USA og deres magt efter 1945

Transkript

1 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J

2 Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy in the time after World War II and the changes in strategy after the events of 9/11. Then I want to take a look at the position that the U.S have had in the international system during the Cold War until this day. Finally, I want to discuss whether the U.S will continue to be the dominant superpower in the world. To find out, I will use theories from social studies like The Clash of Civilizations by Huntington, theories about economy and theories about international politics. In history I will use source criticism and analyze two presidential speeches to see their views on communism. I have found out that the U.S. has changed their foreign policy in relation to the enemy and they have gone from isolationism to internationalism. The U.S. was during the Cold War a superpower together with the Soviet Union in a bipolar world. After 1990 the U.S. have been the only superpower in the world. My last conclusion was that there are many perspectives whether the U.S. are getting more weak and are losing their position on the top of the podium in the international system. But one thing is certain; the U.S. will continue to be influential. Only time will tell who will be the new American heir and peer. Side 2

3 Indholdsfortegnelse USA og deres magt efter Abstract Indledning Med udgangspunktet i udvalgte kilder ønskes en redegørelse for hovedfaser i USA's udenrigspolitiske strategier i efterkrigstiden samt en undersøgelse af ændringen i strategi efter Efterkrigstiden Forenede Nationer oprettes Truman-doktrinen Marshall-planen North Atlantic Treaty Organisation (NATO) USA efter 11. september 2001 Præsidenten har ordet 1. Delkonklusion Undersøg USA s placering i det internationale system i tiden fra Den Kolde Krig til i dag. Korea-krigen Cuba-krisen Vietnam-krigen Begrebet magt Efter Den Kolde Krig 2. Delkonklusion Diskuter om USA også fremover vil være den altdominerende supermagt Den fossile hersker af Thorkild Kjærgaard, cand. mag. i historie ved Københavns Uni. En truet økonomisk supermagt af Lone Andersen, som har skrevet om økonomi og finans siden Huntington: Civilisationernes sammenstød? USA og EU s forhold 3. Delkonklusion 4 Samlet konklusion Litteraturliste Bilag s. 2 s. 4 s. 4 s. 4 s. 5 s. 6 s. 6 s. 7 s. 8 s. 9 s. 10 s. 11 s. 11 s. 12 s. 13 s. 14 s. 15 s. 16 s. 17 s. 17 s. 18 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 s. 24 s. 25 Side 3

4 Indledning USA og deres magt efter 1945 USA har domineret verden lige siden 2. verdenskrig. Men hvad er det, der er så specielt, så det er USA der er den største dominerende faktor i international politik? I denne her opgave vil jeg præcisere USA s magt og finde ud af hvordan USA har udviklet sig igennem historien fra 1945, med korte perspektiveringer der går længere tilbage og som kan forklare den udenrigspolitik som USA fører. Jeg vil også se på den ændring som udenrigspolitikken fik efter 11. september 2001, og se på den nye fjende som USA skal kæmpe imod i fremtiden. Derefter vil jeg kigge på hvilke fremtidsudsigter, der er for USA og om de kan beholde deres magt og plads i det internationale system. 1. Med udgangspunktet i udvalgte kilder ønskes en redegørelse for hovedfaser i USA's udenrigspolitiske strategier i efterkrigstiden samt en undersøgelse af ændringen i strategi efter Efterkrigstiden Under Jalta konferencen i februar 1945 mødtes de tre store, Churchill, Roosevelt og Stalin, som var de politiske ledere og øverstbefalende for henholdsvis Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Det der var på dagsordenen for mødet var blandt andet, hvordan de kommende sejrsherrer skulle dele Tyskland mellem sig. Man blev enige om at dele Tyskland i fire lige store dele, hvor den fjerde del skulle tilhøre Frankrig. Besættelsen af det tyske Reich skulle modvirke at Tyskland eventuelt skulle tage revanche for deres nederlag, som de havde gjort efter første verdenskrig. Man blev enige om at man også ville dele hovedstaden Berlin ligeligt imellem sig. Men der var det problem at Berlin lå midt i den sovjetiske zone og det gav Sovjetunionen en hel del styrke, som især USA ikke var helt tryg ved. Russerne kunne kontrollere alle indfaldsveje til Berlin. På konferencen blev det også besluttet at overgivelsen af Tyskland skulle blive en ubetinget kapitulation. Allerede i krigens sidste år havde den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels forudset hvad resultatet af Jalta-aftalen ville blive: Skulle det tyske folk lægge våbnene, ville Sovjet i henhold til aftalen mellem Roosevelt, Churchill og Stalin, besætte hele den østlige og sydlige del af Europa, sammen med en stor del af Das Reich. Et jerntæppe ville sænke sig over det enorme område kontrolleret af Sovjetunionen, bagved hvilket nationer vil blive udslettet 1. Søndag den 6. maj 1945 ankom den tyske stabschef Jodl til Eisenhowers hovedkvarter. Han var kommet for at drøfte en kapitulation, dog ikke en hel betingelsesløs kapitulation. Han ville med glæde overgive sig til amerikanske, engelske og franske styrker bare Tyskland ikke faldt i kløerne på Den Røde Hær. Jodl fik 48 1 D-day to Berlin - Unconditional Surrender, BBC Side 4

5 timer til at overgive sig og i disse 48 timer flygtede tusindvis af tyske soldater mod vest, for at overgive sig til amerikanerne og briterne. De tyske soldater vidste hvor dårligt de ville blive behandlet af Den Røde Hær. Churchill og Roosevelt havde sammen nedlagt diktatoren Hitler, men for at gøre det, havde de skabt fælles bånd til en anden diktator Stalin. Og det viste sig at Sovjetunionen brød aftalen fra Jalta, ved at undertrykke stater under det kommende Jerntæppe stater der skulle have demokratisk valgte ledere. Derved var grundlaget for en ny konflikt skabt og den nye fjende var fundet. Lige siden Den Russiske Revolution i 1917 havde det kommunistiske Sovjetunionen arbejdet på at skabe et moderne industriland. Man satsede på sværindustrien og i meget høj grad krigsmateriel. Sovjetunionen skulle rustes til den ideologiske kamp mellem kommunisme og kapitalisme, som senere blev grundlag for hele Den Kolde Krig. Målet var kommunisme i hele verden og hovedarkitekten var Stalin Forenede Nationer oprettes Folkeforbundet blev oprettet efter 1. verdenskrig for at sikre at der ikke skulle udbryde krig igen i Europa. Men da Hitler invaderede Polen i 1939 og Storbritannien og Frankrig erklærede krig mod Tyskland var Europa atter i flammer. De allierede indså allerede i starten af 2. verdenskrig at Folkeforbundet ikke var stærkt nok og at der måtte gøres noget for at sætte en stopper for flere verdenskrige. Roosevelt talte til Kongressen i 1941, hvor han talte om en international organisation der skulle mægle mellem landene på en diplomatisk måde, så man undgik krige. De fire stormagter USA, USSR, Kina og Storbritannien mødtes i 1943, for at skabe grundlaget for den organisation, der senere bliver kendt som FN. De fire stormagter var enige om, at man måtte give Forenede Nationer nogle stærkere politiske værktøjer, hvis organisationen ikke skulle ende som den samme fadæse som sin forgænger Folkeforbundet. Man gjorde medlemskredsen større og mere global og FN blev et globalt sikkerhedssystem med egne fredsbevarende tropper og retten til at beordre medlemslandene til at gribe ind i konflikter og sågar i stater som gik imod de fælles regler. Alt dette bygger på en amerikansk idealistisk tankegang, der skulle forebygge nye krige i Europa og som skulle fremme demokratiet i Vesten. I stedet for at behandle Tyskland som man gjorde efter 1. verdenskrig, ved at pålægge landet en enorm krigsskadeerstatning så landet ikke kunne komme på fode igen, så integrerede man Tyskland i et samarbejde med de andre stater et samarbejde der byggede på et overstatsligt princip. Senere blev de to forhenværende akse-magter, Tyskland og Italien, medlem af et europæisk overstatslig organ EF (senere blev det til EU som vi kender det i dag). 3 2 D-day to Berlin - Unconditional Surrender, BBC 3 Global politik Hans Branner, s Side 5

6 1. 3 Truman-doktrinen I 1823 blev det i den amerikanske Monroe-doktrin slået fast, at de europæiske stormagter, skulle holde sig væk fra hele det amerikanske kontinent. De skulle ikke blande sig i amerikanske anliggender og USA skulle ikke blande sig i europæiske anliggender det enkle budskab var: Amerika for amerikanere. Doktrinens udenrigspolitiske strategi var en klar isolationisme. Dette skulle blive den udenrigspolitiske rettesnor for USA igennem to verdenskrige, som satte doktrinen på en hård prøve (dvs. Det var svært at følge en udenrigspolitik som var mere end 100 år gammel verden havde ganske simpelt ændret sig) 4. Under både 1. og 2. verdenskrig gik USA, efter meget stor tøven og et angreb direkte på USA, ind i krigene som var mest et europæisk anliggende. Efter 2. verdenskrig indså man at den gamle doktrin for udenrigspolitik var forældet og i 1948 kom så Truman-doktrinen 5. Grunden til et skift i udenrigspolitikken var urolighederne i Grækenland i , hvor nationale græske styrker og kommunistiske partisanere (hjulpet af Sovjetunionen) sloges. USA s allierede; Storbritannien, havde meldt ud at de ikke ville blande sig i affæren. Så den daværende præsident Truman så det som sin fornemmeste opgave at være modvægt til den stadig frembrusende kommunisme. Truman lovede at USA ville hjælpe ethvert land, som blev truet eller invaderet af kommunister. Truman-doktrinen var skabt og man havde næsten erklæret krig mod Sovjetunionen 6. Man havde i USA brudt op med den traditionelle isolationisme som havde præget siden koloni tiden og derved opbygget et bedre forhold til Europa og dets stormagter. Selvfølgelig blev forholdet til Europas største magt, Sovjetunionen, ikke bedre. Tværtimod blev forholdet mellem de to supermagter mere og mere anstrengt. Og man gik i verdenssamfundet fra en multipolaritet under 1. og 2. verdenskrig til en bipolaritet, hvor de to modpoler USA/kapitalisme/vest og USSR/kommunisme/øst stod overfor hinanden Marshall-planen I 1947 kom USA's udenrigsminister Marshall hjem fra Europa med dårlige nyheder. USA havde lånt $15 milliard til Europa under 2. verdenskrig, som en slags førstehjælp der skulle styrke Storbritannien og Frankrig i krigen mod nazisterne. Men disse 15 milliarder var overhovedet ikke nok, hvis man ville have Europa på fode igen. Og USA havde selvfølgelig selv en masse grunde til at sende flere penge. Den 5. juni 1947 holdt Marshall en tale på Harvard Universitetet, hvor han bl.a. siger: Enhver amerikansk hjælp skal være en helbredelse, og ikke bare en lindring Vi vil dog ikke hjælpe nogen som helst regering, 4 En stormagt bliver til Niels Holm Svendsen, s USA i det 21. århundrede Carl Pedersen & Helle Porsdam, s Marshallplanen Fire år der fik Europa på fode Flemming Madsen Poulsen, s Global politik Hans Branner, s. 13. Side 6

7 som prøver at forhindre, at andre lande genopbygges. Den sidste sætning var en klar besked til Stalin og hans kommunisme. Med den rolle som USA havde spillet under krigen, var der bred opbakning fra de amerikanske politikere. Under selve 2. verdenskrig blev der postet $15 milliarder og efter krigen ca. $13 milliarder til det krigshærgede Europa penge der ville være omkring $88,2 milliarder i 1998-priser. Men det var selvfølgelig ikke kun for europæernes skyld at pengene blev sendt. Det er meget vigtigt at fastslå at det ikke var penge som europæerne fik, men som de simpelthen lånte af amerikanerne og som skulle betales tilbage. Planen var at de europæiske lande, i samarbejde, skulle udarbejde en liste over de ting de havde brug for. Hjælpen kunne være mere eller mindre likvid, altså både varer eller lån i form af penge. På den måde kunne man sende amerikanske varer som Coca-Cola til Europa og europæerne fik øjnene op for de gode amerikanske mærkevarer og man havde derved skabt et endnu større marked for amerikanske varer. Og efter de fire år som Marshall-planen varede, steg efterspørgslen på de gode amerikanske varer North Atlantic Treaty Organisation (NATO) Den 23. juni 1948 brugte Sovjetunionen deres taktiske fordel at Berlin lå midt i den Sovjetiske zone. Russiske soldater lukkede alle veje og jernbaneforbindelser fra vestzonen i Tyskland til vestzonen i Berlin og de havde derved lavet en blokade af Berlin. Stalin var klar og havde oprustet til krig mod sine gamle allierede, men vestmagterne var snedige og ville ikke lokkes til krigshandlinger. Derfor startede de en luftbro mellem det vestlige Tyskland og det vestlige Berlin, det kunne russerne ikke gøre noget ved uden at starte en væbnet konflikt. Reaktionen fra vest var en ny forfatning, der ville slå de tre vestlige zoner i Tyskland sammen og skabe Bundes Republik Deutschland (BRD). Forfatningen fik navnet Bonn-forfatningen og Bonn blev også hovedstaden i Vesttyskland. Russerne svarede igen og skabte en måned efter den kommunistiske Deutsche Demokratische Republik (DDR), som vi også kender som det gamle Østtyskland med hovedstaden Østberlin 9. Mens alt dette skete, var man i fuld gang med at skabe en forsvarsalliance mellem det vestlige Europa og USA, hvis det skulle ske at Sovjetunionen angreb. I 1949 underskrev 12 lande den såkaldte Atlantpagt, som var grundstenen i den nye forsvarsalliance med navnet North Atlantic Treaty Organisation (NATO). Igen stod USA som fremstormende stormagt, i spidsen for samarbejdet mellem USA og Europa. Modvægten til NATO blev skabt under Warszawa-pagten, hvor lande i Østeuropa gik sammen med Sovjetunionen i en forsvarsalliance. Og det er med forsvarsalliancerne at verdenen får to altoverskyggende 8 Marshallplanen Fire år der fik Europa på fode Flemming Madsen Poulsen, s Marshallplanen Fire år der fik Europa på fode Flemming Madsen Poulsen, s Side 7

8 supermagter og derved magtpoler, der deler verdenen i øst og vest med bipolaritet de næste 40 år 10 (Se bilag 4 for kort over NATO- og Warszawapagt s landene) 1. 6 USA efter 11. september 2001 Den 11. september 2001 blev USA angrebet lige i hjertet. World Trade Center blev ramt af to passagerfly, som fik de to tårne til at vælte sammen. Et passagerfly ramte det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon i staten Virginia. Et passagerfly var også på vej mod Washington D.C. hvor man mente at målet var Det Hvide Hus. Angrebene rystede hele den vestlige verden og især amerikanerne, der ikke havde mærket et angreb mod det amerikanske kontinent i nyere tid. Angrebet mod USA var en symbolsk handling, hvor man bl.a. ramte USA s stolthed. Tårnene havde været symbol på USA s magt og var på det tidspunkt de blev bygget verdens højeste. Man knækkede rygraden i den instans der skulle forsvare USA for angreb udefra, nemlig Pentagon, men dette angreb kom indefra og var ikke til at stoppe. Hvis det var lykkedes at ramme Det Hvide Hus og eventuelt også præsidenten, havde man også ramt USA s mægtigste mand og symbolet på hele Vesten. Man ville altså angribe den eneste supermagt og knække deres økonomiske, kulturelle, politiske og militære magt. Det specielle ved angrebet var at en gengældelse var næsten umulig, da angriberne ikke havde nogen geografisk placering. Angriberne var terrorister og det eneste de havde tilfælles var den terrororganisation som de var en del af Al Qaeda. USA s præsident Bush Jr. indså at den udenrigspolitiske og forsvarspolitiske doktrin som havde rod ved starten af Den Kolde Krig, måtte ændres. Fjenden var ikke længere en ideologi, men en flok mennesker som udøver terror og truer den frie verden. Og som det næsten lød ved Truman-doktrinen: Amerika vil hjælpe nationer som har behov for vores assistance med at bekæmpe terror. 11. Dette blev startskuddet for den globale krig mod terror, hvor bl.a. Danmark og USA s gamle allierede, Storbritannien er i koalition med USA. Men problemet er at terroristerne ikke nødvendigvis holder til det samme sted, så det kan være svært at føre en regulær krig mod dem. Under Den Kolde Krig kunne USA afskrække Sovjetunionen fra at bruge sine atomvåben, da man vidste at man ville få et gengældelsesangreb som var mindst ligeså hårdt som det man selv havde udført. Og det var det princip der afholdt de to supermagter fra at angribe, så vi bekendt kun fik en kold krig. Men gengældelse betyder ikke noget for terrororganisationer, uden nationer og borgere at beskytte eller forsvare. Så overfor terror nytter det ikke at være verdens største og eneste supermagt med verdens bedste militær Marshallplanen Fire år der fik Europa på fode Flemming Madsen Poulsen, s Bush-doktrinen l Bush-doktrinen Side 8

9 Dét USA står overfor i dag og i fremtiden er så små grupper af mennesker, der ikke kan kontrolleres af stater, da grænserne mellem staterne er så gennemhullede, at det er let at flygte fra et land til et andet, så de har ingen geografi. De små grupper kan derved let komme helt ind i hjertet af en nation. De fly der blev brugt mod World Trade Center var normale rutefly, hvor alle almindelige mennesker kan komme ombord. En anden ting der sker med verdenen i dag, er decentralisering af magten, hvor staten mister magt som følge af moderne kommunikations- og informationsteknologi. Uden internettet havde angrebet den 11. september 2001 aldrig fundet sted. Over internettet kunne terroristerne snakke sammen og planlægge deres angreb. De live tv-udsendelser der var, mens begivenheden skete, gjorde det mere frygtindgydende og voldsomt. Man ser mennesker hoppe ud af tårnenes vinduer, hvorefter de bare styrter ned mod jorden. Man ser det, mens det sker i virkeligheden og reaktionen fra de fleste mennesker der zappede forbi kanalen hvor udsendelsen var, spurgte sig selv, hvad det var for en film? Præsidenten har ordet Harry S. Truman siger i sin indsættelsestale den 20. januar 1949, at verdenen i dette århundrede har oplevet de to mest brutale og voldsomme krige i menneskehedens historie. USA vil være forgangsland og sikre en varig fred og gå i spidsen for nationer der søger et godt lederskab med gode intentioner og styrke. Amerikanerne tror at alt er godt i verdenen og at alle har samme frihed og rettigheder som amerikanere. Men verdenen står overfor en ny trussel, et regime som tilbyder frihed, bedre vilkår for alle mennesker og sikkerhed. Nationer er blevet narret af dette regime og har i stedet fået kommunisme. Truman mener at kommunismen truer alt, hvad USA tror på og står for. USA har kæmpet for freden og kommunismen truer nu freden. Amerikanerne har genoprejst verdenen og fjernet defaitisme. Hvis vi kan gøre det tilstrækkeligt klart på forhånd, at ethvert væbnet angreb af betydning for vort lands sikkerhed vil blive imødegået med overvældende styrke, vil det væbnede angreb muligvis aldrig finde sted. 14. Truman mener altså, at USA skal være så stor en trussel militært, at kommunismen ikke tør at angribe. Det er en klar hentydning til at USA ikke skal være soft on communism. Derudover lover Truman at hjælpe alle frie nationer i kampen mod kommunismen, som kunne hentyde til stater i Europa, der ikke vil indlemmes i Sovjetunionen januar 1985 holder Ronald W. Reagan sin anden tiltrædelsestale i hans præsidentembede. Han snakker om at i stedet for opruste militær og skubbe freden længere væk, så skal man snakke med russerne og sikre den varige fred. I de sidste årtier har truslen om massiv gengældelse truet både USA og Sovjetunionen, hvor 13 Global Politik Hans Branner, s Præsidenten har ordet Rosenkilde, s. 40 l Præsidenten har ordet Rosenkilde, s Side 9

10 man ville retfærdiggøre et drab på millioner af mennesker, ved at gøre præcis det samme. Og hvis der er én ting der er helt sikkert, så er det at det ikke er vejen til fred. Men USA skal stadig stå sammen med sine bedste allierede, frihed og demokratiet. De to præsidenter er enige om at skabe fred og harmoni i verdenen, men de er ikke enige om hvordan man gør det bedst. Truman mener at løftet om gengældelse skal true Sovjetunionen og hvor Reagan mener at det skal være slut med trusler. Truman går ind for frihed for enhver pris, hvor Reagan vil have fred for enhver pris Delkonklusion USA har igennem 1900-tallet ændret deres udenrigspolitiske strategier, så de har passet til fjenden. I 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig, var deres udenrigspolitik udpræget isolationisme, som gavnede USA mest. Men i takt med at verden ændrede sig, kunne USA ikke lukke øjnene for det der skete i Europa. England stod med ryggen mod muren og var gået i defensiv position under Slaget om England. Europas anden stormagt, Frankrig var allerede overvundet af tyskerne og var besat. Så hvis der var noget håb om at Europa skulle overleve det nazistiske Tyskland og at den frie verden skulle bestå, var amerikanerne nødsagede til at gribe ind. Amerikanerne brød med isolationismen og kæmpede for det frie Europa og den frie verden med demokratiet som grundpille. Men efter 2. verdenskrig lurede en ny fjende kommunismen. Og med Sovjetunionen i spidsen for kommunismen, måtte Europa og Asien redes. Det resulterede i to væbnede konflikter i Asien og et jerntæppe der delte Europa i to frem til Konklusionen på USA s taktik efter 2001, må være at selvom USA er verdens eneste supermagt og har en enorm militær og økonomisk magt, så betyder denne magt mindre i den internationale politik i dag end det gjorde i det 20. århundrede. Og at se USA som det altoverskyggende magtcentrum i en unipolær verden er misvisende, da der er andre faktorer der spiller ind, som f.eks. decentralisering af magt pga. teknologisk fremskridt og ændringer i strukturen af det internationale verdenssamfund. Der er skudt organisationer op som terrorgrupper, der er territorieløse og derfor er deres aktiviteter ubegrænset af landegrænserne. Side 10

11 2. Undersøg USA s placering i det internationale system i tiden fra Den Kolde Krig til i dag Korea-krigen Ligesom sejrherrerne efter 2. verdenskrig besatte Tyskland, så besatte Sovjetunionen Nordkorea og USA styrede Sydkorea. De to sejrsherrer indsatte begge en leder, der havde levet i eksil under 2. verdenskrig, da man var bange for at koreanerne var blevet hjernevasket af japanerne, der havde besat Korea under krigen. Sovjetunionen indsatte derfor Kim Il Sung, som havde levet i Sovjetunionen siden 1920 og som havde lært om den russiske revolution og vidste hvordan man skabte et kommunistisk styre. Amerikanerne indsatte Syngman Rhee som havde levet i eksil i USA siden Han var stærkt konservativ og interesseret i at skabe en kapitalistisk økonomi og styreform i Sydkorea. 16 I 1948 trak Sovjetunionen sig ud af landet og året efter fulgte amerikanerne med. Begge koreanske ledere kæmpede for et samlet Korea, selvfølgelig under deres eget styre. Dette lagde op til en borgerkrig. Søndag den 25. juni 1950 invaderede nordkoreanske soldater så Sydkorea og en borgerkrig var i gang. Med FN i ryggen (dog ikke Sovjetunionen) besluttede USA at gå ind i krigen. Præsident Truman og hans rådgivere var sikker på at Nordkorea var hjulpet af Sovjetunionen og Kina. Og at invasionen var en prøvelse mod amerikanerne, for at teste deres viljestyrke og handlekraft. 17 USA havde allerede en front i Europa hvor de skulle holde kommunismen væk. Og nu åbnede USA en ny front i Asien og det var ikke alle der synes om de nye tendenser USA havde fået med at blande sig i verdenens affære. USA var allerede i Europa og det var der mange amerikanske isolationister der mente var mere end rigeligt. Begge verdenskrige havde taget hårdt på USA og nu var det på tide at køre samme isolationistiske udenrigspolitik igen og opbygge et godt og stærkt USA. Den 27. juni 1950 henvendte USA sig til Sovjetunionen og forlangte at russerne skulle fralægge sig ansvaret for dette uprovokerede og uventede angreb. 18. Til det svarede russerne at de havde pålidelige kilder der sagde at angrebet var blevet provokeret ved et angreb fra de sydkoreanske autoriteterstropper ved Nordkoreas grænser 19. Hele konflikten var ved at udvikle sig til en 3. verdenskrig, hvor atomvåben helt klart ville blive brugt. Russerne og kineserne var bange for at USA havde skabt en alliance med Japan, som havde fået økonomisk 16 Koreakrigen Flemming Madsen Poulsen, s Koreakrigen Flemming Madsen Poulsen, s Koreakrigen Flemming Madsen Poulsen, s Koreakrigen Flemming Madsen Poulsen, s. 20. Side 11

12 vækst med hjælp fra USA og som nedlagde Kina under 2. verdenskrig. Man har efter Den Kolde Krig fundet rapporter i både USA og Sovjetunionen, men også i Kina, om at man var klar til at gå i krig. Der skete et lederskift i både USA og Sovjetunionen, hvor den amerikanske general Eisenhower blev valgt som præsident og i Sovjetunionen døde Stalin, så Khrusjtjov måtte tage over. Præsident Eisenhower prøvede at stoppe konflikten i Korea, men det var ikke lige til. Præsidentens tålmodighed var ved at slippe op og han truede direkte Nordkorea og Kina med atombomber, hvis de ikke snart stoppede deres tropper i landet. Den 29. juli 1953 sluttede krigen så endelig med at FN og Nordkoreas general Nam Li underskrev en våbenhvileaftale. Det eneste man havde fået ud af krigen var en optrapning af konflikten mellem Sovjetunionen/Kina og USA. Sovjetunionen og Kina havde bevist at de ikke bare politisk, men også militært kunne matche USA. USA havde bevist at de var handlekraftige og kunne stoppe de kommunistiske tropper (dog ikke slå dem). Øst og Vest havde vist overfor hinanden, at de var ligeså stærke som deres modstander både politisk og militært. Korea-krigen blev den første halvdel af en militær styrkeprøve, der skulle vise hvad landene kunne i direkte kamp mod hinanden. Korea forblev delt i nord og syd, som landet stadig er i dag Cuba-krisen Amerikanske spionfly havde i april 1961 fundet ud af at russerne var i færd med at stille missiler op på Cuba. Missiler der kunne ramme de største millionbyer i USA. Præsident Kennedy og hans rådgivere overvejede om de skulle bombe missilerne ved et forebyggende angreb, så missilerne ikke kunne nå USA. De blev så enige om at lave en flådeblokade rundt om Cuba, så ingen russiske skibe kunne sejle flere missiler til Cuba. Men det var ikke lige til, at lave en blokade i internationalt farvand. Hvad nu hvis et skib nægtede at stoppe, skulle man så skyde på det og udføre en krigshandling? I det tilfælde; Hvordan ville Sovjetunionen så reagere? De første russiske skibe var allerede på vej mod Cuba i oktober 1962 og ville blive stoppet med militærmagt, hvis de ikke vendte om. Hele situationen blev fulgt rundt om i verdenen og begge supermagter havde højeste militærberedskab, med fly i luften armeret med atombomber. En ordre og hele verdenen ville være i atomkrig! Den 25. oktober nåede de russiske skibe frem til flådeblokaden og heldigvis returnerede de tilbage til Sovjetunionen. Men der stod stadig missiler på Cuba og USA syntes slet ikke at faren var drevet over, så Kennedy kontaktede den sovjetiske statsleder, Khrusjtjov og lavede en aftale. USA lovede ikke at invadere Cuba og at hæve blokaden, til gengæld skulle Sovjetunionen fjerne deres missiler fra Cuba Koreakrigen Flemming Madsen Poulsen, s Khrusjtjov og Kennedy Niels Holm Svenden, s Side 12

13 Man havde været utrolig tæt på en atomkrig og krisen havde været den farligste politiske krise siden 2. verdenskrig. Krisen havde vist at supermagter var lige stærke militært og politisk, og at Sovjetunionen og USA delte placeringen som nummer et i det internationale system. Men supermagter var trods truslerne reelt for bange for hinanden, til at de turde være den første der angreb. Det var MAD-faktoren(Mutual Assured Destruction=gensidig sikret ødelæggelse) 22 der gjorde at hele Den Kolde Krig forblev kold og ikkevoldelig Vietnam-krigen USA havde under Korea-krigen prøvet at sikre, en del af det endnu ikke tabte Asien, så kommunismen ikke udbredte sig og det lykkedes også til dels. Denne taktik var en del af containment -politikken, som skulle sikre at kommunismen blev i Sovjetunionen. Endnu et slag for at stoppe kommunismens udbredelse, skulle stå i Vietnam. I prøvede Nordvietnam, med hjælp fra Sovjetunionen, at smide den franske kolonimagt (som modtog økonomisk hjælp i form af Marshall-hjælpen fra USA) ud af landet, så landet kunne blive selvstændigt og kommunistisk. I 1954 blev man i en fredsaftale enige om at landet skulle deles i nord og syd midlertidigt ved den 17. breddegrad og at landet skulle afholde et internationalt kontrolleret valg, for derefter at genforene Nord- og Sydvietnam. Amerikanerne var sikre på at valget ville gå til den kommunistiske Ho Chi Minh 23 (støttet af Sovjetunionen og Kina). Og amerikanerne var sikre på at en sejr til Ho Chi Minh ville betyde en destabilisering i nabolandene, som ville resultere i at de omkring liggende lande ville blive kommunistiske. Denne teori om kommunismens udbredelse i Asien blev kendt som Dominoteorien. I stedet for det planlagte valg, blev Sydvietnam udråbt til selvstændig republik med Saigon som hovedstad 24. Der var en stigende utilfredshed med Sydvietnams diktatoriske leder Ngo Dinh Diem, så USA prøvede ved et militærkup at vælte Diem, selvom de selv havde indsat ham som leder af Sydvietnam i Nordvietnam og FNL 25 begyndte at opruste deres militær og træne guerilla-krigere, så de kunne vælte 22 Hvis man angreb modparten med atomvåben, kunne man være sikker på at få atombombe lige tilbage i hovedet. Denne faktor gjorde at ingen af de to supermagter turde angribe og derfor forblev det hele en kold krig. 23 Grundlægger af den Demokratiske republik Vietnam og Nordvietnams præsident fra Vietnamkrigen 7. december Front Nationale de Liberation. Den nationale befrielsesfront i Sydvietnam. Side 13

14 styret i Saigon. USA begyndte for alvor at sende soldater til Vietnam i 1965 for at stoppe Nordvietnam og FNLs fremmarch i Sydvietnam. Det hele kulminerer i 1969 da der er amerikanske tropper i landet. USA's præsident Richard Nixon begyndte efter sin indsættelse i 1969 at trække tropper hjem. Han havde indset at krigen var tabt og for at USA ikke skulle tabe ansigt (især overfor Sovjetunionen) skulle krigen "vietnamiseres", dvs. at vietnameserne langsomt skulle overtage konflikten og at USA stille og roligt skulle forlade landet. Dette var en del af Nixon-doktrinen, der sagde at 26 : USA ville opfylde sine traktatlige forpligtelser over for asiatiske allierede, men at regeringerne i disse lande selv efterhånden måtte tage vare på den interne sikkerhed og det militære forsvar, medmindre der forelå en atomar trussel fra en stormagt. 27. Ideen var at USA skulle holde sig ude af væbnede konflikter som Vietnam- og Koreakrigen. I januar 1973 lykkedes det så at finde en fredsslutning, som alle parter kunne skrive under på og den 29. marts 1973 forlader den sidste amerikanske soldat Vietnam. Krigen havde været noget rod for USA og mildest talt en fiasko. Ligesom med Koreakrigen prøvede man at stoppe domino-teorien, så kommunismen ikke skulle få sit tag i Asien. Det lykkedes ikke at oprette en regering i Vietnam, som byggede på de grundideer som USA havde, så man kan godt sige at det var et nederlag for kapitalismen. Krigen havde kostet mange menneskeliv og der havde under hele krigen været store protester i både USA og resten af verdenen. Mange kunne ikke se hvad amerikanerne havde med Vietnam at gøre og hvorfor man skulle blande sig. USA spillede lidt for meget med musklerne og ville hele tiden bekræfte at de var stærkere end Sovjetunionen nu så de også ud som om, de var mere dumdristige end russerne. Sydvietnam fik også et kæmpe underskud (Bilag 2), hvor der ingen sammenhæng var imellem indtægter og udgifter og hvor den største udgift var militær med over 60% af samlet budget, hvilket er helt vildt meget Begrebet magt For at være og holde sig i toppen af det internationale system, kræver det at have magt. Men magt er en betegnelse der dækker over mange ting og det er ikke alle former for magt, der er vigtige i en sammenhæng omkring det internationale system. Den hårde magt var den type magt USA og Sovjetunionen brugte mod hinanden. De oprustede deres militære styrke (militær magt) for at skræmme modstanderen med deres militære kapacitet, så modstanderen ikke turde angribe. Økonomisk magt er også en del af den hårde magt. Uden økonomisk 26 Vietnamkrigen 7. december Nixon-doktrinen nen, 7. december 2009 Side 14

15 kapacitet kan man ikke opbygge en hær og man kan ikke give hæren teknologiske fordele (teknologisk magt) så man kan slå fjenden på kvalitet frem for kvantitet. Dette er i et militært perspektiv, men disse tre former for magt, kan også bruges til at styrke et samfund. Militæret kan beskytte civilsamfundet og give bedre vilkår for udvikling. Teknologisk og økonomisk magt kan hæve levestandarden, så borgerne i samfundet er mere tilfredse. Borgerne er rygraden i et land og hvis alle borgerne flygter ud af landet, er der så reelt set et land mere? Og det var jo lige præcis det der skete da Sovjetunionen brød sammen. Befolkningen i østblokken fik øjnene op for de vestlige værdier og dens bløde magt den vestlige kultur og livsstil var meget mere tiltalende. De så at græsset var meget grønnere på den anden side. Det var det der i sidste ende fik Berlinmuren til at falde og landene i østblokken til at blive uafhængige af Sovjetunionen. Derefter smuldrede hele Sovjetunionen så man til sidst stod tilbage med Rusland som eneste land i Sovjetunionen Efter Den Kolde Krig Efter Den Kolde Krig indtog USA pladsen som verdens mest dominerende land og vi fik unipolaritet i det internationale samfund. USA har sin hårde magt med verdens bedste militær og en enorm økonomi. Man kan bare se på aktiemarkedet sker der noget på det amerikanske marked, så kan det mærkes overalt. USA spiller også en stor rolle kulturelt Hvem kender ikke amerikanske brands som Coca-Cola, McDonalds og Burger King? Største delen af de film der går i biografen, er amerikansk producerede film. USA har også en enorm politisk magt bare se da USA gik ind i Irak i 2003 uden at få lov af FN og uden opbakning af deres vigtigste allierede i Europa. USA opførte sig som en hegemon, altså en dominerende magt der kan påtvinge verdenssamfundet normer og værdier 29. I bilag 5 kan man se hvordan verdenen var delt under bipolariteten og hvordan den ser ud i dag ved unipolaritet. Men unipolaritet er ikke noget nyt. Under det britiske imperium i tallet som var ¼ af jordens overfladeareal, var englænderne verdens største flådemagt og herskede på verdenshavene. Og som en hver anden supermagt, forsvandt det britiske imperium og det samme vil formegentlig ske med USA på et tidspunkt. Dog er den unipolaritet vi har i dag anderledes, da der er tale om at USA er et enkelt land og ikke et imperium med underlagte lande. 28 Global politik Hans Branner, s Global politik Hans Branner, s Side 15

16 Men betyder unipolariteten så meget? Vi lever i et verdenssamfund som er så forskelligt fra det verdenssamfund der var ved Storbritanniens storhedstid i 1800-tallet. Verdenssamfundet er så globaliseret og verden fungerer nærmest som én enhed. Alle handler med alle og alle bidrager med noget Delkonklusion USA's placering i det internationale system var igennem hele Den Kolde Krig på toppen, sammen med Sovjetunionen. Der herskede bipolaritet i verden og både USA og Sovjetunionen kæmpede for en unipolaritet, hvor de skulle stå som verdens eneste supermagt. Igennem perioden herskede der et kapløb mellem supermagterne, hvor det gjaldt om at køre modparten træt ved forskellige magtparametre: De to væbnede konflikter i Asien (Koreakrigen+Vietnamkrigen) var et forsøg på at køre modstanderen i sænk på økonomiske og politiske midler. Hele rumkapløbet var en udfordring om at være mest teknologisk udviklet. Hvem kan være de første i rummet, i kredsløb om jorden og de første på månen. Oprustningen af missiler skulle vise den militære magt. Hvem kan bygge de største og bedste og mest langtrækkende missiler. Det viste sig til sidst at det var kommunismen der tabte og Berlinmuren, symbolet på delingen af Europa, blev revet ned og Europa var igen forenet. Borgerne i østblokken flygtede simpelthen fra Sovjetunionen, da de fandt ud af hvilken rigdom og velfærd man havde i vest. Efter Den Kolde Krig stod USA tilbage som verdens eneste supermagt. De havde vist verdenen at kapitalisme og demokrati var vejen frem. De har brugt deres overlegne militære styrke til at dæmpe en række konflikter i 1990 erne, hvor blandt andet Kosovo og Somalia kan nævnes. De har prøvet at gøre verden til et mere sikkert sted, ved at prøve at indføre demokrati i bl.a. Irak under den 1. Golfkrig. Og i 2001 startede de deres globale kamp mod terror, som blev udløst af en række terrorangreb mod Vesten bl.a. 11/9, bomberne i London og Madrid. Nu er USA s fjende nummer ét, terrorister og andre grupper der truer Vesten og den frie verden. 30 Global politik Hans Branner, s Side 16

17 3. Diskuter om USA også fremover vil være den altdominerende supermagt Ingen kan spå om fremtiden og kun den der lever længe nok, vil se om USA fortsætter med at være den altdominerende supermagt. Men selvom man ikke ved om USA vil fortsætte, så kan man se tilbage og igennem historien måske svare på spørgsmålet alligevel Den fossile hersker af Thorkild Kjærgaard, cand. mag. i historie ved Københavns Uni. Sidst i 1500-tallet blev Holland Europas førende magt. Det havde bestemt ikke noget med størrelsen at gøre, men hvilken energikilde det var hollænderne brugte. De havde nemlig enorme mængder af tørv og blev det første eksempel på en såkaldt fossil økonomi - En stærk økonomi der er skabt ud fra udnyttelsen af fossile brændstoffer. Det smarte ved de fossile brændstoffer er at det er mere effektivt og så er kravet om plads ikke lige så stort. Hvor du har en skov (brænde) kunne der i stedet ligge et landbrug og når du fælder skoven, så skal du også plante nye træer, hvis det skal holde i længden. Et andet problem ved den vedvarende energi på dette tidspunkt, var at man havde svært ved at skabe temperaturer på omkring 1000 grader. Hvis det skulle gøres med træ, ville mængden der skulle bruges være meget stor. En fossil-økonomi havde vist sin største ulempe; når et bedre energisystem kommer frem, tager det over for det foregående. Hollands arvtager blev England og deres kul. Med kul kunne englænderne frembringe endnu større temperaturer, så man kunne starte en jernproduktion. Og i 1700-tallet var England verdens største og mest effektive jernproducent. De opgraderede deres, i forvejen, meget stærke flåde med dampdrevne stålskibe. Med omkring 80% af hele verdens mængde af kul, kunne englænderne eksperimentere med transportmidler og de skabte verdens første jernbane. De besejrede i 1815 deres ærkefjende Frankrig ved Waterloo pga. deres overlegne militære styrke takket være kul. Så kom Englands allierede, USA, efter 1. verdenskrig og blev den næste økonomi bygget på et fossilt brændstof. De kom med deres flyvevåben, flåde og tanks som var oliebårne. Det oliebårne system siges at være den virkelige sejrherre i en krig mellem to kulbårne nationer (Tyskland og England). Med olie var det muligt at skabe et flyvevåben, som var fuldstændig umuligt med kul. Man kunne bygge relative små, hurtige maskiner som tanks, der kunne vinde et helt slag pga. kraften og den frygt som tanken må have skabt første gang tyskerne så dette metalmonster. På grund af USA's egen forsyning af olie i bl.a. Den Mexicanske Golf, blev de til det 20. århundrede ubesejrede magt, som kunne forsyne sig selv billigt og som havde en energikilde der syntes at være utømmelig. 31 Men USA har indset at olie er en begrænset ressource og hvis de vil opretholde deres globale magt, må de finde en ny energikilde før nogen andre gør det! Om USA ender som England og Holland, eller opretholder deres internationale herredømme, kan kun fremtiden vise os. Vi må bare håbe for USA, at 31 Den fossile hersker Thorkild Kjærgaard. Side 17

18 historien ikke gentager sig endnu engang. Én ting er sikkert den der behersker fremtidens energikilde er fremtidens leder. Hvis man ikke skal spå om USA s fremtid i lyset af historien, men på en mere faktuel måde, kan man analysere USA s økonomi og prøve at sammenligne den med andre nationer. En af drivkræfterne bag USA er og har været deres økonomi. Står USA til at knække sammen under den finansielle krise, verdenen befinder sig under lige nu, eller er det bare endnu en prøvelse af den amerikanske økonomi? 3. 2 En truet økonomisk supermagt af Lone Andersen, som har skrevet om økonomi og finans siden USA havde allerede før finanskrisen et større forbrug af pengene i den offentlige kasse, end de havde indtægter til at dække. Da krisen så ramte, væltede det amerikanske korthus. Den Internationale Valutafond (IMF), anslår underskuddet på de offentlige finanser til at være 12,5 % af BNP i år 32. USA har simpelthen levet over evne og derfor lånt penge af Kina, som gerne vil vælte USA af tronen. USA står stadig for 30 pct. af verdens samlede økonomi, så selvfølgelig er det en vækstmotor, som vil have betydning i mange år endnu Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil se en markant ændring i magtforholdene i verden. 33 fastslår Jesper Høiland der er direktør i Novo Nordisk og er ansvarlig for alle markeder uden for Nordamerika, EU, Japan og Oceanien. Han mener at selvom USA måske ikke forbliver verdens største økonomi, så vil de stadig have en stor betydning 34. IMF kom den 1. oktober 2009 med en rapport der gør rede for verdensøkonomien. De har skruet op for forventningerne til en global vækst, men det er ikke USA der skal hæve gennemsnittet. Ifølge bilag 1 35 kan man se at USA er det land, der importerer mest kapital med hele 43,4% af den samlede importerede kapital i Der er altså folk der bl.a. investerer i amerikanske statsobligationer. Og ifølge bilag 1 er Kina det land der eksporterer mest kapital/investerer, i blandt andet amerikanske papirer og statsobligationer. Men selvom Kina har potentiale til at være verdens største marked, så oplever mange vestlige virksomheder et mere potent og bedre marked i USA. Derfor er der også en global interesse i at hjælpe og styrke den amerikanske økonomi En truet økonomisk supermagt Lone Andersen. 33 En truet økonomisk supermagt Lone Andersen (citat af Jesper Høiland). 34 En truet økonomisk supermagt Lone Andersen. 35 Bilag 1, er to diagrammer hentet fra IMF s rapport, oktober En truet økonomisk supermagt Lone Andersen. Side 18

19 3. 3 Huntington: Civilisationernes sammenstød? I 1990 erne kom Huntington med teorien om civilisationernes sammenstød, der skulle hjælpe os med at forstå tiden efter Den Kolde Krig og de nye konfliktmønstre der viser sig i international politik. Ifølge teorien snakker man ikke mere om enkelte stater, men om større samlinger af stater som kaldes civilisationer. Ting som alliancedannelser (FN, NATO), militære og økonomiske magtressourcer betyder ikke noget. Det der samler nationerne i civilisationer, er værdier som ens/fælles kultur og identitet altså blødmagt. Derudover mener Huntington at den dominerende vestlige civilisation, med USA i spidsen, er i tilbagegang i den globale kamp. Huntington mener, at det er historien, der har startet processen. Forskellige slags aktører har afløst hinanden på den internationale scene. Først var det fyrste- og kongedømmerne, derefter nationalstater og i det 20. århundrede var det ideologiernes kamp mod hinanden, som så sluttede ved Den Kolde Krigs afslutning. Ideologiernes kamp er slut, fordi der reelt set ikke er et ideologisk modsætningsforhold i verdenen i dag. Den globaliserede verden vi har i dag, har gjort at nye aktører, der ikke havde muligheden før, har fået den nu. Det ser vi bl.a. i Asien som mærker en enorm vækst på alle tænkelige måder, hvor økonomien blomstrer med Kina og Indien i spidsen. En tredje ting som Huntington mener der vil ske er, at politiske spørgsmål som bl.a. miljø og landbrug overlades til overstatslige organisationer som EU. Borgerne i verdenen har fået nye holdepunkter, hvor religion er det vigtigste punkt. 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror er tegn på at to civilisationer støder sammen islamisk fundamentalisme og vestlig modernitet. Og det farlige ved dette er, at i modsætning til en ideologisk konflikt, så er civilisationskonflikterne mere fundamentale for alle individer. Civilisationskonflikter går helt ind i individet, med grundholdninger og værdier som offervilje. Hvis krigen i Irak er en civilisationskonflikt, så er de utallige selvmordsbomber eksemplet på den enorme offervilje 37. Langt fra alle er enige i Huntingtons teorier. Nogle af de vigtigste kritikpunkter er, at man ikke kan dele civilisationer så skarpt som Huntington påstår. Der vil være en glidende overgang mellem civilisationerne, som fx problematikken med Tyrkiet. Er Tyrkiet en del af vesten eller tilhører det Mellemøsten? De prøver at blive optaget i EU, samtidig har de mange værdier som bedre hører til Mellemøsten. Og civilisationerne blander sig også i hinandens konflikter og hjælper hinanden, som i Golf-krigen hvor muslimske lande hjalp med at fordrive Irak fra Kuwait. Samtidig er det svært at bestemme, hvem der hører til hvilken civilisation. Ifølge Huntington er Sydamerika en civilisation for sig selv og ikke en del af vesten. Men Sydamerika består 37 Global politik Hans Branner, s Side 19

20 af gamle europæiske kolonier og der er uden tvivl også fælles kultur mellem Europa og Sydamerika. Så her holder Huntingtons argumenter endnu en gang ikke USA og EU s forhold Med den globale Kamp Mod Terror kører USA et felttog i Mellemøsten uden en bred opbakning fra EU, som ellers har været USA s allierede. I EU mener man at USA handler unilateralt, hvor man i stedet kunne handle multilateralt, og det mener EU skader det internationale samarbejde 39. EU mener altså at USA går for meget deres egne veje i stedet for at få opbakning fra bl.a. EU og Asien. Men kan USA ikke bare være ligeglad med hvad EU, når USA er en hegemon magt? Der er intet enkelt EU land der kan matche USA på nogen måde. Men det samlede EU kan hamle op med USA på en del punkter. EU s samlede BNP er noget større end USA s og den økonomiske lighed er også større end i USA. EU s befolkningstal er næsten dobbelt så stort. Så i kraft af EU s rigdom og størrelse af økonomi, er EU nok den mest ligeværdige pol i det internationale system lige nu 40. Spørgsmål som miljø og klima har skabt en større kløft mellem USA og EU. EU har underskrevet Kyotoaftalen, hvor amerikanerne slet ikke vil tale om at underskrive aftalen. Da George Bush blev genvalgt i 2004, viste en opinionsmåling at kun 6% af EU s borgere ville have stemt på Bush. Det viser bare at EU og USA har meget forskellige interesser og ser anderledes på en række politiske spørgsmål. Men er dette bare en kortvarig eller permanent uoverensstemmelse og hvor stor er kløften mellem EU og USA? Hvis man tager udgangspunkt i Huntingtons teori og ser på civilisationssynsvinklen 41, så er EU og USA begge en del af civilisationen Vesten og uoverensstemmelserne vil være forholdsvis små. Tværtimod vil EU og USA få et mere nært samarbejde og det er de også nødt til for at stå imod angreb fra de andre civilisationer. Hvis man ser på systemsynsvinklen, så er det naturligt at stormagter går sammen for at ændre på unipolaritet. Derfor kunne man forestille sig et fællesskab mellem EU og Kina, som så skulle vælte USA og vi ville få bi- eller multipolaritet. De interesser som EU og USA har, er blevet mere og mere forskellige, både på det internationale og nationale plan. Efter 1990 har man ikke samme fjende mere, så de forhenværende interesser om at bekæmpe kommunisme er væk. Så kan man sige at terror er den nye fjende, men man er ikke enige om hvordan det skal bekæmpes. Og det er også her at spørgsmål som tortur og miljø kommer ind punkter hvor man er meget uenige. 38 Global politik Hans Branner, s USA i det 21. århundrede Carl Pedersen & Helle Porsdam, s Global politik Hans Branner, s Se bilag 3 for betydning for forholdet mellem USA og EU. Side 20

21 Politiksynsvinklen viser at den indenrigspolitik som EU og USA kører, er meget forskellig. Hvis man havde haft demokratiske præsidenter, som Clinton i 1990 erne, så havde kløften nok ikke været så stor, da de værdier demokraterne har, er mere lig de værdier man har i europæisk politik. Så er der magtsynsvinklen, som er meget interessant. Den handler om at EU prædiker om ikke-militær udenrigspolitik i en situation hvor USA s udenrigspolitik er præget af internationalisme og hvor USA besidder stor magt. For 100 år siden var situationen lige omvendt. EU-landene regerede i verdenen med deres kolonialisme og imperialisme, og lå konstant i krig med hinanden. USA førte udenrigspolitik der var domineret af Monroe-doktrinen og isolationisme. På dette tidspunkt var det USA der råbte op om ikkemilitær udenrigspolitik. 1. og 2. verdenskrig havde lært europæerne at leve i sameksistens mellem staterne, og man kunne være lidt fræk og sige, at USA er skridtet bag EU USA har ikke følt mange års krig på egen krop. Ideologisynsvinklen ligger lidt i forlængelse af civilisationssynsvinklen. Men her er der fokus på spørgsmål som det gode samfund, hvilket der er meget forskellige svar på, fra USA og EU. Spørgsmål som dødsstraf og våbenbesiddelse gør at den europæiske og amerikanske samfundsopfattelse er meget forskellig 42. Våbenbesiddelse anses som en konstitutionel ret i USA en ret som er en del af selve milepælen i det amerikanske samfund. Men selvom at EU matcher og har uligheder med USA på mange punkter, så går EU og USA hånd i hånd i det internationale system. På grund af lange kulturelle og økonomiske bånd, og det faktum at de tilsammen er Vesten, gør at EU nok aldrig tager USA's plads, men måske pladsen som ligemand? Det eneste der ser ud til at kan true USA er, hvis man anskuer verdenen på en anden måde end den traditionelle, hvor militær og økonomisk magt vægter meget, så kan terrororganisationer der ikke geografisk har et land som de skal beskytte, spille en ny og meget betydningsfuld rolle (se afsnit 1.6) Delkonklusion USA s magt kan svækkes i de kommende år, men de vil nok altid betyde meget i det internationale system. Deres militær er så stort og hver dag bliver afstanden mellem USA og resten af verdenen større. Man kan sige at USA er en militær hypermagt, med næsten halvdelen af alle militær udgifter i verdenen. Nogen mener at USA på et tidspunkt vil lide under imperial overstretch ved at prøve at være for mange steder i verdenen. Og at det vil resultere i at USA bliver overstrakt og deres magt vil forsvinde og gøre plads til nye kandidater som bliver verdens nye supermagter. 42 Global politik Hans Branner, s Side 21