DECEMBER Samarbejde er vejen frem for danske havne. 160 tons ben til reparation. CO2-venlige bunker af skrot. Udvikling er fundamentet

Transkript

1 # 03 DECEMBER 2014 Samarbejde er vejen frem for danske havne 160 tons ben til reparation CO2-venlige bunker af skrot Udvikling er fundamentet

2 LOOKOUT # 03 DECEMBER 2014 UDGIVER LINDØ port of ODENSE Odense Havn Noatunvej Odense C Lindø Industripark A/S Kystvejen Munkebo /04 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Chef for salg, udlejning & kommunikation Susanne Willers suwi@lindo-industripark.dk /12 /14 Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo-industripark.dk TRYK OAB-Tryk ApS 5250 Odense SV /17 /18 OPLAG danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 4 gange om året FORSIDEFOTO Odense Havn December 2014: Sejlskibet S/Y SUMMERWIND ( med udsigt til Nordatlantisk Hus og Promenadebyen. Foto: Kennett Krebs INDHOLD Året der gik /04 Hele det blå Danmark skal se ud over grænserne / tons ben til reparation /12 CO2-venlige bunker af skrot /14 Udviklingen er fundamentet /16 Verdens bedste job /18 2 LOOKOUT / DECEMBER 2014

3 SAMME VISION LÆNGERE PERSPEKTIV Et år er gået med Odense Havn og Lindø Industripark som én virksomhed. Det har været et spændende og udviklende år for os alle i de to virksomheder, og det har været en stor fornøjelse at kunne fortsætte det høje tempo med byudvikling på Odense Havn og industriudvikling på Lindø. Også et nyt fællesnavn og logo fik vi på plads, og LINDØ port of ODENSE vil således fremover være vores navn for de forenede områder, og vi er i fuld gang med at ændre skiltning på arealerne. Med det nye navn har vi forenet det kendte Lindø med ejerskabet i Odense, og vi udnytter dermed det bedste fra begge enheder. Visionen for områderne er uforandret, men perspektivet er længere. Vi har sat udviklingsprojekter i gang; flere boliger og rekreative områder på Cityhavnen og tusindvis af kvadratmeter uudnyttede arealer på Lindø bliver netop nu konverteret til lagerarealer for tunge emner. Vi har stor efterspørgsel og villighed til at udvikle. Jeg vil også gerne benytte denne sidste leder i året til at takke de mange virksomheder på Odense Havn og i Lindø Industripark, som dels har fulgt os i flere år og ikke mindst dem, der er kommet til i den seneste tid; Tak for jeres meget positive modtagelse af fusionen mellem Odense Havn og Lindø Industripark og tak for alle de uundværlige aktiviteter I trækker til vores områder. Aktivitet kræver som bekendt både faciliteter og medarbejdere, og der kommer kun nye kvalificerede medarbejdere til, hvis vi alle tager ansvar for at bidrage til fødekæden og ikke mindst dér, hvor nye håbefulde unge mennesker får mulighed for at uddanne sig til kvalificerede medarbejdere. For at understøtte denne proces har LINDØ port of ODENSE, Dansk Metal og Syddansk Erhvervsskole taget initiativ til at etablere Lindø Praktik Center, hvor Lindø-lærlinge får mulighed for at dele praktiktiden mellem flere virksomheder. Virksomheder, som ikke kan håndtere en fuld lærlingetid, kan således dele med andre virksomheder til gavn og glæde for både lærlingen, som får en bredere praktik og for samfundet, som får flere og bredere uddannede svende. Interessen for tiltaget er stor, og virksomhederne på Lindø er positive og ser muligheder. Samarbejder, som Lindø Praktik Center, på tværs af virksomheder, organisationer, institutioner og myndigheder er ofte en stor værditilførsel for de deltagende aktører og vil være en del af den fortsatte udvikling af LINDØ port of ODENSE. Klynger, netværk, interesseorganisationer etc. repræsenterer driftige og udviklingsfokuserede virksomheder, og vi vil også fremover være en aktiv spiller, når Det Blå Danmark skal markedsføres både nationalt og internationalt. Det Blå Danmark og lokalt betragtet Det Blå Fyn er en stor national ressource, og vi vil bidrage aktivt til, at vi samlet synliggør de mange stærke danske kompetencer inden for dette område, så internationale projekter trækkes til Danmark og placeres, hvor faciliteterne egner sig bedst. Lokale og regionale specialer er vejen frem. Med disse ord vil jeg takke for det gode samarbejde både til lejere og medarbejdere og glæde mig over, at 2015 ser ud til at blive endnu et driftigt år i LINDØ port of ODENSE. Glædelig jul og godt nytår Carsten Aa, administrerende direktør DECEMBER 2014 / LOOKOUT 3

4 ÅRET DER GIK Aktivitetsniveauet på vores område har været overvældende i Nye virksomheder er kommet til, og mange specialprojekter er blevet afviklet i løbet af året. Her er nogle udpluk fra året, der gik. 4 LOOKOUT / DECEMBER 2014

5 Odins Bro, den længe ventede ringforbindelse nord om Odense, blev indviet i juni, og de tre brovagter, der sidder på Odense Havns kommandobro ved siden af Odins Bro, kom hurtigt ind i rutinerne. Broens to svingfag blev produceret i Kina og sejlet til Lindø i to sektioner á 2000 tons, hvor de blev omlastet ved hjælp af Lindø Industriparks store sektionsvogne fra skib til den pram, som skulle sejle ind i kanalen til monteringsstedet. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 5

6 I maj blev det første vindmøllefundament produceret på Lindø rejst af Lindø Industriparks 1000 tons portalkran. Bladt Industries var i gang med at producere 41 jacket-fundamenter til offshore-vindmølleparken Baltic 2 i Østersøen, og samspillet med Lindø Industriparks kranafdeling var i fuld gang. I marts besøgte Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen Lindø Industripark, hvor han samtidig fik en rundvisning i LORC s testhal. MÆRSK GALLANT riggen kom til Lindø i forsommeren og lå til kaj i ca. tre måneder. Fayard reparationsværft havde landet denne omfattende ordre, og et større antal medarbejdere, både lokale og udefra, tog del i opgaverne. Lokale hoteller, vandrerhjem, sommerhuse og lignende var fyldt til bristepunktet for at huse den indhyrede mobile arbejdskraft. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen var hovedtaler, da LINDØ port of ODENSE og Fyns Maritime Klynge i juni afholdt konference om Det Blå Fyn. Temaet var synliggørelsen af de stærke fynske kompetencer som en hjørnesten i Det Blå Danmark, og der var mødt et stort antal virksomheder og uddannelsesinstitutioner fra hele Fyn frem. I september blev LORCs Lindoe Offshore Renewables Centre - testhal indviet med test af en Vestas-nacelle. Der var indbudt til et omfattende program med både konference og festligheder. Mere end 300 gæster havde taget imod invitationen, og den meget roste indvielsestale blev holdt af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. (Foto: LORC) 6 LOOKOUT / DECEMBER 2014

7 I juni besøgte Kongeskibet DANNEBROG Odense, og langs Odense Kanal stod store og små med flag og hyldede Regentparret. På terrassen til Odense Havns nye administrationsbygning på Noatunvej, stod Batteri Sixtus klar til salut, da Danneborg gled forbi. Regentparret besøgte bl.a. Nordatlantisk Hus og Odense Rådhus. Det franske firma Technip begyndte i maj samlingen af en meget stor marinekran, som Fayard skulle montere på specialfartøjet North Sea Giant, der anløb Lindø i begyndelsen af december. Udover Fayards mange aktiviteter på kran og fartøj, har Lindø Industriparks transportfolk i processen udført tekniske beregninger og komplicerede løft i stort omfang. SH Group bragte fire 54 meter lange jackup-ben til Lindø, som skulle bearbejdes før genmontage i riggen, der forventeligt anløber kaj primo Transporten foregik med to ben ad gangen på Lindøs store transportkøretøjer. Se nærmere omtale på s (Foto: SH Group) Danish Maritime Days er Danmarks nye internationale event, som for første gang blev afviklet i oktober. Forskellige maritime begivenheder var fordelt over de fire dage, og i Bella Centret blev Danish Maritime Fair afholdt. LINDØ port of ODENSE deltog på fællesstand under Fyns Maritime Klynge en positiv eksponering af Det Blå Fyn. Og sådan så Lindø Industripark ud en sommermorgen i Jackupriggen hos Fayard og vindmølle-fundamenterne hos Bladt Industries var særligt synlige i disse første uger af fundaments-udskibningen. Den aktuelle udlejningsprocent på Lindø var i denne periode næsten 100. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 7

8 HELE DET BLÅ DANMAR SKAL SE UD OVER GRÆN Tekst: Finn Bruun / Foto: Maroinca Lauridsen VI ER ALLE SAMMEN VERDENSMESTRE, MEN De danske havne har et vældigt potentiale, hvis de i indbyrdes samarbejde og sammen med maritim industri og offshore kan trække flere projekter hjem til Danmark, frem for at slås om at blive den eneste ene. LINDØ port of ODENSE vil gerne kæmpe hårdere for at styrke den fælles indsats udadtil og så se havnene spidse hver deres kompetencer. 8 LOOKOUT / DECEMBER 2014

9 K SERNE DECEMBER 2014 / LOOKOUT 9

10 Esbjerg Havn LINDØ port of ODENSE De danske havne står i dag stærkt på en hel række felter. Det gælder både de traditionelle opgaver og de mange specialer som offshore, krydstogt, vindenergi, biler, olie og produktion. Trods krisen er der investeret massivt i fremtiden, og endnu flere millioner kan komme i spil i det øjeblik, de forretningsmæssige vilkår siger: Go!. Danmarks klimaprofil er også et aktiv i havnesammenhæng. Det internationale fokus på vedvarende energi herunder ikke mindst offshore vindkraft er med de nyeste klimarapporter og CO2-aftaler mellem USA og Kina hastigt på vej tilbage til en høj placering på verdenspolitikkens dagsorden. Det giver eksportpotentiale. Og det giver aktivitet både med produktion, testning og transport: Både havne- og industriaktivitet. Prognoserne fortæller jo meget klart, at selv om vores del af verden har oplevet en økonomisk bølgedal, så kan vi på blot lidt længere sigt internationalt vente store stigninger i godsmængderne og andre havnerelaterede opgaver. Herhjemme er udsigterne tilsvarende interessante, ikke mindst i kraft af mange havnes stigende engagement i rollen som erhvervsdynamoer. Der skal ikke meget opsving til, før væksten kan mærkes, og alle, der har lagt strategien rigtigt, kan se efterspørgslen vibrere i horisonten. Det har man taget bestik af hos LINDØ port of ODENSE, hvor det nære samarbejde mellem havn og industri nu skaber nogle ekstra kombinationsmuligheder ved at koble kompetencer, viden, salgsevner, kreativitet og udsyn sammen. Ligesom Vestas og Siemens trækker omverdenens blik i retning af Danmark, er havnene blevet opmærksomme på, at det ikke er gjort med at koncentrere sig om sin egen nationale andedam. Jo bedre de danske havne bliver til at løse opgaverne effektivt og omkostningsbevidst, jo mere stiger behovet for at de også udvikler deres eget særkende og derpå samarbejder om at tilbyde udlandet en samlet palet i alle nuancer af Blå. Hele det blå Danmark De danske havne har ikke meget fornøjelse af at konkurrere hinanden sønder og sammen, på nøjagtigt de samme hjemlige ydelser. Som adm. direktør Carsten Aa, LINDØ port of ODENSE, illustrerer det, så giver det ikke megen mening, at alle laver det samme: - Alle er i dag enige om, at Storebæltsbroen er en rigtig Bedre klyngeoverblik Direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, ser en bevægelse i retning af øget samarbejde inden for havne og aktører. Et godt eksempel er jo vindmølleproduktion, hvor det er naturligt, at man har et samarbejde om, hvad der skal til for at få udskibet endnu flere vindmøller fra havnene. Her har industrien f.eks. peget på, at der er nogle vejstrækninger, som skal forbedres, så man kan komme fra fabrikkerne ned til havnene, siger hun og nævner, at Siemens og Vestas har sagt, at skal de udskibe flere vindmøller og det vil de gerne, for de vinder jo ordrer og vil også gerne producere dem i Danmark så skal det sikres, at de kan komme til at transportere dem. Og i stedet for at alle havne slås mod alle, er det vigtigt at få defineret, hvilke havne der er relevante, og den slags tror jeg, at vi kommer til at se mere af, siger hun og understreger, at hun i 2015 vil arbejde for et meget bedre overblik over klyngesamarbejdet: Hvilke havne har de samme godstyper, og hvad kan vi gøre for at tiltrække mere af det gods, så det kommer ind i en dansk havn i stedet for en svensk, norsk eller tysk havn. Det forventer jeg helt sikkert mere af. Udgangspunktet er jo at gøre kagen større. Så kan det samlet set kun blive bedre. 10 LOOKOUT / DECEMBER 2014

11 Grenaa Havn god ide. Men derfor behøver man jo ikke bygge én til lige ved siden af. Derfor er LINDØ port of ODENSE gået i dialog med f.eks. Esbjerg Havn på offshore området. Ikke for at lægge arm med den vestjyske havne-succes, men for at få et samspil omkring nye muligheder til gavn for begge. Derfor sætter LINDØ port of ODENSE nu sit aftryk på netværk omkring præsentationen af danske havne og maritim/offshore industri som et samlet bud til det internationale marked. Og derfor går Lindø målrettet efter at gøre hele kagen større ud fra devisen: Det er bedre at få en mindre del af en meget stor kage, end at få hele den lille kage. Så havnene vil fortsat være konkurrenter, men de er også kolleger i arbejdet på at trække projekter hjem til Danmark. En havn kan se, hvad nabohavnen har succes med og så tænke, at den aktivitet må vi også have, frem for at se hvordan man bedst kan supplere hinanden. LINDØ port of ODENSE har sine specialer, Esbjerg kan noget andet, og Grenaa kan noget tredje. Og når det gælder de store projekter, er der jo ikke længere afstande mellem havnene, end man kan sige, at det giver mening at få lagt opgaven, hvor den ligger bedst og så se på kombinationsmuligheder, når der skal flere lokationer ind over. Klynger og netværk har vist sig effektive, og Danmark er ikke større, end man kan vælge at se al den martime og offshoremæssige aktivitet herhjemme som én stor klynge. Vi kan det hele, men det er ikke alle, der kan det samme. Alene på Fyn er der ca beskæftigede inden for det maritime erhverv, og der er lagt op til, at det tal skal stige med mindst 50 procent frem mod 2020, ligesom der forventes nye job inden for offshore i Danmark. LINDØ port of ODENSEs engagement LINDØ port of ODENSE satser på, at de øgede aktiviteter i de nationale samarbejdsfora vil være med til at få Det blå Danmark til at kigge udad og få markedsført hele landet uden for grænserne. I øjeblikket er LINDØ port of ODENSE aktiv i klynger og netværk som Offshoreenergi.dk, EMUC og Fyns Maritime Klynge. u Nu skal vi være vakse Direktør Morten Basse, Offshoreenergy.dk, fortæller, at han under et nyligt offshore besøg på USA s østkyst repræsenterede den samlede nationale danske kompetence. Virksomheder og havne er blevet profileret på deres spidskompetencer og markedsført som en samlet dansk offshore havnekompetence. Det er er vejen frem, siger han. Havnene er jo infrastruktur og bundet til deres placering. Det handler for dem om at tiltrække projekter til Danmark, og jeg mener, det betaler sig at gøre en samlet indsats på de store markeder, hvor man kan forestille sig, at de vigtige aktører vil komme til Danmark. Men vi må jo et stykke væk: USA er relevant, men Asien er længere fremme. Vi har sagt ude, at Danmark har en førerposition, som inkluderer vores havne. Og vi laver næste år en indsats i Kina. De store asiatiske virksomheder kigger jo på, hvor de skal lægge deres europæiske operation, og så skal vi være vakse, fastslår han. Når vi ser ud i verden, er vi ikke større, end at vi må arbejde sammen. Vores dygtige offshore-havne har hver deres styrker ud fra, hvor de ligger. Esbjerg er stor på vestkysten, Grenaa stor på østsiden og Lindø har nogle rigtigt store kompetencer og unikke faciliteter, som også passer godt med trenden inden for offshore om, at komponenter skal bygges tættere på udskibningspunktet. Det giver store havne med meget plads en klar fordel. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 11

12 160 TONS BEN TIL REPARATION Tekst: Suzette Frovin Foto: Julie Høj Jensen, SH Group SH Group har vind i sejlene. Senest har virksomheden lejet sig ind i en af de store haller i Lindø Industripark for at kunne håndtere et omfattende projekt med reparation af mere end 430 meter tandstænger på fire rig-ben Oktober lagde et skib til ved Lindø Industripark med fire 160 tons tunge rør i rustrød højstyrkestål. Rørene, der fungerer som ben på en jack-up rig, blev løftet over på en stor transportvogn og fragtet til hal B6. Hallen har SH Group lejet af Fayard, de to virksomheder er tætte samarbejdspartnere gennem mange år. Projektet med at producere tandstænger til de fire rig-ben er langt større end de opgaver, SH Group normalt løser i Lindø Industripark, hvor de har et m 2 stort værksted. Den fleksible mulighed for at leje sig ind i de store haller, når der kommer større projekter ind, er en af fordelene ved at være lejer i industriparken. Et udfordrende projekt Klaus Rasmussen fra SH Group er projektleder på reparationsarbejdet. Han har fulgt projektet i 1½ år, og siden benene ankom til den store hal, har han haft kontor i en blå skurvogn lige ved siden af, hvor SH Groups medarbejdere arbejder. Med et projekt af den her størrelse er det afgørende, at han kan følge arbejdet tæt og være der til at tage beslutninger, når der er brug for det. Det er et spændende projekt med mange udfordringer, hvor vi for eksempel skal balancere mellem at finde den mest holdbare løsning, som lever op til de officielle offshore-klassificeringskrav, og som samtidig lander på en fornuftig pris for kunden, siger Klaus Rasmussen. De nye tandstænger er svejset sammen på værkstedet i Svendborg og efterfølgende transporteret til Lindø Industripark. Hver tandstang ankom til Munkebo i to stykker á godt 27 meter, hvorefter de er blevet svejset sammen i hallen. 12 LOOKOUT / DECEMBER 2014

13 To 160 tons rig-ben transporteres på en af industriparkens store transportvogne. Kvalitetssikring På et bord ved siden af de 2,3 meter tykke og 54 meter lange ben ligger en godkendt svejseprøve af en tandstang. Både ben og tandstænger er lavet i højstyrkestål, som kræver speciel behandling og håndtering, når tandstængerne skal svejses fast. Vi skal svejse ca. 8 gange i den fulde længde på hver side af hver enkel tandstang. Det er dyrt og omstændeligt at rette op på fejl bagefter. Derfor sikrer vi, at vi lykkes med svejsningen i først hug, fortæller han. Indtil videre har medarbejderne arbejdet i 12 timers dagholdsvagter, men snart begynder de at arbejde i 24 timers skiftevagter. Når tandstængerne skal svejses fast på riggens ben, varmes benene op til 120 grader, og det er en dyr og meget energikrævende proces. SH Group har entreret med en dansk underleverandør, som varmer rørene. SH Group er specialister i komplekst svejsearbejde, særligt i højstyrkestål. Detaljerne omkring opvarmning af rørene lader de andre eksperter tage sig af. Portalkranen løfter benene på plads Når de otte tandstænger i begyndelsen af 2015 er svejset fast på alle fire ben, lægger riggen til ved industriparken, hvor benene skal monteres. Den del af projektet sker i samarbejde med Lindø Industripark. Det er nemlig industriparkens store portalkran, der skal placere de fire ben på riggen. En præcisionsøvelse, der kun lader sig gøre efter nøje beregninger, som Lindø Industripark står for i samarbejde med Mads Albér fra DBB Jack-up, der ejer riggen. Det er nemt for os at løse store opgaver af den her kaliber i Lindø Industripark. Området er specialiseret i at håndtere voluminøse og tunge strukturer, som dem vi arbejder med, og samtidig får vi adgang til en leverandør som SH Group, der har erfaring med komplekst stålarbejde og er specialister i hydraulik. Samlet sikrer det, at arbejdet lever op til vores kvalitetskrav, og at processen bliver så effektiv som mulig, siger Mads Albér, DBB Jack-Up. u SH Group offshore-specialister i hydrauliske løsninger SH Group er en 40 år gammel virksomhed med hovedsæde i Svendborg. Virksomheden udvikler, producerer og servicerer hydrauliske løsninger til blandt andet offshore og har indgående kendskab til højtstyrkestål. Siden 2010 har SH Group haft et m 2 stort værksted i Lindø Industripark, hvor de især servicerer den maritime sektor på Lindø og industrien i og omkring Odense. Med det seneste opkøb af en norsk virksomhed tæller virksomheden godt 300 medarbejdere. Reparation af mere end 430 meter tangstænger på fire rig-ben udføres af SH Group i en af industriparkens store haller. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 13

14 C02-VENLIGE BUNKER MED SKROT Tekst: Suzette Frovin Foto: Nils Lund Pedersen H.J.Hansen Genindvinding laster hver måned tonsvis af renset og findelt skrot til stålindustrien rundt i verden. Genindvinding er godt for klimaet, fordi genindvinding af skrot udleder mindre CO2 end traditionel udvinding af jernmalm fra miner. Et par gange om måneden lægger kæmpestore skibe til ved havneterminalen ud for H.J.Hansen Genindvinding, der ligger på et ca m 2 stort lejet areal på havneterminalen ved Lindø. Over timer lastes skibet med tons genindvundet skrot, der derefter fragtes op gennem Kattegat ud til verdens stålværker. I dag er cirka 1/3 af verdens stålproduktion skrotbaseret, og det er godt for miljøet. Der er betydelige mængder energi og dermed CO2 at spare ved at genindvinde skrot frem for traditionel udvinding af stål fra jernmalm med kul. Omkring et ton CO2 for hvert ton genindvundet skrot, fortæller produktionsdirektør i H.J.Hansen, Erik Møller Nielsen. H.J.Hansen har siden 1995 haft aktiviteter i området omkring Lindø, og i dag fungerer pladsen ved havneterminalen som opsamlingssted for de godt 20 skrotpladser, som H.J.Hansen har i resten af Danmark og i Sverige. Foruden de store deep sea-transporter anløber coastere løbende havneterminalen for at losse og laste skrot, typisk i bulks på tons. H.J.Hansen flytter omkring 1,5 mio. ton skrot om året. Der findes ikke længere stålværker i Danmark, og derfor sejles skrot fra pladsen ved Lindø til stålværker rundt i verden. En betydelig del lander i Tyrkiet, der har verdens største forbrug af genindvundet skrot til ny-produktion i stålindustrien. Samarbejde med LINDØ port of ODENSE Den daglige drift på området ved Lindø tager seks ansatte sig af. De mødes i skurvognen til en hurtig kop kaffe, som giver lidt varme i kroppen på en kold dag, hvor vinden står lige ind fra fjorden. Når skibene skal lastes og losses, låner H.J.Hansen kraner og løfteudstyr af LINDØ port of ODENSE. Adgangen til udstyr, der kan håndtere voluminøse opgaver, som dem H.J.Hansen dagligt tager sig af, er en af fordelene ved at være en del af LINDØ port of ODENSE. Vi er meget glade for samarbejdet med LINDØ port of ODENSE. For os er særligt deep sea-adgangen meget vigtig, fordi vores kunder aftager meget store mængder af skrot ad gangen. På sigt kunne vi godt tænke os, at sejlrenden og havneanlægget blev gearet til at modtage endnu større skibe. Det ville helt sikkert være interessant for vores kunder, siger Erling Møller Nielsen. u Bulk-business Virksomhedens aktiviteter i Inderhavnen i Odense tæller blandt andet Nordeuropas største shredderanlæg, som findeler skrot fra fx biler og køleskabe. Anlægget sorterer skrottet i jern, kobber, plast, mv. Det skrotjern, der er tilbage efter en tur gennem anlægget, er mere end 95% rent. Når skrottet er findelt og sorteret bliver det lastet og sejlet til havneterminalen ved Lindø. På havneterminalen ved Lindø bliver skrottet losset og placeret i meterhøje bunker. Der ligger bunker med findelt metal, som stammer fra køleskabe. Der ligger bunker med restskrot fra produktionsvirksomheder. Der ligger bunker med biler, der er splittet i atomer. Og kæmpe store bunker med skrot fra inventar og nedbrydning af bygninger. Alt her måles og sælges i tons. Et stort skib med skrot fra H.J.Hansen ved havneterminalen på Lindø. 14 LOOKOUT / DECEMBER 2014

15 Fra købmandsbutik til skrotindustri H.J.Hansen er af mange bysbørn først og fremmest kendt for vinhandlen og specialvareforretningen, der ligger i Vestergade midt i Odense. Butikken ligger der, hvor grosserer Limkilde i 1829 etablerede en købmandsgård, som siden begyndte at indsamle og genanvende gamle klude og hestesko. Siden flyttede familien skrothandlen til Odense Havn, hvor firmaets store sorteringsanlæg i dag står, og midt 1990 erne flyttede H.J.Hansen så ud til Lindø for at få nemmere adgang til havet og havneterminalen, som kan klare nogle helt andre typer skibe end inderhavnen. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 15

16 Tekst: Suzette Frovin / Foto: Nils Lund Pedersen UDVIKLING ER FUNDAMENTET Direktør Jan Falck-Schmidt måler ikke sin virksomheds succes i vækst alene. For ham er det hver dag en ambition, at FALCK SCHMIDT Defence Systems skal være verdens bedste inden for sit felt. Derfor investerer virksomheden hvert år millioner af kroner i udvikling og forskning 16 LOOKOUT / DECEMBER 2014

17 Virksomhedens mål er at være den bedste til det, de laver. Løbende tests sikrer, at FALCK SCHMIDT Defence Systems produkter altid har en bedre performance end konkurrenternes. Med penge fra Europæiske Rumagentur (ESA) arbejder Odense-virksomheden på at udvikle et kulfibermateriale, der kan erstatte metaldele på fx satellitter På Oslogade 1 på Odense Havn ligger FALCK SCHMIDT Defence Systems hovedkontor i en rød bygning. Ind mod byen ligger yderligere fire bygninger med plads til udvikling, produktion og lager. Virksomheden ejer bygningerne, men grunden lejer de på en 30-årig kontrakt af Odense Havn. FALCK SCHMIDT Defence Systems er en virksomhed i rivende udvikling, som på mindre end 10 år har formået at etablere sig som en vægtig spiller inden for forsvars- og rumindustrien. Med købet af en fabrik i Fredericia er FALCK SCHMIDT Defence Systems for alvor trådt ind på den internationale scene som leverandør af specialiserede, patenterede systemer. Systemerne produceres primært i kulfiber, og virksomheden arbejder målrettet på at udvikle produktporteføljen. Det handler om hele tiden at være et skridt foran konkurrenterne. Vi arbejder med lange tidshorisonter. Der går år fra, vi starter forhandlinger om at levere eller udvikle nyt materiel til fx det danske forsvar, til beslutningen er taget, og materiellet skal leveres. For os handler det derfor om hele tiden at se ud i fremtiden og forsøge at forudsige, hvad soldater kan få brug for om måske 10 år, siger Jan Falck-Schmidt. Droner, eller i fagsproget UAV/UAS, er et af de områder, virksomheden lige nu er optaget af. Jan Falck-Schmidt forudser et stort fremtidigt marked for UAV er, særligt i kombination med letvægtsteknologi, som netop FALCK SCHMIDT Defence Systems er specialister i. Droneteknologien er interessant, ikke kun i militær sammenhæng, men også som et effektivt og billigere alternativ til fx den traditionelle miljøovervågning af danske farvande. International aktør 95% af FALCK SCHMIDT Defence Systems salg er eksport. De europæiske forsvarsbudgetter udgør omkring 18% af de samlede globale forsvarsbudgetter, mens USA udgør 42%. Så selvom virksomheden drives fra Odense, har det været nødvendigt at åbne et kontor i USA for at være tæt på det nordamerikanske marked, hvor en stor del af indtjeningen kommer fra. Derudover er en række vesteuropæiske lande og lande som Polen og Tyrkiet kunder hos Odense-virksomheden. Jan Falck-Schmidt, der ejer virksomheden, er født i Odense, ligesom den del af familien, der strækker sig helt tilbage til oldefaren Sophus Falck, som i sin tid startede Falck Redningstjeneste. Derfor er der ingen tvivl om, hvor virksomheden hører hjemme. For os er der mange fordele ved at ligge, hvor vi gør. Vi har et godt samarbejde med både Odense Havn, som vi lejer grunden af, og med Odense Kommune. Vi ligger tæt på banegården, så det er let at modtage gæster her, og samtidig har vi både adgang til lufthavnen og ikke mindst til havnen. På den måde er infrastrukturen omkring vores hovedkontor optimal, siger Jan Falck-Schmidt. Investering i udvikling og forskning At FALCK SCHMIDT Defence Systems er i vækst og generer et betydeligt overskud er en forudsætning for, at der hvert år kan afsættes millioner af kroner til at udvikle nye systemer og materialer. For Jan Falck-Schmidt er udviklingsprojekterne og det tocifrede millionbeløb, han hvert år investerer i samarbejde med forskningsinstitutioner i både ind- og udland afgørende for, at virksomheden kan sine mål. Udover at være en vægtig leverandør i forsvarsindustrien har virksomheden også succes med at udvikle specialiserede produkter til rumindustrien. Senest har firmaet fået penge fra det Europæiske Rumagentur (ESA) til at udvikle et kulfibermateriale, som både er temperatur- og fugtstabilt. På sigt vil det give mulighed for at erstatte relativt tunge metaldele på fx satellitter med løsninger, der udelukkende er bygget i kulfiber. For mig handler det altid om, at vi skal være verdens bedste til det, vi laver. Det er ikke interessant at være nummer 2, for så ender man med at konkurrere på prisen mere end på kvaliteten. Derfor har jeg brug for de dygtigste folk inden for vores felt. Vi bliver ikke de bedste, hvis vi ikke har de bedst kvalificerede medarbejdere, siger Jan Falck-Schmidt. u DECEMBER 2014 / LOOKOUT 17

18 Tekst: Suzette Frovin Foto: Nils Lund Pedersen Juletræet på toppen af portalkranen er blevet tændt. VERDENS BEDSTE JOB Dennis Rødsgaard og Henrik Andersen er ansat i skånejob i LINDØ port of ODENSE. De holder området rent og går til hånde, hvor der er brug for det. At føle sig nyttig er det største skulderklap, man kan ønske sig, siger de to efter et års ansættelse Hver morgen følges Dennis Rødsgaard (32) og Henrik Andersen (33) til Lindø Industripark. De har kendt hinanden siden skolen, og nu arbejder de sammen fire dage om ugen. Arbejdsdagen begynder kl. 9, som regel med en runde på en del af det 1 mio. kvadratmeter store område, hvor de holder de åbne arealer rene. Det er første gang, de for alvor føler sig hjemme på en arbejdsplads. Stemningen herude er rigtig god. Alle hilser på hinanden, og folk er gode til at spørge os, hvordan det går og til at lave lidt fis med os. Det kan jeg godt lide, siger Henrik. Han har for nylig ønsket at gå op i tid og arbejder nu fire dage om ugen i stedet for som tidligere tre dage. Det er så dejligt at have noget at stå op til, og efterhånden kender vi jo rutinen, siger han. Henrik Andersen har arbejdet flere forskellige steder, men jobbet i Lindø Industripark er noget helt særligt. For nok bliver der taget hensyn, men både Henrik og Dennis oplever, at de er en del af arbejdspladsen på lige fod med de andre medarbejdere. De er med til julefrokosten og andre sociale arrangementer, og de er med i industriparkens frokostordning. En stor hjælp For ejendomsservicetekniker Carsten Hansen er Dennis og Henrik dagligt en stor hjælp. De er utrolig selvkørende begge to. Vi taler arbejdsopgaverne igennem om morgenen, og så går de i gang. De kender stedet og ved, hvad der skal gøres. Min opgave er først og fremmest at hjælpe dem med at prioritere opgaverne, siger han. 18 LOOKOUT / DECEMBER 2014

19 Henrik på vej rundt på den faste oprydningsrunde om morgenen. Ud over udendørsarealerne tager Dennis og Henrik sig af Lindø Industriparks kon ferencecenter. De ved præcis, hvordan stolene skal stå, og efterhånden har de fundet en rytme, så de uden alt for meget snak kan gøre klar til møder i den store sal på et par timer. Det er dejligt at have en kollega, som man kender. Det gør det hele meget lettere. Jeg kan godt lide de dage, hvor vi får at vide, at nu skal der være et møde i konferencecentret, og så går vi bare over og gør klar til det. Det kører helt af sig selv, siger Henrik. Arbejdet giver livskvalitet Dennis og Henrik er tilknyttet CUBA (Center for Uddannelse, Beskæftigelse og Aktivitet) i Kerteminde, og pædagogisk jobkonsulent Stine Andersen er glad for samarbejdet med LINDØ port of ODENSE. For mig er det helt tydeligt, at LINDØ port of ODENSE er gået ind i samarbejdet, fordi de virkelig gerne vil tage et socialt ansvar. De har fra starten lagt vægt på, at Dennis og Henrik indgår på lige vilkår med de andre ansatte med de hensyn, der nu en gang skal tages, når man ansætter folk i skånejob, siger Stine Andersen. At ansættelsen i industriparken har øget de to mænds livskvalitet er Stine Andersen ikke i tvivl om. Det handler blandt andet om, at Henrik og Dennis dagligt oplever, at den indsats, de yder, betyder noget. Når man tager et socialt ansvar på den måde, som LINDØ port of ODENSE har gjort, er der for mig ingen tvivl, at skånejob er en god investering både for den ansatte og for arbejdspladsen. Arbejdspladsen får løst konkrete opgaver, og samtidig gør det noget helt basalt ved folks trivsel, at de føler sig nyttige og værdsat, siger Stine Andersen. Eget værksted For nogen tid siden spurgte Dennis og Henrik om lov til at rydde op på værkstedet tæt på industriparkens administrationsbygning. Ejendomsservicetekniker Carsten Hansen tog dem på ordet og gav dem ansvaret for at få styr på stedet. Det tager tid at finde et godt system, og alt er ikke på plads endnu, men værktøjet hænger allerede sirligt på en plade på væggen over arbejdsbordet. Inden længe flytter et helt nyt, specialfremstillet skuffesystem ind i værkstedet med plads til alle de søm og skruer, der venter på at blive sorteret. Jeg er ret tilfreds med det, vi har nået indtil videre, og jeg kan godt lide, at vi kan gå herover og rydde lidt op, når vi har brug for lidt ro, siger Henrik. Dennis Rødsgaard nikker stolt og tilføjer med et smil. Jeg har altid sagt, at jeg aldrig skulle arbejde på Lindø. Men nu er jeg her, og det er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Jeg håber, jeg kan blive her altid. u Henrik og Dennis er ansvarlige for at få orden på værkstedet. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 19

20 Glædelig jul og Godt Nytår