Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 13/14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HTX Kemi, niveau B Kristiane Hornung Hamborg Htx2kt13 Generelt til undervisningsbeskrivelsen Identitet: Kemifaget beskriver, hvordan stoffer er opbygget, og hvorledes de (om)dannes ved kemiske reaktioner. Faget omhandler kemiske stoffers egenskaber, kemiske reaktioner og disses betingelser. Der arbejdes teoretisk og praktisk indenfor eksempelvis teknologi, medicin, sundhed, miljø og materialeudvikling. Mål: Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne opnår indsigt i centrale kemiske begreber og deres anvendelse. Eleverne tilegner sig erfaringer med naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange. Elevernes kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab udvikles gennem arbejdet med faget. IT: I alle forløb indgår it-værktøjer naturligt til informationssøgning, dataopsamling og -behandling, visualisering og modellering af kemiske forbindelser og reaktioner, præsentation eller projektstyring og - regulering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af rapporter. Faglige mål (læses som supplement til målene, beskrevet i undervisningsbeskrivelsen nedenfor): Elerevene skal kunne omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier, sammenknytte teori og eksperimenter, redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau, formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog, opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data, samt dokumentere eksperimentelt arbejde. Kernestof (læses som supplement til kernestoffet beskrevet i undervisningsbeskrivelsen nedenfor): Anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema. Supplerende stof: Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet (beskrevet nedenfor), og eventuelt ved inddragelse af nye emneområder. Det supplerende stof udvælges gerne med inddragelse af eleverne, så der er mulighed for at arbejde med problemstillinger fra dagligdag, omverden og teknologi. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. I alt er der afholdt 104 lektioner (98 som beskrevet ovenfor + 6 til repetition op til eksamensperioden maj/juni 2014). 25% af denne undervisningstid er brugt på eksperimentelt arbejde. Desuden er der givet 26 lektioner til studieområdet, hvor kemifaget har deltaget. Side 1 af 10

2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Tema 1 Kemiske reaktioners hastigheder Tema 2 Kemisk ligevægt Tema 3 Syre-basereaktioner Tema 4 Carbonhydrider Tema 5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi Tema 6 Lys, farve og absorbans Tema 7 Isomeri Tema 8 Uorganisk kemi Side 2 af 10

3 Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 3. semester Tema 1 Kemiske reaktioners hastigheder reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse. Kapitel 1, side : - Reaktion mellem thiosulfat og saltsyre. - Rektionshastighed journalark. 7x45min anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener. tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser. indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner. Gruppearbejde Side 3 af 10

4 Tema 2 Kemisk ligevægt kemisk ligevægt; ligevægtskonstanter, forskydning (ændring i stofmængdekoncentration, temperatur, Le Chateliers princip). stoffers egenskaber i relation til opløselighed (opløselighedsprodukt, gas i vand mv.). kemiske beregninger, herunder brug af ligevægtsloven. Kapitel 2, side 29-45, : - Indgreb i en kemisk ligevægt (jern(iii)ioner og thiocyanationer). - Indgreb i en kemisk ligevægt efterbehandling - Heterogene ligevægte - opgavebesvarelser Andet materiale: Video af det udførte eksperiment 19x45min anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener. gennemføre kemiske beregninger. Projektarbejdsform Gruppearbejde Skriftligt arbejde Side 4 af 10

5 Tema 3 Syre-basereaktioner simple kemiske beregninger, herunder ph-beregning i diverse sure, basiske og amfolyt-opløsninger og brug af pufferligningen. udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner (syre- og basestyrke, puffersystemer, korresponderende syre-basepar og deres bjerrumdiagrammer, syrebasetitrering). Kapitel 3, side : - Pufferopløsninger - Neutralisationsreaktion - Pufferopløsninger rapport - Neutralisationsreaktion rapport - Styrekonstanter og -eksponenter 26x45min anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener. gennemføre enkle kemiske beregninger. tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser. kvalitativ og kvantitativ analyse. Gruppearbejde Side 5 af 10

6 4. semester Tema 4 Carbonhydrider stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper. et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider. udvalgte reaktionstyper, herunder forbrændings-, substitutions-, additions-, eliminations- og polymerisationsreaktioner. kemisk syntese. kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema. Kapitel 4, side ISIS kemi A, Hans Birger Jensen (Systime, 2007): side x45min Her henvises til de faglige mål beskrevet indledningsvis i denne studieplan. Gruppearbejde (formidling af fagligt stof) Side 6 af 10

7 Tema 5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer og opløselighed. kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema. et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder alkoholer, carboxylsyre og estere. kemisk syntese. anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Kapitel 5, side : - Primære, sekundære og tertiære alkoholer - Alkoholers kogepunkter - Fremstilling af sæbe - Primære, sekundære og tertiære alkoholer rapport - Noter og arbejdsspørgsmål til karakteristiske grupper 13x45min tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser. kvalitativ analyse. Desuden henvises til de faglige mål beskrevet indledningsvis i denne studieplan. Gruppearbejde/-fremlæggelse Side 7 af 10

8 Tema 6 Lys, farve og absorbans simple kemiske beregninger kvantitativ og kvalitativ analyse Kapitel 5, side : - Spektrofotometri med mobiltelefon vs spektrofotometer (Opløseligheden af kobber(ii)sulfat. Isis C) - Syntese af indigo og indfarvning af tekstil - Curcumin fra gurkemeje - Sammenligning af spektrofotometrimetoder (jf. ovenfor) - Curcumin journalark 12 x 45 minutter anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener. gennemføre enkle kemiske beregninger. tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser. opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde. sammenknytte teori og eksperimenter. kvantitativ analyse Lanbert-Beers lov og spektrofotometri Projektarbejde Gruppearbejde Side 8 af 10

9 Tema 7 Isomeri stoffers opbygning og egenskaber i relation til isomeri. kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur. anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Kapitel 6, side , Oversigt over isomerityper. Andet materiale: Udsendelse om thalidomid og dets renæssance (fra Aljazeera) b8 Optisk isomeri (fra University of Surrey) 4x45min anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener. anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Individuelt arbejde Klassediskussion Side 9 af 10

10 Tema 8 Uorganisk kemi udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse. udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner. anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Kapitel 8, side , samt kapitel 9, side : - Kobbercyklen - Calciumcarbonatindholdet i kridt - Bestemmelse af jernindholdet i forskellige prøver. - Rundt om Ca, Fe og Cu - Kobbercyklen - efterbehandling Andet materiale: Demonstrationsforsøg: påvisning af CO 2 med kalkvand (fig. 135, side 249 i BASISKEMI B). Demonstrationsforsøg: Udskiftning af Cu ligander (fig. 134, side 248 i BSISIKEMI B). Video om Ca (fra the University of Nittingham) 11x45min indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. kvantitativ analyse. Individuelt/gruppearbejde Side 10 af 10