Beskrivelse af det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 12/4136 Dato: 7. april 2014 Udarbejdet af: Mikael Harild E mail: Mikael.Harild@regionsyddanmark.dk Telefon: Notat Beskrivelse af det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet Som en grænseregion er det naturligt, at Region Syddanmark også på det sundhedsmæssige område orienterer sig mod den anden side af grænsen, og fokuserer på et samarbejde med delstat Slesvig Holsten. Baggrund Det grænseoverskridende sundhedssamarbejde blev i slutningen af 1990 erne igangsat som et egentligt struktureret samarbejde over grænsen mellem det tidligere Sønderjyllands Amt og i første række Malteser St. Franziskushospitalet i Flensborg. Baggrunden for samarbejdet var den lange transporttid for kvinder, der var opereret for brystkræft i Sønderjylland, og som skulle efterbehandles med stråleterapi på Universitetshospitalet i Odense. Samtidig var der et ønske fra de lægelige fagpersoner i Sønderborg og Flensborg om at etablere et samarbejde til gavn for den faglige udvikling på begge sider af grænsen. Ret hurtigt efter etableringen af det første samarbejde blev der også på andre områder etableret formelt samarbejde, først og fremmest på akutområdet, hvor det blev fundet naturligt, at såvel ambulancer som lægeambulancer kunne køre over grænsen, når det på grund af afstand og tilgængelighed var en fordel for patientbehandlingen. I forbindelse med nedlæggelsen af fødefunktionen i Tønder blev der aftalt en ordning med sygehuset i Nieböll, så ukomplicerede fødsler fra Tønderområdet kunne foregå i Nieböll efter sædvanlig jordemoderkontrol i Danmark, og i forbindelse med nedlæggelsen af akutberedskabet i Tønder blev der indgået først et udviklingsprojekt i Interreg regi om etablering af en fælles helikopterfunktion. Denne helikopteraftale er siden blevet til en sædvanlig driftsfunktion. Præhospitalt samarbejde Ordningen med lægehelikopteren i Niebüll Region Syddanmark har et samarbejde med lægehelikopteren i Niebüll. De grænseoverskridende lægehelikopterflyvninger startede op i Sønderjyllands Amt i 2005, og ordningen er videreført af Region Syddanmark. Lægehelikopteren benyttes mest i grænseområdet, men lægehelikopteren kan også benyttes i den øvrige del af regionen, f. eks. kan en ambulancelæge ved et trafikuheld i Vestjylland tilkalde lægehelikopteren for at få en livskritisk patient hurtigt transporteret til højt specialiseret behandling på OUH.

2 Ordningen med lægehelikopteren fra Niebüll fortsætter efter 1. oktober 2014, hvor den nationale ordning med akutlægehelikopter træder i kraft. Ambulancetjeneste samt akut livstruende behandling i Flensborg og Niebüll Samarbejdsaftalen vedrørende ambulanceordningen mellem daværende Sønderjyllands Amt og Flensborg Feuerwehr blev indgået i 1999 og videreført i Region Syddanmark med mindre løbende justeringer bl.a. i forhold oprettelse af AMK central, beredskaber i det sønderjyske og visitationsretningslinjer til hvilke danske sygehuse, der behandler hvilke sygdomme. I praksis er det AMK centralen, der i den akutte situation vurderer hvilken ambulance, der har den korteste responstid til uheldsstedet. Når en tysk ambulance rekvireres til 112 kørslen, skal den i henhold til visitationsretningslinjerne som udgangspunkt køre patienten til et dansk sygehus, men i de situationer hvor en læge (evt. paramediciner) på stedet vurderer, at køretid kan være afgørende for patientens liv eller førlighed kan nærmeste sygehus evt. være i Flensborg. Det er hensigten, at patienten skal overflyttes til hjemsygehuset i Danmark, når overflytningen vurderes, at kunne finde sted uden risiko. På tilsvarende vis er der aftale om at Tønderområdet dækkes af lægeambulancen fra sygehuset i Niebüll. Sygehussamarbejde Fødselshjælp i Niebøll Samarbejdsaftalen om fødselshjælp i Niebøll blev indgået i 2004 mellem daværende Sønderjyllands Amt og Klinikum Nordfriesland GmbH og videreført i Region Syddanmark. Aftalen omfatter ikke forundersøgelser eller kontroller, men gør det muligt for de sønderjyske familier at benytte fødeafdelingens faciliteter under selve fødslen på sygehuset i Niebøll. Målgruppen er sunde, raske kvinder, der forventes at føde uden komplikationer i svangreuge Ordningen anvendes kun i meget begrænset omfang. Stråleterapi i Flensborg Region Syddanmarks har fortsat aftale med Malteser St. Franziskus Hospital i Flensborg om strålebehandling. Aftalen betyder, at sønderjyske patienter, primært brystkræftpatienter kan blive henvist til strålebehandling i Flensborg. Efter aftalen kan der henvises til strålebehandling i Flensborg for patienter med brystkræft og palliativ (lindrende, ikke kurativ) strålebehandling. Der gives ikke garanti om et bestemt volumen, da patienterne får mulighed om at vælge mellem henvisning til Flensborg eller til regionens stråleafdelinger i Vejle eller Odense. Visitation og henvisning til Flensborg sker fra onkologisk afdeling Sønderborg på baggrund af visitationsretningslinjer fra strålecentret på Odense Universitetshospital i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav. Side 2 af 6

3 Der afregnes alene pr. faktisk aktivitet ud fra det tyske takstsystem. Den aftalte takst betyder at udgiften pr. forløb (gennemsnit) vil ligge i underkanten af den aktuelle udgift for et tilsvarende forløb i Vejle eller Odense. (55 pct. af DRG værdi) Kapacitetsaftale med Kiel Regionen har siden 2008 haft en kapacitetsaftale med Universitetsklinikum Schleswig Holstein i Kiel inden for kræftområdet, hvor Kiel mod et fast vederlag har stillet kapacitet til rådighed og forpligtiges til at tage imod danske patienter til udredning og behandling inden for behandlingsgarantiens frister. Aftalen blev indgået med sigte på behandling inden for lungekræft, brystkræft, tyk og endetarmskræft og hoved halskræft, men er også blevet anvendt inden for andre kræftområder. Aftalen er blevet anvendt i aftagende grad. Aftalen har endvidere været forsøgt udmøntet i forhold til operation for spiserørsbrok, men behovet har ikke vist sig som værende til stede. Udnyttelse af røntgenfaciliteterne i Tønder Med baggrund i en konkret henvendelse fra Sygehus Sønderjylland, gøres der for øjeblikket overvejelser omkring en udnyttelse af røntgenfaciliteterne på Tønder Sygehus i forhold til tyske patienter bosiddende i området vest for aksen Flensborg/Husum. Praksisområdet Projekt vedr. grænseoverskridende sundhedssamarbejde i praksissektoren Der har igennem efteråret 2013 været arbejdet på at etablere et aftalegrundlag mellem Region Syddanmark og de involverede tyske parter omkring et projekt med et grænsesundhedskort, der giver ret til ambulante undersøgelser og behandling, herunder røntgen, laboratorie og ambulante sygehusundersøgelser, på tværs af den dansk/tyske grænse, på samme vilkår som befolkningen i behandlingslandet. Ordningen er tænkt som et supplement til de allerede eksisterende ordninger, og har til formål at fjerne de bureaukratiske hindringer, der er i forbindelse med valg af behandler på den anden side af grænsen. Der blev i første omgang udarbejdet et aftaleudkast for danske patienter, der søger behandling i Tyskland og et for tyske patienter, der søger behandling i Danmark. Disse aftaleudkast var baseret på samme enslydende principper med forbehold for de naturlige forskelligheder, der er i de to landes sundhedssystemer. Efter en drøftelse mellem Kassenärztliche Vereinigung Schkleswig Holstein (KVSH) og krankenkasserne fremsendtes fra tysk side et nyt aftaleudkast for danske patienter, der søger behandling i Tyskland, tilrettet i overensstemmelse med regionens bemærkninger. Man meddelte samtidig, at krankenkasserne ikke var interesseret i at etablere en ny ordning, idet man finder, at de allerede eksisterende muligheder for tyske patienter til at søge behandling i Danmark fuld ud dækker de forhold, som en ny aftale kommer til at indeholde. Side 3 af 6

4 Konsekvenserne af dette vil umiddelbart være, at projektet ensidigt omhandler danske patienters mulighed for behandling i Tyskland og ikke som oprindeligt tiltænkt en gensidig ensartet ordning, der på længere sigt kan føre til fjernelse af de grænsemæssige forhindringer for borgernes sundhedstilbud. Regionen har siden været i kontakt med de tyske sundhedsmyndigheder, og regionen forventes i løbet af maj måned at afholde et møde med repræsentanter fra krankenkasserne for at se, om der kan findes en gensidig løsning, eller om projektet evt. skal genovervejes i den retning, som projektet oprindeligt var tiltænkt. Eu rettigheder I EU sammenhæng er borgernes rettigheder til sundhedsydelser på tværs af grænserne reguleret i flere sammenhænge. Grænsearbejdere For at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed har man givet særlige rettigheder til borgere, der bor i ét EU land og arbejder i et andet, de såkaldte grænsearbejdere. Som grænsearbejder har man ret til sygehjælp i det land, hvor man har bopæl, samt ret til sygehjælp i det land hvor man er beskæftiget, på samme vilkår som andre sygesikrede her, for beskæftigelseslandets regning (den kompetente stat). En grænsearbejder, der arbejder i Danmark og bor i Tyskland, har således ret til lægehjælp, sygehusbehandling mv. i begge lande. I det land, hvor grænsearbejderen er beskæftiget, har dennes familiemedlemmer alene ret til akut sygehjælp, medmindre andet på forhånd er godkendt mellem de to staters myndigheder. Danmark har ikke indgået aftaler med andre stater om særlige sygehjælpsrettigheder for grænsearbejderes familiemedlemmer. Som dokumentation for grænsearbejderens rettigheder udsteder kommunen, hvor grænsearbejderen er beskæftiget, er særligt sygesikringsbevis. Tilskud til behandling i andre EU lande Folketinget vedtog kort før jul en række ændringer af sundhedsloven med henblik på implementering af EU direktiv 2011/24 i dansk ret med virkning fra 1. januar Med ændringerne indføjedes i dansk ret Europaparlamentets og Ministerrådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, det såkaldte patientmobilitetsdirektiv i det omfang, disse ikke allerede var gældende. Direktivet og loven omfatter EU/EØS landene, d. v. s. de 27 medlemmer af EU samt Norge, Island og Liechtenstein. I henhold til bemyndigelser i loven har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samtidig udsendt en række nye og ændrede bekendtgørelser om den detaljerede gennemførelse af direktivet. Side 4 af 6

5 Overordnet skal ændringerne i lov og bekendtgørelser indføre direktivets grundtanke om tilvejebringelse af adgang for patienter til planlagt og medicinsk nødvendig behandling i andre EU/EØS lande i det omfang, patienterne har ret til den pågældende behandling i deres hjemland. Primærsektoren Efter en hidtidige bekendtgørelse om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU /EØS land kunne dansk sikrede få tilskud til behandling i primærsektoren i andre EU/EØS lande på samme vilkår, som hvis behandlingen var sket her i landet. Gruppe 1 sikrede havde dog ikke ret til tilskud til behandling hos alment praktiserende læge, og der var generelt ikke tilskud til indkøb af medicin. Med de gennemførte ændringer er der sket en udvidelse i adgangen for danske sikrede til at få godtgjort udgifter til ydelser i andre EU/EØS lande, idet danske gruppe 1 sikrede nu kan få tilskud til behandling hos alment praktiserende læge, og der gives tilskud til lægemidler købt i andre EU/EØSlande. Danske apoteker får også pligt til at ekspedere recepter, udstedt af læger i andet EU/EØS land. Regioner og kommuner har fået adgang til mod betaling at yde behandling i den primære sundhedssektor til personer fra andre EU/EØS lande under midlertidigt ophold i Danmark. Ordningen anvendes primært af danske borgere, der søger tandlægebehandling i Flensborg området, og regionen ekspederer årligt ca regninger for denne behandling. Sygehusbehandling Med implementeringen af direktivet er der sket en udvidelse af dansksikrede patienters rettigheder til behandling i andre EU/EØS lande, hvor regionen efterfølgende skal yde refusion til patienterne svarende til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. Hovedreglen er, at udgifter refunderes uden forhåndsgodkendelse, men der flere er undtagelser bl. a. vedrørende udgifter til behandling, der indebærer indlæggelse. Patienten skal inden en ikke akut behandling i udlandet iværksættes, søge om forhåndsgodkendelse ved bopælsregionen her i landet, hvis behandlingen f.eks. indebærer sygehusindlæggelse mindst én nat eller behandlingen udgør en særlig risiko for patienten. Der skal endvidere søges forhåndsgodkendelse til de specialiserede behandlinger, der er nævnt i Sundhedsstyrelsens specialeplaner. Regionsrådet vil kunne afslå en forhåndsgodkendelse til behandling af danske patienter i andre EU/EØS lande, hvis regionsrådet kan tilbyde rettidig behandling på sine egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, aftalesygehuse eller samarbejdssygehuse mv. Regionsrådet vil tilsvarende kunne betinge refusion af, at patienten har været henvist til sygehusbehandling af en læge. Hvis patienten ikke, inden behandlingen er iværksat, har søgt om forhåndsgodkendelse til refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS land, kan regionsrådet alligevel refundere udgifterne, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå ansøgningen om refusion. Side 5 af 6

6 Reglerne kan være relevante i situationer, hvor regionsrådet ikke kan levere rettidig sygehusbehandling i forhold til patientens behandlingsbehov, og hvor patienten ønsker at modtage sygehusbehandling i et andet EU/EØS land. Reglerne vil således reelt supplere reglerne om udrednings og behandlingsretten. Patienter fra andre EU/EØS lande får med lovændringen tilsvarende ret til behandling i det danske sundhedsvæsen, og hjemlandet skal yde refusion for udgifterne til behandlingen. Dette betyder, at patienter fra andre EU/EØS lande får adgang til planlagt behandling her i landet, når de ikke har bopæl i Danmark Sygehusene kan af kapacitetsmæssige årsager afvise patienter, der søger planlagt behandling her i landet, af almene tvingende årsager herunder såfremt afdelingen har betydelig ventetid til den pågældende behandling, og væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat. Dette svarer til de gældende regler for danske patienter, der benytter reglerne om det fire sygehusvalg. De nye regler vil reelt kunne betragtes som en udvidelse af reglerne om frit sygehusvalg til fordel for alle EU/EØS borgere, og patienten skal selv betale for behandlingen efter gældende DRG takster. Etablering af nationale kontaktpunkter I Danmark etableres såkaldte kontaktpunkter i de regionale patientkontorer. Patientkontorerne er blevet pålagt nye og udvidede opgaver i forhold til at informere, vejlede og rådgive patienter fra såvel Danmark som fra andre EU/EØS lande om reglerne for behandling i såvel Danmark som i andre EU/EØS lande. Patientkontorerne skal også kunne vejlede om de kommunale sundhedsydelser samt om danske samt udenlandske patienternes klagemuligheder. Patientombuddet bliver den nationale koordinerende instans herunder med ansvaret for at indsamle oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen. Det blå sygesikringsbevis Endvidere har borgerne i de enkelte EU lande gennem det blå sygesikringsbevis fået mulighed for at få dækket udgifter til nødvendig læge og sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EUland samt i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Det blå sygesikringsbevis dækker både akut sygdom/ tilskadekomst og såkaldt behovsbestemt sygehjælp. Det er lægen, der afgør hvilken behandling, der er nødvendig under opholdet. Det afhænger bl.a. af, hvor længe man skal opholde sig i landet, og hvilken behandling der er tale om. Det blå sygesikringsbevis dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet en offentlig sygesikring i det land, man opholder sig i, og dækker således ikke behandling på private hospitaler eller klinikker. EU sygesikringen giver ret til de samme ydelser og på de samme vilkår, som borgerne har i det land, man opholder sig i. Der kan derfor være knyttet egenbetaling til behandlingen svarende egenbetalingen i det pågældende land. Det skal dog også bemærkes, at i det omfang, rejsesygesikringen dækker, vil denne dækning være mere fordelagtig for danske sikrede, der får brug for nødvendig læge og sygehusbehandling i udlandet. Side 6 af 6