Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Transkript

1 Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?... 2 Hidtidige erfaringer med Housing First og bostøttemetoderne ACT, CTI og ICM Mål på brugerniveau... 3 Mål på organisatorisk niveau... 3 Aktiviteter... 4 Tidsplan... 4 Organisation og ledelse... 5 Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb... 5 Ansøgt beløb kroner. Projektets formål At udsatte borgere i Helsingør Kommune får egen bolig og støtte til at blive boende i den. At udsatte borgere i Helsingør Kommune opbygger et socialt netværk Projektets målgruppe Sidste hjemløsetælling i uge 6, 2013, viste, at der var 52 hjemløse i Helsingør Kommune, svarende til 0,08 procent af befolkningen. Disse fordelte sig primært på herberger (50 procent), hos familie/venner (27 procent) og på gaden (21 procent). Alle disse borgere er Helsingørborgere. Målgruppens primære problemer: Målgruppen er kendetegnet ved meget ofte at have misbrugsproblemer og psykiatriske lidelser og er uden for arbejdsmarkedet. Mange har psykosociale problemer, og er ekskluderede fra tidligere netværk og familier, samt helbredsproblemer. Endelig er økonomi er stort problem for målgruppen: En stor del er udelukket fra de store boligselskaber og har gæld og har derfor ikke mulighed for at bruge op til halvdelen af de sociale boliger. Helsingør Kommunes målgruppe er desuden kendetegnet ved, at over halvdelen af de optalte hjemløse har været hjemløse i 1 år eller mere. Der er altså for størstedelen ikke tale om en midlertidig tilstand. Relevante undergrupper: Unge årige, som pga. kontanthjælpsreform har en indtægt, der er så lav, at de ikke kan betale husleje. Der ansøges om midler fra puljen En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats til den yngre målgruppe (17-24 år). Hvis der ikke opnås tilskud fra denne pulje, vil projektet medtage den yngre målgruppe i det omfang de er i kontakt med de enheder, som projektet vil arbejde igennem. 1 / 5

2 Nogle borgere har svært ved at bo i umiddelbart nærhed af andre enten i botilbud eller i alment boligbyggeri. Denne målgruppe har et særligt boligbehov, som der i Helsingør Kommune arbejdes på at imødekomme ved at etablere skæve boliger. Der er enkelte førtids- og folkepensionister i målgruppen, men langt de fleste er kontanthjælpsmodtagere. Størstedelen af de hjemløse i Helsingør Kommune er mænd i februar 2013 var det 87 %. I dag er tallet lidt jævnere fordelt, men der er stadig tale om ca. 2/3 mænd. Helsingør Kommune møder disse borgere gennem følgende enheder: Myndighedsafdelingen: 22 borgere bor pt. i tilbud efter 110 i Helsingør Kommune (11) eller udebys (11). 110 Herberg Pensionatet: 10 værelser, normalt ca. 20 beboere pr. år, men pt. problemer med udslusning, fordi der ikke er boliger, de kan flytte ud i. 99 Støtte-kontaktpersoner: Har kontakt med gadesoverne, som i 2013 udgjorde 21 procent af det samlede antal. 79 Værestedet Klubben: Har ligeledes kontakt med gadesoverne. Derudover bor der Helsingørborgere på Kirkens Korshærs herberg Stubben, hvor der er 11 pladser, og på Skansegården i Hillerød. Antal forskellige brugere Projektet vil omfatte samtlige borgere, som fraflytter Helsingør Kommunes 110-herberg Pensionatet i Hornbæk, samt de borgere, som kommunens Støtte-kontaktperson-team (SKP erne) arbejder med. Projektet vil også afsøge muligheden for at etablere et samarbejde med det lokale boligtilbud, som administreres af Kirkens Korshær, omkring de borgere, som udskrives derfra. Eftersom personalet ikke er tæt bekendt med metoderne, vil der i starten af projektet være en overgangsperiode, hvor personalet lærer ICM-metoden at kende. Derfor vil man kun påbegynde anvendelsen af metoden sammen med få borgere i indeværende år. Projektår 1: September 2014-december 2014: 3 borgere (november-december 2014) Projektår 2: Januar 2015-december 2015: 15 borgere. Dvs., at personalet anvender bostøttemetoderne i samarbejdet med i alt 18 borgere gennem lidt over et år. Hvordan opgøres antallet af brugere? Borgerne, som deltager i projektet, vil blive registreret i fagsystemet Bosted-system. Her føres kontinuerlig journal ang. al kontakt med borgerne, og der kan oprettes handleplaner med mål og delmål i samarbejde med den enkelte borger. Hidtidige erfaringer med Housing First og bostøttemetoderne ACT, CTI og ICM. Medarbejderne i Center for Særlig Social Indsats er allerede langt i overgangen fra en omsorgsorientering til et fokus på borgerens ressourcer, recovery og rehabilitering. Derudover ligger det i arbejdet i både Pensionatet og SKP-teamet, at man samarbejder med borgeren i et helhedsorienteret perspektiv om at finde løsninger, der virker, med fokus på borgerens individuelle ønsker og behov. Konkret arbejder man på 110-tilbuddet Pensionatet med de samme principper som Housing First, og metodisk på en måde, som er sammenlignelig med ICM-metoden. Allerede fra borgerens indskrivning går man i gang med at støtte borgeren i at få styr på sin økonomi og til at skrive sig op til boliger. Derudover 2 / 5

3 arbejder man med en opfølgningsperiode på tre måneder efter at borgeren er flyttet i egen bolig. Personalet besøger borgeren i eget hjem efter behov, typisk 2-4 gange pr. måned. Her støtter personalet typisk med bostøtteopgaver knyttet til samfundsliv og netværk, herunder administration af post, betaling af regninger, tilmelding til PBS, social kontakt til nærmiljøet o.l. Derudover kan borgere, der er flyttet, så længe de har lyst, komme på herberget fredag morgen og pleje deres relationer til de borgere, som stadig bor der, hvilket giver begge parter et vigtigt socialt netværk. Og de har desuden altid mulighed for at ringe. Støttekontaktpersoner (SKP ere) arbejder ligeledes med metoder, som læner sig op ad ICM-metoden: De arbejder opsøgende på foranledning af henvendelser fra andre borgere eller instanser. SKP erne tager udgangspunkt i borgernes behov hvor de er, og hvad de har behov for bliver iværksat. De støtter fx med kontakt til de nødvendige instanser (jobcenter, læge, bolig) og hjælper dem med at fastholde boligen. SKP erne yder ikke en fast, ugentlig støtte, men hjælper efter borgerens individuelle behov. Når borgeren er så langt, at vedkommende kan modtage en form for fast hjælp, eller slet ikke har behov for hjælp, slippes vedkommende af SKP-systemet og overgår evt. til en mindre intensiv bostøtte i det resterende kommunale regi. Ved at blive en del af et projekt gruppen af SKP ere kunne arbejde mere systematisk med ICM-metoden og dermed udvikle eksisterende praksis mod en evidensbaseret metode. Endelig arbejdes der i Myndighedafdelingen med udredning og handleplan efter Voksenudredningsmetoden, jf. anbefalingerne i bostøttemetoderne. Visitation til herberget sker direkte på Pensionatet efter henvendelse fra fx Helsingør Rusmiddelcenter, sagsbehandler, SKP er eller borgeren selv. Herefter sendes borgerens sag til Myndighedsafdelingen, hvor der laves en udredning og en handleplan. Denne arbejdsgang vil der i projektet blive arbejdet på at systematisere. I forbindelse med ansøgningen om midler fra puljen En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats er der etableret et tæt og forpligtende samarbejde mellem Center for Særlig Social Indsats, Center for Job og Uddannelse, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, som står for boliganvisningen. Samme parter er involveret i en boliganalyse forankret i Center for Kultur, Idræt og Byplanlægning, som har til formål at afdække behovet for billige og evt. skæve boliger bl.a. til borgere med psykiske lidelser. Derudover har kommunen en række tværgående samarbejdsfora, som vi kan bygge videre på ift. at få etableret Housing First-tilgangen. Mål på brugerniveau 75 % af borgerne i projektet får en bolig, de kan fastholde. 75 % af borgerne i projektet, som er kontanthjælpsmodtagere, opnår en begyndende tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse De borgere, som ønsker det, har relationer og netværk og fastholder dem, når de er flyttet i egen bolig. Mål på organisatorisk niveau Samtlige medarbejdere i Pensionatet samt SKP-team kan at anvende bostøttemetoden ICM. Medarbejdere i socialpsykiatrien har kendskab til bostøttemetoderne. Housing First er tænkt ind som en del af strategikort samt politik for det sociale område i Helsingør Kommune. Samarbejdet mellem Center for Særlig Social Indsats, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme i Helsingør Kommune omkring boliganvisning er forbedret i form af kortere sagsbehandlingstid og der er lavet en struktur for samarbejdet omkring den enkelte borger. Større flow af borgere fra kontanthjælp ud i uddannelse og beskæftigelse. Dokumentation af metode og effekt er forbedret. 3 / 5

4 Desuden arbejdes der i Helsingør Kommune på to sideløbende projekter, som forventes at have en afsmittende effekt: En boliganalyse, som udføres sideløbende med projektet. Heri afdækkes behov for skæve og billige boliger, og der lægges en plan for hvordan behovet opfyldes. Et sideløbende projekt omkring unge hjemløse eller i risiko for hjemløshed, hvor der indarbejdes en samarbejdsmodel, der skal anvendes på tværs af bl.a. Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse. Aktiviteter 1: Opstartstemadag/kick-off. Deltagere fra det socialpsykiatriske område i Center for Særlig Social Indsats og medarbejdere fra Borgerservice, IT og Digitalisering (Boliganvisningen). 2: To undervisningsdage i projektgruppen, hvor medarbejderne sammen undervises i bostøttemetoderne ved Socialstyrelsens rejsehold. 3: Månedlige møder i projektgruppen: Mødes og gennemgå de enkelte borgere. Samkøring: Hvordan registreres og dokumenteres arbejdet? 4: To udflugtsdage, hvor projektgruppen besøger enheder fra andre kommuner, der arbejder med bostøttemetoderne. 5: Deltagelse i to møder med Socialstyrelsen (Projektleder + to projektmedarbejdere) 6: Deltagelse i to regionale netværksmøder (Projektleder + to projektmedarbejdere). 7: Temadage med undervisning af kolleger i bostøttemetoderne 8: Afslutningsdag med deltagelse af interessenter fra andre centre, hvor erfaringerne formidles og der lægges en plan for det fremtidige arbejde. Tidsplan (de centralt initierede aktiviteter er ikke programsat, men vi har blot fordelt over året af hensyn til budgettet) Projektår 1: september-december 2014: Opstart Sept.-okt.: Projektgruppen konstitueres og der ansættes evt. vikarer til frikøbte timer. Okt.: Deltagelse i møde 1, Socialstyrelsen (drøftelse af ønsker til central kompetenceudvikling) Okt.-nov.: Opstartsdage projektgruppen lærer hinanden at kende og deltager i central kompetenceudvikling (undervisning i metoderne v. Socialstyrelsen). Okt.-dec.: To udflugter til enheder, som arbejder med projektet Nov.: Opstartstemadag/kickoff med deltagelse af interessenter fra de andre centre. Dec.: Deltagelse i regionalt netværksmøde 1 Projektår 2: Januar 2015-december 2015: Drift og forankring Feb.: Deltagelse i møde 2, Socialstyrelsen (drøftelse af fremdrift og ønsker til central kompetenceudvikling) Apr.: Central kompetenceudvikling v. Socialstyrelsen Aug.: Deltagelse i regionalt netværksmøde 2 Okt.: Undervisning af kollegaer i socialpsykiatrien i metoderne på temadage. 4 / 5

5 Nov.: Afslutningsdag med deltagelse af interessenter fra andre centre. Løbende: Månedlige møder i projektgruppen. Organisation og ledelse Projektet forankres under Pensionatet i Hornbæk. En projektleder fra Pensionatet: 1 årsværk. 25 timers socialpædagogisk arbejde + 12 timers dokumentation pr. uge. En projektmedarbejder fra Pensionatet. Fire projektmedarbejdere fra SKP-teamet. De fem projektdeltagere lærer metoderne, og deltager i forskellige grad i de centralt initierede aktiviteter i projektet. Derudover underviser de kolleger i Center for Særlig Social Indsats i metoderne. Styregruppe: Leder for myndighedsafdelingen, leder for bostøtteteams, leder for Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte (alle Center for Særlig Social Indsats). Samarbejdspartnere: Psykiatrisk hospital, UU Øresund, ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, det eksisterende bostøtteteam og myndighedsafdelingen i Center for Særlig Social Indsats. Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Medarbejderne i Pensionatet og i SKP-team benytter fremover bostøttemetoderne i deres samarbejde med borgerne. Derudover introduceres resten af det relevante personale i socialpsykiatrien til bostøttemetoderne, og hvor der er relevant vil de konkret bliver undervist i metoden. Sideløbende med dette projekt ansøges om midler fra puljen En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats til målgruppen år, som således som udgangspunkt ikke vil være en del af dette projekt. Der vil være mulighed for stort samspil mellem de to projekter, da de begge baserer sig på Housing First og bostøttemetoderne fra Hjemløsestrategien. Desuden arbejdes der internt i kommunen på at afdække behovet for billige boliger, og der er indgivet et budgetønske om at etablere skæve boliger i Helsingør Kommune. Således vil der fremadrettet blive endnu mere grobund for, at hjemløse kan få egen, permanent bolig samt hjælp til at fastholde den. 5 / 5