Miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 Udvidelse af slagtesvinesvineproduktionen Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920

Transkript

1 Miljøgdkendelse efter Lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug 12 Udvidelse af slagtesvinesvineprduktinen Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested Llland Kmmune, Jernbanegade 7, 4930 Marib Sags nr Gdkendelsesdat: 1. september

2 Indhldsfrtegnelse 1 Resumé g samlet vurdering Ansøgningen m miljøgdkendelse Samlet vurdering g Ikke Teknisk Resume Offentlighed Generelle frhld Beskrivelse af husdyrbruget Biaktivitet Meddelelsespligt anlæg, arealer g ejerfrhld Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgdkendelse Husdyrbrugets beliggenhed g planmæssige frhld Bygge- g beskyttelseslinjer, afstandskrav, fredninger mv Placering i landskabet Påvirkning fra andre husdyrbrug Husdyrhld, staldanlæg g drift Husdyrhld g staldindretning Gyllekanaler g gyllekøling Ventilatin Energi- g vandfrbrug Spildevand g regnvand Fdring Affald g døde dyr Olieplag Pesticider, medicin g kemikalier Driftsfrstyrrelser eller uheld Gødningsprduktin Gødningstyper Opbevaring g håndtering af husdyrgødning Anvendelse af husdyrgødning Frurening g gener fra husdyrbrug Ammniak g natur

3 6.2 Lugt Fluer g skadedyr Transprt Støj fra anlæg g maskiner Støv fra anlæg g maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Baggrund g Udspredningsarealerne Påvirkning af søer g vandløb Kvælstf g fsfr til fjrd g hav Påvirkning af naturmråder g arter med særligt strenge beskyttelseskrav Kvælstf til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT staldanlæg BAT fder BAT energifrbrug BAT vandfrbrug BAT pbevaring af husdyrgødning BAT udbringning af husdyrgødning BAT management Egenkntrl g dkumentatin Alternative løsninger g 0-alternativ Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets phør Bilagsliste

4 Datablad Titel: Miljøgdkendelse efter Lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug 12, udvidelse af slagtesvinesvineprduktinen, Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested Lvgrundlag: Husdyrgdkendelseslvens (Lvbek. nr af 20. december 2006) 12, stk. 1 Dat fr gdkendelse: 1. september 2014 Ansøgningsnummer: Bedriftens navn: Bøgelund CVR nummer: CHR nummer: Ejendmsnummer: Matr. nr.: 2b Gammelgård Hgd.,Ryde g 18g, 18a samt 18f Højreby By, Søllested Bedriftens ejer: Niels Krgh Nielsen Ansøger: Niels Krgh Nielsen njk@dlgtele.dk Ansøgers knsulent: Ann Frst / Gefin af@gefin.dk Gdkendelses- g tilsynsmyndighed: Llland Kmmune, Teknik- g Miljømyndighed, Jernbanegade 7, 4930 Marib Llland Kmmunes eksterne rådgiver naturvurdering: Aglaja v. Eigil Plöger Sagsbehandler: Natur- g miljøsagsbehandler Catarina Jensen Kvalitetssikring: Natur- g miljøsagsbehandler Drthe Prip Lahrmann 4

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING I dette kapitel gives en krt beskrivelse af den ansøgte prduktin, miljøgdkendelsens indhld, g hvrdan ffentligheden har haft indflydelse på prjektet g kmmunens vurderinger. 1.1 ANSØGNINGEN OM MILJØGODKENDELSE Niels Krgh Nielsen har efter husdyrgdkendelseslvens 1 12, stk. 1 søgt m miljøgdkendelse til udvidelse af en svinestald, ændringer i eksisterende stalde, etablering af krnsiler samt udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested (herefter benævnt Bøgelund). Ansøgning m miljøgdkendelse mfatter alle landbrugsmæssige aktiviteter på ejendmmen g tilhørende arealer. - Ansøgningen mfatter udvidelse af ejendmmens svineprduktin fra 211 DE 2 svarede til en årsprduktin af slagtesvin ( kg) til 364 DE svarede til en årsprduktin af slagtesvin ( kg), samt udvidelse af ejendmmens ene svinestald, ændring i en anden svinestald, nedlæggelse af 2 svinestalde samt etablering af 2 krnsiler. Ansøgningen er indsendt til Llland Kmmune gennem Miljøstyrelsens elektrniske ansøgningssystem første gang den 17. december SAMLET VURDERING OG IKKE TEKNISK RESUME Samlet vurdering Gdkendelsen indehlder under de frskellige kapitler en miljøteknisk beskrivelse, Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering af det ansøgte, g dets miljømæssige påvirkninger af miljø, natur g naber. Desuden er der efterfølgende kapitler m renere teknlgi, egenkntrl, alternativer til det ansøgte g m phør af drift på ejendmmen. If. gennemførelse af det ansøgte, er det Llland Kmmunes samlede vurdering - - At ansøger har truffet de nødvendige franstaltninger til at frbygge g begrænse frurening ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, samt - At husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke mgivelserne på en måde, der er ufrenelig med hensynet til mgivelserne. Fr at sikre venstående er der til hvert afsnit stillet de nødvendige vilkår. Fr frhld, der er reguleret af lvgivningen, er der kun stillet vilkår, såfremt Llland Kmmune vurderer, at der er behv fr skærpelse i frhld til lvgivningen. Samtlige vilkår fremgår af bilag 1. 1 Lvbekendtgørelse nr af 4. december 2009 m miljøgdkendelse mv. af husdyrbrug. 2 DE = dyreenheder beregnet på gdkendelsestidspunktet 3 Denne gdkendelse er skrevet i skabelnen den gd gdkendelse udarbejdet af KL g Miljøstyrelsen 5

6 Prduktin g arealer Miljøgdkendelsen mfatter alle nuværende g nye anlæg samt landbrugsmæssige aktiviteter på Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested g på tilhørende arealer. Bøgelund g de tilknyttede landbrugsaktiviteter g arealer drives g ejes af Niels Krgh Nielsen under CVR nr Husdyrprduktinen er registreret under CHR nr Der er ved denne gdkendelse givet gdkendelse til udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen til at mfatte en årlig prduktin af slagtesvin ( kg) i eksisterende staldanlæg g i en ny tilbygning til eksisterende stald. Der bliver i alt i de gamle stalde g i den nye tilbygning stipladser til svin g 2 pladser til heste. Der gives samtidig miljøgdkendelse til ændringer i de eksisterende stalde g til etablering af 2 krnsiler. Dyretype Tidligere årlig prduktin, stk. Gdkendt årlig prduktin, stk. Slagtesvin ( kg) ( kg) I alt 211 DE 364 DE Tabel 1.2.1: versigt ver tidligere - g gdkendt prduktin *DE beregnet ud fra mregningsfaktrer på gdkendelsestidspunktet (se afsnit 4.1 fr beregningen) Ejendmmens egne g frpagtede landbrugsarealer, sm er mfattet af denne gdkendelse, ligger i 3 klumper. Den ene klump er arealer rundt m selve ejendmmen, en klump lige øst fr ejendmmen g en klump længere øst fr ejendmmen vest fr Tjennemarke Skv. Der er samlet 92,5 ha. Prduktinen på ejendmmen er tidligere miljøgdkendt efter Miljøbeskyttelseslven i februar Placering Ejendmmen ligger i landzne midt på Llland øst fr Søllested. Området er dmineret af dyrkede arealer, spredte beplantninger, skv, spredte bebyggelser g mindre byer. Lugt Lugtgeneafstand til byzne, samlet bebyggelse g enkelt beliggende blig i landzne er ved ansøgt drift verhldt vist ved beregning af lugt g geneafstand i det digitale ansøgningssystem. Transprter Udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen vil betyde et øget antal transprter med svin til g fra ejendmmen. Ansøger anslår, at antallet af transprter inden udvidelsen ca. er 730 6

7 transprter årligt, g at det efter udvidelsen vil blive ca. 842 transprter m året. Transprt til g fra Bøgelund sker ad direkte ad Højrebyvej. Ammniak fra anlægget g særlig værdifuld natur Ammniakemissinen fra anlægget ved udvidelse af prduktinen stiger fra Kg N/år til kg N/år en meremissin på kg N/år. Det generelle ammniak reduktinskrav på 30 % i frhld til et fastlagt referencestaldsystem er beregnet i g er verhldt med 338 kg N/år. BAT fr ammniak emissin er jf. Miljøstyrelsens teknlgiblad fr det samlede anlæg beregnet til kg N/år, hvilket betyder, at de anvendte tiltag fr nedsættelse af ammniakemissinen pfylder BAT krav. Afstanden mellem anlægget g ammniakfølsm natur både kategri 1, 2 g 3 natur er så str, at alle grænseværdier fr ttal- g merdepsitin er verhldt. Det nærmeste Natura 2000 mråde, sm er Halsted Klster Dyrehave, ligger 5½ km fra anlægget. Her er det gså beregnet, at grænseværdierne fr ammniak er verhldt. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at ammniak fra den nuværende g den ansøgte svineprduktin på Bøgelund ikke påvirker ammniakfølsm natur hverken i eller udenfr internatinale naturbeskyttelsesmråder. De vandhuller, sm ligger nærmest anlægget, g sm kan være levested fr beskyttede padder, påvirkes med p til 0,1 kg N/ha/år fra det samlede anlæg. Da det er mindre end 1 kg N/ha/år, stiller Llland Kmmune ikke vilkår m yderlige tiltag til begrænsning af ammniakemissinen fra anlægget ud ver dem, sm er en del af ansøgningsgrundlaget. Påvirkning fra udspredningsarealerne I frbindelse med denne ansøgning, har Llland Kmmune vurderet, hvrdan anvendelse af svinegylle på udspredningsarealerne vil påvirke de ferske vand, fjrde g hav, naturmråder samt dyre- g plantearter med særlige beskyttelseskrav. Ud fra den ansøgte mængde gylle, sm vil blive udspredt på arealerne g det af ansøger valgte sædskifte, er det Llland Kmmunes vurdering, at anvendelsen af gyllen på arealerne ikke vil have væsentlige negative virkninger på de ferske vand, fjrde g hav, naturmråder samt på de særligt beskyttede dyre- g plantearter. Dat Udnyttelsen af denne gdkendelse skal være begyndt indenfr 2 år fra denne gdkendelse er meddelt. Det betyder, at byggeri af den nye tilbygning skal være påbegyndt g skride frem senest 2 år fra daten fr denne gdkendelse. Andre miljøpåvirkninger Prduktinen verhlder alle gældende nrmer fr håndtering af husdyrgødning, håndtering af spildevand g affald samt mht. støv g lyspåvirkning m.v. af mgivelserne. Det betyder, at prjektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktrer, vurderes ikke at være væsentlige. 7

8 BAT Det er Llland Kmmunes vurdering, at BAT krav er verhldt i frhld til staldanlæg, fder, energifrbrug, vandfrbrug, pbevaring af husdyrgødning, anvendelse af husdyrgødning g i frhld til management. Alternative løsninger g 0-alternativ Ansøger plyser, at der er gjrt vervejelser i frhld til alternative placeringer den samlede prduktin g alternativt den nye tilbygning til eksisterende stald, g knklusinen er, at den ansøgte placering er bedst, både i frhld til management g i frhld til ejendmmens samlede udtryk. Ansøger plyser desuden, at bliver det ikke muligt at gennemføre den ønskede udvidelse, vil der ikke ske den nødvendige udvikling g effektivisering af prduktinen på ejendmmen. Prduktinsapparatet vil frtsætte til det er nedslidt, uden pdateret regulering af prduktinen via vilkår stillet i en miljøgdkendelse. Llland Kmmune accepterer ansøgers knklusin på vervejelserne. 1.3 OFFENTLIGHED Offentliggørelse af ansøgningen Da der er tale m en ansøgning efter husdyrgdkendelseslvens 12, skal ansøgningsmaterialet i henhld til lvens 55 ffentliggøres, således at ffentligheden har mulighed fr at se g udtale sig m materialet. Mdtagelse af ansøgningen har været ffentliggjrt i Lllandspsten g Ekstrapsten g på Llland Kmmunes hjemmeside fra den 29. april 2014 med frist til den 27. maj 2014 fr indsendelse af bemærkninger til ansøgningen g fr at anmde m at se udkast til gdkendelse, når det var færdigt. Der indkm ingen bemærkninger til ansøgningen eller ønsker m at se udkast til denne gdkendelse. Høring af udkast til miljøgdkendelse Udkast til denne miljøgdkendelse blev den 10. juli 2014 sendt i høring hs ansøger g dennes knsulent i 6 uger. Orientering m udkast til denne gdkendelse, samt plysning m, hvrdan det samlede udkast kunne rekvireres, blev efter gdkendelseslvens 55, stk. 4 samme dag sendt til ejer g lejer af ejendmme indenfr knsekvensmrådet 4 - se krt Knsekventmrådet fr den ansøgte drift er beregnet til at mfatte ejendmme, der ligger mindre end 892 m fra stalde g gyllebehldere. Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er ejer/lejer af ejendmme 4 Knsekvensmråde er det mråde indenfr hvilket Natur- g Miljøklagenævnet (NMKN den 12. marts 2009 g NMKN ) skønner, at man peridevis kan udsættes fr væsentlige gener fra prduktinen på en given ejendm med husdyrprduktin. Området kan fastsættes, sm det samme sm den beregnede lugt gene afstand til byzne, sm beregnes i det elektrniske ansøgningssystem, da den væsentligste gene typisk vil være lugt. 8

9 udenfr knsekvensmrådet, der vil blive påvirket med en væsentlig gene sm f.eks. øget lugt, trafikbelastning eller støj. Følgende ejendmme ligger indenfr knsekvensmrådet fr lugt fra Højrebyvej 40 efter den ansøgte udvidelse: Højrebyvej 43, 4920 Søllested Trelsbyvej 50, 52, 54 g 56, 4920 Søllested Skidenstræde 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 17 g 19 Der var frist til afgivelse af bemærkninger til udkastet til miljøgdkendelse fr ansøger/knsulent g ejer/lejer af venstående ejendmme på 6 uger til g med den 22. august Der indkm følgende bemærkninger i høringsperiden: Fra Trelsbyvej 54 blev det bemærket, at når vinden er i en bestemt retning, giver det lugtgener på ejendmmen fra Højrebyvej 40. Derfr ønskes der ikke flere svin på Højrebyvej 40. Krt Høringsberettigede ejendmme - knsekvensmråde fr lugt er vist med en rød cirkel. Bemærkningerne førte ikke til ændringer i frhld til det fremsendte udkast til nabhøring. Lugtgenekriteriet i frhld til Trelsbyvej 54 er verhldt. 9

10 Klage ver afgørelse m miljøgdkendelse Orientering m denne gdkendelse er ffentliggjrt på Llland Kmmunes hjemmeside fra den 1. september 2014 med 4 ugers frist fr at klage skriftligt ver afgørelsen til Natur- g Miljøklagenævnet. Fristen fr klage ver afgørelsen er derfr den 29. september 2014 indenfr nrmal arbejdes tids phør kl Klagen skal være dkumenteret mdtaget af Llland Kmmune inden klagefristens udløb. Orientering m afgørelsen kmmer i Lllandspsten g Ekstrapsten Alle med en særlig individuel interesse i sagen (ejer/lejer indenfr knsekvensmrådet g evt. få andre) samt ansøger g en række rganisatiner (med få undtagelser dem afgørelsen er fremsendt til) er klageberettigede. Eventuel klage stiles til Natur- g Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men fremsendes til Llland Kmmune, Jernbanegade 7, 4930 Marib eller på mail til llland@llland.dk. Llland Kmmune sender herefter klagen videre til Natur- g Miljøklagenævnet sammen med sagens øvrige akter g Llland Kmmunes bemærkninger til klagen. Det er en betingelse fr Natur- g Miljøklagenævnets behandling af en evt. klage, at klageren indbetaler et gebyr til Natur- g Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Klagenævnet sender kvitteringsbrev g pkræver selv gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller phæves, 2) klageren får helt eller delvis medhld i klagen, eller 3) klagen afvises sm følge af verskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller frdi klagen ikke er mfattet af Natur- g Miljøklagenævnets kmpetence. Det skal bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er en frlængelse af frist fr udnyttelse af afgørelse sm følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Supplerende plysninger m Natur- g Miljøklagenævnet g fremsendelse g behandling af klager findes på En eventuel klage vil have psættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer nget andet. Gdkendelsen er fremsendt til følgende: Niels Krgh Nielsen, Højrebyvej 40, 4920 Søllested (ansøger) njk@dlgtele.dk Ann Frst /Gefin (ansøgers knsulent) af@gefin.dk Naturcenter Strstrøm st@nst.dk Embedslægerne/Sundhedsstyrelsen sjl@sst.dk Danmarks Naturfredningsfrening (DN) dnllland-sager@dn.dk Det Øklgiske Råd husdyr@eccuncil.dk Dansk Ornitlgisk Frening (DOF) natur@df.dk, llland@df.dk Danmarks Sprtsfisker Frbund pst@sprtsfiskerfrbundet.dk Danmarks Fiskerifrening mail@dkfisk.dk 10

11 Fersvandsfiskerifreningen Frbrugerrådet Friluftsrådet Friluftsrådet Strstrømmen Dansk Btanisk Frening Orientering m gdkendelsen er sendt til ejer/lejer af ejendmme indenfr knsekvensmrådet dvs. ejendmmene Højrebyvej 43 g Trelsbyvej 56, sm ligger mindre end 656 m fra staldanlæggene g gyllebehldere.. Denne gdkendelse kan desuden indbringes fr Dmstlene indenfr 6 måneder efter denne afgørelse er ffentliggjrt i henhld til Husdyrgdkendelseslven 90. Llland Kmmune den 1. september 2014 Catarina Jensen Natur- g miljøsagsbehandler 11

12 2 GENERELLE FORHOLD I dette kapitel beskrives en række juridiske frhld ved gdkendelsen, såsm husdyrhldet størrelse, gyldighed g retsbeskyttelse. 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Ejendmmen Bøgelund drives med prduktin af slagtesvin g med planteavl. Ejendmmens egne g frpagtede landbrugsarealer, sm er mfattet af denne gdkendelse, ligger i 3 klumper. Den ene klump er arealer rundt m selve ejendmmen, en klump lige øst fr ejendmmen g en klump længere øst fr ejendmmen vest fr Tjennemarke Skv. Der er samlet 92,5 ha. Der er indgået 3 aftaler m levering af gylle til brug på andre ejendmme, men der er ikke driftsfællesskaber med andre ejendmme. Levering af gylle beskrives nærmere i kapitel 5. Bøgelunds arealer beskrives nærmere i kapitel 7. Krt Udspredningsarealerne Husdyrprduktinen på Bøgelund blev første gang miljøgdkendt af Højreby Kmmune i februar Årsagen til gdkendelsen var ansøgning m udvidelse af slagtesvineprduktinen på ejendmmen til årligt stk. slagtesvin ( kg), hvilket dengang svarede til 235 dyreenheder. Slagtesvineprduktiner på mere end 210 dyreenheder var dengang gdkendelsespligtige efter den da gældende Miljøbeskyttelseslv 33. Udvidelsen skete i eksisterende bygninger g ved brug af eksisterende gyllebehldere. Der er i frbindelse med denne gdkendelse søgt m udvidelse af en stald, der er etableret i ktber Stalden blev dengang etableret uden yderlig udvidelse af svineprduktinen. Desuden er der søgt m ændringer i en ældre stald. I frbindelse med den gdkendte 12

13 udvidelsen af den nyeste stald g ændring i én ældre stald, nedlægges 2 ældre stald, der fremadrettet anvendes til plag m.v. I frbindelse med denne gdkendelse, gdkendes gså etablering af 2 krnsiler hver på m. Krt Oversigtskrt ver det samlede anlæg efter udvidelsen fremsendt af ansøger Der er på ejendmmen efter udvidelse g ændring følgende staldanlæg: Stald Stre g nyeste stald (ST ) Ny tilbygning til den stre stald (ST ) Lille g ældste stald (ST ) Besætning Staldsystem Slagtesvin på delvist spaltegulv ( kg) Stipladser Stk. Årsprduktin Stk , , ,3 Dyreenheder maj 2014 Samlede staldanlæg til svin ,3 Hestestald Årsheste 2 2 årsheste 0,7 (ST ) kg Tabel Stalde, stipladser g husdyrprduktin samt dyreenheder Gyllen fra svinene pbevares efter udvidelsen i ejendmmens 2 eksisterende gyllebehldere, der er etableret i henhldsvis 1990 g Behlderne har en kapacitet på henhldsvis 975 m 3 g m 3, g de er begge åbne med naturligt flydelag. Derudver er der i eksisterende frtank g gyllekanaler kapacitet til 507 m 3 gylle. Gødning fra hestehldet lægges på plads ved den stre gyllebehlder. Det anvendes til etablering af flydelag på de 2 gyllebehldere. 13

14 Derudver er der aftaler m pbevaring af gylle på 3 andre ejendmme. På Løjetvej 7, 4920 Søllested g Trebyvej 2, 4920 Søllested pbevares der gylle i én behlder på hver ejendm. Gyllen i de 2 behldere anvendes på den pågældende ejendms markarealer. Derudver er der mulighed fr pbevaring af gylle i en gyllebehlder på ejendmmen Arningevej Dannemare. Den gylle anvendes på arealer under Bøgelund eller på arealer under Højrebyvej 42, hvr der er aftale m anvendelse af gylle fra Bøgelund. Der indsættes g leveres slagtesvin hver uge i de 3 stalde, således at besætningens størrelse målt sm den samlede vægt af slagtesvin i staldene på ugeniveau er den samme. Èt svin er beregnet til en gennemsnitsvægt på 72 kg. Rengøring af staldene sker løbende ved levering af svin til slagteriet, når det pågældende staldafsnit står tmt i ngle dage. Mellem staldanlægget g nærmeste byzne Søllested er der ca m, mellem staldanlæg g samlet bebyggelse Skidenstræde - er der ca. 710 m g mellem staldanlæg g nærmeste enkelt beliggende blig i landzne Højrebyvej 43 - er der 266 m. Vilkår Der skal altid findes et eksemplar af denne gdkendelse på driftsenheden Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested, g den driftsansvarlige g ansatte på ejendmmen skal være bekendt med gdkendelsens vilkår. 2.2 BIAKTIVITET Ansøger har plyst, at varme genereret ved gyllekøling skal anvendes til pvarmning af lejearealer i svinestaldene. Gyllekøling er derfr ikke en biaktivitet. Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke finder biaktiviteter sted på ejendmmen Bøgelund. 2.3 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER OG EJERFORHOLD. Alle ændringer g udvidelse af driften g prduktinen på ejendmmen, der ligger ud ver det, der er givet mulighed fr med denne gdkendelse, skal frelægges Llland Kmmune til vurdering af, m ændringen eller udvidelsen kræver et tillæg til denne gdkendelse eller er anmeldelsespligtig. Udskiftes der arealer i frhld til de arealer, sm i denne gdkendelse er gdkendt til anvendelse af gylle fra Bøgelund, skal Llland Kmmune vurdere, m det kan ske indenfr denne gdkendelses rammer. Såfremt gylle prduceret på ejendmmen ønskes udspredt på andre ejendmmes arealer, skal arealerne være gdkendt efter Husdyrgdkendelseslvens 10, 11, 12 eller 16 til mdtagelse af husdyrgødning af samme kvalitet, sm den der prduceres på Bøgelund eller være uden fr nitrat- eller fsfrklasserne (klasse 0). Llland Kmmune skal rienteres m g vurderer, m ændret levering af gylle til anden ejendm sker indenfr denne gdkendelses g Husdyrgdkendelseslvens rammer. 14

15 Den driftsansvarlige skal desuden underrette Llland Kmmune, såfremt der sker ejerskifte eller udskiftning af den driftsansvarlige, eller hvis svineprduktinen hel eller delvis phører i en peride. Bedriften skal desuden til enhver tid leve p til gældende regler i lvgivningen, selvm disse regler kan være skærpede i frhld til denne gdkendelse. 2.4 GYLDIGHED Udnyttelsen af denne gdkendelse skal være begyndt indenfr 2 år fra gdkendelsen er meddelt. Det betyder, at indenfr de 2 år skal byggeri af tilbygningen til den nye stald g ændringer i den eksisterende ældre stald være begyndt g skride frem. Hvis denne gdkendelse ikke har været udnyttet helt eller delvist i 3 på hinanden følgende år efter de venstående 2 år, betragtes det sm kntinuitetsbrud. Herefter vil den del af gdkendelsen, sm ikke har været udnyttet brtfalde jf. husdyrgdkendelseslven (fdnte 1, side 5) 33, stk. 3. Llland Kmmune gør desuden pmærksm på, at det er ansøgers eget ansvar at indhente evt. andre relevante tilladelser g dispensatiner efter anden lvgivning. Herunder byggetilladelse til tilbygningen til det eksisterende staldanlæg. Det er desuden ansøgers eget ansvar, at kntakte Søllested Vandværk m muligheden fr levering af det frventede større vandfrbrug på ejendmmen. 2.5 RETSBESKYTTELSE Med denne gdkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber derfr i 2022 på samme dat, sm denne gdkendelse er givet. Llland Kmmune kan dg i særlige tilfælde jf. Husdyrgdkendelseslven 40, stk. 2 meddele frbud eller påbud før de 8 år er frløbet. 2.6 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Virksmheders miljøgdkendelse skal regelmæssigt g mindst hvert 10. år revurderes jf. Husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen Dg skal den første revurdering fretages 8 år efter denne gdkendelsen er meddelt. Dvs., at den første revurdering skal ske senest i Da prduktinen af svin på ejendmmen er mfattet af EU s IE-direktiv (mere end 250 dyreenheder svin) skal gdkendelsen dg jf. bekendtgørelsens 17 a tages p til revurdering, g der skal m nødvendig meddeles påbud eller frbud, når EU-kmmissinen i EU-tidende har ffentliggjrt en fr prduktinen relevant BAT-knklusin. 5 Bekendtgørelse nr af 8. nvember 2013 m tilladelse g gdkendelse m.v. af husdyrbrug 15

16 Revurderingen skal tilrettelægges, således at husdyrbruget kan verhlde de på baggrund af BAT-knklusinen ajurførte vilkår senest 4 år efter ffentliggørelsen af BAT-knklusinen i EU-tidende. Det skal dg bemærkes, at Llland Kmmune altid kan ændre vilkår i en gdkendelse fr at frbedre husdyrbrugets kntrl med egen frurening (egenkntrl) eller fr at pnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 16

17 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD I dette kapitel beskrives prjektet set i frhld til afstandskrav til naber, vandfrsyning, ffentlig vej mv. samt husdyrbrugets beliggenhed i frhld til frskellige bygge- g beskyttelseslinjer, fredninger mv. samt i frhld til andre større husdyrbrug. Desuden beskrives husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDSKRAV, FREDNINGER MV. Staldene g gyllebehlderne på Bøgelund ligger ca m øst fr Søllested (byzne), ca. 710 m nrd fr den nærmeste ejendm på Skidenstræde (samlet bebyggelse) g ca. 266 m fra nærmeste nabejendm Højrebyvej 43 (enkel blig i landzne). Nærmeste beskyttet natur er et mindre vandhul ca. 30 m fra den nærmeste gyllebehlder. Krt Bøgelund i relatin til byzne g samlet bebyggelse samt nærmeste nab i landzne Bøgelund g alle ejendmmens arealer (ejede g frpagtede) ligger i plandet til Natura 2000 mrådet nr Nakskv Fjrd, der gså er både EF-fuglebeskyttelsesmråde, EFhabitatmråde g Ramsarmråde. Mere m selve ejendmmen i relatin til Natura 2000, beskyttet natur g vandhuller i afsnit 6.1 m ammniak g natur. Lvbundne afstandskrav i relatin til tilbygning til stald på Bøgelund fremgår af nedenstående tabel. 17

18 Afstand fra Lvkrav anlægget minimum Ikke almene vandfrsyningsanlæg >25 m 25 m Almene vandfrsyningsanlæg 2200 m 50 m Vandløb/dræn g vandhuller 30 m 15 m Offentlig vej 240 m 15 m Levnedsmiddelvirksmhed >25 m 25 m Bebelse på samme ejendm 80 m 15 m Nabskel 85 m 30 m Nabbebelse 266 m 50 m Samlet bebyggelse (Skidenstræde) 710 m - Byzne (Søllested) m 50 m Tabel Generelle afstandskrav (Husdyrgdkendelseslvens 6 g 8) Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at alle afstandskrav i Husdyrgdkendelseslv 6 g 8 er verhldt fr de nuværende anlæg g fr den nye tilbygning på den nyeste af de 2 stalde, der skal bruges fremver. Det er desuden Llland Kmmunes vurdering, at placeringen af det samlede anlæg efter udvidelsen ikke er i knflikt med diverse bygge- g beskyttelseslinier f.eks. strand-, skv-, g frtidsmindebyggelinier. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til bygge- g beskyttelseslinier, afstandskrav, fredninger m.v. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Bøgelund ligger øst fr Søllested (krt 3.1.1). Området er præget af landbrugsarealer, skv, mindre vandhuller, spredt bebyggelse g mindre byer. Ejendmmen ligger udenfr natinalt gelgisk interesse mråde, samt udenfr mråde med betegnelsen større ufrstyrret landskab. Arealerne øst fr ejendmmen ligger delvis i mråde, hvr skvrejsning er ønsket. Ejendmmen Bøgelund ligger i mråde, hvr skvrejsning hverken er ønsket eller uønsket. 18

19 Den samlede ejendm ligger både før g efter udvidelsen udenfr diverse byggelinier sm f.eks. skvbyggelinie g kirkebyggelinie. Generelt er mrådet fladt, g Bøgelund ligger i kte 7, g markarealerne i kte 5-8. Ansøger har plyst, at den nye staldtilbygning kmmer til at ligne den eksisterende stald, der er i hvide sandwichelementer. Den nye gavl bliver grønne stålplader. Krnsilerne vil blive bygget i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger. Silerne bliver i stålplader. Højden er ca. 13,5 m (13-14 m). Bøgelund er i frvejen delvist skjult af træer g buske syd-vest fr ejendmmen g delvist hegn i markskel på marken nrd g øst fr Bøgelund, g ansøger har plyst, at det ikke er hensigten at etablerer mere beplantning. Krt Nuværende levende hegn g samlet beplantning ved bøgelund Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at Bøgelund er placeret ptimalt i landskabet i frhld til andre bebelser i mrådet. Ejendmmen er rykket nget tilbage fra ffentlig vej, g den tætte beplantning syd-vest fr den samlede ejendm bevirker, at ejendmmen ikke er særlig synlig fra Højrebyvej. 19

20 Jf. Llland Kmmunes kmmuneplan ligger ejendmmen udenfr mråde med særlige naturg landskabsværdier. Det er Llland Kmmunes vurdering, at den nye tilbygning g de 2 krnsiler vil ændre betydningsfuldt på det nuværende samlede indtryk af ejendmmens placering i landskabet. Llland Kmmune har derfr ingen bemærkninger i frhld til placering i landskabet hverken angående det nuværende anlæg, den nye tilbygning eller i frhld til krnsilerne. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til placering i landskabet. 3.3 PÅVIRKNING FRA ANDRE HUSDYRBRUG Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Jf. Miljøstyrelsens elektrniske vejledning til 11, 12 g 16 husdyrgdkendelser kan der kun gives tilladelse/gdkendelse ( 10, 11, 12 g 16) til udspredning af husdyrgødning i plande, der afvander til kvælstffølsmme vandmråder 6, såfremt det samlede dyrehld i plandet ikke har været stigende siden 2007 (MST tal fra CHR g egne tal). Har dyrehldet været stigende, kan der kun gives tilladelse/gdkendelse, såfremt der kan gennemføres prjekttilpasning, således at der fra de arealer, der skal anvendes til udspredning af husdyrgødningen fra ejendmmen, efter tilladelse/gdkendelse er givet, ikke udledes mere kvælstf (N-efter) til verfladevand, end der udledes fra et rent planteavlsbrug på de samme arealer (svarende til udelukkende kunstgødning efter gældende nrmer på ansøgte arealer). Bøgelund ligger i plandet til Nakskv Fjrd (Natura 2000 mråde 179), hvr husdyrtrykket har været faldene i periden (nyeste data). Alle udspredningsarealerne ligger i samme pland. Kumulatin i frhld til ammniak g lugt fra anlægget behandles i afsnit 6.1 g afsnit 6.2. Nitrat til recipient behandles i kapitel 7, der handler m påvirkning fra arealerne. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til påvirkning fra andre husdyrbrug. 6 Alle vandmråder undtaget vandmråder, hvr den betydende faktr fr miljøtilstanden ikke er nitratudvaskning i den størrelsesrden, sm det fastlagte beskyttelsesniveau til verfladevand g afskæringskriteriet, giver mulighed fr. Sådanne vandmråder ligger udenfr Nature 2000 mråderne g er typisk åbne farvande, sm Skagerrak g Nrdsøen (citat fra MST vejledning). 20

21 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT I dette kapitel beskrives husdyrhldets sammensætning, staldindretning, fdring, vand- g energifrbrug, samt håndtering af spildevand, regnvand, affald, pesticider, driftsfrstyrrelser g uheld. 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Efter etablering af den nye tilbygning vil der på ejendmmen være 3 stalde til slagtesvin g 1 stald til 2 heste. Se krt g tabel angående placering af stald g besætning i staldene. Svinestaldene beskrives i denne gdkendelse sm den ældste stald, den nyeste stald g tilbygningen. Tilbygningen etableres if. med denne gdkendelse. Det er en selvstændig stald, der bygningsmæssigt bliver en frlængelse af den eksisterende nyeste stald md øst. Den ældste stald med 300 stipladser var på gdkendelsestidspunktet med fuldspaltegulv. Det ændres med denne gdkendelse til delvist spaltegulv med 1/3 del fast gulv. Den nyeste stald med 960 stipladser er etableret med delvist spaltegulv med 1/3 fast gulv, g det ændres ikke. Tilbygningen etableres med delvist spaltegulv med 1/3 fast gulv, g der etableres gyllekøling. Der etableres ikke gyllekøling i de 2 øvrige stalde. I lugtberegningen i er den maksimale gennemsnitsvægt af dyr på stald plyst til at være 112 kg. Det betyder, at staldene tømmes helt helt indefr en krt peride, hvrefter de rengøres g der indsættes smågrise i alle staldene. Mere m lugt i afsnit 6.2. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at der angående dyrehldet ikke er behv fr at stille andre vilkår end vilkår m dyrehldets størrelse g m mulig variatin i slagtesvinenes indgangs- g afgangsvægt. Ud ver de stipladserne, sm pgøres i det elektrniske ansøgningssystem, vil der i staldanlægget være de nødvendige sygestier g ledige stier, så dyrene kan flyttes i den daglige drift. Det er Llland Kmmunes vurdering, at verbrusning af dyrene med frstøvet vand fr at hlde temperaturen tilstrækkelig nede er væsentlig, da det er med til at sikre, at grisene ikke søler sig, hvilket vil give anledning frøget lugt fra dyrene. Der stilles dg ikke vilkår m dette, da det vurderes, at krav m verbrusning er reguleret tilstrækkeligt i anden lvgivning m dyrevelfærd. BAT i frhld til husdyrhld g staldindretning fremgår af afsnit 8.1. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til husdyrhld g staldindretning fremgår af kapitel 9. 21

22 Vilkår Antallet af dyr på stald må på intet tidspunkt være mere end slagtesvin. Alle stier skal være med spaltegulv med mindst 25 % fast gulv. Antallet af prducerede slagtesvin g indsættelses- g afgangsvægten af svinene kan varieres, såfremt det samlede antal dyreenheder på 363,3 DE slagtesvin ikke verstiges. Beregning af dyreenheder skal ske efter den beregningsmdel, der er gældende på gdkendelsestidspunktet. 4.2 GYLLEKANALER OG GYLLEKØLING Ansøger plyser, at der i staldene er prpper i gyllekanalerne. Udslusning af gylle fra kanalerne til frtank/gyllebehlder sker ca. hver uge fr at hindre, at der dannes svvlgasser i gyllen. Ansøger plyser desuden, at der ved valg af dag fr udslusning af gyllen tages hensyn til vindretning, hvis det er muligt, således at vinden, så vidt det er muligt, blæser væk fra Søllested (vestenvind). Varigheden af udslusningen er ca. 1-3 timer fr det samlede anlæg. Gyllen pumpes fra gyllekanalerne via frtank til gyllebehlder i dykket rør, sm lven frskriver, således at flydelaget på de åbne gyllebehldere ikke brydes ved påfyldningen. Ansøger plyser desuden, at der etableres gyllekøling i den nye tilbygning. I de eksisterende stalde, bliver der ikke etableret gyllekøling. Gyllekøling etableres i henhld til Miljøstyrelsens teknlgiblad køling af gylle i slagtesvinestalde (versin 2, ). Ammniakreduktinsprcenten er i ansøgningen plyst til 14 %. Ansøger plyser, at verskudsvarmen bruges til pvarmning af lejearealer i staldene. Der er ca. 500 m 2 gyllekanaler med gyllekøling. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at udslusningen af gylle giver anledning til frøget lugt i nærmrådet, mens det står på. Lange intervaller mellem udslusningerne betyder dg, at der skal udsluses gylle i et længere tidsrum, g mængden af svvlbrinte g dermed lugt øges. Llland Kmmune finder udslusning hver uge, sm ansøger plyser, tilfredsstillende. Bøgelund ligger frhldsvis isleret, g den nærmeste ejendm ligger ca. 266 m fra anlægget. Den månedlige gylleprduktin inklusiv vaskevand g inklusiv vand fra pladsen ved den ene gyllebehlder er plyst til 562 m 3, hvilket svarer til m 3 pr. år. Kapaciteten i de 2 gyllebehldere, frtank g gyllekanalerne er plyst til at være på m 3. Beregning af pbevaringskapacitet m.v. fremgår af afsnit 5.2. Llland Kmmune vurderer, at gyllekøling med den ammniak reducerende effekt i staldafsnittet med gyllekøling på gennemsnitlig 14 % med 100 % udnyttelse af varmen, sm en gd løsning med hensyn til ammniakemissin g delvis udfasning af fyringslie på ejendmmen. 22

23 Ved gyllekøling prduceres der typisk fr lidt varme i klde perider g fr meget varme i de varmere perider. I de klde perider vil det derfr være nødvendigt med supplerende varme prduceret ved brug af fyringslie. Gyllekølingen kører nrmalt kun, når varmen kan afsættes til pvarmning i dette tilfælde af lejearealer i staldene altså når der er 100 % udnyttelse af den genererede varme. Ellers ville der frbrugs energi til drift af gyllekølingsanlægget uden at varmen herfra kan bruges, hvilket verrdnet set ikke er hensigtsmæssigt. I princippet er anlægget tændt hele året (driftstid timer), men gyllekølingen slår til g fra afhængig af varmefrbruget. Den beregnede ammniak emissins reduktinen på 14 % er et gennemsnit fr hele året m vinteren, når der er brug fr meget varme g gyllekølingen fte er slået til er reduktinsprcenten højere end de 14 %. Omvendt er reduktinsprcenten m smmeren lavere end de 14 %, da gyllekølingen fte slår fra pga. et lavere varmefrbrug. Jf. beregningsfrmel i teknlgibladet er reduktin(%) = -0,004X 2 + X, hvr gyllekanalerne er 40 cm dybe (0,004 m) g X er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt. Det betyder, at X = 14,88 W/m 2. Den køleeffekt, sm pumpen skal have til hele staldafsnittet, hvis den kørte kntinuerligt, beregnes derfr til 500 x W = 7,44 kw. Varmepumpens årlige køleydelse skal derfr mindst være 7,44 kw x timer = kwh. Vilkår angående gyllekøling stilles efter Miljøstyrelsens Teknlgiblad m køling af gylle i stalde til slagtesvin dateret maj Der stilles vilkår m varmepumpens køleydelse, sm er en frudsætning fr, at ammniakreduktinsprcenten på 14 % kan pnås, når der er 500 m 2 gyllekanaler med gyllekøling, g anlægget er i drift hele året. Ansøger har plyst, at der muligvis psættes en varmepumpe på 40 W, der i gennemsnit leverer 16,7 W/m 2, hvilket svarer til 500 m 2 x 16,7 W/m 2 = 8,35 kw. Det betyder, at varmepumpen årligt reelt skal være i drift /8,35 timer = timer årligt. Det betyder igen, at pumpen vil være i drift i 89 % af tiden. Sættes en større varmepumpe p, vil den gennemsnitlige køleeffekt blive større, g driftstiden vil blive reduceret tilsvarende. BAT i frhld til gyllekanaler g gyllekøling fremgår af afsnit 8.1 g 8.3. Egenkntrl g dkumentatin i frbindelse med gyllekanaler g gyllekøling fremgår af kapitel 9. Vilkår Der skal etableres gyllekøling i den nye stald tilbygning samlet i alt mindst 500 m 2 gyllekanaler. Varmpumpen til gyllekølingen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh. 23

24 Der skal mnteres en typegdkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være frsynet med autmatisk datalgger, der registrerer den månedlige g årlige køleydelse i KWh. Gyllekølingsanlægget skal være frsynet med et trykvervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanrdning, der i tilfælde af lækage stpper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte autmatisk. Vedligehldelse af gyllekølingsanlægget skal ske i verensstemmelse med prducentens vejledning. Vejledningen skal pbevares på husdyrbruget. Der skal indgås en skriftlig aftale med en gdkendt mntør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering m kntrl g service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Ved driftsstp af gyllekølingsanlægget, der har en varighed på mere end 1 uge, skal Llland Kmmune rienteres g plyses m årsagen. 4.3 VENTILATION Ansøger plyser følgende angående ventilatin: Ventilatinssystemet frekvensreguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres jævnligt rengøring g tilsyn af ventilatinskanaler g ventilatr, g herved fjernes snavs m.v., sm kan yde mdstand g frøget strømfrbruget. Der gennemføres regelmæssigt kntrl af temperatur- g luftfugtighedsfølernes indstilling g nøjagtighed. Det er plyst, at der ved strømsvigt g høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilatinssystemet. Nødventilatin kan etableres manuelt. Ventilatinsprincippet i staldene er diffus undertryksventilatin, hvilket vil sige, at luften trækkes ned gennem lftpladerne g føres brt gennem luftafkast i tagfladen. Eksisterende afkast inden udvidelsen på de 2 stalde, sm frtsat skal anvendes, ses på krt Ventilatrerne på den nye tilbygning bliver frdelt, sm på den stald, sm den bygges til. Der bliver 4 x 2 ventilatiner på den nye tilbygning, g de bliver af samme type g dimensin, sm de eksisterende ventilatiner. Se krt fra ansøger med alle ventilatinsafkast. Krt Ventilatinsafkast på de nuværende stalde, sm frtsat skal anvendes. 24

25 bemærkninger g vurdering Llland Kmmunes Da der ikke er naber nær ejendmmen, vil Llland Kmmune ikke stille vilkår g højde på ventilatinsafkastene eller m afkasthastighed. I relatin til lugt, finder Llland Kmmune det gså væsentligt, at ventilatinsanlæggene kører ptimalt. Der stilles derfr vilkår m kntinueret drift, temperaturregulering, vedligehldelse g rengøring. Med kntinueret drift menes, at ingen ventilatrer må være afbrudt. Da ventilatinssystemet er frekvens reguleret, kan det gdt betyde, at der ingen ventilatin er, hvis der ikke er behv fr det. Angående energieffektivitet finder Llland Kmmune, at den øknmiske gevinst ved at anlæggene er energieffektive er tilstrækkelig til at sikre dette. BAT i frhld til ventilatin fremgår af afsnit 8.3. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til ventilatin fremgår af kapitel 9. Vilkår Ventilatinssystemet skal være frekvensreguleret g i kntinuert drift samt reguleres efter staldtemperaturne. Staldventilatinen skal være tilsluttet en frm fr alarm, der aktiveres hvis ventilatin ikke er i kntinuert drift. Alle ventilatinerne skal efterses, vedligehldes g rengøres efter prducentens anvisninger. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ansøger har plyst følgende angående energi- g vandfrbrug: 25

26 Type årligt frbrug Frbrug før Frbrug efter Strøm kwh kwh Fyringslie stald l l Diesellie l l Varme genereret ved gyllekøling erstatter en del af lien til pvarmning i staldene, hvilket er medtaget i venstående plysninger m liefrbrug. Ansøger plyser følgende angående vandfrbrug: Type årligt frbrug Frbrug før Frventet frbrug efter Drikkevand* m m 3 Drikkevandsspild* 620 m m 3 Vaskevand til stalde* 206 m m 3 Vaskevand maskiner* 100 m m 3 Markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til blig* 170 m m 3 Samlet frbrug nrmtal m m 3 Faktisk frbrug m m 3 *Nrmtal ud fra standard nrmer i håndbg i svinehld Drikkevandsinstallatinerne efterses jævnligt med henblik på minimering af spild, drikkenipler er placeret ver fdertrug, g der er stphaner på vandslanger. Desuden sættes stierne i blød inden rengøring af de enkelte stier. Ejendmmen frsynes med vand fra Søllested Vandværk. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder umiddelbart, at det øknmiske incitament er tilstrækkelig if. besparelse på energi- g vandfrbruget på ejendmmen til, at energi- g vandfrbruget er på så lavt niveau, sm det er muligt. Frbruget af vand bør dg hldes under bservatin med henblik på minimering af frbruget. BAT i frhld til energi- g vandfrbrug fremgår af afsnit 8.3 g afsnit 8.4. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til energi- g vandfrbrug fremgår af kapitel 9. Vilkår Vandmålere skal aflæses mindst én gang m måneden. Ved et større frbrug end frventet skal årsagen nteres. 4.5 SPILDEVAND OG REGNVAND Vaskevand g drikkevandspild ledes til gyllebehlder sammen med gyllen. 26

27 Overflade g tagvand ledes til dræn g videre til vandløb Skidenstræde, g derfra til Ryde Å, der ender i Nakskv Inderfjrd. Krt Bøgelund if. åbne (hele linier) g rørlagte vandløb (stiblede linier)vandløb. Smalle røde linier er vandløbsplande. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at ejendmmens spildevand håndteres efter de gældende regler. Overflade- g tagvand afledes til et C-målsat vandløb. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at der ikke skal stilles særlige vilkår m håndteringen af spildevandet, da en evt. miljøgevinst ville være minimal. Desuden er det kun en mindre bygningsmæssig udvidelse af den eksisterende ejendm, hvilket betyder, at mængden af vand fra tagarealer ikke vil stige væsentligt med hydrauliske prblemer til følge. Det vurderes ligeledes, at der er tilstrækkelig kapacitet til at pbevaring rengøringsvandet fra staldene. Mere m kapacitet til pbevaring af gylle i afsnit 5.2. Vilkår 27

28 Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til spildevand. 4.6 FODRING Ansøger har plyst følgende angående fdring: I frbindelse med effektivitetskntrl g ptimering af prduktinen bliver ejendmmens fderfrbrug nøje gennemgået, således at fdereffektiviteten ptimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på fder. Sm udgangspunkt vil der blive anvendt fder med ptimeret indhld af råprtein g fsfr. - Fderplaner udarbejdes i samarbejde med fderknsulent, g det sikres, at der anvendes en fr ejendmmen bedste viden indenfr svinefdring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås fderplaner fr ptimeringer, fejl m.m. - Fdret har et fsfr- g råprtein indhld indenfr de vejledende niveauer. - Fdret er tilpasset til de enkelte dyregrupper g vægtintervaller, så der ikke pstår unødig verfrbrug af hverken næringsstffer, fsfat eller hjælpestffer. Ansøger plyser, at der på ejendmmen ikke anvendes egentlig fasefdring, men at mængden af fder selvfølgelig er tilpasset svinenes vægtklasser. Der fdres både før g efter denne gdkendelse med vådfder. Fder prduceres på ejendmmen af eget krn, der frmales. Det frmalede krn blandes på ejendmmen med sjaskrå g mineral/vitamin blanding. Fder pbevares efter udvidelsen i de 2 nye siler, der hver bliver på tns samt i nuværende indendørs lager på 150 tns. Der ud ver er der på ejendmmen et lager på 60 m 2 til sækkevare. I er værdierne 2.86 FE pr. kg tilvækst, samt 147,00 g råprtein g 4,61 g fsfr pr. FE anvendt. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder det væsentligt, at så str en andel af fderet sm muligt udnyttes af dyrene, hvilket betyder reduktin af lugt g ammniak fra staldene, fra gyllebehldere g fra udspredningsarealerne, samt reduktin af kvælstf g fsfr i gyllen med deraf mindre udvaskning af næringsstfferne til verfladevand g grundvand, når gyllen anvendes på egne g andres udspredningsarealer (3 gylleaftaler). Der må dg aldrig være tvivl m, at evt. reduceret fdring ikke giver anledning til frringet dyrevelfærd. I fremgår følgende værdier: 28

29 Vægtinterval Tilvækst pr. dyr Antal pr. år FE pr. kg tilvækst Råprtein pr. FE (g) kg 80, ,86 147,00 4,61 P pr. FE (g) Ansøger har indtastet værdierne fr råprtein g fsfr, samt kg tilvækst (fra 32 kg til 112 kg) g antal dyr. FE pr. kg tilvækst er en standardværdi, sm det elektrniske ansøgningssystem selv indsætter g regner videre på. Llland Kmmune finder det væsentligt, at ansøger fasthldes i de af ansøger indtastede værdier, da de indgår i beregning af ammniak fra staldanlæg g kvælstf g fsfr i husdyrgødningen. Størrelsen af ammniak fra anlægget g indhldet af næringsstffer i gyllen er væsentlige parametre fr Llland Kmmunes vurdering af anlæggets samlede miljøbelastning ved udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen. Til vilkår af frbruget af nærringsstffer i prduktinen af slagtesvin anvender Llland Kmmune Miljøstyrelsen teknlgiblade fr råprtein g fsfr i fder til slagtesvin (2 teknlgiblade maj 2011). I nedenstående tabel fremgår beregningsfrmlerne fra teknlgibladene, g resultaterne af beregningerne. Ansøger fasthldes i de plyste værdier ved, at resultaterne af beregningerne stilles sm vilkår. De reelle værdier vil fremgå af ejendmmens prduktinskntrl (tidligere effektivitetskntrl) sm N g P ab dyr pr. dyr g ttalt. Næring til dyr N til slagtesvin P til slagtesvin Frmler N eller P ab dyr pr. dyr (tilvækst x FE x råprtein pr. FE/6250)-(tilvækst x 0,0296) (tilvækst x FE x P pr. FE/1000)-(tilvækst x 0,0055) N ab dyr P ab dyr pr. Ttal N ab pr. dyr (kg) dyr (kg) dyr (kg) 3, Ttal P ab dyr (kg) 0, Angående kntrl med vilkår m maksimale mængder kvælstf g fsfr i fder skriver Miljøstyrelsen følgende: Dkumentatin fr beregningen af N g P ab dyr pr dyr følger reglerne fr type 2 krrektin i gødningsregnskabet. Dvs. dkumentatinen skal mindst dække en sammenhængende peride på 350 dage (i periden 15. september år 1 (fx 2009) til 15. februar år 3 (fx 2011). Det skal sm hvedregel være i frm af effektivitetskntrl g lgbg ver de anvendte fderblandinger. Dkumentatin uden effektivitetskntrl kan undtagelsesvis accepteres i sådanne tilfælde skal N (eller P) ab dyr dkumenteres på anden vis, dvs. en beregning ud fra ttalt fderfrbrug, indhld af råprtein g/eller fsfr ud fra lgbg g pgørelser ver indkøbte grise g slgte grise, herunder slagteriafregninger. Fremgår fderets indhld af råprtein ikke, men er indhldet af kvælstf (N) angivet, så kan fderets indhld af råprtein udregnes ved at gange indhldet af N med 6,25. Ved blanding g udfdring af fder på basis af egen avl eller indkøbte fderstffer, hvr indhldet af råprtein ikke fremgår af medfølgende deklaratin, skal standardværdier fr gram råprtein pr. fderenhed anvendes, jf. standardværdier fr svin ifølge vejledning til gødningsregnskab. Standardværdier findes gså på Videncenter fr Svineprduktins hjemmeside. Fr byg g 29

30 hvede anvendes analyser fra årets høst i det relevante år, sm angivet i vejledningen til gødningsregnskabet. BAT i frhld til fder fremgår af afsnit 8.2. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til fder fremgår af kapitel 9. Vilkår Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 3,013 kg N. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg N. Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 0,615 kg P. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg P. 4.7 AFFALD OG DØDE DYR Ansøger plyser følgende angående affald: Affaldstype Papir g pap Plast Tmme spraydåser Opbevaringssted Transprtør Mdtageanlæg Mængder pr. år (ansøgt drift) EAK-kde Indendørs Mdtager Marius Pedersen 75 kg Indendørs Mdtager Marius Pedersen 75 kg Indendørs Medicin emballage Indendørs Egen Jern Emballage pesticider Spildlie Kanyler m.v. Døde svin Dansk Oliegenbrug Marius Pedersen 75 stk Kmmunal mdtagestatin 75 glas flasker g 75 plast flasker Indendørs Egen Prdukthandler Indendørs Mdtager Dagrenvatin 80 enheder Indendørs Mdtager Marius Pedersen 100 l Indendørs (kanylebks) Fast underlag g under kadaverkappe Egen Mdtager Kmmunal rdning DAKA 7 kg stk. eller kg Med en årlig prduktin af slagtesvin g en dødlighed på 2 3 % er der årligt maksimalt 360 døde svin med en gennemsnitsvægt på 70 kg, hvilket svarer til kg døde svin. Døde svin afhentes af DAKA indenfr 24 timer efter anmeldelse, såfremt der ikke er p til weekender g/eller helligdage. Dyrene afhentes indenfr nrmal arbejdstid. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder det tilstrækkeligt, at gældende lvgivning g Llland Kmmunes affaldsregulativer m pbevaring, håndtering g aflevering af affald verhldes. 30

31 Affaldsregulativet mhandler dg ikke døde dyr. Her finder Llland Kmmune det væsentligt, at døde dyr nrmalt er på ejendmmen i maksimalt 4 dag. Desuden bør pladsen, hvr kadaver pbevares g kadaverkappen hldes rene, så der ikke pstår uhygiejniske frhld. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til affald fremgår af kapitel 9. Vilkår Kadaver må maksimalt ligge 4 dage på ejendmmen. Kadaverplads g -kappe, skal renhldes, så der ikke pstår uhygiejniske frhld. 4.8 OLIEOPLAG Der er 3 lietanke på ejendmmen. Diesel, l. fra 2006, står udendørs ved maskinhal G. nr , nr (er i BBR). Diesel, l. fra 2001, står udendørs ved maskinhal G. nr , nr (er i BBR). Fyringslie, 600 l., fra 2009, står udendørs ved bebelse, g. nr , nr (er i BBR). Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder gældende regler m pbevaring af lieprdukter fr tilstrækkelige. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til råvare g hjælpestffer. 4.9 PESTICIDER, MEDICIN OG KEMIKALIER Ansøger plyser følgende angående pesticider, medicin g kemikalier: Pesticider pbevares i aflåst rum mellem hestestald g svinestalden, sm nedlæges. Der er fast gulv uden afløb i rummet. Påfyldning af pesticider g vask af materiel, der er anvendt til udkørsel med pesticider, sker i marken. Anvendes pladsen ved den stre gyllebehlder, skal pladsen pfylde kravene i bekendtgørelsen m pladser til håndtering af pesticider. Medicin pbevares utilgængeligt g aflåst i medicinskab eller køleskab. Til rengøring af staldene anvendes kun gdkendte midler. 31

32 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder gældende lvgivning eller prducenternes anvisninger fr tilstrækkelig angående pbevaring af pesticider, medicin g kemikalier. Håndtering af pesticider i marken finder Llland Kmmune er en ptimal løsning. Pladsen ved den stre gyllebehlder med afløb til behlderen er ved denne gdkendelse ikke vurderet i frhld til, m den kan anvendes til håndtering af pesticider i frhld til gældende bestemmelser. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kemikalier g pesticider DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan med krtmateriale. Planen beskriver, hvrdan ejer g medarbejdere skal handle i tilfælde af en række kritiske situatiner sm eksempelvis brand, udslip af gylle g strømafbrydelser. Beredskabsplanen indgår i denne gdkendelse sm bilag 2. Beredskabsplanen vil være tilgængelig fr alle der færdes på bedriften, når den ansøgte prduktin er påbegyndt, g evt. medarbejdere vil være instrueret i frhldsreglerne. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at pbevaring g håndtering af gylle udgør den største risici på ejendmmen. Af andre risici er svigtende ventilatin, der kan udløse massedød i besætningen, samt pbevaring g håndtering af lieprdukter g pesticider. På baggrund af ansøgers beskrivelse af tiltag ved driftsfrstyrrelser g uheld er det Llland Kmmunes vurdering, at ansøger har vervejet frskellige scenarier g er på frkant med farlige situatiner, sm kan pstå. Llland finder den i fremsendte beredskabsplan tilstrækkelig g vil fasthlde ansøger på, at beredskabsplanen vurderes mindst én gang årligt g i den frbindelse evt. pdateres. Evt. medarbejder skal desuden være bekendt med beredskabsplanen. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til driftsfrstyrrelser g uheld fremgår af kapitel 9. Vilkår Der skal til stadighed frefindes et let tilgængeligt eksemplar af beredskabsplan på bedriften. Beredskabsplanen skal årligt af den ansvarlige fr driften vurderes g evt. pdateres. Seneste vurdering g evt. pdatering skal fremgå af planen. 32

33 Samtlige ansatte på bedriften skal være bekendt med beredskabsplanen g dens indhld, samt vide, hvr den er tilgængelig. 33

34 5 GØDNINGSPRODUKTION I dette kapitel beskrives g vurderes den husdyrgødning, der prduceres på ejendmmen g evt. afsættes g mdtages til anden side, g m muligheden fr mdtagelse af større mængder husdyrgødning. Husdyrgødningens pbevaring, håndtering g evt. tekniske frarbejdning indgår gså heri. 5.1 GØDNINGSTYPER På ejendmmen er alle svinestalde med gyllesystemer, således der kun frefindes flydende husdyrgødning på ejendmmen. Evt. halm sm rdemateriale til svinene afsættes til gyllekanalerne. Alt vand fra rengøring af stalde, plads ved den største gyllebehlder g transprtvgne m.v. ledes gså til gyllebehlder. Mængderne er med ved beregning af tilstrækkelig pbevaringskapacitet. De 2 heste står på fast gulv uden afløb med halmstrøelse g med daglig udmugning. Der pbevares g anvendes ud ver halmaske på ejendmmen ikke affaldsprdukter til jrdbrugsfrmål sm f.eks. spildevandsslam. Halmaske mdtages g anvendes jf. aftale med halmvarmeværk g i henhld til gældende bestemmelser. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til gødningstype. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til gødningstype. 5.2 OPBEVARING OG HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Ansøger har plyst, at de ansøgte 363,33 dyreenheder (DE) slagtesvin prducerer gylle m året, hvilket svarer til 562 m 3 gylle m måneden. Af de 363,33 DE afsættes de 234,5 DE til anvendelse på 3 andre ejendmme, hvraf de 2 selv pbevarer en del af den gylle, sm de aftager fra Bøgelund. Der ud ver lejer ansøger en gyllebehlder på ejendmmen Arningevej 27, 4983 Dannemare. Ejeren af den behlder aftager ikke gylle. Det betyder, at den samlede mængde prducerede husdyrgødning i frm af gylle pbevares i ejendmmens i 2 gyllebehldere samt i gyllekanaler under staldene g i pumpebrønde g i 3 gyllebehldere på 3 andre ejendmme. 34

35 Anlæg Placering Etabler ing Kapacitet (m 3 ) Overdækning Alarm Seneste kntrl (frekvens) Gyllebehlder (Stre) Bøgelund (Højrebyvej 40) Flydelag Ja 2013 (5.år) Gyllebehlder (Lille) Bøgelund (Højrebyvej 40) Flydelag Ja 2011 (5.år) Frtank Bøgelund (Højrebyvej 40) Låg Nej 2012 (10. år) Kanaler Bøgelund (Højrebyvej 40) 2015 Aftale Trebyvej Ikke ** behlder 4920 Søllested krav Aftale Løjetvej Flydelag Krav 2009 behlder 4920 Søllested Lejet Arningevej Flydelag Krav 2008 behlder 4943 Dannemare Samlet kapacitet Tabel Ejendmmens pbevaringsanlæg til gylle Alle gyllebehldere er betn behldere. Krt Ejendmme, hvr der pbevares gylle fra svinebesætningen på Bøgelund 35

36 Ansøger har plyst, at de 562 m 3 gylle, vaskevand m.v. pr. måned kntinueret ledes til de 2 gyllebehldere på Bøgelund. Herfra flyttes gylle til pbevaring i de 3 gyllebehldere, sm der er lavet aftaler m, samt til direkte udspredning på arealer under Bøgelund g på arealer under Højrebyvej 42, hvr der er aftale m anvendelse af gylle. Der er plyst følgende angående udkørsel af gylle: Måned Gylleprduktin (m 3 ) Udkørsel (m3) Ult. behldning (m3) April Maj Juni Juli August September Oktber Nvember December Januar Februar Marts Sum Største behldning Mindste kapacitet + 10 % Ved den stre gyllebehlder på Bøgelund er der en læsseplads til gyllevgn. Pladsen bruges gså til staldgødning fra hestehldet. Der er dagligt tilførsel af hestegødning til pladsen. Fra pladsen er der afløb til gyllebehlderen. Krt Gyllebehldere på Bøgelund g læsseplads til gyllevgn 36

37 Transprtveje samt bemærkninger g vurdering if. transprt af gylle er i afsnit 6.4 m transprt. BAT i frhld til pbevaring g håndtering af gylle fremgår af afsnit 8.5 g afsnit 8.6. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune lægger vægt på, at ansøger plyser, at der ikke frventes at køre gylle ud i februar g marts måned. Jrderne på Llland er meget tunge/lerede, hvilket betyder, at det fte ikke er muligt at køre gylle ud i februar - g marts måned, hvr jrden fte er meget våd. I de seneste år er det desuden flere gange sket, at markerne har været frsne g/eller snedækket i februar - g marts måned, hvilket betyder, at udkørsel med gylle ikke har været muligt. Jf. Landbrugets Byggeblade fr tilstrækkelig kapacitet ( ) er den årlige gylleprduktin incl. vaskevand g drikkevandsspild: svin ( kg) x 1,102 (krrektin fr vægt kg) x 0,47 (værdi fra byggebladet) m 3 = m 3, hvilket er 518 m 3 pr. måned. Incl. vand fra læssepladsen/møddingsplads er det Llland Kmmunes vurdering, at de plyste 562 m 3 gylle g spildevand, der ledes til gyllebehlder, er realistisk. Den største gyllebehldning er samlet set beregnet til m 3. Sm buffer er det Llland Kmmunes vurdering, at der skal beregnes mindst 10 %. Der skal derfr være mindst m 3 pbevaringskapacitet, fr at der efter Llland Kmmunes vurdering er tilstrækkelig kapacitet til pbevaring af gylle m.v. Med den samlede plyste gyllepbevaringskapacitet på m 3 g den maksimale behldning på m 3 beregnet ud fra en månedlig gylleprduktin på 562 m 3 g udkørsel af gylle i de plyste mængder i april -, september - g ktber måned, er det Llland Kmmunes vurdering, at kapaciteten til pbevaring af gylle beregnet til 10 måneder er tilstrækkelig. Llland Kmmune finder det prblematisk, at der er så begrænset kapacitet til pbevaring af gylle på selve ejendmmen Bøgelund. Det betyder nemlig, at skal flyttes gylle fra ejendmmens gyllebehldere til pbevaring i gyllebehldere på andre ejendmme. Det betyder igen, at flydelaget på Bøgelunds gyllebehldere bliver brudt ud ver de 2 gange m året, hvr der ellers køres gylle ud. Fr at hindre flere lugtgener end nødvendigt, når flydelagene brydes, stille Llland Kmmune vilkår m, at flydelaget på de 2 gyllebehldere på Bøgelund brydes så få gange m året, sm det er muligt. Llland Kmmune har det med i sin vurdering, at Bøgelund ligger frhldsvis isleret i frhld til nabbebelser. Af samme grund sm venstående, stille Llland Kmmune vilkår m, at reetablering af flydelagt, efter det har været brudt, kntrlleres fte. Ellers finder Llland Kmmune gældende regler fr reetablering af flydelag fr tilstrækkelige herunder fristerne fr reetableringen. Llland Kmmune finder det gså prblematisk, at gylle skal køres til pbevaring på 3 andre ejendmme, hvraf den ene ligger langt fra Bøgelund. Llland Kmmune tager det dg med i sin vurdering, at 2 af gyllebehlderne ligger på ejendmme, hvr der er indgået gylleaftaler (aftager gylle til udspredning på 3. mands ejendm). Den 3. behlder, sm ligger længst væk fra Bøgelund frventes kun at skulle bruges i år med særlig meget nedbør. 37

38 Det er jf. lvgivningen bruger af en gyllebehlder, der har ansvaret fr, at behlderen er lvlig herunder, at behlderen er kntrlleret ved autriseret kntrllant hvert 5. - eller hvert 10. år, at den er udstyret med behlderalarm, hvis det er et krav, samt at der føres lgbg ver flydelaget på behlderen. I denne gdkendelse er ansøger derfr ansvarlig fr gyllebehlderne på Bøgelund g Arningevej 27. Angående behlderne på Trebyvej 2 g Løjetvej 7, er det ejerne af behlderne, der er ansvarlige, da de 2 behldere i går i gylleaftaler. Det er dg inden den afgørelse er givet dkumenteret, at behlderne er lvlige, ellers kan ansøger ikke anvende dem g vil derfr mangle pbevaringskapacitet. Vilkår Der skal til stadighed være en kapacitet til pbevaring af den på ejendmmen prducerede gylle i egne gyllebehldere m.v., i lejede gyllebehldere g gyllebehldere i frbindelse med gylleaftaler på mindst 10 måneder. Håndteringen af gylle skal altid ske under psyn fr at undgå spild Påfyldning af gyllevgne eller mntering af slangeudlæg skal frgå på en støbt plads, hvr evt. spild kan psamles, eller påfyldningen af vgnene skal ske med maskiner, hvr spild ikke er muligt, eller slangeudlæg skal ske, så spild ikke er muligt. Brydning af flydelaget på ejendmmens gyllebehldere i frbindelse med at flytte gylle til pbevaring i gyllebehldere på andre ejendmme skal ske så få gange m året, sm det er muligt. Efter flydelaget på ejendmmens gyllebehldere har været brudt ved flytning g udkørsel af gylle, skal reetablering af flydelagene følges mindst hver anden dag indtil flydelagene er tilstrækkelig reetableret. 5.3 ANVENDELSE AF HUSDYRGØDNING I er der ud fra ansøgers indtastede data angående antal dyr, vægtklasser g fdring samt gyllekøling beregnet følgende værdier angående næringsstffer i den på ejendmmen prducerede husdyrgødningen: Prduceret husdyrgødning Dyreenheder Kg N pr. år Kg P pr. år Før udvidelsen* , ,61 Efter udvidelsen , ,19 *Overskydende gødning afsat ved aftaler, således at harmnikravet er verhldt. Der er if. med denne gdkendelse plyst, at nedenstående mængde husdyrgødning afsættes til 3 mdtagere. Husdyrgødning efter udvidelsen Dyreenheder Kg N pr. år Kg P pr. år Anvender på egne arealer , ,19 Afsættes ved aftaler med 3 mdtagere , ,00 38

39 Af de 3 mdtager af husdyrgødning fra Bøgelund har mdtageren på Løjetvej 7 søgt en 11 gdkendelse til udvidelse af sin øklgiske besætning af høns på ejendmmen Vestre Landevej 172, 4952 Stkkemarke. I samme ansøgning ansøges m mdtagelse af svinegylle fra Bøgelund. Mdtageren af husdyrgødning fra Bøgelund på ejendmmen Højrebyvej 42 har arealer i en mindre del af sine arealer udenfr nitrat- g fsfrklasse 0. Der vil derfr blive søgt en 16 gdkendelse til mdtagelse af gylle fra Bøgelund. Ansøgning af 16 gdkendelsen er mdtaget af Llland Kmmune inden denne gdkendelse er meddelt. Mdtageren af husdyrgødning fra Bøgelund på ejendmmen Krterup Sidevej 3 har ingen arealer udenfr nitrat- g fsfrklasse 0, hvilket er dkumenteret ved en fiktiv ansøgning. De 3 mdtagere af gylle er følgende: Skemanr. * Ansø Adresse CVR nr. Areal Gyllebehlder Meddelt gning (ha) Løjetvej Løjetvej 7 Nej 4920 Søllested 4920 Søllested Højrebyvej Ingen Nej 4920 Søllested Fiktiv Krterup Sidevej Søllested Trebyvej Søllested Kraves ikke * I Det er ved denne gdkendelse ikke fastsat, hvr meget gylle hver enkelt mdtager skal have eller maksimalt må mdtage. Det vil kmme til at fremgå af den kmmende 11 g den kmmende 16 gdkendelse, hvad 2 af mdtagerne maksimalt må mdtage g anvende på deres arealer. Den 3 mdtager Krterup Sidevej 3 kan mdtage g anvende gylle p lvens generelle krav m maksimale antal dyreenheder husdyrgødning pr. hektar. I Miljøstyrelsens vejledning m emissinsgrænseværdier 7 er BAT niveau fr fsfr i gylle fra slagtesvin fastsat til 20,5 kg P/DE. Det giver følgende resultat: 364 DE x 20,5 kg P/DE = kg P. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Skal gyllen udspredes på andre arealer, end dem der beskrives i denne gdkendelses kapitel 7 g aftale arealer jf. den ansøgte 11 gdkendelse til Løjetvej 7 g den ansøgte 16 gdkendelsen til Højrebyvej 42 g plysningerne i den fiktive ansøgning til arealerne under Krterup Sidevej 3, skal det jf. lvgivningen frelægges fr Llland Kmmune til vurdering af, m arealerne ligger udenfr nitrat - g fsfr klasserne, eller m arealerne er gdkendt til mdtagelse af tilsvarende husdyrgødning. 7 Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fr slagtesvin g smågrise ved gyllebaserede staldsystemer Miljøstyrelsen maj

40 Jf. venstående er BAT fr fsfr i gylle beregnet til i alt årligt kg fsfr. Den beregnede reelle mængde fsfr i gyllen er i beregnet til kg. Den reducerede mængde fsfr i gyllen er pnået ved restriktiv tildeling af fsfr i fderet til slagtesvinene. Fdring beskrives nærmere i afsnit 4.6, hvr vilkår m maksimal tildeling af fsfr til dyrene gså fremgår. BAT i frhld til anvendelse af gylle fremgår af afsnit 8.5 g afsnit 8.6. Egenkntrl i frhld til anvendelse af gylle fremgår af kapitel 9. Vilkår Sker der ændringer if. til afsætning af gylle angående mdtager g mængder, skal Llland Kmmune have plysning m det til vurdering af, m ændringen er indenfr denne gdkendelses rammer. 40

41 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUG I dette kapitel beskrives ammniakfrdampningens betydning fr naturmråder, samt mulige gener sm følge af lugt, transprt, støj, fluer, støv g lys. 6.1 AMMONIAK OG NATUR Generel ammniak reduktinskrav samt ammniakemissin g BAT krav Det generelle ammniak reduktinskrav på 30 % fra staldene i frhld til et fastlagt referencestaldsystem er beregnet i g er verhldt med yderligere 337,88 kg N/år. Det er pnået ved at etablere gyllekøling i den nye tilbygning (prjekteret stald), samt ved at ændre fuldspaltegulv til delvist spaltegulve i den ældste stald, sm frtsat skal bruges, g ved fderptimering. Beregningerne i viser gså, at ammniakemissinen ved udvidelse af prduktinen på ejendmmen stiger fra Kg N/år til kg N/år en meremissin på kg N/år. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende emissinsgrænseværdier fr bl.a. ammniakemissin ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 8. Den vejledende emissinsgrænseværdi skal det ansøgte prjekt sm udgangspunkt verhlde. Uændret stald Slagtesvin kg Renveret stald (ændret gulv) Slagtesvin kg Ny stald (tilbygning) Slagtesvin kg Antal dyr Max kg N pr. Vægt Max kg N pr. år prduceret dyr krrektin pr. år ,36 1, ,30 1, ,30 1, Maksimalt kg N / år i alt fr smågrise g slagtesvin i nye/renverede - g uændrede stalde Reel ammniakemissin efter udvidelse af svineprduktinen Tabel Beregnet BAT niveau fr ammniak emissin fra det samlede staldanlæg Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering angående generel ammniak reduktinskrav samt ammniakemissin g BAT krav Det er Llland Kmmunes vurdering, at det generelle ammniakemissinsniveau med en reduktin på 30 % if. reference systemer, er verhldt. Det er ligeledes Llland Kmmunes vurdering, at BAT ammniakemissinsniveauet er verhldt fr det samlede anlæg. 8 Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fr slagtesvin g smågrise ved gyllebaserede staldsystemer Miljøstyrelsen maj

42 Llland Kmmune betragter i øvrigt ikke ændring af fuldspaltegulv til delvist spaltegulv sm renvering af staldanlæg. Ammniakdepsitin fra anlægget på natur Kvælstf påvirkningen i frm af frdampet ammniak fra selve anlægget (stalde g anlæg til husdyrgødning) skal vurderes i frhld til ammniakfølsmme naturtyper, internatinale naturbeskyttelsesmråder g sårbare dyre- g plantearter. Ammniakfølsmme naturtyper Jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 5 side 16) bilag 3 m beskyttelsesniveau fr ammniak skelnes der mellem 3 kategrier natur: Kategri 1 natur er nærmere bestemte ammniakfølsmme naturtyper beliggende inden fr internatinale naturbeskyttelsesmråder, der er mfattet af 7, stk. 1 i husdyrgdkendelseslven (fdnte 1, side 5). Kategri 2 natur er nærmere bestemte ammniakfølsmme naturtyper beliggende inden fr internatinale naturbeskyttelsesmråder, der er mfattet af 7, stk. 1 i husdyrgdkendelseslven Kategri 3 natur er øvrige heder, mser g verdrev, der ikke er mfattet af kategri 1 g kategri 2 naturtyperne samt ammniakfølsmme skve. Kategri 1 natur Fr de Natura 2000-naturtyper, sm ikke er krtlagt (primært søer), skal kmmunen vurdere den eventuelle påvirkning. Ud ver søer drejer det sig m klinter eller klipper ved kysten (1230), frstrand g begyndende klitdannelser (2110), hvide klitter g vandremiler (2120), kystklitter med havtrn (2160), kystklitter med gråris (2170), indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) g indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pinerplantesamfund (8230). Kategri 1 natur mfatter ligeledes 3-heder g -verdrev indenfr Natura 2000-mråder, sm ikke er nævnt venfr. Det skal bemærkes, at ikke alle naturmråder, særligt søer, kan findes i ansøgningssystemet eller kan findes i et ffentligt tilgængeligt lag på Danmarks Miljøprtal ( idet det først kræver en knkret besigtigelse fr at bestemme søernes naturtype. Fr kategri 1-natur gælder at den ttal ammniakdepsitinen på naturmrådet ikke må verskride følgende beskyttelsesniveau: 0,2 kg N/ha ved mere end 2 husdyrbrug (mere end 1 ejendm udver ansøger) 0,4 kg N/ha ved 2 husdyrbrug (ansøger samt 1 ejendm) 0,7 kg N/ha ved 1 husdyrbrug (ansøger) Antallet af husdyrbrug ud ver det ansøgte pgøres på følgende måde (kumulatinsmdel): 42

43 antal husdyrbrug ver 15 DE indenfr 200 meter + antal husdyrbrug ver 45 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 75 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 150 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 500 DE, sm påvirker med ver 0,3 kg N/ha udver de 1000 meter. Nærmeste kategri 1-natur er beliggende ca. 5½ km nrd fr anlægget på Højrebyvej - krt Det er Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave. Krt Beliggenhed af kategri 1-natur Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave g kategri 2- naturmråder (range) i frhld til anlægget på Højrebyvej. Natura 2000-mrådet er vist med lilla skravering. I Dyrehaven er der krtlagt habitatnaturtypen Egeblandskv (typekde 9160), der har tålegrænsen fr kvælstf på kg N/ha/år. Udpegningsgrundlaget fr arter g naturtyper fr beskyttelsesmråderne er gengivet i bilag 5, g mråderne er beskrevet i basisanalysen/6/ g Natura 2000-planen /7/. Den årlige ttaldepsitin på naturtyper i Natura 2000-mrådet er 0,0 kg N/ha/år. 43

44 Kategri 2 natur Kategri 2-natur mfatter højmser, lbeliesøer samt heder større end 10 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, g verdrev større end 2,5 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, sm er beliggende udenfr Natura 2000-mråder. Fr denne kategri gælder, at den ttale ammniaktilførsel på naturmrådet ikke må verskride 1,0 kg N/ha/år. Den nærmeste kategri 2-natur er verdrev ved Keldernæs g ved Skifterne ca. 10½ km eller længere nrdøst fr anlægget. Den ttale ammniakdepsitin fra anlægget er beregnet til 0,0 kg N/ha/år på den nævnte kategri 2-natur. Kategri 3 natur Fr kategri 3-natur gælder, at kmmunen knkret skal vurdere følgende beskyttede g ammniakfølsmme naturtyper uden fr Natura 2000-mråder, sm ikke er mfattet af kategri 1 g 2: Heder, mser g verdrev, sm er beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3, samt ammniakfølsmme skve. Skv defineres sm arealer, der er større end ½ ha g mere end 20 meter brede, g sm er bevkset med træer, der danner eller inden fr et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skv af højstammede træer, jf. skvlvens definitin af skv. En skv betegnes sm ammniakfølsm, når: 1) der har været skv på arealet i lang tid (i størrelsesrden mere end ca. 200 år), så der er tale m gammel skvjrdbund, 2) skven er gret frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mse eller verdrev, så jrdbunden ikke har været dyrket mark inden fr en peride svarende til periden fr gammel skvjrdbund, eller 3) der i skven er frekmst af naturskvindikerende eller gammelskvsarter, sm er medtaget på listen ver arter, der er brugt ved priritering af naturmæssigt særligt værdifulde skve mfattet af skvlvens 25. Naturtypernes tålegrænse verfr kvælstf fremgår af tabel Baggrundsbelastningen med kvælstf er i Llland Kmmune i ,2 kg N/ha/år jf. data fra DMU 2010 /10. Der er i marts 2014 fretaget besigtigelse af de 3-mråder, der er beliggende indenfr 1000 m mkring anlægget fr at registrere naturindhldet g dets sårbarhed verfr frøget ammniakpåvirkning fra anlægget. Endvidere er der registreret aktuel g ptentiel frekmst af arter mfattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Resultatet af besigtigelserne kan ses i Tabel g på krt

45 Naturtype Overdrev Tålegrænse, kg N/ha/år (sure verdrev 10-20; kalkhldige verdrev 15-25) Klit (klit 10-20; fugtige klitlavninger 10-25) Hede (tør hede 10-20; våd hede 15-25) Fersk eng Strandeng Mse g kær 5-25 (højmser 5-10; hængesæk g tørvelavninger 10-15; fattigkær g hedemser 10-20; kalkrige mser, væld g rigkær 15-25) Tabel Naturtypernes tålegrænse fr kvælstf. Kilde Ammniakmanualens bilag 3. Der frekmmer alene vandhuller mkring anlægget. Der ligger således ikke kategri 3-mser eller -verdrev indenfr en afstand af 2 km fra anlægget. Nærmeste skv, sm vurderes at være ammniakfølsm ud fra, at der har været skv på arealet i lang tid, er Sønderskv (del af Søllested Skv) gdt 1½ km nrd fr anlægget. Løvskv med habitatnatur (bøgeskv på muldbund, typekde 9130) frventes at udgøre en væsentlig del af løvskvsarealerne i skven. Skven er ikke intensiv besigtiget, da merbelastningen fra anlægget ikke frventedes at verstige 1 kg N/ha/år. Er belastningen større end 1 kg N/ha/år, skal der ske en nærmere vurdering af, m ammniakemissinen har betydning fr habitattypen, sm her er en skv. Tålegrænsen fr den habitatnaturtypen er kg N/ha/år. Habitatnaturtype Levested / ptentielt levested fr Bemærkning 1 nej ikke levested Andehld, 2-3 meter til ager 2 nej ikke levested 0-3 meter til ager, ikke 3 3 nej ikke levested pfyldt, grenaffald, 0 meter til ager ægklump af Springfrø, ptentielt Str Vandsalamander 0-5 meter til ager ptentielt Springfrø 3-4 meter til ager md syd 6 nej ptentielt Springfrø g Str Vandsalamander skygget vandhul i have 7 nej ikke levested 0-½ meter til ager, ikke 3 8 nej ikke levested 0-½ meter til ager, ikke 3 mindre vandløb løber gennem ikke levested 2 meter til ager Tabel Frekmst af bilag IV-arter nær stald g lager på Højrebyvej 40. Naturmråderne er besigtiget i marts 2014 (se krt 6.1.5) 45

46 Krt Besigtigede naturmråder (vandhuller) mkring anlægget på Højrebyvej. Besigtigelse fretaget i marts 2014 (numrene er tilsvarende sm tabel 6.1.4) Internatinale naturbeskyttelsesmråder De i frhld til staldanlæg m.v. nærmeste internatinale naturbeskyttelsesmråder fremgår af nedenstående tabel Nærmeste Natura 2000 mråder er Sm nævnt Halsted Klster Dyrehave i en afstand af ca. 5½ km fra anlægget g Nakskv Fjrd g Inderfjrd i en afstand af ca. 8½ km fra anlægget. Natura 2000-mråderne er beskrevet i Basisanalyse g Natura 2000-plan hhv. kilde 8,9 g 6,7. Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave, har et areal på 5,0 ha g består af Habitatmråde nr. H 157. Området udgør et mindre skvareal i den sydvestlige del af Halsted Klster Dyrehave. Området præges af lysåben skv med mange gamle træer, primært eg, bøg g lind. Underskven er præget af et tæt buskdække på steder med lysåben karakter, bl.a. med rddendrn. 46

47 Området er levested fr den sjældne bille, eremit. I dele af mrådet er der gamle træer med hulheder g slekspnerede krner g stammer, sm udgør de vigtigste betingelser fr denne arts bevaringstilstand. Eremit er en pririteret art i EU, dvs. at Danmark har særligt ansvar fr at beskytte denne art. Ud ver denne findes der i mrådet skvnaturtypen ege-blandingsskv. Natura 2000-mråde 178 Halsted Klster Dyrehave Habitatmråde 157 Halsted Klster Dyrehave Natura 2000-mråde 179 Nakskv Fjrd g Inderfjrd Habitatmråde Fuglebeskyttelsesmråde 158 Nakskv Fjrd g Inderfjrd 88 Nakskv Fjrd g Inderfjrd Tabel Natura 2000-mråde nr. 178 g 179. Natura 2000-mråde nr. 179, Nakskv Fjrd, udgør et åbent marint mråde med en uddybet sejlrende fra Langelandsbæltet ind md Nakskv By i bunden af fjrden. Den åbne fjrd er lavvandet med mange grunde, hlme g øer, hvraf ngle er større øer med landbrug g bebelse, mens andre er små sandrev. Md syd ligger et indelukket nr - Søndernr - sm er afgrænset md Langelandsbæltet af den 5,5 km lange sandtange Albuen. Udver ålegræs g enårige alger findes der i nret gså stre bede med kransnålalger. En del af Natura mrådet Nakskv Indrefjrd ligger bag ved Nakskv by g er frbundet til fjrden med en kanal gennem byen. Indrefjrden betragtes sm en sø, men ved højvande skyller saltvand ind i søen. Landmråderne består hvedsageligt af strandenge. Den nrdlige del af Vejlø har meget fint afgræssede strandenge, sm gså er præget af naturlig dynamik. Natura 2000-mrådet er især udpeget på grund af det rige fugleliv i fjrden - både ynglende fugle, rastende trækfugle g vervintrende fugle. De mange småøer giver mulighed fr at jrdrugende fugle sm terner, måger g vadefugle kan yngle, ligesm det stre fladvandede mråde i fjrden er fødekammer fr både ynglefugle g vinterrastende fugle især andefugle. Indrefjrden var tidligere kendt fr mange både ynglende g rastende andefugle, men fødegrundlaget er langsmt frmindsket, hvilket bl.a. kan skyldes tilførsel af næringsstffer. Kun strandengene udgør en større del af landmråderne. Mange af strandengsarealerne g andre naturtyper er inddiget, hvilket hindrer en naturlig dynamik på arealerne. Sårbare dyre- g plantearter (Bilag IV-arter) I Danmark findes der 80 dyre- g plantearter, der er mfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV sm særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesmråde ifølge direktivets artikel 12. I Llland Kmmune er der i nyere tid fundet 22 dyre- g plantearter, sm er mfattet af bilag IV. Deres status i kmmunen fremgår af bilag 4. Beskyttelsen indebærer bl.a. frbud md beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder g yngle- g/eller rastemråder. 47

48 Registreringen af bilag IV-arter indenfr ca meter fra stald g lager er sammenfattet i tabel Naturlkaliteterne er vist på krt Padder (kilde 13, 14, 21 g 22). Indenfr 1000 meter fra anlægget findes ca. 10 vandhuller. 8 af disse vandhuller er besigtiget i frbindelse med besigtigelse af udspredningsarealerne g evt. påvirkning fra anlægget. Ved besigtigelsen er fretaget registrering af Bilag IV-arter g/eller ptentielle levesteder fr arterne. I vurderingen af, hvrvidt et givent vandhul vurderes at være ptentielt levested fr en eller flere Bilag IV-padder er inddraget en række levestedsparametre. Det drejer sig primært m er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive pvarmet frekmmer der lavvandede partier er det massivt eutrfieret frekmmer der (tegn på) andefdring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i mrådet er der raste-/frurageringsmråder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, g er der mulighed fr vandring/spredning mellem disse frekmmer der levende hegn g naturarealer i øvrige mkring vandhullet Kendetegnende fr vandhullerne er, at de er i dårlig naturtilstand; primært sm følge af skygge, eutrfiering fra nærliggende dyrkningsarealer eller andehld. Sm det fremgår af tabel ligger anlægget i et mråde, hvr der findes Springfrø g sandsynligvis gså Str Vandsalamander. Sidstnævnte art er dg nødvendigvis ikke vandret til vandhullerne endnu på besigtigelsestidspunktet. Springfrø g Str Vandsalamander er vidt udbredte i kmmunen. Springfrø g/eller Str Vandsalamander er registreret ynglende eller ptentielt frekmmende i alle vandhuller. Begge arter er knyttet til egentlige vandhuller g førstnævnte gerne til vandhuller nær skv. Spidssnudet Frø yngler på versvømmede enge g mser eller i fladvandede partier af større vandhuller. Den er ikke udbredt i agerlandet i kmmunen, frdi dens ynglebitper er sjældne. Omkring anlægget frventes arten ikke at findes. Springfrø raster efter yngleperiden helst i løvskv, levende hegn eller remiser med bevksning. Str Vandsalamander phlder sig efter yngleperiden frsat lige mkring ynglevandhullet eller meter derfra. Alle padder i Danmark i øvrigt er fredede g vksne dyr, æg eller yngel må ikke slås ihjel. 48

49 Flagermus (kilde 14 g 26) Der er ikke registeret arter af flagermus ved besigtigelserne, men mindst 5 flagermusarter er almindelige i denne del af kmmunen Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Trldflagermus g Dværgflagermus. Dertil kmmer 4-5 arter, sm er sjældne, men dg mulige at træffe i mrådet - bilag 4. Arterne vil være tilknyttet skve, træbevksede vådmråder, gamle træer g bygninger. Der findes leve- eller rastemuligheder i frm af gamle driftsbygninger, gamle træer i skvbrynene eller i stynede vejtræer. Flere arter kan ligeledes yngle i menneskebliger. Brynene mkring smålunde ved gårdene i mrådet, i Abed vurderes at være rige på insekter g rastemuligheder g dermed at være udmærkede levesteder fr Flagermus. Øvrige bilag IV-arter, rødlistede - eller fredede arter Det er ikke registreret g det er næppe sandsynligt, at der i det mråde, der kan blive påvirket af frøget frdampning af ammniak fra stald g lager findes andre bilag IV-arter eller beskyttelseskrævende arter end de nævnte. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering angående ammniak depsitin fra anlægget på natur Kategri 1- g 2 natur Afstanden mellem kategri 1- g kategri 2-natur g anlægget (hhv 5½ km g 10½ km fra anlægget) betyder, at der ikke er ngen målbar ttaldepsitin fra anlægget. Llland Kmmune vurderer, at prjektet på Højrebyvej 40 ikke påvirker disse naturtyper, g at kravet til disse naturkategrier er verhldt. Kategri 3 natur Udvidelse af dyrehldet på Højrebyvej 40 må ikke medføre, at tilstanden i de beskyttede naturtyper (hede, mse, verdrev) eller ammniakfølsmme skve påvirkes negativt. Der ligger ikke kategri 3-mser eller -verdrev indenfr de nærmeste 2 km fra anlægget. Nærmeste kategri 3-skv (Sønderskv, del af Søllested Skv) er beliggende 1½ km fra anlægget. Merbelastningen på nævnte skvmråde er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Internatinale naturbeskyttelsesmråder Afstanden mellem anlægget på Bøgelund g naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr nærmeste Natura 2000-mråder er så str (5½ km eller mere), at der ikke er ngen målbar depsitin fra prjektet på udpegningsgrundlaget. Dette gælder såvel ttal- sm merdepsitin. Samlet vurderes det derfr, at bevaringsstatus fr arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråderne 178 g 179 ikke vil blive negativt påvirket, g dermed at det ansøgte prjekt hverken alene eller sammen med andre planer g prjekter i mrådet vil påvirke habitatmrådet væsentligt. Samtidigt vurderes det, at det udvidede dyrehld på Højrebyvej 40 beliggende udenfr Natura2000-mråde ikke kræver, at der udarbejdes en egentlig knsekvensvurdering jfr. 7 i 49

50 Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen fr denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket. Bilag IV-arter. Af Danmarks Miljøundersøgelser er det vurderet, at der skal en merdepsitin på mere end 1 kg N/ha/år (Kilde 17 & 20) til, fr at man ver tid muligvis kan registrere en ændring af naturmråderne; i dette tilfælde af vandhullerne, sm er levesteder fr Bilag IV-padderne. Der er fretaget beregninger af merdepsitin i enkelte af de besigtigede vandhuller, sm frekmmer indenfr 1000 m fra anlægget. Merdepsitinen på det nærmeste vandhul (vandhul nr. 6), der ptentielt levested fr Bilag IVarter, er 0,0 kg N/ha/år. Fr øvrige Bilag IV-vandhuller, hvraf det nærmeste er beliggende i en afstand af 500 meter fra anlægget, er merbelastningen 0,1 kg N/ha/år eller mindre. På baggrund heraf vurderer Llland kmmune, at prjektet kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af levestederne fr Bilag IV-padder. Hvad angår flagermus er det kmmunens vurdering, at de bygningsmæssige ændringer, der skal fretages, ikke påvirker flagermus. Samlet vurdering Kmmunens samlede vurdering af påvirkninger fra anlægget med hensyn til ammniak er, at prjektet kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af naturen i mrådet. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til ammniak g natur. 6.2 LUGT Den primære kilde til lugt fra husdyrbrug er staldluftventilatin. Der freligger gså kun systematiske g anvendelige plysninger til anvendelse i knkret vurdering m lugtemissinen fra staldanlæg. Vurderingen af lugt i frhld til mbende vurderes derfr udelukkende ud fra staldanlæg til dyrehld. Lugtgener fra pbevaringsanlæg g lugtgener ved udbringning af gylle indgår derfr ikke i lugtberegningerne, men reguleres på anden vis hvedsagelig gennem gældende lvgivning m pbevaring g udbringning af husdyrgødning. Mange frhld kan influere på lugtemissin fra et staldanlæg. Ud ver arten, antallet g størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilatinsanlæggets udfrmning, afkast højde g hastighed samt styring, belægningsgrad af dyr, strøelse, gødningshåndtering, fdring, drikkevandssystem, verbrusningsanlæg samt hygiejne i stalden. Management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd er især vigtig, da lugten først g fremmest stammer fra husdyrgødningen i stalden. Princippet fr lugtberegningen er, at ansøger ud fra plysninger m dyreart, staldsystem g maksimale staldbelægning af dyr i staldene plyst sm samlet vægt af dyrene i den enkelte stald beregner den nødvendige geneafstand, sm er den afstand der sm minimum skal være 50

51 fra kilden før det vurderes, at genekriterierne kan verhldes. Genekriterierne er et udtryk fr, hvr meget lugt mbende i frskellige typer bebelsesmråder må udsættes fr, før det kan betegnes sm værende væsentlige lugtgener. Ansøger skal derfr sm led i ansøgning m miljøgdkendelse angive staldanlæggenes placering i frhld til nærmeste byznegrænse/smmerhusmråde/landznemråde udlagt til bligfrmål (hvis relevant) samt samlet bebyggelse g enkeltblig. I frbindelse med miljøgdkendelser beregnes derfr en lugtgeneafstand fr enkelt blig, samlet bebyggelse g byzne m.v. Lugtgeneafstanden er udtryk fr den afstand, hvr man vil pleve væsentlig gene, defineret sm hhv. 15, 7 g 5 lugtenheder (OU/m 3 ) til de tre frskellige mrådetyper. Der accepteres altså mere lugt ved f.eks. enkelt blig i landzne, end der accepteres i f.eks. byzne. Lugtgeneafstanden regnes fra centrum af et staldanlæg. Hvis en landbrugsbedrift består af flere stalde, vil centrum ikke være et fysisk punkt, sm kan angives på et krt, men beregnes sm en vægtet gennemsnitsafstand, hvr der tages højde fr lugtudledningen fra de enkelte staldafsnit. Alle eksisterende g prjekterede stalde indgår i beregningen. Geneafstanden skal nrmalt beregnes efter både den nye lugtvejledning (ny lugtvejledning fr husdyrbrug) g efter FMK-mdellen (Vejledende retningslinier fr vurdering af lugt g begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002), g beregningen baseres på følgende elementer: Emissinsfaktrer fr frskellige dyregrupper, En spredningsmdel, Genekriterier svarende til frskellige mråders lugtfølsmhed, Regler fr hvrdan øvrige frhld kan påvirke geneafstanden Det elektrniske ansøgningssystem ( fretager lugtemissins - g lugtgeneberegninger både efter den nye lugtvejledning g FMK-mdellen. Det resultat systemet viser ved endt beregning, er resultatet efter den beregningsmdel, der giver den længste geneafstand til mbende, så genekriterierne verhldes uanset mdelvalg. Det skal bemærkes at angivelsen af husdyrprduktinen afviger fra den angivelse, sm nrmalt anvendes i frbindelse med miljøvurderingen af nitrat, fsfr g dyreenheder. Dette skyldes, at lugtemissinen ikke beregnes sm et gennemsnit i løbet af året, men beregnes ud fra perider med spidsbelastning. Derfr anvendes værdierne fr den maksimale belægning i ejendmmens stalde. Hvis det kan dkumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissinen, kan dette inddrages i beregningen af lugtgenerne i mgivelserne. Effekten inddrages ved at fretage en prcentvis reduktin af emissinsfaktren. Kravet til at kunne inddrage effekten af en given teknisk løsning i en beregning er, at der er udarbejdet et teknlgiblad med en dkumenteret effekt på lugt. Hvis der ikke freligger et teknlgiblad med dkumenteret effekt på lugt, kan effekten af disse teknikker ikke indgå i en beregning. Der er if. denne gdkendelse ikke anvendt lugtreducerende tekniske løsninger dkumenteret i et teknlgiblad. 51

52 Lugtberegning i fremgår af nedenstående tabel. Område Andre ejendm. med > 75 DE Samlet ukrrigeret Krrigeret geneafstand (ansøgt drift) Krrigeret geneafstand ( før drift ) Vægtet gennemsnits afstand Genekriterie verhldt Eksisterende eller fremtidig byzne Samlet bebyggelse 0 892,48 0,00 0,00 0,00 Genekriterie verhldt. Ingen nabbebelse indenfr 1,2 gange geneafstand 0 690,79 0,00 0,00 0,00 Genekriterie verhldt. Ingen nabbebelse indenfr 1,2 gange geneafstand Enkelt blig 0 352,04 281,63 230,31 322,21 Genekriterie verhldt. Krrigeret geneafstand krtere end vægtet gennemsnitsafstand Tabel Lugtberegningsdata fra ansøgningen samlet resultat af lugtberegning. Beregningsmdel er i alle 3 beregninger ny, da det giver det mest knservative resultat. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Frudsætningen fr lugtberegningen er, at der er svin i alle stier. Da stierne tømmes på én gang indenfr en krt peride, er den maksimale belægning målt i tns det samme sm antal stier ganget med den levende slagtevægt på 112 kg, hvilket beregnes fr hvert af de 3 staldafsnit. Sm det fremgår af tabel er lugtgenekriteriet fr enkel blig i landzne, samlet bebyggelse g byzne verhldt i frhld til lugt fra det beregnede lugt centrum. I tages der udgangspunkt i, at afstanden (vægtet gennemsnitsafstand) til enkelt blig i landzne er 322 m, g det er beregnet, at afstanden mindst skal være 281 m efter udvidelsen. Fr afstand til byzne g samlet beyggelse er der ikke beregnet lugtgeneafstand, da ukrigerede geneafstand umiddelbart er væsentlig krtere end de faktiske afstande. Ansøger har plyst, at de krteste afstande mellem henhldsvis byzne g samlet bebyggelse er henhldsvis 1319 m g 1160 m. Her er der taget udgangspunkt i, at samlet bebyggelse er højreby ved Søllested. Det er dg Llland Kmmunes vurdering, at næsmeste samlede bebyggelse er ejendmme på Skidenstræde. Hertil er afstanden sm plyst i 52

53 samlet bebyggelse g byzne er henhldsvis 319 m, 1160 m g 1300 m. Llland Kmmune har i afsnit 3.1 vurderet, at de samme afstande er henhldsvis 266 m, 710 m g 1300 m se krt fr placering af de 3 enheder. Det ændre dg ikke på, at lugtgenekriteriet er verhldt. Det er endda sådan, at lugtgenekriteriet fr byzne på 3 OE er verhldt fr enkelt blig i landzne både fr afstandsberegning i husdyrgdkendelse.dk g i afsnit 3.1. Llland Kmmune vil dg fasthld ansøger på, at bygningsmæssige eller driftsmæssige ændringer, sm kan have betydning fr lugt fra ejendmmen, skal frelægges Llland Kmmune til vurdering af, m det kan have betydning fr, m lugtgenekriterierne frtsat verhldes. Vilkår Bygningsmæssige eller driftsmæssige ændringer, der kan have betydning fr lugt fra Bøgelund, skal frelægges fr Llland Kmmune inden de iværksættes til nærmere vurdering af, m det er indenfr denne gdkendelses rammer. 6.3 FLUER OG SKADEDYR Ansøger plyser, at regelmæssig rengøring af staldene g pbevaringsanlæg til fder er med til at begrænse gener fra skadedyr. Der benyttes rvfluer fra firmaet Miljøfluen til bekæmpelse af staldfluer, g effekten er dkumenteret gennem adskillige år. Rvfluerne lever under spalterne, g deres laver parasiterer staldfluernes laver, således at frmeringen reduceres væsentligt. Fder pbevares i tætte siler, hvr det ikke er muligt fr skadedyr at kmme ind. Der sørges fr, at der ikke er uhygiejniske frhld ved de døde dyr, g at de vil være verdækket. Bekæmpelse af rtter er udliciteret til autriseret firma. Der er pstillet rttekasser på ejendmmen, g Mrtalin besøger ejendmmen efter behv ca. 4-5 gange m året. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering I frhld til skadedyr finder Llland Kmmune det væsentligt, at der ikke skabes gunstige frhld fr skadedyr sm fluer g rtter, hvilket sikres ved, at der på ejendmmen hldes så rent fr husdyrgødning g fderspild, sm det er muligt. Opstår der prblemer med skadedyr finder Llland Kmmune det væsentligt, at bekæmpelsen af disse sker efter Statens Skadedyrslabratriums retningslinjer. Disse retningslinjer pdateres én gang årligt. Llland Kmmune finder det desuden væsentligt, at ansøger fasthldes i frebyggelse af rttetilhld ved at have en sikringsaftale med et autriseret rttebekæmpelsesfirma. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til fluer g skadedyr fremgår af kapitel 9. 53

54 Vilkår Ejendmmen skal hldes ren g ryddelig, således at risiken fr tilhld af fluer g rtter er mindst mulig. Der skal på ejendmmen løbende ske en effektiv bekæmpelser af fluer i henhld til retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium. Der skal til stadighed være en sikringsaftale med et autriseret firma m frebyggelse af rttetilhld på ejendmmen. Opstår der prblemer med andre skadedyr på ejendmmen, skal bekæmpelse af disse ske efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslabratrium. 6.4 TRANSPORT Ansøger plyser, at alle transprter vil ske via Højrebyvej, der er den eneste adgangsvej til Bøgelund. Tisrummet fr kørsel med husdyrgødning planlægges nrmalt til at fregå i hverdagene, g det vil hvedsageligt fregå m efteråret g m fråret. Al gylle udbringes med gyllevgn. Indhøst af krn vil ligeledes fregå i en kncentreret peride. Transprt Før udvidelse Efter udvidelse Tidsrum Gylletransprt med gyllevgn af ca. 25 tns (fra) Krte perider frår g efterår i tidsrummet kl Krn (til) I høst i døgndrift Fder (til) Hverdag kl Større transprter efter udvidelsen Smågrise (til) Hverdag kan frekmme hele døgnet Afhentning af døde dyr (fra) Hverdage kl Større transprter efter udvidelsen Slagtesvin (fra) Hverdage kl undtagelsesvis hele døgnet Diverse Hverdage kl Transprter i alt Transprter pr. dag 2,0 2,3 (gennemsnit) Transprter pr. dag uden 0,79 0,83 krn g gylle (gennemsnit) Tabel Ansøgers plysninger m transprter til g fra Bøgelund før g efter udvidelsen. Der er før udvidelsen ca. 730 transprter årligt, g efter udvidelsen vil der blive ca. 842 transprter årligt. Udbringning af gylle g indhøst af krn fregår ver frhldsvis få dage m 54

55 året, g vil derfr ikke påvirke de faste ugentlige transprter, der kører til g fra ejendmmen. Både før g efter udvidelsen er der udver kørsel med gylle g krn ca. 0,8 transprter dagligt. Krt Transprtruter til gyllebehldere Arningevej 27, Trebyvej g Løjetvej 7, samt arealer under ejendmmene Højrebyvej 40 g 42, Krterup Sidevej 3 g Løjetvej 7 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder ansøgers plysninger m antallet af transprter fr realistisk. Ansøger har jf. tabel redegjrt fr dage g tidsrum, hvr transprterne finder sted. Levering af fder g lie vil ske på hverdag indenfr nrmal arbejdstid. Levering af smågrise vil ske på hverdag, men kan ske hele døgnet. Tidspunktet fr afhentning af slagtesvin vil nrmalt ske på hverdage fra tidelig mrgen til middagstid, men kan ske hele døgnet. Tidspunktet fastlægges af slagteriet. 55

56 Tidspunkterne fr kørsel med krn g gylle er afhængig af tidspunktet på året g af vejret. Det kan derfr ske alle dage g udenfr nrmal arbejdstid. Al transprt til g fra ejendmmen sker ad Højrebyvej. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til transprt. 6.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Ansøger plyser, at støj fra staldanlægget vil kunne frekmme fra dyr g staldmekanik samt fra interne g eksterne transprter til g fra ejendmmen. Herunder er: Spidsbelastning med støj i frbindelse med ind- g udlevering af grise Almindelig støj fra pasning af grisene. Fr at begrænse støjgener kntrlleres g renses mekaniske installatiner jævnligt, således at de fungerer ptimalt g ikke giver anledning til støj. Støjkilder i frm af ventilatinsafkast, udleveringsrum g fdersiler kan ses på krt Støjkilde fremgår af nedenstående tabel udarbejdet af ansøger. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilatins I kip Hele døgnet * anlæg Stald g dyr I staldene Ca. kl * Fderanlæg Krntørring Hjemmeblanderi i fderlade Blæser udendørs ved silerne Hele døgnet * Lukkede prte Hele døgnet i høst + 30 dage Type, der ikke giver lavfrekvent støj Kørsel med gylle Kørsel med krn Gyllevgne fra ejendmmen til udspredningsarealer Krnvgne fra arealerne til silerne Mest frår g efterår, når der spredes gylle ud. Ellers i løbet af året, når der flyttes gylle til behldere på andre ejendmme I høsttiden Tabel Ansøgers plysning m støjkilder (* betyder, at støjen fra anlægget vil være mindre end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser fr landbrugsejendmme) 56

57 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Ud ver vilkår m maksimal støj fra ejendmmen g måling af denne jf. Miljøstyrelsens på det givne tidspunkt gældende vejledning m ekstern støj fra landbrugsdrift, samt vilkår m dkumentatin fr verhldelse af disse grænseværdier, finder Llland Kmmune ikke behv fr andre vilkår i relatin til støj. Det skal bemærkes, at kørsel med landbrugsmaskiner i dagtimerne ikke er mfattet af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Vilkår Driften af Bøgelund må hs naber ikke give anledning til støj, der verstiger de på enhver tid vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning m ekstern støj fra landbrug. Såfremt Llland Kmmune ved en rienterende støjmåling vurderer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er verskredet, skal der gennemføres en støjkrtlægning af et autriseret firma efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Støjkrtlægningen skal bekstes af ejendmmens ejer eller driftsherre g skal undtagen pfølgende målinger maksimalt ske 1 gang årligt. Er den vejledende støjgrænse verskredet, skal der ske afhjælpende franstaltninger, g en ny støjkrtlægning skal dkumenterer, at støjgrænsen efterfølgende er verhldt. 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Ansøger plyser, at prblemer med støv hvedsagelig kan pstå ved håndtering af fder. Der fdres med vådfder, så det vurderes ikke at være et prblem på Bøgelund. Fderhåndtering fregår desuden kun indendørs. Fdret snegles, hvilket gså reducerer støv væsentligt. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at driften af ejendmmen ikke giver anledning til mere støv, end hvad der kan frventes, samt at ansøger gør, hvad der er muligt, fr at begrænse evt. støvgener. Desuden ligger Bøgelund langt fra de nærmeste naber, hvilket gså betyder, at det vurderes, at naberne ikke udsættes fr støv fra Bøgelund. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til støv. 57

58 6.7 LYS Ansøger plyser, at der ved nrmal drift ikke vil være arbejdsprjektør på ejendmmen. Der er psat 4 m høje lysmaster ved øst gavlen af den nyeste svinestald (eksisterende stald), på hjørnet af laden g ved én af de gamle svinestalde g ved udleveringsrum. Der er desuden belysning langs den nyeste svinestald md syd g nrd samt på gårdspladsen. Det nrmale tidsrum fr belysning er fra kl , men der kan dg frekmme lys næsten hele døgnet ved ind g udlevering af grise. Der er ikke unødigt lys tændt på ejendmmen. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at lys i frbindelse med ejendmmens drift ikke vil give anledning til gener fr naber g trafikanter eller virke frstyrrende i landskabet. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til lys. 58

59 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE I dette afsnit beskrives arealerne, hvr husdyrgødningen anvendes, samt næringsstffernes virkning på søer, vandløb, fjrd g hav. 7.1 BAGGRUND OG UDSPREDNINGSAREALERNE Miljøteknisk redegørelse: EU s Vandrammedirektiv fastlægger rammer fr beskyttelsen af vandmiljøet: vandløb, søer, vergangsvande, kystvande g grundvand. Miljømålslven gennemfører direktivet i dansk lvgivning. Vandrammedirektivet fastsætter en række knkrete miljømål. Et af de helt centrale mål er at frebygge frringelser af verfladevandets g grundvandets tilstand. Hvr tilstanden allerede er frringet, skal der fretages frbedringer. Det verrdnede mål er således, at alle vandmråder senest i december 2015 har pnået mindst en "gd tilstand". Fr verfladevand betyder det, at der både skal være en gd øklgisk - g kemisk tilstand. Beskyttelsen af vandmråder md nitratbelastning i frhld til verfladevand fkuserer på de plande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 mråder. I husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8, side 16), bilag 3 er der fastlagt nitratklasser med udgangspunkt i sårbarheden af recipienterne, sm mdtager verfladevandet fra et givet pland. J større følsmhed verfr kvælstf, j højere nitratklasse g dermed krav m mindre tilførsel af husdyrgødning pr. hektar. Nitratklasserne er fastlagt således: Nitratklasse 0 ingen reduktin af det generelle harmnikrav. Nitratklasse I 85 % af det generelle harmnikrav. Nitratklasse 2 65 % af det generelle harmnikrav. Nitratklasse 3 50 % af det generelle harmnikrav. Fr plande til sårbare g meget sårbare vandmråder i Natura 2000-mråder stilles der ligeledes krav til fsfrverskuddet fra udspredningsarealerne. Dette er udtrykt i fsfrklasser, P1, P2 g P3. Fsfrtallene er et samlet udtryk fr jrdbundstypen, jrdens fsfrtal g dræningsfrhld g er dannet ud fra frekmsten er lerjrde, af plande til meget sårbare Natura2000-mråder g af lavbundsarealer med kkerklasse II eller derver. Fsfrklasse 1 g 3, der vises på krtene på Arealinf, er kun en indikativ visning af, hvr fsfrklasse I g III alt andet lige kan frventes at ligge. Den knkrete fsfrklassificering afgøres sm nævnt ven fr af arealets knkrete fsfrtal, JB-klasse g dræningsfrhld. Fsfrklasse g kravene til fsfrregnskabet er: Fsfrklasse 1 er drænede lerjrder med fsfrtal 4-6. Krav til evt. frøgelse: max. 4 kg P/ha/år 59

60 Fsfrklasse 2 er lavbundsarealer med kkerklasse >II. Krav: ingen frøgelse tilladt eller fsfrregnskabet i balance i efter-situatinen Fsfrklasse 3 er drænede lerjrder med fsfrtal > 6. Krav: ingen frøgelse tilladt. Ansøger ønsker at udsprede 129,51 DE i frm af svinegylle g dybstrøelse. Heraf udgør dybstrøelse mindre end 1 DE. Der afsættes yderligere 234,5 DE i frm af svinegylle til anden side. Udspredningsarealerne er beliggende øst fr Søllested - se krt Frdelingen af udspredningsarealerne på nitrat- g fsfrklasser fremgår af tabel Alle udspredningsarealerne fr husdyrgødning ligger i plandet til Nakskv Fjrd. Reduktinsprcenter er så 85 g det maksimale dyretryk (DE-max) bliver derfr 1,19 DE/ha (= reduktinsprcent * 1,4 DE/ha). Det reelle dyretryk bliver 1,40 DE/ha (=129,5 DE/92,5 ha). Der er valgt sædskifte S 8 g der er ikke anvendt efterafgrøder udver plantedirektratets generelle krav. Ingen af udspredningsarealerne er beliggende indenfr nitratfølsmme grundvandsmråder, men markerne er alle beliggende i mråde med drikkevandsinteresser. Klasse Ttal N 0 N 1 N 2 N 3 Grundvand P 0 P 1 P 2 P 3 Areal (Ha) 92,5 0,0 92,5 0,0 0,0 0,0 92,5 0,0 0,0 0,0 Tabel Udspredningsarealerne med frskellige N- g P-klasser Krt Beliggenhed af udspredningsarealerne 60

61 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Der er kmmunens vurdering, at de generelle krav til ansøgers udspredningsarealer er verhldt. Ligeledes verhlder ansøger det almindelige harmnikrav på maksimalt 1,4 De/ha/år fr udspredningen af husdyrgødning. Da sædskifte valg er en frudsætning i beregningerne i ansøgningen, stilles dette sm vilkår. Eventuel påvirkning af verfaldevand, søer, vandløb g naturmråder i øvrigt vil blive vurderet i følgende afsnit. Vilkår Der skal ved dyrkning af de ansøgte arealer anvendes sædskifte S 8 9 eller et sædskifte med et tilsvarende eller mindre udvaskning end S PÅVIRKNING AF SØER OG VANDLØB Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealernes placering i frhld til marine g ferske recipienter er summeret i tabel Marine recipienter (Fjrd g Hav) er beskrevet i følgende afsnit 7.3. Marine recipienter Målsætning Målsætning frventes pfyldt i 2015 Ferske recipienter - Vandløb Målsætninger Målsætninger frventes pfyldt i 2015 Nakskv Fjrd Generel, enkelte mindre mråder i Nakskv Fjrd har skærpet Nej Ryde Hedeløb samt 2 frskellige tilløb til Ryde Å C lempet målsætning Fr hvedparten gælder, at er det sikkert, at målsætningen ikke nås inden Fr en mindre del af strækningerne, er det sandsynligt, at målsætningen ikke nås. Tabel Marine g ferske recipienter fr udspredningsarealerne. Udspredningsarealer der afvander til Nakskv Fjrd ligger i delplandene benævnt "Ryde Å. Avl. 7L", "Ryde Hedeløb. 8L" g Vandværks mse". Arealmæssigt er det hhv. 58, 32 g 2½ ha. Udspredningsarealerne ligger på 3 strækninger md åbne vandløb: mark 9-0 g 11-0 gennemskæres af det C-målsatte vandløb Ryde Hedeløb på en 300 meter lang strækning langs den sydlige del af mark 12-0 frløber på en strækning af ca. 250 m det ligeledes C-målsatte vandløb "Tilløb til Ryde Å" 9 Resædskifte med mindst 15 % sukkerrer (Miljøstyrelsens ntat af 8. februar 2012 m standardsædskifter g referencesædskifter) 61

62 mark 4-0 g 4-1 gennemskæres af endnu et C-målsat vandløb på en strækning af ca. 220 meter, der gså er et tilløb til Ryde Å At et vandløb er C-målsat, svarer til lempet målsætning. C-målsatte vandløb skal hvedsagelig anvendes til afledning af vand. Frhldene i vandløbene må ikke være til hinder fr, at målsætningen i p- g nedstrømsliggende vandløb kan hldes. De t førstnævnte strækninger er mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3. I frbindelse med udarbejdelse af basisanalyser er der levet risikanalyser fr en del af de berørte vandløbsstrækninger. Fr hvedparten gælder, at er det sikkert, at målsætningen ikke nås inden 2015 eller at det er sandsynligt, at målsætningen nås, men at kvaliteten af data kan frbedres. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Arealerne er besigtiget i marts Der er ikke knstateret frhld, eksempelvis kraftigt hældende terræn, sm kan påvirke ferske recipienter. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til påvirkning af søer g vandløb. 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD OG HAV Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealernes placering i frhld til marine g ferske recipienter er summeret i tabel i fregående afsnit. Udspredningsarealer der afvander til Nakskv Fjrd ligger i delplandene benævnt "Ryde Å. Avl. 7L", "Ryde Hedeløb. 8L" g Vandværks mse". Arealmæssigt er det hhv. 58, 32 g 2½ ha. Alle arealerne afvander til Nakskv Fjrd g derfra til Langelandsbæltet. Naturtilstanden g miljøbelastningen fr vanddistrikt 35, delpland II er beskrevet i Basisanalysen (kilde 4). Alle kystvande i vanddistrikt 35 er påvirket af næringsstffer i så str grad, at de ikke kan leve p til målene i Statens Vandplan ( ) uden supplerende indsats. Den marine recipient beskrives nedenfr. Langelandsbæltet g Nakskv Fjrd Langelandsbælt g tilstødende fjrde er et hetergent mråde, hvr der er meget stre frskelle i miljøtilstanden. Den vestlige del af Langelandsbælt er et åbent gennemstrømningsfarvand, der ikke er følsmt verfr næringssaltbelastning. I Nakskv Fjrd er der fte stre frskelle i kncentratinerne af næringsstffer i den indre g den ydre del af fjrden. Mens kncentratinerne i den ydre del skønnes at ligge på niveau med Langelandsbælt, ligger de nget højere i den indre del. Søndernr, der udmunder i den ydre 62

63 del af Nakskv Fjrd, er en lavvandet kystlagune g er sm Nakskv Inderfjrd - følsm verfr næringssaltbelastning 10. Belastning af Natura 2000-mråde 179 med næringsstffer, der nævnes i basisanalysen til planen, vil især at være synlig fr de marine naturtyper. Generelt har Nakskv Fjrd en gd dækning af bundvegetatin, men næsten alle steder er vegetatinen dækket af epifytter eller trådalger. En del mråder, både i fjrden g i Søndernr, har stykke lag af trådalger, et typisk tegn på at fjrden er kraftigt belastet af næringsstffer. Vandkvaliteten i Søndernr, sm har et lille pland, er vervejende styret at vandkvaliteten i fjrden. Fr samtlige 6 marine habitatnaturtyper er eutrfiering anført i den freløbige trusselsvurdering. I Natura 2000-planen fr Nakskv Fjrd er belastning med næringsstffer ligeledes anført sm en trussel fr samtlige marine habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget. Fr de marine naturtyper sandbanke (1110) g bugt (1160) er bevaringsprgnsen vurderet ugunstig pga. belastning med næringsstffer g miljøfarlige stffer. Fr andre marine naturtyper er bevaringsprgnsen ukendte pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Den samlede næringssaltbelastning til Langelandsbælt er 493 tn kvælstf g 16,5 tn fsfr (Kilde 4). 70 % af kvælstffet kmmer fra landbruget, mens hvedkilden til fsfrbelastningen er spildevand fra husstande i byerne g på landet. Arealmæssigt svarer plandet i Llland Kmmune til ca. 47 % af det samlede pland til Langelandsbæltet. Antages det, at næringsbelastningen er ngenlunde ensartet frdelt fra hele plandet, bliver bidraget fra landbrug i Llland kmmune 161 tn kvælstf g 0,8 tn fsfr. Oplandet til Langelandsbælt ligger på det intensivt dyrkede Vestllland. Dyrkningsprcenten ligger på 82 % md en gennemsnitlig dyrkningsprcent på 73 % fr hele vanddistriktet. Skvg naturarealerne er tilsvarende reducerede. Husdyrtætheden fr afstrømningsmrådet Langelandsbæltet er ca. 0,3 DE/ha. Fr det samlede vanddistrikt 35 er husdyrtætheden 0,4 DE/ha (Kilde 4). Langelandsbæltet er af de tidligere amter målsat med generel målsætning (B). Mindre mråder, Søndernr, har skærpet målsætning (A), dvs. arealer hvr hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger fr mrådernes anvendelse til andre frmål. Tilsvarende er mindre mråder i Nakskv Fjrd lempet målsat (C), dvs. arealer hvr der af kulturbetingede årsager må accepteres en frringet miljøkvalitet. Nitrat g fsfrklasser Nitratreduktinsptentialet fr alle udspredningsarealerne er 0-50 %. Alle arealerne ligger i nitratklasse-i g fsfrklasse Natura 2000-plan , Nakskv Fjrd g Inderfjrd, Natura 2000 mråde nr. 179, Habitatmråde H 158 g Fuglebeskyttelsesmråde nr. F88 63

64 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Udvaskning af kvælstf Til vurdering det ansøgte prjekts påvirkning af fjrd g hav med kvælstf anvender Llland Kmmune følgende afskæringskriterier (fra Miljøstyrelsens vejledning): Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende g den ansøgte husdyrprduktin er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle pland, hvr prjektet agtes gennemført, dg således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende g den ansøgte husdyrprduktin er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle pland, hvr prjektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandmråde, der er karakteriseret sm et lukket bassin g/eller er et meget lidt eutrfieret vandmråde. Nakskv Fjrd g Inderfjrd ansøgt drift Udvaskning i alt fra plandet, tns 493 Reduktin (beregnet i ansøgningen), pct. 85,00 Areal til udspredning i alt, ha 92,5 Udvaskning fra rdznen, husdyrgødning, kg N/ha/år 34,8 Samlede påvirkning til Natura 2000 mrådet, kg N/år (0,85 x 92,5 x 34,8) Kvælstfbidrag af samlede kvælstfbidrag til Natura 2000 mrådet, pct (2,736/493 x 100) 0,56 Tabel Prcentvis bidrag af kvælstf fra udspredningsarealerne til Natura recipienten Nakskv Fjrd Udvaskning af fsfr Med sædskifte S 8, der er anvendt i beregningerne i ansøgningssystemet g stillet sm vilkår venfr, fjernes der årligt 23,3 kg P/år, mens der tilføres 28,7 kg. Der er derfr et fsfrverskud på 5,3 kg P/Ha/år. I lighed med udvaskningen af kvælstf, skal der tages knkret stilling til risiken fr g effekten af tilførsel af fsfr til habitatmråder. Dele af Nakskv Fjrd er (fruden kvælstf) følsm verfr fsfr, idet algevæksten, sm påvirker flere af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget, i dele af året er styret af tilgængeligheden af fsfr. Fsfrs knkrete vej fra mark til vand/fjrdmiljø er mindre velbeskrevet end det er tilfældet fr kvælstf, men en frtsat netttilførsel af fsfr til landbrugsjrden øger alt andet lige risiken fr fsfrtab fra landbrugsjrd. Således stiger tabsmængden af partikelbundet fsfr ved verfladiske afstrømningsprcesser g i drænvand i takt med stigende fsfrindhld i verjrden. Desuden øges risiken fr udvaskning af pløst fsfr med stigende fsfrmætningsgrad, idet jrdens evne til at tilbagehlde fsfr falder. Llland Kmmune vurderer på denne baggrund, at sigtepunktet bør være, at der fraføres ligeså meget fsfr med afgrøderne, sm der tilføres med gylle g/eller handelsgødning. Nærværende ansøgning verhlder dg de generelle krav til udvaskningen af fsfr. 64

65 Samlet vurdering Udvaskning af kvælstf til fjrd g hav verhlder de maksimalt 1 % til Nakskv Fjrd af det samlede kvælstfbidrag til 2 Natura 2000-mrådet. Udvaskning af fsfr til fjrd g hav er beregnet til 5,3 kg P/ha/år. Fr at fasthld dette, skal der anvendes et sædskifte S 8 eller et sædskifte med lignende udvaskningsindeks, således at der sm minimum fjernes 23,3 kg P/ha/år. Det er stillet sm vilkår i afsnittet baggrund g udspredningsarealerne i afsnit 7.1. Det er kmmunes vurdering, at udvaskning af kvælstf g fsfr til verbelastede Natura 2000-mråder ved pfyldelse af nedennævnte vilkår ikke udgør en væsentligt negativ påvirkning af arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr beskyttelsesmråderne. Der skal derfr ikke fretages en nærmere knsekvensvurdering af prjektet i henhld til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kvælstf g fsfr til fjrd g hav. 7.4 PÅVIRKNING AF NATUROMRÅDER OG ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV Miljøteknisk redegørelse Naturmråder g arter med særlige strenge beskyttelseskrav mfatter Natura 2000-mråder, ammniakfølsmme naturtyper, samt bilag IV-arter (arter af dyr g planter beskyttet af habitatbekendtgørelsens bilag IV). Natura 2000-mråder Udspredningsmarkernes placering i frhld til Natura 2000-mråderne fremgår af Krt Alle marker er beliggende tættest på Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave, men dg i en afstand af 5-7½ km. Natura 2000-mrådet er beskrevet i afsnit 7.1 samt desuden i basisanalyser g Natura 2000-planer (Kilder 6 g 7). Ammniakfølsmme naturtyper Jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8 side 16) bilag 3/beskyttelsesniveau fr ammniak skelnes der mellem 3 kategrier natur: Kategri 1 natur er nærmere bestemte ammniakfølsmme naturtyper beliggende inden fr internatinale naturbeskyttelsesmråder, der er mfattet af 7, stk. 1 i husdyrgdkendelseslven (fdnte 1, side 5). Kategri 2 natur er nærmere bestemte ammniakfølsmme naturtyper beliggende inden fr internatinale naturbeskyttelsesmråder, der er mfattet af 7, stk. 1 i husdyrgdkendelseslven 65

66 Kategri 3 natur er øvrige heder, mser g verdrev, der ikke er mfattet af kategri 1 g kategri 2 naturtyperne samt ammniakfølsmme skve. Kategri 1 natur Denne kategri mfatter de ammniakfølsmme Natura 2000-naturtyper, sm indgår i udpegningsgrundlaget fr mrådet g er krtlagte af Naturstyrelsen i frbindelse med Natura 2000-planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 3 i husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 5, side 16). Fr de Natura 2000-naturtyper, sm ikke er krtlagt (primært søer), skal kmmunen vurdere den eventuelle påvirkning. Ud ver søer drejer det sig m Klinter eller klipper ved kysten (1230), Frstrand g begyndende klitdannelser (2110), Hvide klitter g vandremiler (2120), Kystklitter med havtrn (2160), Kystklitter med gråris (2170), Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) g Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pinerplantesamfund (8230). Kategri 1-natur mfatter ligeledes 3-heder g -verdrev indenfr Natura 2000-mråder, sm ikke er nævnt venfr. Det skal bemærkes, at ikke alle naturmråder, særligt søer, kan findes i ansøgningssystemet eller kan findes i et ffentligt tilgængeligt lag på Danmarks Miljøprtal ( idet det først kræver en knkret besigtigelse fr at bestemme søernes naturtype. Fr kategri 1-natur gælder at den ttal ammniakdepsitinen på naturmrådet sm udgangspunkt ikke må verskride følgende beskyttelsesniveau: 0,2 kg N/ha ved mere end 2 husdyrbrug (mere end 1 ejendm udver ansøger) 0,4 kg N/ha ved 2 husdyrbrug (ansøger samt 1 ejendm) 0,7 kg N/ha ved 1 husdyrbrug (ansøger) Nærmeste kategri 1-natur i frhld til udspredningsmarkerne Egeblandskv i Halsted Klster Dyrehave beliggende gdt 5 km nrdøst fr udspredningsmarkerne nrd fr Søllested. Krtlagt habitatnatur i Natura 2000-mråde nr. 173 er beliggende 8-10 km nrdøst fr udspredningsmarkerne ved Stkkemarke. Kategri 2 natur Kategri 2-natur mfatter højmser, lbeliesøer samt heder større end 10 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, g verdrev større end 2,5 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, sm er beliggende udenfr Natura 2000-mråder. Fr denne kategri gælder, at den ttale ammniaktilførsel på naturmrådet sm udgangspunkt ikke må verskride 1,0 kg N/ha/år Den nærmeste kategri 2-natur er et verdrev ved Keldervig g ved Skifterne 7½ - 8½ km nrdøst fr udspredningsmarkerne ved Stkkemarke se krt

67 Kategri 3 natur Fr kategri 3-natur gælder, at kmmunen knkret skal vurdere følgende beskyttede, ammniakfølsmme naturtyper uden fr Natura 2000-mråder, sm ikke er mfattet af kategri 1 g 2: Heder, mser g verdrev, sm er beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3, samt ammniakfølsmme skve. Skv defineres sm arealer, der er større end ½ ha g mere end 20 meter brede, g sm er bevkset med træer, der danner eller inden fr et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skv af højstammede træer, jf. skvlvens definitin af skv. En skv betegnes sm ammniakfølsm, når: - der har været skv på arealet i lang tid (i størrelsesrden mere end ca. 200 år), så der er tale m gammel skvjrdbund, - skven er gret frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mse eller verdrev, så jrdbunden ikke har været dyrket mark inden fr en peride svarende til periden fr gammel skvjrdbund, eller - der i skven er frekmst af naturskvindikerende eller gammelskvsarter, sm er medtaget på listen ver arter, der er brugt ved priritering af naturmæssigt særligt værdifulde skve mfattet af skvlvens 25. Der er i marts 2014 fretaget besigtigelse af naturarealerne på eller nær udspredningsmarkerne. Der findes ikke kategri 3-natur i frm af verdrev eller mser nær udspredningsarealerne - krt g krt Øst fr de østligste beliggende udspredningsarealer ligger Tjennemarke Skv g Kngeskv direkte p til flere af markerne - krt Skven udgøres vervejende af bøgeskv, der kan karakteriseres sm habitatnaturtype 9130, "Bøgeskv på muld". Dette er en i Østdanmark ganske almindelig skvhabitatnaturtype med Bøg sm dminerende art g en bundvegetatin med bl.a. Almindelig Bingelurt, Skvmærke, Skv-Star, Enblmstret Flitteraks, Vrterd mm. Skvbrynene er generelt mere artsrige med mange egnskarakteristiske arter sm Hassel, Kvalkved, Navr, Mirabel, Glat Hunde-Rse, Hvidtjørn, Almindelig Gedeblad g Almindelig Vedbend. Bilag IV-arter I Danmark findes der 80 dyre- g plantearter, der er mfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV sm særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesmråde ifølge direktivets artikel 12. I Llland Kmmune er der i nyere tid fundet 22 dyre- g plantearter, sm er mfattet af bilag IV. Deres status i kmmunen fremgår af bilag 4. Beskyttelsen indebærer bl.a. frbud md beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder g yngle- g/eller rastemråder. I vurderingen indgår tillige hensynet til i øvrigt fredede eller rødlistede dyr g planter i mrådet. 67

68 Padder (Kilde 13,14, 21 g 22) Placering af vandhuller, der kan udgøre levesteder fr bilag IV-arter fremgår af krt g krt Der er fretaget besigtigelser af vandhuller i marts 2014, dvs. på et tidspunkt, der ikke er ptimalt fr registrering af padder g paddeyngel. Der er ikke besigtiget vandhuller beliggende længere væk end ca. 20 meter fra udspredningsarealerne. I denne del af Llland kmmune findes følgende Bilag IV-padder: Str Vandsalamander, Springfrø, Spidssnudet Frø, Løvfrø g Grønbrget Tudse, g det er hermed et af de mråder i Danmark, hvr man kan træffe flest Bilag IV-padder. Udver de arter, der er nævnt i tabel 7.4.1, er Lille Vandsalamander g Grøn Frø registreret. Der er registreret ptentielle levesteder fr Springfrø, Str Vandsalamander g Løvfrø på 4 lkaliteter g disse findes alene på de østligste skvnære mråder, hvr der desuden er flere ny gravede værdifulde paddevandhuller. Springfrø g Str Vandsalamander er frventet begge at findes i mrådet, da arterne er vidt udbredte i kmmunen. Springfrø g/eller Str Vandsalamander er registreret ptentielt frekmmende i 3-4 vandhuller. Begge arter er knyttet til egentlige vandhuller g førstnævnte gerne til vandhuller nær skv. Springfrø raster efter yngleperiden helst i løvskv, levende hegn eller remiser med bevksning. Str Vandsalamander phlder sig efter yngleperiden frsat lige mkring ynglevandhullet eller meter derfra. Løvfrø finde med en ynglebestand i mrådet, g de ny gravede eller ny prensede vandhuller vurderes at være til gavn fr arten. Løvfrø ynder varme g skvnære vandhuller med rent vand g rigelig vegetatin. Omkring vandhullerne må der tillige gerne være lave buske, rser eller brmbær, sm frøerne ynder at kravle i. Vandhul nr Habitatnaturtype Levested / ptentielt levested fr Bemærkning 10 nej Springfrø, Løvfrø, Str vandsalamander nygravet, 1 mtil ager md syd Springfrø, Løvfrø, Str vandsalamander nygravet, 10 eller mere til ager Springfrø ej 3, 0-½ m bræmme md ager 13 nej ikke levested verskygget i skv Springfrø, Str vandsalamander næt have g vej, 6 m til ager md syd 15 nej ikke levested vverskygget 16 ej vurderet Springfrø, Løvfrø, Str vandsalamander på græsfld, 10 m til ager md vest Tabel Frekmst af habitatnatur g ptentielle levesteder fr Bilag IV-arter på eller nær udspredningsarealerne. 68

69 Krt Besigtigede vandhuller mkring de østligste udspredningsarealer. Tjennemarke Skv g Kngeskv er angivet sm kategri 3-natur. Udver vennævnte bilag IV-arter er der i mrådet registreret Skrubtudse, Lille Vandsalamander g Grøn frø. Alle padder i Danmark er fredet g vksne dyr, æg eller yngel må ikke slås ihjel. Flagermus (kilde 14 g 26) Der er ikke registeret arter af flagermus ved besigtigelserne, men mindst 5 flagermusarter er almindelige i denne del af kmmunen Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Trldflagermus g Dværgflagermus. Dertil kmmer 4-5 arter, sm er sjældne, men dg mulige at træffe i mrådet (se Bilag 2). Arterne vil være tilknyttet skve, træbevksede vådmråder, gamle træer g bygninger. Øvrige bilag IV-arter, rødlistede eller fredede arter Det er næppe sandsynligt, at der nær eller på de marker, hvr der udspredes husdyrgødning findes andre bilag IV-arter eller beskyttelseskrævende arter end de nævnte. 69

70 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Kmmunens vurderinger bringes samlet fr punkter der er redegjrt fr i afsnit 7.4. Natura 2000-mråder Afstanden mellem udspredningsmarkerne naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mrådet Halsted Klster Dyrehave er så str - gdt 5 km, at der ikke er ngen målbar depsistin udspredningsmarkerne på udpegningsgrundlaget. Afstanden til andre Natura 2000-mråder verstiger 8 km. Samlet vurderes det derfr, at bevaringsstatus fr arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr Natura2000-mråde 178 ikke vil blive negativt påvirket, g dermed at det ansøgte prjekt hverken alene eller sammen med andre planer g prjekter i mrådet vil påvirke habitatmrådet væsentligt. Samtidigt vurderes det, at udspredning af husdyrgødning fra det udvidede dyrehld på Bøgelund beliggende udenfr Natura2000-mrådet ikke kræver, at der udarbejdes en egentlig knsekvensvurdering jfr. 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen fr denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket. Ammniakfølsmme naturtyper Kategri 1 - g 2 natur Vurderingen af kategri -1 natur er givet under vurdering af naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr Natura2000-mråder (venfr). Afstanden mellem kategri 2-natur g nærmeste udspredningsmark (ca. 7½-8½ km) betyder, at der ikke er ngen målbar depsitin fra udspredningsmarkerne på 7-verdrevet ved Keldernæs g Skifterne. Llland Kmmune vurderer derfr, at udspredning af husdyrgødning ikke påvirker dette verdrev, g at kravet til disse naturkategrier er verhldt. Kategri 3 natur Udvidelse af dyrehldet på Højrebyvej 40 må ikke medføre, at tilstanden i de beskyttede naturtyper (hede, mse, verdrev) eller ammniakfølsmme skve påvirkes negativt. Der findes ikke kategri 3-mser eller -verdrev indenfr en afstand af ca. 2 km fra udspredningsarealerne Hvad angår den anden type af kategri 3-natur - ammniakfølsmme skve, er der kmmunens vurdering, at Tjennemarke Skv g Kngeskv har et naturindhld, der alene berettiger anvendelse af naturtypens øvre tålegrænse i vurderingen af naturtypens sårbarhed. Tålegrænsen fr habitatnaturtypen "Bøgeskv på muld" er kg N/ha/år (Kilde 4), g baggrundsbelastningen i kmmunen er 13,2 kg N/ha/år (Kilde 10). Det indebærer, at selv med en belastning krtvarigt fra udspredningen på 1 kg N/ha/år eller mere, vil der ikke ske en verskridelse af naturtypens øvre tålegrænse. 70

71 Bilag IV-arter Danmark i henhld til habitatbekendtgørelsens 11 frpligtiget til at indføre de strengeste beskyttelsesrdninger i de naturlige udbredelsesmråder fr de dyrearter, der er mfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, gennem frbud der sikrer md frsætlige frstyrrelser af arterne både i yngle- g rasteperider samt beskadigelse eller ødelæggelser af deres yngle- g rastemråder. En del naturtyper g en række arter er meget følsmme verfr husdyrgødning. Især de naturtyper g levesteder, der ligger lige p til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Fr levesteder fr Bilag IV-padderne vurderes det på baggrund af tilgængelig viden (kilde 15 g 18), at der kan ske en påvirkning af naturmråderne ved udbringning af husdyrgødning. I en afstand af 10 m fra et areal, hvrpå der udbringes husdyrgødning (svinegylle), kan der afhængig af arealets rbusthed ses en tilstandsændring på naturmråderne frårsaget af ammniakafdampning. Tilførte luftbårne gødningsstffer kan bevirke en hurtigere tilgrning af naturmråder med mere kvælstfbegunstigede arter. Det kan betyde, at få knkurrencestærke arter kan begunstiges g dminere. Dette kan ske mkring vandhuller g i terrestriske naturmråder (mser, eng g verdrev). Den generelle naturtilstand vil i så fald frringes, g paddernes furagerings- g phldsarealer vil blive påvirket negativt. I den pågældende ansøgning findes der 5 aktuelle eller ptentielle yngle- g rastemråder fr padder på eller p ad udspredningsmarkerne (vandhul nr. 10, 11, 12, 14 g 16). Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at der mkring de 5 vandhuller med bilag IV-arter skal stilles vilkår m 10 m randzner, hvr gylle sm minimum skal nedfældes, eller der skal i 10 m randzne anvendes en af Miljøstyrelsen tilsvarende gdkendt teknik til reduktin af ammniakpåvirkningen af de pågældende vandhuller. PÅ nuværende tidspunkt er alle de undersøgte vandhuller umiddelbart mfattet af reglerne m randzner, hvr NaturErhvervstyrelsen er myndighed. I frbindelse med denne gdkendelse har Llland Kmmune valgt at se brt fra den lvgivning, da kmmunen ikke er myndighed på mrådet, g da lvgivningen m randzner evt. ændres indenfr denne gdkendelses retsbeskyttelsestid på 8 år fra gdkendelsen er givet. Prjektet kan kun gdkendes, hvis der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis frringelse af yngle- eller rastemråder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 g Naturbeskyttelseslvens 29a. Udspredningen af husdyrgødning vurderes jævnfør venstående vurdering g ved efterkmmelse af nedenstående vilkår ikke at påvirke yngle- g rastemråder fr Bilag IVarter, det være sig padder eller flagermus negativt. Samlet vurdering Kmmunens samlede vurdering af udbringning af husdyrgødning på de gdkendte marker er, at det kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af naturen i mrådet, når nedenstående vilkår efterkmmes. 71

72 Vilkår Om vandhullerne nr. 10, 11, 12, 14 g 16 (tabel g krt 7.4.2) skal der være en 10 m zner (regnet fra kanten af vandhuls beplantningen), hvr gylle skal nedfældes eller udbringes på en måde, der af Miljøstyrelsen er gdkendt til at sidestilles med nedfældning. 7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Der findes ikke udspredningsarealer beliggende indenfr et nitratfølsmt indvindingspland. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Udspredningsarealernes beliggenhed g udvaskning af fsfr g nitrat er beskrevet i afsnit 7.1 g 7.3. Llland Kmmune har i øvrigt ingen bemærkninger. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kvælstf til grundvand. 72

73 8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) I dette afsnit er redegjrt fr ansøgers anvendelse g fravalg af bedste tilgængelige teknlgi (BAT) i den ansøgte prduktin. 8.1 BAT STALDANLÆG Ansøger skriver følgende angående BAT staldanlæg: Slagtesvinestaldene er alle indrettet med delvist spaltegulv (25-4 % fast gulv), hvilket svarer til reference systemet. Det er vurderet, at der er en gd dyrevelfærd i staldene. Dyrevelfærdskravene til rde- g beskæftigelse materiale pfyldes ved halm samt ved phængning af trækldser i verensstemmelse med lvkrav. Overbrusning af grisene sikre, at grisene afkøles, så de ikke vælger at gøde i lejearealet (fr at afkøle sig i gødningen). Hermed hldes ammniakkncentratinen g temperaturen lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø, samt reducerer ammniakfrdampningen. Der kan dg være en større arbejdsbyrde, de den faste del af det delvise spaltegulv skal hldes rene. Alle dyrene er pdelt i grupper g sektrer. Dette giver en målrettet fdrings- g temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr fdres efter dets behv, giver det en mindre udskillelse af N g P i gødningen. Dette sammenhldt med gd management g en gd hygiejne i stalden, vil kunne begrænse lugt g ammniak (fra stalden). Overbrusning medvirker til at køle dyrene i de varme perider, binde støv samt bidrage til regulering af grisenes gøde adfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis del fast gulv minimerer gylleverfladen i gyllekummen i stalden, g det minimerer ammniak frdampningen. Staldtemperaturen hldes lavest mulig i alle sektrerne. Der frventes en renvering af staldene indenfr en 20 årig peride. Her vil evt. ny BAT teknlgi blive indarbejdet i staldene. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune er ikke myndighed angående dyrevelfærd, men i frbindelse med denne gdkendelse skal lvgivning m dyrevelfærd selvfølgelig verhldes. Men, sm ansøger skriver, er der dyrevelfærdskrav sm har en psitiv effekt på miljøbelastning herunder spaltegulv g verbrusning af dyrene. Llland Kmmune har ellers ingen bemærkninger til ansøges redegørelse venfr. Llland Kmmune finder, at ansøger lever p til BAT fr staldanlæg ved, at alle gulve i stierne bliver med delvis spalter (25-49 % fast gulv) g at der etableres gyllekøling i den nye 73

74 tilbygning. Se afsnit 4.1 m husdyrhld g staldindretning, samt afsnit 4.2 m gyllekanaler g gyllekøling. Ammniakemissinen fra det samlede staldanlæg g fra gyllebehlderne på ejendmmen er beregnet til kg N / år, g BAT niveauet fr ejendmmen har Llland Kmmune jf. Miljøstyrelsens Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af BAT fr smågrise g slagtesvin maj 2011 samlet beregnet til kg N / år. Mere m ammniak g natur i afsnit 6.1. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til staldanlæg g ammniak til mgivelserne er efterkmmet. 8.2 BAT FODER Ansøgers beskrivelse I frbindelse med effektivitetskntrl g ptimering af prduktinen bliver ejendmmens fderfrbrug nøje gennemgået, således at fdereffektiviteten ptimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudviklingen på fder. Sm udgangspunkt vil der blive anvendt fder med ptimeret indhld af råprtein g fsfr. - Fderplaner udarbejdes i samarbejde med fderknsulent, g det sikres, at der anvendes den fr ejendmmen bedste viden indenfr svinefdring. - Mindst én gang årligt gennemgås fderplaner fr ptimering, fejl m.v. - Fdret har et fsfr- g råprtein indenfr de vejledende niveauer. - Fdret er tilpasset den enkelte dyregruppe g vægtintervaller, så der ikke pstår unødig verfrbrug af næringsstffer, fsfat g hjælpestffer. Ansøger plyser desuden, at der ikke er egentlig fasefdring, men at mængden af fder selvfølgelig tilpasses svinenes vægtintervaller. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Reduktin af ammniakemissinen fra anlægget er sket ved dels gyllekøling, men gså ved ptimering af fdringen af slagtesvinene. Ammniakemissinen fra anlægget verhlder Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdi fr ammniak, hvilket betragtes sm BAT. Se afsnit 6.1 m ammniak g natur. Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdi fr fsfr (se fdnte 10 side 42) er maksimalt 20,5 kg P/DE ab lager. I denne gdkendelse er svineprduktinen 364 DE, g det beregnede indhld af fsfr i gyllen er jf kg P, hvilket svarer til 20,42 kg P pr. DE. Fsfr i fdret er derfr gså at betragte sm BAT. Se afsnit 4.6 m fdring. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til fdring er efterkmmet. 74

75 8.3 BAT ENERGIFORBRUG Ansøgers beskrivelse Renhldelse g vedligehldelse af ventilatin g fderanlæg vil hlde energiniveauet på et acceptabelt niveau. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er gså Llland Kmmunes vurdering, at ansøger if. ventilatin, fderanlæg g ved brug af gyllekøling til pvarmning af lejearealer anvender BAT. Nærmere m gyllekøling g energi fremgår af afsnit 4.4. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til energifrbrug er efterkmmet. 8.4 BAT VANDFORBRUG Ansøgers beskrivelse Drikkevandsinstallatinerne efterses jævnligt med henblik på minimering af spild, drikkenipler er placeret ver fdertrug, g der er stphaner på vandslanger. Desuden sættes stierne i blød inden rengøring af de enkelte stier. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger ved placering af drikkevandsnipler til svinene ver fderkrybberne, ved kntrl g vervågning af vandfrbrug g ved rengøring af staldene anvender BAT. Nærmere m vandfrbrug fremgår af afsnit 4.4. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til vandfrbrug er efterkmmet. 8.5 BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger ved verhldelse af gældende lvgivning m behlderkntrl g gyllealarmer på ejendmmens gyllebehldere, samt ved brug af den faste plads ved gyllebehlderne samt ved verhldelse af krav m naturligt flydelag på behlderne anvender BAT. Nærmere m pbevaring af gylle fremgår af afsnit 5.2. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til pbevaring af husdyrgødning er efterkmmet. 75

76 8.6 BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger anvender BAT ved at verhld gældende lvgivning m transprt g udbringning af gylle. Nærmere m udbringning af husdyrgødning fremgår af afsnit 5.2. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til udbringning af husdyrgødning er efterkmmet. 8.7 BAT MANAGEMENT Ansøger plyser følgende angående BAT management - Ejendmmen drives efter princippet gdt landmandsskab. - Evt. medarbejdere vil blive rienteret m ejendmmens miljøgdkendelse g være bekendt med vilkårene i miljøgdkendelsen. - Affald brtskaffes så vidt mulig til genbrug. Ikke genanvendeligt affald køres i depni på den lkale genbrugsplads. - Der tages videst mulig hensyn til naberne ved udspredning af gylle. - Rengøring i g mkring ejendmmen fretages jævnligt fr at undgå uhygiejniske frhld g fr at nedsætte risiken fr tilhld af eventuelle skadedyr, samt fr at mindske risiken fr lugtgener fr mkringbende. - Der føres årlig kntrl ver vand- g energifrbrug. - Vand- g energifrbrug pgøres årligt i frbindelse med ejendmmens regnskab. - I ejendmmens effektivitetskntrller registreres desuden fderfrbrug, prduktinsresultater g lignende. - Der frefindes en beredskabsplan, der beskriver frhldsregler i frbindelse med evt. uheld med kemikalier, gylle, brand m.v. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til ansøgers venstående redegørelse fr management g BAT. Nærmere m beredskabsplanen i afsnit Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til management er efterkmmet. 76

77 9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION I dette kapitel er krav m egenkntrl fra de fregående kapitler samlet. Fr verblikkets skyld har Llland Kmmune valgt at samle vilkår m egenkntrl i dette afsnit i stedet fr under de enkelte afsnit, hvr egenkntrl er relevant i de afsnit henvises i stedet fr til dette afsnit. En del egenkntrller, sm har betydning fr miljø g tilsyn med denne miljøgdkendelse er reguleret i gældende lvgivning herunder: Lgbg ver flydelag på åbne gyllebehldere. Rapprter ver 5 g 10 årige kntrl med gyllebehldere Mark g gødningsplaner med pgørelse ver prducerede dyr, ekstra efterafgrøder g mængden af gylle tildelt de enkelte markblkke. De lvpligtige kntrller indgår ikke sm vilkår i denne gdkendelse, da det vurderes, at der ikke er behv fr skærpe dem. Llland Kmmune har med henvisning til de fregående afsnit valgt at stille følgende vilkår m egenkntrl g dkumentatin: Husdyrhld g staldindretning (afsnit 4.1) g fdring (afsnit 4.6) Til dkumentatin fr dyrehldets størrelse g prduktinen af slagtesvin skal der freligge: Årlig effektivitetskntrl til kntrl med antal prducerede slagtesvin, dyr på stald, størrelsen af dyrene g frbrug af fder herunder indhld af kvælstf g fsfr. Kvitteringer fr indkøb af smågrise g salg af slagtesvin. Gyllekanaler g gyllekøling (afsnit 4.2) Til dkumentatin fr driften af gyllekølingsanlægget skal der freligge: Dkumentatin fr den årlige kntrl med anlægget udført af mntør med VPOcertifikat eller tilsvarende. Lgbg, hvr driftsstp nteres med angivelse af varighed g årsag. Registreringer fra datalggeren. Ventilatin (afsnit 4.3) Til dkumentatin fr driften af ventilatinsanlægget skal der freligge: Lgbg, hvr rengøring, vedligehldelse g kntrl af samtlige staldventilatinsanlæg fremgår. 77

78 Affald g døde dyr (afsnit 4.7) Til dkumentatin fr brtskaffelse af affald g døde dyr skal der freligge: Kvitteringer fr brtskaffet affald g døde dyr. Driftsfrstyrrelser eller uheld (afsnit 4.10) Til dkumentatin fr vilkår m beredskabsplan skal der freligge: Eksemplar af beredskabsplan med angivelse af dater fr vurderinger g pdateringer. Fluer g skadedyr (afsnit 6.3) Til dkumentatin fr sikringsaftale fr frebyggelse af rttetilhld skal der freligge: Sikringsaftale m frebyggelse af rttetilhld. Overrdnet egenkntrl g dkumentatins vilkår Ovenstående dkumentatin skal gemmes i mindst 5 år g pbevares let tilgængeligt sammen med lgbøgerne ver de anvendte gyllebehldernes flydelag samt dkumentatin fr de seneste 5 eller 10 års behlderkntrller. Materialet skal kunne fremvises på tilsyn eller fremsendes til Llland Kmmune på frlangende. 78

79 10 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIV I dette kapitel vurderes g beskrives alternative løsninger evt. alternative metder g teknlgier, sm ansøger har undersøgt, men fravalgt. Der er kun krav m alternative vurderinger i frhld til ansøgninger efter 12 stk alternativet kræves af EU, g er ansøgers beskrivelse af, hvrdan bedriften kan udvikles, hvis den ansøgte prduktin ikke gennemføres (vil nrmalt være nu-driften) ALTERNATIVE LØSNINGER Ansøger plyser følgende: En alternativ mulighed kunne være at frdele dyrene ver flere ejendmme. Placeres dyrene ver flere ejendmme, vil mkstningerne til prethldelse af driften blive mærkbart frøget. Det kan hermed bevirke nedlæggelse af en urentabel bedrift med stre samfundsøknmiske tab til følge. Udviklingen går i retning af, at der bliver færre landbrug i Danmark, g de landbrug, der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen, er det stilstand, g det betyder fr en virksmhed, at den viger pladsen fr andre g større virksmheder, sm følger udviklingen. Llland Kmmunes vurdering Alternativ løsning sm at flytte den nye prduktin til en anden ejendm, finder Llland Kmmune ikke realistisk, da en str del af den gdkendte prduktin allerede findes på ejendmmen i dag, g ejeren af ejendmmen ejer ikke andre ejendmme. En flytning af både den eksisterende g den nye prduktin til en anden ejendm finder Llland Kmmune derfr ikke prprtinalt. Desuden er det Llland Kmmunes samlede vurdering, at den ansøgte prduktin kan ske på stedet uden at påvirke mgivelserne på en måde, der er ufrenelig med hensynet til mgivelserne. Se afsnit 1.2 fr den samlede vurdering. Ansøger finder ikke alternative løsninger sm f.eks. luftrensning til fjernelse af ammniak fr prprtinale, hvilket Llland Kmmune ingen bemærkninger har til. Det tages her i betragtning, at der er tale m en mindre udvidelse i et nyt staldafsnit, g gamle stalde med fuld spaltegulv nedlægges ALTERNATIV Ansøgers tekst Et 0-scenarie på denne ejendm vil betyde, at der ikke sker den nødvendige udvikling, g at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknlgi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige øknmi til prethldelse af prduktinen ikke være tilstede, g denne må afvikles. Et 0-scenarie vil gså betyde, at der ikke skal udarbejdes en miljøgdkendelse med de frbedringer i frhld til miljøet, der er frbundet hermed. 79

80 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til venstående. 80

81 11 HUSDYRBRUGETS OPHØR Her beskrives, hvrdan ansøger vil sikre, at der ved phør af driften af husdyrbruget fretager de nødvendige franstaltninger fr at undgå frureningsfare, g fr at stedet bringes i en tilfredsstillende stand. Ansøgers beskrivelse Hvis ejendmmen i md al frventning inden fr den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebehldere blive tømt, g fderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil fregå i verensstemmelse med gældende lvgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdm der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det fregå i verensstemmelse med gældende lvgivning på mrådet. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder ansøgers venfr beskrevne tiltag tilstrækkelige ved evt. phør af drift på ejendmmen. Vilkår Ved phør af svineprduktin på ejendmmen, skal stald, husdyrgødningspbevaringsanlæg g fdersiler tømmes g rengøres. 81

82 12 BILAGSLISTE Bilag 1: Samtlige vilkår i denne gdkendelse Bilag 2: Beredskabsplan Bilag 3: Anvendte kilder g referencer Bilag 4: Bilag IV arter i Llland Kmmune Bilag 5: Udpegningsgrundlag fr Natura 2000-mråde nr. 178 Halsted Klster Dyrehave g nr. 179, Nakskv Fjrd Bilag 6: Vandhuller med Bilag-IV arter g kategri 3 natur. Bilag 1 Samtlige vilkår i denne gdkendelse 2.1 Beskrivelse af husdyrbruget 1. Der skal altid findes et eksemplar af denne gdkendelse på driftsenheden Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested, g den driftsansvarlige g ansatte på ejendmmen skal være bekendt med gdkendelsens vilkår. 4.1 Husdyrhld g staldindretning 2. Antallet af dyr på stald må på intet tidspunkt være mere end slagtesvin. 3. Alle stier skal være med spaltegulv med mindst 25 % fast gulv. 4. Antallet af prducerede slagtesvin g indsættelses- g afgangsvægten af svinene kan varieres, såfremt det samlede antal dyreenheder på 363,3 DE slagtesvin ikke verstiges. Beregning af dyreenheder skal ske efter den beregningsmdel, der er gældende på gdkendelsestidspunktet. 4.2 Gyllekanaler g gyllekøling 5. Der skal etableres gyllekøling i den nye stald tilbygning samlet i alt mindst 500 m 2 gyllekanaler. 6. Varmpumpen til gyllekølingen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh Der skal mnteres en typegdkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være frsynet med autmatisk datalgger, der registrerer den månedlige g årlige køleydelse i KWh. 8. Gyllekølingsanlægget skal være frsynet med et trykvervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanrdning, der i tilfælde af lækage stpper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte autmatisk W/m 2 x 500 m 2 x h = kwh 82

83 9. Vedligehldelse af gyllekølingsanlægget skal ske i verensstemmelse med prducentens vejledning. Vejledningen skal pbevares på husdyrbruget. 10. Der skal indgås en skriftlig aftale med en gdkendt mntør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering m kntrl g service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 11. Ved driftsstp af gyllekølingsanlægget, der har en varighed på mere end 1 uge, skal Llland Kmmune rienteres g plyses m årsagen. 4.3 Ventilatin 12. Ventilatinssystemet skal være frekvensreguleret g i kntinuert drift samt reguleres efter staldtemperaturne. 13. Staldventilatinen skal være tilsluttet en frm fr alarm, der aktiveres hvis ventilatin ikke er i kntinueret drift. 14. Alle ventilatinerne skal efterses, vedligehldes g rengøres efter prducentens anvisninger. 4.4 Energi- g vandfrbrug 15. Vandmålere skal aflæses mindst én gang m måneden. Ved et større frbrug end frventet skal årsagen nteres. 4.6 Fdring 16. Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 3,013 kg N. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg N. 17. Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 0,615 kg P. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg P. 4.7 Affald g døde dyr 18. Kadaver må maksimalt ligge 4 dage på ejendmmen. 19. Kadaverplads g -kappe, skal renhldes, så der ikke pstår uhygiejniske frhld Driftsfrstyrrelser eller uheld 20. Der skal til stadighed frefindes et let tilgængeligt eksemplar af beredskabsplan på bedriften. 83

84 21. Beredskabsplanen skal årligt af den ansvarlige fr driften vurderes g evt. pdateres. Seneste vurdering g evt. pdatering skal fremgå af planen. 22. Samtlige ansatte på bedriften skal være bekendt med beredskabsplanen g dens indhld, samt vide, hvr den er tilgængelig. 5.2 Opbevaring g håndtering af husdyrgødning 23. Der skal til stadighed være en kapacitet til pbevaring af den på ejendmmen prducerede gylle i egne gyllebehldere m.v., i lejede gyllebehldere g gyllebehldere i frbindelse med gylleaftaler på mindst 10 måneder. 24. Håndteringen af gylle skal altid ske under psyn fr at undgå spild 25. Påfyldning af gyllevgne eller mntering af slangeudlæg skal frgå på en støbt plads, hvr evt. spild kan psamles, eller påfyldningen af vgnene skal ske med maskiner, hvr spild ikke er muligt, eller slangeudlæg skal ske, så spild ikke er muligt. 26. Brydning af flydelaget på ejendmmens gyllebehldere i frbindelse med at flytte gylle til pbevaring i gyllebehldere på andre ejendmme skal ske så få gange m året, sm det er muligt. 27. Efter flydelaget på ejendmmens gyllebehldere har været brudt ved flytning g udkørsel af gylle, skal reetablering af flydelagene følges mindst hver anden dag indtil flydelagene er tilstrækkelig reetableret. 28. Ved transprt af gylle på ffentlig vej, skal det sikres, at der ikke kan ske spild på vejen. Sker der spild, skal spildet hurtigst muligt psamles g senest ved dagens slutning. 5.3 Anvendelse af husdyrgødning 29. Sker der ændringer if. til afsætning af gylle angående mdtager g mængder, skal Llland Kmmune have plysning m det til vurdering af, m ændringen er indenfr denne gdkendelses rammer. 6.2 Lugt 30. Bygningsmæssige eller driftsmæssige ændringer, der kan have betydning fr lugt fra Bøgelund, skal frelægges fr Llland Kmmune inden de iværksættes til nærmere vurdering af, m det er indenfr denne gdkendelses rammer. 6.3 Fluer g skadedyr 31. Ejendmmen skal hldes ren g ryddelig, således at risiken fr tilhld af fluer g rtter er mindst mulig. 84

85 32. Der skal på ejendmmen løbende ske en effektiv bekæmpelser af fluer i henhld til retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium. 33. Der skal til stadighed være en sikringsaftale med et autriseret firma m frebyggelse af rttetilhld på ejendmmen. 34. Opstår der prblemer med andre skadedyr på ejendmmen, skal bekæmpelse af disse ske efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslabratrium. 6.5 Støj fra anlæg g maskiner 35. Driften af Bøgelund må hs naber ikke give anledning til støj, der verstiger de på enhver tid vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning m ekstern støj fra landbrug. 36. Såfremt Llland Kmmune ved en rienterende støjmåling vurderer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er verskredet, skal der gennemføres en støjkrtlægning af et autriseret firma efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Støjkrtlægningen skal bekstes af ejendmmens ejer eller driftsherre g skal undtagen pfølgende målinger maksimalt ske 1 gang årligt. 37. Er den vejledende støjgrænse verskredet, skal der ske afhjælpende franstaltninger, g en ny støjkrtlægning skal dkumenterer, at støjgrænsen efterfølgende er verhldt. 7.1 Baggrund g udspredningsarealerne 38. Der skal ved dyrkning af de ansøgte arealer anvendes sædskifte S 8 eller et sædskifte med et tilsvarende eller mindre udvaskning end S Påvirkning af naturmråder g arter med særligt strenge beskyttelseskrav 41. Om vandhullerne nr. 10, 11, 12, 14 g 16 (tabel g krt 7.4.2) skal der være en 10 m zner (regnet fra kanten af vandhuls beplantningen), hvr gylle skal nedfældes eller udbringes på en måde, der af Miljøstyrelsen er gdkendt til at sidestilles med nedfældning. 9 Egenkntrl g dkumentatin 42. Lgbg ver flydelag på åbne gyllebehldere (reguleres i lvgivningen). 43. Rapprter ver 5 g 10 årige kntrl med gyllebehldere (reguleres i lvgivningen). 44. Mark g gødningsplaner med pgørelse ver prducerede dyr, ekstra efterafgrøder g mængden af gylle tildelt de enkelte markblkke (reguleres i lvgivningen). 45. Årlig effektivitetskntrl til kntrl med antal prducerede slagtesvin, dyr på stald, størrelsen af dyrene g frbrug af fder herunder indhld af kvælstf g fsfr. 85

86 46. Kvitteringer fr indkøb af smågrise g salg af slagtesvin. 47. Dkumentatin fr den årlige kntrl med anlægget (gyllekøling) udført af mntør med VPO-certifikat eller tilsvarende. 48. Lgbg, hvr driftsstp (gyllekøling) nteres med angivelse af varighed g årsag. 49. Registreringer fra datalggeren (gyllekøling). 50. Lgbg, hvr rengøring, vedligehldelse g kntrl af samtlige staldventilatinsanlæg fremgår. 51. Kvitteringer fr brtskaffet affald g døde dyr. 52. Eksemplar af beredskabsplan med angivelse af dater fr vurderinger g pdateringer. 53. Sikringsaftale m frebyggelse af rttetilhld. 54. Ovenstående dkumentatin (under verskriften egenkntrl g dkumentatin) skal gemmes i mindst 5 år g pbevares let tilgængeligt sammen med lgbøgerne ver de anvendte gyllebehldernes flydelag samt dkumentatin fr de seneste 5 eller 10 års behlderkntrller. Materialet skal kunne fremvises på tilsyn eller fremsendes til Llland Kmmune på frlangende. 11. Husdyrbrugets phør 55. Ved phør af svineprduktin på ejendmmen, skal stald, husdyrgødningspbevaringsanlæg g fdersiler tømmes g rengøres. 86

87 Bilag 2 Beredskabsplan fremsendt af ansøger 87

88 Beredskabsplan, Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested Opdateret 6. december 2013 Telefnliste Brandvæsen 112 Ambulance 112 Miljømyndighed 112 Akuttelefnen 1813 Lægevagt Dyrlæge: Ø-vet (Alex): Gefin Fderstffirma: DLG Danish Agr Elektriker: Hrslunde El: Brand instruks Ring 112 g plys: Navn, adresse g det tlf., du ringer fra Hvad der er sket, g at det er en gårdbrand Er der tilskadekmne hvr mange? Er dyrene kmmet ud? art g antal, der er fanget. Ring til Niels på Start rednings- g slukningsarbejde, hvis det er frsvarligt: Evakuer dyr. fjern trykflasker, lie, kemikalier g gødning. Gylle verløb Ring 112 ved større verløb af gylle eller ved brud på gylletank g plys: - Navn, adr. g det tlf.nr., du ringer fra - Hvad der er sket g hvr meget, der er løbet ud - Er der risik fr frurening af vandløb eller vandbring? Ved mindre spild ring kun til miljømyndighederne. Ring til Niels på Frsøg pdæmning fr at undgå at gyllen løber ned i vandløb eller afløb. Kemikalie g liespild m.v. Ring 112 ved større verløb af kemikalier g lie g plys: - Navn, adresse g det tlf.nr., du ringer fra. - Hvad der er sket, g hvr meget der er løbet ud. - Er der risik fr frurening af vandløb eller vandbring? Ved mindre spild ring kun til miljømyndighederne. Ring til Niels på Frsøg pdæmning fr at undgå at kemikalier løber ned i vandløb eller afløb. El: SEAS NVE GYLLE/MASKINSTATION: Anders g Carsten Beske: Ejer: Niels Krgh Hvis det ikke er muligt at slukke branden, så luk døre g vinduer. Tag imd brandvæsenet g vis dem krtene. Oplys m: - Adgangsveje. - Hvr det brænder g mfang - Tilskadekmne g dyr, der ikke er i sikkerhed. Opdæmningen kan ske med jrd g/eller halm. Er gyllen løbet til dræn, så laves pdæmning af vandløbet med jrd g/eller halm. Ring evt. til vandværket. Mdtag miljømyndighed evt. brandvæsen g rienter m sted, mfang m.v. Opdæmningen kan ske med jrd g/eller halm. Er kemikalier løbet til dræn, så laves pdæmning af vandløbet med jrd g/eller halm. Ring evt. til vandværket. Mdtag miljømyndighed evt. brandvæsen g rienter m sted, mfang m.v.

89 Beredskabsplan, Bøgelund, Højrebyvej 40, 4920 Søllested Opdateret 6. december 2013 Persnskade Ring 112 ved alvrlig skade g plys: - Navn, adresse g det tlf.nr., du ringer fra - Hvad er der sket g hvrdan er persnens tilstand? - Adgangsveje. Yd førstehjælp, hvis det er muligt. Stphaner g hvedafbrydere Elektricitet: Hvedafbryder er placeret i den sydlige del af laden. Vand: Hvedhanen er placeret ved indkørsel til ejendmmen. Strømsvigt Vurdér m ngle dyr vil lide pga. varme Kntrller at der ikke sker frurening sm følge af manglende strøm til pumper g lign. Ved strømsvigt på ver 2 timer, ring til SEAS NVE g hør m varigheden af udfaldet Transprt af bekæmpelsesmid ler Kemikalier pbevares i lukket rum i den gamle staldlænge. Under transprt er bekæmpelsesmidlerne beskyttet md stød m.v. i en lukket kasse. Førstehjælpsudstyr er placeret i stuehuset. Kntakt lægevagten ved lettere skade. Ring til Niels på Der er tilslutning til nødstrøm i den sydlige del af laden. Der kan medbringes en pakke savsmuld/kattegrus, plastpse g skvl til evt. psugning af spild. Medbring altid mbil tlf. til pkald ved uheld. Der er førstehjælpsudstyr g øjenskyllemiddel til rådighed, hvr der arbejdes med midlerne.

90 Bilag 3 Anvendte kilder g referencer (afsnit 6.1 g kapitel 7) 1) Ansøgningsmateriale 2) Analyse af jrdbrugserhvervene ) Manual vedr. vurdering af de lkale miljøeffekter sm følge af luftbåret kvælstf ved udvidelser g etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammniakmanualen) af Skv- g Naturstyrelsen (pdateret udgave, dec. 2005) 4) Basisanalyse del I fr vanddistrikt 35, hvedpland II 5) Basisanalyse del II fr vanddistrikt 35, hvedpland II. Vurdering af vandfrekmsters tilstand. Risikvurdering. 6) Basisanalyse fr Natura 2000 mråde 178. Halsted Klster Dyrehave, Strstrøms Amt ) Natura 2000-plan Halsted Klster Dyrehave Natura 2000-mråde nr. 178 Habitatmråde H 157. Naturstyrelsen ) Basisanalyse fr Natura 2000 mråde 179. Nakskv Fjrd g Inderfjrd, Strstrøms Amt ) Natura 2000-plan Nakskv Fjrd g Inderfjrd. Natura 2000-mråde nr Naturstyrelsen ) DMU 2009: Depsitin af N kmpnenter 2009 kmmuner. 11) DMU m.fl. 2009: NOTAT. Grøn Vækst Videnbehv. 12) GIS-temaer fra vedr. DEVANO-krtlagte naturtyper g levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikanalyser fr målsatte vandløb, nitrat- g fsfrklasser, nitratfølsmme indvindingsmråder samt drikkevandsmråder. 13) GIS-temaer fra Strstrøms amt med fund af sjældne g rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr g insekter. 14) Håndbg m dyrearter på habitatdirektivets bilag IV ( ) 15) Habitatbeskrivelser, årgang Beskrivelse af danske naturtyper mfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer). 16) Habitatdirektivbekendtgørelsen (Bekendtgørelse m udpegning g administratin af internatinale naturbeskyttelsesmråder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af d. 1. maj 2007, med senere ændringer.) 17) Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.) 15. december ) Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisntatet - Ntat m beskyttelsesniveauer m m Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisntatet - Ntat m påvirkning af Natura 2000-mråder. 88

91 19) Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisntatet DMUS vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier fr ammniakfølsm natur. 20) Llland Kmmune 2008: Registrering af sjældne padder i Llland Kmmune. Upubliceret arbejdsdkument udarbejdet af Kåre Fg fr Llland Kmmune. 21) Llland kmmune 2014: upublicerede registreringer fretaget af AGLAJA v. Eigil Plöger i marts ) GIS-temaer fra vedr. DEVANO-krtlagte naturtyper g levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikanalyser fr målsatte vandløb, nitrat- g fsfrklasser, nitratfølsmme indvindingsmråder samt drikkevandsmråder. 23) Oplysninger på 24) Oversigt ver btaniske lkaliteter 3: Llland, Falster, Møn g Brnhlm (Miljøministeriet, 1982) 25) Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: ) Strstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i ) Strstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle 28) Strstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder g krybdyr i Strstrøms Amt ) Strstrøms Amt, 2006: Rødlistede skvinsekter i Strstrøms Amt ) Strstrøms Amt, 2006: Rødlistede msser g laver i Strstrøms Amt ) Strstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter En revisin af rødlistede planter ) Bekendtgørelse nr Bekendtgørelse m husdyrbrug g dyrehld fr mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 89

92 Bilag 4 Bilag IV arter i Llland Kmmune Art Udbredelse/lkalitet Er særligt sårbar verfr Brandts Flagermus Vandflagermus Frynseflagermus Trldflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Arten findes på få lkaliteter i Llland Kmmune. Almindeligt frekmmende i næsten hele kmmunen. Arten findes på få lkaliteter i Llland Kmmune. Arten findes på flere lkaliteter i Llland Kmmune. Almindeligt frekmmende i hele kmmunen. Almindeligt frekmmende i næsten hele kmmunen. Almindeligt frekmmende i hele kmmunen. Arten findes på en enkelt lkalitet i mrådet ved Nakskv Fjrd. Ved vervågning. Detektrlytning i blev registreret ved Søhlt g Hambrg Skv. Det tyder på, at arten er mere udbredt g almindelig øst fr Stre Bælt end tidligere antaget. Arten findes på flere lkaliteter i Llland Kmmune. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i huse (g træer). Overvintrer i kældre, miner m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens vervintringsmråder. Findes i hule træer i nærheden af jagtmråderne. Overvintrer i miner, kældre, brønde m.v. Jager ver vandflader. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- g vervintringssteder Findes i hule træer, knyttet til skvmråder. Overvintrer i miner, kældre m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- g vervintringssteder. Findes i huse samt hule træer; stærkt knyttet til ældre løvskv. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- g vervintringssteder. Overvintrer i bygninger g hule træer. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- ver vervintringssteder. Er knyttet til hule træer i løvskv. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i bygninger. Stærkt mennesketilknyttet art. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Arten har udelukkende kvarter i bygninger året rundt. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i bygninger, kældre m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- g vervintringssteder. 90

93 Str vandsalamander Løgfrø Løvfrø Spidssnudet frø Springfrø Grønbrget tudse Strandtudse Meget tyder på, at den ikke er sjælden, men blt verset mange steder. Almindeligt frekmmende i hele kmmunen Kun recente frekmster på Sydllland Almindeligt frekmmende i den vestlige del af kmmunen. Registret tæt på anlægget Almindeligt frekmmende i hele kmmunen. Det ser dg ud til, at den er frsvundet fra landbrugslandet, men har verlevet der, hvr der er mser, enge eller strandenge. Almindeligt frekmmende i hele kmmunen. Registret tæt på anlægget Almindeligt frekmmende i mrådet mkring Nakskv Fjrd g langs Lllands sydvestlige kyst. Registret tæt på anlægget Et par frekmster i mrådet ved Nakskv Fjrd, en ved Riddertfte, en ved Kramnitse g en på Lindhlm. Ngle af disse bestande er meget små g truede. Registret tæt på anlægget Findes i bygninger g hule træer. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Udsætning af fisk. Findes i lysåbne, fte vegetatinsrige, rene vandhuller. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Yngler i lysåbne, vegetatinsrige, rene vandhuller.raster på arealer med løs jrd, hvr den kan grave sig ned. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i lysåbne, lavvandede vandhuller, rent vand, rig undervandsvegeta-tin. Raster i brmbærbuske, tjørn, gedeblad, slåen m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Findes i vandhuller g søer gerne i sammenhæng med anden natur (eng, mse). Raster i enge, sumpede mråder nær ynglestedet. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Udsætning af fisk, ænder. Vandhuller uden fisk. Raster i bunker af sten g kvas i skve, levende hegn m.v. Ophør eller ændring af driften i ynglemråder. Veje nær ynglesteder. Findes i lysåbne vandhuller med lav vegetatin på brinkerne, g f.eks. markversvømmelser. Pinerart. Raster på land nær ynglevandhul f.eks. under sten, jrdhuller. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Findes i lavvandede, lysåbne, udtørrende vandhuller f.eks. på græssede strandenge. Raster i åbne mråder med lav vegetatin f.eks. græssede strandenge. Graver sig ned i jrden. Klkkefrø Uddøde på Llland ca Der har været en bestand i den 91

94 nrdvestlige del af kmmunen. Markfirben Eremit Enkelt Månerude Mygblmst Der vides kun lidt m artens tidligere frekmst. Den har tilsyneladende altid været sjælden på Llland. Findes i Halsted Klster Dyrehave g Maltrup Skv. Tidligere fundet i Keldskv g Kristianssæde Skv (senest set i 1980erne). Har haft frekmster i digegrave. Senest set i 1918 ved Rødbyhavn. Enkelte gamle vksesteder i den østlige del af kmmunen Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Lever i gamle løvtræer med smuldfyldte huller. I skve, parker. Tilgrning, vandstandssænkning, naturlig successin. Tilgrning, vandstandssænkning. 92

95 Bilag 5 Udpegningsgrundlag fr Natura 2000-mråde nr. 178 halsted Klster dyrehave g nr. 179, Nakskv Fjrd Udpegningsgrundlag fr Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave Udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråde nr. 179, Nakskv Fjrd g Inderfjrd. 93