Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?
|
|
- Edith Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospital Koncern Plan og udvikling, RegionH Københavns Universitet
2 Agenda Hvorfor nåede det så vidt? Er sundhed et frit valg? Strategier for forebyggelse og sundhedsfremme Kan vi sikre mere lighed i sundhed?
3 Rudolf Virchow ( ) Læge, statsmand og antropolog Epidemier kan sammenlignes med klare advarselssignaler ud fra hvilke den sande statsmand er i stand til at læse, at hans nation er blevet forstyrret til et punkt, som selv en skødesløs politik ikke kan tillade sig at overse Livsstilssygdomme anno 2010 opfylder vist til fulde kravene til en sådan epidemi
4 Livsstil Tilpas mængde mad Daglig bevægelse Skal vi have Nydelsesmidler Alkohol Tobak Slik og kager Sodavand Maratonløb Narkotika Etc. Ikke nødvendige for livets opretholdelse de kan være rare men er skadelige i for store doser Mad og bevægelse skal sikres i samfundet nydelsesmidler skal reguleres
5 Mad og bevægelse Historien Sparsommelige gener (Thrifty genes) Udvalgt for år siden Sult fest sult sult sult fest etc. I dag Rigelig mad (fedt og sukker) Bevægelsen er taget ud af hverdagen Fest fest fest fest fest fest etc. Hvad gør vi ved det? Gør usund mad billig og let tilgængelig men fraråder at folk spiser det! Beholder det bevægeløse samfund beder folk afsætte tid i en travl hverdag til fitness etc. Hvad har vi egentlig gang i???
6 De fedmefremmende omgivelser Større og rigeligere Så hvor frit er vores valg egentlig?
7 Reklamer
8 Historien om fysisk aktivitet Fra træning til bevægelse Midt 70 erne til midt 90 erne Fysisk træning kondition Midt 90 erne til midt 00 erne Fysisk aktivitet for sundhed (kraftig men også moderat) Midt 00 erne til Aktivt liv (byg bevægelse ind i hverdagen) Sedentarisme Stillesiddende let aktiv: Stor effekt på kronisk sygdom Let aktiv meget aktiv/sport: Lille ekstra effekt
9 Er sundhed et reelt frit valg? Er det borgeren som har bestemt ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få en kronisk sygdom? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt) og fjernet bevægelse i hverdagen?
10 Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system
11 Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ
12 Information Andelen af mandlige rygere ( ) (fordelt på uddannelseslænge) Andel i % ingen optil 4 år over 4 år Årstal
13 Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Tilgængelighed Hovedsagelig en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse ikke ved at bede borgeren kæmpe imod samfundsstrukturen Gennem ændringer i samfundet sikre at nydelsesmidlerne reduceres (men ikke forbydes ) gøre de sunde valg til de lette valg Default, nudging og liberalistisk paternalisme
14 Default pc-verdenen Defaults anvendes til at forenkle brugerens valgmuligheder og dermed til at sikre, at et edbsystem kan fungere uden alt for stor indsats fra brugeren. Sundhed Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse.
15 Nudging.at puffe blidt til en anden med albuen Ved at nudge kan man puffe folk i en bestemt retning ikke med ord, men med afsæt i omgivelserne. Reklameindustri, producenter og butikker benytter nudging De tvinger ikke de puffer blot i den retning de vil have kunderne Vi skal lære af dem!
16 Liberalistisk paternalisme Paternalisme Vil gerne støtte/hjælpe borgeren i den sunde retning Et samfund præges af normer Vi skal sætte default rigtigt Liberalisme Borgeren skal fortsat kunne vælge frit Ryge, drikke, løbe maraton, købe 5 kg slik, 2 liter sodavand Men det skal ikke være default
17 Default er sat usundt (mad og sukker) Store flasker, poser og bokse Rationelt, billigt, fri for at gå mange gange Tilgængelighed Kiosker, fast food restauranter - der hvor folk er Reklamer Jo mere usundt jo flere reklamer Placering i supermarkeder En veludviklet videnskab inden for salg Resultat Vi spiser mere og mere usundt Vi skal hele tiden kæmpe mod en forkert default Vi tager mange beslutninger hver dag alle rationelle?
18 Default er sat usundt (Bevægelse) Ikke overanstrenge sig Gode faciliteter for bilisme Parkeringspladser Trafikplanlægning Nedprioritering af kollektiv trafik Sammenhængende stisystemer Rulletrapper og elevatorer Trappen omme bagved Pacificering Hjælpemidler, ældrepleje
19 Tobakspriser fra 1984 til 2008 Reelle og justerede priser
20 Hvad med den frie vilje? Ja hvis vi sætter os ind i tingene og bruger den nødvendige tid på at vælge rigtigt. Men, det er en illusion i en travl hverdag i et komplekst samfund og her kommer den sociale ulighed ind Hvem vælger så for os? Myndighederne, industrien,..? Liberalistisk paternalisme Default skal sættes fornuftigt Vi skal Nudges i den rigtige retning Vi kan fortsat vælge det vi vil (fx usundt) Husk forskel på hverdag og fest
21 Lokalsamfundets rolle Tilgængelighed (mad og bevægelse) Lokale medier National lovgivning Regionale & lokale planer Byplanlægning Fritidsfaciliteter Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Mere bevægelse og sundere mad Bygninger Skoler Institutioner WHO 2006: Health in all Policies
22 Kommunale arenaer Vuggestuer, børnehaver Mad- og bevægelsespolitikker Skoler (og fritidsordninger) Struktur: Ud i frikvarterer, renover skolegården, ikke forlade skolen Skolemad genskab respekten for mad Frisk drikkevand Nydelsesmidler Rygeforbud Stram alkoholpolitik Slik, sodavand og kager specielle lejligheder Nærmiljøet omkring skolen
23 Arbejdspladser Kommunale arenaer Mad og bevægelse Kantinen Trapper, hæve-sænke borde, vi cykler på arbejde Nydelsesmidler Stram rygepolitikken op lovgivningen er med jer Alkoholpolitik Mødekultur: slik, sodavand og kager sjældent Infrastruktur Sammenhæng i nærmiljøet indbyd til bevægelse Supermarkeder fastfood døgnkiosker Alkoholbevillinger
24 Den nye KRAM bus Tilgængelighed Prismekanismer og lovgivning Information Individuelle tilbud
25 Information Tilgængelighed Prismekanismer og lovgivning Individuelle tilbud
26 Evidens Simpel regulering i skoler Fedmekurven knækker Kantinemad Sunde produkter billige og tilgængelige => øget køb Odense cykelby Systematisk tiltag => 20 % øgning i cykelture NICE-rapport Systematisk litteraturgennemgang Strukturelle ændringer i lokalsamfundet medfører øget bevægelse OBS: Permanente løsninger ikke projekter Sundhedsprofil forebyggelse
27 Cuba i 90 erne Efter Sovjetunionens sammenbrud 1989 Når en hel befolkning: Reducerer energiindtaget ( kcal/dag) og fordobler den fysiske aktivitet
28 Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Cuba
29 Konklusion Miseren skyldes små gradvise ændringer i samfundet Fokus skal være på strukturændringer Suppleres med oplysning og individuel hjælp Definer indsatsen Vælg indsatsområder opbyg organisationen Monitorer og evaluer Gør succes er permanente
30 Tak for opmærksomheden
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud
Læs mereKommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereAlkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Læs mereFire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009
Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan
Læs mereStrukturel vs. individuel forebyggelse
Strukturel vs. individuel forebyggelse Hvordan hjælper vi individet til et reelt frit valg? SUFO s årskursus 7.- 9. marts 2010 Horsens Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter
Læs mereHvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Når systemet spænder ben Agenda Roskilde Kongres- og Idrætscenter 7. marts Torben Jørgensen
Læs mereMonitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen?
Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen? Sundhedsobservatorium Nyborg Strand 21.-22. oktober 2009 Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter
Læs mereForskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereSyg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har
Læs mereSundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014
Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014 Maja Lykke, videnskabelig medarbejder Maj Bekker-Jeppesen, videnskabelig medarbejder Præsentationen i dag Del 2 om kronisk sygdom udkommer senere på
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereOm folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed
Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København
Læs meretil dig der har overvejende stillesiddende arbejde PFA Viden og Værktøjer
Bevægelse i arbejdsdagen til dig der har overvejende stillesiddende arbejde PFA Viden og Værktøjer En pixibog om små forandringer i din stille siddende hverdag, der øger dit energiniveau og din trivsel
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereDerfor spiser og drikker du for meget
Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereNOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik
NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereMad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år
Mad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år Lolland Kommune 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner... 4 Fødevare- og Sundhedsstyrelsens anbefalinger... 5 Mad-og drikke... 6 Anbefalinger til
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden
2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereBorgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014
Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til
Læs mereTag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde
Tag vare på dine vælgere Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde Forord Det gode, sunde liv handler ikke bare om at motionere og at holde sig fra røg og alkohol. Det handler også om at have et
Læs mereI sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.
Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereSundhedsfremme på virksomheder.
Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
Læs mereFra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden
Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Tiltrædelsesforelæsning adj. Professor Charlotte Glümer Aalborg Universitet februar 2015 1 Hvorfor sundhedsfremme og
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereForebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013
Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereGør det let at vælge sundt i jeres kommune
Gør det let at vælge sundt i jeres kommune Der er brug for at tænke og prioritere fysisk aktivitet ind i byplanlægningen, på arbejdspladserne, i bygninger, i institutioner, på skoler og i hele uddannelsessystemet.
Læs mereSundhedspr Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ofi l Region Ho veds taden
Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Titel Copyright: Forfattere:
Læs merePULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole
PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereMad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune
Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereSundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mere