 Bilag 3b - Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) 32

33 Bilag 4 Udtalelse fra Vejen kommune 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 Bilag 5a Kort over kategoriseret natur ved arealer (vest) 43

44 Bilag 5b Kort over kategoriseret natur ved arealer (øst) 44

45 Bilag 6a Kort over 3 natur ved arealer (vest) 45

46 Bilag 6b Kort over 3 natur ved arealer (øst) 46

47 Bilag 7 Kort over næringsstoffølsomme områder/arealer 47

48 Bilag 8 Kort over vandløb og skrånende arealer 48

49 Bilag 9 Kort over fortidsminder, sten og jorddiger og fredede områder 49

50 Bilag 10 Kort over søoplande 50

51 Bilag 11 Udtalelse vedrørende søoplande I bilag 10 vises arealernes beliggenhed i forhold til søoplande. Udbringningsarealerne ligger hhv. udenfor søoplande (10-0, 13-1) eller indenfor oplandet til Sømose Ribe (3-0, 5-0) eller indenfor oplandet til Gram Slotssø (resten af udbringningsarealerne i Haderslev Kommune). Der står i vandplanen for både Gram Slotssø og for Sømosen, at tilstanden ikke må forringes og at det således skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. Begge søer ligger udenfor Natura Der er i husdyrgodkendelsesloven i øjeblikket ingen mulighed for at beskytte disse søer udover det faste beskyttelsesnivesu, når der ikke er særlige omstændigheder, så som direkte afstrømning eller andet, som udgør en risiko for påvirkning af søerne. Der stilles således ingen særlige vilkår. 51

52 Bilag 12 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved arealer 52

53 Bilag 13 Potentielle bilag IV arter Bilag IV-arterne omfatter følgende arter: (i) pattedyr med arter af småflagermus, gnavere, rovdyr og hvaler, (ii) krybdyr med arter af skildpadder og Markfirben, (iii) padder med arter af halepadder og springpadder, (iv) fisk med arten Snæbel, (v) insekter med arter af biller, sommerfugle, og guldsmede, (vi) bløddyr med arten Tykskallet malermusling, samt (vii) planter omfattende arterne Enkelt månerude, Vandranke, Liden Najade, Fruesko, Mygblomst, Gul stenbræk og Krybende Sumpskærm. Herunder følger en gennemgang af de Bilag IV-arter, som kan have yngle- og rasteområde i Haderslev Kommune, eller som kan påvirkes af projekter heri, samt en overordnet vurdering af hvilke projekter der påvirker disse arter. Flagermus Frynseflagermus (Myotis nattereri) er fundet i alle landsdele, men arten er ret sjælden. Den yngler i huse og hule træer og er ofte knyttet til løvtræsbevoksninger, hvor den søger føde langs hegn og skovkanter. Rasteområder er kældre, kassematter og kalkgruber. Vandflagermus (Myotis daubentoii) er almindelig og udbredt i næsten hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland. Arten er hovedsageligt fundet i det nordlige og østlige Jylland, og omkring Limfjorden. Arten er dog registreret på 5 lokaliteter i Sønderjyllands Amt, og det vides ikke om den findes i området omkring ejendommen. Arten søger føde over søer og søer, og hviler og overvintrer i træer med hulheder, revner eller sprækker, kalkminer og under stenbroer. Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) er almindelig over hele landet med undtagelse af Bornholm, det vestlige Jylland og nogle mindre øer. Arten er fundet på flere lokaliteter i Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Langøret flagermus (Plecotus auritus) er relativt almindelig over hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland, vestligste Fyn og Lolland, Langeland og nogle mindre øer. Der er dog kun få observationer i Sydjylland, men flagermusen er svær at finde, så den kan være overset. Flagermusen holder oftest til i bygninger såsom lader og på kirkelofter, og foretrækker afvekslende kulturlandskaber med gårde, haver, parker, alléer og små løvskove. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) er almindelig med undtagelse af Nordvestjylland og Nordøstsjælland. Sydflagermus har en tæt bestand i Sønderjylland, og det er sandsynligt, at arten findes i området. Flagermusen har udelukkende kvarter i bygninger året rundt og jager langs skovbryn, åbninger mellem træer og andre steder med mange insekter. Brun flagermus (Nyctalus noctul) er relativt almindelig på øerne og i det østlige Jylland. Den er kendt fra enkeltobservationer på flere lokaliteter i det sydvestlige Jylland. Det er muligt, at der findes eksemplarer i området. Arten yngler og raster kun i gamle løvtræer. Den jager over åbent agerland, søer og over skov. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) findes på spredte lokaliteter rundt om i landet, og er observeret enkelte gange omkring Haderslev. Artens yngleområde er menneskelig bebyggelse, og dens ses ofte jage i lyset af store gadelamper som tiltrækker insekter. Rasteområder er ligeledes bygninger. 53

54 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) er observeret med spredte forekomster i det meste af landet, og herunder også i Haderslev Kommune. Dens yngleområder er huse og hule træer. Arten er stærkt tilknyttet ældre løvtræer, hvor den jager i de åbne rum under kronerne. Rasteområder er formentlig de samme som yngleområderne. Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) findes især i løvskovsrige egne, og er derfor særlig udbredt i Østjylland og Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Den er registreret flere gange i udkanten af Haderslev Kommune. Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke rasteog yngleområder for flagermus. Birkemus (Sicista betulina) Arten er registeret mellem Spangså og Revsø skov samt ved Hammelev og Østerskov. Birkemusens sommeropholdssteder er naturområder med et tæt urtelag og i umiddelbar tilknytning til våd natur. Vinteropholdssteder er tørre naturområder som diger, overdrevsskrænter og højtliggende hede- og plantageområder, dvs. områder som er karakteriseret ved at være relativt uforstyrrede. Birkemusen må således forventes at kunne forekomme på lokaliteter, hvor ovennævnte naturtyper grænser op til hinanden, og hvor der er rigelig føde i form af insekter. I birkemusens udbredelsesområde vil projekter som indebærer opdyrkning af tidligere udyrkede arealer kunne påvirke artens levevilkår. Ligeledes vil projekter som påvirker sten- og jorddiger kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. Odder (Lutra lutra) Findes i alle større vandløbssystemer helt ned til den dansk-tyske grænse. Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i såvel stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store rørskovsområder. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under buske, træer eller andet, der kan give ly. Yngle- og rasteområder kan potentielt findes i hele artens udbredelsesområde. Yngleområdet består af selve hulen, som ungerne fødes og opfostres i, og de nærmeste omgivelser. Et rasteområde for odder er mere diffust end et yngleområde, og kan forekomme mange steder langs vandløb og søer. Områderne kan være svære at lokalisere, men knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder, hvor odderen kan finde relativt uforstyrret skjul i længere perioder på alle tider af året Projekter som indebærer opsplitning af bestande og levesteder eller som ødelægger eller forringer yngle- og rasteområder kan påvirke odderens yngle- og rasteområder. Markfirben (Lacerta agilis) Arten findes udbredt i stort set hele landet. Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, som er kendetegnet ved, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser.. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. Markfirben bruger blandt andet sten- og jorddiger samt levende hegn som spredningskorridorer Projekter som påvirker jord- og stendiger samt levende hegn kan påvirke artens levesteder. Ligeledes vil projekter der indebærer ændret arealanvendelse af egnede yngle- og rasteområder kunne påvirke arten. 54

55 Padder Spidssnudet frø (Rana arvalis) er udbredt i hele landet undtagen Bornholm, men er muligvis i tilbagegang i Sønderjylland. Dens foretrukne yngleområder er søer, som indgår i sammenhængende naturområder, men arten er i stand til at yngle i næsten alle former for vådområder. Rasteområder er oftest på landjorden, og arten er afhængig af gode terrestriske, gerne fugtige levesteder nær ynglestedet. Løgfrø (Pelobates Fuscus) forekommer i hele landet undtagen Fyn og Bornholm. Arten er truet og i tilbagegang. Dens foretrukne yngleområder er lysåbne vegetationsrige rene søer og vådområder. Rasteområder er ofte bar jord eller sand, samt områder med lav vegetation, hvor arten har mulighed for at grave sig ned. Artens mobilitet er ringe, og den er derfor afhængig af et velfungerende netværk af søer. Løvfrø (Hyla arborea) er udbredt i den sydøstlige del af landet samt i området omkring Aarhus og Vejle. Arten er kortlagt i den gamle Haderslev Kommune (før 2007) og fundet på en lang række lokaliteter. Løvfrø yngler i lavvandede lysåbne søer, hvoriblandt tidvise våde lavninger på afgræssede arealer er de mest optimale. Artens rasteområder er skovbryn, levende hegn og krat, hvor den opholder sig på mindre træer og buske. Strandtudse (Bufo Calamita) findes spredt langs kysten i Danmark, samt på en række indlandslokaliteter. Arten foretrækker at yngle i temporære, lysåbne, vandansamlinger som ofte er uden vegetation. Rasteområder er åbne arealer med ingen eller meget lav vegetation, f.eks. afgræssede enge og strandenge, men også dyrkede marker. Yngle- og rasteområder vil ofte ligge inden for samme område men kan, hvor der er egnede vandringsruter, ligge adskilt. Stor vandsalamander (Triturus cristatus) er udbredt i det meste af Danmark. Den yngler i lysåbne vegetationsrige lavvandede søer af varierende størrelse, men med rent vand. Søer af dårligere kvalitet kan fungere som levesteder og rasteområder. Levesteder og rasteområder på land er oftest nær vandhullet og ofte knyttet til skov. Stor vandsalamander stiller større krav til vandkvaliteten end f.eks. løvfrø gør. Ved projekter som har udbringningsarealer op til vand- og vådområder kan der ske en påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Lysåbne søer er potentielle yngleområder for alle de nævnte padder mens mere tilgroede søer ofte kan fungere som rasteområder. Marsvin (Phocoena phocoena) Arten forekommer i alle danske farvande og har levested i Vadehavet og Lillebælt. Der kendes ikke til specifikke yngle- og rasteområder for marsvin. Der er kun ringe viden om, hvilke menneskeskabte forhold der påvirker marsvinet. Alle større ændringer og indgreb som påvirker havområder er potentielt skadelige for marsvinets levevis. Snæbel (Coregonus oxyrhyncus) Arten lever i Vadehavsområdet og de tilstødende vandløb. Snæbel yngler i de nederste og mellemste dele af større vandløb. Det vurderes, at der foruden Vidå i dag kun findes selvreproducerende bestande i Ribe Å, Varde Å og Brede Å, mens der tilsyneladende er en svigtende eller meget lille produktion af snæbel i Kongeå og Sneum Å og en lille bestand i Brøns Å, hvor der ikke har været udsat yngel. Opstrøms i de forskellige åsystemer er der en række sideløb som er vigtige nuværende eller mulige fremtidige gydeområder for snæbelen, herunder Gelså samt 55

56 Fladså/Gram Å. Der ligger et forslag til at udvide Natura 2000 området Vadehavet med vandløbsstrækninger Gelså frem til Gelsbro og Gram Å frem til Fole Hareby engvandingsselskabs opstemning med udpegning som potentielt gydeområde for snæbel. Snæblens ynglesucces er afhængig af god vandkvalitet, grusbund og vintergrønne vandplanter. Yngelen tåler ikke saltvand før de er nået en vis størrelse, og er derfor afhængig af mindre søer og vinteroversvømmede områder som er indskudt i vandsystemet. Efter gydningen trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene og Vadehavet. Projekter som forringer vandkvaliteten i vandløb med forekomst af snæbel kan påvirke artens ynglesucces. Ligeledes vil projekter hvor der er særlig risiko for erosion til vandløb kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. 56

57 Bilag 14 Kort over Natura 2000 kystvandoplande 57