Da helvede kom til Haiti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da helvede kom til Haiti"

Transkript

1 4 ps SØNDAG 17. JANUAR 2010 POLITIKEN Da helvede kom til Haiti Lugten siver gennem gaderne, hænger tungt over ruinerne og klistrer sig til huden på de overlevende, som flakker omkring uden mål; en kvalmende, sødlig stank af støv, røg og død. Jeg ved ikke, om mine børn ligger i en grav, under en bygning, eller om de leder efter mig Marie Cetoute Politiken i Haiti 12. januar rystede et jordskælv Haiti. Millioner mangler hjælp midt i katastrofen. STEPHANIE SURRUGE TEKST Port-au-Prince er en by i grænselandet mellem livet og døden. Med udslukte blikke og sløve skridt bevæger endeløse rækker af mennesker sig i disse døgn ind til Champs de Mars, hovedstadens store park med de bløde grønne plæner, som plejer at lægge græs til børn med fodbolde og kærestepar med flettede fingre. Om få uger skulle Haitis store Mardi Gras-karneval være begyndt her i Champs de Mars. Nu er parken forvandlet til en slumlejr for tusindvis af haitianere, som leder efter noget eller nogen, der kan give dem håb; lidt mad, en flaske vand, en forsvunden datter eller mand. En af dem er gravide Marie Cetoute. Den unge kvinde og hendes mand, Venel, blev reddet ud af deres sammenstyrtede hus for to døgn siden. Maries blødende hoved blev forbundet af en fransk nødhjælpsarbejder, mens Venel selv hjalp med at grave to af parrets børn ud af ruinerne. Nu bor familien Cetoute under et træ i Champs de Mars. Om natten sover de tæt sammenslynget på jorden, om dagen venter de indtil videre forgæves på nødhjælpsarbejdere med mad og vand. Og så skiftes Marie og Venel Cetoute til at gå ud og lede efter deres to ældste børn, som ikke var hjemme, da jordskælvet ramte Haiti og forvandlede slumkvarterer til støv, boligblokke til ruiner og levende til døde. Op mod mennesker har mistet livet, og langt de fleste ligger stadig under murbrokkerne, selv om de improviserede lighuse er overfyldte og døde kroppe ligger stablet under hvide klæder i gaderne, mens trætte nødhjælpsarbejdere og FNsoldater kæmper for at grave og fylde de enorme huller, som gør det ud for massegrave.»jeg ved ikke, om mine børn ligger i en grav, under en bygning, eller om de leder efter mig«, siger Marie Cetoute med en stemme, der er lige så udslukt som blikket i hendes øjne. Hendes sorte hår er gråt af støv, og under næsen har hun smurt lidt tandpasta i et forsøg på at fortrænge den sødlige stank, der forfølger Marie Cetoute og alle andre i Port-au-Prince. Familien Cetoute deler historie med tusindvis af andre mennesker i parken, OLESEN FOTO hvor befolkningen forsøger at skabe sig små hjem ud af ingenting: Gryder med mad plyndret fra sammenstyrtede supermarkeder simrer over små bål af affald, tøj bliver skyllet i snavset vand og hængt til tørre i træerne, en laset presenning udgør seng og madras for de heldige, mens andre sover på græsset. Også familier, som stadig har et hjem, vælger at tilbringe døgnet i Champs de Mars; de frygter, at de mange små efterskælv, som stadig ryster Haitis jord, vil få deres skrøbelige huse til endeligt at styrte helt sammen. Andre steder i byen lægger folk sig til at sove i vejkanten, på parkeringspladser eller sætter sig ganske enkelt på hug et tilfældigt sted og stirrer tomt frem for sig ud i nattemørket. Alle lader til at vente, men ingen ved helt på hvad. Da helvede kom til Caribi en sent tirsdag eftermiddag, var det ikke kun huse og skæbner, som brød sammen. Strømmen svigtede, telefonnettet gik ned, vandforsyningerne kollapsede. Lammelsen blev total, fordi også hospitaler, regeringsbygninger og FN-kvarterer var voldsomt ramt i dag har FN dannet sig så meget overblik, at organisationen kalder jordskælvet i Haiti for»den største katastrofe i FN s historie«. Ihaven foran det store hospital, som blev stående efter jordskælvet, ligger hundredvis af mennesker og venter. Men lørdag formiddag er der kun ganske få Røde Kors-medarbejdere til at behandle de endeløse rækker af sårede mennesker, som ligger på jorden, på græsset, under træerne. Mange er døende, andre er allerede døde, men ingen har haft tid til at bære dem over i lighuset, hvor de døde kroppe ligger stablet foran bygningen. Midt på en sti ligger en gammel mand i støvet med et drop i armen. Han har ikke trukket vejret længe. På en madras ligger en 11-årig pige, alene. Fabienne har ikke set sin familie, siden hun blev reddet ud af ruinerne.»det brænder i mine ben«, klynker hun. En mand ved siden af hende peger på den eneste smertestillende pille, hun har tilbage. På femte døgn kæmper det internationale samfund for at få hjælpen frem med gigantiske fragtskibe, lastbiler på bumlede landeveje fra nabolandet eller over den skrøbelige luftbro til Haiti, det fattigste land på den vestlige halvkugle, mens indbyggerne bare venter. På medicin, på mad, på vand, på en god nyhed, på mening. SAMMENSUNKET. Handelsgaden i Port-au-Prince ligger i ruiner. Plyndringerne er i fuld gang Og på de amerikanske soldater, som i disse dage bliver fløjet ind for at sikre, at de sultne og frustrerede bander med skydevåben og macheter, som allerede er begyndt at hærge i gaderne, ikke vinder terræn, ikke plyndrer nødhjælpsforsyningerne og ikke forhindrer de humanitære organisationer i deres arbejde. Plyndringerne er i fuld gang overalt i den sammensunkne by, hvor desperate mennesker klatrer omkring i ruinerne for at lede efter noget, bare et eller andet, de kan spise eller sove på. Ruinrøverne er de eneste mennesker, der arbejder i murbrokkerne. Nødhjælpsarbejdere og hunde leder ikke efter overlevende længere. IChamps de Mars kigger Venel Cetoute ud over parken med blodskudte øjne. Fra sin plads under træet kan han for enden af parken skimte det tidligere så pompøse hvide præsidentpalads, der nu ligger i græsset Jeg venter på, at Gud bringer os godt nyt. Jeg har grædt så mange tårer. Og der er tusindvis af tårer tilbage ibunden af mine øjne Venel Cetoute som en flødeskumskage, nogen har trådt på. Præsidenten, René Préval, nåede at redde sig ud, og han forsøger i disse døgn at få beroligende budskaber frem til den frustrerede og forvirrede befolkning i gaderne. Men på Champs de Mars vil man hellere høre fra Gud end fra præsidenten. Mange sidder i græsset og sender bønner op i himlen.»jeg venter på, at Gud bringer os godt nyt. Jeg har grædt så mange tårer. Og der er tusindvis af tårer tilbage i bunden af mine øjne«, siger Venel Cetoute og begynder at græde igen, mens hans kone, Marie, står helt stille ved siden af ham og kigger på sin mand med et tomt blik.»der er ikke mange, der græder her i Champs de Mars«, siger Venel Cetoute så, lidt undskyldende,»måske er folk er for chokerede endnu. Men jeg græder, fordi jeg kan mærke smerten over at have mistet så mange venner, og jeg græder over Haitis hårde skæbne. Men endnu nægter jeg at tro, at jeg også har mistet to børn«. Lidelseshistorie Haitis lidelseshistorie begyndte ikke i tirsdags. Den første katastrofe ramte, da Christoffer Columbus i 1492 gik i land på øens nordside. Knap hundrede år senere var Haitis indianske befolkning udslettet. Siden har landet været under både spansk, fransk og amerikansk herredømme, haft mere end 30 års haitisk rædselsregime under Papa Doc og Baby Doc, og i 1990 erne ukontrollerede bandekrige un der præsident Aristide. I 2004 blev oprøret så voldsomt, at FN s fredsbevarende tropper gik i land ved Port-au-Prince. Koloniherrer, despoter og oprørere har slået hundredtusindvis af haitianere ihjel gennem tiderne og de senere år har tusindvis af haitianere mistet livet i voldsomme orkaner og storme, mens jordskælvet i tirsdags var det værste i 200 år. Haiti er med andre ord vant til at lide. Men det gør ikke smerten mindre. Til gengæld gør det behovet for en gud større. Midt i virvaret ved Champs de Mars sidder en kvinde, der kun har fået en pose bolsjer at spise siden jordskælvet. 26-årige Osmé Altidor har givet den smule mad, hun har kunnet finde, til sine to børn, fortæller hun, sløv af træthed, sult og det chok, som lader til at have bedøvet det meste af byen. Hendes døtre Aïcha og Louisienne sidder og aer deres mors hår, mens Osmé bare ryster på hovedet.»jesus, Jesus, Jesus«, siger hun stille.»det var ham, jeg kaldte på, da vores hjem forsvandt«. Osmé og hendes familie boede i slumbyen Cité Soleil, som med sine vakkelvorne bygninger er et af de boligområder i Port-au-Prince, som blev hårdest ramt. Osmé ved ikke, hvor hendes mand er, men i går fandt hun sin søster og tre niecer. Nu ligger de seks kvinder på et stykke pap i parken, hvor Haiti skulle have festet om få uger.»jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen«, siger hun.»kun Gud ved, hvad der skal ske. Så jeg venter her imens«. Havana Miami CUBA JAMAICA Jordskælvet 12. januar Port-au-Prince Haiti et plaget land Areal: kvadratkilometer. Indbyggertal: 9,8 mio. (FN, 2008, est.). Sprog: Fransk, kreolsk. Religion: Katolikker 80 pct., protestanter 16 pct., andre religioner 3 pct., ingen religion 1 pct. Det anslås desuden, at ca. 50 pct. praktiserer voodoo. Levevilkår: Det er det fattigste land på den vestlige halvkugle. Omkring 80 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Ifølge FN lever over 76 pct. af befolkningen for mindre end 2 dollar om dagen. Middellevetid: Mænd 59 år. Kvinder 63 år (2008). Børnedødelighed: 80 ud af børn dør, før de fylder fem år. Sundhed: Ca. 5,6 pct. af befolkningen mellem 15 og 49 år lever med hiv/aids. BNP, mia. dollar, 2008: Haiti: 7. Danmark: 342. A T L A N T E R H A V HAITI C A R I B I S DOMINIKANSKE REPUBLIK K E E T Santo Domingo V H A USA PUERTO RICO Præsident: René Preval, siden Landets tilstand: Politiske magtkampe betyder, at landets situation er meget ringe. Sikkerheden i landet udfordres af voldelige kampe mellem bander, narkotikasmugling og korruption. Landet rangerer som et af de mest korrupte i verden ifølge Transparency Internationals Global Corruption Report 2009, hvor Haiti ligger på en 177.-plads. Tidligere naturkatastrofer: Naturen er barsk i Haiti, og landet rammes ofte af bl.a. oversvømmelser og orkaner. Oversvømmelser og mudderskred ramte både i 2002, 2003 og Research: L.L. Nedergaard. Kilder: Udenrigsministeriet, Verdensbanken, FN, Reliefweb, Unicef, Denstoredanske.dk JH PLEJE. Ventetiden er lang ved hospitalet i Port-au-Prince. OFRE. Læger og sygeplejersker kæmper en håbløs kamp for at redde de døende. INTET TAG. En otteårig dreng hviler i gården ved ruinerne af familiens hus.

2 6 MANDAG 18. JANUAR 2010 POLITIKEN haiti KAMP OM NØDHJÆLP Haitis hovedstad opløst i det rene kaos Mens desperate borgere stjæler nødhjælpsforsyninger og kister, forsøger andre at bevare roen og tømme gaderne for de lig, som indhyller byen i en kvælende stank. Døgnrapporten USA CUBA AT L A N T E RHAVET HAITI DOMINI- KANSKE REPUBLIK Port-au-Prince - Øjenvidner fra Haiti 12. januar rystede et jordskælv Haiti. Millioner mangler hjælp midt i katastrofen. STEPHANIE TEKST De ligger med armene strakt op mod himlen. På afstand ligner det mennesker i bøn, men kroppene er livløse, og armene er stivnet i deres sidste handling menneskenes nyttesløse forsøg på at beskytte sig mod de huse, som styrtede sammen over dem. Nu er ligene endelig reddet ud af ruinerne og ligger på Port-au-Princes fortove, klar til afhentning af de nødhjælpsarbejdere og frivillige lokale, der har den brutale opgave at samle døde haitianere op med gravko og læsse dem op på ladet af en lastbil. Opgaven har høj prioritet: Ligene udgør endnu en sundhedsfare for borgerne, og stanken fra de døde kroppe gør det næsten umuligt at færdes i hele bydele. De store køretøjer ruller gennem Port-au- Princes gader i en hæslig rytme: et par meters kørsel. Stop. Opsamling af lig. Et par meters kørsel. Stop. Lugten af råddenskab får folk til at opføre sig endnu mere vanvittigt Samuel Appollinaire OLESEN FOTO Opsamling af lig»lugten af råddenskab får folk til at opføre sig endnu mere vanvittigt. Derfor har jeg meldt mig til at rense gaderne«, siger Samuel Appollinaire, som med en skovl hjælper gravkoen med at få sin last op fra fortovet. Den 20-årige studerende gruer for, at bevæbnede bander og desperate plyndringer skal få byens gader til at eksplodere. Hver dag bringer nye beretninger om overfald, ruinplyndringer, sporadiske skyderier og sågar tyveri af kister, som er endnu en mangelvare i Haiti. Desperationen er ved at overtage kontrollen i Port-au- Prince, men tusindvis af nødhjælpsarbejdere, internationale styrker og frivillige haitianere forsøger at sikre roen. En af dem er Leslie Quesnel, der har arbejdet i lighuset siden tirsdag aften. I går holdt han sin første pause efter at have sendt endnu en lastbil af sted til de nye massegrave, der er blevet etableret uden for byen.»det går en anelse langsommere nu. Det betyder, at vi er ved at have fundet de lig, der umiddelbart kan findes. Jeg gætter på, at vi har begravet ligene af mennesker indtil videre«, siger Leslie Quesnel med en træt hovedrysten.»men jeg ved det ikke, ingen har haft tid til at tælle efter«. Leslie Quesnel, der har begravet tre af sine familiemedlemmer og leder efter endnu seks, gruer for, at Haitis minister OPRYDNING. De mange lig i gaderne er en sundhedsrisiko, og frivillige hjælper med at få dem fjernet uanset at der er fare for flere sammenstyrtninger på grund af flere mindre efterskælv. Aramick Louis har ret, når han vurderer, at yderligere er omkommet i den største naturkatastrofe, siden tsunamien ramte Asien i Kvalmende stank Leslies pause bliver afbrudt, da endnu et lig kommer ind. Midt på gårdspladsen står et lille rullebord med et barnelig under et klæde. Leslie Quesnel kan ikke afgøre kønnet på barnet, men ansigtet vil eventuelle forældre kunne identificere, mener han og lader derfor barnet ligge fremme nogle timer, i tilfælde af at en mor eller far skulle komme og lede på lighuset. Den kvalmende søde stank af død sætter sig i huden, håret og tøjet på alle. Masker, stofservietter, tandpasta, hvad som helst tages i brug for at holde liglugten på afstand, mens Haitis døde bliver fjernet fra gaderne og begravet uden for byen. Men uhyggeligt mange døde ligger stadig under ruinerne. Mange lugter sig frem til dem og forsøger at få kroppe ud, så de kan blive begravet. På et sammenstyrtet hustag sidder en grædende kvinde og beder om hjælp til at få sine døde børn ud. I fem dage har Mercijay Ajolise og hendes mand kunnet høre deres to døtre nede i ruinerne. I går hørte de pigerne synge. Men i dag er der helt stille. Nu er Marcijay Ajolises eneste håb, at hun får lov til at begrave sine børn. JAMAICA CARIBISKE HAV Nødhjælp. Det lykkedes søndag hjælpeorganisationerne at få organiseret uddeling af nødhjælp i Portau-Prince, dog kun i nogle kvarterer. FN har bedt om 2,8 mia. kr. til de næste seks måneders nødhjælpsarbejde. Største problem for hjælpearbejdet er mangel på benzin og dieselolie. De nødstedte mangler især drikkevand. Fire amerikanske skibe med drikkevandsanlæg er først fremme om nogle dage bor under åben himmel eller i improviserede telte. Dødstal. FN s chef i Haiti, tuneseren Heddi Annabi, og EU s udsending, Pilar Juarez, er blandt de anslået omkring omkomne. Der blev både lørdag og søndag fundet flere overlevende. Bl.a. gravede et russisk hold to piger, Olon Remi på 9 og Seviol Ovri på 11, ud af ruinerne. Eftersøgningen fortsætter. Sikkerhed. Politiet har skudt en mand, der var ved at plyndre. Gangstere har såret to hjælpearbejdere. Skyderier rundt i Port-au-Prince fik søndag formiddag mange tusinde til at flygte ud af byen. Sagt om situationen ihaiti 7,0 på Richterskalaen FN s generalsekretær, Ban Ki-moon: Jordskælvet er den alvorligste humanitære krise, FN har oplevet i årtier. Jeg tager til Haiti med et meget tungt hjerte for at udtrykke FN s solidaritet og fulde støtte til Haitis befolkning Generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl: Det står nu klart for mig, at det her bliver en af de største og mest komplicerede nødhjælpsoperationer i Røde Kors historie Elisabeth Byrs, talsperson for FN s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (Ocha). Vi opgiver ikke håbet om at finde flere overlevende Rami Peltz, israelsk redningsarbejder: Jeg tror, at i dag (søndag, red.) er sidste dag, vi vil være i stand til at finde overlevende, hovedsageligt på grund af dehydrering Nødhjælpsarbejderne går i vejen for hinanden Både FN og flere organisationer i Haiti siger, at nødhjælpsarbejdere går i vejen for hinanden. Det betyder paradoksalt nok, at nødhjælpen har svært ved at nå frem til haitianerne. MATIAS SEIDELIN OG DANIEL BENNETSEN Selv om pengene strømmer ind fra både Danmark og resten af verden til det jordskælvsramte Haiti, er store dele af nødhjælpen stadig ikke nået frem til haitianerne. Alt for mange nødhjælpsorganisationer forsøger nemlig at komme ind i Haiti, og det skaber problemer, fordi landets infrastruktur er brudt sammen. Det siger flere kilder til Politiken, efter at de første dages massive indsamlinger af penge fra nødhjælpsorganisationer over hele verden nu skal omsættes til sanitet, tøj, telte, tæpper og rent vand til haitianerne. Katastrofekoordinator Erik Johnson fra Folkekirkens Nødhjælp beskriver situationen som kaotisk:»der er simpelthen for mange amatører, der gør det svært for de rigtig professionelle aktører at arbejde. Presset udefra er for stort«, siger han og fortsætter:»faktisk er det et af de væsentligste problemer lige nu, og bliver det ikke løst, bliver der ballade«, siger katastrofekoordinatoren. Søndag eftermiddag deltog han i et konferencemøde med Folkekirkens Nødhjælps folk i Haiti. Og herfra lyder det, at fem lastbiler med nødhjælp er nået frem via nabolandet Den Dominikanske Republik. Men det er stadig svært at få nødhjælpen på plads og ud i gaderne: Der er simpelthen for mange amatører, der gør det svært for de rigtig professionelle Erik Johnson, Folkekirkens Nødhjælp Felthospital afvist»fn-systemet i Haiti har været dybt berørt. Mange af deres medarbejdere er døde, og deres kontorer styrtet sammen. Derfor har der været småt med praktiske informationer, som vi skal bruge for at få logistikken på plads«. Også FN-chef Jesper Holm Lund, der står for koordineringen af nødhjælpen i Haiti, fortalte fredag om det stigende kaos i Haiti blandt nødhjælpsorganisationerne:»der er ikke styr på ngo erne lige nu. Men vi prøver«, udtalte han til Politiken. Søndag gik det helt galt, da et fly fra Læger Uden Grænser med et livsvigtigt felthospital blev afvist ved lufthavnen i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og derefter måtte flyve til Den Dominikanske Republik. Misforståelsen betød, at hospitalet først nåede frem 24 timer senere end planlagt. Lufthavnen er nu kontrolleret af det amerikanske luftvåben. De tog over, efter at der i dagene efter jordskælvet var problemer med at dirigerer flyene i luftrummet over Haiti. Søndag citerede den amerikanske avis New York Times flere hjælpearbejdere for, at hjælpen var blevet prioriteret forkert. Samtidig anklagede hjælpearbejderne den amerikanske regering for at bruge mere tid på at få deres soldater og egne regeringsrepræsentanter installeret i stedet for at komme i gang med at dele nødhjælpen ud. Dansk Røde Kors generalsekretær, Anders Ladekarl, berettede også søndag om, at FN s uddeling i Port-au-Prince endte i»optøjer og kaos«. Alligevel ser kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp Mads Klæstrup Kristensen fortrøstningsfuldt på situationen:»jeg er nu ikke så bekymret. På den lange bane skal vi nok få styr på situationen«, siger han. Savnet dansker fundet i live Samtidig opjusterede flere danske nødhjælpsorganisationer deres skøn for, hvor mange penge de har brug for i Haiti. Indtil videre har danskerne bidraget med godt 18 millioner kroner til jordskælvsofrene i Haiti. Men der er altså ifølge organisationerne brug for langt flere penge. En solstrålehistorie blandt alle tragedierne fandt dog frem til Udenrigsministeriet i Danmark i går. Her blev det endeligt bekræftet, at den danske FN-ansatte Jens Tranum Kristensen, der har været forsvundet siden jordskælvet i tirsdags, er fundet i live. Dermed er alle savnede danskere fundet i god behold.

