12-miljøgodkendelse af svineproduktion

Transkript

1 Jørgen Dalgaard Petersen Brovejshøjvej Rødvig Stevns Dato Journal nr. KS 4. juli /4360 AnnLun Stevns Kommune Postboks Store Heddinge Godkendelsen efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet har den 15. februar truffet afgørelse om at det indføjede vilkår 2a skal indgå i miljøgodkendelsen. Som konsekvens af afgørelsen er næste revurderingstidspunkt skubbet til 8 år efter afgørelsens afsigelse. Samtidigt skal godkendelsen udnyttes indenfor 2 år efter afgørelsens afsigelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er vedhæftet dette brev. Hermed fremsendes den reviderede godkendelse: 12-miljøgodkendelse af svineproduktion Teknik & Miljø Hovedgaden Hårlev Telefon: Fax: tekmil@stevns.dk Find åbnings- og telefontider på CVR-nr.: Bank: Thinghøj Tornebjergvej 34, Frøslev, 4660 Store Heddinge Side 1/21

2 Godkendelsen træder i kraft den 15. februar Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter nævnets afgørelse, jf. husdyrbruglovens 33, stk. 1. Godkendelsen skal revurderes mindst hvert 10. år, jf. 17 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Første revurdering skal dog foretages inden 8 år, eller inden den 15. februar 2021 (dvs. 8 år efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, hvor vilkår ændres). Med denne godkendelse følger 8 års retsbeskyttelse, som ophører den 15. februar Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i 40 i lov om miljøgodkendelse. Vær opmærksom på, at byggeriet skal anmeldes til Stevns Kommune med henblik på byggetilladelse. Resume Jørgen Petersen har søgt Stevns Kommune om 12-miljøgodkendelse til at udvide svineproduktionen på Thinghøj, Tornebjergvej 34 ved Frøslev. Produktionen på Stevns Landevej 63 (Sveigaard) og Kirkelodderne 4 (Kiersgaard) skal flyttes til Thinghøj. Nudriften på de tre ejendomme er på 79,1 DE (Sveigaard) + 167,8 DE (Kiersgaard + Thinghøj) = 246,9 dyreenheder om året. Den ansøgte produktion på Thinghøj kommer op på 262,7 dyreenheder slagtesvin om året. Der skal bygges to nye stalde og en ny gyllebeholder på Thinghøj. Projektet overholder kravene om begrænsning af ammoniakfordampning og lugtgener fra staldene såvel som krav til kvælstof- og fosforudvaskning fra udbringningsarealerne. Der er ingen ammoniakfølsomme naturtyper i nærheden af staldanlæggene. Det nærmeste overdrev er kystskrænterne ved Stevns Klint, mere end fem kilometer borte. Der er mere end 200 meters afstand til nærmeste bolig og omkring 2 kilometers afstand til nærmeste landsby (Frøslev). Til ejendommen hører 278 hektar ejede og forpagtede arealer. Arealerne ligger i nitratklasse-1, som afvander til følsomt vandmiljø i Køge Bugt. Af hensyn til vandmiløet må dyretrykket højst være 1,2 dyreenhed pr. hektar (85 pct. af harmonikrav). Knap halvdelen (45 pct.) af arealerne ligger i nitratfølsomt grundvandsområde, hvor udvaskningen ikke må forøges. Der er hidtil anvendt husdyrgødning på arealerne, og denne anvendelse fortsætter. Kravene til vandmiljø og grundvand overholdes, når anvendelsen af husdyrgødning ikke overstiger 1,2 dyreenhed pr. hektar om året. Stevns Kommune vurderer, at husdyrbruget, med de stillede vilkår, kan drives uden væsentlige gener for naboer og uden væsentlig påvirkning af grundvand, vandmiljø, natur og landskab. Side 2/21

3 Afgørelse Stevns Kommune giver miljøgodkendelse til at samle svineproduktionen fra tre ejendomme på ejendommen Thinghøj, som hermed godkendes til en produktion på 262,7 dyreenheder slagtesvin årligt. Godkendelsen omfatter stalde og gødningsanlæg samt udbringningsarealerne for husdyrgødningen. Afgørelsen er truffet i medfør af 12 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Vilkår Generelt 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med oplysningerne i den miljøtekniske beskrivelse og vilkårene i godkendelsen. Dyreholdet 2. Godkendelsen omfatter en årlig produktion på højst 262,7 dyreenheder svarende Antonius slagtesvin ( kg) eller alm. slagtesvin ( kg) årligt. 2a. De to nye slagtesvinestalde skal indrettes med delvis spaltegulv (50-75 % fast gulv) og de skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Husdyrbruget skal dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at varmepumpen leverer en årlig køleydelse, der svarer til, at der opnås en ammoniakreduktionseffekt på 30 % 8760 timer/år. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Side 3/21

4 Håndtering af gylle 3. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, så spild undgås. 4. Der skal være mindst 10 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning og spildevand, der føres til gyllebeholder. 5. Efter udkørsel af gylle skal gyllebeholderen tilføres snittet halm eller andet materiale, der sikrer et effektivt flydelag. Der skal føres logbog over flyd e- lagets tilstand (Lovkrav jf. husdyrgødningsbek.). Transport 6. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. Støj 7. Virksomhedens støjbidrag målt i skel ved nabobeboelse må ikke overskride følgende værdier: 45 db(a) Mandag-fredag klokken db(a) Lørdag klokken db(a) Lørdag klokken db(a) Søn- og helligdage klokken Alle dage klokken db(a) Alle dage klokken db(a) Spidsværdierne af støjniveauet må om natten klokken ikke overstige 55 db(a) på opholdsarealer ved nabobeboelse. 8. Hvis kommunen skønner det nødvendigt, skal virksomheden for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes. Støjmåling kan dog højst kræves én gang om året. Den skal udføres efter miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Rapport skal sendes til kommunen senest 3 måneder efter målingen. Skadedyr 9. Der skal gennemføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse efter retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 10. Foder skal opbevares således, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter. Side 4/21

5 Affald 11. Affald fra virksomheden skal opsamles, opbevares og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 12. Kvitteringer for afhentet affald skal gemmes 5 år, og fremvises efter anmodning fra tilsynsmyndigheden. Døde dyr 13. Døde dyr skal opbevares på befæstet plads under kadaverkappe. Olie 14. Diselolie skal opbevares i typegodkendt tank. Overjordisk tank skal placeres på fast og tæt bund. 15. Spildolie skal opbevares på fast og tæt bund. Udbringningsarealer 16. Der må højst anvendes husdyrgødning svarende til 1,2 dyreenhed/ha om året på arealerne. 17. Ændringer i udbringningsarealerne skal anmeldes til kommunen. Landskab 18. Der skal etableres et 3-rækket læhegn af buske og træer af hjemmehørende arter mellem maskinhuset og landevejen. Uheld 19. Uheld med risiko for forurening skal anmeldes til alarmcentralen på telefon 112, og efterfølgende skal kommunen underrettes. 20. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvordan der skal reageres ved uheld med risiko for forurening. Beredskabsplanen skal sendes til kommunen før miljøgodkendelse meddeles. Planen skal ajourføres efter behov. Virksomhedens ophør 21. Når dyreholdet ophører, skal virksomheden foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås. Alle dyr fjernes. Alt foder fjernes og staldene muges og rengøres. Gyllebeholder, fortank og gyllekanaler tømmes for gylle. Produktionsudstyr og råvarer, der kan udgøre en miljømæssig risiko, skal fjernes. Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen blev offentliggjort i Stevnsbladet den 13. marts Godkendelsen træder i kraft ved offentliggørelsen. Følgende er klageberettigede: Side 5/21

6 Ansøger Naboer Miljøministeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Landsdækkende og lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Eventuel klage skal være skriftlig. Klagen stiles til Miljøklagenævnet, Frederik s- borggade 15, 1360 København K, men sendes til Stevns Kommune, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev, tekmil@stevns.dk. Klagen skal være modtaget af kommunen senest den 12 april 2010 inden for normal arbejdstid. Vi videresender klagen til Miljøklagenævnet. Klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Virksomheden kan således udnytte godkendelsen på eget ansvar mens en klage er under behandling. Miljøklagenævnet kan dog ændre eller ophæve en påklaget godkendelse, selv om den eventuelt er udnyttet før klagefristens udløb. Vi underretter virksomheden, såfremt vi modtager klager. Ønsker du at få sagen afgjort ved domstolene, skal du starte retssagen inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort. Venlig hilsen Benjamin Nielsen biolog Direkte telefon: bennie@stevns.dk Kopi til - Jørgen Petersen, Broveshøjvej 27, 4673 Rødvig (ansøger) broveshoej@mail.dk - Anni Nielsen, Østdansk LandbrugsRådgivning, Center Allé 6, 4683 Rønnede ann@landbocenter.dk - Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S sjl@sst.dk - Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V ae@aeraadet.dk - Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten jkt@sportsfiskerforbundet.dk - By- og landskabsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø blst@blst.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk - DN Stevns, Inge Ambus, Cypresvej 15, 4600 Køge stevns@dn.dk - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@dof.dk, stevns@dof.dk - Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 København K nbu@snm.ku.dk Side 6/21

7 - Friluftsrådet v/ Erik Trøigaard, Rengegade 30 A, 4660 Store Heddinge - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N info@ecocouncil.dk - Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde post@ros.mim.dk Side 7/21

8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Stevns Kommune har den 15. april 2009 modtaget ansøgning om 12-miljøgodkendelse af svineproduktionen på Thinghøj, Tornebjergvej 34, 4660 Store Heddinge. Produktion Den nuværende produktionen på Sveigaard (Stevns Landevej 63) og Kiersgaard (Kirkelodderne 4) flyttes til Thinghøj (Tornebjergvej 34). Nudriften på de tre ejendomme er på 79,1 DE (Sveigaard) + 167,8 DE (Kiersgaard og Thinghøj) = 246,9 dyreenheder om året. Efter flytning skal produktionen udvides til 262,7 dyreenheder slagtesvin årligt i form af slagtesvin. Det svarer til 7825 Antonius slagtesvin ( kg), eller 8884 alm. slagtesvin ( kg) årligt. Der kan i kortere perioder forekomme udsving i besætningen, hvorved der kan være højere eller lavere afgangsvægt end de 112 kg. Dette vil være påvirket af kravene fra slagteriet. Endvidere kan fordelingen af slagtesvin i de 4 stalde på Thinghøj variere, hvorved der kan forekomme flere eller færre svin i de enkelte stalde. Dette vil dog ikke øge det samlede antal svin, som vil udgøre 262,7 dyreenheder årligt med forbehold for periodevis højere eller lavere afgangsvægt. Vilkår nr. 1 og 2 skal sikre, at produktionen ikke overskrides. Side 8/21

9 Figur 1: Situationsplan Beliggenhed og afstandskrav Der skal bygges to nye stalde på hver 780 kvm. og en ny gyllebeholder på 2966 kbm. Staldene er af typen gardinstald, og der er tale om mindre bygninger med mål 11,1 x 70,0 x 5,5 meter. Gardinstaldene er åb- Side 9/21

10 ne på siderne, hvorved der sikres høj dyrevelfærd samt reduceret energiforbrug (naturlig ventilation, minimalt behov for elektrisk lys) i forhold til en normal lukket stald. Stevns Kommune har den 22. januar 2009 givet tilladelse til en ny maskinhal og to nye siloer. Maskinhallen og de to siloer blev sendt i nabohøring. Der er ikke indkommet bemærkninger eller klager til projektet. Placering af anlæggene fremgår af situationsplan (Figur 1). Der er 260 m fra staldene til nærmeste nabo mod syd, og 350 m til nærmeste nabo mod nord. Der er 1,8 km til nærmeste landsby (Frøslev) og 2,2 km til nærmeste by (Store Heddinge). Afstandskrav i forhold til 8 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er overholdt. Der er ikke grundlag for skærpede krav eller dispensationer på grund af beliggenheden. Stalde og gødningsanlæg Staldsystemet i de eksisterende staldbygninger er løsdrift i sektioner og fuldspaltegulv. I de to nye stalde vil staldsystemet være løsdrift i sektioner og 1/3 spaltegulv. I de nye stalde etableres gyllekøling. På Thinghøj er der en eksisterende gyllebeholder på 1560 m3 samt gyllekanaler på 100 m3 og en fortank på 20 m3. I ansøgt drift vil der blive etableret en ny 2966 m3 gyllebeholder med 20 m3 fortank og 212 m3 gyllekanaler i de nye stalde. På Kiersgård er der en eksisterende gyllebeholder på 1050 m3. På Sveigård er der en eksisterende gyllebeholder på 335 m3. Energi- og vandforbrug I det omfang det er muligt skal virksomheden bestræbe sig på at spare på ressourcerne, frembringe mindst muligt affald og i øvrigt mindske forurening og gener i forhold til omgivelserne. Tabel 1: Energi- og vandforbrug Årligt forbrug Før Efter Elforbrug kwh kwh Disel og olie l l Vandforbrug kbm kbm. Forbrug af el, diesel og vand for nudrift oplyses i bedriftens årsregnskab. Tallene for el, vand og diesel for fremtidig drift er estimeret ud fra: El forbruget bygger på et skøn, der tager hensyn til den fremtidige produktions indretning. Der spares strøm til ventilationsanlæg, da det er en åben stald med naturlig ventilation. Vandforbruget for slagtesvin er iflg. normtal 0,6 kbm. pr. slagtesvin. Dieselforbruget vil forblive uændret, da denne ressource primært knytter sig til markdriften, som vil blive drevet uændret før og efter udvidelsen. Der vil blive sparet fyringsolie ved etablering af gyllekøling, der g enanvender varmen fra staldene. Energi- og vandbesparende foranstaltninger: Side 10/21

11 Etablering af gyllekøling (i 2 nye stalde) udnytter varmen fra gyllen til opvarmning i stalde og beboelsen. Dette vil nedsætte energiforbruget til opvarmning. De to nye stalde er af typen Gardinstalde. Dette er en staldtype, der giver meget lys ind i stalden. Derved spares der energiforbrug til lys. Da stalden er af typen gardinstald, der har naturlig ventilation, forbruges der ikke strøm til dette. Almindeligt vedligehold og tilsyn af drikkesystem sker med henblik på at undgå spild. Vandspild når grisene drikker, sker over foderkrybbe, således at der intet spild er til gyllekanaler. Der sikres et lavt vandforbrug ved vask af stalde, da stalden i blødsættes inden vask. Vandforbruget og elforbrug ved den påtænkte udvidelse vil være markant mindre end en bedrift af samme størrelse og type (slagtesvin). Dette skyldes, at indretningen for foder og drikkesystem hindrer vandspild. Desuden betyder staldtypen, gardinstald, at der forbruges betragteligt mindre energi til lys og ventilation end en almindelig slagtesvinestald, der er lukket og ventileret. Opbevaring og håndtering af husdyrgødning Følgende praksis sikrer, at husdyrgødningen kan opbevares og anvendes miljømæssigt forsvarligt: Flydelag på gyllebeholder kontrolleres hver måned, og resultatet føres i logbog. Miljøstyrelsens anvisning i føring af logbog for beholdere med flydende husdyrgødning skal følges. Formålet er at sikre, at der altid er et effektivt flydelag til at begrænse ammoniakfordampningen. Gyllebeholdere er underlagt 10-års beholderkontrol. Opbevaringskapaciteten kan beregnes til 12,2 måneder for gylle. (Tabel 2). Ved gyllekørsel søges der at tage hensyn til naboer og omgivelser. Der køres så vidt muligt ikke gylle i weekender. Gylleudbringning foretages over så kort en periode som muligt for at mindske generne for omgivelserne. Det tilstræbes at udbringningen foretages på det vej r- mæssigt mest optimale tidspunkt, og så tidligt på dagen som muligt. Dermed nedsættes lugtgenerne. Der er investeret i en ny slangeudlægger med større kapacitet, hvilket forventes at mindske gylletran s- porterne med omkring 40 pct. og samtidig mindske perioden, hvor der spredes gylle i marken. Tabel 2: Opbevaringskapacitet for husdyrgødning Produktion kbm. Kapacitet kbm. Kapacitet mdr. Gylleproduktion: Gylleproduktion incl. regnvand 4505 gylle 612 vand Gylletanke Side 11/21

12 1050 Gyllekanaler 312 Forbeholdere 40 Kapacitet i alt ,2 Vilkår 3 sikrer mod spild af gylle i forbindelse med håndtering og udbringning. Vilkår 4 sikrer, at husdyrgødningen altid kan anvendes på et for miljøet gunstigt tidspunkt. Vilkår 5 sikrer, at opbevaring af gylle sker uden unødig ammoniakfordampning og lugtgener. Spildevand Spildevand fra rengøring samt vandspild i staldbygningerne ledes til gyllebeholderen. Spildevandsmængden fra vask af staldbygninger samt vandspild kendes ikke, men ud fra normtal fra Dansk Landbrugsrådgivning samt forholdene i nudrift vurderer ansøger, at spildevandsmængden i ansøgt drift vil udgøre ca. 500 m3. Regnvand vil via. tagrender blive ledt til dræn. Sanitært spildevand fra driftsbygninger og beboelse ledes til offentlig kloak. Spildevand til gyllebeholder: Ud fra normtal fra Dansk Landbrugsrådgivning (beregning af vandforbrug i svineproduktioner) samt forholdene i nudrift vurderer ansøger, at spildevandsafledningen til gyllebeholder i ansøgt drift vil udgøre ca. 500 m3. Spildevand afledning: Der opbevares medicin på ejendommen, men der forefindes ikke spildevand med medicinrester. Marksprøjte vaskes som hovedregel i marken, hvor plantebeskyttelsesmidlet er udspredt. Der benyttes en marksprøjte med kemikaliepåfyldningsudstyr og vaskeudstyr, således at vask af sprøjte samt dunke foregår i marken. Der er dog på kirkelodderne 4 en vaskeplads til marksprøjte og lignende, hvorfra spildevand afledes til gyllebeholder. Spildevand fra toilet/ bad samt opholdsrum til ansatte på ejendommen ledes til offentlig kloak. Transport Transporter til og fra ejendommen fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Transporter Før Efter Transport smågrise 4/md. 2/md. Afhentning slagtesvin 2/uge 1/uge Fodertransporter 6/uge 2/uge Foder leveret i sække 1/md. 1/md. Kemikalier 1/år 1/år Gødning 2/år 2/år DAKA 1/uge 1/uge Brændbart affald 4/året 4/året Husdyrgødning gylle à 20 t dybstrøelse à 10 t 291 læs/år 70 læs/år 225 læs/år 0 læs/år Side 12/21

13 Beskrivelse af transport: Slagtesvin afhentes til slagteri 1 gang ugentligt i ansøgt drift. I nudrift køres der to gange ugentligt, idet produktionen af slagtesvin er fordelt på 3 ejendomme. Der forventes i ansøgt drift en årlig kørsel på 52 transporter til slagteri. Grise forventes fremover leveret til ejendommen 1 gang hver 14. dag. Dette er en halvering i forhold til nudrift, hvor der bliver flyttet smågrise mellem de 3 ejendomme 1 gang ugentligt. Fodertransporter. I nudrift er der 5-6 fodertransporter om ugen samt 3 transport fra foderstof om måneden. I ansøgt drift vil der være tale om 1 fodertransport hver 14. dag samt foderstof 3 gang om måneden. Dette skyldes, at der ikke længere skal bringes foder ud til Sveigård og Kiergård. Gylletransporterne forventes at kunne reduceres med 40% i forhold til nudrift, da der er investeret i en ny slangeudlægger med større kapacitet. Derudover vil størstedelen af gyllekørslen ikke finde sted på offentlige vejen, da udspredningsarealerne hovedsagligt er lokaliseret omkring Thinghøj og tilkørsel derfor sker direkte over markerne. Dyrlæge besøg 1 gang om måneden. Derudover vil der forekomme den nødvendige kørsel af medarbejdere og ejer i forbindelse med driften af svineproduktionen og planteavlen. Bl.a. vil der forekomme øget kørsel i forbindelse med høst, hvor afgrøderne skal i hus. Transporter med salgsafgrøder (markdriften) vil forblive uændret. Udvidelsen medfører færre transporter til og fra ejendommen (Tabel 3). Vilkår 6 skal sikre, at transporter ikke giver unødige gener for beboere i området. Ammoniak Kravet om 20 pct. reduktion i ammoniakfordampningen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem er opfyldt i den ansøgte drift. Det opfyldes gennem valg af staldsystemer med lille ammoniakfordampning, nemlig løsdrift i sektioner og delvis spaltegulv i nye stalde og uændret staldsystem med spaltegulv i eksisterende stalde. Desuden etableres gyllekøling i de nye stalde. Der er ingen ammoniakfølsomme naturtyper i nærheden af stalden. Nærmeste overdrev er kystskrænterne ved Stevns Klint. Produktionen på Thinghøj vil ikke få betydning for kystskrænterne, fordi skrænterne ligger mere end 5 kilometer fra stalden, og fordi fordampningen ikke ændres væsentligt. Den bliver omkring 3 pct. større end i nudriften. Side 13/21

14 Figur 2: Lugtgrænser Lugt Lugtgenegrænser i forhold til enkeltbolig er overholdt (Figur 2). Genegrænser i forhold til samlet bebyggelse og byzone er ligeledes overholdt. Vi vurderer på dette grundlag, at der ikke vil blive væsentlige lugtgener for beboerne i området. Lys Der er ikke lysforhold på ejendommen, som kan ses fra naboer og andre. De nye stalde har åbne sider. Derfor vil kunstig lys i staldene sjældent være nødvendigt. Udendørs belysning ved staldene bliver placeret, så det syner mindst muligt i omgivelserne. Støj Støj fra ventilation samt støj fra af- og pålæsning af svin vurderes at være begrænset. I de nye stalde vil der være naturlig ventilation, og dermed ingen støjkilde herfra. Den væsentligste støjkilde kommer fra maling af foder. Støjniveauet på nuværende tidspunkt opleves dog som lavt, da det foregår indendørs i ladebygning. Foderkværnen starter, når der mangler foder. Det sker mest i dagtimerne, hvor dyrene er aktive og spiser. Der foretages ikke særlige tiltag i forbindelse med maling af foder, da støjen herfra ikke opfattes som et væsentligt problem. Korntørringen foretages med små blæsere der støjer minimalt. Korntørring vil primært finde sted i perioden efter høst, og vil derfor være en støjgene af begrænset varighed. Blæseren til korntørring er placeret ved siloer. Skadedyr Der holdes god hygiejne i staldene som en vigtig forebyggelse mod skadedyrsproblemer. Side 14/21

15 Mus og rotter bekæmpes gennem den kommunale rottebekæmpelsesordning. Fluer holdes nede ved biologisk bekæmpelse med rovfluer. Vilkår 9 og 10 skal sikre naboer mod gener fra fluer og rotter. Affald Der er en ordning med affaldscontainer til almindeligt affald. Erhvervsaffald bortskaffes efter kommunens affaldsdirektiv. Vilkår 11 og 12 skal sikre, at affald opbevares og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Døde dyr Døde dyr opbevares i overensstemmelse med fødevaredirektoratets bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. De døde dyr placeres i skygge ved et læbælte, på en støbt plads samt under overdækning med kadaverkappe. Døde dyr afhentes af DAKA Bio-industries. Vilkår 13 sikrer, at der ikke opstår uhygiejniske forhold i forbindelse med opbevaring af døde dyr. Olie- og medicinrester Spildolie opbevares i 200-liters tromler på fast og tæt bund i maskinhallen, og bortskaffes efter behov gennem Dansk Oliegenbrug. Medicin opbevares i medicinskab i forrum. Rester bortskaffes jf. kommunens affaldsregulativer. Vilkår 14 og 15 skal sikre, at olie opbevares miljømæssigt betryggende. Pesticider og sprøjteudstyr Marksprøjten fyldes og vaskes normalt i marken, hvor planteværn s- midlet skal udbringes. Der findes også en fylde- og vaskeplads på Sveigaard med afledning til gylletank. Sprøjtemidler opbevares på Sveigaard i aflåst kemikalierum uden gulvafløb. Tomme kemikaliedunke bortskaffes med dagrenovation og forholdsregler ifølge oplysning på etikette af dunke. Hvis der er kemikalieaffald, afleveres det på genbrugspladsen. Ensilage og foder Der ensileres ikke grovfoder. Kornet opbevares i fire gastætte siloer med samlet kapacitet på 3000 tons. Endvidere opbevares mindre mængder sojaskrå og mineraler. Side 15/21

16 Figur 3: Udbringningsarealer Tabel 4: Nitratudvaskning FarmN beregning 278 ha Sædskifte Husdyrgødning Efterafgrøde Udvaskning ejet DE/ha pct. af areal kg N/ha Nudrift S2 0,08 dybstrøelse 14 30,1 1,02 gylle Ansøgt S2 1,2 gylle 14 30,1 Udbringningsarealer Arealerne omfatter ikke fosforfølsomme arealer (fosforklasser). Alle arealer ligger inden for nitratklasse-1, hvor dyretrykket højst må være 85 pct. af harmonikravet, eller højst 1,2 dyreenhed pr. hektar. Omkring halvdelen (45 pct.) af arealerne ligger samtidig i et nitratfølsomt indvindingsområde, hvor der er krav om, at nitratudvaskningen ikke må forøges. Det nuværende dyretryk ifølge 3-års gødningsregnskaber svarer til 1,1 dyreenhed pr. hektar. Ansøger har forespurgt, om hensynet til indvindingsområdet kan forenes med et dyretryk på 1,2 dyreenhed pr. hektar. Vi bekræfter, at det godt kan forenes. Krav til nitratklasse-1 og krav til nitratfølsomt indvindingsområde er begge opfyldt ved et dyretryk på 1,2 dyreenhed pr. hektar om året i form af svindgylle, jævnfør FarmNberegning (Tabel 4). Vilkår 16 sikrer hensyn til vandmiljø og grundvand. Side 16/21

17 Bygningerne i landskabet (fotomanipuleret). Nye svinestalde placeres i tilknytning til eksisterende driftsbygninger. Fire siloer er placeret bag bygninger, og kan ikke ses udefra. Der plantes læhegn nord for bygningerne (forrest i billedet). Landskab Følgende forhold har til hensigt at indpasse byggeriet bedst muligt i landskabet: Stalde og gylletank opføres i tilknytning til bedriftens eksisterende bygninger. Den valgte staldtype er af typen gardinstald. Det er en lav staldtype på 5,4 meter i totalhøjde. Den lave staldtype er valgt for at sikre mindst mulig påvirkning af det landskabelige billede Staldene placeres i en lavning i terrænet. Set fra landevejen vil de kun være synlige cirka 4 meter over terrænet. Farven på de nye bygninger er afpasset de eksisterende bygninger af hensyn til helhedsindtrykket i landskabet. Alle bygninger på bedriften har således hvide mure og sorte tage. Mørk tagfarve syner mindst i landskabsbilledet, når der er træer som baggrund. For at gøre bygningerne mindre synlige i landskabsbilledet plantes et 3-rækket læbælte af træer og buske mellem maskinhuset og landevejen. Stevns Kommune har den 22. januar 2009 meddelt tilladelse til at opføre et maskinhus og to kornsiloer. Tilladelsen er givet i medfør af 19 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Kommunen har vurderet, at maskinhuset og kornsiloerne er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Desuden har kommunen vurderet, at hverken landskabelige værdier eller forhold for omkringboende naboer forringes væsentlig i Side 17/21

18 forbindelse med byggeriet. Opførelsen sker i tilknytning til eksist e- rende bygninger, og der er fremsendt en plan for beplantning på nordsiden af maskinhuset. Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med nabohøring af sagen, eller klager i forbindelse med offentliggørelse af tilladelsen. Efterfølgende har naboen på Stevns Landevej 64 sendt bemærkninger til maskinhuset i forbindelse med, at ansøgningen om miljøgodkendelse blev annonceret i Stevnsbladet den 23. marts De nærmeste naboer bor på Stevns Landevej 64 og Tornebjergvej 32. Afstanden fra de nye stalde til disse to ejendomme er henholdsvis 350 m og 260 m. I betragtning af de tiltag, der er planlagt for at indpasse byggeriet i landskabet, er det kommunens vurdering, at byggeriet ikke vil give væsentlige gener for naboerne. For at gøre bygningerne mindre synlige i landskabsbilledet stilles vilkår 18 om, at der plantes et 3-rækket læbælte af træer og buske nord for maskinhuset med retning mod landevejen. Der kan etableres markoverkørsler i læbæltet. Der skal anvendes hjemmehørende træarter. Driftsforstyrrelser og uheld Ansøger kan ikke umiddelbart forudse uheld i forbindelse med gylletank. Eneste pumpe på gyllentanken er fra stald til tank, hvor pumpen er uden spjæld og der er sikret mod tilbageløb. Olietank kontrolleres regelmæssigt og holdes i god stand for at undgå oliespild. Minimering af risiko for uheld: Gylletank og olietank kontrolleres regelmæssigt for at sikre, at anlæggene er i god stand, så der ikke opstår risiko for udslip. Minimering af gene og forurening ved uheld: Hvis et spild af gylle eller olie mod forventning skulle finde sted, vil der straks iværksættes tiltag til minimering af uheldets omfang samt tiltag til fjernelse af spildes. Endvidere vil miljømyndighederne blive kontaktet. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvordan der skal reageres ved uheld med risiko for forurening. Planen skal ajourføres efter behov. Beredskabsplanen skal sendes til kommunen. Miljøgodkendelsen bl i- ver først endelig meddelt, når kommunen har modtaget og godkendt beredskabsplanen. Beredskabsplanen skal indeholde: Procedurer til at stoppe ulykken/uheldet og begrænse forurening. Oplysning om personer og myndigheder, der skal alarmeres ved uheld. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløb, dræn og vandløb. Side 18/21

19 Opgørelse af materiel på bedriften, som kan anvendes til at afhjælpe, inddæmme eller opsamle forurening. Vilkår 20 og 21 har til formål at imødegå større miljøuheld. Bedst tilgængelig teknik (BAT) Den daglige drift af virksomheden skal foregå under hensyn til bestemmelserne om renere teknologi. Der anvendes følgende BAT/miljøteknologier: Godt Landmandsskab Ansatte oplæres i procedurer og kontroller af produktion og produktionsapparat. Gødningsregnskab udarbejdes. Driftsregnskab udarbejdes, og gennemgås med konsulent. El- og diselforbrug registreres årligt. Vandinstallationer tilses, og lækager udbedres straks. Staldindretning Staldsystemet i nye stalde etableres med 1/3 spalter og 2/3 fast gulv, jfr. BAT-byggeblad Gyllekøling i nye stalde forventes at reducere ammoniak fordampningen med op til 30%. Fuldspaltegulv i eksisterende stalde betegnes som BAT, jfr. BREF dokument. Foder Foderplaner udarbejdes efter gældende normer for slagtesvin. Fytasetilsætning anvendes i foderet. Vand og energi Den nye gardinstald sparer energi til lys og ventilation. Den udnytter sollys og har naturlig ventilation. Undertryksventilation i eksisterende stalde sparer energi. Ventilationen reguleres efter behov fra 100 % effekt om sommeren til 20 % effekt i den kolde vintertid. Fodringssystemet er indrettet til at undgå vandspild. Iblødsætning ved vask af stalde reducerer vandforbruget. Opbevaring af husdyrgødning Flydelag med føring af logbog. 10-års beholderkontrol samt løbende tilsyn af beholderne. Andre tiltag af hensyn til godt landmandskab, dyrevelfærd og begrænsning af ressourceforbrug Overdækning af stier af hensyn til dyrevelfærd. Kvalitetsprogrammet for Antonius slagtesvin efterleves. Fast dyrlægebesøg. Løbende tilsyn, kontrol og service af anlæg og maskiner. Varme fra gyllekøling udnyttes til opvarmning af stald og bolig. Slangeudlægning af gylle. Side 19/21

20 Stevns Kommune vurderer, at ovenstående tiltag lever op til BAT, og således er tilstrækkelige til at mindske ressourceforbrug, forurening og gener i forhold til omgivelserne. Alternative muligheder Der er to alternativer med hensyn til de nye staldbygninger: 1) Anden placering af staldbygningerne: Det vurderes, at den valgte placering af staldbygningerne er den mest hensigtsmæssige både af hensyn til driften af svineproduktionen - også på lang sigt - og af hensyn til det landskabelige billede. 2) Der bliver ikke bygget en ny staldbygning: Dette vil betyde, at den ansøgte omlæggelse af svineproduktionen ikke kan finde sted og dermed må nudriften fortsætte. Dette vil medføre, at nuværende slagtesvin produktion på Thinghøj ikke kan udvides og dermed kan produktionen ikke følge med udviklingen og forblive konkurrencedygtig. Endvidere vil det medføre, at de 2 ejendomme, Sveigård og Kiersgård, stadig vil skulle benyttes til svineproduktion. Dette vil medføre mere transport, større energi- og vandforbrug og dermed større miljøpåvirkning end den ansøgte drift. Af hensyn til omgivelserne vurderes det derfor fornuftigt og til færre gener at samle svineproduktionen på Thinghøj, hvor produktionen ydermere vil blive placeret i en ny og moderne staldbygning. Natura 2000 og bilag IV-arter Udbringningsarealerne afvander til følsomt vandmiljø i Natura 2000, Køge Bugt og Stevns Rev. (Nitratklasse-1). Projektet overholder det generelle beskyttelseskrav til nitratklasse-1 områder. Efter kommunens opfattelse er dette tilstrækkeligt til at sikre hensynet til det følsomme vandmiljø. Der er 17 3-beskyttede vandhuller på udbringningsarealerne eller i kanten af arealerne. Nogle af vandhullerne kan være levested for bilag IV-arter som stor vandsalamander. Projektet medfører ingen væsentlige ændringer hvad angår markdrift eller gødningsmængder. Stevns Kommune vurderer derfor, at eventuelle bilag IV-arter og deres levesteder ikke trues af projektet. Udtalelser Ansøgningen har været annonceret i Stevnsbladet den 23. marts 2009 og udkast er sendt i 6-ugers nabohøring den 22. december Vi har modtaget følgende bemærkninger fra Tina Skovlund Christensen, Stevns Landevej 64: Vores bekymring ved opførelse af maskinhal: En væsentlig gene i naturen med udsigt fra vores grund - mod syd. Øget larm, hvis der skal køres med maskiner i weekenden, helligdage og om aftenen. Økonomisk forringelse ved salg af ejendommen hvis der er lyd gener fra denne og hvis den tager udsigten. Side 20/21

21 På grundlag af disse bemærkninger er projektet blevet tilrettet som følger: De nye bygninger opføres i samme farver og byggestil som de eksisterende bygninger. Det vil sige hvide mure med hvid eller grøn trempel og sort tag. Siloerne er placeret på gårdspladsen i centrum af bygningerne. De er afskærmet af bygningerne, og kan ikke ses udefra. Siloerne er opført i en højde, så de ikke rager op over bygningerne. For at gøre bygningerne mindre synlige i landskabsbilledet plantes et 3-rækket læbælte af træer og buske mellem maskinhuset og landevejen. Samlet vurdering Stevns Kommune vurderer, at husdyrbruget, med de stillede vilkår, kan drives uden væsentlige gener for naboer og uden væsentlig påvirkning af grundvand, vandmiljø, natur og landskab. Venlig hilsen Jan Pedersen Biolog/naturmedarbejder Direkte telefon: JanPeder@stevns.dk./. Natur- og miljøklagenævnets afgørelse af 15. februar 2013 er vedlagt. Side 21/21