Bæredygtighed på Østre Havn

Transkript

1 Bæredygtighed på Østre Havn P2 Projekt Gruppe B128 By-, Energi- og Miljøplanlægning Aalborg Universitet Den. 21. maj 2014

2

3 Første Studieår v/ Det Teknisk- Samfundsfaglige Fakultet By-, Energi- og Miljøplanlægning Strandvejen Aalborg Titel: Bæredygtighed på Østre Havn Projekt: P2-projekt Projektperiode: Februar Maj 2014 Projektgruppe: B128 Deltagere: Christian Falch Thrane Jakob Engstrøm Nielsen Jesper Frost Hansen Jesper Villadsen Kristian Laigaard Nikolaj Bjerg Jensen Thomas Ahrens Nielsen Vejledere: Carla Smink Karin T. Larsen Oplagstal: 3 Sidetal: 88 Appendiks: 1 side + 1 CD Afsluttet Synopsis: Aalborg Kommune er i øjeblikket i gang med en storstilet byomdannelse fra industriby til viden- og oplevelsesby. Aalborgs havnefronter består af flere delområder, der enten er under omdannelse eller endnu er på et planlægningsstadie. Her er Østre Havn et synligt bevis på den omfattende omdannelse, der er i gang på havnefronten. Området er placeret øst for midtbyen, og er en del af kommuneplanen samt indsatsområde i planstrategien. Det overordnede mål for Østre Havn er, at det skal være en bæredygtig bydel med fokus på viden, kulturarv, moderne arkitektur og attraktivt byliv. Dette projekt vil undersøge hvad en bæredygtig bydel er og hvilke elementer, der betegner denne. For at finde ud af dette redegøres der for hvad der indgår i en økonomisk-, social- og miljømæssig bydel. For at finde ud af hvordan Østre Havn kan udvikles i en mere bæredygtig retning, analyseres det hvilke tiltag, der kan implementeres på området. Til sidst analyseres det, hvordan de udvalgte principper stemmer overens med de nuværende mål for Østre Havn. Det konkluderes, at det er vigtigt at inddrage bæredygtige principper i opførelsen af Østre Havn, hvis det skal gøres på et bæredygtigt grundland. Dog findes der ikke en overordnet opskrift på at udvikle en bæredygtig bydel, men det er vigtigt at gennemtænke planlægningen og inddrage de tre elementer miljø-, social-, og økonomisk bæredygtighed.

4 Gruppe B128 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. iv

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af en gruppe studerende på 2. semester på By- Energi og Miljøplanlægnings-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Bæredygtige byer er det overordnede tema for projektet. Læsevejledning Der vil igennem rapporten fremtræde kildehenvisninger, og disse vil være samlet i en kildeliste bagerst i rapporten. Der er i rapporten anvendt kildehenvisning efter Harvardmetoden, så i teksten refereres en kilde med [Efternavn, År]. Denne henvisning fører til kildelisten, hvor bøger er angivet med forfatter, titel, udgave og forlag, mens Internetsider er angivet med forfatter, titel og dato. Nogle kilder vil i rapporten også indeholde et sidetal, som referer til den eksakte side i kilden. Der refereres til disse således; [Efternavn, År: Sidetal]. Figurer og tabeller er nummereret i henhold til kapitel, dvs. den første figur i kapitel 7 har nummer 7.1, den anden, nummer 7.2 osv. Forklarende tekst til figurer og tabeller findes under de givne figurer og tabeller. Særlig tak til, Annette Rosenbæk, Carla Smink og Karin Topsø Larsen, for deres bidrag til udarbejdelsen af projektet. Christian Falch Thrane Jakob Engstrøm Nielsen Jesper Frost Hansen Jesper Villadsen Kristian Laigaard Nikolaj Bjerg Jensen Thomas Ahrens Nielsen v

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 1 Kapitel 2 Problemanalyse Hvad er bæredygtighed? Brundtlandrapporten Kompleksiteten af bæredygtighed og bæredygtig udvikling Vigtigheden af bæredygtighed Hvad er planlægning? Fysisk planlægning Den danske planlov Hvad er bæredygtig byplanlægning? Bæredygtighed i Aalborg Kommune Byudvikling i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes mål for byudviklingen Bæredygtighed i lokalplaner Bæredygtighedsstrategien i Aalborg Kommune Østre Havn som case Østre Havn Opsamling på Østre Havn som case Delkonklusion Kapitel 3 Problemformulering 37 Kapitel 4 Projektafgrænsning 39 Kapitel 5 Metoder Litteraturstudie Observationer Interview Analyse af lokalplaner Kapitel 6 Teori Hvad er en bæredygtig bydel? Økonomisk bæredygtig bydel Social bæredygtig bydel Miljømæssig bæredygtig bydel Delkonklusion Principper på Østre Havn Indledning Vedvarende energiformer Bæredygtig transport vii

8 Gruppe B128 Indholdsfortegnelse Walkability Lommehaver Byfortætning Kapitel 7 Analyse Principper på Østre Havn Indledning Vedvarende energiformer Bæredygtig transport Walkability Lommehaver Byfortætning Anbefaling Sammenligning af anbefalinger med planer for Østre Havn Kapitel 8 Perspektivering 85 Kapitel 9 Konklusion 87 Litteratur 89 Appendiks A Appendiks 101 A.1 Interview med Anette Rosenbæk viii

9 Indledning 1 I en verden hvor klimaforandringer, økonomi, stigende indbyggertal og manglen på ressourcer bliver debatteret mere end nogensinde før, er ansvaret tildelt hvert enkelt land som gennem bæredygtige planer og udvikling forsøger at genoprette naturens balance. Hvis alle klodens indbyggere havde samme forbrug, af ressourcer som svarer til den den danske befolknings, ville én klode ikke være nok. Forbruget i Danmark svarer nemlig til halvanden gange så meget, som kloden kan nå at reproducere. [UN, 2013] Verdens befolkning rundede i oktober 2011 syv milliarder mennesker, hvor over halvdelen af dem var bosatte i byer. I 2050 anslås det at to tredjedele af verdens befolkning vil bo i byerne, svarende til 6,3 milliarder mennesker. [FN, 2013] Denne urbanisering ses også i Danmark hvor flere og flere flytter fra landområderne til byerne. I de seneste 50 år er andelen af byboere steget fra 70 pct. til 90 pct. og byernes arealer er tredoblet. [Miljøministeriet, 2008:5-8] Grunden til de voksende byer, kan være at det er blevet mere attraktivt for befolkning at flytte til byen, fordi der i højere grad er bedre muligheder for adgang til bolig, arbejde, uddannelse, institutioner, butikker, kultur og fritidstilbud [Miljøministeriet, 2008:5-8]. I forbindelse med større byer, følger også større trafikale problemer, mere luftforurening, jordforurening, energiforbrug og CO 2 -udslip. Derfor har byerne, og i særdeleshed de største byer, stor andel i klimaforandringerne. Oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er åbenlyse resultater af klimaforandringer, i kombination med de store befæstede arealer som veje og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.[miljøministeriet, 2008:5-8] Som følge af de sociale, økonomiske og miljømæssige problemstillinger, der hersker i de større byer, er bæredygtighed i højere grad blevet et mål som kan nås gennem struktureret byplanlægning. Bæredygtig byplanlægning kan altså være et værktøj, som på sigt kan bidrage til en hverdag i byerne, hvor bæredygtighed er i fokus. Jagten på bæredygtighed, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige problemstillinger er minimale, er lige så kompleks som bæredygtighedsbegrebet selv. Det kan nemlig være svært at komme med konkrete bud på hvordan bæredygtighed opnås, samt hvilke tiltag der vil fungere i en by. Dette kan ofte afhænge af befolkningssammensætning, økonomisk tilstand samt hvilke klimaudfordringer der hersker i den pågældende by. Med definitionen på bæredygtighedsbegrebet, som fundament vil denne rapport tage fat på hvorledes en bydel kan udvikles på et bæredygtigt grundlag. 1

