Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: april 2008 NKN AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune har den 28. juni 2007 meddelt ejeren af Stadilvej 23, at de anmeldte aktiviteter på et ca. 20,5 ha område (matr.nr. 3a m.fl. Alrum By, Stadil) indenfor Natura 2000-område med omlægning fra vedvarende græs til almindelig omdrift kan iværksættes, jf. naturbeskyttelseslovens 19 b. Afgørelsen er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Ansøger har i november 2005 foretaget en anmeldelse om opdyrkning af 51,52 ha vedvarende græsareal i Natura 2000-området Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 41, EF-habitatområde nr. 59 og Ramsarområde nr. 3). Ansøger ønsker at oppløje arealerne, når det 5-årige MVJ-tilsagn ophører, således at arealerne dyrkes efter den dyrkningspraksis, der var før tilsagnet - herunder dyrkning af majs. Ansøger har modtaget MVJ-tilskud til arealerne siden september 2003 og MVJ-perioden udløber således ultimo august Ringkøbing Amt afgjorde den 17. november 2005, at det er nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af den anmeldte aktivitet, jf. naturbeskyttelseslovens 19 b, stk. 4. Ringkøbing Amt afgjorde den 21. marts 2006, at den ansøgte aktivitet ikke vil have en negativ indflydelse på de beskyttede fugles muligheder for evt. forsat at anvende det pågældende område som raste- og fourageringslokalitet. Amtet havde begrundet vurderingen med, at de udpegede trækfugle bl.a. pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås og pomeransfugl ville kunne benytte de pågældende arealer ved Stadil Fjord. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

2 2 Naturklagenævnet havde i forbindelse med behandlingen af klagen anmodet Skov- og Naturstyrelsen om nærmere at definere vedvarende græsarealer i henhold til naturbeskyttelseslovens bilag 2. Skov- og Naturstyrelsen fremlagde flere forskellige definitioner af vedvarende græsarealer, dels i den foreløbige vejledning og dels udtalelserne fra styrelsen af henholdsvis 1. december 2006 og 27. marts Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skov- og Naturstyrelsens og ansøgerens (landbrugets) samstemmende vurdering af, at græsarealer først kan anses for vedvarende græsarealer i henhold til naturbeskyttelseslovens bilag 2 efter en periode på mindst 5 år, hvor arealet har ligget i græs (grøntfoder). Nævnet hjemviste den 15. maj 2007 sagen på baggrund af, at vedvarende græsarealer skulle være mindst 5½ år for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 2, og at amtet ikke nærmere havde vurderet en eventuel omlægning til fuld majsproduktion. Ringkøbing-Skjern Kommune har på denne baggrund vurderet, at ca. 20,5 ha af de anmeldte 51,5 ha er omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 2, nr. 5, om opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområde. Ynglefuglene, som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet, er rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel og sortterne. Fuglearterne yngler ikke på disse landbrugsarealer og kommunen har vurderet, at fuglene ikke er relevante i konsekvensvurderingen. Trækfuglene, grågås, kortnæbbet gås, bramgås, sang- og pibesvane, raster og fouragerer på markerne omkring fjorden. Kommunen er ikke bekendt med forekomsten af fugle på de anmeldte marker, men har baseret vurderingen af påvirkningerne på kendskab til arealerne i området. Kommunen har vurderet, at fuglene overvejende fouragerer på dyrkede marker, som er udbredte omkring Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, og at omlægningen af 20 ha ikke vil medføre væsentlige negative effekter på deres bestande. Stadil Fjord er udpeget som naturtypen næringsrig sø med flydeplanter eller store vandaks. Stadil Fjord er hjemsted for en udbredt og meget artsrig undervandsvegetation, og søen er som følge heraf et vigtigt raste- og fourageringsområde for vand- og svømmefugle. Fjorden lider under tilstrømning af næringsrigt og okkerfyldt vand fra de talrige drængrøfter, som afvander de omkringliggende jorder. Tiltagende eutrofiering af vandområdet har betydet, at antallet af trækgæster er faldet siden først i 1980erne.

3 3 Den samlede årlige kvælstofbelastning til det nordlige bassin i Stadil Fjord, hvor ejendommens arealer afvander til, er beregnet til at udgøre ca. 330 tons N/år. Kommunen har vurderet, at driftsændringerne vil medføre en forventet forøgelse af næringsstoftabet til fjorden på under 0,3 % af den samlede belastning, svarende til en belastning på under 1000 kg kvælstof/år. På denne baggrund har Ringkøbing-Skjern Kommune den 28. juni 2007 meddelt, at aktiviteten kan igangsættes, da kommunen samlet har vurderet, at driftsændringerne ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. Klagen Danmarks Naturfredningsforening er uenig i kommunens vurdering af, at aktiviteten ikke vil have negative konsekvenser for fuglelivet og for fjorden. Miljøvenlig drift af området med permanent græs er både bedre for svaner og gæs og for fjordens vandkvalitet. Omlægningen af arealet til almindelig omdriftsareal i intensiv drift vil medføre en merudvaskning af kvælstof til fjorden, hvilket forventeligt vil påvirke naturtypen næringsrig sø med flydeplanter eller stor vandaks. En ændring fra miljøvenlig drift af permanent græs til intensiv drift, herunder majsproduktion, vil være en væsentlig forringelse af arealet som raste- og fourageringsområde. Omlægningen går således direkte imod formålet med udpegningen af Natura 2000-området. Arealet bør drives som græsnings- eller høsletseng med permanent græs uden dræning, gødskning eller brug af pesticider, hvilket kan finansieres af MVJ-midler. Kommunens bemærkninger Kommunen har nærmere oplyst, at trækfuglene ikke kan fouragere på majsmarkerne i vinterhalvåret, men at de fugle, som evt. fouragerer på arealerne, må betragtes som en lille del af de fuglebestande, som fouragerer omkring Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Endvidere har kommunen præciseret, at arealerne, der er omlagt i 2002 ligeledes er omlagt i 2003, og derfor er ikke omfattet af anmeldeordningen. Klagers bemærkninger Klager finder det uheldigt, at det er den mindst restriktive definition på vedvarende græsareal, som blev lagt til grund for Naturklagenævnets afgørelse af 15. maj 2007, idet styrelsens første udtalelse er biologisk og naturmæssigt mest hensigtsmæssig. Klager er uenig med kommunen i, at forringelsen af fourageringsområdet er af ikke-væsentlig karakter, idet der bør anlægges en samle-betragtning for den kumulative effekt af forringelser af fuglenes fourageringsbetingelser. Med kommunens betragtning vil der mark-for-mark kunne reduceres i fuglenes vinterfødeudbud til der til sidst reelt ikke længere er noget fødeudbud i om-

4 4 rådet. Den kumulative betragtning bør ligeledes gælde for udledningen af næringsstoffer til Stadil Fjord. Kommunes bemærkninger Kommunen er enig med klager i, at den kumulative helhedsbetragtning er et meget vigtigt princip. Sagen er dog den første i området ved Stadil Fjord, og kan derved ikke bidrage til en markfor-mark reduktion af fuglenes fødeudbud, da der på daværende tidspunkt ikke var inddraget andre marker i omdrift. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter anmeldeordningen i naturbeskyttelseslovens 19 b skal kommunen vurdere en række nærmere beskrevne aktiviteters virkning på et internationalt naturbeskyttelsesområde, før de sættes i gang. Efter bilag 2, nr. 5 er opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder anmeldsespligtigt. Formålet er, at der hermed kan tages stilling til, om en negativ påvirkning kan udelukkes eller om påvirkningen er uden betydning for det udpegede område, og aktiviteten derfor kan gennemføres, eller om der er behov for at begrænse eller stoppe aktiviteten af hensyn til arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Vurderer kommunen, at den anmeldte aktivitet kan skade arter eller naturtyper i området i strid med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 - og anmelderen fastholder at ville igangsætte den anmeldte aktivitet, følger det af de øvrige bestemmelser i naturbeskyttelseslovens kapitel 2a, at kommunen skal tage skridt til at begrænse eller forhindre aktiviteten, eller at sikre fortsættelse af den hidtidige drift. Dette kan ske gennem aftale efter 19c eller ved påbud/forbud efter 19 f (indtil Natura 2000-planen foreligger). Afgørelser om indgreb i driften, hvor ejeren kan godtgøre et tab, udløser erstatning, jf. 19 g. Erstatningen beregnes på samme måde som fredningserstatninger, hvorefter tabet opgøres som ejendommens nedgang i handelsværdien. Ifølge habitatdirektivets artikel 7 træder forpligtigelserne i direktivets artikel 6, stk. 2, 3 og 4 i stedet for artikel 4, stk. 4, 1. punktum, i fugledirektivet (79/409/EØF). Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokaliteternes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes i en konsekvensvurdering med hensyn

5 5 til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Konsekvensvurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan påvirke den udpegede lokalitet, og virkningen skal bedømmes på grundlag af den bedste videnskabelige viden på området. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4 (bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser), giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Den vurdering af en aktivitets påvirkning af et internationalt naturbeskyttelsesområde, som kommunen skal foretage efter naturbeskyttelseslovens 19 b, er således den samme som i sager om tilladelser og dispensationer. Indtil der i 2009 foreligger endeligt vedtagne Natura planer for hele landet, vil gunstig bevaringsstatus være målsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder og den målestok, der skal anvendes, når en myndighed skal vurdere, om et projekt er i strid med habitatdirektivet. Ved vurderinger af eventuelle påvirkninger gælder forsigtighedsprincippet i forhold til at beskytte de internationale naturbeskyttelsesområder. Der skal således være en høj grad af vished for, at aktiviteten ikke vil skade udpegningsgrundlaget. Hvis der er tvivl herom, kan aktiviteten ikke igangsættes. Stadil Fjord udgør en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (Ramsarområde, EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. DMU har i 2007 rapport nr. 647 fra 2007 gennemgået bevaringsstatus for de 58 naturtyper og 70 arter af dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivet. Rapporten gælder for perioden Det fremgår af rapporten, at bevaringsstatusen i Danmark er gunstig for trækfuglene pibesvane, sangsvane, bramgås, kortnæbbet gås og grågås. DMU har i rapport nr. 457 fra 2003 nærmere beskrevet kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Trækfuglenes ophold kræver, at der er uforstyrrede vandområder til overnatning. Trækfuglene fouragerer overvejende på dyrkede marker, herunder græsarealer, og da disse habitater er almindelige både indenfor og udenfor fuglebeskyttelsesområderne er levestedets størrelse ikke nærmere fastlagt. Bramgæs fouragerer dog primært på strandenge og græsarealer, som på lokalt niveau vurderes at skulle være minimum 100 ha for at være et egnet fourageringsområde. Det fremgår bl.a. af Miljøministeriets hjemmeside Natura-2000, Database- og kortfunktion om fuglebeskyttelsesområdet nr. 41:

6 6 Derudover er området i efterårsmånederne af stor vigtighed for store flokke af både kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus, sangsvane Cygnus cygnus samt pibesvane Cygnus bewickii, der benytter de omkringliggende marker som rasteplads på deres træk syd på. EF: I de kommende år kan det forventes at fuglebeskyttelseområdets eng- og sumpområder retableres og at vandkvaliteten i søerne forbedres. Lokaliteten vil dermed atter kunne få meget stor betydning for rastende svaner og svømmeænder. Men selv i dag er området en meget vigtig rasteplads for trækkende fugle især svaner og gæs men også rovfugle. Specielt er Stadil- og Veststadil Fjord i efterårsmånederne af stor vigtighed for store flokke af især Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus) og Pibesvane (Cygnus bewickii), der benytter de omkringliggende marker som rasteplads på deres træk syd på. ( ) I Stadil Fjord er der ligeledes tegn på stærkt reduceret vegetation samt dalende fiskmængder. De få og meget små tilbageværende, uopdyrkede engarealer er i vid udstrækning under tilgroning. ( ) Sangsvane (Cygnus cygnus) og Pibesvane (Cygnus bewickii) er generelt sårbar overfor kraftig eutrofiering af vådområder, der medfører forringede forhold for bundvegetationen og dermed nedsætter fødegrundlaget. Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) er generelt sårbar overfor kraftige forstyrrelser. Nævnet har i sagen vurderet, om opdyrkningen af de vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområdet er i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 6, stk. 3, herunder betydning af arealernes funktion som græsningsarealer for beskyttede fugle og dels betydningen af, at en opdyrkning af arealerne vil medføre en øget udvaskning af kvælstof til Stadil Fjord. Ad.Græsningsarealerne De ca. 20,5 ha, som er vedvarende græsarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 2, består af 3 græsarealer, hvoraf det ene er delt af et læhegn. Græsarealerne skal i omdrift anvendes til majsproduktion. Majs er en vårafgrøde, der ikke kan indgå i trækfuglenes fødegrundlag, da arealer med majs som hovedregel er bare i vinterhalvåret, når trækfuglene raster ved Stadil Fjord. Nævnet lægger til grund, at bevaringsstatus er gunstig for de beskyttede trækfugle; pibesvane, sangsvane, bramgås, kortnæbbet gås og grågås, og at kriterier for fourageringsområdets størrelse ikke nærmere er fastlagt for fuglene, da habitaterne er almindelige både indenfor og udenfor fuglebeskyttelsesområdet, dog er bramgåsens fourageringsområde vurderet til at skulle være mindst 100 ha strandeng eller græsningsareal. Endvidere vil en omlægning fra vedvarende græsnings-

7 7 arealer til majsproduktion udgøre en mindskelse af fødegrundlaget for de beskyttede trækfugle, såsom pibesvane, sangsvane, bramgås, kortnæbbet gås og grågås. Nævnet finder dog ikke, at de pågældende anmeldte arealer har en væsentlig status som græsningsareal for de udpegede beskyttede fugle, heller ikke i kumulation med trækfuglenes eksisterende fourageringsområder indenfor og udenfor fuglebeskyttelsesområdet. Ændringen af driften på disse arealer fra vedvarende græs til majsproduktion vurderes derfor ikke at have en væsentlig påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet på land. Ad. Øget udvaskning af kvælstof (Stadil Fjord) Ringkøbing-Skjern Kommune har beregnet, at kvælstofudvaskningen forventes at blive forøget med ca. 0,3 %, hvilket svarer til ca. 1 tons N/år ved en driftsændring af 20,5 ha fra vedvarende græs til majsproduktion. Majsproduktion er en af de afgrøder, som medfører en høj kvælstofudvaskning, idet arealerne er uden plantedække om vinteren. Ringkøbing Amt havde tidligere vurderet, at kvælstofudvaskningen forventes at blive forøget fra et niveau på kg N/ha/år i før-situationen til kg N/ha/år i efter-situationen, således at merudvaskningen fra rodzonen øges med kg N/år ved en driftsændring af 51,5 ha fra vedvarende græs til almindelig omdrift. Amtet har vurderet, at der er forholdsvis stor risiko for forøgelse af den arealspecifikke kvælstofudvaskning på grund af arealernes fjordnære beliggenhed, og at ændringen af 51 ha på sigt vil kunne bidrage til at forringe mulighederne for at opretholde den artsrige og udbredte undervandsvegetation i den ferske Stadil Fjord. Nævnet finder på den baggrund, at der er tale om en aktivitet, som vil kunne indebære en forringelse af vandkvaliteten og naturtypen næringsrig sø med flydeplanter eller store vandaks. Stadil Fjord er i dag påvirket af næringsstofbelastning og bevaringsstatus for naturtypen er ikke gunstig. En ændret vandkvalitet kan endvidere påvirke fødegrundlaget i Stadil Fjord for flere af de fugle, som er beskyttede i fuglebeskyttelsesområdet. Bl.a. er sangsvane og pibesvane sårbar overfor kraftig næringsstofbelastning af vådområder, der medfører forringede forhold for bundvegetationen og dermed nedsætter fødegrundlaget. Det er derfor nævnets vurdering, at den anmeldte aktivitet er i strid med habitatdirektivets art. 6, stk. 3, idet ændring fra vedvarende græs til almindelig omdrift - herunder dyrkning af majs - øger belastningen af næringsstoffer til Stadil Fjord, hvor naturtypens bevaringsstatus i forvejen er ugunstig. Det skal bemærkes, at vidensgrundlaget for at vurdere den anmeldte aktivitet kan være ændret, når Natura-2000 planen forligger i På denne baggrund gives der medhold i klagen.

8 8 Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 28. juni 2007 ændres til, at det meddeles ansøgeren, at projektet ikke kan gennemføres. Afgørelsen betyder, at det påhviler Ringkøbing-Skjern Kommune enten at indgå en aftale med ejeren om driften af arealerne efter 19c eller om nødvendigt at pålægge ejeren en bestemt driftsform, der ikke strider med habitatreglerne, efter 19f. På Naturklagenævnets vegne Anna-Grethe Underlien Pedersen Fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.