Belysning Energieffektivisering

Transkript

1 Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4 Mærkning af lyskilden...5 Typiske energimærkningsdata...5 Forkoblinger...6 Armatur...6 Vedligeholdelse...7 Systematisk vedligehold...7 Anvend belysningsvenlige farver i rummet...7 Lysets styring...8 Zoneinddeling...8 Udnyt dagslyset...8 Tilpas belysningen til opgaven...8 Dagslysstyring...8 On/off styring...8 Trinvis styring...9 Kontinuerlig lysstyring...9 Sluk lyset...9 Bevægelsesmeldere...9 Trappekontakter...10 Undgå lappeløsninger...10 Januar 2001

2 Belysning Belysningen er en afgørende faktor i vores arbejdsmiljø. Godt arbejdslys har en række åbenlyse fordele: man kan se at udføre sit arbejde i den rigtige arbejdsstilling. større produktivitet. afgørende indflydelse på, hvor sikkert man færdes i lokalerne samt tryghed og velvære. Selvom dårligt arbejdslys ikke ødelægger synsevnen, har det en række negative følgevirkninger i form af forringet arbejdspræstation, flere fejl, dårlig ryg, hovedpine, ondt i nakken, uoplagthed, flere arbejdsulykker mm. Godt arbejdslys er lys, der ikke giver blænding, generende reflekser, flimmer og lign. Herudover skal der være plads til at skabe en hyggebetonet belysning i hvilerum, omklædningsrum, garderober og kantiner. Og ikke mindst vigtigt er at: En god og energirigtig belysning giver altid et tiltalende helhedsindtryk af virksomheden Derfor må målsætningen være en energirigtig belysning dvs. færrest muligt installerede watt og kortest mulige driftstid. Midlet hertil er: Bedst mulig udnyttelse af dagslyset, lyse lokaler, valg af effektive lyskilder, armaturer og styring-/reguleringudstyr, velvalgte anlægsformer og løbende vedligeholdelse. Investeringer i energieffektiv, ny belysning kan give en dobbeltgevinst: Store besparelser på driften og bedre arbejdslys Energieffektiviseringer Den teknologiske udvikling har medført, at en el-installation i dag ikke længere er givet på forhånd. Dagens forbruger har en række nye valgmuligheder, som for kort tid siden var en fremtidsvision. Ved at udbygge den traditionelle el-installation med elektroniske enheder såsom bevægelsesmeldere og timere - eller ved at installere et komplet, intelligent installationssystem - har forbrugeren mange nye muligheder for øget komfort og sikkerhed samt energibesparelser. Side 2

3 Energiforbruget til belysning afhænger af: Det nødvendigt belysningsniveau Brugernes adfærd Typen af lyskilde Brugen af forkoblinger Armaturet der vælges til lyskilden Vedligeholdelse Lysets styring Belysningsniveau Kravene til belysningen er beskrevet i Dansk Standard 700 "kunstig belysning i arbejdslokaler" samt i specielle standarder for særlige arbejdsområder. DS 700 indeholder dels en beskrivelse af, hvorledes man opnår en god belysningskvalitet, fx hvordan man med skygger og glans opnår en god opfattelse af en genstands form, dels blændingsgrænse, farvegengivelse, kvantitative krav til belysningsstyrke m.m. ved forskellige arbejdsopgaver. Belysningsstyrkerne er her angivet som værdier, der skal være til stede i hele anlæggets levetid. Eksempelvis gælder for automobilværksteder at reparationsarbejde skal foregå ved 500 lux, vask og smøring kræver 200 lux, hvilket også er belysningskravet ved vulkanisering. Belysningsstyrkerne skal være til stede på arbejdsobjektet. Det kan opnås ved almenbelysning (rumbelysning) alene, særbelysning alene, dagslys alene eller ved en kombination af disse. Ofte vil en kombination af almenbelysning og særbelysning være hensigtsmæssig. Det skal bemærkes, at kravene i Dansk Standard 700 er lovbehæftet, og således ikke bare retningslinier. Lad tomme rum være mørke rum Sørg til gengæld for at have godt lys, der hvor du opholder dig Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder De adfærdsrelaterede besparelser er nok de sværeste at få gennemført, men de er gratis, og det er her der er mest at hente. Sluk for unødigt brændende lys Sluk også for lysstofrør det betaler sig. Besparelsen ved at slukke for lysstofrør er, selv i kortere perioder, større end den forøgede udgift til udskiftning af rør. På belysningsområdet kan en af de største besparelser findes ved netop ændret adfærd. Blandt årsagerne til at lyset ikke bliver slukket er blandt andet ovenstående ide om at de Side 3

4 samlede belysningsomkostninger øges, når lysstofrør slukkes i længere eller kortere perioder. Dette er ikke sandt. En anden årsag er i mange tilfælde, at vi glemmer at slukke lyset når der ikke er behov for det, sammenholdt med at det ikke er den enkelte selv, men virksomheden der betaler elregningen. Ved den manuelle styring af rumbelysningen bør der monteres afbrydere ved alle døre i et rum. For at ændre brugernes adfærd, kan der gennemføres forskellige former for kampagner, det være mærkater ved afbryderne, konkurrencer, pjecer, sparebander eller energistyring på overordnet plan. Problemet ved kampagner er desværre, at de har en kortvarig virkning og at de således skal gentages og fornyes. Lyskilden Der findes mange forskellige lyskilder med mange forskellige egenskaber. En væsentligt ting er lysudbyttet, dvs. lysniveauet i forhold til den effekt, der forbruges til at producere dette. Derudover spiller lysets farve og lyskildens levetid samt energiforbrug en rolle. Glødepærer: den allestedsnærværende og gammelkendte glødepære. Sparepærer. Lavenergipærer, som er testet og godkendt af elselskaberne, kaldes en Sparepære eller en A-pære. De kan tændes og slukkes som almindelige pærer, uden at det går ud over levetiden. Dette gælder selv når lavenergi-pæren tændes og slukkes med korte mellemrum op til gange. Sparepæren er dyrere end glødepæren, men den højere pris tjener sig meget hurtigt ind. Sparepæren giver samme lysmængde som den almindelige pære - med kun ca. en femtedel af dennes elforbrug. Dens gennemsnitlige levetid er 10 gange så lang som en almindelig pære. Se efter sparepæremærket eller få Sparepærelisten hos din Elforsyning eller hent den på En sparepære er i princippet et lille lysstofrør med et skruegevind, som en almindelige glødepære. Teknikken i en sparepære er helt anderledes end i en glødepære, det er derfor, en sparepære kun bruger 1/5 af den strøm, en glødepære bruger. Pas på lavpris-sparepærer. De kan give for lidt lys og holder måske kun i kort tid. Køb de lavenergipærer, som er på elselskabernes Sparepære-liste. Nedenfor er anført forskellen mellem en traditionel glødepære og en sparepære. Det anbefales dog, man vælger en sparepære, der udsender lidt mere lys end en tilsvarende glødepære. Side 4

5 En 7 eller 8 Watt sparepære svarer til en 25 Watt glødepære En 11 Watt sparepære svarer til en 40 Watt glødepære En 15 Watt sparepære svarer til en 60 Watt glødepære En 20 Watt sparepære svarer til en 75 Watt glødepære En 23 Watt sparepære svarer til en 100 Watt glødepære Tidligere var det et problem, at sparepærerne var store, klodsede og lange. Og at de derfor ofte stak ud for oven eller for neden af lampeskærmene. Sådan er det ikke længere. I dag kan man få sparepærer, der ikke er større eller længere, end almindelige glødepærer. Man kan endda få sparepærer, der ligner glødepærer. Vær dog opmærksom på at lavenergipærer er dårligere til at gengive farver end alm. pærer. Benyt lysstofrør til de rum, hvor det er hensigtsmæssigt. Det giver 3-8 gange så meget lys som en glødelampe med samme elforbrug. Og de holder 10 gange så længe Mærkning af lyskilden I lighed med fx hårde hvidevarer er pærer og lysstofrør også energimærket. Energimærkningen oplyser om pærens energiforbrug, lysmængde og holdbarhed. Mærkningen er et lovkrav fra 1. januar Oplysningerne om mærkningen er på emballagen. Mærkningen skal fastlægges efter en række kriterier, og oplysningerne kan derfor sammenlignes fra det ene produkt til det andet. Mærkningen angiver energiforbruget fra A G. Pærer med det laveste energiforbrug i forhold til lyset mærkes med A. I gruppen af A-mærkede pærer ligger lavenergipærer og lysstofrør. Traditionelle glødepærer bliver typisk mærket E eller F. Typiske energimærkningsdata Produkt Effektforbrug Watt Lysmængde Lumen Levetid Timer h Energimærke Lavenergipære A Lavenergipære A Lavenergipære A Glødepære E Glødepære E Glødepære E Glødepære E Softtonepære F Kertepære F Softtonekerte G Side 5

6 Forkoblinger En forkobling er elektrisk tilbehør til lysstofrør, kompaktlysstofrør og højtryksdamplamper, der sættes mellem lysnettet og lyskilden. Forkoblinger kan være indbygget i lyskilden, i armaturet eller uden for armaturet. De nye højfrekvensspoler, HF-spoler, kan erstatte de konventionelle drosselspoler. Energitabet i forkoblingen nedsættes, og der spares mellem 20% og 70% energi. Med HF-spolerne kommer dertil en række andre fordele: Bedre udnyttelse af lysstofrørene, lysudbyttet øges med op til 10%. Flimmerfrit lys uden risiko for stroboskopeffekt. Lysstofrørenes levetid kan forlænges med op til 50%. Mulighed for regulering af belysningen, f.eks. efter dagslys. Lysstofrørene tænder øjeblikkeligt uden at blinke. Defekte lyskilder kobles ud. Mindre energitab. Stroboskopeffekten er en utilsigtet virkning, der opstår, når flimrende lys belyser personer eller genstande i bevægelse eller rotation (f.eks. en rundsav). Disse kan pludselig se ud, som om de står stille eller bevæger sig forkert. Det er ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt ønskeligt at undgå flimmer og dermed stroboskopeffekt. Kun lysstofrør eller sparepærer med elektronisk forkobling er uden flimmer. Flimmer kan være generende og give anledning til øjentræthed og hovedpine. Armatur Forkoblingen nedsætter energiforbruget med 20% til 70% Lysstofrørenes levetid forlænges med op til 50 % Armaturet skal beskytte lyskilder, fatninger og andet tilbehør mod f.eks. fugt, støv og berøring. I nogle armaturer fungerer indersiden som reflektor. Reflektorens formål er at styre lyset. Gitre i bunden af et armatur kan begrænse indsynet i armaturet og medvirke til formindskelse af blændingen ved at udjævne lyset eller styre det nedad. Det er vigtigt, at der er god plads i armaturet, så lyset kan komme ud. Belysningsarmaturerne skal være lette at rengøre og servicere. De skal kunne tåle smuds, støv, fnug, stænk mm. Uden at det går ud over belysningens effektivitet. På den anden side skal man heller ikke vælge tættere armaturer med en højere kapslingsklasse end nødvendigt. Det er altid vigtigt at: armaturerne er egnet til opgaven. gitrene er så effektive som muligt, afhængig af synsopgaven. ophængningshøjden og armaturets retning er afpasset opgaven. armaturerne har en stor virkningsgrad. anvende rengøringsvenlige armaturer. kontrollere at lyskilder og armaturer passer sammen. Et-rørs armaturer er oftest de mest effektive og som regel tilstrækkelige. Side 6

7 Vedligeholdelse Systematisk vedligehold Manglende vedligeholdelse på belysningsanlæg medfører et unødvendigt energiforbrug og for lidt lys på arbejdspladserne. Det er ikke ualmindeligt, at lyskildernes lysnedgang samt tilsmudsning reducerer lysudsendelsen på kontorer med 20 % og i værksteder med 40 %. Lyskildernes lysnedgang samt tilsmudsning reducerer lysudsendelsen på kontorer med 20 % og i værksteder med 40 % Alle belysningsanlæg forringes med tiden. Forringelsen er især stor i den første tid, efter at anlægget er taget i brug: Lyskilderne udsender mindre lys med tiden pga.. naturligt slid. Lyskilderne brænder ud nogle gange før tid pga. defekter, varme, slag og rystelser. Støv fedt og andet snavs sætter sig på armaturer og lyskilder samt på vægge og lofter, hvorved lyset ikke kan nå frem til det sted, hvor det skal bruges. Armaturerne ændres f.eks. ved korrosion af metaldele og gulning af plastdele eller ved simpel beskadigelse. Ved systematisk vedligehold kan forringelsen af belysningsanlægget mindskes. I enhver virksomhed bør der således udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som indeholder instrukser om hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal gennemføres samt hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsen bliver gennemført. En vedligeholdelsesplan kan indeholde: Rengøring af lyskilder og reflektorer efter behov, dog mindst én gang pr. år. Rengøring af armaturer. Rengøring af vinduer og ovenlys. Udskiftning af lyskilder, udskift systematisk lyskilder efter anbefalet brændetid. Kontrol af belysningen, udskift snarest defekte lyskilder. Terminer for maling af loft og vægge. Mange gamle belysningsanlæg er overdimensioneret fra starten for at tage hensyn til manglende vedligeholdelse. Man bør i stedet for projektere ud fra løbende vedligeholdelse af belysningsanlægget. De ekstra omkostninger herved modsvares af de lavere udgifter til drift og afskrivning af belysningsanlægget samt mindre energi udgift. Anvend belysningsvenlige farver i rummet Belysningen i et arbejdslokale er også afhængig af hvor lyse/mørke rummets farver er. Snavsede og mørke lofter og vægge tilbagekaster/reflekterer meget mindre end lyse og Side 7

8 rene vægge. De gråhvide farver har en reflektans på 75%, hvilket betyder at den tilbagekaster 75% af det lys, den modtager, mens en brun farve kun har en reflektans på 10%. Det rigtige farvevalg kan desuden være med til at gøre et trist arbejdslokale mere hyggeligt at arbejde og færdes i. Vælg lyse farver med god reflektans Lysets styring Med styring og regulering af belysningen skal det sikres, at der kan opnås den rigtig belysning alle steder i rummet, og at unødvendig belysning slukkes af energihensyn. Zoneinddeling Kan rummet deles op i belysningszoner, er det altid en fordel, idet lyset så kan slukkes i de zoner hvor der aktuelt ikke er behov for lys. Belysningsarmaturer nær vinduer kan f.eks. udgøre en zone, mens armaturer placeret inde i rummene kan udgøre en eller flere selvstændige zoner. Zoneopdelingen sikrer, at de enkelte belysningsarmaturers driftstid begrænses mest muligt. Udnyt dagslyset Dagslyset er vigtigt for vort velbefindende. Der er også økonomisk besparelse ved at udnytte dagslyset. Selv om man ikke kan styre dagslysets styrke farve og retning, kan man udnytte det i døgnets lyse timer. Undgå påklæbning af film på vinduerne. Anvend om nødvendigt en bevægelig solafskærmning. Tilpas belysningen til opgaven Anvend arbejdsbelysning til krævende synsopgaver, og dæmp almenbelysningen. Differentier lyset i form af mindre lys i færdselsarealer og mere lys på arbejdspladser. Dagslysstyring Der kan spares energi ved at styre eller regulere belysningsanlægget efter dagslysindfaldet og den samlede belysning i rummene. Den kunstige belysning kan reguleres on/off, trinvis eller kontinuert. Kontinuert regulering bør normalt foretrækkes, fordi den virker mindst generende for brugerne. On/off styring On/off regulering er den mest enkle og prisbillige styring, men samtidig også den styring, der giver den mindste besparelse, omkring 40%. Løsningen bygger på, at der etableres en styring på det eksisterende belysningsanlæg, der giver udslag i at belysningsanlægget slukker når dagslysniveauet gør, at det indfaldne Side 8

9 dagslys er tilstrækkelig til at opnå et forudbestemt belysningsniveau og tænder igen når dagslysniveauet er for lavt. Trinvis styring Ved trinvis styring nedreguleres lysstyrken på belysningsanlægget i trin. Disse trin er bestemt af brugerne. Den trinvise regulering vil kunne give en besparelse på omkring 60%. Kontinuerlig lysstyring Den kontinuerte lysregulering er den mest komplekse og også den dyreste løsning, men er samtidig også løsningen der giver det største besparelsespotentiale, omkring 70%. Løsningen bygger på, at der etableres en styring på et nyt eller ombygget belysningsanlæg i form af armaturer med HF-forkoblinger, der giver udslag i at belysningsanlægget justerer lyset op og ned alt afhængigt af dagslysniveauet. Anlægget slukker helt når dagslys-niveauet gør, at det indfaldne dagslys er tilstrækkelig til at opnå et forudbestemt belysningsniveau og tænder igen når dagslysniveauet er for lavt. Dagslysstyring kan give en besparelse på 40-70% alt efter valg af styring Sluk lyset Er det svært at ændre medarbejdernes adfærd, er der altid de tekniske løsninger til at få slukket lyset når det er overflødigt. Bevægelsesmeldere Med bevægelsesmeldere kan lyset tændes og slukkes, når lokaler bemandes eller forlades. En bevægelsesmelder er en sensor, der registrerer bevægelse og tænder lyset når nogen træder ind i lokalet, og slukker, når rummet igen forlades. En anden variant er, at man tænder belysningen manuelt når man kommer ind i et rum, men at det derimod slukker automatisk, når man forlader det. Belysningen slukker altid med en vis forsinkelse. En bevægelsesmelder skal være tilpasset: Lokalets størrelse. Bevægelsernes karakter. Mængden af dagslys. Belysningsanlæggets udformning. Melderen skal også placeres rigtigt i lokalet, da den ellers vil give lokalets brugere store gener. Side 9

10 Bevægelsesmelderen kan sammenbygges med en fotocelle, der slukker for den kunstige belysning, når der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Få installeret bevægelsesmeldere på udendørslys og ganglys. Trappekontakter Da både sensorer til dagslysstyring og bevægelsesmeldere har et lille egetforbrug af energi, kan en simpel trappekontakter med fordel benyttes i rum hvor der kun er personale kortvarigt, f.eks. på et lager. På trappekontakten tændes lyset manuelt, men glemmer man at slukke lyset når lokalet forlades kan trappekontakten indstilles til at slukke lyset efter en forudbestemt periode, eksempelvis et kvarter eller en time. Undgå lappeløsninger Det er vigtigt, at man altid stræber efter den størst mulige energieffektivitet og kvalitet. Det gælder både, når et anlæg nyinstalleres, og når et anlæg skal renoveres. Kortsigtede lappeløsninger kan let medføre alvorlige forringelser af arbejdslyset. Vurder derfor nøje de forskellige energibesparende muligheder, inden et tiltag udføres og beregn udgifterne efter 5 til 10 års drift, og ikke kun ud fra et år. Side 10