Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 11. januar 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:40 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Betina Svinggaard Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Indsatsen over for ikke vestlige kvinder Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Orienteringssag: Status på Dekra-projekt for kvindelige flygtninge og familiesammenførte Beslutningssag: Det videre arbejde med den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats Orienteringssag: Opfølgning på tillægsbevillinger til jobformidlere og fastholdelseskonsulent Beslutningssag: Udbud af aktiveringsydelser Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Beslutningssag: Paragraffritagelser i frikommuneansøgning Beslutningssag: Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...41 Bilagsliste...42

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28325 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Philip Læborg Afbud fra Betina Svinggaard pga. sygdom. Der var ikke mødt stedfortræder. Dagsordenen godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Indsatsen over for ikke vestlige kvinder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28428 Beskæftigelsesudvalget Indledning I Helsingør Kommune er der i oktober 2016 samlet set 220 ledige (fuldtidspersoner) kvinder i Helsingør Kommune, der er indvandrere fra ikke-vestlige lande og modtager a-dagpenge eller kontanthjælp. Heraf er 83 jobparate og 117 aktivitetsparate (mens 20 endnu ikke er visiteret). Til sammenligning er der i oktober ledige (fuldtidspersoner) kvinder i alt i Helsingør Kommune, der modtager a-dagpenge og kontanthjælp. Heraf er 493 jobparate og 391 aktivitetsparate. Det vil sige, at kvinder med indvandrerbaggrund udgør 24,2 % af alle kvinder, der modtager a-dagpenge eller kontanthjælp. I de klyngekommuner, Helsingør Kommune bliver sammenlignet med på kontanthjælpsområdet [1], er gennemsnittet 26,4 %. Til sammenligning udgør kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige godt 6 % af alle kvinder i Helsingør Kommune. Gennemsnittet i klyngen er 7,2 %. (Kilde: Danmarks Statistik) Ikke-vestlige kvinder er således overrepræsenteret på offentlig forsørgelse, og Beskæftigelsesudvalget skal derfor tage stilling til, om der skal igangsættes yderligere indsatser for målgruppen. Områdeleder Birgitte Kongsted og områdeleder Waled Al-Gailany deltager under punktet. [1] De kommuner, Helsingør Kommune bliver sammenlignet med på kontanthjælpsområdet i jobindsats.dk, er Fredericia, Glostrup, Hvidovre, Odense, Rødovre og Slagelse Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til visionsmålet om tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Tal om målgruppen Tabel 1: Antal kvinder (fuldtidspersoner) fra ikke-vestlige lande (indvandrere) oktober 2016 Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst A-dagpenge Kontanthjælp I alt Note: Uoplyst dækker over de borgere, der endnu ikke var blevet visiteret. Tabel 2: Antal kvinder (fuldtidspersoner) i alt oktober 2016 Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 4 A-dagpenge Kontanthjælp I alt Note: Uoplyst dækker over de borgere, der endnu ikke var blevet visiteret. Sammenholdes tabel 1 og 2 ses, at andelen af ledige kvinder fra ikke-vestlige lande udgør 24,2 % af alle kvinder på a-dagpenge og kontanthjælp. Kvinder med ikke-vestlig baggrund er som det fremgår overrepræsenteret blandt ydelsesmodtagerne. Dette kan have flere årsager fx socioøkonomiske forhold, som lavere uddannelsesniveau, mindre erhvervserfaring, manglende sprogkundskaber og arbejdsmarkedsforståelse. 2. Beskæftigelsesrettede indsatser Kvinder med indvandrerbaggrund aktiveres på lige fod med andre borgere i Helsingør Kommune. De to tabeller nedenfor viser den andel af ydelsesmodtagerne i de forskellige kategorier, der er blevet aktiveret på et tidspunkt i løbet af de første tre kvartaler af Tabel 3: Andelen (i %) af kvindelige dagpengemodtagere i aktivering i de tre første kvartaler af kvt kvt kvt 2016 Kvinder i alt 24,1 29,2 27,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 28,4 42,5 36,3 Tabel 4: Andelen (i %) af kvindelige kontanthjælpsmodtagere i aktivering i de tre første kvartaler af 2016 Kvinder i alt 1. kvt kvt kvt 2016 I alt 38,0 42,4 33,5 Jobparat 44,4 52,5 42,6 Aktivitetsparat 37,6 40,9 32,1 Uoplyst 12,5 11,8 0,0 Indvandrere fra ikke-vestlige lande I alt 44,7 44,1 31,1 Jobparat 60,0 56,3 47,5 Aktivitetsparat 46,3 46,4 31,3 Uoplyst 11,1 4,2 0,0 Note: I opgørelsen er medtaget al aktivering således både virksomhedsrettede forløb og uddannelse/kurser Der har i 2016 været en lidt større andel af kvinder med indvandrerbaggrund, der har været i aktivering end andelen af øvrige kvinder. Men forskellen er ikke markant. Andelen af aktiveringsberørte i løbet af et kvartal vil ikke nå op i nærheden af 100 %, da uafbrudt fuldtidsaktivering ikke i alle sager vil give effekter, der står mål med det ressourceforbrug, der vil være nødvendig for at have alle borgere i uafbrudt aktivering. Generelt igangsættes aktivering i Helsingør Kommune når det vurderes, at det vil være effektfuldt i borgerens sag. Det er Center for Job og Uddannelses vurdering, at aktiveringsomfanget har været fornuftigt set i forhold til de aktiveringsmidler og personaleressourcer, der er til rådighed. Det er dog også centerets vurdering, at der er et potentiale i at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering, hvilket centeret arbejder på for alle målgrupper.

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 5 Der har gennem tiden været iværksat forskellige beskæftigelsesindsatser, som desværre ikke har nedbragt ledigheden for de ikke-vestlige kvinder markant. I 2014 var der 250 kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtog kontanthjælp eller dagpenge, hvilket på det tidspunkt svarede til 23,2 % af alle kvinder, der modtog de ydelser. 3. Den nuværende og fremadrettede indsats Center for Job og Uddannelse har særligt i det seneste år haft større fokus på gruppen og på at finde løsninger på at bringe kvinderne ud på arbejdsmarkedet eller tættere på arbejdsmarkedet. Der er iværksat forskellige indsatser tilpasset den enkelte borgers situation. Et hovedfokus for alle indsatserne er at etablere en kontakt for kvinderne til arbejdsmarkedet. 4. Indsats over for aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere Center for Job og Uddannelse har fået projektmidler til et Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV) af Beskæftigelsesministeriet de næste to år. Fokus i projektet er, at betydeligt flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb skal ud på virksomhederne. Det er ikke specifikt rettet mod indvandrerkvinder, men indvandrerkvinder udgør en stor andel af målgruppen. Formålet med STV er at øge andelen af udsatte borgere, der deltager i en virksomhedsrettet indsats eller opnår ordinære timer på arbejdsmarkedet. Senest ved udgangen af 2018 og frem skal 30 % af alle aktivitetsparate borgere på kontanthjælp kontinuerligt være i praktik. I dag er 9 % af gruppen i praktik. En større andel er dog i andre typer af aktivering, som det fremgår af tabel 4. Der er desuden iværksat et projekt i samarbejde med en privat leverandør, hvor 16 aktivitetsparate indvandrerkvinder er i eller på vej i virksomhedspraktik. Størstedelen af disse kvinder har ikke tidligere været i virksomhedsrettet praktik, da der tidligere ikke har været samme fokus på virksomhedsrettet aktivering af alle målgrupper. Kvinderne har forskellige diagnoser, men Center for Job og Uddannelse har alligevel vurderet, at der vil være mulighed for at de kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan beskæftigelseseffekterne bliver for indsatsen. Den første gruppe, der deltager i projektet består af 17 kvinder, der er kendetegnet ved, at de taler dårligt dansk, at de slet ikke eller kun i begrænset omfang har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. Hovedparten af kvinderne er ikke undtaget fra 225 timers reglen. Kvinderne har gennemført et 13 ugers undervisningsforløb alene med et arbejdsmarkedsrettet indhold og med mål om CV skrivning og aktiv jobsøgning. Alle kvinder undtaget har nu fundet en praktikplads af 26 ugers varighed. Den nuværende indsats adskiller sig på flere områder fra tidligere forløb ved at: Der er krav om minimum 225 timers arbejde årligt for at opretholde ydelse Undervisningen arbejder primært med et arbejdsmarkedsrettet fokus Der er tæt personlig opfølgning og fastholdelse både i undervisning og i praktik Der er personlige udviklingsplaner med krav om progression Tydeligt krav om, at slutmålet er ordinære timer på arbejdsmarkedet 5. Forslag til nyt forløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere Center for Job og Uddannelse starter nye hold for aktivitetsparate kvinder i januar 2017.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 Center for Job og Uddannelse vil i den forbindelse foreslå, at metoden også kan udbredes til at omfatte kvindelige jobparate kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund. Det vil dog medføre, at der disponeres en del af aktiveringsmidlerne til formålet. Hvis der i første omgang igangsættes et hold med ca. 20 deltagere, vil det være en udgift på omkring kr. 6. Indsatsen over for a-dagpengemodtagere Der er 51 (fuldtidspersoner) kvinder fra ikke-vestlige lande, der modtager a-dagpenge og er tilknyttet en a-kasse, jf. Tabel 1. De fleste er medlemmer i a-kasserne 3F eller Krifa. Kvinderne har tidligere haft en tilknytning til arbejdsmarkedet og er blevet ledige. En del af dem har haft ansættelser i f.eks. rengøringsjob, hvor sprogkravene er lave. I samarbejde med 3F har jobcenteret planlagt et sprogundervisningsforløb for kvinderne. Forløbet består af 2 undervisningsdage om ugen, og de resterende dage er kvinderne i virksomhedspraktik. Danskundervisningen finansernes af 3F, og jobcenteret skaffer praktikpladserne. Jobcenteret har tilbudt flere af kvinderne kortere uddannelsesforløb inden for rengørings- eller transportbranchen. 7. Forslag til nye forløb For at styrke indsatsen for dagpengemodtagere i målgruppen yderligere, kan der igangsættes en ekstra intensiv samtaleindsats for målgruppen inspireret af den personlige jobformidlerindsats. En anden metode til at styrke indsatsen kan være, at dedikere en virksomhedskonsulent til at skaffe åbninger på virksomhederne til målgruppen. Endelig kan der også igangsættes forløb hos private aktører inspireret af forløbene for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i målgruppen. Det skal dog bemærkes, at sådanne forløb som udgangspunkt vil skulle prioriteres i forhold til indsatsen overfor andre dagpengemodtagere. Det vil dermed medføre, at der er færre ressourcer til rådighed i arbejdet med andre dagpengemodtagere, og det vurderes, at der er andre dele af gruppen af dagpengemodtagere, hvor der her og nu kan opnås større effekter af en intensiv indsats. Hvis Beskæftigelsesudvalget ønsker at igangsætte nye forløb for dagpengemodtagere i målgruppen, vil Center for Job og Uddannelse vende tilbage med et konkret forslag til en styrket indsats for denne del af målgruppen. 8. Opsummering Samlet set er det centerets vurdering, at der er igangsat flere relevante indsatser overfor gruppen af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, og der særligt for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i målgruppen er igangsat markante initiativer. Centeret vurderer, at der er et væsentligt potentiale i at styrke indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere yderligere. Beskæftigelsesudvalget skal derfor tage stilling til, om der skal igangsættes yderligere aktiviteter for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Center for Job og Uddannelse bemærker, at det erfaringsmæssigt er forbundet med udfordringer at flytte målgruppen. Centeret vurderer derfor, at der først vil kunne ses tydelige effekter af indsatsen på lidt længere sigt. Økonomi/Personaleforhold Udgiften til det foreslåede Dekra lignende aktiveringsforløb for kvindelige jobparate kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund afhænger af den konkrete udmøntning og antal. For et hold med ca. 20 deltagere, vil udgiften være omkring kr. Denne udgift afholdes indenfor de afsatte aktiveringsmidler.

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 Forløb for a-dagpengemodtagere skal som udgangspunkt afholdes indenfor Center for Job og Uddannelses rammer, og vil derfor skulle prioriteres indenfor de midler, der er til rådighed til at arbejde med a-dagpengemodtagere. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at der ikke igangsættes yderligere aktiviteter for de kvindelige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund end de tiltag, der allerede er igangsat for hele gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 2. at Center for Job og Uddannelse igangsætter et projekt hos en privat aktør for kvindelige jobparate kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund til en udgift på kr. afholdt af aktiveringsbudgettet. 3. at udvalget beslutter, om Center for Job og Uddannelse skal udarbejde et konkret forslag til en styrket indsats for kvindelige a-dagpengemodtagere med indvandrerbaggrund. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Ad 1 Indstillingen godkendt. Ad 2 og 3 Indstillingerne blev ikke godkendt.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11330 Beskæftigelsesudvalget Indledning Beskæftigelsesudvalget har bedt om til hvert møde at blive orienteret om udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge. Center for Job og Uddannelse giver i nedenstående sag en status på antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Helsingør Kommune står i 2016 til at modtage 82 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af integrationsprogram og beskæftigelsesrettet indsats. Flygtninge, der modtages frem til 1. februar 2017, kan være en del af kvoten for Landstallet er i juni 2016 blevet nedjusteret fra til mellem og , og nedjusteret igen i august 2016 til 7.500, hvilket svarer til en kvote for Helsingør Kommune på 82. For 2017 forventes Helsingør Kommune på nuværende tidspunkt at skulle modtage 65 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge. Tabel 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år i integrationsperiode April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alt Modtaget i Modtaget i 2016 år til dato flygtninge Modtaget i 2016 år til dato familiesammenførte til flygtninge Forventes modtaget i alt i 2016 voksne flygtninge og familiesammenførte Forventet modtaget børn i alt i Inklusiv en under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram 2. Nedjusteret på grund af ændret landstal i hhv. juni og august 2016 og i december 2016 på grund af reelt antal modtagne indtil nu 1. Deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud Alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal, så vidt muligt 2 uger efter

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 ankomsten til Helsingør Kommune og senest efter 4 uger, have tilbud om et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre det er åbenbart, at borgeren ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan eksempelvis være, at borgeren har helbredsmæssige problemer. I sådanne tilfælde henvises borgeren til tilbud, så snart borgeren ikke længere er forhindret i at deltage. Center for Job og Uddannelse fokuserer på, at så mange som muligt får tilbudt en virksomhedsrettet indsats, primært i form af en virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde, snarest muligt efter ankomsten til Helsingør Kommune. Der er siden november en nedgang i antallet af borgere i virksomhedspraktik, mens der samtidig er mindre stigning i antallet af borgere i løntilskud og ordinært arbejde. Der er i december 18 i ordinær beskæftigelse, 4 på SU og 7 i deltidsarbejde, mens der er 71 i enten virksomhedspraktik eller løntilskud. For at styrke antallet af virksomhedsplaceringer vil alle jobparate borgere, der ikke er i virksomhedspraktik, blive gennemgået af deres jobkonsulent sammen med dennes makker blandt virksomhedskonsulenterne. Ved gennemgangen finder de ud af, hvilke praktikker, der kan være relevante, og borgerne indkaldes til samtale herom. Gennemgang og indkald af borgere foretages senest første uge i januar. Tabel 2. Antal flygtninge og familiesammenførte, der deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Aktivitet April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Flygtninge og familiesammenførte i alt Heraf i ordinær beskæftigelse (selvforsørgende) Heraf i ordinær uddannelse på SU Heraf i deltidsarbejde Heraf i aktivering i alt (sprogskole, anden aktør, virksomhedsrettede tilbud mm.) Heraf i løntilskud Heraf i virksomhedspraktik Heraf fritaget fra tilbud ÅTD virksomhedsrettede tilbud Virksomhedspraktik år til dato Løntilskud år til dato Jobparat eller aktivitetsparat Hurtigst muligt og senest tre måneder efter boligplaceringen i Helsingør Kommune, skal Center for Job og Uddannelse vurdere, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Som udgangspunkt skal en flygtning eller en familiesammenført til flygtninge efter 1. oktober 2016 anses for at være jobparat i de første 3 måneder efter boligplaceringen, medmindre det er åbenbart, at pågældende ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Uanset, om borgeren vurderes at være jobparat eller aktivitetsparat, har pågældende en løbende kontakt til Center for Job og Uddannelse og deltager i beskæftigelsesrettede tilbud i det omfang, at det er muligt. Tabel 3. Visitationskategori - flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Visitationskategori Maj Juni Juli Dec. Jobparat Aktivitetsparat Uddannelsesparat

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Alder og køn Tabel 4. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på alder Alder Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec år år år år Tabel 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn Køn Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Mænd Kvinder Tal i alle ovenstående tabeller er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats. Tallene inkluderer kun personer, der er tilbudt et integrationsprogram, hvorfor uledsagede flygtningebørn ikke er medtaget. 4. Boliger Stigningen i antallet af indkvarteringer på hotel skyldes, at der netop er modtaget to familiesammenføringer med flere børn. De er alle indkvarteret i Feriebyen, men forventes at flytte til permanent bolig indenfor kort tid. Det er planlagt at indkvartere på Sejerøvej fra ultimo januar. Herudover har Center for Job og Uddannelse fået tilsagn om at benytte tjenesteboligen til brandstationen. Denne er netop blevet møbleret, og primo januar forventes den at blive brugt til indkvartering af fire borgere. Center for By, Land og Vand har sendt projekt på Hobrovej i høring primo december. Høringsfristen udløber i januar, hvorefter der forventes at give byggetilladelse. Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist, hvornår Hobrovej kan benyttes til midlertidig indkvartering. Endvidere arbejder Center for Job og Uddannelse på at gøre brug af bofællesskaber Midlertidig indkvartering Tabel 6. Fordeling midlertidige indkvarteringssteder, personer over 18 år Midlertidig indkvartering Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Stokholmsvej Fiolgade Ålsgårde Station Hellebæk Friskole Højskole Hoteller Hos familiemedlemmer m.m Der var pr. 26. juni 2016 endvidere tre uledsagede flygtningebørn indkvarteret på Ålsgårde Station, hvoraf en flyttede til sin midlertidige forældremyndighedsindehaver primo juli 2016.

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Orientering foretaget.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på Dekra-projekt for kvindelige flygtninge og familiesammenførte Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11317 Beskæftigelsesudvalget Indledning I foråret 2016 blev indgået aftale mellem DEKRA og Helsingør Kommune om et særligt tilrettelagt forløb for kvindelige flygtninge og familiesammenførte kvinder til flygtninge. Kvinder med samme baggrund fra Fredensborg og Hørsholm har også deltaget i projektet. Projektet har indtil nu udmærket sig ved, at kvinderne i høj grad kommer i virksomhedspraktik; nogle med mulighed for efterfølgende ordinær ansættelse. Beskæftigelsesudvalget har tidligere været informeret omkring projektet ved sager forelagt i februar og juni Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 tidlig indsats samt Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling I foråret 2016 blev indgået aftale mellem DEKRA og Helsingør Kommune om et særligt tilrettelagt forløb for kvindelige flygtninge og familiesammenførte kvinder til flygtninge. I april 2016 startede 49 kvinder omfattet af integrationsprogrammet i Helsingør Kommune i projektet. Projektet består af fire faser og er pt. inde i fase nummer Fase 1: 26 ugers intensiv sprogundervisning I de første 26 uger har kvinderne mødt i DEKRA hver dag i ugen, i alt 30 timer pr. uge. Udover at sikre intensiv sprogundervisning, har det vænnet kvinderne til at være hjemmefra hele dage, alle ugens dage. Fire dage ud af ugens fem hverdage blev kvinderne undervist i dansk og den fjerde dag blev et samfunds- eller kulturrelevant tema taget op. Det har drejet sig om forhold vedr. arbejdsmarked og uddannelse, om kvinders rettigheder, det danske skattesystem mm. Undervisningen i samfund og kulturforståelse er blevet varetaget af to beskæftigelsesmentorer fra DEKRA, som gennem hele forløbet har fulgt kvinderne. 2. Fase 2: Handleplan og praktiketablering I denne fase på 4 uger udarbejder beskæftigelsesmentorerne sammen med kvinderne individuelle handleplaner frem mod at komme i beskæftigelse. En del af handleplanen er etablering af en virksomhedspraktik, hvor planens indhold skal prøves af. Herudover har der i danskundervisningen været særligt fokus på, hvordan man dansksprogligt og kulturelt begår sig på en dansk arbejdsplads. 3. Fase 3: Opkvalificerende virksomhedspraktik

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 13 Her er kvinderne startet i en virksomhedspraktik, som DEKRA har fundet til dem på baggrund af handleplanerne. Kvinderne er typisk i virksomhedspraktik to eller tre dage om ugen, og de restereden dage følger de deres tidligere danskuddannelseshold på DEKRA med deres kendte undervisere. Virksomhedspraktikken varer i 13 uger. DEKRA følger løbende op på kvindernes deltagelse i praktikkerne og afsøger mulighed for efterfølgende ordinær beskæftigelse, løntilskud eller elevplads under integrationsgrunduddannelsesordningen. Samtidigt drøfter kvinderne deres erfaringer på arbejdsmarkedet i sprogundervisningen på DEKRA. I alt er 25 kvinder fra holdet startet i virksomhedspraktik. Primo december er 23 kvinder fra DEKRA i praktik, idet to praktikforløb er blevet afbrudt DEKRA leder efter nye praktikforløb til disse to borgere. I alt 39 kvinder følger stadig danskundervisningen på DEKRA. Af de kvinder, der fortsat er i forløb i DEKRA, men ikke er startet i virksomhedspraktik, er én fritaget for praktik pga. nært forestående barsel, en pga. traumebehandling, en pga. sociale forhold, og otte er fritaget pga. sygdom. Derudover er to afgået til job, og en er startet i løntilskud. Endelig er i alt ti kvinder meldt ud af forløbet. Fem kvinder er udmeldt pga. barsel, tre pga. traumebehandling, en pga. sygdom, og en pga. ringe udsigt til beskæftigelse grundet en alder på 63 år. 4. Fase 4: Formidling til beskæftigelse eller uddannelse I projektets sidste fase gennemgår og justerer DEKRA handleplanerne sammen med de kvinder, der ikke kom i beskæftigelse, som følge af deres første virksomhedspraktik. Samtidigt genoptager kvinderne undervisning fem dage om ugen. De følges stadig af deres beskæftigelsesmentor, som vil finde en praktikplads nummer to til dem, til opstart inden for de lovmæssige 6 uger. Projektet afsluttes primo april DEKRA skal være ude af de nuværende lokaler, som anvendes på Badevej, medio april. 5. Forventede og foreløbige effekter Effektmålene for projektet er: 80 % af deltagerne gennemfører praktik, og heraf vil: 50 % overgå til løntilskud, 35 % vil komme i ordinært job og 20 % overgå til opkvalificeringskurser Opsummeret giver måltallene mere end 100 %. Dette skyldes, at tallene er en procentdel af den samlede gruppe, hvoraf den samme borger eksempelvis godt kan deltage i opkvalificeringskurser og efterfølgende komme i løntilskud eller ordinært arbejde. Den samme borger kan dermed tælle med i flere af kategorierne. Foreløbigt er det kun det første effektmål, der kan måles på. Her er 25 kvinder ud af i alt 49 startet i virksomhedspraktik, hvilket er under målsætningen på de 80 %. Hvis kvinder, som er gået på barsel eller er fritaget fra praktik som følge af sygemelding, sociale forhold eller graviditet tages fra, er det lykkedes at skaffe praktikpladser til alle kvinderne på nær én, hvor praktikstedet sprang fra i sidste øjeblik. En god måned inde i praktikforløbene er de foreløbige meldinger, at flere af praktikpladserne muligvis omsættes til ordinær beskæftigelse, løntilskud eller Integrationsgrunduddannelsesforløb.

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Vurdering af projektets foreløbige gode resultater Kvindelige flygtninge eller familiesammenførte kvinder til flygtninge er generelt blandt de sværeste af flygtningegruppen at få i beskæftigelse. At tre kvinder har skiftet forsørgergrundlag, og 26 kvinder er kommet i virksomhedspraktik, må betegnes som et foreløbigt fornuftigt resultat. Dette kan skyldes flere forhold, herunder tæt opfølgning i DEKRA samt et godt og tæt samarbejde mellem DEKRA og jobcenteret. 7. Fremtidigt samarbejde Primo januar starter 8-10 kvinder yderligere i projektet, som løber frem til primo april Kvinderne gives intensiv danskundervisning og der etableres praktikpladser under den oprindelige samarbejdsaftale. Dette var ikke en del af den oprindelige samarbejdsaftale, men en mulighed der har åbnet sig, fordi DEKRA har ledig kapacitet på deres danskundervisningshold, nu hvor de øvrige kvinder er i praktik. Herudover er Center for Job og Uddannelse pt. i dialog med DEKRA om muligheden for et fortsat samarbejde med virkning fra april 2017 og frem. Beskæftigelsesudvalget vil i marts blive forlagt muligheder for fremtidigt samarbejde sammen med en evaluering af beskæftigelseseffekterne af de virksomhedspraktikker, der blev iværksat efteråret Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommune har betalt for danskundervisningen med samme takster som anvendes til betaling af øvrige borgere visiteret til Sprogcenter Nordsjælland. Mentortimer og etablering af virksomhedsrettet aktivering har været dækket af DEKRA, der betragter projektet som et udviklingsprojekt, uden beregning for kommunen. Ved en evt. fortsættelse af samarbejdet kan Helsingør Kommune forvente også at skulle betale for mentor-arbejde og den virksomhedsrettede aktivering. Det skal i givet fald afholdes ud af de midler, der er afsat til indsatsen overfor flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Orientering foretaget.

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Det videre arbejde med den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11890 Beskæftigelsesudvalget Bilag - Handleplan for styrket beskæftigelsesindsats overfor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Indledning I juni 2016 besluttede Byrådet en styrket model for den beskæftigelsesrettede indsat. Sagen beskriver hvad, der har været i fokus i Center for Job og Uddannelse siden august og hvad Center for Job og Uddannelse foreslår, der fokuseres på ind i Retsgrundlag Integrationsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 tidlig indsats samt Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse foreslår følgende fire fokusområder i det videre arbejde med at styrke den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats. 1. Interne arbejdsgange Der har siden august været fokus på at strømline og kvalitetssikre sagsbehandling og arbejdsgange - bl.a. er der udarbejdet et kvalitetsopfølgningskoncept ift. sagsbehandlingen. Herudover er en styrket arbejdsgang vedr. fravær og sanktionering under udarbejdelse, der tages i brug i januar Job hele vejen rundt Der er udarbejdet et nyt samtalekoncept, hvor aktiv jobsøgning, udarbejdelse af CV samt oprettelse af virksomhedspraktik er sat i fokus bl.a. med deltagelse af en virksomhedskonsulent i en del af jobsamtalen. Samtidigt foretages der mindre ændringer i organiseringen af arbejdsopgaverne for at frisætte tid til et styrket jobfokus hos jobkonsulenterne. Dette understøttes bl.a. af ansættelse af en administrativ medarbejder pr. januar 2017, ligesom borgernes henvendelser søges begrænset til et særligt tidsrum ved at oprette en åben rådgivning én eftermiddag om ugen. Særligt for borgere omfattet af 225 timersreglen oprettes et tilbud, hvor de gives særlig vejledning i at finde småjob samt tilbydes et tjek af deres økonomi. 3. Tidligt i gang Det 4 ugers introforløb, som nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ved ankomsten til Helsingør Kommune deltager i, kortes fra januar 2017 ned til to uger. Samtidigt opprioriteres introduktionen til det danske arbejdsmarked, og der indlægges virksomhedsbesøg. Virksomhedskonsulenterne deltager på forløbets sidste dag mhp. endelig virksomhedsplacering. Herudover fremrykkes den aktive indsats overfor nyankomne flygtninge ved, at borgeren fra januar 2017 inviteres til samtale med job- og virksomhedskonsulent i jobcentret, inden han/hun flytter hertil. Således vil opstarten af forløbet, herunder praktikønsker og -

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 16 muligheder, være igangsat allerede, inden borgeren flytter til kommunen. 4. Styrket virksomhedsrettet indsats Styrket virksomhedsrettet indsats, herunder opsøgende indsats, brancherettet tilgang, og progression i virksomhedsindsatsen. I virksomhedsindsatsen er der fokus på at højne antallet af borgere, der starter i en virksomhedspraktik. Samtidigt er der fokus på, at praktikkerne skal udvikle kompetencer, som synliggøres for borger, så flere på hinanden følgende praktikker viser en progression. For stærke borgere skal der helst være jobsigte i praktikkerne; for svagere borgere kan praktikken bidrage til sprogudvikling og kompetencer ift. at være på en arbejdsplads Brancherettet tilgang Virksomhedsindsatsen er centreret omkring fem brancher, hvor der er gode jobmuligheder: Transport, lager og logistik Bygge og anlæg Butik og detail Rengøring, hotel, restauration og køkken Pleje, omsorg, frisør, negle mm Virksomhedsopsøgende indsats Den virksomhedsopsøgende indsats tager udgangspunkt i de 5 brancher med gode jobmuligheder, og det forsøges at koordinere det opsøgende ift. både udbud af virksomheder og efterspørgsel blandt borgerne. Herudover indgås faste aftaler med en række virksomheder efter virksomhedscentermodellen. I efteråret er indgået aftaler med to nye virksomheder, mens der er to yderligere aftaler i støbeskeen Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Desuden arbejdes der med at oprette forløb på den ny integrationsgrunduddannelse (IGU). VEU-centeret er ved, i samarbejde med de lokale kommuner, at forberede pakker af konkrete AMU-forløb for målgruppen, der blandt andet vil kunne benyttes i forbindelse med IGU-forløb. I november er oprettet to virksomhedspraktikker hos en lokal virksomhed med henblik på efterfølgende indgåelse af aftale om IGU Progression i virksomhedsindsatsen Der skal løbende være en udvikling i borgernes forløb, og de virksomhedsrettede forløb skal følge naturligt i forlængelse af hinanden. Der er udarbejdet redskaber til at følge op på målsætninger i hver enkel praktik og på progression i forhold til udvikling af kompetencer. Der er også udarbejdet et referenceskema, som virksomheden udfylder til borgeren efter endt praktik, som viser hvilke arbejdsopgaver, borger har løst, og giver en vurdering af borgerens generelle kompetencer, hvilket også skal understøtte borgerens egen jobsøgning. I løbet af 2017 forventes dette tilpasset til de udvalgte brancher. Økonomi/Personaleforhold Planen gennemføres inden for de midler, der er afsat til en styrket beskæftigelsesrettet indsats overfor flygtninge i 2016 og Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget.

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at fokusområderne i det videre arbejde med den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Et flertal i udvalget, Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A) samt Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C) godkendte indstillingen. Marlene Harpsøe (O) stemte imod. Marlene Harpsøe (O) stillede forslag om, at kommunen ikke laver en særlig indsats for at etablere IGU-pladser. For forslaget stemte Marlene Harpsøe (O) og Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C). Duygu A. Ngotho (A) undlod at stemme. Forslaget blev ikke godkendt.

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Opfølgning på tillægsbevillinger til jobformidlere og fastholdelseskonsulent Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28277 Beskæftigelsesudvalget Indledning På møde den 20. juni 2016 traf Byrådet beslutning om at bevillige tre tillægsbevillinger i 2016 til to jobformidlere og en fastholdelseskonsulent. Beskæftigelsesudvalget godkendte bevillingerne den 13. april 2016 og ønskede, hvis Byrådet godkendte tillægsbevillingerne, at få en status på indsatsen i januar I nedenstående følger en status på indsatserne. Retsgrundlag Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes visionsmål om at flere borgere skal være selvforsørgende og flere borgere skal komme i beskæftigelse eller uddannelse. En sammenhængende borgerindsats. Sagsfremstilling 1. Tillægsbevillingerne De 3 tillægsbevillinger omhandler 3 forskellige indsatsområder; a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. På a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet omhandler tillægsbevillingerne en jobformidlerindsats over for ledige henholdsvis a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum et år. Helsingør Kommune har haft et fald i antal langtidsledige på a-dagpenge i 2015 på 21 % svarende til 47 personer. Sammenlignelige kommuner har haft et fald på 9 %. En del af faldet skyldes, at a-dagpengemodtagere efter 16 måneders ledighed har fået tildelt en personlig jobformidler, der har holdt hyppige samtaler med borgerne, op til hver 14. dag. På baggrund af de gode erfaringer med jobformidlerindsatsen blev det vurderet, at der er et potentiale i at ansætte en jobformidler yderligere på a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet. Det vil bringe flere langtidsledige borgere i beskæftigelse og dermed nedbringe Helsingør Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser. Endvidere vil flere borgere kommer i beskæftigelse, før de mister dagpengeretten. Der er ansat en jobformidler på både a-dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet i perioden 1. september 2016 til 31. december På sygedagpengeområdet omhandler tillægsbevillingen indsatsen over for medarbejdere ansat i Helsingør Kommune, som er i fare for at blive sygemeldte på grund af blandt andet stress. Der er ansat en fastholdelseskonsulent pr. 1. september Den direkte

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 19 økonomiske besparelse fås ved, at færre medarbejdere bliver syge og modtager sygedagpenge. Herudover er der flere afledte økonomiske besparelser ved færre udgifter til rehabiliteringsforløb, genoptræning og ansættelse af vikarer. Indsatsen er i tråd med Helsingør Kommunes ønske om generelt at nedbringe sygefraværet hos medarbejderne i Kommunen. 2. Status medio december borgere har været omfattet af jobformidlerindsatsen, og heraf er 36 borgere kommet i selvforsørgelse. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på 53 %. 31 borgere er kommet i ordinær beskæftigelse, 3 er kommet i uddannelse, 1 er kommet i vikarjob og 1 er kommet i løntilskudsjob. 31 af de 36 borgere har tidligere modtaget a-dagpenge og 5 har modtaget kontanthjælp. Det har været væsentligt nemmere at bringe a-dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller uddannelse. Sammenlignes effekten af jobformidlerindsatsen med effekterne for indsatsen over for a- dagpengemodtagere, før jobformidlerindsatsen blev iværksat, da kom 13,5 % af borgerne i selvforsørgelse. Samlet set er der med andre ord kommet 39,5 % (53-13,5) % flere i selvforsørgelse efter jobformidlerindsatsen er iværksat. Som altid er det svært at udelukke, at en del af borgerne, der har været omfattet af jobformidlerindsatsen var kommet i selvforsørgelse alligevel, men forskellen på effekterne med og uden jobformidlerindsatsen er meget markant og jobformidlerindsatsen skønnes at have haft stor indflydelse på, at så mange borgere er kommet i selvforsørgelse. Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale forsørgelsesydelser til de borgere, der er kommet i selvforsørgelse på baggrund af jobformidlerindsatsen er kr Besparelsen vil være større på helårsplan, hvis borgerne fortsat er i beskæftigelse i hele Fastholdelseskonsulentens indsats Der har været 47 borgere omfattet af fastholdelsesindsatsen, heraf er 16 raskmeldte, 4 borgere raskmeldes inden for kort tid, 6 er i praktik eller lignende forløb. Det svarer til, at 43 % af borgerne, der har været omfattet af indsatsen er blevet raskmeldte. Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale sygedagpenge til de borgere, der er blevet raskmeldte er kr Som udgangspunkt er det svært at lave en beregning på den eksakte besparelse af fastholdelsesindsatsen, da udfaldet af sagens forløb uden indsatsen er uvis. Det er omvendt vigtigt at fremhæve tidsperspektivet i indsatsen, idet der i 11 af de 16 sager, hvor borgerne er blevet raskmeldte har været en stor ressourcemæssig besparelse ift. sparede medarbejdertimer, da sagsbehandlerne ikke har været involverede i disse sager. Der kan som udgangspunkt gå op til 8 uger, før sagsbehandleren bliver involveret i en sygedagpengesag, og de 11 sager er afsluttede inden for 8 uger. De sparede medarbejdertimer er blevet frigivet til andre indsatser i teamet, og mere tid til andre sager forventes at give bedre resultater samlet set for sygedagpengeindsatsen på den lidt længere bane. Økonomi/Personaleforhold Den samlede besparelse i 2016 for de 3 bevillinger er knap 1.13 mio., hvilket overstiger den forventede besparelse på beskæftigelse på kr. ( ) kr., se nedenstående tillægsbevillingsskema.

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 Det skal dog bemærkes, at de ovenstående økonomiske effekter tager udgangspunkt i, at borgerne ikke ville være kommet i arbejde eller være blevet raskmeldt, hvis ikke de har fået den særlige indsats. Det må forventes, at der er en del af borgerne, der ville være kommet i arbejde eller ville være blevet raskmeldt på grund af Helsingør Kommunes normale indsats, men det er ikke muligt præcist at estimere, hvad der ville være sket, hvis ikke jobformidlerindsatsen og fastholdelsesindsatsen var igangsat. Tillægsbevillingsskema Hele Kr. Korrektioner til budget 2016 Jobformidler på a-dagpengeområdet 826 Administration, Center for Job og Uddannelse Beskæftigelse -521 I alt -313 Jobformidler på kontanthjælpsområdet 826 Administration, Center for Job og Uddannelse Beskæftigelse -320 I alt -112 Fastholdelseskonsulent på sygedagpengeområdet 826 Administration, Center for Job og Uddannelse Beskæftigelse -150 I alt 58 I alt for samtlige tillægsbevillinger -367 Opstart/ikrafttrædelse den Note: + angiver kommunal udgift, - angiver kommunal indtægt Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Orientering foretaget.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 21

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Udbud af aktiveringsydelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28418 Beskæftigelsesudvalget Indledning Center for Job og Uddannelse er i samarbejde med Center for Erhverv, Politik og Organisation ved at forberede et udbud af aktiveringsydelser overfor jobcenterets målgrupper. Udbuddet forventes at blive sendt ud i løbet af foråret, så nye aftaler kan træde i kraft omkring 1. august Beskæftigelsesudvalget skal derfor drøfte hvilke overordnede rammer, der skal være om udbuddet. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til: Visionsmålet ang. tidlig indsats Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse har i dag forskellige private leverandører, der leverer aktiveringsydelser i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats. De forskellige aktører leverer ydelser overfor en eller flere af jobcenterets målgrupper. Centeret er ved at forberede et udbud for at konkurrenceudsætte aktiveringsydelserne. Det forventes, at udbuddet udsendes til foråret, så nye kontrakter kan træde i kraft omkring 1. august Det vil være alle centerets aktiveringsydelser, der bliver udbudt, men det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvilke konkrete forløb, der vil blive efterspurgt. Center for Job og Uddannelse er ved at opstarte arbejdet med at kravspecificere de ydelser, der konkret vil blive udbudt. Der skal naturligt stilles en række krav til leverandørernes metoder og kvalifikationer. Kravspecifikationerne udarbejdes med input fra medarbejderne i centeret med udgangspunkt i, hvad der er behov for af indsats overfor den enkelte målgruppe og hvilke kompetencer, der kan bidrage til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse. Beskæftigelsesudvalget skal på nuværende tidspunkt tage stilling til hvilke overordnede rammer, der skal lægges om udbuddet og det videre arbejde med brug af andre aktører. Udvalget vil i 1. kvartal 2017 få forelagt en orienteringssag med nærmere beskrivelse af proces og indhold i udbuddet. 1. Kvalitet og pris Den ene overordnede ramme er vurderingen af kvalitet overfor pris. Begge parametre vil naturligt indgå i vurderingen af indkomne tilbud, men der er mulighed for at vægte det ene højere end det andet. Hvis man vælger at vægte kvalitet relativt højere end pris, vil det betyde, at leverandørernes metoder og kvalifikationer vil vægte relativt højere end en ren ugepris. Det vil have den fordel, at sandsynligheden vil øges for, at der kommer en positiv effekt ud af tilbuddet. Det vil omvendt have den ulempe, at der vil være mulighed for at igangsætte

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 23 færre forløb, end hvis prisen vægtes højere end kvalitet. Afvejningen skal også ses i lyset af, at en investering i et lidt dyrere forløb meget hurtigt kan tjene sig hjem, hvis det er det forløb, der medfører, at borgeren kommer i job eller uddannelse. Omvendt kan det selvfølgelig også spille ind, om der kan gives tilbud til flere borgere, hvor effekten for den enkelte borger måske er mindre, men den samlede effekt kan være større, da flere borgere får et tilbud. Ved tidligere udbud af aktiveringsydelser var vægtningen at kvalitet, blev vægtet med 55 % og pris med 45 % Dette for at kunne se bort fra tilbud, der underbød de øvrige konkurrenter på pris, men som ikke kunne leve op til den ønskede kvalitet i og effekt af indsatsen. I det forrige udbud af aktiveringsydelser, har Center for Job og Uddannelse opsagt flere aftaler med leverandører, idet leverandørerne ikke kunne levere den aktiveringsindsats, der var beskrevet i deres tilbud til den angivne pris. Center for Job og Uddannelse anbefaler derfor, at vægtningen mellem pris og kvalitet vægtes med størst vægt på kvalitet, hvor kvalitet vægter 60 % og pris med 40 %. Herved forventes det, at der opnås størst mulig kvalitet og dermed effekt for pengene. 2. Graden af brug af private aktører Den anden overordnede ramme er Helsingør Kommunes strategi ift. brug af private aktører på beskæftigelsesområdet. Der har helt generelt på beskæftigelsesområdet i de senere år været en udvikling, hvor brugen af private aktører har været faldende, hvilket bl.a. er en naturlig konsekvens af reformerne på beskæftigelsesområdet, hvor incitamentet til at bruge private aktører er blevet mindre. Samtidig er incitamentet til at vælge de mest effektive redskaber øget. Nogle af de tidligere aktiveringstilbud er blevet erstattet af øget brug af virksomhedsrettet aktivering eller af øget brug af f.eks. samtaler i jobcenteret. Nogle jobcentre har i meget høj grad skruet ned for brugen af private aktører, mens andre jobcentre kun i begrænset omfang har nedjusteret brugen. I Helsingør Kommune har der også været et faldende brug af private aktører, men der bliver fortsat indkøbt ydelser overfor de fleste målgrupper. Center for Job og Uddannelse vurderer, at det hele tiden er vigtigt at arbejde med balancen mellem brug af private aktører og interne tilbud. Brugen af eksterne aktører inddrages i beskæftigelsesindsatsen der, hvor aktørernes indsats forventes af give en merværdi i indsatsen udover den værdi, centeret selv kan levere. Fordelen ved brug af private aktører er, at der er mulighed for at tilkøbe kompetencer, som Center for Job og Uddannelse ikke er i besiddelse af. Samtidig kan private aktører levere en kapacitet til at arbejde med borgerne, som centeret ikke selv vil kunne løfte. Endvidere er de mere fleksible ift. at omstille indsatsen også over for få borgere. Fordelen ved at have fokus på interne tilbud er, at det er centerets egne medarbejdere, der arbejder med borgerne, og den viden, der opbygges gennem tilbud, bliver internt i centeret. Samtidig giver det mulighed for en tættere kontakt mellem jobkonsulenterne og de ansatte, der udfører aktiviteter for borgerne. Endvidere spares medarbejderne for at skulle bruge ressourcer på administrative opgaver, som at koordinere opgaver med eksterne og afregne fakturaer mv. Et eksempel på én intern indsats er, at Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med drøftelserne om refusionsomlægningen godkendte, at centeret trak en del af mentorindsatsen hjem til centeret, da det giver mulighed for bedre sammenhæng i indsatsen mellem jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer. Endvidere er indsatsen over for nyledige, der skal lære at skrive cv, at søge job mv. trukket hjem til

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 centeret for at sikre en ensartethed i indsatsen og læring hos medarbejderne. Centeret foreslår derfor, at udgangspunktet for udbuddet og for den videre udvikling af beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er, at centeret løbende vurderer, om der opnås bedst effekter ved at en opgave lægges ud til private aktører eller ved at centeret løfter opgaven internt i centeret. Dette skal også ses i lyset af, at borgernes behov for indsatser ændres løbende og stiller krav til, at centeret inden for relativ kort tid kan tilpasse sig ændrede krav både fra borgerene og i lovgivningen. Bilag med oversigt over nuværende aktører og priser på forløb samt oversigt over hvilke aktiveringsforløb, der forventes at komme i udbud, uddeles på mødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har på nuværende tidspunkt ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Alle udgifter til aktivering afholdes af de midler, der er afsat i budgettet. Et udbud vil naturligt kunne have indflydelse på hvor mange forløb, der kan igangsættes indenfor de midler, der er til rådighed. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at udvalget beslutter, hvordan pris og kvalitet skal vægtes relativt i udbuddet. 2. at udvalget godkender, at centeret i forbindelse med udbuddet og løbende efterfølgende vurderer, om en opgave skal løses af private aktører eller internt i centeret. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Ad 1 Udvalget godkendte en vægtning på 60/40 mellem kvalitet og pris. Ad 2 Indstillingen godkendt.

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28421 Beskæftigelsesudvalget Regeringens 10 mål for social mobilitet og baselinemåling - koblet med Helsingør Kommunes visionsmål Indledning Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. Færre skal være socialt udsatte. Det er hovedoverskrifterne for de 10 mål for social mobilitet, som den daværende regering fremlagde i maj 2016, og som også er med i det nye regeringsgrundlag. Regeringen har sat målene på baggrund af Socialpolitisk Redegørelse, som det daværende Social- og Indenrigsministerium har udarbejdet. Redegørelsen viser, at udsatte børn, unge og voksne klarer sig dårligere i skolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I dette dagsordenspunkt orienterer Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse om kommunens arbejde med regeringens mål for social mobilitet og kort om hovedkonklusionerne i Socialpolitisk Redegørelse Socialministeriet vil årligt følge op på målene og udgive en ny Socialpolitisk Redegørelse. Derefter vil centrene forelægge resultaterne for de politiske udvalg. Regeringens 10 mål for social mobilitet findes her: bit.ly/2eqlcer Den socialpolitiske redegørelse findes her: bit.ly/2fzjl2m Retsgrundlag Lov om social service. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til: Visionsmålet ang. tidlig indsats, herunder delmålene flere borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse, flere borgere opnår og fastholder egen bolig samt flere borgere har et sundt og aktivt liv. Visionsmålet ang. et stigende antal frivillige. Sagsfremstilling 1. Regeringens 10 mål for social mobilitet og centrenes arbejde med dem De 10 mål for social mobilitet ligger i forlængelse af både de tidligere sociale 2020-mål og af andre af samfundets tendenser, fx om uddannelse, beskæftigelse og frivillighed. Derfor arbejder Helsingør Kommune på de fleste områder allerede med målene. Bilag 1 beskriver blandt andet hvordan de 10 mål hænger sammen med centrenes eksisterende visionsmål. 1.1 Helsingørs status sammenlignet med landsgennemsnittet Af tabellen nedenfor fremgår målene samt baseline for hele landet (DK) og for Helsingør Kommune (HK) for de områder, hvor der fandtes tal for De røde taler viser, at Helsingør Kommune, i forhold til udsatte unge i beskæftigelse, udsatte unge i kriminalitet og

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 folk i alkoholbehandling, har dårligere resultater end landsgennemsnittet. Modsat har Helsingør, når det gælder stofmisbrugsbehandling, lidt bedre resultater end landsgennemsnittet. I højre søjle fremgår hvilke centre, der er hovedansvarlige for arbejdet med målene i Helsingør Kommune. Regeringens mål Status på mål Ansvarligt center 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres. Dagtilbud og Skoler med Børn, Unge og Familier 2. Flere årige, der har modtaget en social foranstaltning inden for de seneste fem år, skal være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse. 3. Flere personer, som får en social indsats som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal i uddannelse og beskæftigelse. 4. Flere personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskeligheder efter serviceloven, skal i uddannelse og beskæftigelse. 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse [1]. 6. Færre årige udsatte unge skal modtage en fældende strafferetslig afgørelse. Baseline DK: 50 % Baseline HK: 41 % Job og Uddannelse med Særlig Social Indsats Job og Uddannelse med Særlig Social Indsats Job og Uddannelse med Særlig Social Indsats Job og Uddannelse med Børn, Unge og Familier Baseline DK: 9,1 % Børn, Unge og Familier Baseline HK: 10,3 % 7. Færre skal være hjemløse. Særlig Social Indsats med Job og Uddannelse og Borgerservice, IT og digitalisering 8. Flere af de personer, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug. 9. Flere personer i offentlig alkoholbehandling skal afslutte et behandlingsforløb for alkoholmisbrug som alkoholfri, med en reduktion i alkoholforbruget eller med relevant henvisning. 10. Flere mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke er under uddannelse, skal være en del af den frivillige indsats. Se en mere detaljeret beskrivelse af målene i bilag 1. Baseline DK: 43 % Baseline HK: 47 % Baseline DK: 38 % Baseline HK: 20 % 1.2. Hvordan vil Center for Job og Uddannelse arbejde videre med målene? Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats med Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Mål 2: Målgruppen vil for størstedelens vedkommende være unge, der er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der har brug for en helhedsorienteret uddannelses- og beskæftigelsesafklarende indsats. De unge i denne gruppe er ofte udsatte unge med både faglige, sociale og personlige udfordringer. Mange har både psykiske diagnoser, der kræver behandling samt ofte misbrugsproblematikker, der vanskeliggør en afklarende indsats og dialog. Som beskrevet ovenfor, har Center for Job og Uddannelse arbejdet målrettet på at etablere samarbejder med virksomheder om de såkaldte virksomhedscentre.

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 27 Virksomhedscentrene åbner bl.a. praktikpladser for unge aktivitetsparate, der på denne måde kan tage (for nogle de første) skridt til en tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig arbejde med en afklaring af uddannelsesvalg. Indsatsen tilrettelægges ofte parallelt med psykisk behandling og misbrugsbehandling. Der vil i 2017 blive etableret et internt tilbud for de aktivitetsparate i Jobcenter Unge på Rasmus Knudsens Vej. Erfaringerne fra de seneste års indsats viser, at de unge har brug for et tilbud, der på samme tid indeholder social træning, uddannelsesafklaring, faglig opkvalificering, fysisk og mental træning. Mål 3 og 4: Personerne i disse grupper vil være spredt ud over mange af jobcenterets målgrupper. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere arbejder Center for Job og Uddannelse med at styrke den virksomhedsrettede indsats. Jobcenteret har fået projektmidler i 2017 og 2018 til en yderligere styrkelse af den virksomhedsrettede indsats, målet er at øge antallet af borgere i virksomhedsparktik eller i ordinære timer med minimum 20 procentpoint i perioden. Samtidig er det målet at etablere en række tætte samarbejder med virksomheder (virksomhedscentre), som er målrettet aktivitetsparate borgere. Den virksomhedsrettede indsats er styrket og skal styrkes yderligere ved etablering af flere virksomhedscentre suppleret af håndholdt mentorindsats. Jobcenteret har også fokus på småjob bl.a. målrettet de aktivitetsparate, der er omfattet af 225 timers reglen. I indsatsen over for fleksjobmodtagere, skal der iværksættes en udvidet brug af fleksmatch, som er en CV-bank, hvor virksomhederne kan få et overblik over, hvilke ledige fleksjobberettigede borgere, som er jobklare. Endvidere skal der gøres endnu større og bedre brug af den nye interne mentor på fleksområdet, som er blevet tilknyttet målgruppen i Mål 5: Det er et vanskeligt mål, da kommunens centre ikke har kendskab til, hvem der er udsat for vold med mindre de tager på krisecentret eller selv fortæller til en medarbejder, at de er udsat for vold. Når Center for Job og Uddannelse har kendskab til vold i nære relationer, arbejder centeret med den beskæftigelsesrettede indsats med udgangspunkt i borgerens situation og samtidig med andre indsatser, der skal bidrage til at styrke borgerens samlede situation. Mål 7: Center for Særlig Social Indsats, Center for Job og Uddannelse og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering arbejder sammen for at forebygge hjemløshed og nedbringe antallet af hjemløse. For Center for Job og Uddannelse handler det bl.a. om brugen af enkeltydelser i konkrete tilfælde, hvor der enten er risiko for udsættelse eller er behov for et indskudslån, når en hjemløs har fundet en bolig Det sammenhængende borgerforløb understøtter arbejdet på tværs Projektet Det sammenhængende borgerforløb understøtter også arbejdet med Regeringens mål. Projektet har til formål at sikre mere sammenhængende forløb, særligt med fokus på unge med komplekse behov i alderen år; voksne med en rusmiddelproblematik; borgere, der modtager kommunal genoptræning, vedligeholdelsestræning, hjælp i hjemmet samt en anden overførsel; og familier, der modtager mindst en indsats på beskæftigelsesområdet og en indsats fra børne- og ungeområdet. Der er altså et vist overlap mellem målgrupperne i Det sammenhængende borgerforløb og i Regeringens mål. 2. Socialpolitisk Redegørelses hovedkonklusioner

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 De ti mål for social mobilitet baserer sig på Socialpolitisk Redegørelse. Redegørelsen består af statistiske analyser og resultater fra andre forskningsrapporter og omhandler udsatte børn og unge, socialt udsatte voksne og mennesker med handicap. Hovedpointen er, at udsatte borgere i Danmark koster to-tre gange mere end ikke-udsatte borgere. Men vi ser ikke i tilstrækkelig grad effekter af de sociale indsatser vi ved ikke hvad der virker og hvordan det virker. Blandt hovedkonklusionerne er desuden, at: Udsatte børn og unge oplever mindre god trivsel, har oftere højt fravær i skolen, klarer sig fagligt dårligere i læsning og matematik og får sjældnere en ungdomsuddannelse end ikke-udsatte. Flertallet af personerne i misbrugsbehandlingsforløb får ikke misbruget under kontrol, og 60 % af brugerne på botilbud for hjemløse, er ikke i egen bolig året efter. Halvdelen af mennesker med handicap har et potentiale for at komme i beskæftigelse men mindre end hver 10. er i arbejde. Det er særligt svært at spore fremskridt for børn, unge og voksne, som har komplekse problemer (flere og samtidige problemstillinger) og denne gruppe udgør omkring halvdelen af målgruppen. [1] Der findes meget lidt data på dette område, og målet handler i første omgang om at Social- og Indenrigsministeriet skal planlægge hvordan de skaffer data på området. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Tilsvarende sager behandles i de øvrige udvalg inden for deres respektive ansvarsområder. Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Orientering foretaget.

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Paragraffritagelser i frikommuneansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19473 Byrådet Bilag 1 Opsummering af indhold i frikommuneansøgning 1 Bilag 2 ansøgning- en plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Bilag 3 delansøgning 1 - En handleplan Bilag 4 - paragrafoversigt for delansøgning En handleplan Bilag 5 delansøgning 2 - Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret Bilag 6 - paragrafoversigt for delansøgning Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret Bilag 7 delansøgning 3 - Procesuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsten med afset i borgerens samlede behov Bilag 8 paragrafoversigt for delansøgning Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne Bilag 9 delansøgning 4 - En sammenhængende indsats - den indholdsmæssige del Bilag 10 - paragrafoversigt for delansøgning En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Bilag 11 lovformål Indledning Den 10. oktober 2016 udvalgte det daværende Social- og Indenrigsministerium Helsingør Kommune til frikommune. Det betyder, at Helsingør Kommune kan blive fritaget fra paragraffer og proceskrav på udvalgte områder i frikommuneperioden, dvs. indtil den 31. juli Helsingør Kommune sendte den 1. december 2016, i samarbejde med de otte andre kommuner i frikommunenetværket, en ansøgning til ministeriet om, hvilken eksisterende lovgivning, der ønskes udfordret. Den fælles ansøgning er vedlagt (Bilag 2-10). I bilag 1 opsummeres, på hvilke områder der er søgt om paragraffritagelser, og hvad formålet er. I bilag 11 beskrives kort den enkelte lovs formål. Der skal foreligge en lokalpolitisk godkendelse, inden de konkrete forsøg sættes i gang i de enkelte kommuner. Hvis det ved politisk behandling viser sig, at en kommune ikke ønsker at arbejde med en bestemt paragraffritagelse, er det muligt at få sin deltagelse slettet i forhold til denne paragraf. Udvalgene skal drøfte, om de kan anbefale den samlede ansøgning, eller om der er dele af paragrafferne, som udvalget ikke anbefaler, at Helsingør Kommune arbejder med. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 20. august 2013 med senere ændringer af Lov om frikommuner m.m.766. Frikommuneloven oplister de områder inden for hvert enkelt ministerium, hvor en frikommune har adgang til at fravige den gældende lovgivning. Relation til vision og tværgående politikker Frikommuneforsøgene skal medvirke til at opfylde Helsingør Kommunes vision 2020: At bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling

30 Beskæftigelsesudvalget 1. Baggrund Mødedato Side 30 I frikommunenetværket samarbejder Helsingør Kommune med: Ballerup, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommune. De ni kommuner har fået frikommunestatus med baggrund i en fælles ansøgning: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Byrådet i Helsingør Kommune godkendte den fælles ansøgning den 30. maj Frikommunenetværket vil igangsætte forskellige forsøg, der har det fælles udgangspunkt, at sagsbehandlingen skal blive mere sammenhængende for borgerne. I Helsingør Kommune skal frikommuneforsøgene understøtte en mere helhedsorienteret sagsbehandling for borgere med særlige komplekse forløb, bl.a. de borgere, som har mange kontakter til forskellige fagområder i kommunen. 2. Tidsplan Der er tre ansøgningsrunder, hvor frikommunenetværket kan indgive konkrete ønsker til undtagelser fra lovgivning og proceskrav. Tidsfristerne er 1. december 2016, 1. maj 2017 og 1. november Kommunerne får nærmere besked om, hvilke forsøgsordninger regeringen vil bede Folketinget om at imødekomme. De konkrete forsøg kan igangsættes ved lovens ikrafttrædelse. Hvor lang tid der går, inden forsøget kan gå i gang, afhænger af, om der er behov for en lovændring, eller om forsøget kan iværksættes ved hjælp af mindre ændringer i bekendtgørelser mv. 3. Organisering Kommunerne i frikommunenetværket ønsker at arbejde med forskellige målgrupper. For at sikre tværkommunal videndeling er frikommunenetværket organiseret i tre klynger: En med fokus på unge, en med fokus på voksne og en med fokus på familier. Helsingør Kommune vil igangsætte forsøg for både unge, voksne og familier, og deltager derfor i alle tre klynger. Deltagerne i klyngerne er bl.a. det fagpersonale, der har indblik i de faglige forløb og i de forsøg, der skal sættes i gang. Frikommunenetværket koordineres og drives derudover af udvalgte direktører og konsulenter. Fra Helsingør Kommune koordineres projektet af direktør Stella Hansen og projektleder Pernille Svärd fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. Følgende fagcentre er involveret: Center for Særlig Social Indsats, Center for Job og Uddannelse, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Center for Dagtilbud og Skoler holdes orienteret om de beslutninger, der vedrører centeret. 4. Evaluering Formålet med frikommuneforsøgene er at udbrede erfaringer til landets øvrige kommuner og danne grundlag for ændringer af regler, der er uhensigtsmæssige for kommunernes opgaveløsning. De enkelte forsøg skal derfor evalueres. Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA) kvalitetssikrer evalueringen. 5. Kort om den fælles ansøgning Alle ni kommuner ønsker på forskellig vis at udfordre lovgivningen for at skabe friere rammer for mere helhedsorienterede og koordinerede sagsforløb. Den fælles ansøgning forpligter kommunerne til at evaluere og videndele om konkrete forsøg. Der er ikke en forpligtelse til, at kommunerne skal arbejde med alle de samme paragraffritagelser. En politisk tilslutning til paragraffritagelserne giver mulighed for, at vi på et tidspunkt kan arbejde med dem. Ministeriet ønsker dog at få besked snarest, hvis der i

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 den fælles ansøgning er paragraffer, som en kommune allerede nu ved ikke vil blive benyttet i frikommuneperioden. Koncernledelsen drøftede ansøgningen den 12. december Der var følgende bemærkninger: Center for Job og Uddannelses vurderer, at muligheden for at undtage en borger for en sanktion gennem forsøg med i Lov om en aktiv socialpolitik kun skal benyttes i meget begrænset omfang. Det er et grundprincip i beskæftigelsesindsatsen, at borgerne både har rettigheder og pligter, og borgerne bør kun fritages for en sanktion efter en nøje faglig vurdering, hvis en sanktion vil have meget negative konsekvenser for det videre forløb i borgerens sag. Center for Særlig Social Indsats påpeger, at der inden evt. konkrete forsøg igangsættes udestår en konkretisering af formålet med paragraffritagelse fra Lov om social service 85 og 96. Frikommuneforsøgene er i Helsingør Kommune tænkt sammen med projektet: Det sammenhængende borgerforløb. Det er i Det sammenhængende borgerforløb endnu ikke fastlagt, hvilke komplekse borgerforløb der skal arbejdes videre med. Det forventes, at der primo 2017 vil være en oversigt over, hvilke paragraffritagelser det i forbindelse med de komplekse borgerforløb giver mest mening at sætte fokus på. Ansøgningen er struktureret i en hovedansøgning: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren og i fire delansøgninger: 1. En handleplan 2. Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret 3. Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne 4. En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Hver delansøgning har tilknyttet en oversigt over, hvilke paragraffritagelser det respektive forsøg kræver. Ansøgningen om: En handleplan skal give mulighed for at arbejde med én sammenhængende plan for borgen fremfor flere adskilte planer. (Bilag 3) Ansøgningen om: Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret skal f.eks. give mulighed for, at udvalgte medarbejdere kan følge op efter forskellige lovgivninger uanset, hvor medarbejderne er organiseret. (Bilag 5) Ansøgningen om: Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne går på at øge fleksibiliteten i, hvordan indsatser og proceskrav skal følges. (Bilag 7) Ansøgningen om: En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del handler bl.a. om sikre kontinuitet i sagsforløb, bl.a. i udarbejdelsen af vurderinger og tildelingen af hjælpemidler. (Bilag 9) (Bilag 1 opsummerer på, hvilke områder der er søgt om paragraffritagelser, og hvad formålet er.) Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 32 Sagen behandles i relevante C-MED og i H-MED. Følgende politiske udvalg behandler sagen i januar 2017 Udvalg: Dato: Beskæftigelsesudvalget 11. januar 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget 16. januar 2017 Socialudvalget 17. januar 2017 Økonomiudvalget 23. januar 2017 Byrådet 30. januar 2017 Sagen har været i høring i: Udvalg: Dato: Bemærkninger: H-MED 12. december 2016 Stella Hansen og Pernille Svärd orienterede om projektet. Medarbejderne tog orienteringen til efterretning og tilsluttede sig at der bliver opmærksomhed på medarbejdernes vilkår, og deres inddragelse i det videre arbejde. Handicaprådet 13. december 2016 Handicaprådet har noteret, at Helsingør Kommunes formål med de ansøgte paragraffritagelser, er gennemførelse af projektet Det sammenhængende Borgerforløb. Sagen kommer til orientering i Ældrerådet den 9. januar Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, Såfremt der senere i frikommune-forsøget fremkommer politiske eller administrative ønsker om at anvende de paragraffritagelser, der gives tilladelse til i andre sammenhænge, forventer Handicaprådet, at der sker en fornyet høringsproces. Handicaprådet bemærker, at det generelt er vanskeligt at forstå det meget omfattende materiale, der ofte indeholder uklare beskrivelser. at det besluttes, om der er tilslutning til den samlede ansøgning, eller om der er paragraffer som ikke anbefales, at Helsingør Kommune arbejder videre med. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Et flertal i udvalget, Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A) samt Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C) anbefaler, at kommunen indgår i forsøgene dog således, at kommunen ikke skal gøre brug af en evt. mulighed for at sanktionere misbrugere efter beskæftigelseslovgivningen 22, Serviceloven 101, jf. ansøgningsmaterialet. Marlene Harpsøe (O) stemte imod.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/29350 Byrådet Indledning Halsnæs Kommune har i marts 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. Økonomiudvalget godkendte i april måned, at Helsingør Kommune deltog i det arbejde. På baggrund af henvendelsen fra Halsnæs har UU-lederne på opfordring af 7 kommuner tilknyttet 4 UU-centre lavet en første belysning af forskellige samarbejds- og organisationsformers fordele og ulemper, som blev drøftet på et møde på tværs af kommunerne afholdt medio september UU-lederne fandt det ikke muligt, på baggrund af faglige drøftelser, at komme med en entydig anbefaling til hvorledes der bedst samarbejdes omkring UU, eller hvorledes UU-centrene bedst organiseres i henhold til ovennævnte forhold, da både brugerbehov, geografiske forhold, samarbejdsflader, ressourceudnyttelse og vejledningsfaglighed mm. understøttes forskelligt afhængigt af organisering. På mødet i september blev det derfor blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning, med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne. Analysen skal udføres af et eksternt konsulenthus. Byrådet skal derfor tage stilling til, om Helsingør Kommune skal deltage i analysen. Retsgrundlag Lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet om livslang læring. Sagsfremstilling Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde: UU-H: Halsnæs, Hillerød UU-Gribskov: Gribskov UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg UU-Vest: Frederikssund, Egedal UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. I Helsingør Kommune varetager UU-Øresund vejledningen af unge frem til de fylder 30 år. Henvendelsen fra Halsnæs Kommunes bunder i følgende overvejelser: at UU ses som helt central i forhold til at nå målsætninger om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. at være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde.

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 at sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet. et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter. at undersøge hvilken organisationsform, der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling. at videreudvikle opgaveløsningen. Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland er blevet kontaktet med henblik på at være med i analysen. Kommunerne i UU-Sjælsø har umiddelbart ikke ønsket at være med. Kommunerne i de øvrige UU centre har alle vist interesse for at deltage i analysen. Det er analysens formål at belyse, for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtter fremtidens behov for vejledning, samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt. I undersøgelsen ønskes følgende forhold belyst: 1. Brugerperspektivet - bredt set i forhold til hvordan den samlede vejledning påvirker de unges vej til uddannelse. Herunder nærhedsprincippet i forhold til de unges geografiske placering og deres vejledningsbehov. 2. Faglighed vejledningsfaglighed og udvikling, herunder mulighed for sparring, specialisering, fælles faglighed og kompetenceudvikling. 3. Organisering forslag til mulige fremtidige samarbejdsmodeller og/eller organiseringsmodeller, herunder en redegørelse for forholdet mellem stordriftsfordele og lokal forankring. 4. Samarbejdsrelationer med ungdomsuddannelser, produktionsskoler, Region Hovedstaden, lokale virksomheder og arbejdsmarked m.m. i Nordsjælland. 5. Samarbejde om levering af systematisk ledelsesinformation, som kan kvalificere den faglige og ledelsesmæssige dialog og prioritering af indsatser. Herunder er det relevant at undersøge om en større grad af tværkommunalt samarbejde omkring UU også kan understøtte et øget samarbejde på tværs af de Nordsjællandske kommuner i arbejdet med at nå de nationale og kommunale uddannelsespolitiske målsætninger. 1. Vurdering vedrørende Helsingør Kommune Center for Job og Uddannelse vurderer, at UU-Øresund er et velfungerende UU-Center. De lokale ungdomsuddannelser melder alle om øget optag i 2016 og angiver, at en del af forklaringen er et godt samarbejde med UU-Øresund. Det kan dog ikke afvises, at der gennem et tættere samarbejde mellem UU-centrene i Nordsjælland vil kunne opnås endnu bedre resultater. UU-lederne har ikke kunne komme med en entydig anbefaling, men Center for Job og Uddannelse vurderer, at der er en mulighed for, at et eksternt konsulentfirma vil kunne identificere områder, hvor der er potentiale for, at UU s opgavevaretagelse i Nordsjælland kan styrkes gennem et øget samarbejde eller en ændret organisation. Center for Job og Uddannelse foreslår derfor, at Helsingør Kommune deltager i analysen, men først tager beslutning om deltagelse i et evt. tættere samarbejde på UU-området, når analysen ligger klar. 2. Den videre proces

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 Når det er besluttet i de respektive kommuner, hvem der ønsker at deltage i analysen, samles direktørerne med ansvar for UU med henblik på at fastlægge en konkret køreplan for arbejdet. I køreplanen skal bl.a. indgå en nærmere beskrivelse af analyseopgaven og dens bemanding herunder indhentelse af tilbud fra konsulenter/-huse. Udgangspunktet er, at der skal foreligge et oplæg til politiskbehandling først halve år af 2018, hvor der kan tages stilling til den fremtidige organisering UU. Økonomi/Personaleforhold Analysen finansieres af de involverede kommuner i fællesskab. Finansiering findes inden for eksisterende budgetrammer. Samlet forventet pris bliver på maksimalt kr., som fordeles mellem kommunerne efter antallet af unge mellem år, som er UUs målgruppe. Antallet af unge er opgjort fra Danmarks Statistik pr 3. kvartal Hvis alle kommunerne i alle 5 UU-centre inklusiv UU-Sjælsø deltager, er den samlede udgift til analysen kr og fordeles således: Samlet beløb og fordeling af udgift, hvis alle 5 UU centre deltager i analysen Kommune Antal unge mellem år Beløb til analyse (kr.) Hillerød Egedal Fredensborg Frederikssund Helsingør Halsnæs Gribskov Rudersdal Hørsholm Furesø Allerød I alt Da kommunerne i UU-Sjælsø ikke umiddelbart ønsker at deltage i analysen, forventes det, at analysens samlede beløb vil blive reduceret til kr med følgende fordeling: Samlet beløb og fordeling af udgift eksklusiv UU-Sjælsø Kommune Antal unge mellem år Beløb til analyse (kr.) Hillerød Egedal Fredensborg Frederikssund Helsingør Halsnæs Gribskov I alt Udgiften for Helsingør Kommunes deltagelse i analysen vil blive afholdt indenfor Center for Job og Uddannelses rammer.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 36 Med en forventet kontraktsum på under kr. er ydelsen ikke udbudspligtig og da kontrakten må antages ikke potentielt at kunne interessere tilbudsgivere i andre EU medlemsstater er der heller ikke pligt til at annoncere kontrakten efter udbudslovens afsnit IV. Kontrakten skal indgås på markedsmæssige vilkår. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Børne- og Uddannelsesudvalget har det budgetmæssige ansvar for UU-Øresund, men da Beskæftigelsesudvalget har stor faglig interesse i UU og ansvaret for indsatsen overfor de unge uden uddannelse, der modtager uddannelseshjælp, behandles sagen i både Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Helsingør Kommune deltager i den videre analyse af samarbejds- og organisationsformer af UU i Nordsjælland. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Et flertal i udvalget, Marlene Harpsøe (O) Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A) samt Per Tærsbøl og Philip Læborg (C) anbefaler indstillingen. John Calberg (C) undlod at stemme.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28324 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Job og Uddannelse Hvert møde Oversigt over aktivitetsparate Job og Uddannelse Status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådet (KKR) Job og Uddannelse Antal afsluttede sager til selvforsørgelse 2016 Job og Uddannelse Fællesmøde med Børne- og Uddannelsesudvalget Integrationsrådet form og sammensætning Job og Uddannelse/ Dagtilbud og Skoler/ Børn, Unge og Familier Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Driftsoverførsler fra regnskab 2016 til 2017 på Beskæftigelsesudvalgets område Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Anlægsforslag for budget Job og Uddannelse Primo 2017 Sanktioner status og sammenligning med andre kommuner Regnskab 2016 på Beskæftigelsesudvalgets område Job og Uddannelse Primo 2017 Økonomi og Ejendomme Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Fællesmøde med Integrationsrådet Job og Uddannelse/ Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Borgere i ressourceforløb - status Job og Uddannelse Budgetrevision pr. 20. april 2017 Økonomi og Ejendomme Budgetforslag Økonomi og Ejendomme Medio 2017

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie 2017 Erhverv, Politik og Organisation Medio 2017 Budgetrevision pr. 31. august 2017 Økonomi og Ejendomme Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2017 Ultimo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Det samlede borgerforløb Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt Job og Uddannelse/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Job og Uddannelse Løbende Venligboligerne Job og Uddannelse Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Orientering foretaget. John Calberg (C) foreslog en sag på en kommende dagsorden, hvor det belyses om der er borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, der alene bør aktiveres i forhold til minimumskravene i lovgivningen. Formålet hermed skal være, at målrette indsatsen med de ressourcer som frigives på andre områder, hvor effekten er dokumenteret større. Det skal belyses hvor mange ressourcer der frigives ved kun at benytte den lovmæssige minimumsindsats. Et flertal i udvalget, Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A) samt Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C) stemte for forslaget. Marlene Harpsøe (Ø) stemte imod forslaget. Forslaget blev godkendt.

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28323 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Fraværende: Betina Svinggaard. Udvalgsformand Allan Berg Mortensen oplyste, at da han selv er forhindret, vil byrådsmedlem Michael Mathiesen (C) åbne Workshoppen Hvad kan vi gøre for at få flere personer med handicap i arbejde?, som afholdes på Kulturværftet den 12. januar Centerchef Kristjan Gundsø Jensen går på barsel fra den 1. februar til 30.april. Områdeleder Jan Henriksen konstitueres som centerchef. Spørgsmål til centeret sendes til specialkonsulent Mimi Myhre.

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 40 Bilagsliste 5. Beslutningssag: Det videre arbejde med den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats 1. Bilag - Handleplan for styrket beskæftigelsesindsats overfor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (415446/16) 8. Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet 1. Regeringens 10 mål for social mobilitet og baselinemåling - koblet med Helsingør Kommunes visionsmål (413561/16) 9. Beslutningssag: Paragraffritagelser i frikommuneansøgning 1. Bilag 1 Opsummering af indhold i frikommuneansøgning 1 (416551/16) 2. Bilag 2 ansøgning- en plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren (416552/16) 3. Bilag 3 delansøgning 1 - En handleplan (416553/16) 4. Bilag 4 - paragrafoversigt for delansøgning En handleplan (416554/16) 5. Bilag 5 delansøgning 2 - Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret (416555/16) 6. Bilag 6 - paragrafoversigt for delansøgning Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret (416556/16) 7. Bilag 7 delansøgning 3 - Procesuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsten med afset i borgerens samlede behov (416557/16) 8. Bilag 8 paragrafoversigt for delansøgning Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne (416558/16) 9. Bilag 9 delansøgning 4 - En sammenhængende indsats - den indholdsmæssige del (416559/16) 10. Bilag 10 - paragrafoversigt for delansøgning En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del (416561/16) 11. Bilag 11 lovformål (418249/16)

41 Bilag: 5.1. Bilag - Handleplan for styrket beskæftigelsesindsats overfor flygtning e og familiesammenførte til flygtninge Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

42 oktober - november 2016 Interne arbejdsgange: Kvalitetsopfølgningskoncept i jobsamtalerne. Job hele vejen rundt: Udarbejdelse af CV og krav om jobsøgning i jobsamtale Deltagelse af virksomhedskonsulent i jobsamtalerne Virksomhedsrettet indsats - igangsættelse af: Arbejde målrettet med specifikke brancher ift. opsøgende arbejde Tavlesystem ift. match borger-virksomhed december 2016 Interne arbejdsgange: Stringent arbejdgang for fravær udarbejdet Job hele vejen rundt: Igangsættelse af jobklub for borgere, der omfattes af 225 timers reglen Igangsættelse af første organisatoriske tiltag for at frisætte tid; åben rådgivning Virksomhedsrettet indsats: Arbejde målrettet med specifikke brancher ift. opsøgende arbejde Tavlesystem ift. match borger-virksomhed Evaluering af hver enkel virksomhedspraktik og løntilskud Tre virksomhedscentre er landet inden jul. januar-februar 2017 Interne arbejdsgange: Stringent arbejdgang for fravær implementeres Job hele vejen rundt: Ansættelse af administrativ medarbejder Tidligt i gang: Intensiveret og jobrettet introkursus Flygtninge besøger Helsingør kommune inden de ankommer. 1. halvdel af 2017: Virksomhedsrettet indsats: Etablering af brancherettet netværk med udvalgte virksomheder

43 Bilag: 8.1. Regeringens 10 mål for social mobilitet og baselinemåling - koblet med Helsingør Kommunes visionsmål Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

44 Bilag til Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Center for Særlig Social Indsats 8. december 2016 Regeringens 10 mål for social mobilitet og baselinemåling koblet med visionsmål Baseline er data fra Ved røde tal ligger Helsingør Kommune dårligere end den nationale baseline, ved grønne tal BEDRE end den nationale baseline. Mål 1: Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedr faglige niveau i dansk og matematik er for lavt Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: Ikke opgjort. Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: Ikke opgjort 1. Baseline Helsingør: Ikke opgjort Tovholder for arbejdet med målet: DS med BUF Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 10G: Mindst 80 % af alle elever i Helsingør Kommunes folkeskoler sk nationale test, og andelen af de dygtigste skal stige år for år. (DS og Mål 2: Flere årige, der har modtaget en social foranstaltning inden for de seneste fem å have gennemført en ungdomsuddannelse - Udfordring: For mange udsatte unge falder fra eller går ikke i ga Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: 50 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: 244 Baseline i Helsingør: 41 % Tovholder for arbejdet med målet: JU med SSI Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 8A: Andelen af unge (18-29) i Helsingør Kommune med højere udda procentpoint frem mod (JU) Mål 3: Flere personer, som får en social indsats som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktio beskæftigelse 2 - Udfordring: For få personer med handicap er i beskæftigelse eller uddannelse Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: 9 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: Ikke opgjort 3. Baseline Helsingør: Ikke opgjort Tovholder for arbejdet med målet: JU med SSI Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 8A: Andelen af unge (18-29) i Helsingør Kommune med højere udda procentpoint frem mod B: Andelen af indbyggerne i Helsingør Kommune i den erhvervsakt erhvervskompetencegivende uddannelse, skal være på niveau med 10A: Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesyde 10 % frem mod (JU) 10B: En øget andel af borgere (15-35) tilknyttet SSI kommer i uddan Mål 4: Flere personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskelig uddannelse og beskæftigelse - Udfordring: For få personer med psykiske vanskeligheder eller sociale probleme 1 Det er ikke tilladt at opgøre det faglige niveau for konkrete kommuner. 2 Uddannelse og beskæftigelse inkluderer kompetencegivende uddannelser (ikke STU) og beskæftigelse, som giver forsørgelsesgrundlag, herunder fleksjob. 3 Helsingør indgik ikke i De Kommunale Serviceindikatorer i 2014, hvor ministeriet har trukket data. 1 / 4

45 Bilag til Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Center for Særlig Social Indsats 8. december 2016 Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: 7 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: Ikke opgjort 4. Baseline Helsingør: Ikke opgjort Tovholder for arbejdet med målet: JU med SSI Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 8A: Andelen af unge (18-29) i Helsingør Kommune med højere udda procentpoint frem mod B: Andelen af indbyggerne i Helsingør Kommune i den erhvervsakt erhvervskompetencegivende uddannelse, skal være på niveau med 10A: Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesyde 10 % frem mod (JU) 10B: En øget andel af borgere (15-35) tilknyttet SSI kommer i uddan Mål 5: Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse - Udfo personer udsat for vold i nære relationer Personer i målgruppen i DK: Ikke opgjort 5 Baseline DK: Ikke opgjort Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: ikke opgjort Baseline Helsingør: Ikke opgjort Tovholder for arbejdet med målet: JU med BUF Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 8A: Andelen af unge (18-29) i Helsingør Kommune med højere udda procentpoint frem mod B: Andelen af indbyggerne i Helsingør Kommune i den erhvervsakt erhvervskompetencegivende uddannelse, skal være på niveau med 10A: Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesyde 10 % frem mod (JU) 10B: En øget andel af borgere (15-35) tilknyttet SSI kommer i uddan Mål 6: Færre årige udsatte unge skal modtage en fældende strafferetlig afgørelse - Udfor kriminalitet Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: 9,1 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: 155 Baseline Helsingør: 10,3 % Tovholder for arbejdet med målet: BUF Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: Ingen Mål 7: Færre skal være hjemløse - Udfordring: Stigning i antallet af hjemløse siden Helsingør indgik ikke i De Kommunale Serviceindikatorer i 2014, hvor ministeriet har trukket data. 5 Det generelle datagrundlag er ved at blive etableret. 2 / 4

46 Bilag til Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Center for Særlig Social Indsats 8. december 2016 Personer i målgruppen i DK: Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: 73 Tovholder for arbejdet med målet: SSI med JU og BUF Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 10C: En øget andel af hjemløse borgere opnår fast bolig efter ophol ikke tilbage til forsorgshjem indenfor et år. (SSI) Mål 8: Flere af de personer, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, skal være stoff et stabiliseret stofmisbrug - Udfordring: For mange afslutter stofmisbrugsbehandling uden at få reduceret eller Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: 43 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: 106 Baseline i Helsingør: 47 % Tovholder for arbejdet med målet: SSI Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: Ingen Mål 9: Flere personer i offentlig alkoholbehandling skal afslutte et behandlingsforløb for alkoh en reduktion i alkoholforbruget eller med relevant henvisning - Udfordring: For få afslutter alkoholbeh relevant henvisning. Personer i målgruppen i DK: Baseline i DK: 38 % Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: 90 Baseline i Helsingør: 20 % Tovholder for arbejdet med målet: SSI Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 10D: Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for sto misbruget, øges til 50 % i (SSI) Mål 10: Flere mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke er under uddannels frivillige indsats - Udfordring: Personer uden for arbejdsfællesskabet er underrepræsenterede i den frivillige indsats Personer i målgruppen i DK: Baseline DK: Ikke opgjort 7 Personer i målgruppen i Helsingør Kommune: Ikke opgjort Baseline Helsingør: Ikke opgjort Tovholder for arbejdet med målet: SSI med KUMIT Helsingør Kommunes eksisterende visionsmål/indikatorer: 3: Antallet af frivillige øges markant 3A: Rammer og vilkår for frivillige Kilder Børne- og Socialministeriet 2016: Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling. Børne- og Socialministeriet 2016: Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet. 6 Målgruppen både i Danmark og Helsingør er optalt i uge 6, På et år oplever endnu flere mennesker at være ramt af hjemløshed. 7 Det generelle datagrundlag er ved at blive etableret. 3 / 4

47 Bilag til Orienteringssag: Helsingør Kommunes arbejde med Regeringens mål for social mobilitet Center for Særlig Social Indsats 8. december 2016 Regeringen 2016: 10 mål for social mobilitet. Social- og Indenrigsministeriet 2016: Socialpolitisk Redegørelse Helsingør Kommunes visionsmål 2020, justeret december / 4

48 Bilag: Bilag 10 - paragrafoversigt for delansøgning En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

49 4. En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del - Paragraffer der ønskes fritagelse fra. Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse *LAB Jobcenteret kan give tilbud om følgende: Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. 1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b, 2) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, Det ønskes, at eksempelvis at misbrugsbehandling eller behandling i sundhedsregionen (psykiatri) kan gives som et tilbud under LAB 22. 3) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og 4) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12. Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en»min Plan«eller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9, eller et uddannelsespålæg, jf. 21 b. Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Stk. 4. For personer, der er omfattet af 2, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter 33 a uanset stk. 3 gives, selv om det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 5. For personer, der er omfattet af 2, nr. 1-3, 11 og 14, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 6. For de i 2, nr. 1-3, 11 og 14, nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Stk. 7. For personer omfattet af 2, nr. 5 og 14, kan tilbud efter 1

50 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse kapitel også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 8. For en person, der er omfattet af 2, nr. 12 eller 13, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. 21 b. *LAB KAP 9B Mentorstøtte Ønske om synergi ved helhedstænkning 31 b 31 c 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte. Stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Bedre service for borgeren Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: -mentor -personlig assistance -støttekontaktperson Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. 2

51 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse *LAB 96 A 96. Når en person, der er omfattet af 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter 92, stk. 1, eller 94, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud efter kapitel 10-12, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måneder. 96, Stk. 2. Når en person, der er omfattet af 2, nr. 3, har afsluttet det første tilbud efter 92, stk. 2, eller 94, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 12 måneder. 96, stk. 3. En person, der er omfattet af 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter stk. 2, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter stk. 2. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter stk. 2. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter stk. 2, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. 96, stk. 4. Hvis en person, der er omfattet af stk. 2, og som har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et tilbud efter dette kapitel, overgår til at være omfattet af stk. 1, har personen senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1. Der må dog højst være en sammenhængende periode på 12 måneder uden tilbud efter dette kapitel. 3 Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i planen. I tilbud efter SEL indgår ofte mentorstøtte, hvorfor borgerne bør kunne undtages fra krav om yderligere mentorstøtte

52 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse 96 B 96 B. Personer, som er omfattet af 2, nr. 12 og 13, har hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud. planen. 96 C 96 c. En person, der er omfattet af 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte *BAB Den individuelle jobsamtale skal som minimum altid indeholde følgende: 1) For personer, der er omfattet af 1, nr. 1-3, skal der følges op på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges. 2) Personer, der er omfattet af 1, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge relevante konkrete job, der f.eks. er indlagt i Jobnet. 3) For personer, der er omfattet af 1, nr. 1 og 2, skal det påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende. 4) Muligheden og behovet for tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal drøftes. 5) For personer omfattet af 1, nr. 1-4, 11 og 14, aftales det fortsatte kontaktforløb samt andre aktiviteter, som personen eller jobcenteret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale. *BAB For personer omfattet af 1, nr. 12 og 13, skal den individuelle 4 96B kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i 96C kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. I tilbud efter SEL indgår ofte mentorstøtte, hvorfor borgerne bør kunne undtages fra krav om yderligere mentorstøtte. 32 kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at indholdet i den individuelle jobsamtale i højere grad kan tilpasses borgeren og indholdet i planen. Hvis denne indeholder indsatser efter SEL, vil det i starten af et behandlingsforløb ofte ikke være relevant at tale jobsøgning eller beskæftigelsesrettede tilbud, men derimod om, hvordan borgeren tilknyttes arbejdsmarkedet på en fleksibel måde, som han/hun er i stand til at honorere. 33 kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren.

53 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse samtale som minimum altid indeholde følgende: 1) Der følges op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud efter kapitel 9 b 12 i samme lov, der er igangsat og gennemført som led i dette trin. 2) Muligheden og behovet for yderligere tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats drøftes med henblik på at understøtte det relevante trin i uddannelsespålægget og sikre fremdrift i forhold til uddannelsesmålet. 3) Det videre forløb aftales, herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget, det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter. 4) For personer omfattet af 1, stk. 12, og som er åbenlyst uddannelsesparate, skal det påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende, der skal følges op på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges. SEL 52 A Efter serviceloven kan kommunen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndigheds-indehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter 52, stk. 3, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter 52, stk. 3. 2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes. 3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet. Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når forældremyndigheds-indehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det. Kommunerne ønsker at indholdet i de individuelle samtaler med aktivitetsparate borgere i højere grad kan tilpasses indholdet i planen. Hvis denne indeholder indsatser efter SEL vil det i starten af et behandlingsforløb ofte ikke være relevant at tale om uddannelsespålæg eller beskæftigelsesrettede tilbud. 52A kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Der ønskes mulighed for at udforme løsninger, som kan medtænke endnu mere helhedsorienterede indsatser for familien eller netværksløsninger (flere familier i et netværk). *SEL 85 Efter servicelovens 85 er kommunen forpligtet til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af 5 Ønske om synergi ved helhedstænkning Bedre service for borgeren

54 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: -mentor -personlig assistance -støttekontaktperson Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. *SEL 96 Efter serviceloven 96 er kommunen forpligtet til at skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. 6 Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. Ønske om synergi ved helhedstænkning Bedre service for borgeren Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: -mentor -personlig assistance -støttekontaktperson Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er

55 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. SEL 101. SEL 75 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Personer, der er omfattet af 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og 15. Stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, nr. 10, og som er 7 Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. For borgere der modtager offentlig forsørgelse ønskes det, at misbrugsbehandling kan bevilliges som et tilbud efter LAB. Misbrugsbehandlingen er en vigtig del af den samlende plan for at få borgeren i beskæftigelse. I nogle tilfælde kan det efter en konkret vurdering være relevant, at have mulighed for at sanktionere for udeblivelse. Dette kan lade sig gøre, hvis misbrugsbehandling bevilliges som et tilbud efter LAB. Det vil fortsat være de samme godkendte tilbud der benyttes til misbrugsbehandling. For borgere som ikke er berettiget til ydelse, ønskes mulighed for at fravige varighedsbegrænsningen i 75 a, stk. 4 således, at længere forløb efter en konkret vurdering kan tilrettelægges.

56 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse jobparate, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af 2, nr. 2, i kapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk Stk. 3. Personer, der er omfattet af 2, nr. 10, og som er aktivitetsparate, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af 2, nr. 3, i kapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk Stk. 4. Tilbud efter kapitel 10 til personer omfattet af 2, nr. 10, kan højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet. Den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Bestemmelserne i om varighed finder ikke anvendelse. Lov om Aktiv Socialpolitik 82a Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. LSS 112 Ifølge 112 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler, såfremt borgers funktionsnedsættelser vurderes varige. Regionen skal i forbindelse med en indlæggelse bevilge hjælpemidler, betragtes som behandlingsredskaber, såfremt behovet vurderes midlertidigt. * paragraffen indgår også i 3. Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne Lov Paragraffens formål Begrundelse for fritagelse 8 Loven bliver udvidet for frikommuneforsøgets målgruppe, til at gælde det samme som for borgere under 25 år og tillæg til loven, helt uden beregning af egenbetaling på kr Altså fri dækning af tandlægebehandling op til kr ,00. I frikommune netværket ønskes en ophævelse af denne sondring, således et hjælpemiddel kan bevilges af kommunen, såfremt det vurderes midlertidigt. Såfremt det vurderes at kunne være en løsning i forhold til, at borger når sine mål i henhold til én sammenhængende plan. SEL 50 Vurdere borgerens situation med henblik på de ydelser, der skal gives (kap. 11) Fritagelsen vedrører kun unge på 17½ år, hvor der er behov for at foretage en udredning. En børnefaglig udredning kan tage op til fire måneder. Det vil i praksis betyde, at den unge er blevet 18 år, når den børnefaglige udredning er klar og at der derfor umiddelbart efter skal foretages en VUM. Ønsket er, at der er mulighed for enten at tage udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse videre frem eller, at der igangsættes en VUM i stedet for den børnefaglige undersøgelse. SEL 85/ 76/ Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller Der ønskes mulighed for at kunne give den unge fra 15 år en

57 støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. sammenhængende og kontinuerlig social indsats, der ikke afbrydes på grund af lovgivninger vedr. social indsats på henholdsvis børneog voksenområdet. 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56, 57 a, 57 b og 58, 68, stk. 2 og 3, og 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. For at opnå dette ønskes følgende: 85 i Serviceloven udvides til at omfatte unge ned til 15 år og erstatter (Kontaktperson). På den måde udviskes overgangen mellem barn og voksen i den sociale indsats. 85 skal således også medtænke familieære indsatser, der ligger i og indsatser i (rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte). 85 erstatter også forpligtelser i 76 (efterværn) for de unge, der ikke er anbragt. 76 skal fortsat gælde for anbragte unge. Kan der være andre måder at opnå dette på end at udvide målgruppen for 85? Udvidelse af 76 for de unge der ikke er anbragt? Udvidelse af 52 stk. til at gælde længere end det 17. år og som erstatter 85? Lov om aktiv socialpolitik Kap Kapitel 4 handler om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. (Proceskravene fremgår af lovens 35-41, og de omhandler henholdsvis fradrag, nedsættelse og ophør af hjælpen, og hvornår eller på hvilket grundlag dette skal ske). Der ønskes fleksibilitet i forhold at kunne dispensere for sanktionsparagrafferne 35-41, så borgere (herunder familier) ikke sanktioneres. Det er en forudsætning, at borgeren samarbejder om den samlede handleplan han/hun har udarbejdet sammen med kommunen og det vurderes at sanktionen har en negativ indflydelse på for borgerens/familiens samlede udvikling. 9

58 Bilag: 9.9. Bilag 9 delansøgning 4 - En sammenhængende indsats - de n indholdsmæssige del Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

59 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød [Navn] Telefon E- mail Janne Koefoed Telefon E- mail Dato for ansøgning 1. december 2016 jkd@balk.dk 1. Beskrivelse af forsøget Kommunerne i frikommunenetværket ønsker at gennemføre forsøg, der giver mulighed for at skabe én sammenhængende indsats for borgeren ved hjælp af ændringer i den del af lovgivningen, der regulerer indholdet af indsatsen. De centrale og gennemgående mål for forsøget er som beskrevet i den overordnede ansøgning, at borgere med komplekse problemstillinger oplever en større grad af sammenhæng og effekt af de indsatser, der sættes i værk. Der er mange eksempler på, at en borger skal forholde sig til flere overlappende indsatser, som kommunen er forpligtet til at give på grund af forskellige lovgivninger. I forsøget ønskes mulighed for at kunne samle flere indsatser under ét lovgivningsområde eller sammenlægge flere lovmæssige støtteindsatser til én fælles støtteindsats. Eksempelvis ønskes mulighed for, at en borger ikke både skal modtage støttetilbud efter Serviceloven ( 85) og modtage mentorstøtte efter LAB-loven( 96), hvis det vurderes at det er mere hensigtsmæssigt at samle disse støttetilbud i ét samlet tilbud. Det kan i nogle situationer være meningsfyldt, at flere indsatser kører parallelt. Men kommunerne ønsker friere handlingsmuligheder til at kunne tilrettelægge det samlede forløb ud fra borgerens samlede behov og livssituation.

60 For unge borgere ønskes fx mulighed for at tilrettelægge en samlet kontinuerlig indsats, der kan fortsætte, selvom den unge fylder 18 år og går fra barn til voksen. Lovgivninger på børne- og voksenområdet er i dag en væsentlig forhindring for at skabe en sammenhængende kontinuerlig indsats for den udsatte unge på tværs af det 18. år. Det gør det særligt svært at fastholde den udsatte unges motivation for forandring. 2. Mål og forventede resultater Ved at få mulighed for større fleksibilitet i forhold til sammenhængende indsatser, der er tilpasset borgerens behov, forventes følgende resultater: Borgeren vil opleve en bedre sammenhæng mellem de indsatser, der sættes i værk. Borgeren vil opleve et bedre flow og kontinuitet i det samlede forløb af indsatser og tilbud Den unge borger vil opleve en glidende overgang mellem barn og voksen. Familien vil opleve sammenhæng imellem indsatser rettet mod beskæftigelse for forældre, uddannelse og skole for børn, samt børne- og voksensociale indsatser Der opnås en bedre ressourceanvendelse i forhold til administration og koordinering 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. LAB: 22; 31b; 31c; 31c; 96a; 96b; 96c BAB: 32; 33 SEL: 52a; 85; 96; 101; 75a LSP: 82a LSS: 112 SEL: 50 SEL: 85/52/76 LSP: Hvordan realiseres de forventede resultater Se beskrivelse i den overordnede ansøgning ift. frikommunernes forpligtende samarbejde og organisering, samt arbejde med kulturforandring og kompetenceudvikling. 5. Evaluering Der henvises til beskrivelse i den overordnede ansøgning omkring udarbejdelse af evalueringsdesign for de enkelte frikommuneforsøg. 2

61 Bilag: 9.8. Bilag 8 paragrafoversigt for delansøgning Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

62 3. Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne - Paragraffer, som der ønskes fritagelse fra. Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse Sygedagpengeloven Kap. 6 Begrænsninger ift. Sygedagpengeloven 13 B i kapitel 6, som indeholder krav om opfølgning og indhentning af oplysninger (visitation og opfølgning) samt 21 stk. 1 nr. 1 3 i kapitel 7 om bortfald af sygedagpenge. Der ønskes mere fleksibilitet i proceskravene omkring opfølgningen af sygemeldte borgere. Aktuelt skal borgerne som hovedregel følges op hver 4. uge. I langt de fleste tilfælde giver dette god mening, men der er situationer, hvor 4 ugers opfølgning ikke giver mening. F.eks. i de situationer, hvor der foreligger lægelige oplysninger i 5. eller 6. uge,. Ved at tage hensyn til dette, kan sikre en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling. Aktuelt sanktioneres borgere som deltager i et jobafklaringsforløb med dertil hørende udbetaling af ressourceforløbsydelse efter bestemmelserne i Lov om aktiv socialpolitik 69 J O b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5. Der ønskes mere ensartethed for sanktionering af målgruppen. Målgruppen har tidligere været omfattet af sanktionsreglerne i sygedagpengeloven men ved overgangen til jobafklaringsforløb ændres sanktionsreglerne for målgruppen, således at de omfattes af sanktionsreglerne efter Aktivloven. Dette til trods for at formålsparagraffen for modtagelse af Jobafklaring og dermed ressourceforløbsydelse fortsat er sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed. Kommunerne ønsker at skabe en så ensrettet sagsbehandling som muligt, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at bevillings- og sanktioneringsparagrafferne er funderet i samme lovgivning. Paragrafferne kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at kunne tilrettelægge indhold og frekvens af samtalerne ud fra en individuel vurdering, baseret på indholdet i Én Plan sammen med borgeren. 13 b, stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig 1

63 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. LAB ( 15-21e 13 b, stk. 4 Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sygdommen er til hinder for en individuel samtale Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb, herunder rettidig afholdelse af samtaler. Paragrafferne kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. LAB For personer, der er omfattet af 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde. LAB Kap 7 21B, Stk. 21 b, stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. 20 a, pålægge en person, der er omfattet af 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat 2 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats KAP 7 omhandler i høj grad fastsættelsen af det individuelle kontaktforløb. Kommunerne ønsker øget fleksibilitet i tilrettelæggelse af det individuelle samtaleforløb, således at planleder, den koordinerende sagsbehandler/borgerkonsulenten/ teamet afholder samtaler, når det er relevant ift. mål og opfølgning. Som oftest vil kravene alligevel blive opfyldt, men formålet er at styre efter mål og behov frem for proceskrav. 16 kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker fritagelse for krav om personligt fremmøde for borgeren der er ledig og modtager ledighedsydelse. Det kan være en uhensigtsmæssig forpligtelse, som kan stå i vejen for andre indsatser i det koordinerede borgerforløb under frikommuneforsøget. Kommunerne ønsker at kunne benytte sig af muligheden for at fritage aktivitetsparate borgere fra uddannelsespålæg. Borgeren er ofte meget lang fra at kunne påbegynde en uddannelse og det er ikke

64 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse 3,4,5 frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b- 12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign. 21 b, stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og b, stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. motiverende at få et uddannelsespålæg, hvis der er behov for længerevarende behandlingsforløb forud. Fritagelsen bør gælde så længe der er mere end et år til borgeren forventes at kunne påbegynde uddannelse. *LAB KAP 9B 31 b 31 c Mentorstøtte 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte. Stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, Kommunerne ønsker at have større fleksibilitet i valg af støtteindsatser. Bedre service for borgeren Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: - mentor - personlig assistance - støttekontaktperson Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er 3

65 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner mulighed for forlængelse. omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. LAB 91 91a stk. 3 Personer, der efter 13 i lov om aktiv socialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, har senest 1 måned efter, at den rimelige grund er ophørt, ret og pligt til at påbegynde tilbud. LAB Personer, der er omfattet af 2, nr. 2, har senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12, jf. dog 94. LAB 92 stk. 2 92, stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, jf. dog 94. LAB En person, der er omfattet af 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter 92 eller 94, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter 92 eller 94. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal 4 Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. Hvis man bliver fritaget for ret og pligt til at påbegynde et tilbud, kan der iværksætte andre foranstaltninger, som er mere meningsgivende for borgeren fx et tilbud om socialpsykiatrisk støtte eller misbrugsbehandling. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i planen. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i planen. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. I tilbud efter SEL indgår ofte mentorstøtte, hvorfor borgerne bør kunne undtages fra krav om yderligere mentorstøtte.

66 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter 92 eller 94. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter 92 eller 94, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. *LAB 96 A 96. Når en person, der er omfattet af 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter 92, stk. 1, eller 94, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud efter kapitel 10-12, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måneder. 96, Stk. 2. Når en person, der er omfattet af 2, nr. 3, har afsluttet det første tilbud efter 92, stk. 2, eller 94, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 12 måneder. 96, stk. 3. En person, der er omfattet af 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter stk. 2, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter stk. 2. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter stk. 2. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter stk. 2, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. 96, stk. 4. Hvis en person, der er omfattet af stk. 2, og som har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende 5 Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i planen. I tilbud efter SEL indgår ofte mentorstøtte, hvorfor borgerne bør kunne undtages fra krav om yderligere mentorstøtte

67 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et tilbud efter dette kapitel, overgår til at være omfattet af stk. 1, har personen senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1. Der må dog højst være en sammenhængende periode på 12 måneder uden tilbud efter dette kapitel. LAB 96 B. 96 B. Personer, som er omfattet af 2, nr. 12 og 13, har hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud. LAB 96 C. 96 c. En person, der er omfattet af 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte *BAB Den individuelle jobsamtale skal som minimum altid indeholde følgende: 1) For personer, der er omfattet af 1, nr. 1-3, skal der følges op på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges. 2) Personer, der er omfattet af 1, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge relevante konkrete job, der f.eks. er indlagt i Jobnet. 3) For personer, der er omfattet af 1, nr. 1 og 2, skal det påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende. 4) Muligheden og behovet for tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om 6 Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. Kommunerne ønsker at også tilbud efter SEL kan indgå som tilbud i planen. Kommunerne ønsker endvidere at få større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbuddene, således at der er mulighed for at sætte en tidsfrist efter behov afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at planen kan indeholde tilbud fra flere forskellige lovgivninger. I tilbud efter SEL indgår ofte mentorstøtte, hvorfor borgerne bør kunne undtages fra krav om yderligere mentorstøtte. Kommunerne ønsker at indholdet i den individuelle jobsamtale i højere grad kan tilpasses borgeren og indholdet i borgerens plan. Hvis denne indeholder indsatser efter SEL vil det i starten af et behandlingsforløb ofte ikke være relevant at tale jobsøgning, men i stedet tale om, hvordan borgeren får en tilknytning til arbejdsmarkedet på en fleksibel måde, som han/hun er i stand til at honorere. Paragraffen kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren.

68 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse en aktiv beskæftigelsesindsats skal drøftes. 5) For personer omfattet af 1, nr. 1-4, 11 og 14, aftales det fortsatte kontaktforløb samt andre aktiviteter, som personen eller jobcenteret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale. *BAB For personer omfattet af 1, nr. 12 og 13, skal den individuelle samtale som minimum altid indeholde følgende: 1) Der følges op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud efter kapitel 9 b 12 i samme lov, der er igangsat og gennemført som led i dette trin. 2) Muligheden og behovet for yderligere tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats drøftes med henblik på at understøtte det relevante trin i uddannelsespålægget og sikre fremdrift i forhold til uddannelsesmålet. 3) Det videre forløb aftales, herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget, det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter. 4) For personer omfattet af 1, stk. 12, og som er åbenlyst uddannelsesparate, skal det påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende, der skal følges op på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges. *SEL 85 Efter servicelovens 85 er kommunen forpligtet til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunerne ønsker at indholdet i de individuelle samtaler med aktivitetsparate borgere i højere grad kan tilpasses indholdet i planen. Hvis denne indeholder indsatser efter SEL vil det i starten af et behandlingsforløb ofte ikke være relevant at tale om uddannelsespålæg eller beskæftigelsesrettede tilbud. 33 kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Bedre service for borgeren Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: -mentor -personlig assistance -støttekontaktperson 7 Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner

69 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. *SEL 96 Efter serviceloven 96 er kommunen forpligtet til at skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. Bedre service for borgeren Pga. vigtigheden af relationsarbejdet ønskes mulighed for fleksibelt at kunne sammenlægge følgende funktioner: -mentor -personlig assistance -støttekontaktperson Således at borgeren kan få mere kontinuitet og dybde i relationen med den person, der varetager funktionen. Relationsarbejdet kræver typisk, at tillid og respekt bygges op gennem en længerevarende relation. Kort kadence mellem møder og længden af relationen er derfor vigtig. Det er bedre for borgeren at have færre fagpersoner omkring sig, frem for mange overfladiske relationer. Ressourcespild En borger med komplekse problemstillinger får (i nogle tilfælde) fra forskellige forvaltninger tildelt mentorer, personlig assistance og støttepersoner, der yder en næsten identisk service overfor borgeren. Dette kan føre til helt eller delvist overlappende støtteindsatser fra henholdsvis mentor-korpset, handicaphjælper og støttekontaktpersoner. Det betyder et ressourcemæssigt spild for kommunen. *= paragraffen indgår også i 4. En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del. 8

70 Bilag: 9.7. Bilag 7 delansøgning 3 - Procesuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsten med afset i borgerens samlede behov Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

71 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen med afset i borgerens samlede behov Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød [Navn] Telefon E- mail Janne Koefoed Telefon E- mail Dato for ansøgning 1. december 2016 jkd@balk.dk 1. Beskrivelse af forsøget Kommunerne i frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren ønsker at udvikle mere helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemstillinger, for herved at øge effekten af indsatserne. Frikommunenetværket arbejder med tre målgrupper: Børn, unge og familier. Fælles for målgrupperne er, at der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, som medfører, en særligt udsat position. Det betyder, at borgeren i sin hverdag er udfordret eksempelvis i form af psykosociale udfordringer, misbrug, lærings- og trivselsudfordringer mv. Borgeren har derfor behov for større sammenhæng, for på en gang at opnå en fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet, og progression i forhold til øvrige problematikker i hans eller hendes liv. For på længere sigt at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked, og være i trivsel og personlig udvikling. Kommunerne i netværket oplever, at parallelle indsatser, som ikke kan koordineres meningsfuldt i forhold til hinanden, udvander effekter. Borgerne har ikke mulighed for at fokusere sine ressourcer, men løber i stedet spidsrod mellem forskellige forvaltninger, indsatser og fagmedarbejdere.

72 En central barriere for en tværgående helhedsorienteret indsats er den sektoropdelte lovgivning. Sektorlovgivningerne indeholder en række processuelle krav om tilrettelæggelse af indsatser og konkrete aktiviteter som hver især kun er rettet mod dele af borgerens komplekse behov. Disse krav kan eksempelvis medføre, at en borger skal begynde i virksomhedspraktik samtidig med, at Socialforvaltningen igangsætter en 50 på borgerens barn og borgeren selv er startet i misbrugsbehandling. Det vanskeliggør fastholdelsen af borgeren i virksomhedspraktikken. Med større fleksibilitet i forhold til gældende proceskrav, kan virksomhedspraktik og øvrige indsatser koordineres, så borgeren kan gennemføre praktikken, og dermed styrke sin tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn for hele familiens positive udvikling. Ligeledes betyder de processuelle krav, at borgeren fx kan møde krav om at deltage i opfølgningsmøder i Jobcentret og i Socialforvaltning samtidig. Det sætter borgeren i en unødig udsat position og svækker borgerens tillid til kommunen. Kommunerne bag forsøgene ønsker, at kunne tilrettelægge en helhedsorienteret indsats med afsæt i borgeren/familiens samlede behov. For kommunerne bag forsøgene betyder det, at aktiviteter efter den enkelte sektorlovgivning betragtes samlet og udvælges med henblik på størst mulig synergi i forhold til borgerens samlede behov. Ligeledes afholdes de enkelte aktiviteter, så det er hensigtsmæssigt i forhold til det samlede forløb, på en måde, som også giver mening for borgeren. Kommunerne bag forsøget ønsker ikke fritagelse for selve aktiviteterne bag gældende proceskrav, men ønsker en større fleksibilitet i forhold til afholdelsestidspunkt, afholdelsessted og ansvarlig medarbejder. Til det er der behov for en række fritagelser fra gældende proceskrav. Samtidig er det afgørende for at kunne skabe en helhedsorienteret indsats for borgeren, at den ansvarlige medarbejder har et fuldt overblik over borgerens situation, har mulighed for at bevilge og følge op på indsatser efter flere lovgivninger ved samme lejlighed. Til det er der behov for en række fritagelser fra gældende proceskrav. Borgere i frikommunerne, som ikke er omfattet af disse tre målgrupper vil naturligvis fortsat følge de processer, som følger af gældende lov. 2. Mål og forventede resultater Formålet med at sikre en mere fleksibel tilrettelæggelse af sagsbehandling, forløb og organisatorisk forankring er, at sikre en sammenhængende indsats med afsæt i en tværfaglig sagsbehandling, hvor rækkefølgen af og indholdet i aktiviteter giver mening for borgeren og alle tager afsæt i borgerens samlede behov. En fleksibel tilrettelagt indsat med afsæt i borgerens behov betyder, at: Borgeren oplever kommunen som én enhed Borgeren ved, hvem i kommunen de skal kontakte Borgeren oplever sagsbehandlingen som gennemsigtig Borgeren har øget ejerskab til sin indsats Borgeren bliver bedre til at overholde aftaler, fx møder Borgeren har større overskud til deltagelse i jobrettede aktiviteter Borgeren deltager i flere jobrettede aktiviteter 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Sygedagpengeloven: kap LAB: 15-21e; 16; Kap 7 21B stk 3,4,5; Kap 9B 31b; 31c; 91; 92; 92 stk. 2; 93; 96a; 96b; 96c BAB: 32; 33 SEL: 85; 96 2

73 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Se indledende notat ift. frikommunernes forpligtende samarbejde og organisering, samt arbejde med kulturforandring og kompetenceudvikling. 5. Evaluering Netværket arbejder med et overordnet evalueringsdesign på tværs af de tre målgrupper, Netværket ønsker at arbejde med koordinering af evaluerings- og målingsdesign med henblik på at opnå bedst mulige erfaringer. Evalueringsdesignet skal kunne levere nødvendig viden til løbende justering af de kommunale indsatser og erfaringer som kan rapporteres tilbage til ministeriet og øvrige interesserede. Det er i den sammenhæng også en væsentlig ambition for netværket at samarbejde og videndele med andre relevante aktører, herunder andre kommuner, der indgår i lignende frikommuneforsøg og indsatser. Der er aftalt møde om udarbejdelse af evalueringsdesign med KORA d. 5. december Formålet med dette møde er, at udarbejde et dynamisk evalueringsdesign, som kan håndteres i alle ni kommuner. Netværket ønsker at foretage en løbende evaluering, som sikrer, at der kan ændres undervejs i de enkelte kommuners interne tilgange såvel som i netværkets klynge set-up. 3

74 Bilag: 9.6. Bilag 6 - paragrafoversigt for delansøgning Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

75 2. Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret: paragraffer, som der ønskes fritagelse fra. Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats 5 6 5, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. 6 og 7. 6, stk. 1 Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-6 og I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. 6, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Den afgørende indgang for at kunne skabe en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse problemstillinger, optimere indsatsen og skabe et overblik over borgenes situation er, at den ansvarlige medarbejder har mulighed for at bevilge og følge op på indsatser efter flere lovgivninger. Borgere med komplekse problemstillinger har ofte berøring med et eller flere af kommunens velfærdsområder såsom beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det specialiserede voksenog børneområde samt familieområdet. Den sektoropdelte organisering i kommunerne er en central barriere for, at kommunerne kan tilrettelægge en sammenhængende indsats sammen med borgere, som har behov for ydelser fra flere af kommunens sektorområder. Som det ser ud i dag er sagsbehandling, handleplaner og indsatser målrettet den enkelte ydelse, der visiteres til frem for borgerens samlede behov og livssituation. Fritagelse for Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 5 og 6, vedrørende Jobcenteret som særskilt enhed og den koordinerende sagsbehandlers bevillingskompetence, er afgørende for ambitionerne bag Én Plan. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende forvaltning, jf. 19 a i integrationsloven, kan overdrages til en anden forvaltning i kommunen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan 1 Kommunerne har brug for, at den indsatsansvarlige sagsbehandler kan bemyndiges til, indenfor visse rammer at bevilge indsatser fra flere forskellige myndighedsområder. Kommunerne ønsker, at den indsatsansvarlige sagsbehandler kan varetage beskæftigelsesindsatsen indenfor de aftalte rammer uanset om vedkommende er ansat i Jobcentret. Formålet er at tilrettelægge en sammenhængende indsats, baseret på samskabelse mellem flere myndighedsområder, hvor der er fokus på

76 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse den dog ikke træffe afgørelse om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen. borgerens egne ressourcer, og hvor borgeren inddrages i mål og beslutninger. LAB 1A 1 a Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kommunerne ønsker at den indsatsansvarlige sagsbehandler bemyndiges, uanset organisatorisk tilhørsforhold, til indenfor rammer afstemt ud fra den enkelte kommunes vedtagne serviceniveau at bevilge indsatser på beskæftigelsesområdet. 2

77 Bilag: 9.5. Bilag 5 delansøgning 2 - Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

78 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød [Navn] Telefon E- mail Janne Koefoed Telefon E- mail Dato for ansøgning 1. december 2016 jkd@balk.dk 1. Beskrivelse af forsøget Kommunerne i frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren ønsker at forbedre kommunale indsatser for borgere med komplekse problemstillinger og dermed øge borgernes muligheder for bedre livskvalitet, og selvforsørgelse. Den sektoropdelte organisering i kommunerne er en central barriere for kommunernes mulighed for at tilrettelægge en sammenhængende indsats sammen med borgere, som har behov for ydelser fra flere af kommunens sektorområder. Fx beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det specialiserede voksen- og børneområde samt familieområdet. Der er derfor behov for en ny organisering i kommunerne, som understøtter en tværfaglig indsats. En ny organisering, som går på tværs af fagsektorer, er samtidig afgørende for at kunne skabe en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse problemstillinger. Den helhedsorienterede plan skal understøtte, at der er et samlet overblik over borgerens situation, som gør, at fx et tværgående team eller en tværgående sagsbehandler kan strukturere, koordinere og bevillige indsatser i et helhedsorienteret perspektiv. For at den tværgående indsats kan fungere, er det afgørende, at det tværgående team eller den tværgående sagsbehandler har beslutnings- og bevillingskompetence i borgerens sag. Det sikrer, at borgere med komplekse problemstillinger får en hurtig og mere sammenhængende forløb.

79 Frikommunenetværket arbejder med tre målgrupper: Børn, unge og familier. Fælles for målgrupperne er, at der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, som medfører, en særligt udsat position. Det betyder, at borgeren i sin hverdag er udfordret eksempelvis i form af psykosociale udfordringer, misbrug, lærings- og trivselsudfordringer mv. Borgeren har derfor behov for større sammenhæng og fleksibilitet, for på en gang at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, og progression i forhold til øvrige problematikker i hans eller hendes liv. For på længere sigt at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked, og være i trivsel og personlig udvikling. Borgere i frikommunerne, som ikke er en del af frikommuneprojekterne, vil naturligvis fortsat følge kommunernes oprindelige organisering, som følger gældende lovgivning. 2. Mål og forventede resultater Formålet med at afprøve en ny organisering i frikommunerne er, at bryde kommunens sektoropdelte organisering, som har negativ indflydelse på effekten af indsatser til borgere med komplekse problemstillinger eller på borgerens oplevelse, herunder motivation til at nå sine individuelle mål. En helhedsorienteret organisering skal således styrke effekten af indsatser for den enkelte borger/familie. Herunder at sikre borgeren en positiv oplevelse af systemet, og samarbejdet med kommunen, som er motiverende for, at borgeren samarbejder aktivt og tager ejerskab over sin egen udvikling. Ved at ophæve den sektorstyrede sagsbehandling i kommunerne, skal borgeren/familien opleve: En intensiv indsats uden lang ventetid på sagsbehandling i fagsektorerne En logisk sammenhæng mellem iværksatte aktiviteter og indsatser Et forløb hvor indsatserne giver mening for borgeren Et tættere samarbejde mellem borger og sagsbehandler Hurtigere effekt af indsatserne og øget progression At borgeren når sine mål på kort- og på lang sigt I et længere perspektiv er målet, at borgeren/familien opnår: en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet øget livskvalitet I et længere perspektiv er målet, at kommunerne opnår: bedre effekt af indsatserne økonomiske gevinster at den tværgående organisering virker og kan sættes i drift og udbredes til andre kommuner Målene for den enkelte borger skal tilrettelægges i forhold til borgerens konkrete problemstillinger, og effekten af målene skal måles på borgerens kvalitative oplevelse af progression samt kvantitative målpunkter, som fx hvor mange der kommer i beskæftigelse. Der kan også måles på, om et barn opnår bedre læringsudbytte og øget trivsel i skolen, eller om den samlede kommunale udgift til en borger er faldet. For at måle effekten, vil kommunerne som beskrevet i afsnit 5 samarbejde om et fælles evaluerings- og opfølgningsdesign, der gør det muligt at sammenligne resultater. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats 5 og 6 2

80 LAB 1A Fritagelse for Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 5 og 6, vedrørende Jobcenteret som særskilt enhed og den koordinerende sagsbehandlers bevillingskompetence, er derfor afgørende for ambitionerne bag Én Plan. Det gælder ligeledes Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 1A. Formålet er at tilrettelægge en indsats, hvor der er fokus på borgerens egne ressourcer, og hvor borgeren inddrages i mål og beslutninger. Det kræver opgør med faglige og organisatoriske siloer, sådan at der er grobund for større koordinering og tværfaglige indsatser. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Netværket De deltagende kommuner etablerer et forpligtende samarbejde omkring de tre målgrupper; 1) unge, 2) familier og 3) voksne. Hver målgruppe danner udgangspunkt for et forsøgsområde, hvor kommunerne i netværket arbejder med konkrete forsøg, som afprøves på målgrupperne. Kommunerne har forpligtet sig til samarbejdet i et vedtaget kommissorium. Kompetenceudvikling Behovet for kompetenceudvikling i kommunerne afhænger dels af organiseringen af forsøg og hvilke kompetencer, der allerede er i de enkelte kommuner. Generelt kan dog antages, at kommunerne i forhold til en helhedsorienteret organisering får brug for styrkede kompetencer i forhold til disse emner: Brobyggende kompetencer og evnen til at arbejde helhedsorienteret At arbejde med et beskæftigelsesperspektiv i en sammenhængende indsats Intern organisatorisk forståelse og gennemslagskraft Tværfaglige og flerfaglige kompetencer 5. Evaluering Netværket arbejder med et overordnet evalueringsdesign på tværs af de tre målgrupper, Netværket ønsker at arbejde med koordinering af evaluerings- og målingsdesign med henblik på at opnå bedst mulige erfaringer, som kan rapporteres til ministeriet og øvrige interesserede. Det er i den sammenhæng også en væsentlig ambition for netværket at samarbejde og videndele med andre relevante aktører, herunder andre kommuner, der indgår i lignende frikommuneforsøg og indsatser. Der er aftalt møde om udarbejdelse af evalueringsdesign med KORA d. 5. december Formålet med dette møde er, at udarbejde et dynamisk evalueringsdesign, som kan håndteres i alle ni kommuner. Netværket ønsker at foretage en løbende evaluering, som sikrer, at der kan ændres undervejs i de enkelte kommuners interne tilgange såvel som i netværkets klynge set-up. 3

81 Bilag: 9.4. Bilag 4 - paragrafoversigt for delansøgning En handleplan Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

82 1. Én handleplan: paragraffer, som der ønskes fritagelse fra. Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse SEL 140 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, Kommunerne ønsker en samling af Én plan til borgeren. inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. Kommunerne ønsker fritagelse fra at udarbejde særskilt handleplan på 52, 76 og 76 a. børneområdet som led i samling af Én plan til borgeren. Handleplanens indhold indgår i den samlede plan. Den samlede handleplan skal tage udgangspunkt i den enkelte borger eller families samlede livssituation og trække på den lovgivning, der er relevant for netop denne borger eller families situation. Den samlede handleplan vil sikre, at borgeren oplever kommunen som en samlet enhed, hvis ydelser tager afsæt i borgerens udfordringer og behov for hjælp. Det samlede forløb og sammenhængen mellem mål og indsatser vil være tydelige for borgeren. 141 Borgeren skal tilbydes en handleplan, når der tilbydes ydelser til voksne med særlige behov under pensionsalderen. LAB 27 Personer omfattet af 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, "Min Plan", inden indsatsen iværksættes. "Min Plan" beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. LAB 27 stk. For personer omfattet af 2, nr. 1-4, beskriver "Min Samme formål som 27 1 Den samlede handleplan skal tage udgangspunkt i den enkelte borger eller families samlede livssituation og trække på den lovgivning, der er relevant for netop denne borger eller families situation. Den samlede handleplan vil sikre, at borgeren oplever kommunen som en samlet enhed, hvis ydelser tager afsæt i borgerens udfordringer og behov for hjælp. Det samlede forløb og sammenhængen mellem mål og indsatser vil være tydelige for borger. Kommunerne ønsker mulighed for at en børnefaglig undersøgelse kan bruges i stedet for VUM, såfremt den fx er udarbejdet kort tid inden, den unge skal overgå til voksenområdet. Se ønske om paragraffritagelse vedr. 50 i bilag 4. Nogle af forsøgskommunerne ønsker mulighed for at kunne benytte Min Plan til beskrivelse af de samlede indsatser i Én plan. I Min Plan er det en forudsætning, at der fastsættes et beskæftigelsesmål, og det er denne forudsætning der ønskes fritagelse for. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at beskrive et beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesmålet vil blive påført når dette er muligt at klarlægge.

83 Lov Paragraffen formål Begrundelse for fritagelse 2 Plan" personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. LAB 28 For personer, der er omfattet af 2, nr. 3, 5-7, 11, 13 og 14, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Kommunerne ønsker at udvide målgruppen for tilbud til også at omfatte 2, nr. 1 (forsikrede ledige), nr. 2 (jobparate kontanthjælpsmodtagere) og nr. 9 (unge under 18 år) LAB 30A For at få sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, skal borgeren have lavet en rehabiliteringsplan. BAB 52 52stk. 3. "Min Plan" efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om 1) personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål, jf. dog stk. 4, planer for tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter, 2) eventuelt aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, 3) ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, såfremt personen selv skal tilmelde sig, 4) tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter og 5) ansvar og tidspunkt for opfølgning. Fritagelse fra udarbejdelse af den forbedrende rehabiliteringsplan, som led i samling af Én plan til borgeren. 30A kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. 52 kan være en barriere for en fleksibel, helhedsorienteret plan afstemt med borgeren. Kommunerne ønsker at indholdet i Min Plan i højere grad tilpasses individuelt i forhold til typen af tilbud der indgår i planen. 52, stk. 5. For personer, der er omfattet af 1, nr. 1, nr. 12 og 13, og som får uddannelsespålæg efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal "Min Plan" udover det i stk. 3 nævnte, indeholde oplysninger om frist for uddannelsespålæggets trin. Uddannelsesmål skal fremgå fra trin 2, jf. 21 b, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2

84 Bilag: 9.3. Bilag 3 delansøgning 1 - En handleplan Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

85 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Én handleplan Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød [Navn] Telefon E- mail Janne Koefoed Telefon E- mail Dato for ansøgning 1. december 2016 jkd@balk.dk 1. Beskrivelse af forsøget Kommunerne i frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren ønsker at forbedre kommunale indsatser for borgere med komplekse problemstillinger og dermed øge borgernes muligheder for bedre livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne ønsker at arbejde ud fra et fokus på borgerens egne ressourcer og med inddragelse af borgeren i mål og beslutninger. Det kræver opgør med faglige og organisatoriske siloer, hvilket skaber grobund for større koordinering og tværfaglige indsatser. Som det ser ud i dag, er både sagsbehandling, handleplaner og indsatser ofte målrettet den enkelte ydelse, der visiteres til frem for borgerens samlede behov og livssituation. I praksis betyder det, at borgeren har flere forskellige handleplaner i forskellige afdelinger i kommunen. Handleplanerne har flere forskellige målsætninger, og borgeren skal forholde sig til, og deltage i flere forskellige indsatser, som ofte ikke koordineres på tværs af kommunen. Derfor vil frikommunenetværket arbejde med én plan for en sammenhængende indsats for - og med borgere med komplekse problemer. Det betyder, at borgeren har én samlet handleplan, som rummer alle de mål for indsatser, der stilles op omkring borgeren. Uanset om de går på tværs af sektorer.

86 Alle indsatser og mål koordineres og tilpasses borgerens konkrete behov og livssituation. Den samlede handleplan skal tage udgangspunkt i den enkelte borger eller families samlede livssituation og trække på den lovgivning, der er relevant for netop denne borger eller families situation. Den samlede handleplan sikrer, at borgeren oplever kommunen som en samlet enhed, hvis ydelser tager afsæt i borgerens udfordringer og behov for hjælp. Det samlede forløb og sammenhængen mellem mål og indsatser bliver derved tydeligt for borgeren. Frikommunenetværket er bygget op om tre klynger med hver sin målgruppe: Unge, voksne og familier. Fælles for målgrupperne er, at der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, som medfører, en særligt udsat position. Det betyder, at borgeren i sin hverdag er udfordret eksempelvis i form af psykosociale udfordringer, misbrug, lærings- og trivselsudfordringer mv. Borgeren har derfor behov for større sammenhæng, for på en gang at opnå en fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet, og opnå progression i forhold til øvrige problematikker i hans eller hendes liv. For på længere sigt at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked, og være i trivsel og personlig udvikling. 2. Mål og forventede resultater Formålet med at samle alle mål og indsatser i én samlet handleplan er, at borgeren/familien skal opleve, at en koordineret og sammenhængende sagsbehandling betyder: at borgeren har et overblik over - og indblik i eget sagsforløb, der gør det muligt at tage medansvar at borgeren oplever et hurtigere og mere effektfuldt sagsforløb at kommunen leverer en mere sammenhængende indsats Konkret betyder det, at borgerne/familierne på kortere sigt skal opleve, at kommunens indsatser og koordinerende forløb har positiv og mærkbar betydning for deres centrale udfordringer ved: at borgeren til enhver tid har så solid tilknytning til arbejdsmarkedet, som muligt og derved oplever en hurtigere vej til arbejdsmarkedet at øge borgerens ejerskab og vilje til at tage styring i eget liv at der er færre konflikter i familien at familiens børn trives bedre og har mindre fravær i skolen at øge borgerens økonomiske stabilitet I et længere perspektiv er målet, at borgeren/familien opnår: en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet øget livskvalitet I et længere perspektiv er målet, at kommunerne opnår: bedre effekt af indsatserne økonomiske gevinster at en samlet handleplan virker og kan sættes i drift og udbredes til andre kommuner Målene for den enkelte borger skal tilrettelægges i forhold til borgerens konkrete problemstillinger, og effekten af målene skal måles på borgerens kvalitative oplevelse af progression samt kvantitative målpunkter, som fx hvor mange der kommer i beskæftigelse. Der kan også måles på, om et barn opnår bedre læringsudbytte og øget trivsel i skolen, 2

87 eller om den samlede kommunale udgift til en borger er faldet. For at måle effekten, vil kommunerne som beskrevet i afsnit 5 samarbejde om et fælles evaluerings- og opfølgningsdesign, der gør det muligt at sammenligne resultater. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. For at skabe en sammenhængende og koordineret indsats, der ikke tager afsæt i den enkelte ydelse, men borgerens samlede behov og livssituation ønsker frikommunerne fritagelse fra krav om sektorspecifikke handleplaner i følgende paragraffer: - SEL (handleplaner efter serviceloven, børn og voksne) - LAB ( Min plan ) - LAB 30a (Rehabiliteringsplan) - BAB 52 ( Min plan ) I det vedhæftede bilag med ønsker til paragraffritagelser er begrundelsen for de konkrete fritagelser skrevet ind. Udover fritagelser ønsker frikommunenetværket også at søge om etablering af ny hjemmel, hvor de borgere, som indgår i frikommuneforsøget får ret til én handleplan. For de borgere i kommunerne, som ikke er i målgruppen for frikommuneforsøget, vil der naturligvis fortsat skulle laves sektorspecifikke handleplaner efter gældende lov. Formålet er at tilrettelægge en indsats, hvor der er fokus på borgerens egne ressourcer, og hvor borgeren inddrages i mål og beslutninger. Det kræver endvidere et opgør med faglige og organisatoriske siloer, sådan at der er grobund for større koordinering og tværfaglige indsatser. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Se indledende notat ift. frikommunernes forpligtende samarbejde og organisering, samt arbejde med kulturforandring og kompetenceudvikling. At kunne realisere én handleplan kræver, at netværket igangsætter specifikke indsatser og metoder i forhold til at sikre, at sagsbehandleren kommer omkring alle relevante hensyn - beskæftigelse, social, uddannelse, sundhed. Netværket skal udvikle tekniske løsninger så alle dele i én plan enten kan samkøres i et system eller arbejde i det samme system på tværs af afdelingerne. Det er hensigten, at frikommunenetværkets volumen kan bruges til at udvikle tekniske løsninger. Der vil være fokus på borgerens retssikkerhed i udviklingsarbejdet. 5. Evaluering Netværket arbejder med et overordnet evalueringsdesign på tværs af de tre målgrupper, Netværket ønsker at arbejde med koordinering af evaluerings- og målingsdesign med henblik på at opnå bedst mulige erfaringer. Evalueringsdesignet skal kunne levere nødvendig viden til løbende justering af de kommunale indsatser og erfaringer som kan rapporteres tilbage til ministeriet og øvrige interesserede. Det er i den sammenhæng også en væsentlig ambition for netværket at samarbejde og videndele med andre relevante aktører, herunder andre kommuner, der indgår i lignende frikommuneforsøg og indsatser. Der er aftalt møde om udarbejdelse af evalueringsdesign med KORA d. 5. december Formålet med dette møde er, at udarbejde et dynamisk evalueringsdesign, som kan håndteres i alle ni kommuner. Netværket ønsker at foretage en løbende evaluering, som sikrer, at der kan ændres undervejs i de enkelte kommuners interne tilgange såvel som i netværkets klynge set-up. 3

88 Bilag: 9.2. Bilag 2 ansøgning- en plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

89 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød [Navn] Telefon E- mail Janne Koefoed Telefon E- mail Dato for ansøgning 1. december 2016 jkd@balk.dk 1. Beskrivelse af forsøget Kommunerne i frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren ønsker at forbedre kommunale indsatser for borgere med komplekse problemstillinger og dermed fremme borgernes muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet, såvel som deres generelle livsduelighed. Kommunerne vil samarbejde om at udvikle og afprøve bæredygtige og tværgående løsninger, som vil betyde, at borgere med komplekse problemstillinger inddrages i tilrettelæggelse af en målrettet og helhedsorienteret plan. De centrale og gennemgående mål for forsøgene er, at borgere med komplekse problemstillinger oplever en større grad af sammenhæng og effekt af indsatser, samt en positiv progression i løsningen af de problemer, han eller hun er udfordret af. Kommunerne vil på sigt opleve bedre økonomiske effekter som resultatet af en mere effektiv indsats for de borgere, som har komplekse problemstillinger og dermed på nuværende tidspunkt har en række tunge sager som også medfører en stor økonomisk udfordring for kommunen. Kommunerne ønsker at arbejde med en empowermenttilgang, hvor der fokuseres på borgerens egne ressourcer. Det indebærer øget inddragelse af borgeren i fastsættelse af mål,

90 indsatser og beslutninger. Dermed flyttes fokus til ikke bare at gælde hvilke ydelser borgeren har krav på, til er fokus hvor borger og kommune i fællesskab tager ansvar for at skabe en positiv udvikling. For således at arbejde sammen med borgeren omkring progressionsmål for hans eller hendes samlede livssituation (beskæftigelse, socialt, forsørgerrolle overgang fra barn til voksen etc.), kræver det et opgør med faglige og organisatoriske siloer. Det skaber grobund for større koordinering og tværfaglige indsatser. Elementer som ønskede paragraffritagelser og udviklingen i den kommunale organisering og indsats vil bidrage til. Frikommunenetværket vil afprøve flere forsøg under overskriften Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren på tre målgrupper: unge, familier og voksne. Frikommunenetværket er bygget op i en klyngestruktur, hvor hver enkelt klynge arbejder med en specifik målgruppe. Fælles for målgrupperne er, at der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, som medfører, en særligt udsat position. Det betyder, at borgeren i sin hverdag er udfordret eksempelvis i form af psykosociale udfordringer, misbrug, lærings- og trivselsudfordringer mv. Borgeren har derfor behov for større sammenhæng, for på en gang at opnå en fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet, og opnå progression i forhold til øvrige problematikker i hans eller hendes liv. For på længere sigt at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked, og være i trivsel og personlig udvikling. En borger på kontanthjælp med både fysiske og psykiske lidelser, der har forsørgerrollen overfor et eller flere børn, hvoraf nogle af børnene også har sociale og sundhedsmæssige udfordringer, er ét blandt mange eksempler på borgere og familier med komplekse problemstillinger. Den pågældende borger/familie er samtidig ustabil i aftaler med kommunen og sundhedsvæsenet, og familien har generelt mangel på struktur og overskud i hjemmet, hvilket risikerer at medføre social isolation. Familien vil i dette tilfælde være i kontakt med Jobcentret, Familierådgivningen og afdelingen for borgere med nedsat funktionsevne, skole, skolepsykolog og SFO. Derudover har familien kontakt til en række ikke-kommunale instanser, heriblandt egen læge, smerteklinik, ambulatorier og distriktspsykiatri. Familiens sager er omfattet af sektorlovgivninger indenfor folkeskoleloven, serviceloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik samt sundhedsloven. 2

91 Lovgivningen på de forskellige fagområder har ofte forskellige formål, og sagsbehandlingen foregår ud fra et bestemt rationale og i forskellige kommunale afdelinger, fx at indsatsen skal være rehabiliterende, eller at borgeren skal overholde pligt om fremmøde, for at kommunen kan udbetale økonomisk ydelse, så man kan sikre sig, at borgeren kan forsørge sine børn. De mange lovgivninger, ukoordinerede handleplaner og forskelligrettede rationaler gør, at indsatserne omkring borgeren i de forskellige kommunale afdelinger sjældent spiller sammen. Ligeledes kan flere overlappende lovpligtige indsatser betyde, at borgerne oplever modsatrettede krav og flere forskellige indsatser, som også typisk er svært at koordinere i den administrative organisering af indsatserne sammen med borgerne. Eksempelvis opleves der juridiske udfordringer i forbindelse med unges overgang fra barn til voksen. Det påvirker særligt muligheden for at fastholde udsatte unges motivation for forandring. Derfor ønskes en mere fleksibel tilgang til de overgangsudfordringer, der kan opstå på lovområdet, når den unge går fra barn til voksen. Kommunerne ønsker processuel fleksibilitet til at afprøve nye måder at tilrettelægge indsatserne omkring borgere med komplekse problemstillinger på, så forløbet bliver mere sammenhængende på tværs af sektorer. Det kan sagtens være meningsfyldt at flere indsatser kører parallelt. Det kommunerne ønsker er friere handlingsmuligheder til at kunne tilrettelægge det samlede forløb sammen med borgeren. Lovgivningernes krav om sektorspecifikke planer vanskeliggør og fastholder det sektorspecifikke fokus i indsats frem for helhed og koordination på tværs. Som det ser ud i dag, er både sagsbehandling, handleplaner og indsatser ofte målrettet den enkelte ydelse, der visiteres til frem for borgerens samlede behov og livssituation. I praksis betyder det, at borgeren har flere forskellige handleplaner i forskellige afdelinger i kommunen. Handleplanerne har flere forskellige målsætninger, og borgeren skal forholde sig til og deltage i flere forskellige indsatser, som ikke altid koordineres på tværs af kommunen. Derfor vil frikommunenetværket arbejde med én plan for en sammenhængende indsats for - og med borgere med komplekse problemer. Det betyder, at borgeren har én samlet handleplan, der tager udgangspunkt i borgerens samlede situation frem for adskilte sektorspecifikke foki. Planen rummer alle de mål for indsatser, der stilles op sammen med borgeren. Uanset om de går på tværs af sektorer og lovgivninger. Planen skal dermed varetage borgerens retssikkerhed i forhold til samarbejdet med det kommunale system, og de indholdsmæssige behov, som borgeren ud fra sin specifikke situation må have. Alle indsatser og mål koordineres og tilpasses borgerens konkrete behov og livssituation. Centralt for forsøgene står også fokus på at sætte de relationelle ressourcer rundt om borgeren i spil fx pårørende, netværk, lokalsamfund, organisationer og foreninger og på den måde medtænke kontekstens betydning for et positivt resultat. Frikommunenetværket ønsker at udvikle løsninger, som i høj grad tager udgangspunkt i borgerens behov og sætter borgerens ressourcer i spil. Formålet er at øge borgerens ressourcer og styrke hans eller hendes selvopfattelse. Det er både i forhold til job og økonomi og socialt og sundhedsmæssigt. De deltagende kommuners ambition er altså at sikre en smidig og velkoordineret indsats sammen med borgeren. Af ovenstående fremgår de sektorspecifikke lovkrav som et hovedargument for ansøgningen. De deltagende kommuner er sig bevidst om, at en mere fleksibel lovgivning kun løser udfordringen til dels. Derfor er organisationsstruktur- og kultur samt kompetenceudvikling de andre ben på den taburet, der med ansøgningen vil stå langt mere stabilt såfremt de enkelte forsøgsansøgninger godkendes. Ændret lovgivningsmæssig tilgang er en hovedforudsætning for, at de deltagende kommuner kan udfolde den samlede ambition. 3

92 2. Mål og forventede resultater Formålet med at samle alle mål og indsatser i én samlet handleplan er, at borgeren/familien skal opleve, at en koordineret og sammenhængende sagsbehandling betyder: at borgerens beskæftigelses og uddannelseskompetencer øges at borgeren hjælpes med at finde en hurtigere vej til arbejdsmarkedet at borgeren opnår en hurtigere positiv progression i løsningen af de udfordringer han/hun står i at borgerens mestringsevne til at handle på egne vegne i eget liv øges at borgeren bliver mindre afhængig af offentlig hjælp at borgerens trivsel øges at borgerens resiliens styrkes Konkret betyder det, at borgerne/familierne på kortere sigt skal opleve, at kommunens indsatser og koordinerende forløb har positiv og mærkbar betydning for borgerens centrale udfordringer ved: at borgeren til enhver tid har så solid tilknytning til arbejdsmarkedet, som muligt og derved oplever en hurtigere vej til arbejdsmarkedet at øge borgerens ejerskab og vilje til at tage styring i eget liv at øge borgerens økonomiske stabilitet at der er færre konflikter i familien at familiens børn trives bedre og får et øget læringsudbytte i skole og dagtilbud I et længere perspektiv er målet, at borgeren/familien opnår: en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet øget livskvalitet I et længere perspektiv er målet, at kommunerne opnår: bedre effekt af indsatserne økonomiske gevinster at den tværgående organisering virker og kan sættes i drift og udbredes til andre kommuner et hurtigere sagsforløb, bedre koordinering og en mere sammenhængende indsats Målene for den enkelte borger skal tilrettelægges i forhold til borgerens konkrete problemstillinger, og effekten af målene skal måles på borgerens kvalitative oplevelse af progression samt kvantitative målpunkter, som fx hvor mange der kommer i beskæftigelse. Der kan også måles på, om et barn opnår bedre læringsudbytte og øget trivsel i skolen, eller om den samlede kommunale udgift til en borger er faldet. For at måle effekten, vil kommunerne som beskrevet i afsnit 5 samarbejde om et fælles evaluerings- og opfølgningsdesign, der gør det muligt at sammenligne resultater. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Frikommunenetværket ønsker generelt friere rammer til at udvikle og afprøve nye helhedsorienterede indsatser og tilgange, der tager udgangspunkt i borgerens eller familiens samlede behov. Grundlaget for en række af de søgte paragraffritagelser er derfor et ønske om fleksibilitet og elasticitet i tilrettelæggelsen af forløb sammen med den enkelte 4

93 borger eller familie. Den afgørende indgang for at kunne skabe en helhedsorienteret plan sammen med borgere med komplekse problemstillinger, optimere arbejdet og skabe et overblik over borgenes situation er, at den ansvarlige medarbejder har mulighed for at bevilge og følge op på indsatser efter flere lovgivninger. Fritagelse for Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 5 og 6, vedrørende Jobcenteret som særskilt enhed og den koordinerende sagsbehandlers bevillingskompetence, er derfor afgørende for ambitionerne bag Én Plan. Det gælder ligeledes Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 1.a. Endvidere er Serviceloven 140 og 141, der omhandler handleplan for borgere med særlige sociale behov vigtige at få fritagelse fra i forbindelse med at samle En Plan for borgeren. Formålet er at tilrettelægge en indsats, hvor der er fokus på borgerens egne ressourcer, og hvor borgeren inddrages i mål og beslutninger. Det kræver at der er grobund for større koordinering og tværfaglige indsatser. Netværket ønsker at skabe helhedsorienterede indsatser igennem én plan, hvor ovenstående målsætninger opfyldes samtidig med at borgerens retssikkerhed varetages gennem den samlede handleplan. Ansøgningen om konkrete forsøg er struktureret med fire delansøgninger: 1. En handleplan 2. Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret 3. Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne 4. En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Hver delansøgning har tilknyttet et bilagsnotat med en oversigt over, hvilke paragraffer det respektive delelement kræver. I bilagene er specificeret, hvad frikommunenetværket ønsker at opnå med den pågældende paragraffritagelse. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater De deltagende kommuner etablerer et forpligtende samarbejde omkring de tre målgrupper; 1) unge, 2) familier og 3) voksne. Hver målgruppe danner udgangspunkt for et forsøgsområde, hvor kommunerne i netværket arbejder med konkrete forsøg, som afprøves på målgrupperne. Kommunerne har forpligtet sig til samarbejdet i et vedtaget kommissorium. Forsøgsprojekterne bygger oven på de forskellige kommuners konkrete praksiserfaringer og nuværende organisering. Det betyder også, at kommunerne vil have forskellige udgangspunkter i forhold til arbejdet med temaet: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Kommunenetværket anser det imidlertid som en forudsætning for det videre samarbejde, at der er fælles fokus på: Organisering af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats Kompetenceudvikling og en helhedsorienteret opgaveløsning Kulturforandring Forankring af forsøg i kommunerne Organisering af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats Som nævnt ovenfor vil kommunerne organisere forsøgsprojekter forskelligt, da forsøgene bygger oven på kommunernes konkrete praksiserfaringer og eksisterende organisering. Det kan for eksempel være en samlet integreret enhed, der samler myndighedsfunktion og udførende fagspecialister omkring målgruppen. Borgerens eller familiens primære kon- 5

94 taktperson varetager således sagsbehandling og koordination i tæt samarbejde med deres bagvedliggende team, der består af relevante udførende fagspecialister og myndighedspersoner. En fordel ved en integreret enhed er, at den koordinerende kontaktperson hurtigt og effektivt kan trække specialiserede fagligheder ind i sagsforløbet. En hovedudfordring der skal håndteres i denne løsning er, at sikre sammenhæng for borgeren/familien. Fx ved sagsbehandlerskift, i forbindelse med at, borgeren/familien visiteres ind i enheden. Det kan også være en tværgående koordineret opgaveløsning, som er forankret i flere fagområders myndighedsfunktioner. Dermed varetager de forskellige sagsbehandlere/rådgivere koordinering og sagsbehandling på hvert sit myndighedsområde. Styrken ved en tværgående organisering af opgaveløsningen er, at borgeren vil opleve kontinuitet i forløbet, før, under og efter forsøgsperioden, da der ikke er behov for sagsbehandlerskift. En hovedudfordring der skal håndteres i denne løsning er at sikre, at der hurtigt og smidigt kan trækkes på specialiserede fagligheder, når disse organisatorisk er forankret forskellige steder. Kompetenceudvikling og helhedsorienteret opgaveløsning Behovet for kompetenceudvikling i kommunerne afhænger dels af organiseringen af forsøg og hvilke kompetencer, der allerede er i de enkelte kommuner. Generelt kan dog antages, at kommunerne får brug for styrkede kompetencer i forhold til disse emner: Et tæt og resultatorienteret samarbejde med borgeren omkring borgerens samlede livssituation At arbejde med et beskæftigelsesperspektiv i en sammenhængende indsats Brobyggende kompetencer og evnen til at arbejde helhedsorienteret Intern organisatorisk forståelse og gennemslagskraft Tværfaglige og flerfaglige kompetencer Viden om borgernes udfordringer, fx. psykisk sårbarhed Sundhedsfaglige kompetencer der kan styrke borgerens egenomsorg og mestringsevne Facilitering af netværk og viden om hvordan borgerens netværk mobiliseres Kulturforandring Forsøgsprojekterne forudsætter en kulturforandring, hvor rammer, ressourcer og ledelse muliggør, at hver enkelt medarbejder kan agere anderledes i forhold til opgaveløsningen. Således at både det organisatoriske setup, medarbejdernes kompetencer og kulturen understøtter en holdnings- og adfærdsændring. Mere konkret vil der i frikommuneforsøgene være fokus på følgende, som skal være med til at fremme den ønskede kulturforandring: At der i forhold til lovgivning er fokus på, hvilke proceskrav, der står i vejen for at etablere den ønskede sammenhængende indsats for borgeren At forsøgene bakkes op af en enig ledelse, som er villig til at finde fleksible løsninger på tværs af områder og budgetter At der gennem kompetenceudvikling etableres et fælles afsæt i forhold til at tænke og agere tværgående og resultatorienteret At der er fokus på at fremme de fortællinger i organisationerne, som er med til at nedbryde siloer og arbejde for de fælles mål At organiseringen muliggør de fysiske møder, som er nødvendige for at øge kendskabet til og fremme samarbejdet med andre områder Forankring af forsøg i frikommunerne Kommunerne i netværket vælger selv, hvilke målgrupper og godkendte paragraffritagelser, de ønsker at arbejde med og kan gennem forsøgsperioden arbejde med flere målgrupper og tilhørende paragraffritagelser indenfor netværkets overordnede tema. Hvorved kommunen forpligter sig til at følge evalueringsdesign for løbende tilvalg. Den enkelte kommune kan være en del af en eller flere klynger afhængigt af, hvilke forsøg kommunen indgår i. Således igangsætter kommunerne forsøg, som er målrettet borgere/familier, der 6

95 modtager mange ydelser på tværs af centre med udgangspunkt i de forskellige kommuners nuværende organisering og praksis. Kommunernes fokus på at skabe sammenhæng på tværs af sektorer og indsatser vil betyde, at klyngerne og de enkelte kommuner naturligt også vil komme til at arbejde på tværs for at opnå målene om én plan. Ved frikommuneprojektets opstart fordeler kommunerne sig således i forhold til de tre målgrupper: Ungeklyngen: Frederikssund, Helsingør og Hillerød Voksenklyngen: Allerød, Fredensborg, Furesø, og Helsingør Familieklyngen: Ballerup, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Helsingør, 5. Evaluering Netværket arbejder med et overordnet evalueringsdesign på tværs af de tre målgrupper, Netværket ønsker at arbejde med koordinering af evaluerings- og målingsdesign med henblik på at opnå bedst mulige erfaringer. Evalueringsdesignet skal kunne levere nødvendig viden til løbende justering af de kommunale indsatser og erfaringer som kan rapporteres tilbage til ministeriet og øvrige interesserede. Det er i den sammenhæng også en væsentlig ambition for netværket at samarbejde og videndele med andre relevante aktører, herunder andre kommuner, der indgår i lignende frikommuneforsøg og indsatser. Der er aftalt møde om udarbejdelse af evalueringsdesign med KORA d. 5. december Formålet med dette møde er, at udarbejde et dynamisk evalueringsdesign, som kan håndteres i alle ni kommuner. Netværket ønsker at foretage en løbende evaluering, som sikrer, at der kan ændres undervejs i de enkelte kommuners interne tilgange såvel som i netværkets klynge set-up. 7

96 Bilag: 9.1. Bilag 1 Opsummering af indhold i frikommuneansøgning 1 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 11. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

97 NOTAT Bilag 1: Opsummering af indhold i frikommuneansøgning 1. december 2016 Formålet med paragraffritagelserne er at skabe friere rammer for at udvikle og afprøve helhedsorienterede tilgange til sagsforløb for de borgere, der har komplekse forløb. I bilaget her opsummeres hvilke områder, der søges om paragraffritagelser på og hvad formålet med paragraffritagelserne er. Center for Erhverv Politik og Organisation Strategi og HR Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Pernille Svärd Program- og projektleder Tlf mobil: psv04@helsingor.dk Ad 1 Et ønske er, at kunne udarbejde én plan for borgeren, der rummer alle borgerens mål for indsatser på tværs af sektorer, fremfor at borgeren har flere handleplaner i forskellige afdelinger i kommunen. Der er krav i forskellige lovgivninger, om at der skal udarbejdes handleplaner, hvis indhold i et vist omfang kan være sammenfaldende. Borgeren kan opleve det som en tung proces at medvirke til flere forløb, hvor der udarbejdes handleplaner, der kan opleves som mere eller mindre ens. Der er krav om udarbejdelse af handleplaner i: Lov om social service Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 30a Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 52 Ad 2 Et andet ønske går på, at give udvalgte medarbejdere mulighed for at bevilge og følge op efter flere lovgivninger, uanset hvor medarbejder er tilknyttet organisatorisk. Formålet er, at give borgeren en mere sammenhængende, mere overskuelig og hurtig sagsbehandling. Dette kræver dispensation fra lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Ifølge lovens 5-8 er der krav om, at beskæftigelsesindsatsen organiseres i jobcentre og ifølge 9-12 om, at indsatsen varetages i rehabiliteringsteam. Ad 3 Et tredje ønske går på at øge fleksibiliteten i, hvordan indsatser og proceskrav skal følges, så det giver mest mening for borgerens forløb. Et eksempel er at holde 1