NYT OM MILJØ & UDVIKLING
|
|
- Caspar Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2008 Nr gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden Mauri Rautkari / WWF-Canon Indhold Klimaminister: Der var ikke plads til klare målsætninger... 1 Klimaforhandlinger i sneglefart tempoet må op... 2 EU lever ikke op til egen bistandsmålsætning... 3 Biodiversitet skudt til hjørne... 4 Jord til fattige er et middel i kampen mod sult og fattigdom... 5 IMF s betingelser til udviklingslandene intet nyt under solen... 6 WWF lancerer den første rapport om Kinas globale fodaftryk... 7 Patentlov skaber forhindringer for u-landes klimatilpasning... 8 ARRANGEMENTER... 9 Klimaminister: Der var ikke plads til klare målsætninger Af John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF Verdensnaturfonden 27. maj udspandt der sig en intens klimadebat i Folketinget. På dagsordenen var Danmarks strategi for de globale klimaforhandlinger, og der gik meget tid med at diskutere, hvor meget de rige lande skal begrænse udledningen af drivhusgasser som led i den aftale, der søges indgået i København om knap 18 måneder. 1
2 Oppositionen fandt det væsentligt at få slået fast i en folketingsvedtagelse, at de rige lande tilsammen skal reducere deres udslip med procent i 2020 set i forhold til niveauet i Blandt argumenterne var, at netop denne målsætning svarer til det, der ifølge FN s klimapanel skal til for at holde den globale temperaturstigning nede i nærheden af 2 grader celcius hvilket er den smertegrænse EU har defineret. Oppositionen fandt det væsentligt [ ] at de rige lande tilsammen skal reducere deres udslip med procent i 2020 set i forhold til niveauet i 1990 Klima- og energiminister Connie Hedegaard erklærede gentagne gange under debatten, at hun var enig med oppositionen på dette punkt. Alligevel indeholdt den folketingsvedtagelse, som Regeringen fremlagde, ingen klare mål for, hvor meget de rige lande skal skære af deres udslip af drivhusgasser. Det tætteste, ministeren kom på en forklaring af den manglende målsætning, var, at en folketingsvedtagelse ikke må indeholde mere end 150 ord. Det hjalp ikke på klarheden, at Venstres ordfører, Lars Christian Lilleholt, gav udtryk for, at den 20 procents reduktion, som EU indtil videre har påtaget sig for år 2020, er ambitiøs. Alligevel indeholdt den folketingsvedtagelse, som Regeringen fremlagde, ingen klare mål for, hvor meget de rige lande skal skære af deres udslip Der er andre interessante forskelle mellem den folketingsvedtagelse, som regeringen fik vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, og det forslag, oppositionen havde fremlagt. Regeringen arbejder således for en global klimaaftale, som sigter mod at holde den globale temperaturstigning under 2 o C, mens oppositionen ønsker en aftale, som med stor sandsynlighed holder opvarmningen under dette niveau. Oppositionen søgte også at få tilslutning til et princip om, at de rige lande skal bidrage med ekstra midler, som kompenserer de fattigste lande for den tilpasning til klimaforandringerne, de bliver nødt til at foretage. På det punkt taler regeringens vedtagelse blot om styrkede finansieringsmekanismer. Klimaforhandlinger i sneglefart tempoet må op Af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen I starten af juni samledes repræsentanter fra verdens lande i Bonn for at forsøge at bringe de internationale klimaforhandlinger videre mod en global klimaaftale i København i På mødet påviste både FN s videnskablige klimapanel IPCC og NGO erne, at det går hastigt den forkerte vej med klimaændringerne. [ ] forhandlingerne [gik] i snegletempo med mere fokus på taktisk spil og egeninteresser end de nødvendige løsninger Alligevel gik forhandlingerne i snegletempo med mere fokus på taktisk spil og egeninteresser end de nødvendige løsninger. Opmuntrende var det dog, at flere lande fremlagde konkrete forslag til, hvordan en ny global aftale kan indrettes, herunder hvordan den kritiske finansiering kan tilvejebringes. Norge og Schweiz fremlagde bud på, hvordan man ved at auktionere rettigheder til udslip af drivhusgasser, eller ved at lægge afgift på søfart, kan rejse betydelige beløb til klimaindsatsen. Flere udviklingslande kom med konkrete forslag til, hvordan man kan få mere gang i den nødvendige overførsel af miljøteknologi. Og Mexico 2
3 kom med forslag til, hvordan alle lande kan yde en indsats og få støtte til klimaaktiviteter efter deres drivhusgasudslip og økonomiske formåen. Desværre blev disse konstruktive forslag ikke modsvaret af tilsvarende ideer fra de store rige lande. USA spillede som sædvanlig en bagstræberisk rolle, og fremførte bl.a. at landet allerede har opfyldt sine forpligtelser under klimakonventionen, mens Japan og Canada primært pegede på allerede eksisterende initiativer. Udfordringen er stadig at vende det globale udslip af drivhusgasser indenfor de næste år EU kom desværre heller ikke med meget nyt eller konkret. Og EU s chefforhandler erkendte i det afsluttende indlæg, at forhandlingerne går for langsomt, og at der nu er brug for at speede processen op og blive mere konkrete. Man må håbe, at det betyder, at EU og de andre rige lande vil komme mere velforberedte til det næste møde i Klimakonventionen i Ghana i august. Udfordringen er stadig at vende det globale udslip af drivhusgasser indenfor de næste år, hvis verden skal undgå de værste klimaforandringer. Klimaforhandlinger i snegletempo er ikke tilstrækkeligt, hvis vi skal nå det. EU lever ikke op til egen bistandsmålsætning Per Bo, koordinator for EU-NGO Platformen Lever EU-landene op til de løfter, de har afgivet mht. udviklingsbistand? Det er temaet for årets Aid Watch rapport: INGEN TID AT SPILDE ( No Time to Waste ). Rapporten er udgivet af CONCORD, der er en paraplyorganisation for mere end 1600 europæiske udviklingsorganisationer. Rapporten viser, at omkring 2/3 af EU's medlemslande har beskåret u-landsbistanden siden Fortsætter den nuværende tendens vil EU-landene yde 500 milliarder kroner mindre i u-landsbistand end [ ] lovet i perioden 2005 til 2010 Faldet i den europæiske u-landsbistand, har fået OECD til at fremføre en hård kritik af EU. OECD opfordrer til stigninger i u- landsbistanden, hvis EU-landene skal kunne leve op til egne målsætninger fra I OECD s seneste opgørelse faldt EUlandenes u-landsbistand fra 0.41% af BNI i 2006 til 0.38% af BNI i Dette skal ses i relation til konferencerne om FN s 2015 mål og finansiering af udvikling senere på året. En yderligere problematik er, at mange af EU-landene forsat afholder udgifter til for eksempel gældseftergivelse og flygtninge under udviklingsbudgettet frem for at tilføre reelle midler til fattigdomsbekæmpelse i verdens fattigste lande. Fraregnes disse udgifter, udgør EU-landenes u-landsbistand kun 0.33% af BNI. Fortsætter den nuværende tendens vil EU-landene yde 500 milliarder kroner mindre i u-landsbistand end oprindeligt lovet i perioden 2005 til OECD opfordrer til stigninger i u- landsbistanden, hvis EU-landene skal kunne leve op til egne målsætninger fra 2005 Danmark klarer sig relativt pænt i den europæiske sammenligning, men kritiseres dog for at skære ned på de menneskelige ressourcer i Udenrigsministeriet. Samtidig påpeger civilsamfundsorganisationer, at det skal sikres, at der tilføres additionelle mid- 3
4 ler til at håndtere klimaspørgsmål og andre globale udfordringer. Danmark kritiseres bl.a. for, at finansiere udgifter til det internationale klimatopmøde i København i 2009 over udviklingsbudgettet under Finansloven for Det er vigtigt, at Danmark følger en praksis, der gør, at man med autoritet kan kritisere de medlemslande, der ikke lever op til de løfter, EU har afgivet. Rapporten og et brev fra EU-NGO Platformen til udviklingsministeren kan hentes på EU-NGO Platformens hjemmeside: Biodiversitet skudt til hjørne Af Tove Maria Ryding, Nepenthes Selvom dyr og planter i øjeblikket udryddes 1000 gange hurtigere, end hvad der er naturligt, var der større fokus på nationale erhvervsinteresser end på FN's målsætning om at bremse tabet af biodiversitet, da verdens lande mødtes til Biodiversitetskonventionens 9. Partskonference i Bonn i slutningen af maj. Således kunne man, til trods for den igangværende globale fødevarekrise, opleve Brasilien blokere alle forsøg på at få indført en stærkere social og miljømæssig regulering af produktionen og anvendelsen af biobrændstoffer et erhverv Brasilien har satset stort på. Den stærkeste kritik af Brasiliens position på biobrændstoffer kom fra de olieproducerende lande, der dog havde svært ved at vinde konferencens troværdighed som nyfødte miljøforkæmpere. Når snakken faldt på behovet for øget finansiering til naturbeskyttelse i u- landene, var det [ ] EU, der meget effektivt blokerede forhandlingerne Når snakken faldt på behovet for øget finansiering til naturbeskyttelse i u-landene, var det til gengæld EU, der meget effektivt blokerede forhandlingerne. U-landenes gentagne påmindelser om, at en af Biodiversitetskonventionens grundideer er, at de rige lande skal donere additionelle finansielle ressourcer til u-landenes naturbeskyttelse, faldt for døve ører. Endelig blev forhandlingerne om regnskovsbeskyttelse forplumrede af, at EU endnu ikke har taget stilling til, hvor meget man selv vil gøre for at standse sin import af billigt ulovligt regnskovstømmer. Tilbage står [ ] et billede af en konference, hvor [ ] hvor man forsømte at tænke langsigtet og investere i fremtidig menneskelig velfærd Konferencens lyspunkt bestod i en bred enighed om, at man ikke løser et miljøproblem ved at skabe et andet. Således var der bred opbakning iblandt verdens lande til, at hensyn til biodiversitet skal indtænkes i den klimaaftale, der skal indgås i København i Denne tanke har dog endnu til gode at blive konkretiseret i klimaforhandlingerne. Imens forsøgte NGO ere og forskere forgæves at minde politikerne om, at naturen ikke er værdiløs, f.eks. ved at fremhæve, at 75 % af dagens kræftmedicin er udviklet af stoffer hentet i naturen. Men opråbene overhørtes, og tilbage står ikke kun et billede af en konference, hvor nationale økonomiske interesser prioriteredes højere end etikken men også en konference, hvor man forsømte at tænke langsigtet og investere i fremtidig menneskelig velfærd. 4
5 Jord til fattige er et middel i kampen mod sult og fattigdom Af Trine Pertou Mach, Formand for Mellemfolkeligt Samvirke og Mikael Bjerrum, Direktør for World Food Programme (WFP) s Nordiske Kontor I næste uge holder Folketingets udenrigsudvalg høring om den globale fødevarekrise. Det internationale samfunds svar på krisen har fokuseret på mere støtte til udviklingslandenes landbrugssektorer og fortsatte reformer af OECD-landenes landbrugspolitikker. Men et andet fundamentalt aspekt skal også på dagordenen, nemlig at manglen på juridisk anerkendelse af fattige menneskers rettigheder i dag ekskluderer dem fra produktive dele af samfundet, hvorved de marginaliseres og fastholdes i fattigdom. Manglen på juridisk anerkendelse af fattige menneskers rettigheder i dag ekskluderer dem fra produktive dele af samfundet Jordfordelingen er skæv i mange udviklingslande. I Nepal ejer eksempelvis fem procent af befolkningen 37 procent af den dyrkbare jord, mens 25 procent er jordløse. Den skæve fordeling er et resultat af mangelfuld lovgivning, korrupt administration og land grabbing (tyveri af jord). Rige jordejere bruger ofte jorden til mere lukrative formål end fødevareproduktion. Nogle steder ligger den brak, fordi den bruges som spekulationsobjekt. Andre steder udlejes jorden til multinationale virksomheder, der er del af det nye biobrændselsboom. Disse forhold har selvsagt betydelige negative konsekvenser for de fattiges økonomiske udviklingsmuligheder. For at landmænd skal turde investere i såsæd, gødning, redskaber og andre produktivitetsfremmende tiltag, skal de være sikre på, at de både formelt og reelt har ejendomsret til jorden. De risikerer at miste alt, hvis en politiker, embedsmand eller forretningsmand dukker op og gør hævd på den samme jord. Det sker ifølge International Land Coalition ofte. Studier af lande som Japan, Sydkorea, Taiwan og Vietnam viser, at jordreformer som har demokratiseret adgangen og ejendomsretten til jord har haft stor betydning for landenes økonomiske udvikling og har lagt fundamentet for deres tigerspring. Mange udviklingslande har potentiale til at øge landbrugsproduktionen [ ]. Jordreformer er imidlertid afgørende for at potentialet realiseres Mange udviklingslande har potentiale til at øge landbrugsproduktionen og dermed forbedre indkomsterne og fødevaresikkerheden. Jordreformer er imidlertid afgørende for at potentialet realiseres. På Folketingets høring i næste uge er der derfor god grund til at diskutere jordreformer i udviklingslandene og hvilken rolle Danmark kan spille heri. 5
6 IMF s betingelser til udviklingslandene intet nyt under solen Af Lars Koch, politik- og demokratimedarbejder, IBIS Nationalbanken og Danida arrangerede den 10. juni et seminar om den Internationale Valuta Fonds (IMF) betingelser for støtte til udviklingslandene de såkaldte konditionaliteter. Baggrunden var den fortsatte kritik fra forskere og NGO er af de krav, IMF stiller til udviklingslandene. Dialogen [var] i høj grad er en repetition af de sidste tyve års diskussioner af IMF På seminaret fortalte den danske økonom Thomas Barnebeck Andersen om et nyt studie, der konkluderer, at den økonomiske videnskab ikke kan påvise nogen sammenhæng mellem at følge IMF s betingelser og økonomisk vækst. IMF s vicedirektør for Afrikakontoret Christian Mummsen forsvarede IMFs tilgang til betingelser, og fremførte, at det ofte er u- landene selv, der beder IMF om at sætte betingelser, fordi det hjælper dem med at prioritere mellem reformer. Sammen med de danske ansvarlige for IMF s politikker afviste han, at der er nogle problemer i den måde IMF fastlægger betingelser på, og at indholdet af de politikker, IMF søger at fremme, kan være anderledes. Nuria Molina præsenterede NGO-netværket Eurodads seneste analyse af IMF s betingelser. Herunder at IMF s krav underminerer u-landenes ejerskab til deres egen udvikling, og at IMF fortsat stiller for mange betingelser - også på områder uden for IMF s kompetenceområde, herunder privatiseringer og liberaliseringer af økonomien. Denne kritik bliver også understøttet af en nylig rapport fra IMF s Independent Evaluation Office. Selv om både IMF og de danske IMFansvarlige anerkendte kritikken af, at der er for mange og for omfattende betingelser, var dialogen i høj grad er en repetition af de sidste tyve års diskussioner af IMF. På trods af dokumenterede problemer i IMF s tilgang til økonomiske reformer og konkrete eksempler på at IMF har foretaget dårlig rådgivning, så afvises enhver kritik med udgangspunkt i en teoretisk økonomisk model og en argumentation om, at alternativet er økonomisk kaos. Intet på seminaret giver forventning om, at man skal forvente sig noget nyt under solen fra IMF s side de næste mange år De danske og nordiske NGO er vil følge op på rapporten fra IMF Independent Evaluation Office, og holde øje med om det lykkes at gennemføre anbefalingerne om at mindske antallet af betingelser og ændre karakteren af disse. Men intet på seminaret giver forventning om, at man skal forvente sig noget nyt under solen fra IMF s side de næste mange år. 6
7 WWF lancerer den første rapport om Kinas globale fodaftryk Af John Kornerup Bang, programleder for globalisering i WWF Verdensnaturfonden Den 10. juni lancerede WWF sammen med China Council for International Coorporation on Environment and Develpoment (CCICED) den første rapport om Kinas globale fodaftryk i Beijing. Globalt fodaftryk er en beregning af, hvor mange naturressourcer hver enkelt borger forbruger. Rapporten viser blandt andet, at Kinas globale fodaftryk per indbygger i 2003 med 1,6 globale hektarer stadig lå under verdensgennemsnittet på 2,2 og det bæredygtige niveau på 1,8. Kina[ ] udgør en vigtig brik i forhold til bæredygtig udvikling i en global sammenhæng Om end Kinas vækst kan mærkes på miljøet, er der altså stadig lang vej til det meget høje forbrug, vi har i EU (4,7) og i USA (9,5). Rapporten viser samtidig, at Kina i perioden 1975 til 2003 har opnået en meget markant fremgang på UNDP's Human Development Index, men peger også på, at Kina med sin fortsatte vækst og meget store befolkning udgør en vigtig brik i forhold til bæredygtig udvikling i en global sammenhæng. USA, EU og Kina [udgør] tilsammen over 50 procent af verdens samlede globale fodaftryk Rapporten understreger, at USA, EU og Kina tilsammen udgør over 50 procent af verdens samlede globale fodaftryk, og fremtidigt samarbejde mellem disse aktører vil være afgørende for at opnå bæredygtig udvikling. Endelig bekræfter rapporten, at Kina har relativt få ressourcer og som udviklingen tager fart, får Kina et større og større behov for at importere ressourcer. Kina blev nettoimportør af biokapacitet allerede i starten af 1970 erne, men de seneste årtier er importen vokset kraftigt, og den tegner til at stige endnu kraftigere i de kommende år. Rapporten kan hentes på Vidste du? EU er begyndt at skele til atomkraft i kampen mod klimaforandringer. Men nye tal fra USA viser, at de stigende omkostninger på arbejdskraft og materialer gør atomkraftmodellen dyrere end vedvarende energi. I dag vurderes prisen på en atomreaktor at være op til 60 milliarder kr. og det tal kan stige yderligere, hvis prisen på materialer fortsætter opad. En af folkene bag rapporten Nuclear Power Joint Fact-Finding vurderer, at driftsomkostningerne pr kilowatt-time for et atomkraftværk er 150 øre de første år og derefter 90 øre. Hvorimod sol- og vindenergi kan drives for 70 øre pr kilowatt-time på de kanter. (Kilde: EnergyBiz Financial) 7
8 Patentlov skaber forhindringer for u-landes klimatilpasning Af Mattias Söderberg, advocacy medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp Klimaforandringerne risikerer at skabe to forskellige problemer for u-landene. Dels de konkrete effekter som kan ses allerede i dag, i form af oversvømmelser, tørke og et uforudsigeligt klima, og dels ved at u- landenes fremtidige økonomiske udvikling forhindres, fordi deres drivhusgasudslip ikke må stige. Patentsystemet fokuserer på beskyttelse og kontrol og fremmer ikke samarbejde og udveksling af viden [ ] Den traditionelle industrialisering bygger på et stort CO2-udslip, og u-landenes muligheder for en klimavenlig udvikling er derfor afhængig af ny og bæredygtig teknologi. U-landene har således brug for ny teknologi både for at kunne tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne og for at mindske deres eget CO2-udslip. Da de fleste u-lande ikke selv har megen teknologiudvikling, eller kapital til at købe sig til den nødvendige viden, er overførsel af teknologi nødvendig. Der findes mange faktorer, som har betydning for mulighederne for overførsel af teknologi. Penge er selvfølgelig et vigtigt aspekt, men penge er ikke nok. For at skabe en bæredygtig udvikling er det nødvendigt, at lokale firmaer i u-landene får mulighed for at bruge, tilpasse og videreudvikle teknologi fra andre lande. Situationen ser forskellig ud for forskellige typer af teknologi, men for en del er den nuværende patentlovgivning en forhindring. Patenter forhindrer her, at u-landene selv kan arbejde videre med teknologien, og det internationale patentsystem risikerer at hindre den nødvendige udvikling og innovation. Patentsystemet fokuserer på beskyttelse og kontrol og fremmer ikke samarbejde og udveksling af viden, som kan lede til videreudvikling af eksisterende teknologier. U-landene har [ ] brug for ny teknologi [ ] for at kunne tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne [ ] Folkekirkens Nødhjælp har udarbejdet en rapport, som beskriver koblingen mellem patentlov, og muligheden for at overførsel af klimavenlig teknologi. Rapporten peger på, hvordan det eksisterende patentsystem kan udvikles og justeres, så det støtter op om klimavenlig teknologioverførsel til ulandene. Rapporten kan findes på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside: 8
9 ARRANGEMENTER Hvornår og hvor: Fra 16. juni-29.juni 2008 sejler Fair Sail rundt mellem danske byer Mellemfolkeligt Samvirke inviterer ombord på den to-mastede skonnert Fair Sail Kampagnens formål er at profilere Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med Fair Trade og agitere for at flere byer bliver såkaldte Fair Trade byer. Læs mere på 2. tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Greendrinks.cph@gmail.com Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Fra 16. august-31. august Projekter besøger en lang række byer i Danmark. Mellemfolkeligt Samvirke afholder projekt På sporet af det danske demokrati Projektet er en udvikling af projekt på sporet af danskheden. Konceptet er det samme som de forudgående år, men denne gang skal de tilrejsende unge fra hele verden identificere det danske demokrati. For yderligere kontakt. Skriv til Nils Brøgger Jakobsen på nbj@ms.dk Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: 9
10 Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen, Mette Bloch Hansen, 92-gruppen, Constance Hegner og Johanne Floris, WWF Verdensnaturfonden Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 92-gruppen c/o Care Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N T E tdc@92grp.dk 10
92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008
Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind
Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereEU s forårstopmøde den marts 2005
Statsministeriet Statsminister Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o/ Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereForslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg
Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mere92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereCOP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2
COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...
Læs mereVerdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereKlima Hvad skal der til?
Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel
Læs mereMed støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKonsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?
Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereNYT OM MILJØ & UDVIKLING
92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2010 Nr. 67 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og
Læs mereEU-valget. Der er 4 temaer
EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereVerdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012
Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereBefolkningsundersøgelse NGO Forum
Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereª Humanitære organisationer henter rekordmange penge
Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereNYT OM MILJØ & UDVIKLING
92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereBæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018
Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018 Jarl Krausing International Chef, CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag
2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereKlima Hvad skal der ske?
Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mere92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
Til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs mere