3 8 internationalt ONSDAG 20. JANUAR 2010 POLITIKEN haiti GENOPBYGNING HAR LANGE UDSIGTER På basketballbanen vokser husene frem Midt i Haitis kaos forsøger nogle af indbyggerne at tage kontrol over deres liv. Rollemodellen er rapperen Wyclef Jean, som mange har større tiltro til end præsident René Préval. De skærer sig gennem brølene fra militærhelikoptere, nødhjælpsfly og lastvogne med flygtende mennesker: Skuddene, som nu lyder døgnet rundt i Haitis hovedstad. Antallet af plyndringer, ildspåsættelser og åbne gadekampe stiger i takt med desperationen. Port-au-Prince er en by i total opløsning. Men midt i kaos ligger byens basketballbane som et symbol på menneskets overlevelsesdrift, som den ser ud i sin positive variant her i det caribiske inferno: Små hytter skyder op overalt på boldbanen. Boldbanen er ikke endnu en slumlejr, men en konkret drøm om at skabe en lille by i byen med mennesker, som bor i små huse, og børn, som glæder sig til at komme i skole igen. Kvinder kommer bærende på fund fra ruiner, mændene slæber grene fra skoven, og langsomt, uendelig langsomt skyder små boliger op, bygget af hvad som helst: snore, træstykker, bølgepap fra ruinerne. En af de mænd, som lige nu arbejder på at bygge sit livs første hus, er 31-årige Gerard Cetalis, som har mistet både sit ene ben og sin kone. Nu forsøger han at skabe nogle rammer for en tålelig tilværelse for sine tre børn på 10, 8 og 7 år. Før jordskælvet boede familien Cetalis i et lejet hus i slumbyen Cité Simo.»Alt for mange mennesker i byen sidder helt stille og venter på at blive reddet. Men der kommer ingen og redder os. Det eneste, vi har fået, er lidt mad fra FN. Så jeg forsøger i det mindste at gøre noget selv, så mine børn ikke skal leve i parken eller Øjenvidner i Haiti 12. januar rystede et jordskælv Haiti. Millioner mangler hjælp midt i katastrofen. STEPHANIE TEKST OLESEN FOTO på gaden«, siger Gerard Cetalis. Han peger først op i himlen, da han bliver spurgt om sit håb for fremtiden; hans svar er det samme, som lyder hos så mange i Port-au-Prince:»Gud afgør min skæbne«. Men Garard Cetalis tør faktisk godt sætte ord på nogle af sine håb og drømme:»at jeg får bygget et hus, som vi kan leve i. At skolerne åbner igen på et tidspunkt, så mine børn ikke kun skal lege her på basketballbanen. Og at jeg en dag kan komme til at tjene nogle penge i stedet for at skulle tigge«, siger han og fortsætter stille:»men der er ikke mange, der kan bruge en etbenet mand til noget«. Haitis superhelt Menneskene på Port-au-Princes basketballbane blev trætte af at vente på mirakler fra regeringen og internationale nødhjælpsorganisationer. Når de sulter eller har syge børn, opsøger de Yéle Haiti, en lokal nødhjælpsorganisation, som har den internationale rapstjerne Wycleff Jean i front. LANGT IGEN. Genopbygningen af Port-au-Prince har uhyggeligt lange udsigter. En flok familier forsøger ihærdigt at banke et nyt liv op på en gammel boldbane.»lige nu ville Wyclef være en bedre præsident for Haiti end René Préval«, siger Gerard Cetalis til sine naboers store jubel.»préval ser vi intet til, mens Wyclef flyver ind og ud af landet for at hjælpe«, samtykker en af naboerne. Rapperen Wyclef Jean, som blandt andet gjorde den amerikanskhaitianske rapgruppe Fugees verdensberømt, har en helt særlig stjerne hos befolkningen:»han er verdens mest berømte haitianer«, fastslår en kvindelig nabo med stolthed i stemmen. Og nationalhelten Wyclef Jean bruger ganske rigtigt hver millimeter af sin berømmelse for at hjælpe sine landsmænd ud over at have arbejdet i ruinerne og delt mad ud er han på fredag vært på MTV s store internationale indsamlingsshow Hope for Haiti. Den udsendelse gør beboerne på basketballbanen sig dog ingen illusioner om at komme til at se; de har ingen strøm, endsige fjernsyn. Men Wyclef Jean er noget så særligt som haitisk rollemodel, som inspirerer nogle af sine medborgere til at forsøge at finde en hverdag, mening og værdighed. Haiti venter på fremtiden Den stædige flok på boldbanen er dog en undtagelse i en by af kaos. Og genopbygningen af Port-au-Prince har uhyggeligt lange udsigter. Tæt på Gerard Cetalis grund er den unge kvinde Fille Saint-Anni ved at bygge paneler af nogle træstykker, hun har fundet i den sønderknuste slumby Cité Simo. Hun har tilbragt flere nætter i parken Champs de Mars, hvor titusinder af mennesker ligger og venter på noget og nogen, som kan hjælpe dem. For tre dage siden fik hun nok:»jeg kan sidde stille og være sulten. Eller jeg kan gøre noget og være sulten. Jeg vælger det sidste. Jeg vil have drømme, så længe jeg eksisterer«, siger Fille Saint-Anni trodsigt.»og lige nu er min drøm, at min familie kan komme til at leve rimeligt igen, selv om vi har mistet så mange elskede. Før var vi fattige, nu er vi fattige og ulykkelige. Jeg vil ikke også være hjemløs«. Hun kigger ud over basketballbanens små barakker. Og tilføjer stille:»om et år er min drøm, at Haiti viser sig stærk nok til at kunne rejse sig op igen. For selv om vi står op og taler lige nu, så er vores hjerte og liv blæst omkuld«.!"#$%&'$' &F"'3-':%$,#44%"'!.'*8'1*,%4' Jeg kan kun give interview som dette. Det er alt, jeg kan Filminstruktør og forfatter Jørgen Leth fortæller om sine oplevelser under jordskælvet i Haiti. Interview LEA WIND-FRIIS Sekunderne føles uendelige. Iløbet af 36 ryk af sekundviseren ryster Jørgen Leths hus voldsomt. En væg falder ud. De blå keramikfliser på gulvet slår revner overalt, og der er en larm, han selv beskriver som»infernalsk«.»jeg skriger ikke. Jeg prøver bare at samle mig. Min tankevirksomhed er frosset, så alting går meget langsomt«, fortæller filminstruktøren og forfatteren via Skype fra et hotel i Den Dominikanske Republik. Da de første rystelser er ovre fra det jordskælv, der tirsdag eftermiddag for en uge siden lemlæstede Haiti, er luften dækket af tæt støv. Det er umuligt at se noget som helst. Fra en etage under Jørgen Leth hører han et råb.»min assistent Beleque kommer op igennem dette vanvittige støv, op gennem murbrokkerne. Han prøver at tage fat om min hånd. Jeg griber instinktivt om min computer, som er det eneste, jeg tager med«. Sammen går de to langsomt ned ad en løsrevet spiraltrappe, der nærmest svæver i intetheden.»han siger:»nu skal du passe på, mr. Jorgen«. Jeg tager et skridt ad gangen. Det eneste, jeg kan se for mig, er mine fødder. Jeg går ikke så godt, jeg er en ældre herre, så det var enormt godt, at min assistent ledte mig. Jeg havde ikke klaret det uden ham«. På næste etage finder Jørgen Leth vennerne Camilla Skousen, Marianne Christensen og Morten Højbjerg, der er på besøg hos ham. De er alle hvide af støv. Det samme gælder kokken Anette, der også er ihuset. Men alle er uskadt.»så kommer vi ud på gaden, hvor vi prøver at finde ud af, hvor det er sikrest at stå, så vi ikke falder ned i de revner, jorden har slået. Der står vi så. Fire danskere, de tre af os med en Mac under armen, og ellers har RYSTET. Jørgen Leths hus blev ødelagt af jordskælvet, og han går stadig rundt»som i en døs«efter chokket. Nu håber han, at folk vil engagere sig i Haitis fremtid. Arkivfoto: Mads Nissen vi intet«. Assistenten og kokken er der også, og kokken falder på knæ og begynder at bede mod himlen.»hun sang salmer og bad Jesus tilgive os vores synder; det var ufatteligt. Imens kunne vi se, at andre huse i gaden var faldet sammen, revnet«. Ly i FN-lejren En FN-bil med to argentinere samler de fire danskere op og tager dem med til den nærmeste FN-lejr. De er flinke i lejren i Jacmel, men alt er smalkost. Det gælder også adgang til internettet. Jørgen Leth får dog lov til at låne nettet hos den øverstkommanderende i lejren, så han kan sende en enkelt mail. Det er det første livstegn, der slipper ud fra ham til familie og venner. Tre døgn senere har han overskud til at besvare mail fra journalister. Han skriver:»kære Lea. Klokken er 4.45 fredag morgen. Jeg er helt smadret efter tre døgn uden søvn i fn-lejren udenfor acmel. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men møder i morgen min søn asger i santo domingo. Jeg har endnu ikke været i kontakt med mine andre børn. Har ikke overskud pt. til at lave interview og der er fortsat ingen telefonforbindelse. Mvh Jørgen«Mens han opholder sig i FN-lejren, får Jørgen Leth at vide, at hans hus er faldet totalt sammen,»som en pandekage«.»jeg har haft det i 11 år. Jeg havde alt der. Mit arkiv, mine notater, alt muligt. Det var her, jeg vendte tilbage for at udtænke nye projekter. Så det er et uoverskueligt tab for mig«, fortæller Jørgen Leth. Fra tirsdag til lørdag opholder Jørgen Leth sig i FN-lejren, indtil sønnen Asger Leth får arrangeret evakuering med helikopter. Sammen flyver de til Santo Domingo i nabolandet Den Dominikanske Republik, hvor de indlogerer sig på hotel. En lille uge efter jordskælvet, fra samme hotel, tikker endnu en mail ind.»lea, tak for din tålmodighed, jeg er meget, meget træt og forvirret«, står der. Ud over adgang til de overordnede historier om omfanget af katastrofen åbner hotellets internetadgang op for en strøm af nyt fra Jørgen Leths venner i Haiti. Nyheder, der er små i det store billede, men alligevel enorme.»en god ven af mig, en filminstruktør, der nu bor i Washington, er lige taget tilbage til Port-au-Prince for at grave sine forældre, som jeg kender meget godt, ud af ruinerne af deres hus. Hans far blev fanget i sin yndlingsstol. Moderen lå et andet sted i huset... Det ryster mig meget...«. I øjeblikket er resten af Jørgen Leths børn på vej til Den Dominikanske Republik. At være omgivet af familien kalder filminstruktøren sin egen terapi. Måske skal der mere terapi til, siger han. Noget skal i hvert fald gøres for at reparere ham.»jeg kan ikke finde mig selv. Jeg går rundt som i en døs, min krop er meget tung, jeg har meget svært ved at tænke klart. Nu skal jeg finde en måde at få en ny start på. Jeg skal sortere i de forfærdelige billeder, jeg har fra selve jordskælvet. De kommer i glimt, i slowmotion«. Til allersidst i interviewet gentager Jørgen Leth en opfordring til alle om at engagere sig i Haitis fremtid. Han siger, at han får lyst til at græde, når han tænker på, hvad der sker i Portau-Prince.»Jeg har altid været god til at holde afstand til den slags, til at være reporteren, der skrev om de kriser, Haiti har haft. Men denne gang kan jeg ikke. Jeg kan kun give interview som dette. Det er alt, jeg kan«.

4 LOUISE KRAGH HALSKÆDE Håndlavet sølvhalskæde med hjerte af porcelæn. Pluspris 425 kr. Alm. pris 499 kr. Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer VEJRET. Skyet med lidt sne. Jævn til frisk vind fra øst og sydøst. Temperaturer op til minus 1 grad. danmark En milliard kroner skal spares på sygehusene Mens politikerne har ambitioner om at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse, så skal sygehuse landet over spare en milliard kroner, fordi de har brugt for mange penge sidste år. Det vil koste liv, lyder advarslen fra landets største patientforening. Samtidig vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) have undersøgt, om regionerne styrer økonomien i overensstemmelse med de 1 Side 4 politiske hensigter. Det ligner en film med Gøg og Gokke, men det er en aktuel historie fra dansk erhvervsliv Niels Lunde, erhvervskommentator 1 Side 2 Danmark Selvmord hyppigere blandt krisens børn Økonomisk lavkonjunktur kan have stor indflydelse på, om unge vælger at tage deres eget liv. Det viser en statistisk undersøgelse af danskere mellem 15 og 24 år født i henholdsvis 1966 og pct. flere af de unge, der er født i fattigfirserne, har forsøgt selvmord sammenlignet med dem, der er født ide glade tressere. Resultatet kommer bag på forskerne, fordi velfærden generelt er 1 Side 6 steget i den undersøgte periode. kritik Erotisk Per Fly forvirrer En film om erotisk besættelse med Sonja Richter i hovedrollen og en kyndig Per Fly med lyst til eksperimenter og magi som instruktør lyder som en drøm. Men den forelskelse og altfortærende fascination, der burde være indlysende i Kvinden der drømte om en mand, kvæles desværre i fortænkt æstetik. Per Flys ønske om at skabe noget magisk ender desværre som en forvirrende 2 Side 5 konstruktion. Torsdag 21. januar 2010 Årgang 126. Nr. 112 Pris 22,00 Kundecenter Politiken udgave Pladsen på bestsellerlisten til salg Københavns Lufthavns boghandler dropper nu deres mest kreative markedsføring. CARSTEN ANDERSEN Gennem det meste af et år er millioner af rejsende i Københavns Lufthavn blevet vildledt, hvis de har besøgt lufthavnens boghandler og har købt læsestof til rejser efter bestsellerlisten. Bestsellerlisten med de mest populære billigbøger var ikke retvisende for bøgernes salg. Det afgørende var, om forlag ville betale for at få deres bøger ind på listen. Port-au-Prince lagde sig på knæ og bad til gud Et voldsomt efterskælv ramte i går Haitis hovedstad. Få timere senere var byen opløst i kaos. Flygtningestrømmene vælter ud af byen, mens de mennesker, som bliver, enten beder eller går amok i plyndringer og skyderier. Jorden begyndte at skælve klokken 6 om morgenen. Forsigtigt, til at begynde med. Men de hundredtusinder mennesker, som sover i gader og parker, efter de fik knust deres hjem og tilværelse i det store jordskælv for otte dage siden, vågnede hurtigt, da skælvet tog til, og jorden begyndte at ryste. I Champs de Mars, den grønne park, der er forvandlet til slumlejr for titusindvis af hjemløse haitianere, kastede folk sig på knæ. Børn græd, mens voksne bad til deres gud. Seks sekunder forekom som en evighed, så faldt jorden til ro igen.»hvornår stopper det her?«, spørger en mand ved Champs de Mars forstenet, men forventer ikke noget svar. Rundt omkring i byen, blandt andet i Carrefour-kvarteret, styrtede kun et par bygninger sammen de fleste af byens skrøbelig huse var allerede forvandlet til murbrokker og støv; den største eftervirkning af gårsdagens jordskælv, som blev målt til 6,1 på richterskalaen, er de massive flygtningestrømme, som forsøger at finde en vej ud af Port-au-Prince. Tusinder af mennesker søger mod de sønderknuste havnemoler i håbet om at kunne komme væk, lige meget hvorhen, bare væk fra dette inferno af rystelser, sult og vold i gaderne. Men drømmen er uden for rækkevidde for de fleste; en plads i en af de små, overfyldte træbåde koster 10 dollar, en plads på den endnu mere overfyldte færge, som Forlagschef Anne Søndergaard fra det Gyldendal-ejede Cicero siger, at forlaget netop nu overvejer, hvordan aftalen med lufthavnsboghandlerne skal være fremover, men at forlaget faktisk har købt sig ind på bestsellerlisten i 2009, og forlaget er ikke det eneste. Et forlag, der ikke ønsker at stå frem, fik mangedoblet salget af en titel, da den kom højt op på bestsellerlisten.»vi har ikke gjort det med særlig mange titler, for vi ville se, om ikke titlerne ville komme på listen af sig selv«, siger Anne Søndergaard. Ligesom flere andre forlag har også Cicero følt sig presset til at afprøve de nye markedsføringstiltag. Mange regner nemlig med, at betaling for at være synlige på reolerne i de danske boghandler generelt vil vinde frem i de kommende år. Jeg vil ikke dø nu. Og jeg vil ikke dø her Desperat kvinde på havnen i Port-au-Prince Øjenvidner i Haiti Politiken rapporterer fra katastrofen. Mindst er døde, 3 millioner på flugt STEPHANIE TEKST De fleste forlag har et tæt samarbejde med lufthavnsboghandlerne, for deres salg er stort. Mange afprøver også de mest kreative metoder, men flere har dog sat grænsen ved bestsellerlisten. OLESEN FOTO Vi er nået frem til, at vi ikke sælger pladser på bestsellerlisterne længere Jakob Lynge Sørensen, retail manager sejler til det roligere landområde Jeremiah, koster 100 dollar. Priser, som er astronomiske for indbyggerne, som har mistet alt. Og derfor tyer til desperate og mere og mere voldelige plyndringer i håbet om at kunne sælge nok tyvekoster til at kunne skaffe sig en billet til en uvis destination og endnu mere uvished fremtid. Men uvisheden er at foretrække frem for infernoet af død og ødelæggelse i Port-au- Prince.»Jeg er ligeglad, hvor jeg kommer hen. Bare jeg kommer væk«, hvisker en kvinde Simpel vildledning Specialkonsulent Carsten Strøjer fra Forbrugerombudsmanden siger, at han aldrig har hørt om et tilsvarende eksempel. Med forbehold for, at han ikke kender sagen i detaljer, siger han, at det lyder som simpel vildledning af forbrugerne. Vildledning kan straffes med bøde.»hvis det kun er et spørgsmål om, hvor mange penge man skal betale for at være nummer et eller nummer fire på listen, så er det formentlig en overtrædelse af markedsføringsloven«, siger han. De fem boghandler i Københavns Lufthavn er ejet af selskabet Select Service Partner, SSP, og den britiske boghandlerkæde W.H. Smith i fællesskab. De indgik partnerskabet i oktober 2008, og det er markedsføringskonceptet fra den britiske bogverden, man har forsøgt at overføre til danske forhold. Det er et koncept, som betyder, at forlagene for at få deres titler eksponeret tydeligt f.eks. skal betale kr. for at have en eller flere titler placeret et bestemt sted i butikken gennem to uger. FLYGTNINGE. I tusindvis søger indbyggerne i Portau-Prince mod de sønderknuste havnemoler i håbet om at komme væk. Retail manager Jakob Lynge Sørensen fra SSP i Københavns Lufthavn siger, at de nye markedsføringsmetoder i butikkerne er blevet overført fra England, hvor W.H. Smith hører hjemme, men at forlagene de seneste tre måneder ikke har fået tilbudt at købe sig ind på bestsellerlisterne, og tilbuddet kommer ikke igen.»gennem det seneste år har vi evalueret, hvad vi har fået ud af at bruge metoderne, og helt konkret er vi nået frem til, at vi ikke sælger pladser på bestsellerlisterne længere. Vi har prøvet alt af, men vi mener ikke, at netop den del af konceptet er foreneligt med vores måde at drive forretning på«, siger Jakob Lynge Sørensen. Selv bestsellerlisten var til salg 2. sektion forsiden desperat, mens hun forsøger at holde fast isine tre børn og få ejendele midt i det kaotiske virvar af bange mennesker i havnen,»jeg vil ikke dø nu. Og jeg vil ikke dø her«. Jens Tranum Kristensen om sine fem døgn begravet under ruinerne International strid truer genopbygning europæere savnes 1. sektion side 8 politiken mener Protestvalg Nederlaget for Obamas parti er et alarmopkald Kennedyeffekten er slut. Forandringens vinde blæser ikke længere i samme retning. USA s præsident, Barack Obama, er for alvor begyndt at møde politisk modstand på hjemmefronten. Demokraterne historiske nederlag ved tirsdagens valg i Massachusetts udstiller, at Obamas parti er ved at miste opbakning i den brede vælgerbefolkning. Ved at tabe i én af demokraternes sikreste delstater i USA John F. Kennedys gamle senatssæde, der blev ledigt, da Ted Kennedy døde sidste sommer har demokraterne mistet det afgørende flertal på 60 ud af 100 senatorer. Den endelig vedtagelse af Obamas mest ambitiøse projekt, den store sundhedsreform, er foreløbig udskudt og måske ligefrem bragt i fare. Hvis nederlaget i Massachusetts sender så kraftige chokbølger gennem Det Demokratiske Parti, at flere senatorer og repræsentanter ændrer holdning, når de skal stemme om sundhedsreformen næste gang, kan Obama i værste fald stå lige så handlingslammet tilbage, som Jimmy Carter gjorde i 70 erne. Med et foranstående midtvejsvalg til november hvor samtlige medlemmer af Repræsentanternes Hus er på valg vil der nu være mange konservative demokrater, der overvejer mere end én gang, om de tør stemme for den tiltrængte, men kontroversielle, sundhedsreform. NEDERLAGET for demokraterne er imidlertid ikke en entydig sejr for Republikanerne. Vælgerne i USA er i opbrud. Frustrationerne over den økonomiske nedtur, arbejdsløsheden og de udsigtsløse krigseventyr rettes naturligt mod det regerende parti. 61 procent af amerikanerne mener, at USA er i politisk forfald. Ligesom vælgerne i Danmark stemte i protest mod de gamle partier og det bestående ved jordskredsvalget i 1973, er et flertal af amerikanerne utilfredse med den politiske tilstand. Ved præsidentvalget i 2008 lykkedes det dog for Obama at give vreden et positivt udtryk med et optimistisk håb om forandring. Her nøjagtig et år efter Obamas indsættelse er han nu selv blevet ramt af den frustrationsbølge, der var med til at bære ham frem. Valget i Massachusetts er et tidligt chok, som kan udnyttes til en fordel for demokraterne: I stedet for først at få vælgersmækket i november må demokraterne nu nøje overveje, om de har de bedste og mest energiske kandidater i alle kredse. Obama og demokraterne bestemmer heldigvis selv, om de tager kampen op, eller lader de generelt endnu mere upopulære republikanere vende tilbage og få indflydelse. ltm EPICUREAN SKÆREBRÆT AF GENBRUGSMATERIALE Pluspris 199 kr. Alm. pris 239 kr. Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37, Kbh. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Gratis adgang til en verden af aktive rejser Topas Rejsebazar januar 2010 i Øksnehallens Bygning 55. Begge dage Se mere på +")&'),-&./)&0#-!"#& &$%&&9:;;& '()#$*$)"+,)-./)01'2+1& PQ&G#)5&"O)#"#$50#$R 3%2(&<=&>?&>;&>?& '()#$*$)"+,)-//)01' A'$'B)3CDEC3!FC,G51,')HG2'IJ)K'G1$+#L)'M)NNNO5&+1$2+$O'1(

5 8 internationalt FREDAG 22. JANUAR 2010 POLITIKEN haiti DESPERATE SULTNE Profitjagt Adoption Støttekoncert Redning IHaiti er dermassive prisstigninger på alt. De, der har lagre af det ene eller det andet, scorer nu store profitter. Generel mangel på alt plus de mange udlændinge med dollar på lommen betyder dyrere vand, benzin og telefonkort, hoteller og taxier. Enhver, der er i stand til at skjule ekstra mad, benzin eller cigaretter, bliver hurtigt rig. Typisk er benzin, sodavand og et måltid mad steget 100 procent. Et fly med 106 forældreløse børn fra Haiti kom i går til Holland. Børnene er ud af en større gruppe, som de haitiske myndigheder havde godkendt adoptionerne af inden jordskælvet. 92 af børnene overdrages til hollandske adoptivforældre, og 14 skal videre til Luxemburg. Også i Danmark har mange par henvendt sig for at adoptere forældreløse børn fra Haiti, men Danmark har ingen adoptionsaftale. Iaften er deri fire byer en international støttekoncert spækket med verdensstjerner, der stiller op for at indsamle penge til jordskælvsofrene i Haiti: Hope For Haiti Now bliver sendt live fra Los Angeles, New York, London og Haiti. Det er MTV og skuespilleren George Clooney, der står bag indsamlingsshowet, hvor navne som Bruce Springsteen, Mary J. Blige, Shakira, Sting og Bono and The Edge er med. Foto: AP Du må ikke gå, mor«, klager 11-årig haitisk pige, der er blevet reddet efter otte dage under murbrokkerne. Mendji Bahina Sanon, bare 11 år gammel, ligger udtæret, med vejrtrækningsproblemer og kæmper med mareridt. Langsomt er hun ved at vende tilbage til livet, efter at hun onsdag blev reddet efter at have ligget begravet otte dage i ruinerne i Haitis jordskælvsramte hovedstad, Port-au-Prince. Mareridtet irue des Miracles Mens nogle af Port-au-Princes bydele stadig er lammede af chok, er andre kampzoner med friske lig i gaderne. Som Fabiane, der blev 15 år. Hun døde af et skud i hovedet, da hun plyndrede en butik. En bølge af panik er i færd med at destruere resterne af Port-au-Prince. Den har ætset sig ind i de bange øjne hos sårede børn på fortovene, hos de sultne mennesker i slumlejrene, hos de desperate flygtninge i havnen, hos de udmattede læger og hos oprydningsholdene i ruinerne, som stadig stinker af lig. Og i disse døgn breder panikken sig voldsomt og dødeligt ned gennem hovedgaden, hvor plyndringerne begynder, når solen står op. Plyndringerne fortsætter dagen igennem med en ødelæggende kraft, som skaber flere ruiner og flere mennesker på de overfyldte hospitaler. Haitiansk politi og amerikanske soldater ruller magtesløse forbi de uhyggelige scenerier, når hovedgaden forvandler sig til kampzoner med hundredvis af desperate mennesker, som råbende og skrigende forsøger at tvinge sig adgang til et varelager, en tøjforretning, en parfumebutik alle bygninger, som kan gemme på mad eller varer, der på den eksplosivt voksende sortbørs kan sælges eller byttes til mad, vand eller medicin. En af de talløse plyndrede forretninger er varelageret til en isenkræmmer ved Rue des Miracles. En sulten folkemængde klatrede op på bygningens sammenstyrtede tag, trængte ind i lageret og stormede ud med plastikstole, gulvtæpper, indrammede blomsterbilleder og små køleskabe. Ude på gaden begyndte slåskampene, efterhånden som de desperate mennesker begyndte at stjæle fra hinanden. Først med knytnæver, siden med træstykker, så med knive, siden med macheter og til sidst: med skydevåben. Iden hede eftermiddagsluft, som var tyk af støv, skrig og sved, forvandlede området mellem hovedgaden og Rue des Miracles sig til en lille borgerkrig scener, som gentager sig hver dag, flere gange om dagen. Fire soldater løb i formation ned gennem gaden med hævede geværer iet nyttesløst forsøg på at stoppe optøjerne. Foran soldaterne spredte folk sig i vild panik, bag soldaterne kastede de sig atter over varelageret. Midt i virvaret ankom bandemedlemmer fra ghettoen Cité Soleil og førte endnu mere vold med sig. Fra gaden holdt de øje med, hvem der styrtede ud med særligt interessante varer; et glimt af en machete senere blev tyvene plyndret af bandemedlemmerne og deres kvindelige familiemedlemmer, som hurtigt løb ned ad vejen og prajede en af de mange knallerter, som altid dukker op i udkanten af plyndringerne. Således kan tyvene få et lift hjem med deres gods, og en knallertchauffør kan tjene et par gourdes eller dollar. FABIANE. Ramt af varselsskud, da sulten drev hende til plyndring. Øjenvidner i Haiti Politiken rapporterer fra katastrofen. Mindst døde, 3 millioner på flugt STEPHANIE TEKST OLESEN FOTO Det var ved denne gennemsnitsplyndring, at 15-årige Fabiane kom løbende ud på varelagerets tag med tre indrammede blomsterbilleder i favnen. Og det var ved denne gennemsnitlige plyndring, at fire betjente affyrede varselsskud op i luften. En af kuglerne endte i Fabianes hoved. Den unge pige sank livløs om på den sammenstyrtede beton, mens folk panisk søgte tilflugt ved de husmure, som man ellers holder sig langt væk fra i Port-au- Prince, af frygt for at blive ramt af murbrokker i et efterskælv. Få øjeblikke senere klatrede Fabianes grædende far ned fra ruinen med liget af sin 15-årige datter dinglende over skulderen. En forstenet butiksejer, der stod i gaden for at holde øje med, om hans byggevareforretning ville overleve dagen, tog sig til hovedet:»jeg må ud af det her land. Jeg har aldrig set så meget lort i mit liv«. Og medmindre de finder råd til at slippe ud af Port-au-Prince, får hverken butiksejeren, Fabianes far eller de hundredvis af brølende mennesker, som hver dag går på jagt ved Rue des Miracles, fred foreløbig. Haitis hovedstad nærmer sig anarki, og antallet af borgere, der lever i gader og parker efter jordskælvet forrige tirsdag, stiger fortsat. Alene i Port-au-Prince bor mindst en halv million mennesker under åben himmel. Nødhjælpsorganisationerne kæmper desperat for at få forsyninger ud til de mere end to millioner haitianere, som er hårdest ramt. FN, som koordinerer indsatsen, erkender, at situationen er ude af kontrol.»sandheden er, at katastrofen har gjort os magtesløse. Vi har ikke kontrol«, sagde FN s indsatsleder, Edmond Mulet, i går og beskrev situationen som»et mareridt«. Der skal et mirakel til, for at Rue des Miracles og resten af Port-au-Prince vågner af sit mareridt. Og mirakler er i lige så høj grad som huse, mad og vand en mangelvare. Derfor gør naturen meget mere ondt i Haiti end i nabolandet Haiti er udnævnt til verdens uheldigste land, fordi det rammes så hårdt af jordskælv, orkaner og fattigdom. Men hvorfor går det så meget bedre for naboen? MICHAEL ROTHENBORG Lige øst for verdens uheldigste land ligger Den Dominikanske Republik. På samme ø som Haiti, men med helt andre livsbetingelser: Her på den østlige del af Hispaniola er BNP pr. indbygger mere end fem gange så højt. 50 procent færre lever under FN s fattigdomsgrænse, spædbørnsdødeligheden er under det halve, og den gennemsnitlige levealder 68 år mod Haitis 51. Den Dominikanske Republik rammes heller ikke så hårdt af naturkatastrofer som orkaner og jordskælv. En stor del af forklaringen på den markante forskel er, at Haiti har haft grummere diktatorer og flere statskup. Men eksperter peger også på tre andre vigtige elementer: manglende byggeregler, langt færre træer og ineffektivt landbrug. De mange dødsfald ved det aktuelle jordskælv skyldes således ikke kun, at epicentret lå tæt ved Port-au-Prince. Det skyldes også, at Haiti i modsætning til nabolandet slet ikke har noget bygningsreglement.»derfor kollapsede også større bygninger som præsidentpaladset, Verdensbanken, universitetet og FN-hovedkvarteret«, påpeger Neena Smith, seniormanager hos det amerikanske katastrofekonsulentfirma RMS (Risk Management Solutions). Også følgerne af de seneste års kraftige orkaner er blevet forværret af strukturelle problemer. Da orkanen Hanna i september 2008 ramte begge lande på Hispaniola stort set lige kraftigt, var der ingen dominikanske dødsofre, mens næsten 500 haitianere omkom. Hovedårsagen er, at mens man stadig har cirka 30 procent skov i Den Dominikanske Republik, er der i Haiti næsten ingen træer til at holde på regnvandet. Uden træer strømmer vandet fra en orkans kraftige regnbyger uhindret langs jordoverfladen til lavere liggende områder. Og så kommer der voldsomme oversvømmelser og mudderskred. Rovdrift på skove Haiti har altid været bagud på skovdække: Franskmændene begyndte sidst i 1600-tallet rydningen af Haitis regnskov for at skabe plads og brændsel til enorme sukkerplantager med importerede slaver som arbejdskraft. Da Haiti blev selvstændigt i 1804, udstykkede de tidligere slaver plantagerne i meget små jordlodder for at minimere risikoen for genindførsel af slaveriet. Men det havde den ulempe, at bønderne ikke har kunnet leve af indtægten fra de små landbrug. De har helt op i vor tid måttet supplere ved at fælde skov og sælge det som brændsel. Selv efter diktatoren Baby Doc i 1986 blev tvunget ud af Haiti, fortsatte rovdriften på skovene: Siden dengang er skovdækket faldet fra 10 til under 2 procent. USA HAITI Port-au- Prince ATLANTER- HAVET DOMINIKANSKE REPUBLIK Santo Domingo CARIBISKE HAV Og selv om projekter har forsøgt at fremme anvendelsen af alternative energikilder, står træ og trækul stadig for næsten tre fjerdedele af den primære brændsel i hjemmet og luftforureningen herfra bidrager til den høje spædbarnsdødelighed og lave levealder. Den dominikanske republik Areal: km 2 Befolkning: 9,7 mio. årlig vækst 1,9 pct. BNP: 78,2 mia. dollar (ca. 406 mia. kr.) kr. pr. indb. Haiti Areal: km2 Befolkning: 9,1 mio. årlig vækst 1,8 pct BNP: 11,5 mia dollar (ca. 60 mia. kr.) kr. pr. indb. CN I Den Dominikanske Republik, derimod, har få storbønder siddet på de store skovområder. Og i 1960 erne fik landet en relativt effektiv lov, der forbyder fældning af de fleste træarter uden tilladelse. Det manglende skovdække i Haiti betyder også mindre stabil nedbør, og at det er sværere at få ting til at gro i den tørre jord. Samtidig har landet stadig de meget små jordlodder og mindre landbrugsegnet jord. Og så skal man mætte mere end dobbelt så mange indbyggere pr. km 2. Det hele er blevet forværret af, at den største donor, USA, har valgt at støtte Haiti med sin overskudsproduktion af fødevarer. I stedet skulle man have støttet opbygning af landets egen landbrugssektor, påpeger blandt andre direktør Michele Wucker fra World Policy Institute. Haiti kan således heller ikke på landbrugsområdet hamle op med naboen: Den Dominikanske Republik har en pæn eksport af kaffe, kakao, sukker og tobak. Og i takt med at fattigdommen og kriminaliteten er mindsket, har landet kunnet lukke op for turister hvilket yderligere har bidraget til at uddybe nabokløften. Som projektdirektør i udviklingsngo en Peace Corps Daniel J. O Neil konkluderer på organisationens hjemmeside efter at have tilbragt 12 år på Hispaniola:»Der er nærmest tale om to forskellige verdener på én ø«. SAS Fast Track Flyver du Economy Extra, flyver du også lige igennem security. Læs mere om fordelene ved at flyve med SAS på sas.dk UDSALG UDSALG 3 pers. sofa Normalpris ,- WEEKENDPRIS 9.900,- 2,5 pers. sofa Normalpris ,- WEEKENDPRIS 9.900,- 2 pers. sofa Normalpris ,- WEEKENDPRIS 9.900,- Sort læder 3 pers. før ,- NU ,- 2,5 pers. før ,- NU ,- 2 pers. før ,- NU ,- ÅBENT SØNDAG 24. JANUAR KL Model Living: Stof leveres i mange farver Forum Sofaen: Stof leveres i mange farver Italiensk Spisebord Kirsebær 180x115 m/ 2 plader WEEKENDPRIS ,- Normalpris ,- Salonstol WEEKENDPRIS 3.995,- Normalpris 4.995,- Sovesofa liggemål 140x190 cm, fl ere far ver FRA KR ,- Italiensk Kirsebær 126 cm WEEKENDPRIS ,- Normalpris ,- Metro lige til døren Åbent: Mandag-fredag Lørdag Rosenørns Allé 16 Frederiksberg Telefon

