DINE PENGE. Ha styr på dine penge! Job eller uddannelse? SKAT. SU og løn. Udgifter og gæld. Kontanthjælp

Transkript

1 DINE PENGE 1 SIDE 1 / DINE PENGE Ha styr på dine penge! Det er skønt at ha penge! En gang imellem slipper de bare op for hurtigt. Og hvis der ikke er penge nok til husleje eller mad, er det slet ikke fedt. Du kan undgå meget bøvl ved at ha styr på dine penge. Få en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ordet ungdomskonto for at se mere. Når du har en bankkonto, kan du få netbank. Med netbank kan du holde øje med din bankkonto på nettet og se hvor dine penge bliver af. Banken kan hjælpe dig hvis du vil lave betalingsaftaler og budget. Det er også en god idé at lave et budget. Når du har et budget, ved du hvad du har råd til. Du kan få styr på gæld eller lave en opsparing, så du kan købe større eller dyrere ting. Og i hvert fald ved du hvor mange penge du har hver måned til mad, tøj, regninger og sjov. SU og løn Hvis du vil uddanne dig og er fyldt 18, kan du få SU, og hvis du er i lære, får du løn. Du kan søge SU på og det kan Borgerservice hjælpe dig med. Du kan også spørge din UUvejleder eller studie-vejledningen på det sted hvor du vil uddanne dig. Kontanthjælp Hvis du ikke har arbejde eller er i gang med en uddannelse, kan du måske få kontanthjælp. For at få kontanthjælp skal du være fyldt 18. Det første du skal gøre, er at gå på jobcentret og melde dig ledig. Hvis du ikke får et job med det samme, får du et ansøgningsskema til kontanthjælp. Skemaet skal udfyldes og afleveres til kommunen. Jobcentret kan hjælpe dig. Når du har afleveret skemaet, afgør kommunen om du kan få hjælp. De bestemmer også hvor meget du kan få. Job eller uddannelse? Mens du får kontanthjælp, skal du søge arbejde. Hvis du ikke har en uddannelse, kan jobcentret forlange at du går i gang med en. Hvis du bor på et anbringelsessted eller en institution, er der særlige regler, og så skal du tale med din kontaktperson hvis du har en. SKAT Når du har en indtægt, skal du betale skat af den. Skatten bliver trukket fra inden pengene går ind på din bankkonto. Udgifter og gæld Hvis du bor til leje, skal du betale husleje. Du skal også betale vand, varme og el. Og måske tv og internet. Hvis du ikke betaler husleje til tiden, kan ejeren af din bolig smide dig ud. Du kan få din bank til at sørge for automatisk betaling. Det er dit ansvar at der er penge nok på kontoen til at betale med.

2 DINE PENGE 1 SIDE 2 / DINE PENGE Hvis du skylder penge som du ikke kan betale, skal du tale med dem som skal have pengene. Måske kan du lave en aftale med dem om at betale lidt ad gangen. Undlad generelt at få gæld det er meget dyrt og i lang tid. Reagér på rykkere Hvis du får rykkerbreve, skal du tale med dem der sender dig brevene og aftale hvornår du betaler. Hvis du ikke reagerer, kan det blive meget dyrt. Hvis du ikke betaler dine regninger, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler. Det kan betyde at du ikke kan låne penge eller købe på afbetaling. Snak med din kontaktperson Hvis du har en kontaktperson kan vedkommende fortælle dig hvilke rettigheder du har når det handler om gæld og betaling. Brug din bank Når du har en konto i en bank, har du også en bankrådgiver. Din bankrådgiver er der for at hjælpe dig mest muligt. Du kan altid ringe til din bank og lave en aftale hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp. Det er gratis. Betalingskort Når du er under 18, kan du få et hævekort eller et kreditkort, hvor det ikke er muligt at hæve mere end det, der står på din konto. Når du fylder 18, kan du få et kreditkort, hvor du efter aftale med din bank, kan hæve mere end det beløb du har på din bankkonto. For at undgå overtræk kan du hæve lidt ad gangen og beslutte hvor mange dage pengene skal række. Fordel eventuelt pengene i kuverter, en kuvert til hver dag. Det koster at låne Hvis du gerne vil købe et eller andet der er dyrt, kan du enten spare op eller tage et lån. Spørg i banken hvad der er bedst. Hvis du skal låne penge, er det billigst i banken. Når du låner penge, skal du betale renter og gebyrer. Spørg gerne flere banker hvad det koster dig at få et lån. SMS-lån og kvik-lån er meget dyre. Du kan let komme til at betale dobbelt så meget som du har lånt. De firmaer som låner penge ud, SKAL oplyse hvor meget det koster at låne hos dem. Betal tilbage Få din bank til at lave en automatisk betaling så pengene bliver trukket på din konto og betalt til tiden. Hvis du ikke kan betale til tiden, skal du snakke med din bank eller det firma du skylder penge. Netbank Hvis du har en computer med net-adgang, kan du tilmelde dig netbank. Så kan du betale regninger automatisk. På den måde bliver de altid betalt til tiden hvis der er penge på din konto. Hvis du får breve, er det en god idé at læse dem med det samme. Hvis du modtager en regning eller noget andet som du skal reagere på, kan det være dyrt at lade være. Hvis du glemmer at betale en regning, eller hvis du ikke betaler til tiden, skal du nemlig betale rykkergebyr. E-boks Med e-boks kommer mange af dine breve på nettet i stedet for i postkassen. Det kan fx være breve fra kommunen. Når der er post til dig i netbank eller e-boks, får du en mail. Tjek gerne 2-3 gange om ugen om der er post til dig på netbank og e-boks. Læs mere på NemID NemID er et sikkerhedsbevis til internettet som giver dig adgang til netbank, kommunens hjemmeside og mange andre steder. Du kan ikke bruge netbank uden NemID. Du kan bestille gratis NemID på Du kan også få hjælp hos Borgerservice eller i din bank. For at gøre det skal du kende dit CPR-nummer og dit pas-nummer eller kørekort-nummer. Du kan altid spørge din bankrådgiver hvis du har spørgsmål. Det koster ikke noget. Opsparing? Hvis du gerne vil anskaffe dig noget som er dyrt, kan du gøre det på flere måder. Hvis du har penge nok, kan du købe det du vil ha. Når du er 15, bestemmer du selv over dine penge. Hvis du ikke har penge nok, kan du også spare op. Det tager tid, afhængig af hvor meget du kan spare op hver måned. Men det betyder også at du kan få råd til større

3 DINE PENGE 1 SIDE 3 / DINE PENGE ting når du er færdig med at spare op. - eller lån? Hvis du er over 18 år, kan du måske låne penge til at købe ting. Hvis du har lånt penge før, som du ikke har betalt tilbage, er det ikke sikkert du kan låne. Spørg din bankrådgiver hvis du gerne vil låne. Hurtige lån som SMS-lån og kviklån er meget dyre, og selvom de er nemme at få, skal de betales tilbage på et tidspunkt. Planlægning Hvis du køber en dyr jakke i begyndelsen af måneden, er det ikke sikkert du har råd til mad i slutningen af måneden. Hvis du ikke er sikker på om du har råd, kan du altid spørge din bankrådgiver hvad du kan gøre. Du kan også vente med at købe større ting til sidst på måneden. Her har du det bedste overblik over hvor meget du har tilbage. Banken kan hjælpe dig med at lave et budget så du ved hvad du har råd til. Det er gratis. Dine muligheder Hvis du har et fritidsjob og stadig går i skole, må du arbejde to timer på skoledage og 8 timer på andre dage. Hvis du er fyldt 15 og har afsluttet 9. klasse, må du have et fuldtidsarbejde. Aktivering og uddannelse Hvis du ikke har et arbejde, har du ret til uddannelse eller aktivering. For at komme i aktivering, skal du melde dig ledig på jobcentret. Når du har meldt dig ledig, kan du muligvis få kontanthjælp. Det afgør de på jobcenteret. Mens du er i aktivering, skal du søge job. Hvis jobcentret tilbyder dig et job, skal du tage imod det. Ellers mister du din kontanthjælp. Andre ting Du har ret til gratis lægehjælp. Når du bliver 16, kan du selv vælge læge. Når du fylder 18, skal du selv betale for tandlæge. Du kan ikke låne penge i banken eller andre steder når du er under 18. Når du er 18, må du tage kørekort, og du har ret til at stemme til valg. Du kan også få et pas hvis du er dansk statsborger. Når du er 18, må du gifte dig.

4 DINE PENGE 1 SIDE 4 / DINE PENGE Links Søgeord til søgemaskine Borgerservice og din kommune Ungdomskonto Ungdomsuddannelse UU-vejleder Aktivering Socialkontoret Sådan laver man et budget Hvordan får man kontanthjælp? Jeg har gæld Gældssanering Hvordan får jeg et fritidsjob? Udarbejdet af Socialstyrelsen i forbindelse med efterværnsinitiativet Startsæt -informationsmateriale til tidligere anbragte unge.

5 JOB OG UDDANNELSE 2 SIDE 1 / JOB OG UDDANNELSE Job og uddannelse Du bestemmer selv hvad du vil med dit liv. En uddannelse er en god idé, og hvis du har en uddannelse, er det nemmere at få et job. Der er masser af muligheder, og det er let at finde hjælp når du skal vælge. Hvis du er under 25, har du ret til uddannelsesvejledning. UU-vejlederen har pligt til at kontakte dig og hjælpe dig med at tilrettelægge en ungdomsuddannelse. Du kan bl.a. få at vide hvordan du skriver ansøgninger og udfylder papirer til uddannelser eller praktik. UU-vejlederen kan også fortælle dig om arbejde, uddannelse, ophold i udlandet eller forskellige kurser. Hvis du ikke ved hvad du vil lave, kan UU-vejlederen også hjælpe dig. Hvis der er noget du gerne vil vide om uddannelse, kan du altid selv kontakte UU-vejlederen, enten på dit uddannelsessted eller på det lokale UU-center. Du har ret til en uddannelse, og det koster ikke noget at gå i skole, på produktionsskole, STU- uddannelse, EGUuddannelse, gymnasium, HF, teknisk skole eller på de fleste andre uddannelser. Hvis du tager et kursus på VUC (Voksen Uddannelses Center), kan det koste penge. og deltage aktivt. Stå op i god tid så du kan nå at vaske dig, spise og komme af sted til tiden. Det er dårlig stil at komme for sent. Mange begynder dagen med at tænke over hvad der skal ske i dagens løb. Hvilke aftaler skal man huske? Hvem skal man snakke med? Skal der købes ind, gøres rent eller vaskes tøj? Når du er i skole eller på arbejde, er du nødt til at deltage i de ting der foregår. Hvis du ikke gider arbejde, ryger du sandsynligvis ud. Det kan være en god idé at ta mad med hvis du ikke er hjemme i løbet af dagen. Lav en mad-pakke eller tag fx grovboller, frugt og juice med. Det er billigere end at købe i kantinen eller kiosken, og du kan sagtens pakke maden og lægge den i køleskabet aftenen før. Hvis du ikke skal i skole eller på arbejde, er der også ting du skal gøre. Hvis du er på kontanthjælp, har du pligt til at søge arbejde. Hvis du bor på et anbringelsessted eller en institution, er der særlige regler, og så skal du tale med din kontaktperson. Under alle omstændigheder er det en god ide at tænke over hvad du skal nå i løbet af dagen. Hvordan kommer man i gang om morgenen? Det kommer an på hvad du skal. Hvis du gerne vil arbejde eller gå i skole, er der én ting som er vigtig: Du skal møde op

6 JOB OG UDDANNELSE 2 SIDE 2 / JOB OG UDDANNELSE Hvad vil du gerne? Når du er fyldt 15 og har afsluttet 9. klasse, må du have et fuldtidsjob. Du kan også uddanne dig. Der er fx mulighed for ungdomsuddannelse (UU), som kan handle om sundhed, medier, mad, handel, søfart, matematik, sprog, design, biologi og andre ting. Hvis du vil læse videre, kan du fx tage teknisk skole, EGU, gymnasium eller handelseksamen. Du kan altid spørge din UU-vejleder om de enkelte uddannelser. Læreplads Hvis du er god til at bruge hænder eller værktøj, kan du komme i lære inden for håndværk eller industri. Du kan ringe eller sende en ansøgning til den virksomhed hvor du gerne vil i lære. Det kan være en god ide at du selv afleverer ansøgningen til virksomheden, så de kan se dig. En god ansøgning fortæller hvem du er, hvad du kan og hvorfor du søger læreplads. Du kan få gode tips til ansøgning ved at sådan skriver man en ansøgning. Når du skal finde en læreplads, kan du se gode tips på og UU-vejlederen kan hjælpe dig med at finde en uddannelse eller en læreplads som passer til dine ønsker. UU-vejlederen hjælper også hvis du har særlige behov og fx har svært ved at læse, og kan hjælpe dig med ansøgninger og CV. Noget om at gå på en uddannelse Uddannelse er en god idé. Hvis du kan regne, er det lettere at holde styr på dine penge, og hvis du kan læse og skrive, er det lettere at finde fritidsjob, læreplads eller få en videregående uddannelse. Du har ret til at gå i skole, og du har ret til en uddannelse efter skolen. Hvis du ikke har lyst til at gå i skole efter 9. klasse, kan du spørge UU-vejlederen om praktiske uddannelser. Hvis du er fyldt 18 år, kan du måske få SU (Statens Uddannelsesstøtte). Det afhænger blandt andet af hvor du bor, hvad dine forældre tjener og om du selv tjener noget. Du kan søge SU på og Borgerservice kan hjælpe dig. Du kan også spørge UU-vejledningen eller studie-vejledningen på det sted hvor du vil uddanne dig. Nogle fag kræver en del arbejde i form af lektier, og tit kan lærere eller klassekammerater hjælpe dig. Mange ungdomsuddannelser tilbyder lektie-café eller mentor-ordning til hjælp med studiet. På arbejde Der er flere muligheder for at komme i gang. En mulighed kan være at finde en læreplads. Her får du løn under uddannelsen. Du kan også søge arbejde. Hvis du ikke har en uddannelse, kan du søge et ufaglært job som fx fabriksarbejde, lagerarbejde eller rengøring. Det er nemmere at få læreplads eller job hvis du har gået på teknisk skole. Her kan du lære om transport, mekanik, byggeri, medier, el, teater og meget andet. Spørg din UU-vejleder eller dit jobcenter hvordan du kommer på teknisk skole. Hvis du bliver syg, skal du ringe til chefen. Det er ikke nok at sende en sms. Hvis du går på produktionsskole og bliver syg, skal du kontakte skolen med det samme. Ellers får du ikke løn i den tid du er syg. Skriv en ansøgning For at få job eller læreplads skal du skrive en ansøgning. Skriv 1-2 sider om dig selv, hvad du kan og hvorfor du søger. Husk navn og telefonnummer i ansøgningen, og få nogen til at læse den igennem inden du sender den. Ring evt. også til virksomheden eller aflever ansøgningen personligt. Du kan få gode tips ved at søge på nettet på sådan skriver man en ansøgning.

7 JOB OG UDDANNELSE 2 SIDE 3 / JOB OG UDDANNELSE Transport Hvad enten du arbejder eller går i skole, har du brug for at komme frem og tilbage. Hvis du går på en ungdomsuddannelse og tager bus eller tog, kan du være berettiget til støtte til transport. Hvis du er berettiget, kan din kontaktperson eller din UU-vejleder hjælpe dig med at søge om støtten. Det kan ikke betale sig at snyde i bussen eller toget. Hvis du går på en ungdomsuddannelse, kan du købe et Hypercard til bus og tog for ca. 300 kroner. Så kører du gratis til og fra skole. Se mere på Mentor-ordning På nogle skoler er der lektie-café. På ungdomsuddannelser kan der også være en mentor-ordning. En mentor er en person som kan hjælpe dig med ting som du har svært ved. Spørg din UU-vejleder om mentorordning hvis du vil vide mere. Lad være med at skrive opgaver af efter andres besvarelser, uanset om underviseren opdager det eller ej. Det er jo dig der ikke lærer noget :-). Går du på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, kan du blive smidt ud hvis du snyder. På nogle voksenuddannelser kan du også have ret til transportstøtte. Spørg på uddannelsesstedet. Du kan være heldig at købe en billig cykel eller knallert på politiets hittegods-auktioner. På kan du se hvor og hvornår der er auktioner. Det kan være praktisk at have en bil, men biler er dyre at køre i, og hvis du er under 26, er forsikringer meget dyre. Links På de fleste uddannelser skal man lave lektier. Det skal man dels fordi der ikke er tid nok i skolerne, og dels fordi man skal lære at løse opgaver på egen hånd. Lektier Hvis du kører fast i lektier eller hjemmearbejde, kan det være en god idé at kontakte en klassekammerat og spørge om hjælp. Nogle gange kan du sende din underviser en mail eller en sms. Læsegrupper Det kan også være en fordel at læse sammen med andre. Hvis man laver studiegrupper eller lektiegrupper, er man flere om at finde ud af hvordan en opgave skal løses. Man er også sikker på at få styr på lektierne fordi man skal læse sammen med andre. Søgeord til søgemaskine Ungdomsuddannelse UU-vejleder Aktivering Hvordan får jeg et fritidsjob? Sådan skriver man en ansøgning Hvordan får jeg en læreplads? VUC Gymnasium Teknisk skole Videregående uddannelse Hvordan søger jeg arbejde? Ideer til madpakke Hvordan søger jeg SU? Udarbejdet af Socialstyrelsen i forbindelse med efterværnsinitiativet Startsæt -informationsmateriale til tidligere anbragte unge.

8 BOLIG 3 SIDE 1 / BOLIG I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv skal gøre. For nogle er det skønt at få sit eget værelse eller sin egen lejlighed, og for andre er det skræmmende. Borgerservice Hvis du har brug for hjælp, er der mange steder du kan henvende dig. Et af de gode steder er Borgerservice. Det finder du på mange biblioteker eller hos kommunen, og de kan hjælpe med henvendelser til kommunen, sundhedskort, skift af læge, NemID, pas, boligstøtte og meget andet. De kan også hjælpe dig med at udfylde forskellige papirer til fx kommunen. Prøv at søge på ordet borgerservice og så navnet på din kommune. Mange kommuner tilbyder at du kan kontakte borgerservice på SMS. Du kan se på kommunens hjemmeside hvordan du gør det. Kontaktperson Hvis du har en kontaktperson, kan du spørge ham eller hende. En kontaktperson kan være en pædagog, en medarbejder på et værested, en socialrådgiver eller en anden voksen som kender systemet og som kan hjælpe dig. Flytning Når du flytter i egen bolig, skal du melde flytning til Folkeregistret i den by eller kommune du flytter til. Det skal du gøre senest fem dage efter at du er flyttet. Hvis du ikke melder flytning inden for tidsfristen, risikerer du at skulle betale en bøde. Indskud Når du lejer en lejlighed, skal du betale indskud samtidig med at du skriver under på lejekontrakten. Det er et beløb der normalt svarer til 3 måneders leje. Hvis du ikke har pengene, kan du søge kommunen om indskudslån. Brug Borgerservice Du kan melde flytning på og du kan ringe på tlf hvis du har brug for hjælp. Meld også flytning til bank, el-selskab, telefon-selskab osv. I mange byer kan du søge hjælp på biblioteket og på Borgerservice. Her kan du få hjælp til at melde flytning på nettet. Husk at medbringe legitimation som sygesikringsbevis eller pas. Søg boligstøtte Hvis du bor i lejlighed, kan du måske få boligstøtte. Boligstøtten udbetales en gang om måneden til ejeren af din bolig. Den bruges til at betale en del af din husleje, og du betaler selv resten af lejen. Hvis du flytter, eller hvis din indtægt stiger, skal du give Boligstøttekontoret besked. Hvis du ikke gør det, kan du miste din boligstøtte. Alt det praktiske om at flytte Hvis du kontakter Borgerservice i den by du flytter til,

9 BOLIG 3 SIDE 2 / BOLIG kan du få en flyttemappe. Den fortæller om fritidsmuligheder, uddannelse osv. Her kan du også se hvor du skal melde flytning. Hvis du har en kontaktperson, kan du spørge ham eller hende om flyttehjælp. Når du får lejlighed Inden du flytter ind, er der indflytningssyn. Udlejeren gennemgår lejligheden sammen med dig og laver en liste over ting der ikke er i orden, fx vandhaner der drypper, eller gulve der er slidte. Det er udlejeren der skal betale for reparationer inden du flytter ind. Når I er enige om listen, skriver I begge under. Tag billeder hvis du ser noget som ikke er i orden. Det har du ret til at gøre, og hvis der senere bliver problemer, er billederne gode at have. Ret og pligt Spørg udlejeren om alt hvad du vil vide. Må man holde husdyr? Skal du vaske trapper, male vægge eller rydde sne? Er der en vedligeholdelseskonto som kan bruges til maling? Hvor finder du viceværten? Der findes normalt et reglement som fortæller disse ting, og det har du krav på at få udleveret. Betal leje til tiden Sørg for at der er penge på din konto til huslejen. Huslejen skal normalt betales omkring den 1. i måneden. Hvis du ikke betaler, kan ejeren af boligen smide dig ud. Indretning og inventar Hvis du ikke har møbler, tallerkener osv., kan du tit finde gode ting i genbrugsbutikker og på nettet. Du kan søge på pris sammenligning eller gratis ting i aviser, søge på nettet eller ved indsættelse af konkrete søgeord. Her kan du finde både møbler, køkkenting, computere og tv som er gratis hvis du selv henter dem. Nøgler Du får normalt en eller to nøgler til fordør, kælderdør og vaskerum. Hvis du skal bruge flere, kan du købe dem af udlejeren. Det er en god idé at have en ekstra nøgle liggende hos en person som du stoler på (ikke under dørmåtten). Så kan du komme ind selv om du har glemt eller tabt din nøgle. Hvis nøglen hænger i et nøglebundt eller en nøglering, bør du ikke have navn på nøgleringen. Hvis du taber nøglerne, kan alle og enhver nemlig finde din lejlighed og komme ind. Når du flytter igen, skal alle nøgler afleveres. Hvis du ikke gør det, bliver låsen skiftet, og det skal du betale. Computer, telefon og tv En computer kan være svær at undvære. En ny pc kan købes for ca kroner. Hvis du ikke har en pc, er der computere med gratis net-adgang på biblioteket. På nettet kan du finde billige brugte computere, og under rubrikken Gratis ting kan du være heldig at finde ældre pc er gratis. Hos Børnenes IT-fond kan børn og unge søge om at få en gratis computer. Det kan du se mere om på På nettet Hvis du skal på nettet, er der flere muligheder. Mange boligforeninger tilbyder billigt internet. Du kan også sammenligne priser på fx Spørg evt. dine venner hvordan de kommer på nettet. Mobil Søg på telepriser, billigt bredbånd eller telepristjek når du vil finde de billigste telepriser. Der kan du se en sammenligning mellem mobilselskaber i Danmark, og du kan se hvad der bedst kan betale sig for dig. Der er mange penge at spare på det rigtige abonnement. Læs kontrakten inden du skriver under. Licens Har du et tv eller en computer med adgang til internettet, SKAL du betale licens. Det koster ca. 200 kroner pr. måned. Du kan melde dig til på eller spørg Borgerservice om hjælp. Hvis du ikke betaler licens, har SKAT lov til at trække licensen fra din løn, din SU eller din kontanthjælp inden du får pengene udbetalt. Forsikring Du bestemmer selv om du vil forsikre dine ting, dig selv og andre. Hvis du vil forsikre dig selv og dine ting, kan du få en ulykkesforsikring eller en indboforsikring. Hvis du kommer til skade, kan ulykkesforsikringen nogle gange sikre dig erstatning. Indboforsikringen dækker hvis der er indbrud i din bolig, eller hvis der skulle opstå

10 BOLIG 3 SIDE 3 / BOLIG brand eller vandskade. Du skal som minimum have en ansvarsforsikring. Den dækker ofte hvis du kommer til at beskadige eller ødelægge andres ting. Hvis du kører knallert og påkører et andet menneske, kan du komme til at betale mange hundrede tusinde kroner i erstatning hvis du ikke har en ansvarsforsikring. En indboforsikring indeholder normalt en ansvarsforsikring. Transport Hvis du bliver syg når du er ude at rejse, er det ikke sikkert at dit sygesikringskort dækker. Nogle personforsikringer dækker på rejser, og ellers kan du tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Du kan finde hvad det koster ved at søge på forsikringspriser. Bank og penge Når du flytter i egen bolig, skal du have en bankkonto. Du bestemmer selv hvilken bank du vil bruge, og den bank du vælger, hjælper dig med at åbne en konto. Når du er kunde i en bank, får du en bankrådgiver. Bankrådgiveren er der for at hjælpe dig mest muligt, og her kan du få hjælp til at lave budget, få NemID, betalingskort og netbank. Det koster ikke noget at bruge sin bankrådgiver. Styr på regningerne Når du har faste udgifter, kan de betales automatisk med netbank eller betalingsservice. På den måde bliver regningerne betalt til tiden, og du undgår dyre rykkergebyrer. Det hjælper din bankrådgiver gerne med. Dine regninger bliver kun betalt hvis der er penge på kontoen, og det er dit eget ansvar. Mangler du penge? Tal med bankrådgiveren hvis du har problemer med din økonomi. Det er ikke nogen god idé at tage SMS-lån, kviklån eller forbrugslån. Den slags lån er meget dyre. Har du gæld, kan bankrådgiveren hjælpe dig med en plan for hvordan du betaler gælden. Har du overskud, kan det være en idé at lave en opsparing så du har råd til større og dyre ting. Banker kan godt lide kunder der sparer op.

11 BOLIG 3 SIDE 4 / BOLIG Links Søgeord til søgemaskine Flyttemappe Sådan får jeg en forsikring Forsikringspriser Knallertforsikring Indboforsikring Ansvarsforsikring Sådan får jeg boligstøtte Sådan får jeg et pas Sådan får jeg et sundhedskort Udarbejdet af Socialstyrelsen i forbindelse med efterværnsinitiativet Startsæt -informationsmateriale til tidligere anbragte unge.

12 SEX OG SUNDHED 4 SIDE 1 / SEX OG SUNDHED Skønt... og måske svært Når du flytter hjemmefra, er der pludselig en masse ting som du har ansvaret for. Nogle ting går af sig selv, og andre kan være ret svære. En af de ting som kan være svære, er sex. For nogle er det nemt at snakke om, og for andre er det underligt og pinligt. Lidt om sex Når du fylder 15, må du have sex med andre som også er fyldt 15. Du må ikke have sex med nogen som ikke vil have sex med dig. Når du har sex med nogen, er det en god idé at bruge kondom. Kondomet beskytter både mod graviditet og sygdomme. Hvis der er noget du gerne vil vide om sex og sundhed, kan du altid spørge din læge. Uanset hvad du spørger om, vil lægen synes det er ok, og du vil få et ordentligt svar. Der er ikke noget som er pinligt at spørge lægen om! Lægen kan blandt andet hjælpe dig med at vælge den prævention der passer dig bedst. Lægen kan også undersøge om du har seksuelle sygdomme (kønssygdomme) og kan svare på alle spørgsmål som har med sex at gøre. Du kan også spørge lægen om råd hvis du er syg eller sløj, har udslæt, hoste, bumser, fodsved, hæmorider, feber eller er nedtrykt og ked af det. Det er gratis at snakke med lægen. Når du er fyldt 16, kan du tale med lægen uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18, har lægen tavshedspligt. Kønssygdomme Både drenge og piger kan blive smittede af kønssygdomme. Hvis du får AIDS, kan det ikke kureres, og klamydia kan medføre at du ikke kan få børn. Hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis du har udflåd eller sår på kønsorganerne, skal du tale med lægen. Graviditet Hvis du får en fast kæreste, kan lægen hjælpe jer med at finde den bedste prævention til jer. Inden I holder op med at bruge kondom, er det en god idé at blive testet for seksuelle sygdomme. Hvis du ikke ved om du er gravid, kan du købe en graviditetstest på apoteket eller i supermarkedet. De er nemme at bruge, og de giver dig svar med det samme.

13 SEX OG SUNDHED 4 SIDE 2 / SEX OG SUNDHED Respekt Sex kan være sjovt og smukt og spændende hvis man er enige om det. Hvis du tvinger nogen til sex, kan du blive straffet med op til 8 års fængsel. Se mere på eller eller ring på tlf , hvor du kan få rådgivning om seksuelle overgreb. Mad med mere Der er ikke noget i vejen for at spise burger eller pizza en gang imellem, men junkfood er dyrt. Det giver også fedtet hud og bumser, og når man spiser for usundt, bliver man let træt og overvægtig. Når du selv skal lave mad, er det godt at ha gryder, køkkenknive, skåle, stegepande og skærebræt i køkkenet. Det er rart at have fx rugbrød, mel, pasta og ris i køkkenet. Andre nyttige ting er mælk, pålæg, tun eller makrel i dåse, salt, peber, rapsolie, ketchup, smør og frisk frugt. Når du planlægger dine indkøb, kan du spare masser af penge. Det nemmeste er at lave en liste hjemmefra og kun købe det der står på listen. Spis og spar Der er både tid og penge at spare hvis du spiser sammen med andre, og en madklub kan være ret hyggelig. Hvis du har en smartphone, kan du downloade en app med nemme og hurtige madopskrifter. Pas på dit helbred Når du er 16, kan du selv vælge læge og tandlæge. Det gør du hos Borgerservice. Brug lægen Hvis du er syg eller utilpas, kan du kontakte lægen. Det er gratis. Medicin Hvis du har brug for medicin hver dag, kan du måske få tilskud. Din læge kender reglerne og kan hjælpe dig med at søge. Lægen kan hjælpe dig uanset om du skal have tilskud én eller flere gange. Når du henter medicin på apoteket, kan du spare penge ved at bede om den billigste medicin. De varer som apoteket sælger, virker lige godt uanset hvad de koster. Tjek på tænderne Tandlægen er gratis indtil du fylder 18. Derfor er det en god idé at få tjekket tænderne grundigt inden da. Efter din 18-års fødselsdag bør du få dine tænder undersøgt hvert halve år. Det er billigere end at få dem repareret når der er hul. Børst tænder morgen og aften, og brug tandtråd eller tandstikker. Dårlig ånde er ubehageligt og gør det sværere at finde en kæreste. Gå glad i bad Det er svært at få en kæreste hvis man lugter grimt. Så nemt er det. Du behøver ikke bade hver dag, men vask dig de steder på kroppen hvor du sveder eller lugter. Tag et brusebad 2-3 gange om ugen. Hvis du bruger hårvoks eller hårlak, kan det være nødvendigt at vaske håret flere gange om ugen. Tag også et bad efter sport eller når du har svedt meget. Lugt eller duft? Det er ikke nødvendigt at dufte som en parfumebutik. Du kan nøjes med anti-perspirant eller deodorant under armene. Hvis du har lyst, kan du naturligvis bruge din yndlingsduft. Alle supermarkeder sælger sæbe, shampoo og deodorant. Det er en god idé at bruge produkter der er allergi-testet.

14 SEX OG SUNDHED 4 SIDE 3 / SEX OG SUNDHED Sammen med andre Man føler sig tit bedre tilpas sammen med andre hvis man ved at man ikke lugter eller ser snavset ud. Det er godt for selvtilliden. Hvis du søger arbejde eller læreplads, er dine chancer meget bedre hvis du er nyvasket og dufter rent. Motion og bevægelse Det føles godt at holde sin krop ved lige, og du kan undgå træthed, overvægt og mange sygdomme ved at bevæge dig. Du kan fx gå i et motionscenter, dyrke styrketræning, løbe eller cykle, eller du kan gå en tur en gang imellem. Der er sandsynligvis gode muligheder tæt på hvor du bor. Der kan være en skov hvor du kan gå eller løbe, en svømmehal eller et motionscenter. Der er også idrætsforeninger i de fleste byer, og mange steder kan du dyrke alt fra atletik til vandski. Uanset hvor meget eller lidt du har drukket. Du risikerer at slå et andet menneske ihjel, og det skal du leve med resten af dit liv. Du risikerer også selv at dø. Stoffer er heller ikke en god idé. Hash, speed og anden narkotika skader din hjerne og gør dig sløv eller syg. Både stoffer og alkohol kan give de ondeste tømmermænd. Og tobak: Du får dårlig ånde, misfarvede tænder og bruger en masse penge. Det er ikke gode scoretricks. Hvis du har problemer med alkohol eller stoffer, skal du tale med din sagsbehandler eller din kontaktperson hvis du har en. Med i en klub Mange melder sig ind i en klub og dyrker sport sammen med andre. Hvis du bevæger dig eller motionerer sammen med venner, bliver det nemmere og sjovere at holde sig i gang. Når du er færdig med at motionere, er det en god idé at ta et bad hvis du kom til at svede. Husk også at vaske dit træningstøj inden det begynder at lugte. Alkohol, stoffer og tobak En god fest sammen med vennerne giver fælles oplevelser og samvær. Men når man er fuld, fungerer hjernen ikke så godt som når man er ædru. Det betyder at der er stor risiko for at komme til skade. Der er også risiko for at komme i skænderi eller slagsmål. Alle kommer til at gøre noget dumt i en brandert en gang imellem. Sådan er det. Men der er ting du skal undgå. Du skal fx aldrig køre cykel, bil eller andre køretøjer når du har drukket.

15 SEX OG SUNDHED 4 SIDE 4 / SEX OG SUNDHED Links Søgeord til søgemaskine Prævention Hvordan bruger man kondom? Hvordan får man p-piller? Jeg er blevet gravid Jeg skal være far Hvordan skifter man læge? Hvordan skifter man tandlæge? Symptomer på klamydia Er hash farligt? Er kokain farligt? Hvordan holder jeg op med at ryge hash? Forslag til madplan Nemme opskrifter Motion og sportsklubber Udarbejdet af Socialstyrelsen i forbindelse med efterværnsinitiativet Startsæt -informationsmateriale til tidligere anbragte unge.

16 RENGØRING OG TØJVASK 5 SIDE 1 / RENGØRING OG TØJVASK Et rent værelse eller et rent helvede... Nogle gange er det nemmest at lade være... Måske gider man ikke lige rydde op eller gøre rent, og nogle gange synes man ikke det er nødvendigt. Det er det måske heller ikke. Det er kun dig der kan afgøre det. Der er faktisk fordele ved at rydde op og gøre rent. Man føler sig godt tilpas hvis der er styr på hvor ting er henne, og det er rart at vide at man ikke bor et sted hvor der er sundhedsskadeligt. Der skal ikke så meget til. Og hvis det virker uoverskueligt at gøre det hele på én gang, er det bedre at tage en smule ad gangen og fordele arbejdet over flere dage. Mange har glæde af at lave en plan så de kan se hvornår der skal støvsuges, skiftes sengetøj og vaskes gulv. Og mange har glæde af et ringbind eller to til breve og vigtige papirer. Rent og rart I et støvet og snavset rum risikerer du allergi, og hvis du ikke lufter ud, kommer der let til at lugte træls og indelukket. Men der skal ikke meget til før det er rart at være inden døre. rengøringsmiddel til gulve, køkkenvask og toilet. En støvsuger er god at ha, og hvis du ikke har en, kan du ofte finde dem på tilbud. Hvis du er heldig, kan du købe en brugt billigt. Gør rent når du synes det er nødvendigt, eller lav en plan så du får det hele med. Når du gør rent, er det en god idé at begynde med at støve af. Når støvet har lagt sig, kan du støvsuge og lufte ud. Bed dine venner stille skoene inden de går ind. Så slæber de ikke snavs med ind, og du behøver ikke gøre rent så tit. Lav din egen plan Rengøring bliver nemmere hvis du tager en smule af gangen. Her er et forslag til hvad du kan gøre. Det er ikke sikkert du vil gøre de samme ting på den samme måde, men hvis du laver en plan, slipper du nemt om ved rengøringen. En gang om dagen Luft ud 5 10 minutter om morgenen. Du behøver ikke så mange ting: Kost og fejebakke, gulvskrubbe, et par støveklude og gulvklude og en spand. Derudover skal du bruge opvaskemiddel og Skift karkluden i køkkenet ud med en ren. Læg den brugte til vask.

17 RENGØRING OG TØJVASK 5 SIDE 2 / RENGØRING OG TØJVASK Tjek håndklæder og viskestykker. Når du kan se de er snavsede, skal de skiftes. Vask op. Tør komfur og køkkenborde af og se om skraldespanden skal tømmes. En gang om ugen Tør støv af, støvsug og luft ud. Gør toilettet rent, tør spejlet af, gør vask og bord rene. Tør alle gulve med en våd opvredet gulvklud og skyl kluden når den er snavset. Smid reklamer og aviser ud. Vand potteplanterne hvis du har nogen. Tjek køleskabet for ting der er for gamle. Hver 14. dag Skift sengetøj. Hæng dyner og puder til luftning udenfor. Vask tøj og sengetøj. Hvis du ikke har meget plads, kan en sovesofa være en god idé. Den fungerer som sofa om dagen, og når du skal i seng, kan den foldes ud og blive til en eller to sovepladser. Anskaf dig gardiner der lukker lyset ude. Så sover du bedre. Der skal heller ikke være for varmt der hvor du sover. Det er bedre at lukke for varmen og åbne vinduet på klem. Luft ud når du står op. Hvis du ikke lufter ud, bliver luften i rummet træls, og du risikerer lettere at få allergi. Det er en god idé at støvsuge en gang om ugen. Også under sengen. Det mindsker risikoen for allergi. Når tøjet skal vaskes Hvis dit tøj er snavset eller lugter ubehageligt, skal du vaske det. Hvis du bor i lejlighed, er der sandsynligvis også en vaskekælder. Hvis ikke, kan du finde et møntvaskeri i de fleste større byer. Hvis du skal bruge vaskekælderen, skal du reservere en vasketid. Det foregår normalt på en tavle i vaskekælderen. Lad være med at tage andres vasketider. Du får ganske vist rent tøj, men du får også sure naboer. Tør skabslåger i køkkenet af med en våd klud. Hver måned Vask gulve med vand og gulvsæbe. Brug en våd klud, og tør overskydende vand op bagefter. Hver dag Se dig omkring og gør gerne rent, når du synes der er støvet eller snavset. Hvis du har astma eller allergi, er det særlig vigtigt at lufte ud, gøre rent og skifte sengetøj rimeligt tit. Sov godt Din seng er vigtig. Du tilbringer mange timer i døgnet i den, og du skal helst være udhvilet når du står op. Hvis du ikke har en seng eller en madras, kan de tit købes billigt i genbrugsbutikker eller på nettet. Køb også en god dyne og to sæt sengetøj så du kan skifte sengetøj hver 14. dag. Sorter vasketøjet i tre bunker. En til hvidt og lyst tøj, en til kulørt tøj, og en til mørkt tøj. Vask hver bunke for sig. Vask aldrig mørke ting sammen med lyse ting. I supermarkedet kan du købe vaskepulver og skyllemiddel, og der står på pakken hvordan du skal bruge det. Skyllemiddel gør tøjet blødere og mindre krøllet og modvirker statisk elektricitet, men har ingen betydning for om tøjet bliver rent. Brug gerne allergivenlige vaskemidler. Noget tøj kan ikke tåle maskinvask. I stedet kan du vaske det i en spand eller en håndvask. Tør tøjet i en tørretumbler eller hæng det til tørre så snart det er vasket.

18 RENGØRING OG TØJVASK 5 SIDE 3 / RENGØRING OG TØJVASK Søgeord til søgemaskine Sådan gør jeg rent Hvordan gør jeg rent på badeværelset? Tips til køkkenhygiejne Sådan vasker jeg gulv Sådan vasker jeg tøj Sådan vasker jeg op Sådan holder jeg op med at ryge Vaskeanvisning Vaskesymboler Hvordan sorterer jeg vasketøj? Godt indeklima Udarbejdet af Socialstyrelsen i forbindelse med efterværnsinitiativet Startsæt -informationsmateriale til tidligere anbragte unge.

19 FRITIDEN 6 SIDE 1 / FRITIDEN Tid til dig selv Når du flytter hjemmefra, bestemmer du selv over meget af din tid. Der kan være tider på dagen hvor du er i skole eller på arbejde, men de fleste mennesker har 7-8 timer om dagen som de kan bruge som de har lyst til. Når du er færdig med forberedelser til næste dag, er der masser af muligheder for at lave noget, enten alene eller med vennerne. Tid sammen med andre Mange har stor glæde af klubber eller foreninger. Her kan man være sammen med andre og lave ting som man synes godt om. Uanset hvad du interesserer dig for, er der andre med samme interesse, og det kan være både sjovt og spændende at dele sin interesse med dem. Find en klub, en forening eller et hold at være sammen med, eller gå på nettet og se hvad der er af muligheder. Når det er svært... Hvis du er ensom og gerne vil i kontakt med andre, kan du ringe til Ungdommens Røde Kors på tlf eller chatte med frivillige på mellem kl. 19 og 21. Du kan også kontakte foreningen Børns Vilkår på eller på tlf Forskellige aktiviteter Uanset om du bor alene eller sammen med nogen, er det en god idé at bruge tid sammen med andre. Det kan være venner eller familie, men det kan også være du vil møde nye mennesker. På biblioteket kan du få at vide hvilke foreninger eller klubber der er i dit område. Hvis der er noget der interesserer dig, kan du også få at vide hvem du skal kontakte. Det kan være sport eller fitness, gymnastik eller dans. Det kan også være madklubber, teatergrupper, sangkor eller foreninger som laver frivilligt arbejde for fattige, ensomme eller gamle. Du har mulighed for at gå på kursus eller aftenskole. Bed bibliotekaren fortælle noget om oplysningsforbund. Så kan du finde ud af om der er noget som lyder spændende for dig. Der undervises bl.a. i mekanik, foto, tegning, dansk og andre sprog, lystfiskeri, computere, førstehjælp og motion. Kurserne er ikke gratis, men de er heller ikke dyre. Hvis du finder noget du gerne vil deltage i, kan du spørge din sagsbehandler eller din kontaktperson hvis du har en, om du kan få tilskud til betalingen. Computer og internet Hvis du ikke har en computer, er der flere muligheder for at få en. Hos Børnenes IT-fond kan børn og unge søge om at få en gratis computer. Det kan du se mere om på Du kan også lede på avisers og netavisers hjemmesider, som sælger brugte ting. Her kan du finde billige

20 FRITIDEN 6 SIDE 2 / FRITIDEN computere, og hvis du kan nøjes med en ældre model, kan du endda være heldig at finde en gratis. Mange boligforeninger tilbyder billigt internet. Du kan også sammenligne priser på Få en god mail-adresse. Du kan oprette en gratis mailadresse flere steder, ved at søge på gratis mailkonto eller gratis mailadresse kan du bruge dit eget navn som en del af mail-adressen. Hvis du har en mailadresse som hedder diller@porno.com (eller noget lignende), kan det blive svært at finde et job eller en læreplads. Når du søger job, tjekker firmaet sandsynligvis dit navn på en søgemaskine. Derfor er det en god idé at passe på hvad du skriver på de sociale medier og chat. Ting i nærheden Hvis du bor i lejlighed, bor der mange mennesker omkring dig. Man kan bo samme sted i mange år uden at møde andre, men man kan også banke på hos naboen og sige hej. Hvis du bor i lejlighed eller i en boligforening, er der tit klubber eller grupper som mødes i nærheden. Der kan være kortklubber, motionsgrupper, madklubber eller andre hobby-aktiviteter, eller der kan være billard, fodbold, musik eller computergrupper. Boligforeninger plejer at oplyse om der er den slags aktiviteter i foreningen. Det kan også være der hænger opslag i opgangen om forskellige aktiviteter. I mange boligforeninger holdes der også beboer-fester eller udflugter. Det er en god måde at møde naboerne på, og det kan også være en sjov måde at bruge tiden på. Hvis du har mod på det, kan du selv lave et arrangement. Du kan invitere nogle af dine venner og nogle af dine naboer til sammenskudsfest, kaffe eller grill-aften. Du kan også arrangere en fodbold-turnering eller en vejfest. Mød andre Hvis du synes det er svært at møde andre, kan du chatte med frivillige om dét (og alt muligt andet) på Hvis du har lyst, er det en god idé at deltage i ting i dit område. Det er rart at komme til at kende sine naboer, og hvis du en dag mangler en at drikke kaffe med, er der er nogen lige i nærheden. Mange steder arrangeres aktiviteter som sport, fester og biografture. Hvis du bor i en boligforening, kan du se på foreningens hjemmeside om der er den slags muligheder i nærheden. Hvis du er under 18, kan du gå på ungdomsskole. Her kan fx være knallert-undervisning, klub, musik, lektiecafé, gokart eller boldspil. Hvis du har en kontakt- person, kan du måske bede ham eller hende om at undersøge hvad der er mulighed for i dit område. Hvis du har lyst, kan du invitere venner eller familie hjem til dig selv. Normalt behøver du ikke arrangere mad og fest. Mange vil gerne ses til en kop kaffe eller en sodavand og en snak. Ferier og fritid Når du har fri, kan det være rart at komme væk hjemmefra. Mange vil gerne opleve noget andet end de kendte rammer når de har mulighed for det. Man kan oven i købet holde ferie billigt. Du bestemmer selv hvad der skal ske, og hvor sjovt det skal være. Hvis du besøger det lokale turistkontor eller kigger på kan du få gode tips. Du kan se hvad der sker over hele landet, og du kan finde forlystelsesparker, naturvandringer, overnatning og meget andet. Du kan også tage på dagsture eller weekend-udflugter til stranden eller i skoven med venner eller familie. Hvis du skal overnatte billigt, kan du bo på vandrerhjem eller i telt på en campingplads. Her kan du møde andre unge, tit fra andre lande, og du er tæt på spændende aktiviteter. Der er mange steder i Danmark hvor det er tilladt og gratis at slå telt op og overnatte. Du kan også overnatte gratis i shelter. Besøg og skriv shelter i søgefeltet. Weekender For nogle er weekenderne lange og kedelige, og for andre er der fest fra morgen til aften. Hvis du keder dig i weekenderne, kan du bruge tid med venner på sport, spil, snak, computere eller andet der interesserer jer. Du kan også dyrke en hobby eller en interesse, alene eller sammen med andre. Undersøg hvad der er af muligheder der hvor du bor. Mange gange kræver et job eller en uddannelse at man