NR ÅRGANG. C.W. Eckersberg: Orlogsskibet Dronning Marie 1834 Statens Museum for kunst

Transkript

1 NR ÅRGANG C.W. Eckersberg: Orlogsskibet Dronning Marie 1834 Statens Museum for kunst

2 Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv Charlottenlund Tlf.: Mail Girokonto Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.: Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Viggo Lund Hansen Strandgade 28K, Hou 8300 Odder Tlf.: / viggoz3ve@gmail.com Nordisk afdeling Ole Christensen Smyckegatan 84, 1. sal S Västra Frölunda Tlf.: Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest St. Heddinge Tlf.: vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk Bakken16@mail.tele.dk Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Tirsdagsaftener kl Tirsdagsaftener kl Tirsdag den 1. september Foredrag om Chr. Ø under Englandskrigene v. Rasmus Voss Tirsdag den 6. oktober Tirsdag den 3. november Julefrokost lørdag den 14. november kl. 14 Juletræsfest For børn og voksne Søndag den. 6. november kl. 14 Deadline for indlæg til næste nummer 10. oktober Annoncer Henvendelse til redaktionen Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Oplag Ca stk. Husk sæt allerede nu x i din kalender. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS 2

3 Dødsfald. Foreningen har af familien fået besked om at følgende medlemmer er afgået ved døden Erik Egebak afgik ved døden den 15. juli Jack Georg Emdal afgik ved døden for nylig. Aksel Valdemar Skjødt afgik ved døden den 12. juni. Skjødt var ikke selv Georg Stage Dreng, men han havde en søn som havde været med. Den begejstring han havde for søen, kunne godt have fået ham til at blive sømand, men forskellige omstændigheder gjorde at Skjødt fik en karriere indenfor militærets ingeniørtropper. Fra 1975 og en lang årrække fremover sejlede Skjødt hver sommer nogle uger med Georg Stage mønstret som "tømmermand". Her påtog han sig alt forefaldende arbejde som besætningen ikke havde tid til p.g.a. undervisning. Hans store netværk og mange venner bidrog ligeledes gennem årerne til, at skibet fik foræret mange ting eller repareret mange ting, som Georg Stages budget slet kunne indeholde. Ære være deres minde. Husk vores julefrokost. Igen i år afholder vi vores årlige julefrokost. Det gør vi lørdag den 14. november kl i vores stue. Tidspunktet er valgt så tidligt, at alle kan deltage før det går løs på arbejdspladserne eller hos familien. Det bliver igen i år en julebuffet kreeret af vores forpagter Caroline, og så ved vi ikke hvad der venter os, men vi som har været med i mange år glæder os til overraskelserne. Prisen er 200 kr. pr. person. Til gengæld er foreningen vært til den første øl og snaps, og herefter kan øl og snaps købes til særdeles billige priser. Tilmelding nødvendigt i god tid af hensyn til forberedelserne. Husk årets juletræsfest. Søndag den 6. december kl afholder vi vores årlige juletræsfest for forældre og bedsteforældre til mindre børn i vores stue Langebrogade nr. 8. Vi byder på gløgg, kager og æbleskiver, og der vil være godtepose og julegaver til børnene. Prisen er 50 kr. pr. person. Da denne dag er gået hen og blevet et tilløbsstykke, bliver tilmelding efter princippet først til mølle. Ved tilmelding er det vigtigt at nævne antal børn, og om det er pige eller dreng, samt barnets alder af hensyn til julemandens indkøb af gaver til børnene. Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf fax kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk 3

4 Danske søofficerer og matroser ser flåden stå København ud med engelsk besætning ombord.. 4

5 Georg Stage Foreningen Jylland. Husk at vi afholder julefrokost søndag den 22. november kl i marinestuen, Kovnogade 2, Århus. Pris pro person: kr. Tilmelding senest den 15. november j.fr tidligere udsendt brev. Venlig hilsen Bestyrelsen. Tilmelding. I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af vores arrangementer, kan det gøres på en af følgende adresser eller . Peter Armfelt Tlf peter_armfelt@hotmail.com (husk _ mellem peter og armfelt) Jan Hamilton Tlf jhc@dma.dk Tirsdag den 1. september. Denne tirsdag aften vil Rasmus Voss komme og fortælle os om dengang englænderne bombarderede Christians Ø under englandskrigene. Rasmus er barnebarn af lægen Tage Voss som for mange år siden havde sin gerning som læge på Christians Ø. og som har skrevet flere bøger om øen. Mik og Jette Voss er Rasmusses forældre. De bor nu i Svanneke, men har en fortid i Espergærde. Her havde Mik sit bådebyggeri i mange år. Georg Stages banjer, og en hel masse andre detaljer har Mik bygget i begyndelsen at firserne. Rasmus har sat sig rigtig godt ind i netop den periode under englandskrigene, og det vil han fortælle os om. Så mød op tirsdag den 1. september kl Vel mødt. SALVAGE & SURVEY STS MARINE CONSULT makes it faster and easier for you Phone hours service Når jeg står her ved mit ror, mor... Jeg vil være kaptajn, når jeg bliver stor, for det er et sjovt job, som det er let at blive. En kaptajn behøver ikke gå ret lang tid i skole, han skal bare lære sig tallene, så han kan aflæse instrumenterne. Og så tror jeg også, at han skal kunne læse kort, så de ikke sejler vild... En kaptajn skal også være modig, så han ikke bliver bange, når det bliver så mørkt, at de ikke kan se. Og når propellen dratter af, skal han tage det roligt, så han ved hvad han skal gøre. En kaptajn bliver også nød til at have øjne, som kan se gennem tågen, og han må ikke være bange for torden og lynild, som sømænd har på nærmere hold end vi andre. Kaptajnens løn er en anden sag jeg kan lide. De tjener mere end de kan bruge. Det skyldes at de fleste tror, det er farligt at sejle et skib - bortset fra kaptajnerne. De ved hvor let det er. Det er faktisk ikke meget jeg ikke kan lide ved jobbet, selvfølgelig bortset fra, at piger godt kan lide kaptajner. Alle piger vil giftes med en kaptajn, så en kaptajn må bestandig undslippe dem for at få lov at være i fred. Jeg håber heller ikke jeg bliver søsyg, for hvis jeg bliver søsyg kan jeg ikke blive kaptajn, og i så fald må jeg begynde at arbejde... Fra Søfart. 5

6 Henry Morgan af Jamaica. Under det 17. århundredes mange krige kneb det ofte for Spanien at forsyne og forsvare sine mange og spredte holdepunkter i den nye verden. Takket været denne omstændighed kunne franskmændene erobre Martinique, Tortuga og Haiti, mens hollænderne etablerede sig i Guiana og på Curacao, Tobago og St. Eustatius. Samtidig besatte englænderne Bermuda, Barbados og flere andre mindre vigtige øer i det Caribiske Hav, herunder Nevis, Antigua og Montserrat. I 1655 erobrede Cromwells Jamaicaekspedition under ledelse af Penn og Venables Jamaica fra spanierne. De befolkede den hurtigt med 4500 hvide, de fleste dog under tvang, samt 1500 negerslaver. Det skulle blive en af Englands værdifuldeste kolonier i den nye verden. Året forinden var admiral William Penn, (far til Pennsylvaniens William Penn) og Robert Venables af selve Englands Lord Protector, Oliver Cromwell, blevet sendt ud for at erobre den spanske fæstningsby, Santo Domingo - for Cromwell, den puritanske revolutions anfører, var endnu mere interesseret i at bekæmpe Spainen end kong Karl I, som Cromwell havde besejret og ladet halshugge i Penn og Venables samlede en flok engelske eventyrere om sig, suppleret med buccanerer fra Barbados, og gik imod Santo Domingo på Hispaniola. Angrebet mislykkedes imidlertid, og ekspeditionen overfaldt i stedet den svagt befæstede ø, Jamaica. Øens få spanske kolonister flygtede, da englænderne gik i land, og øen blev taget uden kamp, men i flere år efter erobringen truedes Jamaicas engelske kolonisatorer til stadighed af spanske angreb. Kort efter blev Tortoga erobret af de franske fribyttere, og de engelske pirater, der holdt til på øen, måtte søge sig et nyt hovedkvarter. Jamaica med den udmærkede havn Port Royal var som skabt til formålet. Øen var meget sårbar, da der praktisk taget ikke fandtes noget forsvar. Så da de engelske buccanerer ankom med deres skibe, våben og stridbare besætninger, uden at det kom til at kostede plantageejerne og myndighederne noget, blev de modtaget med åbne arme. Desuden medbragte de alle deres skatte, hvoraf en stor del ville blive brugt på øen. Og vigtigst af alt, så kunne de hjælpe med at forsvare øen mod spanierne. Inden længe var Port Royal en af Vestindiens travleste, rigeste og farligste havne. Det indebar dog ikke at kontakten til Tortoga helt forsvandt. Tiderne krævede efterhånden mange skibe, ja en hel eskadre, hvis man skulle overrumple fjenden. Derfor gik man mere og mere bort fra blandede besætninger på et og samme skib. Nu kombinerede man en større eskadre bestående af engelske, franske eller hollandske skibe. Henry Morgan skulle snart blive den tapreste af alle Jamaicas buccanerer. Om hans barndom ved man kun lidt, bortset fra at han var født i Glamorganshire i Wales i Han "stak af til Bristol... hvor han fæstede sig som tyende... og blev sendt til Barbadoes". Her har den tyveårige Morgan muligvis sluttet sig til Penns og Venables ekspedition, for enhver livegen der sluttede sig til hæren blev en fri mand. I den næste halve snes år har han formodentlig fristet tilværelsen som lejesoldat, kaper og pirat og været med til at angribe hollændernes øer og de spanske kolonier på Cuba, i Mexico og

7 Latinamerika. I 1668 blev Morgan af Jamaicas guvernør udnævnt til anfører for øens kapere med rang som oberst. Henry Morgan sejlede aldrig ud underbemandet. Han kom altid tilbage med et stort bytte. Han angreb aldrig de små ubetydelige pladser, men kun de største og rigeste. Han holdt altid sine ekspeditionsmål hemmeligt indtil man var på vej, så at ingen forræder kunne snige sig i forvejen og advarer fjenden. Hans navn blev synonymt med eventyr og rigt bytte. Med en flåde på 10 skibe af forskellig nationalitet, heri blandt franske fra Tortoga, og en besætning på sammenlagt 500 mand, sejlede han til Cuba for at indtage byen Puerto del Principe. Denne lå så langt fra kysten, at den aldrig før var blevet angrebet af buccanerer. Det lykkedes ikke Morgan at overraske byen, da det lykkedes en spansk fange en nat tæt på Cubas kyst, at slippe fri og svømme i land, hvor han advarede de spanske indbyggere. De fleste nåede at flygte ind i skovene med deres værdigenstande. Trods det, at buccanererne hurtigt fik nedkæmpet al modstand, og med tortur forsøgte at få de overlevende til at røbe skjulestederne for deres værdigenstande blev udbyttet kun til ca pieces of eight. Dette blev således en øvelse før kommende storstilede ekspeditioner. Slaget om Puerto Principe fik yderlige den konsekvens, at franskmændene afbrød samarbejdet, og sejlede hjem til Tortoga. Forberedelserne til næste ekspedition blev påbegyndt umiddelbart efter hjemkomsten fra Puerto Principe. Eftersom franskmændene havde trukket sig, rådede Morgan over alt for få skibe og mandskab til at fortage et større angreb. Men heldet var med ham. Et større antal buccanerer, som i nogen tid havde hærget langs kysten ved Campeche, sluttede sig nu til Morgan. Den totale styrke kom nu op på 9 skibe og 460 mand. Nogle syntes at det var for lidt, da Morgan halvvejs til Costa Rica afslørede målet. Men som han sagde, "jo færre vi er, desto større bliver hver mands andel af byttet." Målet var, at angribe og plyndre Portobelo ved Panamas kyst. Næst efter Havanna og Cartagena var det den stærkeste by i hele det spanske Amerika. Den var kendt både for sit jernhårde forsvar og for sine fyrstelige rigdomme. Fra Porto Bello udgik een gang om året en stor flåde af skibe, fyldt til bristepunktet med sølv og andre værdigenstande. Det var Panamaområdets bidrag til det spanske kongehus dyrebare politik. Byen havde derfor mange store pakhuse, som i løbet af året blev fyldt op med de varer og genstande som skulle afskibes når den spanske flåde kom for at eskortere skibene hjem til Spanien. Den som kom i rette tid, d.v.s. når pakhusene næsten var fyldte, og før den spanske flådes ankomst, havde alle muligheder for en kæmpe gevinst for sine anstrengelser. Men det var ikke bare at sejle ind og hente sølvet. Byen var stærkt befæstet, dels af et fort, som forsvarede kystvejen vest om byen, dels af 2 tungt bestykkede forter, som flankerede indløbet til havnen. Imidlertid havde Morgan kendskab til både byen, kysten og farvandet. Buccanerflåden nærmede sig kysten ca. 50 kilometer vest fra Porto Bello i skumringen, og loddede sig i ly af nattemørket langsomt nærmere. 10 kilometer fra byen landsatte Morgan sine mænd i kanoer, og efter en kort march gennem skoven nåede de fortet ved kystvejen. Det blev omringet, og efter en kort kamp stormet og indtaget, hvorefter buccanererne sprængte det i luften med hele den spanske besætning. Braget havde naturligvis advaret byens indbyggere, men buccanerernes held med at tilintetgøre fortet så hurtigt, bevirkede at mange af byens indbyggere dårlig 7

8 nok var kommet ud af sengen før byen blev stormet. Morgan delte sine mænd i to grupper, hvoraf den ene straks spredte sig ud i byen for at forhindre indbyggerne i at flygte ind i skoven med deres værdigenstande. Den anden gruppe angreb først det mindste af de to forter, som til forskel for byen, var i højeste beredskab. Kampen bølgede frem og tilbage hele morgenen indtil middagstid, hvor det lille fort faldt. Det store fort blev kommanderet af guvernøren selv, der erklærede at han og hans garnison ville kæmpe til sidste mand. På dette tidspunkt var hele byen i vildt oprør. De rige kastede i panik deres penge, sølvtøj og juveler i brønde og cisterner for at piraterne ikke skulle få fat i dem, og imens fyrede guvernøren og hans soldater løs på angriberne. En tid så det ud til at piraterne måtte vige, men så hittede Morgan på råd. Han lod sine mænd bygge store stiger og tvang en flok fangne præster, munke og nonner til at bære dem frem og stille dem op mod fortets mure. Guvernøren og hans mænd fyrede stadig løs og dræbte adskillige af fangerne, men bag dette skjold af levende mennesker lykkedes det alligevel piraterne at klatre over murene ind i fortet, erobre det og skyde guvernøren, der hårdnakket nægtede at overgive sig. kortere sigt. Omsætningen på kroerne og bordellerne nåede en ny topnotering og på ufattelig kort tid var byttet bortødslet væk. Det varede da heller ikke ret længe før blanke buccanerer henvendte sig til Morgan i håb om, snart at kunne deltage i nye ekspeditioner. Til sidst gav Henry Morgan klarsignal: rendez - vous Isla de la Vaca. Da natten faldt på blev det tid for byens kvinder og vinkældre, at bidrage til de ubudne gæsters underholdning. Orgierne fortsatte i flere dage. Alexander Exquemelin, der fulgte Morgan på de fleste af hans togter, påstod at Morgan lod borgerne underkaste tortur for at få dem til at røbe, hvor deres skatte var skjult. Morgan benægtede det. Han sagsøgte endog Exquemelins forlægger for bagvaskelse og vandt sin sag. Da piraterne havde fejret deres sejr, vendte de tilbage til Port Royal med udbyttet: over pieces of eight og en vældig mængde varer. Morgan investerede sine penge for fremtiden, mens de øvrige investerede deres på betydelig 8 Det var på mange måder en populær plads. Dels lå den halvvejs mellem Tortoga og Port Royal, dels var stranden velegnet til bundskrabning af skibene, og dels gik der rigeligt med proviant rundt i skovene. Her samledes nu engelske og franske buccanerer i et stort antal, lokket af det morganske navns magiske klang. Guvernøren på Jamaica kunne ikke selv deltage i et angreb på de spanske kolonier, eftersom regeringen i London, hvis officielle repræsentant han var, ikke var i krig med Spanien på det tidspunkt. Da han ikke havde noget imod en andel af byttet,

9 bidrog han dog på den måde til ekspeditionen, at han via sine beføjelser udkommanderede et 36 kanoners skib tilhørende den engelske marine, som lige var kommet fra Boston, til at slutte sig til Morgans eskadre. Ved på den måde at øge buccanerernes slagkraft, regnede guvernøren koldt med at Morgan herefter kunne plyndre en så meget større, stærkere og frem for alt rigere by. Med den britiske fregat havde Morgan nærmere 1000 mand under sig på Isla de la Vaca. Desuden var fregatten stærkere end nogle af hans andre skibe, og hvis det skulle blive nødvendigt kunne den også bruges i ildkamp mod et fort. Morgan blev så glad for guvernørens bidrag, at han besluttede at fejre begivenheden. Alle kaptajnerne blev indbudt til fest i fregattens salon, og stemningen blev lidt efter lidt høj. Alt for høj - man begyndte at skyde salut under dæk. Pludselig ramte nogen ved en fejltagelse krudtmagasinet Et øjeblik senere omfattede Morgans stridskræfter 650 mand, og den britiske flåde var en fregat fattigere. En sådan hændelse kunne naturligvis lede til flere pinagtige spørgsmål fra højere sted, men Morgan var hurtig tænkende og samvittighedsløs. Han anklagede omgående de deltagende franskmænd for sabotage, og en fransk kaptajn som begyndte at argumentere blev øjeblikkeligt anholdt. Han førtes til Port Royal, hvor han blev kastet i fængelset efter at han med nød og næppe havde undgået galgen. Forståeligt nok afbrød franskmændene endnu engang samarbejdet med Morgan, så hans styrke var nu nede på 500 mand. Med en styrke på femhundrede mand stod Morgan til søs og satte kursen mod det rige Maracaibo på fastlandets nordkyst, i bunden af en dyb, landomsluttet bugt. Bugtens indsejling var beskyttet af en stærk fæstning, som Morgan angreb fra kystsiden. Spanierne kæmpede tappert hele dagen igennem. Men om natten, da Morgan igen angreb, mødte han ingen modstand. Hele garnisonen havde sneget sig bort i ly af mørket. Næste dag stod flåden uhindret ind i bugten. Fæstningsanlægget var øde og tomt, og piraterne trængte ind i byen uden at løsne et skud. Både soldater og borgere var flygtet og havde taget deres kostbarheder med sig. De skuffede pirater gennemsøgte oplandet og fandt tredive mænd, kvinder og børn, som de slæbte med tilbage til byen og de pinte og plagede dem i tre uger for at få dem til at røbe, hvor deres rigdomme var skjult. Da byttet var samlet, sejlede piraterne længere ind i bugten og indtog byen Gibraltar, men da de kom tilbage til Maracaibo, der stadig lå øde hen, hørte Morgan, at indsejlingen til bugten i mellemtiden var blevet spærret af tre store spanske krigsskibe. Morgan tabte imidlertid ikke modet. Han udrustede et skib til brænder ved at fylde det op med alt letantændeligt materiale de kunne finde, palmeblade, tjære, beg, svovl og krudt. Så satte man sejl og surrede roret på brænderen, så det styrede ret ned mod det største spanske krigsskib. Netop som de tørnede sammen blæste dækket af brænderen af en tidsbestemt eksplosion. Kuppet lykkedes over al forventning. Flammerne fængede i sejl og rigning, og snart var hele skibet et brølende flammehav. Det spanske skib måtte overgive sig. Af de to andre spanske skibe gik det ene uhjælpeligt på grund på en sandbanke, da det forsøgte at komme i sikkerhed under fortets kanoner. Panikslagne satte officererne ild til skibet, hvorefter de også overgav sig. Det tredje kaprede Morgan intakt og gjorde til sit flagskib. 9

10 Det var naturligvis en opmuntring, men endnu manglede buccanererne at komme forbi fortets kanoner, som alle pegede ud mod sejlrenden. Morgan og hans mænd var ikke stærke nok til at slå sig igennem. Her krævedes en snedig krigslist. Efter nogle dages hvile i Maracaibo, satte man igen sejl og satte kursen mod sundet, men lige ud for rækkevidde af kanonerne ankrede skibene op på ny. Kanoer fyldt med mandskab og våben padledes ind mod land et stykke fra fortets kanoner, hvor de forsvandt bag om en pynt. Snart kom kanoerne tilbage og gjorde nye ture. Krigslisten bestod i, at det var de samme mænd i kanoerne begge veje. Men hver gang de vendte tilbage til skibene, lå alle der ikke padlede nede i bunden af kanoerne. Spanierne opfattede dette som om Morgan var i færd med at landsætte en stor styrke af mænd og våben for at angribe fortets ubeskyttede landside i ly af mørket. Det som Morgan havde tænkt på indtraf nu. Spanierne slæbte alle deres kanoner over til landsiden af fortet, og da højvandet kom, kunne buccanererne lette anker og stille glide ud og forsvinde i mørket inden de overrumplede spaniere kunne løse et skud. Og byttet var ikke dårligt: pieces of eight. Endnu engang jublede Port Royal, da Morgan og hans buccanerer stod ind i havnen. Guvernøren, Modyford, irettesatte Morgan for at overskride sin kompetance, men udstyrede ham samtidig med et nyt kaperbrev for den flåde han kaldte til Isla de la Vaca. Her samledes 28 engelske og 8 franske skibe med en samlet besætning på 2000 mand. Ordren lød på at plyndre spanske skibe, byer, havne og varelagre og i det hele taget gøre spanierne så meget fortræd som vel muligt. Opgaven var i virkeligheden en officiel tilladelse til at begå enhver tænkelig form for sørøveri. En så stor ekspedition trængte til en stor mængde proviant. Fire skibe sendtes i forvejen til la Rancheria, en lille plads ved Rio de la Hacha. Her var store mængder af majs opmagasineret for siden hen at blive afskibet til Cartagena. Efter godt en måned vendte de fire skibe tilbage med yderligere et kapret skib, alle 10 fem fuldlastet med majs. I mellemtiden havde piraterne gennemsøgt skovene for vilde køer og grise som der fandtes masser af på Isla de la Vaca. Ekspeditionen var nu klar til afgang, og Morgan delte sin flåde op i eskadre, udnævnte viceadmiraler og andre officerer og indkaldte til krigsråd. Tre byer blev foreslået. Cartagena, Panama og Vera Cruz. Typisk for pirater, så var der ingen der kom ind på, hvor stærkt militært befæstet de forskellige byer var. Det eneste spørgsmål var, hvilken af byerne var rigest. Valget faldt på Panama. Og hermed var sagen klar. Endelig kunne Morgan i 1670 begive sig ud på sit hidtil største eventyr, plyndringen af byen Panama, de spanske koloniers rigeste varelager. Panamas erobring ville være et stort skridt på vejen mod at bryde Spainens magt i Europa. Men først indvaderede han Santa Catalina for at skaffe sig vejvisere for junglevandringen over Panamatangen.På dennes østside landsatte han en deling ved Chagres Rivers munding, hvor den angreb fæstningen San Lorenzo, som den indtog efter en hård kamp. Herved havde han ryggen fri på resten af vejen til Panama. Det kostede Morgan nogle skibe og mandskab at efterlade disse på Santa Catalina og San Lorenzo. Tilbage havde han 1200 mand til den forstående march over Panamatangen, idet Morgan besluttede, at gå over land og angribe byen fra den svageste side, landsiden. Selv begav han sig med de 1200 mand og en flåde af små både og kanoer op ad floden, ført af venligsindede indianere. Det var den 8. januar Da floden ikke længere var sejlbar, forlod de deres kanoer og fortsatte gennem junglen, plaget af sult, dysenteri, feber og insekter. Rygtet om ekspeditionen var løbet forud for piraterne, og de få spanier, der levede på denne del af tangen, flygtede og tog alle fødevarer med sig. Forsyningerne slap op, men trods sult og strabadser trængte Morgan og hans mænd stadig videre frem gennem junglen. Ved middagstid den niende dag så de udasede mænd fra en bakketop omsider det første glimt af et smaragdgrønt hav og byen Panamas tårne

11 og tage. Det lykkedes dem at fange og dræbe tilstrækkeligt med kvæg til at stille den værste sult, og efter en nats søvn og hvile fortsatte de deres vej. Da de nærmede sig byen, hørte de trompetsignaler og trommehvirvler, spanierne samlede sig til angreb. To kavalerieskadroner og fire infanteriregimenter, og i spidsen for infanteriet et artilleri med svære kanoner. Under fremrykningen råbte soldaterne: "Viva el Rey - Kongen leve!" Buccanererne holdt stillingen og affyrede deres musketter med dødelig præcision. Spanierne prøvede at splitte piraternes rækker ved at drive en flok vilde tyre ind mellem dem, men dyrene blev så forvildede, at de spredtes og løb til alle sider og blev skudt ned af buccanererne. De følgende begivenheder beskrives af Exquemelin: "Slaget havde nu stået på i to timer og efterhånden var de fleste af spaniernes heste dødeligt sårede eller dræbte. Resten flygtede. Da fodfolket så dette... affyrede de det skud, de havde i deres musket, kastede våbnet fra sig på jorden og flygtede". Efter et kort hvil rykkede Morgan og hans mænd frem mod byens udkant hvor de blev mødt med en kraftig kanonild. Mange buccanerer faldt, men de overlevende kæmpede hårdnakket videre, og efter tre timers kamp var byen deres. Men da var piraterne så udmattede, at de var ude af stand til at hindre Panamas rigeste indbyggere i at tage deres kostbarheder med sig og forlade byen. I løbet af de næste tre uger plyndrede de byen systematisk fra ende til anden og hentede mange af de forsvundne kostbarheder tilbage. Morgan nedlagde strenge forbud mod drikkeri og sagde, at spanierne havde forgiftet vinen. På dette tidspunkt var der blevet taget mange fanger og slaver, i snesevis af mennesker blev underkastet tortur og et vældigt bytte blev indsamlet. Besøget i byen sluttede med en monumental dumhed. Efter at alle skatte og værdisager var blevet presset ud af byens borgere, satte piraterne ild til hus efter hus som var bygget af træ. Snart stod en vældig røgsøjle op mod himmelen. Et af de store sølvskibe fra Lima La Santissima Trinidad, var netop på vej ind til Panama, da kaptajnen fik øje på røgsøjlen. Dette fik ham til at vende sit skib omgående og stikke til søs igen. Og buccanererne som havde brændt alle både og kanoer i havnen for at forhindre flugt, kunne bare stå og se på da skatteskibet forsvandt bag om pynten. Et fuldlastet sølvskib havde som regel en last, hvis værdi svarede til omkring to millioner pieces og eight. Endelig begav den sejrrige piratflok sig tilbage over tangen. Foran sig drev den en karavane på 175 muldyr belæsset med sække af dubloner og sølvmønter, guld og sølvbarer, smykkeskrin med perler og ædelstene, juvelprydede kirkekar af massivt guld, baller af silke og atlask og kasser fulde af krydderier. 11

12 Rejsen blev streng, og en del af byttet gik tabt undervejs, men omsider nåede piraterne tilbage til Chagres, hvor de sluttede sig til den garnison, Morgan havde efterladt i San Lorenzo. Her blev de kostbare skatte delt efter Kystens Brødres love: Hver mand fik sin del, alt efter rang. Alligevel var der mange, der var utilfredse. Man mente, at lederen havde beholdt for meget for sin egen mund. Morgan vendte tilbage til Jamaica på sit flagskib, mens nogle af de utilfredse gik deres egne veje. I Port Royal blev Morgan modtaget som en helt og fik en officiel takkenote fra kolonirådet, skønt der var blevet sluttet fred mellem England og Spanien flere måneder forinden. Da efterretningen nåede Spanien, blev både konge og regering rasende og protesterede ihærdigt over for England, så ihærdigt at kong Karl II beordrede Henry Morgan lagt i fangejern og bragt til England. Men da han nåede London 1672 havde hans venner ved hoffet talt hans sag så grundigt, at der aldrig blev nogen retssag. I stedet blev Morgan slået til ridder af kongen og i 1674 sendt tilbage til Jamaica som viceguvernør med ordre til at jage og tilintetgøre de selv samme pirater som havde hjulpet ham med at erobre og plyndre Panama. Takket være Morgan endte adskillige piratveteraner deres dage med en løkke om halsen. Caribien", blev en af grundlæggerne til Bank of England i Men en af de mest egendommelige i denne flok var nok den senere ærkepiskop af York, Lancelot Blackburne. Han havde huseret i Caribien i årene 1681 og Jobbet som buccaner syntes at være en noget underlig baggrund for en biskop. Skal man tro på legenden som går om ham, så havde han ikke miste håndelaget efter at han var blevet biskop. Om hans hovmester blev der sagt at han var Dick Turpin, en berygtet landevejsrøver, som ved at gå i tjeneste hos biskoppen reddede sig fra galgen. Der gik ikke lang tid i stiftstaden før folk lagde mærke til, at hver gang Hans exelence og hans hovmester forlod bispegården om aftenen, så blev den nordkørende postdiligence røvet. Men hvad der er sandt er, at biskoppen havde et sværd af samme slags som buccanererne brugte. Et ganske egendommeligt redskab for en biskop. Det kan man den dag i dag se i seniorernes værelse i Christ Church i Oxford. I sine senere år slog Sir Henry Morgan sig ned som velhavende plantageejer på sin ø og døde fredeligt i sin seng i 1688 i en alder af treoghalvtreds år. Det er underligt, at ingen af hans tidligere mange mænd, som han på det sidste svigtede så grueligt, ikke opsøgte ham, for derefter at stikke en kniv i ryggen på ham. Buccanererne bestod som sagt af et blandet selskab.det var ikke bare politiske flygtninge, rømte sømænd, mordere, røvere eller kontraktslaver, men også læger, digtere, skuespillere og adelsmænd, som var gået fallit.her fandtes også personer som William Paterson, som efter at være vendt hjem til England med en "lille net formue indtjent i 12

13 Pirater klar til kamp. Amerikansk sømand slås med pirater. Engelsk sejlskib malet i 1720 af Peter Monamy. Pirater på rad og række. 13

14 Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering. Gajus Petronius, romersk embedsmand Død 65 e.kr. 14

15 Fødselsdage september Karin Thorsø Brandstrup Østre Strandvej 40, DK-6731 Tjæreborg Fylder 30 den Charles Junker Sørensen Egeløkken 20, Thurø, DK-5700 Svendborg Fylder 70 den Niels Jakob Fischer Siriusvej 8, DK-8270 Højbjerg Fylder 65 den Kurt Bruun Kaysen Degnemosen 1, Vindeby Tåsinge, DK-5700 Svendborg Fylder 75 den Finn Krarup Lolkvænget 7, DK-5700 Svendborg Fylder 70 den Inger Post Bjørnholms Alle 23, DK-8260 Viby J Fylder 82 den Orla Thorkild Jensen Børupvej 400, DK-8310 Tranbjerg J Fylder 81 den Fødselsdage oktober Ernst Tost Ahorn Alle 4, st. th., DK-4100 Ringsted Fylder 75 den Ronald Peter Grassmé Brovej 4, DK-8543 Hornslet Fylder 55 den Bente Møller Andersen Hvidehusvej 38, DK-3450 Allerød Fylder 70 den Erik Egebak Årslev Møllevej 29, st., Årslev DK-8220 Brabrand Fylder 86 den Ingvard Frederik Skøtt Grevens Træer 15 C, DK-4220 Korsør Fylder 75 den John Byg Avnbøgevej 18, DK-8220 Brabrand Fylder 75 den Mia Bitten Christensen Engvej 24, DK-4970 Rødby Fylder 30 den Peter Lundbye Lemche Bakkekrogen 19, , DK-3460 Birkerød Fylder 30 den Tina Thygesen Napstjert Mose Vej 12, DK-9981 Jerup Fylder 20 den Hans Christian Philipsen 8368 Poppy Way, USA , Buena Park, California Fylder 89 den Ole Jacobsen Vejlesøparken 6, 2. tv., DK-2840 Holte Fylder 93 den Niels Verner Nielsen Brandsbjerg 47, DK-4400 Kalundborg Fylder 82 den Poul Andreas Ludvig Fledelius Palermovej 1, 4., DK-2300 København S Fylder 94 den Leon Schougaard Frandsen Kragholmen 246, 2. tv., DK-9900 Frederikshavn Fylder 60 den Fødselsdage november Carlo Korsaa Nyhavn 44, 1., DK-1051 København K Fylder 95 den Carl Erik Sørensen Apotekervej 18, DK-5700 Svendborg Fylder 81 den H. P. Mollerup Pedersen Pallesdamvej 23, Strårup, DK-7840 Højslev Fylder 60 den Jørn Knudsen Bomholts Gård 12, st. th., DK-8600 Silkeborg Fylder 70 den Poul Christensen Ingevej 39, DK-2740 Skovlunde Fylder 89 den Peter Thorsen H. J. Rinksvej 10, blok 1, lejl. -201, DK-3900 Nuuk Fylder 30 den Emil Junker Krogsbøllevej 15, DK-4900 Nakskov Fylder 20 den Aksel Valdemar Skjødt Lendemosevej 10, , DK-2850 Nærum Fylder 89 den VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15

16 G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4600 Store Heddinge. Fregatten Norge tegnet 1804 af skibets kaptajn C.C. Tronier Søfartssamlingerne ved Svendborgsund Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf