De 7 mest fremførte indsigelsespunkter. grundejer.

Transkript

1 De 7 mest fremførte indsigelsespunkter 1: Udgiften til separering på Kommunen har givet et overslag på udgiften privat grund er for stor til at til privat separering på kr. Dette tal det kan lade sig gøre eller er ikke baseret på en konkret vurdering af den giver mening for den enkelte enkelte grund, men på gennemsnitstal. Bl.a. grundejer. har tal fra Aarhus Vand vist et gennemsnit på ca kr. (varierende fra til kr.) for 14 ejendomme (2007-priser). De enkelte grundejere bør få tilbud fra mere end en enkelt kloakmester, for at få et bedre indtryk af prislejet for deres ejendom. De bør også gøre kloakmesteren opmærksom på, at faskiner kan etableres side om side med tilslutning til den nye regnvandsbrønd. F.eks. kan tagnedløbene på bagsiden af huset ledes til faskine under haven, mens tagnedløbene på forsiden ledes til den nye regnvandsbrønd. Der vil være enkelte ejendomme, hvor forholdene er særligt komplicerede (typisk pga. store flisebelægninger foran huset), og hvor udgiften derfor vil ligge over det foreslåede interval. I disse tilfælde er det særlig vigtigt at indhente flere tilbud, for at få et overblik over, om der er metoder der kan spare på projektet (f.eks. ved at skyde kloakledninger under belægninger i stedet for at grave dem ned). 2: Udgiften til separering på privat grund bør være en kollektiv opgave og ikke ligge hos den enkelte grundejer. Det er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsens 8, at grundejere er forpligtede til, for egen regning, at tilslutte spildevand til kloakkerne. Kloakanlæg til privat afledning af spildevand indenfor skelgrænsen er grundejers ejendom og ansvar. Ifølge kommunalfuldmagtens principper må kommunen ikke begunstige enkeltpersoner og skal vise økonomisk ansvarlighed. Det vil derfor ikke være lovligt for kommunen at betale for privates kloakanlæg, da kommunen som myndighed ikke har hjemmel til at etablere private kloakanlæg, kun at regulere dem i forhold til loven. Forsyningsselskabet Hørsholm Vand ApS er (indenfor kloakområdet) begrænset til at anlægge og drive den offentlige del af kloakken. Ifølge vandsektorlovens 18 må selskabet kun deltage i anden virksomhed (der skal være relateret til forsyningsvirksomheden) på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab selskabet må altså ikke betale for private kloakanlæg, da der ikke er hjemmel til det i lovgivningen og det derfor vil være i strid både med

2 vandsektorloven og konkurrenceloven. 3: Separering af vejvand er nok til at afhjælpe problemerne, så der ikke også er behov for separering på privat grund. 4: Ejendommen har aldrig haft problemer med vand i kælder eller på terræn, så ejendommen bør derfor ikke kræves separeret. 5: Hvis der gøres mere for at gennemføre LAR (lokal afledning af regnvand) vha. f.eks. faskiner og opsamling af regnvand til vanding, tøjvask etc., vil det være nok til at afhjælpe problemerne, så der ikke også er behov for separering på privat grund. 6: Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at pålægge grundejer at separere inde på privat grund. Analysen har vist, at separering af vejvand alene ikke er nok til at afhjælpe kapacitetsproblemerne i kloakken i området. Problemerne med oversvømmelse fra kloakkerne opstår, når det regner meget. Regnvandet løber af fra tage og befæstede arealer (indkørsler, flisebelagte forhaver, veje osv.) og ud i fælleskloakken. For højtliggende ejendomme er det ikke noget problem, for der kan kloakken godt rumme det ekstra regnvand fra de enkelte ejendomme, der afleder til den gren af kloaksystemet. Længere nede i systemet bliver der imidlertid problemer med pladsen i kloakken, fordi regnvandet samler sig fra alle de højtliggende ejendomme. Når kloakken løber over i de lavtliggende dele af kloaksystemet, skyldes det altså regnvandet fra alle ejendommene på systemet, og ikke kun de lavtliggende ejendomme. De ejendomme, der ikke har problemer med overløb fra kloakken, bidrager med andre ord til problemerne længere ned i systemet. Analysen har vist, at brugen af LAR i området ikke er nok til at afhjælpe problemerne med kapaciteten i kloakken. Mulighederne for at nedsive er forholdsvis ringe pga. områdets tætte lerjord og høje grundvandsstand. Miljøbeskyttelseslovens 30 stk. 1 giver tilsynsmyndigheden (det er kommunen) mulighed for at påbyde, at et kloakanlæg skal fornyes eller forbedres. Det må kommunen i det tilfælde, at et kloakanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Kommunen må også ændre vilkår i en tidligere tilladelse til udledning til kloak, hvis de tidligere vilkår nu er utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Det er også beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. I afsnit fremgår det, at ved separering af fælleskloak, kan kommunen bruge lovens 30 til at påbyde, at ejeren udfører de anlægsarbejder, der er nødvendige for at separere spildevandet (inkl. at flytte den eksisterende stikledning, hvis det er

3 hensigtsmæssigt for driften af kloakken). 7: Separering på privat grund skal kun gælde ved nybyggerier eller væsentlige ombygninger. DNs høringssvar 3.5 Planlagte nyudviklinger / nye kloakeringer. b) Der savnes en nøjere redegørelse for (særligt baggrunden for) det omfattende projekt med separering af området Rungsted Nord. Seniorrådet Økonomien er stærkt belastende for borgerne, tidsfristen på 2-3 år er meget kort. Der ønskes økonomiske alternativer, såsom: Tilskudsordning (i lighed med andre tilskud til klimaforbedringer) Afsnit 3.2 i spildevandsplanen foreskriver, at ved nybyggerier (inkl. nedrivning og genopførelse af eksisterende ejendomme) skal detailkloakering altid udføres som separatsystem, uanset om området ellers er fælleskloakeret. Analysen viser, at udskiftningen er så langsom, at det i sig selv ikke er nok til at løse kapacitetsproblemerne i kloakken indenfor en rimelig periode. Som det fremgår af analysen, er baggrunden, at kloakken i området er underdimensioneret i forhold til at leve op til servicekravene til kloakken (mht. hvor ofte kloakken løber over). Ligeså kan kravene til udledning til recipient ikke overholdes. Hvis separeringen bliver til noget, er der mulighed for at fastsætte en længere frist for at gennemføre den private separering. Kommunen og Hørsholm Vand ApS har ikke hjemmel til at yde tilskud til private kloakprojekter. Kommunale garantier for banklån Afdragsordninger opkrævet i forbindelse med ejendomsskatten (i gamle dage afdrag på kloakgæld) For ejere over 65 år udskydes privat separering til ejerskifte Tvivl om kommunens hjemmel til at fravige pligten til at aftage både spildevand og regnvand. Resterende indsigelsespunkter Det nye regnvandsstik kræver at jeg skal pumpe mit regnvand, fordi det er flyttet væk fra spildevandsstikket. Som tidligere beskrevet er der lovhjemmel til at påbyde ændringer i det private kloaksystem, såfremt det er miljøfagligt begrundet. I visse tilfælde vil Hørsholm Vand placere regnvandsstikket et andet sted end det eksisterende spildevandsstik ved kloakseparering. Det sker hvis den nuværende kloak ligger gennem private haver i det tilfælde vil Hørsholm Vand lægge den nye regnvandsledning i den nærliggende vej i stedet, så det bliver nemmere at servicere den i fremtiden (hvor man så ikke skal ind i

4 Ved kraftig regn skal kloakristene i vejen lukkes, og så kan overfladevandet fra vejen i stedet ledes direkte ned ad vejen og ud i Øresund. Projektet er i strid med proportionalitetsprincippet. Udvid den eksisterende kloak og undlad separering på privat grund. Uden regnvand vil det eksisterende kloaksystem stoppe til, når der ikke er regnvand til at skylle det igennem. Ejendommen har afledning til ledningen i Rungsted Strandvej, og ejendommen bør derfor fritages. Hvis separering gennemføres, skal afledningsbidraget reduceres i mindst 10 år som kompensation. Kloaksystemet i området fungerer fint, også under ekstremregn som 14. august 2010, så der er ikke behov for en løsning. Hvis der er kapacitetsproblemer på renseanlægget eller tilsvarende, må Hørsholm Vand løse det over taksterne. Ved ekstremregn ender det overskydende vand fra tagrender og alt, hvad der ikke falder på vejen, i græsset, og løber derfor ikke i kloakken. Udvid kapaciteten i de private haver). Stikkene lægges så vidt det er muligt så vandet kan løbe af sig selv fra tagnedløb på selve ejendommen. Kommunens analyse viser, at løsningen ikke er nok i sig selv, fordi det kun omfatter en lille del af vejarealerne.. Det kan bemærkes, at det ville kræve en aktiv lukning af kloakristene når regnen kommer (f.eks. lørdag nat), og på de nedre dele af vejen ville det kræve meget høje kantsten for at holde på al vandet. Påbud om separering er i den juridiske vurdering antaget at være et generelt proportionalt middel. Denne løsning indgår i kommunens analyse. Hørsholm Vand har vurderet, at der ikke vil være problemer med tilstopning. Kun kloakanlæg udført med mindre hældning end forskrifterne kan få problemer. Ledningen i Rungsted Strandvej er en del af hele områdets system, og er derfor også omfattet af separering. Der er derfor ikke nogen væsentlig årsag til at fritage ejendommen fra separering. Lovgivningen giver ikke mulighed for at reducere afledningsbidraget for almindeligt husspildevand. Der var store problemer med vand på terræn i området, hvilket også gav skader på huse. En del af skaderne var i kældre, men skyldtes ikke tilbageløb fra kælderafløb, men derimod overfladisk afstrømning da kloakkerne løb over. Problemerne med oversvømmelse er knyttet til områdets kloaksystem og ikke til renseanlægget eller pumpestationen, og en udvidelse de to steder vil derfor ikke løse problemet. Ved ekstremregn mættes de øvre jordlag i løbet af få minutter. Afhængig af terrænet vil den efterfølgende regn enten forme pytter i græsset, der kan være svære at se fra afstand, eller løbe af til nærliggende lavninger, det kan være på egen grund, ind til naboen eller ud på vejen. Desuden vil alene en fuld udnyttelse af tagnedløb bidrage væsentligt til mængden af regnvand i kloakken, og derfor øge risikoen for oversvømmelser. Oversvømmelserne skyldes ikke primært

5 pumpestationen på Bukkeballevej. Lav en fælles finansiering for hele området af separering af f.eks. den halvdel af grundene, der ville være billigst at omlægge. Vejafvandingen skal forbedres på den sydlige del af Gøgevang, og kloakkens kapacitet dér øges. Jeg frygter at den nye regnvandsbrønd kote gør, at jeg skal pumpe mit regnvand. Baggrunden for separeringen er mangelfuld, det er uansvarligt at designe et nyt system efter 14. august Ejendomme på Spejderbakken og dele af Kildevej er ikke med i separeringsprojektet. Andre (tilstødende) områder er ikke med i separeringsprojektet. Der skal opstilles brugbare modeller til simulering før projektet med separering går videre. pumpekapaciteten, men derimod dimensioneringen af hele kloaksystemet i området. En udvidelse af pumpestationen vil derfor ikke i sig selv bidrage til at løse problemerne. Forøges kapaciteten af pumpestationen, flyttes problemerne blot op til Usserød Renseanlæg, hvor der så ville komme oversvømmelse til Usserød Å, der i forvejen er svært belastet ved kraftig regn. Kommune har ikke hjemmel til at pålægge grundejere at betale til andre grundejeres private kloakanlæg. Skulle kommunen kun give påbud til ejendomme, hvor separeringen kostede under et vist beløb, ville det stride mod kommunalfuldmagtens retningslinjer for ligestilling af kommunens borgere, og i øvrigt være umuligt at administrere i praksis. Se også svar nr. 2 på de generelle indsigelser. Dette vil indgå i en fremtidig analyse af projektet omkring mulig separering af kloakken i Søvang-kvarteret. Det er urentabelt at foretage større anlægsarbejder i området, før projektets omfang er fastlagt. Hørsholm Vand sætter som udgangspunkt regnvandsbrøndene i samme kote som de eksisterende kloakstik, så der bør ikke være behov for at pumpe. Som det fremgår af kommunens analyse er årsagen til projektet at kloakken er underdimensioneret i området. Dette gælder i hverdags-situationen og altså ikke kun ved ekstremregn som 14. august. En del ejendomme afleder til offentlige ledninger, der ligger på privat grund (typisk gennem baghaver). For disse ejendomme vil Hørsholm Vand lægge regnvandsstikket ud til vejen i stedet, for bedre at kunne drifte dem uden at skulle ind i folks haver. Det vil for nogle ejendomme betyde, at deres regnvand fremover skal ledes til en anden gren af kloaksystemet, og de vil derfor først komme med i en senere fase af separeringen. Separeringen af Rungsted Nord er tilpasset en gren af kloaksystemet. De tilstødende områder udgør en anden gren af kloaksystemet. Fortsættes der med separering, vil det senere omfatte andre dele af kloakken i og omkring området. Hørsholm Vand har allerede udført beregninger på kloaksystemet, og kommunens analyse bekræfter at der er behov for en forbedring af kloaksystemets kapacitet.

6 Hvor skal det afledte regnvand afledes til? Hvorfor satses der ikke mere på nedsivning? Separering bør udskydes til ejerskifte. Fristen er for kort. Lav et 3-strenget system, hvor regnvand fra veje afledes separat fra regnvand fra huse etc., der ikke har samme behov for rensning som vejvand. Fremtidens krav til udledning af regnvand til Øresund kendes ikke, det vil derfor være økonomisk katastrofalt at gennemføre en vilkårligt valgt kloakseparering før kravene kendes, da det f.eks. kunne være krav om rensning på renseanlæg. De mulige klimaændringer er en ændring af områdebetingelserne, der givetvis kan imødegås på mange forskellige andre måder end ved kloakseparering. Hvis kommunen gennemfører separering, vil det være samme situation som da kloakering i sin tid blev udført lige som den gang må kommunen nu anlægge hele infrastrukturen helt ind til bygningerne, og så derefter overdrage den private del til grundejer. Udgiften til dette skal så afholdes solidarisk over skatten. Tekniske alternativer til kloakseparering er ikke belyst, kloakmodellen er ikke I tilfældet Rungsted Nord kan regnvandet uproblematisk afledes til Øresund. Ved separering har grundejer altid muligheden for at vælge hel eller delvis nedsivning i egne faskiner i stedet for eller kombineret med afledning til den nye regnvandskloak. Det fremgår af kommunens analyse at denne løsning er så langsom, at den ikke i sig selv virker. I det juridiske notat anbefales, at der stilles en ubetinget frist for efterkommelse af påbuddet overfor de nuværende grundejere bl.a. for at sikre, at tiltaget reelt får en tilstrækkelig effekt i forhold til konstaterede oversvømmelser og overløb. Administrationen vil arbejde for at forlænge tidsfristen for privat separering, hvis separeringen bliver til noget. Dette system anvendes nogle steder, men kun ved nyudstykninger af større områder. Ideen er god, men kravene til plads er meget voldsomme, da der skal være sikker afstand omkring alle 3 kloakledninger det er der normalt ikke plads til under en mindre villavej. Kloaksepareringen af Rungsted Nord er ikke valgt vilkårligt, men ud fra at Hørsholm Vands sårbarhedskort og kloakdimensioner, der viser, at kloakken er underdimensioneret. Administrationen kender ikke de fremtidige krav til udledning af regnvand til Øresund, men vurderer ikke at det vil indebære rensning på renseanlæg. Mulighederne er gennemgået i kommunens analyse. Den kommunale kloakforsyning er aldrig blevet anlagt på privat grund helt ind til ejendommen, det offentlige anlæg er altid stoppet ved skel (skelbrønden). Den offentlige del af en eventuel ny separatkloak vil derfor kun kunne anlægges ind til skel. Se øvrige indsigelsessvar om at hverken kommunen eller Hørsholm Vand har mulighed eller ret til at betale for den private del af kloakken som reglerne er nu. Alternativerne er belyst i kommunens analyse. Se tidligere svar om eventuelle rensningskrav til separat regnvand i kommende vandplaner.

7 tilstrækkelig og bør laves færdig før beslutningen tages. Desuden kendes funktionskrav til separatsystemet ikke før tidligst om 10 år.