Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29

30 R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Side 30

31 RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Status på arbejdet med ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb Ministeriets beskrivelse af målgruppen Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen Fælles tværgående effektmål Indholdet i ressourceforløbene De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen Programbudgettering... 8 Side 31

32 RAPPORTTITEL Side 3 1. Indledning 1.1. Baggrund Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra Målgruppen er personer, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på de ressourcer, som den enkelte har, og den måde disse kan udvikles på. Når en person visiteres til ressourceforløb, stopper den hidtidige ydelse. Vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse. Borgere kan visiteres til ressourceforløb som varer et til fem år med mulighed for flere på hinanden følgende forløb, hvis dette findes relevant. Et ressourceforløb vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, som bliver kombineret og koordineret i forhold til borgerens indsatsplan. Tilbud i et ressourceforløb, kan f.eks. være mentorstøtte, bevilling af fysioterapi, massage, psykolog eller søvnterapi via Integrationsnet, funktionsbeskrivelse via Sundhedscenter Vest, højskoleophold, sociale værkstedstilbud, støtte gennem andre fagområder f.eks. Børn og Familie, støtteforanstaltninger via Handicap og Psykiatri, ligesom det kan være virksomhedspraktik, opkvalificering med kurser og lignende. Som hjælp til at komme gennem ressourceforløbet, får borgeren én gennemgående koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for at varetage borgerens sag. Der er i Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern kommune seks medarbejdere, som er koordinerende sagsbehandlere for borgere i ressourceforløb. En af dem er også mødeleder i Rehabiliteringsteamet Status på arbejdet med ressourceforløb Pr. december 2015 har der været 215 ressourceforløbssager, hvoraf der er 185 aktive ressourceforløbssager. Tabellen nedenfor viser den ydelse, som de 185 borgere, der er i et ressourceforløb, kommer fra: Side 32

33 RAPPORTTITEL Side 4 Sygedagpenge 60 Diverse 23 Ledighedsydelse 17 Kontanthjælp 53 Uddannelseshjælp 18 Sygedagpenge/fleksjob 1 Revalidering 12 Ingen ydelse 2 30 sager er afsluttede, og de er afsluttet til følgende: 14 til førtidspension 9 til fleksjob, hvor af de 5 gik direkte i et fleksjob og 4 kom på ledighedsydelse 4 er fraflyttet kommunen 1 er kommet i ordinært arbejde 1 er kommet i revalidering til ordinært arbejde 1 er afgået ved døden 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Ministeriets beskrivelse af målgruppen Det fremgår af en orienteringsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Målgruppen kan også være personer, der ikke nødvendigvis har en varig begrænsning i deres arbejdsevne. De er derimod aktuelt udfordret af komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v. og vurderes derfor ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og/eller 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt: Side 33

34 RAPPORTTITEL Side 5 Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt. Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål. Sammenfattende viser ovenstående beskrivelse, at målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved en betydelig funktionsevnebegrænsning, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker fremadrettet at foretage en lokal prioritering i målgruppen for ressourceforløb med henblik på at opnå den størst mulige positive effekt af forløbene. Den lokale prioritering baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene og bygger på tre elementer: 1) En lokal definition af målgruppen for ressourceforløb 2) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke skal tilbydes ressourceforløb 3) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis Lokal definition af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor der i løsning af problemstillingerne er et potentiale i at inddrage kompetencer fra minimum to fagområder. Typiske borgere i målgruppen vil være: Yngre personer for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Personer, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Hvilke borgere skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb? Side 34

35 RAPPORTTITEL Side 6 Borgere, der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb, inkluderer: Personer med alvorlig og uhelbredelig sygdom Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling Unge multihandicappede Borgere med betydelige sociale problemer, som ikke har kunnet løses trods talrige indsatser Der er i folketinget fremsat lovforslag L 145 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med lovforslaget undtages visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det drejer sig om følgende to sagstyper: Ansøgningssager, hvor kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension Sager om tilkendelse af førtidspension, hvor kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Lovforslaget understøtter således ovenstående beskrivelse af, hvilke borgere der i Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. 3. behandling af lovforslaget forventes den 19. maj Hvilke borgere skal fremadrettet ikke tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis? Borgere, der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis, inkluderer: Personer der er meget fastlåste i deres situation, f.eks.: o En del af gruppen af Borgere med funktionelle lidelser, dvs. lidelser, hvor der er fysiske symptomer af mild til svær grad men hvor der objektiv ikke kan findes en årsag til smerterne o Personer med en lav grad af motivation for at blive en del af arbejdsmarkedet o Borgere med en særlig historik f.eks. personer der hele deres voksenliv har været på kontanthjælp Borgere der har modtaget ledighedsydelse i over 78 uger Personer der har modtaget kontanthjælp i over 5 år Side 35

36 RAPPORTTITEL Side 7 Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (aktuelt er der ingen borgere i denne kategori i ressourceforløb) At disse borgere håndteres på anden vis betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet ikke tilbyder dem et længerevarende ressourceforløb. I stedet tilbydes borgerne typisk en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Side 36

37 RAPPORTTITEL Side 8 Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. Der anvendes løbende progressionsmålinger for at kunne vurdere, om delmålene for ressourceforløbene bliver opfyldt. For at belyse, om dette er tilfældet, skal man kunne se, om der er bevægelse på de relevante parametre: Går det fremad (progression)? Går det tilbage (regression)? Er der stilstand (status quo)? 4. Indholdet i ressourceforløbene 5. De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen 6. Programbudgettering Side 37

38

39 N O T A T Til Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Mads Laursen Emne Proces for udvikling af arbejdet med ressourceforløb Afdeling Politisk Administrativt Sekretariat Telefon E-post mads.laursen@rksk.dk Dato 8. januar 2016 Sagsnummer Procesplan for udvikling af arbejdet med ressourceforløb Styregruppen for rehabiliteringsteamet besluttede på sit møde den 21. december 2015, at der igangsættes en ny proces med det formål at udvikle arbejdet med borgere med tilbud om ressourceforløb. Samtidig har Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Haderslev kommuner etableret et tværgående samarbejde om styring af den kommunale ressourceanvendelse. Projektet sætter fokus på styring på effekterne af de tværgående kommunale indsatser. Styregruppen for rehabiliteringsteamet har givet sin opbakning til, at arbejdet med ressourceforløbene udpeges til at indgå i udviklingsprojektet i samarbejde med Slagelse og Haderslev kommuner, og at der således udarbejdes et oplæg til programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune. Formål Formålet med processen for udvikling af arbejdet med ressourceforløb er at fastlægge: Målgruppen for ressourceforløbene, idet forløbene skal have størst mulig positiv effekt Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb Det fremtidige indhold i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser, der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne 1 Side 39

40 Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb Proces Processen for udvikling af arbejdet med ressourceforløb kan inddeles i tre faser. Den første fase strækker sig fra den 21. december 2015, hvor styregruppen besluttede at igangsætte processen, til Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet på møderne i juni I den første fase er der fokus på at fastlægge: Målgruppen for ressourceforløbene Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb På mødet i maj 2016 behandler Beskæftigelsesudvalget oplægget til målgruppe og fælles tværgående effektmål. Den anden fase strækker sig fra Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet på møderne i juni 2016 til møderne i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i december I den anden fase er der fokus på at fastlægge: Indholdet i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Forsøg med programbudgettering På møderne i december 2016 behandler Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget oplægget til indhold i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Den tredje fase strækker sig fra møderne i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i december 2016 til budgetkonferencen i august I denne fase afprøves den nye måde at arbejde med ressourceforløb, herunder den nye målgruppe, de fælles tværgående effektmål, det nytænkte indhold i ressourceforløbene, de nye arbejdsgange m.v. På baggrund af erfaringerne med den nye måde at arbejde med ressourceforløb udarbejdes der i foråret 2018 et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Oplægget indgår i den politiske budgetbehandling i Procesplan 2 Side 40

41 Første fase: Tidspunkt 21. december 2015 Aktivitet Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet Styregruppen beslutter, at der igangsættes en ny proces for udvikling af arbejdet med borgere med tilbud om ressourceforløb. Styregruppen giver samtidig sin opbakning til, at Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder på at indføre programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb. 4. februar 2016 Processens forløb aftales Anette Ørbæk Andersen, direktør, Kim Ulv Christensen, fagchef for Beskæftigelse, samt Marianne Gramstrup, afdelingsleder for Social og Integration, aftaler processens forløb. 11. marts 2016 Workshop om udvikling af arbejdet med ressourceforløb Formålet med workshoppen var at give input til: Hvilken målgruppe, der er relevant for ressourceforløbene, hvis forløbene skal have størst mulig positiv effekt Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb Deltagerne i workshoppen var medlemmerne af rehabiliteringsteamet samt styregruppen for rehabiliteringsteamet. 11. marts 21. april 2016 Udarbejdelse af oplæg til målgruppe og fælles tværgående effektmål for ressourceforløbene Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Mads Laursen, udviklingskonsulent i Politisk Administrativt Sekretariat, Marianne Gramstrup, afdelingsleder for Social og Integration, Heidi Iversen, mødeleder i rehabiliteringsteamet, samt Søren Lind, økonomikonsulent. Arbejdsgruppen udformer et oplæg ud fra de input, der kom på workshoppen. Oplægget har fokus på: Målgruppen for ressourceforløbene Fælles tværgående effektmål 26. april 2016 Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet 3 Side 41

42 Styregruppen for rehabiliteringsteamet behandler oplæg til målgruppe for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål. Oplægget rettes til. 27. april 4. maj maj 2016 Oplæg til målgruppe og fælles tværgående effektmål for ressourceforløbene er i høring i rehabiliteringsteamet Oplægget behandles pr. i styregruppen for rehabiliteringsteamet 30. maj 2016 Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler oplægget til målgruppe og fælles tværgående effektmål. Oplægget rettes til. 21. juni 2016 Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget orienteres om det igangværende projekt vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. 22. juni 2016 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget orienteres om det igangværende projekt vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. 29. juni 2016 Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet Styregruppen for rehabiliteringsteamet tager stilling til anden fase af processen vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. Anden fase: September 2016 Workshop om udvikling af arbejdet med ressourceforløb Formålet med workshoppen er at give input til: Indholdet i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser, der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne 4 Side 42

43 Forsøg med programbudgettering Deltagerne i workshoppen er medlemmerne af rehabiliteringsteamet samt styregruppen for rehabiliteringsteamet. September - december 2016 Udarbejdelse af oplæg til indholdet i ressourceforløbene, de fremtidige arbejdsgange, beslutningskompetencen, opfølgningen på sagerne samt forsøg med programbudgettering På baggrund af input fra workshoppen udarbejdes der et oplæg til indholdet i ressourceforløbene, de fremtidige arbejdsgange, beslutningskompetencen, opfølgningen på sagerne samt forsøg med programbudgettering. 14. december december december 2016 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Tredje fase: Januar - december 2017 Forsøg med den nye måde at arbejde med ressourceforløb Den nye måde at arbejde med ressourceforløb afprøves i praksis, herunder: Den nye målgruppe for ressourceforløbene De fælles tværgående effektmål Det nytænkte indhold i ressourceforløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et 5 Side 43

44 tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Forsøg med programbudgettering Den nye måde at arbejde med ressourceforløb evalueres løbende. Januar - april 2018 Udarbejdelse af et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb På bagrund af erfaringerne med den nye måde at arbejde med ressourceforløb udarbejdes der i et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Familieudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. August 2018 Budgetkonference Byrådet forhandler budgettet for Side 44

45

46 Sundhedsplan Ringkøbing-Skjern Kommunale Tandplejes forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til børn og unge under 18 år Sunde tænder hele livet - forebyggelse er den bedste behandling Ringkøbing-Skjern Kommune, Børn og Familie Side 46

47 Indholdsfortegnelse Forord Tandsundhedsudvikling ½ årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder Fastlæggelse af undersøgelsesintervaller.. 18 Risikovurdering.. 19 Kvalitetsstandard ved undersøgelse, 0-2½ år år år år Ekstra forebyggende ydelser Passiv profylakse Fissurforsegling Fissurforsegling, arbejdsgang Smertekontrolleret tandpleje, Generelt Lokalbedøvelse.. 28 N2O Midazolam The Wand Generel anæstesi Side 47

48 Forord I Ringkøbing-Skjern Kommune er Tandplejen placeret i fagområdet Børn og Familie. Tandplejens medarbejdere samarbejder bredt med partnere i såvel Børn og Familie som Dagtilbud og Undervisning, bl.a. ved deltagelse i fælles kompetenceudvikling og relevante møder. Det kommunale tandplejetilbud i RKSK er organiseret således, at både kommunens tandklinikker i Skjern og Ringkøbing og 8 private tandklinikker i området indgår i arbejdet. Alle medarbejderne arbejder sammen for at opnå den bedst mulige tandsundhed for børn og unge i kommunen indenfor de politisk besluttede rammer. Nøgleordene i vores arbejde er høj faglig kvalitet i såvel forebyggelse som behandling, og vi prioriterer sundhedsfremme og tidlig indsats højt. Vi lægger stor vægt på smertekontrol i forbindelse med tandbehandling, og vi arbejder aktivt for at undgå udvikling af tandlægeangst hos vores brugere. Vi har en anerkendende tilgang i vores møde med børnene/de unge og familierne jævnfør principperne i det fælles børne- og ungesyn, der er politisk vedtaget i RKSK. Vi arbejder behovsorienteret og giver individuelle tilbud til brugerne på baggrund af en aktuel risikovurdering, der tager højde for såvel tandplejefaglige som generelle helbredsmæssige og/eller sociale forhold. Vores visioner er: o At arbejde med høj faglighed o At lykkes med det forebyggende arbejde således at tandsundheden hos børnene og de unge bliver bedst mulig o At vores brugere er glade og tilfredse, når de har været på klinikkerne o At bevare vores gode arbejdsmiljø Den største udfordring i forhold til tandsundheden for børn og unge i RKSK er fortsat caries, hvor hovedvægten i det forebyggende arbejde ligger på information, undervisning og motivation til familierne i forhold til tandbørstning og sukkerforbrug. Erosioner (syreskader) er her ud over en tandsundhedsmæssig udfordring, der både på landsplan og i RKSK udviser en stigende tendens. Information om, hvordan uhensigtsmæssig indtagelse af sure drikke/fødeemner forårsager uoprettelige skader på tænderne, er højt prioriteret i Tandplejens forebyggende arbejde, både på klinikkerne og på skolerne. Tandsundheden hos børn og unge i RKSK er på baggrund af en systematisk forebyggende indsats forbedret i perioden siden kommunesammenlægningen. (Se figur side 3). Tandsundheden hos børn og unge i RKSK er dog fortsat væsentlig dårligere end landsgennemsnittet. Evidensbaserede undersøgelser viser, at børns tandsundhed hænger direkte sammen med fluorindholdet i drikkevandet i området og med mødrenes uddannelsesniveau. I RKSK er fluorindholdet i drikkevandet meget lavt, ligesom det generelle uddannelsesniveau blandt borgerne er lavt. Prioritering af ressourcer til opretholdelse og fortsat forbedring af de nuværende tandsundhedsresultater er derfor en vigtig parameter. Sundhedsplan er den anden i rækken, og den er fortsat tænkt som: o Et redskab til sikring af kvaliteten i Den kommunale Tandplejes forebyggende arbejde o En beskrivelse af kommunens målsætninger for tandsundhedsudviklingen i løbet af de næste 5 år o En beskrivelse af metoderne til at nå målene 3 Side 48

49 Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i mælketænderne hos 3, 5 og 7-årige børn i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006 til ,5 4 3,5 3 2,5 2 3 årige 5 årige 7 årige 1,5 1 0, Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i de blivende tænder hos 12, 15 og 18- årige børn/unge i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006 til årige 15 årige 18 årige Side 49

50 Målgruppen 0-2½-årige Sundhedsmål: Mælketænder 97 % af de 3-årige er cariesfrie i 2017 defs for de 3-årige i 2017 er højst 0,15 Vidensmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoner skal have viden om: o Ringkøbing-Skjern kommunale Tandplejes tilbud o Mælketændernes frembrud og deres betydning o At amning er godt, men at hyppig amning er årsag til huller i tænderne o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem er vigtigt for at undgå huller o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Børste på tværs metoden o Korrekt dosering af fluortandpasta o Sammenhæng mellem kost og caries / erosioner o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o At der kan være skjult sukker i mad - og drikkevarer o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o At sukkerholdige drikke i sutteflasken eller sut dyppet i sukker/honning er årsag til huller i tænderne o At medicin kan fås sukkerfrit o At seponering af sutten bør ske i 2-3 års alderen o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 5 Side 50

51 Holdningsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar, men barnets nøglepersoner har også del i ansvaret o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller, - forældrene bør gennemføre tandbørstningen, selvom barnet vægrer sig o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde o At det er naturligt, at barnet har helt sunde tænder i 0-3 års alderen o At det er vigtigt, at barnet får en god start i Tandplejen Adfærdsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At børste på tværs metoden anvendes o At forældrene giver børnene gode kost- og drikkevaner o At forældrene er opmærksomme på sukkerholdig medicin, - barnets tænder børstes grundigt i forbindelse med indtagelse af medicinen o At forældre og barn møder på klinikken til de aftalte besøg 6 Side 51

52 Metoder Basisydelsen o Informationsbrev udsendes sammen med indkaldelse til første tandplejebesøg o Første besøg på klinikken sker når barnet er 12 måneder o Første besøg er en dialog med forældrene, hvor vi formidler klare ensartede budskaber om tænder, tandpleje, kost og drikkevaner samt traumer o Der oprettes grundig anamnese, - ved medfødte lidelser eller syndromer konsulteres Ulla efterfølgende med henblik på inddragelse af Videncenteret o Udlevering af tandbørste (1+2-årige) og mundspejl(2-årige) o Udlevering af brochurer efter behov o Børste på tværs træning med forældrene, når barnet ligger på puslepuden (forældrene børster) o Tydelig og præcis demonstration af anbefalet tandpasta-mængde og type o Behandling af initiale cariesangreb med Duraphat (fluorlak) o Vurdering af behov for sparring fra tandplejer/tandlæge o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg, senest efter 12 måneder o Inddragelse af forældrene i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb o Første undersøgelse med scor foretages af tandplejer/tandlæge i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed Forslag til ekstra aktiviteter o Arrangere og/eller deltage i relevante arrangementer, f.eks. åbent hus, møder i dagplejen eller temadage i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 7 Side 52

53 Målgruppen 3-5-årige Sundhedsmål: Mælketænder 85 % af de 5-årige er cariesfrie i 2017 defs for de 5-årige i 2017 er højst 0,8 Højst 12 % af de 5-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoner skal have viden om: o Ringkøbing-Skjern kommunale Tandplejes tilbud o Mælketændernes frembrud og deres betydning o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning udført af en voksen 2 gange dagligt er vigtigt for at undgå huller o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Børste på tværs metoden o Korrekt dosering af fluortandpasta o Sammenhæng mellem kost og caries / erosioner o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o At der kan være skjult sukker i mad - og drikkevarer, slikvaners betydning o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o At medicin kan fås sukkerfrit o At seponering af sutten bør ske i 2-3 års alderen o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 8 Side 53

54 Holdningsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar, men barnets nøglepersoner har også del i ansvaret o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller, - forældrene bør gennemføre tandbørstningen, selvom barnet vægrer sig o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde o At det er naturligt, at barnet har helt sunde tænder i denne alder o At det er vigtigt, at barnet falder godt til i Tandplejen Adfærdsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At børste på tværs metoden anvendes o At der anvendes tandtråd ved fladekontakter mellem mælkekindtænderne og ved begyndende huller mellem tænderne o At forældrene giver barnet sunde kost- og drikkevaner o At sukkerholdige drikke kun nydes ved festlige lejligheder o At forældrene er opmærksomme på sukkerholdig medicin, - barnets tænder børstes grundigt i forbindelse med indtagelse af medicinen o At forældre og barn møder på klinikken til de aftalte besøg Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, første scor i det kalenderår, barnet fylder 3 år o Mødet med familierne er fortsat baseret på dialog og anerkendelse o Instruktion og træning af forældre i tandbørstning og børste på tværs metoden o Udlevering af tandbørste efter behov o Tydelig og præcis demonstration af anbefalet tandpasta-mængde og type o Instruktion i brug af tandtråd ved fladekontakt eller begyndende huller mellem tænderne o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Røntgenbilleder på indikation o Fissurforsegling af mælkekindtænderne på cariesaktive børn o Orientering om frembrud af 6-års-tænderne o Udlevering af brochurer efter behov o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af forældrene i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb 9 Side 54

55 Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejen prioriterer ekstra ressourcer til samarbejde med daginstitutioner/forældrebestyrelser i områder i kommunen, hvor tandsundheden for førskolebørn er dårligere end i resten af RKSK. Hensigten er at etablere et samarbejde om en ændring af børnenes tandbørstevaner, kostvaner og drikkevaner, således at tandsundheden i lokalområdet bedres. o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed Forslag til ekstra aktiviteter o Arrangere og/eller deltage i relevante arrangementer, f.eks. åbent hus i eller møder/temadage i institutioner o Deltage med faglig viden f.eks. ved udarbejdelse af kostpolitik i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 10 Side 55

56 Målgruppen 6-12-årige Sundhedsmål: Blivende tænder 70 % af de 12-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 12-årige i 2017 er højst 0,8 Højst 12 % af de 12-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at barn og forældre samt nøglepersoner skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning 2 gange dagligt er vigtigt for at undgå huller o At barnet ikke er tilstrækkelig motorisk udviklet til at kunne børste sine tænder rene før i års alderen o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Korrekt dosering af fluortandpasta o At tændernes frembrudsperiode er en risikoperiode med hensyn til caries o At tandbørstning på tværs er ekstra vigtig i tændernes frembrudsperiode o At vi anbefaler fissurforsegling af de blivende kindtænder o At brug af tandtråd specielt ved fladekontakter forebygger caries mellem tænderne o At vi arbejder efter Nexø-metoden for at sikre børnenes tandsundhed bedst muligt o Sammenhæng mellem kost og caries o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o Indholdet af skjult sukker i mad - og drikkevarer, slikvaners betydning o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 11 Side 56

57 Holdningsmål Vi ønsker at barnet, forældrene og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar o At tandbørstning er en naturlig del af den personlige hygiejne o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller o At forældrene børster barnets tænder til barnet er mindst 10 år o At fissurforsegling af de blivende kindtænder er en god forebyggende behandling o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde Adfærdsmål Vi ønsker, at barnet, forældrene og barnets nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At barnet fra 10-års-alderen gradvis overtager tandbørstningen om morgenen o At børste på tværs metoden anvendes med særligt fokus på tænder i frembrud o At der anvendes tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner, herunder at de vælger mellemmåltider med lavt indhold af sukker o At børnene primært drikker vand eller mælk o At barnet tilmeldes skolens mælkeordning med mindre barnet har mælkeallergi (juice og kakao frarådes) o At barn og forældre møder på klinikken til de aftalte besøg Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, hvor barnets tænder indfarves og barn og forældre instrueres i børste på tværs metoden o Instruktion i tandtråd ved fladekontakt og ved begyndende huller mellem tænderne o Orientering om frembrud af 6- og 12-års-tænder o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Fissurforsegling af blivende kindtænder o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af barn og forældre i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb o Tandbørstekursus til alle 4. klasserne; undervisning og tandbørstetræning 12 Side 57

58 Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Ekstra undervisning på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Fluorskylning hver 14. dag på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. gennem deltagelse i forældremøder, forældrebestyrelsesmøder, personalemøder på institutioner Forslag til ekstra aktiviteter o Yderligere tiltag i skoler og institutioner o Deltage med faglig viden f.eks. ved udarbejdelse af kostpolitik i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 13 Side 58

59 Målgruppen årige Sundhedsmål: blivende tænder 50 % af de 15-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 15-årige i 2017 er højst 2,3 Højst 27 % af de 15-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at de unge og deres forældre skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o Hvordan caries undgås o Hvordan caries er synlig på røntgenbilleder o Indholdet af skjult sukker i de gængse kostemner o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At piercinger kan give skader også på tænderne o Den generelle tandstatus hos unge i DK Holdningsmål Vi ønsker, at de unges og deres forældres holdning er: o At det er nødvendigt, at man selv gør en indsats, hvis man ønsker at bevare tænder og tandkød sundt o At det er naturligt at have sunde og rene tænder, og at det er en væsentlig del af den personlige hygiejne o At mælk og vand er bedst, når tørsten skal slukke Adfærdsmål Vi ønsker, at de unges adfærd er: o At de børster tænderne helt rene 2 gange dagligt og vælger fluortandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At de anvender tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner o At de primært drikker vand eller mælk o At de fravælger piercinger i tunge og læbe o At de møder på klinikken til de aftalte besøg 14 Side 59

60 Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, hvor alle til og med 7. klasse får tænderne indfarvet og instrueres i børste på tværs metoden o Fra 8. klasse er indfarvning af tænderne frivillig, der instrueres fortsat efter behov o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Instruktion i tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Unge med piercinger/ erosioner og unge, der ryger, inddrages i en samtale herom o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af den unge i vurderingen af cariesstatus samt aftalerne om det videre forløb o Inddragelse af og tilsagn fra forældrene o Projektundervisning i alle 8. klasserne. Emnerne er mundhygiejne, caries, erosioner, tandkødsbetændelse, parodontose, kostvaner, drikkevaner, sukkertid, tandsmykker, blegning, dårlig ånde Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Ved skift til efterskoler gives mundtlig orientering til forældre og børn (nye vaner) o Ekstra undervisning på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Fluorskylning hver 14. dag på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. gennem deltagelse i forældremøder eller forældrebestyrelsesmøder Forslag til ekstra aktiviteter o Yderligere tiltag i skoler o Deltage i udarbejdelse af kostpolitik o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 15 Side 60

61 Målgruppen årige Sundhedsmål: blivende tænder 30 % af de 15-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 15-årige i 2017 er højst 5 Højst 45 % af de 18-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at de unge skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o Hvordan caries undgås o Hvordan caries er synlig på røntgenbilleder o Indholdet af skjult sukker i de gængse kostemner o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At piercinger kan give skader også på tænderne o Visdomstændernes placering og betydning o Den generelle tandstatus hos unge i DK o Det gældende tandplejetilbud når de er fyldt 18 år Holdningsmål Vi ønsker, at de unges holdning er: o At det er nødvendigt, at man selv gør en indsats, hvis man ønsker at bevare tænder og tandkød sundt o At det er naturligt at have sunde og rene tænder, og at det er en væsentlig del af den personlige hygiejne o At mælk og vand er bedst, når tørsten skal slukkes 16 Side 61

62 Adfærdsmål Vi ønsker, at de unges adfærd er: o At de børster tænderne helt rene 2 gange dagligt og vælger fluortandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At de anvender tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner o At de primært drikker vand og mælk o At de fravælger piercinger i mund og på læber o At de møder på klinikken til de aftalte besøg o At de fortsætter i regelmæssig tandpleje, efter de er fyldt 18 år Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til undersøgelse, hvor alle tilbydes indfarvning og instruktion i børste på tværs metoden o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Instruktion i brug af tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Unge med piercinger/ erosioner og unge, der ryger, inddrages i en samtale herom o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af den unge i vurderingen af cariesstatus samt aftalerne om det videre forløb o Inddragelse af og tilsagn fra forældrene, hvis det er nødvendigt Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for den enkelte unges trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. på uddannelsesinstitutioner Forslag til ekstra aktiviteter o Formidling af tandsundhedsresultater via dagspressen o Kampagner målrettet denne aldersgruppe o Foretage brugerundersøgelser 17 Side 62

63 Undersøgelsesintervaller og risikovurdering Barnet indkaldes sammen med forældrene til første besøg på tandklinikken i 1- års alderen. Barn og forældre indkaldes senest igen, når barnet er 2 år. Første egentlige undersøgelse med scor-registrering foretages i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Herefter indkaldes til regelmæssige undersøgelser, sidste indkaldelse sker så vidt muligt 2-3 måneder før, den unge fylder 18 år. Anamneseskemaet opdateres ved hver undersøgelse. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af tandplejefaglige kriterier indenfor de givne rammer i RKSK (ressourcer/serviceniveau). Undersøgelserne foregår med en anerkendende tilgang jævnfør principperne i kommunens fælles børne- og ungesyn. Ved undersøgelserne diagnosticeres sygdomstilstande og deres følger. Den kliniske undersøgelse suppleres efter behov med røntgenoptagelser. Sygdomsårsager identificeres og familien motiveres til ændring af uhensigtsmæssige kost- og tandbørstevaner. Der gives information, instruktion og træning i forhold til hensigtsmæssig tandpleje i hverdagen med henblik på kontrol af tandsygdomsudviklingen. Ved hver undersøgelse af barnet /den unge skal der ud fra en tandplejefaglig vurdering foretages en risikovurdering, der danner grundlag for behandlingsplanen. I behandlingsplanen indgår fastlæggelse af undersøgelsesinterval samt planlægning af tiltag i perioden frem til næste undersøgelse. Er der diagnosticeret initialcaries og/eller observeret andre caries-risikofaktorer, indebærer det ekstra besøg på klinikken med henblik på yderligere instruktion, afpudsning, fluor, kontrol, røntgen eller andet. Øvrige årsager til ekstra besøg mellem undersøgelserne er molarer i frembrud, bekymring i forbindelse med tandskifte, PA-problemer eller andet. I perioden arbejdes med 2 undersøgelsesintervaller: o Størstedelen af kommunens børn og unge indkaldes til tandeftersyn hver 12. måned o Børn og unge med meget fin tandsundhed indkaldes til tandeftersyn hver 16. måned Det er tandlægen/tandplejeren (og for de 0-2½-årige klinikassistenten), der ved de regelmæssige undersøgelser er ansvarlig for den individuelle risikovurdering. Forældrene skal inddrages i behandlingsplanlægningen. Varetagelsen af det forebyggende arbejde er et fælles ansvar for alle tandplejens faggrupper hver gang, de møder børnene, de unge og forældrene. De rent forebyggende konsultationer foretages fortrinsvis af tandplejere og/eller klinikassistenter. 18 Side 63

64 Faktorer, der danner grundlag for risikovurderingen Individ niveau o Tandlægeangst o Kooperation o Generelle sygdomme o Kulturelle forhold o Sociale/familiemæssige forhold o Tandplejevaner, herunder tandbørstning og brug af fluor Tandniveau o Bakteriebelægninger i stagnationsområderne o Blødende papiller/tandkødsbetændelse o Initialcaries på 5+5 distalt, 6-6 distalt, 7+7 mesialt (Mejare) o Børn med caries i 05 erne har 15 x forhøjet risiko for caries i 6 erne o Højt defs forøger risikoen for højt DMFS o Cariesprogressionen er højere hos 6-12-årige end hos årige o Hypoplasier o Erosioner Kost o Sukkerholdige spise- og drikkevaner o Stort forbrug af mad/drikke med lavt PH o Manglende kalk 19 Side 64

65 Kvalitetsstandard ved undersøgelse af børn og unge fra 0-18 år Specielt for de 0-2½-årige o Der indledes med en samtale med forældrene om, hvordan barnet trives og hvordan det går med tandbørstningen o Der oprettes grundig anamnese, - ved medfødte lidelser eller syndromer konsulteres Ulla efterfølgende med henblik på inddragelse af Odontologisk Videncenter i Århus o Vi spørger til evt. søskende og søskendes tandpleje-vaner o Hvor passes barnet? Kost og tandbørstning i pasningsordningen? o Vi taler med forældrene om at tage ansvar for barnets tandsundhed og giver råd om, hvordan man kan gøre tandbørstningen til en god oplevelse o Information om tandfrembrud o Information om valg af tandbørste o Information om valg af fluortandpasta med 1450 ppm, instruktion i dosering o Information om suttevaner og afvænning o Information om kost/amning/flaske, giv eksempler på hensigtsmæssig kost o Forholdsregler ved brug af medicin o Forholdsregler hvis barnet kommer til skade med tænderne o Barnet kigges i munden (lift the lip/stramt læbebånd) for at konstatere tandfrembrud og vurdere mundhygiejne o Vurdering af tandsættet generelt - mørke fissurer, hypoplasier og caries o Instruktion i tandbørstning. Her vises tandbørstning inklusiv børste på tværs specielt på kindtænderne på barnet liggende på puslebordet. Vi viser, hvordan tandbørstens hældning er skråt ned mod facial og oralfladerne og hvordan tandbørsten lægges i forhold til tandkødsranden og stagnationsområderne. Det er vigtigt, at forældrene selv prøver at børste o Vurdering af behov for sparring med tandplejer/tandlæge o Fluorbehandling af initiale cariesangreb o Der foretages risikovurdering og fastsættes undersøgelsesinterval. Ved initialcaries og/eller andre risikofaktorer fastlægges behandlingsplan i samarbejde med forældrene for perioden frem til næste undersøgelse (Ekstra forebyggende konsultationer). o Udlevering af tandbørste og tandpasta. Desuden udlevering af mundspejl til de 2-årige o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 20 Side 65

66 Specielt for de 3 5-årige o Børnene indkaldes sammen med forældrene. Opdatering af anamneseskema. Der snakkes hyggeligt med barnet i øjenhøjde. Der skabes tillid inden barnet selv kravler op i tandlægestolen eller sidder sammen med en af forældrene. Show - tell - do o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Tandbørsteinstruktion ud fra den store model, så forældrene præcist ser, hvad vi mener. Vi instruerer, og forældrene børster efterfølgende på barnet o Præcisering af, at det er de uforstyrrede bakterier, der giver huller o Vi opfordrer til, at barnet ligger ned under tandbørstningen eller at forældrene står bag ved barnet o Vi viser, hvordan tandbørsten lægges i forhold til tandkødsranden, så alle stagnations-områder rengøres o Der er fokus på mælkekindtænderne. Der instrueres i tandbørstning på tværs på og bag ved disse o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene prøver at bruge tandtråd på barnet o Afpudsning af tænderne på de 4- og 5-årige o Fluorbehandling af initiale cariesangreb o Tyggefladerne på mælkekindtænderne lakeres ved behov, hvis barnet kan samarbejde o Der tages røntgenbilleder, hvis tandkødet mellem kindtænderne er usundt, og barnet kan samarbejde herom o Information om valg af fluortandpasta med 1450 ppm, instruktion i dosering, udlevering af tube o Information om valg af tandbørste og udlevering af tandbørste til barnet o Information om sunde kost- og drikkevaner med fokus på forebyggelse af caries og syreskader, giv eksempler o Relevant orientering om frembrud af 6-års-tænderne o Vi anbefaler sutteafvænning i 2-3 års alderen o Der foretages risikovurdering og fastsættes undersøgelsesinterval. Ved initialcaries og/eller andre risikofaktorer lægges behandlingsplan i samarbejde med forældrene for perioden frem til næste undersøgelse (Ekstra forebyggende konsultationer) o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 21 Side 66

67 Specielt for de 6-10-årige Besøget starter i tandbørsterummet, hvor: o Nexø-metoden og indfarvningsprincippet forklares for barn og forældre o Barnets tænder indfarves, resultatet drøftes, der tages udgangspunkt i de vel-børstede områder. Principperne fra det fælles børne- og ungesyn i RKSK anvendes o Vi instruerer i omhyggelig og systematisk tandbørstning af alle tænder og flader, inklusiv børstning på tværs på og bagved alle kindtænder o Vi fokuserer på stagnationsområderne langs tandkødsranden og mellem tænderne o Vi fortæller om 6 års tændernes frembrud og vigtigheden af at holde disse tænder helt rene. Besøget fortsætter på klinikken, hvor: o Der følges op på tandbørstningen sammen med forældrene, og alle tænderne afpudses o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene prøver at bruge tandtråd på barnet o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Stagnationsområder og begyndende huller/kridtninger demonstreres for barn og forældre o Der fokuseres på kost, syreskader/erosioner efter behov o Der tages røntgenbilleder efter individuel vurdering o Der foretages risikovurdering og fastsættes indkalderinterval o Der planlægges ekstra forebyggende konsultationer efter individuel vurdering. Forældrene inddrages i planlægningen o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 22 Side 67

68 Specielt for de årige (fra 4. klasse) Besøget starter i tandbørsterummet, hvor o Børn og unge op til 8. klasse får tænderne farvet ind. (Fra 8. klasse er indfarvning et tilbud). Resultatet drøftes, principperne fra det fælles børne- og ungesyn i RKSK anvendes o Tandbørstningen trænes og justeres efter behov o De instruktioner, der er givet på tandbørstekurset i 4. klasse, repeteres efter behov o Der lægges vægt på, at der stadig børstes systematisk og på tværs o Der lægges vægt på stagnationsområderne langs tandkødsranden og mellem tænderne o Der fokuseres på frembrud af 12-års-tænderne, hvor det er aktuelt Besøget fortsætter på klinikken, hvor o Der følges op på tandbørstningen og alle tænderne afpudses, forældrene inddrages efter behov o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene/den unge prøver at bruge tandtråden o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Stagnationsområder og begyndende huller/kridtninger demonstreres for barnet/den unge og evt. forældre o Der fokuseres på kost, syreskader/erosioner efter behov o Der tages røntgenbilleder efter individuel vurdering o Der foretages risikovurdering og fastsættes indkaldeinterval o Der planlægges ekstra forebyggende konsultationer efter individuel vurdering o Der gives skriftlig eller mundtlig information til forældrene til og med 15 år o Der gives i alle tilfælde skriftlig eller mundtlig information til forældrene, hvis der observeres alvorlige eller usædvanlige tilstande o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 23 Side 68

69 Tandplejens tilbud om ekstra forebyggende konsultationer Tilbud om ekstra konsultationer gives på individuel indikation, og planlægningen sker i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser. Indikation for ekstra konsultationer kan f. eks. være: o Manglende respons på tandbørsteundervisning o Høj cariesprogression o Grov gingivitis o Tandlægeangst o Molarer i frembrud o Behov for kontrol af tandskifte De ekstra forebyggende konsultationer udføres fortrinsvis af klinikassistenter og tandplejere. Det vurderes løbende og senest i forbindelse med næste regelmæssige undersøgelse, hvorvidt tilbuddet om ekstra konsultationer skal fortsætte. Forældrene skal være informerede og accepterer forløbet. For unge over 15 år skal forældrene blot informeres. Der arbejdes sundhedsfremmende og med en anerkendende tilgang jævnfør det fælles børne- og ungesyn i RKSK. I forhold til barnet, den unge og familierne søger vi gennem opmuntring, positiv dialog og medinddragelse at styrke deres muligheder for at tage vare på egen tandsundhed. Vi ønsker at give familierne en følelse af mening og sammenhæng i vores tilbud, og vi søger at tilknytte én fast fagperson i det forebyggende arbejde. Redskaberne i de ekstra konsultationer er dialog og/eller tandbørstetræning, afpudsning, fluorbehandling, andet. I forbindelse med tandbørstetræning instrueres i børste på tværs metoden med fokus på systematik, stagnationsområder/ tænder i frembrud. Der kan instrueres i brug af tandtråd ved initiale cariesangreb approximalt. Fluorbehandling tilbydes ved initiale aktive cariesangreb. Der anvendes 2 % NaF eller Duraphat og behandlingen udføres med 3 måneders intervaller. Duraphat behandling: Tænderne afpudses med pudsepasta. Der skylles og tørlægges godt. Duraphat påføres de initiale caries angreb. Barnet må tidligst spise 1 time efter behandlingen. Barnet må drikke 5 minutter efter behandlingen. Fluorpensling med 2 % NaF: Tænderne afpudses med pudsepasta. Der skylles og tørlægges godt. Fluoropløsningen påføres de initiale cariesangreb 1 minut og der holdes efterfølgende tørt i 1 minut. Barnet må tidligst spise eller drikke 5 minutter efter behandlingen. 24 Side 69

70 Passiv profylakse På individuel indikation og i begrænsede perioder anvendes passiv profylakse, hvor Tandplejens medarbejdere overtager en stor del af ansvaret for barnets/den unges tandsundhed. Dette sker ved o Afpudsning mindst én gang om måneden med tandpasta med et fluoridindhold på 5000 ppm o Når der afpudses med 5000 ppm så hyppigt får man ingen yderligere effekt ved at fluorpensle / fluorlakere oveni Det vurderes løbende og senest i forbindelse med næste regelmæssige undersøgelse, om passiv profylakse fortsat er det rette tilbud. Forældrene skal være informerede og accepterer forløbet. For unge over 15 år skal forældrene blot informeres. 25 Side 70

71 Fissurforsegling, indikationsområder Cariesforebyggelse. Målet er at forebygge caries.. Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries med mere end 70 %. I det primære tandsæt forsegles som minimum klinisk sunde molarer, hvis der er caries på en eller flere af de primære molarer eller i øvrigt høj cariesforekomst i det primære tandsæt. Derudover forsegles okklusalflader med dybe fissurer, mangelfuldt renhold eller tidlige tegn på caries. Ved lakering af primære tænder tages forbehold for at kooperationen. I det permanente tandsæt forsegles som minimum klinisk sunde molarer, hvis der er caries på en eller flere af de primære molarer. Ved meget høj cariesforekomst forsegles også præmolarer. Derudover forsegles okklusalflader med dybe fissurer, mangelfuldt renhold eller tidlige tegn på caries. Alle foraminae coecae(pits) på facialflader og oralflader af molarer og incisiver forsegles. Altså: 05+05, 04+04, 8+8, 7+7, 6+6 forsegles med mindre barnet/den unge udviser: o Meget lav cariesaktivitet o Gunstig tandmorfologi o God stabil mundhygiejne o Mangelfuld kooperation ved lakering Pits forsegles altid. Cariesbehandling. De seneste års undersøgelser har vist, at det også er muligt, at behandle kridtede fissurer/initiale cariesangreb med lakering. I en større evaluering af et fissurforseglingsprogram er det vist, at den cariesprofylaktiske effekt er ekstra stor ved forsegling af fissursystemer med initial caries. Under en tæt forsegling vil der ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses. Der skal tages BW inden lakeringen for at afgøre, om carieslæsionen røntgenologisk er nået ind i dentinen. Forsegling kan vælges, hvis det okklusale cariesangreb maximalt strækker sig 1/3 ind i dentinen. Der skal være tale om et begrænset antal flader på den enkelte patient. Hvis der lakeres over okklusal caries, skal tanden efterfølgende kontrolleres klinisk og radiologisk 1 x årligt. Det er afgørende for prognosen, at fissurforseglingen forbliver intakt. Denne behandling er derfor forbeholdt patienter, der har god forståelse for behandlingspræmissen samt er fremmødestabile. 26 Side 71

72 Fissurforsegling, arbejdsgang Rensning / rengøring af tanden o Tanden afpudses med børste og vand o Tandpasta kan anvendes, pimpsten anbefales ikke o Tanden skylles og tørres Ætsning af emaljen o Tanden ætses med syre i min sek. og skylles i 20 sek., hvorefter den tørlægges grundigt (mindst 20 sek.). På primære tænder anbefales at syreætse i 120 sek. o Emaljen skal fremstå kridtet o Hvis der opstår kontaminering med saliva, og ætses og skylles på ny o Anvendelse af ethanol til yderligere udtørring anbefales, da det forbedrer kvaliteten af lakeringen. Materialevalg o Der anvendes veldokumenterede resinbaserede materialer, transparente produkter foretrækkes o Ved vanskelig tørlægning eller begrænset kooperationstid kan vælges glasionomerbaserede produkter Applicering af materialet o Lakken påføres med pensel, sonde, applikator eller for produkter i sprøjte direkte fra sprøjten med metalkanyle o Der appliceres kun på det ætsede område o Der påføres et tyndt lag uden overskud o Luftblærer skal undgås o Materialet skal have tid til at trænge ind Lyshærdning o Producentens anbefalede hærdningstid følges Check forseglingen o Kontroller at der ikke er overskud, underskud, luftblærer eller overgange mellem tand og forsegling o Kontroller okklusion og artikulation o Korriger om nødvendigt med pudsediamant eller en fin sten o Ved luftblærer: Genæts i 10 sek., tørlæg og påfør mere materiale o Poler om nødvendigt med gummipolerer Senere kontroller / relakeringer o Korriger defekter o Ved tabte forseglinger genforsegles, hvis der stadig er indikation for behandlingen 27 Side 72

73 Smertekontrolleret tandpleje Alle patienter har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Smerte er en subjektiv oplevelse, derfor er patientens reaktion det endelige svar på, om der føles smerte eller ej. Der er store individuelle variationer i smerteopfattelsen, hvilket vi skal handle efter. Det er vores pligt at udføre smertekontrolleret tandpleje. Vi skal give børnene og de unge en så behagelig og smertefri behandling som overhovedet muligt, så odontofobi (tandlægeskræk) undgås. For børn i alderen 2-6 år er evnen til logisk tænkning dårligt udviklet. Og evnen til at skelne mellem årsag og virkning er lille. Det er derfor meget svært for barnet at forstå meningen med det, der skal gøres. Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehaget i forbindelse med en behandling kan af barnet beskrives som smerte på grund af angst og frygt. Smerteoplevelsen kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventninger om smerte, følelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed. I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandlingen som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient. Hvis opgaven ikke lykkes med omhyggelig og nænsom adfærd, kan der suppleres med præmedicin eller evt. henvisning til behandling i narkose. Smertefri tandbehandling bygger på o God information om, hvad der skal ske, før under og efter behandlingen o Etablering af en atmosfære af omsorg, tillid og tryghed mellem forældre, barn og behandler o Tålmodighed overfor barnet og forældrene o Respekt for aftaler med barnet og forældrene o Tilvænning med flere behandlingsseancer, hvis barnet er meget betænkelig ved behandlingen o Henholdende behandling/kompromis-behandling, hvis barnet ikke magter at gennemføre behandlingen o Behandlerskift, hvis tillid og tryghed ikke er til stede o Optimal lokalbedøvelse af barnet, herunder brug af overfladebedøvelse o Relevant brug af N2O-O2 o Relevant brug af præmedicinering o Henvisning til behandling i narkose, hvis al anden smertefri behandling er forsøgt uden held og tandbehandlingen er uundgåelig Lokalbedøvelse Det vigtigste præparat til sikring af smertekontrol er lokalbedøvelse. Inden injektionen gives god information om, hvad der skal ske, og der indhentes accept. Der anvendes overfladebedøvelse i form af salve og/eller eventuelt trykanalgesi. Der anvendes godkendte præparater og optimale kanyler. Der kan suppleres med intraligamentær injektion. Det er vigtigt at injicere langsomt 28 Side 73

74 N2O-O2 (lattergas) I Danmark er den mest anvendte sederingsform N 2 O-O 2. Sikkerheden er veldokumenteret og metoden anvendes med stor succes. Det er et mildt sedativum med meget begrænset analgetisk effekt. Anbefalet koncentration ligger mellem % N2O-O2. Ved tandbehandling, hvor smerte kan forventes, bør N 2 O-O 2 altid kombineres med lokalbedøvelse. Præmedicinering med benzodiazepin Når børn enten på grund af tandlægeangst, problemer eller ung alder ikke kan forventes at acceptere den nødvendige tandbehandling uden sedering, er benzodiazepiner førstevalget. Midazolam er det foretrukne præparat ved sedering på tandklinik på grund af præparatets hurtige anslagstid, korte halveringstid, lave toksicitet og store sikkerhedsmargin. Der anvendes peroral administration. Injektionsvæsken har en bitter smag, som kan forsøges skjult ved at blande den i en sød drik. Der er i Danmark ikke krav om efteruddannelse ved brug af Midazolam, men for at sikre høj kvalitet og sikkerhed bør behandlende tandlæge være opdateret via kurser og/eller tilstrækkelig sidemandsoplæring. Antidot forefindes på klinikkerne, anvendelse heraf bør foretages i samarbejde med læge. Computerstyrede anæstesisystemer På de kommunale klinikker forefindes systemet The Wand. Denne teknik giver bl.a. mulighed for at lægge blokinjektioner i ganen og i papilla incisiva, og der kan lægges periodontal ligament injektion, hvorved de ofte ubehagelige bløddelsanæstesier kan undgås. The Wand kan desuden være et godt hjælpemiddel til visse børn og unge med angst for injektion. Generel anæstesi (GA) Behov for cariesbehandling i GA opstår, når behandlingsbehovet er så omfattende, at barnet eller den unge på sit nuværende alders- eller udviklingstrin ikke kan præstere tilstrækkelige kooperation til, at behandlingen kan gennemføres på konventionel vis. Henvisning til generel anæstesi bør først ske, når alle andre behandlingsmetoder er forsøgt anvendt uden held, og på grundlag af en samlet vurdering af behandlingsbehovet og barnets mulighed for at samarbejde ved behandling. Behandlerskifte bør være forsøgt inden henvisning til generel anæstesi. Desuden bør man overveje og evt. forsøge brug af sedering af barnet. Henvisning til tandbehandling i GA skal ske så tidligt, at det fortsat er muligt at bevare tandsættet, og dermed skabe mulighed for harmonisk udvikling af kæber og okklusion. Mange børn, der henvises til tandbehandling i GA har særdeles dårlige kostvaner i kombination med mangelfuld mundhygiejne. Der betyder, at selv efter kort tid - specielt i det primære tandsæt - kan der på ny opstå behandlingskrævende caries. Det er derfor vigtigt, at GA-seancen efterfølges af opfølgningsbesøg hos egen tandlæge. 29 Side 74

75

76 Gennemsnitligt antal mælketænder med huller hos børn i RKSK def-s Holmsland Skjern-Egvad Ringkøbing Videbæk RKSK DK 3 år 5 år 7 år Side 76

77 Gennemsnitligt antal blivende tænder med huller hos børn og unge i RKSK DMF-S Holmsland Skjern-Egvad Ringkøbing Videbæk RKSK DK 12 år 15 år 18 år Side 77

78 Gennemsnitligt antal mælketænder med huller hos børn i RKSK def-s RKSK ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, år 5 år 7 år Side 78

79 Gennemsnitligt antal blivende tænder med huller hos børn og unge i RKSK DMF-S RKSK år 15 år 18 år Side 79

80

81 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Børn og Familie Initialer Claus Udfærdiget dato 12. maj 2016 Prioritering Projektnavn: Anbringelser Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Ud fra de månedlige budgetopfølgninger i 2016 for Børn og Familie er det konstateret, at budgetterne på anbringelsesområdet (plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner) forventes overskredet med ca. 10,4 mio. kr. i Den forventede overskridelse skyldes, at antallet af anbringelser i 2016 forventes at blive 144, mod 131 som forventet ved budgetlægningen at den gennemsnitlige udgift pr. anbringelse forventes at blive kr., mod kr. som forventet ved budgetlægningen Budgettet til anbringelsesområdet er nedsat fra 2015 til 2016/2017 i forbindelse med følgende beslutninger: RKSK produktivitetspotentiale med 0,5 mio. kr. RKSK højere andel af anbragte i plejefamilier med 0,9 mio. kr. fra 2015 til 2016 og yderligere 0,6 mio. kr. fra 2016 til 2017 Budgetkonference 2015 finansiering af opnormering af frontteam og styrkelse af plejefamilieområdet med 3 stillinger svarende til 1,6 mio. kr. Budgettet til anbringelsesområdet for 2016 blev inklusiv de ovennævnte budgetmæssige ændringer fastsat ud fra det antal foranstaltninger, der var aktive på budgetlægningstidspunktet. Herfra blev fratrukket det antal foranstaltninger, som forventes afsluttet inden udgangen af Børn og Familie har igangsat en nærmere gennemgang af de igangværende foranstaltninger, med henblik på en reduktion af de samlede udgifter, men det forventes ikke at kunne bringe antallet og gennemsnitsudgiften pr. anbringelse ned således udgiften kan afholdes indenfor den nuværende budgetramme for Børn og Familie. Antallet af anbringelser i 2017 forventes derfor at komme til at ligge på et antal i størrelsesordenen 143. Antal årsanbringelser Gennemsnitsudgift Samlet udgift Regnskab , kr kr. Forventet regnskab , kr kr. Budget , kr kr. Budget , kr kr. Forslag til budget , kr kr. Foreslået budgetforhøjelse kr. Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 26. april 2017, at den manglende finansiering af anbringelsesbudgettet for 2017 medtages til drøftelse på budgetkonferencen. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Se vedhæftede bilag. Side 81

82 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Opfølgningen foretages gennem de månedlige budgetopfølgninger. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Vedrørende driftsbudgettet for 2017 besluttede Børne- og Familieudvalget på mødet den 29. marts 2016, at der ikke umiddelbart skal arbejdes med nye forslag/aktivitetsændringer, og at der ikke skal arbejdes videre med udarbejdelse af finansieringsforslag til forhøjelse af de eksisterende råderumspuljer. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Jævnfør Budgetproceduren skal ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer modsvares af et kompenserende finansieringsforslag indenfor det enkelte udvalgs samlede opgaveportefølje. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anbringelses området Side 82

83

84 Handleplan for Socialrådgivningen, Børn og Familie Indsats Resultat Tidsplan Ressourcer Opf. Juni Trivsel Gennemførsel af Handleplan for trivselsundersøgelsen + psykisk apv - Forbedring af medarbejder trivsel - Mindskning af sygefravær - Mindre stress - Øge arbejdsglæden Kan findes i de nuværende medarbejder timer Går planmæssigt punkterne i APV er fulgt. Dog er der fortsat sygemeldte, men vi følger tæt op på disse. Ansættelse af vikar til dækning af de nuværende sygemeldte, samt undgåelse af flere sygemeldinger, samt til at genindhente det forsømte - Forbedring af medarbejder trivsel - Mindskning af sygefravær - Mindre stress Socialrådgivningen har ikke løn budget til dette i min.3 stillinger kr. 2 til Forebyggelsen og 1 til Handicap Alle 3 årsvikariater er ansat. De 2 første pr og den 3.pr Effekten af dette er dog udeblevet, da man i samme periode har haft 4 fuldtidssygemeldte samt 1 på deltid. Der arbejdes fortsat med trivslen i personalegruppen. Da der derudover har været udskiftning i personalet, og en af vikarerne er blevet fastansat, mangler man nu dækning af en af vikariaterne fra 1 juli 16. Økonomi Udarbejdelse af KPI tal - Synliggør mængden af arbejdsopgaver, Flow mv. - Muliggør udarbejdelse af vejledende sagstal sammenholdt med politisk serviceniveau 2016 En del af den nye teamkoordinatorstruktur. (Er finansieret) De første KPI tal er præsenteret på personalemøde i maj. Man vil fremadrettet arbejde aktivt med disse, for et bedre overblik over sagsmængden, flow mv. i Socialrådgivningen. Ledelsesinformationen styrkes i DUBU - Superbruger funktionen opprioriteres, for at sikre den nødvendige data disciplin i fagsystemet Via udviklingsmidlerne ( ,-) Er tænkt finansieret i 2 år via Børn og Families udviklingspulje Dette har ikke været muligt, idet udviklingsmidlerne blev brugt til at finansiere årsvikariaterne. Teamkoordinatorerne klædes på til at være Superbrugere og kan hermed styrke datadisciplinen. Der er truffet aftale med IT afdelingen om at afhjælpe problematikker med systemet. Side 84

85 Overholdelse af de lovmæssige opfølgninger på indsatser og gerne en øgning af hyppigheden - Sikre flow - Sikre opretholdelse af Anbringelses- og hjemgivelsesstrategien - Undgå merforbrug samt fastholde/ øge mindre forbrug på sigt Kun muligt hvis alle stillinger er besat, samt der tilføres yderligere ressourcer Socialrådgivningen har ikke løn budget til dette i Det er fortsat en udfordring at overholde de lovmæssige opfølgninger på indsatser. I Frontteamet findes konstant underretninger, der afventer partshøring. Akutte sager prioriteres, men man kan ikke fuldt ud leve op til målsætningerne om tidlig indsats og de aftaler, der er indgået indenfor tidsfristen for max 3 uger på partshøringer af underretninger. Alle afdelinger i Socialrådgivningen er udfordret på opdateringer af handleplaner, der er styringsværktøjet i forhold til at sikre flow i sagerne og som lovgivningsmæssigt skal udarbejdes samt følges op minimum hvert ½ år. Udarbejdelse af Politisk godkendte serviceniveauer Der tage i ledelsen i Børn og Familie stilling til Forsyningsansvaret, herunder styrings konceptet i B&F - Ensartet serviceniveau - Tydelig prioritering i niveauet for kan/ skal - Evt. besparelse på 41/42 området - Sætter en mere realistisk rammen for Hvad vi kan/ skal kunne drifte - Tydelighed omkring styringen (Aktivitets/ rammestyret) - Tydelig/ bedre økonomi styring Kan indgå som led i den nye teamkoordinatorstruktur. (Er finansieret) I forhold til de Børnefaglige undersøgelser, overholdes 4 mdr. fristen for disse så vidt muligt. Man er meget langt med disse forventes præsenteret udvalget i efteråret Løbende Dialog mellem Fagleder og Fagchef Kvalitet Styrkelse af teamkoordinator funktionen den nære ledelse Ny Teamkoordinator struktur 4 frem for 3, og nu 2 på hver af vores fysiske adresser - Kvalificeret sparring til de enkelte teams - Ensartethed i sagsbehandling og serviceniveau - Tydelig prioritering af opgaver - Tæt sparring- vil også øge trivslen Nedlæggelse af udviklingskonsulent stilling finansierer en ny Teamkoordinatorstilling. (Ikke yderligere udgifter forbundet med dette) Man har ikke kunnet besætte teamkoordinatorstillingen for Handicap, den er nu i genopslag. Forventes besat pr.1/ Side 85

86 DBA for Socialrådgivningen gennemføres som planlagt Udarbejdelse af vejledende sagstal/arbejdsmængde for socialrådgivningen Udarbejdelse af politisk godkendte sagsbehandlingsfrister Forebyggelsesstrategien - OVERBLIK Profes. af ledelse; via tydelig retning, fokus på præstation samt medarbejder trivsel - METODE Fokus på den socialfaglige metode og inddragelse af Netværk i større grad Hvor meget kan den enkelte medarbejder forventes at udfører ressourcer kontra opgaver - De er lovpligtigt og vi har dem ikke nu - Vi kan sætte en ramme for tid og kvalitet/ forventnings afstemning (medarbejdere, borgere, politikere) Afklaring på Tidlig indsats herunder afklaring af om vi er organiseret rigtigt, eller vi skal prøve kræfter med eks,. sverigesmodellen eller udvikle en RKSK model Ikke yderligere udgifter forbundet med dette Nedlæggelse af udviklingskonsulent stilling finansierer en ny Teamkoordinator stilling (ikke yderligere udgifter forbundet med dette) Nedlæggelse af udviklingskonsulent stilling finansierer en ny Teamkoordinator stilling (ikke yderligere udgifter forbundet med dette) Der er evidens for at det betaler sig at forebygge. Så måske skulle vi investere i fremtiden hvis fremtiden er vigtig for os? Går planmæssigt se DBA Tages op i Lokal MED. LokalMed etableret sommer Færdiggøres og kvalificeres endeligt i TK gruppen samt med Fagchef og præsenteres for udvalget efter sommerferien. Afventes efterår 2016 Side 86

87

88 Side 88

89

90 Side 90

91

92 N O T A T Til Dagtilbud og Undervisning v/preben Hørsted Kopi Tim Skole v/jan Jensen og Tim Børnehave v/mette D. Lauidsen Fra RKSK-Ejendomme c/anna Grete Birkjær Emne Overordnet procesplan for byggeri/renovering Tim Skole og Børnehave Overordnet procesplan for etablering af ny børnehave i Tim samt renovering og ombygning af Tim Skole og SFO Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post anna.grete.birkjaer@rksk.dk Dato 20. maj 2016 Sagsnummer Opgave/aktivitet: Hvem: Hvornår: Godkendelse af overordnet procesplan samt indstilling om Børne- og 21. juni 16 afsættelse af anlægsbevilling til finansiering af ekstern rådgiver Familieudvalget Anlægsbevilling til ekstern rådgiver godkendes Byrådet 16. august 16 Opgave bestilles v/ekstern rådgiver RKSK-E August Budgetkonference Afsættelse af endeligt rådighedsbeløb på anlægsbudgettet Byrådet 25./26. august 16 Nedsættelse af projektorganisation og rolleafklaring RKSK-E September 2016 Idegenerering, dialog, bearbejdning af ideer, råskitser m.m. Rådgiver September - Oktober Ideoplæg færdigt Rådgiver Primo november Drøftelse og justering af oplæg Styregruppe/ November Rådgiver Endeligt oplæg færdigt Rådgiver Primo december Beslutning om go/no-go, evt. alternativer, faser m.m. Styregruppen Primo december Orientering om oplæg til BFU og indstilling til videre forløb Børne- og Familieudvalget 20. december 2016 Udarbejdelse af egentligt byggeprogram og udbudsmateriale Rådgiver Januar 2017 Projektet lægges i udbud RKSK- Februar 2017 E/Rådgiver Valg af entreprenør Eventuel tilretning af anlægsprojekt til afsat rådighedsbeløb Udarbejdelse af oversigt over samlet anlægssum Styregruppe Marts 2017 Side 92

93 Godkendelse af samlet anlægssum i BFU, og indstilling til Børne- og April 2017 Byrådet om meddelelse af anlægsbevilling. Familieudvalget Meddelelse af anlægsbevilling Byrådet Maj 2017 Opstart af byggeri/renovering RKSK-E Maj 2017 Anna Grete Birkjær Side 93

94

95 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Skolerne i Skjern Afdeling Viden og Strategi, Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 6. juni 2016 j.nr Skolerne i Skjern mulige modeller 1. Baggrund og formål Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 29. marts 2016 en plan for en proces vedrørende skolerne i Skjern. Processen har til formål at skabe bred involvering af forskellige interessenter omkring en strategi for løsning af nogle lokalemæssige udfordringer, som skolerne står overfor. Såvel Kirkeskolen, Amagerskolen og Skjernåskolen oplever forskellige mere eller mindre presserende lokalemæssige udfordringer. Hertil kommer at man i de senere år har oplevet et faldende elevtal på almenområdet og stigning i antallet af elever til Skjernåskolen og til Kirkeskolens modtageklasser. Eftersom man kan forestille sig mange forskellige løsningsmuligheder med forholdsvis vidtrækkende konsekvenser, hvis de tekniske muligheder kombineres med ændringer i skolestrukturen, har Børneog Familieudvalget ønsket en åben, involverende proces. Som en del af procesplanen skal Børne- og Familieudvalget have forelagt en oversigt over mulige modeller/løsningsmulighederne, inden brugere og borgere involveres i efteråret Formålet er at give udvalget mulighed for at foretage en afgrænsning af hvilke modeller, der skal arbejdes videre med, inden en bredere kreds involveres i processen. Dette notat er udarbejdet med bistand fra en analysegruppe 1 med repræsentanter fra skolerne i Skjern, Bygningsafdelingen, Planafdelingen og Dagtilbud og Undervisning. 1 Gruppen har bestået af Flemming Libner, Kirkeskolen, Brian Elgaard, Amagerskolen, Dan Skou, Skjernåskolen, Peter Ern Andersen og Carsten Riisgaard, Land By og Kultur, Ove Christensen, Økonomi og Preben Hørsted og Jens Ole Koch, Dagtilbud og Undervisning Side 95

96 2. Indledende betragtninger Det er vigtigt at understrege, at formålet med dette notat alene er at forsøge at beskrive nogle hovedmodeller. Når man kombinere forskellige anlægsmæssige løsninger med forskellige mulige ændringer af skolestrukturen opstår der mange forskellige løsningsmuligheder. At give en grundig beskrivelse af konsekvenserne af blot en enkel af disse vil være en omfattende opgave. Der er ingen tvivl om, at der er behov for at foretage grundige analyser, inden der investeres store anlægsbeløb eller foretages vidtgående ændringer i skolestrukturen. Først og fremmest skal de skolemæssige konsekvenser vurderes, men det er naturligvis også afgørende at få beskrevet de økonomiske og byplanmæssige konsekvenser. Man vil imidlertid med fordel kunne vente med at igangsætte et tilbundsgående analysearbejde, indtil der er sket en afgrænsning af de forskellige muligheder. Inden hovedmodellerne præsenteres i afsnit 3, skal der her fremlægges nogle indledende overvejelser vedrørende anlægsøkonomi, udvikling i elevtallet, byplanmæssige hensyn og skoleudvikling. 2.1 Forudsætninger vedrørende anlægsøkonomi Overslag over anlægsudgifter er forbundet med meget stor usikkerhed. Det gælder ikke mindst anlægsudgifter i forbindelse med ombygning/renovering. Når det gælder nybyggeri har bygningsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune imidlertid nogle erfaringsbaserede nøgletal. Analysegruppen er gået ud fra, at der pr. elev i almindelige folkeskoler er brug for 18 m 2 i bruttoareal i gennemsnit til undervisningslokaler mv., og at den gennemsnitlige anlægsudgift ved nybyggeri incl. udgifter til grundkøb, inventar, tilslutninger og udenoms-arealer er kr. pr. elev. Skal der etableres en SFO, kan man som beregningsforudsætninger afsætte 10 m 2 i bruttoareal pr. barn og en forventet etableringsudgift pr. barn på kr. De overslag, der er angivet i afsnit 3, kan alene bruges til at give et indtryk af anlægsudgifterne ved nybyggeri, da en række forhold, som det ikke har været muligt at inddrage i analysen, vil have betydning. Det har ikke været muligt indenfor rammerne af denne analyse at give et kvalificeret skøn over ombygningsomkostningerne i de løsninger, som indebærer større eller mindre ombygninger af eksisterende lokaler. Arealkravet og etableringsudgifterne pr. elev er væsentlig højere for den type specialskoleelever, som går på Skjernåskolen. Det skyldes blandt andet nødvendigheden af en række hjælpefaciliteter så som fysioterapi, større pladsbehov til kørestolsbrugere, flere medarbejdere pr. elev mv. 2 Side 96

97 2.2 Udvikling i elevtallet Tabel 1 Udviklingen i elevtallet Opgjort 1. maj 16 Kirkeskolen 2013/ / / /17 Antal Kl. Antal Kl. Antal Kl. Antal Kl. 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Modtageklasser Amagerskolen 2013/ / / /17 Antal Kl. Antal Kl. Antal Kl. Antal Kl. 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Specialklasse SYD Skjernåskolen Tabel 1 viser udviklingen i elevtallet på Kirkeskole, Kirkeskolens modtageklasser, Amagerskolen, Specialklasse SYD og Skjernåskolen. Både Kirkeskolen og Amagerskolen har haft faldende elevtal mest markant for Amagerskolen. Skjernåskolen har i perioden forøget sit elevtal fra 93 i skoleåret 2013/14 til 101 i skoleåret 2016/17. Tabel 2 viser en fremskrivning af børnetallene fra til i Kirkeskolens og Amagerskolens distrikter + i skoledistrikterne for Borris Skole, Faster Skole, Stauning Skole og Rækker Mølle Skolen, som er fødeskoler til de to overbygningsskoler i Skjern. 3 Side 97

98 Tabel 2 Fremskrivning af børnetal Kirkeskolen Borris Faster Amager Stauning Rk. Mølle Fremskrivning af børnetal 6-12 årige årige årige årige årige årige årige Procentvis bevægelse -7% -4% -28% -22% -39% -27% Fremskrivning af børnetal årige årige årige årige årige årige årige Procentvis bevægelse -6% -2% Tabel 2 viser, at børnetallet må forventes at falde frem til 2022, især for gruppen af 6-12 årige. I tabel 3 er Kirkeskolens og Amagerskolens elever på almenområdet lagt sammen i en Fælles skole. I skoleåret 2016/17 er 60% af børnene i de relevante årgange i distrikterne indskrevet på enten Kirkeskolen eller Amagerskolen i klasse. I 9. klasse udgør antallet af elever 37 % af børnene på den pågældende årgang. Antallet af elever i skoleåret 2020/21 er beregnet ved først at fremskrive antallet af 6 15 årige med 4 år. Herefter er det forudsat, at de samme andele af de fremskrevne årgange som i skoleåret 2016/17 vil være indskrevet i Fælles Skolen. 2 Under disse forudsætninger falder elevtallet med 72 fra 2016/ /21. Tabel 3 Elever i en fælles skole 2 For 7.-9.klasse er medtaget børnetal for Borris, Rækker Mølle, Faster og Stauning skoledistrikter. Der er ikke taget højde for eventuel til-/fraflytning. 4 Side 98

99 Fælles skole 2016/ /21 Antal Kl. Antal Kl. 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Byplanmæssige hensyn Analysegruppen har ikke undersøgt konkrete muligheder for placering af en eventuel ny skole(bygning) og de byplanmæssige udfordringer som følge heraf. Følgende hensyn og overvejelser bør dog indgå i det videre arbejde. Trafiksikker skolevej Alt andet lige må det antages med den nuværende skolestruktur i Skjern, at elevernes skoleveje over årene er gjort trafiksikre. En ændring af skolestrukturen vil kunne medføre andre skoleveje, hvis trafiksikkerhed må vurderes. Et overslag over eventuelle investeringer til ombygning af eksisterende - og nyanlæg af trafiksikkerhedsforanstaltninger bør indgå i beslutningsforslaget for valg af fremtidig skolestruktur i Skjern. Jernbanen, som går igennem Skjern, udgør i den forbindelse en væsentlig udfordring. Velfungerende by Selvom elevernes skoleveje er trafiksikre, fremstår skolevejene nødvendigvis ikke attraktive. Forhold som afstanden til skole og afstanden mellem skole og pasnings-/fritidsaktiviteter indgår i en sådan vurdering. Forældres og elevers vurdering heraf kan føre til ændrede og eventuelt uhensigtsmæssige skoletransportvaner. Ændret skolestruktur kan medføre ændringer i biltrafikmønstret og eventuelt udløse behov for ombygning af eksisterende - og nyanlæg af trafikanlæg. Et overslag over eventuelle investeringer hertil bør indgå i beslutningsforslaget for valg af fremtidig skolestruktur i Skjern. Synergi i byudviklingen I Byrådets Bypolitik fremgår blandt andet at Vi skaber attraktive, levende, grønne og funktionelle byer for borgere, virksomheder og gæster og Med fokus på byfortætning, byomdannelse, SMARTelementer og bynatur, er kommunens bymidter attraktive og levende... En skole bidrager til en levende by(-midte), idet skolen bringer mennesker til sig. En ændret skolestruktur bør derfor vurderes på sit bidrag til Bypolitikkens målsætninger. Andre forhold end Bypolitikken kan dog veje tungere i den samlede vurdering. Et eventuelt nyanlæg af en skole kan, i sig selv eller som del af noget større, bidrage til at løse andre lokale bymæssige udfordringer; tomme arealer, forladte bygninger, manglende byliv og andet. Omvendt kan det at forlade en bygning medvirke til at skabe disse udfordringer. En ændret 5 Side 99

100 skolestruktur bør derfor vurderes på sit bidrag til hertil. Andre forhold kan dog veje tungere i den samlede vurdering. Naturens Rige Uanset hvilken løsning, der vælges, bør den understøtte Byrådets overordnede vision. 2.4 Skolepolitiske overvejelser Udgangspunktet for valg af skolestruktur og fysiske rammer bør være de politiske mål for kommunens skolevæsen. Skolestrukturen og de fysiske rammer skal bl.a. understøtte intentionerne i folkeskolereformen om bedre trivsel og mere læring og bevægelse foruden de mål vedrørende skolerne, som fremgår af Børne- og familiepolitikken. Angivelser af præcist hvordan det skal ske forudsætter dog et detaljeringsniveau, som ikke er muligt i dette notat. 3. Hovedmodellerne Nedenstående oversigt er skabt ved at kombinere 3 forskellige udformninger af skolestrukturer med 3 forskellige anlægsmæssige løsninger. Det forudsættes i alle tilfælde, at Skjernåskolen bevares som en selvstændig specialskole om end ikke nødvendigvis med samme fysiske placering som i dag. Struktur/anlæg Kun brug af eksisterende lokaler Større eller mindre tilbygning til en eller flere af de eksisterende skolebygninger Etablering af ny skolebygning på ny matrikel To årgangsskoler (1) Pladsproblemer løses gennem arealoptimering/ faldende børnetal (2) De eksisterende problemer løses gennem (mindre) tilbygning(er) (3) Der bygges en ny skole som erstatning for en af de nuværende tre skoler En årgangsskole En årgangsskole (4) på Kirkeskolen på Amagerskolen Eller omvendt! En årgangsskole (7) Samling af årgange på én matrikel, f.eks på én matrikel og på en anden eller på én og på en anden. (5) En større tilbygning til den skole, som skal have elever fra årgang (8) En tilbygning til den skole, som får de fleste elever (2 faser). (6) Der bygges en ny skole til enten årgangsskolen eller til Skjernåskolen (9) Der bygges en ny skole til Skjernåskolen, en afdeling med to faser, eller en afdeling for én fase. Ad 1 Det har før vist sig muligt at udnytte eksisterende kvadratmeter bedre. For Amagerskolen er problemet ikke så meget generel pladsmangel som mangel på gode faglokaler, men både Kirkeskolen og Skjernåskolen oplever pladsmangel. Begge skoler har forsøgt at udnytte den eksisterende plads så godt som muligt uden at bygge om. Skal man udnytte arealerne optimalt, er der formentlig behov for ombygninger, og det er ikke nødvendigvis en billig løsning. En vurdering af mulighederne vil kræve yderligere analyser. 6 Side 100

101 Inddragelse af gangarealer mv. sikrer heller ikke nødvendigt, at skolernes fysiske rammer understøtter de moderne undervisningsformer, som er introduceret efter folkeskolereformen. På Skjernåskolen har der været en mindre stigning i elevtallet, men antallet af elever på almenområdet på Kirkeskolen og Amagerskolen er samlet faldet med ca. 160 fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2016/17. Faldet skyldes dels, at børnetallet har været faldende dels, at en større andel af børnene i dag går på andre skoler i området. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et faldende elevtal ikke nødvendigvis frigør arealer på skolen, hvis antallet af klasser er uændret. På Kirkeskolen har modtageklasserne i samme periode optaget mere plads, og alle skoler har været nødt til at inddrage arealer til brug for lærerarbejdspladser. I de kommende år må man som nævnt i afsnit 2.2 forvente et fortsat fald i børnetallet - dog især for de 6 12 årige og i mindre grad for de årige. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at en forholdsvis stor andel (42%) af børnene i Amagerskolens og Kirkeskolens distrikter går i andre skoler herunder andre folkeskoler. Hvis det lykkes i de kommende at tiltrække en større andel af børnene til de to skoler, vil antallet af elever ved de to skoler ikke nødvendigvis falde, selv om børnetallet falder. Det faldende børnetal er derfor ikke nogen garanti for, at de nuværende pladsproblemer kan løses. Ad 2 Det er ikke muligt på forhånd at angive, hvor store tilbygninger, der vil være brug for. Mindre tilbygninger vil kunne løse de mest presserende problemer, hvorimod større tilbygninger kombineret med en ændret anvendelse af de eksisterende lokaler vil give større mulighed for fuldstændigt at ændre rammerne for undervisningen. Afhængig af hvilke typer af lokaler, der skal bygges til, har bygningsafdelingen erfaring for, at kvadratmeterprisen være på ca kr. Gennem anvendelse af pavilloner kan kvadratmeterprisen muligvis nedsættes. Kun en nærmere analyse vil kunne vise, hvordan man mest hensigtsmæssigt vil kunne bygge til. Ad 3 Der er forskellige mulige undermodeller. Én mulig model kunne således være at bygge en ny specialskole til Skjernåskolen. De lokaler, som i dag bruges af Skjernåskolen kunne så overtages af Amagerskolen. Den nødvendige ombygning af Skjernåskolen kan blive omfattende, da skolen i dag er indrettet til en anden målgruppe. En anden mulighed kunne være at bygge en ny skole til enten Amagerskolen eller Kirkeskolen, men selv om eleverne på Skjernåskolen har brug for mere plads pr. elev, vil det formentlig være dyrere at bygge en ny skole til Kirkeskolen eller Amagerskolen. Med en vejledende anlægsudgift på kr. pr. elev i almindelige folkeskoler, må man forvente anlægsudgifter i en størrelsesorden på mio. kr 3., hvis der skal bygges helt nyt til enten Amagerskolen eller Kirkeskolen. Hertil kommer udgiften til en eventuel SFO. Analysegruppen har ikke drøftet, hvor i Skjern vil det være hensigtsmæssigt at bygge en ny skole eller hvad der skal ske med den skole, som nedlægges. I afsnit 2.3 er der gjort rede for nogle overordnede byplanmæssige hensyn, som bør indgå i det videre analysearbejde. Ad 4 3 Det forudsættes her, at Amagerskolen fortsat har et specialcenter og Kirkeskolen modtageklasser. 7 Side 101

102 Den skole, som ikke længere skal have elever på årgang, vil naturligvis få bedre plads men det forekommer usandsynligt, at den anden folkeskole uden videre vil kunne få plads til ekstra elever. Derfor er denne model næppe realistisk. Ad 5 Denne model ligner den, som nu er etableret i Ringkøbing. I Ringkøbing nedlagde man imidlertid den ene af de 3 eksisterende skoler. Som følge heraf var der et større behov for nybyggeri i Ringkøbing, end der vil være i Skjern. Der vil dog stadig være behov for at øge den bygningsmæssige kapacitet på enten Kirkeskolen eller Amagerskolen med det nødvendige areal til ekstra elever afhængig af, om overbygningen skal være på Kirkeskolen eller Amagerskolen. Anlægsudgiften vil med den beskrevne norm på kr. pr. elev udgøre mio. kr. Hertil kommer omkostninger til ombygning af eksisterende lokaler. Med en ændring i skolestrukturen vil det generelt være nødvendigt at overveje organiseringen af specialcentret og modtageklasserne. Hensynet til mulighederne for gradvist at inkludere eleverne i den almene undervisning taler for, at eleverne skal kunne skifte mellem specialklassse/modtageklasse og en almen klasse uden at skulle skifte skole. Ad 6 Igen er der forskellige mulige undermodeller. I stedet for at bygge en ny skole med SFO til måske 600 elever for et beløb på mio. kr., kunne man også vælge at bygge en ny specialskole. Amagerskolen kunne så indrettes til en klasseskole, og Kirkeskolen til en klasseskole. Gennem udnyttelse af Skjernåskolens tidligere lokaler, vil alle 3 skoler kunne opleve at få forbedret lokaleforholdene. Der vil være anlægsudgifter både til etablering af den nye skole og til ombygning af eksisterende lokaler. Ad 7 Der er 4 forskellige muligheder: I II III IV Kirkeskolen Fase 1 og 2 Fase 2 og 3 Fase 3 Fase 1 Amagerskolen Fase 3 Fase 1 Fase 1 og 2 Fase 2 og 3 En sådan ny struktur giver ikke i sig selv flere kvadratmeter, men der åbner sig sandsynligvis forskellige muligheder for at udnytte de eksisterende lokaler bedre. Når eleverne på samme årgange samles, vil eleverne ofte kunne være i færre men større klasser. Det nedsætter behovet for klasseværelser men øger måske behovet for grupperum. Man må desuden forvente, at det samlede arealkrav til SFO, faglokaler, kontorfaciliteter mv. vil kunne nedsættes. En skole fordelt på flere matrikler vil give nogle udfordringer både indadtil og udadtil i forhold til at fremstå og fungere som én skole. Der vil dog kunne være nogle driftsmæssige fordele som følge af, at der kan dannes hensigtsmæssige klassestørrelser, gode vilkår for holddannelse mv. Selv om der uden tvivl er et potentiale, så vil det ikke kunne realiseres uden betydelige anlægsudgifter til lokalerenoveringer, mindre ombygninger mv. Det følger af, at anvendelsesformålet vil ændres for mange lokaler. 8 Side 102

103 Den skole, som skal rumme 2 faser, vil skulle have flere elever end i dag. Hvis denne model skal kunne realiseres, skal der kunne frigøres så store arealer gennem samling af eleverne i større klasser mv., at det vil kunne lade sig gøre. Kun en nærmere analyse vil kunne vise, om det kan lade sig gøre. En samling af årgangene vil betyde, at eleverne i gennemsnit vil få en længere skolevej og dermed formentlig nogle trafikale udfordringer. Ad 8 Med en tilbygning vil der naturligvis kunne skabes den nødvendige plads. Antager man f.eks., at der skal være 2 faser på Kirkeskolen, vil skolen få udvidet sit elevtal med elever. Men antallet af klasser vil formentlig falde. Ad 9 Igen er den mest oplagte mulighed måske at bygge en ny skole til afløsning for Skjernåskolen. Herved vil der være gode muligheder for at udnytte de kvadratmeter, som Skjernåskolen anvender i dag, til en faseopdelt skole fordelt på to matrikler. En anden mulighed kunne være at bygge en ny overbygningsafdeling, dvs. en afdeling for årgang. Det vil give en faseopdelt skole fordelt på 3 matrikler! 4. Det videre forløb Ifølge procesplanen for Skolerne i Skjern skal der i efteråret 2016 igangsættes en proces, hvor brugerne og øvrige interessenter inviteres med til at formulere en vision for skoleområdet i Skjern. I den forbindelse kan man tilstræbe, at der formuleres nogle skolemæssige og byplanmæssige mål og værdier, som en model skal være med til at understøtte. Forinden har udvalget mulighed for at drøfte, om alle modeller fortsat er i spil eller om man ønsker at sætte en ramme eller en retning for processen. 9 Side 103

104

105 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Tilskud til pasning af egne børn Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 8. juni 2016 Sagsnummer Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgetforslaget for 2015 blev det som en forsøgsordning besluttet, at forældre kunne opnå kommunalt tilskud til pasning af egne børn efter Dagtilbudslovens Ved budgetlægningen for 2015 og overslagsårene blev der afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til finansieringen af forsøgsordningen. Til budgetlægningen for 2016 og overslagsårene blev beløbet i 2016 forhøjet med 2 mio. kr., således der i 2016 er afsat 3 mio. kr. Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 26. april 2016, at der skulle gennemføres en evaluering af ordningen, og at sagen skulle medtages på udvalgets møde i juni Dette notat indeholder undersøgelse af de tilskudsperioder, som er afsluttet pr. 1. maj 2016, en vurdering af ordningens økonomiske konsekvenser, en redegørelse for en brugerundersøgelse og endelig nogle overvejelser vedrørende ordningens makroøkonomiske konsekvenser. 2. Fakta om ordningen Dette afsnit vedrører de tilskudsperioder, som er bevilget og afsluttet senest pr. 1. maj Byrådet har vedtaget følgende retningslinjer for forsøgsordningen med tilskud til pasning af egne børn på møde den 16. december 2014: 1. Tilskuddet ydes til børn i alderen 26 uger til 4 år. 2. Tilskuddet kan søges for en periode af minimum 8 uger og maksimalt 1 år. 3. Tilskuddet udgør 70 % af den billigste nettodriftsudgift. 4. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud. 5. Der kan ikke ydes tilskud, hvis det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter 53 i Lov om social service anses for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud. Side 105

106 I perioden er der godkendt tilskud til pasning af egne børn til 34 familier med 48 børn. Der er gennemsnitligt udbetalt tilskud i 8 måneder pr. barn. 33% af tilskudsmodtagerne er EU statsborgere med andet statsborgerskab end dansk. Nedenstående tabel viser børnenes pasningsmæssige status før og efter tilskudsperioden. Tabel 1 Antal børn i pasning før og efter tilskudsperioden Pasningstype Før tilskudsperioden Efter tilskudsperioden Ingen pasning * Privat pasning 1 Dagpleje 1 5 Børnehave 2 9 Vuggestue 4 I alt *Heraf 13 børn hos en modtager med barselsorlov før tilskudsperioden og 6 efter tilskudsperioden Der er således 44 børn, som ikke var i en pasningsordning før tilskudsperioden, og 30 som ikke var i en pasningsordning efter tilskudsperioden. I alt 4 børn var i pasning før og 18 efter tilskudsperioden. 3. Vurdering af ordningens økonomiske konsekvenser Der indgår 2 elementer, når de samlede nettodriftsudgifter ved ordningen skal gøres op: 1. De udbetalte tilskud til familierne. Tilskuddet for et barn mellem 0 2,10 år udgør kr. pr. måned, og tilskuddet for et barn mellem 2,10 4 år udgør kr. pr. måned. 2. Den besparelse, som kommunen opnår, fordi nogle af disse børn ville have haft et andet pasningstilbud, hvis tilskudsordningen ikke eksisterede. Ad 1 Udbetalingerne pr. måned viser, at der i gennemsnit har været 40 børn svarende til 83 % mellem 0 2,10 år, og 8 børn svarende til 17 % mellem 2,10 4,0 år. Den kommunale udgift har i alt været på kr. Ad 2 Den månedlige nettodriftsudgift pr. plads i vuggestue, dagpleje og børnehave udgør henholdsvis kr., kr. og kr. Det er principielt umuligt at vide, hvor mange af børnene, der ville have haft et andet pasningstilbud, hvis tilskudsordningen ikke havde været til rådighed og hvor mange af forældrene, der ville have passet børnene selv uden tilskud. Man kan dog vælge beregningsforudsætninger med udgangspunkt i forældrenes egne tilkendegivelser i spørgeskemaundersøgelsen, jf. afsnit 4, eller med udgangspunkt i, hvor mange af børnene, der var i pasningstilbud før/efter tilskudsordningen. 2 Side 106

107 3.1 Beregning med udgangspunkt i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen I spørgeskemaundersøgelsen angiver 48 % af respondenterne, at de ville have passet børnene hjemme, uanset om de fik tilskud eller ej. Svaret skal vurderes med en vis forsigtighed - både fordi svarprocenten kun er 71 %, og fordi respondenterne har kunnet svare helt uforpligtende. Med dette udgangspunkt kan man imidlertid gøre den forudsætning, at 52 % af børnene svarende til 25 alternativt ville have været i andre pasningstilbud. Man kan desuden antage, at alle børn (17 %) mellem 2,10 år og 4 ville have haft en børnehaveplads, og at børnene (83 %) mellem 0 år 2,10 år ville have været fordelt mellem dagplejepladser og vuggestuepladser i samme forhold som alle de børn, der var i kommunale pasningsordninger i Med disse forudsætninger bliver den kommunale besparelse kr. beregnet for en periode på 8 måneder med udgangspunkt i ovennævnte nettodriftsudgifter pr. pladstype. Nettodriftsudgiften for kommunen bliver så kr kr. = kr. 3.2 Beregning med udgangspunkt i brugen af pasningsordninger før og efter tilskudsperioden. Den følgende beregning bygger på den forudsætning, at de 30 børn, som ikke har noget pasningstilbud i måneden efter tilskudsperioden, heller ikke ville have haft det i den periode, de fik tilskud, hvis ordningen ikke havde eksisteret. Med andre ord forudsættes 5 børn at have været i dagpleje, 4 i vuggestue og 8 i børnehave. De kommunale driftsudgifter i forbindelse hermed ville have udgjort i alt kr. beregnet for en periode på 8 måneder med udgangspunkt i ovennævnte nettodriftsudgifter pr. pladstype. Med disse forudsætninger 1 kan de samlede nettodriftsudgifter ved ordningen beregnes til kr kr. = kr. 3.3 Samlet vurdering Som nævnt er det umuligt at vide, hvilke valg forældrene ville have taget, hvis ikke ordningen havde eksisteret. Det forekommer dog ikke usandsynligt, at nettodriftsudgiften for de tilskudsperioder (i alt 48 børn), der var afsluttet pr. 1. maj 2016, udgør et sted mellem kr. og kr. Dividerer man disse beløb med antallet af tilskudsmåneder (48x8=384), når man frem til en nettodriftsudgift pr. barn pr. måned på mellem kr. og kr. I maj 2016 er der 30 børn tilmeldt ordningen. Antager man, at dette også svarer til det gennemsnitlige antal børn, som i fremtiden vil være tilmeldt ordningen, kan det beregnes, at de forventede fremtidige merudgifter pr. år vil udgøre mellem kr. og kr. 1 Forudsætningen om at alle 30 børn ville været blevet passet af deres forældre i gennemsnitlig 8 måneder også uden tilskudsordning kan kritiseres. Forældrene ville ikke nødvendigvis have valgt at passe børnene selv i så lang en periode, hvis de ikke have fået tilskud. Uden dette økonomiske tilskud ville nogle af dem måske have søgt ud på arbejdsmarkedet tidligere og ville derfor også (tidligere) have haft behov for et pasningstilbud. Omvendt gælder det også, at nogle af forældrene til de 18 børn, som får et pasningstilbud efter udløbet af tilskudsperioden, måske alligevel ville have valgt at passe børnene selv i en periode uden tilskud blot ikke i så lang en periode. 3 Side 107

108 Tilskudsordningen ville være økonomisk neutral eller give overskud, hvis mindst 70% af de børn, som der gives tilskud til, ville have haft et dagtilbud, hvis ordningen ikke havde eksisteret Brugernes oplevelser Viden og Strategi har med hjælp fra Dagtilbud og Undervisning gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere, nuværende og kommende tilskudsmodtagere. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 68 personer. Svarprocenten er på 71%. Afrapporteringen er vedlagt som bilag. Her skal der blot fremhæves nogle af de vigtigste resultater: 48 % af tilskudsmodtagerne har 3 børn eller flere under 18 år. 75 % af tilskudsmodtagerne har dansk statsborgerskab. Godt halvdelen af tilskudsmodtagerne har kun fået tilskud til et enkelt barn. 73 % af tilskudsmodtagerne har været bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune i 5 år eller derover. Ud af 9 respondenter, der har været bosat i kommunen i mindre end 3 år, svarer 1, at muligheden for at få tilskud havde betydning for beslutningen om at flytte til kommunen. 18 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at muligheden for at få tilskud er afgørende for, om de forbliver bosiddende i kommunen. 48 % er uenige eller meget uenige i dette. 5 % (to respondenter) var i arbejde, inden de fik tilskuddet. Blandt de kommende brugere af ordningen er 5 ud 9 i arbejde. Som den primære årsag til at ansøge om tilskud anfører 46 % : For at tilgodese mit barn/mine børn. Langt den største del af forældrene oplever, at tilskudsordningen i høj eller meget høj grad har haft positiv virkning på børnenes og familiens trivsel og på tilskudsmodtagerens livskvalitet. 48 % af respondenterne er enig eller meget enig i, at de ville have valgt at passe børnene hjemme, uanset om de fik tilskud eller ej. 20 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at ordningen har medført, at de overvejer at få flere børn, end de ellers ville have fået. 57 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at de ville have benyttet sig af tilskuddet, selv om beløbet var mindre. 91 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at de ville anbefale andre at ansøge om tilskud. 89 % af respondenterne er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. 5. Makroøkonomiske konsekvenser mv. for Ringkøbing-Skjern Kommune 2 Dette følger af, at tilskuddet udgør 70% af den billigste kommunale nettoudgift. 4 Side 108

109 Foruden de umiddelbare konsekvenser for kommunens driftsudgifter og konsekvenserne for familierne og for børnenes læring og udvikling kan ordningen med tilskud til pasning af egne børn have en række andre afledte effekter herunder effekter på arbejdsudbuddet og skatteprovenuet. Familiernes egne oplevelser er søgt belyst i spørgeskemaundersøgelsen jf. afsnit 4. Efter administrationens vurdering, er det vanskeligt at give kvalificerede svar på spørgsmål om f.eks. effekterne på børnenes udvikling og læring. Sådanne spørgsmål er generelt meget vanskelige at afdække, da mange faktorer kan være i spil. Ordningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har tilmed været af begrænset omfang, så datagrundlaget er ikke særligt stort. Effekterne på arbejdsudbuddet og skatteprovenuet må antages at være beskedne som følge af ordningens begrænsede udbredelse. Det må antages, at en stor andel af tilskudsmodtagerne ville have passet børnene selv også uden kommunalt tilskud. For disse har ordningen derfor ingen konsekvenser haft for arbejdsudbuddet. En vis andel af modtagerne må omvendt også antages at have valgt tilskudsordningen som et alternativ til udearbejde og et pasningstilbud til børnene. Som følge heraf må man konkludere, at ordningen har en vis negativ effekt på arbejdsudbuddet. Samtidig må man gå ud fra, at ordningen har medført et mindre behov for personale i både kommunale og private dagtilbud. Samlet må man altså forvente, at den økonomiske aktivitet i kommunen er blevet mindre som følge af ordningen. Kommunens skatteindtægter påvirkes dog ikke i første omgang, da Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at udarbejde budget 2016 på baggrund af statsgarantien udmeldt fra Social- og Indenrigsministeriet. Statsgarantien omfatter såvel udskrivningsgrundlaget og befolkningstallet for På længere sigt vil ændringer i arbejdsudbuddet i kommunen dog også kunne påvirke størrelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag om end effekten af tilskudsordningen vil være marginal. 5 Side 109

110

111 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Side 111

112 Tilskud til pasning af egne børn Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af egne børn i en forsøgsperiode på 2 år. Ordningen startede den 1. januar 2015 og slutter den 31. december Om tilskuddet Der gives tilskud til børn i alderen 26 uger til fire år. Tilskuddet udgør kr. per barn, når barnet er mellem 26 uger og 2 år og 10 måneder. Fra barnet er 2 år og 10 måneder til barnet er 4 år, udgør tilskuddet kr. Den forældre, der ansøger om tilskud, kan ikke samtidig have arbejdsindtægt eller modtage overførselsindkomst herunder SU. Der kan højst udbetales tre tilskud til samme husstand alt i alt. Tilskuddet ydes for én samlet periode på minimum otte uger og maksimalt et år per barn. Det samlede tilskud per husstand kan ikke overstige beløbet for maksimalt dagpenge. 2 Regler for tilskuddet Ansøgeren skal have opholdt sig her i landet i syv ud af de sidste otte år. Kravet gælder dog ikke for EU/EØS - borgere. Tilskuddet kan først udbetales fra det tidspunkt, hvor barnet kan optages i et kommunalt tilskud og er registreret til en plads i dagtilbud. Barnet kan ikke samtidig benytte et kommunalt tilbud. Side 112

113 Tilskud til pasning af egne børn Om undersøgelsen Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er tidligere, nuværende eller kommende brugere af ordningen Tilskud til pasning af egne børn. Spørgeskemaundersøgelsen har til hensigt at afdække respondenternes oplevelser af og erfaringer med at benytte ordningen. Herunder ønskes der en undersøgelse af respondenternes bevæggrunde for at ansøge om tilskud til at passe egne børn, hvorvidt ordningen påvirker respondenternes bosætning, samt hvordan respondenterne var beskæftiget forud for tilskuddet. Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til hele populationen på 68 personer, hvilket er alle, som er tidligere, nuværende eller kommende brugere af ordningen. 46 respondenter har gennemført spørgeskemaet, og 2 har angivet nogle svar. Det giver en samlet svarprocent på 71 %. Spørgeskemaet er udsendt elektronisk på mail til alle de, som har opgivet en mailadresse (56 personer), mens spørgeskemaet er udsendt via e-boks til de respondenter, som ikke har angivet en mailadresse (12 personer). Besvarelsesprocenten for respondenter, der har fået tilsendt spørgeskemaet via mail er 73 %, mens besvarelsesprocenten for respondenter, der har modtaget spørgeskemaet via e-boks, er på 42 %. Den forælder i husstanden, som har ansøgt om tilskuddet, har fået tilsendt spørgeskemaet. Det har været muligt at besvare spørgeskemaundersøgelsen på både dansk og engelsk. Dette af hensyn til at få så mange svar som muligt, da nogle af populationens respondenter kan have svært ved det danske sprog. 3 Side 113

114 Tilskud til pasning af egne børn Ansøgerne Om ansøgernes familietype, nationalitet og antallet af bevillinger 4 Side 114

115 Tilskud til pasning af egne børn Hjemmeboende børn For at afdække hvilke familietyper, der ansøger om Tilskud til pasning af egne børn, er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor mange hjemmeboende børn under 18 år, de har. Nedenstående figur viser, at 15 % af respondenterne har ét hjemmeboende barn under 18 år, mens 38 % har 2 hjemmeboende børn, og 35 % af respondenterne har 3 hjemmeboende børn. 13 % af respondenterne har 4 eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Hvor mange hjemmeboende børn under 18 år har du? Nationalitet Det er undersøgt, hvorvidt respondenterne har dansk statsborgerskab. 75 % af respondenterne er danske statsborgere, mens 25 % ikke er danske statsborgere. Er du dansk statsborger? 5 Side 115

116 Tilskud til pasning af egne børn Antal bevillinger Respondenterne er blevet spurgt til hvor mange af deres børn, de har fået bevilliget tilskud til at passe selv. Det er muligt at få tilskud til flere børn samtidigt eksempelvis fordobles tilskuddet, hvis en forælder får tilskud til tvillinger. Respondenterne er derfor også blevet spurgt til, af hvor mange omgange de har fået bevilget tilskud. Øverste figur viser, at 51 % af respondenterne har fået bevilget tilskud til ét barn, mens 41 % har fået bevilget tilskud til to børn og 7 % har fået bevilget tilskud til at passe tre børn. Sidens nederste figur viser, at 91 % har fået bevilget tilskuddet af én omgang, mens 9 % har fået bevilget tilskuddet af to omgange. Ingen af respondenterne har fået bevilget tilskuddet af tre omgange. Til hvor mange af dine børn har du fået bevilget "Tilskud til pasning af egne børn"? (Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har mere end ét barn) Af hvor mange omgange har du fået bevilget "Tilskud til pasning af egne børn"? (Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har mere end ét barn, og som er nuværende eller tidligere brugere af ordningen) 6 Side 116

117 Tilskud til pasning af egne børn Bosætning 7 Side 117

118 Tilskud til pasning af egne børn Bosætning Det er undersøgt, om muligheden for at få Tilskud til pasning af egne børn har fået respondenterne til at flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune. Respondenter, der har været bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune i mindre end 3 år, er derfor blevet spurgt, om muligheden for at få Tilskud til pasning af egne børn har haft betydning for deres valg af at flytte til kommunen. Ud af de 9 respondenter, der har været bosat i kommunen i mindre end 3 år, svarer én respondent, at muligheden for at få tilskuddet har haft betydning for beslutningen om at flytte til kommunen. Hvor lang tid har du været bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune? Har muligheden for at få "Tilskud til pasning af egne børn" haft betydning for dit valg af at flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune? (Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har været bosat i kommunen i mindre end 3 år) 8 Side 118

119 Tilskud til pasning af egne børn Bosætning Alle respondenter er blevet spurgt, om hvorvidt ordningen Tilskud til pasning af egne børn har betydning for, om de forbliver bosiddende i kommunen. 18 % af respondenterne er meget enig eller enig i, at muligheden for at få tilskud til at passe egne børn er afgørende for, om de forbliver bosiddende i kommunen. 48 % af respondenterne er uenige eller meget uenige i dette. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - At jeg har mulighed for at få "Tilskud til pasning af egne børn" er afgørende for, om jeg forbliver bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune 9 Side 119

120 Tilskud til pasning af egne børn Beskæftigelse før tilskuddet 10 Side 120

121 Tilskud til pasning af egne børn Kommende brugere af ordningen Det er undersøgt, hvad respondenterne, der endnu ikke har modtaget tilskuddet, erhverver sig med på nuværende tidspunkt. I alt har 9 kommende brugere af ordningen besvaret spørgeskemaet. Disse respondenter har endnu ikke modtaget tilskuddet, men deres ansøgning om Tilskud til pasning af egne børn er godkendt. Den øverste figur viser, at ud af disse 9 respondenter er 5 i arbejde, mens 4 ikke er i arbejde. Den nederste figur viser, at 5 respondenter tager orlov fra deres arbejde for at få Tilskud til pasning af egne børn, mens 4 respondenter ikke tager orlov. De 5 respondenter, som er i arbejde, er ikke de samme 5 respondenter, der har svaret Ja til, at de tager orlov fra deres arbejde. Én respondent, som er i arbejde, angiver at vedkommende ikke tager orlov fra sit arbejde, mens én respondent, der ikke er i arbejde, angiver, at vedkommende tager orlov fra sit arbejde for at få tilskud. Er du i arbejde? (Spørgsmålet er kun stillet kommende brugere af ordningen) Tager du orlov fra dit arbejde for at få "Tilskud til pasning af egne børn"? (Spørgsmålet er kun stillet kommende brugere af ordningen) 11 Side 121

122 Tilskud til pasning af egne børn Beskæftigelse før tilskudsordningen Det er undersøgt, hvilken type beskæftigelse de nuværende eller tidligere brugere af ordningen var i, første gang de blev bevilget Tilskud til pasning af egne børn. Som det ses af nedenstående figur var flest respondenter hjemmegående (36%) eller på barsel fra et job (31%) forud for, at de fik Tilskud til pasning af egne børn. 5 % (to respondenter) var i arbejde, før de fik tildelt tilskuddet. De to respondenter (5%), der svarer Andet, angiver henholdsvis at være selvstændig og hjemmegående. (Spørgsmålet er kun stillet nuværende eller tidligere brugere af ordningen) Hvis du har anvendt ordningen "Tilskud til pasning af egne børn" af flere omgange bedes du tænke på den første gang, du fik tilskuddet. - Umiddelbart før du fik "Tilskud til pasning af egne børn" var du da: 12 Side 122

123 Tilskud til pasning af egne børn Bevæggrunde og oplevede effekter 13 Side 123

124 Tilskud til pasning af egne børn Bevæggrunde for at ansøge om tilskud Det er undersøgt, hvad der er respondenternes primære årsag til, at de valgte at ansøge om Tilskud til pasning af egne børn. Nedenstående figur viser, at flest respondenter angiver For at tilgodese mit barn/mine børn (46%) og For at få familielivet til at hænge bedre sammen (39%) som den primære årsag til, at de har ansøgt om tilskuddet. Derudover har 13% (6 respondenter) angivet, at den primære årsag var for at få økonomien til at hænge bedre sammen, og 6% (3 respondenter) har angivet, at den primære årsag var for at forlænge deres barsel. Til sidst svarer 3 respondenter Andet, hvortil de blandt andet angiver: At årsagen var at forlænge tiden som hjemmegående, hvilket tilskuddet gjorde muligt At tilskuddet gjorde det økonomisk lettere at passe barnet hjemme, hvilket forældrene anså som værende godt for barnet Hvad er den primære årsag til, at du valgte at ansøge om "Tilskud til pasning af egne børn? (Der kan kun angives ét svar) 14 Side 124

125 Tilskud til pasning af egne børn Oplevet effekt af ordningen Blandt de nuværende eller tidligere brugere af ordningen Tilskud til pasning af egne børn er det undersøgt, hvordan forældrene oplever, at ordningen har påvirket familielivet på forskellig vis. Størstedelen har i meget høj grad oplevet, at det har haft en positiv virkning på trivslen i familien og på barnets eller børnenes trivsel. I hvilken grad har "Tilskud til pasning af egne børn" haft en positiv virkning på trivslen i familien (Spørgsmålet er kun stillet nuværende eller tidligere brugere af ordningen) I hvilken grad har "Tilskud til pasning af egne børn" haft en positiv virkning på dit barns/dine børns trivsel (Spørgsmålet er kun stillet nuværende eller tidligere brugere af ordningen) 15 Side 125

126 Tilskud til pasning af egne børn Oplevet effekt af ordningen De nuværende eller tidligere brugere af ordningen Tilskud til pasning af egne børn er blevet spurgt, hvordan ordningen har påvirket familielivet på forskellig vis. Størstedelen af respondenterne mener, at ordningen i høj eller meget høj grad har haft en positiv virkning på deres livskvalitet. En respondent mener dog slet ikke, at tilskuddet har haft en positiv virkning på livskvaliteten. I hvilken grad har "Tilskud til pasning af egne børn" haft en positiv virkning på din livskvalitet (Spørgsmålet er kun stillet nuværende eller tidligere brugere af ordningen) 16 Side 126

127 Tilskud til pasning af egne børn Betydningen af ordningen 17 Side 127

128 Tilskud til pasning af egne børn Betydningen af tilskuddet Sidens øverste figur viser, at 48 % af respondenterne ville have valgt at passe deres barn/børn hjemme, uanset om de fik tilskud til det eller ej. Hvis respondenterne opdeles i danske statsborgere og ikke -danske statsborgere, ses det af nederste figur, at 38 % af de danske statsborgere havde valgt at passe deres barn/børn hjemme uanset om de fik tilskud eller ej. Til sammenligning svarer 86 % af de respondenter, der ikke er danske statsborgere, at de havde valgt det samme. Det skal dog bemærkes, at der er 35 danske statsborgere og 11 ikkedanske statsborgere, som har besvaret nedenstående spørgsmål. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg havde valgt at passe mit barn/mine børn hjemme, uanset om jeg fik tilskud til det eller ej Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg havde valgt at passe mit barn/mine børn hjemme, uanset om jeg fik tilskud til det eller ej Krydset med: 5. Er du dansk statsborger? 18 Side 128

129 Tilskud til pasning af egne børn Betydningen af beløbets størrelse Yderligere er det undersøgt, hvorvidt respondenterne ville have benyttet sig af tilskuddet selvom beløbet var mindre. 57 % af respondenterne ville have benyttet sig af tilskuddet, selvom beløbet var mindre. Derimod ville 26 % af respondenterne ikke have benyttet sig af tilskuddet, hvis beløbet var mindre. Hvis respondenterne opdeles i danske statsborgere og ikke-danske statsborgere, ville 57 % af de danske statsborgere have benyttet sig af tilskuddet selvom beløbet var mindre, mens 54 % af de ikke-danske statsborgere ville have gjort det samme. Det skal dog bemærkes, at der er 35 danske statsborgere og 11 ikke-danske statsborgere, som har besvaret nedenstående spørgsmål. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg ville have benyttet mig af tilskuddet selvom beløbet var mindre Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg ville have benyttet mig af tilskuddet selvom beløbet var mindre Krydset med: 5. Er du dansk statsborger? 19 Side 129

130 Tilskud til pasning af egne børn Ordningens betydning for at få flere børn Det er undersøgt, hvorvidt ordningen Tilskud til pasning af egne børn har en betydning for, om respondenterne overvejer at få flere børn, end de ellers ville have fået. Nedenstående figur viser, at 30 % af respondenterne er meget enig eller enig i, at ordningen har medført, at de overvejer at få flere børn, end de ellers ville have fået. 30 % er uenig eller meget uenig i selvsamme udsagn. 37 % svarer hverken eller til dette spørgsmål. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Ordningen har medført, at vi overvejer at få flere børn, end vi ellers ville have fået 20 Side 130

131 Tilskud til pasning af egne børn Forældrenes oplevelser & erfaringer 21 Side 131

132 Tilskud til pasning af egne børn Oplevelser og erfaringer Forældrene er blevet bedt om at beskrive deres personlige overvejelser samt deres oplevelser og erfaringer med ordningen. Beskrivelserne er sammenfattet i nedenstående: Mange respondenter beskriver, at det har givet familien en rolig hverdag, mens de har modtaget tilskuddet, og at det samtidig giver børnene en rolig og god start på livet. Forældrene beskriver, at de med tilskuddet fik mere overskud i hverdagen. Flere respondenter nævner, at de mener, at det er godt for børnene at tilbringe de første år hjemme hos forældrene, og at det vil have en forebyggende og god effekt på børnenes fremtid. Enkelte nævner i den forbindelse, at de mener, tilskuddet giver kommunen et godt omdømme. Flere beskriver, at tilskuddet har givet dem mulighed for at være hjemme hos deres børn, hvilket ikke for alle havde været muligt uden tilskuddet. Enkelte nævner at tilskuddet har givet dem mere luft i økonomien. Flere forældre beskriver deslige, at det har været en fantastisk periode både for børn og voksne. Flere respondenter fremhæver, at de håber ordningen vil fortsætte efter prøveperioden. Enkelte respondenter fremhæver, at beløbets størrelse kunne være højere i betragtning af, hvad kommunen betaler af tilskud til børnenes institutionspladser. Samtidig fremhæves det af enkelte, at de gerne ville have haft mulighed for at ansøge om tilskuddet i en længere periode, eller ansøge om tilskuddet til samme barn flere gange. Enkelte respondenter beskriver, at de har anvendt tilskuddet i forbindelse med sygdom enten hos børnene eller forældrene, hvilket de har haft stor glæde af. 22 Side 132

133 Tilskud til pasning af egne børn Tilfredshed med ordningen 23 Side 133

134 Tilskud til pasning af egne børn Tilfredshed med ordningen I forbindelse med afdækningen af respondenternes tilfredshed med ordningen er de blevet spurgt til, om de vil anbefale andre at ansøge om ordningen, samt hvor tilfredse eller utilfredse de alt i alt er med ordningen. Nedenstående figurer viser, at der overordnet set er stor tilfredshed med ordningen. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg ville anbefale andre at ansøge om "Tilskud til pasning af egne børn" Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med ordningen "Tilskud til pasning af egne børn"? 24 Side 134

135 Tilskud til pasning af egne børn Metode 25 Side 135

136 Tilskud til pasning af egne børn Metode Gruppen af respondenter er i indeværende undersøgelse relativt lille. Dette skyldes dog, at populationen, som er alle, der har fået godkendt deres ansøgning om Tilskud til pasning af egne børn, ikke er større. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at rapportens procentsatser kan være beregnet på et meget lille antal respondenter. Antallet af respondenter, der har valgt en given svarkategori, kan ses i figurernes højre side. Rapporten baseres overvejende på frekvenstabeller over respondenternes besvarelser på en række spørgsmål. Der kan være tabeller i rapporten, der ikke summerer til 100 %, hvilket skyldes afrundinger. Derudover inddrages respondenternes yderligere kommentarer til ordningen i anonymiseret form. Det har ikke været muligt at lave en bortfaldsanalyse med de respondentinformationer, som undersøgelsen baseres på. Det er derfor fordelagtigt for undersøgelsen, at besvarelsesprocenten er relativt høj. En bortfaldsanalyse ville blandt andet kunne afdække, hvorvidt respondenternes sammensætning af danske statsborgere versus ikke-danske statsborgere matcher den reelle population eller om der er en overvægt af eksempelvis respondenter med dansk statsborgerskab. 26 Side 136

137

138 NOTAT Foranalyse i forbindelse med mulig konkurrenceudsættelse af driften af daginstitutioner i Ringkøbing- Skjern Kommune 1. Baggrund og formål med analysen Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtaget en strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder for perioden Formålet med strategien og den tilhørende handlingsplan er at sikre, at konkurrenceudsættelse løbende sættes højt på den politiske dagsorden i kommunen på en tydelig og systematisk måde. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 15 Af handlingsplanen til strategien fremgår det, at man bl.a. ønsker at kigge nærmere på muligheden for at udlicitere driften af daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det fremgår videre, at det kræver en nærmere analyse og efterfølgende politisk behandling inden der kan træffes afgørelse om eventuelt konkurrenceudsættelse på området. Med henblik på denne vurdering har forvaltningen i samarbejde med Udbudsportalen/KL udarbejdet dette notat, som oplister en række elementer, som bør indgå i de videre politiske overvejelser om konkurrenceudsættelse af driften af en eller flere daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som led i et udviklingsprojekt igangsat af KL og Erhvervs- og Vækstministeriet i 2015 med henblik på at fremme en mere totaløkonomisk tilgang til indkøb på sundheds- og velfærdsområdet, har det været muligt for Udbudsportalen/KL at tilbyde Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdelse af denne foranalyse vederlagsfrit. Opbygning af analysen Analysen bygger alene på skriftligt materiale. Der er således ikke gennemført interviews med eksempelvis kommunale nøglepersoner eller mulige, interesserede leverandører. Det er vurderingen, at en bredere involvering kan skabe usikkerhed om formålet med analysen på dette tidlige stadie. Analysen kigger indledningsvist på de tidligere erfaringer med konkurrenceudsættelse tilbage i 1990 erne, samt det udbredte frie valg i pasningstilbud, som generelt hersker på området. Ligeledes beskrives det lovgivningsmæssige grundlag for konkurrenceudsættelse af daginstitutioner. Lovgivningen er rammesættende for de muligheder og krav, der skal stilles i forbindelse med et givent udbud af området. Side 138

139 NOTAT Endvidere kigger analysen på den nuværende organisering og styring af dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, samt kommunens nuværende antal af institutionspladser, typer af institutioner og den geografiske placering af disse. Analysen præsenterer ligeledes en vurdering af leverandørmarkedet. Vurderingen tager afsæt i de seneste erfaringer fra Frederiksberg Kommune, som ønskede at udbyde driften af en eksisterende kommunal eller selvejende daginstitution i 2. halvår 2015, men konkurrencesituationen generelt på området vurderes også. Slutteligt samles der op på analysen, herunder gives der anbefalinger til den videre proces for undersøgelse af muligheden for at konkurrenceudsætte driften af en eller flere daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af Flere valgmuligheder på dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet er generelt præget af stor variation i viften af pasningstilbud, og et udbredt frit valg for borgerne. Ud over de kommunale pasningstilbud findes der rundt om i landet et stort antal selvejende og private daginstitutioner. Disse ikke-kommunale institutioner er ofte kendetegnet ved en særlig pædagogisk, religiøs eller faglig profil. Brugerne kan således i stort omfang vælge frit mellem kommunale, selvejende eller private daginstitutioner - uden væsentlige meromkostninger. Det varierer dog fra kommune til kommune - afhængig af geografi og traditioner - hvorvidt der eksisterer et ikke-kommunalt tilbud i området, som kan vælges til. Ligeledes kan ventelister og øvrige regler for optag veksle for de ikke-kommunale institutioner. Den enkelte kommune er ikke forpligtet til at tilvejebringe et alternativt/privat dagtilbud til den kommunale pasning. Det frie valg rummer mange af de samme elementer som en egentlig konkurrenceudsættelse. Dog er der sjældent tale om konkurrence om prisen, men alene om et valg mellem forskellige kvalitative pædagogiske, holdningseller aktivitetsmæssige tilgange i dagtilbuddet. En egentlig konkurrenceudsættelse af institutionsdriften vil indebære konkurrence om et eller flere elementer i opgaveløsningen, herunder almindeligvis prisen. Tillige kan en konkurrenceudsættelse give ny inspiration til, hvordan opgaveløsningen kan gribes an såvel organisatorisk, styringsmæssigt og fagligt. Og yderligere være med til at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service i opgaveløsningen. Konkurrenceudsættelse på området Erfaringerne med egentlig kommerciel drift af daginstitutioner er imidlertid få, og rækker adskillige år tilbage. I slutningen af 1990 erne og starten af 00 erne forsøgte de store servicekoncerner ISS og Jyske Rengøring at varetage driften af flere daginstitutioner i et par kommuner, herunder Skovbo Kommune og Assens Kommune. Side 139

140 NOTAT Koncernerne trak sig imidlertid hurtigt fra området, bl.a. på grund af uenigheder om personaleforhold og forældreinvolvering i driften. Følgeligt gik institutionerne tilbage til kommunal drift 1. Der var stor mediefokus på området dengang, hvilket resulterede i dårlig omtale for virksomhederne over en længere periode. ISS har ikke siden ønsket at gå ind i forretningsområdet igen. Udbudsrådets analyse Udbudsrådets analyse af konkurrencen på daginstitutionsområdet fra april 2011 konkluderende imidlertid, at der er et stort potentiale for at skabe mere konkurrence om driften af daginstitutioner i Danmark. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 15 Analysen pegede på, at erfaringerne fra de private institutioner generelt er gode. Forældretilfredsheden er tilmed større i de private daginstitutioner end i de kommunale. Og serviceniveauet er det samme i de private og kommunale daginstitutioner 2. Med ændringen af dagtilbudsloven i april 2011 fik private leverandører lovhjemmel til at etablere og drive udliciterede daginstitutioner m.v. som en del af den kommunale forsyning. Leverandørerne fik ligeledes mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften, hvilket gør det mere attraktivt for dem at etablere en forretning på området. På trods af regelændringerne for snart 5 år siden, som blev peget på som væsentlige barrierer fx i Udbudsrådets analyse, har man endnu ikke set større tiltag til mere konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet. Dette kan formentligt begrundes primært i en række holdningsmæssige barrierer og den kendsgerning, at der faktisk eksisterer et udbredt frit valg blandt forskellige pasningstilbud som dog ikke har været udsat for en prismæssig markedstest. Konkurrenceudsættelsesgraden (IKU) for området Dagtilbud til børn og unge (5.25) Kommunerne skabte i 2014 samlet set konkurrence om opgaver på området for 4,0 mia. kr. ud af de udbudsegnede opgaver som samlet udgjorde 32,2 mia. kr. Det giver en samlet IKU på 12,5 pct. for Dagtilbud til børn og unge. Ringkøbing-Skjern Kommunes konkurrenceudsættelsesgrad (IKU) på Dagtilbud til børn og unge lå i 2014 på 14,0 pct., det vil sige en smule over landsgennemsnittet. 3. Det lovgivningsmæssige grundlag for konkurrenceudsættelse af daginstitutioner Af dagtilbudsloven ( 19, stk. 4) fremgår det, at daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner. 1 Analyse af Konkurrence på daginstitutionsområde, Udbudsrådet, april Pressemeddelelse af 14. april 2011 i forbindelse med offentliggørelse af analysen Side 140

141 NOTAT Det er således dagtilbudsloven og udbudsreglerne 3, der sætter rammerne for, hvordan et eventuelt udbud af driften af en eller flere daginstitutioner kan håndteres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herunder hvordan opgaven skal udbydes, og hvilke krav, der kan stilles til kommende leverandører. Reglerne for etablering og drift af dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven er nærmere beskrevet i kapitel 11 i vejledningen til loven (VEJ nr af 27/02/2015). Se nærmere i bilag 1. Heraf fremgår det bl.a., at: Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 15 en aftale med en udliciteret daginstitution indgås på baggrund af en udbudsproces. en udliciteret daginstitution er ikke en direkte del af den kommunale forvaltning, men en selvstændig juridisk enhed, der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale med kommunalbestyrelsen. en udliciteret daginstitution er reguleret af den konkrete vedtægt for den enkelte institution. Og det er kommunalbestyrelsen pligt at tilsikre, at vedtægterne er i overensstemmelse med kommunens generelle målsætninger for dagtilbudsområdet. Det er således vigtigt, at der i et eventuelt kommende udbudsmateriale tages højde for, at en udliciteret daginstitution også skal følge kommunens generelle politikker, retningslinjer og kvalitetstandarder på området. Ringkøbing-Skjern Kommune har eksempelvis en gældende børnepolitik (for perioden 2015 til 2018), som beskriver, at der i kommunen lægges særlig vægt på at sikre aktive medborgere fællesskaber og trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse, innovation - og at naturen tænkes ind i kerneopgaven. Anvisningsregler Ligeledes er det væsentligt at overveje hvilke regler, som skal gælde for anvisning af børn til en eventuelt udliciteret daginstitution i Ringkøbing-Skjern Kommune. Altså hvordan man tænker, at daginstitutionen skal indgå i den generelle kommunale forsyning på dagtilbudsområdet. Forsyningssikkerhed Kommunerne har det overordnede forsyningsansvar på dagtilbudsområdet ( 3) og skal leve op til pasningsgarantien i dagtilbudsloven ( 23). Dette betyder, at kommunen skal gøre sig overvejelser om, hvordan kommunen vil håndtere et pasningsansvar ved en eventuel leverandørkonkurs. Aktuelt har man oplevet en række konkurser af private leverandører på hjemmeplejeområdet. I den forbindelse er fokus blevet skærpet i forhold til, 3 Pr. 1. januar 2016 trådte Udbudsloven i kraft, med nye regler som fastsætter procedurer for offentlig indkøb. Det er vurderingen, at et eventuelt udbud af området ville skulle gennemføres enten efter lovens afsnit 3 (indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien), eller efter lovens afsnit 4 (offentlige indkøb med klar grænseoverskridende interesse). Dette vil dog afhænge af kontraktens samlede værdi ved udbuddet. Side 141

142 NOTAT hvilke redskaber, der kan være med til at forebygge konkurser og mindske de negative konsekvenser ved konkurser på området. Redskaberne fra ældreområdet er relevante at inddrage i overvejelserne om konkurrenceudsættelse på dagtilbudsområdet. Således er der for eksempel opnået læringspunkter i forhold til, hvilke kontraktuelle krav, der kan stilles til økonomisk soliditet og finansiel formåen, herunder et eventuelt krav om en bankgaranti, som ville kunne dække ekstraordinære udgifter ved en leverandørkonkurs. Det er dog vigtigt, at størrelsen af garantien er saglig begrundet i forhold til den konkrete aftalekontrakt. Tilsynsforpligtigelse Det er ligeledes lovfæstet, at kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter alle dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering, jf. dagtilbudslovens 5. Kommunalbestyrelsen har hermed altid ansvaret for løsningen af opgaverne uanset, hvem der konkret udfører opgaverne. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 15 Kommunalbestyrelsen har således også tilsynsforpligtigelsen med en eller flere eventuelt udliciterede daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen bør derfor ved indgåelse af en eventuel aftale om udlicitering af en eller flere dagtilbud sikre, at de forhold, der skal føres tilsyn med, fremgår af aftalen. 4. Overordnet beskrivelse af organiseringen af dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune Ansvaret for dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i afdelingen for Dagtilbud og Undervisning, som hører under Børne- og Familieudvalget. Afdelingen forvalter bl.a. kommunens pasning af børn mellem 24 uger og 10 år (til og med 3. klasse). Tilbuddene dækker over flere forskellige typer af institutioner. Både aldersintegrerede institutioner for børn i alderen 24 uger til 6 år, børnehaver og institutioner for børn fra 3 år og til og med 3. klasse. Kommunen tilbyder således en række forskellige pasningstilbud til kommunens 0 6 årige børn: Kommunal dagpleje Kommunale daginstitutioner Selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst med kommunen Private institutioner Privat børnepasning Af kommunens hjemmeside fremgår det, at man i dag har 25 kommunale daginstitutioner og 5 selvejende daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dertil kommer et antal private daginstitutioner. Nedenstående oversigt viser placeringen af såvel de kommunale, selvejende og private institutioner i kommunen. Figur 1: Oversigt over geografisk placering af de forskellige daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 142

143 NOTAT Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af 15 Udbudsportalen/KL har på bagrund af en belægningsoversigt fra november 2015 leveret af Ringkøbing-Skjern Kommune opgjort fordelingen af henholdsvis til 0-2 årige (vuggestuepladser) og 3 5 årige (børnehavepladser) i forhold til institutionstype. Pladserne på de selvejende institutioner indgår i de kommunale pladser, mens pladserne er opgjort særskilt på de private institutioner. Side 143

144 NOTAT De selvejende og private institutioner indgår ikke i den kommunale ledelsesstruktur. De selvejende daginstitutioner indgår dog i den kommunale forsyningsstruktur, og ligner når der ses bort fra ledelsesforholdene i alt væsentlighed de kommunale tilbud. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed, men giver alligevel et billede af det samlede antal daginstitutionspladser. Tabel 1: Daginstitutionspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune, aldersfordelt, pr. november 2015 Ejerforhold Pladser 0-2 år Pladser 3-5 år I alt Kommunale Private I alt Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 7 af 15 Kilde: Udarbejdet af KL efter tal leveret af Ringkøbing-Skjern Kommune, november Det er forventningen, at Ringkøbing-Skjern Kommune de kommende år vil mærke en tilbagegang i antallet af 0-6 årige børn og børn i den skolesøgende alder. Nedenstående figur viser en prognose for udviklingen i børnetallet i kommunen frem mod Som det fremgår af figuren forventer man, at antallet af 0 2 årige gennemsnitligt vil ligge på omkring årligt frem mod Antallet af 3 5 årige vil ligge på omkring årligt frem mod Figur 2: Prognose for udviklingen i børnetallet i Ringkøbing-Skjern Kommune (absolutte tal) Kilde: Udarbejdet af KL efter tal leveret af Ringkøbing-Skjern Kommune, november 2015 Figur 3 viser, hvordan den gennemsnitlige årlige vækst forventes fordelt på henholdsvis 0-2 årige og 3 5 årige på distriktsniveau. Side 144

145 NOTAT Med henblik på konkurrenceudsættelse af en eller flere daginstitutioner er det væsentligt, at kommunen forholder sig til den forventede udvikling i antallet af 0-6 årige også på distriktsniveau. Det skal overvejes om og hvorledes, der kan skabes et stabilt børnegrundlag, og dermed indtjeningsmulighed, for en eventuelt kommende udliciteret daginstitution. Figur 3: Udviklingen i antal børn i Ringkøbing-Skjern Kommune fordelt på alder og distrikt Distrikt Nøgletal på distriktsniveau Gennemsnitligt antal børn Gennemsnitlig årlig vækst 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige Holmsland Skole 38,6 39,8 2,1% 0,4% Hvide Sande Skole 97,4 101,6 2,1% 0,1% Bork Skole 49,9 50,9 0,1% 1,1% Alkjærskolen 171,5 169,5 2,0% 1,2% Ringkøbing Skole 102,5 114,8-2,2% -2,8% Tarm Skole 180,8 182,6 2,4% 1,3% Ådum Skole 35,9 36,2 3,1% 0,6% Hee Skole 36,7 37,7 2,2% 2,3% Tim Skole 80,1 84,4 1,4% 0,4% Lem Skole 60,7 60,8-0,2% 2,1% Højmark Skole 20,0 22,8-0,3% -3,7% Borris Skole 39,7 41,3-0,7% -0,2% Kirkeskolen 107,2 112,7-0,5% -0,9% Stauning Skole 28,9 30,2 2,7% 0,1% Faster Skole 24,8 29,0-1,2% -3,9% Rækker Mølle Skolen 52,3 57,1-1,1% -1,1% Amagerskolen 110,9 120,4-1,6% -2,5% Spjald Skole 121,7 131,4 0,1% -0,9% Fjelstervang Skole 26,2 31,2-3,8% -4,8% Nr. Vium-Troldhede Skole 41,0 44,4-0,4% -2,7% Videbæk Skole 138,5 146,4 0,9% -1,4% Vorgod Skole 53,0 57,4-1,2% -0,6% Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 8 af 15 Med et faldende børnetal er kommunens nuværende kapacitet på området tilstrækkelig til at opfylde kommunens pasningsgranti. Udbudsportalen/KL er ikke bekendt med om kommunen har aktuelle overvejelser om nybyggeri af daginstitutioner med henblik på at optimere strukturen på området eller lave tilpasninger i daginstitutionslandskabet, som bedre modsvarer bosætningsmønsteret i kommunen. Styring af dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Der er stor variation i størrelsen og tætheden i placeringen af kommunens dagtilbud, som til dels kan begrundes i kommunens omfattende geografi 4. 4 Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Side 145

146 NOTAT Dette afhænger tillige af, om der er tale om en institutionsplacering i enten en af kommunens landsbyer, byer eller centerbyer. Dagtilbudsområdet er derfor allerede i dag organiseret med disse forskelligheder i størrelse og tæthed for øje. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder man således med to forskellige ledelsesmodeller på området: 1) helhedsledelse eller 2) enhedsledelse. Ud fra en vurdering af, at det skaber bedst mulig sammenhæng mellem dagpleje/vuggestue, daginstitution, skole og SFO, arbejdes der med helhedsledelser i de mindre byer. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 9 af 15 Når der er tale om helhedsledelse i et område, ledes dagtilbuddet sammen med dagplejen og skolen i det pågældende område. I praksis er det skolelederen, som varetager rollen som helhedsleder i alle de af kommunens områder, hvor denne model anvendes. Dagtilbudslederen refererer således til skolelederen, som igen refererer til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Dagtilbudslederen har det ledelsesmæssige ansvar for børnehaven, en eventuel vuggestueafdeling og dagpleje i området. I de større byer er det ikke muligt grundet størrelse, og her arbejdes der efter princippet om enhedsledelse, altså ledelse af et eller flere dagtilbud af samme slags. I de større byområder indgår et eller flere dagtilbud med eget budget og forældrebestyrelse i enhedsledelsen. Enhedslederen har reference til fagchefen. I det enkelte område kan der være en eller to dagtilbudsledere, som har det daglige ansvar for daginstitutionerne og dagplejen i området, og som har reference til enhedslederen. I forbindelse med udbud af driften af en eller flere daginstitutioner i kommunen er det væsentligt, at organiseringen og styringsmodellen indgår i overvejelserne, herunder hvilke muligheder og udfordringer, der knytter sig hertil. Eksempelvis skal det vurderes, om det har en effekt, og givet fald hvilken, på kommunens egen drift at udlicitere dele af området. 5. Markedet og vurdering af konkurrencesituationen Frederiksberg Kommune er det seneste eksempel på en kommune, som har gjort tiltag til udbyde driften af en eksisterende kommunal eller selvejende daginstitution. Forslaget om konkurrenceudsættelse af en institution fra 2. halvår 2015 blev imidlertid skrinlagt, grundet manglende opbakning til udbudsplanerne i kommunens institutioner og forældrebestyrelser. Frederiksberg Kommune overvejer dog fortsat om man i forbindelse med eventelt nybyggeri af en daginstitution kan konkurrenceudsætte denne, men har igen aktuelle planer herom. Markedsafdækning Side 146

147 NOTAT Der findes i Danmark en bred skare af relevante ikke-kommercielle aktører på området, dvs. eksisterende selvejende eller private institutioner, som har stor erfaring med daginstitutionsdrift. Typisk er institutionerne funderet på forskellige værdigrundlag eller pædagogiske tilgange til området. Nogle af institutionerne drives i større sammenslutninger med flere institutioner, fx Menighedernes Daginstitutioner, Fri Børnehaver, KFUM`s sociale arbejde i Danmark m.v. Andre drives som selvstændige, enkeltstående institutioner. Nogle af intuitionerne har en strategi om at vækste. Andre har ikke en sådan målsætning (gælder formentlig de fleste), og vil i mindre grad være interesserede i at drive en udliciteret daginstitution. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 10 af 15 I forhold til egentlige kommercielle aktører vurderes markedet at være mindre modent, men dog eksisterende. De store servicevirksomheder, som slog sig på opgaven i 1990 erne, jf. ovenstående, har ikke siden vist væsentlig interesse for forretningsområdet. En række udenlandske markedsaktører synes imidlertid at have stor interesse i at få fodfæste på det danske marked. Frederiksberg Kommunen nåede, i forbindelse med udbudsplanerne, at gennemføre markedsdialogmøder med i alt syv danske og nordiske aktører, jf. behandling af sagen den 23. marts 2015 i kommunens Børneudvalg. Heraf fremgår det, at tre af aktørerne tilsammen driver omkring 300 daginstitutioner i Norge, Sverige, Finland og Holland på kommercielle vilkår og udtrykker interesse for at etablere sig på det danske marked. Tre aktører er foreninger eller fonde, der fungerer som paraplyorganisationer for institutioner i Frederiksberg Kommune. De udtrykte interesse for at deltage i udlicitering af en eksisterende institution. Den sidste aktør, der er blandt Danmarks største servicekoncerner og tidligere har været på markedet, tilkendegav, at de kun er interesseret i den facility management-opgave, der knytter sig til institutionsdriften, og ikke det pædagogiske indhold. Hvorvidt disse aktører, som viste interesse for at deltage i et udbud på området i Frederiksberg Kommune, også vil være interesseret i at drive en eller flere udliciterede daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune bør undersøges indgående. I Frederiksberg Kommunes markedsdialog blev der peget på følgende forhold, som havde stor relevans for aktørens interesse for at deltage i et eventuelt udbud: at udbuddet afspejler en interesse for at supplere den nuværende struktur med nye driftsformer med henblik på at udvikle kommunens pædagogiske tilbud at kvalitet indgår som den væsentligste konkurrenceparameter i udbuddet frem for økonomiske effektiviseringer at driftskontrakten skal have en længde, der berettiger aktørens investering, fx 6 år med optioner på forlængelse Side 147

148 NOTAT at det eksisterende dagtilbud, der udbydes bør have en vis volumen. Markedsaktørerne pegede konkret på en ønsket størrelse på omkring 150 børn. De ikke-kommercielle aktører lagde mindre vægt på størrelsen af det udbudte dagtilbud at kommunen forestår visitation og opkrævning af forældrebetaling (markedsaktørerne) at samarbejdet med kommunen efter et udbud blev etableret som et partnerskab, båret af en fælles langsigtet interesse i at indgå i udviklingen af kommunens dagtilbud (markedsaktørerne) 6. Konklusioner og anbefalinger til den videre proces Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 11 af 15 Daginstitutionsområdet vurderes umiddelbart egnet til konkurrenceudsættelse. Lovændringerne fra 2011 har gjort reglerne for etablering og drift af udliciterede institutioner tydeligere, og givet private aktører mulighed for at forretningsgøre området. Der vurderes samtidig, at der eksisterer et marked af interesserede bydere blandt såvel ikke-kommercielle aktører som markedsaktører. Der er særligt tale om udenlandske markedsaktører, der har stor erfaring med daginstitutionsdrift fra en række nabolande, som ønsker at etablere sig på et dansk marked. Erfaringerne på området er efterhånden historiske, så et reelt udbud på området må betragtes som et pionertiltag, som vil være interessant at følge for såvel andre kommuner, staten, KL og øvrige organisationer. Et udbud vil dog også være forbundet med megen usikkerhed, da der ikke findes nyere erfaringer at læne sig op ad. Dog vil udbud af daginstitutionsdrift ligne de overvejelser, som gør sig gældende på andre velfærdsområder, hvor erfaringerne er mere etablerede, fx plejecenterdrift. Potentialet ved udbud af daginstitutionsdriften i forhold til økonomi, kvalitet og service vil afhænge af, at de krav og kriterier, som Ringkøbing-Skjern Kommune vælger at opstille for udbuddet. I forhold til mulige økonomiske potentialer er det nødvendigt med en afdækning af det nuværende omkostningsniveau for daginstitutionsdriften i Ringkøbing-Skjern Kommune. En sådan afdækning kan ikke rummes inden for rammerne af denne foranalyse. Men med afsæt i erfaringerne fra Frederiksberg Kommune, herunder de forhold som aktørerne i markedsdialogen peger på som værende væsentlige for deres interesse for at deltage i konkurrencen, bør et udbud nok indledningsvist primært begrundes i et ønske om kvalitetsudvikling fagligt og pædagogisk - i kommunens eksisterende dagtilbud. Anbefaling til den videre proces Ringkøbing-Skjern Kommune bør invitere markedet til dialogmøder, hvis der er politisk opbakning til at afsøge muligheden for udbud af området yderligere, efter en indledende politisk drøftelse af sagen. Side 148

149 NOTAT For markedet er det væsentligt, at der er en vis volumen i opgaven for, at driften kan gøres forretningsmæssig rentabel. Derfor bør Ringkøbing-Skjern Kommune beslutte om et eventuelt kommende udbud skal vedrøre: Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Udbud af driften af en eller flere eksisterende daginstitutioner Udbud af opførelse og drift af en eller flere nye daginstitutioner, hvis der eksisterer snarlige planer herom SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Anbefalingen er også, at kommunen kigger næremere på 2-3 institutioner ud fra en række nærmere fastsatte kriterier, herunder størrelse, beliggenhed og nuværende driftsøkonomi. Der bør samtidig tages initiativ til dialog med disse institutioner om mulig udlicitering. Frederiksberg-modellen med en egentlig tilmeldingsordning, hvis man som institution eller forældrebestyrelse ønskede, at ens egen institution skulle kunne udliciteres, har ikke været hensigtsmæssig for processen i Frederiksberg Kommune. Side 12 af 15 Ligeledes bør det vurderes, hvorvidt en vuggestue, en børnehave eller en aldersintegreret institution er bedst egnet til konkurrenceudsættelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder hvilke muligheder og udfordringer, der knytter sig til udbud af de forskellige daginstitutionstyper. I vurderingen bør samarbejde og synergier med andre forvaltningsområder i kommunen også indgå i overvejelserne. Og der skal gøres overvejelser i forhold til den eksisterende styringsmodel på dagtilbudsområdet med enhedsledelse og helhedsledelse. Eksempler på fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte driften af en eller flere daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune kan opsummeres i nedenstående oversigt. Fordele Ulemper Ringkøbing-Skjern Kommune vil være en pioner på området, og de første til at udbyde daginstitutionsdriften i nyere tid En konkurrenceudsættelse kan give ny inspiration til, hvordan opgaveløsningen kan gribes an såvel organisatorisk, styringsmæssigt og fagligt En konkurrenceudsættelse kan være med til at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service på dagtilbudsområdet Det er ingen friske erfaringer med udbud af daginstitutionsdrift at støtte sig til Relevante markedsaktører kan synes, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en svær placering/geografi, som markedsbase Kommunen er allerede langt i at tænke fælles ledelse af børneområdet, og potentialet for optimering kan være høstet. Holdningsmæssige barrierer til udbud af området blandt forældre og eksisterende institutioner, jf. erfaringerne fra Frederiksberg Kommune Side 149

150 NOTAT Bilag 1: Regler om etablering og drift af dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven, jf. gældende vejledning om dagtilbud m.v. (VEJ nr af 27/02/2015) (uddrag) Kapitel 11 i vejledning om dagtilbud m.v. udbydes reglerne om etablering og drift af dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven nærmere, herunder kravene til udliciterede daginstitutioner. Disser er oplistet i nedenstående. Udliciterede daginstitutioner 228. Daginstitutioner kan på baggrund af et udbud etableres og drives af en privat leverandør som udliciterede daginstitutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om driften af daginstitutioner skal udbydes til private leverandører. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 13 af 15 Udbud 229. En aftale med en udliciteret daginstitution indgås på baggrund af en udbudsproces. Der er ikke i dagtilbudsloven krav til udformningen af udbudsprocessen og indholdet af et udbud, da dette følger af regler i anden lovgivning. Der er ligeledes ikke i dagtilbudsloven krav til, hvilke juridiske personer eller enheder, der kan etablere og drive udliciterede daginstitutioner, da dette også følger anden lovgivning. En udliciteret daginstitution er ikke en direkte del af den kommunale forvaltning, men en selvstændig juridisk enhed, der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale med kommunalbestyrelsen. Vedtægt 230. Den udliciterede daginstitution er reguleret af den konkrete vedtægt for den enkelte udliciterede institution. Ligeledes vil den aftale om drift, som den udliciterede daginstitution indgår med kommunalbestyrelsen, regulere institutionens forhold. Før, eller senest samtidig med, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med en udliciteret daginstitution, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at daginstitutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at vedtægten er i overensstemmelse med målsætningen for dagtilbudsområdet, samt at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, de er sikret efter dagtilbudslovens 14. Se nærmere om reglerne om forældrebestyrelser i udliciterede daginstitutioner i kapitel 15. Aftale som grundlag for driften af den udliciterede daginstitution 231. Efter dagtilbudsloven baseres driften af en udliciteret daginstitution på en aftale mellem kommunen og den udliciterede daginstitution. Aftalen er kendetegnet ved at være en gensidigt bebyrdende aftale. Generelt gælder det, at dansk rets almindelige regler i kontraktforhold finder anvendelse på aftalen mellem den udliciterede daginstitution og kommunalbestyrelsen, herunder misligholdelsesbeføjelser såsom ophævelse på grund af væsentlig misligholdelse (ophør uden varsel) og krav om erstatning. Side 150

151 NOTAT Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der beslutter, om kommunen vil indgå aftale med en udliciteret daginstitution for at opfylde forpligtelsen til at levere det nødvendige antal dagtilbud. Indgår kommunalbestyrelsen aftale med en udliciteret daginstitution, indgår daginstitutionen i den kommunale forsyning og får dækket den budgetterede udgift ved drift af ordningen, ligesom kommunalbestyrelsen som udgangspunkt har anvisningsret til daginstitutionen. Anvisningsretten kan efter aftale uddelegeres til den udliciterede daginstitution. I forhold til den udliciterede daginstitution handler kommunen på privatretligt grundlag i henhold til den mellem parterne indgåede aftale. Aftalen hviler således på aftaleretlige principper. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 14 af 15 Opsigelsesvilkår 232. Opsigelse af en aftale mellem kommunalbestyrelsen og en udliciteret daginstitution er reguleret ved aftalens bestemmelser herom. Aftalen bør derfor altid indeholde bestemmelser om opsigelse. Opsigelse af en aftale om drift af en udliciteret daginstitution er ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Kommunen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet. Indeholder aftalen undtagelsesvist ikke en bestemmelse om opsigelse, finder de almindelige aftaleretlige regler samt offentligretlige retsgrundsætninger anvendelse, hvilket betyder, at aftalen kan opsiges på grundlag af saglige kriterier og med et passende opsigelsesvarsel, medmindre det ud fra forholdene ligger klart, at parterne har tilsigtet uopsigelighed. Opsigelsesvarslets længde bør i disse tilfælde fastsættes i forhold til den konkrete situation og under hensyn til blandt andet de økonomiske konsekvenser, en opsigelse kan få for kontraktparten. Opsiges en driftsaftale mellem kommunalbestyrelsen og en udliciteret daginstitution, ophører grundlaget for den udliciterede daginstitutions etablering og drift som en udliciteret daginstitution efter dagtilbudsloven. Dette betyder, at den udliciterede daginstitution ikke længere eksisterer som daginstitution i dagtilbudslovens forstand. Udliciterede daginstitutioner og annonceringspligt efter tilbudsloven 233. Drift af en udliciterede daginstitutioner er karakteriseret som bilag B- ydelser i udbudsdirektivets forstand. Kommunerne er som ordregivere underlagt udbudsdirektivets regler om tekniske specifikationer og meddelelse om indgåede kontrakter, når en bilag B-ydelse overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier. Der følger heraf en forpligtelse ift. krav til ikke-diskriminerende tekniske specifikationer i artikel 23 samt at bekendtgørelse om indgåede kontrakter skal fremsendes til publikationskontoret i artikel 35, stk. 4. Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven 234. Udliciterede daginstitutioner er i kraft af aftalen med kommunalbestyrelsen om drift en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven Side 151

152 NOTAT og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre finder anvendelse. Når det endvidere drejer sig om den virksomhed, den udliciterede daginstitution udfører for kommunen, følger det af retssikkerhedslovens 43, stk. 2, at tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og den selvejende daginstitution reguleres af forvaltningslovens 27, 29, 31 og 32. Se nærmere om forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven i kapitel 24. Der henvises endvidere til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dato: 19. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: SNM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 15 af 15 Side 152

153

154 Side 154

155

156 Side 156

157

158 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning Initialer FN Udfærdiget dato 12. maj 2016 Prioritering Projektnavn: Folkeskolereform Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Implementeringen af folkeskolereformen med start 1. august 2014 blev i aftalen om reformen og økonomiaftalen for 2014 mellem KL og Regeringen igangsat under følgende rammer: Omprioritering af lærernes arbejdstid, således af der skulle undervises 2 timer mere om ugen Omprioritering af ressourcer fra skolefritidsordninger/klubber til skolerne som følge af mindre pasningsbehov og længere skoledage Permanent bloktilskudsforhøjelse med 2 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i 2015 og fremefter Ekstraordinært bloktilskud i årene , som Økonomi- og Indenrigsministeriet fordeler med baggrund i objektive kriterier. Ved budgetlægningen for 2014 og overslagsårene blev der ud fra det ekstraordinære bloktilskud afsat 3 mio. kr. i 2014 og 6,1 mio. i 2015 og 2016 og 3 mio. kr. i 2017 Det ekstraordinære bloktilskud var tænkt til finansiering af ekstraordinære udgifter i forbindelse med igangsætningen af folkeskolereformen, såsom overgangsordningen i ressourcetildelingen for kommuner med lavt undervisningstimetal, lav lærer-elev ratio, lavt potentiale for at frigøre midler fra SFO (høj forældrebetalingsandel) Primo 2014 blev de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen i RKSK beregnet, og resultatet heraf viste, at der indenfor rammerne af de 3 første punkter manglede 3,3 mio. kr. pr. år. Der er ikke i beregningen indført en overgangsordning i tildelingen til skolerne, men udgifterne skal betragtes som en permanent tildeling fra 1. august 2014 og fremefter. På baggrund heraf besluttede Børne- og Familieudvalget, at finansiere de manglende 3,3 mio. kr. pr. år af det ekstraordinære bloktilskud uagtet at der ikke var finansiering fra 2017 og fremefter. Efter Børne- og Familieudvalgets beslutning resterede der herefter følgende pulje i budgettet for 2014 og overslagsårene Bloktilskud 3,0 6,1 6,1 3,0 0 BFU marts 14-1,4-3,3-3,3-3,3-3,3 Til rest 1,6 2,8 2,8-0,3-3,3 Restbeløbet i 2014 blev brugt til finansiering af lærerarbejdspladser. I 2015 indgik restbeløbet i det samlede regnskabsresultat, og i 2016 er der brugt 1,7 mio. kr. til finansiering af Teach-projektet på folkeskolerne. De resterende 1,1 mio. kr. i 2016 indgår i Dagtilbud og Undervisnings løbende budgetopfølgninger som mindreforbrug. Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 26. april 2017, at den manglende finansiering af folkeskolereformen fra 2017 og fremefter medtages til drøftelse på budgetkonferencen. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Ingen bemærkninger. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Ingen bemærkninger. Side 158

159 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Vedrørende driftsbudgettet for 2017 besluttede Børne- og Familieudvalget på mødet den 29. marts 2016, at der ikke umiddelbart skal arbejdes med nye forslag/aktivitetsændringer, og at der ikke skal arbejdes videre med udarbejdelse af finansieringsforslag til forhøjelse af de eksisterende råderumspuljer. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Jævnfør Budgetproceduren skal ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer modsvares af et kompenserende finansieringsforslag indenfor det enkelte udvalgs samlede opgaveportefølje. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Pulje Side 159

160

161 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning Initialer FN Udfærdiget dato 12. maj 2016 Prioritering Projektnavn: Tilskud til skolebørn i private institutioner Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: I forbindelse med budgetlægningen for 2016 og overslagsårene blev der indarbejdet en besparelse på 0,3 mio. kr. i 2016 og 0,7 mio. kr. i 2017 og fremefter i forbindelse med et forslag om ophør af tilskud til skolebørn i private institutioner. På byrådets møde i marts 2016 blev den fremtidige tilskudsmodel for skolebørn i private institutioner godkendt. Den godkendte tilskudsmodel giver en manglende finansiering af den indarbejdede besparelse på 0,55 mio. kr. i 2017 og fremefter. Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 26. april 2016, at den manglende finansiering af det godkendte tilskudsmodel fra 2017 og fremefter medtages til drøftelse på budgetkonferencen. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Ingen bemærkninger. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Ingen bemærkninger. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Vedrørende driftsbudgettet for 2017 besluttede Børne- og Familieudvalget på mødet den 29. marts 2016, at der ikke umiddelbart skal arbejdes med nye forslag/aktivitetsændringer, og at der ikke skal arbejdes videre med udarbejdelse af finansieringsforslag til forhøjelse af de eksisterende råderumspuljer. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Jævnfør Budgetproceduren skal ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer modsvares af et kompenserende finansieringsforslag indenfor det enkelte udvalgs samlede opgaveportefølje. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Pulje Side 161

162

163 Side 163