6 8 internationalt LØRDAG 23. JANUAR 2010 POLITIKEN haiti NØDHJÆLPEN KOMMER - MEN FOR LANGSOMT Slum plyndres Nye efterskælv Ofre flyttes Havn åbner Politiet i Port-au-Prince appellerer om hjælp til at indfange kriminelle, som er sluppet ud af fængsler under det kraftige jordskælv i Haiti for 10 dage siden. De kriminelle har dannet bander, som plyndrer og hærger fattige slumkvarterer i hovedstaden. Det rapporterer BBC. Omkring 5000 forbrydere slap ud af fængsler i Port-au-Prince under og umiddelbart efter jordskælvet. Lokale medier siger, at flere hundrede af de undslupne fanger tidligere har været med i bander eller tilhører lokale mafiagrupper. To stærke efterskælv ramte i går Haitis hovedstad, Port-au-Prince. En del beboere i byen løb i panik ud på gaderne for at opholde sig i det fri af frygt for nye sammenstyrtninger. De fleste i byen har dog efterhånden vænnet sig til de mange efterskælv, der har ramt det caribiske land i over en uge. Langt de fleste fortsætter bestræbelserne på at skaffe sig mad og vand eller arbejdet med at rydde op og genopbygge ødelagte bygninger. Det er ingen rapporter om tilskadekomne efter de seneste jordskælv. 10 dage efter det voldsomme jordskælv planlægger Haitis regering nu at flytte overlevende fra hovedstaden Port-au-Prince til teltlejre uden for byen. Men det kan blive en stakket frist, for allerede til maj begynder regntiden, og til efteråret truer de årligt tilbagevendende orkaner. Desuden viser erfaringer fra tidligere katastrofer, at folk risikerer at strande i de lejre, der som udgangspunkt var tænkt som midlertidige. ENDELIG. En kvinde bærer glad den første forsyning frisk vand siden jordskælvet hjem til sin lejr. Foto: AP Med genåbningen af Haitis største havn regner de lokale myndigheder med, at der for alvor kan komme skub i nødhjælpsforsyningerne til den nødstedte befolkning. På trods af, at det kun er havnens mindste mole, der kan tages i brug efter jordskælvet, forventes det, at man fredag kan modtage 250 containere med nødhjælp. Og der bliver fortsat arbejdet hårdt på at reparere havnen yderligere, så endnu flere skibe har mulighed for at losse nødhjælp. Haitis farlige slumby: Glem os ikke Cité Soleil, udråbt til verdens farligste sted, mangler alt. Indbyggerne håber, at de er blevet glemt. Øjenvidner i Haiti Politiken rapporterer fra katastrofen, der har dræbt mindst mio. er på flugt STEPHANIE TEKST OLESEN FOTO En spinkel dreng kigger alvorligt op på de to journalister, som besøger hans børnehjem i ghettoen Cité Soleil.»Det er godt, I ikke har glemt os«, siger han så. Imere end en uge har beboerne i Portau-Princes mest berygtede bydel frygtet, at omverden havde glemt dem. Først i dag, 10 dage efter jordskælvet, har en FNlastbil været forbi med en ladning ris til de godt indbyggere i Cité Soleil, slumbyen, der allerede inden katastrofen var kendt som et af verdens fattigste og farligste steder. Overalt i hovedstaden forsøger befolkningen at råbe om hjælp. Nogle gør det stumt med bedende øjne og fremstrakte hænder. Andre skriger i vejkanten, når brandbiler med vand eller lastbiler med mad kører forbi. Og de seneste døgn er endnu andre begyndt at skrive skilte, som de sætter op foran deres huse eller for enden af de veje, de bor på: VI HAR BRUG FOR MAD/VAND/MEDICIN adresse Delmas 28, står der med store, ubehjælpsomme bogstaver på et papskilt sat op ved en stikvej. LIG BEDES AFHENTET, står der på et andet skilt tæt ved et sammenstyrtet hus i bydelen Pétionville. På en husmur midt i Port-au-Prince: VI HAR BRUG FOR HJÆLP. Og så videre i én ulidelig uendelighed. Nødhjælp mangler stadig Selv om nødhjælpsindsatsen i Haiti endelig er blevet koordineret af de store, humanitære organisationer, selv om mad, vand og medicin nu endelig bliver fløjet ind ton efter ton, og selv om man i dag kan købe vand på gaderne i modsætning til for en uge siden, hvor haitianerne tørstede og udlændingene købte vand i nabolandet, så lider befolkningen. Med mere end to millioner hårdt ramte mennesker i hele jordskælvsområdet heriblandt en halv million, som lever på gader og i parker i Port-au-Prince er det en næsten uoverkommelig opgave at få nødhjælpen frem til alle i tide. Alle mangler livsvigtige fornødenheder. Den engelske læge, som dukker op på et hotel fuldt af journalister og beder om vand til sine patienter. Den danske læge på Læger Uden Grænsers klinik, som venter på mere kirurgisk udstyr. Den haitianske læge på klinikken i Cité Soleil, som peger på et lille bord med to små poser med gule og blå piller og siger:»det er det eneste antibiotika, jeg har. I en bydel med mennesker«. Den unge kvinde, som har mistet mand og hjem i jordskælvet, og nu bor i en container i Port-au- Prince med sine børn:»hvad som helst«, svarer hun på spørgsmålet om, hvad hun har brug for:»jeg har ikke noget at spise, ikke noget at drikke, ikke noget arbejde«. Samme spørgsmål besvarer kirkegårdslederen i Port-au-Prince med et enkelt ord:»plads«ligene kommer stadig ind i et tempo, som ingen kan følge med i. GLEM OS IKKE. Allerede før jordskælvet var Cité Soleil kendt som et af verdens farligste og fattigste steder. Men der er gode nyheder at finde i Haitis hovedstad. Den ødelagte industrihavn er netop blevet åbent igen, så containerskibe med nødhjælp og soldater kan sejle ind til hovedstaden. Luftrummet over Port-au-Prince er nu så stabilt, at 150 fly lander i døgnet. Et par banker har genåbnet. Gravemaskiner ruller ud af byen med tonsvis af murbrokker, som stinker kvalmende sødt af døde kroppe. Markedet har atter fået boder med farvestrålende varer. Og til dem, der ikke har råd til at købe noget som helst, har FN s fødevareprogram WFP en realistisk forventning om at kunne uddele 10 millioner måltider i den kommende uge. Der kommer altid en ny katastrofe, som påkalder sig offentlighedens opmærksomhed Pastor Mark Den glemte slumby Men disse nyheder er ikke nået frem til Cité Soleil, den glemte bydel, hvor folk er sultne, tørstige og vrede. Her i slumghettoen er flere af børnehjemmets bygninger styrtet sammen. Det samme er skolen og talløse huse. Ved siden af en lille kirke, hvis mure og gulve er fyldt med faretruende store sprækker, står en amerikansk præst, som i døgndrift opererer, forbinder, trøster eller beder, hvad som helst, der kan lindre befolkningens smerte.»om et par uger, når verdenspressen er rejst hjem fra Haiti, vil Haiti stadig være et kaos. Men der kommer altid en ny katastrofe, som påkalder sig offentlighedens opmærksomhed. Jeg ved godt, at omverden ikke kan blive ved med at rumme Haitis elendighed«, siger pastor Mark.»Og jeg ved godt, at vi om nogle uger er overladt til et håb om, at nødhjælpsindsatsen kommer til at fungere fordi pressen ikke længere er her til at lægge pres på. Vores fremtid er op til os selv, til ngo erne og til Gud må Han være med os«. En lille, forældreløs dreng tager fat i pastor Marks hånd.»vand?«, spørger drengen med forventningsfuldt smil. Den amerikanske præst ryster opgivende på hovedet, mens en stor dreng i snavset T- shirt og bare fødder tager den lille i hånden:»vi har ikke noget vand«, forklarer han roligt til den treårige,»vi har ingenting. Men det skal nok komme, de har ikke glemt os«. Krise eller ej - private vil gerne støtte. Staterne tøver Stadig langt til målet på godt tre mia. kr. til Haiti for FN s lynappel. Danske organisationer til gengæld begejstrede for offerviljen. HENRIK KAUFHOLZ Mens private i mange lande flittigt bidrager til nødhjælpsorganisationernes indsamling til Haiti, kniber det for en hel del regeringer at leve op til deres løfter løfter der i forvejen er utilstrækkelige. FN har i en såkaldt lynappel bedt verden om 575 mio. dollar (godt tre mia. kr.) til vand, mad, medicin og anden akut nødhjælp til de tre millioner hjemløse i Haiti. FN s udviklingsorganisation, UNDP, gjorde i går op, at der foreløbig kun er kommet 36 pct. af denne nødvendige akutte hjælp 207 mio. dollar (omkring 1,1 mia. kr.). Der er tilsagn om yderligere 160 mio. dollar (omkring 850 mio. kr.). Først i næste uge kan man se, om pengene nu rent faktisk kommer. Selv om de gør, mangler der stadig 1,1 milliard kr. for at opfylde lynappellen. Idet danske udenrigsministerium forsikrer man om, at»pengene er sendt. Alle de 80 millioner kr. Danmark har lovet«. FN s organisation for humanitær hjælp, OCHA, har sammenstillet en anden liste. Efter den har verden lovet Haiti 8,5 mia. kr., men kun godt en tredjedel er kommet frem. På denne liste er både regeringer, FN-organisationer med stående bevillinger til nødhjælp og private donorer som for eksempel Pepsi (5,3 mio. kr.) og medicinalfirmaet Bayer, der har givet medicin for ca. en mio. kr. Det står i skærene kontrast til den menige danskers offervilje, der har udløst direkte begejstring hos flere af de organisationer, der samler ind til nødhjælp.»vi er begejstret over resultatet«, siger kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen, Folkekirkens Nødhjælp.»Vi har foreløbig fået 3,5 mio. kr. i kassen, men der er mere på vej fra aktiviteter, der ikke er afregnet endnu. Der er også planlagt en del aktiviteter i weekenden. Det lover godt for de kommende uger, for vi skal tænke på, at lige nu er det først og fremmest nødhjælp vand, mad og sanitet«.»det er mere, end vi turde håbe på. Vi må absolut sige, vi har fået opbakning«, siger Gitte Jeppesen fra Unicef. Mogens Damgaard fra Red Barnet siger, at»det toppede de første dage, men kurven er næsten ikke fladet ud«.»vi var slet ikke med i første fase. Vi startede indsamlingen for fem dage siden og er allerede oppe på 1,5 mio. kr.«, siger 121 millioner kr. fra Danmark til Haiti En tredjedel af danskerne siger til meningsmålingsinstituttet Megafon, at de har givet bidrag til Haiti. Det kan nødhjælpsorganisationerne mærke. Pengene strømmer ind. I går eftermiddag var der indsamlet 41,4 millioner kr., og de fleste af pengene er allerede sendt af sted, så haitianerne kan få noget at drikke og spise samt i det mindste et telt at bo i. I alt indsamlet 40,4 mio. kr. Udenrigsministeriet har bevilget 80 mio. kr. De officielle bidrag Canada Sverige Luxembourg Danmark Guyana Australien Norge Estland Irland Schweiz I alt 692 mio. kr. 103 mio. kr. 4 mio. kr. 39 mio. kr.* 5 mio. kr. 124 mio. kr. 26 mio. kr. 5 mio. kr. 15 mio. kr. 24 mio. kr. * Reliefweb opdaterer dagligt, men har kun halvdelen af den danske regerings bidrag med. Pr. indbygger 20,60 kr. 11,11 kr. 7,88 kr. 7,14 kr. 6,93 kr. 5,82 kr. 5,45 kr. 3,97 kr. 3,39 kr. 3,12 kr. Private indsamlinger i Danmark Røde Kors foreløbig indsamlet 12,8 mio. kr. Netbank reg. nr. 9541, konto Mærk Haiti. Du kan også sende en sms mærket katastrofe til Unicef foreløbig indsamlet 11,5 mio. kr. Netbank, reg. nr. 9541, konto Mærk Haiti. Læger uden Grænser foreløbig indsamlet 7,8 mio. kr. Netbank reg. nr. 4190, konto Send sms mærket læge til Så giver du 150 kr. Red Barnet foreløbig indsamlet 4,1 mio. kr. Send sms mærket katastrofe til Så giver du 150 kr. Folkekirkens Nødhjælp foreløbig indsamlet 3,2 mio. kr. Netbank reg. nr. 9541, konto Mærk Haiti. Sms mærket nød til ASF-Dansk Folkehjælp foreløbig indsamlet 1,5 mio. kr. Netbank reg. nr. 5301, konto Mærk Haiti. Ibis foreløbig indsamlet kr. Netbank reg. nr. 2191, konto Mærk Nødhjælp. Du kan sende sms til 1220 mærket nødhjælp. Mellemfolkeligt Samvirke foreløbig indsamlet kr. Send sms mærket støt til Så bidrager du med 100 kroner. Kilde: CN Klaus Nørlem, der er forretningsfører i ASF-Dansk Folkehjælp. Alle organisationer koncentrerer sig i første omgang om nødhjælp. Der mangler stadig mad, vand og medicin i Port-au- Prince, men der er også sat projekter i gang. Red Barnet støtter for eksempel indretningen af særlige børneområder i de mange teltbyer for hjemløse.»i sådanne kaotiske situationer er der altid risiko for, at børn bliver bortført og solgt«, siger Mogens Damgaard.»Så nogle af de penge, vi har samlet ind, går til børneområder, hvor særligt uddannede socialarbejdere holder øje med børnene og hjælper dem med at finde deres familie«. Både den danske regering, EU og de humanitære organisationer understreger, at det sværeste og dyreste genopbygningen af Haitis hovedstad står tilbage. Der er vidt forskellige erfaringer fra tidligere katastrofer. Tre uger efter tsunamien 26. december 2004 havde FN fået tilsagn om 11,3 mia. kr. efter at have bedt om 6,1 milliarder. FN bad efter jordskælvet i Pakistan i efteråret 2005 om 3,4 milliarder kr. til nødhjælp, men fik kun tilsagn om 1,8. Bidrag fra verdens regeringer batter altid mest, men de fleste af dem har økonomiske problemer. Det har mange private også, men»det mærker vi ikke«, siger Gitte Jeppesen.»Der er krise eller ej stor velvilje«.

7 PS POLITIKEN 3 Søndag 24. januar Haiti år Landet, der må starte forfra, side 4 Foto: Peter Hove Olesen

8 4 ps SØNDAG 24. JANUAR 2010 POLITIKEN HJEMLØSE. Mange indbyggere i Haitis hovedstad Port-au-Prince må bo og sove under åben himmel, fordi husene er styrtet sammen, eller af frygt for de efterskælv, der har været. ORDENSMAGT. Politiet slår hårdt ned mod de mange plyndringer, der finder sted. KNÆKKET L AND. Selv den lokale fodboldbane er revnet under jordskælvet. HJÆLPELØS. En 84-årig kvinde har fået det ene ben i klemme under rystelserne. Haiti år 0: Er der et liv Blandt døde og to millioner hjemløse kæmper verdenssamfundet for at redde Haiti ud af kaos. Men når støvet lægger sig, skal et land bygges op fra bunden. Det kan tage et årti og koste enorme milliardbeløb. THOMAS LAURITZEN, BRUXELLES OG NIS OLSEN, BEIJING U nder en teltdug et sted i Port-auPrince sad resterne af Haitis regering en uges tid efter katastrofen og holdt et improviseret møde. Justitsministeren skævede misundeligt til kulturministeren, for hun talte i noget så sjældent som en telefon.»jeg havde fat i en telefon for nogle dage siden. Men det kan være lige meget. Jeg kunne ikke få fat på nogen alligevel«, sagde han udmattet. Scenen kommer fra belgisk radio, der havde en journalist med til mødet forleden. Den giver et glimt af, hvor uendelig langt Haitis regering er fra overblik og kontrol over et land, der allerede før jordskælvet for 12 dage siden eksisterede i dyb elendighed og udbredt lovløshed. Rundt om de rystede ministre strækker sig en sønderknust millionby og dens opland, hvor et anslået antal på mennesker ligger dræbt under ruinerne og i massegrave. Ifølge FN er op mod to millioner blevet hjemløse. Hundredtusinder af børn er forældreløse. Trods en massiv international nødhjælp, der efterhånden når ofrene, risikerer mange at dø af sult, tørst eller sygdom hvis de ikke forinden bliver plyndret og myrdet af folk, der er endnu mere desperate end dem selv. Siden jordskælvet 12. januar har vi set dette helvede på jord tone frem på alverdens tv-skærme, mens FN, USA, EU, mange andre lande og alle de internationale nødhjælpsorganisationer kæmper for at nå frem sammen med et voksende mylder af reportere. Men hvad skal der ske med Haiti, når rø- gen letter, og bulldozerne kommer i gang med at fjerne bjergene af murbrokker? Efterhånden som den akutte katastrofeindsats kommer på plads, og håbet om at finde flere overlevende ebber ud, begynder verdenssamfundet at se fremad. Og det ser ikke godt ud. Kombinationen af storbykatastrofe, anarki og generationers liv i dyb fattigdom og analfabetisme gør, at Haitis situation på længere sigt kan vise sig endnu værre end den tsunami, der julen 2004 dræbte i Sydøstasien. Den uoverskuelige genopbygning Ifølge Haitis ambassadør i Belgien, Raymond Magloire, bliver der behov for en»marshallplan«, som den, USA genopbyggede Europa med efter Anden Verdenskrig:»Vi er ekstremt taknemmelige for al den nødhjælp, der kommer nu. Men Haiti må ikke glemmes om et par måneder. Det er den langsigtede genopbygning, der virkelig tæller«, siger han. Men den opgave er så stor, at det næsten kan virke umuligt. Generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, konstaterer efter et besøg i Haiti:»Landet har ingen samfundsøkonomi. Infrastruktur og administration er nærmest ikkeeksisterende. Jeg håber, jeg tager fejl, men jeg er bange for, at indbyggerne i Port-au-Prince stadig vil bo i ruiner om ti år«. Andre forsøger at være lidt mere optimistiske, ikke mindst i FN og Verdensbanken, hvor lederne er begyndt at tage de lidt mere langsigtede briller på.»når kameraerne forlader Haiti, må donorerne ikke gøre det samme«, sagde Verdensbankens chef, Robert Zoellick:»Målet må være, at vi griber chancen for at genopbygge et bedre Haiti«. På FN s nødhjælpskontor, OCHA, i New York, sidder Stephanie Bunker og roser haitianernes»beundringsværdige indsats«midt under»en af de værste katastrofer, verden har set i nyere tid«. Hun forsøger at sprede lidt optimisme ved at sige, at det ville have været værre, hvis ikke FN og nødhjælpsorganisationerne i forvejen havde været til stede på Haiti på grund af fattigdom, orkaner og krig.»men det er klart, at det her er værre end noget, vi har set før. Selv tsunamien efterlod mere håb på trods af de enorme tab. Den ramte ikke en hovedstad, og den ramte lande som Indonesien og Thailand, der trods alt har fungerende myndigheder og infrastruktur«, siger hun. På den modsatte side af side af Jorden, i det sydlige Kinas Sichuan-provins, står skoleleder Zeng Dayu og kigger på sine nye skolebygninger, mens børnene leger foran på pladsen. Hun er stolt af de nye bygninger, for i modsætning til de gamle er de konstrueret til at kunne modstå jordskælv. Bygningerne er rejst i beton sidste år, efter at den gamle Yuanjie skole i byen Deyang blev ødelagt i jordskælvet 12. maj Blandt de titusinder af dræbte, var mange børn, Men det er fordi skolerne faldt klart, at det sammen. her er værre Zeng Dayus nye end noget, vi skole er genrejst har set før for 1,2 mio. kr., der er kommet som bistephanie drag fra HongBunker, FN kong. Med bidraget fulgte også arkitekter med forstand på jordskælv. De kiggede på de genopbygningsplaner, der kom fra regeringen i Beijing og tilføjede en række forbedringer. Fundamentet blev lavet bedre til at absorbere stød. Gangene i skolen blev tre meter bredere, trapperne er flyttet, og klasseværelserne har fået en ekstra udgang.»jeg har aldrig før følt mig så sikker, som når jeg er inde i den nye skole«, siger Zeng Dayu. 20 mio. mennesker blev ramt i Sichuan. I dag er 90 procent af dem genhuset i permanente bygninger, finansieret med enorme milliardbeløb fra den kinesiske regering, provinsregeringerne, private bidrag og støtte fra udlandet.»sichuan har gennemført genopbygningen utrolig godt«, siger Jon Pedersen. Han er analysechef i det norske analyseinstitut Fafo og har sammen med kinesiske eksperter analyseret udviklingen i jordskælvsområdet. Kinesernes styrke er, at de kom med en massiv national indsats og hurtigt fik genopbygget de lokale sociale institutioner:»hvis det sociale system har evne til krisehåndtering, så går det hele meget bedre. Men Haiti har hverken evne til lokal eller national indsats«, siger Jon Pedersen. Fem år efter flodbølgen Længere sydpå, i Indonesiens hovedstad Djakarta, sidder Peter Dam, der har været landekoordinator her for Dansk Røde Kors siden tsunamien i De problemer med flaskehalse for nødhjælpen og haltende international koordination, som de seneste uger har hæmmet indsatsen i Haiti, er ikke nye for ham.»erfaringen er, at lufthavne, som jo ofte ikke er voldsomt store i de områder, bliver fuldstændig proppet til, ofte med

9 ps 5 POLITIKEN SØNDAG 24. JANUAR 2010 Haitis udfordringer Øjenvidner i Haiti 12. januar rystede et jordskælv Haiti. Millioner mangler hjælp midt i katastrofen STEPHANIE TEKST Selv før jordskælvet var Haiti et af verdens fattigste og mest kaotiske lande, plaget af naturkatastrofer, vold, anarki og elendighed. Opbygningen af et fungerende samfund for landets cirka ni millioner indbyggere er nærmest uoverskuelig. OLESEN FOTO Ingen tør endnu gætte officielt. Men kilder i FN, EU og humanitære organisationer siger uden for citat, at genopbygningen vil vare mindst ti år og koste over 100 milliarder kroner. Her er nogle de største udfordringer, hvis Haiti skal rejse sig fra ruinerne: Vand og mad. Mens de sidste overlevende findes, og de op mod ofre begraves, er en af de største opgaver at undgå, at folk dør af sult og tørst. Anlæg til vandrensning og millioner af liter drikkevand bliver uddelt. FN regner med at uddele 10 millioner måltider mad om ugen i den kommende tid. Sikkerhed. Selv om de fleste haitia- FLUGTFORSØG. Tusinder af indbyggere har forsøgt at komme væk fra Port-au-Prince via søvejen. Men der er kun få, små joller til rådighed. PS fakta DE MEST DØDBRINGENDE SKÆLV DE SENEST TI ÅR Haiti, 12. januar 2010: Styrke 7. Jævner store dele af hovedstaden Port-auPrince og forstæder med jorden døde er allerede begravet, dødstallet frygtes at nå op på FN vurderer, at op mod 3 mio. mennesker har brug for nødhjælp. Kina, 12. maj 2008: Styrke 8. De officielle kinesiske tal er døde og savnede, primært i provinsen Sichuan sårede. Pakistan, 8. oktober 2005: Styrke 7, dræbte i den krigshærgede nordlige provins Kashmir. Millioner hjemløse. Sydøstasien, 26. december 2004: Undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean med styrke 9,3 et af de største nogensinde registreret. Tsunamien dræber , primært i Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand. 1,7 mio. hjemløse. Iran, 26. december 2003: Styrke 6,6. Over dræbte og sårede i området omkring den historiske by Bam i det sydlige Iran. To tredjedele af alle byens huse ødelægges, hjemløse. Indien, 26. januar 2001: Styrke 7,9. På Indiens nationaldag rammes det nordvestlige Gujarat døde, sårede og bygninger ødelagt. Tyrkiet, 17. august 1999: Styrke 7,6. Rammer området omkring Izmit, nær millionbyen Istanbul ved Bosporusstrædet. Over døde, sårede og hjemløse. Forældreløse. Blandt de tre million- er haitianere, som er ramt af katastrofen, skønner Red Barnet at ca. en million er børn. I forvejen talte Haiti over forældreløse, og nu mangler endnu flere hundredtusinde deres forældre. Red Barnet advarer mod forhastede masseadoptioner, fordi man først må bruge lang tid på at finde eventuelle forsvundne forældre eller andre slægtninge. Administration. Selv før jordskælvet fungerede regering og myndigheder med besvær. Det der er tilbage af regeringen nu arbejder under ekstremt vanskelige forhold, ofte uden nogen kommunikation med lokale myndigheder. Det bliver derfor en enorm udfordring at skabe central, national styring af genopbygningen. Infrastruktur og kommunikation. Ef- tersom jordskælvet direkte ramte hovedstaden Port-au-Prince, er skaderne på landets vitale infrastruktur uden fortilfælde i verden i nyere tid. Telefonvæsen og elektricitet er nede, lufthavn og havne delvist ødelagt, skoler og politistationer er smadret, og alene i hovedstaden er omkring 700 veje ødelagte eller ufremkommelige. KRISEHJÆLP. Flere steder i Port-au-Prince her i et industrikvarter er der oprettet små nødklinikker, hvor ofrene kan få en nødtørftig behandling af deres skader. efter katastrofen? ting, der ikke burde være sendt. Det kan være medicin, som der ikke er bedt om. Meget ofte er det også firmaer, som benytter lejligheden til at donere restlagre, for når de gør det, kan de måske opnå nogle skattefradrag«, siger han:»og når der kommer en statsmand forbi, skal lufthavnen måske lukkes i to timer af hensyn til hans personlige sikkerhed«. Netop den type kritik lyder nu f.eks. fra Læger Uden Grænser, der ikke har kunnet lande med livsvigtigt udstyr i Port-auPrinces lufthavn. Lufthavnen, der kontrolleres af USA, har kun én landingsbane. Selv om det lykkes at modtage mellem 120 og 140 fly om dagen, står der ifølge amerikansk militær nu nødhjælpsfly på venteliste. I Haiti har også skibshavnene indtil videre været lukket på grund af massive ødelæggelser først for et par dage siden blev en enkelt havn delvis genåbnet. Den slags kan naturligvis ikke forebygges. Men indsatsen i Haiti risikerer at blive ramt af mange andre, mere systemiske problemer, som blev konstateret efter tsunamien. Dengang blev over 70 mia. kr. i international støtte rejst på få måneder mere end det dobbelte af, hvad hele verden havde ydet om året i global katastrofebistand i perioden Men da en international tsunami-komité (TEC) med deltagelse af FN, nød- nere ifølge FN opfører sig»værdigt og solidarisk«, kommer der stadig flere rapporter om desperate menneskers vold og plyndringer. Der vil længe være behov for sikkerhedsstyrker i landet, hvis hjælpen skal kunne komme frem. FN havde i forvejen en fredsstyrke på mand i landet. USA har sendt soldater, og mere er på vej. hjælpsorganisationer og nationale bistandseksperter som Danida i 2006 evaluerede indsatsen, var der megen kritik og grundig selvransagelse. De mange penge blev ofte brugt på forkerte projekter, og en del af pengene nåede aldrig frem. Organisationer blev brugt til ting, de ikke havde ekspertise til, genopbygningen blev nogle steder forvirret, og frem for alt blev lokale organisationer og myndigheder ofte kørt over.»presset for at bruge penge hurtigt og synligt var så stort, at det førte til projekter af dårlig kvalitet og modarbejdede brugen af lokale ressourcer«, skrev Danida bl.a. med grundlag i TEC-rapporten. Bliver verden klog af skade? Peter Dam har gjort sig de samme erfaringer i Indonesien, hvor Røde Kors f.eks. giver penge til genopbygning af huse, som designes og bygges af de lokale selv med lokale materialer.»det skal ikke være en operation, hvor folk sidder med hænderne i skødet og venter på hjælp. De skal engageres og tage ansvaret for deres egen genopbygning. Ellers gør vi hverken dem eller os selv nogen tjeneste«, siger han. USA s tidligere præsident, Bill Clinton, som også var FN s særlige udsending med ansvar for genopbygning efter tsunamien, har ligeledes advaret om problemer i verdens system for nødhjælp fordi der ofte mangler central styring ved store katastrofer. Muligvis inspireret af Clinton har FN og USA nu indtaget en klar lederrolle i Haiti, og der arbejdes med en ny organisation af»klynger«, hvor bestemte organisationer har koordinerende ansvar for bestemte dele af katastrofeindsatsen og genopbygningen.»man skal selvfølgelig ikke bare smide penge ud i det blå, men passe meget på at vurdere behovene rigtigt. Der har vi lært meget af tidligere katastrofer for eksempel i Pakistan«, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et EU-krisemøde om Haiti forleden. Her lovede Europa i alt ca. 1,7 mia. kr. i akut hjælp, med udsigt til 1,5 mia. kr. mere til genopbygning. FN har foreløbig bedt om ca. tre mia. kr. til de øjeblikkelige behov. På længere sigt bliver der behov for mange, mange flere penge. Ingen tør officielt gætte på noget tal endnu. Men uden for citat taler kilder i FN, EU og nødhjælpsorganisationer om mindst 100 mia. kr. En skrøbelig fremtid Tilbage på den caribiske ø Hispaniola i Haitis naboland Den Dominikanske Republik, sidder Susana Perez i det kontor, EU s nødhjælpsafdeling ECHO har i hovedstaden Santo Domingo.»Vi har været her længe, og det er en fordel, fordi vi har kontakterne inde i Haiti«, siger hun og beskriver, hvor vanskeligt det er at transportere nødhjælp via den overfyldte og dårlige vej de 400 kilometer tværs over øen til Port-au-Prince.»Men man må heller ikke glemme, hvorfor vi var her på forhånd. Det var vi, fordi Haiti allerede før dette jordskælv havde hårdt brug for hjælp. Og det gælder hele landet. Det er meget mere end genopbygning efter katastrofen, de har brug for. Vi må alle forstå, at det her kan blive endnu værre«, siger Perez:»De største problemer ligger stadig forude«. Fremtiden er også Haitis børn. Af de tre millioner mennesker, der er ramt af jordskælvet, er en million børn og unge. Flere hundredtusinde er forældreløse nu, vurderer den internationale alliance Save the Children, som danske Red Barnet er medlem af.»grundlaget for at skabe en fremtid er meget spinkelt. Men det er ikke umuligt. I Indonesiens hårdest ramte region, Aceh, har vi hjulpet med at genopbygge et bedre og stærkere samfund, med bedre skoler og hospitaler«, siger direktøren for Save the Children i USA, Charles MacCormack, til ABC News Selv i bedste fald bliver vejen meget lang.»først tænkte jeg, at det ville tage 10 år at genopbygge«, siger Haitis ambassadør i Spanien, Yolette Azor-Charles, til det franske nyhedsbureau AFP:»Men efterhånden som jeg indså jordskælvets omfang, begyndte jeg at tænke 15 og så 20 år. Nu tror jeg, det vil tage 25 år«. I Indonesien er en genopbygning af provinsen Aceh på Sumatra til over 35 mia. kr. stadig i gang efter fem år, og et kæmpestort amerikansk vejprojekt er først færdigt næste år. Og selv i Kinas Sichuan-provins, hvor den stærkt centraliserede stat har styret en gigantisk genopbygning for 750 mia. kr. er der endnu mange, der lider nød. Folk som bonden Li Yong, der næsten to år efter jordskælvet stadig bor i en midlertidig bræddehytte uden for byen Beichuan. Her passer han sin 18-årige søn, som mistede begge ben, dengang skolen styrtede sammen. Familien sælger kartofler og lever ellers af de 600 kroner om måneden, sønnen får i erstatning fra staten. Jordskælvet i Haiti har fået Li Yong til at genopleve forrige års katastrofe. Til avisen China Daily siger han:»folk i Haiti er meget fattigere, end vi er. Vi vil meget gerne hjælpe dem. Efter alt det, vi har været igennem, har vi bare så ondt af dem«. Cao Ruishu bidrog til artiklen. Sundhed. Igen var situationen allerede alvorlig før jordskælvet, og nu forestår der en kæmpe opgave for at undgå epidemier, specielt i storbyen Port-au-Prince, der er fyldt med lig. Hospitaler skal bygges og genopbygges, og der er stort behov for medicin, kirurgisk udstyr, læger og andet sundhedspersonale samt uddannelse af lokalbefolkningen. Boliger. FN skønner, at op mod to millioner mennesker står uden tag over hovedet. Mange af dem boede før katastrofen i slumskure på bjergskråningerne ved Port-auPrince, hvor mindst står med akut behov for genhusning. Telte holder ikke længe, for i maj begynder sæsonen for orkaner. Verdensbanken og FN taler om at genopbygge Haiti bedre end før men den opgave kan tage årtier, da det meste af hovedstaden er jævnet med jorden. Økonomi. Den største nogle siger umulige udfordring er at få Haiti til at stå på egne ben. Det vil nærmest kræve, at verden hjælper Haiti med at skabe et nyt land, der aldrig har eksisteret. Haiti har gennem næsten hele sin 200-årige selvstændighed levet under diktatur, besættelse eller anarki. Selv før katastrofen levede tre fjerdedele af indbyggerne i dyb fattigdom, uden uddannelse, og ca. 1,8 millioner haitianere havde hårdt brug for fødevarehjælp. Se flere billeder WWW Se flere af Peter Hove Olesens billeder fra ødelæggelserne i Haiti på politiken.dk/fotografier

10 2 SØNDAG 7. FEBRUAR 2010 POLITIKEN PS Søndagsredaktør Jesper Friis Jourhavende Lars Halskov Layout Christina Radaic Telefon Direkte»Jeg har det forfærdeligt med, at hjælpen ikke er fremme endnu«7vigtige inæste uge MANDAG 8. februar Dansk Selskab for Virksomhedsledelse indleder det årlige VL-døgn, som foregår i Operaen i København. Fokus for VL-døgnet er den økonomiske krise - Krisen som katalysator - og der vil være oplæg af blandt andre nationalbankdirektør Nils Bernstein, klima- og energiminister Lykke Friis, statsminister Lars Løkke Rasmussen og professor i strategisk og international ledelse Gary Hamel. VL-døgnet fortsætter 9. februar. TIRSDAG 9. februar Europaparlamentet afsluttede 3. februar høringerne af de 26 kandidater til en ny EU-kommission, og i dag forventes det, at Europaparlamentet stemmer om godkendelsen af den samlede EU-kommission. Folketingets Retsudvalg afholder åbent samråd om politiets indsats under klimatopmødet COP15 i København sidste år. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) skal blandt andet redegøre for, hvilke erfaringer politiet har gjort sig, og om de giver anledning til ændringer i den måde, som politiet håndterer større demonstrationer på. Den årlige Sikker Internet Dag markeres i dag i hele verden. Årets tema er Tænk før du uploader, og formålet er at få især børn og unge til at tænke sig om, inden de lægger billeder eller anden information om sig selv eller andre frit tilgængeligt på nettet. I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge, der koordinerer Sikker Internet Dag-aktiviteterne. ONSDAG 10. februar Kvinderådet afholder konference med titlen Bedre ligestillingsinstitutioner, men hvordan? i Fællessalen, Christiansborg. Baggrunden for konferencen er, at EU-kommissionen har fastslået, at Danmark ikke lever op til ligebehandlingsdirektivet på kønsområdet, og formålet med konferencen er at diskutere, hvordan Danmark bedst lever op til kravene. Ligestillingsordførerne fra Folketingets partier forventes at deltage. TORSDAG 11. februar Det spanske EU-formandskab og EU-præsident Herman Van Rompuy har indkaldt til ekstraordinært, uformelt topmøde i Det Europæiske Råd i Bruxelles. Formålet med mødet er at diskutere den økonomiske situation i Europa, og mødet har deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen. FREDAG 12. februar Vinter-OL i Vancouver, Canada indledes i dag og varer til og med 28. februar. Danmark stiller med 18 atleter, hvilket er det største danske hold ved vinter-ol nogensinde. Research: Lene Jakobsen, Politikens Bibliotek Arkivfoto: Diether Endlicher/AP Arkivfoto: Petros Giannakouris/AP Arkivfoto: Thomas Borberg Når nødhjælpsarbejdet går trægt i Haiti, skyldes det politiske forviklinger og uorganiserede hjælpeorganisationer, mener sir John Holmes, FN s vicegeneralsekretær for nødhjælpskoordinering. interview STEPHANIE I onsdags viste en FN-rapport, at 10 jordskælvsramte områder slet ikke har modtaget nødhjælp endnu. Det er jer, der koordinerer indsatsen. Hvorfor har FN så svært ved at leve op til sit ansvar i Haiti?»Arbejdet er præget af de mange svære udfordringer, som desværre er en del af virkeligheden i Haiti. Landets centrale funktioner blev ødelagt i jordskælvet. I forhold til nødhjælpsindsatsen er infrastrukturen, registreringen og sikkerheden bare noget af det, der har skullet retableres. Alle aktører, fra de internationale nødhjælpsorganisationer og de haitiske myndigheder til de amerikanske styrker, har enorme opgaver at løfte. Det kan være lidt svært at forklare, og mange mennesker er naturligvis frustrerede«. Selv om det er svært at forklare, vil jeg bede dig forsøge: Vi er i fjerde uge efter jordskælvet. Hvorfor har indbyggerne i områder som Orangers, Parcques og Beauséjour endnu ikke set skyggen af nødhjælp?»det går langsommere, end vi bryder os om. Vi er ikke engang nået frem til alle indbyggere i hovedstaden Port-au-Prince det regner vi med at være kommet i midten af ugen. Og det er bestemt ikke, fordi vi mangler penge eller kraftpræstationer. Men ud over de grunde, som jeg allerede har nævnt, er det bestemt ikke en hjælp for nødhjælpsarbejdet, at de interne politiske stridigheder, der var i Haiti før jordskælvet, er begyndt at blusse op igen. Den haitiske regering får mere og mere ansvar for nødhjælpsarbejdet, og oppositionen er ikke altid lige samarbejdsvillig. Og det forsinker vores arbejde«. Men det er stadig FN, der står med ansvaret for koordineringen. Og i denne uge har piloter og læger berettet om, at nødhjælpen hober sig op i lufthavnen i Port-au-Prince. Hvor vil du placere ansvaret for, at den nødhjælp ikke er fremme hos dem, der har brug for den?»noget af det, der er sket i Haiti, er, at en vrimmel af lande, organisationer og mennesker vil vise, at de hjælper. Velment, men helt uorganiseret hjælp er væltet ind over grænserne, og når ingen aner, at de kommer, og de ikke selv ved, hvad de skal gøre, opstår mere kaos«.»nogle gange ankommer kasser med nødhjælp uden så meget som en fortegnelse over indholdet, eller med en adressat som Haitis regering, og så har ingen anet, hvad de skulle stille op. Derfor har vi simpelthen måttet bede mange små organisationer om at holde sig væk, fordi de ulykkeligvis har været med til at øge forvirringen i en by, der i forvejen var knust af kaos«. KAOTISK.»Sammenligner vi for eksempel med tsunamien, så var nødhjælpsoperationen mere kompliceret, fordi der var tale om flere lande. Men vi stod ikke med en ødelagt hovedstad, og både Indonesien og Sri Lanka havde temmelig velfungerende regeringer«, siger John Holmes, FN s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinering. Foto: Salvatore Di Nolfi/AP Nogle gange ankommer kasser med nødhjælp uden så meget som en fortegnelse over indholdet, eller med en adressat som Haitis regering, og så har ingen anet, hvad de skulle stille op sang de virkelig det? Om kysseri og natsejlads»farvel da, min tøs/ Og hold dig nu kvik/ Jeg tilstår, mit hjerte/ gi r li som et stik,/ imens jeg kysser dig nu./ Jeg elsker dig du./ Men skibet skal sejle i nat./ Men skibet skal sejle i nat«. Fra vindersangen Skibet skal sejle i nat, tekst: Poul Sørensen. Sunget af Birthe Wilke og Gustav Winckler, Om stearinlys og hjerteblod»to lys på et bord,/ tre forløsende ord,/ fire glas fyldt med ungdommens mod./ Fem slags smil til dessert/ seks små kys,/ tre til hver/ blev betalt med vor hjerteblod«. Fra sangen To lys på et bord, tekst: Ida From. Sunget af Otto Brandenburg, Om stor hjertebanken»og det si r Boom Boom og Boom Boom af lyst/ Det føles som en torden her i mit bryst./ Ja det si r Boom Boom og banker som besat/ Det hamrer og det banker dag og nat«. Fra vindersangen Boom Boom, tekst: Mabel. Sunget af Mabel, Om disco-dasco»disco Tango à la carte/ Og godt med garniture, flugt og fart/ En jockey uden hest, der disc er op/ Med nyt fra USA, soul, reggae eller pop«. Fra vindersangen Disco Tango, tekst: Keld Heick. Sunget af Tommy Seebach, Om krøller og børn»krøller eller ej, vi elsker vores børn./ Brune øjne eller ej, I elsker jeres børn./ For en ting er givet, vi håber alle på, at de må få den ting, de ønsker sig./ Om de fire eller tres, har krøller eller ej«. Fra vindersangen Krøller eller ej, tekst: Keld Heick. Sunget af Debbie Cameron og Tommy Seebach, Om videovanvid»når regnen bare siler ned,/ så har jeg tændt for colour-tv et/ Humphrey Bogart og Björn fra Wimbledon./ Jeg har det hele på videobånd«. Sagen kort Hvem? Sir John Holmes, FN s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinering. Hvad? Verden har samlet milliarder ind til Haiti, men endnu er nødhjælpen ikke komme frem til 10 hårdt ramte områder i landet, viser seneste FN-rapport fra Haiti. Hvorfor? FN har ansvaret for koordineringen af nødhjælpsindsatsen ihaiti. Men FN har ikke ansvaret for, at hjælpen ikke er kommet frem, siger Sir John Holmes. Hvordan har du personligt med, at tusindvis af nødlidende haitianere endnu ikke har modtaget nødhjælp?»jeg er desperat bekymret og frustreret. Men vi skal holde perspektivet: Der er gået tre en halv uge, og der er ingen risiko for hungersnød. Maduddelinger finder sted, små markeder har åbnet, der kommer varer og nødhjælp frem. Vi har etableret 16 faste distributionspunker i Portau-Prince, vi intensiverer indsatsen i hårdt ramte byer som Leogane og Jacmel, og vi skal også nok nå frem i tide til de andre områder. Men jeg vil ikke male et skønmaleri selvfølgelig har folk brug for mad, vand og medicin, og jeg har det forfærdeligt med, at hjælpen ikke er fremme hos de mennesker endnu«. Jeg vil gerne læse et citat op for dig. Det er fra en amerikansk læge, Rob Maddox, som lige nu arbejder i døgndrift på det største hospital i Port-au-Prince:»Siden den haitiske regering overtog kontrollen med vores forsyninger, er vi nødt til at vente på tingene, selv om de ligger ophobet i en lagerhal. Situationen er det rene vanvid«. Hvad vil du, på vegne af FN som ansvarlig for koordineringen af nødhjælpsindsatsen, sige til Rob Maddox og hans patienter?»jeg forstår frustrationen. Han prøver bare at gøre sit arbejde. Og det er ikke nemt i Haiti, selv om vi jo kan gøre status over enorme mænger af mad, vand og medicin, der er uddelt, og mange flere ton er på vej ud til befolkningen«.»men hele operationen skal have et haitisk ejerskab, selv om det er en gigantisk udfordring for nødhjælpsarbejdets effektivitet, at den politiske hverdag er begyndt igen«. Så FN ville bedre kunne få kontrol med situationen, hvis I ikke skulle samarbejde med de haitiske myndigheder?»det kan man ikke sige. Den haitiske regering ønsker mere ansvar, og de skal tage kontrol over deres skæbne. Men det er en vanskelig situation. Frustrationer er imidlertid ikke noget nyt i denne type af kriser«.»sammenligner vi for eksempel med tsunamien, så var nødhjælpsoperationen mere kompliceret, fordi der var tale om flere lande. Men vi stod ikke med en ødelagt hovedstad, og både Indonesien og Sri Lanka havde temmelig velfungerende regeringer. Situationen i Haiti var elendig og kaotisk allerede inden jordskælvet«. IMELODI GRAND PRIX Fra vindersangen Video-video, tekst: Jens Brixtofte. Sunget af Brixx, Om ønskeø og spørgetid»sku du spørg fra no en? (Kor: Tør du eller ej)/ Sku du spørg fra no en? spø r så bare mig/ ta med til vores ønske ø,/ der får man lige hva man ønsker sig«. Fra vindersangen Sku du spørg fra no en?, tekst: Keld Heick. Sunget af Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard, Om yin og yang og chung»med exprestog til Kina/ og en Chinaboy ved sid n a./ Hun sa yin, og han sa yang,/ parløren frem!/ Da de kom til Vladivostok,/ havde parløren gjort det godt nok,/ hun sa ching, chang, chung, det betyder kærlighed«. Med exprestog til Kina, tekst: Ole Bredahl. Sunget af Ulla Bjerre og Ole Bredahl, Om Rolex og BMW og chips»er du til højrefløj? Boss-tøj? Ruskindssko og slips?/ Rolexur og BMW? Computer og Danmark deltog for første gang i Melodi Grand Prix i I aftes kunne man se årets popslag på DR maj går det løs i Oslo. Men det er nu engang FN, der har det overordnede ansvar for koordineringen af nødhjælpsindsatsen ikke den haitiske regering. Og der er stadig tusindvis af mennesker, der ikke har fået hjælp. Hvilken karakter vil du give FN s indsats?»nu har jeg forklaret det fire gange: FN styrer det ikke alene, vi skal have mange aktører til at samarbejde. Vi tror på det system, vi arbejder efter, selv om det kan være langsomt. Og jeg vil pointere, at nødhjælpsindsatsen fungerer bedre dag for dag«.»vi har netop fået indført et kuponsystem, så nødhjælpsuddelingerne i Portau-Prince er forbeholdt kvinder. Det lyder brutalt, men Haiti er brutalt, og vi gør det for at minimere slåskampe og manipulationer fra bevæbnede personer, og dermed er maduddelingerne blevet langt mere effektive, end de var i forrige uge«. Lige nu lever mennesker i slumlejre i hovedstaden. Er FN gearet til at forhindre, at det udvikler sig til permanente lejre, hvor endnu flere risikerer at miste livet, når regntiden og orkaner begynder?»det er en meget stor udfordring. Vi vil forsøge at skaffe ly og sanitet til menneskene i de lejre. Men permanente lejre bliver gerne til permanent slum, og det vil vi have forhindret«.»så hvordan beskytter vi de mennesker fra orkanerne? Kan vi skaffe præfabrikerede huse til en halv million mennesker? Hvor skal de bygninger i givet fald anbringes? Det er nogle af udfordringerne for de næste seks måneder, og vi har helt ærligt ikke svarene endnu«. chips?/ Så det børsjob, tidligt op, vågen og vaks./ Men du kan nå mig på telefon og fax!«. Fra sangen King Kong Baby, tekst: Bent Hesselman. Sunget af Lars Nielsen, Om Mols og silkelagner»fra Mols til Skagen/ fra Mols til Skagen/ fra Mols til Skagen jeg savner dig/ og dine silkelagner/ og morgenmad på blå altaner/ der findes ingen vilde svaner/ så længe sneen daler«. Vindersangen Fra Mols til Skagen, tekst: Lise Cabble. Sunget af Aud Wilken, Om måneskin og stjerneskud»hendes hofters dans,/ i en strålekrans, jah/ gennem bølgebruset./ Og i måneskin,/ bli r jeg lukket ind,/ lyk lig og beruset./ Natten den er fyldt med kærlighed,/ den bli r større, der bli r ved og ved«. Vindersangen Smuk som et stjerneskud, tekst: Jørgen Olsen. Sunget af Brødrene Olsen, Research: Politikens Bibliotek

11 NYHEDER SPORT KULTUR PS REJSER 1 Side 3 Flere kvinder bliver lavet om til mænd Hvorfor kan Jon Dahl ikke sige farvel? 1 Side 10 Super Mario Galaxy 2 holder Mario frisk. Et must for alle sande spilelskere Karsten R.F. Ifversen 2 Side 5 Mød manden, der vil fange Osama bin Laden 3 Side 6 Sort sol over Sønderjylland 4 Forsiden Foto: AP Søndag 1. august 2010 Årgang 126. Nr. 301 Pris 25,00 Kundecenter Politiken udgave FN: Løfter til Haiti blev ikke indfriet Nødråb fra FN: Det internationale samfund har endnu ikke sendt de lovede penge. Det kan blive katastrofalt i Haiti, som nu også trues af cykloner. Politiken i Haiti Politiken er rejst tilbage til Haiti for at undersøge, hvordan landet klarer sig efter jordskælvet i januar STÉPHANIE (TEKST) OLESEN (FOTO) Verdenssamfundet har allerede svigtet Haiti. Et halvt år efter en af de voldsomste naturkatastrofer i nyere tid er mindre end 2 procent af de lovede 31 milliarder nået frem til den FN-ledede genopbygningsenhed på den caribiske ø. Nu slår FN-chefen i Haiti, Nigel Fisher, alarm:»genopbygningen går ikke hurtigt nok. Vi har halvanden million mennesker boende i telte lige nu. Vi bliver nødt til at sætte tempoet op, men det kan vi ikke, når donorlandene ikke vil frigive de penge, de har lovet«. Elendigheden siver fra alle gadehjørner i hovedstaden Port-au-Prince, hvor hele bydele blev lagt i ruiner under det store jordskælv 12. januar, der blev målt til 7,1 på Richterskalaen og anslået kostede mennesker livet og gjorde 1,5 mio. mennesker hjemløse. Ofrene lever nu spredt i trøstesløse slumlejre, hvor de bor i telte, under presenninger eller har forsøgt at bygge sig små skure af materialer, som de har gravet frem fra ruinerne. Selv om livet er vendt tilbage til hovedstaden, hvor markedsboderne bugner af varer, og skolerne er åbnet igen, vokser sulten og desperationen i de endeløse lejre, hvor FN på grund af pengemangel ikke længere deler mad ud til alle, men må prioritere udsatte grupper som børn og gravide kvinder. Kommer der ikke snart flere forandringer i det sønderrevne gadebillede i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, frygter Nigel Fisher, at katastroferne kan blive endnu flere for Haiti: Orkansæsonen er indtrådt, hvilket potentielt kan gøre det af med de teltlejre, og landets politikere er ved at hidse sig op til en langstrakt valgkamp, der varer frem til præsidentvalget i november»jeg tror, at valget kommer til at komplicere livet her. Politikerne er lige nu mere indstillet på konkurrence end på samarbejde«, siger Nigel Fisher. Bill Clinton går forrest Han sætter sin lid til den fhv. amerikanske præsident Bill Clinton, som står i spidsen for den komité, der skal styre pengene til genopbygningen af Haiti. Komiteen præsenterer 17. august en lang række konkrete genopbygningsprojekter for det internationale samfund.»mange donorer har måske ikke ønsket at kaste penge efter Haiti uden at være sikre på, hvad de penge blev brugt til. Nu får de, hvad de har bedt om: konkrete projekter, de kan støtte. Og så vil vi meget gerne modtage deres penge og gå i gang med det samme. Indtil videre er der blevet sendt et minimum af ressourcer til Haiti«. Nigel Fisher erkender, at FN»måske har været for langsom«med at komme med en genopbygningsplan for Haiti. Men han understreger, at det helt frem til maj var FN s primære fokus at»holde folk i live og give landets 1,5 millioner hjemløse et midlertidigt tag over hovedet«. Iteltlejrene takker man imidlertid Gud, ikke FN, for stadig at være i live.»gud må have haft en mening med alt det her«, siger Venel Cetoute, som lever i en slumlejr i parken Champs de Mars lige foran hovedstadens sammenstyrtede præsidentpalads. Og mens det internationale samfund tøver med at holde sit løfte til Haiti, pisker troperegnen ned over teltlejrene, hvor vandmasser og mudder truer med at ødelægge resterne af det liv, ofrene fik lov til at beholde 12. januar.»man græder stadig hver eneste dag i Port-au-Prince«PS side 1, 4-5 Husker du Haiti? 200 dage efter jordskælvet De savner stadig et mirakel iport-au-prince GENFØDSEL. En ødelagt Jomfru Maria bliver restaureret ved siden af Port-au-Princes store katedral, som ligger hen i ruiner. Store dele af Haitis hovedstad er fortsat en ruinhob med murbrokker i meterhøje dynger. Genopbygningen går uendelig langsomt. politiken mener Studenterbalancen Flere danske studerende til Norge og Sverige, tak Før vi som vanlig ængstes for at blive misbrugt, for uretmæssig udenlandsk tilstrømning og andre græsseligheder skulle vi så ikke glæde os over, at tusinder af unge gerne vil studere i Danmark? Det er godt for de unge men også godt for Danmark. I disse år, hvor vi er lidt usikre på vores omdømme ude i verden, er det ikke så dumt og slet ikke så dårligt, at vi kan tiltrække unge, ambitiøse studerende. De vil bidrage til at skabe et internationalt studiemiljø. Det kan vores egne studerende have glæde af. De vil også bidrage til en internationalisering, som selve fagligheden kan have gavn af. Hvis vi er heldige, bliver nogle af de dygtige og energiske her i landet. Og hvis vi stadig er heldige, rejser de andre efter endt uddannelse hjem til deres lande med godt nyt at fortælle om Danmark og med gode muligheder for at deltage i samarbejde med Danmark. Det kan ikke være bedre. MEN JA, det koster. Og hvis det er rigtigt, at Danmark uddanner langt flere studerende fra andre lande, end vi selv kan sende til udlandet, er dette hjørne af betalingsbalancen skæv. Hvis det også er rigtigt, at navnlig Norge og Sverige er mindre tilbøjelige til at modtage danske studerende, end Danmark er parat til at byde svenskere og nordmænd velkommen, er det også skævt. Det udligningsbeløb, som de skandinaviske lande har indgået, dækker ikke de konkrete takster. Men i stedet for at hidse os op over priser og økonomisk underskud, bør regeringen hellere satse på at få Sverige og Norge til at tage sig sammen til at åbne for flere danske studerende. Intet er mere meningsfuldt for samarbejdet i Nordisk Råd end at sikre en fri udveksling af studerende. Og intet vil være mere oplagt for det udvidede samarbejde med de baltiske lande, end at deres studerende også gør brug af EU-retten til at studere i Danmark og Norge og Sverige. Lad os derfor gerne tage imod endnu flere svenske, norske og baltiske og andre unge i Danmark. Og lad flere danske unge få mulighed for at studere i udlandet. aj VEJRET. Regn eller byger. I vest lidt sol grader. IBYEN Nye oplevelser Hver fredag Webshop på intera.dk Åboulevarden Århus C Tlf.: NET UDDAN NELSE Studér fleksibelt: Tag din uddannelse via nettet. Bliv pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver ved University College Syddanmark. Tjek ucsyd.dk Jetson Bruno Mathsson Drejestol Jetson i sort læder Bruno Mathsson Kampagnepris Drejestol i Kr. sort ,- læder Øvrige farver fra ,- København: Torvegade tlf Lyngby: Jernbanepladsen tlf Næstved: Merkurvej 3 tlf Holbæk: Tåstrupvej Tåstruphøj 46 tlf

12 Foto: Peter Hove Olesen Reportage fra Haiti, side 4-5 Man græder stadig hver eneste dag i Port-au-Prince PS POLITIKEN 3 Søndag 1. august 2010

13 4 ps SØNDAG 1. AUGUST 2010 POLITIKEN NYBYGGERNE. Det kniber med at skaffe byggematerialer i Port-au-Prince SULT. Denise Cetoute får ikke mad nok til at kunne amme sine tvillinger. VASKETØJ. Hvide skjorter præger tørrepladsen i en lejr i et velhaverområde. NÆRHED. Schneïder blev født cirka to måneder efter jordskælvet. Familiens hus blev ødelagt og er i dag erstattet af dette hjemmebyggede skur, hvor Denise Cetoute og hendes mand bor med deres fire børn. Familien har kun en seng. Gud må have haft en Familien Cetoute har oplevet fremgang siden jordskælvet 12. januar og takker Gud for at være i live. Andre har mistet alt håb. Politiken har opsøgt nogle af de steder og personer, vi skrev om lige efter katastrofen. Lugten er anderledes. Den kvalmende søde stank af død, som for et halvt år siden klæbede sig til de overlevendes hud og hår, er blevet skyllet væk af troperegnen. I dag er gaderne i Port-au-Prince fulde af levende mennesker, mens de døde nu ligger i store massegrave nord for byen. Bedemændene har atter fået kister på lager, og folk ligger ikke længere og dør i haven foran Grand Hospital. Men de endeløse ruiner står stadig som forvredne monumenter over den dag, helvede kom til Haiti. Jordskælvet, der ramte landet 12. januar 2010, målte 7,1 på Richterskalaen, men ingen skala er indrettet til at måle omfanget af de knuste skæbner og menneskelige tragedier, som flakker omkring i Portau-Prince. Vi går rundt midt i en katastrofe, der har skiftet ansigt. Og vi går rundt under en himmel, som pludselig skifter farve. Når himlen over Port-au-Prince bliver sort, forvandler byen sig igen. Hundredtusindvis af mennesker i hovedstadens nye slumlejre skynder sig ind i deres telte, skure og barakker. Så slipper himlen lynene løs, mens den varme tropiske regn pisker ned over Haitis hovedstad og forvandler byen til et mudret mareridt for de hjemløse, som mistede deres tilværelse for et halvt år siden. Vi kender tallene til bevidstløshed: døde og 1,5 millioner hjemløse. Men bag tallene gemmer sig noget, der forekommer som en uendelighed af smerte, sult og chok, selv om befolkningen i Port-au-Prince lever på trods og forsøger at finde sig selv og sin værdighed igen: På byens markeder falbyder de handlende alt fra frugt, brød og poser med rent drikkevand til herreskjorter, skolebøger og gamle radioer. Mennesker strømmer hver morgen klokken seks til messe i annekset til ruinen af byens store katedral, hvor Haitis ærkebiskop og 17 andre mistede livet under jordskælvet. Byens hovedgade, Grande Rue, bliver ikke længere hjemsøgt af voldelige plyndringer som i januar, hvor desperate mennesker sloges med macheter og knytnæver i kampen om madvarer og møbler fra de sammenstyrtede forretninger. Og muren i Martissant-bydelen, hvor en panikslagen familie skrev»we need help«med store, ubehjælpsomme bogstaver, er blevet malet over med en stor reklame for en fransk nødhjælpsorganisation. Så jo, hjælpen og hverdagen er kommet til Haiti. Men der er ikke nok til alle, hverken af hjælp eller hverdag. Det eneste, Port-au-Prince har nok af, er elendighed. Og det, som Port-au-Prince stadig har allermest brug for, er et mirakel. Byen ser ud, som om jordskælvet ramte Haiti i sidste uge. Og mirakler er en mangelvare her idet caribiske ground zero. Hundredtusindvis af mennesker, som mistede alt i jordskælvet, har ikke penge til at købe mad. De har ikke råd til at sende deres børn i skole. De bor i telte, som knap kan modstå regntiden og slet ikke den cyklonsæson, der truer forude. De lever af små nødhjælpsrationer og en urokkelig tro på Gud. En af de familier er familien Cetoute. Vi leder i en slumlejr for at finde ud af, hvad skæbnen har gjort ved Venel, Marie og deres børn, siden vi forlod familien tre dage efter jordskælvet. Dengang lå de sløve af chok og sult under et træ i parken Champs de Mars. Vil I have mit barn? Itimerne og døgnene efter katastrofen blev Champs de Mars et tilflugtssted i hjertet af Port-au-Prince for de mange, der ikke længere havde et hjem, og de mange, PS fakta ET HALVT ÅR EFTER Mere end mennesker er døde, er kvæstede, og der er foretaget ca amputationer 2,3 mio. er fordrevet fra deres hjem svarende til 25 pct. af befolkningen. Mere end 1,5 mio. personer lever i overfyldte teltlejre. Halvdelen af alle bygninger er ramt hjem er ødelagt eller svært beskadiget. 60 pct. af den offentlige infrastruktur er ødelagt. Kun 7 pct. af de omkring 20 mio. kubikmeter murbrokker og ruiner i hovedstaden, Port-au-Prince, er fjernet siden januar. Kilder: FN, BBC, New York Times og Ritzau Research: Gitte Rønberg der ikke turde opholde sig inden døre, fordi Haitis jord stadig rystede af efterskælv. Tusindvis af sårede mennesker lå overalt i parken, på plænerne, under lygtepæle og træer, i blomsterbede og på den revnede vej foran det sammenstyrtede præsidentpalads, der var gledet sammen i græsset som en flødeskumskage, nogen havde trådt på. Nødhjælpen kunne ikke komme frem, fordi lufthavnen var ødelagt, og mens lastbiler med mad, vand og læger bumlede sig vej frem fra nabolandet Den Dominikanske Republik, lå folk og græd, bad eller døde i Champs de Mars. Venel Cetoute var en af de mænd, der græd. Han græd over sin kone, Marie, der lå gravid og såret under træet, paralyseret af chok. Hendes kraveben stak ud fra kroppen, og hendes hår var hvidt af støvet fra de murbrokker, der var styrtet ned over familien, da deres hjem forsvandt. Venel havde smurt lidt tandpasta under næsen på sin gravide kone for at skåne Marie for den kvalmende søde stank af døde mennesker, en stank, som klæbede til hud, hår og hukommelse. Venel græd også over sine yngste to børn, som han havde reddet ud af ruinerne, men som nu sad forstenede i Champs de Mars uden at mæle et ord. Og så græd han, fordi han og Marie ikke kunne finde deres to ældste børn. De var ikke hjemme, da jordskælvet begyndte.»jeg ved ikke, om mine børn ligger i en grav, under en bygning, eller om de leder efter mig«, sagde Marie, da vi mødte hende den januareftermiddag. Venel sagde:»jeg græder, fordi jeg kan mærke smerten over at have mistet så mange venner, og jeg græder over Haitis hårde skæbne. Men endnu nægter jeg at tro, at jeg også har mistet to børn«. Vi finder familien Cetoute få meter fra det træ, vi forlod dem ved for et halvt år siden. Maries gravide mave er væk. I hendes favn ligger de fire måneder gamle tvillinger Schneïka og Schneïder. Hun smiler træt til os:»der var tre. Men den ene døde«. Maria er blevet mager. Familien lever af de nødhjælpsrationer, Venel kan få fat i.»det er godt, at der ikke er tre babyer. Jeg har næsten ikke mælk nok til to«, siger Marie så. Venel byder os indenfor i familiens nye hjem: et lille skur af træstolper, blikplader og presenninger med US Aids logo på. Familien Cetoute har gjort det samme som tusindvis af Alt for mange mennesker i byen sidder helt stille og venter på at blive reddet andre mennesker i Champs de Mars; indrettet sig på, at de skal blive i parken længe. Overalt i hovedstaden er teltlejre skudt op, nogle er bygget af nødhjælpsorganisationer, andre er, som her i Champs de Mars, bygget af beboerne selv, med materialer, de enten har gravet ud af ruinerne eller samlet sammen hos forskellige nødhjælpsorganisationer. Før jordskælvet skulle parken have lagt plæner til det store Mardi Gras-karneval i februar. I dag er Champs de Mars en af de værste slumlejre i Port-au-Prince. Men indenfor i familien Cetoutes skur hersker en næsten pertentlig orden; sengen er redt, lidt køkkengrej er samlet i en plastikbalje, mens familiens tøj ligger i foldet sammen i bunker. Venel har banket nogle søn i træstolperne, så familiens

14 POLITIKEN SØNDAG 1. AUGUST 2010 ps 5 HÅBLØST. Gérard Saint-Alyse og hustruen, Magayette, måtte opgive at genopbygge deres hus, fordi de manglede byggematerialer. Nu er de i stedet flyttet ind i et lille rum i sammenstyrtet ghetto med deres tre børn og Gerard har opgivet håbet. FREMGANG. Grand Rue var præget af plyndringer i januar. Nu er der liv igen. STUDSNING. Frisørbesøg finder stadig sted under åben himmel. STILSTAND. Sammenstyrtede bygninger præger stadig hovedstaden i Haiti mening med det her stolthed kan hænge fremme: datteren Lovelycas skoleuniform. Lovelyca var et af de to børn, Marie og Venel ikke kunne finde i januar. Venel nikker lykkeligt:»jeg fandt dem. Begge to. Jeg blev ved med at gå tilbage til vores gamle hus, og det samme gjorde de. De var også bange for, at vi var døde, for de kunne se, at huset var helt knust. De kunne ikke vide, at vi var kommet ud, lige inden det styrtede sammen. I flere dage kom vi til huset på forskellige tidspunkter. Så en dag kom jeg, mens de begge to sad ved i ruinen. Det var en lykkelig dag«. Idag sover hele familien i sengen med det blå tæppe. De forsøger at imitere et værdigt liv ved at holde deres skur rent og pænt, vaske deres tøj i en plastikbalje udenfor, sætte små farvestrålende sløjfer i deres døtres fletninger og hver morgen følge Lovelyca i skole, mens de andre børn må blive hjemme i lejren; inden jordskælvet havde familien Cetoute kun råd til at betale skolepenge for ét barn det var, hvad Venels indtægt som taptapchauffør rakte til. Men nu, hvor Venels taxabus er forsvundet i murbrokkerne, har familien ingen mulighed for at tjene penge, som kan betale for det næste skoleår, der begynder til september. Hvad gør de så? Venel ryster på hovedet.»jeg har ingen idé om fremtiden. Lige nu har vi ingen valgmuligheder. Vi må bare leve, og se, hvad der sker. Men jeg har håb for fremtiden. Gud må have haft en mening med alt det her. Tænk på, hvor mange der døde det er hans skyld, at jeg er i live. Det er et mirakel. Gud kan gøre meget godt for Haiti i fremtiden. Meget mere godt, end regeringen kan«. Da vi tager afsked med familien Cetoute, kigger Marie længe på os. Så rækker hun med usikre hænder sine ene fire måneder gamle tvilling frem mod os. Marie Cetoute er i færd med at forsøge at gribe en chance for at redde bare ét af sine børn fra en elendig fremtid i Champs de Mars. Stille spørger hun:»vil I have Schneïka?«. Vi ryster på hovedet. Tårerne presser sig på hos os alle. Man græder stadig hver eneste dag i Port-au-Prince Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Nogle gange ser vi kun elendigheden. Vi går forbi midterrabatten, hvor der for et halvt år siden lå en død mand, som var blevet slæbt ud af ruinerne så sent, at fluerne summede om hans opsvulmede krop. Han lå der i dagevis. Nu sidder der en dreng og tigger. Han sidder der i dagevis. På hans snavsede T-shirt står der I love Haiti. Vi ser endeløse teltlejre. Vi ser amerikanerne strømme til Haiti, mens landets præsident, Préval, sidder bag et skrivebord på en politistation ude ved lufthavnen, fordi hans palads er borte, og fordi omverden ikke vil give nødhjælpsmillionerne til ham, men hellere til Bill Clinton, USA s tidligere præsident, der i dag står i spidsen for den komité, der skal styre genopbygningen af Haiti. Vi går omkring med en uro i vores kroppe, som bedre end vores hoveder kan huske de voldsomme efterskælv, som fik folk i Champs de Mars til at kaste sig på knæ og bede deres Gud om nåde. Men andre gange ser vi fremskridtene. Vi ser hospitaler fulde af mennesker med almindelige sygdomme; ikke med store brandsår og afrevne lemmer. Vi ser murbrokker blive kørt ud af byen. Vi ser mennesker, som i det mindste har fået et telt, mad og vand. Vi ser lejre med sanitet, og Serie Husker du Haiti? Helvede kom til Haiti for et halvt år siden. Et voldsomt jordskælv forvandlede 12. januar hovedstaden, Port-au-Prince, til et caribisk ground zero og dræbte flere end mennesker, mens 1.2 millioner mistede deres hjem. Nødhjælpsmillionerne rullede ind for at støtte Haiti, det fattigste land på den vestlige halvkugle. Politiken er rejst tilbage til Haiti for at undersøge, hvad pengene er blevet brugt på og ikke mindst; hvordan haitianerne lever og overlever i dag, et halvt år efter at deres tilværelse blev knust af murbrokker. et land, hvor der hverken er udbrudt epidemier eller voldelige optøjer. Både FN og organisationer som Læger Uden Grænser og Internationalt Røde Kors har de seneste uger slået fast i medierne, at Haiti også var nød og elendighed før jordskælvet. Landet er det fattigste på den vestlige halvkugle, og budskabet fra flere ngo er er, at den fattigste del af Haitis befolkning i dag har bedre vilkår, end de havde før jordskælvet. Det budskab har menneskene i lejrene svært ved at forstå. De er stadig bange for, at jorden under dem igen skal forvandle sig til et brølende monster. De er sultne, Serien kan læses i uge 31 Imorgen: Jens Tranum overlevede fem døgn i ruinerne STÉPHANIE OLESEN (FOTO) de er snavsede, og de venter alle sammen på noget, der ikke kommer: en redning, nu, inden cyklonen eller depressionen tager dem. Et af de mennesker er Gérard Saint Alyse. Da vi mødte ham i januar, var han fuld af trodsig optimisme. Han var i færd med at bygge et hus på basketballbanen i La Puce-kvarteret tæt på ghettoen Cité Soleil. Dengang sagde den gamle taptapchauffør, som mistede sit ene ben i en trafikulykke for flere år siden, til os:»alt for mange mennesker i byen sidder helt stille og venter på at blive reddet. Men der kommer ingen og redder os. Det eneste, vi har fået, er lidt mad fra FN. Så jeg forsøger i det mindste at gøre noget selv, så mine børn ikke skal leve i parken eller på gaden«. Det er endnu en tragisk familieskæbne, vi finder på boldbanen: Gérard har opgivet. Ikke bare huset, men også håbet. Han kunne ikke finde nok byggematerialer og kunne slet ikke skaffe penge til købe nogen. Så nu har Gérard, hustruen, Magayette, og tre af familiens børn begivet sig over i en sammenstyrtet ghetto, hvor de er rykket ind i en ruin; et rum på et par kvadratmeter, hvor tagspær hænger ned i rummet, og hvor en trappe fører direkte op i himmelen, fordi førstesalen er styrtet sammen. Der er mørkt, varm og fugtigt, børnenes afføring ligger i en hvid spand foran ruinen, og musene piler omkring i murbrokkerne. Her lever familien Saint Alyse eller noget af den, forældrene har i alt syv børn, men de fire ældste er blevet sendt ud på landet til slægtninge, der ikke er lige så hårdt ramt. Gérard ved godt, at han ikke kan blive boende i ruinen, når de tropiske storme begynder. Det er alt for farligt. Derfor har han sat en presenning op ovre på boldbanen; her må familien sove, hvis cyklonen kommer. Gérard kan se det i bunden af vores øjne, selv om vi forsøger at skjule det: at vi ikke tror, at presenningen kan beskytte familien mod et nyt raserianfald fra naturen. Han nikker stille.»ja. Jeg har intet håb tilbage«, siger han så.»ingen finder os her. Jeg ville ønske, at nogen kom og gav os mad, penge, et arbejde, et hus. Men I kan selv se det: Der er gået et halvt år, og her er ingenting sket«. Magayette tjener nogle få gourdes om dagen ved at vaske og stryge tøj for mennesker, der er mindre fattige end de selv. Men hun og Gérard drømmer om et andet liv; et liv, hvor de har et hjem og en lille butik.»det beder jeg Jesus om«, siger Gérard.»For Gud har ikke glemt Haiti. Gud elsker Haiti. Ellers ville mange flere være blevet dræbt«. På den store landevej foran basketballbanen ruller lastbilerne forbi med ladet fuldt at murbrokker. En ung fyr tilbyder at pudse mudderet af de sko, der har været omkring inde i ghettoen. På hans T- shirt står: 12. januar ramte os alle. Livet går videre i Port-au-Prince. Men ikke for alle.

15 Bliv kunde i Nykredit Ring VEJRET. I øst lidt sol og få byger. I Jylland regn. 16 til 21 grader. Let til frisk vind fra syd og sydvest. sport Riis og Contador har store planer sammen Bjarne Riis, chef for Team Saxo Bank, og den tredobbelte Tour de France-vinder Alberto Contador arbejder mindst to år ud i fremtiden sammen om at tilføre den 27-årige spaniers særdeles succesfulde karriere yderligere glans. Den økonomiske basis for den satsning tilvejebringes gennem en etårig forlængelse af sponsorkontrakten med Saxo Bank og den allerede indgåede aftale 1 Side 12 med amerikanske Sungard. De studerende kan godt indstille sig på, at der bliver færre penge til pastaskruer og flåede tomater Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør 1 Side 2 kultur Ny musik skal da høres på kassettebånd Den nyeste måde at udgive musik på er noget så gammeldags som kassettebånd. I den musikalske undergrund udgiver flere kunstnere på det antikvariske musikmedie, mens små musikbutikker sælger dem. Tendensen handler om retroværdi og om at skille sig ud.»næsten alle har tusind musikstykker på deres computer. Kassettebånd er en kontrast til strømmen af digital 2 Side 3 musik«, siger lektor Fabian Holt. kritik Hvordan kunne det gå så galt, at verden i nogle nervepirrende uger i efteråret 2008 balancerede på randen af et kollaps, og Wall Street var ved at smelte sammen? Forfatteren Michael Lewis beskriver i en ny bog, hvordan det lykkedes finansguruerne at snøre myndighederne og lave dårlige lån til finansielt guld. Og hvordan de få, der gennemskuede pyramidespillet, blev stenrige 2 Side 5 og forhadte. Onsdag 4. august 2010 Årgang 126. Nr. 304 Pris 22,00 Kundecenter Politiken udgave Frivillige lapper huller i velfærden Frivillige sociale organisationer løser opgaver, som de mener, det offentlige burde tage hånd om. Omvendt efterlyser socialministeren flere frivillige. NILAS NORDBERG HEINSKOU OG FLEMMING CHRISTIANSEN Grænsen er nået for, hvor mange sociale opgaver kommuner, regioner og staten kan skubbe over på ulønnede kræfter. Det fastslår et flertal af frivillige sociale organisationer i en undersøgelse foretaget af Politiken Research. Samtidig vil regeringen nu mobilisere flere danskere til gratis at besøge ensomme ældre, hjælpe unge med lektier, deltage i bedstemorordninger i børnehaver eller hjælpe til i cafeer for hjemløse. Krisepsykologer i Haiti advarer om tikkende»chokbombe«de psykologiske eftervirkninger af jordskælvet ihaiti risikerer at udløse et oprør, vurderer eksperter på stedet. STÉPHANIE, PORT-AU-PRINCE Hundredtusinde haitianere svarende til hver 10. vurderes at være ramt af depression, apati, panikangst og posttraumatisk stress som følge af jordskælvet i januar. Nu advarer krise- og katastrofepsykologer om konsekvenserne af den utilstrækkelige behandling af de psykiske sår.»vi risikerer, at de sociale spændinger stiger i hele landet, hvis ikke vi kan imødekomme de omfattende psykosociale behov. En af de udfordringer, vi står over for, er, at folk ikke er kommet i gang med sorgprocessen endnu, fordi det indtil videre har handlet om ren overlevelse«, siger læge Jérôme Grimaud, som er udsendt af Dansk Røde Kors for at lede den psykosociale indsats i Port-au-Prince. Krisepsykologen Lennart Johansson, som har arbejdet med tsunamiofre i Asien for både Læger uden Grænser og Dansk Røde Kors, har samme bekymring:»det er en chokbombe, der bliver installeret i folk. Om den bombe går af udadtil eller indadtil, er ikke til at forudsige, men det kan være ekstremt farligt. Er der store ophobninger af disse uforløste følelser, kan det føre til alle former for asocial adfærd, kriminalitet og i et land som Haiti også mere organiseret oprør, hvis folk bliver sat for en politisk trækvogn«. Alene hjælpeorganisationen Læger uden Grænser har ydet psykologisk krisehjælp til mere end haitianere, mens Røde Kors daglig har haft 500 børn til psykosocial rådgivning i Port-au-Prince-bydelene Carrefour og Pétioville. Behovet for psykologhjælp er størst i de Ud af 183 foreninger og organisationer i undersøgelsen siger de 110, at de løfter opgaver, som den offentlige sektor burde bruge flere kræfter på. Regeringen ønsker, at hver anden dansker skal tage del i det frivillige arbejde mod i dag hver tredje. Fra næste år, som er EU s Frivilligår, er der sat 100 millioner kroner af til den mobilisering. Diabetesforeningen er blandt de organisationer, der mener, at de løfter for mange byrder. Dens 900 frivillige er med til at sikre, at tusinder af mennesker med sukkersyge lever et liv, så komplikationerne ved deres sygdom holdes i ave. HJÆLP. De psykiske skader er voldsomme i Haiti. De sværeste tilfælde bliver sendt videre til hovedstadens to psykiatriske hospitaler, som her det delvis sammenstyrtede Defilee de Beudet. Foto: Peter Hove Olesen teltlejre, som er oprettet efter jordskælvet. Her forværres situationen af hjemløshed, sult, uvished om fremtiden og angsten for den kommende cyklonsæson, siger den amerikanske psykolog Nancy R. Sobel, som arbejder i en lejr med»det offentlige sundhedssystem i dag slipper diabetikerne for tidligt«, siger Benny Kristensen, chef for Frivillig- & Kursusafdelingen i Diabetesforeningen. En anden kritisk organisation er Boligfonden for enlige mødre og fædre, som støtter enlige forsørgere med blandt andet en midlertidig bolig. Her går 30 frivillige til hånde. Lederen, Ellen Hansen, mener, at kommunerne i stigende grad svigter forsørgere, der pludselig bliver alene:»det er håbløst at kontakte en sagsbehandler i eksempelvis Københavns Kommune. Man bliver sendt fra kontor til kontor. Det er så vigtigt at få en hjælpende hånd efter for eksempel en skilsmisse, men den slags forebyggende arbejde er der ikke meget tilbage af i det offentlige system«, siger Ellen Hansen og tilføjer:»regeringen siger, at der ikke må blive sat så mange børnefamilier på gaden. Alligevel skal vi bruge flere kræfter på netop den slags sager«. Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser, at hun er ude på at»losse tunge offentlige opgaver over til den frivillige verden«:»men vi har behov for at styrke fællesskabet og kere os mere om hinanden. Og mange udsatte mennesker har heller ikke lyst til at åbne sig over for det kommunale system. Her kan de frivillige noget«. Lige adgang til velfærdsydelser Professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet finder det problematisk, at de fleste organisationer i undersøgelsen siger, at de løfter for mange byrder.»i velfærdssamfundet er det en grundlæggende forudsætning, at alle har lige adgang til ydelserne. Det kan være svært at kombinere med det frivillige arbejdes vilkår. For man kan ikke stille de samme beboere:»jeg oplever både en stigning i depressioner og i vold. Hvad vil du have? Der er snart gået syv måneder siden jordskælvet, og folk sidder og forsumper i de her lejre. Selvfølgelig går det galt. Jeg er træt af at høre, at de her mennesker lider krav til en frivillig, som man kan til en offentligt ansat om kontinuerlighed, afrapportering og gennemsigtighed«, siger Thomas P. Boje. Kommunerne er parate til mobiliseringen. Jens Christian Birch, der er kommunaldirektør i Næstved og formand for Kommunaldirektørforeningen, mener, at de frivillige skal hjælpe det offentlige ud af en»kattepine«med stor mangel på hænder om få år.»de frivillige skal ikke lave professionel pleje, men de kan holde i hånd, være besøgsven, gøre indkøb. Her bliver vi nødt til at finde nye grænser mellem de professionelle og de frivillige«, siger han. Når et sår på foden er livsfarligt 1. sektion side 4 af posttraumatisk stress. Det er ikke post, det er akut. Det sker lige nu«.»jeg har det, som om der løber vilde dyr rundt inde i mit hoved«1. sektion side 8 politiken mener Selvsving Kritikken af udenrigsminister Lene Espersen er helt ude af proportioner Med partifæller som Per Stig Møller behøver udenrigsminister Lene Espersen (K) ingen fjender. Ien usædvanlig perfid kommentar i går i Berlingske Tidende formår hendes forgænger at fylde fire brede spalter med selvhøjtidelige banaliteter om udenrigsministerjobbets vigtighed uden så meget som i en bisætning at støtte Lene Espersen, der er ude i en mediestorm af orkanstyrke. Er Per Stig Møller virkelig så illoyal, eller skyldes hans talende tavshed, at Lene Espersen har et problem? Det er rigtigt, at Lene Espersen i marts meldte afbud til et møde om Arktis, som hun sagligt set havde stået sig bedre ved at deltage i. Det har hun erkendt og beklaget. Men siden er det blevet mediernes yndlingssport at problematisere hvert eneste møde, hun ikke har deltaget i. Det kan derfor være nyttigt at minde om en række fakta: DER ER ingen dokumentation for, at Lene Espersen har holdt mere eller længere ferie end sin forgænger. Der er ingen dokumentation for, at Lene Espersen har været på færre rejser eller har deltaget i færre møder per tidsperiode end sin forgænger. Ingen dansk udenrigsminister har nogensinde valgt at deltage i de to møder, hun senest er blevet kritiseret for at forsømme. Det gælder både mødet i Warszawa i Community of Democracies og EU-udenrigsministermødet i Bruxelles i juli. Mediedækningen af Lene Espersens ferier og møder er kort sagt for længst gået i selvsving, samtidig med at den har fået et omfang, så et flertal af befolkningen føler sig berettiget til at betragte hende som både doven og inkompetent en konklusion, som hendes oprindelige fejlskøn i et enkelt tilfælde under ingen omstændigheder begrunder. DET ER ALT for tidligt at vurdere, om Lene Espersen vil sætte sig positive spor som udenrigsminister. Men dog værd at notere, at hendes embedsmænd uden for referat giver hende gode skudsmål. Skal hun gøre sig håb om at få positiv medieomtale i et omfang, der opvejer den skade, som selvsvinget har påført hende, skal hun imidlertid vise sig som noget nær en diplomatisk mirakelmager. Der er nok at kritisere både regeringen og Konservative for. Hvad mobningen af Lene Espersen angår, er den for længst gået over gevind. ts Cimber fejrer 60 års fødselsdag med masser af gode tilbud Flyv ud i Europa Enkelt fra kr. Rejseperiode: 1. august september. Begrænset antal. Book senest d. 5. august. HURTIGRUTEN 25% rabat i højsæsonen 20% book nu rabat på rejser i 2011 Ring og hør nærmere Eller se rejsecenternorge.dk Gothersgade København K Tlf.: Verdens smukkeste sørejse langs Norges kyster og fjorde Bestil særkatalog Ring til Hurtigrute-specialisten og få en personlig vejledning UDSALG STARTER TORSDAG 5.AUGUST Massive fingertappede reoler i 2 dybder Eg, Ask, Bøg og Kirsebær F.eks Eg 70x70x30 cm. Nedsat fra 2089,- til X-finer birke reoler i 2 dybder F.eks. 70x70x34,5 cm. Nedsat fra 1059,- til 839,- 20% på alle stole at-bo REOLEN Diverse reoler og tilbehør 2. sortering Gælder kun Kbh. Se flere tilbud på: Vanløse Slotsherrensvej 103 Herning Allingevej 2

16 8 internationalt ONSDAG 4. AUGUST 2010 POLITIKEN husker du haiti? DE USYNLIGE SÅR Dagbog Har du et job til Beleque? Før jordskælvet lå arbejdsløsheden i Haiti på cirka 80 procent. Smag engang på tallet: 80 procent. Det tal er gået den helt forkerte vej siden katastrofen, som lagde tusindvis af virksomheder og kontorer i ruiner. Det svar, vi oftest får, når vi spørger til folks største drøm, er:»et job«. Selv i de trøstesløse teltlejre, hvor 1,5 millioner haitianere bor efter jordskælvet, ønsker folk sig et arbejde mere brændende, end de ønsker sig et nyt hjem. For med et arbejde kan de tjene penge til at købe mad, til at sende deres børn i skole og på længere sigt måske betale en husleje i et hjem med fire vægge når der engang i en alt for fjern fremtid er blevet bygget nye boliger i ruinhoben Port-au- Prince. Desperationen er næsten håndgribelig. Før jordskælvet levede 70 procent af haitianerne for mindre end 2 dollar om dagen. Også det tal er gået den helt forkerte vej. Derfor snor der sig lange køer af mænd med favnen fuld af cv er og jobansøgninger foran de offentlige bygninger, foran FN s kontorer og foran de internationale hjælpeorganisationers hovedkvarterer. En af dem er Beleque. Han er vores tolk her i Haiti. Men han er også blevet en ven. Når vi rejser hjem, må han atter tage opstilling i de endeløse jobkøer, hvor han forsøger at finde et arbejde, så han kan betale for sit bryllup i næste måned og fortsætte med at hjælpe sin mor, som bor i et telt, fordi hendes hus styrtede sammen 12. januar Første gang, vi mødte Beleque, var tre dage efter jordskælvet. Han var netop kommet til Port-au-Prince for at begrave sin lillebror, der fik en husmur ned over sig, da han var på vej hjem fra en kammerat. Selv oplevede Beleque jordskælvet i al sin gru i byen Jacmel. Her arbejdede han som assistent for Jørgen Leth, den danske filmmand og digter, som i årtier har boet i Haiti. Det var Beleque, der løb op ad trappen og reddede Jørgen Leth ud af det hus, som få minutter senere styrtede sammen. Senere fortalte Jørgen Leth til Politiken:»Beleque kommer op igennem dette vanvittige støv, op gennem murbrokkerne. Han prøver at tage fat om min hånd ( ). Han siger:»nu skal du passe på, mister Jorgen«. Jeg tager et skridt ad gangen. Det eneste, jeg kan se for mig, er mine fødder ( ). Jeg havde ikke klare den uden ham«. Beleque har ikke kun hjerte og mod at byde på, når han i næste uge atter står jobkøen. I modsætning til flertallet af sine landsmænd taler han både kreolsk, fransk og engelsk. Han kan både læse og skrive og en endnu sjældnere egenskab her betjene en computer. Men selv en mand som Beleque er arbejdsløs på syvende måned på trods af, at han har et netværk af kontakter, som forsøger at hjælpe ham, og på trods af, at han kan lægge imponerende anbefalinger ved sit cv. Den tragiske jobsituation i Haiti ser ikke ud til at forandre sig foreløbig. Men jeg har Beleques cv og anbefalinger liggende, hvis du kender nogen, der kender nogen, der kan bruge en god mand i Haiti. Det kan ikke ændre på de trøstesløse statistikker. Men det kan ændre livet for en hel familie. Beleques. Serie Husker du Haiti? Helvede kom til Haiti for et halvt år siden. Et voldsomt jordskælv forvandlede 12. januar hovedstaden Port-au-Prince til et caribisk ground zero og dræbte flere end mennesker, mens 1,2 millioner mistede deres hjem. Nødhjælpsmillionerne rullede ind for at støtte Haiti, det fattigste land på den vestlige halvkugle. Politiken er rejst tilbage til Haiti for at undersøge, hvad pengene erblevet brugt på og ikke mindst; hvordan haitianerne lever og overlever i dag, et halvt år efter at deres tilværelse blev knust af murbrokker. Serien fortsætter hele ugen. Imorgen: Hvor blev der af pengene fra Danmarksindsamlingen? STÉPHANIE OLESEN (FOTO) Jeg har det, som om der løber vilde dyr rundt inde i mit hoved Frans Millefort, kunstner, psykiatrisk patient Siden katastrofen har det handlet om overlevelse. At finde mad, vand og sin familie. Men endnu har haitianerne ikke haft en chance for at bearbejde tabet af deres elskede eller det, der er overgået dem selv, siger den franske læge Jérôme Grimaud. Hun kan ikke huske jordskælvet. 20-årige Ketizia sad foran fjernsynet og så den mexicanske sæbeopera Babarita, da hendes families hus styrtede sammen over hende. Det sidste fra 12. januar 2010, den unge pige kan huske, er eftermiddagens episode af hendes yndlings-tv-serie. Det næste, Ketizia kan huske, er, at hun ligger på et lazaret i Delmaskvarteret. Hun har voldsomme smerter i sin venstre arm. Men Ketizia har ikke længere nogen venstre arm. Den ligger i ruinerne, hvor en jernstang fra betonen skar sig gennem hendes krop. Ketizias veninde havde båret den bevidstløse pige hen til et børnehjem, hvor udenlandske læger i timerne efter jordskælvet havde indrettet en nødklinik. I seks døgn kæmpede lægerne for at redde Ketizias liv. Så overflyttede de den 20-årige pige til La Paix Hospitalet, hvor hun lå i syv dage. Da Ketizia forlod hospitalet, var hun i chok. Med forbindinger om armstumpen, om benet og hovedet vaklede hun alene ud til en flygtningelejr. Veninden havde besøgt hende på hospitalet og fortalt, i hvilken teltlejr pigen kunne finde sin familie. På vej ind i en dyb depression Lægerne på hospitalet havde sagt til Ketizia, at hun i lejren skulle prøve at finde en psykolog fra Læger uden Grænser. Iden første tid nægtede Ketizia at gå ud af det telt, hun levede i sammen med sin familie. Den 20-årige pige kunne ikke holde synet af sig selv ud. Endnu mere hadede hun omverdenens medlidende blikke. Og Ketizia havde heller ikke lyst til at opdage, hvor mange ting i hverdagen hun ikke længere var i stand til at foretage sig. Den vansirede pige var på vej ind i en dyb depression. De usynlige sår er enorme i Haiti. Depressioner, angstanfald og apati er nogle af jordskælvets følgevirkninger, som den caribiske østat kæmper med. Fra andre internationale krigs- og katastrofesituationer ved man, at omkring 80 procent af en befolkning udviser tegn på posttraumatisk stress i tre måneder efter katastrofen. Herefter stabiliserer situationen sig Tallet falder ned på omkring 10 procent i Haiti svarer det til knap en million mennesker. Men den store udfordring er, at de færreste overhovedet er kommet i gang med den sorgproces, som er helt afgørende for, at ofrene og på længere sigt samfundet ikke bryder helt sammen. Det siger den franske doktor Jérôme Grimaud, som med fokus på den store psykosociale hjælpeindsats er udsendt til Port-au-Prince for Dansk Røde Kors:»Siden katastrofen har det handlet om ren overlevelse. At finde mad, finde vand, finde ly, finde sin familie. Men endnu har haitianerne ikke haft en chance for at bearbejde tabet af deres elskede eller det, der er overgået dem selv«. En mere ophidset stemning Og det kan i et land som Haiti, som allerede inden jordskælvet var plaget af omfattende vold og fattigdom, få voldsomme konsekvenser:»det er klart, at der er meget på spil for både individerne og for samfundet. Når der stadig er så mange frustrationer over boligsituation og arbejdsløshed som nu, risikerer vi, at de sociale spændinger stiger. Vi kan allerede nu se, at folk efter nogle måneder, hvor de har hjulpet hinanden meget og delt deres madrationer, begynder at blive mere anspændte. Stemningen er mere ophidset nu«, siger Jérôme Grimaud. Røde Kors har i en lang periode i Portau-Prince daglig haft 500 børn til psykosocial rådgivning. Børnene har ikke fået terapi det er der slet ikke kapacitet til. Men de er kommet i støttegrupper og har fået råd om, hvordan de bedst hjælper sig selv og hinanden. Også de andre store internationale hjælpeorganisationer forsøger at hele haitianernes usynlige sår: Alene Læger uden Grænser har ydet psykologisk krisehjælp til mere end jordskælvsofre. Men der er alt for mange ofre og alt for få psykologer. Overalt, hvor vi kommer frem, møder vi mennesker med udslukte blikke og håb. Der er kvinden Mitiane, der lever i en flygtningelejr i Port-au-Prince, hvor hun hele dagen ligger ubevægelig på en ødelagt lænestol.»jeg er træt. Bare træt«, siger hun. Igen og igen og igen. Der er kunstneren Frans Millefort, som MISTET SJÆL. De psykiske eftervirkninger af jordskælvskatastrofen i Haiti 12. januar er langt fra fordøjet. Hundredtusinder lider af depressioner, apati, panikangst og posttraumatisk stress. Psykologer advarer om, at det på længere sigt kan udløse sociale spændinger. Nogle bliver mere skøre, andre begår selvmord. Folk lider Vincent Jean Robert, psykiatrisk læge lever på en skrænt i ruinerne af det, der engang var hans værksted. Han har mistet sin mor og sine fem søskende. I månedsvis har han hver dag overvejet det: Om det liv, han har, overhovedet er værd at leve.»jeg har det, som om der løber vilde dyr rundt inde i mit hoved«, siger han. Og så er der dem, der har opgivet at være mennesker. De vakler umælende og nøgne omkring i den sønderknuste gård ved Port-au-Princes eneste offentlige psykiatriske hospital. 123 mænd og kvinder, der er forsvundet ind i så voldsomme mentale traumer, at de overbebyrdede krisepsykologer i teltlejrene intet kan stille op.»livet i Haiti er hårdt. Mere end hårdt. Mange af mine landsmænd har mistet deres sjæl«, siger Vincent Jean Robert, som er leder af det psykiatriske hospital Defilée de Beudet.»Mange af mine patienter er PTSD-tilfælde. Andre er tidligere narkomaner, som sad her inden jordskælvet. Men fælles for dem er, at vi ikke kan imødekomme deres behov. Vi mangler psykologer, medicin, psykiatere. Vi mangler noget så basalt som en bygning, der ikke er styrtet sammen«. Lige nu sover de psykiatriske patienter i telte ude i den indhegnede gård, hvor solen og regnen hamrer ned over dem hver dag.»nogle blive mere skøre, andre begår selvmord«, siger Vincent Jean Robert,»folk lider«. Ketizias drøm Det er svært, uendelig svært at finde en solstrålehistorie i Haiti. Kan man kalde Ketizia en solstrålehistorie? Den 20-årige pige lever i dag i en flygtningelejr i bydelen Pétionville, hvor hun går omkring med en hvid bandage om sin armstump, mens hendes ene ben er fyldt med ar efter den operation, hun var igennem på nødlazarettet for et halvt år siden.»ja«, svarer Ketizia. Hendes historie endte ikke lige så lykkeligt som tv-serien Babarita, hvor den smukke kvindelige hovedperson blev gift med sin helt. Men i dag går Ketizia med rank ryg gennem lejren, hendes blik er åbent, og hun smiler til de mennesker, hun møder.»i dag synes jeg, at jeg er heldig at være i live. Og jeg er ikke længere en bange pige. Jeg har lært, at jeg ikke skal tage mig af andre mennesker. Jeg er Ketizia, jeg er, som jeg er, og det sådan, jeg går gennem lejren. Derfor har folk heller ikke så ondt af mig mere, og det er dejligt«, fortæller hun. Den 20-årige pige er en af de få haitianere, der har fået egentlig kriseterapi. En 10. Antallet af psykiatere ihele Haiti. Kilde: MSF-rapport fra juli 2010 gang om ugen i flere måneder har hun mødtes med en haitisk psykolog i Læger uden Grænsers teltklinik i lejren. Og nu har Ketizia fået sine håb tilbage:»jeg vil gerne leve godt. Jeg vil på universitetet, og jeg vil have et arbejde inden for virksomhedsledelse. Det er mit mål, som jeg ser fremad mod nu«, smiler hun. Ketizia har ingen mareridt længere. Og der er kun én ting, hun stadig er bange for:»de siger til mig, at man godt kan vaske tøj med kun én arm. Men jeg har ikke lyst til at prøve. Ikke endnu. Jeg er bange for, at jeg bliver ked af det igen«, siger hun.»men jeg skal nok prøve på et tidspunkt. Det lover jeg«. Det er historier som Ketizias, Haiti har brug for. USA CUBA JAMAICAA Port-au-Prince -P Jordskælvet 12. januar AT L A N T E RHAVET HAITI CARIB DOMINI- KANSKE REPUBLIK Santo Domingo CARIBISKE HAV JH 10023

17 8 internationalt LØRDAG 7. AUGUST 2010 POLITIKEN husker du haiti? DE EFTERLADTE Fabiennes far er lige blevet færdig med at betale på lånet til hendes begravelse 15-årige Fabienne blev skudt for øjnene af Politikens udsendte iport-au-prince syv dage efter jordskælvet ijanuar. Billedet af den døde pige gik verden rundt og blev symbolet på det kaos, Haiti befandt sig i. Nu har Politiken fundet Fabiennes familie i en af hovedstadens teltlejre. Luften var tyk af skrig, støv og sved. Desperate mennesker strømmede gennem hovedgaden i Port-au-Prince, hvor voldsomme plyndringer af sammenstyrtede butikker hver dag forvandlede det inderste af Haitis hovedstad til en borgerkrigslignende zone. Denne januareftermiddag var ikke anderledes: Sultne mennesker, som havde mistet alt i det store jordskælv syv dage tidligere, sloges om mad, møbler, madrasser, hvad som helst, der kunne bruges eller sælges for nogle få gourdes. En flok politifolk stod ved Rue des Miracles og stirrede magtesløse på plyndringerne. På taget af et sammenstyrtet varehus løb en ung pige med tre indrammede blomsterbilleder i favnen. Pludselig styrtede hun livløs om på betonen. Politiets varselsskud var havnet i 15-årige Fabienne Cherismas hoved. Skolepigen havde overlevet jordskælvet for nu at ligge med blodet sivende fra to skudhuller i hovedet. Nogle kaotiske minutter senere hørtes et skrig, som rungede længe mellem ruinerne: Fabiennes far så sin døde datter og forsvandt ind i en tåge af sorg, som han i dag, et halvt år senere, stadig lever i. Vi møder Osam Cherisma i en af Portau-Princes talløse teltlejre. Familiens hus blev ødelagt i jordskælvet, men alle kom ud i live. Også Fabienne, som kravlede ind iruinen igen for at redde naboens 4måneder gamle baby ud. Sidst, vi så Osam Cherisma, vaklede han grædende gennem hovedgaden med Fabiennes lig over skulderen. I dag er hans blik næsten lige så forvildet, som det blev den eftermiddag i januar. Osam Jeg kunne ikke engang rede hendes hår, så hun var fin til begravelsen Osam, Fabiennes far Cherisma bryder sammen i en lydløs hulken, da vi fortæller, at vi var der, den dag Fabienne blev dræbt. Hendes mor, Amantekercy, er ikke hjemme; hun er ude at besøge Fabiennes gravsted. Osam kysser os på kinderne og viser os den hvide plastikspand, han passer på, som var den en helligdom. Den er fuld af minder om Fabienne. Hendes skoleuniform, hendes karakterbog, et par fotografier. Et udklip fra en fransk avis med overskriften Verden glemmer aldrig Fabienne. Det er på grund af det lasede udklip, Osam Cherisma har sparet sammen til en skramlet transistorradio: I månedsvis har han lyttet til fransk radio hver dag i et forvirret håb om, at de vil nævne Fabiennes navn. Endnu har han ventet forgæves.»lover I, at verden aldrig glemmer Fabienne?«, spørger han os. Vi nikker. Og begynder at stykke historien sammen om den pige, hvis død blev symbolet på det kaos, som har hersket i Port-au-Prince siden dagen, da helvede kom til Haiti. Mønsterbryder i nonneskole Fabienne Cherisma blev født i byen Zorange, som ligger på den anden side af bjergene ved Port-au-Prince, en lang times kørsel fra hovedstaden ad støvede og hullede landeveje. Området er grønt og frodigt, helt anderledes end den støvede og larmende hovedstad. Hendes forældre, Osam og Amantekercy, havde i forvejen fire børn, og to mere kom efter Fabienne; det var langt flere børn, end familien havde råd til at brødføde. Derfor gjorde Osam Cherisma som så mange andre af Haitis fattige, han søgte 3Antallet af skudsår ifabiennes lig. To i hovedet og et i halsen ind til Port-au-Prince for at finde arbejde. Amantekercy og børnene blev i Zorange, i et lille hus ved majsmarken, hvor Fabiennes mormor stadig bor. Osam fik en lille bod på Port-au-Princes største markedsplads, hvor han stadig i dag sælger køkkengrej det var her, Fabienne havde håbet, at familien ville kunne sælge de tre indrammede blomsterbilleder, hun havde i favnen, da hun blev skudt. Med årene fulgte det meste af familien Cherisma efter Osam. Fabienne kom i en af byens få gratis katolske skoler, det samme gjorde hendes tre år yngre lillesøster, Amante. Når nonnerne fra Skt. Joseph-skolen skrev i Fabiennes karakterbog, noterede de omhyggeligt. I starten af skoleåret:»fabienne er flabet«. I midten af skoleåret:»fabienne kommer for sent«. I slutningen af skoleåret:»fabienne gør sig umage for at forbedre sig«. I den sidste karakterbog, Fabienne fik med hjem, fik hun topkarakterer i regning og diktat. Også karaktererne i katekismus var så fine, at Fabienne sluttede skoleåret som klassens tredjebedste elev. Ud for karakterbogens felt Forældrenes underskrift har Osam sat et kryds. Både han og Amantekercy er analfabeter, og tågen letter fra Osams øjne, når han fortæller om sin ældste datters færdigheder:»fabienne var en meget intelligent pige. Hun elskede skolen, især matematik. Og hun var en god pige. Hun vaskede mit tøj og ville altid hjælpe til ved boden, når hun havde fået fri fra skole«. Osams stemme knækker over igen:»fabienne havde mit ansigt. Jeg vil aldrig glemme hende«. Hans ældste søn, 24-årige Schneïder, lægger beskyttende armen om sin far, mens 18-årige Jeff ser ned i jorden.»min far er deprimeret«, siger Schneïder så,»over Fabienne og hele Haitis situation«. Et par rifter på armen Den eftermiddag, jordskælvet ramte Haiti, var Fabienne hjemme i familiens lille lejlighed, som lå i et hus tæt på Port-au- Princes hovedgade, Grande Rue. Da jorden begyndte at ryste klokken 16.53, faldt murbrokkerne ned over den 15-årige pige, men hun kom ud på gaden med et par rifter på armen og benet, ikke andet. Ivirvaret skreg familiens nabokone, at hendes baby stadig lå inde i bygningen, som svajede faretruende. Ingen turde gå derind igen før Fabienne tog en hurtig beslutning, løb ind, greb babyen og kom ud på gaden igen, få sekunder før huset styrtede sammen. Hendes storebrødre fortæller historien imunden på hinanden, tydeligt stolte af deres søsters dåd, og tydeligt lettede over at tale om noget, som ikke får deres far til at græde; Osam smiler pludselig ved mindet om sin datters handling.»ja, Fabienne var en meget modig pige«, siger han så. Ideførstekaotiske dage efter jordskælvet flakkede familien Cherisma om i Portau-Princes gader, ganske som hundredtusinder andre chokerede haitianere. Så hørte de, at de kunne få et sted at sove i en teltlejr i nærheden af lufthavnen. I dag bor de i et lille, kvælende varmt blikskur mellem hundredvis af telte. Dette er familiens hjem: et mørkt rum med en seng, en taburet og en reol. På jordgulvet ligger tomme vanddunke, en skål kul, som Serie Husker du Haiti? Helvede kom til Haiti for et halvt år siden. Et voldsomt jordskælv forvandlede 12. januar hovedstaden Port-au- Prince til et caribisk ground zero og dræbte mere end mennesker, mens 1,2 millioner mistede deres hjem. Nødhjælpsmillionerne rullede ind for at støtte Haiti, det fattigste land på den vestlige halvkugle. Politiken er rejst tilbage til Haiti for at undersøge, hvad pengene er blevet brugt til, og ikke mindst: hvordan haitianerne lever og overlever i dag, et halvt år efter at deres tilværelse blev knust af murbrokker. Serien slutter i morgen STÉPHANIE OLESEN (FOTO) Amantekercy bruger, når hun skal lave mad, en tom papkasse fra Hollandsk Røde Kors og en stor blikbalje med tæpper, som børnene lægger ud på jorden, når de skal sove. Og så den transistorradio, som Osam Cherisma håber en dag vil fortælle ham, at verden ikke har glemt Fabienne. Faderen sætter sig på sengen, hvor en mus forskrækket hopper ned bag madrassen.»jeg kunne ikke engang rede hendes hår, så hun var fin til begravelsen«, siger han så pludselig.»det var alt for filtret af blodet«. Måtte låne til begravelsen Fabienne nåede ikke at sove mange nætter i det lille blikskur. Osam og Amantekercy så deres datter i live sidste gang tirsdag 19. januar Dagen efter drabet lejede forældrene en taptap, som er navnet på de spraglede taxabusser, der hoster omkring i Port-au- Prince. Der var mangel på kister i den jordskælvsramte hovedstad, og selv om familien havde fundet en kiste, ville de ikke have råd til at købe den. Derfor lå Fabiennes lig fremme i taptap en den lange times kørsel over bjergene til Zorange. Her begravede de pigen i et lille, lerklinet gravsted, som ligger over for mormorens hus. Med store, ubehjælpsomme tal har Osam kradset datoen ind i leret. Begravelsen kostede så mange penge, at Osam først nu er blevet færdig med at betale af på lånet. Derfor var det også først i søndags, et halvt år efter begravelsen, at Cherisma-familien havde råd til at holde den sidste mindegudstjeneste, som haitisk skik foreskriver, for Fabienne. Idag er Osam overbevist om, at politiet dræbte hans datter med vilje. Og fordi han gerne fortæller det til enhver, der spørger, har politiet opsøgt Osam og bedt ham om at klappe i. Det har gjort Fabiennes far så skrækslagen, at han nu sover med en machete under sengen i det lille blikskur. Når hans to ældste sønner, Schneïder og Jeff, forsøger at overbevise deres far om, at det var et uheld, bliver Osams blik sort, og han råber, at drengene skal tie stille og have respekt for deres far. Sønnerne tier. Men da deres far vender ryggen til, siger Jeff:»Vi prøver at komme videre. Vi er arbejdsløse, og vi er sultne, men vi vil gerne have et job, giftes, få nogle liv, som ikke er SORG. Fabiennes far, Osam Cherisma, har i sin kamp mod håbløsheden skrevet et brev til USA s præsident, Barack Obama, med bøn om hjælp. ødelagt af det, der er sket med Fabienne og Haiti. Men vores far... det er, som om vi ikke kan få ham med ud af fortiden«. Da vi forlader familien Cherisma, giver Osam os et brev med. Han har dikteret indholdet til en ven, der kan læse og skrive. Brevet er stilet til USA s præsident, Barack Obama:»Jeg ved, at du, næstefter Gud, er den mægtigste mand i verden«, begynder brevet fra den desperate far.»hjælp min familie«, står der så. Osam spørger, om vi vil tage brevet med og forsøge at sende det videre til USA s præsident. Selv har han ikke råd til frimærket, og han aner ikke, hvordan han skal finde adressen til familien Obama i Amerika. Hvorfor forsøger Fabiennes far ikke at få hjælp hos Haitis regering? Eller hos FNfolkene, som har hovedkvarter 2 kilometer fra flygtningelejren, hvor familien Cherisma bor?»alle ved, hvad der er sket med Fabienne. Og ingen hjælper os. Ingen vil høre på mig«, siger Osam. Så går han ind i sit blikskur igen, ind til den gamle transistorradio, som måske en dag, måske, vil fortælle ham, at verden ikke har glemt Fabienne, og hvad der skete i Haiti i januar USA CUBA JAMAICAA Port-au-Prince -P Jordskælvet 12. januar AT L A N T E RHAVET HAITI CARIB DOMINI- KANSKE REPUBLIK Santo Domingo CARIBISKE HAV JH 10023

18 4 ps SØNDAG 8. AUGUST 2010 POLITIKEN POLITIKEN SØNDAG 8. AUGUST 2010 ps 5 Husker du Haiti? Den Sidste Nadver malet på en husmur i den sønderknuste hovedstad Port-au-Prince overlevede jordskælvet. I den seneste uge har Politiken rapporteret fra Haiti et halvt år efter katastrofen. Se flere billeder på Foto: Peter Hove Olesen

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere