Ekspedition. Overassistent Børge Olsen Frederiksberg Slot Postboks Frederiksberg Telefon lokal 312

Transkript

1 Ekspedition Overassistent Børge Olsen Frederiksberg Slot Postboks Frederiksberg Telefon lokal 312 Tidsskriftet redigeres af redaktionen inden trykning, derfor anmodes om muligt kommende artikler indsendt på diskette (MS Word eller WordPerfect). Artikler kan også sendes på e mail (nbagge@post3.tele.dk). Næste nummer planlægges udsendt medio september 2003, hvorfor indlæg til dette nummer bedes indsendt senest den 18. august OBS! Selskabet er kommet på Internettet på adressen: her vil man kunne finde praktiske oplysninger om bl.a. foredragssæson til efteråret som supplement til udsendt information. Husk at meddele flytning! Manglende flyttemeddelelser giver Selskabets ekspedition et stort og unødvendigt ekstraarbejde! På mindre end et minut kan et postkort vedrørende flytning udfyldes... Landets postkontorer udleverer gratis specielt udformede postkort til anmeldelse af flytning... De sendes oven i købet portofrit...

2 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. 08 MAJ 2003 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien "Forsvaret skal være førende i rettidig indsættelser af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver" "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe" Citater fra Forsvarchefens Vision 2010 fra APRMAR (Til IIS piece) Forsvaret er nu i en fundamentalt ny situation. Der er en bred politisk enighed om, hvilke opgaver, der skal gives den entydigt højeste prioritet: Flest mulige danske militære styrker skal opretholdes på et højt beredskab, klar til udsendelse som bidrag til internationale operationer. Alle erkender, at man må diskutere, om eller hvorledes værnepligten kan bidrage i den nye situation. Det samme gælder med hensyn til det frivillige bidrag, der på nuværende tidspunkt er samlet i Hjemmeværnet. Det politiske pres for yderligere besparelser er væk. Forudsætningen er dog, at den måde, som Forsvaret vælger at anvende midlerne på, fra politisk side skal opfattes som sund og fornuftig. Uanset, at NATO fortsat er i en alvorlig krise på grund modsætningerne op til Irak-krigen, er der ikke noget, der tyder på, at organisationens ledende medlemmer og bureaukrati nu er mindre enige end før om, hvordan landenes militære styrker bør se ud i fremtiden. Man ønsker afbalancerede styrker, der kan rykke af sted med kort varsel, som kan støttes effektivt under indsættelsen, og som kan afløses af det sendende land, når nødvendigt. Det indebærer, at hvis landet ikke ønsker at specialisere sig i væsentlig grad, må dets forsvarsstrukturer være så fleksible, at man kan levere nogle af de enhedstyper, fællesskabet har brug for, og gøre det hurtigt. Den ovenfor citerede tekst fra Forsvarschefens 2010-Vision afspejler den nye situations krav. Det er også den vision, der er styrende for denne skitse. Danske militære styrker vil imidlertid ikke kunne bliver "førende" på de områder, som her nævnes. Det er dog med dybe reformer muligt at blive jævnbyrdige med nogle af de særdeles gode. næstbedste Forsvarets og specielt hærens udvikling i efterkrigstiden Kilden til skitsen er forfatterens arbejde i et internationalt militært miljø i Baltikum i næsten 10 år. De tre baltiske lande har i denne korte periode oplevet en hurtigt skiftende målsætning for forsvarsstyrkernes opbygning, et forløb som Danmark fik fordelt over den meget længere periode fra 1945 til nu: Indledningsvis opbygningen af et uafhængigt selvforsvar, dernæst af et forsvar, der skulle kunne holde længe nok til, at hjælp kunne komme frem (for derigennem at opnå NATOmedlemskab). Efter 1999 har NATOs myndigheder krævet, at styrkeopbygningen skulle give højeste prioritet til styrker, der kunne deployeres ud af regionen. Forfatterens rolle har i Baltikum indirekte og til tider direkte været rådgiverens. Dette koblede tilbage til tiden som strukturplanlægger i Forsvarstabens Langtidsplanlægningsgruppe for godt 20 år siden og til perioden i Forsvarskommissionen af Det internationale militære miljø gør, at man langt klarere ser svaghederne i de fremgangsmåder, som er blevet ureflekteret rutine i det danske forsvar, der herefter i denne artikel benævnes de "Danske Væbnede Styrker", ligesom Søværnet benævnes "Den danske Flåde". piece mere korrekt bør burde 1

3 Kilderne til dette lille skrift er forfatterens samlede tjenesteerfaring, der afsluttes i Baltikum, nogle års forskning i dansk forsvars udvikling efter 2. Verdenskrig # og - med start for 25 år siden ret resultatløse forsøg på at inspirere en forsvarsdebat i Danmark. Skitsens grundlæggende ideer blev formuleret til et seminar i DUPI 15. maj 2002 og derefter prøvet under undervisning på Forsvarsakademiet. I en mere færdig form blev de fremlagt 24. og 25. februar ved foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab i København og Karup. Kommentarerne her ledte til justeringer og supplerende argumentation. Skitsen er af naturlige årsager mest detaljeret på de områder, hvor den personlige viden er størst og mest ajourført. Når man ser bort fra Den Danske Internationale Brigade, flådens kommende fleksible støtteskibe og flyvevåbnets nye transporthelikoptere, er forsvarets struktur og virke internt i helt afgørende grad præget af forsvarets situation og valg under Den Kolde Krig. Selv DIB er i sin kerne en "Brigade 70", den organisation som kom ud af hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne. Også de fleste grundelementer i forsvarets uddannelses- og personelstrukturer er nu ca. 3 årtier gamle. Der er endnu ikke indledt en grundlæggende analyse af, hvorfor vi valgte, som vi gjorde, med henblik på at afgøre, hvor stor del af dette arvegods passer til den forudseelige fremtids behov. Derfor indledes skitsen med en kort kritisk beskrivelse af forløbet. Perioden fra 1950 til 1970 Denne periode var præget af opbygningen af dansk forsvar efter Besættelsen, og mod slutningen af perioden stod man med de grundlæggende strukturelementer og den infrastruktur, som man under pres fra de økonomiske realiteter mod slutningen af Den Kolde Krig gik i gang med at rationalisere og beskære. Strukturen havde ganske vist siden slutningen af 1950erne altid været større, end man kunne opretholde med det forsvarsbudget, man fik stillet til rådighed indtil våbenhjælpen ophørte, og så længe et højt beredskab kunne bygges på uddannede værnepligtiges tjeneste, var dette endnu ikke et afgørende problem. Forsvarets aktiviteter og beredskab var rettet mod at være klar til at kæmpe med et kort timers til få dages - varsel. Indtil slutningen af 1960erne havde hæren lange øvelsesperioder i civilt terræn, og man gennemførte til tider øvelser i to partier, hvor øvelsesledelsen tillod fri føring fra begge parter, dvs. at man tillod, at begge kunne lære ved at dumme sig. Perioden var også præget af en relativ intensiv professionel debat i åbne fagtidsskrifter samt af et udviklingsarbejde, hvis flagskibe for hærens vedkommende var "Brigade 70" og en ny, helt gennemarbejdet uddannelse af værnets officerer. Brigade 70 var bygget og udrustet til den "bevægelige forsvarskamp", hvor støtte fra taktiske kernevåben kunne kompensere for et for lille antal kampvogne. Men brigadens struktur var så afbalanceret og fleksibel, at den overlevede ændringer i doktrinen. Den var generelt velegnet til at løse de opgaver, der normalt blev givet til en panserinfanteribrigade. De billige værnepligtige gjorde det muligt at opretholde næsten fuldt bemandede enheder i "Dækningsstyrken", og under de lange genindkaldelser fik kadrerne mulighed for at øve med fuldt bemandede enheder. I slutningen af perioden voksede modstanden i ungdommen mod værnepligten. Forsvaret blev et væsentligt mål for det venstreorienterede ungdomsoprørs systemkritik. I modsætningen til i andre lande, herunder i nabolandet Norge, gav de danske politikere meget tidligt efter for presset. Dette hang dels sammen med spillet mellem et Socialdemokrati i opposition og et Radikalt Venstre i regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Men det var også et resultat af, at man fra alle politiske partier fandt det indenrigspolitisk for uønskeligt og derfor unødvendigt at give I v # Resulterede bl.a. i Udviklingen i Danmarks forsvarsdoktrin fra 1945 til 1969 i Militärhistorisk Tidskrift 1987, Stockholm 1987, Den massive gengældelses lille ekko. De taktiske atomvåbens rolle i dansk forsvarsplanlægning i 1950 erne i Danmark, Norden og NATO , København 1991 og The Politics of Danish Defence i Adaptation & Activism. The Foreign Policy of Denmark , København

4 forsvaret den støtte, som nu var nødvendig, hvis Danmark selv skulle betale for afløsning af våbenhjælpsmateriellet, og hvis man skulle stå fast på 14 eller 12 måneders værnepligtstjeneste. En nedprioritering af Forsvaret blev også set som udenrigspolitisk forsvarligt. Afspændingen sammen med terrorbalancen, gjorde, at forsvaret ikke længere skulle kunne kæmpe effektivt, kun bidrage lidt til NATOs afskrækkelse og være klar til at krisestyre, hvis Warszawapagten skulle vælge at teste alliancens vilje ved at øve pres på passagereglerne for de danske stræder. Perioden fra 1970 til the complex problem of running an army at all is liable to occupy his (the future commander s) mind and skill so completely that it is very easy to forget what it is being run for. The difficulties encountered in the administration, discipline, maintenance, and supply of an organization the size of a fair-sized town are enough to occupy the senior officer to the exclusion of any thinking about his real business: the conduct of war. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal I perioden blev hærens daglige beredskab hurtigt reduceret til en brand- og vagtstyrke, og forsvaret indrettede sig på den nye situation. Problemerne med værnepligten havde ganske vist haft rødder i tidens politiske holdninger, men de var også fremprovokeret af utidssvarende ledelsesstil og pædagogiske metoder. De reformer, der gennemførtes omkring 1970, blev afgørende for, at Forsvaret i løbet af de efterfølgende 10 år gradvis genvandt respekten i samfundet, og for at den fortsatte værnepligt vandt i popularitet. Imidlertid blev dette ikke det eneste område, hvor Forsvaret nu reelt skiftede målsætning. Fra målet at opbygge kampklare enheder skiftede fokus nu til at tilnærme sig vilkårene på en civil arbejdsplads i så høj grad som muligt. I retrospekt virker det som om, at der ikke sås nogen grænser for, hvor langt man kunne gå ad den vej og samtidig have enheder, der kunne kæmpe effektivt, med minimale egne tab. Debatten af dette spørgsmål fandt aldrig sted. Det ville have været professionelt naturligt, om man fra forsvarsledelsens side løbende havde inddraget en sammenligning med udviklingen i andre lande. I stedet valgte officerskorpset og Forsvarets øvrige fastansatte uden debat at realisere de fordele, som det nye fokus åbnede mulighed for. Dette skete indledningsvis ved at indføre generelle aldersgrænser, der gjorde, at godt halvdelen hærens officerer, jf. almindelig international professionel opfattelse, ville være for gamle til at gøre tjeneste i enhederne. Det er i dette internationale miljø den almindelige opfattelse, bygget på solide erfaringer, at i princippet bør ingen funktion i kamp-, artilleri- og ingeniørenheder, dvs. på bataljonsniveau, besættes af en person over 40 år. Det skete dog i endnu højere grad ved at indføre civile arbejdstider, hvilket kombineret med meget begrænsede økonomiske muligheder for at betale for den nu stadig mere kostbare tjeneste om natten og i weekends, gradvis undergravede enhedernes uddannelseskvalitet. Hærens øvelsesvirksomhed fjernede sig også i løbet af disse 20 år i stigende grad fra at være forsøg på at genskabe virkeligheden i kamp. I stedet for at tillade en reel "fri kontra" mellem to parter, kontrolleret af øvelsesledelsen støttet af sine kampdommere, blev feltøvelserne nu som oftest rene procedureøvelser, hvor den "primære øvelsestager" blev ekserceret gennem faste faser, hvor en bestemt taktisk situation blev "afviklet". Det blev ofte til "papirøvelser" med tropper, hvor man dog tog hensyn til, at mandskabet og deres førere skulle have en "god" oplevelse i stedet for en realistisk og derfor til tider traumatisk oplevelse, der kunne bidrage til indlæring i dybden #. # Et par illustrerende eksempler fra 1980erne: Øvelsesleder bliver kritiseret hårdt for at tillade, at delingsførere i et værnepligtskompagni fik en negativ erfaring på deres afsluttende øvelse. Fjenden" opholdt sig ikke, som normalt under øvelser (men sjældent i virkeligheden) i angrebsmålet, men udsatte kompagniet for et baghold på et uventet tidspunkt. stående Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark. typiske 3

5 Feltøvelser blev alt for ofte præget af dårlig og urealistisk taktisk anvendelse af terrænet og af svigtende sikringsdisciplin, men selv om de var på brigade- eller lavere niveau (hvor dette i modsætning til under store internationale øvelser var muligt) gentog man ikke den pågældende fase med henblik på at få et bedre resultat. Det blev også vanskeligt, fordi øvelserne blev stadig kortere, og man kom i stigende grad til at ignorere, at det er mørkt halvdelen af et år. Arbejdstids-, ressource- og sikkerhedsbegrænsninger gjorde det i næsten umuligt at gennemføre den uddannelse 24 timer i døgnet i ugelange øvelser, der kan skabe realistiske erfaringer og en grundig indarbejdelse af procedurer. Det forhold, at enhederne skulle arbejde med en bemanding meget langt fra krigsstyrke, fjernede yderligere fra realismen og gjorde det umuligt at indøve korrekte procedurer og korrekt taktik. Dette skyldte dels, at den normerede bemanding af de fleste enheder var betydeligt under krigsorganisationens. At bemandingen var langt under fuld krigsstyrke skyldtes, at hæren prioriterede antallet af brigader og kampbataljonerne over en afbalanceret struktur. Det virkede udmærket i rapporteringen til NATO, men undergravede drastisk realismen i de øvelser, hvor chefer og stabe skulle lære deres profession. En helt afgørende svaghed var, at brigadernes logistiske støtteenheder, de nyoprettede trænbataljoner, blev drastisk nedprioriteret ved forsvarsordningen. Ud over disse mangler var der væsentlige huller, fordi stampersonel, der var langtidsfraværende til civilundervisning, ikke blev afløst. Man måtte i en helt uholdbar grad simulere tilstedeværelse af personel og enheder. Når feltøvelser gradvis bliver urealistiske, får det en negativ virkning på realisme og effektivitet i den øvelsesvirksomhed, der koncentrerer sig om at uddanne kadrerne, dvs. stabs- og signaløvelser eller instruktionsøvelser, hvor man befinder sig i terrænet, samt øvelser i taktisk træner og krigsspil. De situationer og løsninger, der anvendes under kadreuddannelse, må i meget stor udstrækning bygge på øvelsesledelsens erfaringer og indsigt. Hvis man ikke har praktiske erfaringer, der kan give "papirøvelserne" realisme, mister kadreuddannelsen fokus og mister helt forbindelse med virkeligheden. Hæren tillod, at føreres optræden under øvelser fik en karakter, der ville være selvmorderisk i krig. De bevægede sig rundt i terrænet med 1m 2 store kortplader, uden sikring. Man tillod, at kampvognsekskadronschefer førte fra jeep, på trods af, at dette gjorde dem uegnede til at løse deres opgave i krig. Udrustningen af føringselementet for chefer for motoriserede infanteribataljoner forudså ikke, at de skulle føre bataljonen til fods. Søværnets og flyvevåbnets øvelser er altid lettere at gøre realistiske, dels på grund af, at de finder sted på havet og i luften (udsat for vejr, men sjældent for det civile samfunds begrænsninger), dels på grund af, at de på grund af platforme, våbensystemers og kampmiljøs karakter effektivt kan støttes af datamatstøttet udfaldsanalyse. Dette er ikke tilfældet for hærens øvelser på taktisk niveau. Her må man i meget høj grad simulere virkeligheden for at skabe et godt øvelsesudbytte. Kilden til realistiske landmilitære øvelser er øvelsesledelses og kampdommeres veludviklede indsigt i, hvordan virkeligheden i kamp vil være. Denne indsigt skal altid have fire elementer: Studier i den nyere krigshistorie (og anden operationshistorie). Analyse af nye teknologiske muligheder. Stadig opmærksomhed for at opnå ny indsigt ved at studere udviklingen i udlandet. Realistiske feltøvelser, hvor det er mulighed for at prøve teorier om, hvad der vil være effektivt. Øvelsesleder kritiseres for, at et mønstret kompagni blev udsat for et så hårdt fysisk pres, at førerne fik problemer med at få soldaterne med. Presset var kun mildt i forhold til, hvad der måtte forventes i kamp. En chef kritiseres for at ikke at ladet en kampvognseskadron øve sig så urealistisk, som den plejede. Den skulle ikke have en realistisk uddannelse, men en positiv oplevelse. norm på chefers førere af r e, at har udviklet tre kombineret med analyse af nye Tt 4

6 Det var desværre sådan i de to årtier efter 1970, at alle fire elementer i denne virksomhed, der skulle have sikret udviklingen i den landmilitære professionalisme, blev stadig mindre almindelige. Denne bevægelse fra et forsvar, der reelt forberedte sig på at kæmpe, til en struktur, der ikke havde dette klare fokus, skabte hos nogle den opfattelse, at når det var "for sjovt", blot en NATO-rapporteringskulisse, og hvor aktiviteter jo skulle finde sted indenfor 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrette sig så behageligt som muligt #. Megen krigsplanlægning i de år udviklede sig til bureaukratiske forsøg på at etablere så omfattende plankomplekser, at man kunne fjerne den usikkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som altid vil være krævet i krig. I andre planer forudsatte man i meget stor udstrækning, hvilke handlemuligheder fjenden ville have. Vi ved nu, at fjenden ikke ville have handlet "indenfor den boks" vi havde forudsat. Begge måder at gribe planlægningen an på viste, at en betydelig del af officerskorpset havde forladt sit professionelle grundlag, forståelsen for, hvad der ville virke i kamp. Det blev ikke bedre af, at denne fiktive holdning til virkelighedens muligheder blev overført til øvelsesvirksomheden. Man forudsatte, ligeledes helt uprofessionelt, at alle enheder, også de hurtigt mobiliserede, ville have fuld kampkraft og anvendelighed. Dette, uanset at vi kendte deres førere, også de uegnede, og godt kunne vide, hvilke enheder, der kun ville være meget lidt anvendelige. Vi diskuterede aldrig, hvordan man ville være tvunget til brutalt at afløse en betydelig del af førerpersonnellet ved mobilisering for at undgå katastrofer. Vi gik ud fra, at enhederne ville kunne køre direkte fra mobiliseringsstederne i krig, uden en intensiv efteruddannelse, der skulle ignorere sikkerhedsbestemmelser for fredstid for at forberede enhederne bedst muligt på kampens vilkår. De sidste officerer, der oplevede en sådan forberedelse, gjorde tjeneste ved Den danske Brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Man kan sammenligne denne "NATO-rapportering" holdning til klargøring med den meget lange tid, alliancen nu realistisk regner med før, selv stående reaktionsstyrkeenheder bliver klar. Både flyvevåbnet og søværnet har en veludviklet struktur for at håndtere havarier og andre "særlige hændelser". I denne periode savnedes en tilsvarende stringent metodik i hæren. Da en anvendelse af hexitrøg under en øvelse ved Livgarden ledte til dødsfald blev anvendelsen af dette meget vigtige øvelsesmiddel forbudt i en meget lang årrække. Dette undergravede i denne periode realismen i taktiske øvelser i afgørende grad. Ulykken skete på grund af en ung officers klare overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. Han døde. Ved at undlade at placere ansvaret, hvor de rettelig burde ligge, i de foresattes svigtende vejledning, tilsyn og kontrol, beskyttede man personer, men ramte realismen i hærens uddannelse. Hæren råder over meget særdeles farligt særligt materiel, herunder kampvogne og andre pansrede køretøjer. I stigende grad blev det umuligt at anvende logik i håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man indførte ukritisk civile vilkår #. tre forsøgte at hos # Et par eksempler fra perioden. I begyndelsen af 1980erne forsøgte hæren at gennemføre nogenlunde realistiske inspektionsskydninger for kampvognsenheder. På grund af tjeneste- og uddannelsesvilkår i besætningerne (konstabler med løbende kontrakter) og kampvognsmateriels tilstand var resultaterne totalt utilfredsstillende. Hærledelsens reaktion var at foreslå, at man sænkede de allerede lave krav, så resultatet kunne blive tilfredsstillende, og udtrykte overraskelse, da de to inspicerede eskadronschefer afviste denne mulighed. I 1980erne efterlod en regionschef - uden nogen bemyndigelse ovenfra - i sin forsvarsplan regionens største havn uden forsvar. Havnen var eneste egnede landgangssted for en invasion,. For at undgå skade på den omkringliggende by gjorde han forsvarets indsats i regionen meningsløs. # Et par eksempler: I 1970erne blev åbne jeeps af typen M151 anvendt som lette spejder -køretøjer. De have en tendens til at rulle over på grund af overstyring. Det blev indskærpet, at personellet skulle anvende sikkerhedssele. I modsætning til de nuværende lette spejderkøretøjer var datidens uden styrtbøjle, og det var livsfarligt at sidde fastspændt, da dette hindrede, at soldaterne ved det ret ofte forekommende uheld blev kastet fri i stedet for at komme i klemme under køretøjet. Protester og forsøg på - logisk - at anvende motorcykelparallel og pålægge styrthjælmspligt blev afvist. alt for uden styrtbøjle opklarings, på trods af at dette hindrede, at soldaterne ved uheld blev kastet fri i stedet for at komme i klemme under køretøjet. 5

7 Efter 1990 Forsvaret var i perioden på den ene side påvirket af presset fra deltagelsen i de stadig mere krævende internationale operationer, der inspirerede en genprofessionalisering af de direkte involverede dele af kadrerne. På den anden side udviklingen stærkt hæmmet af den beskrevne arv af holdninger og strukturer fra de foregående 20 år. Forsvarspolitikerne som gruppe var i denne periode præget af varierende kombinationer af tre opfattelser: For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp- og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak og en blandet enhed efter denne. For det tredje, og specielt i de første år, mente mange, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. I sin simpleste, uargumenterede form er argumentet også, at Danmark skal bevare et nationalt forsvar, blot fordi vi er en selvstændig stat. At dette sidste synspunkt ikke giver meget vejledning i, hvordan forsvaret konkret skal indrettes, og hvor langt styrkeniveau og beredskab kan reduceres, gør det ikke let at forsvare dette synspunkt med konkrete argumenter. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante af vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Midt i 1980erne forsøgte en kampvognseskadronchef at få farlig håndtering af kampvogne på garageplads straffet med bøde, selv i de tilfælde, hvor vild eller tåbelig optræden ved et rent lykketræf kun ledte til mindre materielskade. Det var ikke muligt. Man skulle anvende de civile regler for trafikforseelser og forsikring, hvor straffen ikke afhang af forseelsens farlighed, men kun af, om, hvor galt det går. Dette var groft uforsvarligt, hvis man skal indlære sikkerhedsprocedurer. Men da man skulle nærme sig det civile samfunds vilkår mest muligt, var og er dette en irrelevant betragtning. Samtidig var f : Punktopstilling For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod som følge af den nye situation efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien- Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp- og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak. For det tredje, og specielt i de første år, fandtes en udbredt opfattelse af, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man... fra [1] h 6

8 Realiteterne ved tjenesten under internationale operationer medførte et pres på den arvede struktur og de arvede fremgangsmåder. Langt den væsentligste byrde fra den internationale tjeneste faldt på den yngste halvdel af officerskorpset, fordi uddannelses- og tjenestestruktur forblev uændret. Den eksisterende strukturs fundament af yngre reserveofficerer var i den nye situation ikke anvendeligt. Deres uddannelse og specielt deres tjenesteerfaring var for kort til, at de umiddelbart kunne løse de mere krævende opgaver under internationale operationer. Reserveofficerer varetog dog, som sædvanlig, en betydelig del af tjenesten som observatører. En større del af den ældre halvdel af officerskorpset passede alders- og erfaringsmæssigt ikke til de nye krav, og da slet ikke, hvis de internationale operationer indebar kampopgaver. Hæren havde også "flaskehalsproblemer" fordi en så stor del af de føringsstøtte- og logistiske enheder, som var afgørende i de nye opgaver, først ville blive formeret ved mobilisering. Selv nyetablerede enheder, som det helt moderne DIB-felthospital, kunne kun anvendes under øvelser eller ved mobilisering, fordi læge- og sygeplejepersonellet var bundet til deres normale arbejdsplads. Det forhold, at hærens yngre officerer efter 1992 har haft en grundlæggende anderledes tjenesteerfaring end den ældre, normalt hjemmeblivende del, har skabt potentialet for et reformpres, der i stigende grad vil blive klart. De yngre officerers sidste 10 år har været præget af gentagen erfaring med langtidstjeneste i et internationalt miljø, hvor de mere professionelt tænksomme har haft vanskeligt ved at undgå at se forskellen mellem vore egne fremgangsmåder og den måde, eksempelvis britiske eller franske enheder fungerer på. Den positive påvirkning fandt dog ikke kun sted under udetjenesten. Allerede under den forberedende uddannelse af enheden fik tjenesten et realistisk fokus. De ansvarlige chefer var interesseret i at indhente relevant viden og erfaring fra udlandet, personellet var stærkt motiveret til at lære, og Forsvaret anvendte de ressourcer, der skulle til for at nå uddannelsens mål. Men den positive oplevelse varede kun indtil hjemkomsten. Ved ankomsten til garnisonen landede man igen i en tjeneste domineret af arven af magelige "for sjov"-holdninger fra den foregående periode, med meget få muligheder for at uddanne enhederne, og herunder sig selv, en situation som forværres af forsvarets økonomiske situation. De oplever hjemme den hverdag, som de ældre officerer har fungeret i og grundlæggende accepterer som naturlig. Det tog også tid at et omstille sig til de nye krav på andre områder. Enheder kom hjem med personel med alvorlige "kampstress"-symptomer. Al professionel erfaring fra de seneste 50 år viser, at for at mindske risikoen for langtidsvirkninger er det nødvendigt, at holde gruppen, der har haft de belastende oplevelser, sammen, så at de kan i fællesskab kan håndtere nedbygningen. Indtil man genvandt sin professionalisme på dette område, sendte man blot folk på lang afspadsering, hos familien, der havde lært at klare sig uden ægtefællen i løbet af de foregående 6 måneder. Det er ikke mærkeligt, at der opstod alvorlige problemer. Under 3-4 dages øvelser i Oksbøl er felthygiejne ikke noget større problem. Man mistede derfor simpelthen sin professionelle viden om, hvordan man bevarer sundheden i felten gennem procedurer og disciplin. Også det måtte hurtigt genlæres. Den holdning til "særlige hændelser", som blev demonstreret under hexit-"ulykken" i den tidligere periode, fortsatte indtil den forfærdelige ulykke i Kabul ledte til etableringen af holdbare procedurer. Tidligere tragiske hændelser under hærens internationale operationer i 1990erne kunne med fordel have været udsat for tilsvarende undersøgelser for at kunne drage strukturerede og holdbare konklusioner. Sådanne er et afgørende element i professionaliseringen af kadren. I løbet af disse 10 år har Forsvaret været under et stadigt pres. Det skulle ikke alene tilpasse sig den nye tids krav, men også reducere strukturen væsentligt. Det første er dog kun sket direkte knyttet til de internationale operationer. I øvrigt bevarede man stadig en aldersfordeling og anvendelse af ressourcer og personellet, der næppe afspejler den nye situation. Nogle eksempler: Hærens menige stampersonel omfatter ca personer, men vel kun er klar til udsendelse på internationale opgaver. Hvor er de andre? Sidder de i modsætning til forvaltningsreglerne i stillinger, der kunne bemandes af civilansatte? hjem Når hjemme igen rammes de af, selvtjenende havde mistet, i felten på overfladen. Man bevarer ikke 7

9 Hvorfor har man som arbejdsgiver tilladt, menigt stampersonel fra både hæren og ikke mindst flyvevåbnet har fået 60 års aldersgrænse, når dette allerede i fredstid er i modstrid med deres stillings indhold og krav - eksempelvis som brandmænd på en flyvestation? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hæren bevarer store mængder personel, materiel og ammunition til mobiliseringsstyrken og de tilhørende depot- og magasinområder. Hvorfor? Hvorfor har hærens reaktionsstyrkes enkelte enheder hele tiden været fordelt på mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn, herunder bl.a. to artilleri- og logistiktjenestesteder og næsten tomme kaserner i hæren, to flådestationer og tre fuldt flyoperative flyvestationer? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Passer forsvarets personel- og uddannelsessystem til fremtidens behov? Hvad er det frivillige forsvars og værnepligtens rolle nu? NATOs ønsker og diskussion af disse De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO-bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med støtteenheder (herunder ikke mindst ingeniør-, signal- og logistiske støtteenheder) til operationer langt fra hjemlandet. Styrkerne er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings- med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster med realistisk uddannelse og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter, opfattelsen hos de toneangivende styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære "specialisere". Disse lande skal kun opretholde enheder af én eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov (de er altid lig behovet i de seneste 3-5 år), at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses-, andre støtte- og stabselementer og : Punktopstilling : Punktopstilling. Hvorfor har DIBenheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? <#>Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? <#>Hvorfor har vi bevaret to artilleri- og logistiktjenestesteder? <#>Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? <#>Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn? <#>Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? : Punktopstilling D : Punktopstilling 8

10 at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sin reneste form - vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Den dominerende opfattelse i NATO-hovedkvarteret af landenes styrkebehov er reelt både naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak-krisen begyndte at skabe forvirring. Irak-krisen demonstrerede, at NATO-samarbejdet (og det spæde militære samarbejde i EU) har ændret karakter. Uanset, om der i fremtiden er tale om en militær trussel mod et medlemsland eller om operationer udenfor alliancens område, kan man ikke længere regne med, at der opnås enighed. Det er sandsynligt, at nogle medlemslande, der har personel i alliancens multinationale stabe og som deltager i multinationale enheder, vil være uenige og derfor ikke deltager. Sandsynligvis skal vi i fremtiden se alliancen som en ramme for politisk og praktisk militært samarbejde mellem lande, der har nogenlunde samme holdning til et konkret problem eller som er generelt enige om betydningen af fortsatte tætte transatlantiske forbindelser (som nu Storbritannien, Polen, Danmark og de baltiske lande). Mod fremtiden It is not surprising that there has often been a high proportion of failures among senior commanders at the beginning of any war. These unfortunate men may either take too long to adjust themselves to reality, through a lack of hard preliminary thinking about what war would really be like; or they may have had their minds so far shaped by a lifetime of pure administration that they have ceased for all practical purpose to be soldiers. The advantage enjoyed by sailors in this respect is a very marked one; for nobody commanding a vessel at sea, whether battleship or dinghy, is ever wholly at peace. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Både NATO-bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker - med kun dage til ugers varsel - skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger- og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så ekstraudgifter ved udsendelse mindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATObureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med kampstøtteenheder og logistiske støtteenheder til operationer i større afstand fra hjemlandet. De er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personnel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger,... [2] Sideskift 9

11 måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan også være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses- og udviklingsmuligheder. En hærofficer, der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt, eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene,sørednings-tjenesten og miljøberedskabet). Listen over enhedstyper, som de danske politikere i det sidste årti har ønsket at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade- og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til reaktionsstyrkekontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre de fleste af disse enheders udholdenhed i missionsområder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR i Bosnien. Det nye reaktionsstyrke-felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og det forhold, at hæren ikke råder over første klasses infanterienheder gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf- og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren, der tager direkte udgangspunkt i disse erfaringer, og hvor man fjerner alt fra hærens struktur, der ikke er relevant i hjemlandsbeskyttelsen", bør tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel- og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO-bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger- og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så massive ekstraudgifter ved udsendelse undgåsmindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte... [3] 10

12 vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed samtidig skulle opretholde beredskab og gennemføre operationer i syddanske, færøske og grønlandske farvande. Det er åbenlyst, at flådens hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger i flådens mulighed for at deltage i de internationale operationer. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske eller tropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C-130 transportfly konstant været indsat og F-16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik- og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets aldersprofil ikke svarer til behovet. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år. Dette forslag vil lægge klar vægt på landstyrkerne. Den afgørede årsag er, at det er her, at de største behov for reformer findes. Behandlingen af landstyrkerne i denne artikel kan imidlertid danne den logiske ramme for andres detajlbehandling af de andre to værn. Artiklen vil dog behandle flåden og flyvevåbnet i et omfang, så der er etableret en basis for den efterfølgende behandling af de værnfælles strukturer. Landstyrkernes fremtidige reaktionsstyrke Hærens (eller efter den her forudsete integration af Hjemmeværnets personel i de respektive værn Landstyrkernes) nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses- og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for de supplerende bidrag til det Tysk-Polsk-Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarter til at være et relativt lille hovedkvarter, let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation som den nuværende styrke ved Kabul. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i en given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak-krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk-ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade- og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til DIB-kontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre udholdenheden i missionsområdet med hensyn til disse enheder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR. Det nye DIB-felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og som allerede nævnt reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og mangelen af dansk eliteinfanteri gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf- og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren på grundlag af disse erfaringer, og hvor man i fjernede alt fra hærens struktur, der ikke var relevant i "hjemlandsbeskyttelsen", skulle tage udgangspunkt i erfaringerne... [4] piecen Piecen i territorialforsvaret hurtigt og 11

13 Danske Division nedlægges som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny, reduceret form, organiseret efter det "værktøjskasseprincip" som den Danske Internationale Brigade (DIB) i dag reelt virker efter. Den nye organision bør dog gøres mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte- og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares: For det første, fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses- og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. At koncentrere sig om én stående brigade vil heller ikke kunne levere den samme fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som en større, mere blandet divisions-"værktøjskasse". Divisionen vil, selvom den i givet fald godt kunne operere samlet, primært skulle ses som en puljeorganisation, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af kampenheder og støtteenheder. I modsætning til den nuværende hær, der skal opstille fire pansrede brigader og et stor antal andre enheder, vil ressourcerne i den her forudsete landmililtære reaktionsstyrke kunne anvendes fokuseret. Antallet af panserede kampbataljoner kan således reduceres fra 14 inklusive opklaringsbataljonerne - til 3, og mængden af artillerienheder kan reduceres tilsvarende, da dette alligevel vil give nok værktøj af disse typer i divisionen. Derimod tages der højde for det nu udækkede behov for højt kvalificeret let infanteri, der kan give de væbnede styrker rådighed over enheder, der kan supplere og afløse specialstyrkerne samt danne et forstærket grundlag for rekruttering til disse. Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis bør. : Punktopstilling føringsenheder, skal tages er der et t Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses- og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk- Polsk-Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international... [5] Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere... sig [6] 12

14 udstrækning hærens nuværende våbenarts-skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. Både den fulde styrke på og den rådige styrke på er fordelt ligeligt på kampog støtteenheder svarer reelt til selvstændig brigadegruppes styrke, men den valgte organisation medfører, at politikerne har et langt større spektrum af muligheder, end en homogen brigade ville give. Reservedelen, ca. 3800, er på forskellige typer af kontraktdækket uddannelse eller beredskabskontrakter. Tallet på stampersonellet er valgt på grundlag af erfaringerne med de nuværende kontrakttyper. En således koncentreret anvendelse af landstyrkernes ressourcer vurderes at betyde, at en "skræddersyet" task-force på op til totalt 2500 kan deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, men uden mulighed for, at niveauet kan vedligeholdes. Det er klart, at en sådan fokuseret koncentration om en landmilitær reaktionsstyrke vil kræve en totalt ændret anvendelse af personellet, og herunder ikke mindst stampersonelnormerne. Det kan virke helt urealistisk at stræbe efter en så betydelig klargjort styrke, når vi i en årrække har haft vanskeligt ved at udsende og friske først og senere soldater, selvom en betydelig det af de, der sendtes, kom direkte fra afsluttet værnepligtsuddannelse, hvilket ikke er tilfældet her. Det skyldes, at vi har været vant til en helt ufokuseret anvendelse af personellet. Man skulle jo også uddanne og administrere krigsstyrken, hvilket bandt en meget stor del, så den ikke var til rådighed for udsendelse. I denne skitsestruktur skal enhver norm, der ikke anvendes i reaktionsstyrken, begrundes. Det, der ikke kan leve op til dette krav, skæres bort. Værnepligtige, der har tegnet stampersonel- eller beredskabskontrakter efter 3 måneders grundlæggende uddannelse, gennemfører uddannelsen ved de kun delvis bemandede dele af brigader/regimenter. Ud over de dele af divisionen, der er til rådighed for udsendelse, vurderes behovet for personelnormer til at være ca (ca under uddannelse under en stampersonel- eller reservekontrakt, ca. 800 civile og ikke-reaktionsstyrkepersonel i brigaders/regimenters skoler og garnisoner, samt ca. 500 fraværende på kontraktdækket civil uddannelse (hvor de kun indgår i reaktionsstyrkens reserve)). Dvs. at divisionen som helhed beslaglægger af de væbnede styrkers personelnormer. Der etableres et omfattende udvekslingsprogram mellem divisionens enheder og enheder i udlandet med det klare formål at samle ideer til udvikling og forbedringer på alle områder. Programmet kan gennemføres med såvel allierede som med andre, hvor sproget ikke er en hindring. Uddannelsen af divisionens underlagte stabe sker bl.a. gennem CPX og krigsspil i og udenfor Danmark, herunder i krævende terræn i udlandet tilpasset pågældende brigades missionsprofil. Divisionen er ansvarlig for koordination af brigadernes uddannelsesaktiviteter indbyrdes og i forhold til støttevåbenarterne. Brigaderne og regimenterne er hver samlet i én garnison, hvor al uddannelse indenfor dette våbenspeciale finder sted, herunder både føreruddannelser for officerer og sergenter samt tekniske uddannelser knyttet snævert til våbnet. Det er et meget væsentligt formål med denne samling af al praktisk viden indenfor våbnet i én garnison at skabe et frugtbart miljø for professionel diskussion og udvikling. Det er en central pligt for både brigade-/regimentschefen at lede og fremme denne debat. Divisionen, skal, selvom den i givet fald godt kunne operere som en troppeenhed, primært ses som en værktøjskasse, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af føringsenheder, kampenheder og støtteenheder. En "skræddersyet" task-force på max. totalt 2500 skal kunne deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, medn så afløsning efter ½ år. eksempelvis Sverige, 13

15 De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade- og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. Panserbrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre panserbataljoner med kampvogne og infanterikampkøretøjer, hvoraf to er tunge, udrustede med moderne kampvogne og infanterikampkøretøjer, og den tredie er let, udrustet med en familie af moderne hjulkampkøretøjer (amfibiske, transportable i middeltunge transportfly som C-130). Brigaden leder samvirkeuddannelsen med divisionens øvrige pansrede enheder. Bortset fra det selvkørende, pansrede artilleri, er pansret kampstøttemateriel (som f.eks. brokampvogne) placeret i denne brigades garnison. Brigaden har ansvaret for at følge og udvikle taktik og metoder for indsættelse i centraleuropæisk terræn samt ørken. Den samvirker, som nu DIB, med 1. Britiske Panserdivision. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2000, heraf er 1200 officerer og stampersonel altid tilstede, under uddannelse og øvelse eller udsendt. Hver bataljon er på ca. 600, brigadestabskompagniet på ca Brigadestabskompagniet, I bataljon og bl.a. kampvognseskadroner/ panservognseskadroner i de to andre bataljoner er fuldt opstillede i fredsstyrken (200 i hver bataljon). Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Alt andet ville være at fortsætte de tidligere, særdeles utilfredsstillende, uddannelsesvilkår. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. De indgår dog ikke i skolens grundlæggende, bemanding. Hvis Danmark lader sig inspirere af nogle de "førende" lande, må al fører- og nøglepersonel, inklusive chefen, gennemgå eller få opdateret deres uddannelse som kampvognskommandør. Hovedformålet er at dette nøglepersonel, som tilsvarende nøglepersonel på en flyoperativ flyverstation, opnår detailforståelse for underførernes "arbejdsmiljø", og får et bedre grundlag for at lede udviklingen af taktik og procedurer. Dette kan dog også ses som nødvendigt, fordi føring af en "kampvognstung" panserbrigade i modsætningen til føringen af en panserinfanteribrigade - i nogle situationer under offensiv indsættelse må ske med en specielt indrettet kampvogn som kampstade i stedet for k 14

16 fra et andet pansret føringskøretøj. Det skete eksempelvis i 7. britiske panserbrigade under Golfkrigen og sandsynligvis igen under i nogle faser under det nye angreb på Irak. Sådanne krav om praktiske færdigheder hos en oberst og hans nærmeste hjælpere ses i dag i almindelighed ikke som afgørende nødvendige #. Det skyldes antageligt en utilstrækkelig forståelse for, at god taktik er bygget på en opdateret dybdeforståelse af eget materiels tekniske muligheder og mangler, underlagte, naboenheders og foresatte føreres styrke og svagheder, egen enheds uddannelsesniveau og sammenhæng, samt selvfølgelig på en realistisk opfattelse af modstanderens styrke og svaghed på samme områder. God taktik er ikke en ukritisk efterlevelse af det taktiske reglements vejledning. Infanteribrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre elite-infanteribataljoner, der opretholder hvert sit speciale, eksempelvis: I Bataljon: Luftmobile/amfibieoperationer i samarbejde med flåden. II Bataljon: Luftmobile/operationer i mindre krævende bjergterræn. III Bataljon: Indsættelse i byområder (bataljonen udrustet med pansrede hjulkøretøjer til opklaring og transport og samvirker jævnligt med elementer fra III Bataljon i panserbrigaden). Brigaden leder samvirkeuddannelse med tilsvarende udrustede elementer fra divisionens kampstøtte- og logistiske enheder. Bataljonerne har tæt samarbejde med tilsvarende enheder fra andre lande (herunder det britiske og hollandske marineinfanteri for I. Bataljon og norske og polske enheder for II. Bataljon). Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i alle typer operationer for "let" infanteri uanset terræn og klima. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2300, heraf er 1300 officerer og stampersonel altid tilstede. Brigadestabskompagniet er på ca. 200 og I. Bataljon på ca. 700 i fredsstyrken, de to andre bataljoners fredsstyrke er på ca. 200 hver, heraf dele af stabskompagniet og et infanterikompagni. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal. Hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes, indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. Brigaden må lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Dette gælder også alt førerpersonel. Dette fremmes gennem "adventure"-træning. For at støtte denne profil flyttes en således fokuseret afløser for Forsvarets Gymnastikskole til brigadens garnison og integreres i brigadens skole. Brigadens bataljoner er den primære basis for rekruttering til de danske væbnede styrkers specialenheder, som de britiske faldskærmsbataljoner er det for Special Air Service. Opklaringsbrigaden med stabskompagni uddanner og forbereder at lede indsættelsen af specialstyrker (herunder det forstærkede Jægerkorps og Frømandskorpset, hvis de to korps sammenlægges, som foreslået fra politisk side), nye højmobile lette hjulopklaringsenheder, samt elektronisk krigsførelse- og opklaringsdroneenheder. Brigaden uddanner sine enheder til også at kunne samvirke operativt som en selvstændig enhed, ildstøttet fra langtrækkende artillerivåben eller fly og støttet logistisk af helikoptere eller transportfly. Nøglepersonellet skal således uddannes og udrustes til at lede direkte flystøtte til kan desværre virke helt unødvendige på mange af dagens danske hærs officerer ofte, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk alvorlig fejlopfattelse. G ne, # Det skal her gentages, at alt personel i divisionens reaktionsstyrkedel, inklusive cheferne for brigader og regimenter, forudsættes at være under 45 år gamle når de afgår fra stillingen. For at besætte en af disse stillinger skal en officer med demonstreret dynamik og kreativitet have virket som bataljons- henholdsvis afdelingschef i våbnets reaktionsstyrke. En entydigt succesrig tjeneste som brigade- eller regimentschef er en forudsætning for at blive divisionschef. En ligeledes entydig succesrig tjeneste som divisionschef er for en officer fra landstyrkerne en forudsætning for at kunne blive Chef for Forsvarets Operative Styrker. Kun med så hårde kriterier vil det være muligt at genskabe operativ ekspertise og respekten for denne i de danske landstyrker. 15

17 landstyrker. Ved at etablere denne brigade og give den et stående stabskompagni opnår divisionen udholdenhed i missionsområder, idet man har mulighed for at skifte mellem tre føringsenheder, som det ville have nødvendigt, hvis Danmark havde accepteret udfordringen at lede en brigadesektor i Irak. Men dette valg fremmer også muligheden for at udvikle og prøve typer af indsættelser, hvor opklaringsmidler, ildstøtte og specialstyrker anvendes alene i løsningen af en operativ opgave. Brigaden opretholder et tæt samarbejde med flyvevåbnet samt med tilsvarende enheder fra andre lande. Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i specialstyrke og opklaringsoperationer uanset klima og terræn. Alt personel, ca. 800, er altid til rådighed for udsendelse. Personel på længerevarende civile kurser er placeret i infanteribrigadens II eller III Bataljon. Som i infanteribrigaden, der er placeret i en nabogarnison, lægges også ved opklaringsbrigaden vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, som f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, kampsport, bjergbestigning, osv. Samtidig kræves for alt personel deltagelse i sprogundervisning i ikkevesteuropæiske sprog samt studier af udvikling i mulige indsatsområder. Artilleriregimentet er bl.a. opstillet med tre afdelinger: en pansret artilleriafdeling, en langtrækkende raketkasterafdeling, der senere evt. kan afløses af andre langtrækkende ildstøttemidler, samt en let, helikoptertransportabel ildstøtteafdeling. Det indholder også specielle artillerimålopklaringsmidler, der som raketkasterafdelingen løbende samvirker med og uddannes af opklaringsbrigaden. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, heraf er 700 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabsenhed, målopklaringsenheden, en del af afdelingernes stabsenheder og et batteri pr. afdeling er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ildstøtte uanset klima og terræn. Ingeniørregimentet er modulært sammensat. Dette gør, at man i givet fald også kan formere en ingeniørenhed, der passer i korpsramme, selvom dette ikke er det væsentligste mål i sammensætningen af modulerne. Vægt på nye typer ingeniørmateriel m.h.p. at spare personel. Indeholder elementer til ammunitions- og minerydning, konstruktionstjeneste, og ingeniørstøtte til panser- og infanteribrigaderne. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1000, heraf er 600 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ingeniørtjeneste uanset klima og terræn. Telegrafregimentet er modulært sammensat. Det indeholder således elementer, der efter omstændighederne kan anvendes i korpsramme til støtte af divisionen eller til fjernt deployerede dele af divisionen. Vægt på avanceret materiel m.h.p. at spare personel. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, inklusive divisionens føringsenhed (der i alt væsentligt er lig med regimentets stabsenheds fredsstyrke). Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre som korpsingeniørenhed i rammen af Szczecin-korpset 16

18 anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i signaltjeneste uanset klima og terræn. Logistikregimentet er ligeledes modulært sammensat. Det skal med organisationen både være muligt at støtte højintensive operationer med hele divisionens styrke i Europa, eventuelt i korpsramme, og lavintensive operationer med en danskledet, multinational brigadegruppe udenfor Europa. I begge tilfælde skal regimentet, med støtte fra flådens og flyvevåbnets logistiske ekspertise, kunne anvende sø-, evt. flod- og luft- og helikoptertransport. Der lægges vægt på investeringer i nyt logistisk materiel m.h.p. at spare personel. Regimentet indeholder et felthospital, det nuværende DIB-hospital, med en bemanding, der tillader umiddelbar udsendelse af en væsentlig del. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i hærlogistik uanset klima og terræn. Med så dybe yderligere reduktioner kan det forekomme formålsløst at forsøge at bevare kamptropregimenters navne. Hvis man alligevel skulle vælge dette, kunne man vælge at lade brigadernes bataljoner overtage den traditionsbærende rolle, eksempelvis Jydske Dragon-, Bornholmske Dragon- og Gardehusarbataljon ved panserbrigaden og Den Kongelige Livgarde-, Marine-, og Prinsens Livregiment-bataljonen ved infanteribrigaden. n af Szczecin-korpset Flåden Den detaljerede analyse, som den landmilitære reaktionsstyrke har fået i dette skrift, finder forfatteren det ikke korrekt eller muligt at udsætte flådens eller flyvevåbnets enheder for. Det er der andre, der bør gøre. Her kun generelle bemærkninger. På mange måder, herunder strukturplaner, er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivision. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitæreller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo-operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og -personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken-klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at detajlbehandling fik 17

19 opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses- og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking-klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Flyvevåbnet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De aldersgrænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi-mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi-mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et element, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udviklede udgaver af Patriot-missilet har en grundlæggende anti-missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal i princippet opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivisionen. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær- eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves i et samarbejde værnenes reaktionsstyrker. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargooperationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i Landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og -personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken-klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation,... [7] 18

20 De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½-3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO-lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholde af en høj kvalitet i enhederne. Hjemlandsbeskyttelsen og andre opgaver på eget territorium Ingen af de dele af de væbnede styrker, der tidligere havde opgaver i invasionsforsvaret, bevares i denne skitse. Kun, hvor en kapacitet må ses som afgørende for at kunne genskabe et forsvar af dansk område, kan dette retfærdiggøre, at denne type enhed bevares for at opretholde en ekspertise, der ellers ville være meget tids- og ressourcekrævende at genskabe. Dette vil sige, at de resterende opgaver, som der skal opretholdes struktur og beredskab til at løse, er følgende: Flådens og flyvevåbnets suverænitetshævdelse, redningsopgaver, miljøopgaver, osv. Flådens og flyvevåbnets opgaver på Færøerne og Grønland. Værnenes støtte til samfundet under ekstreme klimaforhold, herunder is- og sneberedskabet ved flåden og landstyrkerne, stormflodsberedskabet o.l. Værnenes støtte til Kongehuset Hertil kommer de opgaver, som terrortruslen mod Danmark indebærer. En del af dette indebærer kun en forstærkning af eksisterende opgaveløsning, herunder først og fremmest flyvevåbnets jagerberedskab og flådens farvandsovervågning. På landjorden vil der være tale om behov for øget overvågnings- og bevogtningsstøtte til politiet, behov for en øget ammunitionsrydningskapacitet og et forstærket beredskab til støtte for samfundet ved angreb med masseødelæggelsesvåben. Medens Hjemmeværnet som organisation ikke længere afspejler den nye situation, gør det forhold, at de væbnede styrkers professionelle elementer, og specielt landstyrkerne, må koncentrere sig om at forbedre evnen til international indsats, at det er en god idé at fortsætte med at have frivillige elementer i de væbnede styrker. Flere af de overfor nævnte opgaver kan løses rationelt med en indsats af frivillige eller med støtte fra frivillige elementer. Marinehjemmeværnets nye fartøjsmateriel gør, at denne af Hjemmeværnet naturligt hører hjemme i flåden, idet dens indsats allerede finder sted i direkte støtte til dette værn. Også i resten det landmilitære hjemmeværn findes elementer, der passer naturligt ind i de resterende opgaver i "Hjemlandsbeskyttelsen". Der kunne ske en justeret udrustning af den nuværende såkaldte "3.000-mandstyrkes" infanterikompagnier. Kompagnierne kunne, med en ændret udrustning og uddannelse, løse en væsentlig del af de nævnte opgaver på landjorden, på samme måde som marinehjemmeværnet gør det i farvandene. Dette kunne ske, hvis hvert Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De grænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi- mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi-mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et elementn enhed, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de... [8] r a 19

21 kompagni blev udrustet med en håndfuld pansrede bæltekøretøjer #. Hvert kompagni skulle også indeholde ammunitionsrydningshold, og være udrustet med moderne ABC-spore- og beskyttelsesmateriel, begge hold uddannet af Ingeniørregimentet. Behovet for støttepersonel i stormflodsberedskabet fortsætter. De nuværende politikompagnier og virksomhedshjemmeværnsenheder vil også kunne gives roller i den nye situation, hvis politiet arbejdede aktivt for at fjerne de procedure-hindringer og måske lovgivningsmæssige problemer, der findes nu. Der vil så også være behov og mulighed for at kunne løse et antal andre bevogtnings- og overvågningsstøtteopgaver under antiterrorberedskabet. Det er imidlertid klart, at næsten alle opgaver på landjorden i hjemlandsbeskyttelsen vil være i direkte støtte af politiet, og hvor dette ikke er tilfældet, er de til støtte løsningen af andre opgaver i katastrofesituationer, hvor politiet har en central rolle. Dette betyder, at der ikke længere er behov for afløsere af lokalforsvarsregionerne med andet end en forbindelses- og føringscelle, der samplaceres med den regionale politichef i direkte støtte af hans indsats. Dette igen stiller meget store krav til seriøsitet og disciplin hos landstyrkernes frivillige personel. n Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen. I den nye situation vil det ikke være muligt at fortsætte som hidtil. De positive generelle virkninger af Livgardens indsats knytter sig til den positive holdning hos de værnepligtige, som her # Pansret mandskabsvogn M113 passer ikke i den landmilitære reaktionsstyrke, og en håndfuld af de nyeste kunne anvendes i disse enheder, udrustet som sanitetskøretøjer resten af denne type pansrede køretøjer udgår af de væbnede styrker, da de ikke passer med brigadernes profil. 20

22 uddannes og hjemsendes. Den hænger også sammen med muligheden for at bevare 12 måneders værnepligtstid ved regimentet, hvilket har gjort det muligt at afbalancere de forskellige, modsatrettede krav. Med de nuværende arbejdstids- og ferieregler ville blot selve vagtkompagniet skulle være på over 300 stampersonel, for at kunne klare både gennemsnitsstørrelsen og spidsbelastningen af "Blå Vagt", og denne styrke ville ikke kunne uddannes eller anvendes til andet under normale fredstidsforhold. En post bemandet 24 timer stiller nu krav om 8 mand. Hertil kommer bemanding og andre udgifter på Gothersgade Kaserne, stampersonelbemanding og udgifter af Dannebrog samt stampersonelbemanding og andre udgifter af Gardehusarregimentets hesteskadron. Dette alt sammen uden den positive virkning, som opnås gennem Livgardens positive motivering og påvirkning af et stort antal unge gennem værnepligtstjenesten der. Dette gør det indlysende, at en afskaffelse af værnepligten måtte lede til fundamental revurdering af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset. Også en reduktion af uddannelsestidens længde, som forudsat i denne skitse, vil stille krav om ændringer. Her vælges at anvende regimentets styrke til at give den ansvaret for al grundlæggende uddannelse af personel til landstyrkerne. Vagtkompagniet bemandes med personel, der efter den grundlæggende uddannelse tegner en speciel "Blå Vagt"-kontrakt, hvis elementer om arbejdstid sikrer, at størrelsen af kompagniet kan kontrolleres. Den kan følges af en rådighedskontrakt, der gør det muligt for kompagniet at trække på ekstra personel under spidsbelastninger. Regimentet integrerer hesteskadronen og benævnes "Garden". Fra det nuværende hærhjemmeværn overtager Garden ansvaret for central uddannelse og opstilling af frivillige i hjemlandsbeskyttelsens landstyrker. Decentral uddannelse og opstilling af de frivillige overtages af et Garden underlagt mindre antal uddannelsecentre. For at sikre et fortsat højt professionelt niveau for Gardens officerskorps på trods af den dræbende gentagne rekrutuddannelse, gør disse også tjeneste i Infanteribrigadens enheder. Behovet for personelnormer til at opretholde denne struktur vurderes, for landstyrkernes vedkommende, at ligge i størrelsesordenen 1000 i Gardens faste bemanding, inklusive personel i Vagtkompagni og uddannelsescentrer for frivillige. Hertil kommer 1000 årsværk for værnepligtige. Dvs. at det totale behov ligger på ca personelnormer. Sammen med divisionens total bliver det samlede personeltal for landstyrkerne "produktion" Hvis man lægger de nuværende tal for hæren sammen med 2/3 af hjemmeværnets nuværende personelnormer bliver tallet i størrelsesorden Selv med bemanding af værnsstaben, officersskole, kadetter og officer på længere varende kurser, bemanding af den landmilitære del af materielkommandoen og den landmilitære bemanding af værnsfælles og udenlandske stabe giver forskellen på normer meget betydelige muligheder for reduktioner. Det samme er sandsynligvis tilfældet for de andre to værns vedkommende. Værnenes stampersonel samt værnepligten Med 1973-forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions- og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri- og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af 21

23 tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16-årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets - må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings- /bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens-/regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35-årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik grove tal for tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets- og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Det ville være mere målrettet at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. : Punktopstilling 22

24 En reaktionsstyrke-reservekontrakt efter DIB-kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt"-kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000-mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIB-kontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter skulle modtage en 9-12 måneders funktions- og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Et problem for 30 år siden var, at det var meget vanskeligt at motivere unge mænd til at tegne kontrakt med en infanterienhed. Mere tekniske områder var meget lettere at bemande. I en ny landmilitære reaktionsstyrke er der imidlertid behov for den betydelige styrke af reelt eliteinfanteri, og det er derfor nødvendigt, at dette problem løses. Dette kan dog nok ske, hvis man bevidst indretter uddannelsen og enhedsaktiviteter på en måde, så man tiltrækker den rigtige type personer, som overfor nævnt ved at skabe rammerne for og lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Indhold og længde reaktionsstyrkens reservekontrakter kan variere efter specialets/ våbenartens vilkår og den enkeltes ønsker. Man må dog forudse, at man ud over at tilbyde uddannelse og/eller bonus for at personen lever op til kontraktens tjenesteforpligtelse, også binder sig til at kompensere hans evt. arbejdsgiver ved at lønne en vikar i lang fraværsperiode, der opstår ved udsendelse. Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører- og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre - skoler (f.eks. forvaltnings- eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger- og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for Med forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions- og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri- og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16-årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med... [9] 23

25 kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Officerers uddannelse og ansættelse Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver. Der er ikke behov for reserveofficerer i fremtiden, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidligere særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører- og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre - skoler (f.eks. forvaltnings- eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger- og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personnellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for... [10] 24

26 Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog - kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er det en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidlige særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal... [11] 25

27 Materiel og infrastruktur The bureaucracies that blossomed throughout the defense establishment were managed by military accountants who, in addition to confusing efficiency with effectiveness, also inhibited imagination and innovation. John F. Guilmartin, Jr. i en kommentar til den utilsigtede virkning af indførelsen af PPBS-systemet i Pentagon i artiklen Technology and Strategy: What are the limits? i publikationen Two Historians in Technology and War fra U.S. Army War College Strategic Studies Institutes, Der sker drastiske reduktioner i antallet af flere af flyvevåbnets og hærens hovedmaterieltyper efter det grundlæggende princip, at der kun skal findes og fornyes materiel til reaktionsstyrker, de dermed tilknyttede uddannelsesenheder, til den lille "3.000-mandsstyrke" i den landmilitære hjemlandsbeskyttelse, samt en lille beholdning af reservemateriel, der kan sikre fuld materielstyrke i reaktionsstyrken på trods af noget materiel er til længerevarende vedligeholdelsestjeneste. Som eksempel betyder dette for landstyrkernes vedkommende blandt andet, at antallet af middeltunge kampvogne reducers til ca. 75, pansrede artilleripiecer til ca. 25. Tilsvarende dybe reduktioner ville også kunne gennemføres i flyvevåbnet. Dette gør det lang mere realistisk at sikre en løbende teknisk ajourføring eller afløsning med nyt af materiellet. Bortfaldet af en krigsstyrke som dimensionerende faktor leder naturligt til tilsvarende reduktioner i andre materieltyper, herunder køretøjer, og alle typer udrustning samt i ammunitionsbeholdninger. Dette igen betyder mulighed for en meget dyb reduktion i antallet af depoter og magasiner, og i det personel, der ansvarlige for at operere dem og støtte krigsstyrkens opstilling. Behovet for større nyinvesteringer ligger først og fremmest i flåden (patruljeskibe og undervandsbåde) samt i flyvevåbnet ("Joint Strike Fighter" og nogle få moderne luftværnsraketvåbensystemer). For landstyrkernes kampenheders vedkommende er behovet for investering i nyt hovedmateriel begrænset. Der ingen grund til at investere i nye kampvogne. En opdatering af Leopard II til et niveau tæt ved verdens bedste er muligt, og en opsupplering af antallet af denne type til det totale behov med brugte af samme generation, eksempelvis fra Sverige, som ikke skal anvende alle sine Leopard II, er overskueligt. Det er ikke sikkert, at den bedste afløser om år blot er en nyere middeltung kampvogn. Det vil heller ikke være vanskeligt at leje infanterikampkøretøjer, indledningsvis til typeforsøg. Det samme gør sig gældende med hensyn til pansrede hjulkampkøretøjer. Det skal sikres, at etableringen af nye eksperimentelle enhedstyper med for de danske væbnede styrker utraditionelt materiel ikke hæmmes af forvaltningssystemet, som det skete i USA jf. citatet i dette afsnits indledning. Landstyrkernes investeringsbehov ligger på førings- og kommunikationsområdet (et moderne "taktisk internet" kommandosystem"), rekognosceringsdroneområdet, samt indenfor logistik og ingeniørteknologi. Da der ikke skal skaffes materiel til en stor krigsstyrke, er kvantiteten overkommelig, og anskaffelsen kan ske efter krævende enhedsforsøg med forskellige typer. Det forhold, at en hovedtype af materiel herefter kun findes i en garnison/på en station, gør, at antallet af værksteder med specialmateriel kan reduceres betydeligt. Det samme gælder med hensyn til uddannelses- og simulationsfaciliteter. For landstyrkernes vedkommende ville det være logisk at placere Panserbrigaden i Oksbøl, Infanteribrigaden i Holstebro med rådighed over Borrislejren, Opklaringsbrigaden og Ingeniørregimentet i Skive, Artilleriregimentet i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia, Garderregimentet i Antvorskov og på Gothersgade Kaserne med rådighed over Jægersprislejren, Logistikregimentet i Ålborg og Hærens Officersskole på Svanemøllens Kaserne. Dette vil betyde, at bl.a. Frederiksberg Slot samt Almegårdens, Holbæk, Høvelte, Sjælsmark, Jægersborg (der bliver plads på Kastellet), Ringsted, Vordingborg, Søgård, Stensved, Haderslev samt Sønderborg Kaserner, Nymindegablejren og en meget stor del af Hærens Materielkommandos depoter og magasiner udfra et rent militært synspunkt kan afhændes., at antallet af jagerfly reduceres til ca. 35, 26

28 At afhænde faciliteter i Nordsjælland hænger sammen med de meget begrænsede muligheder for her at gennemføre realistisk uddannelse samt med værdien af fast ejendom i landsdelen, der gør det økonomisk fordelagtigt for de væbnede styrker. For Flådens vedkommende bevares Frederikshavn og hovedparten af resten af Holmen. Søværnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Korsør og faciliteter i Århus afhændes. For Flyvevåbnets vedkommende bevares Karup samt rest Værløse. Flyvevåbnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Vedbæk, Skrydstrup, Ålborg, Jonstrup og Skalstrup afhændes. Med den her skitserede placering af langt hovedparten af værnenes tilbageværende myndigheder i Nørrejylland, vil den væbnede styrkers faste personel i endnu højere grad etablere sig med fast bopæl på halvøen. Det gør, at der sandsynligvis er et fortsat, og måske øget, behov for lejeboliger i Københavnsområdet: Kollegieværelser til kadetter og officerer under uddannelse, og lejligheder til officerer til tjeneste ved myndigheder og skoler her. Belastningen af familierne ved udsendelser til internationale operationer kan blive endnu større end den er nu. Det er derfor væsentligt for fastholdelsen af de bedste officerer, at man i øvrigt ses at gøre maksimalt for at støtte familierne, herunder ved tjeneste i København. En del af denne støtte vil være rådigheden over et tilstrækkeligt antal lejeboliger. En del ekstra kapacitet kan blive til rådighed, hvis man ændrer forvaltningen af Nyboders boliger, så de i fremtiden kan søges på lige fod af alle tre værns tjenstgørende personel. De væbnede styrkes operative ledelse og værnene Den operative ledelse af de væbnede styrker kan ændres. Om et par år lukkes NATOhovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO-chef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO-kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEXøvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer udenfor dansk område, selv ikke, da nogle af disse blev placeret i NATO-ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets nationale operationer og planlægger og moniterer bidrag til international indsats. I betydelig grad koordineres landenes bidrag til internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATOkommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splittelsen af NATO under Irak-krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de outof-area -operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationaliteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO-hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Kun mere simpel, mindre risikabel indsats kan overlades til de multinationale operative stabe. Vi behøver ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres 27

29 operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo-opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land- og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med luft- eller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. En forstærket funktion som CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen) bør afløse den tidligere. Han skal være ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det den nye CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få den nuværende Forsvarskommando og værnenes operative kommandoer til at virke som slanke, målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af det øverste forvaltningsniveau, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af 28

30 personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer skal overfor den nye CH/FOS være ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ligeledes af Forsvarschefen fastlagte ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber et meget reduceret antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten kan samles i én myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning. De væbnede styrkes øverste ledelse og forvaltningsstruktur For godt 50 år siden oprettedes embedet som Forsvarschef, og sammen med den lille Forsvarsstab blev han placeret i Kastellet. Opgaven var at være regeringens primære militære rådgiver, ansvarlig for forsvarsberedskabet. Den korte afstand til Slotsholmen lettede et tæt samspil med politikerne. Der var dog ikke behov for et specielt tæt samspil. Opgaven var klar: At forsvare Danmark mod Sovjetunionen sammen vore NATO-allierede. Forsvarets personel var i overvældende grad værnepligtige og derfor billige, og hovedparten af materiellet fik vi fra den store allierede USA. For godt 30 år siden flyttede Forsvarschefen til den nye Forsvarskommando i Vedbæk. Opgaven var stadig den samme og klar. Den gav ikke behov for nogen tæt koordination. Men nu var ressourcesituationen stadig vanskeligere, hvilket ledte til friktion, først mellem værnene og forsvarsstaben, og efterhånden som Forsvarschefens kontrol med værnene øgedes, mellem Forsvarskommando og Forsvarsdepartement. Den fysiske afstand gjorde et uformelt samarbejde på lavere niveau mellem Kommando og Departement vanskeligere. I Forsvarskommandoen mente man i hovedsagen, at det var husets opgave at udforme Forsvaret indenfor den givne altid utilstrækkelige økonomiske ramme. Departementet fandt, at dette ignorerede hensynet til den politiske ledelse, som jo netop Departementet var i tæt kontakt med. Allerede i 1970erne ledte modsætningsforholdet til, at Departementet søgte at opnår kontrol ved at placere en af sine egne mænd som Chef for Forsvarstaben. Dette hindrede dog ikke, at der igen 1980erne opstod et tilsvarende anspændt forhold mellem de to myndigheder. I 1990erne gjorde nøglepersonerne fra begge siders tætte samspil, at det strukturelle modsætningsforhold blev holdt under kontrol, for så endnu engang at komme op til overfladen i begyndelsen af det nye århundrede. Igen blev placeringen af nøglepersonel i Forsvarskommandoen anvendt af Departementet som en vej til at opnå bedre styring. Som i alle bureaukratisk konkurrerende organisationer ledte situationen til uenighed om ansvarsforhold og dublering af stabselementer. Alene de seneste 30 års erfaring burde lede til en samplacering og integration af de to myndigheder. Det er dog ikke den eneste årsag, til at en sådan bør finde sted nu. Medens der i perioden indtil 1990 var tale om, at forsvaret kun havde én, velforstået, hovedopgave, hvor der kun ville være behov for en tæt koordination i en krise- og krigssituation, er situationen nu totalt anderledes. Nu gennemføres til stadighed operationer med danske styrker i krise- og krigsområder, og i den seneste tid med danske soldater som krigsdeltagere. Der er menneskeliv på spil, og regeringen løber en betydelig risiko i forsøget på at gøre det rigtige. Det er her helt afgørende, at der er et tæt, konstant og tillidsfuldt forhold mellem Forsvarschefen og hans politiske chefer, Om et par år lukkes NATO-hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO- chef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATOkommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX-øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer, selv ikke, da nogle af disse skiftedes til NATOramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets operationer og planlægger og moniterer bidrag til internationale operationer. I betydelig grad koordineres landenes indsats i internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATOkommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere.... [12] 29

31 direkte Forsvarsministeren og indirekte Udenrigs- og Statsministrene. Dette kan i virkelighedens verden kun opnås, hvis Forsvarsminister og Forsvarschef har deres arbejdsplads samme sted. Der er ikke tilfældigt, at man finder integrerede forsvarsministerier i lande, hvis politiskmilitære samspil er defineret af demokratiets spilleregler, og hvor man med jævne mellemrum fik understreget behovet for samarbejde af rigtige operationer, hvor menneskeliv kunne gå tabt. Det er på høje tid, at Forsvarsstaben integreres i Forsvarsministeriet, og at staben derefter koncentrerer sig om policy- og overordnede forvaltningspørgsmål, og delegerer løsning af opgaver og ansvar til de underlagte myndigheder. Den samlede myndighed skal placeres så tæt på Slotsholmen som muligt. Den interne ansvarsfordeling i Forsvarsministeriet mellem Forsvarschefen, ministerens og regeringens primære militære rådgiver, Departementschefen og Forsvarsstabschefen kan lade sig inspirere af arrangementet det britiske forsvarsministerium. Det synes indlysende, at de væbnede styrkers materielkommandoer og bygningstjenesten bør reorganiseres totalt og deres indsats fokuseres. En fuldstændig samplacering vil ikke tjene noget formål, men en gennemrationalisering, der ender med en lille samlet ledelse og veldefinerede funktioner uden overlapning, herunder nogle fælles og andre knyttet direkte til støtte til hvert værn, vil kunne spare ressourcer. Den nye samlede organisation bør også omfatte Forsvarets Bygningstjeneste. Den nuværende selvstændige placering blev valgt i 1988 Forsvarskommissionen af organisationspolitiske årsager, ikke på grund af forvaltningsmæssig logik #. Alene integrationen af Forsvarsstaben i Forsvarsministeriet gør, at spørgsmålet om en ændring er relevant. Den her skitserede drastiske reduktion af de væbnede styrkers faciliteter, herunder med mange af de krævende fredede ejendomme, gør en rationalisering nødvendig. Hærens Materielkommandos opgaver reduceres meget betydeligt ved den her beskrevne organisation af landstyrkerne. De helt afgørende opgaver for alle logistiske dele af de væbnede styrker, herunder materielkommandoen (-erne) er herefter for det første støtte til en stærkt accelereret teknologisk udvikling og enhedsforsøg, hvor materiel afprøves integreret i enheder ingen enheds organisation betragtes herefter som andet end næste stridt til forbedring, og for det andet støtte til fjernt deployerede reaktionsstyrker med elementer fra flere værn. # Forfatteren var vidne til forløbet i kommissionens rationaliseringsarbejdsgruppe. 30

32 Perspektiv Udgangspunktet for skitsen er den politiske accept af, at budgettet ligger fast, hvilket gør, at man ikke, som tidligere, skal gemme struktur til "næste gang". Der skal nu opnås maksimale besparelser hurtigst muligt for at få handlefrihed til at fokusere og effektivisere de væbnede styrker, så de passer til den nye tid. Store besparelser søges ved at opgive krigsstyrken og al det personel, infrastruktur og de materielorienterede udgifter, der knytter sig til denne. Også forenklingen af ledelses- og forvaltningsstrukturen vil kunne give betydelige besparelser. Meget store besparelser opnås ved at koncentrere værnenes enheder fysisk som meget som muligt, og ved kun at have én type enheder og det hertil knyttede materiel ved denne myndighed. Denne koncentration finder dog ikke kun sted for at opnår besparelser, men også for at skabe et større og bedre professionelt miljø hvert sted. Derigennem bliver der en større chance for, at man opnår at komme over "den kritiske masse" af dynamisk professionelt talent, der er nødvendigt for at drive udviklingen. Andre, langt mere begrænsede, besparelser, opnås ved at nedlægge Hjemmeværnet som selvstændig organisation, men samtidig integrere de frivillige i værnene i det omfang, der er fornuftige opgaver til enheder af frivillige i den nye situation. De frigjorte penge skal ikke som tidligere kun anvendes til materielinvesteringer. De skal i ligeså høj grad anvendes på at sikre en meget høj uddannelses- og øvelsesaktivitet i og af reaktionsstyrkens enheder, hvoraf nogle af alle typer holdes fuldt bemandede, klar til umiddelbar udsendelse. Reaktionsstyrken indeholder stabe og enheder, der skal gøre det muligt at holde en meget betydelig styrke ude i 3 gange 6 måneder. Imidlertid sikrer bevarelsen af værnepligten i en afgørende ændret form, at reaktionsenhedernes kan blive frisket, så personnellet og deres familier ikke overbelastes. Ved at give ikke mindst landstyrkerne en væsentlig anderledes profil skabes en meget betydelig øget fleksibilitet i "værktøjskassen" af de muligheder, som politikerne kan vælge fra. Der er dog også lagt vægt på at bevare muligheden for at genskabe struktur, der i den nuværende situation ikke er den mest afgørende. Det ville være utrolig arrogant at tro, at man kender situation og behov om 15 år. Medens besparelserne kunne hentes ind hurtigt, må det forventes at tage længere tid at tilpasse de væbnede styrkers personels profil til den nye tid. Aldersfordelingen af såvel officerer som stampersonel skal ændres drastisk. Noget kan ske ved at konstatere, at en person sidder i en stilling, der kunne besættes af en civil, og tilbyde ham ansættelse som sådan. Men i de fleste tilfælde må kontrakterne afsluttes eller ændres. Alt andet ville være en fortsat misanvendelse af skatteborgernes penge. Ingen reform bliver mulig, hvis der ikke sker en hurtig koncentration af landstyrkernes menige stampersonel i reaktionsstyrken. I dag kan man ikke engang få et overblik over, hvor dette personel gør tjeneste, via Forsvarets store datamatbaserede managementsystem. Det har ikke været betragtet som en styringsrelevant faktor. Det vil tage tid at rekruttere det personel, der passer til det nye behov. Allerede nu er procenten af fastansatte i de væbnede styrke nogenlunde den samme i Danmark som i Storbritannien, hvor man har alvorlige rekrutteringsproblemer på trods af respekten om værnene i samfundet og en lang tradition for professionelle militære styrker. Det er endnu en grund til at fastholde en tæt kontakt til befolkningen gennem værnepligten og et frivilligt element for at friste lidt flere gennem en positiv oplevelse. Kadre-uddannelsessystemet må ændres afgørende, og det samme gælder officerskorpsets ansættelsesformer. Den gamle type reserveofficer passer ikke ind i den nye struktur, hvorfor ordningen afsluttes med en tak for den store indsats, korpset har ydet. Vægtningen af operationer gives et klart udtryk ved etableringen af en stærkt placeret operativ chef og ved en meget forenklet forvaltningstruktur med klar fordeling af ansvar. Strukturen 31

33 gør også en forsættelse af friktionen mellem forsvarets politiske/civile og professionelle militære ledelse mindre sandsynlig. Alle disse skridt vil dog ikke give afgørende resultater, før man helt bryder med den opfattelse, at man i de danske væbnede styrker ikke bør lade sig forstyrre af, at "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe", men stadig mener, at man skal indrette sig efter "den samfundsskabte virkelighed". Det er den afgørende kilde til al den dårligdom, som er sneget sig ind i vore måder at gøre tingene på. Det er på tide, at officerskorpset genfinder sit professionelle fokus. Der er udmærket at have tidskrævende hobbies, også for officerer. Man skal jo forberede pensioneringen. Men alt for mange af forfatterens kolleger har glemt, at der først og fremmest skal være tid til de for en karriere-officer helt nødvendige professionelle dybdestudier og til deltagelse en faglig debat drevet af studierne. Vor profession er ikke "for sjov". Kritikere vil fremføre, at dette ikke er muligt i dagens og fremtidens Danmark. Udgangspunktet i denne artikel var imidlertid en enighed med Forsvarschefens Vision Hvis de har ret, og det ikke længere er muligt i Danmark at skabe og opretholde effektive militære styrker, er det et åbent spørgsmål, i hvilket omfang landet skal bevare andet end inspektionsskibene, søredningstjenesten, Dannebrog og Blå Vagt. Som skatteborger ville det være forfatterens valg. Heldigvis er kritikernes påstand blot en påstand. Vi kunne jo prøve. Det får vi vores løn for. piece Forfatteren: Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. 32

34 Side 6: [1] Slettet Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til besluttede indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt bygningen af de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante for både vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Side 9: [2] Slettet :22:00 De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO-bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med kampstøtteenheder og logistiske støtteenheder til operationer i større afstand fra hjemlandet. De er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personnel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings- med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter opfattelsen hos de dominerendetoneangivende NATO-styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære mening "specialisere". Disse lande skal, og kun opretholde enheder af éen eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs hovedkvarter Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov, at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses-, andre støtte- og stabselementer og

35 at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sen reneste form - vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til KongehusetDen Kongelige Livgardes "Blå Vagt"statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Side 10: [3] Slettet :35:00 Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO-bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger- og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så massive ekstraudgifter ved udsendelse undgåsmindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Opfattelsen i NATO-hovedkvarterets opfattelse af landenes styrkebehov er reelt en blanding af naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak-krisen begyndte at skabe forvirring. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får

36 brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses- og udviklingsmuligheder. En hærofficer der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene, søredningstjenesten og miljøberedskabet). Side 11: [4] Slettet Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade- og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til DIB-kontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre udholdenheden i missionsområdet med hensyn til disse enheder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR. Det nye DIB-felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og som allerede nævnt reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og mangelen af dansk eliteinfanteri gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegrafog ingeniørregimenterne). En organisation af hæren på grundlag af disse erfaringer, og hvor man i fjernede alt fra hærens struktur, der ikke var relevant i "hjemlandsbeskyttelsen", skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel- og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. Værnets indsats startede med korvetten Olfert Fischers indsættelse under

37 Golfkrisen I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed opretholdt beredskab og gennemført operationer i danske, færøske og grønlandske farvande. Selv med helt nødvendige modifikationer har det været åbenlyst, at den hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C-130 transportfly konstant været indsat og F-16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik- og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets profil ikke svarer til behovet ved fjernt deployerede elementer. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har en vis virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Det samme gør sig gældende for kommandostrukturen. Side 12: [5] Slettet Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses- og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk-Polsk-Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i denneen given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak-krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk-ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Her foreslås division nedlagt som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny form. Den bevarer betegnelsen Danske Division, idet den reelt blot integreres med og forstærker den Danske Internationale Brigade, efter det "værktøjskasseprincip", som denne brigade nu er opbygget efter. I modsætningen til DIB gøres divisionen dog mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte- og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares.

38 For det første fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses- og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver stærkt øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. Side 12: [6] Slettet Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående brigade. Et sådant valg vil imidlertid ikke kunne levere den fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som den her beskrevne blandede "værktøjskasse"- division. Side 18: [7] Slettet På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivisionen. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær- eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves i et samarbejde værnenes reaktionsstyrker. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo-operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i Landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og -personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken-klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber

39 denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses- og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking-klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Side 19: [8] Slettet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De grænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semimobile enheder blev stationære, og mobile blev semi-mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et elementn enhed, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udvikledee udgaver af Patriot-missilet har en grundlæggende anti-missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal

40 opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernesskadrillernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½-3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO-lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholdelse af en høj Kvalitet i enhederne. Side 23: [9] Slettet Med 1973-forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions- og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri- og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16-årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets - må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings-/bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens-/regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35-årskontrakter, begge med

41 selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik fordelingstal mellem tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets- og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Derfor er forslaget i denne skitse at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. En reaktionsstyrke-reservekontrakt efter DIB-kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt"-kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000-mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse

42 Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIBkontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter modtage en 9-12 måneders funktions- og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Side 24: [10] Slettet Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører- og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre - skoler (f.eks. forvaltnings- eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger- og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personnellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt.

43 Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Side 25: [11] Slettet Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidlige særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå

44 uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne ovenfor vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog - kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er den en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. Side 29: [12] Slettet Om et par år lukkes NATO-hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATOchef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO-kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX-øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs.

45 Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer, selv ikke, da nogle af disse skiftedes til NATO-ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets operationer og planlægger og moniterer bidrag til internationale operationer. I betydelig grad koordineres landenes indsats i internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATO-kommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splitttelsen af NATO under Irak-krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out-of-area - operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationalieteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensidenogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO-hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Vi behøvede ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo-opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land- og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med luft- eller søtransport er værnsfælles. Det samme

46 gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. I denne skitse er det CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen). CH/FOS er ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få det nuværende Niveau 1 og 2 myndigheder til at virke som målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af niveau 1, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer er overfor CH/FOS ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier, som Forsvarschefen fastlægger. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber det meget reducerede antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten er samlet i en myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning.

47

48 Indholdsfortegnelse Forord 202 Forsvarets engagement i Afghanistan Oberstløjtnant Birger Mejlholm 205 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan Oberst Karsten Schultz 218 Forsvarets engagement I Kosovo Oberst L.K.B. Nielsen 222 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Forsvarsminister Svend Aage Jensby 232 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Ulrik Kragh, forsvarsordfører, Venstre 236 Forsvarets internationale engagement politisk synsvinkel Per Kaalund, forsvarspolitisk ordfører, Socialdemokratiet 239 Forsvarets Internationale engagement Helge Adam Møller, forsvarsordfører, Det Konservative Folkeparti 242 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Morten Helveg Petersen, forsvarsordfører, Det Radikale Venstre 247 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Jann Sjursen, forsvarsordfører, Kristeligt Folkeparti 253 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadegeneral Michael H. Clemmesen 258 Hjælpeorganisationer og forsvarets internationale engagement Anders Ladekarl 306 Specialstyrkernes rolle Major Michael W. Hyldgaard og kaptajn Lars H. Jensen 315 Det danske forsvar april 1940 til 29. august 1943 K.G.H. Hillingsø Militærhistorisk Konsulent 323 Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed Militært Tidsskrift, 132. årgang nr. 2 juni 2003, s. 201

49 Forord I dette nummer at Militært Tidsskrift sætter redaktionskomitéen fokus på Forsvarets internationale engagement. Danmark har som bekendt en lang tradition for et konkret internationalt engagement på forsvarsområdet. I mange år har det været særligt synligt gennem vores bidrag til De Forenede Nationers operationer, aktivt medlemskab af NATO, bidrag til OSCE, samt med deltagelsen i operationerne i Afghanistan og Irak. Set i dette perspektiv, vil mange af vore læsere forhåbentligt finde det interessant at læse de tre aktuelle artikler om hhv. engagementet i Afghanistan og Kosovo. Hensigten med dette nummer er imidlertid ikke alene tilbageblik, men nok så meget at bidrage til debatten om udviklingen af det fremtidige forsvar. Vi har derfor bedt Forsvarsministeren og repræsentanter for partierne i forsvarsudvalget om at give deres bud på Forsvarets fremtidige internationale engagement. Som redaktør er det mig en glæde at præsentere disse politiske synsvinkler, ikke mindst fordi artiklerne er et synligt bevis på, at man i politiske kredse interessere sig for Forsvaret og dets ansatte. Det fremtidige internationale engagement vil naturligvis på mange måder være dimensionerende for Forsvarets udvikling, men andre forhold ikke mindst den historiske og kulturelle arv vil spille ind. At man som officer må bryde med vanetænkning og i stedet (gen)finde det professionelle militære fokus, kan de fleste vel være enig i. Artiklen De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinjen vækker til omtanke også i den henseende. Internationalt militært engagement og samarbejde med hjælpeorganisationerne er på mange måder en del af samme sag. Under de seneste års operationer på Balkan såvel som i Afghanistan og Irak har danske soldater demonstreret, at de forstår betydningen af at koordinere og samarbejde de militære og civile organisationers indsats i et kriseområde; herunder også med de ikke statslige organisationer, der bl.a. formidler humanitær bistand. Den militære chef i området er i denne sammenhæng ofte henvist til at træffe beslutninger om enhedens anvendelse ud fra sund fornuft, hvilket fordrer god forståelse for alle aspekter. I artiklen om samspillet med hjælpeorganisationer belyses problemstillingerne set fra Røde Kors synsvinkel. Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

50 Forord Redaktionen har endeligt ønsket at rette læsernes opmærksomhed mod en særlig militær kapacitet: Specialoperationsstyrker. Artiklen om specialstyrkernes rolle løfter af gode grunde ikke sløret for detaljer om igangværende operationer, men peger direkte på en række meget relevante forhold i relation til fremtidige opgaver. Synspunkter, som bør medinddrages såfremt dansk forsvar også i fremtiden vil producere eller evt. udvikle denne kapacitet, som er efterspurgt og formentligt også i stigende omfang vil være det i forbindelse med Forsvarets fremtidige internationale engagement. Den 29. august flages der i Forsvaret, men hvorfor? Tidsskriftet er K.G.H. Hillingsø taknemmelig for, at vi i god tid inden årsdagen kan give alle læserne mulighed for at besvare ovenstående spørgsmål (der naturligvis drejer sig om at markere en vigtig begivenhed, men set med redaktionskomitéens øjne også drejer sig om Forsvarets fremtidige engagement og vores villighed til at påtage os ansvar for fred og sikkerhed). Efter vores opfattelse, passer artiklen derfor specielt godt til dette nummer af Militært Tidsskrift. God læselyst. Carsten Svensson 203

51 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan Oberst Karsten Schultz. 1 Fra garnisonsflyvevåben til Expeditionary Air Force Begivenhederne den 11. september 2001 blev, som vi alle ved, skelsættende for hele verden. Terror havde med et slag fået et indhold og omfang, som ingen havde fantasi til at forestille sig. Begivenhederne i New York og Washington var ikke blot et anslag mod uskyldige civile, men mod demokratiets grundpiller og mod menneskeheden selv. Begivenhederne beviste heldigvis, at der dengang var, og vel stadigvæk er, en bred opslutning om en fælles front mod terrorisme. Danmark sluttede fuldt op om denne kamp mod terrorisme, og det blev meget hurtigt besluttet, at Danmark skulle yde aktiv indsats i Operation Enduring Freedom i Afghanistan. For Flyvevåbnets vedkommende drejede det sig umiddelbart om et C 130 bidrag samt, som noget helt nyt, et Air Movement Control Team. Disse to bidrag blev meget hurtigt i løbet af foråret 2002 indsat fra Manas Airport ved Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan. Samtidigt blev Flyvevåbnet sat på beredskab med henblik på udsendelse af et antal F 16 til støtte for bekæmpelsen af den internationale terrorisme i Afghanistan. Umiddelbart var der tale om kun 2 F 16 fly, der sammen med andre landes flystyrker skulle operere fra basen Kulyab i Tajikistan. Der var således fra begyndelse i realiteten tale om et symbolsk bidrag snarere end et kampafgørende bidrag. Også andre lande blev anmodet om at stille flystyrker til rådighed her i blandt Holland og Norge. Danmark, Holland og Norge har ved tidligere lejligheder i forbindelse med F 16 øvelsesaktiviteter i USA, de såkaldte Red Flag øvelser, arbejdet tæt sammen især på det materielfaglige område. Dette samarbejde har stået på i mange år, og går under betegnelsen Europea Participating Air Forces (EPAF). 1 Chef for Flyvestation Aalborg. Obersten forrettede tjeneste som dansk Senior National Representativ tillige Danish F 16 Detachment Commander samt EPAF (European Participating Air Forces) F 16 and KDC 10 Detachment Commander, Ganci Air Base Kirgisistan i perioden primo december 2002 til primo april Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

52 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan Det var således helt naturligt, at de tre lande meget hurtigt fandt sammen i EPAF samarbejdet igen, og en koordineret planlægning blev etableret allerede i januar måned Det viste sig hurtigt, at Kuliab luftbasen i Tajikistan ikke var egnet til at understøtte operationer med jagerfly, hvorfor man måtte se sig om efter andre basemuligheder i operationsområdet. Mulighederne er ikke mange i den del af verden. F 16 flyet er nemlig meget følsomt over urenheder på start og rullebaner. Populært sagt virker F 16 som en ganske effektiv støvsuger, idet luftindtaget sidder under flyet, forholdsvist tæt på jorden når flyet kører på jorden. Dette stiller ganske bestemte og strenge krav til forholdene på operationsbasen. Det viste sig hurtigt, at der i hele operationsområdet kun var en anvendelig base, nemlig Manas i Kirgisistan, der hvor vores C 130 bidrag opererede fra. Dog måtte der foretages visse forbedringer af baneforholdene på Manas, før basen var egnet til F 16 operationer. Basen var klar til at modtage F 16 den 1. oktober I perioden primo 2002 og indtil den 1. oktober havde US Marine Corps F 18 samt franske Mirage 2000 (18 fly i alt) deltaget i Operation Enduring Freedom over Afghanistan, med udgangspunkt fra Manas. Der var således på dette tidspunkt brug for 18 F 16 samt et tankfly til erstatning for de amerikanske F 18 og de franske Mirage 2000, og situationen var nu ændret fra at være et symbolsk bidrag til at være et substantielt bidrag, idet de 18 EPAF F 16 nu udgjorde mindst halvdelen af den til rådighed værende jagerflystyrke i operationsområdet. Resten af jagerflystyrken var og er stationeret på Bagram luftbasen i Afghanistan (30 km. Nord for Kabul). Styrken består af A 10 og AV 8B luftstøtte fly. Siden den 1. oktober 2002 har 6 danske F 16 og en mandskabsstyrke på ca. 150 således deltaget i Operation Enduring Freedom fra Ganci Air Base, Manas Airport i Kirgisistan. Det danske bidrag indgår som del af European Participating Air Forces sammen med et tilsvarende kontingent fra Holland og Norge. EPAF styrkens opgave er force protection af koalitionens landstyrker i Afghanistan med operationsområde ca km. syd for Ganci. Som man kan se ovenfor har den amerikanske base, der ligger på Manas Air Port, fået navnet. Ganci Air Base. Ganci var Fire Chief i New York den 11. september Han omkom i forbindelse med redningsarbejdet ved World Trade Center, og til hans ære er basen på Manas døbt: Ganci Air Base. Som tidligere nævnt var Ganci AB ikke umiddelbart anvendelig for F 16 operationer, og allerede ultimo august rejste et hold under dansk ledelse med ca. 40 norske, 8 hollandske og 4 danske specialister til Ganci AB for at 219

53 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan forberede ankomsten af hovedstyrkens og de 18 F 16 s ankomst ultimo september. Denne styrke udgjorde Theatre Enabling Force (TEF), hvis opgave var at opstille og klargøre kontor og værkstedsfaciliteter til den kommende styrke. Da der ikke fandtes faste installationer at indrette sig i bestod opgaven i at opstille kontorcontainere og værksteds telthangarer, samt at etablere 220 volt strømforsyning til alle faciliteter, og ikke mindst at forberede et tilstrækkeligt netværk af kabler og fiberoptics, så kommandostrukturen var operativ senest 1. oktober Blandt andet var der tale om opstilling af ca. 116 containere til kontorer, værksteder, infermeri, lager og meget meget mere. Der ud over blev der opstillet et flyværkstedstelt med plads til op til 6 F 16, 3 mindre telte med plads til 2 fly i hver samt et jordmateriel værkstedstelt, der kunne indeholde op til flere hele lastvognstræk. 3 generatorer til bystrøm blev etableret ligesom et køkken og spisefacilitet med kapacitet til at bespise 500+ blev etableret. Alt i alt en meget omfattende opgave, der blev løst til alles tilfredshed. Flyoperationerne startede den 1. oktober 2002 som planlagt. EPAF F 16 opgave var og er offensiv luftstøtte (Close Air Support (CAS)) til koalitionens landstyrker i Afghanistan. EPAF har siden 1. oktober 2002 og indtil 1. april 2003, hvor Norge trak sig ud af samarbejdet, 24 time i døgnet, 7 dage om ugen haft mindst 2 F 16 i luften over Afghanistan. Undtagelsen fra dette har været ganske få dage, hvor dårligt vejr i Kirgisistan har forhindret flyene i at gå i luften. EPAF F 16 er alle udstyrede med præcisionsvåben, laserstyrede bomber, der styres af en laserpod kaldet LANTIRN. De 18 F 16 fra EPAF har på det første halve år støttet Operation Enduring Freedom med ca sorties over Afghanistan fordelt på ca flyvetimer. Når man hertil lægger ca. 60 udskiftningsflyvninger med et forbrug på ca. 450 flyvetimer mellem Ganci AB og Europa (der går i gennemsnit ca. 1 F 16 ud til eftersyn om ugen) så har EPAF i alt støttet Operation Enduring Freedom med mere end 1360 sorties og 8050 flyvetimer over en tidshorisont på kun 6 måneder. For at sætte dette tal i relief, skal det nævnes, at 8050 flyvetimer svarer næsten til et års forbrug af flyvetid for hele det danske flyvevåbens F 16 struktur. Da operationsområdet ligger ca km. fra Ganci AB er missioner af ganske anden varighed, end vi er vant til ved de daglige operationer i Danmark. Herhjemme er missionerne sjældent af en længere varighed end 1.5 timer. Missionerne i forbindelse med Operation Enduring Freedom har en varighed af ca. 6 7 timer. Dette indebærer, at det er nødvendigt at lufttanke 5 6 gange pr. mission. 220

54 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan Antallet og beliggenheden af alternative landingspladser er også væsentligt anderledes end ved de daglige operationer i Europa. I Europa er der sjældent mere end 100 nautical miles til nærmeste alternative landingsplads, og der er som oftest mere end en mulighed. Ved operationerne fra Ganci AB er der kun i alt 3 alternative landingspladser, hvoraf den nærmeste ligger mere end 150 miles væk. Ofte må man operere med kun én alternativ, der ligger hele 1100 km. væk. Dette sætter ganske særlige krav til planlægning af den enkelte mission, herunder valide vejrudsigter, der gerne skal holde, hvad de lover, også mere en 9 timer ud i fremtiden. Landskabet i den del af verden er karakteriseret ved et særdeles bjergrigt terræn. Der flyves således på meget store dele af den enkelte mission over terræn, hvor overlevelseschancerne i forbindelse med en eventuel udskydning med katapultsæde er ganske minimale. Ved operationer under slige forhold er det af yderste vigtighed, at materiellet er af høj standard, og at materiellet er vel vedligeholdt og dermed driftsikkert. Dette er i allerhøjeste grad tilfældet med de danske F 16. På trods af at flyene er ved at blive gamle (20 år eller mere) er de særdeles godt vedligeholdt og opdateret til de allerbedste standarder. Ud af mere end 600 sorties beordret er kun 28 blevet aflyst p. gr. a. tekniske vanskeligheder. Man skal her huske på, at når bare et fly i formationen er i stykker aflyses hele missionen, altså begge fly. Dette betyder, at in commission raten på de danske F 16 ligger på 98% eller højere, hvilket må betragtes som ganske bemærkelsesværdigt højt. Dette skyldes en meget høj arbejdsmoral og teknisk indsigt hos det danske teknikerpersonel, der fortjener megen ros. EPAF har i forbindelse med Operation Enduring Freedom gennemført en opgave som ingen af de tre deltagerlande ville kunne have udført eller meget vanskeligt kunne have udført på egen hånd. EPAF gjorde en forskel. EPAF 18 F 16 udgjorde en meget væsentlig del af koalitionens luftstridskræfter. Det er min vurdering, at EPAF kan være stolte af deres indsats, og at vi, de tre landes flyvevåbner ikke står tilbage for vore amerikanske kolleger, hvad kvalitet i udførslen af missionerne angår. Vi opnår måske endda samme effekt for færre ressourcer. EPAF leverede varen til tiden og i rette kvalitet. Jeg er overbevist om, at et samarbejde i regi af EPAF eller lignende er den vej Flyvevåbnet skal gå i fremtiden. Vi opnår større effekt for færre midler ved at samarbejde med partnere, der har materiel magen til vores, og som har samme konceptuelle baggrund som os. Man kunne forestille sig Belgien, Portugal og på sigt Polen indgå i et fremtidigt EPAF F 16 samarbejde. Man vil her pludseligt i europæisk regi kunne planlægge med en F 16 styrke bestående af 24 fly eller mere. 221

55 Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan Dette kræver dog, at der oprettes en organisation i fredstid med det formål at koordinere og forberede indsættelse af en sådan styrke med kort varsel. Ligeledes må det vurderes nødvendigt, at der i fremtiden investeres i lufttankningskapacitet i Europa. Kun USA har kapacitet indenfor dette felt til at understøtte en styrke bestående af 24 F 16 eller flere, og det er svært at forestille sig en fremtidig konflikt, hvor lufttankning ikke vil være en absolut nødvendighed ikke alene til understøttelse af missionerne, men i lige så høj grad som forudsætning for deployering af flystyrkerne til operationsområdet. 222

56 Forsvarets engagement i Kosovo Oberst L.K.B. Nielsen, chef for DANBN/MNB(NE)/KFOR, hold 8. Triumph is not for the uncertain and the weak. In most cases, demonstration of force is enough to avoid using it. (Lyautey) Indledning Denne artikel beskæftiger sig med dansk forsvars engagement i Kosovo med udgangspunkt i Kosovokonfliktens baggrund. Selv om Danmark ud over hærbidrag har bidraget med såvel flåde som flystyrker i den indledende fase af operationerne, vil artiklen have fokus på hærbidraget til Kosovo Force (KFOR), herunder den aktuelle situation samt en vurdering af bidragets effekt og fremtidsperspektiver for dansk forsvars engagement i Kosovo. Baggrund for konflikten Kosovokonflikten har dybe rødder, såvel historisk som politisk. En del af forklaringen på dagens situation går således tilbage til middelalderen. Efter det serbiske kongeriges nederlag til osmannerne på Solsortesletten i 1389 måtte mange serbere flygte mod nord, hvilket gav plads for indvandring af albanere og islam som religion. Det osmanniske herredømme afsluttedes under balkankrigene , hvorefter Kosovo kom under Serbien. Under anden verdenskrig kom Kosovo under Albanien, og serberne blev udsat for forfølgelse. Efter anden verdenskrig blev Kosovo indlemmet i Titos Jugoslavien som en autonom provins under Serbien. Kosovo havde således under Tito en udstrakt grad af selvstyre. Men med Titos død i 1980 og tilkomsten af Slobodan Milosevic voksede de nationalistiske tendenser, som tog yderligere fart, da Milosevic i 1989 fratog Kosovo sit selvstyre. Kulminationen kom i , da Kosovos befrielseshær, UCK, kæmpede for Kosovos uafhængighed. Som svar herpå indsatte Jugoslavien større styrker, som dels drev mange albanere på flugt, dels dræbte mange og lagde hele byer og beboelsesområder i ruiner. Det internationale samfund følte sig således nødsaget til at gribe ind for at imødegå etnisk udrensning af Kosovo. Anvendelse af militære midler Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

57 Forsvarets engagement i Kosovo Da diplomatiske bestræbelser hurtigt viste sig forgæves, måtte militære magtmidler tages i anvendelse. Første skridt som forudsætning for senere indsættelse af landstyrker var NATO s luftoperationer under navnet Operation Allied Force, som blev indledt den 24. marts 1999, indledningsvis med det jugoslaviske luftforsvar som hovedmål. Danmark deltog med otte F 16 kampfly og et reservefly fra Eskadrille 730 i Skrydstrup i såvel offensive som defensive operationer. Endvidere indgik i det danske bidrag C 130 Hercules transportfly, som sideløbende med forsynings og støtteflyvninger til F 16 styrken gennemførte nødhjælpsflyvning til Albanien og Makedonien. I april 1999 indsatte NATO op mod ca mand til støtte for en humanitær indsats til fordel for de albanske flygtninge i Albanien. Styrken blev benævnt Albanian Force (AFOR), og operationen blev benævnt Allied Harbour. Styrken indeholdt et dansk kontingent på 148 mand, fortrinsvis fra Bornholms Værn og Trænregimentet. Det danske bidrag bestod af en let opklaringseskadron samt et såkaldt National Support Element. Den danske styrke indgik i en fransk enhed på ca. 800 mand. Samtidigt ydede en ca mand stor NATO styrke i Makedonien støtte til internationale organisationers humanitære arbejde for flygtninge, der strømmede over grænsen fra Kosovo. Samtidigt med luftkampagnen gennemførtes diplomatiske bestræbelser for at få præsident Milosevic til at acceptere en international styrke i Kosovo, tilbagetrækning af serbiske styrker fra provinsen og en tilbagevenden af albanske flygtninge. Men først efter 78 døgns intense bombardementer og megen diplomatisk tovtrækkeri primært under medvirken af den tidligere russiske ministerpræsident, Viktor Tjernomyrdin lykkedes det den 10. juni at få indgået en aftale, som reelt var køreplanen for den jugoslaviske tilbagetrækning fra Kosovo og NATO styrkernes indrykning. Den 12. juni indledte den internationale fredsstyrke under betegnelsen Kosovo Force (KFOR) sin indrykning i Kosovo, og operationen fik betegnelsen Operation Joint Guardian. Danmark deltog fra august 1999 med en reduceret panserinfanteribataljon på ca. 875 mand, som blev underlagt en fransk ledet brigade i den nordlige del af Kosovo. Det danske ansvarsområde strækker sig fra byen Mitrovica mod vest til den administrative grænse mellem Kosovo og Serbien. Samtidigt med iværksættelse af Operation Joint Guardian indledtes Operation Allied Harvest, som omfattede en oprydning af havbunden i dropzonerne for kampflyene. Operationen udførtes af NATO s minerydningsstyrke. Danmark deltog med Standard Flex 300 skibet Makrelen, som er udrustet med specielt minerydningsudstyr. 223

58 Forsvarets engagement i Kosovo Mandatet FN s sikkerhedsråd vedtog den 10. juni 1999 en resolution, United Nations Security Council Resolution (UNSCR) 1244, for Kosovo, som danner de overordnede rammer for missionen. Af resolutionen fremgår, at der skulle etableres en civil tilstedeværelse og en militær sikkerhedsstyrke i Kosovo. Sikkerhedsstyrken (KFOR) skulle have væsentlig NATO deltagelse, og den skulle indsættes under enhedskommando. Sikkerhedsstyrkens første opgave var at overvåge tilbagetrækningen af de serbiske militære og paramilitære styrker fra Kosovo. Dernæst kom opgaven at demilitarisere UCK og andre væbnede kosovo albanske grupperinger. KFOR s videre opgave er at etablere sikre omgivelser, med henblik på at flygtninge og internt fordrevne kan vende sikkert hjem. Desuden er opgaven at sikre ro og orden og adgang for alle internationale organisationer, der arbejder i Kosovo for at genopbygge området. KFOR er jf. UNSCR 1244 udstyret med et særdeles robust og fleksibelt mandat, idet styrken er bemyndiget til at anvende alle nødvendige midler for at sikre efterlevelse af resolutionen. Dette er en enestående situation, som kan (og bør) udnyttes i implementeringen af de internationale politiske målsætninger for Kosovo. UNMIK og Steiners 7-punktsplan for Mitrovica Som et led i UNSCR 1244 skulle der også udpeges en særlig repræsentant for FN s generalsekretær (Special Representative of the Secretary General (SRSG)). Dette embede har bl.a. været bestridt af den tidligere danske forsvarsminister, Hans Hækkerup, og beklædes nu af tyskeren Michael Steiner. Han er chef for den midlertidige FN administration (United Nations Interim Administration in Kosovo (UNMIK)), som har til opgave at varetage administrative opgaver under autonomi fra det tidligere Jugoslavien (nu Serbien Montenegro). UNMIK skal udgøre en overgangsadministration, indtil demokratiske og selvstyrende institutioner kan sikre betingelserne for et fredeligt og normalt liv for alle indbyggere i Kosovo, herunder etablere en international politistyrke til håndhævelse af lov og orden som overgang til etablering af en lokal politistyrke (Kosovo Police Service (KPS)). Et af målene for UNMIK er dermed også at muliggøre tilbagevenden for alle fordrevne til deres hjem i Kosovo. Da et af de væsentligste problemområder i Kosovo er den delte by Mitrovica hvor også den Danske Bataljon (DANBN) har ansvarsområde udarbejdede Michael Steiner i efteråret 2002 en såkaldt 7 punktsplan med det formål at nærme byen til én ledelse, indledningsvis under den kommunale FN 224

59 Forsvarets engagement i Kosovo administrator i byen, og gøre tilbagevenden mulig. Løsningen af problemerne i Mitrovica er på mange måder nøglen til løsning af de etniske problemer og spændinger i Kosovo. Planen har de serbiske indbyggere i den nordlige del af Mitrovica som målgruppe, da de har meldt sig ud af samarbejdet i byen, bl.a. ved at boykotte valgene, som er afholdt i området. De enkelte punkter i planen er følgende: 1. Ingen indtrængen: Garanti fra SRSG, politiet og KFOR, at der ikke vil ske fjendtlig indtrængen (af albanere) fra syd. 2. Mere politi: Der vil indgå flere serbere i KPS med henblik på en større tilstedeværelse af politi i byen og imødegåelse af kriminalitet. 3. Co governance : Opfordring til en alliance mellem serbiske og albanske partier i byrådet under ledelse af SRSG. 4. Decentralisering: Opfordring til delegering af beslutninger til lokale bydelsråd for at bringe beslutningerne tættere på befolkningen. 5. Hurtig økonomisk boost: Flytning af dele af FN administrationen til Nordmitrovica, herunder The Kosovo Trust Agency, som er afgørende for den økonomiske udvikling af Kosovo. 6. Donorkonference i Mitrovica: Der gennemføres en konference for donorer og mulige investorer udelukkende med fokus på Mitrovica. 7. Valgdeltagelse: Opfordring til deltagelse i de lovlige valg som forudsætning for decentralisering og økonomisk støtte. Steinerplanen har medført stor modstand fra serbisk side, men er stadig det grundlag, som UNMIK agerer på i Mitrovica. Den Danske Bataljons ansvarsområde DANBN ansvarsområde på ca. 600 km 2 er præget af bjerge, skove og dårlige veje, som for en stor dels vedkommende er meget vanskeligt farbare i vinterperioden. Befolkningen ernærer sig primært ved landbrug, handel og håndværk. Kun i byen Mitrovica på ca indbyggere er der periodisk større udfordringer. Den etniske skillelinie gennem byen giver anledning til etniske spændinger. I DANBN ansvarsområde indgår såvel albansk byområde, primært syd for floden Ibar, som serbisk nord for floden og et multietnisk område langs med den nordlige flodbred. Det multietniske område kaldes af franskmændene for Axe Bleuet (kornblomstvejen). Byområdet i den vestlige del af Mitrovica tilgik DANBN i november 2002 i forbindelse med udtrækning af en fransk bataljon, og det er dette område, som primært giver bataljonen operativt indhold og udfordringer. 225

60 Forsvarets engagement i Kosovo Aktuel situation Situationen i Kosovo har generelt udviklet sig i positiv retning siden midten af 1999, såvel politisk som økonomisk. Politisk er der gennemført flere valg, og der er således lovligt valgt såvel parlament som lokale bystyrer. I efteråret 2002 lykkedes det at gennemføre valg i alle kommuner. Kun i én kommune, Mitrovica, lykkedes det ikke at få valgt et byråd for hele byen, idet serberne i den nordlige del af byen boykottede valget. I den nordlige bydel har der derfor været en såkaldt parallelstruktur finansieret fra Serbien. Denne struktur er imidlertid ikke anerkendt af UNMIK, og der kan dermed ikke gennemføres officielle drøftelser med personer fra parallelstrukturen. Parallelstrukturen rummer også ansvaret for den såkaldte brovagtstruktur, som har til opgave at kunne samle større folkemængder til demonstrationer kendt fra urolighederne på vestbroen i Mitrovica og endvidere er kilde til megen kriminalitet. Politisk er den helt afgørende forudsætning for en frugtbar videreførelse af de politiske mål, nemlig en tilnærmelse og dialog mellem de to etniske grupper, ikke opnået, og situationen kan derfor til tider forekomme fastlåst. Økonomisk er der p.t. to væsentlige kilder til vækst: Støtte og investeringer fra det internationale samfund samt kriminalitet. Denne situation er naturligvis uholdbar, og investeringer med henblik på reel økonomisk vækst er nødvendige også for at understøtte den politiske udvikling og demokratisering. Operativt set er situationen generelt rolig i hele Kosovo. I dagligdagen udgøres truslen primært af kriminalitet og mulige terrorhandlinger eller attentater, primært fra Kosovo albanske grupper. Den generelle situation i DANBN ansvarsområde er rolig på overfladen, men enkelthændelser har vist, at interetniske spændinger mellem Kosovoalbanere (KOA) og Kosovo serbere (KOS) hurtigt kan eskalere i en ugunstig retning. Situationen i Nordmitrovica er lejlighedsvis spændt. Der er foretaget mange våben og ammunitionsfund, og byen har oplevet både angreb på og trusler mod UNMIK politi/kps. Brovagterne er fortsat aktive, men ikke i samme omfang som tidligere. Dette vurderes at bunde i en afmatning i tilslutningen til kamp mod den albanske befolkning samt et ophør i provokationerne fra den albanske befolkning. Brovagterne har også mistet støtten fra Serbien efter mordet på Serbiens tidligere ministerpræsident Djindic. 226

61 Forsvarets engagement i Kosovo Det multietniske område i den vestlige del af Mitrovica, Axe Bleuet, er det eneste egentlige hot spot i DANBN ansvarsområde, og det er derfor udpeget som bataljonens fokusområde. Særligt landsbyen Suvi Do (KOS), som ligger mellem to KOA landsbyer, har vist sig problematisk. En række interetniske hændelser i begyndelsen af maj førte til, at DANBN måtte fjerne en vejspærring, som fra KOS side var blevet etableret for at forhindre KOA passage gennem landsbyen. For at beskytte soldaterne og de civile samt genoprette roen i området måtte bataljonen anvende tåregas. I opfølgningen på hændelsen er der nedsat en koordinationsgruppe, som skal etablere en normalsituation og udarbejde en køreplan for den videre udvikling for området, herunder i relation til sikkerhed og freedom of movement. DANBN har på det nuværende hold (hold 8) siden februar 2003 været indsat to gange med såkaldt riot control udstyr med henblik på kontrol af uroligheder. Begge gange i området omkring Axe Bleuet. Spørgsmålet om genhusning forventes at give store udfordringer i fremtiden. I DANBN ansvarsområde er det særligt KOS, der anser genhusning af KOA som en aggressiv adfærd og en kilde til de facto skabelse af en KOA uafhængig stat. De foreløbige politiske udmeldinger tyder på, at man i 2003 satser på genhusning af Romaer (sigøjnere) i den sydlige del af Mitrovica (Roma Mahala), og at man først i 2004 prøver at iværksætte genhusning nord for floden Ibar i området omkring Axe Bleuet. Det er væsentligt at bemærke, at de to prioriterede områder for genhusning i Mitrovica området ligger i DANBN ansvarsområde. Opgaven i forhold til mandatet/operativ agenda DANBN løser opgaverne i relation til mandatet gennem patruljering, observation/overvågning, hus og områdeundersøgelser samt mobile check points/spot checks. En stadigt større del af opgaveløsningen varetages gennem dialog med og mellem parterne, dels uformelt og dels struktureret gennem mødevirksomhed, ligesom civilt/militært samarbejde (CIMIC) får stadigt større betydning. Hvor en del af opgaverne tidligere blev løst gennem faste observationsposter og check points, er der nu overhovedet ingen faste installationer. Alle opgaver løses mobilt som et led i KFOR s såkaldte unfixing strategy. Hus og områdeundersøgelser gennemføres stadig, men i mindre målestok end tidligere. Der er stadig en del våben, primært på serbisk side, men våbnene findes nu primært i terrænet modsat i/om huse. KFOR opgave er at støtte de politiske mål på såvel kortere som længere sigt. DANBN ser det som sin opgave at bidrage til at skabe de militære 227

62 Forsvarets engagement i Kosovo forudsætninger for iværksættelse af genhusning. Heri indgår tre væsentlige forudsætninger: Etablering af sikkerhed generelt. Freedom of movement. Dialog med og mellem parterne. Genhusning kan kun gennemføres i sikkerhed, såfremt disse forudsætninger er opfyldt. DANBN råder p.t. over tilstrækkelige ressourcer i form af tre manøvreenheder, et pansret motoriseret infanterikompagni og to spejdereskadroner (hhv. dansk og baltisk (p.t. estisk)), samt omfattende ressourcer i stabskompagniet i form af især ingeniørkapacitet, bjærgnings, løfte og transportkapacitet til at understøtte de operative opgaver. Aktørerne i Kosovo, internationale og lokale Der er næsten uendeligt mange aktører i Kosovo. De væsentligste er naturligvis UNMIK, UNMIK politiet og KFOR. Men herudover er der UNHCR, OSCE, internationale organisationer (IO) og ikke statslige organisationer (Non Governmental Organisations (NGO)) samt lokale myndigheder, politikere og talsmænd. Det er selvsagt en stor udfordring at få alle disse aktører til at spille sammen. UNMIK er og skal være drivkraften, og alle andre internationale aktører skal i virkeligheden støtte UNMIK s politiske mål som udledt af UNSCR Imidlertid er der så stor forskel på nationalitet, mentalitet, kultur og sprog, at det selv inden for de enkelte organisationer kan være vanskeligt at arbejde i én retning. Dette gælder i høj grad også inden for KFOR. Der er endda indimellem direkte konkurrence og mistillid såvel eksternt som internt mellem aktørerne, hvilket bevirker, at man af og til får fornemmelsen af at bevæge sig to skridt frem og tre tilbage. De lokale aktører agerer naturligt ud fra deres egne dagsordener. Serberne føler sig truet af albanerne. De er presset i den nordlige del af Kosovo, og i Mitrovica føler de sig omringet af albanerne. Serberne er stadig i vid udstrækning styret fra Beograd og indgår ingen aftaler, som ikke er afklaret med Beograd. Serberne betragter enhver forandring som et skridt imod dem og mod et selvstændigt albansk Kosovo. Serberne går derfor ind for status quo. De ønsker begrænset freedom of movement, og de ønsker ingen genhusning. Albanerne, derimod, er stik modsatte. De ønsker størst mulig grad af freedom of movement, og de ønsker genhusning hurtigst muligt. Albanerne er ikke bekymrede for egen sikkerhed. 228

63 Forsvarets engagement i Kosovo Omstrukturering af KFOR I KFOR styrken indgik oprindeligt ca mand i fem multinationale brigader. Styrken og organisationen er løbende blevet tilpasset, således at der i øjeblikket er fire multinationale brigader, hvor DANBN indgår i den fransk ledede Multinational Brigade North East (MNB (NE)). Der indgår i dag er fire manøvrebataljoner i brigaden. Ud over DANBN er der en fransk bataljon, en belgisk ledet bataljon med deltagelse af enheder fra endvidere Luxembourg, Ukraine og Rumænien (BELUKROKO) samt en græsk bataljon. Herudover indgår marokkanske enheder i brigaden. Der foregår i KFOR regi p.t. overvejelser vedrørende den fremtidige struktur for KFOR, der bl.a. indebærer en reduktion af styrken fra nuværende ca til ca med udgangen af 2003 og en yderligere reduktion til mand ved udgangen af Fra slutningen af 2004 er det KFOR hensigt, at der skal være én manøvrebataljon i det nuværende MNB (NE) område. Fra fransk side forestiller man sig én manøvrebataljon og én støttebataljon i det nuværende MNB (NE) område. Frankrig har ikke taget endelig stilling til, om de vil bevare lead i området, og hvor længe Frankrig vil være repræsenteret i KFOR. Det er oplyst, at BELUKROKO fra august i år vil blive reduceret til ét kompagni (+ national støtte), i alt max. 200 mand. Det peger på, at det belgiske kompagni underlægges den franske bataljon. Reduktionen af den belgiske bataljon betyder formentligt også, at DANBN får udvidet nuværende ansvarsområde mod enten nord eller syd. I vurderingen af muligheder for eventuel udvidelse af DANBN ansvarsområde er det taget i betragtning, at der gennemføres en reduktion af DANBN fra august, idet den danske spejdereskadron, den pansrede panserværnsraketdeling og elektronisk krigsførelsessektion ikke bliver erstattet i forbindelse med rotationen i august. DANBN reduceres dermed fra nuværende ca. 570 til ca. 450 mand. Udbytte af indsatsen Hvad har Kosovos befolkning, det internationale samfund og Danmark fået ud af indsatsen? Det primære formål har naturligvis været og er at hjælpe Kosovos befolkning. Det militære bidrag skal i den forbindelse levere sikkerhed og freedom of movement. Sikkerheden er opnået, idet der generelt er roligt overalt i Kosovo, men for freedom of movement og fordrevnes tilbagevenden er der endnu lang vej. Der er sket enkelte forbedringer, for DANBN vedkommende på Axe Bleuet, hvor der nu er freedom of movement med 229

64 Forsvarets engagement i Kosovo enkelte begrænsninger. Imidlertid lader tilbagevenden/genhusning af serbere eller albanere vente på sig, og det bliver en yderst vanskelig proces at gennemføre genhusning. Der er uden tvivl sket en generel forbedring af levevilkårene, ligesom der er en spirende demokratisering og opbygning af normale samfundsfunktioner i forhold til situationen i Det afgørende skridt på kort sigt vil være at få startet genhusningen og få denne proces til at brede sig som ringe i vandet. Dette vurderes også afgørende for at få igangsat en økonomisk bæredygtig udvikling. Det internationale samfund har gjort sig store bestræbelser og anvendt mange ressourcer på at give Kosovo mulighed for udvikling. Bestræbelserne har i nogen udstrækning båret frugt, men der skal fortsat anvendes mange ressourcer, hvis der skal opretholdes momentum i en positiv udvikling. Danmark har i forhold til landets størrelse leveret en ekstraordinær indsats, såvel militært som i relation til økonomisk bistand. Danmark har gennem DANIDA bidraget med støtte til en værdi af 1,5 mia. kr. siden 1999, i vid udstrækning i DANBN ansvarsområde. Danmark har således markeret sig fornemt, hvilket også bemærkes af de internationale samarbejdspartnere og de lokale i området. Danmark er et lille land, men i Kosovo som udsendt repræsentant for Danmark er der grund til at føle stolthed. Den danske tilgang til opgaverne er i vid udstrækning forskellig fra de mange multinationale partnere. Man kan næsten tale om dansk kvalitet mod multinational kvantitet. Danske soldater og dansk personel i det hele taget er karakteriseret ved en god uddannelse og en høj grad af sund fornuft og konduite. Danskere er generelt præget af en dynamik og ønske om at gøre en forskel, som bevirker, at vore bestræbelser bliver bemærket. I et multinationalt miljø er der mange misforståelser og frustrationer, men danskerne medvirker i opgavernes løsning til at trække i den rigtige retning. Der er en generel opfattelse af danske enheder som værende professionelle, vel uddannede, direkte i opgaveløsningen og udstyret med godt materiel. Visioner Forudsætningen for en positiv udvikling i Kosovo er et opgør mellem nogle dilemmaer. Der er først og fremmest det etniske dilemma. De lokale aktører, serbere og albanere, har vidt forskellig mentalitet og agenda, som trækker i modsatte retninger. Serbernes centralistiske status quo holdning mod albanernes ønske om selvstændighed og i virkeligheden måske et Kosovo uden serbere. Disse modsat rettede holdninger parret med et århundrede langt forhold præget af mistillid og had bevirker, at en tilnærmelse forekommer 230

65 Forsvarets engagement i Kosovo næsten utopisk. En reduktion af mistilliden og en begyndende dialog mellem parterne er forudsætningen for at bevæge sig ad aksen: Sikkerhed, freedom of movement, genhusning. KFOR har i den proces med at skabe en dialog en langt større rolle, end vi måske umiddelbart forestiller os, idet KFORenhederne har den daglige kontakt med befolkning og lokale talsmænd i langt højere grad end alle øvrige aktører. Dette har for DANBN især vist sig på Axe Bleuet, hvor det periodisk har været muligt at etablere dialog mellem parterne. Der er også et operativt dilemma. Sikkerhed hænger umiddelbart sammen med status quo, og freedom of movement hænger sammen med udvikling. Det er ikke noget problem at undgå chikaner og overgreb mellem de etniske grupper, hvis man begrænser freedom of movement og forhindrer, at parterne har samkvem. Kunsten består i at opnå freedom of movement, uden at parterne generer hinanden. KFOR, UNMIK og UNMIK politiet har netop nu nogle ressourcer, som kan indsættes til fordel for en positiv udvikling. Lige nu har vi mulighederne for at skubbe til situationen. Det vil indebære, at der i en periode kan komme spændinger og overgreb mellem parterne, men hvis vi ikke gør det, risikerer vi at måtte nøjes med den status quo, som vi kender i dag. Alle internationale aktører i Kosovo, incl. KFOR og UNMIK, reducerer i nærmeste fremtid kraftigt, hvilket giver begrænsede muligheder for i fremtiden at skubbe til situationen med henblik på at skabe betingelser for genhusning. Vi har altså lige nu et window of opportunity til at sætte gang i en positiv spiral. Det må således handle om, hvordan den politiske proces og de politiske målsætninger kan understøttes bedst muligt. Fremtidig status for Kosovo og militær tilstedeværelse Den fremtidige status for Kosovo er naturligvis et spekulativt emne. Der kan blive tale om et multietnisk Kosovo, såfremt der opnås dialog mellem parterne. En deling kan komme på tale med i princippet floden Ibar som grænse. Endelig er der spørgsmålet om autonomi eller selvstændighed. De facto er Kosovo uafhængig af de omgivende stater, og det er svært at forestille sig Kosovo som en del af Serbien eller Albanien. En eller anden form for selvstændighed er derfor en sandsynlig udgang. Spørgsmålet er så, om der kan blive plads til de to etniske grupper i et selvstændigt Kosovo. Uanset hvilken vej det går, ændrer dette ikke ved de militære opgaver. Varemærket for KFOR er sikkerhed, og først når der ikke længere er behov for sikkerhed i militær forstand, men denne opgave kan overdrages til en politistyrke, kan den militære tilstedeværelse trækkes ud. 231

66 Forsvarets engagement i Kosovo Der er uden tvivl behov for en international tilstedeværelse i Kosovo i mange år endnu. Den militære tilstedeværelse er planlagt reduceret kraftigt inden for det næsten halvandet år. Hvis styrkemålet for 2004 på ca mand nås, er der formentligt nået et minimum, som skal holdes i et stykke tid. Danmarks rolle er formentligt sikret indtil en gang i 2004 med en bataljonsstruktur i rammen af den fransk ledede brigade. Herefter må Danmark gøre sig klart, om landet er rede til at påtage sig et ansvar for en hel sektor, idet Frankrig muligvis trækker sit bidrag ud, eller om Danmark vil levere et mindre bidrag, evt. som en del af en fransk task force af bataljonsstørrelse direkte under KFOR hovedkvarteret i Pristina. Under alle omstændigheder skal der ske en drastisk tilpasning af organisation og størrelse, og samarbejdet med de øvrige internationale aktører skal i den forbindelse udbygges, målrettes og smidiggøres. Kun derved kan det internationale samfund på længere sigt hjælpe befolkningen i Kosovo. 232

67 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Forsvarsminister Svend Aage Jensby, MF. Jeg er glad for at kunne bidrage til dette nummer af Militært Tidsskrift, der sætter fokus på det internationale engagement. Det er det mest vitale område for dimensioneringen og dermed de facto raison d être for forsvarets nuværende størrelse. Lad mig indledningsvis fastslå, at Danmark ønsker at få maksimal indflydelse på verden omkring os. Med vores store internationale engagement ikke bare målt i relativ kvantitet, men absolut også i kvalitet har denne målrettede indsats vist, at et mindre land kan opnå langt større indflydelse, end man umiddelbart kunne forvente. Men indflydelse kommer ikke af sig selv. Erfaringerne viser, at indflydelse kræver fokusering, engagement, handling, konsekvens og vedholdenhed. Det 21. århundredes trusler er fundamentalt anderledes, end dem vi stod over for under Den Kolde Krig og de første år efter Murens fald. Den mest fremherskende trussel er ikke længere den altødelæggende atomkrig, men angreb fra globale terrornetværk eller regimer, der har stillet sig uden for det internationale samfund. Terrorisme er i dag en virkelig og væsentlig trussel mod befolkninger overalt i verden. Men det er også en påmindelse om, at verden er blevet mindre, og at vi ikke kan lukke øjnene for problemer i selv fjerne lande. Samtidig har eksempelvis udviklingen på Balkan igennem 1990'erne vist den ustabilitet og sikkerhedsmæssige udfordring, som regionale konflikter i vort relative nærområde kan udløse. Bekæmpelsen af de globale og regionale trusler og deres mange og forskelligartede årsager kræver indsatser over et bredt felt af områder og med et bredt felt af udenrigspolitiske instrumenter, herunder de forsvarspolitiske. Det er svært at spå især om fremtiden, udtalte Storm P. engang. Hvordan vil fremtiden blive for det internationale engagement? Hvilken rolle skal forsvaret spille på området? Forsvarspolitikken, herunder størrelsen af det internationale militære engagement, indgår som bekendt i en større ramme, der udgøres af udenrigs og sikkerhedspolitikken. Forsvarets nuværende internationale engagement er primært dimensioneret af den økonomiske ramme i Aftale om forsvarets ordning Regeringen er i gang med at forberede et regeringsoplæg til et nyt forsvarsforlig. I medfør heraf udarbejder Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

68 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel regeringen i skrivende stund en bred sikkerhedspolitisk redegørelse, der blandt andet skal pege på de sikkerhedspolitiske opgaver, som forsvaret skal være med til at løse i fremtiden. Redegørelsen skal desuden indeholde en vurdering af de konkrete trusler, vi står overfor. Som det er fremgået af dagspressen i den seneste tid, så er der tilsyneladende en bred politisk opbakning til, at forsvaret om muligt skal kunne forøge sit internationale engagement. Jeg vil i sagens natur endnu ikke løfte sløret for overvejelserne bag oplægget, men i stedet fokusere på nogle af de faktorer, der er betydende for dansk sikkerheds og forsvarspolitik. Danmark har en central interesse i et stærkt Europa i samarbejde med et stærkt USA. Styrket sikkerhed og samarbejde i Europa går hånd i hånd med styrket transatlantisk samarbejde og sikkerhed. En svækkelse af den ene dimension vil næsten per automatik føre til en svækkelse af den anden dimension. Vi må derfor ikke lukke øjnene for, at de transatlantiske bånd er under pres. Det har blandt andet Irak konflikten understreget. Terrorangrebet den 11. september 2001 har ændret det amerikanske samfund langt mere grundlæggende, end de fleste europæere tror. Vi må acceptere, at USA føler et presserende behov for at tilgodese sine egne sikkerhedsinteresser. Samtidig er der røster i Europa, der fejlagtigt tror, at vejen til et stærkere Europa går via en svækkelse af det transatlantiske samarbejde. Det transatlantiske partnerskab skal fastholdes, da en kile igennem Atlanten uundværligt vil føre til splittelse i Europa. Der skal ikke herske tvivl om, hvor regeringen står. Vi ser ikke et stærkt Europa som en modpol til USA. Danmarks, Europas og USA s interesser forenes bedst i et omfattende multilateralt system, hvor samarbejdet i de internationale organisationer såsom NATO og EU suppleres med udviklingen af bilaterale, strategiske partnerskaber med udvalgte lande. Vi skal pleje vores gode bilaterale forhold til USA. Det giver Danmark en oplagt rolle som brobygger mellem Europa og USA. Forudsætningen er, at vi bevarer en høj troværdighed på begge sider af Atlanten. Europas fremtid ligger ikke i konfrontation med USA. Vi kan være uenige med amerikanerne om konkrete spørgsmål. Men det, der forener os, er langt stærkere end det, der skiller os. Belært af historien ved vi som et af Europas små lande, at vores sikkerhed primært garanteres af amerikanerne. Dette er givet også vurderingen i de østog centraleuropæiske lande. Europa kan endnu ikke løfte væsentlige sikkerhedsopgaver alene. Det så vi i Bosnien, og vi så det i Kosovo. Europæerne magtede ikke at selv at stoppe konflikterne og myrderierne på Balkan. Først da amerikanerne satte deres politiske og militære kraft ind, kom der fred. Sådan 233

69 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel var det også under både Første og Anden Verdenskrig. Under begge krige ofrede amerikanerne tusinder af menneskeliv og store materielle ressourcer for at skabe fred og frihed. På samme måde kan vi ikke imødegå den internationale terrorisme og regionale konflikter alene. Vi behøver amerikanernes hjælp. Derfor vil det europæiske hovedspor også i fremtiden være en stærk alliance over Atlanten. Danmark befinder sig trygt og godt på dette hovedspor. Det er muligt, at vi engang i fremtiden vil se et Europa, der er i stand til at tage vare på egen sikkerhed. Men det vil kræve et kvantespring fremad i det europæiske samarbejde. Det vil ikke mindst kræve væsentligt større ressourcer til forsvar, end dem vi er villige til at afsætte i dag. Det er ikke realistisk i en overskuelig fremtid. Derfor er alliancen med USA helt afgørende for dansk sikkerhedspolitik. Og så må vi også være parate til at hjælpe USA, når vi bliver bedt om det enten til terrorbekæmpelse i Afghanistan eller til en aktion mod en skrupelløs militærdiktator i Irak, som truer freden og giver næring til terrorisme. Vi kan ikke blot sejle under bekvemmelighedsflag og lade andre slås for frihed og fred. Hvis vi mener noget alvorligt med vore demokratiske værdier, må vi også være parate til at yde vort bidrag til den internationale koalition. Det er af afgørende vigtighed for Danmark at fastholde NATO som det centrale forum for solidarisk og forpligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem hele Europa og USA. At dette ikke kan tages for givet, er kommet klart frem i forbindelse med kriserne i Afghanistan og Irak, hvor operationerne er blevet gennemført i koalitionsramme. NATO s fortsatte rolle som den afgørende internationale sikkerhedsorganisation forudsætter, at organisationen effektivt gennemfører Prag topmødets ambitiøse beslutning om at omstille sig til de nye udfordringer og trusler. NATO skal råde over en integreret militær struktur, der kan lede operationer, udgøre en kreds af mulige koalitionspartnere og være i besiddelse af en værktøjskasse af militære kapaciteter, der kan trækkes på efter behov. Det er afgørende for et reelt transatlantisk sikkerhedspartnerskab, at Europa er parat til at bære sin del af byrderne regionalt som globalt. Efter udvidelsen vil EU langt overgå USA i befolkning, produktion, udenrigshandel og udviklingsbistand. Men når det gælder relevant militær kapacitet og teknologi er USA langt stærkere end Europa. USA er en supermagt uden lige med en global militær rækkevidde. Hvis der skal gribes ind militært uden for Europas grænser er man nødt til at have amerikanerne med om bord. Kun en bedre militær balance vil sikre Europa reel medbestemmelse. Mange 234

70 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel europæiske lande ønsker, at udviklingen af Europas kapacitet til at yde relevante militære bidrag først om fremmest sker inden for rammerne af EU s fælles sikkerheds og forsvarspolitik. Danmark vil dog på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne bidrage hertil. Den internationale terrorisme er en trussel mod vores fred og sikkerhed. Terror kan ramme alle lande og alle befolkningsgrupper også Danmark og danskere, som vi så det på Bali sidste år. Terrorangrebet på USA den 11. september har flyttet grænser. Samtidigt er adgangen til masseødelæggelsesvåben og teknologien bag dem blevet lettere. Hvis kontrollen med spredningen af masseødelæggelsesvåben og indsatsen over for terrorismens årsager ikke slår til, er det helt afgørende, at vi sammen med andre lande har mulighed for også aktivt at bekæmpe terroren. Det vil derfor være nødvendigt at gennemføre de nødvendige omstillinger af det danske forsvar, så vi kan bidrage optimalt i internationale operationer uanset missionstype og indsatsområde. Det danske internationale engagement de seneste par år har allerede vist behovet for at kunne sende alt lige fra kampfly til ubåde, hær og specialstyrker til operationer i fjerntliggende dele af verden. Der vil være et stadig stigende behov for moderne, udholdende og deployerbare styrker inden for en bred vifte af kapaciteter. Forsvaret må forudse en skærpet styrkemæssig profil samt et øget materielinvesteringsbehov. Endvidere skal der skaffes midler til fællesprojekter i NATO, så blandt andet deployeringsevnen i Alliancen kan forbedres. Der kan derfor være behov for at Danmark prioriterer et mindre men mere veludrustet og teknologisk moderne forsvar. Samtidigt skal forsvaret gives de bedst mulige betingelser for, at danske soldaters indsats, professionalisme og upartiskhed i internationale missioner forbliver ligeså højt værdsat og respekteret af vore samarbejdspartnere, som det hidtil har været tilfældet. 235

71 Forsvarets internationale engagement En politisk synsvinkel Ulrik Kragh, MF, forsvarsordfører, Venstre Fremtidens forsvar vil bevæge sig fra et NATO afhængigt territorialforsvar, suppleret med et internationalt element, til et internationalt orienteret deployerbart forsvar til brug for en ambitiøs og aktiv udenrigs og sikkerhedspolitik, hvor forsvaret af Danmark bliver til en mindre del af opgaven. Det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig markant. Der er et større antal politisk ustabile lande, som har erhvervet sig masseødelæggelsesvåben. Endvidere er der en række yderliggående politiske eller religiøse, såkaldte fundamentalistiske grupper, der på tværs af landegrænser bruger terroren som våben i forsøget på at ryste den vestlige demokratiske styreform. Fremtidens trusler er kendetegnet ved ikke på forhånd at kunne defineres specifikt i forhold til geografi og nationalitet. Det er nødvendigt løbende at følge og analysere en række kendetegn for potentielle trusler, frem for at fokusere ensidigt på lande som f.eks. Nordkorea og Iran ved at udnævne dem som områder hvorfra truslen kommer. Samtidigt med at vi må konstatere, at vores trusselsbillede er blevet mere kompliceret, må vi forholde os til at evt. fjender af Danmark og vestlig levevis bruger helt andre virkemidler i deres kamp. De netværk som direkte eller indirekte truer Danmark og andre vestlige demokratiers levevis er ikke udrustet med kampvogne, fregatter og jagerfly. Derimod er de så overbeviste i deres tro at de benytter simple våben kombineret med deres eget liv som våben, til gennem terror at skabe utryghed. Trusselsbilledet er karakteriseret ved asymmetriske våbenvalg, hvor selvmordsbombere og fanatisk religiøse mennesker med biologisk og kemisk terror pludselig bliver til meget ubehagelige og uhåndterbare modstandere. Heldigvis er terrortruslen imod Danmark ikke udtalt på nuværende tidspunkt. Men vi må fra dansk side insistere på vores alliancepartneres ret til at leve uden terrortrussel. Det gør vi med aktiv deltagelse på Balkan, i Afghanistan og Irak. præget af Når Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

72 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Danmark skal naturligvis deltage aktivt og stå op for vores allierede, Det bliver bemærket ikke kun af vores allierede, men desværre også af terrororganisationerne. Vi må forholde sig til den sikkerhedsrisiko der følger af den aktive linie fremtidens forsvar skal være forberedt på den type risici. Risikoen er dog værd at løbe, for hvis ikke vi hjælper andre med at forsvare deres ret til et liv uden pression fra terror og masseødelæggelsesvåben, vil det kun være et spørgsmål om tid før problemet også er i Danmark. Trusselsbilledet har naturligvis også konsekvenser for fremtidens danske forsvar. Såvel truslen fra terror, som truslen fra ustabilitet genereret af diktaturstater med masseødelæggelsesvåben imødegås bedst på udebane. Opgaven er altså at bekæmpe spredningen af masseødelæggelsesvåben og forhindre terrororganisationernes udvikling i de ustabile regioner. Den danske udenrigs og sikkerhedspolitiske ambition med aktiv deltagelse, kræver et forsvar hvor det vil være naturligt at skulle deltage i såvel fredsskabende aktioner, hvor det er relevant med vores kapabiliter, samt fortsætte det hidtidige aktivitetsniveau på fredsbevarende indsatser. Opgaven for dansk sikkerhedspolitik vil af samme grund være meget internationalt orienteret. Vi står heldigvis ikke på bar bund mht. internationalt engagement. Danmark har siden starten af 90'erne på formidabel vis forladt fodnotepolitikken. Danmark er blevet en troværdig partner i internationale fredsskabende og fredsbevarende indsatser. Denne tradition og det fundament skal vi bygge videre på. Internationalt samarbejde Indsatsen imod terror og spredning af masseødelæggelsesvåben vil naturligvis ikke blive et rent dansk anliggende, men derimod et internationalt altoverskyggende sikkerhedsemne i både FN og NATO. Efter den 11. september 2001 har vores største og vigtigste allierede USA klart sat sig for at engagere sig indtil terrorspøgelset er fordrevet. Det er en kamp som vi fra dansk side skal forsøge at samle i NATO, således at kampen ikke bliver et rent amerikansk anliggende, men en fælles allianceopgave. Fremtidens danske forsvar skal af samme grund forberedes til, i samarbejde med vores partnere i NATO, at deltage aktivt i kampen imod terror og spredning af masseødelæggelsesvåben. Denne opgave kan vi bl.a. påtage os gennem aktiv deltagelse i NATO Responce Force. Dette vil også give os et generelt kompetenceløft til gavn for fremtiden. Når vi fra dansk side skal deltage i kampen imod terror, må vi konstatere at vores forsvar, til trods for de store forandringer som er gennemført igennem de sidste 5 år, stadig har behov for at være lettere og mere deployerbart. r så bliver d. Forsvaret af Danmark Nu kan det trusselsbillede som jeg skitserede jo ikke alene imødegås med internationale aktiviteter. Der er også til stadighed et behov for at beskytte hjemmebanen. 237

73 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Vi har i det danske forsvar behov for bedre logistisk kapabilitet både i luften og til vands. Det giver ikke meget mening med et tungt stationært forsvar i en periode hvor behovet er et andet. Derfor må vi være klar til at omprioritere så vi kan få ressourcer til opgaver som de følgende: Vi har behov for at kunne forøge antallet af udsendte soldater væsentligt. Fremtidens danske soldater skal være indstillet på at antallet af udsendelser skal øges. Udviklingen peger imod flere udsendelser både for de fuldtidsansatte, samt for de rådighedsansatte i reserven og DIB'en. Der skal til stadighed arbejdes intensivt på at indhente USA's teknologiske forspring på de områder vi fra dansk side ønsker at mestre. Som seriøs partner må vi anskaffe materiel så ligeværdighed og effektivitet opnås. Det er af samme grund væsentligt at dansk våbenindustri og forsvaret samarbejder intensivt så vi kommer med på vognen f.eks. som det er tilfældet med JSF. Desværre er der også områder, hvor vi fra dansk side blot må konstatere, at vi bare ikke har ressourcer til at kunne klare opgaven selv. Dette påkalder behovet for internationalt samarbejde for at opnå de nødvendige kapabiliteter. Vi har i Europa et ensartet behov for at øge mobiliteten for vores forsvar. Det gælder f.eks. lufttankningskapacitet og strategiske løft. De europæiske nationer må og skal udnytte ressourcerne mere optimalt. Det kræver en seriøs og intensiv diskussion af hvordan vi fastholder effektiviteten og undgår handlingslammelse, samtidigt med at vi i Europa deler militært udstyr. Civilt og militært samarbejde I tilknytning til de internationale opgaver, med fredsskabende og fredsbevarende aktioner, har erfaringerne fra udsendelserne de sidste 10 år vist gode resultater, når vi med vores militære udstyr har kunnet hjælpe lokalbefolkningerne. Den form for tillidsskabende aktiviteter imellem vores soldater og lokalbefolkningerne i udstationeringsområderne er meget vigtige og skal også udbygges i fremtiden. Vi ser netop nu i det sydlige Irak en helhedsorienteret løsning, hvor Danmark stiller med en sikringsstyrke, diplomater til styring af nødhjælp og genopbygning, samt økonomisk hjælp til den praktiske gennemførelse. Det er en løsningsmodel, som formentlig vil kunne danne skole for fremtidens indsatser. 238

74 Forsvarets internationale engagement - politisk synsvinkel Per Kaalund, MF, forsvarspolitisk ordfører, Socialdemokratiet. Hvilken verdensorden vil Danmark kæmpe for, og hvordan fremmer vi bedst en sådan udvikling?? Vores værdimæssige grundlag med fred, frihed, demokrati, sikkerhed, menneskerettigheder m.v. er der næppe uenighed om, lige som vi ønsker at værne om vores velfærdssamfund, samtidigt med at vi ønsker at udvise international solidaritet. Skal man forsøge at sammenfatte det i nogle få politiske målsætninger, kunne det være: Fredelig sameksistens mellem stater, folkeslag, ideologier og civilisationer. Social, økonomisk og bæredygtig global udvikling. Et internationalt retssamfund. Den kolde krigs afslutning bragte håb om en ny og mere fredelig verdensorden, men en lang række politiske, økonomiske, etniske og religiøse konflikter suppleret med en række alvorlige terrorhandlinger viser med al tydelighed, at der er langt igen, før vi ser en fredelig verden. Det er derfor nødvendigt at sætte ind over for trusler mod freden og mod de dybereliggende årsager til krige og konflikter. Først og fremmest politisk gennem FN, OECD, EU og andre internationale organer, men militære svar på de globale sikkerhedsproblemer kan viser det sig gang på gang være nødvendige. Fælles for disse problemer er, at det som regel forudsætter engagement fjernt fra Danmarks grænser i tæt og forpligtende samarbejde med vore partnere i NATO og EU. Udvidelsen af EU og NATO vil i sig selv få en kraftig stabiliserende effekt. Lige som begge organisationers øgede fokusering på sikkerhedsudfordringer uden for medlemslandenes grænser (out of area) er nødvendige skridt i den rigtige retning. På det seneste har der været megen fokus på forskelle og uenigheder mellem Europa og USA, især affødt af Irak krisen og nogle ændringer i amerikansk udenrigspolitik. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at Militært Tidsskrift, 132. årgang nr. 2 juni 2003, s

75 Forsvarets internationale engagement - politisk synsvinkel USA og EU er de tættest forbundne magtcentre i verden kulturelt, økonomisk og politisk. USA og EU er dybt afhængige af hinanden. Vi vil også se et EU med foreløbig 25 medlemslande, der vil forstå at udnytte en enestående mulighed for at sikre fremgang og global gennemslagskraft og på trods af aktuelle meningsforskelle styre mod en fælles udenrigs og sikkerhedspolitik. En fælles forsvarspolitik vil også blive fremmet i EU, hvilket ikke er ensbetydende med dannelse af en Europahær, men ensbetydende med beslutninger om EU interventioner bl.a. med udgangspunkt i en reaktionsstyrke og træk på NATO faciliteter. Danmark bør på trods af vores forsvarsforbehold se positivt på denne udvikling, og når forsvarsforbeholdet forhåbentlig snart er fjernet, så kan Danmark deltage fuldt ud i EU's forsvarspolitiske samarbejde. Den hårde del, d.v.s. militære af Danmarks sikkerhedspolitik, skal fortsat forankres i NATO. Men NATO landenes forsvar, herunder Danmarks, skal selvfølgelig fornys og udvikles, så vi aktivt kan medvirke til fred og sikkerhed i hele verden. I lyset af ovenstående beskrivelse skal man se Socialdemokratiets forsvarspolitiske udspil Nye trusler Nyt forsvar. Der er tale om en reform, der vil udvikle til det danske forsvar til endnu større anvendelighed i internationale sammenhænge. I halvfemserne bidrog Danmark til løsninger af hårde internationale sikkerhedsopgaver, bl.a Bosnien, Kosovo, Makedonien og Eritrea og nyligt i Afghanistan og Irak, og vi kan forudse endnu større dansk deltagelse i årene fremover. Politiske, økonomiske, etniske og religiøse konflikter kan opstå mange steder, f.eks. Kaukasus, Mellemøsten, Balkan, Afrika m.v. for ikke at nævne de helt uberegnelige terrorhandlinger. FNs Sikkerhedsråd vil komme til at spille en afgørende rolle. Irak krigen har givet FN skrammer, men måske har det også været et lærerigt forløb. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste lande forudsætter et entydigt og klart FNmandat som grundlag og legitimitet for brug af militær magt. Større internationalt engagement vil rejse en række spørgsmål, om forsvaret er rigtig gearet og hvilke ændringer, der skal til? F.eks.: Skal vi opretholde værnepligten eller i højere grad satse på professionelle? Skal Hjemmeværnet bevares i sin nuværende form? Større grad af værnsfælles løsninger? Er materialet velegnet og tilstrækkeligt? Opgavedeling og specialisering i forhold til NATO og EU? 240

76 Forsvarets internationale engagement - politisk synsvinkel Det danske forsvar har været gennem store ændringer efter murens fald, men den internationale udvikling tilsiger nye store omlægninger i de europæiske lande, og der er stor tiltro til, at forsvaret også klarer de nye udfordringer. Forsvar af demokrati og menneskerettigheder, ligestilling og retssamfund vil i høj grad komme til at foregå uden for landets grænser, og det gør det vigtigt for et lille land som Danmark, at udenrigs og sikkerhedspolitisk baseres på et bredt samarbejde i Folketinget. Danmark er ikke stort nok til at have mere end én udenrigspolitik. 241

77 Forsvarets Internationale engagement Helge Adam Møller, MF, forsvarsordfører, Det Konservative Folkeparti. Dansk forsvar har både en national rolle som en slags forsikring og en international rolle som udrykke og stabiliseringsstyrke. Forsikring fordi selvom der kun er ringe risiko for, at ens hus vil brænde synes vi alligevel alle, at det er fornuftigt at forsikre os mod risikoen. På samme måde med vort forsvar. I nødens stund kan det ikke undværes. Dansk forsvar er i dag ikke et forsvar rettet mod et andet land eller en anden alliance. Det er først og fremmest et forsvar for noget. Det er et forsvar for demokrati, menneskerettigheder og frihed. Altså et forsvar for det samfund, de værdier, det sprog og den kultur, som vi danskere og generationer før os, har bygget op, og som vi holder af. Men Danmark er det sidste årti, målbevidst gået fra at være en nation der først og fremmest modtog sikkerhed fra vores partnere især USA til at være en nation som er med til at levere eller skabe sikkerhed i andre lande (internationale operationer). Dette internationale engagement ønsker jeg og den konservative folketingsgruppe, at videreudvikle. De nye trusler Danmark og resten af Europa, må i høj grad tage den ændrede situation i verden og de nye trusler alvorligt. Vi danskere må sande, at selvom hverken svenskere, tyskere, polakker, russere eller andre i vores nærområde er en trussel i dag ja de fleste er vi nu i alliance med så står vi sammen med andre europæiske lande overfor nye trusler. Blandt andet fra lande eller regimer med vilje og evne til at anvende eller sprede masseødelæggelsesvåben, og gennemføre uhyggelige terrorhandlinger. Truslen mod dansk og europæisk fred og sikkerhed kommer ikke længere fra stærke stater inden for Europa, men fra ustabile diktaturstater og fra terrororganisationer, ofte langt væk fra vores grænser. Truslen er nu en dødbringende blanding af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Våben som ikke blot er rettet mod soldater, men især mod det almindelige samfund og den civile befolkning. Udfordringen fra terror, fordrer nye måder at tænke på, nye måder at forsvare sig på og derfor også et ændret dansk forsvar. Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

78 Forsvarets internationale engagement Hvis nogen for 20 år siden, da jeg var aktiv tjenestegørende major, havde fortalt mig, at i år 2003 ville, Polen, Østtyskland og Ungarn have været medlemmer i NATO i flere år De 3 Baltiske lande ville blive optaget i NATO næste forår At Danmark lige havde deltaget med 2 krigsskibe i en krig mod Irak At vi samtidig havde en halv eskadrille F16 der flyver skarpe operationer over Afghanistan (med udgangspunkt fra en tidligere sovjetisk militær flyveplads) At vi sidst år havde danske patruljer fra Jægerkorpset og Frømandskorpset som deltagere i intense kamphandlinger i Afghanske bjergområder. Ja så havde jeg og alle andre trukket på smilebåndet. Men sådan er situationen i dag. Samtidig har vi danske soldater eller observatører ude adskillige flere steder i verden og for mindre end 2 år siden, havde vi knap 400 mand indsat i Afrika, på grænsen mellem Etiopien og Eritrea. Vi skal ikke hygge os i smug I maj måned 2001 var jeg som formand for Forsvarsudvalget, sammen med Kronprinsen og forsvarsministeren, nede og besøge disse soldater på deres fredsbevarende mission i Eritrea. Det var en oplevelse fordi de gjorde en forskel. Så kan nogen spørge hvorfor skal vi sende danske soldater til Afrika ( og for den sags skyld til Afghanistan og Irak)? Hvad kommer det os ved? Jeg har 2 svar. For det første har vi danskere meget at betale tilbage til andre lande og andre unge, som kom os til hjælp da vi var trængt. Tænk bare på besættelsen. Har det været let for engelske familier, at sende deres unge mænd afsted i fly til Danmark midt om natten, for at kaste våben ned til modstandsbevægelsen eller at bombe Shell huset med risiko for, at de ikke kom levende tilbage? Eller tænk på de talløse amerikanske familier, som under 2. verdenskrig sendte er unge amerikanere over til en krig i Europa, som de ikke havde lod eller del i. Jo vores frihed har vi ikke kun os selv, men også mange andre, at takke for. For det andet. Det var en oplevelse i Eritrea, at se hvordan den lokale befolkning modtog de danske soldater. 243

79 Forsvarets internationale engagement Man var taknemmelig over den indsats de gjorde, sammen med soldater fra andre lande, for at hindre nye krigshandlinger og sikre at den enkelte familie kunne leve i fred. På det område er der ingen forskel på en familie i Eritrea og en familie i Danmark. Jo, de er sorte og vi er hvide. Deres hår er lidt mere kruset. Og hvor vi typisk har 2 3 børn, har de 5 6. Men derudover er vi ens. Det en familie der drømmer om, er det samme som en dansk familie. At man har arbejde, mad og et sted at bo. At børnene kan gå i skole og lære noget, og at man kan være sammen med familie og venner i fritiden kort sagt som Grundtvig skrev; at leve et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Dansk forsvar er altså i dag ikke blot en forsikring for os danskere. Vi deltager også i fredsskabende og stabiliseringsindsatser for andre mennesker og nationer. Forsvarets enheder og personel gør en forskel ude i verden, hvad enten det er på Balkan, i Afrika, Afghanistan, Irak eller de mange andre steder hvor danske soldater, skibe eller fly løser vigtige og nødvendige opgaver. Større internationalt engagement Efter konservativ opfattelse, skal vores internationale engagement være større i fremtiden. Og endnu bedre. Vores forsvar stopper ikke længere ved Kruså eller ved Gibraltar. Vores sikkerhed må ses i en global sammenhæng og ikke blot i en Europæisk. Vi skal aktivt påvirke og fremme de internationale forandringer, der understøtter de værdier vi tror på. En sådan langtrækkende dansk sikkerhedspolitik, skal følges op af en lige så langtrækkende forsvarspolitik. Det kræver markante ændringer i dansk forsvar. En del politikere og nogle fra forsvaret har talt om, at det kommende forsvarsforlig skal give dansk forsvar tid til konsolidering frem for nye ændringer. Det kan man godt glemme alt om. Tiden er inde til en lang række yderligere og nødvendige ændringer. Vi skal bruge det gamle konservative slogan forandre for at bevare. Forandre for at bevare et forsvar der er skræddersyet til den verden vi lever i, og er på vej ind i, og ikke den verden og de trusler vi har forladt. Denne udvikling er ikke skræmmende, men snarere en udfordring til officerers kreativitet, initiativ og målrettethed. Set med konservative øjne skal dansk forsvar fortsat omstilles og derved sættes i stand til, i betydeligt større omfang end i dag at kunne operere langt fra Danmark sammen med andre allierede. Vi skal kunne udsende toptrænet personel i sammentømrede enheder og udrustet med moderne materiel. 244

80 Forsvarets internationale engagement Kun hvis politikere og forsvar i fællesskab tager denne udfordring op, vil forsvaret fortsætte med at være et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument. Og kun på denne måde får danske skatteborgere fuld valuta for de knapt 20 milliarder de betaler til dansk forsvar år efter år. NATO s reaktionsstyrke en vigtig brik i fremtidens forsvar En vigtig del af et sådant kommende dansk forsvar, er deltagelse i NATO s nye reaktionsstyrke. Jeg er overbevist om, at en sådan deltagelse på skift med flere forskellige danske enheder, vil fungere som en katalysator for en nødvendig transformering og optimering af det danske forsvar. De udvalgte og tilmeldte enheder bør virke som en slags rollemodeller eller foregangsenheder for den resterende del af forsvaret. Noget i stil med de enheder fra de Baltiske lande, som har været udsendt med BALTBAT, og som i stort omfang har været med til at højne standarden ved de øvrige enheder i disse landes væbnede styrker. Kort sagt skal NATO reaktionsstyrken ud over at være en særdeles effektiv kampstyrke, også fungere som en katalysator for, at alliancens lande kan udnytte udviklingen i militærteknologien, til at skabe mere effektive styrker som kan anvendes i alle former for fremtidige konflikter. Hvilke opgaver skal Danmark deltage i? De fleste er i dag enige med os konservative om, at Danmark skal deltage mere aktivt i internationale opgaver i fremtiden, end hidtil hvor indsatsen har været ganske omfattende. Hvad er det så for en type internationale operationer Danmark især skal koncentrere sig om? Skal det være fredsbevarende og fredsskabende operationer eller skal det også være dansk politik, at kunne deltage i egentlige krigsoperationer? Efter min opfattelse skal vi kunne deltage i begge opgaver. Det er sandsynligt, at en del af fremtidens væbnede konflikter, vil blive udkæmpet i stil med den i Afghanistan, med bl.a. højt uddannede specialstyrker og avancerede kampfly (og Danmark deltog effektivt på begge områder). Men når konflikten er slut og støvet har lagt sig hvad enten det er i Afghanistan eller Irak så er der fortsat et kæmpe behov for traditionelle soldater og normale enheder på jorden, som kan føre det ud i livet man har kæmpet for. Nemlig at sikre at landet hurtigst muligt kan gå over til ordnede forhold. At Infrastruktur, vandforsyning, skole og hospitalssystem kommer til at fungere. Alene af den 245

81 Forsvarets internationale engagement grund er der brug for, at danske enheder kan deltage i bege typer af operationer. Der er også en anden og endnu vigtigere grund. Forudsætningen for, at soldater med størst mulig effekt og størst mulig sikkerhed, kan gennemføre fredsbevarende operationer er, at de kan kæmpe. Soldaterne og enhederne skal om nødvendigt bruge al deres militære magt og være gode til det for at kunne sikre målet for den fredsbevarende indsats. Og erfaringen viser, at jo stærkere, jo mere robust og jo mere effektivitet en militær styrke besidder og den enkelte soldat udstråler jo mindre er der brug for at anvende våben. Derfor stiger sikkerheden markant for det udsendte personel og opgaven løses mest effektivt når det er soldater, skibe eller enheder der er uddannet optimalt til kamppladsens hårde vilkår, der indsættes til at løse mere bløde opgaver. Væk med snæver konservativ værnstankegang Der er altså nok af spørgsmål at drøfte, overveje og tage stilling til i forbindelse med det kommende forsvarsforlig og det gælder alle 3 værn og bestemt også Hjemmeværnet. Det bliver hårdt. Det vil give voldsom debat og megen konservativ tankegang skal droppes. Mange slagsmål skal tages mellem de forskellige værn og de forskellige våbenarter. Det er min holdning, at det er nødvendigt at tage et opgør med en snæver national tankegang og en snæver værnstankegang. Der er stadigvæk alt for mange forsvarspositive der lever i en forestilling om, at hvert land eller hvert værn skal kunne klare alle typer af opgaver. Det er illusorisk at tro. Det er der ikke behov for. Det er der slet ikke økonomi til. Lad mig slutte med at opsummere et par vigtige konservative mål for et kommende forsvarsforlig. Vi satser på et forsvar med færre enheder, men enheder som er på et højt teknologisk niveau, mobile, højtuddannede og anvendelige til fremtidens opgaver. Der skal afsættes klart flere midler til materiel investeringer end i det nuværende forlig (i dag ca. 2,4 milliard pr. år). En langt større del af de danske styrker, skal være fuldt deployerbare og enhederne skal have det nødvendige antal officerer og befalingsmænd. Uddannelsen i forsvaret skal for alle være hård, effektiv og realistisk. 246

82 Forsvarets internationale engagement Dette er mærkesager fordi vi ellers svigter Danmarks sikkerhed, svigter vores alliancepartnere og svigter de soldater som på Danmarks vegne skal løse nødvendige, men krævende og farlige opgaver. 247

83 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Morten Helveg Petersen, MF, udenrigs- og forsvarsordfører, Det Radikale Venstre. Aldrig før har dansk forsvar gjort så megen gavn, som efter Berlinmurens fald. Flere end danske soldater har ydet en fremragende indsats i 1990 ernes brændpunkter: Cypern, Irak, Kuwait, Kroatien, Bosnien, Makedonien, Kosovo, Albanien og Eritrea. Indsatsen er blevet videreført ind i det nye århundrede, men nu bliver vi for alvor trykket på maven. På den ene side af vort EUforsvarsforbehold, og på den anden side af behovet for at modernisere dansk forsvar, så det bliver bedre rustet til at møde kravene til fremtidens internationale engagement. Blå baretter kun udstyret med kikkert og notesblok er fortid. For at kunne fortsætte et højt internationalt engagement, må vi derfor være bevidste om, at med vores succes i 1990erne lurer også faren for selvtilfredshed og fristelsen til at hvile på laurbærrene. Altså, at dansk forsvar har gjort det godt i årtier, ergo er der ikke behov for de store ændringer udover, måske at overveje vort EUforbehold. Men argumentet, at forsvarsforbeholdet afskærer os fra at deltage i traditionelle fredsbevarende operationer som vi er vant til og gode til, kan ikke stå alene. Enhver kan se, at det sikkerhedspolitiske billede er under kraftig forandring, og har følgelig krav på en ærlig debat om de videre perspektiver for det danske forsvar. Alligevel er jeg fuld af fortrøstning. For det er bestemt ikke givet, at danskerne er fodslæbende overfor et EU, som spiller en langt mere aktiv militær rolle internationalt. For Det Radikale Venstre er det en mærkesag at få gjort op med EU forsvarsforbeholdet, som er en forrykt, historisk anakronisme. Forbehold med smuldret grundlag Da et snævert flertal ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 stemte nej til Maastricht traktaten, var et af modstandernes hovedargumenter, at EU ville udvikle en fælles overnational Europahær til forsvar for fælles interesser og europæisk territorium. Og set i bakspejlet, kunne nej sigerne formentlig heller ikke vide bedre. Årene efter murens fald, med sovjetsystemets sammenbrud, Golf krigen og konfliktudbruddet i det tidligere Jugoslavien, var nemlig præget : Venstre: 36,85 pkt., Højre: 479,1 pkt., Top: 56,7 pkt., Bund: 42,55 pkt., Bredde 841,9 pkt., Højde 595,3 pkt., Sidehovedets afstand fra kanten: 35,45 pkt., Sidefodens afstand fra kanten: 35,45 pkt., Speciel første side : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : Lige margener : Udkast til Militært Tidsskrift, nr 2, 2003 : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv : Lige margener, Linjeafstand: enkelt MF, : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv : : Skrifttype: 10 pkt, Ikke Fed : Overskrift 1, Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Centreret, Tabulatorer: 127,6 pkt., Venstre + 269,35 pkt., Venstre + 368,55 pkt., Venstre : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [1]... [2]... [3]... [4] Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

84 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel af storstilet sikkerhedspolitisk fritænkning i de europæiske hovedstæder. Og det var ikke til at forudse, hvad der ville følge efter enigheden i Maastricht, om et første skridt mod en egentlig europæisk forvarsdimension med Den Vesteuropæiske Union (WEU) som instrument. Vi vidste ikke, at de tætte forbindelser mellem WEU og EU aldrig ville blive udviklet. Ja, WEU blev end ikke aktuel efter udbruddet af den jugoslaviske borgerkrig i efteråret 1991, hvor Luxembourgs udenrigsminister, som formand for EU, ellers så frejdigt havde proklameret, at dette var the hour of Europe. Lige så lidt havde vi forventet, at udviklingen af forsvarsdimensionen pludselig ville tage fart under Kosovokrisens udbrud i 1998, hvor det blev klart for Tony Blair, at USA behøvede modspil og EU en militær stok til at bakke mæglernes gulerødder op, hvis krisestyringspolitikken skulle være troværdig. I dag står det klart, at EU's forsvarsdimension (ESDP) ikke får til opgave at varetage de europæiske landes territorialforsvar. Den ca mand store EU udrykningsstyrke, hvortil 30 europæiske lande bidrager, skal udføre internationale krisestyringsopgaver. Dermed bliver ESDPen et af fremtidens vigtigste redskaber til international krisestyring, og indeholder en i international sammenhæng enestående sammenkædning af civile og militære krisestyringsinstrumenter. Så da ESDPen af EU s forsvarsministre blev erklæret fuldt operationsdygtig i sidste måned, var jeg både stolt og begejstret på Europas vegne, og ærgerlig på Danmarks vegne. For Danmark har en lang og flot tradition for deltagelse i international konfliktforebyggelse samt fredsbevarende og fredsskabende operationer med det formål at forhindre krig og overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder. Tendensen i de kommende år vil formentlig være, at regionale organisationer som EU i stigende omfang får til opgave at udføre konfliktforebyggelse i samarbejde med FN og fredsstøttende operationer bemyndiget af FN's Sikkerhedsråd. Til dato har EU forbeholdet været aktiveret små 10 gange, og det har primært drejet sig om blødere indsatser som politiindsats og bistand til minerydning. Nu begynder det at snærre til på det hårdere område også med EU s overtagelse af NATOs fredsbevarende indsats i Makedonien den 31. marts 2003 som første lysende eksempel. Næste planlagte skridt for EU bliver overtagelsen af den langt større operation i Bosnien med udgangen af 2003, og igen må vi stå udenfor. Skal Danmark fortsat kunne hævde sit fornemme internationale engagement, kræver det derfor, at forsvarsforbeholdet ophæves. Jo hurtigere, des bedre. 248 Modernisering af forsvaret : Centreret : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 11 pkt, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Lodret: I teksten, I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 19 pkt.... [5]... [6]... [7]... [8]... [9]

85 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Der er kraftigt behov for at tilpasse dansk forsvar til fremtidens militære indsatser. Dels fordi, det danske forsvar i vid udstrækning baseret på værnepligtige, som ikke kan udsendes i internationale opgaver, og dels fordi Danmark mangler løftekapacitet, så vi overhovedet kan rykke personel og materiel ud i internationale opgaver. Der er med andre ord behov for en gennemgribende modernisering af det danske forsvar, så det kan møde fremtidens udfordringer på internationalt plan. Behovet for et stærkt nærforsvar er allerede trådt i baggrunden, og det danske forsvar har i de senere år bevæget sig i den rigtige retning med bl.a. oprettelsen af Den Danske Internationale Brigade (DIB), etableringen af FNudrykningsstyrken SHIRBRIG og et tæt militært samarbejde med såvel NATOpartnere som ikke NATO lande rundt om Østersøen. Men med et stigende behov for nye og mere forskelligartede indsatser i både EU, NATO og FNregi, er det uomgængeligt med en langt mere rationel og ressourcebevidst anvendelse af midlerne på det eksisterende forsvarsbudget, samtidig med at krisestyringsopgaverne udføres i et langt mere integreret forsvarssamarbejde med vore nærmeste allierede. Nøglebegreberne er professionalisering og specialisering. Professionalisering De værnepligtige er meget dyre, og de kan være gode til ceremonier. Men det, der er brug for, er højtuddannede kamptropper, som er i stand til at klare en meget intensiv konflikt og fredsbevaring. NATO s generalsekretær George Robertson har ret. Værnepligten bør afskaffes og forsvarets rekruttering bør være langt mere internationalt orienteret. Generalsekretæren fremsatte sit gode forslag i et interview med Berlingske Tidende (søndag den 11. maj 2002) og gjorde dermed op med et af de mest indgroede dogmer i dansk forsvarspolitik. Siden er opfordringen blev gentaget, men ikke meget hjælper det åbenbart. Kun Socialdemokraterne har turdet tænke nyt. Det virker som om regeringen og Dansk Folkeparti er lidt allergisk overfor råd udefra, og har en fantastisk evne til at fremstille Danmark som enestående i positiv forstand, fordi vi holder fast i værnepligten. Ifølge forsvorne tilhængere er værnepligten nærmest indbegrebet af dansk kultur og identitet. Virkeligheden er dog noget anderledes. Frankrig opfandt den almindelige værnepligt efter den franske revolution. Levée en masse gjaldede det. Og værnepligtsprincippet blev hurtigt efterlignet af en lang række europæiske stater. Nu, hvor franskmændene har afskaffet værnepligten med udgangen af 2002, ses det med rette som symbolet på at tiden er løbet fra værnepligten. Det gælder ikke blot for Frankrig også lande som Holland, Belgien, Italien, 249 : Centreret : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Normal, Lige margener, Linjeafstand: enkelt, Tabulatorer: Ikke med 396,9 pkt. : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : : Lige margener, Højre: 0 pkt., Linjeafstand: enkelt, Tabulatorer: Ikke med 396,9 pkt. : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Lodret: I teksten, I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 19 pkt.... [10]... [11]... [12]... [13]... [14]... [15]

86 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Portugal og Spanien har for længst ophævet værnepligten, eller er i gang. Det samme gælder en lang række af de nye og kommende EU og NATO lande. Der er et stigende behov for professionelle soldater med høj uddannelse og højt beredskab, og det bør vi også Danmark tage konsekvensen af. Et af de væsentligste argumenter imod at suspendere værnepligten, lyder at værnepligten er nødvendig for at sikre forsvaret en folkelig opbakning uden værnepligten bliver forsvaret en stat i staten. Men de kun 15 20% af en ungdomsårgang, som bliver indkaldt til aftjening af værnepligten idag, repræsenterer ikke en folkelig opbakning. Og det vil være omsonst at indkalde flere værnepligtige af dén grund. Desuden er der en væsentlig større risiko for, at forsvaret mister folkelig opbakning, hvis det stivner i utidssvarende strukturer og ikke kan løfte de internationale opgaver, det omgivende samfund forventer. Et andet argument lyder, at værnepligten er nødvendig for at rekruttere soldater til Den Danske Internationale Brigade (DIB). Men heller ikke det argument holder til nærmere eftersyn. Værnepligten er nemlig et særdeles ineffektivt instrument til rekruttering til den internationale indsats. Kun omtrent 15% af de værnepligtige melder sig i dag til Den Internationale Brigade, hvilket betyder, at for hver gang, vi har behov for 100 soldater flere til international indsats, må vi tvangsudskrive unge mennesker i et års tid. Værnepligtens ineffektivitet var netop kernen i den hårde kritik, som en anden højtstående NATO repræsentant, vicedirektøren for styrkeplanlægning Frank Boland, gav udtryk for på Forsvarsministeriets internationale værnepligtskonference i København den april i år. Værnepligtstiden byder tilsyneladende ikke på udfordringer og indhold, som motiverer til fortsat tjeneste i forsvaret. Snarere tværtimod. Værnepligtstiden demotiverer de unge, som ellers på forhånd er positivt indstillet overfor tjeneste i forsvaret. Det viser også den rappport, udført af forskeren Prebén, som trak overskrifter midt i maj. Der er ikke længere brug for store mobiliseringsstyrker af værnepligtige. Det hører fortiden og den kolde krig til. At opretholde værnepligten samtidig med at forsvarets internationale opgaver får stadig større vægt, vil være at sætte sig mellem to stole. Specialisering The new NATO is going to be about countries who do different things, and do each of them well. Ordene er igen fra et interview med George Robertson (Washington Post, 3. november 2002). De er ikke specielle kontroversielle, snarere nøgternt konstaterende. Og de retter sig mod både NATO og EU samarbejdet. 250 : Centreret : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Lodret: I teksten, I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 19 pkt.... [16]... [17]... [18]... [19]

87 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel Rollespecialisering er vejen frem, fordi den kan gøre de primære militære aktiver mere effektive, og samtidig frigøre ressourcer til at imødegå de nye sikkerhedspolitiske udfordringer bredere end rent militært. Til gengæld kræver det nedskæringer på de forældede og ressourcetunge territorialforsvar, samt at små og mellemstore lande ophører med forsøget på at følge med den militærteknologiske udvikling på alle felter. For det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Et tæt internationalt samarbejde er den væsentligste faktor, når det handler om at forebygge eller løse kriser, der truer den fælles sikkerhed. Et udmærket eksempel på den fornødne specialisering er Tjekkiets omstilling til en troværdig NATO partner. Det tjekkiske flyvevåben, som førhen var symbolet på national stolthed og integritet, er nu blevet nedprioriteret til fordel for satsning på et speciale fra den kolde krig, hvor tjekkiske tropper var Warszawa pagtens specialister forsvar mod atomare, biologiske og kemiske angreb. Denne specialiserede niche ekspertise, som i høj grad kompenserer for mangel på landstyrker og high tech våbenteknologi, er nu blevet et meget vigtigt aktiv for NATO. Samtidig har Tjekkiet sat sig det ambitiøse mål, inden for de næste fire år at udvikle en international brigade på mand til deployering i mindst et halvt år. Andre gode eksempler er det belgisk hollandske samarbejde om håndhævelse af luftrummet over de to lande samt den tysk hollandske aftale om fælles finansiering af strategisk løftekapacitet, som er et stort europæisk behov. EU s udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, har da også gentagne gange tilskyndet de europæiske lande til at følge det tysk hollandske eksempel og tage flere fælles initiativer. Hvad så med NATO? For mig at se bør NATOs nye udrykningsstyrke (NATO Response Force) ikke ses som en konkurrent til EU s udvikling af egen militær styrke til krisestyringsopgaver. Den hurtigt deployerbare og slagkraftige NATO styrke på mand, bør rettelig ses som et amerikansk tilbud til Europa om fortsat transatlantisk samarbejde, i en tid, hvor de amerikanske forsvarsudgifter nærmest eksploderer sammenlignet med de europæiske. Årsagerne er formentlig forskellige trusselsvurderinger og traditioner for magtanvendelse som løsning, men konsekvensen af den klare udvidelse af kløften i militær formåen, er yderligere forringelse af interoperationaliteten mellem Europas og USA's styrker. Amerikanerne synes med andre ord at drage en fornuftig konsekvens af de forhold, at de europæiske forsvarsbudgetter er under pres, samtidig med, at NATOs traditionelle struktur baseret på truslen fra øst ikke kan stille meget op over for de nye trusler mod alliancens medlemslande. Som USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde i september under NATOs uformelle 251 : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Lodret: I teksten, I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 19 pkt.... [20]... [21]... [22]... [23]... [24]... [25]

88 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel forsvarsministermøde: Hvis NATO ikke har en styrke, der er hurtig og smidig, og som kan udsendes i løbet af dage eller uger i stedet for måneder eller år, så vil alliancen ikke have meget at tilbyde verden i det 21. århundrede. Opbygningen af de to udrykningsstyrker er indbyrdes forbundne og skal være gensidigt forstærkende. Det er både EU og NATO enige om.. Men der ligger ogsp implicit i designet af de to udrykningsstyrker en vis arbejdsdeling, hvor, NATO i fremtiden står for højintensive krisestyringsopgaver, mens EU på egen hånd varetager mere traditionelle fredsoperationer. På sigt kunne det imidlertid være ønskeligt, om NATOs Response Force kan inkorporeres i EU som en del af ESDPen, som dermed kan blive en stærkere europæisk søjle i NATO og bidrage positivt til det transatlantiske samarbejde. Det handler igen om tillid Under den kolde krig hvilede vort forsvar på en tillid til, at solidariteten de allierede imellem ville være tilstede i krigstid. Nu skal tilliden mellem de allierede stå sin prøve i fredstid. Og når man betænker at Danmark nyder godt af en geostrategisk placering, som indebærer tryghed nærmest uden fortilfælde, så må også vi kunne bidrage. Også det danske forsvar må indrettes efter devisen: Vi skal ikke kunne alt, men vi skal være gode til det, vi gør. Og det skal vi gøre mere af. Det er vejen til et stærkere EU, som kan styrke NATO og styrke FN og dermed også Danmark. : Centreret : : : : : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt., Linjeafstand: enkelt : : : : : : : : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, Ikke Fed : Højre, Linjeafstand: enkelt : : Lige margener, Linjeafstand: enkelt : : : :... [26] 252 : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Lodret: I teksten, I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 19 pkt.

89 Side 247: [1] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [1] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [1] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [1] Nils Ulrik Bagge :10:00 Side 247: [1] Nils Ulrik Bagge :10:00 Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [2] Nils Ulrik Bagge :10:00, Ikke Fed Side 247: [3] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [3] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [3] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 247: [4] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00

90 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [5] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [6] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [7] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [7] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [7] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [8] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [8] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [8] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [8] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [8] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [9] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 248: [9] Nils Ulrik Bagge :08:00

91 Side 248: [9] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [10] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [10] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 249: [12] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [12] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [13] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [13] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [13] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [13] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [13] Nils Ulrik Bagge :08:00

92 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [14] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 249: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [15] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [16] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00

93 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [17] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [18] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [19] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [19] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [19] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 250: [19] Nils Ulrik Bagge :08:00

94 Side 250: [19] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [20] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [21] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00

95 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [22] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [23] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [23] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [23] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [23] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [23] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [24] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [25] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [25] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 251: [25] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 252: [25] Nils Ulrik Bagge :08:00 Side 252: [25] Nils Ulrik Bagge :08:00

96 Side 252: [26] Slettet Nils Ulrik Bagge :13:00

97 Forsvarets internationale engagement en politisk synsvinkel Jann Sjursen, MF, forsvarsordfører, Kristeligt Folkeparti. Der er sket meget med dansk sikkerhedspolitik siden den kolde krigs afslutning. For det første er sikkerheds og forsvarspolitikken i meget mindre grad end tidligere at finde på den indenrigspolitiske slagmark. Ikke sådan at forstå at partierne ikke diskuterer indædt om f.eks. forsvarsbudgetter og prioriteringer i den forbindelse. Men der er i langt højere grad end før fælles fodslag med hensyn til, hvordan Danmark er placeret i det internationale trusselsbillede, og hvilke alliancer vi skal satse på. For det andet har dansk sikkerhedspolitiks anatomi forandret sig. Sammenfattende er udviklingen i sikkerhedspolitikken blevet beskrevet som gående i retning af det militariserede, internationaliserede og aktivistiske. 1 Militariseret, fordi forsvarspolitikken er en mere legitim del af udenrigspolitikken end tidligere. Internationaliseret, fordi Danmark satser på at deltage aktivt i det internationale arbejde, hvilket f.eks. ses ved etablering af den internationale brigade, initiativet til FNs SHIRBRIG og intensiv deltagelse i såvel FN støttede operationer i Ex Jugoslavien som ikke FN støttede operationer samme steds og i Irak. Aktivistisk, fordi Danmark har forladt fodnotepolitikken og tager mere frivilligt og aktivt del i det internationale forsvarssamarbejde. Ændringer i dansk forsvarspolitik er selvfølgelig i høj grad en konsekvens af, at trusselsbilledet har ændret sig markant over de sidste 15 år. Der er ikke længere åbenlyse og presserende trusler mod Danmark, og skulle der opstå trusler, forventes der en lang varslingstid. Truslerne mod dansk sikkerhed er langt mere indirekte nemlig i form af ustabilitet og uligevægt i verden set som en helhed. Det har rykket stabilitetsarbejde, fredsbevarelse og krisestyring frem i forreste række og gjort, at forsvaret og forsvarspolitikere har måttet stille ind på en langt mere international tænkning end tidligere. I den forbindelse kan en småstat spille en større rolle end dengang verden var bipolær, og det er efter min mening glædeligt, at Danmark ikke har skåret så meget ned på forsvaret som mange andre lande, men har konverteret midler til 1 Bertel Heurlin, Dansk Forsvarspolitik. En ny verden en ny forsvarspolitik. Fokus, 5, 1997 (DUPI), s. 2 Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

98 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel international freds og stabilitetsskabelse. Bertel Heurlin har sagt det således, at Forsvaret, de militære styrker, har fået nye roller under unipolariteten. Nu fungerer forsvaret som direkte og aktive skabere af stabilitet. Det drejer sig ikke mere om den delikate terrorbalance mellem to lejre, men om at etablere stabilitet i Europa. 2 Her bør Danmark naturligvis tage aktiv del. Perspektiver for FN For Kristeligt Folkeparti er FN den helt centrale samarbejdsorganisation på verdensplan. FN er garanten for, at forskellige hensyn afbalanceres, og at folkeret fremfor militær magt bliver bestemmende for hvilke aktioner, der skal iværksættes rundt om i verden. Danmark bør i vidt omfang deltage i FNs fredsbevarende aktioner, ligesom vi bør støtte militære aktioner, der baserer sig på et FN mandat, men hvor det f.eks. er NATO, der står som entrepenør. Eftersom FN altid bør gives muligheden for at løse konflikter mellem nationerne ad fredelig vej, før det eventuelt kommer til væbnede indgreb, var det forkert, at der blev iværksat en militær aktion mod Irak, inden FNs våbeninspektører selv mente, at de havde udspillet deres rolle. Perspektiver for NATO og OSCE Unipolariteten i verden gør det helt nødvendigt, at dansk sikkerhedspolitik fortsat virkeliggøres i et tæt samspil med andre nationer i NATO samarbejdet med USA som krumtap. Principielt bør Danmark arbejde for, at den nuværende geografiske afgrænsning til medlemslandenes territorier fastholdes, men hvis det drejer sig om fredsskabende aktioner bør NATO selvstændigt i forståelse med FN eller i samarbejde med FN eller OSCE kunne stille tropper til rådighed. Danmark må arbejde på fortsat at sikre en tæt sammenhæng mellem NATOs amerikanske og europæiske del. NATO bør fortsat via Partnerskab for fred samarbejde med Øst og Centraleuropæiske lande om bl.a. fredsbevarende operationer, krisestyring, katastrofehjælp og redningsoperationer. Medlemmer af Partnerskab for fred bør have mulighed for medlemskab af NATO, sådan som det allerede er sket for en række lande. Dette forudsætter, at landene både politisk og militært kan deltage i samarbejdet på lige fod med de øvrige medlemmer. Danmark bør støtte den igangværende strukturomlægning i NATO, der tager sigte på et lavere styrkeniveau og øget anvendelse af fleksible og multinationale styrker. Alliancen bør ikke virke truende på omverdenen. Større 2 Do. s

99 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel militær øvelser bør kun gennemføres i begrænset omfang, og NATOs atomstrategi bør ændres til en ikke førstebrugs strategi. Med afslutningen af den kolde krig og et åbent Østeuropa tegner der sig nye muligheder og perspektiver for et bredt sikkerhedspolitisk samarbejde i Europa. Med en aktiv OSCE proces og indgåelse af CFE aftalen om konventionel nedrustning i 1990 og en START aftale om nedskæring af strategiske kernevåben i 1991 samt senere tilsagn fra både amerikansk og russisk side, bør der være mulighed for ved aftaler at skabe stadig bedre sikkerhedspolitiske forhold på et lavt rustningsniveau i hele det europæiske område. OSCE er vigtig for skabelsen af en fælles europæisk sikkerhed på tværs af grænser og nuværende eller tidligere forsvarspagter. For at kunne opfylde formålet må OSCE have ressourcer og beføjelser til at iværksætte tillidsskabende foranstaltninger samt lægge vægt på kriseforebyggelse og gennemførelse af effektiv kontrol af, om indgåede aftaler overholdes. Perspektiver for europæisk sikkerhedssamarbejde Det europæiske forsvarssamarbejde er i dag tæt integreret med NATO og er ikke, som mange inklusiv jeg selv frygtede, blevet en konkurrerende enhed. Forsvarssamarbejdet går desuden mere på krisestyring end territorialforsvar, og her bør Danmark være med. Kristeligt Folkeparti har derfor uden dog at samle flertal foreslået en folkeafstemning om afskaffelse af det danske EU forbehold på forsvarsområdet. Forsvarsforbeholdet med den hidtidige udvikling er ikke længere er i Danmarks interesse. Som det ser ud i dag, har EU kun i begrænset omfang kapacitet til at understøtte udenrigs og sikkerhedspolitikken med militære og civile styrker. Indsatsområderne er begrænsede: Humanitære opgaver og redningsindsats, fredsbevarende opgaver samt kampopgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse, som det blev fastlagt på Petersberg topmødet i EU kan ikke selvstændigt anvende militære styrker til andre formål end disse, der skal være enighed blandt medlemslandene om at iværksætte en aktion og tilmelding af styrker sker på frivillig basis for det enkelte medlemsland. Det er disse begrænsninger af EU s militære arm, der reducerer forsvarsforbeholdets relevans. Danmark har på grund af forsvarsforbeholdet måttet sige nej til at deltage i forskellige opgaver i EU regi siden Det har bl.a. omfattet planlægning af evakueringsopgaver, minerydning, levering af nødhjælp og politiopgaver. Det betyder også, at Danmark må trække sig ud af NATO ledede opgaver, som 255

100 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel overdrages til EU. Mulighederne for at deltage i aktioner, hvor Danmark hidtil har været med, bliver dermed forringet og svækker i virkeligheden vort NATOmedlemskab. Jeg mener ikke, at samarbejdet mellem NATO og EU vil føre til konkurrence. Nogle nuværende NATO opgaver vil med al sandsynlighed blive overdraget til EU. Men territorialforsvaret varetages fortsat af NATO, mens medlemslandenes forsvarsstyrker stadig er under national suverænitet. EU s kommende indsatsstyrke er desuden af en størrelse, der begrænser de mulige opgavers omfang. Omfattende krisestyringsopgaver i nærområderne vil således fortsat skulle varetages af NATO. På den måde bliver EU forsvaret mere en arbejdsdeling under NATO end en selvstændig militær magt. Kristeligt Folkeparti mener, at Danmark skal knytte visse betingelser til ophævelsen af forbeholdet og et fremtidigt forsvarssamarbejde mellem Danmark og EU. For det første skal det traktatfæstes, at aktioner uden for EU s egne grænser kun skal kunne finde sted med mandat fra FN. For det andet skal de enkelte medlemsstaters mulighed for at fravælge deltagelse i specifikke opgaver fastholdes. For det tredje skal EU styrkerne sammensættes af medlemslandenes egne styrker, således at en egentlig EU hær med egen værnepligt ikke bliver en realitet. Perspektiver for forsvarets hjemlige rolle Til trods for, at udviklingen går i retning af internationalisering, og at dette er en ønskelig udvikling, skal vi ikke glemme det hjemlige. Det danske forsvar skal naturligvis fortsat i samarbejde med NATO være i stand til at yde effektiv modstand mod angreb, at hævde suverænitet over dansk område og afvise krænkelser, at udføre effektiv efterretningsvirksomhed, overvågning og varsling og at gennemføre en fleksibel og hurtig mobilisering. Vi skal ikke lade os narre af det nuværende trusselsscenarie til at tro, at vi til evig tid definitivt kan udelukke en trussel mod Danmark igen og neddrosle alt, hvad der vedrører dansk forsvar. Det kan ikke stables på benene igen på få år. De samlede ressourcer, der stilles til rådighed til forsvaret af Danmark, må løbende afpasses til de forventede trusler og opgaver. Men større reduktion i styrkemål forudsætter, at man er sikker på, at truslen er på et stabilt lavere niveau. Blandt andet derfor mener jeg også, at vi bør opretholde værnepligten. Værnepligten er fundamental for dansk forsvar og det bedste rekrutteringsprogram for professionelle soldater. Det vil også være Kristeligt Folkepartis synspunkt, når et nyt forsvarsforlig skal forhandles på plads. Det forventes, at Danmark på grund af den teknologiske udvikling og 256

101 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel nedrustningsforhandlingerne i fremtiden vil få brug for færre soldater. Ved at gøre den nuværende uddannelse af værnepligtige bedre og ved at oplyse bedre om muligheden for frivilligt at melde sig til værnepligtstjeneste i forsvaret, kan man nå frem til, at det kun bliver nødvendigt at indkalde ganske få, som ikke selv ønsker det, til tjeneste i forsvaret. Den internationale arbejdsdeling og de nye typer opgaver stiller nye krav til uddannelse. Forsvaret skal fortsat anvende stampersonel til opgaver og funktioner, som det ikke vil være muligt at uddanne værnepligtige effektivt til inden for den til enhver tid gældende værnepligtstid. De enheder af fast personel, der er trænet i at kunne deltage i terroristbekæmpelse, skal styrkes. Samtidig bør hjemmeværnet få en ny og mere specifik rolle. I relation til det nye trusselsbillede bør militariseringen af hjemmeværnet rulles tilbage til fordel for konkrete terrorismebekæmpende opgaver internt i Danmark. En konsekvens af det internationale forsvarssamarbejde er en mere rationel ressourceanvendelse. For eksempel er der ingen grund til, at alle lande råder over alle typer våben og mandskab. Det er en fordel for et lille land som Danmark, der kan have svært ved at følge med udviklingen i våbenteknologien, og som ikke har ubegrænsede forsvarsressourcer til rådighed. Vi skal i stedet blive endnu bedre til at satse på det, vi er gode til: Specialstyrker, som jægerog frømandskorpset og fredsbevarende opgaver. Sikkerhedspolitik er andet end militær styrke Med kommunismens fald i Østeuropa og Sovjetunionens opløsning er der sket betydelige ændringer i baggrunden for sikkerhedspolitikken i Europa. Tidligere tiders frygt for pression eller angreb fra Warszawa pagten er væk. Men etniske spændinger samt politisk og økonomisk ustabilitet på Balkan og i de tidligere sovjetrepublikker betyder, at der fortsat er risiko for regionale konflikter, borgerkrige og uro. Disse problemer er en trussel mod kontinentets sikkerhed, og de må søges løst i et fælleseuropæisk samarbejde. I den fattige del af verden medfører den tiltagende forarming frustration, flygtningestrømme og grobund for diktaturer. I tillæg hertil er terrortruslen blevet mere presserende de senere år. Alt sammen udviklinger, der ud fra en bred opfattelse af sikkerhed må få Danmark til at arbejde for, at OECD landene øger den økonomiske og teknologiske støtte til de nye demokratier i østlandene samt i ulandene. Derfor handler sikkerhedspolitik om andet end militær styrke. Sikkerhedspolitikken må indrettes på at løse de problemer, der opstår, når menneskers rettigheder overtrædes og princippet om det enkelte menneskes værdi tilsidesættes. Samtidig er en fredelig og økologisk bæredygtig udvikling i verden på det politiske, økonomiske og sociale område det bedste grundlag for stabilitet og 257

102 Forsvarets internationale engagement - en politisk synsvinkel sikkerhed. Til det formål er der brug for en bred vifte af internationale organisationer. Danmarks medlemskab af Nordisk Råd, EU, NATO, FN, OSCE og Europarådet skal ses i den sammenhæng. De danske besparelser på ulandsbistanden, som VK regeringen har gennemført, kan umiddelbart virke ubetydelige, men set både i et trusselsperspektiv og med rene humanitære briller er besparelserne en fadæse, der ikke tjener VK regeringen til ære. Selv om de direkte trusler mod Danmark er afløst af mere indirekte trusler, er der ingen grund til at tro, at den samlede stabilitet på verdensplan er blevet større. Og vil vi føre aktivistisk udenrigspolitik er ulandsbistanden bestemt ikke det rigtige sted at spare. Sikkerhedspolitik er trods alt andet end militær styrke. 258

103 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. "Forsvaret skal være førende i rettidig indsættelser af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver" "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe" Citater fra Forsvarchefens Vision 2010 fra 2000 Forsvaret er nu i en fundamentalt ny situation. Der er en bred politisk enighed om, hvilke opgaver, der skal gives den entydigt højeste prioritet: Flest mulige danske militære styrker skal opretholdes på et højt beredskab, klar til udsendelse som bidrag til internationale operationer. Alle erkender, at man må diskutere, om eller hvorledes værnepligten kan bidrage i den nye situation. Det samme gælder med hensyn til det frivillige bidrag, der på nuværende tidspunkt er samlet i Hjemmeværnet. Det politiske pres for yderligere besparelser er væk. Forudsætningen er dog, at den måde, som Forsvaret vælger at anvende midlerne på, fra politisk side skal opfattes som sund og fornuftig. Uanset, at NATO fortsat er i en alvorlig krise på grund modsætningerne op til Irak krigen, er der ikke noget, der tyder på, at organisationens ledende medlemmer og bureaukrati nu er mindre enige end før om, hvordan landenes militære styrker bør se ud i fremtiden. Man ønsker afbalancerede styrker, der kan rykke af sted med kort varsel, som kan støttes effektivt under indsættelsen, og som kan afløses af det sendende land, når nødvendigt. Det indebærer, at hvis landet ikke ønsker at specialisere sig i væsentlig grad, må dets forsvarsstrukturer være så fleksible, at man kan levere nogle af de enhedstyper, fællesskabet har brug for, og gøre det hurtigt. Den ovenfor citerede tekst fra Forsvarschefens 2010 Vision afspejler den nye situations krav. Det er også den vision, der er styrende for denne skitse. Danske militære styrker vil imidlertid ikke kunne bliver "førende" på de : Venstre: 36,85 pkt., Højre: 479,1 pkt., Top: 56,7 pkt., Bund: 42,55 pkt., Bredde 841,7 pkt., Højde 595,45 pkt., Sidehovedets afstand fra kanten: 35,45 pkt., Sidefodens afstand fra kanten: 35,45 pkt., Speciel første side Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. 08 : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt MAJ : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt APRMAR 2003 : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt, Ikke Fed : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt, Ikke Fed : Lige margener : : (Til IIS piece) : Indrykning: Venstre: 0 pkt., Højre: 0 pkt. : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. : Lige margener : Centreret, Tabulatorer: 127,6 pkt., Venstre + 269,35 pkt., Venstre + 368,55 pkt., Venstre : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk... [1]... [2]... [3]... [4]... [5]... [6] Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

104 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien områder, som her nævnes. Det er dog med dybe reformer muligt at blive jævnbyrdige med nogle af de særdeles gode. Forsvarets og specielt hærens udvikling i efterkrigstiden Kilden til skitsen er forfatterens arbejde i et internationalt militært miljø i Baltikum i næsten 10 år. De tre baltiske lande har i denne korte periode oplevet en hurtigt skiftende målsætning for forsvarsstyrkernes opbygning, et forløb som Danmark fik fordelt over den meget længere periode fra 1945 til nu: Indledningsvis opbygningen af et uafhængigt selvforsvar, dernæst af et forsvar, der skulle kunne holde længe nok til, at hjælp kunne komme frem (for derigennem at opnå NATO medlemskab). Efter 1999 har NATOs myndigheder krævet, at styrkeopbygningen skulle give højeste prioritet til styrker, der kunne deployeres ud af regionen. Forfatterens rolle har i Baltikum indirekte og til tider direkte været rådgiverens. Dette koblede tilbage til tiden som strukturplanlægger i Forsvarstabens Langtidsplanlægningsgruppe for godt 20 år siden og til perioden i Forsvarskommissionen af Det internationale militære miljø gør, at man langt klarere ser svaghederne i de fremgangsmåder, som er blevet ureflekteret rutine i det danske forsvar, der herefter i denne artikel benævnes de "Danske Væbnede Styrker", ligesom Søværnet benævnes "Den danske Flåde". Kilderne til dette lille skrift er forfatterens samlede tjenesteerfaring, der afsluttes i Baltikum, nogle års forskning i dansk forsvars udvikling efter 2. Verdenskrig 1 og med start for 25 år siden ret resultatløse forsøg på at inspirere en forsvarsdebat i Danmark. Skitsens grundlæggende ideer blev formuleret til et seminar i DUPI 15. maj 2002 og derefter prøvet under undervisning på Forsvarsakademiet. I en mere færdig form blev de fremlagt Resulterede bl.a. i Udviklingen i Danmarks forsvarsdoktrin fra 1945 til 1969 i Militärhistorisk Tidskrift 1987, Stockholm 1987, Den massive gengældelses lille ekko. De taktiske atomvåbens rolle i dansk forsvarsplanlægning i 1950 erne i Danmark, Norden og NATO , København 1991 og The Politics of Danish Defence i Adaptation & Activism. The Foreign Policy of Denmark , København : Centreret næstbedste : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : piece mere korrekt bør burde # : # : Lige margener... [7]... [8]... [9]... [10]... [11]... [12]... [13]... [14]... [15] : Skrifttype: Franklin Gothic Book 259 : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

105 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien og 25. februar ved foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab i København og Karup. Kommentarerne her ledte til justeringer og supplerende argumentation. Skitsen er af naturlige årsager mest detaljeret på de områder, hvor den personlige viden er størst og mest ajourført. Når man ser bort fra Den Danske Internationale Brigade, flådens kommende fleksible støtteskibe og flyvevåbnets nye transporthelikoptere, er forsvarets struktur og virke internt i helt afgørende grad præget af forsvarets situation og valg under Den Kolde Krig. Selv DIB er i sin kerne en "Brigade 70", den organisation som kom ud af hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne. Også de fleste grundelementer i forsvarets uddannelses og personelstrukturer er nu ca. 3 årtier gamle. Der er endnu ikke indledt en grundlæggende analyse af, hvorfor vi valgte, som vi gjorde, med henblik på at afgøre, hvor stor del af dette arvegods passer til den forudseelige fremtids behov. Derfor indledes skitsen med en kort kritisk beskrivelse af forløbet. : Centreret : : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed... [16]... [17]... [18] Perioden fra 1950 til 1970 Denne periode var præget af opbygningen af dansk forsvar efter Besættelsen, og mod slutningen af perioden stod man med de grundlæggende strukturelementer og den infrastruktur, som man under pres fra de økonomiske realiteter mod slutningen af Den Kolde Krig gik i gang med at rationalisere og beskære. Strukturen havde ganske vist siden slutningen af 1950erne altid været større, end man kunne opretholde med det forsvarsbudget, man fik stillet til rådighed indtil våbenhjælpen ophørte, og så længe et højt beredskab kunne bygges på uddannede værnepligtiges tjeneste, var dette endnu ikke et afgørende problem. Forsvarets aktiviteter og beredskab var rettet mod at være klar til at kæmpe med et kort timers til få dages varsel. Indtil slutningen af 1960erne havde hæren lange øvelsesperioder i civilt terræn, og man gennemførte til tider øvelser i to partier, hvor øvelsesledelsen tillod fri føring fra begge parter, dvs. at man tillod, at begge kunne lære ved at dumme sig. Perioden var også præget af en relativ intensiv professionel debat i åbne fagtidsskrifter samt af et udviklingsarbejde, hvis flagskibe for hærens vedkommende var "Brigade 70" og en ny, helt gennemarbejdet uddannelse af værnets officerer. Brigade 70 var bygget og udrustet til den "bevægelige forsvarskamp", hvor støtte fra taktiske kernevåben kunne kompensere for et for lille antal kampvogne. Men brigadens struktur var så afbalanceret og fleksibel, at den overlevede ændringer i doktrinen. Den var generelt velegnet til at løse de opgaver, der normalt blev givet til en 260 : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener I v : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [19]... [20]... [21]... [22]

106 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien panserinfanteribrigade. De billige værnepligtige gjorde det muligt at opretholde næsten fuldt bemandede enheder i "Dækningsstyrken", og under de lange genindkaldelser fik kadrerne mulighed for at øve med fuldt bemandede enheder. I slutningen af perioden voksede modstanden i ungdommen mod værnepligten. Forsvaret blev et væsentligt mål for det venstreorienterede ungdomsoprørs systemkritik. I modsætningen til i andre lande, herunder i nabolandet Norge, gav de danske politikere meget tidligt efter for presset. Dette hang dels sammen med spillet mellem et Socialdemokrati i opposition og et Radikalt Venstre i regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Men det var også et resultat af, at man fra alle politiske partier fandt det indenrigspolitisk for uønskeligt og derfor unødvendigt at give forsvaret den støtte, som nu var nødvendig, hvis Danmark selv skulle betale for afløsning af våbenhjælpsmateriellet, og hvis man skulle stå fast på 14 eller 12 måneders værnepligtstjeneste. En nedprioritering af Forsvaret blev også set som udenrigspolitisk forsvarligt. Afspændingen sammen med terrorbalancen, gjorde, at forsvaret ikke længere skulle kunne kæmpe effektivt, kun bidrage lidt til NATOs afskrækkelse og være klar til at krisestyre, hvis Warszawapagten skulle vælge at teste alliancens vilje ved at øve pres på passagereglerne for de danske stræder.... the complex problem of running an army at all is liable to occupy his (the future commander s) mind and skill so completely that it is very easy to forget what it is being run for. The difficulties encountered in the administration, discipline, maintenance, and supply of an organization the size of a fair sized town are enough to occupy the senior officer to the exclusion of any thinking about his real business: the conduct of war. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Perioden fra 1970 til 1990 I perioden blev hærens daglige beredskab hurtigt reduceret til en brand og vagtstyrke, og forsvaret indrettede sig på den nye situation. Problemerne med værnepligten havde ganske vist haft rødder i tidens politiske holdninger, men de var også fremprovokeret af utidssvarende ledelsesstil og pædagogiske metoder. De reformer, der gennemførtes omkring 1970, blev afgørende for, at Forsvaret i løbet af de efterfølgende 10 år gradvis genvandt respekten i samfundet, og for at den fortsatte værnepligt vandt i popularitet. 261 : Centreret : : : Perioden fra 1970 til 1990 : Skrifttype: Franklin Gothic Book : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed : Højre : : Lige margener stående : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [23]... [24]... [25]... [26]... [27]... [28]... [29]... [30]

107 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Imidlertid blev dette ikke det eneste område, hvor Forsvaret nu reelt skiftede målsætning. Fra målet at opbygge kampklare enheder skiftede fokus nu til at tilnærme sig vilkårene på en civil arbejdsplads i så høj grad som muligt. I retrospekt virker det som om, at der ikke sås nogen grænser for, hvor langt man kunne gå ad den vej og samtidig have enheder, der kunne kæmpe effektivt, med minimale egne tab. Debatten af dette spørgsmål fandt aldrig sted. Det ville have været professionelt naturligt, om man fra forsvarsledelsens side løbende havde inddraget en sammenligning med udviklingen i andre lande. I stedet valgte officerskorpset og Forsvarets øvrige fastansatte uden debat at realisere de fordele, som det nye fokus åbnede mulighed for. Dette skete indledningsvis ved at indføre generelle aldersgrænser, der gjorde, at godt halvdelen hærens officerer, jf. almindelig international professionel opfattelse, ville være for gamle til at gøre tjeneste i enhederne. Det er i dette internationale miljø den almindelige opfattelse, bygget på solide erfaringer, at i princippet bør ingen funktion i kamp, artilleri og ingeniørenheder, dvs. på bataljonsniveau, besættes af en person over 40 år. Det skete dog i endnu højere grad ved at indføre civile arbejdstider, hvilket kombineret med meget begrænsede økonomiske muligheder for at betale for den nu stadig mere kostbare tjeneste om natten og i weekends, gradvis undergravede enhedernes uddannelseskvalitet. Hærens øvelsesvirksomhed fjernede sig også i løbet af disse 20 år i stigende grad fra at være forsøg på at genskabe virkeligheden i kamp. I stedet for at tillade en reel "fri kontra" mellem to parter, kontrolleret af øvelsesledelsen støttet af sine kampdommere, blev feltøvelserne nu som oftest rene procedureøvelser, hvor den "primære øvelsestager" blev ekserceret gennem faste faser, hvor en bestemt taktisk situation blev "afviklet". Det blev ofte til "papirøvelser" med tropper, hvor man dog tog hensyn til, at mandskabet og deres førere skulle have en "god" oplevelse i stedet for en realistisk og derfor til tider traumatisk oplevelse, der kunne bidrage til indlæring i dybden 2. 2 Et par illustrerende eksempler fra 1980erne: Øvelsesleder bliver kritiseret hårdt for at tillade, at delingsførere i et værnepligtskompagni fik en negativ erfaring på deres afsluttende øvelse. Fjenden" opholdt sig ikke, som normalt under øvelser (men sjældent i virkeligheden) i angrebsmålet, men udsatte kompagniet for et baghold på et uventet tidspunkt. 262 Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark. # : Punktopstilling... [31]... [32]... [33]... [34]... [35]... [36]... [37]... [38]... [39]... [40]... [41]... [42]... [43]... [44]... [45]... [46]... [47]... [48]... [49]... [50]... [51]

108 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Feltøvelser blev alt for ofte præget af dårlig og urealistisk taktisk anvendelse af terrænet og af svigtende sikringsdisciplin, men selv om de var på brigade eller lavere niveau (hvor dette i modsætning til under store internationale øvelser var muligt) gentog man ikke den pågældende fase med henblik på at få et bedre resultat. Det blev også vanskeligt, fordi øvelserne blev stadig kortere, og man kom i stigende grad til at ignorere, at det er mørkt halvdelen af et år. Arbejdstids, ressource og sikkerhedsbegrænsninger gjorde det i næsten umuligt at gennemføre den uddannelse 24 timer i døgnet i ugelange øvelser, der kan skabe realistiske erfaringer og en grundig indarbejdelse af procedurer. Det forhold, at enhederne skulle arbejde med en bemanding meget langt fra krigsstyrke, fjernede yderligere fra realismen og gjorde det umuligt at indøve korrekte procedurer og korrekt taktik. Dette skyldte dels, at den normerede bemanding af de fleste enheder var betydeligt under krigsorganisationens. At bemandingen var langt under fuld krigsstyrke skyldtes, at hæren prioriterede antallet af brigader og kampbataljonerne over en afbalanceret struktur. Det virkede udmærket i rapporteringen til NATO, men undergravede drastisk realismen i de øvelser, hvor chefer og stabe skulle lære deres profession. En helt afgørende svaghed var, at brigadernes logistiske støtteenheder, de nyoprettede trænbataljoner, blev drastisk nedprioriteret ved 1973 forsvarsordningen. Ud over disse mangler var der væsentlige huller, fordi stampersonel, der var langtidsfraværende til civilundervisning, ikke blev afløst. Man måtte i en helt uholdbar grad simulere tilstedeværelse af personel og enheder. Når feltøvelser gradvis bliver urealistiske, får det en negativ virkning på realisme og effektivitet i den øvelsesvirksomhed, der koncentrerer sig om at uddanne kadrerne, dvs. stabs og signaløvelser eller instruktionsøvelser, hvor man befinder sig i terrænet, samt øvelser i taktisk træner og krigsspil. De situationer og løsninger, der anvendes under kadreuddannelse, må i meget stor udstrækning bygge på øvelsesledelsens erfaringer og indsigt. Hvis man Øvelsesleder kritiseres for, at et mønstret kompagni blev udsat for et så hårdt fysisk pres, at førerne fik problemer med at få soldaterne med. Presset var kun mildt i forhold til, hvad der måtte forventes i kamp. En chef kritiseres for at ikke at ladet en kampvognseskadron øve sig så urealistisk, som den plejede. Den skulle ikke have en realistisk uddannelse, men en positiv oplevelse. 263 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener norm på : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [52]... [53]... [54]... [55]... [56]... [57]... [58]... [59]... [60]... [61]... [62]... [63]

109 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien ikke har praktiske erfaringer, der kan give "papirøvelserne" realisme, mister kadreuddannelsen fokus og mister helt forbindelse med virkeligheden. Hæren tillod, at føreres optræden under øvelser fik en karakter, der ville være selvmorderisk i krig. De bevægede sig rundt i terrænet med 1m 2 store kortplader, uden sikring. Man tillod, at kampvognsekskadronschefer førte fra jeep, på trods af, at dette gjorde dem uegnede til at løse deres opgave i krig. Udrustningen af føringselementet for chefer for motoriserede infanteribataljoner forudså ikke, at de skulle føre bataljonen til fods. Søværnets og flyvevåbnets øvelser er altid lettere at gøre realistiske, dels på grund af, at de finder sted på havet og i luften (udsat for vejr, men sjældent for det civile samfunds begrænsninger), dels på grund af, at de på grund af platforme, våbensystemers og kampmiljøs karakter effektivt kan støttes af datamatstøttet udfaldsanalyse. Dette er ikke tilfældet for hærens øvelser på taktisk niveau. Her må man i meget høj grad simulere virkeligheden for at skabe et godt øvelsesudbytte. Kilden til realistiske landmilitære øvelser er øvelsesledelses og kampdommeres veludviklede indsigt i, hvordan virkeligheden i kamp vil være. Denne indsigt skal altid have fire elementer: Studier i den nyere krigshistorie (og anden operationshistorie). Analyse af nye teknologiske muligheder. Stadig opmærksomhed for at opnå ny indsigt ved at studere udviklingen i udlandet. Realistiske feltøvelser, hvor det er mulighed for at prøve teorier om, hvad der vil være effektivt. Det var desværre sådan i de to årtier efter 1970, at alle fire elementer i denne virksomhed, der skulle have sikret udviklingen i den landmilitære professionalisme, blev stadig mindre almindelige. Denne bevægelse fra et forsvar, der reelt forberedte sig på at kæmpe, til en struktur, der ikke havde dette klare fokus, skabte hos nogle den opfattelse, at når det var "for sjovt", blot en NATO rapporteringskulisse, og hvor aktiviteter jo skulle finde sted indenfor 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrette sig så behageligt som muligt 3. 3 Et par eksempler fra perioden. I begyndelsen af 1980erne forsøgte hæren at gennemføre nogenlunde realistiske inspektionsskydninger for kampvognsenheder. På grund af tjeneste og uddannelsesvilkår i besætningerne (konstabler med løbende kontrakter) og kampvognsmateriels tilstand var resultaterne 264 : Centreret chefers førere af r e, at har udviklet tre kombineret med analyse af nye : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. Tt : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. tre : Lige margener # : Lige margener : Punktopstilling : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [64]... [65]... [66]... [67]... [68]... [69]... [70]... [71]... [72]... [73]... [74]... [75]... [76]... [77]... [78]

110 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Megen krigsplanlægning i de år udviklede sig til bureaukratiske forsøg på at etablere så omfattende plankomplekser, at man kunne fjerne den usikkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som altid vil være krævet i krig. I andre planer forudsatte man i meget stor udstrækning, hvilke handlemuligheder fjenden ville have. Vi ved nu, at fjenden ikke ville have handlet "indenfor den boks" vi havde forudsat. Begge måder at gribe planlægningen an på viste, at en betydelig del af officerskorpset havde forladt sit professionelle grundlag, forståelsen for, hvad der ville virke i kamp. Det blev ikke bedre af, at denne fiktive holdning til virkelighedens muligheder blev overført til øvelsesvirksomheden. Man forudsatte, ligeledes helt uprofessionelt, at alle enheder, også de hurtigt mobiliserede, ville have fuld kampkraft og anvendelighed. Dette, uanset at vi kendte deres førere, også de uegnede, og godt kunne vide, hvilke enheder, der kun ville være meget lidt anvendelige. Vi diskuterede aldrig, hvordan man ville være tvunget til brutalt at afløse en betydelig del af førerpersonnellet ved mobilisering for at undgå katastrofer. Vi gik ud fra, at enhederne ville kunne køre direkte fra mobiliseringsstederne i krig, uden en intensiv efteruddannelse, der skulle ignorere sikkerhedsbestemmelser for fredstid for at forberede enhederne bedst muligt på kampens vilkår. De sidste officerer, der oplevede en sådan forberedelse, gjorde tjeneste ved Den danske Brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Man kan sammenligne denne "NATO rapportering" holdning til klargøring med den meget lange tid, alliancen nu realistisk regner med før, selv stående reaktionsstyrkeenheder bliver klar. Både flyvevåbnet og søværnet har en veludviklet struktur for at håndtere havarier og andre "særlige hændelser". I denne periode savnedes en tilsvarende stringent metodik i hæren. Da en anvendelse af hexitrøg under en øvelse ved Livgarden ledte til dødsfald blev anvendelsen af dette meget vigtige øvelsesmiddel forbudt i en meget lang årrække. Dette undergravede i denne periode realismen i taktiske øvelser i afgørende grad. Ulykken skete på grund totalt utilfredsstillende. Hærledelsens reaktion var at foreslå, at man sænkede de allerede lave krav, så resultatet kunne blive tilfredsstillende, og udtrykte overraskelse, da de to inspicerede eskadronschefer afviste denne mulighed. I 1980erne efterlod en regionschef uden nogen bemyndigelse ovenfra i sin forsvarsplan regionens største havn uden forsvar. Havnen var eneste egnede landgangssted for en invasion,. For at undgå skade på den omkringliggende by gjorde han forsvarets indsats i regionen meningsløs. 265 : Centreret forsøgte at : : : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 18 pkt. + Tabulator efter: 36 pkt. + Indrykning: 36 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [79]... [80]... [81]... [82]... [83]... [84]... [85]... [86]... [87]... [88]... [89]

111 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien af en ung officers klare overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. Han døde. Ved at undlade at placere ansvaret, hvor de rettelig burde ligge, i de foresattes svigtende vejledning, tilsyn og kontrol, beskyttede man personer, men ramte realismen i hærens uddannelse. Hæren råder over meget særdeles farligt særligt materiel, herunder kampvogne og andre pansrede køretøjer. I stigende grad blev det umuligt at anvende logik i håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man indførte ukritisk civile vilkår 4. Efter 1990 Forsvaret var i perioden på den ene side påvirket af presset fra deltagelsen i de stadig mere krævende internationale operationer, der inspirerede en genprofessionalisering af de direkte involverede dele af kadrerne. På den anden side udviklingen stærkt hæmmet af den beskrevne arv af holdninger og strukturer fra de foregående 20 år. Forsvarspolitikerne som gruppe var i denne periode præget af varierende kombinationer af tre opfattelser: 4 Et par eksempler: I 1970erne blev åbne jeeps af typen M151 anvendt som lette spejder køretøjer. De have en tendens til at rulle over på grund af overstyring. Det blev indskærpet, at personellet skulle anvende sikkerhedssele. I modsætning til de nuværende lette spejderkøretøjer var datidens uden styrtbøjle, og det var livsfarligt at sidde fastspændt, da dette hindrede, at soldaterne ved det ret ofte forekommende uheld blev kastet fri i stedet for at komme i klemme under køretøjet. Protester og forsøg på logisk at anvende motorcykelparallel og pålægge styrthjælmspligt blev afvist. Midt i 1980erne forsøgte en kampvognseskadronchef at få farlig håndtering af kampvogne på garageplads straffet med bøde, selv i de tilfælde, hvor vild eller tåbelig optræden ved et rent lykketræf kun ledte til mindre materielskade. Det var ikke muligt. Man skulle anvende de civile regler for trafikforseelser og forsikring, hvor straffen ikke afhang af forseelsens farlighed, men kun af, om, hvor galt det går. Dette var groft uforsvarligt, hvis man skal indlære sikkerhedsprocedurer. Men da man skulle nærme sig det civile samfunds vilkår mest muligt, var og er dette en irrelevant betragtning. 266 : Centreret hos : # : : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed : : Lige margener : Samtidig var f : Dansk : Punktopstilling : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [90]... [91]... [92]... [93]... [94]... [95]

112 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak og en blandet enhed efter denne. For det tredje, og specielt i de første år, mente mange, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. I sin simpleste, uargumenterede form er argumentet også, at Danmark skal bevare et nationalt forsvar, blot fordi vi er en selvstændig stat. At dette sidste synspunkt ikke giver meget vejledning i, hvordan forsvaret konkret skal indrettes, og hvor langt styrkeniveau og beredskab kan reduceres, gør det ikke let at forsvare dette synspunkt med konkrete argumenter. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som [96]... [97]... [98]... [99]... [100]... [101]... [102]... [103]... [104]... [105] For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en... massiv [106]... [107]... [108]... [109]... [110]... [111]... [112]... [113]... [114]... [115]... [116]... [117]... [118]... [119]... [120]... [121]... [122]... [123]... [124]... [125]... [126]... [127]

113 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien ses som værdige og relevante af vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Realiteterne ved tjenesten under internationale operationer medførte et pres på den arvede struktur og de arvede fremgangsmåder. Langt den væsentligste byrde fra den internationale tjeneste faldt på den yngste halvdel af officerskorpset, fordi uddannelses og tjenestestruktur forblev uændret. Den eksisterende strukturs fundament af yngre reserveofficerer var i den nye situation ikke anvendeligt. Deres uddannelse og specielt deres tjenesteerfaring var for kort til, at de umiddelbart kunne løse de mere krævende opgaver under internationale operationer. Reserveofficerer varetog dog, som sædvanlig, en betydelig del af tjenesten som observatører. En større del af den ældre halvdel af officerskorpset passede alders og erfaringsmæssigt ikke til de nye krav, og da slet ikke, hvis de internationale operationer indebar kampopgaver. Hæren havde også "flaskehalsproblemer" fordi en så stor del af de føringsstøtte og logistiske enheder, som var afgørende i de nye opgaver, først ville blive formeret ved mobilisering. Selv nyetablerede enheder, som det helt moderne DIB felthospital, kunne kun anvendes under øvelser eller ved mobilisering, fordi læge og sygeplejepersonellet var bundet til deres normale arbejdsplads. Det forhold, at hærens yngre officerer efter 1992 har haft en grundlæggende anderledes tjenesteerfaring end den ældre, normalt hjemmeblivende del, har skabt potentialet for et reformpres, der i stigende grad vil blive klart. De yngre officerers sidste 10 år har været præget af gentagen erfaring med langtidstjeneste i et internationalt miljø, hvor de mere professionelt tænksomme har haft vanskeligt ved at undgå at se forskellen mellem vore egne fremgangsmåder og den måde, eksempelvis britiske eller franske enheder fungerer på. Den positive påvirkning fandt dog ikke kun sted under udetjenesten. Allerede under den forberedende uddannelse af enheden fik tjenesten et realistisk fokus. De ansvarlige chefer var interesseret i at indhente relevant viden og erfaring fra udlandet, personellet var stærkt motiveret til at lære, og Forsvaret anvendte de ressourcer, der skulle til for at nå uddannelsens mål. Men den positive oplevelse varede kun indtil hjemkomsten. Ved ankomsten til garnisonen landede man igen i en tjeneste domineret af arven af magelige "for sjov" holdninger fra den foregående periode, med meget få muligheder for at uddanne enhederne, og herunder sig selv, en situation som forværres af forsvarets økonomiske situation. De oplever hjemme den hverdag, som de ældre officerer har fungeret i og grundlæggende accepterer som naturlig. 268 : Centreret Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til besluttede indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt bygningen af de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante for både vore primære samarbejdspartnere og den danske... [129] : Lige margener : : : hjem Når hjemme igen rammes de af, : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [128]... [130]... [131]... [132]... [133]... [134]... [135]... [136]... [137]... [138]... [139]... [140]... [141]

114 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det tog også tid at et omstille sig til de nye krav på andre områder. Enheder kom hjem med personel med alvorlige "kampstress" symptomer. Al professionel erfaring fra de seneste 50 år viser, at for at mindske risikoen for langtidsvirkninger er det nødvendigt, at holde gruppen, der har haft de belastende oplevelser, sammen, så at de kan i fællesskab kan håndtere nedbygningen. Indtil man genvandt sin professionalisme på dette område, sendte man blot folk på lang afspadsering, hos familien, der havde lært at klare sig uden ægtefællen i løbet af de foregående 6 måneder. Det er ikke mærkeligt, at der opstod alvorlige problemer. Under 3 4 dages øvelser i Oksbøl er felthygiejne ikke noget større problem. Man mistede derfor simpelthen sin professionelle viden om, hvordan man bevarer sundheden i felten gennem procedurer og disciplin. Også det måtte hurtigt genlæres. Den holdning til "særlige hændelser", som blev demonstreret under hexit "ulykken" i den tidligere periode, fortsatte indtil den forfærdelige ulykke i Kabul ledte til etableringen af holdbare procedurer. Tidligere tragiske hændelser under hærens internationale operationer i 1990erne kunne med fordel have været udsat for tilsvarende undersøgelser for at kunne drage strukturerede og holdbare konklusioner. Sådanne er et afgørende element i professionaliseringen af kadren. I løbet af disse 10 år har Forsvaret været under et stadigt pres. Det skulle ikke alene tilpasse sig den nye tids krav, men også reducere strukturen væsentligt. Det første er dog kun sket direkte knyttet til de internationale operationer. I øvrigt bevarede man stadig en aldersfordeling og anvendelse af ressourcer og personellet, der næppe afspejler den nye situation. Nogle eksempler: Hærens menige stampersonel omfatter ca personer, men vel kun er klar til udsendelse på internationale opgaver. Hvor er de andre? Sidder de i modsætning til forvaltningsreglerne i stillinger, der kunne bemandes af civilansatte? Hvorfor har man som arbejdsgiver tilladt, menigt stampersonel fra både hæren og ikke mindst flyvevåbnet har fået 60 års aldersgrænse, når dette allerede i fredstid er i modstrid med deres stillings indhold og krav eksempelvis som brandmænd på en flyvestation? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? 269 : Centreret : havde mistet, i felten på overfladen. Man bevarer ikke : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [142]... [143]... [144]... [145]... [146]... [147]... [148]... [149]... [150]... [151]... [152]... [153]

115 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Hæren bevarer store mængder personel, materiel og ammunition til mobiliseringsstyrken og de tilhørende depot og magasinområder. Hvorfor? Hvorfor har hærens reaktionsstyrkes enkelte enheder hele tiden været fordelt på mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn, herunder bl.a. to artilleriog logistik tjenestesteder og næsten tomme kaserner i hæren, to flådestationer og tre fuldt flyoperative flyvestationer? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Passer forsvarets personel og uddannelsessystem til fremtidens behov? Hvad er det frivillige forsvars og værnepligtens rolle nu? NATOs ønsker og diskussion af disse De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med støtteenheder (herunder ikke mindst ingeniør, signal og logistiske støtteenheder) til operationer langt fra hjemlandet. Styrkerne er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster med realistisk uddannelse og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter, opfattelsen hos de toneangivende styrkeplanlæggeres i [154]... [155]... [156]... [157]. Hvorfor har DIB enheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen... [158] og... [159]... [160] : Punktopstilling... [161]... [162]... [163]... [164]... [165]... [166]... [167]... [168]... [169]... [170]... [171]... [172]... [173]... [174]... [175]... [176]... [177]... [178]... [179]... [180]

116 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien NATOs internationale civile og militære "specialisere". Disse lande skal kun opretholde enheder af én eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i december 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov (de er altid lig behovet i de seneste 3 5 år), at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses, andre støtte og stabselementer og at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sin reneste form vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Den dominerende opfattelse i NATO hovedkvarteret af landenes styrkebehov er reelt både naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak krisen begyndte at skabe forvirring. Irak krisen demonstrerede, at NATO samarbejdet (og det spæde militære samarbejde i EU) har ændret karakter. Uanset, om der i fremtiden er tale om en militær trussel mod et medlemsland eller om operationer udenfor alliancens område, kan man ikke længere regne med, at der opnås enighed. Det er sandsynligt, at nogle medlemslande, der har personel i alliancens multinationale stabe og som deltager i multinationale enheder, vil være uenige og derfor ikke deltager. Sandsynligvis skal vi i fremtiden se alliancen som en ramme for politisk og praktisk militært samarbejde mellem lande, der har nogenlunde samme holdning til et konkret problem eller som er generelt enige 271 D... [181]... [182]... [183]... [184]... [185]... [186]... [187]... [188]... [189]... [190]... [191]... [192]... [193]... [194]... [195]... [196]... [197]... [198]... [199]... [200]... [201]... [202]... [203]... [204]... [205]... [206]... [207]... [208]... [209]... [210]

117 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien om betydningen af fortsatte tætte transatlantiske forbindelser (som nu Storbritannien, Polen, Danmark og de baltiske lande). It is not surprising that there has often been a high proportion of failures among senior commanders at the beginning of any war. These unfortunate men may either take too long to adjust themselves to reality, through a lack of hard preliminary thinking about what war would really be like; or they may have had their minds so far shaped by a lifetime of pure administration that they have ceased for all practical purpose to be soldiers. The advantage enjoyed by sailors in this respect is a very marked one; for nobody commanding a vessel at sea, whether battleship or dinghy, is ever wholly at peace. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Mod fremtiden Både NATO bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så ekstraudgifter ved udsendelse mindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som [211]... [212]... [213] De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have... [214]... [215]... [216]... [217]... [218]... [219]... [220]... [221]... [222]... [223]... [224]... [225]... [226]... [227]... [228]... [229]... [230]... [231]... [232]... [233]... [234]... [235]... [236]... [237]

118 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan også være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses og udviklingsmuligheder. En hærofficer, der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt, eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene,sørednings tjenesten og miljøberedskabet). Listen over enhedstyper, som de danske politikere i det sidste årti har ønsket at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til reaktionsstyrkekontrakter samt antallet af 273 : Centreret : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige... [247] : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [238]... [239]... [240]... [241]... [242]... [243]... [244]... [245]... [246]... [248]... [249]... [250]... [251]

119 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien kampvognseskadroner har det været muligt at sikre de fleste af disse enheders udholdenhed i missionsområder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR i Bosnien. Det nye reaktionsstyrke felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og det forhold, at hæren ikke råder over første klasses infanterienheder gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren, der tager direkte udgangspunkt i disse erfaringer, og hvor man fjerner alt fra hærens struktur, der ikke er relevant i hjemlandsbeskyttelsen", bør tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed samtidig skulle opretholde beredskab og gennemføre operationer i syddanske, færøske og grønlandske farvande. Det er åbenlyst, at flådens hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger i flådens mulighed for at deltage i de internationale operationer. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske eller tropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C 130 transportfly konstant været indsat og F 16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik og [252]... [253]... [254]... [255]... [256]... [257]... [258]... [259]... [260]... [261]... [262]... [263]... [264]... [265]... [266]... [267]... [268]... [269]... [270]... [271]... [272]... [273]... [274]... [275]... [276]... [277]... [278]... [279]... [280]... [281]

120 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets aldersprofil ikke svarer til behovet. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år. Dette forslag vil lægge klar vægt på landstyrkerne. Den afgørende årsag er, at det er her, at de største behov for reformer findes. Behandlingen af landstyrkerne i denne artikel kan imidlertid danne den logiske ramme for andres detajlbehandling af de andre to værn. Artiklen vil dog behandle flåden og flyvevåbnet i et omfang, så der er etableret en basis for den efterfølgende behandling af de værnfælles strukturer. Landstyrkernes fremtidige reaktionsstyrke Hærens (eller efter den her forudsete integration af Hjemmeværnets personel i de respektive værn Landstyrkernes) nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for de supplerende bidrag til det Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarter til at være et relativt lille hovedkvarter, let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation som den nuværende styrke ved Kabul. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i en given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. 275 : Centreret : : Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. piecen Piecen : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener i territorialforsvaret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. hurtigt og : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [282]... [283]... [284]... [285]... [286]... [287]... [288]... [289]... [290]... [291]... [292]... [293]... [294]

121 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Danske Division nedlægges som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny, reduceret form, organiseret efter det "værktøjskasseprincip" som den Danske Internationale Brigade (DIB) i dag reelt virker efter. Den nye organision bør dog gøres mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares: For det første, fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. At koncentrere sig om én stående brigade vil heller ikke kunne levere den samme fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som en større, mere blandet divisions "værktøjskasse". Divisionen vil, selvom den i givet fald godt kunne operere samlet, primært skulle ses som en puljeorganisation, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af kampenheder og støtteenheder. I modsætning til den nuværende hær, der skal opstille fire pansrede brigader og et stor antal andre enheder, vil ressourcerne i den her forudsete landmililtære reaktionsstyrke kunne anvendes fokuseret. Antallet af panserede kampbataljoner kan således reduceres fra 14 inklusive opklaringsbataljonerne til 3, og mængden af artillerienheder kan reduceres tilsvarende, da dette alligevel vil give nok værktøj af disse typer i divisionen. Derimod tages der højde for det nu udækkede behov for højt kvalificeret let infanteri, der kan give de væbnede styrker rådighed over enheder, der kan supplere og afløse specialstyrkerne samt danne et forstærket grundlag for rekruttering til disse. 276 : Centreret : Lige margener bør. : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. : Punktopstilling : : Lige margener : føringsenheder, skal tages er der et t : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [295]... [296]... [297]... [298]... [299]... [300]... [301]... [302]... [303]

122 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis udstrækning hærens nuværende våbenarts skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. Både den fulde styrke på og den rådige styrke på er fordelt ligeligt på kamp og støtteenheder svarer reelt til selvstændig brigadegruppes styrke, men den valgte organisation medfører, at politikerne har et langt større spektrum af muligheder, end en homogen brigade ville give. Reservedelen, ca. 3800, er på forskellige typer af kontraktdækket uddannelse eller beredskabskontrakter. Tallet på stampersonellet er valgt på grundlag af erfaringerne med de nuværende kontrakttyper. 277 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for,... at [305] et af : Lige margener <sp> : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående : Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [304]... [306]... [307]... [308]... [309]... [310]... [311]... [312]... [313]... [314]... [315]... [316]... [317]... [318]... [319]

123 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien En således koncentreret anvendelse af landstyrkernes ressourcer vurderes at betyde, at en "skræddersyet" task force på op til totalt 2500 kan deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, men uden mulighed for, at niveauet kan vedligeholdes. Det er klart, at en sådan fokuseret koncentration om en landmilitær reaktionsstyrke vil kræve en totalt ændret anvendelse af personellet, og herunder ikke mindst stampersonelnormerne. Det kan virke helt urealistisk at stræbe efter en så betydelig klargjort styrke, når vi i en årrække har haft vanskeligt ved at udsende og friske først og senere soldater, selvom en betydelig det af de, der sendtes, kom direkte fra afsluttet værnepligtsuddannelse, hvilket ikke er tilfældet her. Det skyldes, at vi har været vant til en helt ufokuseret anvendelse af personellet. Man skulle jo også uddanne og administrere krigsstyrken, hvilket bandt en meget stor del, så den ikke var til rådighed for udsendelse. I denne skitsestruktur skal enhver norm, der ikke anvendes i reaktionsstyrken, begrundes. Det, der ikke kan leve op til dette krav, skæres bort. Værnepligtige, der har tegnet stampersonel eller beredskabskontrakter efter 3 måneders grundlæggende uddannelse, gennemfører uddannelsen ved de kun delvis bemandede dele af brigader/regimenter. Ud over de dele af divisionen, der er til rådighed for udsendelse, vurderes behovet for personelnormer til at være ca (ca under uddannelse under en stampersonel eller reservekontrakt, ca. 800 civile og ikkereaktionsstyrkepersonel i brigaders/regimenters skoler og garnisoner, samt ca. 500 fraværende på kontraktdækket civil uddannelse (hvor de kun indgår i reaktionsstyrkens reserve)). Dvs. at divisionen som helhed beslaglægger af de væbnede styrkers personelnormer. Der etableres et omfattende udvekslingsprogram mellem divisionens enheder og enheder i udlandet med det klare formål at samle ideer til udvikling og forbedringer på alle områder. Programmet kan gennemføres med såvel allierede som med andre, hvor sproget ikke er en hindring. Uddannelsen af divisionens underlagte stabe sker bl.a. gennem CPX og krigsspil i og udenfor Danmark, herunder i krævende terræn i udlandet tilpasset pågældende brigades missionsprofil. Divisionen er ansvarlig for koordination af brigadernes uddannelsesaktiviteter indbyrdes og i forhold til støttevåbenarterne. Brigaderne og regimenterne er hver samlet i én garnison, hvor al uddannelse indenfor dette våbenspeciale finder sted, herunder både føreruddannelser for officerer og sergenter samt tekniske uddannelser knyttet snævert til våbnet. 278 eksempelvis Sverige,... [320]... [321]... [322]... [323]... [324]... [325]... [326]... [327]... [328]... [329]... [330]... [331]... [332]... [333]... [334]... [335]... [336]... [337]... [338]... [339]... [340]... [341]... [342]... [343]... [344]... [345]... [346]

124 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er et meget væsentligt formål med denne samling af al praktisk viden indenfor våbnet i én garnison at skabe et frugtbart miljø for professionel diskussion og udvikling. Det er en central pligt for både brigade /regimentschefen at lede og fremme denne debat. De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. : Centreret : : Lige margener... [350]... [351]... [352]... [353]... [354] De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. Panserbrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre panserbataljoner med kampvogne og infanterikampkøretøjer, hvoraf to er tunge, udrustede med moderne kampvogne og infanterikampkøretøjer, og den tredie er let, udrustet med en familie af moderne hjulkampkøretøjer (amfibiske, transportable i middeltunge transportfly som C 130). Brigaden leder samvirkeuddannelsen med divisionens øvrige pansrede enheder. Bortset fra det selvkørende, pansrede artilleri, er pansret kampstøttemateriel (som f.eks. brokampvogne) placeret i denne brigades garnison. Brigaden har ansvaret for at følge og udvikle taktik og metoder for 279 : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [355]... [356]... [357]

125 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien indsættelse i centraleuropæisk terræn samt ørken. Den samvirker, som nu DIB, med 1. Britiske Panserdivision. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2000, heraf er 1200 officerer og stampersonel altid tilstede, under uddannelse og øvelse eller udsendt. Hver bataljon er på ca. 600, brigadestabskompagniet på ca Brigadestabskompagniet, I bataljon og bl.a. kampvognseskadroner/ panservognseskadroner i de to andre bataljoner er fuldt opstillede i fredsstyrken (200 i hver bataljon). Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Alt andet ville være at fortsætte de tidligere, særdeles utilfredsstillende, uddannelsesvilkår. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. De indgår dog ikke i skolens grundlæggende, bemanding. Hvis Danmark lader sig inspirere af nogle de "førende" lande, må al førerog nøglepersonel, inklusive chefen, gennemgå eller få opdateret deres uddannelse som kampvognskommandør. Hovedformålet er at dette nøglepersonel, som tilsvarende nøglepersonel på en flyoperativ flyverstation, opnår detailforståelse for underførernes "arbejdsmiljø", og får et bedre grundlag for at lede udviklingen af taktik og procedurer. Dette kan dog også ses som nødvendigt, fordi føring af en "kampvognstung" panserbrigade i modsætningen til føringen af en panserinfanteribrigade i nogle situationer under offensiv indsættelse må ske med en specielt indrettet kampvogn som kampstade i stedet for fra et andet pansret føringskøretøj. Det skete eksempelvis i 7. britiske panserbrigade under 1991 Golfkrigen og sandsynligvis igen under i nogle faser under det nye angreb på Irak. Sådanne krav om praktiske færdigheder hos en oberst og hans nærmeste hjælpere ses i dag i almindelighed ikke som afgørende nødvendige 5. Det 5 Det skal her gentages, at alt personel i divisionens reaktionsstyrkedel, inklusive cheferne for brigader og regimenter, forudsættes at være under 45 år gamle når de afgår fra stillingen. For at besætte en af disse stillinger skal en officer med demonstreret dynamik og kreativitet have virket som bataljonshenholdsvis afdelingschef i våbnets reaktionsstyrke. En entydigt succesrig tjeneste som brigade eller regimentschef er en forudsætning for at blive divisionschef. En ligeledes entydig succesrig tjeneste som divisionschef er for en officer fra landstyrkerne en forudsætning for at kunne blive Chef for 280 : Centreret : : : kan desværre # : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [358]... [359]... [360]... [361]... [362]... [363]... [364]... [365]... [366]... [367]... [368]... [369]... [370]... [371]... [372]... [373]... [374]

126 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien skyldes antageligt en utilstrækkelig forståelse for, at god taktik er bygget på en opdateret dybdeforståelse af eget materiels tekniske muligheder og mangler, underlagte, naboenheders og foresatte føreres styrke og svagheder, egen enheds uddannelsesniveau og sammenhæng, samt selvfølgelig på en realistisk opfattelse af modstanderens styrke og svaghed på samme områder. God taktik er ikke en ukritisk efterlevelse af det taktiske reglements vejledning. Infanteribrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre eliteinfanteribataljoner, der opretholder hvert sit speciale, eksempelvis: I Bataljon: Luftmobile/amfibieoperationer i samarbejde med flåden. II Bataljon: Luftmobile/operationer i mindre krævende bjergterræn. III Bataljon: Indsættelse i byområder (bataljonen udrustet med pansrede hjulkøretøjer til opklaring og transport og samvirker jævnligt med elementer fra III Bataljon i panserbrigaden). Brigaden leder samvirkeuddannelse med tilsvarende udrustede elementer fra divisionens kampstøtte og logistiske enheder. Bataljonerne har tæt samarbejde med tilsvarende enheder fra andre lande (herunder det britiske og hollandske marineinfanteri for I. Bataljon og norske og polske enheder for II. Bataljon). Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i alle typer operationer for "let" infanteri uanset terræn og klima. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2300, heraf er 1300 officerer og stampersonel altid tilstede. Brigadestabskompagniet er på ca. 200 og I. Bataljon på ca. 700 i fredsstyrken, de to andre bataljoners fredsstyrke er på ca. 200 hver, heraf dele af stabskompagniet og et infanterikompagni. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal. Hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes, indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. Brigaden må lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Dette gælder også alt førerpersonel. Dette fremmes gennem "adventure" træning. For at støtte denne profil flyttes en således fokuseret afløser for Forsvarets Gymnastikskole til brigadens garnison og integreres i brigadens skole. Forsvarets Operative Styrker. Kun med så hårde kriterier vil det være muligt at genskabe operativ ekspertise og respekten for denne i de danske landstyrker. 281 : Centreret ofte, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk alvorlig fejlopfattelse. G ne : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 36 pkt. : Lige margener : : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [375]... [376]... [377]... [378]... [379]... [380]... [381]... [382]... [383]... [384]... [385]... [386]... [387]... [388]

127 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadens bataljoner er den primære basis for rekruttering til de danske væbnede styrkers specialenheder, som de britiske faldskærmsbataljoner er det for Special Air Service. Opklaringsbrigaden med stabskompagni uddanner og forbereder at lede indsættelsen af specialstyrker (herunder det forstærkede Jægerkorps og Frømandskorpset, hvis de to korps sammenlægges, som foreslået fra politisk side), nye højmobile lette hjulopklaringsenheder, samt elektronisk krigsførelseog opklaringsdroneenheder. Brigaden uddanner sine enheder til også at kunne samvirke operativt som en selvstændig enhed, ildstøttet fra langtrækkende artillerivåben eller fly og støttet logistisk af helikoptere eller transportfly. Nøglepersonellet skal således uddannes og udrustes til at lede direkte flystøtte til landstyrker. Ved at etablere denne brigade og give den et stående stabskompagni opnår divisionen udholdenhed i missionsområder, idet man har mulighed for at skifte mellem tre føringsenheder, som det ville have nødvendigt, hvis Danmark havde accepteret udfordringen at lede en brigadesektor i Irak. Men dette valg fremmer også muligheden for at udvikle og prøve typer af indsættelser, hvor opklaringsmidler, ildstøtte og specialstyrker anvendes alene i løsningen af en operativ opgave. Brigaden opretholder et tæt samarbejde med flyvevåbnet samt med tilsvarende enheder fra andre lande. Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i specialstyrke og opklaringsoperationer uanset klima og terræn. Alt personel, ca. 800, er altid til rådighed for udsendelse. Personel på længerevarende civile kurser er placeret i infanteribrigadens II eller III Bataljon. Som i infanteribrigaden, der er placeret i en nabogarnison, lægges også ved opklaringsbrigaden vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, som f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, kampsport, bjergbestigning, osv. Samtidig kræves for alt personel deltagelse i sprogundervisning i ikke vesteuropæiske sprog samt studier af udvikling i mulige indsatsområder. Artilleriregimentet er bl.a. opstillet med tre afdelinger: en pansret artilleriafdeling, en langtrækkende raketkasterafdeling, der senere evt. kan afløses af andre langtrækkende ildstøttemidler, samt en let, helikoptertransportabel ildstøtteafdeling. Det indholder også specielle artillerimålopklaringsmidler, der som raketkasterafdelingen løbende samvirker med og uddannes af opklaringsbrigaden. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, heraf er 700 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabsenhed, målopklaringsenheden, en del af afdelingernes stabsenheder og et batteri pr. afdeling er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær 282 : Centreret, : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [389]... [390]... [391]... [392]... [393]... [394]... [395]... [396]... [397]... [398]... [399]... [400]

128 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ildstøtte uanset klima og terræn. Ingeniørregimentet er modulært sammensat. Dette gør, at man i givet fald også kan formere en ingeniørenhed, der passer i korpsramme, selvom dette ikke er det væsentligste mål i sammensætningen af modulerne. Vægt på nye typer ingeniørmateriel m.h.p. at spare personel. Indeholder elementer til ammunitions og minerydning, konstruktionstjeneste, og ingeniørstøtte til panser og infanteribrigaderne. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1000, heraf er 600 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ingeniørtjeneste uanset klima og terræn. Telegrafregimentet er modulært sammensat. Det indeholder således elementer, der efter omstændighederne kan anvendes i korpsramme til støtte af divisionen eller til fjernt deployerede dele af divisionen. Vægt på avanceret materiel m.h.p. at spare personel. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, inklusive divisionens føringsenhed (der i alt væsentligt er lig med regimentets stabsenheds fredsstyrke). Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i signaltjeneste uanset klima og terræn. Logistikregimentet er ligeledes modulært sammensat. Det skal med organisationen både være muligt at støtte højintensive operationer med hele divisionens styrke i Europa, eventuelt i korpsramme, og lavintensive operationer med en danskledet, multinational brigadegruppe udenfor Europa. I begge tilfælde skal regimentet, med støtte fra flådens og flyvevåbnets 283 som korpsingeniørenhed i rammen af Szczecin korpset... [401]... [402]... [403]... [404]... [405]... [406]... [407]... [408]... [409]... [410]... [411]... [412]... [413]... [414]... [415]... [416]... [417]... [418]... [419]... [420]... [421]... [422]... [423]... [424]... [425]

129 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien logistiske ekspertise, kunne anvende sø, evt. flod og luft og helikoptertransport. Der lægges vægt på investeringer i nyt logistisk materiel m.h.p. at spare personel. Regimentet indeholder et felthospital, det nuværende DIB hospital, med en bemanding, der tillader umiddelbar udsendelse af en væsentlig del. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i hærlogistik uanset klima og terræn. Med så dybe yderligere reduktioner kan det forekomme formålsløst at forsøge at bevare kamptropregimenters navne. Hvis man alligevel skulle vælge dette, kunne man vælge at lade brigadernes bataljoner overtage den traditionsbærende rolle, eksempelvis Jydske Dragon, Bornholmske Dragonog Gardehusarbataljon ved panserbrigaden og Den Kongelige Livgarde, Marine, og Prinsens Livregiment bataljonen ved infanteribrigaden. Flåden Den detaljerede analyse, som den landmilitære reaktionsstyrke har fået i dette skrift, finder forfatteren det ikke korrekt eller muligt at udsætte flådens eller flyvevåbnets enheder for. Det er der andre, der bør gøre. Her kun generelle bemærkninger. På mange måder, herunder strukturplaner, er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivision. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves. 284 detajlbehandling fik... [432]... [433]... [434]... [435]... [436]... [437]... [438]... [439]... [440]... [441]... [442]... [443]... [444]... [445]... [446]... [447]... [448]... [449]... [450]... [451]... [452]... [453]... [454]... [455]

130 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Flyvevåbnet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De aldersgrænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde [459] : Centreret... [460] : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener... [461] : :... [462]... [463] På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering"... [464] i... [465] : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [466]

131 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et element, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udviklede udgaver af Patriot missilet har en grundlæggende anti missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal i princippet opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernes uddannelsesniveau og 286 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : : : : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Lige margener : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [467]

132 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½ 3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholde af en høj kvalitet i enhederne. Hjemlandsbeskyttelsen og andre opgaver på eget territorium Ingen af de dele af de væbnede styrker, der tidligere havde opgaver i invasionsforsvaret, bevares i denne skitse. Kun, hvor en kapacitet må ses som afgørende for at kunne genskabe et forsvar af dansk område, kan dette retfærdiggøre, at denne type enhed bevares for at opretholde en ekspertise, der ellers ville være meget tids og ressourcekrævende at genskabe. Dette vil sige, at de resterende opgaver, som der skal opretholdes struktur og beredskab til at løse, er følgende: Flådens og flyvevåbnets suverænitetshævdelse, redningsopgaver, miljøopgaver, osv. Flådens og flyvevåbnets opgaver på Færøerne og Grønland. Værnenes støtte til samfundet under ekstreme klimaforhold, herunder isog sneberedskabet ved flåden og landstyrkerne, stormflodsberedskabet o.l. Værnenes støtte til Kongehuset Hertil kommer de opgaver, som terrortruslen mod Danmark indebærer. En del af dette indebærer kun en forstærkning af eksisterende opgaveløsning, herunder først og fremmest flyvevåbnets jagerberedskab og flådens farvandsovervågning. På landjorden vil der være tale om behov for øget 287 Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det r... [468]... [469]... [470]... [471]... [472]... [473]... [474]... [475]... [476]... [477]... [478]... [479]... [480]... [481]... [482]... [483]... [484]... [485]... [486]... [487]... [488]... [489]... [490]... [491]... [492]... [493]

133 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien overvågnings og bevogtningsstøtte til politiet, behov for en øget ammunitionsrydningskapacitet og et forstærket beredskab til støtte for samfundet ved angreb med masseødelæggelsesvåben. Medens Hjemmeværnet som organisation ikke længere afspejler den nye situation, gør det forhold, at de væbnede styrkers professionelle elementer, og specielt landstyrkerne, må koncentrere sig om at forbedre evnen til international indsats, at det er en god idé at fortsætte med at have frivillige elementer i de væbnede styrker. Flere af de overfor nævnte opgaver kan løses rationelt med en indsats af frivillige eller med støtte fra frivillige elementer. Marinehjemmeværnets nye fartøjsmateriel gør, at denne af Hjemmeværnet naturligt hører hjemme i flåden, idet dens indsats allerede finder sted i direkte støtte til dette værn. Også i resten det landmilitære hjemmeværn findes elementer, der passer naturligt ind i de resterende opgaver i "Hjemlandsbeskyttelsen". Der kunne ske en justeret udrustning af den nuværende såkaldte "3.000 mandstyrkes" infanterikompagnier. Kompagnierne kunne, med en ændret udrustning og uddannelse, løse en væsentlig del af de nævnte opgaver på landjorden, på samme måde som marinehjemmeværnet gør det i farvandene. Dette kunne ske, hvis hvert kompagni blev udrustet med en håndfuld pansrede bæltekøretøjer 6. Hvert kompagni skulle også indeholde ammunitionsrydningshold, og være udrustet med moderne ABC spore og beskyttelsesmateriel, begge hold uddannet af Ingeniørregimentet. Behovet for støttepersonel i stormflodsberedskabet fortsætter. De nuværende politikompagnier og virksomhedshjemmeværnsenheder vil også kunne gives roller i den nye situation, hvis politiet arbejdede aktivt for at fjerne de procedure hindringer og måske lovgivningsmæssige problemer, der findes nu. Der vil så også være behov og mulighed for at kunne løse et antal andre bevogtnings og overvågningsstøtteopgaver under anti terrorberedskabet. Det er imidlertid klart, at næsten alle opgaver på landjorden i hjemlandsbeskyttelsen vil være i direkte støtte af politiet, og hvor dette ikke er tilfældet, er de til støtte løsningen af andre opgaver i katastrofesituationer, hvor politiet har en central rolle. Dette betyder, at der ikke længere er behov for afløsere af lokalforsvarsregionerne med andet end en forbindelses og føringscelle, der 6 Pansret mandskabsvogn M113 passer ikke i den landmilitære reaktionsstyrke, og en håndfuld af de nyeste kunne anvendes i disse enheder, udrustet som sanitetskøretøjer resten af denne type pansrede køretøjer udgår af de væbnede styrker, da de ikke passer med brigadernes profil. 288 a # <sp>... [494]... [495]... [496]... [497]... [498]... [499]... [500]... [501]... [502]... [503]... [504]... [505]... [506]... [507]... [508]... [509]... [510]... [511]... [512]... [513]... [514]... [515]... [516]... [517]... [518]

134 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien samplaceres med den regionale politichef i direkte støtte af hans indsats. Dette igen stiller meget store krav til seriøsitet og disciplin hos landstyrkernes frivillige personel. : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Lige margener : Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande 289 : : : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

135 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen. I den nye situation vil det ikke være muligt at fortsætte som hidtil. De positive generelle virkninger af Livgardens indsats knytter sig til den positive holdning hos de værnepligtige, som her uddannes og hjemsendes. Den hænger også sammen med muligheden for at bevare 12 måneders værnepligtstid ved regimentet, hvilket har gjort det muligt at afbalancere de forskellige, modsatrettede krav. Med de nuværende arbejdstids og ferieregler ville blot selve vagtkompagniet skulle være på over 300 stampersonel, for at kunne klare både gennemsnitsstørrelsen og spidsbelastningen af "Blå Vagt", og denne styrke ville ikke kunne uddannes eller anvendes til andet under normale fredstidsforhold. En post bemandet 24 timer stiller nu krav om 8 mand. Hertil kommer bemanding og andre udgifter på Gothersgade Kaserne, stampersonelbemanding og udgifter af Dannebrog samt stampersonelbemanding og andre udgifter af Gardehusarregimentets hesteskadron. Dette alt sammen uden den positive virkning, som opnås gennem Livgardens positive motivering og påvirkning af et stort antal unge gennem værnepligtstjenesten der. Dette gør det indlysende, at en afskaffelse af værnepligten måtte lede til fundamental revurdering af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset. Også en reduktion af uddannelsestidens længde, som forudsat i denne skitse, vil stille krav om ændringer. Her vælges at anvende regimentets styrke til at give den ansvaret for al grundlæggende uddannelse af personel til landstyrkerne. Vagtkompagniet bemandes med personel, der efter den grundlæggende uddannelse tegner en speciel "Blå Vagt" kontrakt, hvis elementer om arbejdstid sikrer, at størrelsen af kompagniet kan kontrolleres. Den kan følges af en rådighedskontrakt, der gør det muligt for kompagniet at trække på ekstra personel under spidsbelastninger. Regimentet integrerer hesteskadronen og benævnes "Garden". Fra det nuværende hærhjemmeværn overtager Garden ansvaret for central uddannelse og opstilling af frivillige i hjemlandsbeskyttelsens landstyrker. Decentral uddannelse og opstilling af de frivillige overtages af et Garden underlagt mindre antal uddannelsecentre. For at sikre et fortsat højt professionelt niveau for Gardens officerskorps på trods af den dræbende gentagne rekrutuddannelse, gør disse også tjeneste i Infanteribrigadens enheder. 290 : Centreret : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [519]... [520]... [521]... [522]... [523]... [524]... [525]... [526]... [527]... [528]... [529]... [530]... [531]

136 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Behovet for personelnormer til at opretholde denne struktur vurderes, for landstyrkernes vedkommende, at ligge i størrelsesordenen 1000 i Gardens faste bemanding, inklusive personel i Vagtkompagni og uddannelsescentrer for frivillige. Hertil kommer 1000 årsværk for værnepligtige. Dvs. at det totale behov ligger på ca personelnormer. Sammen med divisionens total bliver det samlede personeltal for landstyrkerne "produktion" Hvis man lægger de nuværende tal for hæren sammen med 2/3 af hjemmeværnets nuværende personelnormer bliver tallet i størrelsesorden Selv med bemanding af værnsstaben, officersskole, kadetter og officer på længere varende kurser, bemanding af den landmilitære del af materielkommandoen og den landmilitære bemanding af værnsfælles og udenlandske stabe giver forskellen på normer meget betydelige muligheder for reduktioner. Det samme er sandsynligvis tilfældet for de andre to værns vedkommende. Værnenes stampersonel samt værnepligten Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær 291 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [532]... [533]... [534]... [535]... [536]... [537]... [538]... [539]

137 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings /bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens /regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35 årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik grove tal for tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. 292 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : : : : : : : : : : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

138 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Det ville være mere målrettet at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. En reaktionsstyrke reservekontrakt efter DIB kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt" kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000 mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIB kontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de 293 : Punktopstilling... [540]... [541]... [542]... [543]... [544]... [545]... [546]... [547]... [548]... [549]... [550]... [551]... [552]... [553]... [554]... [555]... [556]... [557]... [558]... [559]... [560]... [561]... [562]... [563]... [564]... [565]... [566]... [567]... [568]

139 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter skulle modtage en 9 12 måneders funktions og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Et problem for 30 år siden var, at det var meget vanskeligt at motivere unge mænd til at tegne kontrakt med en infanterienhed. Mere tekniske områder var meget lettere at bemande. I en ny landmilitære reaktionsstyrke er der imidlertid behov for den betydelige styrke af reelt eliteinfanteri, og det er derfor nødvendigt, at dette problem løses. Dette kan dog nok ske, hvis man bevidst indretter uddannelsen og enhedsaktiviteter på en måde, så man tiltrækker den rigtige type personer, som overfor nævnt ved at skabe rammerne for og lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Indhold og længde reaktionsstyrkens reservekontrakter kan variere efter specialets/ våbenartens vilkår og den enkeltes ønsker. Man må dog forudse, at man ud over at tilbyde uddannelse og/eller bonus for at personen lever op til kontraktens tjenesteforpligtelse, også binder sig til at kompensere hans evt. arbejdsgiver ved at lønne en vikar i lang fraværsperiode, der opstår ved udsendelse. Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre skoler (f.eks. forvaltnings eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og 294 : Centreret Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan... [571] : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [569]... [570]... [572]... [573]... [574]... [575]... [576]... [577]... [578]... [579]

140 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Officerers uddannelse og ansættelse Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver. Der er ikke behov for reserveofficerer i fremtiden, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidligere særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i [580]... [581]... [582]... [583]... [584]... [585]... [586]... [587]... [588]... [589]... [590]... [591]... [592]... [593]... [594] Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination... [595]... [596]... [597]... [598]... [599]... [600]... [601]... [602]... [603]... [604]... [605]... [606]... [607]... [608]

141 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene [609]... [610]... [611]... [612]... [613]... [614]... [615]... [616]... [617]... [618]... [619]... [620]... [621]... [622]... [623]... [624]... [625]... [626]... [627]... [628]... [629]... [630]... [631]... [632]... [633]... [634]... [635]... [636]... [637]... [638]... [639]... [640]

142 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det 297 : Centreret : Lige margener : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [641]... [642]... [643]... [644]... [645]... [646]... [647]... [648]

143 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er det en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. The bureaucracies that blossomed throughout the defense establishment were managed by military accountants who, in addition to confusing efficiency with effectiveness, also inhibited imagination and innovation. John F. Guilmartin, Jr. i en kommentar til den utilsigtede virkning af indførelsen af PPBS systemet i Pentagon i artiklen Technology and Strategy: What are the limits? i publikationen Two Historians in Technology and War fra U.S. Army War College Strategic Studies Institutes, Materiel og infrastruktur Der sker drastiske reduktioner i antallet af flere af flyvevåbnets og hærens hovedmaterieltyper efter det grundlæggende princip, at der kun skal findes og fornyes materiel til reaktionsstyrker, de dermed tilknyttede uddannelsesenheder, til den lille "3.000 mandsstyrke" i den landmilitære hjemlandsbeskyttelse, samt en lille beholdning af reservemateriel, der kan sikre fuld materielstyrke i reaktionsstyrken på trods af noget materiel er til længerevarende vedligeholdelsestjeneste. Som eksempel betyder dette for landstyrkernes vedkommende blandt andet, at antallet af middeltunge kampvogne reducers til ca. 75, pansrede artilleripiecer til ca. 25. Tilsvarende dybe reduktioner ville også kunne gennemføres i flyvevåbnet. Dette gør det lang mere realistisk at sikre en løbende teknisk ajourføring eller afløsning med nyt af materiellet. Bortfaldet af en krigsstyrke som dimensionerende faktor leder naturligt til tilsvarende reduktioner i andre materieltyper, herunder køretøjer, og alle typer udrustning samt i ammunitionsbeholdninger. Dette igen betyder mulighed for en meget dyb reduktion i antallet af depoter og magasiner, og i det personel, der ansvarlige for at operere dem og støtte krigsstyrkens opstilling [649]... [650]... [651]... [652]... [653] Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne... for [654]... [655]... [656] Materiel og infrastruktur... [657]... [658]... [659]... [660]... [661]... [662]... [663]... [664]... [665]... [666], at antallet af jagerfly reduceres til ca. 35,... [667]... [668]... [669]... [670]... [671]... [672]... [673]... [674]... [675]

144 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Behovet for større nyinvesteringer ligger først og fremmest i flåden (patruljeskibe og undervandsbåde) samt i flyvevåbnet ("Joint Strike Fighter" og nogle få moderne luftværnsraket våbensystemer). For landstyrkernes kampenheders vedkommende er behovet for investering i nyt hovedmateriel begrænset. Der ingen grund til at investere i nye kampvogne. En opdatering af Leopard II til et niveau tæt ved verdens bedste er muligt, og en opsupplering af antallet af denne type til det totale behov med brugte af samme generation, eksempelvis fra Sverige, som ikke skal anvende alle sine Leopard II, er overskueligt. Det er ikke sikkert, at den bedste afløser om år blot er en nyere middeltung kampvogn. Det vil heller ikke være vanskeligt at leje infanterikampkøretøjer, indledningsvis til typeforsøg. Det samme gør sig gældende med hensyn til pansrede hjulkampkøretøjer. Det skal sikres, at etableringen af nye eksperimentelle enhedstyper med for de danske væbnede styrker utraditionelt materiel ikke hæmmes af forvaltningssystemet, som det skete i USA jf. citatet i dette afsnits indledning. Landstyrkernes investeringsbehov ligger på førings og kommunikationsområdet (et moderne "taktisk internet" kommandosystem"), rekognosceringsdroneområdet, samt indenfor logistik og ingeniørteknologi. Da der ikke skal skaffes materiel til en stor krigsstyrke, er kvantiteten overkommelig, og anskaffelsen kan ske efter krævende enhedsforsøg med forskellige typer. Det forhold, at en hovedtype af materiel herefter kun findes i en garnison/på en station, gør, at antallet af værksteder med specialmateriel kan reduceres betydeligt. Det samme gælder med hensyn til uddannelses og simulationsfaciliteter. For landstyrkernes vedkommende ville det være logisk at placere Panserbrigaden i Oksbøl, Infanteribrigaden i Holstebro med rådighed over Borrislejren, Opklaringsbrigaden og Ingeniørregimentet i Skive, Artilleriregimentet i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia, Garderregimentet i Antvorskov og på Gothersgade Kaserne med rådighed over Jægersprislejren, Logistikregimentet i Ålborg og Hærens Officersskole på Svanemøllens Kaserne. Dette vil betyde, at bl.a. Frederiksberg Slot samt Almegårdens, Holbæk, Høvelte, Sjælsmark, Jægersborg (der bliver plads på Kastellet), Ringsted, Vordingborg, Søgård, Stensved, Haderslev samt Sønderborg Kaserner, Nymindegablejren og en meget stor del af Hærens Materielkommandos depoter og magasiner udfra et rent militært synspunkt kan afhændes. At afhænde faciliteter i Nordsjælland hænger sammen med de meget begrænsede muligheder for her at gennemføre realistisk uddannelse samt med [676]... [677]... [678]... [679]... [680]... [681]... [682]... [683]... [684]... [685]... [686]... [687]... [688]... [689]... [690]... [691]... [692]... [693]

145 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien værdien af fast ejendom i landsdelen, der gør det økonomisk fordelagtigt for de væbnede styrker. For Flådens vedkommende bevares Frederikshavn og hovedparten af resten af Holmen. Søværnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Korsør og faciliteter i Århus afhændes. For Flyvevåbnets vedkommende bevares Karup samt rest Værløse. Flyvevåbnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Vedbæk, Skrydstrup, Ålborg, Jonstrup og Skalstrup afhændes. Med den her skitserede placering af langt hovedparten af værnenes tilbageværende myndigheder i Nørrejylland, vil den væbnede styrkers faste personel i endnu højere grad etablere sig med fast bopæl på halvøen. Det gør, at der sandsynligvis er et fortsat, og måske øget, behov for lejeboliger i Københavnsområdet: Kollegieværelser til kadetter og officerer under uddannelse, og lejligheder til officerer til tjeneste ved myndigheder og skoler her. Belastningen af familierne ved udsendelser til internationale operationer kan blive endnu større end den er nu. Det er derfor væsentligt for fastholdelsen af de bedste officerer, at man i øvrigt ses at gøre maksimalt for at støtte familierne, herunder ved tjeneste i København. En del af denne støtte vil være rådigheden over et tilstrækkeligt antal lejeboliger. En del ekstra kapacitet kan blive til rådighed, hvis man ændrer forvaltningen af Nyboders boliger, så de i fremtiden kan søges på lige fod af alle tre værns tjenstgørende personel. De væbnede styrkes operative ledelse og værnene Den operative ledelse af de væbnede styrker kan ændres. Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATOchef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEXøvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer udenfor dansk område, selv ikke, da nogle af disse blev placeret i NATO ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets nationale operationer og [694]... [695]... [696]... [697]... [698]... [699]... [700]... [701]... [702]... [703]... [704]... [705]... [706]... [707]... [708]... [709]... [710]... [711]... [712]... [713]... [714]... [715]... [716]... [717]... [718]... [719]... [720]

146 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien planlægger og moniterer bidrag til international indsats. I betydelig grad koordineres landenes bidrag til internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATO kommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splittelsen af NATO under Irakkrisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out of area operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationaliteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Kun mere simpel, mindre risikabel indsats kan overlades til de multinationale operative stabe. Vi behøver ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. 301 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : Lige margener : : : : : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Lige margener : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

147 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med lufteller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. En forstærket funktion som CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen) bør afløse den tidligere. Han skal være ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det den nye CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få den nuværende [721]... [722]... [723]... [724]... [725]... [726]... [727]... [728]... [729]... [730]... [731]... [732]... [733]... [734]... [735]... [736]... [737]... [738]... [739]... [740]... [741]... [742]... [743]... [744]... [745]... [746]... [747]... [748]... [749]

148 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Forsvarskommando og værnenes operative kommandoer til at virke som slanke, målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af det øverste forvaltningsniveau, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer skal overfor den nye CH/FOS være ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ligeledes af Forsvarschefen fastlagte ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber et meget reduceret antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten kan samles i én myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning. De væbnede styrkes øverste ledelse og forvaltningsstruktur For godt 50 år siden oprettedes embedet som Forsvarschef, og sammen med den lille Forsvarsstab blev han placeret i Kastellet. Opgaven var at være regeringens primære militære rådgiver, ansvarlig for forsvarsberedskabet. Den korte afstand til Slotsholmen lettede et tæt samspil med politikerne. Der var dog ikke behov for et specielt tæt samspil. Opgaven var klar: At forsvare Danmark mod Sovjetunionen sammen vore NATO allierede. Forsvarets personel var i overvældende grad værnepligtige og derfor billige, og hovedparten af materiellet fik vi fra den store allierede USA. For godt 30 år siden flyttede Forsvarschefen til den nye Forsvarskommando i Vedbæk. Opgaven var stadig den samme og klar. Den gav ikke behov for nogen tæt koordination. Men nu var ressourcesituationen stadig vanskeligere, hvilket ledte til friktion, først mellem værnene og forsvarsstaben, og efterhånden som Forsvarschefens kontrol med værnene øgedes, mellem Forsvarskommando og Forsvarsdepartement. 303 Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO... [750]... [751]... [752]... [753]... [754]... [755]... [756]... [757]... [758]... [759]... [760]... [761]... [762]... [763]... [764]... [765]... [766]... [767]... [768]... [769]... [770]... [771]... [772]

149 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Den fysiske afstand gjorde et uformelt samarbejde på lavere niveau mellem Kommando og Departement vanskeligere. I Forsvarskommandoen mente man i hovedsagen, at det var husets opgave at udforme Forsvaret indenfor den givne altid utilstrækkelige økonomiske ramme. Departementet fandt, at dette ignorerede hensynet til den politiske ledelse, som jo netop Departementet var i tæt kontakt med. Allerede i 1970erne ledte modsætningsforholdet til, at Departementet søgte at opnår kontrol ved at placere en af sine egne mænd som Chef for Forsvarstaben. Dette hindrede dog ikke, at der igen 1980erne opstod et tilsvarende anspændt forhold mellem de to myndigheder. I 1990erne gjorde nøglepersonerne fra begge siders tætte samspil, at det strukturelle modsætningsforhold blev holdt under kontrol, for så endnu engang at komme op til overfladen i begyndelsen af det nye århundrede. Igen blev placeringen af nøglepersonel i Forsvarskommandoen anvendt af Departementet som en vej til at opnå bedre styring. Som i alle bureaukratisk konkurrerende organisationer ledte situationen til uenighed om ansvarsforhold og dublering af stabselementer. Alene de seneste 30 års erfaring burde lede til en samplacering og integration af de to myndigheder. Det er dog ikke den eneste årsag, til at en sådan bør finde sted nu. Medens der i perioden indtil 1990 var tale om, at forsvaret kun havde én, velforstået, hovedopgave, hvor der kun ville være behov for en tæt koordination i en kriseog krigssituation, er situationen nu totalt anderledes. Nu gennemføres til stadighed operationer med danske styrker i krise og krigsområder, og i den seneste tid med danske soldater som krigsdeltagere. Der er menneskeliv på spil, og regeringen løber en betydelig risiko i forsøget på at gøre det rigtige. Det er her helt afgørende, at der er et tæt, konstant og tillidsfuldt forhold mellem Forsvarschefen og hans politiske chefer, direkte Forsvarsministeren og indirekte Udenrigs og Statsministrene. Dette kan i virkelighedens verden kun opnås, hvis Forsvarsminister og Forsvarschef har deres arbejdsplads samme sted. Der er ikke tilfældigt, at man finder integrerede forsvarsministerier i lande, hvis politisk militære samspil er defineret af demokratiets spilleregler, og hvor man med jævne mellemrum fik understreget behovet for samarbejde af rigtige operationer, hvor menneskeliv kunne gå tabt. Det er på høje tid, at Forsvarsstaben integreres i Forsvarsministeriet, og at staben derefter koncentrerer sig om policy og overordnede forvaltningspørgsmål, og delegerer løsning af opgaver og ansvar til de underlagte myndigheder. Den samlede myndighed skal placeres så tæt på Slotsholmen som muligt. 304 : Centreret : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [773]... [774]... [775]... [776]... [777]... [778]... [779]... [780]... [781]

150 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Den interne ansvarsfordeling i Forsvarsministeriet mellem Forsvarschefen, ministerens og regeringens primære militære rådgiver, Departementschefen og Forsvarsstabschefen kan lade sig inspirere af arrangementet det britiske forsvarsministerium. Det synes indlysende, at de væbnede styrkers materielkommandoer og bygningstjenesten bør reorganiseres totalt og deres indsats fokuseres. En fuldstændig samplacering vil ikke tjene noget formål, men en gennemrationalisering, der ender med en lille samlet ledelse og veldefinerede funktioner uden overlapning, herunder nogle fælles og andre knyttet direkte til støtte til hvert værn, vil kunne spare ressourcer. Den nye samlede organisation bør også omfatte Forsvarets Bygningstjeneste. Den nuværende selvstændige placering blev valgt i 1988 Forsvarskommissionen af organisationspolitiske årsager, ikke på grund af forvaltningsmæssig logik 7. Alene integrationen af Forsvarsstaben i Forsvarsministeriet gør, at spørgsmålet om en ændring er relevant. Den her skitserede drastiske reduktion af de væbnede styrkers faciliteter, herunder med mange af de krævende fredede ejendomme, gør en rationalisering nødvendig. Hærens Materielkommandos opgaver reduceres meget betydeligt ved den her beskrevne organisation af landstyrkerne. De helt afgørende opgaver for alle logistiske dele af de væbnede styrker, herunder materielkommandoen ( erne) er herefter for det første støtte til en stærkt accelereret teknologisk udvikling og enhedsforsøg, hvor materiel afprøves integreret i enheder ingen enheds organisation betragtes herefter som andet end næste stridt til forbedring, og for det andet støtte til fjernt deployerede reaktionsstyrker med elementer fra flere værn. : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener #... [782]... [783]... [784]... [785]... [786]... [787]... [788]... [789]... [790] 7 Forfatteren var vidne til forløbet i kommissionens rationaliseringsarbejdsgruppe. 305 : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [791]

151 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : Perspektiv Udgangspunktet for skitsen er den politiske accept af, at budgettet ligger fast, hvilket gør, at man ikke, som tidligere, skal gemme struktur til "næste gang". Der skal nu opnås maksimale besparelser hurtigst muligt for at få handlefrihed til at fokusere og effektivisere de væbnede styrker, så de passer til den nye tid. Store besparelser søges ved at opgive krigsstyrken og al det personel, infrastruktur og de materielorienterede udgifter, der knytter sig til denne. Også forenklingen af ledelses og forvaltningsstrukturen vil kunne give betydelige besparelser. Meget store besparelser opnås ved at koncentrere værnenes enheder fysisk som meget som muligt, og ved kun at have én type enheder og det hertil knyttede materiel ved denne myndighed. Denne koncentration finder dog ikke kun sted for at opnår besparelser, men også for at skabe et større og bedre professionelt miljø hvert sted. Derigennem bliver der en større chance for, at man opnår at komme over "den kritiske masse" af dynamisk professionelt talent, der er nødvendigt for at drive udviklingen. Andre, langt mere begrænsede, besparelser, opnås ved at nedlægge Hjemmeværnet som selvstændig organisation, men samtidig integrere de 306 : : : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

152 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien frivillige i værnene i det omfang, der er fornuftige opgaver til enheder af frivillige i den nye situation. De frigjorte penge skal ikke som tidligere kun anvendes til materielinvesteringer. De skal i ligeså høj grad anvendes på at sikre en meget høj uddannelses og øvelsesaktivitet i og af reaktionsstyrkens enheder, hvoraf nogle af alle typer holdes fuldt bemandede, klar til umiddelbar udsendelse. Reaktionsstyrken indeholder stabe og enheder, der skal gøre det muligt at holde en meget betydelig styrke ude i 3 gange 6 måneder. Imidlertid sikrer bevarelsen af værnepligten i en afgørende ændret form, at reaktionsenhedernes kan blive frisket, så personnellet og deres familier ikke overbelastes. Ved at give ikke mindst landstyrkerne en væsentlig anderledes profil skabes en meget betydelig øget fleksibilitet i "værktøjskassen" af de muligheder, som politikerne kan vælge fra. Der er dog også lagt vægt på at bevare muligheden for at genskabe struktur, der i den nuværende situation ikke er den mest afgørende. Det ville være utrolig arrogant at tro, at man kender situation og behov om 15 år. Medens besparelserne kunne hentes ind hurtigt, må det forventes at tage længere tid at tilpasse de væbnede styrkers personels profil til den nye tid. Aldersfordelingen af såvel officerer som stampersonel skal ændres drastisk. Noget kan ske ved at konstatere, at en person sidder i en stilling, der kunne besættes af en civil, og tilbyde ham ansættelse som sådan. Men i de fleste tilfælde må kontrakterne afsluttes eller ændres. Alt andet ville være en fortsat misanvendelse af skatteborgernes penge. Ingen reform bliver mulig, hvis der ikke sker en hurtig koncentration af landstyrkernes menige stampersonel i reaktionsstyrken. I dag kan man ikke engang få et overblik over, hvor dette personel gør tjeneste, via Forsvarets store datamatbaserede managementsystem. Det har ikke været betragtet som en styringsrelevant faktor. Det vil tage tid at rekruttere det personel, der passer til det nye behov. Allerede nu er procenten af fastansatte i de væbnede styrke nogenlunde den samme i Danmark som i Storbritannien, hvor man har alvorlige rekrutteringsproblemer på trods af respekten om værnene i samfundet og en lang tradition for professionelle militære styrker. Det er endnu en grund til at fastholde en tæt kontakt til befolkningen gennem værnepligten og et frivilligt element for at friste lidt flere gennem en positiv oplevelse. Kadre uddannelsessystemet må ændres afgørende, og det samme gælder officerskorpsets ansættelsesformer. Den gamle type reserveofficer passer ikke ind i den nye struktur, hvorfor ordningen afsluttes med en tak for den store indsats, korpset har ydet. 307 : Centreret : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [792]... [793]... [794]... [795]... [796]... [797]... [798]... [799]... [800]

153 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Vægtningen af operationer gives et klart udtryk ved etableringen af en stærkt placeret operativ chef og ved en meget forenklet forvaltningstruktur med klar fordeling af ansvar. Strukturen gør også en forsættelse af friktionen mellem forsvarets politiske/civile og professionelle militære ledelse mindre sandsynlig. Alle disse skridt vil dog ikke give afgørende resultater, før man helt bryder med den opfattelse, at man i de danske væbnede styrker ikke bør lade sig forstyrre af, at "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe", men stadig mener, at man skal indrette sig efter "den samfundsskabte virkelighed". Det er den afgørende kilde til al den dårligdom, som er sneget sig ind i vore måder at gøre tingene på. Det er på tide, at officerskorpset genfinder sit professionelle fokus. Der er udmærket at have tidskrævende hobbies, også for officerer. Man skal jo forberede pensioneringen. Men alt for mange af forfatterens kolleger har glemt, at der først og fremmest skal være tid til de for en karriere officer helt nødvendige professionelle dybdestudier og til deltagelse en faglig debat drevet af studierne. Vor profession er ikke "for sjov". Kritikere vil fremføre, at dette ikke er muligt i dagens og fremtidens Danmark. Udgangspunktet i denne artikel var imidlertid en enighed med Forsvarschefens Vision Hvis de har ret, og det ikke længere er muligt i Danmark at skabe og opretholde effektive militære styrker, er det et åbent spørgsmål, i hvilket omfang landet skal bevare andet end inspektionsskibene, søredningstjenesten, Dannebrog og Blå Vagt. Som skatteborger ville det være forfatterens valg. Heldigvis er kritikernes påstand blot en påstand. Vi kunne jo prøve. Det får vi vores løn for. : Centreret : : piece Forfatteren: Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [801]... [802]... [803]... [804]... [805]... [806]... [807]... [808] : Skrifttype: Franklin Gothic Book 308 : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

154 Side 258: [1] Slettet Nils Ulrik Bagge :11: Side 258: [2] Nils Ulrik Bagge :13:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv, Engelsk (Storbritannien) Side 258: [2] Nils Ulrik Bagge :13:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv Side 258: [3] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [3] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [4] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [4] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [4] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [5] Slettet Side 258: [5] Slettet Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 259: [8] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [8] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [8] Nils Ulrik Bagge :11:00

155 Side 259: [8] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [11] Slettet :26:00 piece Side 259: [11] Slettet mere korrekt bør Side 259: [12] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [12] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [13] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [13] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :35:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :32:00 Dansk Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :32:00 Dansk Side 258: [16] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [16] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk

156 Side 260: [17] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [17] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [17] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [17] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [21] Slettet Side 260: [21] Slettet Side 260: [21] Slettet Side 260: [22] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [22] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [23] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [23] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 261: [24] Slettet Nils Ulrik Bagge :33:00

157 Side 261: [24] Slettet Nils Ulrik Bagge :33:00 Side 261: [25] Slettet Side 261: [25] Slettet Side 261: [26] Slettet Side 261: [26] Slettet Side 261: [26] Slettet Side 261: [27] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [27] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [27] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [27] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [29] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [29] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [30] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [31] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [32] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [32] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00

158 Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [34] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [34] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [34] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [36] Slettet Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark. Side 262: [37] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [38] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [38] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [39] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [41] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [41] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [42] Nils Ulrik Bagge :11:00

159 Side 262: [42] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [43] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [44] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [44] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [45] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [45] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [45] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [46] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [46] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [48] Nils Ulrik Bagge :37:00 Dansk Side 262: [49] Erstat Nils Ulrik Bagge :37:00 punktopstilling Side 258: [50] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [51] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [52] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [52] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00

160 Side 263: [54] Slettet Side 263: [54] Slettet Side 263: [55] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [55] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [56] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [56] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [57] Slettet Nils Ulrik Bagge :38:00 Side 263: [57] Slettet Nils Ulrik Bagge :38:00 Side 263: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [59] Slettet Side 263: [59] Slettet Side 263: [59] Slettet Side 263: [60] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [60] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [61] Slettet på Side 263: [61] Slettet Side 263: [62] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [62] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [62] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [63] Nils Ulrik Bagge :39:00

161 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [64] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [64] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 264: [65] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [65] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [66] Slettet Side 264: [66] Slettet chefers Side 264: [66] Slettet førere af Side 264: [66] Slettet Side 264: [67] Slettet Side 264: [67] Slettet Side 264: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [69] Slettet r e Side 264: [69] Slettet Side 264: [69] Slettet, at Side 264: [69] Slettet Side 264: [69] Slettet har udviklet Side 264: [70] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [70] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [71] Slettet kombineret med analyse af nye

162 Side 264: [71] Slettet Side 264: [72] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [72] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [74] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [74] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [75] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [75] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [75] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [76] Nils Ulrik Bagge :40:00 Dansk Side 264: [76] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [77] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [77] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [77] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [77] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [78] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [79] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [79] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 265: [80] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [80] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [81] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [81] Nils Ulrik Bagge :11:00

163 Side 265: [81] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [82] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [82] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [82] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [84] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [84] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [84] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [84] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [85] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [85] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [86] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [86] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [88] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [88] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00

164 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk Side 258: [90] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [90] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [91] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [92] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [93] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [93] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [93] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00

165 Side 266: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [95] Slettet Samtidig var f Side 266: [95] Slettet Side 258: [96] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [97] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [98] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 267: [99] Nils Ulrik Bagge :43:00 Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. Side 267: [100] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [102] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [103] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [105] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [106] Slettet For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod som følge af den nye situation efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak. For det tredje, og specielt i de første år, fandtes en udbredt opfattelse af, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. Side 267: [107] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [108] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [109] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [110] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [111] Nils Ulrik Bagge :11:00

166 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :43:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [118] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [119] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [120] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [121] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [122] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [123] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [125] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [126] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [127] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [128] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [128] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 268: [129] Slettet Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til besluttede indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt bygningen af de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante for både vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed.

167 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [130] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [132] Slettet Side 268: [132] Slettet Side 268: [133] Slettet Side 268: [133] Slettet Side 268: [134] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [134] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [135] Slettet Side 268: [135] Slettet

168 Side 268: [135] Slettet Side 268: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [137] Slettet :39:00 hjem Side 268: [137] Slettet :30:00 Når hjemme igen Side 268: [138] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [138] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [139] Slettet rammes de af Side 268: [139] Slettet, selvtjenende Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [141] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [142] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [142] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 269: [143] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [143] Nils Ulrik Bagge :11:00

169 Side 269: [144] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [144] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [145] Slettet havde Side 269: [145] Slettet mistet Side 269: [146] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [146] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [147] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [147] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [148] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [148] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [149] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [149] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [150] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [150] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [150] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [150] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [151] Slettet Side 269: [151] Slettet på overfladen Side 269: [152] Slettet :19:00 Side 269: [152] Slettet. Man bevarer Side 269: [152] Slettet ikke Side 269: [153] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [153] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [154] Nils Ulrik Bagge :30:00

170 Dansk Side 258: [154] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [155] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 270: [156] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [156] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [157] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [157] Nils Ulrik Bagge :11:00. Side 270: [158] Slettet :47:00 Side 270: [158] Slettet Hvorfor har DIB enheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hvorfor har vi bevaret to artilleri og logistik tjenestesteder? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :47:00 Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Første linje: 0 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. Side 270: [160] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [160] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [161] Erstat :00:00 punktopstilling Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 270: [163] Nils Ulrik Bagge :49:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 270: [164] Nils Ulrik Bagge :49:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 270: [165] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 270: [167] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [167] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [167] Nils Ulrik Bagge :11:00

171 Side 270: [167] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [168] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [168] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [169] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 270: [170] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [170] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [171] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [173] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. D Side 270: [174] Slettet :28:00 Side 270: [175] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [175] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [175] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [175] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [175] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00

172 Side 270: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [177] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 270: [178] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [178] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [179] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [180] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [181] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [182] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [183] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 271: [184] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [185] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [186] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [188] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [190] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [191] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [192] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [193] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [194] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [196] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 271: [197] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt.

173 Side 271: [198] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 271: [199] Nils Ulrik Bagge :50:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 271: [200] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [201] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [202] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [203] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [204] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [205] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [206] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [207] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [208] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [209] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [210] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [211] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [212] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [212] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 272: [213] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [214] Slettet :22:00 De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med kampstøtteenheder og logistiske støtteenheder til operationer i større afstand fra hjemlandet. De er på grund af, at de kræver en meget betydelig

174 mobilisering af personnel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter opfattelsen hos de dominerendetoneangivende NATO styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære mening "specialisere". Disse lande skal, og kun opretholde enheder af éen eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs hovedkvarter Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov, at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses, andre støtte og stabselementer og at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sen reneste form vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til KongehusetDen Kongelige Livgardes "Blå Vagt"statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [216] Slettet

175 Sideskift Side 272: [217] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 272: [218] Slettet Nils Ulrik Bagge :50:00 Mod fremtiden Side 272: [219] Nils Ulrik Bagge :51:00 Almindelig tekst, Lige margener Side 272: [220] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [221] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 272: [222] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [222] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [223] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [223] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [223] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [224] Nils Ulrik Bagge :51:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 272: [225] Nils Ulrik Bagge :51:00 Højre Side 272: [226] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [227] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 272: [228] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [228] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [229] Nils Ulrik Bagge :51:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 272: [230] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [230] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [230] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [230] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [231] Nils Ulrik Bagge :11:00

176 Side 272: [231] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [232] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [232] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [232] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [232] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [233] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [234] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [234] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [234] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [234] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [235] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [235] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [235] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [236] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [237] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [238] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [238] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00

177 Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [240] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [240] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [240] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [240] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 273: [241] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [241] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [241] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [242] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [242] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [245] Slettet Nils Ulrik Bagge :52:00

178 Side 273: [245] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 273: [246] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [246] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [246] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [246] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [246] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [247] Slettet :35:00 Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så massive ekstraudgifter ved udsendelse undgåsmindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Opfattelsen i NATO hovedkvarterets opfattelse af landenes styrkebehov er reelt en blanding af naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak krisen begyndte at skabe forvirring. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet,

179 tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses og udviklingsmuligheder. En hærofficer der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene, søredningstjenesten og miljøberedskabet). Side 273: [248] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [248] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [249] Slettet Nils Ulrik Bagge :52:00 Side 273: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [251] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [252] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [253] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [254] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 274: [255] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [256] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00

180 Side 274: [258] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [259] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 274: [260] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [261] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [263] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [264] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [265] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [266] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [267] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [268] Nils Ulrik Bagge :11:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 274: [269] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [270] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [271] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [272] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [273] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [274] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [275] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 274: [276] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [277] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [278] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [279] Nils Ulrik Bagge :53:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 258: [280] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [281] Nils Ulrik Bagge :39:00

181 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [282] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [282] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 275: [283] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [283] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [284] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [284] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [285] Slettet Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til DIB kontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre udholdenheden i missionsområdet med hensyn til disse enheder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR. Det nye DIB felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og som allerede nævnt reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og mangelen af dansk eliteinfanteri gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegrafog ingeniørregimenterne). En organisation af hæren på grundlag af disse erfaringer, og hvor man i fjernede alt fra hærens struktur, der ikke var relevant i "hjemlandsbeskyttelsen", skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. Værnets indsats startede med korvetten Olfert Fischers indsættelse under Golfkrisen I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed opretholdt beredskab og gennemført operationer i danske, færøske og grønlandske farvande. Selv med helt nødvendige modifikationer har det været åbenlyst, at den hidtidige specialisering i

182 operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C 130 transportfly konstant været indsat og F 16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets profil ikke svarer til behovet ved fjernt deployerede elementer. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har en vis virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Det samme gør sig gældende for kommandostrukturen. Side 275: [286] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [286] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [287] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [287] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [287] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [288] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [288] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [289] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [289] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [290] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [290] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [291] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [291] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00

183 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [292] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [294] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [295] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [295] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 276: [296] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [296] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [298] Slettet :50:00 Side 276: [298] Slettet :50:00 Side 276: [299] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [299] Nils Ulrik Bagge :11:00

184 Side 276: [300] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [300] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [301] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [301] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [301] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [301] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [302] Slettet :02:00 skal Side 276: [302] Slettet :02:00 tages Side 276: [302] Slettet :00:00 er der Side 276: [302] Slettet :00:00 et t Side 276: [302] Slettet :01:00 Side 276: [303] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [303] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [303] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [303] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [304] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [304] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 277: [305] Slettet Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i

185 denneen given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Her foreslås division nedlagt som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny form. Den bevarer betegnelsen Danske Division, idet den reelt blot integreres med og forstærker den Danske Internationale Brigade, efter det "værktøjskasseprincip", som denne brigade nu er opbygget efter. I modsætningen til DIB gøres divisionen dog mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares. For det første fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver stærkt øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 277: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00

186 Side 277: [308] Slettet Nils Ulrik Bagge :35:00 Side 277: [309] Slettet Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående brigade. Et sådant valg vil imidlertid ikke kunne levere den fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som den her beskrevne blandede "værktøjskasse" division. Side 277: [310] Slettet Nils Ulrik Bagge :35:00 Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis udstrækning hærens nuværende våbenarts skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00

187 Side 277: [312] Slettet Side 277: [312] Slettet Side 277: [313] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 277: [313] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 277: [314] Slettet Side 277: [315] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [315] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [316] Slettet Side 277: [316] Slettet Side 277: [317] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [317] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [318] Slettet Divisionen, skal, selvom den i givet fald godt kunne operere som en troppeenhed, primært ses som en værktøjskasse, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af føringsenheder, kampenheder og støtteenheder. Side 258: [319] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [320] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [321] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [321] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 278: [322] Nils Ulrik Bagge :59:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 278: [323] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [323] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [323] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [323] Nils Ulrik Bagge :11:00

188 Side 278: [324] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [325] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 278: [326] Slettet En "skræddersyet" task force på max. totalt 2500 skal kunne deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, medn så afløsning efter ½ år. Side 278: [326] Slettet Side 278: [326] Slettet Side 278: [326] Slettet Side 278: [326] Slettet Side 278: [326] Slettet Side 278: [326] Slettet Side 278: [327] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [327] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [328] Slettet Side 278: [328] Slettet Side 278: [329] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [330] Slettet Side 278: [330] Slettet Side 278: [331] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [331] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [332] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [332] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [333] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [333] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00

189 Side 278: [334] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [334] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [335] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [335] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 278: [335] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [336] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [337] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [338] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [338] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [339] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [339] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [340] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [341] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [341] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [342] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [342] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [343] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [343] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [344] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [344] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [344] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [345] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [345] Nils Ulrik Bagge :11:00

190 Side 278: [346] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [346] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [347] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [348] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [349] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [350] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [350] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 279: [351] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [351] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [352] Slettet Side 279: [352] Slettet Side 279: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [354] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [354] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00

191 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [357] Slettet Side 279: [357] Slettet Side 279: [357] Slettet Side 258: [358] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [358] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 280: [359] Slettet Side 280: [359] Slettet Side 280: [360] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [360] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [361] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [361] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [362] Slettet k Side 280: [362] Slettet Side 280: [362] Slettet Side 280: [363] Slettet Side 280: [363] Slettet

192 Side 280: [364] Slettet Side 280: [364] Slettet Side 280: [365] Slettet Side 280: [365] Slettet Side 280: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [368] Slettet Side 280: [368] Slettet Side 280: [368] Slettet Side 280: [368] Slettet Side 280: [368] Slettet Side 280: [369] Slettet Side 280: [369] Slettet Side 280: [370] Slettet Side 280: [370] Slettet Side 280: [371] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [371] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [371] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [371] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [372] Slettet

193 kan desværre virke helt unødvendige på mange af dagens danske hærs officerer Side 280: [373] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [373] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [373] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [374] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [375] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [375] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 281: [376] Slettet ofte Side 281: [376] Slettet, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk alvorlig fejlopfattelse. G ne Side 281: [376] Slettet Side 281: [376] Slettet Side 281: [376] Slettet Side 281: [376] Slettet Side 281: [377] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [377] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [378] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [378] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [379] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [379] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [379] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [380] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [380] Nils Ulrik Bagge :11:00

194 Side 281: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [382] Slettet Side 281: [382] Slettet Side 281: [383] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [383] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [384] Slettet Side 281: [384] Slettet Side 281: [384] Slettet Side 281: [385] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [385] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [386] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [386] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [387] Slettet Side 281: [387] Slettet Side 281: [387] Slettet Side 281: [387] Slettet Side 281: [387] Slettet Side 258: [388] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [389] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [389] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 282: [390] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00

195 Side 282: [390] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00 Side 282: [390] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00 Side 282: [391] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [391] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [392] Slettet Side 282: [392] Slettet Side 282: [393] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [393] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [393] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [393] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [394] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [394] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [394] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [395] Slettet Side 282: [395] Slettet Side 282: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [397] Slettet Side 282: [397] Slettet Side 282: [397] Slettet Side 282: [397] Slettet

196 Side 282: [397] Slettet Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [398] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [399] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [399] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [400] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [401] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [402] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [402] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 283: [403] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [403] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [403] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [404] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [406] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener

197 Side 283: [407] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [408] Slettet som korpsingeniørenhed Side 283: [408] Slettet i rammen af Szczecin korpset Side 283: [408] Slettet Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [409] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [410] Slettet Side 283: [410] Slettet Side 283: [411] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [411] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 283: [412] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [413] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [413] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [413] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 283: [414] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [414] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [414] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [415] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [415] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00

198 Side 283: [416] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [418] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [418] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [419] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [420] Slettet Side 283: [420] Slettet Side 283: [421] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [421] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [422] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [422] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [422] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [423] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [423] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [423] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [424] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [424] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [424] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [425] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [425] Nils Ulrik Bagge :11:00

199 Side 283: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [427] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [427] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [428] Slettet n af Szczecin korpset Side 283: [429] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [429] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [430] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [431] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [432] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [433] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [433] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 284: [434] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 284: [434] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 284: [434] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [435] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [435] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [435] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [436] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [437] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [437] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [438] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [439] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00

200 Side 284: [439] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [439] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [440] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [440] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [440] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [441] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [441] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [442] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [443] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [443] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [444] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [446] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [446] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [446] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [447] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [447] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [448] Nils Ulrik Bagge :08:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 284: [449] Nils Ulrik Bagge :08:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 284: [450] Slettet detajlbehandling fik Side 284: [450] Slettet Side 284: [451] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [452] Nils Ulrik Bagge :12:00

201 Lige margener Side 284: [453] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [453] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [454] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [454] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [454] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [455] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [456] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [456] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [456] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [457] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [458] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [459] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [459] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 285: [460] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [460] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [461] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [461] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [462] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [462] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [463] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [463] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [464] Slettet På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som

202 den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivisionen. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves i et samarbejde værnenes reaktionsstyrker. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i Landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [465] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [466] Nils Ulrik Bagge :39:00

203 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [467] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [468] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [468] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [469] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 287: [470] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 287: [471] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [471] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [471] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [472] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [472] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [473] Slettet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De grænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semimobile enheder blev stationære, og mobile blev semi mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et elementn enhed, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udvikledee udgaver af Patriot missilet har en grundlæggende anti missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant.

204 Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernesskadrillernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½ 3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholdelse af en høj Kvalitet i enhederne. Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [475] Nils Ulrik Bagge :10:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 287: [476] Nils Ulrik Bagge :10:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 287: [477] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [478] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 287: [479] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [479] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00

205 Side 287: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [481] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [481] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [483] Nils Ulrik Bagge :10:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [485] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 287: [486] Nils Ulrik Bagge :10:00 Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. Side 287: [487] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [487] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [488] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 287: [489] Nils Ulrik Bagge :10:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 287: [490] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [490] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [491] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [492] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book

206 Side 258: [493] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [494] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [494] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [495] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 288: [496] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [496] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [497] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [499] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [499] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [499] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [499] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [499] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [500] Slettet Side 288: [500] Slettet Side 288: [501] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [501] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [501] Nils Ulrik Bagge :11:00

207 Side 288: [501] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [502] Slettet Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [506] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [508] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [509] Slettet Side 288: [509] Slettet Side 288: [509] Slettet Side 288: [509] Slettet Side 288: [510] Nils Ulrik Bagge :11:00

208 Side 288: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [512] Slettet Side 288: [512] Slettet Side 288: [512] Slettet n Side 288: [512] Slettet Side 288: [513] Slettet Side 288: [513] Slettet Side 288: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [515] Nils Ulrik Bagge :14:00 Dansk Side 288: [516] Nils Ulrik Bagge :14:00 Dansk Side 258: [517] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [518] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [519] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [519] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 290: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [521] Slettet Side 290: [521] Slettet Side 290: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00

209 Side 290: [523] Slettet Side 290: [523] Slettet Side 290: [523] Slettet Side 290: [524] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [524] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [525] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [525] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [526] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [526] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [527] Slettet Nils Ulrik Bagge :14:00 Side 290: [527] Slettet Nils Ulrik Bagge :14:00 Side 290: [528] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [528] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [528] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [528] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [529] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [529] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [530] Slettet Side 290: [530] Slettet Side 258: [531] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [532] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [532] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00

210 Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [534] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [534] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [534] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [534] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [535] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [535] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [535] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [535] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [536] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [536] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [537] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [537] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [538] Slettet Nils Ulrik Bagge :15:00 Side 291: [538] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 291: [539] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [539] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [539] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [540] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [541] Nils Ulrik Bagge :29:00

211 Centreret Side 258: [542] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 293: [543] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [544] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [545] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [546] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [547] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [548] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [549] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [550] Nils Ulrik Bagge :16:00 Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. Side 293: [551] Erstat :18:00 punktopstilling Side 293: [552] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [553] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [554] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [555] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [556] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 293: [557] Nils Ulrik Bagge :16:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 293: [558] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [559] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [560] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 293: [561] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [562] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [564] Nils Ulrik Bagge :11:00

212 Side 293: [565] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [566] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [567] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [568] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [569] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [569] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [571] Slettet Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings /bataljonsniveau kan vel

213 være tæt på 40 og i brigadens /regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35 årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik fordelingstal mellem tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Derfor er forslaget i denne skitse at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. En reaktionsstyrke reservekontrakt efter DIB kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt" kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000 mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering.

214 Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIBkontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter modtage en 9 12 måneders funktions og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [573] Slettet Side 294: [573] Slettet Side 294: [574] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [574] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00

215 Side 294: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [576] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [576] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [579] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [580] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [581] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [582] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk

216 Side 295: [583] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [584] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [585] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [586] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [587] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [588] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [589] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [590] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [591] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [592] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [593] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [594] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [595] Slettet Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre skoler (f.eks. forvaltnings eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personnellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer.

217 Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Side 295: [596] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [597] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [598] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [599] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [600] Nils Ulrik Bagge :17:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 295: [601] Nils Ulrik Bagge :17:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 295: [602] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [603] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 295: [604] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [605] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [606] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [607] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [608] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [609] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [610] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [611] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 296: [612] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [613] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [614] Nils Ulrik Bagge :18:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt.

218 Side 296: [615] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [616] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [617] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 296: [618] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [619] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [620] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [621] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [622] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [623] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [624] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [625] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [626] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [627] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [628] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [629] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [630] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [631] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [632] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [634] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [635] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [636] Nils Ulrik Bagge :16:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 296: [637] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [638] Nils Ulrik Bagge :11:00

219 Side 258: [639] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [640] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [641] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [641] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 297: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [643] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [643] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [643] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [644] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [644] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [644] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [644] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00

220 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [648] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [649] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [649] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [650] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 298: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [653] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 298: [654] Slettet Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidlige særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har

221 arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne ovenfor vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen.

222 I de beskrevne væbnede styrker er den en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00

223 Side 298: [656] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [657] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [658] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [659] Nils Ulrik Bagge :26:00 Engelsk (Storbritannien) Side 298: [659] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [659] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [660] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [661] Nils Ulrik Bagge :19:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 298: [662] Nils Ulrik Bagge :19:00 Højre Side 298: [663] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [664] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 298: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [667] Nils Ulrik Bagge :19:00

224 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. Side 298: [668] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [669] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 298: [670] Slettet Side 298: [670] Slettet Side 298: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [672] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [672] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [673] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [673] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [674] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [675] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [676] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [676] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [677] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 299: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [679] Slettet Side 299: [679] Slettet Side 299: [679] Slettet Side 299: [679] Slettet Side 299: [679] Slettet Side 299: [680] Nils Ulrik Bagge :11:00

225 Side 299: [681] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [681] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [681] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [681] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [682] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [682] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [682] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [682] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [683] Slettet Side 299: [683] Slettet Side 299: [684] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [685] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [685] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [686] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [687] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [688] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [689] Nils Ulrik Bagge :21:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. Side 299: [690] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [691] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [691] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [692] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [693] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [694] Nils Ulrik Bagge :30:00

226 Dansk Side 258: [694] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [695] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 300: [696] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 300: [697] Slettet Nils Ulrik Bagge :21:00 Side 300: [697] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 300: [698] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [699] Slettet Side 300: [699] Slettet Side 300: [700] Slettet Side 300: [700] Slettet Side 300: [700] Slettet Side 300: [701] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [702] Slettet Side 300: [702] Slettet Side 300: [703] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [704] Slettet Side 300: [704] Slettet Side 300: [705] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [705] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [706] Slettet Side 300: [706] Slettet Side 300: [707] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [707] Nils Ulrik Bagge :11:00

227 Side 300: [707] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [707] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [708] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [709] Slettet Side 300: [709] Slettet Side 300: [710] Slettet Nils Ulrik Bagge :22:00 Side 300: [711] Nils Ulrik Bagge :22:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 300: [712] Nils Ulrik Bagge :22:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 300: [713] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [714] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [715] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [716] Nils Ulrik Bagge :22:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 300: [717] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [717] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [717] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [718] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [718] Nils Ulrik Bagge :11:00

228 Side 300: [718] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [718] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [719] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [720] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [721] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [722] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [723] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 302: [724] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [725] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [726] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [727] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [728] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [729] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [730] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [731] Nils Ulrik Bagge :23:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 302: [732] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [733] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [734] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [735] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [736] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [737] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [738] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 302: [739] Nils Ulrik Bagge :11:00

229 Side 302: [740] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [741] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [742] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [743] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [744] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [745] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [746] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 302: [747] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [748] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [749] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [750] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [750] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [751] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 303: [752] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [753] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [753] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [753] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [753] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [754] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [755] Slettet Nils Ulrik Bagge :23:00 Side 303: [755] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 303: [756] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [757] Nils Ulrik Bagge :23:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt.

230 Side 303: [758] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [758] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [759] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [760] Slettet Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATOchef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer, selv ikke, da nogle af disse skiftedes til NATO ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets operationer og planlægger og moniterer bidrag til internationale operationer. I betydelig grad koordineres landenes indsats i internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATOkommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splitttelsen af NATO under Irak krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out of area operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationalieteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensidenogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATOhovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Vi behøvede ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere.

231 Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med lufteller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. I denne skitse er det CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen). CH/FOS er ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få det nuværende Niveau 1 og 2 myndigheder til at virke som målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af niveau 1, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer er overfor CH/FOS ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier, som Forsvarschefen fastlægger. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber det meget reducerede antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten er samlet i en myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet

232 forvaltning. Side 303: [761] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [762] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [763] Nils Ulrik Bagge :24:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 303: [764] Nils Ulrik Bagge :24:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 303: [765] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [766] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 303: [767] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [767] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [768] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [769] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [769] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [769] Nils Ulrik Bagge :11:00

233 Side 303: [770] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [770] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [770] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [770] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [771] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [772] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [773] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [773] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 304: [774] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [774] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [774] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [774] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [775] Slettet Side 304: [775] Slettet Side 304: [776] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [776] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [776] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [776] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00

234 Side 304: [777] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [778] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [778] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [778] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [779] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [780] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [781] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [781] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [781] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [781] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [782] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [782] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00

235 Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [783] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [784] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [784] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [785] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [785] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [786] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [786] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [787] Slettet Side 305: [787] Slettet Side 305: [788] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [788] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [789] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [789] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [790] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [790] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [791] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 305: [791] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk Side 305: [791] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [792] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk

236 Side 258: [792] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 307: [793] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [793] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [794] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [794] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [795] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [795] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [796] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [796] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [796] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [796] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [797] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [797] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [798] Slettet Side 307: [798] Slettet Side 307: [799] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [799] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00

237 Side 307: [800] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [801] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [801] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 308: [802] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [802] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [803] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [803] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [804] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [804] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [805] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [805] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [805] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [806] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [806] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [806] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [806] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [807] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [807] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [807] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [807] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [808] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [808] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [808] Nils Ulrik Bagge :11:00

238 Side 308: [808] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [808] Nils Ulrik Bagge :11:00

239 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. "Forsvaret skal være førende i rettidig indsættelser af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver" "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe" Citater fra Forsvarchefens Vision 2010 fra 2000 Forsvaret er nu i en fundamentalt ny situation. Der er en bred politisk enighed om, hvilke opgaver, der skal gives den entydigt højeste prioritet: Flest mulige danske militære styrker skal opretholdes på et højt beredskab, klar til udsendelse som bidrag til internationale operationer. Alle erkender, at man må diskutere, om eller hvorledes værnepligten kan bidrage i den nye situation. Det samme gælder med hensyn til det frivillige bidrag, der på nuværende tidspunkt er samlet i Hjemmeværnet. Det politiske pres for yderligere besparelser er væk. Forudsætningen er dog, at den måde, som Forsvaret vælger at anvende midlerne på, fra politisk side skal opfattes som sund og fornuftig. Uanset, at NATO fortsat er i en alvorlig krise på grund modsætningerne op til Irak krigen, er der ikke noget, der tyder på, at organisationens ledende medlemmer og bureaukrati nu er mindre enige end før om, hvordan landenes militære styrker bør se ud i fremtiden. Man ønsker afbalancerede styrker, der kan rykke af sted med kort varsel, som kan støttes effektivt under indsættelsen, og som kan afløses af det sendende land, når nødvendigt. Det indebærer, at hvis landet ikke ønsker at specialisere sig i væsentlig grad, må dets forsvarsstrukturer være så fleksible, at man kan levere nogle af de enhedstyper, fællesskabet har brug for, og gøre det hurtigt. Den ovenfor citerede tekst fra Forsvarschefens 2010 Vision afspejler den nye situations krav. Det er også den vision, der er styrende for denne skitse. Danske militære styrker vil imidlertid ikke kunne bliver "førende" på de : Venstre: 36,85 pkt., Højre: 479,1 pkt., Top: 56,7 pkt., Bund: 42,55 pkt., Bredde 841,7 pkt., Højde 595,45 pkt., Sidehovedets afstand fra kanten: 35,45 pkt., Sidefodens afstand fra kanten: 35,45 pkt., Speciel første side Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt MAJ : Højre, Indrykning: Første linje: 17 pkt., Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt APRMAR 2003 : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt, Ikke Fed : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 17 pkt, Ikke Fed : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : Lige margener : (Til IIS piece) : : Indrykning: Venstre: 0 pkt., Højre: 0 pkt. : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. : Lige margener : Centreret, Tabulatorer: 127,6 pkt., Venstre + 269,35 pkt., Venstre + 368,55 pkt., Venstre : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk... [1]... [2]... [3]... [4]... [5]... [6]... [7] Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.2 juni 2003, s

240 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien områder, som her nævnes. Det er dog med dybe reformer muligt at blive jævnbyrdige med nogle af de særdeles gode. Forsvarets og specielt hærens udvikling i efterkrigstiden Kilden til skitsen er forfatterens arbejde i et internationalt militært miljø i Baltikum i næsten 10 år. De tre baltiske lande har i denne korte periode oplevet en hurtigt skiftende målsætning for forsvarsstyrkernes opbygning, et forløb som Danmark fik fordelt over den meget længere periode fra 1945 til nu: Indledningsvis opbygningen af et uafhængigt selvforsvar, dernæst af et forsvar, der skulle kunne holde længe nok til, at hjælp kunne komme frem (for derigennem at opnå NATO medlemskab). Efter 1999 har NATOs myndigheder krævet, at styrkeopbygningen skulle give højeste prioritet til styrker, der kunne deployeres ud af regionen. Forfatterens rolle har i Baltikum indirekte og til tider direkte været rådgiverens. Dette koblede tilbage til tiden som strukturplanlægger i Forsvarstabens Langtidsplanlægningsgruppe for godt 20 år siden og til perioden i Forsvarskommissionen af Det internationale militære miljø gør, at man langt klarere ser svaghederne i de fremgangsmåder, som er blevet ureflekteret rutine i det danske forsvar, der herefter i denne artikel benævnes de "Danske Væbnede Styrker", ligesom Søværnet benævnes "Den danske Flåde". Kilderne til dette lille skrift er forfatterens samlede tjenesteerfaring, der afsluttes i Baltikum, nogle års forskning i dansk forsvars udvikling efter 2. Verdenskrig 1 og med start for 25 år siden ret resultatløse forsøg på at inspirere en forsvarsdebat i Danmark. Skitsens grundlæggende ideer blev formuleret til et seminar i DUPI 15. maj 2002 og derefter prøvet under undervisning på Forsvarsakademiet. I en mere færdig form blev de fremlagt Resulterede bl.a. i Udviklingen i Danmarks forsvarsdoktrin fra 1945 til 1969 i Militärhistorisk Tidskrift 1987, Stockholm 1987, Den massive gengældelses lille ekko. De taktiske atomvåbens rolle i dansk forsvarsplanlægning i 1950 erne i Danmark, Norden og NATO , København 1991 og The Politics of Danish Defence i Adaptation & Activism. The Foreign Policy of Denmark , København : Centreret næstbedste : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : piece mere korrekt bør burde # : # : Lige margener... [8]... [9]... [10]... [11]... [12]... [13]... [14]... [15]... [16] : Skrifttype: Franklin Gothic Book 259 : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

241 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien og 25. februar ved foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab i København og Karup. Kommentarerne her ledte til justeringer og supplerende argumentation. Skitsen er af naturlige årsager mest detaljeret på de områder, hvor den personlige viden er størst og mest ajourført. Når man ser bort fra Den Danske Internationale Brigade, flådens kommende fleksible støtteskibe og flyvevåbnets nye transporthelikoptere, er forsvarets struktur og virke internt i helt afgørende grad præget af forsvarets situation og valg under Den Kolde Krig. Selv DIB er i sin kerne en "Brigade 70", den organisation som kom ud af hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne. Også de fleste grundelementer i forsvarets uddannelses og personelstrukturer er nu ca. 3 årtier gamle. Der er endnu ikke indledt en grundlæggende analyse af, hvorfor vi valgte, som vi gjorde, med henblik på at afgøre, hvor stor del af dette arvegods passer til den forudseelige fremtids behov. Derfor indledes skitsen med en kort kritisk beskrivelse af forløbet. : Centreret : : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed... [17]... [18]... [19] Perioden fra 1950 til 1970 Denne periode var præget af opbygningen af dansk forsvar efter Besættelsen, og mod slutningen af perioden stod man med de grundlæggende strukturelementer og den infrastruktur, som man under pres fra de økonomiske realiteter mod slutningen af Den Kolde Krig gik i gang med at rationalisere og beskære. Strukturen havde ganske vist siden slutningen af 1950erne altid været større, end man kunne opretholde med det forsvarsbudget, man fik stillet til rådighed indtil våbenhjælpen ophørte, og så længe et højt beredskab kunne bygges på uddannede værnepligtiges tjeneste, var dette endnu ikke et afgørende problem. Forsvarets aktiviteter og beredskab var rettet mod at være klar til at kæmpe med et kort timers til få dages varsel. Indtil slutningen af 1960erne havde hæren lange øvelsesperioder i civilt terræn, og man gennemførte til tider øvelser i to partier, hvor øvelsesledelsen tillod fri føring fra begge parter, dvs. at man tillod, at begge kunne lære ved at dumme sig. Perioden var også præget af en relativ intensiv professionel debat i åbne fagtidsskrifter samt af et udviklingsarbejde, hvis flagskibe for hærens vedkommende var "Brigade 70" og en ny, helt gennemarbejdet uddannelse af værnets officerer. Brigade 70 var bygget og udrustet til den "bevægelige forsvarskamp", hvor støtte fra taktiske kernevåben kunne kompensere for et for lille antal kampvogne. Men brigadens struktur var så afbalanceret og fleksibel, at den overlevede ændringer i doktrinen. Den var generelt velegnet til at løse de opgaver, der normalt blev givet til en 260 : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener I v : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [20]... [21]... [22]... [23]

242 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien panserinfanteribrigade. De billige værnepligtige gjorde det muligt at opretholde næsten fuldt bemandede enheder i "Dækningsstyrken", og under de lange genindkaldelser fik kadrerne mulighed for at øve med fuldt bemandede enheder. I slutningen af perioden voksede modstanden i ungdommen mod værnepligten. Forsvaret blev et væsentligt mål for det venstreorienterede ungdomsoprørs systemkritik. I modsætningen til i andre lande, herunder i nabolandet Norge, gav de danske politikere meget tidligt efter for presset. Dette hang dels sammen med spillet mellem et Socialdemokrati i opposition og et Radikalt Venstre i regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Men det var også et resultat af, at man fra alle politiske partier fandt det indenrigspolitisk for uønskeligt og derfor unødvendigt at give forsvaret den støtte, som nu var nødvendig, hvis Danmark selv skulle betale for afløsning af våbenhjælpsmateriellet, og hvis man skulle stå fast på 14 eller 12 måneders værnepligtstjeneste. En nedprioritering af Forsvaret blev også set som udenrigspolitisk forsvarligt. Afspændingen sammen med terrorbalancen, gjorde, at forsvaret ikke længere skulle kunne kæmpe effektivt, kun bidrage lidt til NATOs afskrækkelse og være klar til at krisestyre, hvis Warszawapagten skulle vælge at teste alliancens vilje ved at øve pres på passagereglerne for de danske stræder.... the complex problem of running an army at all is liable to occupy his (the future commander s) mind and skill so completely that it is very easy to forget what it is being run for. The difficulties encountered in the administration, discipline, maintenance, and supply of an organization the size of a fair sized town are enough to occupy the senior officer to the exclusion of any thinking about his real business: the conduct of war. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Perioden fra 1970 til 1990 I perioden blev hærens daglige beredskab hurtigt reduceret til en brand og vagtstyrke, og forsvaret indrettede sig på den nye situation. Problemerne med værnepligten havde ganske vist haft rødder i tidens politiske holdninger, men de var også fremprovokeret af utidssvarende ledelsesstil og pædagogiske metoder. De reformer, der gennemførtes omkring 1970, blev afgørende for, at Forsvaret i løbet af de efterfølgende 10 år gradvis genvandt respekten i samfundet, og for at den fortsatte værnepligt vandt i popularitet. 261 v Perioden fra 1970 til 1990 stående... [24]... [25]... [26]... [27]... [28]... [29]... [30]... [31]... [32]... [33]... [34]... [35]... [36]... [37]... [38]... [39]... [40]... [41]... [42]... [43]... [44]

243 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Imidlertid blev dette ikke det eneste område, hvor Forsvaret nu reelt skiftede målsætning. Fra målet at opbygge kampklare enheder skiftede fokus nu til at tilnærme sig vilkårene på en civil arbejdsplads i så høj grad som muligt. I retrospekt virker det som om, at der ikke sås nogen grænser for, hvor langt man kunne gå ad den vej og samtidig have enheder, der kunne kæmpe effektivt, med minimale egne tab. Debatten af dette spørgsmål fandt aldrig sted. Det ville have været professionelt naturligt, om man fra forsvarsledelsens side løbende havde inddraget en sammenligning med udviklingen i andre lande. I stedet valgte officerskorpset og Forsvarets øvrige fastansatte uden debat at realisere de fordele, som det nye fokus åbnede mulighed for. Dette skete indledningsvis ved at indføre generelle aldersgrænser, der gjorde, at godt halvdelen hærens officerer, jf. almindelig international professionel opfattelse, ville være for gamle til at gøre tjeneste i enhederne. Det er i dette internationale miljø den almindelige opfattelse, bygget på solide erfaringer, at i princippet bør ingen funktion i kamp, artilleri og ingeniørenheder, dvs. på bataljonsniveau, besættes af en person over 40 år. Det skete dog i endnu højere grad ved at indføre civile arbejdstider, hvilket kombineret med meget begrænsede økonomiske muligheder for at betale for den nu stadig mere kostbare tjeneste om natten og i weekends, gradvis undergravede enhedernes uddannelseskvalitet. Hærens øvelsesvirksomhed fjernede sig også i løbet af disse 20 år i stigende grad fra at være forsøg på at genskabe virkeligheden i kamp. I stedet for at tillade en reel "fri kontra" mellem to parter, kontrolleret af øvelsesledelsen støttet af sine kampdommere, blev feltøvelserne nu som oftest rene procedureøvelser, hvor den "primære øvelsestager" blev ekserceret gennem faste faser, hvor en bestemt taktisk situation blev "afviklet". Det blev ofte til "papirøvelser" med tropper, hvor man dog tog hensyn til, at mandskabet og deres førere skulle have en "god" oplevelse i stedet for en realistisk og derfor til tider traumatisk oplevelse, der kunne bidrage til indlæring i dybden 2. 2 Et par illustrerende eksempler fra 1980erne: Øvelsesleder bliver kritiseret hårdt for at tillade, at delingsførere i et værnepligtskompagni fik en negativ erfaring på deres afsluttende øvelse. Fjenden" opholdt sig ikke, som normalt under øvelser (men sjældent i virkeligheden) i angrebsmålet, men udsatte kompagniet for et baghold på et uventet tidspunkt. 262 Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark. # : Punktopstilling... [45]... [46]... [47]... [48]... [49]... [50]... [51]... [52]... [53]... [54]... [55]... [56]... [57]... [58]... [59]... [60]... [61]... [62]... [63]... [64]... [65]... [66]

244 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Feltøvelser blev alt for ofte præget af dårlig og urealistisk taktisk anvendelse af terrænet og af svigtende sikringsdisciplin, men selv om de var på brigade eller lavere niveau (hvor dette i modsætning til under store internationale øvelser var muligt) gentog man ikke den pågældende fase med henblik på at få et bedre resultat. Det blev også vanskeligt, fordi øvelserne blev stadig kortere, og man kom i stigende grad til at ignorere, at det er mørkt halvdelen af et år. Arbejdstids, ressource og sikkerhedsbegrænsninger gjorde det i næsten umuligt at gennemføre den uddannelse 24 timer i døgnet i ugelange øvelser, der kan skabe realistiske erfaringer og en grundig indarbejdelse af procedurer. Det forhold, at enhederne skulle arbejde med en bemanding meget langt fra krigsstyrke, fjernede yderligere fra realismen og gjorde det umuligt at indøve korrekte procedurer og korrekt taktik. Dette skyldte dels, at den normerede bemanding af de fleste enheder var betydeligt under krigsorganisationens. At bemandingen var langt under fuld krigsstyrke skyldtes, at hæren prioriterede antallet af brigader og kampbataljonerne over en afbalanceret struktur. Det virkede udmærket i rapporteringen til NATO, men undergravede drastisk realismen i de øvelser, hvor chefer og stabe skulle lære deres profession. En helt afgørende svaghed var, at brigadernes logistiske støtteenheder, de nyoprettede trænbataljoner, blev drastisk nedprioriteret ved 1973 forsvarsordningen. Ud over disse mangler var der væsentlige huller, fordi stampersonel, der var langtidsfraværende til civilundervisning, ikke blev afløst. Man måtte i en helt uholdbar grad simulere tilstedeværelse af personel og enheder. Når feltøvelser gradvis bliver urealistiske, får det en negativ virkning på realisme og effektivitet i den øvelsesvirksomhed, der koncentrerer sig om at uddanne kadrerne, dvs. stabs og signaløvelser eller instruktionsøvelser, hvor man befinder sig i terrænet, samt øvelser i taktisk træner og krigsspil. De situationer og løsninger, der anvendes under kadreuddannelse, må i meget stor udstrækning bygge på øvelsesledelsens erfaringer og indsigt. Hvis man ikke har praktiske erfaringer, der kan give "papirøvelserne" realisme, mister kadreuddannelsen fokus og mister helt forbindelse med virkeligheden. Øvelsesleder kritiseres for, at et mønstret kompagni blev udsat for et så hårdt fysisk pres, at førerne fik problemer med at få soldaterne med. Presset var kun mildt i forhold til, hvad der måtte forventes i kamp. En chef kritiseres for at ikke at ladet en kampvognseskadron øve sig så urealistisk, som den plejede. Den skulle ikke have en realistisk uddannelse, men en positiv oplevelse. 263 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener norm : Dansk : Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [67]... [68]... [69]... [70]... [71]... [72]... [73]... [74]... [75]... [76]... [77]... [78]... [79]

245 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Hæren tillod, at føreres optræden under øvelser fik en karakter, der ville være selvmorderisk i krig. De bevægede sig rundt i terrænet med 1m 2 store kortplader, uden sikring. Man tillod, at kampvognsekskadronschefer førte fra jeep, på trods af, at dette gjorde dem uegnede til at løse deres opgave i krig. Udrustningen af føringselementet for chefer for motoriserede infanteribataljoner forudså ikke, at de skulle føre bataljonen til fods. Søværnets og flyvevåbnets øvelser er altid lettere at gøre realistiske, dels på grund af, at de finder sted på havet og i luften (udsat for vejr, men sjældent for det civile samfunds begrænsninger), dels på grund af, at de på grund af platforme, våbensystemers og kampmiljøs karakter effektivt kan støttes af datamatstøttet udfaldsanalyse. Dette er ikke tilfældet for hærens øvelser på taktisk niveau. Her må man i meget høj grad simulere virkeligheden for at skabe et godt øvelsesudbytte. Kilden til realistiske landmilitære øvelser er øvelsesledelses og kampdommeres veludviklede indsigt i, hvordan virkeligheden i kamp vil være. Denne indsigt skal altid have fire elementer: Studier i den nyere krigshistorie (og anden operationshistorie). Analyse af nye teknologiske muligheder. Stadig opmærksomhed for at opnå ny indsigt ved at studere udviklingen i udlandet. Realistiske feltøvelser, hvor det er mulighed for at prøve teorier om, hvad der vil være effektivt. Det var desværre sådan i de to årtier efter 1970, at alle fire elementer i denne virksomhed, der skulle have sikret udviklingen i den landmilitære professionalisme, blev stadig mindre almindelige. Denne bevægelse fra et forsvar, der reelt forberedte sig på at kæmpe, til en struktur, der ikke havde dette klare fokus, skabte hos nogle den opfattelse, at når det var "for sjovt", blot en NATO rapporteringskulisse, og hvor aktiviteter jo skulle finde sted indenfor 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrette sig så behageligt som muligt 3. 3 Et par eksempler fra perioden. I begyndelsen af 1980erne forsøgte hæren at gennemføre nogenlunde realistiske inspektionsskydninger for kampvognsenheder. På grund af tjeneste og uddannelsesvilkår i besætningerne (konstabler med løbende kontrakter) og kampvognsmateriels tilstand var resultaterne totalt utilfredsstillende. Hærledelsens reaktion var at foreslå, at man sænkede de allerede lave krav, så resultatet kunne blive tilfredsstillende, og udtrykte 264 : Centreret chefers førere af r e, at har udviklet tre : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. kombineret med analyse af nye Tt : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. tre : Lige margener # : Punktopstilling : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [80]... [81]... [82]... [83]... [84]... [85]... [86]... [87]... [88]... [89]... [90]... [91]... [92]

246 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Megen krigsplanlægning i de år udviklede sig til bureaukratiske forsøg på at etablere så omfattende plankomplekser, at man kunne fjerne den usikkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som altid vil være krævet i krig. I andre planer forudsatte man i meget stor udstrækning, hvilke handlemuligheder fjenden ville have. Vi ved nu, at fjenden ikke ville have handlet "indenfor den boks" vi havde forudsat. Begge måder at gribe planlægningen an på viste, at en betydelig del af officerskorpset havde forladt sit professionelle grundlag, forståelsen for, hvad der ville virke i kamp. Det blev ikke bedre af, at denne fiktive holdning til virkelighedens muligheder blev overført til øvelsesvirksomheden. Man forudsatte, ligeledes helt uprofessionelt, at alle enheder, også de hurtigt mobiliserede, ville have fuld kampkraft og anvendelighed. Dette, uanset at vi kendte deres førere, også de uegnede, og godt kunne vide, hvilke enheder, der kun ville være meget lidt anvendelige. Vi diskuterede aldrig, hvordan man ville være tvunget til brutalt at afløse en betydelig del af førerpersonnellet ved mobilisering for at undgå katastrofer. Vi gik ud fra, at enhederne ville kunne køre direkte fra mobiliseringsstederne i krig, uden en intensiv efteruddannelse, der skulle ignorere sikkerhedsbestemmelser for fredstid for at forberede enhederne bedst muligt på kampens vilkår. De sidste officerer, der oplevede en sådan forberedelse, gjorde tjeneste ved Den danske Brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Man kan sammenligne denne "NATO rapportering" holdning til klargøring med den meget lange tid, alliancen nu realistisk regner med før, selv stående reaktionsstyrkeenheder bliver klar. Både flyvevåbnet og søværnet har en veludviklet struktur for at håndtere havarier og andre "særlige hændelser". I denne periode savnedes en tilsvarende stringent metodik i hæren. Da en anvendelse af hexitrøg under en øvelse ved Livgarden ledte til dødsfald blev anvendelsen af dette meget vigtige øvelsesmiddel forbudt i en meget lang årrække. Dette undergravede i denne periode realismen i taktiske øvelser i afgørende grad. Ulykken skete på grund af en ung officers klare overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. Han døde. Ved at undlade at placere ansvaret, hvor de rettelig burde ligge, i de foresattes : Centreret forsøgte at : : hos... [93]... [94]... [95]... [96]... [97]... [98]... [99]... [100]... [101] overraskelse, da de to inspicerede eskadronschefer afviste denne mulighed. I 1980erne efterlod en regionschef uden nogen bemyndigelse ovenfra i sin forsvarsplan regionens største havn uden forsvar. Havnen var eneste egnede landgangssted for en invasion,. For at undgå skade på den omkringliggende by gjorde han forsvarets indsats i regionen meningsløs. 265 : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [102]

247 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien svigtende vejledning, tilsyn og kontrol, beskyttede man personer, men ramte realismen i hærens uddannelse. Hæren råder over meget særdeles farligt særligt materiel, herunder kampvogne og andre pansrede køretøjer. I stigende grad blev det umuligt at anvende logik i håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man indførte ukritisk civile vilkår 4. Efter 1990 Forsvaret var i perioden på den ene side påvirket af presset fra deltagelsen i de stadig mere krævende internationale operationer, der inspirerede en genprofessionalisering af de direkte involverede dele af kadrerne. På den anden side udviklingen stærkt hæmmet af den beskrevne arv af holdninger og strukturer fra de foregående 20 år. Forsvarspolitikerne som gruppe var i denne periode præget af varierende kombinationer af tre opfattelser: For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale 4 Et par eksempler: I 1970erne blev åbne jeeps af typen M151 anvendt som lette spejder køretøjer. De have en tendens til at rulle over på grund af overstyring. Det blev indskærpet, at personellet skulle anvende sikkerhedssele. I modsætning til de nuværende lette spejderkøretøjer var datidens uden styrtbøjle, og det var livsfarligt at sidde fastspændt, da dette hindrede, at soldaterne ved det ret ofte forekommende uheld blev kastet fri i stedet for at komme i klemme under køretøjet. Protester og forsøg på logisk at anvende motorcykelparallel og pålægge styrthjælmspligt blev afvist. Midt i 1980erne forsøgte en kampvognseskadronchef at få farlig håndtering af kampvogne på garageplads straffet med bøde, selv i de tilfælde, hvor vild eller tåbelig optræden ved et rent lykketræf kun ledte til mindre materielskade. Det var ikke muligt. Man skulle anvende de civile regler for trafikforseelser og forsikring, hvor straffen ikke afhang af forseelsens farlighed, men kun af, om, hvor galt det går. Dette var groft uforsvarligt, hvis man skal indlære sikkerhedsprocedurer. Men da man skulle nærme sig det civile samfunds vilkår mest muligt, var og er dette en irrelevant betragtning. 266 : Centreret : # : : : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed : : Lige margener : Samtidig var f : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. : Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 36 pkt. : Punktopstilling : Skrifttype: 9 pkt : Almindelig tekst, Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 18 pkt. + Tabulator efter: 36 pkt. + Indrykning: 36 pkt., Tabulatorer: Ikke med 36 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [103]... [104]... [105]... [106]... [107]... [108]... [109]... [110]

248 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak og en blandet enhed efter denne. For det tredje, og specielt i de første år, mente mange, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. I sin simpleste, uargumenterede form er argumentet også, at Danmark skal bevare et nationalt forsvar, blot fordi vi er en selvstændig stat. At dette sidste synspunkt ikke giver meget vejledning i, hvordan forsvaret konkret skal indrettes, og hvor langt styrkeniveau og beredskab kan reduceres, gør det ikke let at forsvare dette synspunkt med konkrete argumenter. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante af vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Realiteterne ved tjenesten under internationale operationer medførte et pres på den arvede struktur og de arvede fremgangsmåder. Langt den væsentligste byrde fra den internationale tjeneste faldt på den yngste halvdel af officerskorpset, fordi uddannelses og tjenestestruktur forblev uændret. Den eksisterende strukturs fundament af yngre reserveofficerer var i den nye situation ikke anvendeligt. Deres uddannelse og specielt deres tjenesteerfaring 267 : Centreret For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod som følge af den nye situation efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak. For det tredje, og specielt i de første år, fandtes en udbredt opfattelse af, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til besluttede indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt bygningen af de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante for både vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [111]... [112]... [113]... [114]... [115]... [116]... [117]

249 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien var for kort til, at de umiddelbart kunne løse de mere krævende opgaver under internationale operationer. Reserveofficerer varetog dog, som sædvanlig, en betydelig del af tjenesten som observatører. En større del af den ældre halvdel af officerskorpset passede alders og erfaringsmæssigt ikke til de nye krav, og da slet ikke, hvis de internationale operationer indebar kampopgaver. Hæren havde også "flaskehalsproblemer" fordi en så stor del af de føringsstøtte og logistiske enheder, som var afgørende i de nye opgaver, først ville blive formeret ved mobilisering. Selv nyetablerede enheder, som det helt moderne DIB felthospital, kunne kun anvendes under øvelser eller ved mobilisering, fordi læge og sygeplejepersonellet var bundet til deres normale arbejdsplads. Det forhold, at hærens yngre officerer efter 1992 har haft en grundlæggende anderledes tjenesteerfaring end den ældre, normalt hjemmeblivende del, har skabt potentialet for et reformpres, der i stigende grad vil blive klart. De yngre officerers sidste 10 år har været præget af gentagen erfaring med langtidstjeneste i et internationalt miljø, hvor de mere professionelt tænksomme har haft vanskeligt ved at undgå at se forskellen mellem vore egne fremgangsmåder og den måde, eksempelvis britiske eller franske enheder fungerer på. Den positive påvirkning fandt dog ikke kun sted under udetjenesten. Allerede under den forberedende uddannelse af enheden fik tjenesten et realistisk fokus. De ansvarlige chefer var interesseret i at indhente relevant viden og erfaring fra udlandet, personellet var stærkt motiveret til at lære, og Forsvaret anvendte de ressourcer, der skulle til for at nå uddannelsens mål. Men den positive oplevelse varede kun indtil hjemkomsten. Ved ankomsten til garnisonen landede man igen i en tjeneste domineret af arven af magelige "for sjov" holdninger fra den foregående periode, med meget få muligheder for at uddanne enhederne, og herunder sig selv, en situation som forværres af forsvarets økonomiske situation. De oplever hjemme den hverdag, som de ældre officerer har fungeret i og grundlæggende accepterer som naturlig. Det tog også tid at et omstille sig til de nye krav på andre områder. Enheder kom hjem med personel med alvorlige "kampstress" symptomer. Al professionel erfaring fra de seneste 50 år viser, at for at mindske risikoen for langtidsvirkninger er det nødvendigt, at holde gruppen, der har haft de belastende oplevelser, sammen, så at de kan i fællesskab kan håndtere nedbygningen. Indtil man genvandt sin professionalisme på dette område, sendte man blot folk på lang afspadsering, hos familien, der havde lært at klare 268 : Centreret : : : hjem Når hjemme igen rammes de af, selvtjenende : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [118]... [119]... [120]... [121]... [122]... [123]... [124]... [125]... [126]... [127]... [128]... [129]

250 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien sig uden ægtefællen i løbet af de foregående 6 måneder. Det er ikke mærkeligt, at der opstod alvorlige problemer. Under 3 4 dages øvelser i Oksbøl er felthygiejne ikke noget større problem. Man mistede derfor simpelthen sin professionelle viden om, hvordan man bevarer sundheden i felten gennem procedurer og disciplin. Også det måtte hurtigt genlæres. Den holdning til "særlige hændelser", som blev demonstreret under hexit "ulykken" i den tidligere periode, fortsatte indtil den forfærdelige ulykke i Kabul ledte til etableringen af holdbare procedurer. Tidligere tragiske hændelser under hærens internationale operationer i 1990erne kunne med fordel have været udsat for tilsvarende undersøgelser for at kunne drage strukturerede og holdbare konklusioner. Sådanne er et afgørende element i professionaliseringen af kadren. I løbet af disse 10 år har Forsvaret været under et stadigt pres. Det skulle ikke alene tilpasse sig den nye tids krav, men også reducere strukturen væsentligt. Det første er dog kun sket direkte knyttet til de internationale operationer. I øvrigt bevarede man stadig en aldersfordeling og anvendelse af ressourcer og personellet, der næppe afspejler den nye situation. Nogle eksempler: Hærens menige stampersonel omfatter ca personer, men vel kun er klar til udsendelse på internationale opgaver. Hvor er de andre? Sidder de i modsætning til forvaltningsreglerne i stillinger, der kunne bemandes af civilansatte? Hvorfor har man som arbejdsgiver tilladt, menigt stampersonel fra både hæren og ikke mindst flyvevåbnet har fået 60 års aldersgrænse, når dette allerede i fredstid er i modstrid med deres stillings indhold og krav eksempelvis som brandmænd på en flyvestation? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hæren bevarer store mængder personel, materiel og ammunition til mobiliseringsstyrken og de tilhørende depot og magasinområder. Hvorfor? Hvorfor har hærens reaktionsstyrkes enkelte enheder hele tiden været fordelt på mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? 269 : Centreret havde mistet, i felten på overfladen. Man bevarer ikke : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [130]... [131]... [132]... [133]... [134]... [135]... [136]... [137]... [138]... [139]... [140]... [141]

251 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn, herunder bl.a. to artilleriog logistik tjenestesteder og næsten tomme kaserner i hæren, to flådestationer og tre fuldt flyoperative flyvestationer? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Passer forsvarets personel og uddannelsessystem til fremtidens behov? Hvad er det frivillige forsvars og værnepligtens rolle nu? NATOs ønsker og diskussion af disse De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med støtteenheder (herunder ikke mindst ingeniør, signal og logistiske støtteenheder) til operationer langt fra hjemlandet. Styrkerne er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster med realistisk uddannelse og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter, opfattelsen hos de toneangivende styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære "specialisere". Disse lande skal kun opretholde enheder af én eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i december 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge [142]... [143]... [144]. Hvorfor har DIB enheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen... [145] og... [146]... [147] : Punktopstilling... [148]... [149]... [150]... [151]... [152]... [153]... [154]... [155]... [156]... [157]... [158]... [159]... [160]... [161]... [162]... [163]... [164]... [165] D... [166]... [167]... [168]

252 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov (de er altid lig behovet i de seneste 3 5 år), at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses, andre støtte og stabselementer og at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sin reneste form vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Den dominerende opfattelse i NATO hovedkvarteret af landenes styrkebehov er reelt både naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak krisen begyndte at skabe forvirring. Irak krisen demonstrerede, at NATO samarbejdet (og det spæde militære samarbejde i EU) har ændret karakter. Uanset, om der i fremtiden er tale om en militær trussel mod et medlemsland eller om operationer udenfor alliancens område, kan man ikke længere regne med, at der opnås enighed. Det er sandsynligt, at nogle medlemslande, der har personel i alliancens multinationale stabe og som deltager i multinationale enheder, vil være uenige og derfor ikke deltager. Sandsynligvis skal vi i fremtiden se alliancen som en ramme for politisk og praktisk militært samarbejde mellem lande, der har nogenlunde samme holdning til et konkret problem eller som er generelt enige om betydningen af fortsatte tætte transatlantiske forbindelser (som nu Storbritannien, Polen, Danmark og de baltiske lande). 271 : Centreret : : Lige margener : Lige margener, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 pkt. + Tabulator efter: 18 pkt. + Indrykning: 18 pkt. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Almindelig tekst, Lige margener De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller... [175] : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [169]... [170]... [171]... [172]... [173]... [174]... [176]... [177]... [178]... [179]

253 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien It is not surprising that there has often been a high proportion of failures among senior commanders at the beginning of any war. These unfortunate men may either take too long to adjust themselves to reality, through a lack of hard preliminary thinking about what war would really be like; or they may have had their minds so far shaped by a lifetime of pure administration that they have ceased for all practical purpose to be soldiers. The advantage enjoyed by sailors in this respect is a very marked one; for nobody commanding a vessel at sea, whether battleship or dinghy, is ever wholly at peace. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Mod fremtiden Både NATO bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så ekstraudgifter ved udsendelse mindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i 272 : Centreret : : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre : : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [180]... [181]... [182]... [183]... [184]... [185]... [186]... [187]... [188]... [189]

254 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan også være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses og udviklingsmuligheder. En hærofficer, der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt, eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene, sørednings tjenesten og miljøberedskabet). Listen over enhedstyper, som de danske politikere i det sidste årti har ønsket at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til reaktionsstyrkekontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre de fleste af disse enheders udholdenhed i missionsområder. 273 : Centreret : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende... [199] : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [190]... [191]... [192]... [193]... [194]... [195]... [196]... [197]... [198]... [200]... [201]... [202]... [203]... [204]

255 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR i Bosnien. Det nye reaktionsstyrke felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og det forhold, at hæren ikke råder over første klasses infanterienheder gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren, der tager direkte udgangspunkt i disse erfaringer, og hvor man fjerner alt fra hærens struktur, der ikke er relevant i hjemlandsbeskyttelsen", bør tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed samtidig skulle opretholde beredskab og gennemføre operationer i syddanske, færøske og grønlandske farvande. Det er åbenlyst, at flådens hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger i flådens mulighed for at deltage i de internationale operationer. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske eller tropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C 130 transportfly konstant været indsat og F 16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for [205]... [206]... [207]... [208]... [209]... [210]... [211]... [212]... [213]... [214]... [215]... [216]... [217]... [218]... [219]... [220]... [221]... [222]... [223]... [224]... [225]... [226]... [227]... [228]... [229]... [230]... [231]... [232]... [233]

256 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets aldersprofil ikke svarer til behovet. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år. Dette forslag vil lægge klar vægt på landstyrkerne. Den afgørende årsag er, at det er her, at de største behov for reformer findes. Behandlingen af landstyrkerne i denne artikel kan imidlertid danne den logiske ramme for andres detajlbehandling af de andre to værn. Artiklen vil dog behandle flåden og flyvevåbnet i et omfang, så der er etableret en basis for den efterfølgende behandling af de værnfælles strukturer. Landstyrkernes fremtidige reaktionsstyrke Hærens (eller efter den her forudsete integration af Hjemmeværnets personel i de respektive værn Landstyrkernes) nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for de supplerende bidrag til det Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarter til at være et relativt lille hovedkvarter, let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation som den nuværende styrke ved Kabul. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i en given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. 275 : Centreret : : Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner,... [236] piecen Piecen : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener i territorialforsvaret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. hurtigt og : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [234]... [235]... [237]... [238]... [239]... [240]... [241]... [242]... [243]... [244]... [245]

257 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Danske Division nedlægges som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny, reduceret form, organiseret efter det "værktøjskasseprincip" som den Danske Internationale Brigade (DIB) i dag reelt virker efter. Den nye organisation bør dog gøres mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares: For det første, fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. At koncentrere sig om én stående brigade vil heller ikke kunne levere den samme fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som en større, mere blandet divisions "værktøjskasse". Divisionen vil, selvom den i givet fald godt kunne operere samlet, primært skulle ses som en puljeorganisation, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af kampenheder og støtteenheder. I modsætning til den nuværende hær, der skal opstille fire pansrede brigader og et stor antal andre enheder, vil ressourcerne i den her forudsete landmililtære reaktionsstyrke kunne anvendes fokuseret. Antallet af panserede kampbataljoner kan således reduceres fra 14 inklusive opklaringsbataljonerne til 3, og mængden af artillerienheder kan reduceres tilsvarende, da dette alligevel vil give nok værktøj af disse typer i divisionen. Derimod tages der højde for det nu udækkede behov for højt kvalificeret let infanteri, der kan give de væbnede styrker rådighed over enheder, der kan supplere og afløse specialstyrkerne samt danne et forstærket grundlag for rekruttering til disse. 276 : Centreret : Lige margener bør s :. : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. : Punktopstilling : : Lige margener : føringsenheder, skal tages er der et t : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [246]... [247]... [248]... [249]... [250]... [251]... [252]... [253]... [254]

258 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis udstrækning hærens nuværende våbenarts skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. Både den fulde styrke på og den rådige styrke på er fordelt ligeligt på kamp og støtteenheder svarer reelt til selvstændig brigadegruppes styrke, men den valgte organisation medfører, at politikerne har et langt større spektrum af muligheder, end en homogen brigade ville give. Reservedelen, ca. 3800, er på forskellige typer af kontraktdækket uddannelse eller beredskabskontrakter. Tallet på stampersonellet er valgt på grundlag af erfaringerne med de nuværende kontrakttyper. 277 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for,... at [256] et af : Lige margener <sp> : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående : Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [255]... [257]... [258]... [259]... [260]... [261]... [262]... [263]... [264]... [265]... [266]... [267]... [268]... [269]... [270]

259 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien En således koncentreret anvendelse af landstyrkernes ressourcer vurderes at betyde, at en "skræddersyet" task force på op til totalt 2500 kan deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, men uden mulighed for, at niveauet kan vedligeholdes. Det er klart, at en sådan fokuseret koncentration om en landmilitær reaktionsstyrke vil kræve en totalt ændret anvendelse af personellet, og herunder ikke mindst stampersonelnormerne. Det kan virke helt urealistisk at stræbe efter en så betydelig klargjort styrke, når vi i en årrække har haft vanskeligt ved at udsende og friske først og senere soldater, selvom en betydelig det af de, der sendtes, kom direkte fra afsluttet værnepligtsuddannelse, hvilket ikke er tilfældet her. Det skyldes, at vi har været vant til en helt ufokuseret anvendelse af personellet. Man skulle jo også uddanne og administrere krigsstyrken, hvilket bandt en meget stor del, så den ikke var til rådighed for udsendelse. I denne skitsestruktur skal enhver norm, der ikke anvendes i reaktionsstyrken, begrundes. Det, der ikke kan leve op til dette krav, skæres bort. Værnepligtige, der har tegnet stampersonel eller beredskabskontrakter efter 3 måneders grundlæggende uddannelse, gennemfører uddannelsen ved de kun delvis bemandede dele af brigader/regimenter. Ud over de dele af divisionen, der er til rådighed for udsendelse, vurderes behovet for personelnormer til at være ca (ca under uddannelse under en stampersonel eller reservekontrakt, ca. 800 civile og ikkereaktionsstyrkepersonel i brigaders/regimenters skoler og garnisoner, samt ca. 500 fraværende på kontraktdækket civil uddannelse (hvor de kun indgår i reaktionsstyrkens reserve)). Dvs. at divisionen som helhed beslaglægger af de væbnede styrkers personelnormer. Der etableres et omfattende udvekslingsprogram mellem divisionens enheder og enheder i udlandet med det klare formål at samle ideer til udvikling og forbedringer på alle områder. Programmet kan gennemføres med såvel allierede som med andre, hvor sproget ikke er en hindring. Uddannelsen af divisionens underlagte stabe sker bl.a. gennem CPX og krigsspil i og udenfor Danmark, herunder i krævende terræn i udlandet tilpasset pågældende brigades missionsprofil. Divisionen er ansvarlig for koordination af brigadernes uddannelsesaktiviteter indbyrdes og i forhold til støttevåbenarterne. Brigaderne og regimenterne er hver samlet i én garnison, hvor al uddannelse indenfor dette våbenspeciale finder sted, herunder både føreruddannelser for officerer og sergenter samt tekniske uddannelser knyttet snævert til våbnet. 278 eksempelvis Sverige,... [271]... [272]... [273]... [274]... [275]... [276]... [277]... [278]... [279]... [280]... [281]... [282]... [283]... [284]... [285]... [286]... [287]... [288]... [289]... [290]... [291]... [292]... [293]... [294]... [295]... [296]... [297]

260 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er et meget væsentligt formål med denne samling af al praktisk viden indenfor våbnet i én garnison at skabe et frugtbart miljø for professionel diskussion og udvikling. Det er en central pligt for både brigade /regimentschefen at lede og fremme denne debat. De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. : Centreret : : Lige margener... [301]... [302]... [303]... [304]... [305] De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. :... [306] Panserbrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre panserbataljoner med kampvogne og infanterikampkøretøjer, hvoraf to er tunge, udrustede med moderne kampvogne og infanterikampkøretøjer, og den tredie er let, udrustet med en familie af moderne hjulkampkøretøjer (amfibiske, transportable i middeltunge transportfly som C 130). Brigaden leder samvirkeuddannelsen med divisionens øvrige pansrede enheder. Bortset fra det selvkørende, pansrede artilleri, er pansret kampstøttemateriel (som f.eks. brokampvogne) placeret i denne brigades garnison. Brigaden har ansvaret for at følge og udvikle taktik og metoder for 279 : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [307]... [308]

261 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien indsættelse i centraleuropæisk terræn samt ørken. Den samvirker, som nu DIB, med 1. Britiske Panserdivision. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2000, heraf er 1200 officerer og stampersonel altid tilstede, under uddannelse og øvelse eller udsendt. Hver bataljon er på ca. 600, brigadestabskompagniet på ca Brigadestabskompagniet, I bataljon og bl.a. kampvognseskadroner/ panservognseskadroner i de to andre bataljoner er fuldt opstillede i fredsstyrken (200 i hver bataljon). Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Alt andet ville være at fortsætte de tidligere, særdeles utilfredsstillende, uddannelsesvilkår. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. De indgår dog ikke i skolens grundlæggende, bemanding. Hvis Danmark lader sig inspirere af nogle de "førende" lande, må al førerog nøglepersonel, inklusive chefen, gennemgå eller få opdateret deres uddannelse som kampvognskommandør. Hovedformålet er at dette nøglepersonel, som tilsvarende nøglepersonel på en flyoperativ flyverstation, opnår detailforståelse for underførernes "arbejdsmiljø", og får et bedre grundlag for at lede udviklingen af taktik og procedurer. Dette kan dog også ses som nødvendigt, fordi føring af en "kampvognstung" panserbrigade i modsætningen til føringen af en panserinfanteribrigade i nogle situationer under offensiv indsættelse må ske med en specielt indrettet kampvogn som kampstade i stedet for fra et andet pansret føringskøretøj. Det skete eksempelvis i 7. britiske panserbrigade under 1991 Golfkrigen og sandsynligvis igen under i nogle faser under det nye angreb på Irak. Sådanne krav om praktiske færdigheder hos en oberst og hans nærmeste hjælpere ses i dag i almindelighed ikke som afgørende nødvendige 5. Det 5 Det skal her gentages, at alt personel i divisionens reaktionsstyrkedel, inklusive cheferne for brigader og regimenter, forudsættes at være under 45 år gamle når de afgår fra stillingen. For at besætte en af disse stillinger skal en officer med demonstreret dynamik og kreativitet have virket som bataljonshenholdsvis afdelingschef i våbnets reaktionsstyrke. En entydigt succesrig tjeneste som brigade eller regimentschef er en forudsætning for at blive divisionschef. En ligeledes entydig succesrig tjeneste som divisionschef er for en officer fra landstyrkerne en forudsætning for at kunne blive Chef for 280 kan desværre #... [309]... [310]... [311]... [312]... [313]... [314]... [315]... [316]... [317]... [318]... [319]... [320]... [321]... [322]... [323]... [324]... [325]... [326]... [327]... [328]... [329]... [330]... [331]

262 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien skyldes antageligt en utilstrækkelig forståelse for, at god taktik er bygget på en opdateret dybdeforståelse af eget materiels tekniske muligheder og mangler, underlagte, naboenheders og foresatte føreres styrke og svagheder, egen enheds uddannelsesniveau og sammenhæng, samt selvfølgelig på en realistisk opfattelse af modstanderens styrke og svaghed på samme områder. God taktik er ikke en ukritisk efterlevelse af det taktiske reglements vejledning. Infanteribrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre eliteinfanteribataljoner, der opretholder hvert sit speciale, eksempelvis: I Bataljon: Luftmobile/amfibieoperationer i samarbejde med flåden. II Bataljon: Luftmobile/operationer i mindre krævende bjergterræn. III Bataljon: Indsættelse i byområder (bataljonen udrustet med pansrede hjulkøretøjer til opklaring og transport og samvirker jævnligt med elementer fra III Bataljon i panserbrigaden). Brigaden leder samvirkeuddannelse med tilsvarende udrustede elementer fra divisionens kampstøtte og logistiske enheder. Bataljonerne har tæt samarbejde med tilsvarende enheder fra andre lande (herunder det britiske og hollandske marineinfanteri for I. Bataljon og norske og polske enheder for II. Bataljon). Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i alle typer operationer for "let" infanteri uanset terræn og klima. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2300, heraf er 1300 officerer og stampersonel altid tilstede. Brigadestabskompagniet er på ca. 200 og I. Bataljon på ca. 700 i fredsstyrken, de to andre bataljoners fredsstyrke er på ca. 200 hver, heraf dele af stabskompagniet og et infanterikompagni. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal. Hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes, indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. Brigaden må lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Dette gælder også alt førerpersonel. Dette fremmes gennem "adventure" træning. For at støtte denne profil flyttes en således fokuseret afløser for Forsvarets Gymnastikskole til brigadens garnison og integreres i brigadens skole. Forsvarets Operative Styrker. Kun med så hårde kriterier vil det være muligt at genskabe operativ ekspertise og respekten for denne i de danske landstyrker. 281 : Centreret ofte, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk alvorlig fejlopfattelse. G ne : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 36 pkt. : Lige margener : : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [332]... [333]... [334]... [335]... [336]... [337]... [338]... [339]... [340]... [341]... [342]... [343]... [344]... [345]

263 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadens bataljoner er den primære basis for rekruttering til de danske væbnede styrkers specialenheder, som de britiske faldskærmsbataljoner er det for Special Air Service. Opklaringsbrigaden med stabskompagni uddanner og forbereder at lede indsættelsen af specialstyrker (herunder det forstærkede Jægerkorps og Frømandskorpset, hvis de to korps sammenlægges, som foreslået fra politisk side), nye højmobile lette hjulopklaringsenheder, samt elektronisk krigsførelseog opklaringsdroneenheder. Brigaden uddanner sine enheder til også at kunne samvirke operativt som en selvstændig enhed, ildstøttet fra langtrækkende artillerivåben eller fly og støttet logistisk af helikoptere eller transportfly. Nøglepersonellet skal således uddannes og udrustes til at lede direkte flystøtte til landstyrker. Ved at etablere denne brigade og give den et stående stabskompagni opnår divisionen udholdenhed i missionsområder, idet man har mulighed for at skifte mellem tre føringsenheder, som det ville have nødvendigt, hvis Danmark havde accepteret udfordringen at lede en brigadesektor i Irak. Men dette valg fremmer også muligheden for at udvikle og prøve typer af indsættelser, hvor opklaringsmidler, ildstøtte og specialstyrker anvendes alene i løsningen af en operativ opgave. Brigaden opretholder et tæt samarbejde med flyvevåbnet samt med tilsvarende enheder fra andre lande. Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i specialstyrke og opklaringsoperationer uanset klima og terræn. Alt personel, ca. 800, er altid til rådighed for udsendelse. Personel på længerevarende civile kurser er placeret i infanteribrigadens II eller III Bataljon. Som i infanteribrigaden, der er placeret i en nabogarnison, lægges også ved opklaringsbrigaden vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, som f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, kampsport, bjergbestigning, osv. Samtidig kræves for alt personel deltagelse i sprogundervisning i ikke vesteuropæiske sprog samt studier af udvikling i mulige indsatsområder. Artilleriregimentet er bl.a. opstillet med tre afdelinger: en pansret artilleriafdeling, en langtrækkende raketkasterafdeling, der senere evt. kan afløses af andre langtrækkende ildstøttemidler, samt en let, helikoptertransportabel ildstøtteafdeling. Det indholder også specielle artillerimålopklaringsmidler, der som raketkasterafdelingen løbende samvirker med og uddannes af opklaringsbrigaden. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, heraf er 700 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabsenhed, målopklaringsenheden, en del af afdelingernes stabsenheder og et batteri pr. afdeling er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær 282 : Centreret, : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [346]... [347]... [348]... [349]... [350]... [351]... [352]... [353]... [354]... [355]... [356]... [357]

264 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ildstøtte uanset klima og terræn. Ingeniørregimentet er modulært sammensat. Dette gør, at man i givet fald også kan formere en ingeniørenhed, der passer i korpsramme, selvom dette ikke er det væsentligste mål i sammensætningen af modulerne. Vægt på nye typer ingeniørmateriel med henblik på at spare personel. Indeholder elementer til ammunitions og minerydning, konstruktionstjeneste, og ingeniørstøtte til panser og infanteribrigaderne. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1000, heraf er 600 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ingeniørtjeneste uanset klima og terræn. Telegrafregimentet er modulært sammensat. Det indeholder således elementer, der efter omstændighederne kan anvendes i korpsramme til støtte af divisionen eller til fjernt deployerede dele af divisionen. Vægt på avanceret materiel med henblik på at spare personel. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, inklusive divisionens føringsenhed (der i alt væsentligt er lig med regimentets stabsenheds fredsstyrke). Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i signaltjeneste uanset klima og terræn. Logistikregimentet er ligeledes modulært sammensat. Det skal med organisationen både være muligt at støtte højintensive operationer med hele divisionens styrke i Europa, eventuelt i korpsramme, og lavintensive operationer med en danskledet, multinational brigadegruppe udenfor Europa. I begge tilfælde skal regimentet, med støtte fra flådens og flyvevåbnets 283 som korpsingeniørenhed i rammen af Szczecin korpset m.h.p. m.h.p.... [358]... [359]... [360]... [361]... [362]... [363]... [364]... [365]... [366]... [367]... [368]... [369]... [370]... [371]... [372]... [373]... [374]... [375]... [376]... [377]... [378]... [379]... [380]... [381]... [382]

265 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien logistiske ekspertise, kunne anvende sø, evt. flod og luft og helikoptertransport. Der lægges vægt på investeringer i nyt logistisk materiel med henblik på at spare personel. Regimentet indeholder et felthospital, det nuværende DIB hospital, med en bemanding, der tillader umiddelbar udsendelse af en væsentlig del. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i hærlogistik uanset klima og terræn. Med så dybe yderligere reduktioner kan det forekomme formålsløst at forsøge at bevare kamptropregimenters navne. Hvis man alligevel skulle vælge dette, kunne man vælge at lade brigadernes bataljoner overtage den traditionsbærende rolle, eksempelvis Jydske Dragon, Bornholmske Dragonog Gardehusarbataljon ved panserbrigaden og Den Kongelige Livgarde, Marine, og Prinsens Livregiment bataljonen ved infanteribrigaden. Flåden Den detaljerede analyse, som den landmilitære reaktionsstyrke har fået i dette skrift, finder forfatteren det ikke korrekt eller muligt at udsætte flådens eller flyvevåbnets enheder for. Det er der andre, der bør gøre. Her kun generelle bemærkninger. På mange måder, herunder strukturplaner, er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivision. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves. 284 detajlbehandling fik... [391]... [392]... [393]... [394]... [395]... [396]... [397]... [398]... [399]... [400]... [401]... [402]... [403]... [404]... [405]... [406]... [407]... [408]... [409]... [410]... [411]... [412]... [413]... [414]... [415]

266 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Flyvevåbnet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De aldersgrænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde [420] : Centreret... [421] : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener... [422] : :... [423]... [424] På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering"... [425] i... [426] : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [427]

267 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et element, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udviklede udgaver af Patriot missilet har en grundlæggende anti missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal i princippet opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernes uddannelsesniveau og 286 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : : : : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Lige margener : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [428]

268 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½ 3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholde af en høj kvalitet i enhederne. Hjemlandsbeskyttelsen og andre opgaver på eget territorium Ingen af de dele af de væbnede styrker, der tidligere havde opgaver i invasionsforsvaret, bevares i denne skitse. Kun, hvor en kapacitet må ses som afgørende for at kunne genskabe et forsvar af dansk område, kan dette retfærdiggøre, at denne type enhed bevares for at opretholde en ekspertise, der ellers ville være meget tids og ressourcekrævende at genskabe. Dette vil sige, at de resterende opgaver, som der skal opretholdes struktur og beredskab til at løse, er følgende: Flådens og flyvevåbnets suverænitetshævdelse, redningsopgaver, miljøopgaver, osv. Flådens og flyvevåbnets opgaver på Færøerne og Grønland. Værnenes støtte til samfundet under ekstreme klimaforhold, herunder isog sneberedskabet ved flåden og landstyrkerne, stormflodsberedskabet o.l. Værnenes støtte til Kongehuset Hertil kommer de opgaver, som terrortruslen mod Danmark indebærer. En del af dette indebærer kun en forstærkning af eksisterende opgaveløsning, herunder først og fremmest flyvevåbnets jagerberedskab og flådens 287 : Centreret : Lige margener Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. r : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [429]... [430]... [431]... [432]... [433]... [434]... [435]... [436]... [437]... [438]... [439]... [440]

269 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien farvandsovervågning. På landjorden vil der være tale om behov for øget overvågnings og bevogtningsstøtte til politiet, behov for en øget ammunitionsrydningskapacitet og et forstærket beredskab til støtte for samfundet ved angreb med masseødelæggelsesvåben. Medens Hjemmeværnet som organisation ikke længere afspejler den nye situation, gør det forhold, at de væbnede styrkers professionelle elementer, og specielt landstyrkerne, må koncentrere sig om at forbedre evnen til international indsats, at det er en god idé at fortsætte med at have frivillige elementer i de væbnede styrker. Flere af de overfor nævnte opgaver kan løses rationelt med en indsats af frivillige eller med støtte fra frivillige elementer. Marinehjemmeværnets nye fartøjsmateriel gør, at denne af Hjemmeværnet naturligt hører hjemme i flåden, idet dens indsats allerede finder sted i direkte støtte til dette værn. Også i resten det landmilitære hjemmeværn findes elementer, der passer naturligt ind i de resterende opgaver i "Hjemlandsbeskyttelsen". Der kunne ske en justeret udrustning af den nuværende såkaldte "3.000 mandstyrkes" infanterikompagnier. Kompagnierne kunne, med en ændret udrustning og uddannelse, løse en væsentlig del af de nævnte opgaver på landjorden, på samme måde som marinehjemmeværnet gør det i farvandene. Dette kunne ske, hvis hvert kompagni blev udrustet med en håndfuld pansrede bæltekøretøjer 6. Hvert kompagni skulle også indeholde ammunitionsrydningshold, og være udrustet med moderne ABC spore og beskyttelsesmateriel, begge hold uddannet af Ingeniørregimentet. Behovet for støttepersonel i stormflodsberedskabet fortsætter. De nuværende politikompagnier og virksomhedshjemmeværnsenheder vil også kunne gives roller i den nye situation, hvis politiet arbejdede aktivt for at fjerne de procedure hindringer og måske lovgivningsmæssige problemer, der findes nu. Der vil så også være behov og mulighed for at kunne løse et antal andre bevogtnings og overvågningsstøtteopgaver under anti terrorberedskabet. Det er imidlertid klart, at næsten alle opgaver på landjorden i hjemlandsbeskyttelsen vil være i direkte støtte af politiet, og hvor dette ikke er tilfældet, er de til støtte løsningen af andre opgaver i katastrofesituationer, hvor politiet har en central rolle. Dette betyder, at der ikke længere er behov for afløsere af lokalforsvarsregionerne med andet end en forbindelses og føringscelle, der 6 Pansret mandskabsvogn M113 passer ikke i den landmilitære reaktionsstyrke, og en håndfuld af de nyeste kunne anvendes i disse enheder, udrustet som sanitetskøretøjer resten af denne type pansrede køretøjer udgår af de væbnede styrker, da de ikke passer med brigadernes profil. 288 a # <sp>... [441]... [442]... [443]... [444]... [445]... [446]... [447]... [448]... [449]... [450]... [451]... [452]... [453]... [454]... [455]... [456]... [457]... [458]... [459]... [460]... [461]... [462]... [463]... [464]

270 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien samplaceres med den regionale politichef i direkte støtte af hans indsats. Dette igen stiller meget store krav til seriøsitet og disciplin hos landstyrkernes frivillige personel. Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen. : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Book 289 : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

271 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien : Centreret... [465] : Skrifttype: Franklin Gothic Book Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen. I den nye situation vil det ikke være muligt at fortsætte som hidtil. De positive generelle virkninger af Livgardens indsats knytter sig til den positive holdning hos de værnepligtige, som her uddannes og hjemsendes. Den hænger også sammen med muligheden for at bevare 12 måneders værnepligtstid ved regimentet, hvilket har gjort det muligt at afbalancere de forskellige, modsatrettede krav. Med de nuværende arbejdstids og ferieregler ville blot selve vagtkompagniet skulle være på over 300 stampersonel, for at kunne klare både gennemsnitsstørrelsen og spidsbelastningen af "Blå Vagt", og denne styrke ville ikke kunne uddannes eller anvendes til andet under normale fredstidsforhold. En post bemandet 24 timer stiller nu krav om 8 mand. Hertil kommer bemanding og andre udgifter på Gothersgade Kaserne, stampersonelbemanding og udgifter af Dannebrog samt stampersonelbemanding og andre udgifter af Gardehusarregimentets hesteskadron. Dette alt sammen uden den positive virkning, som opnås gennem Livgardens positive motivering og påvirkning af et stort antal unge gennem værnepligtstjenesten der. Dette gør det indlysende, at en afskaffelse af værnepligten måtte lede til fundamental revurdering af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset. Også 290 : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [466]... [467]... [468]... [469]

272 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien en reduktion af uddannelsestidens længde, som forudsat i denne skitse, vil stille krav om ændringer. Her vælges at anvende regimentets styrke til at give den ansvaret for al grundlæggende uddannelse af personel til landstyrkerne. Vagtkompagniet bemandes med personel, der efter den grundlæggende uddannelse tegner en speciel "Blå Vagt" kontrakt, hvis elementer om arbejdstid sikrer, at størrelsen af kompagniet kan kontrolleres. Den kan følges af en rådighedskontrakt, der gør det muligt for kompagniet at trække på ekstra personel under spidsbelastninger. Regimentet integrerer hesteskadronen og benævnes "Garden". Fra det nuværende hærhjemmeværn overtager Garden ansvaret for central uddannelse og opstilling af frivillige i hjemlandsbeskyttelsens landstyrker. Decentral uddannelse og opstilling af de frivillige overtages af et Garden underlagt mindre antal uddannelsecentre. For at sikre et fortsat højt professionelt niveau for Gardens officerskorps på trods af den dræbende gentagne rekrutuddannelse, gør disse også tjeneste i Infanteribrigadens enheder. Behovet for personelnormer til at opretholde denne struktur vurderes, for landstyrkernes vedkommende, at ligge i størrelsesordenen 1000 i Gardens faste bemanding, inklusive personel i Vagtkompagni og uddannelsescentrer for frivillige. Hertil kommer 1000 årsværk for værnepligtige. Dvs. at det totale behov ligger på ca personelnormer. Sammen med divisionens total bliver det samlede personeltal for landstyrkerne "produktion" Hvis man lægger de nuværende tal for hæren sammen med 2/3 af hjemmeværnets nuværende personelnormer bliver tallet i størrelsesorden Selv med bemanding af værnsstaben, officersskole, kadetter og officer på længere varende kurser, bemanding af den landmilitære del af materielkommandoen og den landmilitære bemanding af værnsfælles og udenlandske stabe giver forskellen på normer meget betydelige muligheder for reduktioner. Det samme er sandsynligvis tilfældet for de andre to værns vedkommende. Værnenes stampersonel samt værnepligten Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været [470]... [471]... [472]... [473]... [474]... [475]... [476]... [477]... [478]... [479]... [480]... [481]... [482]... [483]... [484]... [485]... [486]... [487]... [488]... [489]... [490]... [491]... [492]... [493]

273 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings /bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens /regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35 årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af 292 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : : : : : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

274 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik grove tal for tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Det ville være mere målrettet at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. En reaktionsstyrke reservekontrakt efter DIB kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. 293 : Centreret : : : : : : : Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. : Punktopstilling : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [494]... [495]... [496]... [497]... [498]... [499]... [500]

275 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien En "Blå Vagt" kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000 mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIB kontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter skulle modtage en 9 12 måneders funktions og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Et problem for 30 år siden var, at det var meget vanskeligt at motivere unge mænd til at tegne kontrakt med en infanterienhed. Mere tekniske områder var meget lettere at bemande. I en ny landmilitære reaktionsstyrke er der imidlertid behov for den betydelige styrke af reelt eliteinfanteri, og det er derfor nødvendigt, at dette problem løses. Dette kan dog nok ske, hvis man bevidst indretter uddannelsen og enhedsaktiviteter på en måde, så man tiltrækker den rigtige type personer, som overfor nævnt ved at skabe rammerne for og lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Indhold og længde reaktionsstyrkens reservekontrakter kan variere efter specialets/ våbenartens vilkår og den enkeltes ønsker. Man må dog forudse, at man ud over at tilbyde uddannelse og/eller bonus for at personen lever op til kontraktens tjenesteforpligtelse, også binder sig til at kompensere hans evt. 294 : Centreret : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke... [506] : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [501]... [502]... [503]... [504]... [505]... [507]... [508]... [509]

276 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien arbejdsgiver ved at lønne en vikar i lang fraværsperiode, der opstår ved udsendelse. Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre skoler (f.eks. forvaltnings eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. 295 : Centreret : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [510]... [511]... [512]... [513]... [514]... [515]... [516]... [517]

277 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Officerers uddannelse og ansættelse Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver. Der er ikke behov for reserveofficerer i fremtiden, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidligere særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. 296 : Centreret : Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre skoler (f.eks. forvaltnings eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende... [519] : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener : : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [518]... [520]... [521]... [522]... [523]... [524]... [525]

278 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats [526]... [527]... [528]... [529]... [530]... [531]... [532]... [533]... [534]... [535]... [536]... [537]... [538]... [539]... [540]... [541]... [542]... [543]... [544]... [545]... [546]... [547]... [548]... [549]... [550]... [551]... [552]... [553]... [554]... [555]

279 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er det en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. The bureaucracies that blossomed throughout the defense establishment were managed by military accountants who, in addition to confusing efficiency with effectiveness, also inhibited imagination and innovation. John F. Guilmartin, Jr. i en kommentar til den utilsigtede virkning af indførelsen af PPBS systemet i Pentagon i artiklen Technology and Strategy: What are the limits? i publikationen Two Historians in Technology and War fra U.S. Army War College Strategic Studies Institutes, Materiel og infrastruktur Der sker drastiske reduktioner i antallet af flere af flyvevåbnets og hærens hovedmaterieltyper efter det grundlæggende princip, at der kun skal findes og 298 : Centreret : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne... opgave [562] : Materiel og infrastruktur : Skrifttype: Franklin Gothic Book :, Engelsk (Storbritannien) : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre : : Lige margener : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [556]... [557]... [558]... [559]... [560]... [561]... [563]... [564]... [565]... [566]... [567]

280 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien fornyes materiel til reaktionsstyrker, de dermed tilknyttede uddannelsesenheder, til den lille "3.000 mandsstyrke" i den landmilitære hjemlandsbeskyttelse, samt en lille beholdning af reservemateriel, der kan sikre fuld materielstyrke i reaktionsstyrken på trods af noget materiel er til længerevarende vedligeholdelsestjeneste. Som eksempel betyder dette for landstyrkernes vedkommende blandt andet, at antallet af middeltunge kampvogne reducers til ca. 75, pansrede artilleripiecer til ca. 25. Tilsvarende dybe reduktioner ville også kunne gennemføres i flyvevåbnet. Dette gør det lang mere realistisk at sikre en løbende teknisk ajourføring eller afløsning med nyt af materiellet. Bortfaldet af en krigsstyrke som dimensionerende faktor leder naturligt til tilsvarende reduktioner i andre materieltyper, herunder køretøjer, og alle typer udrustning samt i ammunitionsbeholdninger. Dette igen betyder mulighed for en meget dyb reduktion i antallet af depoter og magasiner, og i det personel, der ansvarlige for at operere dem og støtte krigsstyrkens opstilling. Behovet for større nyinvesteringer ligger først og fremmest i flåden (patruljeskibe og undervandsbåde) samt i flyvevåbnet ("Joint Strike Fighter" og nogle få moderne luftværnsraket våbensystemer). For landstyrkernes kampenheders vedkommende er behovet for investering i nyt hovedmateriel begrænset. Der ingen grund til at investere i nye kampvogne. En opdatering af Leopard II til et niveau tæt ved verdens bedste er muligt, og en opsupplering af antallet af denne type til det totale behov med brugte af samme generation, eksempelvis fra Sverige, som ikke skal anvende alle sine Leopard II, er overskueligt. Det er ikke sikkert, at den bedste afløser om år blot er en nyere middeltung kampvogn. Det vil heller ikke være vanskeligt at leje infanterikampkøretøjer, indledningsvis til typeforsøg. Det samme gør sig gældende med hensyn til pansrede hjulkampkøretøjer. Det skal sikres, at etableringen af nye eksperimentelle enhedstyper med for de danske væbnede styrker utraditionelt materiel ikke hæmmes af forvaltningssystemet, som det skete i USA jf. citatet i dette afsnits indledning. Landstyrkernes investeringsbehov ligger på førings og kommunikationsområdet (et moderne "taktisk internet" kommandosystem"), rekognosceringsdroneområdet, samt indenfor logistik og ingeniørteknologi. Da der ikke skal skaffes materiel til en stor krigsstyrke, er kvantiteten overkommelig, og anskaffelsen kan ske efter krævende enhedsforsøg med forskellige typer. Det forhold, at en hovedtype af materiel herefter kun findes i en garnison/på en station, gør, at antallet af værksteder med specialmateriel kan 299, at antallet af jagerfly reduceres til ca. 35,... [568]... [569]... [570]... [571]... [572]... [573]... [574]... [575]... [576]... [577]... [578]... [579]... [580]... [581]... [582]... [583]... [584]... [585]

281 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien reduceres betydeligt. Det samme gælder med hensyn til uddannelses og simulationsfaciliteter. For landstyrkernes vedkommende ville det være logisk at placere Panserbrigaden i Oksbøl, Infanteribrigaden i Holstebro med rådighed over Borrislejren, Opklaringsbrigaden og Ingeniørregimentet i Skive, Artilleriregimentet i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia, Garderregimentet i Antvorskov og på Gothersgade Kaserne med rådighed over Jægersprislejren, Logistikregimentet i Ålborg og Hærens Officersskole på Svanemøllens Kaserne. Dette vil betyde, at bl.a. Frederiksberg Slot samt Almegårdens, Holbæk, Høvelte, Sjælsmark, Jægersborg (der bliver plads på Kastellet), Ringsted, Vordingborg, Søgård, Stensved, Haderslev samt Sønderborg Kaserner, Nymindegablejren og en meget stor del af Hærens Materielkommandos depoter og magasiner udfra et rent militært synspunkt kan afhændes. At afhænde faciliteter i Nordsjælland hænger sammen med de meget begrænsede muligheder for her at gennemføre realistisk uddannelse samt med værdien af fast ejendom i landsdelen, der gør det økonomisk fordelagtigt for de væbnede styrker. For Flådens vedkommende bevares Frederikshavn og hovedparten af resten af Holmen. Søværnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Korsør og faciliteter i Århus afhændes. For Flyvevåbnets vedkommende bevares Karup samt rest Værløse. Flyvevåbnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Vedbæk, Skrydstrup, Ålborg, Jonstrup og Skalstrup afhændes. Med den her skitserede placering af langt hovedparten af værnenes tilbageværende myndigheder i Nørrejylland, vil den væbnede styrkers faste personel i endnu højere grad etablere sig med fast bopæl på halvøen. Det gør, at der sandsynligvis er et fortsat, og måske øget, behov for lejeboliger i Københavnsområdet: Kollegieværelser til kadetter og officerer under uddannelse, og lejligheder til officerer til tjeneste ved myndigheder og skoler her. Belastningen af familierne ved udsendelser til internationale operationer kan blive endnu større end den er nu. Det er derfor væsentligt for fastholdelsen af de bedste officerer, at man i øvrigt ses at gøre maksimalt for at støtte familierne, herunder ved tjeneste i København. En del af denne støtte vil være rådigheden over et tilstrækkeligt antal lejeboliger. En del ekstra kapacitet kan blive til rådighed, hvis man ændrer forvaltningen af Nyboders boliger, så de i fremtiden kan søges på lige fod af alle tre værns tjenstgørende personel [586]... [587]... [588]... [589]... [590]... [591]... [592]... [593]... [594]... [595]... [596]... [597]... [598]... [599]... [600]... [601]... [602]... [603]... [604]... [605]... [606]... [607]... [608]

282 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien De væbnede styrkes operative ledelse og værnene Den operative ledelse af de væbnede styrker kan ændres. Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATOchef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEXøvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer udenfor dansk område, selv ikke, da nogle af disse blev placeret i NATO ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets nationale operationer og planlægger og moniterer bidrag til international indsats. I betydelig grad koordineres landenes bidrag til internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATO kommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splittelsen af NATO under Irakkrisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out of area operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationaliteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Kun mere simpel, mindre risikabel indsats kan overlades til de multinationale operative stabe. Vi behøver ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. 301 : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. : : Lige margener : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : Lige margener : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [613]... [614]... [615]... [616]... [617]... [618]

283 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med lufteller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre 302 : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : : : Lige margener : : : : : : : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

284 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. En forstærket funktion som CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen) bør afløse den tidligere. Han skal være ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det den nye CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få den nuværende Forsvarskommando og værnenes operative kommandoer til at virke som slanke, målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af det øverste forvaltningsniveau, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer skal overfor den nye CH/FOS være ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ligeledes af Forsvarschefen fastlagte ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber et meget reduceret antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten 303 : Centreret : : Lige margener : : : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [619]... [620]... [621]... [622]... [623]... [624]... [625]... [626]... [627]

285 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien kan samles i én myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning. De væbnede styrkes øverste ledelse og forvaltningsstruktur For godt 50 år siden oprettedes embedet som Forsvarschef, og sammen med den lille Forsvarsstab blev han placeret i Kastellet. Opgaven var at være regeringens primære militære rådgiver, ansvarlig for forsvarsberedskabet. Den korte afstand til Slotsholmen lettede et tæt samspil med politikerne. Der var dog ikke behov for et specielt tæt samspil. Opgaven var klar: At forsvare Danmark mod Sovjetunionen sammen vore NATO allierede. Forsvarets personel var i overvældende grad værnepligtige og derfor billige, og hovedparten af materiellet fik vi fra den store allierede USA. For godt 30 år siden flyttede Forsvarschefen til den nye Forsvarskommando i Vedbæk. Opgaven var stadig den samme og klar. Den gav ikke behov for nogen tæt koordination. Men nu var ressourcesituationen stadig vanskeligere, hvilket ledte til friktion, først mellem værnene og forsvarsstaben, og efterhånden som Forsvarschefens kontrol med værnene øgedes, mellem Forsvarskommando og Forsvarsdepartement. Den fysiske afstand gjorde et uformelt samarbejde på lavere niveau mellem Kommando og Departement vanskeligere. I Forsvarskommandoen mente man i hovedsagen, at det var husets opgave at udforme Forsvaret indenfor den givne altid utilstrækkelige økonomiske ramme. Departementet fandt, at dette ignorerede hensynet til den politiske ledelse, som jo netop Departementet var i tæt kontakt med. Allerede i 1970erne ledte modsætningsforholdet til, at Departementet søgte at opnår kontrol ved at placere en af sine egne mænd som Chef for Forsvarstaben. Dette hindrede dog ikke, at der igen 1980erne opstod et tilsvarende anspændt forhold mellem de to myndigheder. I 1990erne gjorde nøglepersonerne fra begge siders tætte samspil, at det strukturelle modsætningsforhold blev holdt under kontrol, for så endnu engang at komme op til overfladen i begyndelsen af det nye århundrede. Igen blev placeringen af nøglepersonel i Forsvarskommandoen anvendt af Departementet som en vej til at opnå bedre styring. Som i alle bureaukratisk konkurrerende organisationer ledte situationen til uenighed om ansvarsforhold og dublering af stabselementer. Alene de seneste 30 års erfaring burde lede til en samplacering og integration af de to myndigheder. Det er dog ikke den eneste årsag, til at en sådan bør finde sted nu. Medens der i perioden indtil 1990 var tale om, at forsvaret kun havde én, velforstået, 304 Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO... [628]... [629]... [630]... [631]... [632]... [633]... [634]... [635]... [636]... [637]... [638]... [639]... [640]... [641]... [642]... [643]... [644]... [645]... [646]... [647]... [648]... [649]

286 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien hovedopgave, hvor der kun ville være behov for en tæt koordination i en kriseog krigssituation, er situationen nu totalt anderledes. Nu gennemføres til stadighed operationer med danske styrker i krise og krigsområder, og i den seneste tid med danske soldater som krigsdeltagere. Der er menneskeliv på spil, og regeringen løber en betydelig risiko i forsøget på at gøre det rigtige. Det er her helt afgørende, at der er et tæt, konstant og tillidsfuldt forhold mellem Forsvarschefen og hans politiske chefer, direkte Forsvarsministeren og indirekte Udenrigs og Statsministrene. Dette kan i virkelighedens verden kun opnås, hvis Forsvarsminister og Forsvarschef har deres arbejdsplads samme sted. Der er ikke tilfældigt, at man finder integrerede forsvarsministerier i lande, hvis politisk militære samspil er defineret af demokratiets spilleregler, og hvor man med jævne mellemrum fik understreget behovet for samarbejde af rigtige operationer, hvor menneskeliv kunne gå tabt. Det er på høje tid, at Forsvarsstaben integreres i Forsvarsministeriet, og at staben derefter koncentrerer sig om policy og overordnede forvaltningspørgsmål, og delegerer løsning af opgaver og ansvar til de underlagte myndigheder. Den samlede myndighed skal placeres så tæt på Slotsholmen som muligt. Den interne ansvarsfordeling i Forsvarsministeriet mellem Forsvarschefen, ministerens og regeringens primære militære rådgiver, Departementschefen og Forsvarsstabschefen kan lade sig inspirere af arrangementet det britiske forsvarsministerium. Det synes indlysende, at de væbnede styrkers materielkommandoer og bygningstjenesten bør reorganiseres totalt og deres indsats fokuseres. En fuldstændig samplacering vil ikke tjene noget formål, men en gennemrationalisering, der ender med en lille samlet ledelse og veldefinerede funktioner uden overlapning, herunder nogle fælles og andre knyttet direkte til støtte til hvert værn, vil kunne spare ressourcer. Den nye samlede organisation bør også omfatte Forsvarets Bygningstjeneste. Den nuværende selvstændige placering blev valgt i 1988 Forsvarskommissionen af organisationspolitiske årsager, ikke på grund af forvaltningsmæssig logik 7. 7 Forfatteren var vidne til forløbet i kommissionens rationaliseringsarbejdsgruppe. 305 : Centreret : : Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. : Lige margener # : Dansk : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [650]... [651]... [652]... [653]... [654]... [655]... [656]... [657]... [658]

287 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Alene integrationen af Forsvarsstaben i Forsvarsministeriet gør, at spørgsmålet om en ændring er relevant. Den her skitserede drastiske reduktion af de væbnede styrkers faciliteter, herunder med mange af de krævende fredede ejendomme, gør en rationalisering nødvendig. Hærens Materielkommandos opgaver reduceres meget betydeligt ved den her beskrevne organisation af landstyrkerne. De helt afgørende opgaver for alle logistiske dele af de væbnede styrker, herunder materielkommandoen ( erne) er herefter for det første støtte til en stærkt accelereret teknologisk udvikling og enhedsforsøg, hvor materiel afprøves integreret i enheder ingen enheds organisation betragtes herefter som andet end næste stridt til forbedring, og for det andet støtte til fjernt deployerede reaktionsstyrker med elementer fra flere værn. : Dansk : Centreret : Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk : : : : : : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv : Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Perspektiv Udgangspunktet for skitsen er den politiske accept af, at budgettet ligger fast, hvilket gør, at man ikke, som tidligere, skal gemme struktur til "næste gang". Der skal nu opnås maksimale besparelser hurtigst muligt for at få handlefrihed til at fokusere og effektivisere de væbnede styrker, så de passer til den nye tid. 306 : : Lige margener : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

288 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Store besparelser søges ved at opgive krigsstyrken og al det personel, infrastruktur og de materielorienterede udgifter, der knytter sig til denne. Også forenklingen af ledelses og forvaltningsstrukturen vil kunne give betydelige besparelser. Meget store besparelser opnås ved at koncentrere værnenes enheder fysisk som meget som muligt, og ved kun at have én type enheder og det hertil knyttede materiel ved denne myndighed. Denne koncentration finder dog ikke kun sted for at opnår besparelser, men også for at skabe et større og bedre professionelt miljø hvert sted. Derigennem bliver der en større chance for, at man opnår at komme over "den kritiske masse" af dynamisk professionelt talent, der er nødvendigt for at drive udviklingen. Andre, langt mere begrænsede, besparelser, opnås ved at nedlægge Hjemmeværnet som selvstændig organisation, men samtidig integrere de frivillige i værnene i det omfang, der er fornuftige opgaver til enheder af frivillige i den nye situation. De frigjorte penge skal ikke som tidligere kun anvendes til materielinvesteringer. De skal i ligeså høj grad anvendes på at sikre en meget høj uddannelses og øvelsesaktivitet i og af reaktionsstyrkens enheder, hvoraf nogle af alle typer holdes fuldt bemandede, klar til umiddelbar udsendelse. Reaktionsstyrken indeholder stabe og enheder, der skal gøre det muligt at holde en meget betydelig styrke ude i 3 gange 6 måneder. Imidlertid sikrer bevarelsen af værnepligten i en afgørende ændret form, at reaktionsenhedernes kan blive frisket, så personnellet og deres familier ikke overbelastes. Ved at give ikke mindst landstyrkerne en væsentlig anderledes profil skabes en meget betydelig øget fleksibilitet i "værktøjskassen" af de muligheder, som politikerne kan vælge fra. Der er dog også lagt vægt på at bevare muligheden for at genskabe struktur, der i den nuværende situation ikke er den mest afgørende. Det ville være utrolig arrogant at tro, at man kender situation og behov om 15 år. Medens besparelserne kunne hentes ind hurtigt, må det forventes at tage længere tid at tilpasse de væbnede styrkers personels profil til den nye tid. Aldersfordelingen af såvel officerer som stampersonel skal ændres drastisk. Noget kan ske ved at konstatere, at en person sidder i en stilling, der kunne besættes af en civil, og tilbyde ham ansættelse som sådan. Men i de fleste tilfælde må kontrakterne afsluttes eller ændres. Alt andet ville være en fortsat misanvendelse af skatteborgernes penge. Ingen reform bliver mulig, hvis der ikke sker en hurtig koncentration af landstyrkernes menige stampersonel i reaktionsstyrken. I dag kan man ikke 307 : Centreret : : : : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.... [659]... [660]... [661]... [662]... [663]... [664]... [665]... [666]

289 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien engang få et overblik over, hvor dette personel gør tjeneste, via Forsvarets store datamatbaserede managementsystem. Det har ikke været betragtet som en styringsrelevant faktor. Det vil tage tid at rekruttere det personel, der passer til det nye behov. Allerede nu er procenten af fastansatte i de væbnede styrke nogenlunde den samme i Danmark som i Storbritannien, hvor man har alvorlige rekrutteringsproblemer på trods af respekten om værnene i samfundet og en lang tradition for professionelle militære styrker. Det er endnu en grund til at fastholde en tæt kontakt til befolkningen gennem værnepligten og et frivilligt element for at friste lidt flere gennem en positiv oplevelse. Kadre uddannelsessystemet må ændres afgørende, og det samme gælder officerskorpsets ansættelsesformer. Den gamle type reserveofficer passer ikke ind i den nye struktur, hvorfor ordningen afsluttes med en tak for den store indsats, korpset har ydet. Vægtningen af operationer gives et klart udtryk ved etableringen af en stærkt placeret operativ chef og ved en meget forenklet forvaltningstruktur med klar fordeling af ansvar. Strukturen gør også en forsættelse af friktionen mellem forsvarets politiske/civile og professionelle militære ledelse mindre sandsynlig. Alle disse skridt vil dog ikke give afgørende resultater, før man helt bryder med den opfattelse, at man i de danske væbnede styrker ikke bør lade sig forstyrre af, at "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe", men stadig mener, at man skal indrette sig efter "den samfundsskabte virkelighed". Det er den afgørende kilde til al den dårligdom, som er sneget sig ind i vore måder at gøre tingene på. Det er på tide, at officerskorpset genfinder sit professionelle fokus. Der er udmærket at have tidskrævende hobbies, også for officerer. Man skal jo forberede pensioneringen. Men alt for mange af forfatterens kolleger har glemt, at der først og fremmest skal være tid til de for en karriere officer helt nødvendige professionelle dybdestudier og til deltagelse en faglig debat drevet af studierne. Vor profession er ikke "for sjov". Kritikere vil fremføre, at dette ikke er muligt i dagens og fremtidens Danmark. Udgangspunktet i denne artikel var imidlertid en enighed med Forsvarschefens Vision Hvis de har ret, og det ikke længere er muligt i Danmark at skabe og opretholde effektive militære styrker, er det et åbent spørgsmål, i hvilket omfang landet skal bevare andet end inspektionsskibene, søredningstjenesten, Dannebrog og Blå Vagt. Som skatteborger ville det være forfatterens valg. Heldigvis er kritikernes påstand blot en påstand. Vi kunne jo prøve. Det får vi vores løn for. 308 : Centreret : : piece : Skrifttype: Franklin Gothic Book : Skrifttype: Franklin Gothic Book... [667]... [668]... [669]... [670]... [671]... [672]... [673]... [674]... [675]... [676]... [677]... [678]... [679]... [680]... [681]

290 Side 258: [1] Slettet Nils Ulrik Bagge :11:00 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. 08 Side 258: [2] Slettet Nils Ulrik Bagge :11: Side 258: [3] Nils Ulrik Bagge :13:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv, Engelsk (Storbritannien) Side 258: [3] Nils Ulrik Bagge :13:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt, Kursiv Side 258: [4] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [4] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [5] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [5] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [5] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [6] Slettet Side 258: [6] Slettet Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [7] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [8] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [8] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk

291 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [9] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [10] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [11] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [12] Slettet :26:00 piece Side 259: [12] Slettet mere korrekt bør Side 259: [13] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [13] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :47:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :47:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 259: [14] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [15] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 259: [16] Nils Ulrik Bagge :35:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 259: [16] Nils Ulrik Bagge :32:00

292 Dansk Side 259: [16] Nils Ulrik Bagge :32:00 Dansk Side 258: [17] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [17] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [18] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [19] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [20] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [21] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [21] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [21] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [21] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 260: [22] Slettet Side 260: [22] Slettet Side 260: [22] Slettet Side 260: [23] Nils Ulrik Bagge :11:00

293 Side 260: [23] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [24] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [25] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [25] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 261: [26] Slettet Nils Ulrik Bagge :41:00 Side 261: [26] Slettet Nils Ulrik Bagge :33:00 Side 261: [26] Slettet Nils Ulrik Bagge :33:00 Side 261: [27] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [28] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [29] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [30] Slettet Side 261: [30] Slettet Side 261: [30] Slettet Side 261: [31] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [31] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [31] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [31] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [32] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [33] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [34] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 261: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00

294 Side 261: [35] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [36] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [37] Nils Ulrik Bagge :34:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed Side 261: [38] Nils Ulrik Bagge :34:00 Højre Side 261: [39] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 261: [40] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [41] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [41] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 261: [42] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [43] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [44] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [45] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [45] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [46] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [47] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [48] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [48] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [48] Nils Ulrik Bagge :11:00

295 Side 262: [49] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [49] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [50] Slettet Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark. Side 262: [51] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [52] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [52] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [53] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [54] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [55] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [55] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [56] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [56] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [57] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [58] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [59] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [59] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [59] Nils Ulrik Bagge :11:00

296 Side 262: [60] Nils Ulrik Bagge :47:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt Side 262: [60] Nils Ulrik Bagge :47:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 262: [60] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [61] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [61] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 262: [62] Nils Ulrik Bagge :37:00 Dansk Side 262: [63] Nils Ulrik Bagge :37:00 Indrykning: Venstre: 0 pkt., Hængende: 17 pkt., Tabulatorer: Ikke med 36 pkt. Side 262: [64] Erstat Nils Ulrik Bagge :34:00 punktopstilling Side 258: [65] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [66] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [67] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [67] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [68] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [69] Slettet Side 263: [69] Slettet Side 263: [70] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [70] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [71] Nils Ulrik Bagge :11:00

297 Side 263: [71] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [72] Slettet Nils Ulrik Bagge :38:00 Side 263: [72] Slettet Nils Ulrik Bagge :38:00 Side 263: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [73] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [74] Slettet Side 263: [74] Slettet Side 263: [74] Slettet Side 263: [75] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [75] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [76] Slettet på Side 263: [76] Slettet Side 263: [77] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [77] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [77] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [78] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 263: [78] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [79] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [80] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [80] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 264: [81] Slettet

298 Side 264: [81] Slettet chefers Side 264: [81] Slettet førere af Side 264: [81] Slettet Side 264: [82] Slettet Side 264: [82] Slettet Side 264: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [83] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [84] Slettet r e Side 264: [84] Slettet Side 264: [84] Slettet, at Side 264: [84] Slettet Side 264: [84] Slettet har udviklet Side 264: [85] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [85] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [86] Slettet kombineret med analyse af nye Side 264: [86] Slettet Side 264: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [87] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [88] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [88] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :11:00

299 Side 264: [89] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [90] Nils Ulrik Bagge :48:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt Side 264: [90] Nils Ulrik Bagge :48:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 264: [90] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [90] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [91] Nils Ulrik Bagge :40:00 Dansk Side 264: [91] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [92] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [93] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [93] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 265: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [94] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [95] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [95] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [95] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [96] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [96] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [96] Nils Ulrik Bagge :11:00

300 Side 265: [97] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [97] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [98] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [98] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [98] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [98] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [99] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [99] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [100] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [100] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 265: [101] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00

301 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 264: [102] Nils Ulrik Bagge :40:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk Side 258: [103] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [103] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [104] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [105] Nils Ulrik Bagge :49:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt Side 266: [105] Nils Ulrik Bagge :49:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 266: [105] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [106] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [106] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [106] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [106] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 266: [107] Slettet Samtidig var f Side 266: [107] Slettet Side 266: [108] Nils Ulrik Bagge :42:00 Dansk Side 266: [108] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt

302 Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [109] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00

303 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: 9 pkt Side 266: [110] Nils Ulrik Bagge :54:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, 9 pkt, Dansk Side 258: [111] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [111] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [112] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [113] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [114] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00

304 Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [115] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [116] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 267: [117] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [118] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [118] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 268: [119] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [119] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [120] Slettet Side 268: [120] Slettet

305 Side 268: [121] Slettet Side 268: [121] Slettet Side 268: [122] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [122] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [123] Slettet Side 268: [123] Slettet Side 268: [123] Slettet Side 268: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [124] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [125] Slettet :39:00 hjem Side 268: [125] Slettet :30:00 Når hjemme igen Side 268: [126] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [126] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [127] Slettet rammes de af Side 268: [127] Slettet, selvtjenende Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00

306 Side 268: [128] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [129] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 268: [129] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [130] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [130] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 269: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [131] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [132] Slettet havde Side 269: [132] Slettet mistet Side 269: [133] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [133] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [134] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [134] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [135] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [135] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [136] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [137] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [137] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [137] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [137] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [138] Slettet Side 269: [138] Slettet på overfladen

307 Side 269: [139] Slettet :19:00 Side 269: [139] Slettet. Man bevarer Side 269: [139] Slettet ikke Side 269: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [140] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [141] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 269: [141] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [142] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [143] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [143] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 270: [144] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [144] Nils Ulrik Bagge :11:00. Side 270: [145] Slettet :47:00 Side 270: [145] Slettet Hvorfor har DIB enheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hvorfor har vi bevaret to artilleri og logistik tjenestesteder? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Side 270: [146] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [146] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [147] Nils Ulrik Bagge :47:00 Lige margener, Indrykning: Venstre: 0 pkt., Første linje: 0 pkt., Tabulatorer: Ikke med 18 pkt. Side 270: [148] Erstat :00:00 punktopstilling Side 270: [149] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 270: [150] Nils Ulrik Bagge :49:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 270: [151] Nils Ulrik Bagge :49:00

308 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 270: [152] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [153] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 270: [154] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [154] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [154] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [154] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [155] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [155] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [156] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 270: [157] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [157] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [158] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [159] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [160] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. D Side 270: [161] Slettet :28:00 Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :11:00

309 Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [162] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [163] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [163] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [163] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [163] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [164] Nils Ulrik Bagge :49:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 270: [165] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [165] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [165] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [165] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 270: [166] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [167] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [168] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [169] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [169] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 271: [170] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [170] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [171] Nils Ulrik Bagge :11:00

310 Side 271: [171] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [172] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [173] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [173] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [174] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [174] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [174] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [174] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [175] Slettet :22:00 De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med kampstøtteenheder og logistiske støtteenheder til operationer i større afstand fra hjemlandet. De er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personnel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter opfattelsen hos de dominerendetoneangivende NATO styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære mening "specialisere". Disse lande skal, og kun opretholde enheder af éen eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs hovedkvarter Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner.

311 Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov, at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses, andre støtte og stabselementer og at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sen reneste form vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til KongehusetDen Kongelige Livgardes "Blå Vagt"statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [176] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 271: [177] Slettet Sideskift Side 271: [178] Slettet Nils Ulrik Bagge :50:00 Mod fremtiden Side 258: [179] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [180] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [180] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 272: [181] Nils Ulrik Bagge :11:00

312 Side 272: [181] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [182] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [182] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [182] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [183] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [183] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [184] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [184] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [184] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [184] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [185] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [185] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [186] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [186] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [186] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [186] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [187] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [188] Nils Ulrik Bagge :11:00

313 Side 272: [188] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [188] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [188] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 272: [189] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [190] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [190] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 273: [191] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [191] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [191] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [191] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [192] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [192] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [192] Slettet Nils Ulrik Bagge :51:00 Side 273: [192] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 273: [193] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [193] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [193] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [194] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [194] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00

314 Side 273: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [195] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [196] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [196] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [196] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [197] Slettet Nils Ulrik Bagge :52:00 Side 273: [197] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [198] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [199] Slettet :35:00 Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne.

315 Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så massive ekstraudgifter ved udsendelse undgåsmindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Opfattelsen i NATO hovedkvarterets opfattelse af landenes styrkebehov er reelt en blanding af naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak krisen begyndte at skabe forvirring. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses og udviklingsmuligheder. En hærofficer der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene, søredningstjenesten og miljøberedskabet). Side 273: [200] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [200] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [201] Slettet Nils Ulrik Bagge :52:00

316 Side 273: [202] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [202] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [202] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [202] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [203] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [203] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 273: [203] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [204] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [205] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [206] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [207] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 274: [208] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [209] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [210] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 274: [211] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [212] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [213] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [214] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [215] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [216] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [217] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [218] Nils Ulrik Bagge :11:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 274: [219] Nils Ulrik Bagge :11:00

317 Side 274: [220] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [221] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [222] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [223] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [224] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [225] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 274: [226] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [227] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [228] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [229] Nils Ulrik Bagge :53:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 274: [230] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 274: [231] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [232] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [233] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [234] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [234] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 275: [235] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [235] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [236] Slettet Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til DIB kontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre udholdenheden i missionsområdet med hensyn til disse enheder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede

318 hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR. Det nye DIB felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og som allerede nævnt reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og mangelen af dansk eliteinfanteri gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegrafog ingeniørregimenterne). En organisation af hæren på grundlag af disse erfaringer, og hvor man i fjernede alt fra hærens struktur, der ikke var relevant i "hjemlandsbeskyttelsen", skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. Værnets indsats startede med korvetten Olfert Fischers indsættelse under Golfkrisen I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed opretholdt beredskab og gennemført operationer i danske, færøske og grønlandske farvande. Selv med helt nødvendige modifikationer har det været åbenlyst, at den hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C 130 transportfly konstant været indsat og F 16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets profil ikke svarer til behovet ved fjernt deployerede elementer. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har en vis virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Det samme gør sig gældende for kommandostrukturen. Side 275: [237] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [237] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [238] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [238] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [238] Nils Ulrik Bagge :11:00

319 Side 275: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [239] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [240] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [240] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [241] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [241] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [242] Slettet Nils Ulrik Bagge :53:00 Side 275: [242] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [243] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 275: [244] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [245] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [246] Nils Ulrik Bagge :30:00

320 Dansk Side 258: [246] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 276: [247] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [247] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [248] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [248] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [249] Slettet :50:00 Side 276: [249] Slettet :50:00 Side 276: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [250] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [251] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [251] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [252] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [252] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [252] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [252] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [253] Slettet :02:00 skal Side 276: [253] Slettet :02:00 tages Side 276: [253] Slettet :00:00 er der Side 276: [253] Slettet :00:00 et t Side 276: [253] Slettet :01:00 Side 276: [254] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [254] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 276: [254] Nils Ulrik Bagge :11:00

321 Side 276: [254] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [255] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [255] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 277: [256] Slettet Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk Polsk Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i denneen given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Her foreslås division nedlagt som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny form. Den bevarer betegnelsen Danske Division, idet den reelt blot integreres med og forstærker den Danske Internationale Brigade, efter det "værktøjskasseprincip", som denne brigade nu er opbygget efter. I modsætningen til DIB gøres divisionen dog mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares. For det første fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver stærkt øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00

322 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [257] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [258] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 277: [258] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [259] Slettet Nils Ulrik Bagge :35:00 Side 277: [260] Slettet Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående brigade. Et sådant valg vil imidlertid ikke kunne levere den fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som den her beskrevne blandede "værktøjskasse" division. Side 277: [261] Slettet Nils Ulrik Bagge :35:00 Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis udstrækning hærens nuværende våbenarts skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00

323 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [262] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [263] Slettet Side 277: [263] Slettet Side 277: [264] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 277: [264] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 277: [265] Slettet Side 277: [266] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [266] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [267] Slettet Side 277: [267] Slettet Side 277: [268] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [268] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 277: [269] Slettet Divisionen, skal, selvom den i givet fald godt kunne operere som en troppeenhed, primært ses som en værktøjskasse, hvorfra der kan udtages passende skræddersyede kombinationer af

324 føringsenheder, kampenheder og støtteenheder. Side 258: [270] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [271] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [272] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [272] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 278: [273] Nils Ulrik Bagge :59:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 278: [274] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [274] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [274] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [274] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [275] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [276] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 278: [277] Slettet En "skræddersyet" task force på max. totalt 2500 skal kunne deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, medn så afløsning efter ½ år. Side 278: [277] Slettet Side 278: [277] Slettet Side 278: [277] Slettet Side 278: [277] Slettet Side 278: [277] Slettet Side 278: [277] Slettet Side 278: [278] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [278] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [279] Slettet

325 Side 278: [279] Slettet Side 278: [280] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [281] Slettet Side 278: [281] Slettet Side 278: [282] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [282] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [283] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [283] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [284] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [284] Slettet Nils Ulrik Bagge :59:00 Side 278: [285] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [285] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [286] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [286] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 278: [286] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [287] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [288] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [289] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [289] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [290] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [290] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [291] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [292] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00

326 Side 278: [292] Slettet Nils Ulrik Bagge :00:00 Side 278: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [293] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [294] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [294] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [295] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [295] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [295] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [296] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [296] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [297] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 278: [298] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [299] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [300] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [301] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [301] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 279: [302] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [302] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [303] Slettet Side 279: [303] Slettet Side 279: [304] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [304] Nils Ulrik Bagge :11:00

327 Side 279: [304] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [305] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [305] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [306] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [307] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 279: [308] Slettet Side 279: [308] Slettet Side 279: [308] Slettet Side 258: [309] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret

328 Side 258: [310] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [310] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 280: [311] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [312] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [312] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [313] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [313] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [314] Slettet k Side 280: [314] Slettet Side 280: [314] Slettet Side 280: [315] Slettet Side 280: [315] Slettet Side 280: [316] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [317] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [318] Slettet Side 280: [318] Slettet Side 280: [319] Slettet Side 280: [319] Slettet Side 280: [320] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [320] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [321] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [321] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [321] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [322] Nils Ulrik Bagge :11:00

329 Side 280: [323] Slettet Side 280: [323] Slettet Side 280: [323] Slettet Side 280: [323] Slettet Side 280: [323] Slettet Side 280: [324] Slettet Side 280: [324] Slettet Side 280: [325] Slettet Side 280: [325] Slettet Side 280: [326] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [326] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [326] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [326] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [327] Slettet kan desværre virke helt unødvendige på mange af dagens danske hærs officerer Side 280: [328] Nils Ulrik Bagge :59:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 10 pkt Side 280: [328] Nils Ulrik Bagge :59:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 280: [328] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [328] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 280: [329] Nils Ulrik Bagge :03:00 Dansk Side 258: [330] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [331] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [332] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk

330 Side 258: [332] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 281: [333] Slettet ofte Side 281: [333] Slettet, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk alvorlig fejlopfattelse. G ne Side 281: [333] Slettet Side 281: [333] Slettet Side 281: [333] Slettet Side 281: [333] Slettet Side 281: [334] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [334] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [335] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [335] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [336] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [336] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [336] Slettet Nils Ulrik Bagge :04:00 Side 281: [337] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [337] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [338] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [338] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [338] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [339] Slettet Side 281: [339] Slettet Side 281: [340] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [340] Nils Ulrik Bagge :11:00

331 Side 281: [341] Slettet Side 281: [341] Slettet Side 281: [341] Slettet Side 281: [342] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [342] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [343] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [343] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 281: [344] Slettet Side 281: [344] Slettet Side 281: [344] Slettet Side 281: [344] Slettet Side 281: [344] Slettet Side 258: [345] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [346] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [346] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 282: [347] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00 Side 282: [347] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00 Side 282: [347] Slettet Nils Ulrik Bagge :05:00 Side 282: [348] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [348] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [349] Slettet Side 282: [349] Slettet

332 Side 282: [350] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [350] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [350] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [350] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [351] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [351] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [351] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [352] Slettet Side 282: [352] Slettet Side 282: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [353] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [354] Slettet Side 282: [354] Slettet Side 282: [354] Slettet Side 282: [354] Slettet Side 282: [354] Slettet Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00

333 Side 282: [355] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 282: [356] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [357] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [358] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [359] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [359] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 283: [360] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [360] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [360] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [361] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [362] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [362] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [362] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [362] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [362] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [363] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 283: [364] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [365] Slettet som korpsingeniørenhed Side 283: [365] Slettet i rammen af Szczecin korpset Side 283: [365] Slettet Side 283: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00

334 Side 283: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [366] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [367] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [368] Slettet Side 283: [368] Slettet Side 283: [369] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [369] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 283: [370] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [371] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [371] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [371] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 283: [372] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [372] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [372] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [373] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 283: [373] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 283: [374] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [375] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [375] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [375] Nils Ulrik Bagge :11:00

335 Side 283: [375] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [375] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [376] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [376] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [377] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [378] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [379] Slettet Side 283: [379] Slettet Side 283: [380] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [380] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [381] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [382] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [382] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [382] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [383] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [383] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [383] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [384] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [384] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [385] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [386] Nils Ulrik Bagge :11:00

336 Side 283: [386] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [387] Slettet n af Szczecin korpset Side 283: [388] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 283: [388] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [389] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [390] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [391] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [392] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [392] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 284: [393] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 284: [393] Slettet Nils Ulrik Bagge :06:00 Side 284: [393] Slettet Nils Ulrik Bagge :17:00 m.h.p. Side 284: [394] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [395] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [395] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [395] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [396] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [397] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [398] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [398] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [399] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [400] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00

337 Side 284: [400] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [400] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [401] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [401] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [401] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [402] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [402] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 284: [403] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [404] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [404] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [405] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [406] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [406] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [407] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [407] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [407] Slettet Nils Ulrik Bagge :07:00 Side 284: [408] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [408] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [409] Nils Ulrik Bagge :08:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 284: [410] Nils Ulrik Bagge :08:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 284: [411] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [412] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 284: [413] Slettet detajlbehandling

338 Side 284: [413] Slettet fik Side 284: [414] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [414] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [415] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [415] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [415] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [416] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 284: [417] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [418] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [419] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [420] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [420] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 285: [421] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [421] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [422] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [422] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [423] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [423] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [424] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [424] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [425] Slettet

339 På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivisionen. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves i et samarbejde værnenes reaktionsstyrker. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i Landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 285: [426] Nils Ulrik Bagge :11:00

340 Side 258: [427] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [428] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [429] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [429] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 287: [430] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [430] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [430] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [431] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [431] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [432] Slettet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De grænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semimobile enheder blev stationære, og mobile blev semi mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et elementn enhed, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udvikledee udgaver af Patriot missilet har en grundlæggende anti missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af

341 helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernesskadrillernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½ 3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholdelse af en høj Kvalitet i enhederne. Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [433] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [434] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [434] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 287: [435] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [435] Slettet Nils Ulrik Bagge :09:00 Side 287: [436] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [436] Nils Ulrik Bagge :11:00

342 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [437] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [438] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [438] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [439] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 287: [439] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [440] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [441] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [442] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [442] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 288: [443] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [443] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [443] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [444] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00

343 Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [445] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [446] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [446] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [446] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [446] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [446] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [447] Slettet Side 288: [447] Slettet Side 288: [448] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [448] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [448] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [448] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [449] Slettet Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [450] Nils Ulrik Bagge :11:00

344 Side 288: [451] Nils Ulrik Bagge :01:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 288: [451] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [452] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [453] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [454] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [454] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [455] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [456] Slettet Side 288: [456] Slettet Side 288: [456] Slettet Side 288: [456] Slettet Side 288: [457] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [458] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [459] Slettet Side 288: [459] Slettet Side 288: [459] Slettet n Side 288: [459] Slettet Side 288: [460] Slettet Side 288: [460] Slettet Side 288: [461] Nils Ulrik Bagge :11:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 288: [461] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 288: [462] Nils Ulrik Bagge :14:00 Dansk Side 258: [463] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book

345 Side 258: [464] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [465] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [465] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [466] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [467] Slettet Side 290: [467] Slettet Side 290: [468] Nils Ulrik Bagge :11:00

346 Side 290: [468] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [468] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [468] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 290: [469] Slettet Side 290: [469] Slettet Side 258: [470] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [470] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [471] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 291: [472] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [472] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [473] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [473] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [474] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [475] Slettet Nils Ulrik Bagge :14:00 Side 291: [475] Slettet Nils Ulrik Bagge :14:00 Side 291: [476] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [477] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [477] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [477] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [477] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [478] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [478] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [479] Slettet

347 Side 291: [479] Slettet Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [480] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [481] Nils Ulrik Bagge :15:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 291: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [482] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [483] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 291: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [484] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [485] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [486] Nils Ulrik Bagge :15:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 291: [487] Nils Ulrik Bagge :15:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 291: [488] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [489] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 291: [490] Nils Ulrik Bagge :11:00

348 Side 291: [490] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [491] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 291: [491] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [492] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [493] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [494] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [494] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 293: [495] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [495] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [495] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [495] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [496] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [496] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [497] Slettet Nils Ulrik Bagge :15:00 Side 293: [497] Slettet Nils Ulrik Bagge :15:00 Side 293: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [498] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [499] Slettet Nils Ulrik Bagge :16:00 Side 293: [499] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 293: [500] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [500] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 293: [500] Nils Ulrik Bagge :11:00

349 Side 258: [501] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [501] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 294: [502] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [502] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [502] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [502] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [503] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [504] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [505] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [506] Slettet Med 1973 forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som

350 det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16 årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings /bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens /regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35 årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik fordelingstal mellem tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv

351 for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Derfor er forslaget i denne skitse at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. En reaktionsstyrke reservekontrakt efter DIB kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt" kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000 mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIBkontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter modtage en 9 12 måneders funktions og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [507] Nils Ulrik Bagge :11:00

352 Side 294: [508] Slettet Side 294: [508] Slettet Side 294: [509] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 294: [509] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [510] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [510] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 295: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [511] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [512] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [512] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [513] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00

353 Side 295: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [514] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [515] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [515] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [516] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [516] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [516] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [516] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [517] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [517] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [517] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 295: [517] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [518] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [518] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 296: [519] Slettet Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre skoler (f.eks. forvaltnings eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personnellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det

354 er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Side 296: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [520] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [521] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [521] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [522] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [523] Nils Ulrik Bagge :11:00

355 Side 296: [524] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [524] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 296: [524] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [525] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [526] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [527] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 258: [528] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 297: [529] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [530] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [531] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [532] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [533] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [534] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [535] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [536] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [537] Nils Ulrik Bagge :16:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 17 pkt. Side 297: [538] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [539] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [540] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [541] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [542] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 297: [543] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [544] Nils Ulrik Bagge :11:00

356 Side 297: [545] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [546] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [547] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [548] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [549] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [550] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [551] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [552] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 297: [553] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [554] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [555] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [556] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [556] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 298: [557] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [557] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [558] Slettet Nils Ulrik Bagge :31:00 Side 298: [558] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 298: [559] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [559] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [559] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00

357 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [560] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [561] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [561] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [562] Slettet Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidlige særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau.

358 Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne ovenfor vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er den en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00

359 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [563] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien)

360 Side 298: [564] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [565] Nils Ulrik Bagge :26:00 Engelsk (Storbritannien) Side 298: [565] Nils Ulrik Bagge :26:00, Engelsk (Storbritannien) Side 298: [565] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [566] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [566] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [566] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 298: [566] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [567] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [568] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [568] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [569] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 299: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [570] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [571] Nils Ulrik Bagge :19:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. Side 299: [572] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [573] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 299: [574] Slettet Side 299: [574] Slettet Side 299: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [575] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [576] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [576] Nils Ulrik Bagge :11:00

361 Side 299: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [577] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [578] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [579] Slettet Side 299: [579] Slettet Side 299: [579] Slettet Side 299: [579] Slettet Side 299: [579] Slettet Side 299: [580] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [581] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [581] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [581] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [581] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [582] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [582] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [582] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [582] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 299: [583] Slettet Side 299: [583] Slettet Side 258: [584] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [585] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [586] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk

362 Side 258: [586] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [587] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 300: [588] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [589] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [589] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [590] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [591] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [592] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [593] Nils Ulrik Bagge :21:00 Lige margener, Indrykning: Første linje: 0 pkt. Side 300: [594] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [595] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [595] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [596] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 300: [597] Slettet Nils Ulrik Bagge :21:00 Side 300: [597] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 300: [598] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [599] Slettet Side 300: [599] Slettet Side 300: [600] Slettet Side 300: [600] Slettet Side 300: [600] Slettet Side 300: [601] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [602] Slettet Side 300: [602] Slettet

363 Side 300: [603] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [604] Slettet Side 300: [604] Slettet Side 300: [605] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [605] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [606] Slettet Side 300: [606] Slettet Side 300: [607] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [607] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [607] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [607] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [608] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 300: [609] Slettet Side 300: [609] Slettet Side 300: [610] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [611] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [612] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [613] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [613] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00

364 Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [614] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [615] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [615] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [615] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [616] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [616] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [616] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [616] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [617] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [617] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [617] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [618] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [618] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 301: [618] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [619] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [619] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 303: [620] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [620] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [620] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [621] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [621] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [622] Nils Ulrik Bagge :11:00

365 Side 303: [622] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [622] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [622] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [623] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [623] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [623] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [624] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [624] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [625] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [625] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [625] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [625] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [626] Slettet Nils Ulrik Bagge :23:00 Side 303: [626] Slettet Nils Ulrik Bagge :26:00 Side 303: [627] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 303: [627] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [628] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [628] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 258: [629] Nils Ulrik Bagge :29:00 Centreret Side 304: [630] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [631] Slettet Om et par år lukkes NATO hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATOchef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer, selv ikke, da nogle

366 af disse skiftedes til NATO ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets operationer og planlægger og moniterer bidrag til internationale operationer. I betydelig grad koordineres landenes indsats i internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATOkommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splitttelsen af NATO under Irak krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out of area operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationalieteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensidenogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATOhovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Vi behøvede ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med lufteller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret.

367 Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. I denne skitse er det CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen). CH/FOS er ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få det nuværende Niveau 1 og 2 myndigheder til at virke som målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af niveau 1, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer er overfor CH/FOS ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier, som Forsvarschefen fastlægger. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber det meget reducerede antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten er samlet i en myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning. Side 304: [632] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00

368 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [633] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [634] Nils Ulrik Bagge :24:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi, 12 pkt, Ikke Fed, Ikke Kursiv Side 304: [635] Nils Ulrik Bagge :24:00 Højre, Mellemrum Før: 0 pkt., Efter: 0 pkt. Side 304: [636] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [637] Nils Ulrik Bagge :12:00 Lige margener Side 304: [638] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [638] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [639] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [640] Nils Ulrik Bagge :11:00

369 Side 304: [640] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [640] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [641] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [641] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [641] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [641] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [642] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [643] Slettet Side 304: [643] Slettet Side 304: [644] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [645] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [646] Nils Ulrik Bagge :11:00

370 Side 304: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 304: [647] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [648] Nils Ulrik Bagge :36:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [649] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt. Side 258: [650] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [650] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [651] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [652] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [653] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [653] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [653] Nils Ulrik Bagge :11:00

371 Side 305: [653] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [654] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [655] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [656] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [656] Nils Ulrik Bagge :03:00 Skrifttype: Franklin Gothic Demi Side 305: [656] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [657] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [657] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 305: [658] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 305: [658] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Dansk Side 305: [658] Nils Ulrik Bagge :25:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book Side 258: [659] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [659] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 307: [660] Slettet Side 307: [660] Slettet Side 307: [660] Slettet Side 307: [661] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [661] Nils Ulrik Bagge :11:00

372 Side 307: [662] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [662] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [663] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [663] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [664] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [664] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [665] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 307: [666] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 258: [667] Nils Ulrik Bagge :30:00 Dansk Side 258: [667] Nils Ulrik Bagge :30:00 Skrifttype: Franklin Gothic Book, Fed, Kursiv, Dansk Side 308: [668] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [668] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [669] Slettet Side 308: [669] Slettet Side 308: [670] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [670] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00

373 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [671] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [672] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [672] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [673] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [673] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [674] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [674] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [675] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [675] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [675] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [676] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [676] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [676] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [676] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [677] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [677] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [677] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [677] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00

374 Side 308: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [678] Nils Ulrik Bagge :11:00 Side 308: [679] Slettet Nils Ulrik Bagge :56:00 Side 308: [680] Slettet Forfatteren: Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. Side 258: [681] Nils Ulrik Bagge :39:00 Placering: Vandret: Centreret, I forhold til: Margen, Lodret: 0,5 pkt., I forhold til: Afsnit, Bredde:Præcis 28,1 pkt., Højde: Præcis 15,25 pkt.

375 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. "Forsvaret skal være førende i rettidig indsættelser af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver" "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe" Citater fra Forsvarchefens Vision 2010 fra 2000 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland MAJ 1628 APRMAR 2003 : Dansk (Til IIS piece) Forsvaret er nu i en fundamentalt ny situation. Der er en bred politisk enighed om, hvilke opgaver, der skal gives den entydigt højeste prioritet: Flest mulige danske militære styrker skal opretholdes på et højt beredskab, klar til udsendelse som bidrag til internationale operationer. Alle erkender, at man må diskutere, om eller hvorledes værnepligten kan bidrage i den nye situation. Det samme gælder med hensyn til det frivillige bidrag, der på nuværende tidspunkt er samlet i Hjemmeværnet. Det politiske pres for yderligere besparelser er væk. Forudsætningen er dog, at den måde, som Forsvaret vælger at anvende midlerne på, fra politisk side skal opfattes som sund og fornuftig. Uanset, at NATO fortsat er i en alvorlig krise på grund modsætningerne op til Irak-krigen, er der ikke noget, der tyder på, at organisationens ledende medlemmer og bureaukrati nu er mindre enige end før om, hvordan landenes militære styrker bør se ud i fremtiden. Man ønsker afbalancerede styrker, der kan rykke af sted med kort varsel, som kan støttes effektivt under indsættelsen, og som kan afløses af det sendende land, når nødvendigt. Det indebærer, at hvis landet ikke ønsker at specialisere sig i væsentlig grad, må dets forsvarsstrukturer være så fleksible, at man kan levere nogle af de enhedstyper, fællesskabet har brug for, og gøre det hurtigt. Den ovenfor citerede tekst fra Forsvarschefens 2010-Vision afspejler den nye situations krav. Det er også den vision, der er styrende for denne skitse. Danske militære styrker vil imidlertid ikke kunne bliver "førende" på de områder, som her nævnes. Det er dog med dybe reformer muligt at blive jævnbyrdige med nogle af de særdeles gode. næstbedste Militært Tidsskrift, 132. årgang - nr.2 - juni 2003, s

376 7 Forfatteren var vidne til forløbet i kommissionens rationaliseringsarbejdsgruppe. De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Forsvarets og specielt hærens udvikling i efterkrigstiden Kilden til skitsen er forfatterens arbejde i et internationalt militært miljø i Baltikum i næsten 10 år. De tre baltiske lande har i denne korte periode oplevet en hurtigt skiftende målsætning for forsvarsstyrkernes opbygning, et forløb som Danmark fik fordelt over den meget længere periode fra 1945 til nu: Indledningsvis opbygningen af et uafhængigt selvforsvar, dernæst af et forsvar, der skulle kunne holde længe nok til, at hjælp kunne komme frem (for derigennem at opnå NATO-medlemskab). Efter 1999 har NATOs myndigheder krævet, at styrkeopbygningen skulle give højeste prioritet til styrker, der kunne deployeres ud af regionen. Forfatterens rolle har i Baltikum indirekte og til tider direkte været rådgiverens. Dette koblede tilbage til tiden som strukturplanlægger i Forsvarstabens Langtidsplanlægningsgruppe for godt 20 år siden og til perioden i Forsvarskommissionen af Det internationale militære miljø gør, at man langt klarere ser svaghederne i de fremgangsmåder, som er blevet ureflekteret rutine i det danske forsvar, der herefter i denne artikel benævnes de "Danske Væbnede Styrker", ligesom Søværnet benævnes "Den danske Flåde". Kilderne til dette lille skrift er forfatterens samlede tjenesteerfaring, der afsluttes i Baltikum, nogle års forskning i dansk forsvars udvikling efter 2. Verdenskrig 1) og - med start for 25 år siden ret resultatløse forsøg på at inspirere en forsvarsdebat i Danmark. Skitsens grundlæggende ideer blev formuleret til et seminar i DUPI 15. maj 2002 og derefter prøvet under undervisning på Forsvarsakademiet. I en mere færdig form blev de fremlagt 24. og 25. februar ved foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab i København og Karup. Kommentarerne her ledte til justeringer og supplerende argumentation. Skitsen er af naturlige årsager mest detaljeret på de områder, hvor den personlige viden er størst og mest ajourført. Når man ser bort fra Den Danske Internationale Brigade, flådens kommende fleksible støtteskibe og flyvevåbnets nye transporthelikoptere, er forsvarets struktur og virke internt i helt afgørende grad præget af forsvarets situation og valg under Den Kolde Krig. Selv DIB er i sin kerne en "Brigade 70", den organisation som kom ud af hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne. Også de fleste grundelementer i forsvarets uddannelses- og personelstrukturer er nu ca. 3 årtier gamle. Der er endnu ikke indledt en grundlæggende analyse af, hvorfor vi valgte, som vi gjorde, med henblik på at afgøre, hvor stor del af dette arvegods piece mere korrekt bør burde #

377 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien passer til den forudseelige fremtids behov. Derfor indledes skitsen med en kort kritisk beskrivelse af forløbet. Perioden fra 1950 til 1970 Denne periode var præget af opbygningen af dansk forsvar efter Besættelsen, og mod slutningen af perioden stod man med de grundlæggende strukturelementer og den infrastruktur, som man under pres fra de økonomiske realiteter mod slutningen af Den Kolde Krig gik i gang med at rationalisere og beskære. Strukturen havde ganske vist siden slutningen af 1950erne altid været større, end man kunne opretholde med det forsvarsbudget, man fik stillet til rådighed indtil våbenhjælpen ophørte, og så længe et højt beredskab kunne bygges på uddannede værnepligtiges tjeneste, var dette endnu ikke et afgørende problem. Forsvarets aktiviteter og beredskab var rettet mod at være klar til at kæmpe med et kort timers til få dages - varsel. Indtil slutningen af 1960erne havde hæren lange øvelsesperioder i civilt terræn, og man gennemførte til tider øvelser i to partier, hvor øvelsesledelsen tillod fri føring fra begge parter, dvs. at man tillod, at begge kunne lære ved at dumme sig. Perioden var også præget af en relativ intensiv professionel debat i åbne fagtidsskrifter samt af et udviklingsarbejde, hvis flagskibe for hærens vedkommende var "Brigade 70" og en ny, helt gennemarbejdet uddannelse af værnets officerer. Brigade 70 var bygget og udrustet til den "bevægelige forsvarskamp", hvor støtte fra taktiske kernevåben kunne kompensere for et for lille antal kampvogne. Men brigadens struktur var så afbalanceret og fleksibel, at den overlevede ændringer i doktrinen. Den var generelt velegnet til at løse de opgaver, der normalt blev givet til en panserinfanteribrigade. De billige værnepligtige gjorde det muligt at opretholde næsten fuldt bemandede enheder i "Dækningsstyrken", og under de lange genindkaldelser fik kadrerne mulighed for at øve med fuldt bemandede enheder. I slutningen af perioden voksede modstanden i ungdommen mod værnepligten. Forsvaret blev et væsentligt mål for det venstreorienterede ungdomsoprørs systemkritik. I modsætningen til i andre lande, herunder i nabolandet Norge, gav de danske politikere meget tidligt efter for presset. Dette hang dels sammen med spillet mellem et Socialdemokrati i opposition og et Radikalt Venstre i regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Men det var også et resultat af, at man fra alle politiske partier fandt det indenrigspolitisk for uønskeligt og derfor unødvendigt at 260 I v v

378 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien give forsvaret den støtte, som nu var nødvendig, hvis Danmark selv skulle betale for afløsning af våbenhjælpsmateriellet, og hvis man skulle stå fast på 14 eller 12 måneders værnepligtstjeneste. En nedprioritering af Forsvaret blev også set som udenrigspolitisk forsvarligt. Afspændingen sammen med terrorbalancen, gjorde, at forsvaret ikke længere skulle kunne kæmpe effektivt, kun bidrage lidt til NATOs afskrækkelse og være klar til at krisestyre, hvis Warszawapagten skulle vælge at teste alliancens vilje ved at øve pres på passagereglerne for de danske stræder.... the complex problem of running an army at all is liable to occupy his (the future commander s) mind and skill so completely that it is very easy to forget what it is being run for. The difficulties encountered in the administration, discipline, maintenance, and supply of an organization the size of a fair-sized town are enough to occupy the senior officer to the exclusion of any thinking about his real business: the conduct of war. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Perioden fra 1970 til 1990 I perioden blev hærens daglige beredskab hurtigt reduceret til en brandog vagtstyrke, og forsvaret indrettede sig på den nye situation. Problemerne med værnepligten havde ganske vist haft rødder i tidens politiske holdninger, men de var også fremprovokeret af utidssvarende ledelsesstil og pædagogiske metoder. De reformer, der gennemførtes omkring 1970, blev afgørende for, at Forsvaret i løbet af de efterfølgende 10 år gradvis genvandt respekten i samfundet, og for at den fortsatte værnepligt vandt i popularitet. Imidlertid blev dette ikke det eneste område, hvor Forsvaret nu reelt skiftede målsætning. Fra målet at opbygge kampklare enheder skiftede fokus nu til at tilnærme sig vilkårene på en civil arbejdsplads i så høj grad som muligt. I retrospekt virker det som om, at der ikke sås nogen grænser for, hvor langt man kunne gå ad den vej og samtidig have enheder, der kunne kæmpe effektivt, med minimale egne tab. Debatten af dette spørgsmål fandt aldrig sted. Det ville have været professionelt naturligt, om man fra forsvarsledelsens side løbende havde inddraget en sammenligning med udviklingen i andre lande. I stedet valgte officerskorpset og Forsvarets øvrige fastansatte uden debat at realisere de fordele, som det nye fokus åbnede mulighed for. Dette skete indledningsvis ved at indføre generelle aldersgrænser, der gjorde, at godt halvdelen hærens officerer, jf. almindelig international professionel opfattelse, ville være for gamle til at gøre tjeneste i 261 Perioden fra 1970 til 1990 stående Men hvad der skete i udlandet, synes herefter ikke længere at være betragtet som relevant for Danmark.

379 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien enhederne. Det er i dette internationale miljø den almindelige opfattelse, bygget på solide erfaringer, at i princippet bør ingen funktion i kamp-, artilleri- og ingeniørenheder, dvs. på bataljonsniveau, besættes af en person over 40 år. Det skete dog i endnu højere grad ved at indføre civile arbejdstider, hvilket kombineret med meget begrænsede økonomiske muligheder for at betale for den nu stadig mere kostbare tjeneste om natten og i weekends, gradvis undergravede enhedernes uddannelseskvalitet. Hærens øvelsesvirksomhed fjernede sig også i løbet af disse 20 år i stigende grad fra at være forsøg på at genskabe virkeligheden i kamp. I stedet for at tillade en reel "fri kontra" mellem to parter, kontrolleret af øvelsesledelsen støttet af sine kampdommere, blev feltøvelserne nu som oftest rene procedureøvelser, hvor den "primære øvelsestager" blev ekserceret gennem faste faser, hvor en bestemt taktisk situation blev "afviklet". Det blev ofte til "papirøvelser" med tropper, hvor man dog tog hensyn til, at mandskabet og deres førere skulle have en "god" oplevelse i stedet for en realistisk og derfor til tider traumatisk oplevelse, der kunne bidrage til indlæring i dybden 2) Feltøvelser blev alt for ofte præget af dårlig og urealistisk taktisk anvendelse af terrænet og af svigtende sikringsdisciplin, men selv om de var på brigade- eller lavere niveau (hvor dette i modsætning til under store internationale øvelser var muligt) gentog man ikke den pågældende fase med henblik på at få et bedre resultat. Det blev også vanskeligt, fordi øvelserne blev stadig kortere, og man kom i stigende grad til at ignorere, at det er mørkt halvdelen af et år. Arbejdstids-, ressource- og sikkerhedsbegrænsninger gjorde det i næsten umuligt at gennemføre den uddannelse 24 timer i døgnet i ugelange øvelser, der kan skabe realistiske erfaringer og en grundig indarbejdelse af procedurer. Det forhold, at enhederne skulle arbejde med en bemanding meget langt fra krigsstyrke, fjernede yderligere fra realismen og gjorde det umuligt at indøve korrekte procedurer og korrekt taktik. Dette skyldte dels, at den normerede bemanding af de fleste enheder var betydeligt under krigsorganisationens. At bemandingen var langt under fuld krigsstyrke skyldtes, at hæren prioriterede antallet af brigader og kampbataljonerne over en afbalanceret struktur. Det virkede udmærket i rapporteringen til NATO, men undergravede drastisk realismen i de øvelser, hvor chefer og stabe skulle lære deres profession. En helt afgørende svaghed var, at brigadernes logistiske støtteenheder, de nyoprettede trænbataljoner, blev drastisk nedprioriteret ved forsvarsordningen. Ud over disse mangler var der væsentlige huller, fordi stampersonel, der var langtidsfraværende til civilundervisning, ikke blev afløst. Man 262 # 2. norm

380 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien måtte i en helt uholdbar grad simulere tilstedeværelse af personel og enheder. Når feltøvelser gradvis bliver urealistiske, får det en negativ virkning på realisme og effektivitet i den øvelsesvirksomhed, der koncentrerer sig om at uddanne kadrerne, dvs. stabs- og signaløvelser eller instruktionsøvelser, hvor man befinder sig i terrænet, samt øvelser i taktisk træner og krigsspil. De situationer og løsninger, der anvendes under kadreuddannelse, må i meget stor udstrækning bygge på øvelsesledelsens erfaringer og indsigt. Hvis man ikke har praktiske erfaringer, der kan give "papirøvelserne" realisme, mister kadreuddannelsen fokus og mister helt forbindelse med virkeligheden. Hæren tillod, at føreres optræden under øvelser fik en karakter, der ville være selvmorderisk i krig. De bevægede sig rundt i terrænet med 1m 2 store kortplader, uden sikring. Man tillod, at kampvognsekskadronschefer førte fra jeep, på trods af, at dette gjorde dem uegnede til at løse deres opgave i krig. Udrustningen af føringselementet for chefer for motoriserede infanteribataljoner forudså ikke, at de skulle føre bataljonen til fods. Søværnets og flyvevåbnets øvelser er altid lettere at gøre realistiske, dels på grund af, at de finder sted på havet og i luften (udsat for vejr, men sjældent for det civile samfunds begrænsninger), dels på grund af, at de på grund af platforme, våbensystemers og kampmiljøs karakter effektivt kan støttes af datamatstøttet udfaldsanalyse. Dette er ikke tilfældet for hærens øvelser på taktisk niveau. Her må man i meget høj grad simulere virkeligheden for at skabe et godt øvelsesudbytte. Kilden til realistiske landmilitære øvelser er øvelsesledelses og kampdommeres veludviklede indsigt i, hvordan virkeligheden i kamp vil være. Denne indsigt skal altid have fire elementer: Studier i den nyere krigshistorie (og anden operationshistorie). Analyse af nye teknologiske muligheder. Stadig opmærksomhed for at opnå ny indsigt ved at studere udviklingen i udlandet. Realistiske feltøvelser, hvor det er mulighed for at prøve teorier om, hvad der vil være effektivt. Det var desværre sådan i de to årtier efter 1970, at alle fire elementer i denne virksomhed, der skulle have sikret udviklingen i den landmilitære professionalisme, blev stadig mindre almindelige. Denne bevægelse fra et forsvar, der reelt forberedte sig på at kæmpe, til en struktur, der ikke havde dette klare fokus, skabte hos nogle den opfattelse, at når det var "for sjovt", blot en NATO- 263 på chefers førere af r e, at har udviklet tre kombineret med analyse af nye Tt tre

381 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien rapporteringskulisse, og hvor aktiviteter jo skulle finde sted indenfor 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrette sig så behageligt som muligt 3). Megen krigsplanlægning i de år udviklede sig til bureaukratiske forsøg på at etablere så omfattende plankomplekser, at man kunne fjerne den usikkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som altid vil være krævet i krig. I andre planer forudsatte man i meget stor udstrækning, hvilke handlemuligheder fjenden ville have. Vi ved nu, at fjenden ikke ville have handlet "indenfor den boks" vi havde forudsat. Begge måder at gribe planlægningen an på viste, at en betydelig del af officerskorpset havde forladt sit professionelle grundlag, forståelsen for, hvad der ville virke i kamp. Det blev ikke bedre af, at denne fiktive holdning til virkelighedens muligheder blev overført til øvelsesvirksomheden. Man forudsatte, ligeledes helt uprofessionelt, at alle enheder, også de hurtigt mobiliserede, ville have fuld kampkraft og anvendelighed. Dette, uanset at vi kendte deres førere, også de uegnede, og godt kunne vide, hvilke enheder, der kun ville være meget lidt anvendelige. Vi diskuterede aldrig, hvordan man ville være tvunget til brutalt at afløse en betydelig del af førerpersonnellet ved mobilisering for at undgå katastrofer. Vi gik ud fra, at enhederne ville kunne køre direkte fra mobiliseringsstederne i krig, uden en intensiv efteruddannelse, der skulle ignorere sikkerhedsbestemmelser for fredstid for at forberede enhederne bedst muligt på kampens vilkår. De sidste officerer, der oplevede en sådan forberedelse, gjorde tjeneste ved Den danske Brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Man kan sammenligne denne "NATO-rapportering" holdning til klargøring med den meget lange tid, alliancen nu realistisk regner med før, selv stående reaktionsstyrkeenheder bliver klar. Både flyvevåbnet og søværnet har en veludviklet struktur for at håndtere havarier og andre "særlige hændelser". I denne periode savnedes en tilsvarende stringent metodik i hæren. Da en anvendelse af hexitrøg under en øvelse ved Livgarden ledte til dødsfald blev anvendelsen af dette meget vigtige øvelsesmiddel forbudt i en meget lang årrække. Dette undergravede i denne periode realismen i taktiske øvelser i afgørende grad. Ulykken skete på grund af en ung officers klare overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. Han døde. Ved at undlade at placere ansvaret, hvor de rettelig burde ligge, i de foresattes svigtende vejledning, tilsyn og kontrol, beskyttede man personer, men ramte realismen i hærens uddannelse. Hæren råder over meget særdeles farligt særligt materiel, herunder kampvogne og andre pansrede køretøjer. I stigende grad blev det umuligt # 3 forsøgte at hos 264

382 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien at anvende logik i håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man indførte ukritisk civile vilkår 4). Efter 1990 Forsvaret var i perioden på den ene side påvirket af presset fra deltagelsen i de stadig mere krævende internationale operationer, der inspirerede en genprofessionalisering af de direkte involverede dele af kadrerne. På den anden side udviklingen stærkt hæmmet af den beskrevne arv af holdninger og strukturer fra de foregående 20 år. Forsvarspolitikerne som gruppe var i denne periode præget af varierende kombinationer af tre opfattelser: For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien- Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp- og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak og en blandet enhed efter denne. For det tredje, og specielt i de første år, mente mange, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. I sin simpleste, uargumenterede form er argumentet også, at Danmark skal bevare et nationalt forsvar, blot fordi vi er en selvstændig stat. At dette sidste synspunkt ikke giver meget vejledning i, hvordan forsvaret konkret skal indrettes, og hvor langt styrkeniveau og beredskab kan reduceres, gør det ikke let at forsvare dette synspunkt med konkrete argumenter. 265 # 4 Samtidig var f : Punktopstilling <#> For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod som følge af den nye situation efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp- og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak. For det tredje, og specielt i de første år, fandtes en udbredt opfattelse af, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark.

383 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante af vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Realiteterne ved tjenesten under internationale operationer medførte et pres på den arvede struktur og de arvede fremgangsmåder. Langt den væsentligste byrde fra den internationale tjeneste faldt på den yngste halvdel af officerskorpset, fordi uddannelses- og tjenestestruktur forblev uændret. Den eksisterende strukturs fundament af yngre reserveofficerer var i den nye situation ikke anvendeligt. Deres uddannelse og specielt deres tjenesteerfaring var for kort til, at de umiddelbart kunne løse de mere krævende opgaver under internationale operationer. Reserveofficerer varetog dog, som sædvanlig, en betydelig del af tjenesten som observatører. En større del af den ældre halvdel af officerskorpset passede alders- og erfaringsmæssigt ikke til de nye krav, og da slet ikke, hvis de internationale operationer indebar kampopgaver. Hæren havde også "flaskehalsproblemer" fordi en så stor del af de føringsstøtte- og logistiske enheder, som var afgørende i de nye opgaver, først ville blive formeret ved mobilisering. Selv nyetablerede enheder, som det helt moderne DIB-felthospital, kunne kun anvendes under øvelser eller ved mobilisering, fordi læge- og sygeplejepersonellet var bundet til deres normale arbejdsplads. Det forhold, at hærens yngre officerer efter 1992 har haft en grundlæggende anderledes tjenesteerfaring end den ældre, normalt hjemmeblivende del, har skabt potentialet for et reformpres, der i stigende grad vil blive klart. De yngre officerers sidste 10 år har været præget af gentagen erfaring med langtidstjeneste i et internationalt miljø, hvor de mere professionelt tænksomme har haft vanskeligt ved at undgå at se forskellen mellem vore egne fremgangsmåder og den måde, eksempelvis britiske eller franske enheder fungerer på. Den positive påvirkning fandt dog ikke kun sted under udetjenesten. Allerede under den forberedende 266 Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til besluttede indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt bygningen af de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante for både vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed.

384 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien uddannelse af enheden fik tjenesten et realistisk fokus. De ansvarlige chefer var interesseret i at indhente relevant viden og erfaring fra udlandet, personellet var stærkt motiveret til at lære, og Forsvaret anvendte de ressourcer, der skulle til for at nå uddannelsens mål. Men den positive oplevelse varede kun indtil hjemkomsten. Ved ankomsten til garnisonen landede man igen i en tjeneste domineret af arven af magelige "for sjov"-holdninger fra den foregående periode, med meget få muligheder for at uddanne enhederne, og herunder sig selv, en situation som forværres af forsvarets økonomiske situation. De oplever hjemme den hverdag, som de ældre officerer har fungeret i og grundlæggende accepterer som naturlig. Det tog også tid at et omstille sig til de nye krav på andre områder. Enheder kom hjem med personel med alvorlige "kampstress"- symptomer. Al professionel erfaring fra de seneste 50 år viser, at for at mindske risikoen for langtidsvirkninger er det nødvendigt, at holde gruppen, der har haft de belastende oplevelser, sammen, så at de kan i fællesskab kan håndtere nedbygningen. Indtil man genvandt sin professionalisme på dette område, sendte man blot folk på lang afspadsering, hos familien, der havde lært at klare sig uden ægtefællen i løbet af de foregående 6 måneder. Det er ikke mærkeligt, at der opstod alvorlige problemer. Under 3-4 dages øvelser i Oksbøl er felthygiejne ikke noget større problem. Man mistede derfor simpelthen sin professionelle viden om, hvordan man bevarer sundheden i felten gennem procedurer og disciplin. Også det måtte hurtigt genlæres. Den holdning til "særlige hændelser", som blev demonstreret under hexit-"ulykken" i den tidligere periode, fortsatte indtil den forfærdelige ulykke i Kabul ledte til etableringen af holdbare procedurer. Tidligere tragiske hændelser under hærens internationale operationer i 1990erne kunne med fordel have været udsat for tilsvarende undersøgelser for at kunne drage strukturerede og holdbare konklusioner. Sådanne er et afgørende element i professionaliseringen af kadren. I løbet af disse 10 år har Forsvaret været under et stadigt pres. Det skulle ikke alene tilpasse sig den nye tids krav, men også reducere strukturen væsentligt. Det første er dog kun sket direkte knyttet til de internationale operationer. I øvrigt bevarede man stadig en aldersfordeling og anvendelse af ressourcer og personellet, der næppe afspejler den nye situation. Nogle eksempler: Hærens menige stampersonel omfatter ca personer, men vel kun er klar til udsendelse på internationale opgaver. Hvor er de hjem Når hjemme igen rammes de af, selvtjenende havde mistet, i felten på overfladen. Man bevarer ikke 267

385 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien andre? Sidder de i modsætning til forvaltningsreglerne i stillinger, der kunne bemandes af civilansatte? Hvorfor har man som arbejdsgiver tilladt, menigt stampersonel fra både hæren og ikke mindst flyvevåbnet har fået 60 års aldersgrænse, når dette allerede i fredstid er i modstrid med deres stillings indhold og krav - eksempelvis som brandmænd på en flyvestation? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hæren bevarer store mængder personel, materiel og ammunition til mobiliseringsstyrken og de tilhørende depot- og magasinområder. Hvorfor? Hvorfor har hærens reaktionsstyrkes enkelte enheder hele tiden været fordelt på mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn, herunder bl.a. to artilleri- og logistik-tjenestesteder og næsten tomme kaserner i hæren, to flådestationer og tre fuldt flyoperative flyvestationer? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Passer forsvarets personel- og uddannelsessystem til fremtidens behov? Hvad er det frivillige forsvars og værnepligtens rolle nu? NATOs ønsker og diskussion af disse De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO-bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med støtteenheder (herunder ikke mindst ingeniør-, signal- og logistiske støtteenheder) til operationer langt fra hjemlandet. Styrkerne er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. 268 : Punktopstilling : Punktopstilling : Punktopstilling. Hvorfor har DIB-enheder hele tiden været fordelt på så mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? <#>Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? <#>Hvorfor har vi bevaret to artilleri- og logistik-tjenestesteder? <#>Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? <#>Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn? <#>Passer forsvarets øverste ledelse til behovet?

386 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings- med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster med realistisk uddannelse og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter, opfattelsen hos de toneangivende styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære "specialisere". Disse lande skal kun opretholde enheder af én eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i december 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov (de er altid lig behovet i de seneste 3-5 år), at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses-, andre støtte- og stabselementer og at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet. At man i et sådant valg i sin reneste form - vil mindske mulighederne for at løse de væbnede styrkers nationale fredstidsopgaver (fra støtten til statsoverhovedet over militær støtte i katastrofesituationer til tilstedeværelsen på havet og i luften) kan også ses som væsentligt. Den dominerende opfattelse i NATO-hovedkvarteret af landenes styrkebehov er reelt både naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak-krisen begyndte at skabe forvirring. Irak-krisen demonstrerede, at NATO-samarbejdet (og det spæde militære samarbejde i EU) har ændret karakter. Uanset, om der i D D : Punktopstilling 269

387 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien fremtiden er tale om en militær trussel mod et medlemsland eller om operationer udenfor alliancens område, kan man ikke længere regne med, at der opnås enighed. Det er sandsynligt, at nogle medlemslande, der har personel i alliancens multinationale stabe og som deltager i multinationale enheder, vil være uenige og derfor ikke deltager. Sandsynligvis skal vi i fremtiden se alliancen som en ramme for politisk og praktisk militært samarbejde mellem lande, der har nogenlunde samme holdning til et konkret problem eller som er generelt enige om betydningen af fortsatte tætte transatlantiske forbindelser (som nu Storbritannien, Polen, Danmark og de baltiske lande). It is not surprising that there has often been a high proportion of failures among senior commanders at the beginning of any war. These unfortunate men may either take too long to adjust themselves to reality, through a lack of hard preliminary thinking about what war would really be like; or they may have had their minds so far shaped by a lifetime of pure administration that they have ceased for all practical purpose to be soldiers. The advantage enjoyed by sailors in this respect is a very marked one; for nobody commanding a vessel at sea, whether battleship or dinghy, is ever wholly at peace. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal Mod fremtiden Både NATO-bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker - med kun dage til ugers varsel - skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger- og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så ekstraudgifter ved udsendelse 270 De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO-bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som vore internationale samarbejdspartnere har fremført med stigende hårdhed og præcision siden NATOs krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med kampstøtteenheder og logistiske støtteenheder til operationer i større afstand fra hjemlandet. De er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personnel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings- med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter opfattelsen hos de dominerendetoneangivende NATO-styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære mening "specialisere". Disse lande skal, og kun opretholde enheder af éen eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs hovedkvarter Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, <#>at man kender fremtiden og dens behov, <#>at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses-, andre støtte- og stabselementer og <#>at man reelt logisk forudsætter, at landet altid vil stille disse styrker til rådighed for en eller flere overnationale myndigheder, dvs. i dramatisk grad forhåndsafgiver suverænitet.... [1] Sideskift Mod fremtiden

388 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien mindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare enhedstyper, der måske ikke er de mest nødvendige i forudseelige internationale operationer, men som må ses som et afgørende og effektivt element i en genetablering af styrker i den nationale forsvar eller til indsats i det europæiske nærområde. Hvis man fuldstændig opgiver en kapacitet, tager det under normale vilkår år at genskabe den. Så der kan argumenteres for, at man bevarer kapaciteter på et minimalt styrkeniveau som det ikke logisk kan udelukkes, at vi får brug for i fremtiden. At bevare en forholdsvis bred styrkeprofil kan også være afgørende for de væbnede styrkers anvendelses- og udviklingsmuligheder. En hærofficer, der mangler praktisk erfaring fra samvirket mellem våbenarter i en brigaderamme er uanvendelig som stabsofficer, uanset om hans opgave er at bidrage til strukturplanlægning eller at planlægge og lede uddannelse samt operationer. Danmark er ikke et af de mest sandsynlige mål for international terror, men ved at fastholde et robust samarbejde med lande som USA og Storbritannien, kan det langt fra udelukkes, at vi enten selv bliver ramt, eller at der gennemføres terrorhandlinger på dansk jord mod britiske eller amerikanske interesser. Terrorhandlinger kan ramme uden varsel, og indsatsen for at afhjælpe katastrofen eller etablering af stærkt øget bevogtning kan meget let gå langt ud over, hvad politi og beredskabsmyndigheder er indrettet til at håndtere. Vort land trues i modsætning til andre ikke regelmæssigt af naturkatastrofer som jordskælv. Befolkningens sammensætning og temperament har i over 100 år gjort det unødvendigt at opretholde 271

389 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien paramilitære politistyrker til opbakning af det normale danske politi. Derfor er det både logisk og økonomisk attraktivt at udnytte forsvarets pulje af frivillige og mobilisable elementer til at støtte det civile samfund i nødsituationer (som det allerede nu sker ved snebelastning, stormflodsberedskabet, is i farvandene, sørednings-tjenesten og miljøberedskabet). Listen over enhedstyper, som de danske politikere i det sidste årti har ønsket at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade- og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til reaktionsstyrkekontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre de fleste af disse enheders udholdenhed i missionsområder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR i Bosnien. Det nye reaktionsstyrke-felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og det forhold, at hæren ikke råder over første klasses infanterienheder gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf- og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren, der tager direkte udgangspunkt i disse erfaringer, og hvor man fjerner alt fra hærens struktur, der ikke er relevant i hjemlandsbeskyttelsen", bør tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel- og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed samtidig skulle opretholde beredskab og gennemføre operationer i syddanske, færøske og grønlandske farvande. 272 Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år.både NATO-bureaukraternes ønsker og erfaringerne med de danske politikeres ønsker gennem de sidste 10 år understreger, at landets væbnede styrker med kun dage til ugers varsel skal være i stand til at deltage i internationale operationer. Disse operationer kan finde sted under ekstremt forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold bjerge, ørken og jungle kan ikke længere udelukkes og i situationer, der varierer fra klassiske fredsbevarende operationer til direkte kampindsats, som tilfældet var under vor kampvognseskadrons indsats i forsvaret af Tuzla og ved flyvevåbnets samt jæger- og frømandskorpsenes indsats under den fortsatte krig i Afghanistan. Den manglende mulighed for at forudse, hvilke styrker, der er brug for, og hvad de danske politikere vælger at sende, gør, at der er et klart behov for en meget høj grad af alsidig professionalisme og strukturel fleksibilitet i styrkerne. Behovet for at kunne styre udgifterne ved udsendelse gør, at personellets kontrakter skal indrettes, så massive ekstraudgifter ved udsendelse undgåsmindskes mest muligt. Det har endvidere været et politisk ønske, at styrkernes struktur og bemanding skal sikre en betydelig udholdenhed i missionsområdet. Der skal være mulighed for at kunne afløse den udsendte styrke uden at skulle foretage sig noget politisk ekstraordinært. Det er et fællestræk ved alle de hidtidige internationale operationer, at det internationale samfund kontrollerer havene. Der kan være problemer med miner ved missionsområdets kyster og måske en mindre trussel fra missilbåde og kystforsvar, men egen side dominerer forbindelseslinierne til søs. Nogenlunde det samme gør sig gældende med hensyn til situationen i luften. Modstanderen råder måske over intakte luftværnsenheder, som indledningsvis medfører en vis risiko, men generelt kan luftoperationer gennemføres frit. Den grundlæggende situation til søs og i luften gør, at operationerne i disse to miljøer under forudseelige internationale operationer i altovervejende grad kan koncentrere sig om den indirekte og direkte støtte til indsatsen til lands. Opfattelsen i NATO-hovedkvarterets opfattelse af landenes styrkebehov er reelt en blanding af naiv og arrogant. Naiv ved at forudsætte at de mindre lande i alliancen reelt vil opgive deres suveræne ret til selv at bestemme, i hvilke situationer de vil levere styrker til fællesskabet (og i denne situation kan man efter det sidste par måneder med god grund spørge, hvilket fællesskab?). Opfattelsen er arrogant ved at forudsætte, at fremtiden vil være en direkte fremskrivning af udviklingen fra 1999 til 2003, hvor Irak-krisen begyndte at skabe forvirring. Det forhold, at vi ikke kender fremtiden, gør, at det må siges at være sund fornuft at bevare... [2]

390 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er åbenlyst, at flådens hidtidige specialisering i operationer i Østersø og Nordsø har skabt vanskeligheder og begrænsninger i flådens mulighed for at deltage i de internationale operationer. Forholdene er trange ombord på både korvetter og undervandsbåde, der ikke er bygget til lange patruljer i subtropiske eller tropiske farvande. En meget stor del af værnets fartøjer var for små eller for lidt sødygtige til at deployere til oversøiske opgaver. Man rådede ikke selv over skibsbaseret logistik. De landbaserede sømålsbatterier havde ikke en rolle i den nye situation. For flyvevåbnets vedkommende har C-130 transportfly konstant været indsat og F-16 enheder har været indsat som jagerfly og senest også som jagerbombefly. De udsendte enheder har været ledsaget af logistik- og forbindelseselementer. Herudover har helikoptere fra hærens flyvetjeneste været indsat i Makedonien. Det har krævet en målrettet indsats for flyvevåbnet, der hidtil kun forberedte operationer fra de faste eller deployeringspladser i Danmark, at nå hertil. Dette også fordi personellets aldersprofil ikke svarer til behovet. Da de hidtidige internationale operationer har fundet sted under entydigt allieret luftherredømme, og da Danmark ikke råder moderne luftværnsmissilenheder, der også har virkning mod ballistiske missiler, har der ikke været bud efter denne del af værnet. Disse indledende betragtninger leder til et konkret forslag til, hvordan de væbnede styrker skal indrettes i de kommende år. Dette forslag vil lægge klar vægt på landstyrkerne. Den afgørende årsag er, at det er her, at de største behov for reformer findes. Behandlingen af landstyrkerne i denne artikel kan imidlertid danne den logiske ramme for andres detajlbehandling af de andre to værn. Artiklen vil dog behandle flåden og flyvevåbnet i et omfang, så der er etableret en basis for den efterfølgende behandling af de værnfælles strukturer. Landstyrkernes fremtidige reaktionsstyrke Hærens (eller efter den her forudsete integration af Hjemmeværnets personel i de respektive værn Landstyrkernes) nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses- og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for de supplerende bidrag til det Tysk-Polsk-Danske 273 Listen over enhedstyper, som de danske politikere har accepteret at stille til rådighed for internationale operationer er meget lang. Fra hæren brigade- og bataljonsstabskompagnier, panserinfanterikompagnier, kampvognseskadroner, lette opklaringseskadroner, ingeniørenheder og Jægerkorpset. På grund af friskningen via værnepligt til DIB-kontrakter samt antallet af kampvognseskadroner har det været muligt at sikre udholdenheden i missionsområdet med hensyn til disse enheder. Ingeniørenhederne, de lette opklaringsenheder og infanterienhederne har modtaget ny udrustning, der har gjort det muligt for dem at løse deres opgaver bedre (minerydningsmateriel og pansrede hjulkøretøjer). Artilleriet har ikke haft enheder deployeret, idet USA leverede ildstøtten til vore enheder i IFOR/SFOR. Det nye DIB-felthospital er på grund af typen af bemanding meget kostbart at udsende og som allerede nævnt reelt umuligt at holde ude. Generelt gør bemandingen af hærens andre logistikenheder det vanskeligt eller umuligt at udsende andet end mindre elementer. Jægerkorpsets begrænsede størrelse og mangelen af dansk eliteinfanteri gjorde det umuligt at opretholde en længere tilstedeværelse i Afghanistan. Operationerne har været en hård belastning for kadrepersonellet i kampstøtteenhederne (telegraf- og ingeniørregimenterne). En organisation af hæren på grundlag af disse erfaringer, og hvor man i fjernede alt fra hærens struktur, der ikke var relevant i "hjemlandsbeskyttelsen", skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra den Danske Internationale Brigade og dennes karakter som "værktøjskasse". Næsten alle personel- og økonomiske ressourcer skulle koncentreres om at vedligeholde og forstærke mulighederne for at kunne udsende, støtte og opretholde afbalancerede reaktionsstyrker. For flådens vedkommende har korvetterne, undervandsbådene og Frømandskorpset været indsat. Fartøjernes opgave har været monitering og kontrol af søtrafikken til støtte for sanktioner og blokadeoperationer. Værnets indsats startede med korvetten Olfert Fischers indsættelse under Golfkrisen I modsætning til hæren, der normalt ikke har operationer i dansk område i fredstid, har søværnet til stadighed opretholdt beredskab og gennemført operationer i danske, færøske og grønlandske farvande.... [3] piecen Piecen

391 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarter til at være et relativt lille hovedkvarter, let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation som den nuværende styrke ved Kabul. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i en given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak-krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk-ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Danske Division nedlægges som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny, reduceret form, organiseret efter det "værktøjskasseprincip" som den Danske Internationale Brigade (DIB) i dag reelt virker efter. Den nye organisation bør dog gøres mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte- og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares: For det første, fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses- og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc føringsstrukturer, der giver øget risiko for fejltagelser og tab af menneskeliv. At koncentrere sig om én stående brigade vil heller ikke kunne levere den samme fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede professionalisme, som en større, mere blandet divisions-"værktøjskasse". Divisionen vil, selvom den i givet fald godt kunne operere samlet, primært skulle ses som en puljeorganisation, hvorfra der kan udtages i territorialforsvaret hurtigt og bør s. : Punktopstilling 274

392 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien passende skræddersyede kombinationer af kampenheder og støtteenheder. I modsætning til den nuværende hær, der skal opstille fire pansrede brigader og et stor antal andre enheder, vil ressourcerne i den her forudsete landmililtære reaktionsstyrke kunne anvendes fokuseret. Antallet af panserede kampbataljoner kan således reduceres fra 14 inklusive opklaringsbataljonerne - til 3, og mængden af artillerienheder kan reduceres tilsvarende, da dette alligevel vil give nok værktøj af disse typer i divisionen. Derimod tages der højde for det nu udækkede behov for højt kvalificeret let infanteri, der kan give de væbnede styrker rådighed over enheder, der kan supplere og afløse specialstyrkerne samt danne et forstærket grundlag for rekruttering til disse. Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i divisionen (i modsætning til hvad nu er tilfældet i DIB). Den del, der er til rådighed for daglige aktiviteter og udsendelse, er på (heraf 800 officerer og stampersonel, det sidste svarende til hærens nuværende stampersonels samlede tal). Tallet omfatter også i en vis udstrækning hærens nuværende våbenarts-skolestruktur, der herefter placeres i direkte støtte af reaktionsstyrker. Men tallet omfatter ikke garnisonernes støttestruktur eller bidrag til den landmilitære hjemlandsbeskyttelse eller støtten til Kongehuset. 275 føringsenheder, skal tages er der et t Hærens nuværende primære enhed, Danske Division, er ikke egnet som et bidrag i denne situation. Dens materiel er af middelmådig standard, det er tungt, den har kun en svag kadre og er i øvrigt baseret på mobilisering af hjemsendt personel af ujævn alder og kvalitet, og divisionens og brigadernes øvelses- og aktivitetsniveau har i en meget lang årrække ikke kunnet sikre kvalitet i kamp. Det vil kræve en fuld mobilisering, et par måneders intensiv og realistisk øvelsesvirksomhed samt en afløsning af en meget stor del af kadrer og mandskab at gøre divisionen klar til indsættelse i en type operationer, der må siges at være irrelevante i mindst det næste årti. Det samme gælder for korpsenheder til den Tysk-Polsk-Danske Armékorps i Szczecin (Stettin), det såkaldte Multinational Corps Northeast (MNC NE) og i endnu højere grad for resterende kampgrupper. Danmark bør tage initiativ til forhandlinger om at redefinere dette korpshovedkvarters rolle til at være et relativt lille, let, hurtigt deployabelt hovedkvarter, hurtigt og let at deployere, en organisation, der med supplement fra andre lande, kunne lede en mindre selvstændig international operation. Man skulle gennem en modulær organisation af stabens elementer også tage højde for, at et af de i korpset deltagende lande kunne beslutte ikke at deltage i denneen given operation. Tysklands og Belgiens politik i NATO under Irak-krisen understreger nødvendigheden af strukturel fleksibilitet. Et alternativ er at søge det danske landmilitære reaktionsstyrkebidrag knyttet til et reaktionskorps som det britisk-ledede Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Her foreslås division nedlagt som panserinfanteridivision, men bevaret i fundamental ny form. Den bevarer betegnelsen Danske Division, idet den reelt blot integreres med og forstærker den Danske Internationale Brigade, efter det "værktøjskasseprincip", som denne brigade nu er opbygget efter. I modsætningen til DIB gøres divisionen dog mere afbalanceret ved en procentvis kraftig forøgelse af de hidtil for svage kampstøtte- og logistiske støtteenheder. Der er tre primære årsager til, at "divisionen" bevares. For det første fordi det er nødvendig for at sikre en myndighed, der kan lede den nødvendige kraftigt intensiverede uddannelses- og øvelsesvirksomhed af brigadestabene og brigaderne. En brigadestab kan ikke uddanne sig selv effektivt. For det andet fordi et hovedkvarter på dette niveau er nødvendigt, hvis Danmark skal have mulighed for at overtage ledelsen af en "sektor" en periode under en lidt mere krævende operation. For det tredje, fordi udholdenhed under operationer gør det nødvendigt, at man ikke løber tør for kvalificerede føringsenheder efter 6 måneder. Blot at bevare DIB med sit ene brigadehovedkvarter, som foreslået fra politisk side, gør at man derefter skal overgå til uhensigtsmæssige ad hoc... [4] <sp>... [5]

393 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Både den fulde styrke på og den rådige styrke på er fordelt ligeligt på kamp- og støtteenheder svarer reelt til selvstændig brigadegruppes styrke, men den valgte organisation medfører, at politikerne har et langt større spektrum af muligheder, end en homogen brigade ville give. Reservedelen, ca. 3800, er på forskellige typer af kontraktdækket uddannelse eller beredskabskontrakter. Tallet på stampersonellet er valgt på grundlag af erfaringerne med de nuværende kontrakttyper. En således koncentreret anvendelse af landstyrkernes ressourcer vurderes at betyde, at en "skræddersyet" task-force på op til totalt 2500 kan deployere med 14 dages varsel og derefter vedligeholde dette niveau 1½ år. De skal kunne danne "ramme" om en multinational styrke af brigadestørrelse. En større styrke kan sendes ud med 30 dages varsel, men uden mulighed for, at niveauet kan vedligeholdes. Det er klart, at en sådan fokuseret koncentration om en landmilitær reaktionsstyrke vil kræve en totalt ændret anvendelse af personellet, og herunder ikke mindst stampersonelnormerne. Det kan virke helt urealistisk at stræbe efter en så betydelig klargjort styrke, når vi i en årrække har haft vanskeligt ved at udsende og friske først og senere soldater, selvom en betydelig det af de, der sendtes, kom direkte fra afsluttet værnepligtsuddannelse, hvilket ikke er tilfældet her. Det skyldes, at vi har været vant til en helt ufokuseret anvendelse af personellet. Man skulle jo også uddanne og administrere krigsstyrken, hvilket bandt en meget stor del, så den ikke var til rådighed for udsendelse. I denne skitsestruktur skal enhver norm, der ikke anvendes i reaktionsstyrken, begrundes. Det, der ikke kan leve op til dette krav, skæres bort. Værnepligtige, der har tegnet stampersonel- eller beredskabskontrakter efter 3 måneders grundlæggende uddannelse, gennemfører uddannelsen ved de kun delvis bemandede dele af brigader/regimenter. Ud over de dele af divisionen, der er til rådighed for udsendelse, vurderes behovet for personelnormer til at være ca (ca under uddannelse under en stampersonel- eller reservekontrakt, ca. 800 civile og ikke-reaktionsstyrkepersonel i brigaders/regimenters skoler og garnisoner, samt ca. 500 fraværende på kontraktdækket civil uddannelse (hvor de kun indgår i reaktionsstyrkens reserve)). Dvs. at divisionen som helhed beslaglægger af de væbnede styrkers personelnormer. Der etableres et omfattende udvekslingsprogram mellem divisionens enheder og enheder i udlandet med det klare formål at samle ideer til 276 Der har fra partier og enkeltpersoner været stillet forslag om at koncentrere sig om én stående brigade. Et sådant valg vil imidlertid ikke kunne levere den fleksibilitet, udholdenhed i missionsområder og brede Langt hovedparten af alt fastansat militært personel i landstyrkerne skal gøre tjeneste ved i... [6]... [7]... [8]... [9]... [10]... [11]... [12]

394 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien udvikling og forbedringer på alle områder. Programmet kan gennemføres med såvel allierede som med andre, hvor sproget ikke er en hindring. Uddannelsen af divisionens underlagte stabe sker bl.a. gennem CPX og krigsspil i og udenfor Danmark, herunder i krævende terræn i udlandet tilpasset pågældende brigades missionsprofil. Divisionen er ansvarlig for koordination af brigadernes uddannelsesaktiviteter indbyrdes og i forhold til støttevåbenarterne. Brigaderne og regimenterne er hver samlet i én garnison, hvor al uddannelse indenfor dette våbenspeciale finder sted, herunder både føreruddannelser for officerer og sergenter samt tekniske uddannelser knyttet snævert til våbnet. Det er et meget væsentligt formål med denne samling af al praktisk viden indenfor våbnet i én garnison at skabe et frugtbart miljø for professionel diskussion og udvikling. Det er en central pligt for både brigade-/regimentschefen at lede og fremme denne debat. De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade- og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. eksempelvis Sverige, 277

395 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Panserbrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre panserbataljoner med kampvogne og infanterikampkøretøjer, hvoraf to er tunge, udrustede med moderne kampvogne og infanterikampkøretøjer, og den tredie er let, udrustet med en familie af moderne hjulkampkøretøjer (amfibiske, transportable i middeltunge transportfly som C-130). Brigaden leder samvirkeuddannelsen med divisionens øvrige pansrede enheder. Bortset fra det selvkørende, pansrede artilleri, er pansret kampstøttemateriel (som f.eks. brokampvogne) placeret i denne brigades garnison. Brigaden har ansvaret for at følge og udvikle taktik og metoder for indsættelse i centraleuropæisk terræn samt ørken. Den samvirker, som nu DIB, med 1. Britiske Panserdivision. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2000, heraf er 1200 officerer og stampersonel altid tilstede, under uddannelse og øvelse eller udsendt. Hver bataljon er på ca. 600, brigadestabskompagniet på ca Brigadestabskompagniet, I bataljon og bl.a. kampvognseskadroner/ panservognseskadroner i de to andre bataljoner er fuldt opstillede i fredsstyrken (200 i hver bataljon). Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som 278 De tre brigadestabe og stabskompagnier er tilpasset grundlæggende forskelligt materiel og opgaver. I den forstand svarer de mere til flådens eskadrer end de hidtidige brigader. De er dog i modsætning til regimenterne organiseret til at kunne føre en troppeenhed, sammensat fra divisionens pulje af enheder til at løse en given opgave. Denne mulighed øves intensivt. Brigade- og regimentstabe er overfor divisionen ansvarlig for doktrinudvikling indenfor egne enhedstyper, regimenterne dog kun i snæver teknisk forstand. Samvirkedoktriner er et brigadeansvar. k

396 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien sådan. Alt andet ville være at fortsætte de tidligere, særdeles utilfredsstillende, uddannelsesvilkår. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. De indgår dog ikke i skolens grundlæggende, bemanding. Hvis Danmark lader sig inspirere af nogle de "førende" lande, må al fører- og nøglepersonel, inklusive chefen, gennemgå eller få opdateret deres uddannelse som kampvognskommandør. Hovedformålet er at dette nøglepersonel, som tilsvarende nøglepersonel på en flyoperativ flyverstation, opnår detailforståelse for underførernes "arbejdsmiljø", og får et bedre grundlag for at lede udviklingen af taktik og procedurer. Dette kan dog også ses som nødvendigt, fordi føring af en "kampvognstung" panserbrigade i modsætningen til føringen af en panserinfanteribrigade - i nogle situationer under offensiv indsættelse må ske med en specielt indrettet kampvogn som kampstade i stedet for fra et andet pansret føringskøretøj. Det skete eksempelvis i 7. britiske panserbrigade under 1991-Golfkrigen og sandsynligvis igen under i nogle faser under det nye angreb på Irak. Sådanne krav om praktiske færdigheder hos en oberst og hans nærmeste hjælpere ses i dag i almindelighed ikke som afgørende nødvendige 5). Det skyldes antageligt en utilstrækkelig forståelse for, at god taktik er bygget på en opdateret dybdeforståelse af eget materiels tekniske muligheder og mangler, underlagte, naboenheders og foresatte føreres styrke og svagheder, egen enheds uddannelsesniveau og sammenhæng, samt selvfølgelig på en realistisk opfattelse af modstanderens styrke og svaghed på samme områder. God taktik er ikke en ukritisk efterlevelse af det taktiske reglements vejledning. Infanteribrigaden med stabskompagni uddanner og fører tre eliteinfanteribataljoner, der opretholder hvert sit speciale, eksempelvis: I Bataljon: Luftmobile/amfibieoperationer i samarbejde med flåden. II Bataljon: Luftmobile/operationer i mindre krævende bjergterræn. III Bataljon: Indsættelse i byområder (bataljonen udrustet med pansrede hjulkøretøjer til opklaring og transport og samvirker jævnligt med elementer fra III Bataljon i panserbrigaden). Brigaden leder samvirkeuddannelse med tilsvarende udrustede elementer fra divisionens kampstøtte- og logistiske enheder. Bataljonerne har tæt samarbejde med tilsvarende enheder fra andre lande (herunder det britiske og hollandske marineinfanteri for I. Bataljon og norske og polske enheder for II. Bataljon). Den er ansvarlig for udvikling af dansk 279 kan desværre virke helt unødvendige på mange af dagens danske hærs officerer # 5 ofte, at de tror, at god taktik er en fejlfri udførelse af de i reglementet beskrevne taktiske metoder. Dette er en kritisk ne... [13]

397 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien forsvars ekspertise i alle typer operationer for "let" infanteri uanset terræn og klima. Brigadens fulde reaktionsstyrkebemanding er 2300, heraf er 1300 officerer og stampersonel altid tilstede. Brigadestabskompagniet er på ca. 200 og I. Bataljon på ca. 700 i fredsstyrken, de to andre bataljoners fredsstyrke er på ca. 200 hver, heraf dele af stabskompagniet og et infanterikompagni. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal. Hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes, indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af kadren til de to kun delvis bemandede bataljoner anvendes som instruktører i brigadens uddannelsesenheder og på skolen. Brigaden må lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. Dette gælder også alt førerpersonel. Dette fremmes gennem "adventure"-træning. For at støtte denne profil flyttes en således fokuseret afløser for Forsvarets Gymnastikskole til brigadens garnison og integreres i brigadens skole. Brigadens bataljoner er den primære basis for rekruttering til de danske væbnede styrkers specialenheder, som de britiske faldskærmsbataljoner er det for Special Air Service. Opklaringsbrigaden med stabskompagni uddanner og forbereder at lede indsættelsen af specialstyrker (herunder det forstærkede Jægerkorps og Frømandskorpset, hvis de to korps sammenlægges, som foreslået fra politisk side), nye højmobile lette hjulopklaringsenheder, samt elektronisk krigsførelse- og opklaringsdroneenheder. Brigaden uddanner sine enheder til også at kunne samvirke operativt som en selvstændig enhed, ildstøttet fra langtrækkende artillerivåben eller fly og støttet logistisk af helikoptere eller transportfly. Nøglepersonellet skal således uddannes og udrustes til at lede direkte flystøtte til landstyrker. Ved at etablere denne brigade og give den et stående stabskompagni opnår divisionen udholdenhed i missionsområder, idet man har mulighed for at skifte mellem tre føringsenheder, som det ville have nødvendigt, hvis Danmark havde accepteret udfordringen at lede en brigadesektor i Irak. Men dette valg fremmer også muligheden for at udvikle og prøve typer af indsættelser, hvor opklaringsmidler, ildstøtte og specialstyrker anvendes alene i løsningen af en operativ opgave. Brigaden opretholder et tæt samarbejde med flyvevåbnet samt med tilsvarende enheder fra andre lande. Den er ansvarlig for udvikling af dansk forsvars ekspertise i specialstyrke og opklaringsoperationer, 280

398 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien uanset klima og terræn. Alt personel, ca. 800, er altid til rådighed for udsendelse. Personel på længerevarende civile kurser er placeret i infanteribrigadens II eller III Bataljon. Som i infanteribrigaden, der er placeret i en nabogarnison, lægges også ved opklaringsbrigaden vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, som f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, kampsport, bjergbestigning, osv. Samtidig kræves for alt personel deltagelse i sprogundervisning i ikke-vesteuropæiske sprog samt studier af udvikling i mulige indsatsområder. Artilleriregimentet er bl.a. opstillet med tre afdelinger: en pansret artilleriafdeling, en langtrækkende raketkasterafdeling, der senere evt. kan afløses af andre langtrækkende ildstøttemidler, samt en let, helikoptertransportabel ildstøtteafdeling. Det indholder også specielle artillerimålopklaringsmidler, der som raketkasterafdelingen løbende samvirker med og uddannes af opklaringsbrigaden. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, heraf er 700 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabsenhed, målopklaringsenheden, en del af afdelingernes stabsenheder og et batteri pr. afdeling er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ildstøtte uanset klima og terræn. Ingeniørregimentet er modulært sammensat. Dette gør, at man i givet fald også kan formere en ingeniørenhed, der passer i korpsramme, selvom dette ikke er det væsentligste mål i sammensætningen af modulerne. Vægt på nye typer ingeniørmateriel med henblik på at spare personel. Indeholder elementer til ammunitions- og minerydning, konstruktionstjeneste, og ingeniørstøtte til panser- og infanteribrigaderne. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1000, heraf er 600 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og 281 som korpsingeniørenhed i rammen af Szczecin-korpset m.h.p.

399 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i ingeniørtjeneste uanset klima og terræn. Telegrafregimentet er modulært sammensat. Det indeholder således elementer, der efter omstændighederne kan anvendes i korpsramme til støtte af divisionen eller til fjernt deployerede dele af divisionen. Vægt på avanceret materiel med henblik på at spare personel. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca. 1300, inklusive divisionens føringsenhed (der i alt væsentligt er lig med regimentets stabsenheds fredsstyrke). Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i signaltjeneste uanset klima og terræn. Logistikregimentet er ligeledes modulært sammensat. Det skal med organisationen både være muligt at støtte højintensive operationer med hele divisionens styrke i Europa, eventuelt i korpsramme, og lavintensive operationer med en danskledet, multinational brigadegruppe udenfor Europa. I begge tilfælde skal regimentet, med støtte fra flådens og flyvevåbnets logistiske ekspertise, kunne anvende sø-, evt. flod- og luftog helikoptertransport. Der lægges vægt på investeringer i nyt logistisk materiel med henblik på at spare personel. Regimentet indeholder et felthospital, det nuværende DIB-hospital, med en bemanding, der tillader umiddelbar udsendelse af en væsentlig del. Regimentets totale reaktionsstyrke er på ca Heraf er 900 officerer og stampersonel altid tilstede. Regimentets lille stabskompagni og dele af de forskellige moduler er fuldt opstillede i fredsstyrken. Personel på midlertidigt fravær (f.eks. under kontraktbetalt civil uddannelse) indgår ikke i dette tal, hvis der er tale om fravær af en længde og karakter, så de ikke umiddelbart kan udsendes. Så indgår de i tallet for reservepersonel og forvaltes som sådan. Dele af afdelingernes kadre anvendes som instruktører i regimentets uddannelsesenheder og på skolen. Regimentet er ansvarligt for udvikling af dansk forsvars ekspertise i hærlogistik uanset klima og terræn. Med så dybe yderligere reduktioner kan det forekomme formålsløst at forsøge at bevare kamptropregimenters navne. Hvis man alligevel skulle vælge dette, kunne man vælge at lade brigadernes bataljoner overtage den traditionsbærende rolle, eksempelvis Jydske Dragon-, Bornholmske Dragon- og Gardehusarbataljon ved panserbrigaden og Den Kongelige 282 m.h.p. n af Szczecin-korpset m.h.p.... [14]... [15]... [16]... [17]... [18]... [19]... [20]... [21]... [22]... [23]

400 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Livgarde-, Marine-, og Prinsens Livregiment-bataljonen ved infanteribrigaden. Flåden Den detaljerede analyse, som den landmilitære reaktionsstyrke har fået i dette skrift, finder forfatteren det ikke korrekt eller muligt at udsætte flådens eller flyvevåbnets enheder for. Det er der andre, der bør gøre. Her kun generelle bemærkninger. På mange måder, herunder strukturplaner, er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivision. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær- eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargooperationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og -personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken-klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer 283 detajlbehandling fik

401 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses- og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt" ubådsvåben er ikke særlig logisk. Her er der tale om, at landet kan komme til at bidrage men en frontteknologisk kapacitet, som meget få andre lande kan tilbyde. En moderne udholdende undervandsbåd som en Viking-klasse, har en profil, der ikke genfindes hos vore allierede. Den kan som således give et unikt bidrag, og ikke kun til kystnære operationer. Flyvevåbnet Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De aldersgrænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi-mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi-mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et element, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udviklede udgaver af Patriot-missilet har en grundlæggende anti-missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til 284 På mange måder er flådens udvikling på et hensigtsmæssige spor. Den er på vej væk fra sin tidligere "specialisering" i maritime operationer i Østersøen. Med bygningen af de fleksible støtteskibe og en videreudvikling af den Taktiske Stab opnår værnet en evne til fleksibelt at deltage i og lede mindre maritime operationer på samme måde, som den landmilitære reaktionsstyrke ville få efter en etablering af den ovenfor skitserede reaktionsdivisionen. En gruppering af støtteskibene med patruljeskibene, plus de nye transporthelikoptere og enheder til indsats på land, vil kunne give mulighed for med kort varsel at bidrage med et betydeligt taktisk integreret værnsfælles element til et bredt spektrum af internationale operationer, fra humanitær- eller evakueringsindsats til bidrag til interventionsoperationer. Fartøjernes grundlæggende fleksible konstruktion skaber et meget stort antal muligheder hvis disse til stadighed øves i et samarbejde værnenes reaktionsstyrker. Både de fleksible støtteskibe og patruljeskibene giver stærkt forbedrede muligheder for at levere danske bidrag til de embargo-operationer, som korvetterne hidtil har deltaget i. Det forhold, at værnet allerede nu næsten helt er gået over til stampersonel i sin bemanding, gør situationen her lettere end i landstyrkerne. Som i landstyrkerne er der mulighed for yderligere geografisk samling af værnet til to steder i Landet, heraf kun en enkelt hovedbase for derigennem at fremme den videre udvikling af et professionelt miljø, og spare udgifter til støttestruktur og -personel. Værnet bevarer med den fleksible Flyvefisken-klasse evnen til at operere i de danske farvande, herunder til at gennemføre sømineoperationer. Den kritik, der fra forskellig side rettes mod undervandsbådsvåbnet, virker uforståelig. Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor der ikke findes økonomisk mulighed for at opretholde denne enhedstype. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det er i dansk interesse at bevare national undervandsbådsekspertise på alle områder, såvel operationer, logistik som uddannelse. Det er let at miste, men meget tidskrævende at retablere. Undervandsbådsvåbnet er særdeles velegnet under alle typer operationer i de europæiske farvande, og den planlagte type, der er større end vore normale kystundervandsbåde, skaber denne bredere anvendelighed. Hvis dette kan ske i et multinationalt samarbejde, hvor man opretholder fælles uddannelses- og logistiske strukturer og sparer ressourcer, er dette ønskeligt. Karakteren af verden i dag gør, at der ikke er noget afgørende i vejen for et tæt samarbejde med Sverige, der vil anvende samme type. Den kritik, som NATO angiveligt har rettet mod en fortsat dansk prioritering af et "konventionelt"... [24]

402 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal i princippet opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag. Et første skridt er at øge pilotraten til 2½-3 pr. fly. Dette øgede antal piloter er også nødvendigt for at have tilstrækkelig mange til at kunne vedligeholde værnets deltagelse i længerevarende internationale operationer. Det bliver nødvendigt at fastholde et betydeligt antal piloter på reservekontrakter ved at gøre disse kontrakter både attraktive for piloten og hans selskab. En vej er også at integrere rutinerede piloter fra andre europæiske NATO-lande på fast udveksling. Det ville f.eks. kunne være attraktivt for polske flyvevåbenofficerer, men udvekslingsaftaler med Storbritannien og USA vil også være nødvendigt for at kunne inspirere og fastholde af en høj kvalitet i enhederne. 285 Flyvevåbnets tilpasning til reaktionsstyrkeopgaverne kan føres betydeligt videre end nu. Det indebærer, som i landstyrkerne, en fundamental ændring af stampersonellets profil, herunder en dramatisk og hurtig foryngelse. De grænser, der gælder for landstyrkernes reaktionsstyrkeelementer, gælder nu også i flyvevåbnet. Man anvender betydelige ressourcer for at opretholde betydeligt flere myndigheder end nødvendigt. Der ses ikke at være behov for at opretholde mere end én operativ hovedbase. At samle alt her ville både give betydelige besparelser og grundlaget for et bedre professionelt udviklingsmiljø. Som i de to andre værn bør den mobile føringsenhed og mobile logistik gives fast struktur (men ikke sikringselementer eller ingeniørelementer, de kan udsendes af landstyrkerne). Den skal ikke dimensioneres til selvstændigt at lede mere krævende flyoperationer. Under sådanne vil den skulle supplere allierede stabe. Men den skal eksempelvis kunne lede helikopteroperationer til støtte for en mindre danskledet operation. Når den mobile radar ankommer, bør den ikke fast opstilles efter traditionel dansk flyvevåbentradition, hvor semi- mobile enheder blev stationære, og mobile blev semi-mobile. Den skal stadig bemandes og øves som mobil enhed. Luftværnsmissilekspertisen bevares, men i et elementn enhed, der både indeholder hærens nuværende lette luftværnsenheder og et lille antal helt moderne mellemdistance våbensystemer, der som de sidst udvikledee udgaver af Patriot-missilet har en grundlæggende anti-missil kapacitet. Disse samplaceres med flyvevåbnets øvrige enheder og uddannes samme af værnet, men vil med samme sandsynlighed kunne udsendes til luftforsvar af en hærenhed eller en havn som af en flyveplads. Dette samarbejde skal til stadighed øves. Hvis der bliver mulighed for dette, gennemføres der en fortsat udvikling af de væbnede styrkers flytransportkapacitet, og samarbejdsmetoderne mellem værnene med anvendelse af hele den samlede helikopterkapacitet testes og udvikles konstant. Det skal undgås, at de nye transporthelikoptere blot behandles af flyvevåbnet som en rigelig erstatning af redningshelikopterne. Transporthelikopterne skal først og fremmest ses som en ressource for landstyrkerne og flåden. Det er disse to værn, der skal tage stilling til en eventuel situationsbestemt bevæbning og anden udrustning af helikopterne så de bedst muligt kan virke under landstyrkernes luftmobile indsættelse henholdsvis fra flådens fartøjer. Der skal iværksættes et arbejde med at vurdere det fremtidige behov for bevæbnede helikoptere til landstyrkerne og flåden. Den nuværende arv af materiel passer ikke nødvendigvis til fremtidens behov. Den næste generations af kampfly i flyvevåbnet (forudsættes at være Joint Strike Fighter), skal opretholdes på samme moderniseringsniveau som samme fly i det amerikanske flyvevåben. Dette betyder, at antallet af fly må reduceres betydeligt, så dette bliver økonomisk realistisk. De samme meget absolutte krav gælder kampflyenhedernesskadrillernes uddannelsesniveau og kampberedskab. Uddannelsesniveauet kan kun fastholdes gennem et sådant niveau gennem et intensivt øvelsesprogram sammen med amerikanske og andre enheder i udlandet. Niveauet kræver også, at man kan fastholde et betydeligt antal af meget rutinerede piloter, noget der bliver umuligt, hvis antallet af piloter reduceres sammen med antallet af fly. Et "sug" fra den civile luftfart kan så totalt ødelægge enhederne. Dette problem kan kun løses med en kombination af tiltag.... [25]

403 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Hjemlandsbeskyttelsen og andre opgaver på eget territorium Ingen af de dele af de væbnede styrker, der tidligere havde opgaver i invasionsforsvaret, bevares i denne skitse. Kun, hvor en kapacitet må ses som afgørende for at kunne genskabe et forsvar af dansk område, kan dette retfærdiggøre, at denne type enhed bevares for at opretholde en ekspertise, der ellers ville være meget tids- og ressourcekrævende at genskabe. Dette vil sige, at de resterende opgaver, som der skal opretholdes struktur og beredskab til at løse, er følgende: Flådens og flyvevåbnets suverænitetshævdelse, redningsopgaver, miljøopgaver, osv. Flådens og flyvevåbnets opgaver på Færøerne og Grønland. Værnenes støtte til samfundet under ekstreme klimaforhold, herunder is- og sneberedskabet ved flåden og landstyrkerne, stormflodsberedskabet o.l. Værnenes støtte til Kongehuset Hertil kommer de opgaver, som terrortruslen mod Danmark indebærer. En del af dette indebærer kun en forstærkning af eksisterende opgaveløsning, herunder først og fremmest flyvevåbnets jagerberedskab og flådens farvandsovervågning. På landjorden vil der være tale om behov for øget overvågnings- og bevogtningsstøtte til politiet, behov for en øget ammunitionsrydningskapacitet og et forstærket beredskab til støtte for samfundet ved angreb med masseødelæggelsesvåben. Medens Hjemmeværnet som organisation ikke længere afspejler den nye situation, gør det forhold, at de væbnede styrkers professionelle elementer, og specielt landstyrkerne, må koncentrere sig om at forbedre evnen til international indsats, at det er en god idé at fortsætte med at have frivillige elementer i de væbnede styrker. Flere af de overfor nævnte opgaver kan løses rationelt med en indsats af frivillige eller med støtte fra frivillige elementer. Marinehjemmeværnets nye fartøjsmateriel gør, at denne af Hjemmeværnet naturligt hører hjemme i flåden, idet dens indsats allerede finder sted i direkte støtte til dette værn. Også i resten det landmilitære hjemmeværn findes elementer, der passer naturligt ind i de resterende opgaver i "Hjemlandsbeskyttelsen". Der kunne ske en justeret udrustning af den nuværende såkaldte " mandstyrkes" infanterikompagnier. Kompagnierne kunne, med en ændret udrustning og uddannelse, løse en væsentlig del af de nævnte opgaver på landjorden, på samme måde som marinehjemmeværnet gør det i farvandene. Dette kunne ske, hvis hvert kompagni blev udrustet med en 286 r a

404 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien håndfuld pansrede bæltekøretøjer. 6). Hvert kompagni skulle også indeholde ammunitionsrydningshold, og være udrustet med moderne ABC-spore- og beskyttelsesmateriel, begge hold uddannet af Ingeniørregimentet. Behovet for støttepersonel i stormflodsberedskabet fortsætter. De nuværende politikompagnier og virksomhedshjemmeværnsenheder vil også kunne gives roller i den nye situation, hvis politiet arbejdede aktivt for at fjerne de procedure-hindringer og måske lovgivningsmæssige problemer, der findes nu. Der vil så også være behov og mulighed for at kunne løse et antal andre bevogtnings- og overvågningsstøtteopgaver under anti-terrorberedskabet. Det er imidlertid klart, at næsten alle opgaver på landjorden i hjemlandsbeskyttelsen vil være i direkte støtte af politiet, og hvor dette ikke er tilfældet, er de til støtte løsningen af andre opgaver i katastrofesituationer, hvor politiet har en central rolle. Dette betyder, at der ikke længere er behov for afløsere af lokalforsvarsregionerne med andet end en forbindelses- og føringscelle, der samplaceres med den regionale politichef i direkte støtte af hans indsats. Dette igen stiller meget store krav til seriøsitet og disciplin hos landstyrkernes frivillige personel. Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen. # 6 n <sp> 287

405 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien I den nye situation vil det ikke være muligt at fortsætte som hidtil. De positive generelle virkninger af Livgardens indsats knytter sig til den positive holdning hos de værnepligtige, som her uddannes og hjemsendes. Den hænger også sammen med muligheden for at bevare 12 måneders værnepligtstid ved regimentet, hvilket har gjort det muligt at afbalancere de forskellige, modsatrettede krav. Med de nuværende arbejdstids- og ferieregler ville blot selve vagtkompagniet skulle være på over 300 stampersonel, for at kunne klare både gennemsnitsstørrelsen og spidsbelastningen af "Blå Vagt", og denne styrke ville ikke kunne uddannes eller anvendes til andet under normale fredstidsforhold. En post bemandet 24 timer stiller nu krav om 8 mand. Hertil kommer bemanding og andre udgifter på Gothersgade Kaserne, stampersonelbemanding og udgifter af Dannebrog samt stampersonelbemanding og andre udgifter af Gardehusarregimentets hesteskadron. Dette alt sammen uden den positive virkning, som opnås gennem Livgardens positive motivering og påvirkning af et stort antal unge gennem værnepligtstjenesten der. Dette gør det indlysende, at en afskaffelse af værnepligten måtte lede til fundamental revurdering af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset. 288 Den mest ressourcekrævende del af de væbnede styrkers støtte til Kongehuset er Den Kongelige Livgardes vagtkompagni og den til denne enhed knyttede støtteorganisation og infrastruktur. Derefter kommer Kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets hesteskadron. Jo mindre de væbnede styrker er blevet, jo mere de bliver rettet mod international indsats, desto relativt mere krævende er opgaven at støtte Kongehuset, jo vanskeligere er det at gøre støtten, og specielt vagtkompagniets indsat, til en naturlig og integreret del af aktiviteterne. De mange ressourcer og de mange anvendte værnepligtige mandår, der bliver anvendt, har imidlertid haft en serie af positive, afledte virkninger. Livgarden producerer gode, velmotiverede soldater, og en betydelig del af hærens officerskorps starter deres tjeneste ved dette regiment. Det er i de senere år lykkedes Livgarden at afbalancere behovet for at bemande vagtkompagniet med det varierede behov for uddannelsestid i de enheder, som uddannes. Vagtkompagniets synlige indsats gør sammen med Kongehusets popularitet, at de væbnede styrker via indsatsen opnår en betydelig ekstra goodwill i befolkningen.

406 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Også en reduktion af uddannelsestidens længde, som forudsat i denne skitse, vil stille krav om ændringer. Her vælges at anvende regimentets styrke til at give den ansvaret for al grundlæggende uddannelse af personel til landstyrkerne. Vagtkompagniet bemandes med personel, der efter den grundlæggende uddannelse tegner en speciel "Blå Vagt"-kontrakt, hvis elementer om arbejdstid sikrer, at størrelsen af kompagniet kan kontrolleres. Den kan følges af en rådighedskontrakt, der gør det muligt for kompagniet at trække på ekstra personel under spidsbelastninger. Regimentet integrerer hesteskadronen og benævnes "Garden". Fra det nuværende hærhjemmeværn overtager Garden ansvaret for central uddannelse og opstilling af frivillige i hjemlandsbeskyttelsens landstyrker. Decentral uddannelse og opstilling af de frivillige overtages af et Garden underlagt mindre antal uddannelsecentre. For at sikre et fortsat højt professionelt niveau for Gardens officerskorps på trods af den dræbende gentagne rekrutuddannelse, gør disse også tjeneste i Infanteribrigadens enheder. Behovet for personelnormer til at opretholde denne struktur vurderes, for landstyrkernes vedkommende, at ligge i størrelsesordenen 1000 i Gardens faste bemanding, inklusive personel i Vagtkompagni og uddannelsescentrer for frivillige. Hertil kommer 1000 årsværk for værnepligtige. Dvs. at det totale behov ligger på ca personelnormer. Sammen med divisionens total bliver det samlede personeltal for landstyrkerne "produktion" Hvis man lægger de nuværende tal for hæren sammen med 2/3 af hjemmeværnets nuværende personelnormer bliver tallet i størrelsesorden Selv med bemanding af værnsstaben, officersskole, kadetter og officer på længere varende kurser, bemanding af den landmilitære del af materielkommandoen og den landmilitære bemanding af værnsfælles og udenlandske stabe giver forskellen på normer meget betydelige muligheder for reduktioner. Det samme er sandsynligvis tilfældet for de andre to værns vedkommende. Værnenes stampersonel samt værnepligten Med 1973-forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions- og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af 289

407 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri- og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16-årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets - må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings-/bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens-/regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35-årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af 290

408 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik grove tal for tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen. Der har angiveligt været flere problemer med værnepligtuddannelsen i den senere år. Lavt aktivitets- og øvelsesniveau, fremkaldt af manglende ressourcer og af afspadsering af en del af kadren, får de værnepligtige til at opfatte deres tid som spildt. Utilstrækkelig aktivitet i den sidste del af tjenesten var også en stærkt medvirkende årsag til den kritiske holdning til værnepligten omkring Et andet problem er, at den gentagne tjeneste med rekrutter, forstærket af lav øvelsesaktivitet, hurtigt undergraver en officersgruppes professionalisme og moral, som det ville for en folkeskolelærer, der kun blev anvendt til at uddanne 1. klasse i læsning. Det løser ikke problemet på nogen afgørende måde, som foreslået, at sænke uddannelsestiden til 6 måneder. Man ville nok, hvis man fik markant forøgede ressourcer, gøre oplevelsen mere positiv for de værnepligtige. Men de ville med 6 måneders uddannelse hverken være anvendelige til fugl eller fisk, og uddannelsen ville være endnu mere dræbende for officerskadrerne. Det ville være mere målrettet at reducere uddannelsestiden til et 11 ugers intensiv grundkursus. Al tjeneste derefter er baseret på den enkeltes valg af kontrakt. Denne grunduddannelse vil også være obligatorisk for folk, der allerede på forhånd har søgt kontraktansættelse i de væbnede styrker. Nogle muligheder kunne være: En stampersonelkontrakt med et af tjenestestederne i værnene. : Punktopstilling 291

409 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien En reaktionsstyrke-reservekontrakt efter DIB-kontraktmodellen med et af tjenestestederne i værnene. En "Blå Vagt"-kontrakt med Garden, evt. fulgt af kontrakt med en anden del af de væbnede styrker eller en "Blå Vagt" rådighedskontrakt. En lidet tidskrævende tilknytning til hjemlandsbeskyttelsen som frivillig svarende nogenlunde til kravene i den nuværende hjemmeværns infanterikompagnier i "3.000-mandsstyrken" (i det omfang, der er pladser i denne styrke). En kontrakt med henblik på officersuddannelse Personel, der ikke tegner en af disse typer kontrakter, vil kun blive anvendt ved en total mobilisering. Hvis der tages udgangspunkt i den hidtidige erfaring for, hvor mange der er parat til at tegne DIB-kontrakter af en årgang, og at dette er dimensionerende, er der behov for at indkalde værnepligtige årligt. Det er imidlertid umuligt at sige, om de hidtidige erfaringer kan anvendes. Ganske vist er det erfaringen, at de værnepligtiges tilfredshed med tjenesten ligger på sit højeste efter den første intensive 3 måneder. Det er også en kendsgerning at Den Kongelige Livgarde har været et af de bedste tjenestesteder til at motivere de værnepligtige. Men imod anvendeligheden af de hidtidige erfaringer taler, at de forskellige kontrakttyper konkurrerer med hinanden. Personel, der tegner en af de to første typer kontrakter vil derefter skulle modtage en 9-12 måneders funktions- og enhedsuddannelse, før de indgår i reaktionsstyrken eller dennes reserve. De tæller ikke med i personeltallet for reaktionsstyrken og kan ikke udsendes før efter uddannelsens afslutning. Denne uddannelse gennemføres af kadren i de kun delvis bemandede enheder, støttet af tjenestestedets (i landstyrkerne brigadens/regimentets skole). Et problem for 30 år siden var, at det var meget vanskeligt at motivere unge mænd til at tegne kontrakt med en infanterienhed. Mere tekniske områder var meget lettere at bemande. I en ny landmilitære reaktionsstyrke er der imidlertid behov for den betydelige styrke af reelt eliteinfanteri, og det er derfor nødvendigt, at dette problem løses. Dette kan dog nok ske, hvis man bevidst indretter uddannelsen og enhedsaktiviteter på en måde, så man tiltrækker den rigtige type personer, som overfor nævnt ved at skabe rammerne for og lægge afgørende vægt på alt personels aktive deltagelse i "ekstrem" sportsudøvelse, f. eks. krævende skisport, triatlon, faldskærmsspring, paragliding, sportsdykning, terræncykling, kampsport, bjergbestigning, osv. 292 Med 1973-forsvarsordningen besluttede man, at hæren skulle have en stående styrke på mand med menigt stampersonel, stamsergenter og linieofficerer. Styrken skulle danne dækningsstyrkens kerne (de fem brigaders samt divisions- og korpstroppernes væsentligste elementer), en styrke på et meget højere beredskab og med bedre uddannelsesniveau, end det have været muligt at opnå gennem den fortsatte uddannelse af værnepligtsenheder. Det viste sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal konstabler, og mange at dem, som det lykkedes at få til at tegne kontrakt med til de relativt få, reducerede infanteri- og artillerienheder, der skulle bemandes med stampersonel, var af alt for dårlig kvalitet. Erfaringerne fra 30 år siden gør det klart, hvor vanskeligt det vil blive at få succes nu, hvor det mislykkedes dengang. På den ene side kan man sige, at forsvarets omdømme dengang var meget ringere end nu. På den anden side var ungdomsårgangene fortsat meget større end nu. Dengang var den væsentligste vej til at tiltrække ansøgere kontakten til forsvaret under værnepligtsuddannelsen samt tilbuddet om optjeningen af betalt civil uddannelse, "CU" i løbet af tjenesten. En vej til direkte rekruttering, som dengang lokkede mange af de gode unge mænd, som det lykkedes at få fat i, kom ind som 16-årige lige efter skolen. Det er en mulighed, der nu ikke længere eksisterer, og som slet ikke kan genskabes med henblik på anvendelse i reaktionsstyrkeopgaver. Det er efter Forsvarets erfaring dengang og senere meget usandsynligt, at det er muligt at rekruttere og fastholde en landmilitær reaktionsstyrke af en sådan størrelse, at den er afbalanceret og en fleksibel "værktøjskasse", og derefter stadig "friske" den med nyt personel, så presset fra internationale operationer ikke undergraver fastholdelse. Uden værnepligtskontakten til ungdommen er det med sikkerhed en fiktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at aldersfordelingen af alt personel i en reaktionsstyrke herunder stampersonnellets - må holdes inden for snævre rammer. I underafdelingerne hører personel over 35 år ikke hjemme. Et par enkelte personer på afdelings-/bataljonsniveau kan vel være tæt på 40 og i brigadens-/regiments reaktionsstyrke et par op mod 45 år. Men ældre personel hører simpelthen ikke hjemme her. Ingen person hører hjemme i reaktionsstyrkerne, der ikke kan opretholde niveau i fysisk træning og anvendelse af personligt våben som enkeltkæmper. De grundlæggende typer kontrakter må være åremålskontrakter og 35-årskontrakter, begge med selvvalgt blanding af bonus og støttet uddannelse. En åremålskontrakt kan evt. følges af en reaktionsstyrkereservekontrakt, der kan udstrækkes til udgangen af det 35. år. Kontrakter for nogle enkelte af sergentgruppen kan fortsat gå længere, men ikke for menigt stampersonel, og personel ældre end 35, 40 hhv. 45 hører ikke hjemme i myndighedernes reaktionsstyrkeelementer. De senere års tendens med at give en stadig større del af stampersonellet kontrakt til 60 år er en ufokuseret anvendelse af Forsvarets ressourcer. Det bryder også med det grundlæggende princip, at alt Forsvarets personel i princippet er civilt, hvis det ikke er indlysende klart, at stillingen må besættes af en person med militær uddannelse og ansættelse. At anvende stampersonel som vagtpersonel eller chauffører i garnisoner er et sådant misbrug af normer. Civil ansættelse eller udlicitering er den naturlige løsning. Under beskrivelsen af landstyrkernes reaktionsdivision indgik fordelingstal mellem tjenstgørende personel og reservepersonel. De udtrykte et skøn over mulighederne for at kunne rekruttere og fastholde stampersonel af den nødvendige kvalitet. På grund af vanskeligheder og omkostninger ved at opnå en reel rådighed over reservepersonel til øvelser og udsendelse bør man dog, hvis overhovedet muligt, øge delen af tjenstgørende. Dette hænger også sammen med, hvilken form rekrutteringen via værnepligtsuddannelse kan få. I princippet er netop rekrutteringen af godt personel til at dække forsvarets forskellige behov (herunder at sikre udholdenhed i udsendte styrker gennem "friskning") gennem kontakt med befolkningen herefter den eneste militære begrundelse for at opretholde værnepligtsuddannelse for en del af ungdommen.... [26]

410 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Indhold og længde reaktionsstyrkens reservekontrakter kan variere efter specialets/ våbenartens vilkår og den enkeltes ønsker. Man må dog forudse, at man ud over at tilbyde uddannelse og/eller bonus for at personen lever op til kontraktens tjenesteforpligtelse, også binder sig til at kompensere hans evt. arbejdsgiver ved at lønne en vikar i lang fraværsperiode, der opstår ved udsendelse. Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører- og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre - skoler (f.eks. forvaltnings- eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger- og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. 293

411 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel. Officerers uddannelse og ansættelse Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver. Der er ikke behov for reserveofficerer i fremtiden, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidligere særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring 294 Sergentgruppen rekrutteres helt fra den menige stampersonelgruppe i reaktionsstyrken, og uddannes på en kombination af fører- og specialistkurser på enten våbenartens/specialets skole eller en af forsvarets øvrige eller andre - skoler (f.eks. forvaltnings- eller generelle tekniske kurser). Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre korporalsgraden (eller noget tilsvarende) som laveste grad i gruppen for at opnå et system, der svarer til situationen i andre landes regulære styrker. Graden blev i sin tid afskaffet, fordi den ikke passede i en dansk værnepligtsstyrke. Der indgås ikke reservekontrakter med personel af sergentgruppen. Alt personel af denne gruppe er tjenstgørende for at sikre den nødvendige robuste kadre i reaktionsstyrkeenhederne. Rekrutteringen til og fastholdelse af stampersonellet i enhederne skal i lang højere grad end i dag er tilfældet (bortset fra til jæger- og frømandskorpsene) lægge vægt på tjenestens krævende karakter, intensive og varierende øvelser, og relevante fællesaktiviteter. Det er dog indlysende, at typen af enhed i meget høj grad vil bestemme typen af personer, der søger tjeneste her, og hvad der sandsynligvis motiverer en unge mand eller kvinde til at søge kontrakt. For mulighederne for at motivere personnellet og sikre en høj kvalitet i enhederne, er det afgørende, at kontrakter ændres mht. til arbejdstid, rådighed og løn til hvad der gælder for kontrakter i tilsvarende udenlandske enheder. Det er dem, vi skal sammenligne os med, ikke med kontrakter gældende på det danske civile arbejdsmarked. Sammenhængen med det danske marked knytter sig entydigt til niveauet af aflønning, uddannelsestilbud og bonus, der sammen med, hvor interessant tjenesten er, gør det attraktivt at tegne kontrakt og senere blive i tjeneste. Når man sammenligner med mange civile stillinger er det også væsentligt at forstå, at tjeneste for alt militært personel i en reaktionsstyrkeenhed er uddannelse. Der er tale om en fortsat uddannelse og rutinering, hvis enheden skal opretholde og forbedre sit indsatsberedskab. Snævre arbejdstidsbegrænsninger reducerer uddannelsestiden og derigennem enhedens kvalitet, hvilket igen i denne branche øger risikoen for tab af menneskeliv, der kunne være undgået, under operationer. Det er helt banalt at konstatere, at det er mørkt halvdelen af tiden. I dag er det sådan, at det for den veluddannede og moderne udrustede enhed giver relativt langt større fordele og mindre risiko for tab at operere dækket af mørke end i dagslys. Derfor skal arbejdstidsreglerne ikke begrænse, at en afgørende stor del af øvelsesaktivitet finder sted i mørke og nedsat sigt. Det er endvidere sådan, at det reelle udbytte af øvelser afhænger af, at disse gøres så lange at belastningen på alle dele af personellet, alle dele af strukturen bliver så stor, at enheden udvikler holdbare rutiner. Denne realitet er ikke blevet afspejlet under øvelser i mange år på grund af arbejdstidsbegrænsninger og ressourcemangel.

412 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession. Lønsystemet bør direkte støtte bevarelsen af et grundlæggende nødvendigt niveau på afgørende områder. Hvis man af egen fejl ikke bevarer sin fysiske standard eller et professionelt niveau i eksempelvis militært engelsk, skal man efter en advarsel motiveres med en reduktion af lønnen. På den anden side skal officerer, der har eller skaffer sig færdigheder, der øger deres anvendelighed, som f.eks. at kunne tale andre sprog som arabisk eller urdu flydende, belønnes for dette over lønnen. En egnet person, der ankommer til officersuddannelsen med en af de for de væbnede styrker interessante akademiske uddannelser, skal også tilbydes en betydelig bedre startløn som uddannet officer, end en, der får uddannelsen som en del af officersuddannelsen. Han skal som hovedregel havde de penge igen, som de væbnede styrker har sparet. Det skal også kunne mærkes på lønnen, hvis man gør sig bemærket 295

413 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien akademisk ved højt professionelt niveau, f.eks. ved at få optaget en analytisk artikel i et større udenlands militært tidsskrift. Betragtningerne vedrørende behovet for at få fjernet arbejdstidsbegrænserne i stampersonellets aftaler gælder i endnu højere grad for officerer. Der er ingen opgave for en officer i den her beskrevne struktur, der ikke også har til formål at udvikle og uddanne ham. Alle begrænsninger bidrager væsentligt til at hæmme kvaliteten af de væbnede styrkers indsats. Det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge officersuddannelserne fysisk til et nybyggeri på Svanemøllens Kasernes område, hvor der er rigeligt plads, samplaceret med Forsvarsakademiet (FAK). Det vil være smertefuldt at forlade Frederiksberg Slot, men fordelene ved en samplacering er så indlysende, at det er nødvendigt for at opnå den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Der er stordriftsfordele på områder som cafeteria og sikkerhed, og samplacering vil gøre det muligt at skabe et bedre akademiske miljø ved at, at hvis driftsomkostninger bør samles fysisk, med FAK, så en større pulje af akademiske lærere eksempelvis i statskundskab og sprog - kan etableres ved Forsvarsakamiet, til støtte for alle. Det er også naturligt og hensigtsmæssigt, at det er Forsvarsakademiet, der koordinerer niveauerne for de ikke militære dele af uddannelserne. Dette betyder dog ikke, at det er en god eller nødvendig idé, som foreslået fra politisk side, at samle alle disse skoler under en "Skolekommando". Samplacering giver det økonomiske fordele, der ønskes, samtidig med at værnschefen bevarer den for værnets professionalisme og fokus nødvendige afgørende indflydelse på officersuddannelsen. Det er muligt, at det er muligt at standardisere og samkøre civile elementer i uddannelsen, men det er det maksimale, der kan søges opnået, hvis værnschefen skal kunne varetage sit ansvar for at sikre kvaliteten af værnets enheder. Etablering af en skolekommando ville kun medføre etablering af endnu et bureaukratisk niveau og reducere klarhed i ansvarsfordelingen. I de beskrevne væbnede styrker er det en afgørende opgave for en officer konstant at tilpasse og udvikle struktur og doktriner. Derfor skal graden af demonstreret evne til at kunne initiere og lede udvikling af operativ effekt i fremtiden være et helt afgørende element i bedømmelsessystemet. The bureaucracies that blossomed throughout the defense establishment were managed by military accountants who, in addition to confusing efficiency with effectiveness, also inhibited imagination and 296 Den eksisterende officersstruktur med korttidsuddannede reserveofficerer i bunden og med 60% af linieofficererne for gamle af levealder til at kunne anvendes i reaktionsstyrkerne bør laves grundlæggende om, inspireret af, hvad man gør i andre landes væbnede styrker med samme sæt opgaver, som de danske har i fremtiden. Der er ikke behov for reserveofficerer i den nye struktur, da der ikke længere findes de mobiliseringsenheder, hvor de havde deres rolle. De få enheder i hjemlandsbeskyttelsen med mere krævende opgaver, føres af kontraktansatte officerer, der har denne opgave som designeringsfunktion. Det vil sige, at det tidlige særdeles værdifulde reserveofficerskorps nu opløses. Dette gør ikke, at der ikke længere er behov for en "flad bund" i officerskorpsets "pyramide". Men den vil herefter udgøres af officerer på tidsbegrænset kontrakt. I fremtiden bør officerens tjenesteforløb nærmest svare til hvad, der hidtil har været normalt for flyvevåbnets piloter. Man indleder med en aspirantperiode som nu i flåden og giver derefter kadetten en modulær uddannelse kombination af en civil anvendelig uddannelse med militær relevans (skibsfører, pilot, ingeniør, batchelor i et for forsvaret relevant sprog, økonomi, forvaltning, statskundskab, historie, psykologi, pædagogik, jura) og en målrettet officersuddannelse. Den nuværende regel om, at man kun giver én akademisk uddannelse, ophæves. Den har hele tiden været tåbelig og udviklingsbegrænsende. Hvis en kandidat på forhånd har en sådan uddannelse, eller en uddannelse som eksempelvis læge, omfatter officersuddannelsen kun aspirantperioden og selve den fokuserede officersuddannelse. Problemet med at skaffe en stab af medicinsk personel til reaktionsstyrkerne må og skal løses effektivt. Den mest åbenlyse vej kunne være at etablere et endnu tættere samspil med personel med katastrofemedicinsk erfaring og interesse, hhv. folk der har arbejdet i organisationer som "Læger uden grænser". En god løsning vil være, at de væbnede styrker betaler grundlønnen for alt medicinsk personel, der når ikke udsendt, arbejder på krævende hospitalsafdelinger. De særdeles gode erfaringer med lægerne på Rigshospitalets Traumecenter viser, at dette er vejen frem. Indstilling til den videregående officersuddannelse, der er en forudsætning for udnævnelse til major/orlogskaptajn med fastansættelse i de væbnede styrker, kan kun ske, hvis officeren ud over at varetage den beordrede tjeneste meget tilfredsstillende, også har demonstreret aktiv interesse i professionel udvikling indenfor sin militære profession og indenfor sit civile fag. Officeren har efter fastansættelse ret til to års betalt uddannelsesorlov med henblik på at opnå kandidatniveau. Som hovedregel afgår officeren med optjent bonus ved afslutning af sin indledningsvise kontraktperiode. Undtagelsen kan opstå ved, at han har opnået en uddannelse, der gør det væsentligt for de væbnede styrker af beholde ham i en stilling udenfor reaktionsstyrken. I så tilfælde vil der normalt ske en ansættelse som civil. Ligeledes som hovedregel afgår officeren med optjent pension, hvis han er nået til aldersgrænsen for den pågældende grad og ikke bedømmes egnet til udnævnelse til næsthøjere grad. Aldersgrænserne for grader bringes i overensstemmelse med normen i lande, hvis væbnede styrker primært har roller under operationer udenfor landet. Det kræver til stadighed for at opnå uddannelse til næst højere grad, at officeren demonstrerer, at han ikke alene fungerer meget tilfredsstillende i sin stilling, men også viser konstant interesse for at følge med i sin profession.... [27] Materiel og infrastruktur

414 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien innovation. John F. Guilmartin, Jr. i en kommentar til den utilsigtede virkning af indførelsen af PPBS-systemet i Pentagon i artiklen Technology and Strategy: What are the limits? i publikationen Two Historians in Technology and War fra U.S. Army War College Strategic Studies Institutes, Materiel og infrastruktur Der sker drastiske reduktioner i antallet af flere af flyvevåbnets og hærens hovedmaterieltyper efter det grundlæggende princip, at der kun skal findes og fornyes materiel til reaktionsstyrker, de dermed tilknyttede uddannelsesenheder, til den lille "3.000-mandsstyrke" i den landmilitære hjemlandsbeskyttelse, samt en lille beholdning af reservemateriel, der kan sikre fuld materielstyrke i reaktionsstyrken på trods af noget materiel er til længerevarende vedligeholdelsestjeneste. Som eksempel betyder dette for landstyrkernes vedkommende blandt andet, at antallet af middeltunge kampvogne reducers til ca. 75, pansrede artilleripiecer til ca. 25. Tilsvarende dybe reduktioner ville også kunne gennemføres i flyvevåbnet. Dette gør det lang mere realistisk at sikre en løbende teknisk ajourføring eller afløsning med nyt af materiellet. Bortfaldet af en krigsstyrke som dimensionerende faktor leder naturligt til tilsvarende reduktioner i andre materieltyper, herunder køretøjer, og alle typer udrustning samt i ammunitionsbeholdninger. Dette igen betyder mulighed for en meget dyb reduktion i antallet af depoter og magasiner, og i det personel, der ansvarlige for at operere dem og støtte krigsstyrkens opstilling. Behovet for større nyinvesteringer ligger først og fremmest i flåden (patruljeskibe og undervandsbåde) samt i flyvevåbnet ("Joint Strike Fighter" og nogle få moderne luftværnsraket-våbensystemer). For landstyrkernes kampenheders vedkommende er behovet for investering i nyt hovedmateriel begrænset. Der ingen grund til at investere i nye kampvogne. En opdatering af Leopard II til et niveau tæt ved verdens bedste er muligt, og en opsupplering af antallet af denne type til det totale behov med brugte af samme generation, eksempelvis fra Sverige, som ikke skal anvende alle sine Leopard II, er overskueligt. Det er ikke sikkert, at den bedste afløser om år blot er en nyere middeltung kampvogn. Det vil heller ikke være vanskeligt at leje infanterikampkøretøjer, indledningsvis til typeforsøg. Det samme gør sig gældende med hensyn til pansrede hjulkampkøretøjer. Det skal sikres, at etableringen af nye eksperimentelle enhedstyper med for de danske væbnede styrker utraditionelt materiel ikke hæmmes 297, at antallet af jagerfly reduceres til ca. 35,

415 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien af forvaltningssystemet, som det skete i USA jf. citatet i dette afsnits indledning. Landstyrkernes investeringsbehov ligger på førings- og kommunikationsområdet (et moderne "taktisk internet" kommandosystem"), rekognosceringsdroneområdet, samt indenfor logistik og ingeniørteknologi. Da der ikke skal skaffes materiel til en stor krigsstyrke, er kvantiteten overkommelig, og anskaffelsen kan ske efter krævende enhedsforsøg med forskellige typer. Det forhold, at en hovedtype af materiel herefter kun findes i en garnison/på en station, gør, at antallet af værksteder med specialmateriel kan reduceres betydeligt. Det samme gælder med hensyn til uddannelses- og simulationsfaciliteter. For landstyrkernes vedkommende ville det være logisk at placere Panserbrigaden i Oksbøl, Infanteribrigaden i Holstebro med rådighed over Borrislejren, Opklaringsbrigaden og Ingeniørregimentet i Skive, Artilleriregimentet i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia, Garderregimentet i Antvorskov og på Gothersgade Kaserne med rådighed over Jægersprislejren, Logistikregimentet i Ålborg og Hærens Officersskole på Svanemøllens Kaserne. Dette vil betyde, at bl.a. Frederiksberg Slot samt Almegårdens, Holbæk, Høvelte, Sjælsmark, Jægersborg (der bliver plads på Kastellet), Ringsted, Vordingborg, Søgård, Stensved, Haderslev samt Sønderborg Kaserner, Nymindegablejren og en meget stor del af Hærens Materielkommandos depoter og magasiner udfra et rent militært synspunkt kan afhændes. At afhænde faciliteter i Nordsjælland hænger sammen med de meget begrænsede muligheder for her at gennemføre realistisk uddannelse samt med værdien af fast ejendom i landsdelen, der gør det økonomisk fordelagtigt for de væbnede styrker. For Flådens vedkommende bevares Frederikshavn og hovedparten af resten af Holmen. Søværnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Korsør og faciliteter i Århus afhændes. For Flyvevåbnets vedkommende bevares Karup samt rest Værløse. Flyvevåbnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne. Vedbæk, Skrydstrup, Ålborg, Jonstrup og Skalstrup afhændes. Med den her skitserede placering af langt hovedparten af værnenes tilbageværende myndigheder i Nørrejylland, vil den væbnede styrkers faste personel i endnu højere grad etablere sig med fast bopæl på halvøen. Det gør, at der sandsynligvis er et fortsat, og måske øget, behov for lejeboliger i Københavnsområdet: Kollegieværelser til kadetter og officerer under uddannelse, og lejligheder til officerer til tjeneste ved myndigheder og skoler her. 298

416 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Belastningen af familierne ved udsendelser til internationale operationer kan blive endnu større end den er nu. Det er derfor væsentligt for fastholdelsen af de bedste officerer, at man i øvrigt ses at gøre maksimalt for at støtte familierne, herunder ved tjeneste i København. En del af denne støtte vil være rådigheden over et tilstrækkeligt antal lejeboliger. En del ekstra kapacitet kan blive til rådighed, hvis man ændrer forvaltningen af Nyboders boliger, så de i fremtiden kan søges på lige fod af alle tre værns tjenstgørende personel. De væbnede styrkes operative ledelse og værnene Den operative ledelse af de væbnede styrker kan ændres. Om et par år lukkes NATO-hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO-chef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO-kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX-øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer udenfor dansk område, selv ikke, da nogle af disse blev placeret i NATO-ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets nationale operationer og planlægger og moniterer bidrag til international indsats. I betydelig grad koordineres landenes bidrag til internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATO-kommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splittelsen af NATO under Irak-krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out-of-area -operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationaliteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO-hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i 299

417 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Kun mere simpel, mindre risikabel indsats kan overlades til de multinationale operative stabe. Vi behøver ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer. En sådan løsning ignorerer imidlertid både, hvordan situationen reelt er i dag under mange operationer, og specielt, hvordan situationen i stigende grad vil være i fremtiden. Allerede mange af de rutinemæssige operationer i dag, såsom redningsoperationer, indsats ved miljøhændelser, indsatsen i Grønland og på Færøerne, involverer enheder eller elementer fra to værn, en indsats som nu koordineres ved ansvarsfordeling og procedurer mellem de to situationsrum, så risiko for friktion og misforståelser mindskes. Ganske vist findes der bidrag til internationale operationer, der gennemføres i rent étværnsregi. Der kunne nævnes flådens indsættelser i embargo-opgaver. Men karakteren af næsten alle andre operationer involverer tæt taktisk integration af to værns styrker. Den sømilitære "Component Command" behøver ikke at erobre søherredømmet, før operationen på landjorden kan indledes. På samme måde er luftherredømmet en forudsætning for operationer som de nuværende i Afghanistan, og både rekognoscering og ildstøtte fra fly anvendes meget stor udstrækning i tæt taktisk integration med indsatsen på landjorden. Det samme er tilfældet med transport med transportfly og helikoptere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at elementerne fra begge værn vil komme fra Danmark. Men det gør det ikke mindre nødvendigt, at der er både land- og luftmilitær operativ ekspertise til stede i det nationale center, der moniterer og analyserer hændelserne. I fremtiden vil denne tendens forstærkes. En tæt integration af værnenes indsats bliver både nødvendig og naturlig. Planlægning og gennemførelsen af deployering af styrker og den efterfølgende logistiske støtte af dem med luft- eller søtransport er værnsfælles. Det samme gælder indhentning og anvendelse af det taktiske efterretningsbillede. Ildstøtte og manøvre, der vælges på grundlag af dette billede, kan meget vel involvere mere end et værns enheder som det allerede var tilfældet under den Kolde Krig, hvor Søværnets Operationer til forsvar af Sjælland kunne trække på Østre 300

418 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Landsdelskommandos signalopklaringskompagni. Også operativ og taktisk kommunikation, der i stigende grad baserer sig på anvendelsen af satellitter, vil blive værnsfælles integreret. Bortset fra anvendelsen af det fleksible støtteskib som skoleskib for kadetter, er det grundlæggende en værnsfælles ressource, og det samme vil derfor de patruljeskibe være, der støtter det. Flyvevåbnets transportfly og den nye transporthelikoptere er ligeledes en værnsfælles ressource og skal øves og udnyttes som sådan. Dette er en væsentlig årsag til, at denne skitse vælger at fastholde CH/FOS og forstærke hans stab ved at fjerne rollen som operativ kommando fra de tre værn. Den anden årsag er behovet for at gennemføre en klar understregning af, at forvaltning kun har til formål at støtte operationer og operativ udvikling. Operationer må ikke blive en undskyldning for at bevare forvaltningen. En forstærket funktion som CH/FOS, der er Forsvarschefens stedfortræder (ikke som nu Forsvarsstabschefen) bør afløse den tidligere. Han skal være ansvarlig overfor Forsvarschefen for at planlægge, lede (eller monitere) alle de væbnede styrkes operationer, i dansk områder eller udenfor. Det kan enten ske direkte eller indirekte (via et af værnenes taktiske reaktionsstyrkehovedkvarterer eller eks. Grønlands Kommando). Planlægning og ledelse af deployering (movement control) finder sted i dette hovedkvarter. CH/FOS er ansvarlig for at uddanne og øve de tre værns reaktionsstyrkers taktiske stabe (divisionens, flådens taktiske stab og flyvevåbnets tilsvarende føringselement). Forsvarets Efterretningstjeneste opretholder en celle til støtte af staben. På den anden side er det den nye CH/FOS opgave at drive situationsrummet i Forsvarsministeriet (hvori Forsvarsstaben er integreret). Staben har intet forvaltningsansvar. Det er ikke som foreslået fra forskelligt politisk hold en sammenlægning af de tre operative kommandoer. Dette ville skabe et bureaukratisk monster, der ville få den nuværende Forsvarskommando og værnenes operative kommandoer til at virke som slanke, målrettede føringsstabe. CH/FOS er som myndighed en del af det øverste forvaltningsniveau, hvor chefen er Forsvarschefens nøglerådgiver i udviklingen af forsvarets operative styrker. Staben holdes herigennem lille, med operationscenter og planlægningselementer. Hvis omfanget af operationer gør dette nødvendigt, forstærkes staben af personel fra værnsstabene, der ligeledes er placeret i Karup. Her er også værnenes reaktionsstyrkers taktiske stabe placeret. Det er fra politisk side foreslået at etablere en særlig Territorialforsvarskommando. Der ses ingen grund til at gøre dette. Der er 301

419 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien intet i vejen for at ikke også operationer til støtte for hjemlandsbeskyttelsen kan planlægges og ledes fra CH/FOS stab. De tre værnschefer skal overfor den nye CH/FOS være ansvarlige for at opstille og uddanne værnets enheder og for at opretholde deres indsatsberedskab i overensstemmelse med et direktiv, som CH/FOS udsteder på Forsvarschefens vegne, indenfor de ligeledes af Forsvarschefen fastlagte ressourcer og forvaltningsmæssige retningslinier. Det er herefter værnsstabene, der er de væbnede styrkers primære forvaltningsmyndigheder. De bærer entydigt produktionsansvaret. Imidlertid skaber et meget reduceret antal myndigheder under værnsstabene og det forhold, at hvert delprojekt i landstyrkerne våbenarten kan samles i én myndighed, at der er mulighed for en meget høj grad af delegering, og herigennem forenklet forvaltning. De væbnede styrkes øverste ledelse og forvaltningsstruktur For godt 50 år siden oprettedes embedet som Forsvarschef, og sammen med den lille Forsvarsstab blev han placeret i Kastellet. Opgaven var at være regeringens primære militære rådgiver, ansvarlig for forsvarsberedskabet. Den korte afstand til Slotsholmen lettede et tæt samspil med politikerne. Der var dog ikke behov for et specielt tæt samspil. Opgaven var klar: At forsvare Danmark mod Sovjetunionen sammen vore NATO-allierede. Forsvarets personel var i overvældende grad værnepligtige og derfor billige, og hovedparten af materiellet fik vi fra den store allierede USA. For godt 30 år siden flyttede Forsvarschefen til den nye Forsvarskommando i Vedbæk. Opgaven var stadig den samme og klar. Den gav ikke behov for nogen tæt koordination. Men nu var ressourcesituationen stadig vanskeligere, hvilket ledte til friktion, først mellem værnene og forsvarsstaben, og efterhånden som Forsvarschefens kontrol med værnene øgedes, mellem Forsvarskommando og Forsvarsdepartement. Den fysiske afstand gjorde et uformelt samarbejde på lavere niveau mellem Kommando og Departement vanskeligere. I Forsvarskommandoen mente man i hovedsagen, at det var husets opgave at udforme Forsvaret indenfor den givne altid utilstrækkelige økonomiske ramme. Departementet fandt, at dette ignorerede hensynet til den politiske ledelse, som jo netop Departementet var i tæt kontakt med. Allerede i 1970erne ledte modsætningsforholdet til, at Departementet søgte at opnår kontrol ved at placere en af sine egne mænd som Chef for 302 Om et par år lukkes NATO-hovedkvarteret i Karup efter godt 40 års aktivitet. Den danske NATO- chef har haft dobbeltrollen som Chef for Forsvarets Operative Styrker (CH/FOS) for at danne bro over perioden, indtil de danske styrker blev overgivet til NATO-kommando. Funktionen blev øvet ved WINTEX-øvelsesserien, hvor hans lille stab blev forstærket, men har bortset herfra været indholdsløs. Man aktiverede ikke funktionen, da forsvaret i 1990 begyndte at få operationer, selv ikke, da nogle af disse skiftedes til NATO-ramme. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando, der allerede ledede de daglige operationer i dansk område, moniterede nu også værnenes indsats langt fra landet, og Vestre Landsdelskommando blev ekspanderet og fik tilført et situationsrum, så kommandoen kunne kalde sig "Hærens Operative Kommando". Det forhold, at man efter Den Kolde Krig konstant skulle lede operationer, har fået et stigende antal lande til at etablere værnsfælles operative kommandoer, der planlægger og leder landets operationer og planlægger og moniterer bidrag til internationale operationer. I betydelig grad koordineres landenes indsats i internationale operationer direkte mellem disse kommandoer snarere end ved at udnytte den i stigende grad irrelevante NATO-kommandostruktur. Dette sidste kan man være kritisk overfor, men som lille land blot konstatere. Man kan med stor ret konkludere efter splitttelsen af NATO under Irak-krisen, at fast etablerede multinationale operative hovedkvarterer har mistet deres troværdighed. Under de out-of-area -operationer, som nu ses som alliancens eneste berettigelse, er det sandsynligt at op til halvdelen af stabsofficererne ikke må deltage. I forvejen skaber multinationalieteten et sådant fald i effektiviteten, at alliancens hovedland, USA, næppe nogensidenogensinde i fremtiden vil lade sine styrker komme under et operativt, multinationalt NATO-hovedkvarter. Kommende krævende multinationale operationer vil efter al sandsynlighed, som krigen i Afghanistan og Irak, blive ledet af hovedkvarterer, der opstilles af et enkelt land og derefter suppleres med stabsofficer og stabselementer fra andre deltagende lande. Vi behøvede ikke nødvendigvis at følge denne udvikling i Danmark. Man kan konstatere, at Danmark ikke selv gennemfører værnsfælles operationer, og at både USA og NATO leder deres operationer med værnskommandoer ("Component Commands"), som vore værns operative kommandoer blot afgiver styrker til og derefter blot støtter og moniterer.... [28]

420 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien Forsvarstaben. Dette hindrede dog ikke, at der igen 1980erne opstod et tilsvarende anspændt forhold mellem de to myndigheder. I 1990erne gjorde nøglepersonerne fra begge siders tætte samspil, at det strukturelle modsætningsforhold blev holdt under kontrol, for så endnu engang at komme op til overfladen i begyndelsen af det nye århundrede. Igen blev placeringen af nøglepersonel i Forsvarskommandoen anvendt af Departementet som en vej til at opnå bedre styring. Som i alle bureaukratisk konkurrerende organisationer ledte situationen til uenighed om ansvarsforhold og dublering af stabselementer. Alene de seneste 30 års erfaring burde lede til en samplacering og integration af de to myndigheder. Det er dog ikke den eneste årsag, til at en sådan bør finde sted nu. Medens der i perioden indtil 1990 var tale om, at forsvaret kun havde én, velforstået, hovedopgave, hvor der kun ville være behov for en tæt koordination i en krise- og krigssituation, er situationen nu totalt anderledes. Nu gennemføres til stadighed operationer med danske styrker i kriseog krigsområder, og i den seneste tid med danske soldater som krigsdeltagere. Der er menneskeliv på spil, og regeringen løber en betydelig risiko i forsøget på at gøre det rigtige. Det er her helt afgørende, at der er et tæt, konstant og tillidsfuldt forhold mellem Forsvarschefen og hans politiske chefer, direkte Forsvarsministeren og indirekte Udenrigsog Statsministrene. Dette kan i virkelighedens verden kun opnås, hvis Forsvarsminister og Forsvarschef har deres arbejdsplads samme sted. Der er ikke tilfældigt, at man finder integrerede forsvarsministerier i lande, hvis politisk-militære samspil er defineret af demokratiets spilleregler, og hvor man med jævne mellemrum fik understreget behovet for samarbejde af rigtige operationer, hvor menneskeliv kunne gå tabt. Det er på høje tid, at Forsvarsstaben integreres i Forsvarsministeriet, og at staben derefter koncentrerer sig om policy- og overordnede forvaltningspørgsmål, og delegerer løsning af opgaver og ansvar til de underlagte myndigheder. Den samlede myndighed skal placeres så tæt på Slotsholmen som muligt. Den interne ansvarsfordeling i Forsvarsministeriet mellem Forsvarschefen, ministerens og regeringens primære militære rådgiver, Departementschefen og Forsvarsstabschefen kan lade sig inspirere af arrangementet det britiske forsvarsministerium. Det synes indlysende, at de væbnede styrkers materielkommandoer og bygningstjenesten bør reorganiseres totalt og deres indsats fokuseres. En fuldstændig samplacering vil ikke tjene noget formål, men en gennemrationalisering, der ender med en lille samlet ledelse og 303

421 De danske væbnede styrker I fremtiden en skitse fra sidelinien veldefinerede funktioner uden overlapning, herunder nogle fælles og andre knyttet direkte til støtte til hvert værn, vil kunne spare ressourcer. Den nye samlede organisation bør også omfatte Forsvarets Bygningstjeneste. Den nuværende selvstændige placering blev valgt i 1988 Forsvarskommissionen af organisationspolitiske årsager, ikke på grund af forvaltningsmæssig logik 7) 7. Alene integrationen af Forsvarsstaben i Forsvarsministeriet gør, at spørgsmålet om en ændring er relevant. Den her skitserede drastiske reduktion af de væbnede styrkers faciliteter, herunder med mange af de krævende fredede ejendomme, gør en rationalisering nødvendig. Hærens Materielkommandos opgaver reduceres meget betydeligt ved den her beskrevne organisation af landstyrkerne. De helt afgørende opgaver for alle logistiske dele af de væbnede styrker, herunder materielkommandoen (-erne) er herefter for det første støtte til en stærkt accelereret teknologisk udvikling og enhedsforsøg, hvor materiel afprøves integreret i enheder ingen enheds organisation betragtes herefter som andet end næste stridt til forbedring, og for det andet støtte til fjernt deployerede reaktionsstyrker med elementer fra flere værn. # 304