DELRAPPORT. Interaktionsdesign - efterår Skrevet af

Transkript

1 DELRAPPORT Interaktionsdesign - efterår 2008 Skrevet af Christina Brøns Sund Julie Nors Arnesen Gitte Merete Boesen Christian Heinz Ingvordsen Lasse Højer-Pedersen IT-Universitetet i København

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund og vision Problemformulering Problemidentifikation Fokus/inspiration Formål med det fremtidige projekt Målgruppe Konceptbeskrivelse af pilotprojektet Stavgang Udbyttet af sketching in hardwear workshoppen Beskrivelser af de etnografiske metoder Semistruktureret interviewguide Kirstens dagbog Mogens fotos Introduktion til vores ene informant Kirsten Introduktion til Mogens Persona Næste træk Udfordringer på nuværende tidspunkt Tidslinje Bilag 1: Første brev til informant Bilag 2: Cultural probe til informant Bilag 3: Cultural probe - dagbog Bilag 4: Interview-guide Bilag 5: Mogens billeder og vores ord Bilag 6: Procesbilleder sketching in hardware Bilag 7: Procesbilleder at arbejde med persona Bilag 8: Beskrivelse af stemning hos Kirsten Bilag 9: Tidslinjen Bilag 10: Projektlandskab Bilag 11: Staven Fit for Fun Bilag 12: Personaen Jytte Side 2

3 1.0 Indledning I denne delrapport beskriver vi, hvilke aktiviteter vi har udført, hvor vi står nu i forhold til projektet og prøver at konkretisere planerne, for den kommende tid. Indledningsafsnittet er inspireret af et projektlandskab, som vi udførte efter pilotprojektet. Projektlandskabet var med til at skabe klarhed om projektets vision, hvilken rolle vores informanter skal spille, samt give os et fælles øjebliksbillede af, hvor vi befandt os i forløbet og hvad vores næste træk skal være. Vores største udfordring i forhold til projektet er, at vi skal forene vores seneste empiriindsamling med vores nuværende ideer og muligvis også resultatet af pilotprojektet, som var stavgangsstaven Fit for Fun. En beskrivelse af konceptet tager derfor udgangspunkt i pilotprojektet. Vi har anlagt to nye foranstaltninger som består af en referent og en gruppestyrer, der skal være med til at facilitere produktive og effektive møder. 1.1 Baggrund og vision Med udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort os med vores informanter og deres livssituationer, er vores vision at understøtte de ældres allerede eksisterende netværk, altså styrke dem socialt. 1.2 Problemformulering Følgende problemformulering udspringer af vores tanker og ideer omkring det at være ældre og kunne holde sig i gang ved at motionere og samtidig gøre det sjovere i og med at det er en social aktivitet: Hvordan kan vi hjælpe ældre mennesker til på egen hånd at udføre udendørsaktiviteter som giver dem en større social dimension? 2.0 Problemidentifikation Vi ønsker at komme med forslag til en problemløsning for ældre menneskers problemfyldte færden i forbindelse med udendørsaktiviteter som udføres på egen hånd eller sammen med andre. 2.1 Fokus/inspiration Vi har på nuværende tidspunkt i forløbet fokus på vigtigheden af motion og det at kunne bevæge sig på egen hånd. Side 3

4 Med stor inspiration fra Kirsten vores ene af to informanter ser vi walk-and-talk-grupper som værende en god mulighed at røre sig og udvikle sig socialt og kommunikativt. Hun beretter om en stærk gruppe der hjælper hinanden og gennem motion (lange gåture) og kulturelle indslag nyder godt af hinandens selskab og i den forbindelse taler om stort og småt. Gruppen er en livsnødvendighed for Kirsten. Med stor inspiration fra Mogens vores anden informant oplever vi vigtigheden ved at have mange kontaktflader bl.a. gennem en stor familie, samt glæden ved at have en ven (bror), der hjælper tit og ofte. Samtidig ser vi et konkret problem, der på sigt kan blive større: Det er ikke sjovt at sidde i kørestol. Dette er fra hans side forbundet med stor irritation. Vi har således samlet set fokus på den kløft, der er imellem vores to informanter ved forholdene mellem motion og udendørsaktiviteter. 2.2 Formål med det fremtidige projekt Hensigten er at skabe et koncept og evt. et hjælpemiddel, der tjener til øget empowerment hos brugeren, der giver brugeren en større tilfredshed med sin færden på egen hånd eller i fællesskabet med andre. Vi har anslået nogle mål for, hvordan vi på nuværende tidspunkt kunne se konceptet. Forslag til mål for konceptet (disse er ikke endnu lagt fast): Konceptet skal kunne bruges af en person eller af en person i fællesskab med en anden Konceptet skal hjælpe til en øget fysisk færden, der kan bidrage til bedre helbred Konceptet skal give brugeren en øget mulighed for at klare ting, der ikke var mulige førhen Konceptet skal give brugeren øget velvære og livskvalitet ved brugen Konceptet skal være let at bruge og skal gøre en brugsanvisning overflødig. Konceptet skal fungere intuitivt 2.3 Målgruppe Den målgruppe, vi arbejder med, kan betegnes som stærke velfungerende ældre mennesker, der er mobile, og som fortrinsvist kan klare sig selv. Målgruppen har et socialt netværk og en aktiv hverdag. Side 4

5 3.0 Konceptbeskrivelse af pilotprojektet Pilotprojektet tog, som tidligere nævnt, udgangspunkt i vores ene informant Kirsten, fordi den anden empiriindsamling fra informanten Mogens først er kommet til senere i forløbet. Kirsten går af og til stavgang og hun betragter det som en god, men selvstændig aktivitet, fx som hjælpemiddel til gåture på stranden. 3.1 Stavgang Kirsten prioriterer sin Walk and Talk gruppe meget højt og de kommer vidt omkring og oplever kulturelle begivenheder, mens de går og hyggesnakker. Walk and Talk gruppen er en stor inspirationskilde for os, da vores erkendelse af at motion er særdeles vigtig for især ældre mennesker og motiverer til socialt samvær opstod ved kendskabet. Med Walk and Talk gruppen får medlemmerne både mulighed for at holde sig i fysisk form og komme ud og opleve noget. Vores anden informant, Mogens, har sygdommen parkinsons, så han erkender, at han burde fokusere mere på motion, træning og bevægelse i hverdagen, men det er han ikke så god til. Vi valgte i Pilotprojektet at tage udgangspunkt i Kirstens stave til stavgang, da der var god forbindelse til empirien, da vi endnu ikke havde arbejdet med Mogens interview. I gruppen diskuterede vi, hvad man med fordel kunne tilføje til en stavgangsstav, for at gøre den mere attraktiv at anvende og kom frem til den konklusion, at vi ville installere noget på staven, som kunne informere om, hvornår man anvender staven korrekt og hvornår man ikke gør. Der er nemlig en tilbagevendende problematik omkring stavgangsstave og det er, at man skal anvende dem korrekt, for at få det fulde udbytte af træningen. 3.2 Udbyttet af sketching in hardwear workshoppen Efter at have vendt og drejet ideen, udmundede det i, at vi valgte at bygge en stavgangsstav i pap, hvorpå vi klistrede et arduino board. På toppen af staven påførte vi et accelerometer og her valgte vi at anvende x og y aksen. Y aksen blev forbundet med en diode som lyste, når staven fik en bestemt hældning i y-aksens retning og dioden lyste dermed, når staven blev løftet tilstrækkelig højt op og i den rigtige svingning. Derudover valgte vi at tilføre x-aksen en vibrator, som vibrerede, når staven fik en bestemt hældning mod x-aksen. Bagtanken hermed var naturligvis at gøre brugeren opmærksom på, hvornår vedkommende om man så må sige, bliver for sløset med stavgangen og hælder for meget mod den forkerte retning. Sker dette får brugeren en lille vibration i hånden og bliver straks opmærksom på, at der skal strammes op. Side 5

6 Selve stavgangsstaven virkede efter hensigten, men det vi lærte af pilotprojektet var, at accelerometret ikke burde sidde i toppen af staven, hvor også dioden og vibratoren sidder. Årsagen er simpelthen, at de forholdsvis kraftige vibrationer fra vibratoren påvirker hele staven og dermed også accelerometret, som dermed påvirker dioden, som derfor til tider lyste, når den ikke burde; nemlig når vibratoren vibrerede. Vibratoren og dioden var tilknyttet hver deres akse, nemlig y- og x-aksen og burde derfor reagere på hældninger i hver sin retning og ikke samtidig. Skulle vi lave prototypen om, ville vi nu vælge at placere accelerometret i bunden af staven, således, at den ikke blev påvirket lige så meget af vibrationerne fra vibratoren. 4.0 Beskrivelser af de etnografiske metoder Inden etnografiworkshoppen havde vi fået kontakt til vores første informant Mogens gennem Københavns Kommune. To af os besøgte Mogens for at starte en indledende kontakt med ham, og så han kunne få en ide om, hvem vi var og hvad vi ville. Vi fik også optaget denne uformelle snak med ham og har lagt lydfilen op på en hjemmeside, så alle i gruppen kunne høre den. Under etnografiworkshoppen skulle Mogens indlægges, så vi måtte derfor ty til egne rækker og fik heldigvis fat i vores anden informant Kirsten. Vi baserede derfor hele workshopperioden og det deraf følgende pilotprojekt på informanten Kirsten. De to etnografideltagere foretog et semistruktureret interview med Kirsten. Interviewet blev også lagt op på en hjemmeside, så hele gruppen havde mulighed for at høre det. Efter workshoppen foretog vi ud fra samme interviewguide et semistruktureret interview med vores første informant Mogens. Ud fra vores to interview har vi skrevet en kort beskrivelse af hver af informanterne, dvs. vores første indtryk af både deres hjem/arbejde, lugte, lyde osv., så resten af gruppen også kunne få dybere kendskab til informanterne end blot at lytte til interviewet. Se bilag Semistruktureret interviewguide Vores vision førte til de overordnede tanker bag selve den semistrukturerede interviewguide (Bilag 4). Den er opdelt i en indledende del og 2 temaer. Den indledende del er konkrete spørgsmål, som alder, profession, familie og interesser. De to sidstnævnte elementer var vigtige for os, for at få afdækket informantens sociale liv, og hvor aktivt det er, samt, hvad der betyder noget i informantens liv. Det ene tema i interviewguiden omhandler informantens overordnede forhold til teknologi, og informantens færdigheder i forbindelse hermed. Vi spurgte herunder ind til alle Side 6

7 elektroniske hjælpemidler, vi kunne forestille os en ældre ville gøre brug af i dagligdagen, og som ville være interessant for vores projekt at finde oplysninger om i forhold til den ældre. Det andet tema omhandler informantens sociale liv. Vi ville prøve at få en forståelse af, hvordan det sociale liv er holdt sammen og hvordan de sociale forbindelser holdes ved lige og herunder hvordan informanten forstår begrebet venner. 4.2 Kirstens dagbog Vi gav Kirsten en dagbog hun skulle udfylde, som en slags cultural probe, så vi kunne få et andet indtryk af hendes hverdag end det, som hun fortalte os i selve interviewsituationen (Bilag 3). 4.3 Mogens fotos Vi gav Mogens et engangskamera inden han blev indlagt, og bad ham om at tage billeder af sin hver dag ud fra nogle ord, som vi i gruppen havde fundet (Bilag 2). Da vi interviewede ham, gik vi også igennem billederne, og han forklarede nærmere, hvordan han forstod vores ord, og hvilke billeder, der passede til ordene. 4.4 Introduktion til vores ene informant Kirsten Folk behøver ikke nervemedicin, de skal bare gå en tur i skoven. (Kirsten) Kirsten fyldte 80 år i foråret og er sund, rask, frisk og meget rørig. Hun blev enke som halvtredsårig i Sammen har de to døtre, og han bragte to sønner med ind i forholdet. De fire børn har hver i sær fået børn og børnebørn, så hun er også oldemor, hvilket hun virker meget stolt over. Kirsten har aktiviteter hver dag. Hun tager på højskole hver sommer i 14 dage af gangen, hvor hun vælger kurser, med fysiske aktiviteter, men også kurser, der indeholder kulturelle eller musiske elementer. Hun har aldrig brugt en computer, men har en mobiltelefon, som hun bruger, men sms er ikke, men vil gerne lære det. 4.5 Introduktion til Mogens Dem der samler, de sidder derhjemme, de kommer ikke ned i forretningen. (Mogens) Mogens er 69 år og bor på Christianshavn i en lejlighed med sin kone. Ikke langt fra sit hjem har han en antikforretning i et kælderlokale. Mogens har handlet med antikviteter i mange år, tidligere igennem sit arbejde som rekvisitør hos Danmarks Radio, hvor han nåede at være i over 40 år. Side 7

8 Mogens har 5 børn, de 4 hans egne fra tidligere forhold og en bonus fra en tidligere kone. I dag bor de spredt ud over landet og verden, da hans ene søn bor i Holland og en anden søn bor i USA. Mogens har sin daglige gang i sin forretning, her bliver gamle ting sorteret, solgt og måske gjort klar til komme med på antikvitetsmesse eller marked. Mogens bror, Gunnar, kommer hver dag forbi forretningen for at hilse på, og for at se at alting er ok. Gunnar har ingen interesse for gamle sager, men hjælper alligevel tit Mogens med at køre ting ud, eller slæbe hvis han har brug for det. Mogens tager hver weekend rundt på Københavns loppemarkeder for at se efter interessante ting. Han tager den samme runde som han har gjort i mange år. Mogens har parkinsons og har lidt af det i snart 10 år. Han får ikke rysteture som mange andre parkinsons patienter, men bliver stiv i alle led og har svært ved at bevæge sig, når det er værst. Han har for nylig været indlagt i 2 uger, hvor han har fået indopereret en anordning, der gør ham i stand til selv at dosere sin medicin intravenøst. Det er en lille boks med knapper på som sidder under skjorten. Han håber den kan hjælpe ham, men fortæller at det er svært, da symptomerne nogle gange bliver udløst af særlige situationer og medicinen ikke altid virker på samme måde. 4.6 Persona I forbindelse med vores etnografiske arbejde under workshoppen, besluttede vi os efter interviewet for at skabe en persona som hjælp til at trække nogle af de vigtigste egenskaber og karakteristika ud fra vores informant. Vores persona Jytte er løseligt bygget på deltagerne i vores informant Kirstens Walk & talk gruppe. Om Jytte kan det siges at: Hun er ca 70 år. Hun bor med sin mand i hus et sted nord for københavn, eksempelvis Lyngby. Hun er pensioneret, men har tidligere arbejdet deltid på kontor. Hun rejser et par gange om året med sin mand go er meget glad for at se nye steder. Hun er meget glad for at være ude i naturen. Hun kan godt lidt at røre sig, og har været fysisk aktiv hele sit liv. Hun sætter stor pris på museumsbesøg og er generelt kulturelt interesseret. Hun er meget glad for det sociale samvær med de andre i walk & talk gruppen. Side 8

9 5.0 Næste træk Efter, at denne delrapport har gjort status på vores projektforløb, er det næste skridt at dykke dybere ned i vores empiri. Tanken med det er, at vi derefter vil have en større fælles forståelse af empirien og dermed et bredere udgangspunkt at ideudvikle ud fra. I forbindelse med undersøgelse af empirien vil vi gøre brug af en form for kategorisering. Det vil sige, at vi hver i sær forbereder nogle stikord, fx associationer, der karakteriserer empirien, som vi vil kategorisere på kryds og tværs. Vi forventer, at nogle nye sammenhænge derefter vil dukke op imellem vores informanter, deres udsagn, dagbogen, billederne og vores egne beskrivelser. Ud fra disse nye sammenhænge og den fælles forståelse af empirien, vil vi genoptage en ideudviklingssession, således at vi med udgangen af denne uge har en rimelig fast ide, som vi kan udvikle og arbejde med i den sidste del af projektforløbet. I udviklingsarbejdet med vores ide, vil vi konsultere os med vores informanter for at få feedback. Den videre proces er således tænkt som en iterativ proces, hvor vi vil forsøge at rejse frem og tilbage mellem vores eget udviklingsarbejde og samarbejdet med informanterne. Til posterudstillingen forventer vi at have et færdigt produkt at kunne præsentere, og derefter skal der arbejdes med refleksionsrapporten indtil den skal afleveres d. 12. december. 5.1 Udfordringer på nuværende tidspunkt På baggrund af vores to informanter forsøger vi at finde en fælles forståelse begrundet i interviews og den empiri vi har indsamlet i form af cultural probes og dagbogsnotater. Vi arbejder derfor i spredt fægtning med en endnu ikke helt definerbar vision og med intentionen om at skabe en fælles referenceramme for de to informanter, som ikke er tydelig for os endnu. Fællestrækkene for de to informanter må defineres som deres interesse for kunst, hvor Kirsten tager på kunstudstillinger som en aktivitet og Mogens, der tager på messer og indkøber kunstgenstande/antikvieter til sin egen butik/internetbutik. En anden væsentlig faktor er også Kirstens store glæde ved at komme ud og røre sig og at Mogens har parkinsons og uden at han selv finder det relevant ville han have gavn af mere motion og det kunne også mildne hans symptomer ved, at han rørte sig noget mere fx nogle gåture ind imellem. Side 9

10 5.2 Tidslinje Tidslinjen i bilag 9 viser vores procesforløb fra den tidlige start og indtil, hvor vi er nu, og hvad vi forventer, bliver vores næste skridt. Side 10

11 Bilag 1: Første brev til informant Amager d. 10. september Kære Mogens Schwartsberg Vi er den gruppe, der har været heldige, at få dig som informant til vores projekt. Vi glæder os til at komme i gang og møde dig, og vi er rigtig glade for, at du har lyst til at være med! Vi håber også, at du kan få noget ud af at være med til dette projekt. Kort om gruppen Vi er en gruppe studerende, der alle lige er startet på IT-Universitet. Vi har meget forskellige baggrunde og er alle rigtig spændte på dette forløb! - Se side to med billeder og kort beskrivelse af os. Kort om projektet Projektet går ud på, at vi skal lave et designprojekt, der handler om teknologi og sociale aktiviteter. Vi vil rigtig gerne bruge dig, gennem nogle samtaler og besøg til at få et indblik i, hvordan din hverdag ser ud og hvordan sociale aktiviteter er en del af dit liv. Gensidige forventninger Vores projekt kommer til at vare indtil jul, så vi håber, at vi kan have et samarbejde med dig igennem dette efterår. Vi er selvfølgelig fleksible med hensyn til, hvordan det passer dig at mødes og hvornår. Vi regner med, at vi ved vores første møde i fællesskab kan blive enige om, hvordan forløbet skal foregå. Vi gør dig også opmærksom på, at du selvfølgelig er helt anonym igennem hele projektet. Vi kontakter dig i morgen, når du har fået dette brev for at høre, om det passer dig, at vores første møde kan være på fredag d. 12. september efter kl Vi glæder os meget til at møde dig. Med venlig hilsen Julie, Gitte, Christina, Christian og Lasse Kontakt til gruppen: Lasse Højer-Pedersen (en del af gruppen) lhoj@itu.dk, Kontakt til lærere: Tomas Sokoler sokoler@itu.dk, tlf: Lone Malmborg malmborg@itu.dk, tlf: Nis Johannsen (workshopleder) nijo@itu.dk Kontakt til hjælpelærer: itpede@itu.dk, tlf: Side 11

12 Lasse Højer-Pedersen er lige uddannet folkeskolelærer og er 24 år og bor på Frederiksberg. Christian Heinz har en bachelor i biblioteks og informationsvidenskab, er 28 år og er lige flyttet til Østerbro. Julie Arnesen har en bachelor fra Handelshøjskolen i København i psykologi og erhvervsøkonomi, er 26 år og bor på Vesterbro. Gitte Boesen har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, er 29 år og bor i Hellerup. Christina Brøns Sund har en bachelor fra RUC, og er 25 år. Side 12

13 Bilag 2: Cultural probe til informant TAG BILLEDER AF DIN HVERDAG Kære Mogens Vi beder dig om at modtage dette engangskamera og tage billeder af din hverdag. Det er tanken at du skal tage minimum et billede der repræsenterer hver af ordnerne, altså minimum et billede for hvert ord. Du må tage billeder af lige hvad du synes passer. Du må fx også gerne tage billeder af dig selv, hvis du synes. Der er ingen regler Bare du bruger alle billederne! Tryghed Samvær Besøg Glæde Irritation Hjælpsomhed Teknologi Anerkendelse Side 13

14 Bilag 3: Cultural probe - dagbog SMÅ OPLEVELSER FRA DIN HVERDAG Kære Kirsten Vi ville gerne, at du skrev nogle små oplevelser fra din hverdag ned til os. Vi har forberedt nogle linjer til hver dag, så du kan bare fylde dem ud og bruge dem som du har lyst og tid. Oplevelserne kan være små som store, der er ikke noget, der er ligegyldigt, det skal bare være foregået den dag. Det kan enten være nogle tanker, du har haft, eller noget du har oplevet med nogle andre mennesker. Vi håber, at du vil hjælpe os, men det er ikke noget problem, hvis du ikke skriver langt eller hver dag. Vi vil selvfølgelig gerne forsikre dig om, at du bare skal skrive, når eller hvis det passer dig. DAG 1. Dato: I dag har jeg været tidligt i byen for at købe ind. Hjem og bage æblekage. Kl. 13. Kom Julie og Christian som skulle tale med mig om mine dage osv. Ellers ventede jeg hele dagen på at blive oldemor. DAG 2. Dato: Kl ringede min svigerdatter at Lise havde født en lille dreng i nat. Så i formiddag tog jeg ind til byen og købte en fin lille sparkedragt så den glæder jeg mig til at give ham. Lise kom hjem fra hospitalet kl. 17. Ellers talt med mine børn, gik også en lang tur. DAG 3. Dato: I dag ringede telefonen og en af mine onsdagsveninder tilbød mig hendes tur til Sol over marsken, da hun ikke kunne. Og det er på torsdag, Første stop er Geografisk Have i Kolding, derfra til Ribe Domkirke, skal bo på hotel Bakken hus i Bredebro, så til Møgeltønder. Kørte til Dragør. DAG 4. Dato: I Amagercentret og forny pas. For nu skal jeg også til Tyskland. Vi skal spise i Flensborg. Ellers vasket og strøget lidt. Talt i tlf. med veninder, vi er 7 der skal af sted - rigtig tidligt. DAG 5. Dato: I dag har jeg været i banken og købt ind, været henne og se på køreplan til i morgen, bussen kører kl Veninder ringet, talt med barnebarn. Ringet tid til lægen til tirsdag kl. 11. Ringet til Julie og aftalt anden tid end fredag, så det bliver også tirsdag. DAG 6. Dato: Skal til frisør nu kl. 14. Ellers støvsuget. Talt med Lise (barnebarn), så jeg går nu. Side 14

15 Bilag 4: Interview-guide Indledende spørgsmål: -Alder -Profession -Interesser -Familie Teknik Tema: -Hvad er dit overordnede forhold til teknologi? -Hvilke færdigheder har du i forb. med IT? -Hvilke elektroniske ting benytter eller har du? -Telefon (sms, tale) -Tv -DVD -Computer (mail, internet, tekstbehandling...) -??? Til hver enkelt elektronisk enhed spørges ind til følgende: -Har du prøvet at bruge? -Til hvad bruger du den? -Hvordan bruger du den? -Er du tilfreds med at bruge den / kan den hvad den skal? -Er der noget der irriterer ved den? -Hvad er dit indtryk af dine bekendtes brug af den? Socialt Tema: -Hvordan er dit sociale liv? -Hvordan er det holdt sammen / hvordan holdes de sociale forbindelser ved lige? Hvilke aktiviteter deltager du regelmæssigt i? -Hvor ofte ses i? -Hvor mange er i? -Hvor kender i hinanden fra? -Hvordan aftaler i at mødes? -Hvad laver i sammen? -Hvad taler i om? Side 15

16 Hvilke andre mennesker ser du regelmæssigt? (familie, personer udover de faste aktiviteter ) -Hvordan ses i? -Hvor ofte? -Hvordan holder i kontakten? -Hvad laver i sammen? -Hvad taler i om? -Hvordan aftaler i at ses? Hvordan forstår du begrebet venner? Er der forskel på de mennesker du kender igennem dine faste aktiviteter og andre evt. gamle venner? Hvor forpligtende er de kontakter du har igennem dine faste aktiviteter? Ser du de personer du kender igennem dine faste aktiviteter privat / i andre sammenhænge? -Hvis ja, hvordan? -Hvordan holdes denne kontakt ved lige? Bliver de inviteret med til din fødselsdag? Er der forskel på hvad du taler med dine gamle venner, og med personer du kender igennem dine faste aktiviteter om? Side 16

17 Bilag 5: Mogens billeder og vores ord Anerkendelse Besøg Glæde Side 17

18 Hjælpsomhed (Gunnar) Side 18

19 Irritation Samvær (Kafe Falken) Side 19

20 Teknologi Side 20

21 Tryghed Side 21

22 Bilag 6: Procesbilleder sketching in hardware Side 22

23 Bilag 7: Procesbilleder at arbejde med persona Side 23

24 Bilag 8: Beskrivelse af stemning hos Kirsten Vi går ind i opgangen i lejligheden på Amager, uden at ringe på, for det er en af den slags opgange uden lås. På første sal bor Kirsten. Hun møder os som om hun har ventet os længe, men ikke på den dovne måde mere på den super aktive måde! I sit goddag kram er hun meget energisk og spændt på det hele. Snakken går, der er nærmest ikke stilhed på noget tidspunkt. Vi starter i køkkenet, der er hyggeligt og rent. Lilla låger og som hun siger, kunne hun godt tænke sig noget nyt, men det er der ikke penge til. På køleskabet hænger billeder og tegninger og gamle invitationer fra hendes yndlingsoldebørn. Det er to drenge, som hun tager sig til hjertet over, når hun taler om dem. Hun kan nærmest blive helt rørt, når hun taler om dem af bare kærlighed til dem. Oldebørnene har selv lavet deres fødselsdagsinvitationer på computer, hvilket er meget flot synes hun. Der hænger også et billede af hende og hendes gå-veninder. De sidder sammen på en bænk og griner. Kirsten er ellers ikke meget for at blive fotograferet. På hendes opslagstavle hænger også flere postkort og gamle tegninger fra børn, børnebørn og oldebørn. Et af postkortene er et fotografi af en ældre dame i strutskørt, pandebånd og aerobic sko, der står i spagat i luften. Kirsten har bagt æblekage til os, bare sådan lige, siger hun ikke noget særligt, understreger hun! Hun laver også kaffe til os. Vi hjælper lige med at bære det sidste ind på bordet ellers har hun ordnet det hele. Stuen som vi skal sidde i er en gammel 50 er stue, som hun selv siger. Grønne møbler, og grønligt storblomstret tæppe. Der hænger også et stort ur, som bimler løs hver halve time. Der er mange fotos af alle hendes børn og alt deres afkom. Hun har ikke fotos stående af dem, hun har mistet. Men vi får lov til at se hendes mand, der står inde i skabet ved servietterne. Det fine stel er også kommet på bordet og en fin dug. Vi tænder ikke stearin lys, selvom hun foreslår det, så kan der gå ild i alle vores papirer! Vi får plads i sofaen, mens hun sidder i den grønne stol lige overfor os. Kirsten taler stadig temmelig energisk indtil, vi tænder for diktafonen. Der bliver tonen mere formel og hun er nok også lidt nervøs over den der diktafon. Side 24

25 Bilag 9: Tidslinjen Side 25

26 Bilag 10: Projektlandskab Side 26

27 Bilag 11: Staven Fit for Fun Side 27

28 Bilag 12: Personaen Jytte Side 28