Personcentreret kommunikation - tværfaglig temadag for alle ansatte i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling
|
|
- Fredrik Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Personcentreret kommunikation - tværfaglig temadag for alle ansatte i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag. & ph.d. underviser ved jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland ann@ucn.dk
2 Dagens formål og forløb At høre om hinandens praksis og øge kendskabet til hinanden Sammen at arbejde med problemstillinger knyttet til samarbejdet med patienter Teoretisk input & afprøve/diskutere færdigheder
3 Temadagens arbejdsform Oplæg og øvelser/diskussioner
4 Tidsplan for undervisningen Kl Effektiv kommunikation i sundhedsvæsnet hvad er det og hvordan kan vi opnå det? Hvordan sætter vi en dagsorden og skaber struktur i samtalen? Kl Frokostpause Kl Professionel kommunikation og omsorgsfuld faglighed Samarbejdet med patienten om pleje og behandling at informere i dialog og træffe fælles beslutninger Metoder til det videre arbejde med professionel kommunikation Der vil desuden være pauser
5 Personen som patient Personcentreret kommunikation hvad er det? Dansk Fremmedordbog siger: Person: et enkelt menneske, især med hensyn til dets jegbevidsthed og højere tanke- og følelsesliv Patient: person der lider af en sygdom I dag vil jeg tale om en patient når jeg mener en person der (måske) lider af en sygdom og derfor er i forbindelse med jer når I er professionelle
6 Indledende - i grupperne (20 min) Tag en kort runde hvor I præsenterer jer for hinanden: navn, arbejdssted og funktion Fortsæt derefter med en runde hvor I fortæller om typer af situationer hvor I - i jeres funktion - kommunikerer med patienter. Nogle af jer har sikkert mange eksempler på situationer, andre har færre
7 Patientinddragelse er det nye hit! Men hvad siger de sundhedsprofessionelle? VIBIS undersøgelse fra 2014 viser at mange sundhedsprofessionelle mener at patientinddragelse er at informere patienter om beslutninger, opnå informeret samtykke og opfordre til egenomsorg Oplevede barrierer for patientinddragelse er blandt andet manglende ressourcer (tid) og manglende viden og færdigheder (Kilde: Freil et al., VIBIS 2014)
8 Effektivitet på sygehuset Effektivitet som målt i antal produktioner Ulempe: ikke det patienterne ønsker ikke nødvendigvis det samme som kvalitet spild vil forekomme (overbehandling, tilpasning) Fordel: let at tælle standardiseret hurtigere og standardiserede arbejdsgange fordi fokus på det ens Effektivitet som konkret god ressourceudnyttelse Ulempe: svært at tælle ikke standardiseret spild vil (måske) forekomme uens behandling er en risiko pga. manglende fokus på det ens Fordel: fokus på kvalitet er muligt fordi det vurderes konkret mål og proces kan individualiseres bedre udnyttelse af de faglige ressourcer
9 Region Nordjylland siger:
10 Patienterne vil hellere have en streng læge end en sød læge Forskningsprojektet der omtales er lavet af Kathrine Pii, PH Metropol & Kasper Villadsen, CBS
11 Den søde sundhedsprofessionelle når fagligheden forsvinder Hvad synes du selv? UPS han har ikke noget at byde på Patientcentrering er heldigvis noget andet!
12 Effektivitet Man kan SAGTENS både være sød og dygtig God kommunikation tager faktisk IKKE nødvendigvis længere tid God kommunikation kan INTEGRERE evidensbaseret medicinsk praksis og god administration med skræddersyet omsorg for den enkelte patient det er patientcentrering
13 Effektiv kommunikation Effektiv behandling og pleje kræver effektiv kommunikation Hurtigt overstået kommunikation kan være effektivt, men kan også være spild af tid Effektiv kommunikation er kommunikation der opfylder formålet kommunikere betyder gøre fælles
14 Overvej replikskiftet: Epilepsi hvad betyder det? Ja, det ser ud som om den udgår fra højre temporallap Hurtig, men ikke effektiv kommunikation
15 Forholdet til patienten Patienten og sundhedssystemet Patienten og den professionelle
16 Forholdet til patienten Patienten og sundhedssystemet Patienten og den professionelle
17 Forholdet mellem patienten og sundhedssystemet Patienten opfatter (forhåbentlig) systemet som omsorgsgiver Dette medfører store krav til koordinering Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning
18 Relationel koordinering (Kilde: Gittell, Jody H. (2012): Effektivitet i sundhedsvæsnet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet) At fokusere på relationel koordinering er relevant i processer præget af gensidig afhængighed, uforudsigelighed og tidspres Jody H. Gittell siger, at de der har høj funktionel ekspertise også skal have høj relationel ekspertise! Relationel koordinering kræver: Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Problemløsende kommunikation Hyppig kommunikation Rettidig kommunikation Korrekt kommunikation
19 Gruppeøvelse Tag udgangspunkt i filmen om Anne Hansen der kommer i konsultationen for at finde ud af om hendes sygdom er kommet tilbage og for at aftale med lægen hvad der skal ske i hendes forløb Diskuter i gruppen hvordan hver af jeres faggrupper kan bidrage til den opgaveløsning i denne eller tilsvarende situationer fra jeres hverdag Noter mindst 1 opgave for hver faggruppe
20 Forholdet til patienten Patienten og sundhedssystemet Patienten og den professionelle
21 Beskriv en situation med en patient Enten en konkret samtale du gerne vil arbejde med eller en samtale som er typisk for din funktion og som du har erfaring med Tanken er at vi skal bruge jeres beskrivelser i gruppen til at diskutere: Hvordan skaber man rammer for en samtale? Hvordan laver man en dagsorden for samtalen? Hvordan finder man patienten hvor han er? Hvordan kan man informere patienten? med den hensigt at skabe bedre mulighed for patientinddragelse
22 Forholdet mellem patienten og den enkelte sundhedsprofessionelle Effektivitet i patientsamtaler handler om at nå målet at etablere en fælles forståelse med patienten om diagnose, behandling, pleje osv.
23 Forståelse går begge veje Den fælles forståelse skal gå begge veje: den professionelle skal dels forstå patienten, dels sikre sig at patienten forstår Det er i begge tilfælde den professionelle der ved hjælp af gode kommunikationsredskaber, kan skabe/sikre den fælles forståelse
24 Hvad ved vi? (kilde: Silverman, Kurtz & Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) Hvordan effektivt? Læge samtaler (AP og HA) hvor lægen ikke reagerede på patientens emotionelle signaler, varede længere (Levinson et al. 2000) Læge samtaler der kunne karakteriseres som patientcentrerede, varede ca. 1 minut længere, men tilfredshed og målopfyldelse var måleligt bedre (Abdel-Tawab 2002) Patientcentrede samtaler varer længere, men medfører færre diagnostiske undersøgelser (Epstein et al. 2005)
25 Forholdet mellem patienten og den enkelte sundhedsprofessionelle Kommunikation handler om at gøre forståelse fælles Konteksten er afgørende for forståelse
26 Hvis vi skal støtte effektiv kommunikation hvad skal vi så gøre? Antagelser er farlige! Hvordan har du det efter operationen? Hvad mon hun mener med det? Mange muligheder: Fysisk eller psykisk? Lige nu eller generelt? På egne eller familiens vegne? Small-talk eller visitation? Kort eller langt svar?
27 Patientens perspektiv og samtalens struktur problemet med small talk Hvis kommunikationen skal være effektiv i forhold til målet, kræves struktur Kan være svært at opnå Risa et al. (2011) dokumenterer at jordemoderkonsultationen er struktureret i 3 faser med meget forskellig kommunikation: 1. Åbningsfasen præget af uformel snak og ustruktureret screening 2. Midterfasen præget af snak om medicinske emner og lukkede spørgsmål fra jordemoderen fulgt af korte svar fra kvinden. Der anvendes gerne journal til at strukturere dette 3. Slutfasen præget af uformel tone, spørgsmål om der er mere og administrative procedurer Hvornår foregår egentlig den seriøse undersøgelse af kvindens behov og perspektiv?
28 Så hvordan starter vi samtalen? (kilde: Silverman, Kurtz & Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) Traditionel tilgang til patientsamtalens start: 1. Spørge (evt.) 2. Få en forståelse 3. Fortsætte derfra alt for stor risiko for fejl Anbefalet tilgang: 1. Åbning af samtalen 2. Lyt til patienten 3. Undersøg patientens perspektiv 4. Check at din forståelse er rigtig konsultationen kommer til at handle om det rigtige og du demonstrerer at du interesserer dig for patientens perspektiv
29 Hvad kan man gøre? (kilde: Silverman, Kurtz & Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) Effektivitet i samtalen fremmes ved at: Gøre samtalens struktur tydelig for patienten og dig selv (metakommunikation) Opsummering af forståelse er forståelsen fælles? Markeringer af samtalens forløb
30 Øvelse i grupper Kig nu på de situationer I har beskrevet i jeres gruppe vælg 1 Lad os nu tage udgangspunkt i at I skal have en større grad af patientinddragelse/-centrering i samtalen Med fokus på indledningen af samtalen, er der så noget man kunne gøre (mere af) for at skabe mere patientinddragelse (både patientens og jeres dagsorden skal inddrages)? Hvis der kunne laves en tydeligere rammesætning og etableres en sikker fælles dagsorden for samtalen kunne det have en effekt?
31 Vi ved også at: (kilde: Silverman, Kurtz & Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) Når den sundhedsprofessionelle viser nærvær i situationen, opleves tidspres ikke så ubehageligt (Thorne et al. 2009) En norsk undersøgelse viser at når sygeplejersker reagerer empatisk i kommunikation med patienterne, er der færre tegn på bekymring, men flere udsagn om bekymring fra patienterne (Eide 2011)
32 Kvalitet i behandlingen patientens rolle Kvalitet opstår når det bliver muligt at stille den faglige ekspertise til rådighed for patienten på denne måde bliver omsorgen for patienten skræddersyet og ressourcerne udnyttes bedst Patienten må bidrage til dette for ingen kan skræddersy noget der passer og skaber tilfredshed, hvis man ikke kan måle ud og udveksle ideer = kommunikation
33 At møde patienten Tanker og forestillinger Socialt liv og netværk Temperatur og blodtryk Mål og hensigter Følelser og oplevelser Tumorens størrelse og placering
34 Hvordan finde patienten hvor han er? Professionel eller Professionel Patient Patient
35 Lytning er svært for læger (Kilde: Silverman et al 2013: Skills for Communicating with Patients) Et klassisk studie af lægekonsultationer fra 1994 af Beckman & Frankel viste blandt andet at: o lægen afbrød patientens fortælling om sit problem efter i gennemsnit 18 sekunder o kun ca. hver 4. patient fik lov at tale ud o kun 1 ud af 51 afbrudte patienter fik senere lov at tale ud Men hvis patienterne fik lov at tale ud, så: o fortalte patienterne om flere problemer og de nævnte ikke nødvendigvis det vigtigste først o blev antallet af sent fremsatte problemer reduceret kraftigt o varede patienternes talestrøm normalt mindre end 60 sekunder og ingen varede over 150 sekunder selv hvis de blev opfordret til at fortsætte
36 Kommunikation i sundhedsvæsnet (Kilde: Silverman et al. 2013: Skills for Communicating with Patients) Forbedres ikke over tid! En sammenligning mellem praktiserende lægers konsultationskommunikation i 1986 og 2002 viste: patienterne var mindre aktive, stillede færre spørgsmål og fortalte i mindre grad om bekymringer lægerne formidlede mere medicinsk information, men udtrykte mindre interesse i patientens tilstand der var mindre fokus på opbygning af partnerskab og på at skabe en god kommunikationsproces (Bensing et al, 2006) Er problemet evidensbasering, pakkeforløb og anvendelsen af blandt andet EPJ?
37 Ny dansk undersøgelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed & TrygFonden, 2014 viser at hver fjerde patient der har været indlagt på sygehus mere end et døgn, oplever ikke at få talt med læge eller sygeplejerske om deres bekymringer
38 Øvelse i grupper Kig på de situationer I har beskrevet i jeres gruppe vælg 1 Lad os nu tage udgangspunkt i at I skal have en større grad af patientinddragelse/-centrering i samtalen Hvordan kan man forsøge at møde patienten der hvor hun eller han er? Hvis der kunne skabes bedre muligheder for at lytte til patienten, hvad skulle man så gøre?
39 Informationsformidling til patienter Vigtig og svær opgave som alle er involveret i Det vigtigste ved information er ikke det som er sagt, men det som er forstået Det er svært at kontrollere hvad der foregår i andres hoveder så lad ansvaret blive delt!
40 Hvad skal man gøre? (indledende) (kilde: Silverman et al. (2013): Skills for Communicating with Patients) Find ud af hvad patienten ved i forvejen - intet er så vigtigt for muligheden for at forstå ny information, som hvad man allerede ved
41 Hvad er det, patienten ved i forvejen? (Kilde: Silverman et al. (2013): Skills for Communicating with Patients) Der er mange måder at skaffe sig information på De sundhedsprofessionelle skal anerkende patientens informationssøgning - det skaber det bedste forhold (Brylund et al, 2007) Patienter opfatter det at søge information før lægekonsultationen som en måde at effektivisere konsultationen på, og de forventer at lægen anerkender, diskuterer, forklarer og nyttiggør informationen og tilbyder sin professionelle vurdering Patienter opfatter generelt lægens information som bedre end information på internettet særligt hvis lægen ikke afviser den viden patienten har med (Bowes et al, 2012)
42 Øvelse i grupper Kig på de situationer I har beskrevet i jeres gruppe vælg 1 Lad os nu tage udgangspunkt i at I skal have en større grad af patientinddragelse/-centrering i samtalen Hvordan kan man i denne situation forsøge at finde ud af hvad patienten ved i forvejen? Hvordan involvere patienten i at etablere et udgangspunkt for informationsformidlingen?
43 Patientinddragelse En MTV viste at sundhedspersonale var utilbøjelige til at give information til patienter, fordi de ikke mente patienterne kunne håndtere informationen (SST & DSI, 2008)
44 MTV-rapportens konklusion (Kilde: Jacobsen et al 2008, SST & DSI) Eksplicit kommunikation er nøglen til bedre patientinddragelse Problemer i forhold til nuværende praksis: Metakommunikation kan være svært Det traditionelle magtforhold udfordres når patienten deltager i beslutninger om behandling (sundhedsvæsnets kerneydelse ) Generelle kulturelle normer om lighed og konsensussøgning udfordres når uenighed bliver en mulighed
45 Hvordan gøre det muligt at gøre plads til mere information når man formidler? Giv små bidder information og få feedback fra patienten om hans forståelse og informationsbehov del ansvaret for informationen med patienten i dialog Gør informationen lettere at forstå og tage til sig
46 Hvordan finde ud af om mængden og arten af information er passende? Spørg patienten hvis du er i tvivl om der er givet nok og tilstrækkelig relevant information Og spørg også for en sikkerheds skyld hvis du ikke er i tvivl Hvordan skal patienten vurdere det? Tag udgangspunkt i hvad patienten skal bruge informationen til. På denne måde deles ansvaret og informationen skræddersyes
47 Øvelse i grupper Kig på de situationer I har beskrevet i jeres gruppe vælg 1 Lad os nu tage udgangspunkt i at I skal have en større grad af patientinddragelse/-centrering i samtalen Hvordan kan man i denne situation forsøge at formidle i dialog? Overvej om redskaberne: småbidder & feedback, strukturering, tydeliggørelse og repetition kan hjælpe Hvordan involvere patienten i at sikre at patienten har fået (dvs. forstået) nok information?
48 Kan patienter ikke bare spørge hvis de ikke forstår? Tuckett s undersøgelse (1985) viste at ¾ af patienterne efter konsultationen gav udtryk for at have specifikke spørgsmål eller usikkerheder som de ikke bragte op Hvorfor ikke? Kun 20% var ikke interesseret i svaret Undersøgelsen viste også at patienter der spurgte, ofte udtrykte sig tøvende og vagt, samt at lægerne sjældent fulgte op på patientens forsøg på at få mere at vide
49 Vi ved også.. (kilde: Silverman, Kurtz & Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) Når læger samtaler med patienter der er aktive i samtalen, spørger lægen mere til patientens velbefindende, forståelse og følelser, end når patienten er passiv (Cegala & Post 2009) Særlig opmærksomhed på patienter der er passive i samtalen
50 Ny dansk undersøgelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed & TrygFonden, 2014 viser at 24% af patienterne har spørgsmål eller bekymringer de ikke fik talt med personalet om viser også at 41% i mindre grad eller slet ikke oplever at blive opfordret til at stille spørgsmål
51 Hvad er problemet for patienterne? 1. Oplevelse af at personalet har (for) travlt til at svare 2. Manglende viden 3. Manglende overblik Nogle patienter foretrækker at tale med læger, nogle med sygeplejersker Nogle patienter er bange for at blive en besværlig patient særligt de der selv er sygeplejersker
52 Hvordan kan man fremkalde spørgsmål? Relatere til patientens perspektiv Tydeligt invitere til spørgsmål Støtte patienten i at kunne vurdere om han/hun ved nok Vær opmærksom på non-verbale tegn Legitimer spørgsmål
53 Øvelse i grupper Kig på de situationer I har beskrevet i jeres gruppe vælg 1 Lad os nu tage udgangspunkt i at I skal have en større grad af patientinddragelse/-centrering i samtalen Hvordan kan man i denne situation forsøge at opfordre til spørgsmål? Overvej om redskaberne: invitation, henvisning til formål eller legitimering kan hjælpe her
54 Hvis man vil arbejde videre med dette Anvend video, lydoptagelser og anden dokumentation Kollegaobservation og refleksion Diskuter vanskelige situationer med hinanden opfat konkrete kommunikationsproblemer som udgangspunkt for fælles problemløsning Øv nye kommunikationsmuligheder med hinanden (rollespil) det er lettere at gøre nye ting hvis man har øvet sig Lad samværet med patienterne vise vejen
55 Afslutning God kommunikation sikrer at sundhedsfaglig ekspertise stilles til rådighed på en måde så patienterne kan bruge den Kommunikation er en vigtig del af praksis i sundhedssektoren Der findes gode argumenter for at udvikle god kommunikationspraksis Kommunikationsfærdigheder kan udvikles og trænes Samarbejdet med at løse konkrete problemstillinger i praksis udvikler sensitivitet og færdigheder Alle illustrationer er fra Colourbox
Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013
Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag., ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen,
Læs mereSådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014
Sådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag. & ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen på University
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs merePatienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017
Patienten i centrum DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017 Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet 1 Patienten i centrum? DSDK årsmøde Hindsgavl den
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereSamskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereOplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereEN FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE. CAND. SCIENT. SAN SPECIALE. SDU RIKKE PIA BENDORF ANDERSEN.
EN FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE. CAND. SCIENT. SAN SPECIALE. SDU 2018. RIKKE PIA BENDORF ANDERSEN. PROGRAM FOR I DAG. Baggrund for specialet Formål Metode Resultater og konklusion Konsekvenser
Læs mereLedelse på Tværs
25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mere2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3
Lektionsplan: Rad. Kommunikation 2 2. semester, RAD516 Uge 13 Dato: 28/3 2017 Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3 Dato: 29/3 2017 K2 3 Lektion 4-6 Opsamling efter praktik: Egne oplevelser.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereTal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Læs mereKommunikation ved korttidskontakt. Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018
Kommunikation ved korttidskontakt Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018 Program - indhold Ledetråde i samtalen Calgary Cambridge Guiden Udfordringer i den korte kontakt
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs merePatientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011
Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus Det vigtigste i en forandring og udviklingsfase, er aldrig strategi, struktur og systemer.
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereRelationel koordinering i praksis
Relationel koordinering i praksis Oplæg på Neurodagen 2018 Hjernen i socialt perspektiv v/ Patricia de Lipthay Behrend plb@elsassfonden.dk 25.10.2018 2 Specialister - generalister T Shaped person Relationer
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator
Den næste times tid Hvorfor al den snak om patientinddragelse? Hvordan praktiserer man fælles beslutningstagning? Erfaringsudveksling 12 myter om fælles beslutningstagning Yngre Lægers ambassadørordning
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereOversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre
Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre Fremlæggelse af fagligt udviklingsprojekt, 7-7U Projektet er støttet af udviklingsrådet ved Sundheds CVU Nordjylland Projektdeltagere:
Læs mereKronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv
Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereDen smidige overgang for patienter med hjertesvigt
Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt Et relationel koordineringsprojekt mellem de praktiserende læger, Hjemmesygeplejen Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital Ved sygeplejerske Helle
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereAmbulant fokus: Optimal udnyttelse af undervisningspotentiale. Jesper Stentoft Kursusleder, Inflammmation Oplæg til workshops efterår 2017/vinter 2018
Ambulant fokus: Optimal udnyttelse af undervisningspotentiale Jesper Stentoft Kursusleder, Inflammmation Oplæg til workshops efterår 2017/vinter 2018 Baggrund AU Health har et højt studenter through-put
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2016 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2016, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFrivilligpolitik i Region Sjælland
Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereMin egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift
Min egraviditet Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift National konference om telemedicin og telesundhed 5. februar 2015 i Aarhus Ved udviklingsjordemoder
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mere