10

11 Problemanalyse Hvad er bæredygtighed? I løbet af den sidste halvdel af det 20. århundrede udvandt menneskeheden naturens ressourcer i en grad, som aldrig var set før. I dag er menneskeheden klar over, at denne udvinding ikke fandt sted uden at volde skade på naturen. I løbet af de sidste 20 år er der derfor blevet sat større fokus på bæredygtighed og bæredygtig udvikling end hidtil. Dels for at sikre den miljømæssige balance, men samtidig også for fortsat at kunne forbedre den teknologiske udvikling - både i u- og i-lande. [BU, 2014] I dag snakker man om både bæredygtighed og bæredygtig udvikling. Dog er der belæg for, at begge termer er to sider af samme sag. Bæredygtighed og bæredygtig udvikling er et bredt begreb og kan tolkes på mange måder. Vi vil i dette afsnit uddybe begrebet og forklare hvordan man bruger det i dag Brundtlandrapporten Bæredygtighed har sine rødder tilbage til 1700 tallets Tyskland i form af "Nachhaltigkeit" 1 Begrebet er blevet udviklet siden Romklubben 2 i 1972, udgav bogen The Limits to growth. Bogen analyserede hvordan faktorer som demografi, industri, miljø, fødevarer og naturens ressourcer kunne ændres. [Jensen, 2002:6-7] I 1983 opfordrede FN (De forenede nationers organisation) Gro Harlem Brundtland til at lede en uafhængig kommission, Verdenskommissionen for miljø og udvikling. Opgaven var at udarbejde forslag til langsigtede miljøstrategier for at nå en bæredygtig udvikling. Kommissionen kom i 1987 med en rapport om miljø og udvikling Our Common Future. Rapporten kom med begrebet bæredygtig udvikling og definerede det således: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." [Brundtland-kommisionen, 1987] Brundtlandrapporten grundlagde derved sin egen definition af en bæredygtig udvikling. Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på FN s konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark. Konferencen handlede om de mange problemer der er forbundet med miljø og udvikling. Resultatet var en række konkrete beslutninger, der dannede fundamentet for det videre arbejde.[jensen, 2002:6-7] I Rio de Janeiro blev Agenda 21 resultatet af disse forhandlinger 1 Et gammelt term for bæredygtighed, som stammer fra Tyskland 2 Romklubben er en sammenslutning af fremtrædende forretningsfolk, politikere og videnskabsmænd og blev dannet i 1968 [The Club of Rome, ukendt] 3

12 Gruppe B Problemanalyse - en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 fastlægger de enkelte regeringers ansvar og behovet for internationalt samarbejde, samt inddragelse af de lokale myndigheder og befolkningen [Naturstyrelsen, 2014a]. Dette uddybes senere Kompleksiteten af bæredygtighed og bæredygtig udvikling Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling omhandler ikke bare menneskehedens forhold til naturen, men også hvordan menneskeheden i fremtiden kan undgå global opvarmning gennem en mere bæredygtig udvikling. Bæredygtighed har også andre aspekter. Kigger man på Bæredygtigheds taburetten kan denne være med til at forstå de elementer, som begreberne omhandler. Bæredygtigheds taburetten er en taburet med tre ben. De tre ben består af elementerne Miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed Disse tre ben kan indeholde mange forskellige elementer, herunder er nogle udvalgte eksempler: [Sustainability Advantage, 2014] Miljømæssig bæredygtighed: Begrænsning af forurening Vedvarende energi Genanvendelse Affald Økonomisk bæredygtighed Gode jobmuligheder Fair løn Sikkerhed Konkurrencedygtighed Infrastruktur Social bæredygtighed Arbejdsmæssige forhold Sundhed Uddannelse Samfund og kultur Social retfærdighed De tre ben i bæredygtighedstaburetten bærer sædet, som skal symbolisere det bæredygtige samfund. Den tre benede taburet, som kan ses nedenfor, er en model for hvordan det ene element ikke er mindre vigtigt end det andet. Udelukker man et af de tre ben, vil taburettens fundament ikke være stærkt nok til at bære sædet (Det bæredygtige samfund). Er et eller to af benene kortere, vil stolen være ustabil og blive stående, i et stykke tid indtil den vælter. Dermed viser modellen at det ene element ikke er vigtigere end det andet. Hvis der skal opnås en bæredygtig helhed, skal samtlige af de tre elementer inkluderes i den 4

13 2.1. Hvad er bæredygtighed? Aalborg Universitet bæredygtige udvikling. Taburetten er ikke et værktøj, der kan løse verdens problemer, men bruges til at illustrere hvordan bæredygtighed og bæredygtig udvikling er opbygget. Skal noget defineres som værende bæredygtigt skal benene på taburetten være intakte og lige lange[dawe og Ryan, 2003]. Figur 2.1. Bæredygtighedstaburetten illustrerer de tre elementer der indgår i bæredygtighedsbegrebet. [Sustainability Advantage, 2014] Bæredygtighedsbegrebet kan ligeledes også defineres ved hjælp af tre cirkler, hvor disse ligeledes omhandler økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed. Disse tre cirkler defineres ligesom de tre ben i bæredygtighedstaburetten Denne illustration kan ses nedenfor. Figur 2.2. Bæredygtighed beskrevet ved hjælp af tre cirkler. [Sustainability Advantage, 2014] 5

14 Gruppe B Problemanalyse Fordelene ved denne model, i forhold til bæredygtighedstaburetten, er at ovenstående model med de tre cirkler, bedre illustrerer hvordan Økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed afhænger af hinanden. I bæredygtighedstaburetten kan det opfattes som om de tre elementer har deres individuelle plads og funktion i bæredygtighedsbegrebet. Dette er ikke tilfældet når bæredygtighedsbegrebet diskuteres. Bæredygtighed skal ses som en helhed hvor økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed indgår. Kombinationen af disse tre elementer udgør dermed det bæredygtige samfund, som i modellen ovenfor, er illustreret i midten af denne. Modellen med de tre cirkler ligger op til, modsat bæredygtighedstaburetten, at de tre elementer kan have forskellige størrelser afhængigt af den pågældende situation og anvendelse. Der er altså forskel på hvordan de to modeller definerer bæredygtighed og bæredygtig udvikling. Bæredygtighed og bæredygtig udvikling defineres således i denne rapport: De tre elementer, miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed, indgår både når der snakkes bæredygtighed og bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling handler i korte træk om hvordan og i hvilket omfang mennesket, på bedst mulig vis, efterlader jorden og dennes ressourcer til de fremtidige generationer, gennem de valg og processer nuværende generationer foretager sig. Bæredygtighed vil altså derfor være målet. Bæredygtig udvikling er vejen til bæredygtighed i samfundet. 6

15 2.1. Hvad er bæredygtighed? Aalborg Universitet Vigtigheden af bæredygtighed Den bæredygtige udvikling og konsekvenserne af en manglende bæredygtig udvikling er en af de største globale udfordringer i vores tid. Derfor bliver virksomheder pålagt krav om at arbejde med bæredygtige planer, kommunerne skal bruge bæredygtighed i byplanlægningen og borgerne bør agere bæredygtigt. Bæredygtighed bliver diskuteret på mange forskellige planer i samfundet, i medierne, i hjemmet og i folketinget. Konsekvenserne af en ikke bæredygtig udvikling kan være global opvarmning, som følge af CO 2 - forurening. Global opvarmning berører hele kloden på længere sigt, og allerede den dag i dag er flere lande berørt. Det kan eksemplificeres i Grønland hvor indlandsisen smelter med høj fart[ingeniøren, 2008], eller i Afrika hvor der er flere lande ved Afrikas horn, som lider af ekstrem tørke[information, 2011]. Dette er et af de mange problemer, som forekommer ved ikke at føre en bæredygtig politik så vel globalt som nationalt og lokalt. Dette afsnit fokuserer på vigtigheden af at føre en bæredygtig politik og hvordan denne håndteres på lokalt niveau. "Der er en betydelig sammenhæng mellem at bekæmpe fattigdom og beskytte naturressourcerne og miljøet. Op mod 70 pct. af befolkningen i landområderne i de fattigste udviklingslande er direkte afhængige af naturens ressourcer for at sikre livets opretholdelse. Velfungerende økosystemer er en forudsætning for at sikre fødevareproduktionen til de voksende befolkninger i udviklingslandene. Sundhedstilstanden bliver i storbyernes slumområder stærkt påvirket af forurening. En af de største trusler mod naturens økosystemer kommer fra klimaforandringerne. Forandringerne rammer de fattigste befolkningsgrupper og verdensdele hårdest, fordi de i særlig grad er direkte afhængige af naturens ressourcer og har mindre at stå imod med." [Regeringen, 2009] For at kunne bekæmpe eller nedsætte hastigheden på den globale opvarmning skal der føres en bæredygtig politik såvel lokalt som globalt. Byer som ikke fører en bæredygtig politik bliver nødvendigvis ikke selv offer for konsekvenserne, men udsætter andre for problemerne. Så konsekvenserne af en ikke bæredygtig udvikling på et lokalt niveau, ses nødvendigvis ikke lokalt, men globalt. Bæredygtig udvikling har, som tidligere nævnt, sine rødder i Brundtlandrapporten. For at sikre en fremtidig bæredygtig udvikling, blev det besluttet på et klimatopmøde i Rio de Janeiro 1992, at en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede skulle udarbejdes. Denne blev kaldt Agenda 21. "En konklusion på topmødet i Rio var, at det er yderst nødvendigt for verdens i-lande at ændre den politiske dagsorden og holdningen blandt borgerne. Globalt set er det hverken holdbart eller retfærdigt, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger størstedelen af verdens ressourcer, samtidigt med at de bidrager mest til de globale miljøproblemer. Hvis i-landenes politiske tilgang og holdning skulle overføres til den øvrige verden, ville det betyde dramatiske ændringer i livsbetingelserne for den enkelte overalt på kloden. Allerede på nuværende tidspunkt overskrider i-landene grænserne for, hvad miljøet kan holde til." [Naturstyrelsen, 2002b] Agenda 21 Agenda 21 er en handlingsplan for det 21 århundrede. Handlingsplanen blev oprettet, fordi der skulle tages hånd om verdens miljømæssige- og sociale problemer. Processen 7

16 Gruppe B Problemanalyse med Agenda 21, som handlingsplan, handlede om at alle lande skulle udvikle deres egne planer lokalt. Agenda 21 skal i fremtiden sikre, at de nuværende behov bliver opfyldt uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare, hvilket også er definitionen på bæredygtig udvikling Idéen med at få lokale til at udarbejde handlingsplanen er, at folk fra lokalområderne har bedst indsigt i området, hvilket kræves for at kunne tage den bedste beslutning. I Danmark har hver kommune deres egen lokale Agenda 21. Der blev i år 2000 vedtaget i Folketinget en ændring af Planloven, der bl.a. pålagde kommuner at redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi. [Naturstyrelsen, 2002a] Problemerne med bæredygtighed i Danmark er stort set de samme som i resten af den vestlige verden, hvor man igennem de senere år har haft en ændring i livsstil, det kan bl.a. eksemplificeres i et stigende forbrug af energi, øgede affaldsmængder og større luftforurening. Derfor ses det ofte, at der lokalt arbejdes med miljømæssige initiativer. Hvilket skyldes den store fokus på miljø aspektet i bæredygtighed.[dansk Naturfredningsforening, 2012] Kommunerne fungere ofte som rådgiver for lokale borgere, organisationer eller virksomheder, som går i gang med en lokal Agenda 21. I landets forskellige kommuner er der forskellige tiltag. Nogle kommuner har nedsat et "grønt kontor"andre har et agenda 21 hus, hvor der er mulighed for at udvikle idéer til agenda 21. Efter kommunalreformen i 2005, hvor kommunerne sammen med amterne stod for igangsættelsen af Agenda 21, er det nu den enkelte kommune og regionen. Der blev i år 2000, at Folketinget vedtaget en ændring i Planloven, 6a om Agenda 21, der bl.a. pålagde kommuner og regioner at redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen, er forpligtet til senest ved udgangen af den første halvdel af den kommunale valg periode at offentliggøre en redegørelse for deres Agenda 21 strategi. Lokal Agenda 21-strategierne skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger inden for følgende 5 indsatsområder: [Dansk Naturfredningsforening, 2012] Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige-, trafikale-, erhvervsmæssige-, sociale-, sundhedsmæssige-, uddannelsesmæssige-, kulturelle- og økonomiske forhold 8

17 2.2. Hvad er planlægning? Aalborg Universitet 2.2 Hvad er planlægning? Dette afsnit tager udgangspunkt i et baggrundsnotat for forelæsning under Samplan-kurset 2012 udført af Professor Petter Næss, Aalborg Universitet. Planlægning bliver i dag brugt overalt til alle mulige former for aktivitet. Planlægning kan opfattes som en sammenhængende proces udført af en eller flere aktører. Planlægning er essentielt for hvordan vi gerne vil have fremtiden til at se ud. Det er dog vigtigt at tage visse forbehold. Planlægning skiller sig nemlig ud fra andre muligheder, som man kan benytte sig af for at finde frem til en problemløsning. Hvis aktøren er blevet stillet overfor et problem som skal løses, men som evt. ikke har tiden til at gennemføre en planlægningsorienteret løsning, kan aktøren kopiere en anden aktørs lignende problemløsning. Dog løber aktøren den risiko, at løsningen, vedkommende har kopieret, ikke fungere optimalt i ens område og dermed står med et evt. nyt problem, som skal løses. Hvis aktøren havde benyttet sig af planlægning i en sådan situation, kunne evt. fejl og mangler i problemløsningen være forebygget og der kunne dermed spares tid og penge. Aktøren, som står for planlægningen af et projekt, har på forhånd gjort sig nogle overvejelser omkring, hvordan det ønskes, at projektet skal udformes. Ud fra analyser af projektområdet ved aktøren, hvordan vedkommende skal håndtere projektet og styre det i en retning, som gavner samfundet nu og i fremtiden. F.eks. hvis en skole skal opføres eller renoveres, kan aktøren forme projektet således, at det også kan have en anden funktion i fremtiden, eksempelvis som plejehjem. På den måde kan aktøren styre projektet i den ønskede retning og sørge for, at projektets udformning sker efter de rette beslutninger. Inden for planlægning findes der en række definitioner på hvad planlægningsbegrebet er. Dog har de fleste, der er involveret i planlægning en fælles opfattelse af, at planlægning ses som en aktivitetstype, som indeholder følgende kendetegn: Aktøren har klargjort mål og værdier som han eller hun ønsker at realisere. Aktøren har en bevidst orientering mod fremtiden. Aktøren har evnen til at se sammenhænge og til at samordne. Aktøren gør brug af et solidt vidensgrundlag. Aktøren lægger op til en planbeslutning, som skal være retningsgivende eller styrende for efterfølgende enkelthandlinger. Disse kendetegn kan benyttes til alle former for planlægning. Om det er privat eller virksomhedsintern planlægning er ligegyldigt. F.eks. kan en virksomhed indføre nye produkttyper, nye teknologier eller nye markedsføringsstrategier som en del af deres planlægning for fremtiden. I det private kan det f.eks. være en familie, der planlægger en flytning fra hus A til B, hvor de er nødt til at planlægge hvor meget de skal spendere i ressourcer, til evt. renovationer, fragtmænd, nye møbler osv Fysisk planlægning Fysisk planlægning kan defineres som planlægning, der berører arealanvendelse, fysiske strukturer og sammenhænge i både byer og på landet.[landinspektørkontoret, Ukendt Årstal] Fysisk planlægning er en af de ældste former for planlægning, som finder sted i dag. I Danmark findes skriftlige kilder, som bekræfter, at der helt tilbage i det

18 Gruppe B Problemanalyse århundrede fandtes en planlovgivning. Der findes ligeledes arkæologiske fund, som tyder på, at der tilbage i det 8. århundrede har været en lovgivning om placeringen og udformningen af byggerier. Man har derfor set private byggerier som en social handling og ikke blot noget som kun interesserede den private aktør. [Næss, 2012:4] Fysisk planlægning er en aktivitet, som har til mål at styre udviklingen af fremtidig arealanvendelse, bygningsmasse og teknisk infrastruktur på en måde, som gavner samfundet mest muligt. Fysisk planlægning foregår inden for de offentlige rammer. Ved den offentlige planlægning skal der tages ekstra hensyn til den brede målgruppe, da flere interessenter er i spil. Derfor er de offentlige planlægningsopgaver oftest mere komplicerede i forhold til privat/virksomhedsplanlægning, da der kan opstå gnidninger mellem interessegrupper som der ikke bryder sig om planlægningen eller resultatet. Der skal derfor tages forbehold for forskellige interessegrupper, uden at det får negative følger for resten af samfundet. [Næss, 2012] Et aspekt af planlægning er bæredygtig planlægning, dette vil blive beskrevet senere i rapporten. 10

19 2.2. Hvad er planlægning? Aalborg Universitet Den danske planlov Danmark er et velstruktureret og velplanlagt land og forbliver ikke dette uden planlægning af landets byområder og landdisktrikter. Planlægning er politik, og denne politik føres ud i livet vha. Planlovens rammer og planer. Det vil sige, at hvad enten der snakkes fysisk planlægning eller ej, udgør Planloven rammerne for den planlægning der finder sted i hele landet. Siden 1. januar 2007 har Planloven bygget på en decentralisering af ansvaret og de planlægningsmæssige opgaver. Folketinget vedtog i juni 2005 det, der i dag omtales som planlovsreformen, som besluttede at nedlægge amterne, sammenlægge de hidtil 271 til 98 mere bæredygtige og større kommuner samt, som tidligere nævnt, at decentralisere en del af planlægningsprocesserne fra statsligt til regionalt- og kommunalt niveau. [Miljøministeriet, 2007:4] Den danske planlov har et fundamentalt formål, som skal sikre de samfundsmæssige interesser i fremtiden. Denne har til formål at forene samfundets interesser i arealanvendelsen med planlægningen af både by og det åbne land, og lyder som følgende: 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.[retsinformation, 2009] Dette skal ske for at sikre, at samfundsudviklingen kan foregå med respekt for miljø og natur, således at der sikres bæredygtige vilkår for menneskets livsvilkår.[miljøministeriet, 2007:4] I bekendtgørelsen af lov om planlægning er følgende særligt tilsagt at: [Retsinformation, 2009] Der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber De åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og landskabsressource Forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet 11

20 Gruppe B Problemanalyse Figur 2.3. Her ses strukturen på det danske planlovsystem. [Miljøministeriet, 2007] Planlovens struktur gør altså, at beslutninger, som sker på statsligt niveau hos Miljøministeriet, har indvirkning på hvordan lokalplanerne udformes i de respektive kommuner. Dette gør, at miljøministeren fastsætter den egentlige kurs for Danmarks rolle og brug af bæredygtighed. Således er det kommunens opgave, med Kommuneplanen som ramme, at efterleve de statslige planers direktiver og på den måde integrere bæredygtighed i planlægningen af både by- og landområder. Således bevæger graden af bæredygtighed sig fra statsligt til lokalt niveau, da de egentlige planer som sagt udstikkes af Miljøministeren og efterleves af kommunerne. Dog er der i Planloven ikke fremsat nogle konkrete eller målbare direktiver, som sætter direkte krav til udformningen af hverken Kommune- eller lokalplaner. [Rosenbæk, 2014:CD] Derfor er det op til kommunen selv at bestemme i hvor høj grad bæredygtighed skal præge planlægningsarbejdet - så længe rammerne og punkterne som nævnt ovenfor overholdes. 12

21 2.3. Hvad er bæredygtig byplanlægning? Aalborg Universitet 2.3 Hvad er bæredygtig byplanlægning? Som tidligere beskrevet, handler bæredygtighed om at skabe det bedste for befolkningen og miljøet, mens man stadig sikrer, at de fremtidige generationer har samme vilkår gældende og kan dække deres behov. Men bæredygtighed kan tænkes ind i mange forskellige emner, hvorfor der findes forskellige typer af bæredygtighed, såsom økonomisk- og finansiel bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og udvikling af et bæredygtigt samfund som helhed. Netop det at tænke bæredygtighed ind i byudvikling er det, som denne rapport har fokus på. Men hvorfor er bæredygtighed og begrebet bæredygtig udvikling så vigtigt? Bæredygtig udvikling er et begreb, som har vundet stor betydning indenfor de sidste 30 år [Økologisk Folkeoplysning, 2014b]. