Velkommen til de regionale arbejdsmarkedsråd

Transkript

1 Velkommen til de regionale arbejdsmarkedsråd

2 29. juli 2002 JBP Få indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken Forord Udsigten til en faldende arbejdsstyrke og risiko for alvorlig mangel på arbejdskraft betyder, at det danske arbejdsmarked står overfor en kæmpe udfordring i de kommende år. Arbejdsstyrken bliver ældre, hvilket indebærer risiko for, at store grupper i de nærmeste år vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn og pension. De små ungdomsårgange betyder, at der ikke automatisk tilføres ny arbejdskraft til arbejdsmarkedet. De regionale arbejdsmarkedsråd spiller en vigtig rolle i politiske diskussioner, der føres både regionalt og på landsplan. Derfor er en stærk medvirken fra arbejdsgiverne et vigtigt bidrag til en ansvarlig arbejdsmarkedsindsats. Det helt overordnede pejlemærke for arbejdsgiverne er, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne. Som arbejdsgiverrepræsentant påtager du dig en stor og krævende opgave. Til gengæld får du en enestående mulighed for at sikre, at det er arbejdsgiversynspunkter, der præger udviklingen af arbejdsmarkedspolitikken i din region. Du får et godt kendskab til de politiske beslutningstagere og et bredere netværk i det hele taget. Et vigtigt netværk for dit virke i arbejdsmarkedsrådet er DA s nye regionsbestyrelser. DA og medlemsorganisationerne lægger stor vægt på arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd. Og vi håber, at denne introduktion giver et reelt indtryk af arbejdets betydning og arbejdsgivernes holdninger til den regionale arbejdsmarkedspolitik. God arbejdslyst! Tina Voldby Arbejdskraftchef, Dansk Arbejdsgiverforening

3 2 Indhold Udfordringer på arbejdsmarkedet Arbejdsgivernes målsætninger Hvem er med i arbejdsmarkedsrådet Hvad vil arbejdsgiverne opnå i RAR Arbejdsgivernes holdninger og prioriteringer i RAR Organisering af arbejdet i RAR Sådan støttes arbejdsgiversiden i rådet Afdelingen for Arbejdskraft DA-Regionskonsulenterne Udfordringer på arbejdsmarkedet Figur 1 Den helt store udfordring i arbejdsmarkedspolitikken er at få vendt en truende mangel på arbejdskraft i fremtiden. Fra at der op gennem det 20. århundrede blev flere personer i den erhvervsaktive alder, bliver der i en lang periode fremover færre personer i den erhvervsaktive alder. Dette får som resultat, at arbejdsstyrken stærkt er på retur, jf. figur 1. Befolkning og arbejdsstyrke personer Arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (DREAM).

4 3 Mangel på arbejdskraft kan koste arbejdspladser. Udviklingen kan kun vendes, hvis der arbejdes mere i Danmark. Der er dels brug for, at den enkelte arbejder mere, dels at trække grupper ind, som i dag ikke er aktive på det danske arbejdsmarked. Som ledig hører man til i arbejdsstyrken, og er dermed en del af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsindsatsen er derfor en meget væsentlig brik i bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. Selv i en situation med mangel på arbejdskraft er der stadig omkring ledige og personer i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. De uden arbejde er et statistisk begreb og dækker over mere end involverede personer. DA har i en analyse vist, at over lønmodtagere på det danske arbejdsmarked får nyt job hvert år. Det svarer næsten til hver 3. lønmodtager. Arbejdsmarkedet er i sin helhed meget dynamisk med betydelige bevægelser mellem forskellige job og ind og ud af beskæftigelse. Dette udgangspunkt er væsentligt for arbejdsgivernes arbejdsmarkedspolitiske strategier. Arbejdsmarkedsindsatsen skal ses i samspil med et arbejdsmarked, der hele tiden kræver omstilling og dermed er udsat for mange forandringer. At det nytter noget, viser erfaringerne fra den såkaldte ungeindsats for de under 25-årige ledige, der næsten har fjernet ungdomsledigheden. Arbejdsgivernes målsætninger For arbejdsgiverne er de overordnede målsætninger, at indsatsen skal bidrage til et stort, synligt og effektivt arbejdsudbud. Den arbejdsmarkedspolitiske indsats skal bidrage til at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, og sikre at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. For arbejdsgiverne i RAR er det vigtigt at sætte virksomhedernes behov for arbejdskraft i centrum for de arbejdsmarkedspolitiske diskussioner. Den arbejdsmarkedspolitiske tænkning skal præges ud fra markedets og virksomhedernes logik: Virksomhedernes behov for arbejdskraft skal stå stærkt Ledige skal mødes med en holdning om, at der er brug for dig på arbejdsmarkedet Jobsøgning og hjælp til jobsøgning skal være det første som

5 4 møder en ledig Pligten om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal tydeligt markeres Opkvalificering skal ske målrettet mod virksomhedernes behov for arbejdskraft Der skal vælges de bedste og billigste aktører til at løse opgaverne Hvem er med i arbejdsmarkedsrådet Arbejdsmarkedsrådet består af 21 medlemmer samt en formand, som vælges af rådet. Rådet er et trepartsorgan med repræsentanter for lønmodtagere, arbejdsgivere og kommuner. Det er beskæftigelsesministeren, der udpeger medlemmerne og suppleanter efter indstilling fra de repræsenterede organisationer. Det sker i forlængelse af den kommunale valgperiode, og alle udpeges for 4 år. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden skiftes som oftest til at have formandsposten for en 2-årig periode. Arbejdsgiverrepræsentanterne DA-repræsentanter til arbejdsmarkedsrådene indstilles, i samarbejde med DA s medlemsorganisationer, til beskæftigelsesministeren, der foretager den endelige udpegning. For at sikre en rimelig branchemæssig repræsentation i rådene er DA-pladserne fordelt efter en overordnet fordelingsnøgle, der er besluttet af DA s medlemsorganisationer. Hvad vil arbejdsgiverne opnå i RAR Som arbejdsgiverrepræsentant i rådet er målet at bidrage til et velfungerende regionalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan få dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft uden at det medfører lønpres. En indsats, der understøtter en positiv beskæftigelsesindsats, skal være i centrum. For at nå dette mål arbejder arbejdsgiverne for, at arbejdsformidlingen yder en effektiv service til virksomhederne og de arbejdssøgende. Ledige stillinger skal besættes til tiden og med personer med de rigtige kvalifikationer. Det kræver et effektivt formidlingssystem, der prioriterer virksomhedernes behov højt

6 5 udviklingen på det regionale arbejdsmarked skal nøje overvåges bl.a. med henblik på at kunne sætte ind i tide over for mulige flaskehalsproblemer og skabe grundlaget for at flytte arbejdskraft hen på områder med stor efterspørgsel vejen til beskæftigelse går først og fremmest over en aktiv jobsøgning. Jobsøgningsmulighederne bør være udtømte før der sættes ind med aktivering. Allerede tidligt i ledighedsforløbet bør der tilbydes hjælp til bedre og mere aktiv jobsøgning aktiveringsindsatsen målrettes mod områder med udsigt til mangel på arbejdskraft eller hvor der sker mange nyansættelser. Også under aktiveringen bør der være fokus på lediges aktive jobsøgning. Passiv forsørgelse skal undgås. Nås disse mål, kan den regionale arbejdsmarkedsindsats være med til at fjerne nogle af de barrierer, der er for øget vækst og beskæftigelse. Arbejdsgivernes holdninger og prioriteringer i RAR Det er væsentligt at holde sig for øje, at arbejdet i arbejdsmarkedsrådet er en politisk opgave, der består i at varetage arbejdsgivernes interesser i arbejdsmarkedspolitikken. Rådsarbejdet har ikke til formål at forvalte arbejdsmarkedspolitikkens regler, men i samspil med rådets øvrige medlemmer at søge løsninger til gavn for regionens arbejdsmarked. Som arbejdsgiverrepræsentant bør man tilrettelægge arbejdet i rådet, så kræfterne bruges på den overordnede styring af arbejdsmarkedsindsatsen i regionen. En hovedregel er at undgå enkeltsager og detaljerede drøftelser om det formelle indhold af arbejdsmarkedslovgivningen. AF s ordinære opgaver med opsøgende virksomhedskontakt, formidling af arbejdskraft til ledige jobs og overvågning af arbejdsmarkedet har højeste prioritet hos arbejdsgiverne. I kraft af den direkte kontakt til regionens virksomheder kan arbejdsgiverrepræsentanterne på dette område yde et vigtigt bidrag til rådsarbejdet. De løbende diskussioner i rådet drejer sig ofte om aktivering af ledige på grund af lønmodtagersidens og kommunernes interesse heri. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at aktivering ikke er et mål i sig selv, men et middel til at skaffe ledige i arbejde.

7 6 En vigtig opgave for rådet er at samordne offentlige myndigheders virksomhedsopsøgende aktiviteter. Kommunernes repræsentation i rådet bør bruges til at udvikle en fælles regional strategi for den opsøgende kontakt med virksomhederne. Styrket ordinær indsats For at sikre et velfungerende regionalt arbejdsmarked er det vigtigt, at AF s ordinære opgaver med virksomhedskontakt og formidling prioriteres højt og får en hovedrolle i den regionale arbejdsmarkedspolitiske strategi. Som arbejdsgivere sikrer vi prioriteringen af den ordinære indsats ved: at sørge for, at der sættes tilstrækkelige ressourcer af til formidling og virksomhedskontakt, at opstille såvel kvantitative som kvalitative krav til AF s ordinære indsats og at overvåge, om brugerne (herunder især virksomhederne) er tilfredse med AF-systemets service. Aktiveringsindsatsen Aktiveringsindsatsen er en fællesbetegnelse for de aktiviteter, som har til formål at vedligeholde eller øge lediges kvalifikationer. De mest almindelige redskaber er ansættelse hos private og offentlige virksomheder med løntilskud eller deltagelse i kurser m.v. Rådets opgave er at fastsætte nogle generelle retningslinjerne for, hvilke redskaber AF skal anvende, når ledige skal bringes tilbage på arbejdsmarkedet. Rådet bestemmer ikke, hvad den enkelte ledige skal have af tilbud, men opstiller de rammer, hvor inden for AF s administration skal agere. Gennem overvågningen af arbejdsmarkedet opnår rådet kendskab til områder med aktuelle flaskehalse eller risiko for flaskehalse på længere sigt. Rådet har til opgave at dimensionere og prioritere en indsats som meget hurtigt kan øge udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområder, så lønpres undgås. Rådet har en særlig opgave med at udpege målgrupper, som har behov for en tidlig indsats. Ideen er at give grupper af ledige, som anses for at have særlig risiko for langtidsledighed, et tilbud om tidlig aktivering efter en kortere ledighedsperiode. Det er vigtig i udpegningen af målgrupper, at finde de rigtige ledige, således at ledige, som selv ville have fundet et job, ikke aktive-

8 7 res. Som arbejdsgivere sikre vi en effektiv aktiveringsindsats ved: at opstille krav om, at AF dokumenterer, at de anvender de redskaber som bedst og hurtigst får ledige i arbejde at der afsættes ressourcer, som hurtigt kan sættes ind på flaskehalsområder at aktiveringen bliver et middel frem for et selvstændigt mål at der ikke aktiveres ledige, som gennem egen jobsøgning kan finde arbejde Organisering af arbejdet i RAR Det enkelte arbejdsmarkedsråd fastsætter sin forretningsorden og bestemmer selv, hvordan arbejdet i rådet skal organiseres. Det er vigtigt for rådets funktion og rolle, at de politiske diskussioner sker i rådet og ikke flyttes til underudvalg m.v. På den anden side kan underudvalg bidrage til at fordele rådsopgaverne på flere arbejdsgiverrepræsentanter. Regionschefen Regionschefen er den øverste administrative chef for den AFregion, som arbejdsmarkedsrådet dækker. Det er regionschefen, der har ansvaret for, at arbejdsmarkedsrådets beslutninger træffes i overensstemmelse med lovgivningen og at rådets beslutninger gennemføres i AF. Det er også regionschefens opgave at sikre, at budgettet overholdes, og at rådets beslutninger overholder den offentlige sektors budgetregler. Regionschefen har endvidere ansvaret for at ansætte og afskedige AF s personale. AF er sekretariat for arbejdsmarkedsrådet AF s rådssekretariat udarbejder mødematerialer til medlemmer og suppleanter af arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med rådsmøderne. Sekretariatet informerer desuden rådet om udviklingen i ledighed, beskæftigelse m.v. i regionen og orienterer om ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Der er ofte et omfattende materiale til rådsmøderne. Det bør være naturligt at bede om, at rådssekretariatet udarbejder et kort sagsresumé af de væsentlige problemstillinger og en klar indstilling til, hvorledes sagen skal afgøres. Det bør endvidere belyses hvilke

9 8 konsekvenser, der følger af en beslutning. I de fleste tilfælde bør rådet også forelægges alternative forslag til beslutning. AF s sekretariat udarbejder referat fra møderne. Møder Arbejdsmarkedsrådet holder typisk 8-10 møder årligt. Rådsmøderne afholdes i dagtimerne og varer typisk 2 timer. Hertil kommer forberedelse, deltagelse i formøde i arbejdsgiverkredsen og transporttid. Medlemmer af forretningsudvalget og evt. andre underudvalg må påregne et antal møder ud over rådsmøderne. Mødehyppigheden varierer fra råd til råd. Det er rådet selv, der fastsætter mødehyppigheden. Vederlag og befordringsgodtgørelse AF yder vederlag til formænd, medlemmer samt suppleanter i de regionale arbejdsmarkedsråd. Formænd modtager ca kr. pr. møde i råd eller underudvalg. For andre møder eller andet arbejde for rådet ca. 240 kr. pr. time. For medlemmer og suppleanter udgør vederlaget ca. 385 kr. pr. møde. For møder, der varer mere end 4 timer, ydes dog det dobbelte beløb. Endelig betaler AF, i forbindelse med møder, befordringsgodtgørelse efter statens takster. Sådan støttes arbejdsgiversiden i rådet Såvel lokalt som centralt støttes arbejdsgiverrepræsentanterne i rådet med information og rådgivning fra DA. DA- Regionskonsulenterne fra de regionale DA-Regionskontorer fungerer som sekretariat for arbejdsgivergruppen. Forud for hvert rådsmøde mødes arbejdsgiversiden til et formøde. Flere steder inviteres suppleanterne også med til formøderne. Suppleanternes medvirken i formøderne er med til at give en bredere branchemæssig indsigt i de konkrete sager samt sikre arbejdsgivernes repræsentation ved rådsmøderne, såfremt et rådsmedlem er forhindret i at deltage. DA s regionale konsulent indkalder til formøder og udsender typisk et oplæg med forslag til, hvilken holdning arbejdsgiverne kan have til de enkelte punkter på dagsordenen. Konsulentens oplæg og det udsendte rådsmateriale diskuteres på formødet, inden forhandlingerne i rådet, hvorefter synspunkterne afstemmes. Herudover rådgiver DA-Regionskonsulenten i konkrete spørgsmål, udarbejder

10 9 tale oplæg m.v., ligesom medarbejderne i DA s afdeling for Arbejdskraft i København kan kontaktes. DA s afdeling for Arbejdskraft mødes ca. en gang årligt med arbejdsgiversiden i hvert råd. Formålet er at bidrage med inspiration, udveksle erfaringer og gode ideer samt drøfte den seneste udvikling på det regionale arbejdsmarked. Der er etableret en såkaldt kontaktgruppe bestående af en repræsentant for hvert råd samt arbejdsgiversiden i Landsarbejdsrådet. Kontaktgruppen mødes 4 gange om året for dels at blive orienteret om aktuelle arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger, dels at udveksle erfaringer med rådsarbejdet. Konferencer, uddannelsestilbud m.v. Der afholdes introduktionskurser for nye medlemmer og suppleanter i rådene. Herudover tilbyder DA specialkurser, som bl.a. medietræning. Desuden afholdes én arbejdsmarkedspolitisk konference hvert år, hvor kontaktgruppen, alle AF-regionschefer og DA- Regionskonsulenterne samles. DA udsender løbende et nyhedsbrev, Nyt om arbejdsmarkedsrådene, til DA-medlemmer af rådene. Informationen indeholder nyheder om arbejdsmarkedspolitik, ligesom der i forlængelse af LAR s møder og møder i kontaktgruppen udkommer et nyhedsbrev med en orientering om de aktuelle drøftelser. Endelig vil DA s publikation ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda være en vigtig informationskilde. DA s afdeling for Arbejdskraft står også til rådighed for konkret rådgivning om bl.a. lovgivningsmæssige og politiske spørgsmål. Afdelingen for Arbejdskraft Arbejdskraftchef Tina Voldby Chef for Arbejdskraft og medlem af Landsarbejdsrådet Arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Bang-Petersen Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering. Suppleant i Landsarbejdsrådet Arbejdsmarkedskonsulent Jens Henrik Højlund Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering Arbejdsmarkedskonsulent Berit Kjær Petersen Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, integration af flygtninge og indvandrere, arbejdsmarkedsrådene

11 10 Chefkonsulent Erik Simonsen Rådgivning om arbejdsløshedslovgivningen og arbejdsmarkedsrådene Arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen Rådgivning om kommunal aktivering, sygedagpenge, førtidspension og virksomhedernes sociale engagement Chefkonsulent Nikolaj Bøgh Rådgivning om kommunal aktivering, virksomhedernes sociale engagement og de sociale koordinationsudvalg Arbejdsmarkedskonsulent Benjamin Holst Rådgivning om arbejdsmarkedsrettet integration af flygtninge og indvandrere DA-Regionerne Regionschef Per Hersby DA Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Storkøbenhavn DA-Regionskonsulent Eivind Møller Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Frederiksborg Amt DA-Regionskonsulent Jesper Bengtson Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Fyns Amt DA-Regionskonsulent Jytte Reinholdt Lahnsgade 70, 5000 Odense C, telefon RAR-Nordjyllands Amt DA-Regionskonsulent Helle C. Christensen Fjordgade 21, Postboks 855, 9100 Aalborg, telefon RAR-Ribe Amt DA-Regionskonsulent Morten Karlsbjerg Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Ringkøbing Amt DA-Regionskonsulent Ane Marie Clausen Birk Centerpark 38, 7400 Herning, telefon

12 11 RAR-Roskilde Amt DA-Regionskonsulent Jesper Bengtson Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Storstrøms Amt DA-Regionskonsulent Sven-Peter Nygaard Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Sønderjyllands Amt DA-Regionskonsulent Morten Karlsbjerg Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Vejle Amt DA-Regionskonsulent Morten Karlsbjerg Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Vestsjællands Amt DA-Regionskonsulent Arne T. Hansen Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Viborg Amt DA-Regionskonsulent Ane Marie Clausen Birk Centerpark 38, 7400 Herning, telefon RAR-Århus Amt DA-Regionskonsulent Arne Vesterdal Paludan Müllersvej 82, 1. sal, 8200 Århus, telefon RAR-Bornholms Amt Regionschef Per Hersby Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon