Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i. Filosofi ordningen. Rettet 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i. Filosofi ordningen. Rettet 2014"

Transkript

1 Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Filosofi 2013-ordningen Rettet 2014 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold og normering Hjemmel Tilhørsforhold Normering...3 Kapitel 2. Adgangskrav Adgangskrav...3 Kapitel 3. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition...3 Kapitel 4. Faglig profil Kandidatsidefagets formål Kompetenceprofil for kandidatsidefaget...4 Kompetencebeskrivelse...4 Kompetencemål...4 Kapitel 5. Kandidatsidefagets struktur Kandidatsidefagets opbygning...5 Modul 2: Filosofihistorie Filosofihistorie 1: ca. 600 f.v.t. - ca e.v.t. (valgfag)...7 Modul 3: Praktisk filosofi 2 og Praktisk filosofi Praktisk filosofi 2: Politisk filosofi (obligatorisk)...10 Praktisk filosofi 3: Metaetik (obligatorisk)...12 Modul 4: Filosofihistorie Filosofihistorie 2: ca ca (valgfag)...14 Modul 7: Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi 2: Videnskabsteori og erkendelsesteori (obligatorisk)...17 Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier...19 Kapitel 7. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen...19 Kapitel 8. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser...20 Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold og normering 1. Hjemmel 2013-studieordningen for sidefag på kandidatniveau (gymnasierettet kandidattilvalg) i Filosofi, på engelsk benævnt Master's Minor Subject in Philosophy, er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af samme. 2. Tilhørsforhold Kandidatsidefaget i Filosofi hører under studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og censorkorpset for Filosofi. 3. Normering Kandidatsidefaget i Filosofi er del af en samlet 2-årig kandidatuddannelse, der er normeret til 120 ECTS-point, som omfatter kandidatsidefaget på 45 ECTS-point samt et centralt fag på 75 ECTSpoint. Stk. 2. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at kandidatsidefaget kun omfatter fagelementer svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point. Kapitel 2. Adgangskrav 4. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatsidefaget i Filosofi, skal den studerende være indskrevet på et centralt fag på kandidatuddannelsen i det og have bestået det gymnasierettede BA-tilvalg i Filosofi. Kapitel 3. Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk opgives altid på originalsproget. Tekster på andre sprog gennemgås i undervisningen og opgives ved eksamen i oversættelse til et af de fire førstnævnte sprog, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tekster på tysk kan gennemgås på originalsproget i undervisningen i et omfang, hvor den norm er retningsgivende, der gælder for centralfag i Filosofi på bachelorniveau (se studieordningen herfor). Hvor der i undervisningen gennemgås tyske tekster, vil der være bilagt en dansk eller engelsk oversættelse, og denne oversættelse opgives ved eksamen. 6. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside. 3

4 Stk. 3. Normalsideberegning på andet grundlag sker efter følgende retningslinjer. Eksaminator og studienævn kan godkende et mindre pensum end det angivne, såfremt der er tale om sprogligt særlig vanskelige tekster eller særligt komprimerede eller tekniske tekster. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 4. Faglig profil 8. Kandidatsidefagets formål Formålet med kandidatsidefaget i Filosofi er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på kandidatniveau samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Kandidatsidefaget giver et fagligt grundlag for undervisning i gymnasiet, dels i form af viden og dels i form af færdigheder. 9. Kompetenceprofil for kandidatsidefaget Kompetencebeskrivelse Kandidatsidefaget i Filosofi giver den studerende viden om filosofiske problemstillinger og deres historiske kontekst inden for to af filosofiens tre hovedområder: Praktisk filosofi: politisk filosofi og metaetik. Teoretisk filosofi: videnskabsteori og erkendelsesteori. Filosofihistorie med hovedvægten på filosofien fra ca. 600 f.v.t. til ca e.v.t. eller fra ca til ca I tillæg hertil opøver kandidatsidefaget i Filosofi en vifte af beslægtede analytiske færdigheder og samarbejdsevner. Kompetencemål Kandidatsidefaget giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af problemstillinger inden for et eller flere af filosofiens tre hovedområder som nævnt ovenfor argumenters brug og form i videnskabelige og hverdagslige sammenhænge samt det refleksionsniveau, der er påkrævet i forhold til filosofifagets standarder en række redskaber, der er relevante inden for et eller flere af filosofiens tre hovedområder samt inden for logik: autoritative redskaber i form af bibliografiske søgeredskaber, encyklopædier og leksika, autoritative oversigtsværker og indføringer, samt videnskabelige fora. Færdigheder at identificere argumenter og argumentative strukturer i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige ræsonnementer at analysere gyldighed, holdbarhed og den demonstrative styrke af filosofiske, videnskabelige og hverdagslige ræsonnementer at redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter 4

5 at redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde at tolke og kontekstualisere en filosofisk tekst i dens historiske og systematiske sammenhæng at udvikle, afgrænse og diskutere en filosofisk problemstilling i samarbejde med andre at anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere og beskrive og diskutere en problemstilling ud fra en analyse af en problemstilling og den identificerede litteratur at udarbejde en skriftlig fremstilling, der er en kritisk redegørelse for, og analyse af, udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter. Kompetencer i at håndtere en arbejdsproces, hvor en filosofisk problemstilling udvikles, afgrænses og diskuteres i en gruppe at give en kort præsentation af et filosofisk emne, hvor præsentationen enten kan være understøttet af manuskript, handout eller power point (eller lignende) at give og modtage feedback på en kort præsentation af et filosofisk emne at udforme en skriftlig eller mundtlig fremstilling af en afgrænset filosofisk problemstilling, såvel individuelt som i samarbejde med andre. Kapitel 5. Kandidatsidefagets struktur 9. Kandidatsidefagets opbygning Kandidatsidefaget i Filosofi består af moduler svarende til samlet 45 ECTS-point. Stk. 2. Kandidatsidefaget er tilrettelagt således, at det placeres på kandidatuddannelsens første semester ( kandidatsidefag) og andet semester (30 ECTS-point kandidatsidefag). Stk. 3. Kandidatsidefaget i Filosofi indeholder valgfag, idet den studerende skal vælge mellem Filosofihistorie 1 eller Filosofihistorie 2. Stk. 4. Kandidatsidefaget skal ligge uden for det centrale fag. Stk. 5. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi, må ikke tage kandidatsidefag i Filosofi. Stk. 6. Det forventede studieforløb for kandidatsidefaget i Filosofi fremgår af følgende oversigt. Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement Prøvebestemmelser 1. 2: Filosofihistorie 1 Filosofihistorie 1: ca. 600 f.v.t. -ca e.v.t. (valgfag) HFIK03641E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 2. 3: Praktisk filosofi 2 og Praktisk filosofi 3 Praktisk filosofi 2: Politisk filosofi 7,5 ECTS-point (obligatorisk) HFIK03601E Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Praktisk filosofi 3: Metaetik (obligatorisk) 7,5 ECTS-point HFIK03611E Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 4: Filosofihistorie 2 Filosofihistorie 2: ca ca (valgfag) HFIK03621E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 5

6 7: Teoretisk filosofi 2 Teoretisk filosofi 2: Videnskabsteori og erkendelsesteori (obligatorisk) HFIK03631E Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen Stk. 7. For studerende med et gymnasierettet bachelortilvalg i Filosofi svarende til 60 ECTS-point bortfalder følgende fagelement(er): Praktisk filosofi 2 og Praktisk filosofi 3. Stk. 8. For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der skal udgøres af fagelementerne Frit emne A (HFIK03521E) og Frit emne B (HFIK03541E (se 2008-studieordningen for det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi). 11. Uddannelsens moduler Modul 2: Filosofihistorie 1 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af betydende filosoffer og filosofiske bevægelser i antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi (fra ca. 600 f.v.t. til ca e.v.t) samt deres indflydelse historiografisk metode inden for filosofihistorie, dvs. kendskab til filosofihistoriens historie og metode, samt til de skiftende fortolkninger, som bestemte filosoffer og filosofiske emner har været underkastet i historiens løb mindst ét filosofihistorisk emne, hvis problemstilling aktualiseres autoritative redskaber inden for fagelementet i form af oversigtsværker, håndbøger, encyklopædier og leksika. Færdigheder i at beskrive begreber, teorier og argumenter på en måde, der afspejler evne til selvstændigt at læse og forstå en filosofihistorisk kilde at beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde at identificere og artikulere en eller flere filosofisk problemstillinger ud fra en selvstændig læsning af en filosofihistorisk kilde at identificere og redegøre for en filosofihistorisk kildes historiske og systematiske sammenhæng at aktualisere filosofihistoriske problemstillinger at igangsætte og gennemføre en historiografisk undersøgelse af en filosofihistorisk problemstilling eller tekst at anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling. Kompetencer i at give og modtage feedback på mundtlige studenteroplæg at give en kort præsentation af et filosofihistorisk emne at udforme en skriftlig eller mundtlig fremstilling af en afgrænset filosofihistorisk problemstilling. 6

7 Filosofihistorie 1: ca. 600 f.v.t. - ca e.v.t. (valgfag) History of Philosophy 1: 600 BCE - approx CE (elective) Aktivitetskode: HFIK03641E Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for betydende filosoffer og filosofiske bevægelser i antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi (fra ca. 600 f.v.t. til ca e.v.t) samt deres indflydelse redegøre for historiografisk metode inden for filosofihistorie. dvs. kendskab til filosofihistoriens historie og metode, samt til de skiftende fortolkninger, som bestemte filosoffer og filosofiske emner har været underkastet i historiens løb redegøre for begreber, teorier og argumenter på en måde, der afspejler evne til selvstændigt at læse og forstå en filosofihistorisk kilde redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde identificere og artikulere en eller flere filosofiske problemstillinger ud fra en selvstændig læsning af en filosofihistorisk kilde identificere og redegøre for en filosofihistorisk kildes historiske og systematiske sammenhæng anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling anvende en flerfaglig tilgang til emneområdet, idet den studerendes faglighed fra kernefaget bringes i spil. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, seminar og øvelser. Underviseren giver ved kursets begyndelse de studerende en grundig orientering om fagelementets faglige mål samt orienterer om, hvordan målene understøttes i undervisningsformerne og udprøves ved eksamen. Ved kursets begyndelse redegør underviseren ligeledes for kriterierne for gode oplæg og feedback herpå, ligesom underviseren redegør for kriterierne for gode skriveøvelser. Redegørelsen for disse kriterier understøttes af eksempler. Underviseren gør en oversigt over relevante autoritative redskaber tilgængelig før kursets begyndelse. Underviseren udfærdiger før kursets begyndelse en lektionsplan, hvoraf det fremgår, hvilke tekster der er centrale, og hvilke, der er supplerende. Dette fremgår klart af lektionsplanen for hver af ugerne med undervisning. Undervisningen angår primært de centrale tekster, mens studerende ved eksamen kan blive stillet til ansvar for centrale og supplerende tekster. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion holder mundtlige oplæg og giver feedback på mundtlige oplæg. I seminarerne diskuteres endvidere centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminarerne præsenterer studerende mundtlige oplæg, hvad der organiseres således, at oplæggene udgør en integreret del af pensumgennemgangen. Underviseren udfærdiger ved kursets begyndelse en liste over emner for mundtlige studenteroplæg. Underviseren inddeler hvert seminarhold i grupper af 2-4 studerende og sørger ved kursets begyndelse for, at hver gruppe har fået tildelt et emne og et tidspunkt for præsentationen heraf. Hvis en gruppe ønsker et alternativt emne for deres oplæg, skal det på forhånd aftales med underviseren. I løbet af semestret præsenterer hver grup- 7

8 pe et mundtligt oplæg og giver feedback på et andet mundtligt oplæg. Oplæg og feedback må hver især højest være på 10 min. Hvis et mundtligt oplæg må aflyses (fx. i tilfælde af sygdom), tildeles gruppen af underviseren et nyt emne og et nyt tidspunkt, der passer ind i undervisningens pensumgennemgang. Underviseren konkretiserer undervejs eller ved undervisningens afslutning, hvordan den studerende kan arbejde videre med fagelementets områder i forhold til den videre uddannelse og efterfølgende beskæftigelse: den studerendes valg i den videre, den studerendes videre studier i fagelementets emnekreds ved inden- og især udenlandske universiteter samt den studerendes anvendelse på arbejdsmarkedet af de på fagelementet erhvervede kompetencer. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale (synopser) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overføres fra et semester til et senere semester. Hvis forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse ikke godkendes, bestås eksamen ved, at den studerende skriver en fri skriftlig hjemmeopgave. Hjælpemidler: Alle synopser, som eksaminanden har udarbejdet til prøven, må medbringes til eksaminationen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Materialet indgår ikke i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse skal godkendes af underviseren. Synopsis indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Eksaminationen varer 30 min., hvoraf 5-10 min. til eksaminandens sagsfremstilling om selvvalgt spørgsmål, 5-10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand om andet spørgsmål og ca. 10 min. til votering. Synopsis må have et omfang af én A4-side per spørgsmål. Fri skriftlig hjemmeopgave ved ikke-godkendt undervisningsdeltagelse: normalsider. Hjælpemidler: Hjælpemidler: Alle synopser, som eksaminanden har udarbejdet til prøven, må medbringes til eksaminationen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Underviseren formulerer spørgsmål, der gøres tilgængelige for de studerende 3 uger før eksamen. Den studerende vælger at besvare ét af disse spørgsmål. Dog har den studerende ikke mulighed for at vælge et spørgsmål, der angår de dele af pensum, som vedkommende allerede har skrevet skriveøvelse om i samme fagelement. Forud for den mundtlige eksamen forbereder den studerende en synopsis for hvert af de mulige eksamensspørgsmål, inklusiv en synopsis for det selvvalgte spørgsmål. Prøven indledes med den studerendes sagsfremstilling, der er en besvarelse af det selvvalgte spørgsmål. Herefter inddrager eksaminator ét af de øvrige, mulige eksamensspørgsmål, som den studerende kunne have valgt at besvare, dog ikke det, der har været genstand for nævnte skriveøvelse. Ved bedømmelsen foretages en helhedsvurdering af de to besvarelser. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås: 1. At den studerende får godkendt 2 skriveøvelser á 4-5 normalsider (eksklusiv bibliografi). Hvis en skriveøvelse ikke godkendes, har den studerende 1 uge fra tilbageleveringsdato til at forbedre skriveøvelsen i lyset af underviserens kommentarer om styrker og svagheder ved besvarelsen; den forbedrede skriveøvelse genindleveres senest 1 uge efter tilbagelevering. Skrive- 8

9 øvelsen besvares individuelt. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage eller af en diskussion af en problemstilling i tilknytning til fagelementets fagområde. Besvarelsen skal ske med anvendelse af de redskaber, der er relevante for fagelementets fagområde. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. Litteratursøgningen foregår med brug af de bibliografiske søgeredskaber, som underviseren udpeger i sin oversigt over autoritative redskaber. 2. At den studerende får godkendt 1 mundtligt oplæg, fremført ud fra et manuskript og understøttet af et handout. Manuskriptet må højest være på 900 ord og skal fremføres inden for 10 min. Handout skal uddeles til alle deltagere i undervisningen. Handout rummer dels et citat fra den gennemgåede kilde (max. 50 ord), dels en angivelse af et redskab benyttet til udlægning af passagen. Betingelsen for godkendelse af det mundtlige oplæg er, at det ikke varer mere end 10 min., og at det er blevet fremsendt til oppositionsgruppen 24 timer forud for præsentationen. Det mundtlige oplæg skrives i grupper af 2-4 personer og fremføres af en eller flere af disse personer. 3. At den studerende har deltaget i opposition til et mundtligt oplæg. Senest 24 timer forud for præsentationen modtager oppositionsgruppens medlemmer manuskriptet til præsentation. Efter præsentationen har oppositionsgruppen 10 min. til at give feedback. Modul 3: Praktisk filosofi 2 og Praktisk filosofi 3 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af centrale problemstillinger inden for politisk filosofi og metaetik den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder autoritative redskaber inden for modulet i form af bibliografiske søgeredskaber, encyklopædier og leksika, autoritative oversigtsværker og indføringer samt videnskabelige fora for modulets emne. Underviseren gør oversigten tilgængelig før kursets begyndelse. Færdigheder i at redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter at beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde at kontekstualisere en politisk-filosofisk tekst i dens historiske og systematiske sammenhæng at anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere og beskrive og diskutere en problemstilling. Kompetencer i at samarbejde omkring mundtlig præsentation af en tekst inden for politisk filosofi og metaetik at samarbejde omkring mundtlig feedback på en mundtlig præsentation af en tekst inden for politisk filosofi og metaetik. 9

10 Praktisk filosofi 2: Politisk filosofi (obligatorisk) 7,5 ECTS-point Practical Philosophy 2: Political Philosophy (compulsory) Aktivitetskode: HFIK03601E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for centrale problemstillinger inden for politisk filosofi redegøre for den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde kontekstualisere en politisk-filosofisk tekst i dens historiske og systematiske sammenhæng anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere og beskrive og diskutere en problemstilling anvende en flerfaglig tilgang til emneområdet, idet den studerendes faglighed fra kernefaget bringes i spil. Forelæsning, seminar og øvelser. Underviseren giver ved kursets begyndelse de studerende en grundig orientering om fagelementets faglige mål samt orienterer om, hvordan målene understøttes i undervisningsformerne og demonstreres gennem aktiv undervisningsdeltagelse. Ved kursets begyndelse redegør underviseren ligeledes for kriterierne for gode oplæg og feedback herpå, ligesom underviseren redegør for kriterierne for gode skriveøvelser. Redegørelsen for disse kriterier understøttes af eksempler. Underviseren gør en oversigt over relevante autoritative redskaber tilgængelig før kursets begyndelse. Underviseren udfærdiger før kursets begyndelse en lektionsplan, hvoraf det fremgår, hvilke tekster, der er centrale, og hvilke, der er supplerende. Dette fremgår klart af lektionsplanen for hver af ugerne med undervisning. Undervisningen angår primært de centrale tekster, mens studerende ved den aktive undervisningsdeltagelse kan blive stillet til ansvar for centrale og supplerende tekster. Blandt de centrale tekster kan højest 25 % udgøres af tekster fra lærebøger. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion holder mundtlige oplæg og giver feedback på mundtlige oplæg. I seminarerne diskuteres endvidere centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminarerne præsenterer de studerende mundtlige oplæg, hvad der organiseres således, at oplæggene udgør en integreret del af pensumgennemgangen. Underviseren udfærdiger ved kursets begyndelse en liste over emner for mundtlige studenteroplæg. Underviseren inddeler hvert seminarhold i grupper af 2-4 studerende og sørger ved kursets begyndelse for, at hver gruppe har fået tildelt et emne og et tidspunkt for præsentationen heraf. Hvis en gruppe ønsker et alternativt emne for deres oplæg, skal det på forhånd aftales med underviseren. I løbet af semestret præsenterer hver gruppe et mundtligt oplæg og giver feedback på et andet mundtligt oplæg. Oplæg og feedback må hver især højest være på 10 min. Hvis et mundtligt oplæg må aflyses (fx. i tilfælde af sygdom), tildeles gruppen af underviseren et nyt emne og et nyt tidspunkt, der passer ind i undervisningens pensum- 10

11 gennemgang. Oplæg understøttes af power point præsentation eller lignende. Underviseren konkretiserer undervejs eller ved undervisningens afslutning, hvordan den studerende kan arbejde videre med fagelementets områder i forhold til den videre uddannelse og efterfølgende beskæftigelse: den studerendes valg i den videre uddannelse, den studerendes videre studier i fagelementets emnekreds ved inden- og især udenlandske universiteter samt den studerendes anvendelse på arbejdsmarkedet af de på fagelementet erhvervede kompetencer. Prøvebestemmelser Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overføres fra et semester til et senere semester. Hvis forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse ikke godkendes, bestås eksamen ved, at den studerende skriver en fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Aktiv undervisningsdeltagelse skal godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Fri skriftlig hjemmeopgave ved ikke-godkendt undervisningsdeltagelse: normalsider. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås: 1. At den studerende får godkendt 3 skriveøvelser af 3-4 normalsider (eksklusiv bibliografi). Hvis en skriveøvelse ikke godkendes, har den studerende 1 uge fra tilbageleveringsdato til at forbedre skriveøvelsen i lyset af underviserens kommentarer om styrker og svagheder ved besvarelsen; den forbedrede skriveøvelse genindleveres senest 1 uge efter tilbagelevering. Skriveøvelsen besvares individuelt. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage eller af en diskussion af en problemstilling i tilknytning til fagelementets fagområde. Besvarelsen skal ske med anvendelse af de redskaber, der er relevante for fagelementets fagområde. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. Litteratursøgningen foregår med brug af de bibliografiske søgeredskaber, som underviseren har gjort tilgængelige i sin oversigt over autoritative redskaber. Underviseren giver en vejledende karakter til skriveøvelserne. 2. At den studerende får godkendt 1 mundtligt studenteroplæg på højest 10 minutter. Studenteroplægget udarbejdes i grupper af 2-4 studerende, og præsentationen understøttes af en power point præsentation eller lignende. 3. At den studerende giver feedback på et andet mundtligt studenteroplæg via en oppositionsgruppe på 2-4 studerende. Oppositionsgruppen har 10 min. til at give feedback. 11

12 Praktisk filosofi 3: Metaetik (obligatorisk) 7,5 ECTS-point Practical Philosophy 3: Metaethics (compulsory) Aktivitetskode: HFIK03611E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for centrale problemstillinger inden for metaetik redegøre for den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde kontekstualisere tekstens teori inden for metaetik i dens historiske og systematiske sammenhæng anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere og beskrive og diskutere en problemstilling anvende en flerfaglig tilgang til emneområdet, idet den studerendes faglighed fra kernefaget bringes i spil. Forelæsninger, seminar og øvelser. Underviseren giver ved kursets begyndelse de studerende en grundig orientering om fagelementets faglige mål samt orienterer om, hvordan målene understøttes i undervisningsformerne og udprøves ved eksamen. Ved kursets begyndelse redegør underviseren ligeledes for kriterierne for gode oplæg og feedback herpå, ligesom underviseren redegør for kriterierne for gode skriveøvelser. Redegørelsen for disse kriterier understøttes af eksempler. Underviseren gør en oversigt over relevante autoritative redskaber tilgængelig før kursets begyndelse. Underviseren udfærdiger før kursets begyndelse en lektionsplan, hvoraf det fremgår, hvilke tekster der er centrale, og hvilke, der er supplerende. Dette fremgår klart af lektionsplanen for hver af ugerne med undervisning. Undervisningen angår primært de centrale tekster, mens studerende ved eksamen kan blive stillet til ansvar for centrale og supplerende tekster. Blandt de centrale tekster kan højest 25 % udgøres af tekster fra lærebøger. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion holder mundtlige oplæg og giver feedback på mundtlige oplæg. I seminarerne diskuteres endvidere centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminarerne præsenterer studerende mundtlige oplæg, hvad der organiseres således, at de udgør en integreret del af pensumgennemgangen. Underviseren udfærdiger ved kursets begyndelse en liste over emner for mundtlige studenteroplæg. Underviseren inddeler hvert seminarhold i grupper af 2-4 studerende og sørger ved kursets begyndelse for, at hver gruppe har fået tildelt et emne og et tidspunkt for præsentationen heraf. Hvis en gruppe ønsker et alternativt emne for deres oplæg, skal det på forhånd aftales med underviseren. I løbet af semestret præsenterer hver gruppe et mundtligt oplæg og giver feedback på et andet mundtligt oplæg. Oplæg og feedback må hver især højest være på 10 min. Oplæg understøttes af power point præsentation eller lignende. 12

13 Underviseren konkretiserer undervejs eller ved undervisningens afslutning, hvordan den studerende kan arbejde videre med fagelementets områder i forhold til den videre uddannelse og efterfølgende beskæftigelse: den studerendes valg i den uddannelse, den studerendes videre studier i fagelementets emnekreds ved inden- og især udenlandske universiteter samt den studerendes anvendelse på arbejdsmarkedet af de på fagelementet erhvervede kompetencer. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overføres fra et semester til et senere semester. Hvis forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse ikke godkendes, bestås eksamen ved, at den studerende skriver en fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse skal godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Hjemmeopgaven er på normalsider (eksklusiv bibliografi). Der gives 7 dage til besvarelse af opgaven. Fri skriftlig hjemmeopgave ved ikke-godkendt undervisningsdeltagelse: normalsider. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås: 1. At den studerende får godkendt 1 skriveøvelser af 6-8 normalsider (eksklusiv bibliografi). Hvis en skriveøvelse ikke godkendes, har den studerende 1 uge fra tilbageleveringsdato til at forbedre skriveøvelsen i lyset af underviserens kommentarer om styrker og svagheder ved besvarelsen; den forbedrede skriveøvelse genindleveres senest 1 uge efter tilbagelevering. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage eller af en diskussion af en problemstilling i tilknytning til fagelementets fagområde. Besvarelsen skal ske med anvendelse af de redskaber, der er relevante for fagelementets fagområde. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. Litteratursøgningen foregår med brug af de bibliografiske søgeredskaber som underviseren har gjort tilgængelige i sin oversigt over autoritative redskaber. 2. At den studerende får godkendt 1 mundtligt studenteroplæg på højest 10 min. Studenteroplægget udarbejdes i grupper af 2-4 studerende, og præsentationen understøttes af en power point præsentation eller lignende. 3. At den studerende giver feedback på et andet mundtligt studenteroplæg via en oppositionsgruppe på 2-4 studerende. Oppositionsgruppen har 10 min. til at give feedback. 13

14 Modul 4: Filosofihistorie 2 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af betydende filosoffer og filosofiske bevægelser i nyere tids filosofi (ca ca. 1900) samt deres indflydelse historiografisk metode inden for filosofihistorie, dvs. kendskab til filosofihistoriens historie og metode, samt til de skiftende fortolkninger, som bestemte filosoffer og filosofiske emner har været underkastet i historiens løb mindst ét filosofihistorisk emne, hvis problemstilling aktualiseres autoritative redskaber inden for fagelementet i form af oversigtsværker, håndbøger, encyklopædier og leksika. Færdigheder i at beskrive begreber, teorier og argumenter på en måde, der afspejler evne til selvstændigt at læse og forstå en filosofihistorisk kilde at beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde at identificere og artikulere en eller flere filosofisk problemstillinger ud fra en selvstændig læsning af en filosofihistorisk kilde at identificere og redegøre for en filosofihistorisk kildes historiske og systematiske sammenhæng at aktualisere filosofihistoriske problemstillinger at igangsætte og gennemføre en historiografisk undersøgelse af en filosofihistorisk problemstilling eller tekst at anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling. Kompetencer i at give og modtage feedback på mundtlige studenteroplæg at give en kort præsentation af et filosofihistorisk emne. at udforme en skriftlig eller mundtlig fremstilling af en afgrænset filosofihistorisk problemstilling.. Filosofihistorie 2: ca ca (valgfag) History of Philosophy 2: approx (elective) Aktivitetskode: HFIK03621E Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for betydende filosoffer og filosofiske bevægelser i nyere tids filosofi (ca ca. 1900) samt deres indflydelse redegøre for historiografisk metode inden for filosofihistorie. dvs. kendskab til filosofihistoriens historie og metode, samt til de skiftende fortolkninger, som bestemte filosoffer og filosofiske emner har været underkastet i historiens løb redegøre for begreber, teorier og argumenter på en måde, der afspejler evne til selvstændigt at læse og forstå en filosofihistorisk kilde redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde identificere og artikulere en eller flere filosofiske problemstillinger ud 14

15 fra en selvstændig læsning af en filosofihistorisk kilde identificere og redegøre for en filosofihistorisk kildes historiske og systematiske sammenhæng anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling anvende en flerfaglig tilgang til emneområdet, idet den studerendes faglighed fra kernefaget bringes i spil. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, seminar og øvelser. Underviseren giver ved kursets begyndelse de studerende en grundig orientering om fagelementets faglige mål samt orienterer om, hvordan målene understøttes i undervisningsformerne og udprøves ved eksamen. Ved kursets begyndelse redegør underviseren ligeledes for kriterierne for gode oplæg og feedback herpå, ligesom underviseren redegør for kriterierne for gode skriveøvelser. Redegørelsen for disse kriterier understøttes af eksempler. Underviseren gør en oversigt over relevante autoritative redskaber tilgængelig før kursets begyndelse. Underviseren udfærdiger før kursets begyndelse en lektionsplan, hvoraf det fremgår, hvilke tekster der er centrale, og hvilke, der er supplerende. Dette fremgår klart af lektionsplanen for hver af ugerne med undervisning. Undervisningen angår primært de centrale tekster, mens studerende ved eksamen kan blive stillet til ansvar for centrale og supplerende tekster. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion holder mundtlige oplæg og giver feedback på mundtlige oplæg. I seminarerne diskuteres endvidere centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminarerne præsenterer studerende mundtlige oplæg, hvad der organiseres således, at oplæggene udgør en integreret del af pensumgennemgangen. Underviseren udfærdiger ved kursets begyndelse en liste over emner for mundtlige studenteroplæg. Underviseren inddeler hvert seminarhold i grupper af 2-4 studerende og sørger ved kursets begyndelse for, at hver gruppe har fået tildelt et emne og et tidspunkt for præsentationen heraf. Hvis en gruppe ønsker et alternativt emne for deres oplæg, skal det på forhånd aftales med underviseren. I løbet af semestret præsenterer hver gruppe et mundtligt oplæg og giver feedback på et andet mundtligt oplæg. Oplæg og feedback må hver især højest være på 10 min. Hvis et mundtligt oplæg må aflyses (fx. i tilfælde af sygdom), tildeles gruppen af underviseren et nyt emne og et nyt tidspunkt, der passer ind i undervisningens pensumgennemgang. Underviseren konkretiserer undervejs eller ved undervisningens afslutning, hvordan den studerende kan arbejde videre med fagelementets områder i forhold til den videre uddannelse og efterfølgende beskæftigelse: den studerendes valg i den videre, den studerendes videre studier i fagelementets emnekreds ved inden- og især udenlandske universiteter samt den studerendes anvendelse på arbejdsmarkedet af de på fagelementet erhvervede kompetencer. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale (synopser) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overføres fra et semester til et senere semester. Hvis forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse ikke godkendes, bestås eksamen ved, at den studerende skriver en fri skriftlig hjemmeopgave. 15

16 Hjælpemidler: Alle synopser, som eksaminanden har udarbejdet til prøven, må medbringes til eksaminationen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Materialet indgår ikke i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse skal godkendes af underviseren. Synopsis indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Eksaminationen varer 30 min., hvoraf 5-10 min. til eksaminandens sagsfremstilling om selvvalgt spørgsmål, 5-10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand om andet spørgsmål og ca. 10 min. til votering. Synopsis må have et omfang af én A4-side per spørgsmål. Fri skriftlig hjemmeopgave ved ikke-godkendt undervisningsdeltagelse: normalsider. Hjælpemidler: Hjælpemidler: Alle synopser, som eksaminanden har udarbejdet til prøven, må medbringes til eksaminationen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Underviseren formulerer spørgsmål, der gøres tilgængelige for de studerende 3 uger før eksamen. Den studerende vælger at besvare ét af disse spørgsmål. Dog har den studerende ikke mulighed for at vælge et spørgsmål, der angår de dele af pensum, som vedkommende allerede har skrevet skriveøvelse om i samme fagelement. Forud for den mundtlige eksamen forbereder den studerende en synopsis for hvert af de mulige eksamensspørgsmål, inklusiv en synopsis for det selvvalgte spørgsmål. Prøven indledes med den studerendes sagsfremstilling, der er en besvarelse af det selvvalgte spørgsmål. Herefter inddrager eksaminator ét af de øvrige, mulige eksamensspørgsmål, som den studerende kunne have valgt at besvare, dog ikke det, der har været genstand for nævnte skriveøvelse. Ved bedømmelsen foretages en helhedsvurdering af de to besvarelser. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås: 1. At den studerende får godkendt 2 skriveøvelser á 4-5 normalsider (eksklusiv bibliografi). Hvis en skriveøvelse ikke godkendes, har den studerende 1 uge fra tilbageleveringsdato til at forbedre skriveøvelsen i lyset af underviserens kommentarer om styrker og svagheder ved besvarelsen; den forbedrede skriveøvelse genindleveres senest 1 uge efter tilbagelevering. Skriveøvelsen besvares individuelt. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage eller af en diskussion af en problemstilling i tilknytning til fagelementets fagområde. Besvarelsen skal ske med anvendelse af de redskaber, der er relevante for fagelementets fagområde. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. Litteratursøgningen foregår med brug af de bibliografiske søgeredskaber, som underviseren udpeger i sin oversigt over autoritative redskaber. 2. At den studerende får godkendt 1 mundtligt oplæg, fremført ud fra et manuskript og understøttet af et handout. Manuskriptet må højest være på 900 ord og skal fremføres inden for 10 min. Handout skal uddeles til alle deltagere i undervisningen. Handout rummer dels et citat fra den gennemgåede kilde (max. 50 ord), dels en angivelse af et redskab benyttet til udlægning af passagen. Betingelsen for godkendelse af det mundtlige oplæg er, at det ikke varer mere end 10 min., og at det er blevet fremsendt til oppositionsgruppen 24 timer forud for præsentationen. Det mundtlige oplæg skrives i grupper af 2-4 personer og fremføres af en eller flere af disse personer. 16

17 3. At den studerende har deltaget i opposition til et mundtligt oplæg. Senest 24 timer forud for præsentationen modtager oppositionsgruppens medlemmer manuskriptet til præsentation. Efter præsentationen har oppositionsgruppen 10 min. til at give feedback. Modul 7: Teoretisk filosofi 2 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskabers videnskabs- og erkendelsesteorier den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder autoritative redskaber inden for modulet i form af bibliografiske søgeredskaber, encyklopædier og leksika, autoritative oversigtsværker og indføringer, samt videnskabelige fora for modulets emne. Færdigheder i At redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter inden for de tre videnskabs- og erkendelsesteoretiske områder at beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde at kunne kontekstualisere videnskabs- og erkendelsesteoretiske problemer i deres historiske og systematiske sammenhæng at anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling. Kompetencer i at bringe perspektiver fra forskellige fagfilosofiske traditioner i dialog med hinanden. Teoretisk filosofi 2: Videnskabsteori og erkendelsesteori (obligatorisk) Theoretical Philosophy 2: Philosophy of Science and Epistemology (elective) Aktivitetskode: HFIK03631E Faglige mål Eksaminanden kan Redegøre for naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskabers videnskabs- og erkendelsesteorier redegøre for den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter inden for de tre videnskabs- og erkendelsesteoretiske områder redegøre for begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde kontekstualisere videnskabs- og erkendelsesteoretiske problemer i de- 17

18 res historiske og systematiske sammenhæng anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling anvende en flerfaglig tilgang til emneområdet, idet den studerendes faglighed fra kernefaget bringes i spil. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, seminar og øvelser. Underviseren giver ved kursets begyndelse de studerende en grundig orientering om fagelementets faglige mål samt orienterer om, hvordan målene understøttes i undervisningsformerne og udprøves ved eksamen. Ved kursets begyndelse redegør underviseren ligeledes for kriterierne for gode oplæg og feedback herpå, ligesom underviseren redegør for kriterierne for gode skriveøvelser. Redegørelsen for disse kriterier understøttes af eksempler. Underviseren gør en oversigt over relevante autoritative redskaber tilgængelig før kursets begyndelse. Underviseren udfærdiger før kursets begyndelse en lektionsplan, hvoraf det fremgår, hvilke tekster der er centrale, og hvilke, der er supplerende. Dette fremgår klart af lektionsplanen for hver af ugerne med undervisning. Undervisningen angår primært de centrale tekster, mens studerende ved eksamen kan blive stillet til ansvar for centrale og supplerende tekster. Blandt de centrale tekster kan højest 25 % udgøres af tekster fra lærebøger. Undervisning foregår altid på engelsk, mens skriveøvelser og eksamen afvikles på engelsk eller dansk efter den studerendes valg. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion holder mundtlige oplæg og giver feedback på mundtlige oplæg. I seminarerne diskuteres endvidere centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminarerne præsenterer studerende mundtlige oplæg, hvad der organiseres således, at de udgør en integreret del af pensumgennemgangen. Underviseren udfærdiger ved kursets begyndelse en liste over emner for mundtlige studenteroplæg. Underviseren inddeler hvert seminarhold i grupper af 2-4 studerende og sørger ved kursets begyndelse for at hver gruppe har fået tildelt et emne og et tidspunkt for præsentationen heraf. Hvis en gruppe ønsker et alternativt emne for deres oplæg, skal det på forhånd aftales med underviseren. I løbet af semestret præsenterer hver gruppe et mundtligt oplæg og giver feedback på et andet mundtligt oplæg. Oplæg og feedback må hver især højest være på 10 min. Hvis et mundtligt oplæg må aflyses (fx. i tilfælde af sygdom), tildeles gruppen af underviseren et nyt emne og et nyt tidspunkt, der passer ind i undervisningens pensumgennemgang. Oplægget understøttes af et handout. Underviseren konkretiserer undervejs eller ved undervisningens afslutning, hvordan den studerende kan arbejde videre med fagelementets områder i forhold til den videre uddannelse og efterfølgende beskæftigelse: den studerendes valg i den videre uddannelse, den studerendes videre studier i fagelementets emnekreds ved inden- og især udenlandske universiteter samt den studerendes anvendelse på arbejdsmarkedet af de på fagelementet erhvervede kompetencer. 18

19 Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overføres fra et semester til et senere semester. Hvis forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse ikke godkendes, bestås eksamen ved, at den studerende skriver en fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse skal godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Engelsk eller dansk. Omfang: normalsider (eksklusiv bibliografi). Der gives 7 dage til besvarelse af opgaven. Fri skriftlig hjemmeopgave ved ikke-godkendt undervisningsdeltagelse: normalsider. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved 2 studerende skal opgaven fylde normalsider (eksklusiv bibliografi); ved 3 studerende normalsider (eksklusiv bibliografi); ved 4 studerende normalsider (eksklusiv bibliografi). Maksimalt 4 studerende kan skrive opgave sammen. Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 12. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatsidefaget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af https://intranet.ku.dk. Stk. 3. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 4. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 13. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede kandidatuddannelses ramme af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. Kapitel 7. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 14. Studieaktivitet Studerende, som er mere end 30 ECTS-point forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav, som er fastsat i medfør af kandidatadgangsbekendtgørelsens 19. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på https://intranet.ku.dk/. 15. Afslutning af uddannelsen Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, herunder kandidatsidefaget, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på https://intranet.ku.dk/. 19

20 Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 8. Merit og overgangsbestemmelser 16. Merit Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatsidefaget i Filosofi. Stk. 2. Fagelementer, der indgår i kandidatsidefaget i Filosofi og ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. 17. Overgangsbestemmelser Senest 1 år efter denne studieordnings ikrafttræden (jf. 18) lukkes alle tidligere studieordninger for kandidatsidefaget i Filosofi, og der kan dermed ikke længere aflægges prøver efter disse studieordninger. Stk. 2. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for kandidatsidefaget i Filosofi ækvivalerer med 2013-studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til 2013-studieordningen, og den studerende afslutter kandidatsidefaget i henhold til reglerne i denne studieordning ECTS-point 2012-studieordning ECTS-point Modul 1. Praktisk filosofi Praktisk filosofi 2 og Praktisk filosofi 3 15 Modul 3. Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi 2 15 Modul 4. Nyere tids filosofi Filosofihistorie 2 15 I tillæg til de ovenfor nævnte regler om overførsel af et fagelement fra 2008-studieordnignen til 2013-studieordningen, kan den studerende ansøge Studienævnet om andre former for overførsel. Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 18. Ikrafttræden 2013 studieordningen for kandidatsidefag i Filosofi træder i kraft den 1. september 2013 og gælder for studerende, der påbegynder dette kandidatsidefag den 1. september 2013 eller senere. 19. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 20. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Institut for Studieordningen er godkendt af studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 20. august

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Filosofi. 2013-ordningen. Justeret og rettet 2014.

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Filosofi. 2013-ordningen. Justeret og rettet 2014. Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Filosofi 2013-ordningen Justeret og rettet 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Filosofi, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015_2 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. filosofi, 2016-ordningen

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. filosofi, 2016-ordningen Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i filosofi, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst 2015-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen for Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for the Minor at Master s Level in Philosophy The 2008 Curriculum Rettet 2012 og 2015 Rettet 2012 og 2015 Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016 Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014 D E T H U M A N I S T I S K E FA K U LT E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Tysk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Institut for

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Billedkunst 2014-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

digital kommunikation og æstetik,

digital kommunikation og æstetik, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i digital kommunikation og æstetik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Fomidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 20-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Italiensk sprog og kultur,

Italiensk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Italiensk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2016 Det

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i spansk sprog og kultur ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i spansk sprog og kultur ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i spansk sprog og kultur 2016-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

dansk som andet- og fremmedsprog,

dansk som andet- og fremmedsprog, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i dansk som andet- og fremmedsprog, 2016-ordningen Rettet 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen Skabelon for Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Minor Subject in Italian Studies, the 2012 curriculum Rettet 2014

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Institut for

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Cultural Heritage and Museum Theory The 2008

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i finsk, 2017-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Skabelon for UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Projectrelated Courses TEACH Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kunsthistorie 2014-ordningen justeret 2014 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Pædagogik, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Philosophy The 2008 Curriculum Revideret 2009 Revised 2009 Justeret 2010 og 2012 Adjusted

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Fransk sprog, litteratur og kultur, 2012-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Fransk sprog, litteratur og kultur, 2012-ordningen +Skabelon for Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Fransk sprog, litteratur og kultur, 2012-ordningen Curriculum for the Programme of the Upper Secondary School Master s Minor in French Studies,

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Fransk sprog, litteratur og kultur,

Fransk sprog, litteratur og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Fransk sprog, litteratur og kultur, 2012-ordningen Revideret

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Institut

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Curriculum for Interdisciplinary Topics in Connection

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Forhistorisk eller Klassisk arkæologi,

Forhistorisk eller Klassisk arkæologi, Studieordning for Arkæologi på bachelorniveau med specialisering i de centrale fag Forhistorisk eller Klassisk arkæologi, 2012-ordningen Justeret 2014 og 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

øst- og sydøsteuropastudier (russisk),

øst- og sydøsteuropastudier (russisk), Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i øst- og sydøsteuropastudier (russisk), 2017-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab,

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. lingvistik, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. lingvistik, 2016-ordningen KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i lingvistik, 2016-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. kunsthistorie ordningen. Justeret 2014 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. kunsthistorie ordningen. Justeret 2014 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i kunsthistorie 2014-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab,

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Finsk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Finsk. 2015-ordningen Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Finsk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Portugisiske og Brasilianske Studier,

Portugisiske og Brasilianske Studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Portugisiske og Brasilianske Studier, 2013-ordningen Rettet 2014

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Indianske sprog og kulturer,

Indianske sprog og kulturer, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Indianske sprog og kulturer, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Religionsvidenskab, 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Religionsvidenskab, 2015-ordningen Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Religionsvidenskab, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i pædagogik, 2013-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2016 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere