Naturstrategi

Transkript

1 Naturstrategi

2 2

3 Naturstrategi Forord. Byrådet er ambitiøst på naturområdet. Det er vi fordi en rig og mangfoldig natur er med til at gøre Fredensborg Kommune til et attraktivt sted at bo og besøge. For borgerne er nærheden til naturen og muligheden for at færdes i den en vigtig kvalitet i hverdagen. Kommunen har en forpligtelse til at værne om naturen og sikre at den biologiske mangfoldighed bevares og styrkes. Samtidig er naturen nødvendig for at borgerne kan leve et aktivt friluftsliv med plads til fordybelse, socialt samvær og fysiske udfoldelser. Naturstrategien konkretiserer kommunens politik på naturområdet. Med konkrete mål og handlinger sikrer vi, at naturen i kommunen bevares til gavn for kommunens borgere og gæster. Naturoplevelser og gode muligheder for at færdes i naturen er vigtig for både børn og voksnes fysiske og psykiske trivsel. Det er en stor opgave og et stort ansvar, som vi ikke kan opfylde alene. Hvis vi skal nå målet, er det afgørende, at indsatsen ikke kun ses som et kommunalt ansvar, men i høj grad også som et ansvar for interesseorganisationer og den enkelte borger. Sammen har vi et fælles ansvar for, at naturen i Fredensborg Kommune bliver bevaret. Uanset hvor der findes natur i kommunen hvad enten det er på private eller offentlige arealer - skal vi drage omsorg for, at områderne sikres for nutidens og fremtidens borgere. Thomas Lykke Pedersen Flemming Rømer Borgmester Formand for Miljø- og Teknikudvalget 1 En periode på 9 år gør det muligt, at arbejde med langsigtede mål og planlægning. I perioden skal de statslige vandog Natura 2000 planer revideres i både 2015 og 2021, og regeringen har en målsætning om at tab af biodiversitet skal stoppes inden Endelig vil der også være 2 kommuneplan revisioner hhv. i 2013 og

4 Græssende køer på strandeng ved Nivå Bugt. Indledning Naturen 2 i Danmark er trængt. Den mangler plads og pleje. Bebyggelse, infrastruktur og opdyrkning har betydet, at naturarealerne i dag er små og fragmenterede. Naturarealernes ringe størrelse betyder, at bestandene af vilde dyr og planter er små og dermed sårbare overfor forstyrrelser. De relativt store afstande mellem naturområderne vanskeliggør eller forhindrer spredning af dyr og planter mellem arealerne. Samtidig har ændringer i landbrugsdriften betydet, at den ekstensive landbrugsdrift med græsning og høslæt er ophørt på mange naturarealer. Samlet set betyder det, at den biologiske mangfoldighed biodiversitet - af planter og dyr er faldende. Naturen har en stor rekreativ værdi og det er vigtigt at fastholde og udvikle borgernes muligheder for at færdes i og opleve naturen. Kommunen har derfor en ambition om at videreudvikle kommunen som en grøn friluftskommune ved at arbejde for at bevare og forbedre naturen og samtidig sikre borgerne adgang til naturoplevelser. 2 Naturen defineres i denne naturstrategi, som de lovbestemte indsatser i gældende lovgivning på naturområdet herunder offentlighedens adgang, naturformidling og pleje af landskaber i fredninger og fortidsminder. Dyrkede marker under plov medtages ikke i naturstrategien. 4

5 Fredensborg Kommunes Natur- og Miljøpolitik understøtter kommunens vision 3 om, at naturen skal være righoldig og sammenhængende og der skal være god adgang til naturoplevelser for alle borgere. Natur- og Miljøpolitikken har 4 hovedpunkter: Vi arbejder for et rent vandmiljø. Vi vil sikre en mangfoldig natur og et rigt plante- og dyreliv. Vi vil sikre varierede naturoplevelser og sikre borgere bedre mulighed for at færdes i naturen. Vi vil sikre et rent miljø. Fredensborg Kommune vil med denne naturstrategi styrke og prioritere indsatsen for naturen fremover. Vores mål er at vende den negative udvikling og skabe betingelser for, at den biologiske mangfoldighed bevares og styrkes. Vores mål er også at skabe flere og bedre muligheder for at opleve og forstå naturen til gavn for borgere og brugere af naturen i Fredensborg. Naturstrategien konkretiserer naturindsatsen indenfor rammerne af Natur- og Miljøpolitikken. Det kræver en lang og vedholdende indsats. Det gøres ved at formulere klare mål og handlinger for naturindsatsen og prioritere ressourcer til realisering af handlingerne. Naturstrategien er dynamisk og vil blive opdateret i hver byrådsperiode samtidig med Naturog miljøpolitikken. På den måde sikrer vi, at såvel politik som strategi afspejler de aktuelle politiske og samfundsmæssige interesser og udviklingen på naturområdet. Naturstrategien fra vision til mål og handlinger. Byrådet har i Planstrategi vedtaget nogle overordnede målsætninger for kommunens arbejde med naturen: At bevare, beskytte, genoprette og etablere natur, så grundlaget for et rigt dyre- og planteliv sikres (brandmandens lov, se side 6). At kombinere benyttelse og beskyttelse af naturen i videst mulig omfang, men i respekt for naturens sårbarhed/robusthed. At tilbyde varierende naturoplevelser med variation i skala og tilgængelighed både bynært og på landet. Understøtte initiativer, der sikrer og styrker borgernes aktive deltagelse i naturpleje. Fremme kendskabet til naturen blandt lodsejere og andre brugere. Kommunen arbejder med naturen ud fra princippet om brandmandens lov, da det er den mest omkostningseffektive måde at bevare og forbedre det samlede naturindhold. Det betyder, at vi først og fremmest vil bevare og beskytte de mest værdifulde beskyttede naturområder først. Det gør vi ved at lave naturpleje og genoprette eksisterende naturområder, så de får en større 3 Fredensborg Kommunes vision er beskrevet i Planstrategi

