Terapi med. Center for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapi med. Center for"

Transkript

1 I samme båd Af Maiken Knudsen Den psykologiske hjælp til voldtægtsofre kan med fordel bestå i gruppesamtaler. Samvær og fælles bearbejdning efter behandling er en stor hjælp, viser to gruppeforløb fra Center for Voldtægtsofre i Århus Terapi med Center for Voldtægtsofre under skadestuen på Århus Amtssygehus blev indviet den 1. november 1999 som et af Danmarks modtagecentre for voldtægtsofre. Centret modtager kvinder og mænd i amtet, der har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 48 timer. Formålet med centret er gennem en tværfaglig indsats at give ofrene et samlet psykosocialt tilbud med undersøgelse og behandling. Desuden er der mulighed for opfølgning. På centret foretager vi en lægeundersøgelse for at sikre eventuelle spor. Det er desuden formålet at opnå generel viden om voldtægt og seksualiseret vold, årsager, omfang, karakter, sundhedsmæssige og psykosociale konsekvenser, behandling samt forebyggelsesmuligheder Centret er åbent hele døgnet, og ofrene kan henvende sig i centret uden henvisning og behøver ikke at politianmelde overgrebene. Tilbuddet er gratis. Illustrationer: Lisbeth E. Christensen 3

2 To grupper à fem Et af tilbuddene ved centret er den psykologiske efterbehandling. Der er mulighed for såvel individuelle samtaler efter behov som for at deltage i et gruppeforløb, når centret har mulighed for at samle en gruppe. Der har nu været etableret to grupper for ofre i centret. En gruppe, der begyndte i efteråret 2000, og som afsluttede forløbet i foråret En anden gruppe begyndte i efteråret 2001 og var endnu ikke afsluttet ved udgangen af Hver gruppe bestod af fem personer. Sideløbende med at de enkelte deltager i et gruppeforløb, er det af og til nødvendigt at kunne tilbyde individuelle samtaler ved siden af gruppeforløbet. Når vi har valgt gruppeforløb, har det været for at give ofrene mulighed for at møde andre med lignende problemstillinger og skabe mulighed for at drøfte og viderebearbejde overgrebet og dets konsekvenser samt for at udveksle tanker, følelser og erfaringer. Grupperne har været lukkede efter de første to møder, så at der på det tidspunkt ikke kunne optages nye personer dette af hensyn til trygheden og kontinuiteten i gruppen. At de ikke var lukkede fra begyndelsen, hænger udelukkende sammen med, at grupperne var lige små nok, og at det af hensyn til gruppedynamikken kunne være hensigtsmæssigt med en enkelt mere eller to. Gruppeforløbene er tidsafgrænsede og strækker sig over 7 gange à 2½ times varighed. De enkelte gruppeforløb er strukturerede og styret af en psykolog. Den sidste halve time er gruppen alene med plads til mere socialt samvær. Deltagerne har givet udtryk for, at denne deling er rar, og grupperne har flere gange fortsat ud over den halve time. Vi overvejer derfor at forlænge den sidste halve time til en hel time, fordi gruppemedlemmerne føler sig sammen på en helt anden måde end under de første to timer, som er mere styrede. Visitation Inden gruppeforløbene var alle i gruppen til individuelle samtaler. Således går der oftest flere uger efter overgrebet, før vi overhovedet kommer ind på muligheden for en gruppe. De enkelte ofre er ofte så psykisk medtaget umiddelbart efter overgrebet, at de har mere end nok at gøre med sig selv og ikke kan forholde sig til andre i lignende svære situationer. I faglitteraturen (6) anføres det også, at der bør gå uger eller måneder efter et akut traume, før offeret indgår i en gruppe. Der er endog nogle (11) der anbefaler, at ofre for seksuelle krænkelser venter med at gå i gruppe et halvt til et helt år efter overgrebet. Det er dog erfaringen her fra centret, at de ofre, som har ønsket at deltage i grupper, har været meget interesseret i at mødes med andre i samme situation allerede efter uger. Der har været stor spredning i grupperne i forhold til, hvor lang tid efter overgrebet deltagerne har påbegyndt gruppeforløbet. Spredningen strækker sig fra nogle få uger efter overgrebet til op til 8 måneder efter. Denne spredning har betydet, at nogle har været længere i deres efterbearbejdning end andre, hvilket har været med til at give nye ofre håb om, at de selv også kan få det bedre. Gennem forsamtalerne har vi orienteret om gruppeforløbets formål, rammer og indhold. Herudover har vi forsøgt at afklare den enkeltes ressource- og problemfelter samt Terapi med 4

3 deres forventninger til og motivation for et gruppeforløb. Når det har været nødvendigt, har vi prøvet at justere deltagernes forventninger. Vi opfordrer den enkelte til at deltage i hele gruppeforløbet af hensyn til gruppens tryghed, dynamik mv. Ligeledes taler vi om, hvordan den enkelte forventer at ville reagere på de overgreb, som andre i gruppen har været udsat for. Det kan være overvældende at høre de andres historie, og dette kan imod hensigten være med til at forstærke egne reaktioner, så de kan blive ubærlige. Derfor kan det være væsentligt at få en mere uddybende samtale med offeret om denne problematik. Inklusion og eksklusion For at kunne få et optimalt gruppeforløb vil det være vigtigt, at den enkelte både er i stand til at kunne give og tage imod hvilket skal forstås således, at man skal kunne dele sine egne tanker, følelser, handlinger, erfaringer med de andre, ligesom man skal kunne bære at lytte empatisk til og rumme de andres oplevelser. Der skal ligeledes være en motivation til at indgå i et gruppeforløb. I den første gruppe blev der lagt vægt på, at deltagerne var nogenlunde jævnaldrende en ungegruppe. Aldersspredningen var her fra 15 år til hen i 20-årsalderen. I den anden gruppe var der stor aldersspredning, fordi der ikke var nok deltagere på samme aldersniveau til at danne en gruppe. Aldersspredningen i denne gruppe var fra 17 år til sidst i 40-årsalderen. Der var mange overvejelser, før dette initiativ blev taget, idet der var en forventning om, at jævnaldrende også sidder med nogenlunde samme livserfaringer og problemstillinger og derfor bedre ville kunne profitere af hinandens samvær. Der var også en bekymring for, om de ældre kunne føle sig foranlediget til at gå ind og tage en mere beskyttende, moderlig rolle i forhold til de yngre og måske fik flyttet fokus væk fra dem selv og egne behov. Gruppedeltagerne i den sidste gruppe har dog givet udtryk for, at det ikke har betydet noget for dem med den store aldersspredning: Vi opfordrer den enkelte til at deltage i hele gruppeforløbet af hensyn til gruppens tryghed, dynamik mv. - Vi reagerer jo på samme måde, og det er egentlig rart at se, at det rammer alle aldersgrupper, som én fra gruppen udtrykte sig. Ofre med psykiatriske problemstillinger og sværere personlighedsforstyrrelser samt med misbrugsproblematik er ikke blevet tilbudt gruppeforløb, idet det blev vurderet, at det ikke var det optimale tilbud for den enkelte, ligesom det kunne være vanskeligt for dem at rumme de andre medlemmer. At åbne sig I gruppeforløbene har der været visse regler, som alle er blevet opfordret til at overholde. Det har drejet sig om tavshedspligt og anonymitet i gruppen. Det, deltagerne hører i gruppen, må de ikke bringe videre uden for gruppen, ligesom man heller ikke må fortælle videre, hvem der deltager i gruppen. Man er efter seksuelle krænkelser meget sårbar, og det er vigtigt at kunne stole på anonymiteten og tavshedspligten for at turde åbne sig. Herudover er det en aftale, at det er medlemmerne selv, der bestemmer, hvor lidt eller hvor meget de ønsker at dele med de andre. Af respekt for hinanden og fordi det er vigtigt at høre, hvad alle siger, tales der ikke i munden på hinanden. Som oftest men en gang imellem forivrer man sig! Ligeledes er det vigtigt at respektere hinandens problemstillinger, synspunkter, grænser mv., selv om man ikke er enig. Gruppemetoden De enkelte gruppeforløb er struktureret med en aktiv og styrende psykolog. Fokus er især på det seksuelle overgreb, efterreaktioner og konsekvenser af overgrebet for den enkelte. Herudover på den støtte eller mangel på samme, offe- 5

4 ret har modtaget fra professionelle samt fra eget netværk. Ligeledes er der fokus på mestringsstrategier/-muligheder. Det første møde handler om, at vi får hilst på hinanden, og vi tager en runde, hvor den enkelte fortæller om sig selv, og hvorfor hun er i gruppen hidtil har alle været kvinder. Herudover planlægges det videre forløb og de efterfølgende tidspunkter. Stort set alle i grupperne har fortalt, at dette første møde har været særdeles vanskeligt for dem, og mange har overvejet undskyldninger for ikke at møde op. Alle er dog kommet på trods af alt det svære af og til med familiens eller kærestens støtte. På de følgende møder begynder vi med en siden sidst - runde, hvor alle har lejlighed til at fortælle, hvordan det går, hvordan de har det, om sorger og glæder osv. Herudover er der lagt relevante temaer ind af psykoedukativ karakter med oplæg og fælles snak om temaerne i forhold til egne erfaringer. Af runderne opstår ligeledes ofte temaer, som enten drøftes samme dag, eller som man vælger at tage op på et senere tidspunkt. De temaer, der blev taget op i grupperne, er ikke væsensforskellige fra de temaer, som også kommer op i de individuelle samtaler, og som er ganske godt beskrevet i litteraturen, (1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10). Men det, at man får lejlighed til at drøfte temaerne med hinanden og får andres perspektiv på, kan give nogle flere dimensioner end i de individuelle samtaler, der giver den enkelte noget mere. Terapi med Følelser og reaktioner Nogle af de temaer, grupperne har taget op, har først og fremmest været egne reaktioner som tilbagevendende genoplevelser eller tanker i forbindelse med overgrebet. Det kan være genoplevelser, der dukker op i løbet af døgnet, uden at offeret er i stand til at kontrollere dem. De kan dukke op midt i timerne i skolen, på arbejdet, når man skal til at sove, eller i drømme. Disse tilbagevendende genoplevelser kan være ganske smertefulde og plagsomme for den enkelte. Der er en stor åbenhed i grupperne, og man kan udveksle med hinanden, hvordan den enkelte oplever disse genoplevelser, og hvad den enkelte gør for at få styr på genoplevelserne. Gruppedeltagerne har også taget angstproblematikker op. Angsten er i første omgang oftest vendt mod gerningsmanden. Kan han gør dem skade igen? Ved han, hvor de bor? Vil han opsøge dem? Eller angsten kommer til udtryk ved, at man kan have svært ved at være alene og at sove alene, svært ved at færdes ude alene. Og senere kan angsten få andre ansigter som angst for mænd og angst for at komme ud blandt mange mennesker. Skam- og skyldfølelser har også taget deres plads i begge grupperne. Skamfølelserne handler ofte om det, som er overgået ofrene, og at de har følt sig blottede, har følt, at de ikke har kunnet forsvare sig o.l. Skyldfølelserne handler oftest om noget, som offeret har en idé om, at hun burde eller skulle havde gjort, eller noget hun burde eller skulle have undladt at gøre, og at overgrebet er straffen for dette. Skyldfølelsen kommer ofte til udtryk ved, at man selv har været ude om det, fordi man nok selv har lagt op til det, har drukket for meget, har haft en kjole eller bluse på, der var for udfordrende, fordi man ikke tog en taxa i stedet for at gå alene og lignende. Skyldfølelserne lader sig ikke altid dulme af, at andre har sagt til dem, at det ikke er offeret, der har gjort noget forkert, men at det er gerningsmanden, der er den skyldige. 6

5 minde hinanden om, at selvtægt er ulovligt og kan være strafbart. Ved at høre de andre i gruppen fortælle om disse følelser kan den enkelte bedre forstå og acceptere, at skam- og skyldfølelser ofte er naturlige, om end smertefulde reaktioner i et efterforløb, som man ikke skal fornægte, men i stedet gå ind i og undersøge nærmere. Af og til kan ofrene se det ulykkelige og det ikke holdbare i det, de selv kan sige, og at skam- og skyldfølelser kan være med til at fastholde eller forstærke de reaktionsmønstre, de har i øjeblikket. Lyt til dig selv Offerets skyldfølelsen kan også være en vigtig del i forsøg på at genopbygge den følelse af kontrol over sig selv og sine handlemuligheder, som er så vigtig for alle. Under overgrebet mistede offeret netop denne følelse af kontrol. Hvis offeret har en oplevelse af, at såfremt hun havde handlet anderledes, så kunne hun have undgået overgrebet, så kan det være ganske vigtigt at undersøge og tale åbent om dette. Fx havde et offer været sammen med en ung mand til en fest. Han havde i løbet af aftenen lagt ganske meget op til hende. Hun havde afvist ham flere gange, men afvisningerne var ikke blevet respekteret. Den unge mand inviterede offeret med hjem til en kop kaffe, hvilket hun indvilligede i. Her voldtog den unge mand offeret. Gennem den efterfølgende samtale både individuelt og i gruppen var det vigtigt for offeret at holde sig selv fast i, at hun skulle have lyttet til sine egne alarmklokker, når en person ikke respekterede hendes grænser. Hvis hun havde været mere opmærksom på sig selv og egne ønsker og behov, hvor hun ikke ønskede at være sammen med den unge mand, kunne hun have forladt festen alene eller sammen med andre og ikke gået med gerningsmanden hjem og så var overgrebet ikke sket. Lytter hun i fremtiden til sig selv, kan hun måske bedre undgå voldtægt. I grupperne har der også været talt om følelser i forhold til gerningsmanden som angst og had og om hævnfølelser. Det kan være voldsomme følelser for nogle at bære på had og hævntørst, og offeret kan føle, at det kun er dem, der kan tænke sådan, og blive helt bange for sig selv. Det er ikke bagateller, der kommer frem i grupperne, men samtalerne har ofte givet en lettelse blandt deltagerne og er endt ud i grin og pjat, når den enkelte fortæller, hvordan hun synes hendes gerningsmand burde straffes. Indimellem har vi også måttet Tilbage til hverdagen Flere har oplevet vanskeligheder med at genoptage de daglige aktiviteter som at passe deres skole eller gå på arbejde samt genoptage fritidsinteresser. De har haft svært ved at koncentrere sig i timerne, få lavet opgaver til aflevering, problemer med at få købt ind og med at have overskud til familien. De andre i gruppen genkender ofte mønstret, men kan også bidrage med vigtigheden af at holde fast og komme videre og med erfaringer om, at det er mest svært i starten, og at det så bliver bedre og bedre for den enkelte. Flere i gruppen kan fortælle om en eller flere kropslige reaktioner som anspændthed, søvnbesvær, smerter, seksuelle problemer m.m. Igen kan det være en lettelse at høre, at de andre oplever eller har oplevet lignende reaktioner, således at reaktionerne bliver almengjorte som normale i et efterforløb efter overgreb. Samtidig kan de hjælpe hinanden med, hvad den enkelte kan gøre for at afhjælpe problemstillingerne. Ofre er meget sårbare efter overgrebet og har alle antenner ude i forhold til omverdenen og dennes reaktioner. Det kan være reaktioner som tvivl om det, offeret fortæller, bekymring for offeret, vrede mod gerningsmand eller offer, overbeskyttelse af offeret eller mangel på forståelse og omsorg. Det kan være reaktioner fra de allernærmeste (familie, kærester, venner), som har været uforståelige for offeret, og som har såret dem dybt. Det kan også være noget, de hører om sig selv og overgrebet på tredje hånd, som sårer dem eller gør dem vrede. Fx via pressen eller som sladder i skolen eller i nærmiljøet. Mange ofre kan fortælle, at de næsten ikke har kunnet genkende deres egen historie, når de har læst om den eller hørt om den i dagspressen. Politi og retssag Andre temaer har været overvejelser omkring politianmeldelse eller ikke-politianmeldelse. I centret kan ofrene komme, uanset om de har ønsket at melde overgrebet til politiet eller ej. Nogle har i efterforløbet mange tanker om, hvorvidt de skal melde overgrebet til politiet. I en af grupperne fyldte dette tema temmelig meget. Der var holdninger for og imod og mange fantasier om konsekvenserne af enten det ene eller det andet valg. Derfor valgte vi at invitere en person fra kriminalpolitiet, der er ganske tæt knyttet til centret og har fulgt centret og vores arbejde fra begyndelsen, til at deltage i et enkelt gruppemøde. Denne fortalte om politiets arbejde, og hvad der sker, når politiet modtager en anmeldelse. Der var ligeledes god mulighed for at stille spørgsmål fra deltagerne. Efter mødet gav deltagerne udtryk for, at det havde været 7

6 Terapi med meget givende. Et par i gruppen, som i første omgang havde valgt ikke at anmelde deres overgreb til politiet, tog denne beslutning op til genovervejelse. På centret ved vi ikke, hvad de rent faktisk besluttede, men uanset hvad, har deres viden og grundlaget for deres beslutning været bedre end før. Hvis offeret har anmeldt overgrebet til politiet, kan der muligvis blive tale om en retssag, hvilket giver mange bekymringer og megen usikkerhed hos den enkelte. Hun kan være bange for at skulle fortælle om overgrebet i detaljer i retten, har ofte nogle skræmmende billeder fra retssager, som hun har set på film fra Amerika og er bange for at skulle møde gerningsmanden i retssalen. Ofte går der flere måneder fra politianmeldelsen, til der bliver en retssag, og flere ofre giver udtryk for, at det er svært for dem at komme videre, før retssagen er overstået. Bliver gerningsmanden dømt og anker sagen til landsretten kommer der så yderligere adskillige måneder oveni, så at hele tidsperspektivet kan være ganske uoverskueligt for offeret. Tryghed og tillid Terapeutens rolle er blandt flere at være ansvarlig for at definere gruppens opgave. Ligeledes er det terapeutens opgave at skabe et trygt klima, holde strukturen i gruppen og gruppeprocessen, så formålet med gruppen fastholdes. Endvidere er en vigtig funktion at beskytte gruppemedlemmerne mod egne uhensigtsmæssige strategier og eventuelt også mod andre gruppemedlemmers reaktioner, så at ingen føler sig krænkede. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at alle bliver hørt og kommer til orde. Herudover at have en opmærksomhed på relationerne mellem de enkelte og på gruppeprocessen. Det har været væsentligt at få opbygget trygheden og tilliden i grupperne, for at gruppedeltagerne har turdet åbne op for oplevelser og følelsesmæssige belastninger, som har været meget smertefulde og skræmmende for dem. Mange af gruppedeltagerne har givet udtryk for, at det var meget skræmmende og angstprovokerende at skulle komme i gruppen den første gang. Alligevel er de kommet og har således overvundet dem selv i håb om at kunne få noget med fra gruppen. Der har helt klart været nogle fordele ved at have gruppetilbuddene. De enkelte i gruppen har givet udtryk for, at det er rart at mødes med andre i samme situation. Der er en umiddelbar forståelse for hinanden. Deltagerne kan spejle sig i hinanden og genkende følelser og reaktioner hos sig selv. Der er en åbenhed for at dele erfaringer og en følelsesmæssig støtte fra gruppen uden forbehold. Gruppemøderne kan give et gruppetilhørsforhold og desuden være med til at afdramatisere skræmmende følelser og fantasier fx hævnfølelser. Det skal dog ikke underkendes, at der også kan være nogle dilemmaer i gruppetilbuddene, som det er vigtigt at tage hånd om. Det kan være svært for nogle af deltagerne at rumme, hvis én eller flere i gruppen har været udsat for mere voldsomme overgreb end de selv. De kan sidde tilbage med en følelse af, at deres egne oplevelser er banale, og at de ikke har ret til at reagere, som de gør. Imidlertid er der ingen, der kan udtale sig om, hvordan man bør reagere på et overgreb frem for et andet. Det er ikke ualmindeligt, at ofre udsat for et forsøg på voldtægt reagerer lige så voldsomt som ofre udsat for en fuldbyrdet voldtægt. Ask Elklit (3), skriver således om forholdet mellem gennemført voldtægt og voldtægtsforsøg, at der er en klar tendens til, at den afværgede voldtægt resulterer i færre problemer for ofrene, men en lille håndfuld undersøgelser finder ingen forskelle, og en enkelt finder endda, at voldtægtsforsøget resulterer i flere problemer end gennemført voldtægt. (s. 55). Ask Elklit understreger, at det uklare billede må mane til forsigtighed, når man sammenligner skadevirkninger ved forskellige former for overfald. Nogle af tilbagemeldingerne i evalueringen af gruppeforløbene har været: Gruppen har betydet, at jeg havde et sted, hvor jeg kunne læsse af uden at føle, at jeg var en belastning, og at jeg har mødt ægte forståelse. Det bedste ved gruppen var den støtte, man har kunnet få fra andre i samme situation. Venner og familie vil aldrig helt kunne forstå det kaos, man har indeni. Jeg har ikke følt mig alene med det, jeg har oplevet, og det, jeg føler. Jeg har ikke noget at være flov over Ud fra de gode erfaringer fra disse første to grupper og ud fra de positive tilbagemeldinger, er det også fremover hensigten at have et gruppetilbud til de ofre, der kommer i centret, hver gang der er en lille nogenlunde homogen gruppe, der forventeligt kan have glæde af et gruppetilbud. Maiken Knudsen er cand.psych. og ansat på Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Århus Amtssygehus 8

7 Litteratur: (1) Burgess, A.W., Holmstrom L.L. (1974), Rape Trauma Syndrome. American Journal of Psychiatry, 131, (2) Dahl, S. (1993), Rape A Hazard to Health, Universitetsforlaget AS, Oslo. (3) Elklit, A. (1993), Offer for vold, Aarhus Universitetsforlag, Århus. (4) Foa, E.B., Rothbaum, B.O., Riggs D.S., Murdock, T.B. (5) (1991), Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Rape Victims: A Comparison Between Cognitive Behavioral Procedures and Counseling. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 59, (6) Hallmann, H. (1997), Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling, Psykologisk skriftserie, Aarhus Universitet, 22, (1). (7) Herman, J.L. (1995), I voldens kølvand, Hans Reitzels Forlag, København. (8) Kilpatrick, D.G., Calhoun, K.S. (1988), Early Behaviorial Treatment for Rape Trauma: Efficacy or Artifact? Behavior Therapy, 19, (9) Koss, M.P., Harvey M.R. (1987), The Rape Victim. Clinical and Community Approaches to Treatment, The Stephen Greene Press, Lexington, Massachusetts. (10) Nielsen, L. (2001), Voldtægt en udfordring for behandleren. Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Århus Amtssygehus. (11) Resick, P.A. (1993), The Psychological Impact of Rape. Journal of Interpersonal Violence, 8, (12) Yassen, J, Glass L. (1984) Sexual Assault Survivors Groups, Social Work, 29 (3),

Gruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.

Gruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv. Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,

Læs mere

Offerets møde med politiet

Offerets møde med politiet Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra

Læs mere

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf. m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus

Læs mere

Beredskab for krisehjælp i Viften

Beredskab for krisehjælp i Viften Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

råd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

råd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb råd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

Center for Voldtægtsofre

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE

DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE 12 PSYKOLOG NYT Nr. 10. 2007 OFRE Voldtægtsofrets pårørende og venner er ofte yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Tryghedsvejledning 4H

Tryghedsvejledning 4H Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? 1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Hjælp efter overgrebet

Hjælp efter overgrebet Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital

Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital CfV - Center for Voldtægtsofre Behandlings- og videnscenter Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk

Læs mere

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Råd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel

Råd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Råd og vejledning Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Indhold Denne vejledning er til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel. For at du kan vejlede ofrene bedst muligt, får du denne

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Omsorgsplan for Jerne Børnehave Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

At blive udsat for vold

At blive udsat for vold At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

SEKUNDÆRVIKTIMISERING

SEKUNDÆRVIKTIMISERING SEKUNDÆRVIKTIMISERING NÅR HJÆLPESYSTEMET GØR ONDT VÆRRE Temadag om voldtægt, Dansk Kriminalistforening 06.11.17 ÅRSMØDE, DANSK SELSKAB FOR Louise RETSMEDICIN Hjort Nielsen, LOUISE HJORT NIELSEN, cand.psych.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kvinder. efter voldtægt

Kvinder. efter voldtægt Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere