Byrådsindstilling. Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 12. juni Sociale Forhold og Beskæftigelse

Transkript

1 Byrådsindstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2013 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Forslag om at udvide budgettet til bostøtte for at imødekomme de senere års stigning i antallet af borgere visiteret til ordningen, særligt indenfor målgrupperne ADHD, Aspergers syndrom og øvrige udviklingsforstyrrelser. Økonomi Økonomi Jægergården Værkmestergade Aarhus C 1. Resume Lovgivningens skærpede fokus på beskæftigelsesrettede initiativer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet har medført en stigning i antallet af borgere, som efterspørger bostøtte efter Servicelovens 85. Tilgangen til bostøtteområdet har særligt vist sig i forhold til borgere med ADHD, Aspergers syndrom og øvrige udviklingsforstyrrelser, hvor der er sket en stigning fra 268 til 455 borgere (ca. 70 %) i perioden 2011 til Det foreslås med denne indstilling at løfte budgetniveauet på området med 4,0 mio. kr. permanent samt at afsætte en tidsbegrænset omstillingspulje, så der kan udvikles mere fleksible og tværfaglige tilbud med et stærkere arbejdsmarkedsrettet fokus end i dag. Sagsnummer: Telefon Direkte telefon Telefax E-post okonomi@msb.aarhus.dk E-post direkte jjoe@aarhus.dk Lixtal: 46 Ved omstillingen af indsatsen vil der være særligt fokus på at prioritere kortere intensive indsatser med et øget beskæftigelses- /rehabiliteringsfokus i tråd med intentionerne i reformerne på beskæftigelsesområdet, aftalen om styring, struktur og samarbejdskultur i Aarhus Kommune samt i den nationale Hjemløsestrategi. Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats

2 2. Beslutningspunkter At 1) Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse fra og med 2014 tilføres et budgetløft på 4,0 mio. kr. årligt med henblik på at hæve det gennemsnitlige støtteniveau pr. borger i ordningen. At 2) Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse derudover tilføres et midlertidigt budgetløft på 4,0 mio. kr. årligt i perioden med henblik på at fremtidssikre bostøtteindsatsen via en omlægning i retning af kortere intensive indsatser med et øget beskæftigelses-/rehabiliteringsfokus. At 3) finansieringen af budgetløftet til bostøtteområdet henvises til forhandlingerne om Aarhus Kommunes budget for Baggrund Som en del af budgetforliget for blev det besluttet, at der ikke længere skulle være venteliste til bostøtte i eget hjem (Servicelovens 85) på voksenhandicapområdet (VH), og at bostøtteområdet fremadrettet skulle prioriteres inden for en fast økonomisk ramme. Dermed blev der skabt overensstemmelse med psykiatriområdet (nu Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV)), som igennem flere år var blevet drevet indenfor tilsvarende rammebetingelser. I forbindelse med byrådets beslutning blev der givet et engangsløft til området på 22,0 mio. kr. (til brug for afvikling af den daværende venteliste på området). Antallet af borgere indskrevet i Voksenhandicaps bostøttetilbud er i perioden 2010 (primo) til 2013 (primo) mere end fordoblet (fra 409 personer til 839 personer). Den enkelte borgers behov for støtte (og det gennemsnitlige støttebehov) har ikke været faldende i perioden, og der har således været tale om en kraftig stigning i det samlede støttebehov (og et tilsvarende fald i det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. borger). På psykiatriområdet (nu Socialpsykiatri og Udsatte Voksne) har der også været tale om en betydelig reduktion i det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. borger. Her har der dog i højere grad været tale om en vedvarende udtynding over en længere periode (ca. 10 år). Udvikling i antal brugere og gennemsnitligt ressourceforbrug Figur 1 og 2 herunder viser udviklingen i antal brugere og det gennemsnitlige ressourceforbrug på Socialforvaltningens to Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 2 af 8

3 voksenområder. Det fremgår af figur 1, at den samlede stigning i antal voksne i bostøtte (den sorte kurve) markant har oversteget den generelle befolkningsudvikling i Aarhus Kommune (referencegraf, grøn kurve). Da budgettet således ikke i fornødent omfang er fulgt med antallet af brugere på området, er der sket en ret markant udtynding af indsatsen. Denne udtynding fremgår af figur 2. Figur 1. Udvikling i antal brugere (helårspersoner) Figur 2. Udvikling i gennemsnitligt ressourceforbrug pr. bruger opgjort i tusind kr. Note: I perioden 2004 til 2009 steg antallet af brugere i SUV s bostøtte med ca. 40 % uden en tilsvarende udvidelse af medarbejdertallet på området. Udviklingen på socialpsykiatriområdet i figur 2 skal derfor ses i lyset af, at der også i årene forud er sket en betydelig udtynding. På voksenhandicapområdet var der tale om en mere jævn udvikling frem til 2009, hvorefter pladsgarantien på området blev indført og den betydelige udtynding af indsatsen begyndte. Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 3 af 8

4 Årsager til vækst Tilgangen til bostøtteområdet for voksne med handicap har i de senere år især vist sig i forhold til borgere med ADHD, Aspergers syndrom og øvrige udviklingsforstyrrelser (med en stigning fra 268 borgere til 455 borgere eller ca. 70 % fra 2011 til 2013). Borgere med udviklingsforstyrrelser og behov for en bostøtteindsats dukker typisk først op i social- og beskæftigelsesregi, når de har nået voksenalderen og falder igennem i forhold til kravene i det ordinære uddannelses- og beskæftigelsessystem eller i forhold til krav og forventninger fra familie og omgivelser generelt. Lovgivningens skærpede fokus på at udrede og iværksætte beskæftigelsesrettede initiativer i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er efter alt at dømme en væsentlig del af forklaringen på den store stigning. Der er i høj grad tale om borgere, hvor kommunerne ikke tidligere har været opmærksomme på de underliggende sociale problemstillinger (f.eks. ADHD-lignende problemstillinger) og deraf afledte støttebehov. På socialpsykiatriområdet er de senere års udtynding af indsatsen sket via en omlægning fra mere indgribende døgntilbud i retning af bostøtte i eget hjem. Da de betydelige budgetreduktioner, som er gennemført på socialområdet, er faldet sammen med denne omlægning, har bostøttebudgettet været stort set uændret trods den fortsatte tilgang til området. Konsekvenser af udtyndingen af indsatsen Det er Socialforvaltningens vurdering, at serviceniveauet i bostøtteindsatsen nu er tilpasset så meget, at en yderligere reduktion ikke kan forsvares fagligt. Der er brug for at kunne operere med en vis fleksibilitet i støtten, da borgerens behov ofte varierer over tid, men det nuværende støtteniveau rummer ikke plads til denne fleksibilitet. I praksis er det vanskeligt at lave det fornødne opsøgende arbejde over for borgere, hvor dette er nødvendigt samt at sikre ledsagelse til besøg hos sagsbehandler, læge m.v. 4. Den forventede effekt Som konsekvens af udtyndingen af indsatsen opleves det, at bostøtteforløbene ofte bliver længere end tilsigtet. Det skyldes, at det er vanskeligere at bevæge borgeren i forhold til de aftalte mål og delmål i handleplanen, når indsatsen er så ekstensiv (i flere tilfælde mindre end en halv time pr. uge). Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 4 af 8

5 Målet med den foreslåede treårige omstillingsperiode hvor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses samlede indsats på bostøtteområdet gentænkes, er at sikre en mere fleksibel støtte med fokus på borgerens progression frem mod selvhjulpethed, hvor gennemstrømningen i ordningen øges og færre vil have behov for mere varig støtte. 5. De planlagte ydelser Formålet med bostøtteindsatsen efter Servicelovens 85 er at styrke den enkelte borgers funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, så den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. En forudsætning for at få bevilliget bostøtte er, at borgeren selv deltager aktivt med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre egen hverdag. Støtten målrettes i praksis mod ét eller flere af temaerne: 1. Støtte til selv at kunne mestre praktiske opgaver i hjemmet 2. Egenomsorg og sundhed 3. Medborgerskab/deltagelse i samfundslivet 4. Socialt liv og aktiviteter i hverdagslivet 5. Netværk Borgere med behov for bostøtte visiteres til én af fire kategorier afhængig af det konkrete støttebehov. En borger med handicap, som i 2010 blev visiteret til støtte svarende til en helårsplads, fik dengang mulighed for op til 2 timers besøg om ugen. Dette gav mulighed for kontinuitet i forløbet og en vis fleksibilitet i anvendelsen af den tildelte tid med plads til både opfølgning på mål og delmål i handleplanen og deltagelse ved lægebesøg, møder med sagsbehandler mv. I dag (få år senere) får den samme borger op til 45 minutters besøg om ugen, og hver enkelt bostøttemedarbejder skal således betjene langt flere borgere pr. uge. Dette nødvendiggør en stram og mindre fleksibel tidsplanlægning, hvor der primært levnes tid til samtaler vedr. mål og delmål og mindre plads til pædagogisk hjælp og støtte. Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 5 af 8

6 Den samme udvikling er sket for udsatte borgere og sindslidende, hvor en borger i den letteste af de fire støttekategorier i gennemsnit må nøjes med knap en halv times bostøtte ugentligt. Med det foreslåede midlertidige budgetløft lægges op til en omstilling af bostøtteindsatsen med udgangspunkt i følgende pejlemærker: Omlægning til kortere intensive bostøtteindsatser (evt. for udvalgte målgrupper) i forlængelse af anbefalingerne i evalueringen af Hjemløseplanens metoder Omlægning af den eksisterende bostøtteindsats til borgere med udviklingsforstyrrelse i retning af øget beskæftigelses- /rehabiliteringsfokus i tråd med intentionerne i reformerne på beskæftigelsesområdet og i forligspartiernes aftale om styring, struktur og samarbejdskultur i Aarhus Kommune Gentænkning af bostøtteindsatsen som fleksibelt tilbud (intensivt forløb) som alternativ til botilbud i lyset af statsforvaltningens afgørelse om ventelister Gruppebaserede temaforløb med fokus på undervisning af borgeren i forståelse af eget handicap (psykoeducation) og afklaring i forhold til uddannelse/beskæftigelse via et særligt samarbejde mellem rådgiver, Jobcenter og udfører om visitation og sammensætning af det konkrete tilbud til borgeren Styrket tværfaglig visitation Der vil blive udarbejdet en analyse af området med henblik på at optimere anvendelsen af den midlertidige omstillingspulje på tværs af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen og på tværs af de to voksenområder i Socialforvaltningen. 6. Organisering af indsatsen Det ønskede øgede fokus på beskæftigelsesmæssig rehabilitering som supplement til den sociale støtteindsats vil kunne medføre organisatoriske ændringer i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. I givet fald vil der blive fremsendt særskilt indstilling til Byrådet. På voksenhandicapområdet er organiseringen af bostøtteindsatsen inden for de senere år omlagt, så der i dag er tale om specialiserede bostøtteindsatser målrettet ADHD, erhvervet hjerneskade, borgere med udviklingshæmning m.v. Også på Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes område er der tale om en specialiseret indsats, hvor f.eks. Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 6 af 8

7 borgere med spiseforstyrrelse, borgere med dobbeltdiagnose (misbrug kombineret med psykiske vanskeligheder) m.v. kræver en målrettet indsats. Indstillingen har været i høring hos Det Sociale Forbrugerråd, Udsatterådet og Handicaprådet i perioden 13. juni 2013 til 5. august 2013 (bilag 1). De tre høringsparter bakker op om behovet for at tilføre området ressourcer og nødvendigheden af at gentænke den eksisterende støtteindsats, men udtrykker dog også tvivl om, hvorvidt det foreslåede budgetløft er tilstrækkeligt til at sikre det eksisterende serviceniveau på området. Udsatterådet kvitterer i høringssvaret for, at de foreslåede initiativer med øget fokus på selvhjulpethed og beskæftigelsesmæssig rehabilitering understøtter forvaltningens principper om inklusion og recovery. 7. Konsekvenser for ressourcer Hvis det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. helårsborger i Regnskab 2013 (anslået på baggrund af de eksisterende ubehandlede ansøgninger på området, de senere års vækst i efterspørgslen m.v.) skal rulles tilbage til niveauet i 2010 tidspunktet for indførsel af pladsgaranti på området eller til niveauet i det seneste regnskabsår (2012), vil der med den nuværende tilrettelæggelse af indsatsen være tale om et årligt løft på hhv. 32,0 mio. kr. eller 6,0 mio. kr. (permanent effekt). Med denne indstilling foreslås budgettet på området hævet 4,0 mio. kr. permanent. Der vil således være tale om en betydende genopretning af indsatsen, men dog fortsat et gennemsnitligt støtteniveau pr. borger, som er lavere end med udgangen af Med udgangspunkt i den beskrevne omstillingsproces/fremtidssikring af indsatsen, foreslås derudover afsat 4,0 mio. kr. årligt i en treårig periode ( ). Det forudsættes herefter, at den fortsatte tilgang af borgere til området vil kunne gives et fagligt velfunderet og individuelt tilpasset tilbud inden for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses vifte af sociale og beskæftigelsesrettede tilbud. Det er visionen, at den treårige omstillingsproces vil føre til mere fleksible tilbud med fokus på borgerens udvikling, som understøtter Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 7 af 8

8 Byrådets ønske om inklusion og rehabilitering af udsatte grupper, hvor beskæftigelse på særlige vilkår indgår som et væsentligt parameter i indsatsen. Som en positiv sidegevinst af omstillingsindsatsen forventes et forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsrelaterede sygemeldinger i bostøtteregi. Hans Halvorsen / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Høringssvar Sammenhæng mellem bostøtte og beskæftigelsesindsats Side 8 af 8