6 biologisk mangfoldighed. Når vi laver nye naturområder gør vi det især for at skabe sammenhænge med andre naturområder og dermed sikre bedre muligheder for dyr og planter. Brandmandens Lov: 1. Bevar det endnu uskadte. Eksisterende naturområder med god naturtilstand. 2. Beskyt sårbare naturarealer mod negative påvirkninger. Reducer den skadelige virkning fra f.eks. dyrkning. 3. Genopret delvist ødelagte områder. Naturmæssigt forringede naturarealer. 4. Etabler - nye naturområder i sammenhæng med eksisterende. Med denne indsats skaber vi betingelser for at biodiversiteten bevares og styrkes ved at beskytte de vilde dyr og planter og deres levesteder. Biodiversiteten styrkes desuden ved at informere om, opfordre til og iværksætte naturpleje af lysåbne naturtyper og gøre en særlig indsats for truede eller særlige ansvarsarter (EU habitatdirektivets bilag 4a arter) i tæt dialog med lodsejere og interesseorganisationer. Samtidig vil vi styrke mulighederne for at borgerne kan opleve kommunens forskellige landskaber og give adgang til naturen på naturens præmisser. Der skal både være plads til vilde aktive naturoplevelser for f.eks. sportsudøveren på mountainbiken og til stille, uforstyrrede naturoplevelser for f.eks. ornitologen med sin kikkert. Ved at udvikle samarbejdet med organisationer og borgere kan formidlingen styrkes. Det vil virke fremmende for forståelsen og respekten for naturen, og for den indsats for naturen der udføres i Fredensborg Kommune og dermed sikre naturen for kommende generationer. 6

7 Naturstrategien Blomsten. Naturområdet kan karakteriseres ved en blomst (figur 1). Naturstrategien er blomstens midte. Naturstrategien koordinerer de forskellige indsatsområder, som udgør blomstens kronblade. De grønne blade giver blomsten energi. Det er ressourcerne til naturområdet. Blomstens størrelse og antallet af kronblade afhænger af hvor store blade og hvor mange ressourcer blomsten har. Naturprojekter vil oftest have betydning for flere indsatsområder. F.eks. vil oprensning af en tilgroet sø være en indsats ift. naturpleje- og naturgenopretning, biodiversitet, bilag 4a arter og beskyttede naturtyper og korridorer. Figur 1. Naturstrategi Blomsten 7

8 Fig. 2. Naturstrategi oversigt. Det overordnede indsatsområde delområdeplanlægning vil inddrage alle indsatsområder samt afklare evt. synergieffekter med sundhed og klima. 8

9 Indsatsområder, mål og handlinger. Naturstrategien omfatter flere indsatsområder. Status, mål og forslag til handlinger er beskrevet indenfor det enkelte indsatsområde. Handlinger som fremgår af kommuneplanstrategi 2011 er markeret med stjerne*. Indsatsområdernes forslag til handlinger frem til 2021 er oplistet i bilag 1 (side 33). Det fremgår også af bilaget, hvilke handlinger der er prioriteret indtil Indsatsområde Vandmiljø. Esrum Sø Danmarks næststørste sø rummer store naturmæssige - og rekreative værdier. Status: Staten fastlægger krav til vandløb, søer, kystvande og grundvand i vandplan Øresund. Det fremgår af planen hvilke tiltag kommunen skal gennemføre for at opnå den ønskede kvalitet. Kommunen prioriterer denne indsats i den kommunale vandhandleplan. Vandløbene i Fredensborg Kommune er generelt relativ små og ofte med meget svingende vandføring. Enkelte af vandløbene udtørrer i tørre somre. Der er 60 km kommunale vandløb, heraf er 20 km rørlagt (2013). Desuden er der en lang række private småvandløb eller grøfter. De kommunale vandløb opfylder ikke kravene til om god økologisk kvalitet på grund af spildevandstilledning, dårlige fysiske forhold og ringe sommervandføring. Fredensborg Kommune har udover Esrum Sø nogle få større søer og over 1000 småsøer og vandhuller. Det er statens ansvar at overvåge miljøtilstanden i søer, vandløb og havet. Den økologiske tilstand kendes kun for Esrum Sø og lergravssøerne ved Nivå hvor den er god og Donse dammene, hvor den er mindre god. Tilstanden i de øvrige søer kendes ikke. Staten kortlægger grundvandet i kommunen i Kommunen skal herefter udarbejde en indsatsplan for grundvandet for at sikre god og tilstrækkelig vandforsyning. I de kommende revisioner af den statslige vandplan forventes der at blive stillet krav til indsatser overfor grundvand og kystvande. 9

10 Mål: At vandområder omfattet af vandplanen opfylder vandplanens krav i overensstemmelse indenfor den fastsatte tidsramme. At der generelt er et godt vandmiljø i kommunens øvrige vandområder. Et godt vandmiljø vil f.eks. være, at der lever ørreder på alle de vandløbsstrækninger, hvor der er potentiale for at de kan leve. Et godt vandmiljø vil i mindre søer f.eks. være at der yngler padder. Handlinger: De krævede tiltag i vandhandleplanen gennemføres. Det vil sige, at der skal åbnes ca. 2 km rørlagte vandløb og ske ændret vedligeholdelse af ca. 15 km vandløb samt forbedret spildevandsrensning af ca. 200 ukloakerede ejendomme i landområdet. Forbedring af de fysiske forhold i vandløb ved forskellige tiltag som udlægning af grus og sten for at skabe flere skjule- og levesteder for ørreder. Forbedring af vandkvaliteten i søer f.eks. ved oprensning af bundsediment. Der udpeges robuste naturområder til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand f.eks. våde enge, som kan oversvømmes midlertidigt ved store skybrud.* Der udvikles områder til håndtering af regnvand ved at etablere nye naturområder og omdanne eksisterende grønne områder i forbindelse med klimasikring af kommunens afløbssystem.* Indsatsområde Natura Fersk eng ved Esrum Sø. Græsning er nødvendig for at sikre engens mangfoldighed af dyr og planter. 10

11 Status: Staten har på baggrund af habitatdirektivet udpeget en række Natura 2000 områder i Danmark, som indeholder store og værdifulde naturområder. Det er målet med udpegningen af Natura 2000 områderne at stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og de tilhørende plante- og dyrearter indenfor Natura 2000 områderne. Fredensborg Kommune er berørt af et Natura 2000 område, Natura 2000 område nr. 133 for Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, som omfatter en del af Esrum Sø og nogle mindre naturarealer langs med Esrum Søs syd- og østside. Staten har udarbejdet en Natura 2000 plan med et indsatsprogram med bindende retningslinjer som er indarbejdet i kommunens Natura 2000 handleplan. Kommunen har sammen med Gribskov, Helsingør og Hillerød kommuner samt Naturstyrelsen Nordsjælland udarbejdet en naturhandleplan som skal sikre pleje af de privatejede, lysåbne naturarealer indenfor Natura 2000 området, mens de statslige plejeplaner skal sikre pleje af de statsejede, fredskovspligtige arealer. Den konkrete plejeindsats i Fredensborg Kommune drejer sig i første planperiode om rydning af uønsket opvækst af træer og buske og iværksættelse af høslæt eller græsning på tilsammen 0,9 hektar på 2 udpegede engarealer. Natura 2000 planerne skal revideres igen i 2015, 2021 og 2027, hvor der kan komme flere krav til naturindsatser indenfor Natura 2000 området. Mål: At udpegningsgrundlaget af naturarealerne og arter indenfor Natura 2000 området ved Esrum Sø opfylder Natura 2000 planens krav til arealernes tilstand og arternes vilkår inden for den fastsatte tidsramme. Handlinger: At naturarealer indenfor Natura 2000 området indgår og er prioriteret i kommunens naturkvalitetsplan. Indsatsområde - Beskyttede naturtyper. Status: Naturbeskyttelseslovens sikring af de vilde dyr og planters levesteder udgør rygraden i den danske naturbeskyttelse. Naturområder som særligt udpegede vandløb, søer, vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev over en vis størrelse er særlig beskyttet af naturbeskyttelsesloven - de såkaldte 3 arealer. Det betyder, at man ikke må ændre deres tilstand uden kommunens tilladelse. Kommunen har en særlig forpligtelse til at sikre disse. Naturen i Fredensborg Kommune er kendetegnet ved de våde naturtyper (søer, moser og ferske enge og strandenge), hvor især de mange vandhuller og mindre søer er dominerende med over 1000 registrerede søer (figur 3). De tørre naturtyper er meget sparsomt repræsenteret med kun 18 registrerede overdrev. I alt er der registreret 1616 naturarealer i kommunen, som udgør 11,8 % af kommunens areal. 11

12 Registrerede 3 arealer i Fredensborg Kommune Sø Mose Eng Strandeng Overdrev Figur 3. Antalsmæssig fordeling af 3 naturarealer i Fredensborg Kommune baseret på data fra Miljøportalens Arealinformation Kommunen overtog en mangelfuld registrering af naturområder fra det tidligere Frederiksborg Amt. Kommunen har derfor i fået kortlagt og registreret de beskyttede naturområder, for at få et bedre grundlag for den fremtidige prioritering og indsats, se figur 4 på side 13. I alt er der blevet registreret 322 ha ny natur, svarende til over 30 % mere beskyttet natur i kommunen. Det er vigtigt at understrege, at registrering af de beskyttede naturtyper kun giver et øjebliksbillede af naturområdernes indhold af vilde planter. Registrering og oplysninger om dyrelivet f.eks. særligt truede, fredede eller europæiske ansvarsarter som insekter, padder og flagermus indgår ikke i 3 registreringen. Det er derfor også nødvendigt at supplere kortlægningen med disse oplysninger. Naturområderne har forskellig robusthed og de dyr og planter som er i områderne kan være følsomme overfor slid og forstyrrelser. Friluftslivet og naturbeskyttelsen går ofte hånd i hånd, men der opstår også konflikter mellem de to interesser. Derfor er det nødvendigt at man i forbindelse med planlægning for rekreativ udnyttelse af naturområder forinden har vurderet det pågældende områdes robusthed. Fredensborg Kommune er også rig på skove, hvoraf mange ligger bynært og har en god publikumssøgning. Hovedparten af skovene forvaltes af Naturstyrelsen Nordsjælland, men der findes også enkelte privatejede skove f.eks. Nivå Kirkeskov og skoven ved Auderød samt den kommunalt ejet Jellerødskov i Kokkedal. Karakteristisk for skovene i Fredensborg Kommune er, at der er tale om mindre løvskove med en stor artsrigdom. Skovarealer (registreret som fredskov) medregnes ikke som beskyttede naturarealer, men udgør yderligere ca.14,5 % af kommunens areal. I skovene er dog registreret en del beskyttede naturarealer. 12

13 Figur 4. Registrerede, beskyttede naturarealer i Fredensborg Kommune

14 Mål: Oplysningerne om naturområderne er ajourført og registreret i en kommunal naturdatabase. Der er udarbejdet en naturkvalitetsplan, som kategoriserer naturområderne efter deres naturindhold. Andre områder, der har potentiale til at udvikle sig til et naturområde, indgår i det omfang, hvor de kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Endvidere indgår områder der kan medvirke til at bevare og beskytte eksisterende naturområder.* Handlinger: Opbygning af naturdatabase og løbende ajourføring af denne. Kortlægge naturen sårbarhed/robusthed, så der kan differentieres mellem rekreativ natur og sårbar natur, som baggrund for en konkret sagsbehandling.* Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan bygges op omkring de 4 trin i brandmandens lov bevarelse, beskyttelse, genopretning og etablering. Naturområderne kategoriseres i forhold til den aktuelle naturtilstand på registreringstidspunktet:* Bevar de værdifulde, eksisterende naturområder (biotoper). Arealer, der vurderes at være i den ønskede tilstand. Beskyt velbevarede naturområder (biotoper) mod påvirkninger fra omgivelserne. Arealer, der er ved at bevæge sig bort fra den ønskede tilstand. Genopret naturmæssigt forringede naturområder (biotoper) ved naturpleje. Arealer, der har bevæget sig bort fra den ønskede tilstand. Etabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende arealer, hvor der ikke er noget egentlig natur, men hvor det er hensigtsmæssigt at skabe sammenhæng med eksisterende natur. Naturkvalitetsplanen skal bruges til at opstille kvalitetsmål for naturen og danne grundlag for den fremtidige prioritering af kommunens konkrete naturforvaltningsindsats f.eks. prioritering af naturpleje. Tiltag efter en naturkvalitetsplan skal se ved lodsejernes frivillige medvirken. På næste side ses et eksempel på hvordan man ved hjælp af de planter som er fundet i de beskyttede naturområder kan se de enkelte arealernes naturkvalitet. Ved at bruge positivarter, det vil sige planter, som indikerer en god naturkvalitet, kan man se hvor de bedste naturområder findes i Fredensborg Kommune. 14

15 Figur 5. Eksempel på hvordan registreringer af positiv arter (planter, der indikerer en god naturkvalitet) kan bruges til at skabe sig et overblik over naturarealernes naturkvalitet. 15

16 Indsatsområde - Biodiversitet. Grøn Mosaikguldsmed og Maj-Gøgeurt begge sjældne arter som kommunen skal sikre for fremtiden. Status: I Danmark er mange naturligt hjemmehørende dyr og planter truede. Der skyldes, at deres levesteder er forsvundet eller forringet. Denne udvikling er ikke stoppet. EU har en målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet inden EU udarbejder en biodiversitetsstrategi og Danmark vil herefter være forpligtet til at udarbejde en statslig plan der sikrer biodiversiteten. Naturovervågning er en statslig opgave, der primært koncentrerer sig om overvågning af internationale naturbeskyttelsesområder de såkaldte Natura områder - og særlige europæiske ansvarsarter (arter på EU's habitatdirektiv). I Fredensborg Kommune er der ingen samlet registrering af biodiversiteten. For at kunne prioritere kommunens naturindsats er det imidlertid vigtigt at have et overblik over naturindholdet og status for de truede dyr og planter i kommunen. Det er derfor vigtigt, at en naturdatabase også indeholder oplysninger om levesteder for truede og sjældne arter, både i og udenfor områder, der ifølge lovgivningen er registreret som beskyttet natur. Truede og sjældne planter og dyr f.eks. flagermus lever ikke kun på arealer, som er beskyttet. Kommunen vil derfor i de kommende år prioritere en fortsat registrering og kortlægning af de naturligt hjemmehørende dyr og planter i kommunen. Det vil vi fordi, det er nødvendigt at vide, hvad man har for at kunne beskytte, pleje og værne om dem. Fundamentet for registreringen skal være en systematiseret registrering af udvalgte dyr og planter. Registreringen kan gennemføres ad flere forskellige spor. Dels ved arbejde udført af egne medarbejdere, dels ved konsulentarbejde og dels ved inddragelse af relevante organisationer og borgere med engagement i og viden om naturen i Fredensborg. Mål: Det overordnede mål er, at vi skal kortlægge, bevare og styrke biodiversiteten i kommunen. 16

17 Handlinger: Kortlægning af biodiversitet. Særlig indsats for kortlægning af truede, fredede og EU habitatdirektivets bilag 4a arter f.eks. frøer, insekter og flagermus. Naturdatabasen og naturkvalitetsplanen suppleres med oplysninger om biodiversitet. Særlige indsatser i forhold til truede og sjældne dyr og planter f.eks. ved: Indberetning til kommunen - Indberet en sjælden plante eller et dyr til kommunen, f.eks. en ansvars- eller fokus-art. F.eks. Grøn Mosaik Guldsmed og Krebseklo. En særlig vandhulskampagne med fokus på at bevare, beskytte og forbedre de mange vandhuller og småsøer. Dermed kan man sikre paddelevesteder for f.eks. spidssnudet frø og stor vandsalamander.* Indsatsområde - Invasive arter. Kæmpe-Bjørneklo og Japansk Pileurt er begge invasive arter, som breder sig voldsomt i naturen. Status: Invasive arter er dyr og planter fra andre lande, som har spredt sig ud i den danske natur, hvor de fortrænger de hjemmehørende dyr og planter. Lovgivningen giver mulighed for at kommunen gennem en indsatsplan for bjørneklo kan pålægge private grundejere at bekæmpe bjørneklo på deres ejendomme. Kommunen har i 2011 vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo og der foregår en aktiv tilsynsindsats. Der er ikke tilsvarende lovgivning for andre invasive arter. For at kortlægge de invasive planter har kommunen gjort det muligt at indberette bjørneklo og andre invasive planter via app eller kommunens hjemmeside. Der er stadig begrænset viden om forekomster af andre invasive planter og dyr. F.eks. udgør vilde mink en trussel for vores fugleliv. 17

18 Mål: Kæmpe-bjørneklo skal være udryddet eller reduceret til et minimum i Fredensborg Kommune i Andre invasive planter skal være kortlagt og overvåget for at vurdere behovet for bekæmpelse. Handlinger: Udvikling af eksisterende database, som kan fungere som et arbejdsredskab i forbindelse med sagsbehandling, kortlægning og bekæmpelse af invasive dyr- og planter. Mulighed for indberetning af invasive arter ved hjælp af Rapport fra stedet via app og på kommunens hjemmeside. Kortlægning og bekæmpelse med hjælp fra interesserede grundejere og interesseorganisationer. F.eks. samarbejde med jægerne om aflivning af mink. Information til borgerne om invasive dyr og planter og bekæmpelse af disse.* Afgræsning af kommunale arealer med store bestande af kæmpe-bjørneklo. Hegning ved Storemosen. Får synes kæmpe-bjørneklo er en delikatesse. 18

19 Indsatsområde - Naturpleje og naturgenopretning. Køer på strandengen ved Tangen i Nivå Bugt. Status: Naturen i Fredensborg Kommune udgøres af mange mindre områder, som i stort omfang kræver en plejeindsats for at kunne bevares. Uden en naturplejeindsats vil arealerne blive dækket af krat og skov (figur 6). Overdrev, enge og strandenge er betinget af og afhængige af en fortsat ekstensiv landbrugsdrift med høslæt eller græsning for at kunne bevare en god naturtilstand. Mange småsøer og gadekær har også løbende behov for oprensning eller anden pleje for at kunne opretholdes. Fredensborg Kommune har siden 2007 prioriteret at pleje kommunalt ejede naturarealer med afgræsning. Der er etableret hegninger ved Kratbjerg, Sørup, Nivå fredningen og Stormosen og arealerne afgræsses med får og kvæg. Der er fjernet og udtyndet træer og buske inden opsætning af hegn og for at opretholde de åbne landskaber i Nivå fredningen. En del private naturområder afgræsses med især heste og undgår dermed tilgroning. Et øget kendskab til naturområdernes vilde planter vil gøre det muligt for kommunen at prioritere plejeindsatsen ud fra hvor vi får mest natur for pengene. Derudover kommer at nogle moser kan være tilgroede gamle enge, hvor naturgenopretning vil kunne forbedre naturkvaliteten. 19

20 Figur 6. Kort der viser, hvor der skal ryddes vedplanter på lysåbne naturarealer. 20

21 Mål: Naturindholdet og naturkvaliteten øges i kommunen ved en løbende naturplejeindsats. Handlinger: Der gennemføres årligt et antal naturpleje- og naturgenopretningsprojekter på kommunale og/eller private arealer. Naturpleje og naturgenopretning prioriteres i naturkvalitetsplanen. Vi plejer hvor vi får mest natur for pengene eller for at bevare værdifulde landskaber f.eks. fredninger. Det betyder, at kommunen kan vælge at lave naturpleje på private arealer, hvis det tilgodeser et værdifuldt naturområde, en sjælden art eller andet, men der kan også gennemføres naturpleje på arealer, der kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Herunder prioriteres områder hvor der er lokal forankring og interesse for at gøre en frivillig indsats i forbindelse med naturprojekter.* Der oprettes en pulje til støtte af naturpleje og naturgenopretningsprojekter. Private grundejere og ildsjæle kan søge støtte til naturpleje på værdifulde, beskyttede naturområder f.eks. hegningsaftaler, oprensning af vandhuller, høslæts- eller kogræsserlaug.* Der gennemføres målrettede kampagner med information til borgerne om hvordan man bedst plejer naturen på sin ejendom f.eks. oprensning af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller.* Der skal gennemføres naturpleje og evt. naturgenopretningsprojekter med henblik på at sikre at spredningskorridorernes og landskabsstrøgenes naturindhold bevares og øges.* Indsatsområde - Formidling og naturvejledning. Fåreholder viser børnehave hvordan hyrdehund bruges til at drive får sammen. 21

22 Status: I dag sker der kun formidling via kommunens hjemmeside eller i forbindelse med vedtagelse af indsatsplaner f.eks. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Der er ansat en naturvejleder til Fredensborg Naturskole for en 3 årig periode på skoleområdet. Mål: Fredensborg Kommune formidler aktivt naturen til børn og voksne både digitalt og ved arrangementer i kommunen. Der er en fastansat naturvejleder i kommunen. Handlinger: At naturen formidles på forskellige platforme f.eks. hjemmeside, kortborde, barrcodes på udvalgte steder, evt. mobilguide, apps mm. Muligheden for at ansætte en permanent kommunal naturvejleder undersøges Der gennemføres et formidlingsprojekt, hvor borgerne fortæller om deres yndlingstur i kommunen og spændende og gode naturoplevelser formidles til andre og nye borgere. Kan evt. suppleres med ældre borgeres historier om deres barndom i kommunen. Der gennemføres årlige naturvandringer til naturplejeprojekter mm. i samarbejde med de grønne organisationer. Isabellaruten i Fredensborg Slotspark. 22

23 Indsatsområde - Offentlighedens adgang Status: Lovgivningen sikrer offentlighedens adgang til stier og veje i landområder og til skove, visse naturområder og udyrkede arealer. Desuden er der adgang til gamle kirkestier og stier med tinglyste adgangsrettigheder. Undersøgelser har vist, at der i stigende omfang nedlægges veje og stier eller opsættes adgang forbudt skilte der hindrer offentlighedens færdsel. Der er lavet et stikort over kommunen med hovedvægt på stier med et sundhedsfremmende indhold f.eks. løbe- og cykelruter. Kommunens stiregister indeholder information om cykel- og gangstier i byzone samt enkelte stier i landområdet. Kommunen mangler en samlet stifortegnelse over stier, veje og trampestier, hvor offentligheden har adgangsrettigheder i forhold til naturbeskyttelsesloven. Slået sti ved Usserød Å Der foretages ikke systematisk tilsyn med ulovlig skiltning der hindrer offentlighedens adgang. Mål: De eksisterende stier er registreret. Der er etableret et sammenhængende, delvist differentieret stinet til gavn for forskellige brugere f.eks. Fodgængere, cyklister og ryttere. Der er nem adgang fra bysamfundene til statsskovene. Handlinger: Der udarbejdes en samlet stiplan, der viser de stier, som der er offentlig adgang til herunder registreringer af gamle kirkestier, stier mellem landsbyer, rekreative stier, markveje, og tinglyste adgangsrettigheder. Stiplanen vil give et overblik over evt. potentielle muligheder for at etablere nye stier, som forbinder naturområder eller områder med landskabelige værdier til gavn for rekreativ udnyttelse for kommunens borgere. Der gennemføres en systematisk indsats i forhold til skræmmeskilte, så offentlighedens adgang til naturen og det åbne land sikres f.eks. ved kampagne. 23

24 Der etableres nye stiforbindelser som sikre borgernes adgang til naturen, statsskovene, det åbne land og forbinder eksisterende stier.* Stiernes udformning skal ske under hensynstagen til naturens robusthed. Eksempler på potentielle stiforbindelser kunne være Esrum Stien, sti fra Knurrenborg Vang til Grønholt Vang, forlængelse af Danstrup stien til Danstrup Hegn, forlængelse af Oldvejen med spang over Langstrup Å til Langstrupstien. Indsatsområde - Fredninger Fredede arealer i Nive Ådal Status: Kommunen indeholder store omfattende landskabsfredninger, Usserød og Nivå Ådal, Kirkeltefredningen, fredningen af Esrum Søs omgivelser og Kellerisfredningen. Derudover er der flere mindre fredninger og fredede træer mm. Der foreligger ikke en samlet oversigt over disse. Der føres ikke systematisk tilsyn med fredningernes bestemmelser. Dermed sker der et tab af de værdier som områderne oprindeligt er fredet for og ejerne har fået erstatning for. Kommunen kan foretage naturpleje af de fredede arealer hvis der foreligger en plejeplan. Der er kun udarbejdet 2 plejeplaner, Usserød og Nivå Ådal samt Mikkelborg. Kommunen har i de senere foretaget pleje af arealer efter plejeplanen for Usserød og Nivå Ådal. 24

25 Figur 7. Fredninger i Fredensborg Kommune. Arealer med rød skravering er omfattet af en fredning. Mål: Der er plejeplaner for kommunens store landskabsfredninger, Esrum Søs omgivelser, Kirkeltefredningen, Kellerisfredningen, Nivå og Usserød Ådale. Der foreligger en oversigt over fredninger i kommunen med beskrivelse af plejebehov. Handlinger: Der skal laves plejeplaner for kommunens store landskabsfredninger. Pleje af hegn og bevoksninger vil indgå i plejeplaner for kommunens eksisterende landskabsfredninger, når formålet er at bevare udsigter. Pleje af fredede arealer indgår og prioriteres i en naturkvalitetsplan. 25

26 Der udarbejdes en oversigt over fredninger i kommunen. Indsatsområde - Kommunale grønne arealer. Kommunalt ejet areal og lergravsø ved Nivåvej Status: Kommunen ejer en del grønne arealer. Nogle af disse arealer har et vist naturindhold og bruges rekreativt f.eks. ejer kommunen store arealer i det fredede område mellem Kokkedal og Nivå, ved lergravssøerne i Nivå og byparken i Fredensborg. Der mangler imidlertid en samlet oversigt over naturindholdet og de rekreative muligheder i de grønne arealer f.eks. forbedring af bynær natur med etablering af stier og naturlegepladser. Oversigten vil gøre det muligt at prioritere udvikling og pleje af områder med natur og rekreativt potentiale og evt. afhændelse af ukurante arealer, som ikke giver merværdi for kommunens borgere. Mål: Der er gennemført en kortlægning af naturindhold og rekreative på de grønne, ubebyggede kommunale arealer. Der er etableret naturlegepladser i de 4 bysamfund. Der er gennemført naturforbedringer på grønne arealer med naturpotentiale. Handlinger: Der udarbejdes en oversigt over grønne, ubebyggede kommunale arealer med angivelse af naturindhold, rekreative muligheder og potentiale f.eks. naturfremmende drift. 26

27 Der etableres en naturlegeplads i hvert af de 4 bysamfund på kommunale arealer. f.eks. ved lergravssøerne i Nivå. Indsatsområde - Fortidsminder Status: Fortidsminder fungerer ofte som småbiotoper i det åbne land. Gravhøje, sten- og jorddiger er levesteder for dyr og planter og kan rumme interessante og evt. særligt beskyttede arter, som stor vandsalamander, markfirben mm. Fortidsminderne er også interessante formidlingsmæssigt og giver mulighed for rekreative oplevelser. Kroppedal Museum fører tilsyn med kommunens fortidsminder. Kommunen har ingen samlet registrering af beskyttede fortidsminder i kommunen. På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan man finde databasen Fund og Fortidsminder. Fund og fortidsminder er et nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser. Mål: Der er udarbejdet en oversigt over fortidsminder med beskrivelse af plejebehov. De vigtigste fortidsminder er formidlet til kommunens borgere. Handlinger: Der udarbejdes en oversigt over fortidsminder med beskrivelse af eventuelt plejebehov Et eksempel på et plejetiltag kunne f.eks. være at samarbejde med Naturstyrelsen om at få ryddet de værdifulde stengærder langs Grønholtvangen og ved Danstrup Hegn. Formidling af fortidsminder som en del af delområdeplanlægning, etablering af stier, mm. Indsatsområde - Landskabsstrøg og spredningskorridorer: Status: Der er udlagt 2 biologiske spredningskorridorer, 4 kerneområder og 3 landskabsstrøg i kommuneplanen. Kerneområderne omfatter større sammenhængende områder med skove, søer, kystvande samt eng, mose og overdrev. De 4 kerneområder i Fredensborg kommune er Esrum Sø, Nivå Bugt, arealer ved Kirkelte og Tokkekøb Hegn og areal ved Danstrup Hegn og Uglesø Mosen. Spredningskorridorerne forbinder kerneområderne og teorien er at dyr og planter skal kunne sprede sig gennem dyrkede områder via spredningskorridorerne. Nogle steder indeholder spredningskorridorerne flere beskyttede naturområder, mens spredningskorridorerne andre steder har et mere begrænset naturindhold. Deres værdi er her at reservere mulighederne for fremtidig naturgenopretning og nye levesteder. 27

28 Figur 8. Gul skravering = landskabsstrøg, grøn skravering = spredningskorridorer og kerneområder. Der er udpeget en spredningskorridor fra Esrum Sø over Grønholt Vang og Grønholt Hegn, langs Nivåen og gennem Langstrup Mose til Nivå Bugt. En anden spredningskorridor går fra Esrum Sø til Danstrup Hegn. I kommuneplanen er der udlagt 3 landskabsstrøg for at sikre potentielle sammenhængende naturområder på tværs af kommunens landområde. Endvidere skal de sikre rekreative forbindelser gennem oplevelsesrige landskaber med natur og kulturværdier på tværs af landområdet og omkring Esrum Sø. 28

29 Mål: Spredningskorridorer og landskabsstrøg er gennemgået og revideret så afgrænsningerne afspejler naturindhold og potentiale. Spredningskorridorer og landskabsstrøg er styrket ved at prioritere naturpleje og naturgenopretningsindsatserne, så naturen har mulighed for at brede sig og der er mulighed for færdsel og naturoplevelser på naturens præmisser. Handling: Udpegningen af spredningskorridorer og landskabsstrøg revideres med udgangspunkt i kommuneplanens øvrige udpegninger i landområdet, naturkvalitetsplan, vand- og natura 2000 handleplaner, fredninger og bynær natur.* Indsatsområde - Helhedsplanlægning - synergi med andre områder Ved at arbejde tværfagligt og inddrage kommunens forskellige kompetencer, kan klima-, sundhed- og naturindsatserne integreres i helhedsplaner, så der opnås synergieffekter. En tværfaglig planlægning kan tilgodese og foretage en afvejning af de forskellige interesser, og dermed give projekterne merværdi. Frederiksborg Amts delområdeplanlægning for Nivå er et godt eksempel på dette (se side 30). Projekterne kan realiseres løbende enten enkeltvis eller i større fyrtårnsprojekter. Et enkelt projekt kan sikre beskyttelsen af en fredet plante eller en sjælden frø. Omvendt vil etablering af et større sammenhængende stinet for gående og cyklister kæde adgangen til forskellige natur- og/eller kulturoplevelser sammen. Der kan etableres afstikkere i form af trampestier til sårbare naturområder og fortidsminder, som rummer mere uforstyrrede naturoplevelser. Formidling til borgere og brugere vil gøre det muligt for flere at få rekreative naturoplevelser og udfoldelsesmuligheder i kommunen. Mål: Der foreligger 2 delområdeplaner for henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen med integrerede forslag til konkrete projekter for kulturhistorie, natur, friluftsliv, klima og sundhedsfremme. Handlinger: Den eksisterende Nivå delområdeplan revideres, så den afspejler kommunegrænsen. Der udarbejdes en delområdeplan for den nordlige del af kommunen. 29

30 Figur 9. Projektforslag fra Frederiksborg Amts Delområdeplan for Nivå fra Den sorte streg markerer delområdeplanens geografiske afgrænsning. 30

31 Ressourcer økonomi og årsværk. Økonomi. Driftsmidlerne på området omfatter udover kommunens egne midler, naturforvaltningsmidler via statsligt bloktilskud og DUT midler f.eks. i forhold til vand- og natura 2000 handleplaner samt driftsmidler til grønne, kommunale arealer mm. Årsværk. Den praktiske drift foretages af to deltidsansatte åmænd, ca. 1,4 årsværk, som udfører vandløbsvedligeholdelse om sommeren og foretager naturpleje f.eks. fældning af træer i søer og moser udenfor vandløbssæsonen. Åmændene er tilknyttet Park og Vej og laver andre Park og Vej opgaver om vinteren f.eks. vintertjeneste og ad hoc opgaver, når der er behov for det. De administrative årsværk estimeres til ca. 2,9 årsværk til administration af lovgivning på natur- og vandområdet. Den nuværende administrative bemanding bruges til lovbestemte tilsynsaktiviteter, behandling af henvendelser, ansøgninger og overtrædelser, øvrig administration af lovgivningen og enkelte udviklingsopgaver. I oversigt over handlinger (bilag 1) er allerede igangsatte handlinger markeret. I forhold til realisering af de øvrige initiativer vil dette ske i takt med, at der er økonomisk mulighed for det. Eventuelle ændringer i forhold til kommuneplanens temaer indarbejdes i forslag til kommuneplan 2013 og efterfølgende kommuneplantillæg f.eks. revision af eksisterende spredningskorridorer og udpegning af potentielle nye korridorer og naturområder. Fundraising Der er flere muligheder for at søge ekstern støtte via fonde og statslige puljer til naturprojekter, rekreative formål, formidling mm. En del fonde og statslige puljer er målrettet privatpersoner og organisationer. Der er dermed en oplagt mulighed for at søge støtte til projekter i samarbejde med interesserede borger og organisationer. Der er derfor oplagt at etablere et netværk af interesserede borger og organisationer, så vi kan hjælpe hinanden til at søge relevante fonde og puljer og dermed få flere midler til at naturprojekter. Frivillig indsats og samarbejde med eksterne. Kommunen kan med fordel styrke den frivillige indsats og samarbejde med eksterne parter, f.eks. interesserede lodsejere med naturarealer og forskellige interesseorganisationer. Et eksempel herpå er Fugleværnsfonden, der i samarbejde med kommunen, har etableret hegning og fugletårn ved Nivå Bugt. Området plejes og overvåges og formidles af de lokale ornitologer. Danmarks Naturfredningsforening foretager efter aftale med kommunen naturpleje af sydvendte vejskrænter, gravhøj ved Møllevej og Højsager møllehøj for at genskabe en mere varieret flora. 31

32 Fugleværnsfonden høster tagrør med amfibiekøretøj ved Nivå Bugt. Engfugle skal have arealer med lav vegetation til at yngle og raste på. Naturstyrelsen er desuden en vigtig samarbejdspartner, som forvalter af de mange statsejede skove og åbne arealer f.eks. i Kelleris fredningen ved Krogerup Avlsgård og Planteavlsstationen. Det er oplagt at undersøge mulighederne for at arbejde endnu mere sammen fremover. Der findes allerede et veletableret samarbejde om sundhedsfremmende aktiviteter med Naturstyrelsen og Fredensborg i regi af Gang i Fredensborg. Bjørneklobekæmpelse på Kejserdal DN Fredensborg høslæt på Højsager Møllehøj. Opfølgning på strategien. Hvert år afrapporteres de resultater der er nået på området herunder opfølgning på ny lovgivning, som kan nødvendiggøre en ændring af mål og prioritering. Der vil samtidig blive forelagt en plan for de næste 2 års projekter. Naturstrategien vil derudover blive opdateret i hver byrådsperiode samtidig med Natur- og Miljøpolitikken, så den afspejler de aktuelle politiske og samfundsmæssige interesser og udviklingen på området. 32

33 BILAG 1. Oversigt over handlinger. Planlagte handlinger i er markeret med farve Vandhandleplanen Gennemføre vandhandleplanens tiltag. Forbedring af fysiske forhold i vandløb og i søer. Udpege eksisterende, robuste naturområder til forsinkelse af regnvand. Udvikle nye naturområder håndtering af regnvand. Natura 2000 handleplan Gennemføre natura 2000 handleplanens tiltag. Beskyttede naturområder Opbygning af naturdatabase og løbende ajourføring. Kortlægge naturens sårbarhed/robusthed. Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan. Biodiversitet Kortlægning af biodiversitet. Særlige indsatser i forhold til truede og sjældne dyr- og planter f.eks. ved: Indberetning til kommunen - Indberet en sjælden plante eller et dyr. En særlig vandhulskampagne med fokus på at sikre levesteder for truede dyr Invasive arter Udvikling af eksisterende database. Mulighed for indberetning af invasive arter ved hjælp af "Rapport fra stedet" via app og hjemmesiden. Kortlægning og bekæmpelse af invasive arter med hjælp fra interesserede grundejere og organisationer. Information til borgerne om invasive dyr og planter og bekæmpelse. Afgræsning af kommunale areater med store bestande af kæmpe-bjørneklo. Naturpleje og naturgenopretning Der gennemføres et antal naturpleje- og naturgenopretningsprojekter årligt på kommunale eller private arealer. Naturpleje og naturgenopretning prioriteres i naturkvalitetsplanen. Der oprettes en pulje til støtte af naturpleje og naturgenopretningsprojekter til private grundejere og ildsjæle. Der gennemføres målrettede kampagner med information til borgerne om naturpleje på egen ejendom. Naturpleje og naturgenopretningsprojekter i spredningskorridorer og landskabsstrøg. Formidling og naturvejledning At naturen formidles på forskellige platforme. Der er fastansat en naturvejleder i kommunen. Der gennemføres et formidlingsprojekt, hvor borgerne fortæller om deres yndlingstur i kommunen. Der gennemføres årlige naturvandringer til naturplejeprojekter mm. i samarbejde med de grønne organisationer. Offentlighedens adgang Der udarbejdes en samlet stiplan, der viser de stier, som der er offentlig adgang til. Der gennemføres en systematisk indsats i forhold til skræmmeskilte. Der er etableres nye stiforbindelser som sikre borgernes adgang til naturen og det åbne land Fredninger Der skal laves plejeplaner for de store landskabsfredninger. Pleje af fredede arealer indgår og prioriteres i en naturkvalitetsplan. Der udarbejdes en oversigt over fredninger i kommunen. 33

34 Handlinger Grønne, ubebyggede kommunale arealer Der udarbejdes en oversigt over grønne, ubebyggede kommunale arealer. Der etableres en naturlegeplads i hvert bysamfund. Fortidsminder Der udarbejdes en oversigt over fortidsminder med evt. beskrivelse af plejebehov. Formidling af fortidsminder som en del af delområdeplanlægning, etablering af stier mm. Spredningskorridorer og landskabsstrøg Udpegningen af spredningskorridorer og landskabsstrøg revideres. Delområdeplanlægning Den eksisterende Nivå delområdeplan revideres. Der udarbejdes en delområdeplan for den nordlige del af kommunen. 34

35 35

36 36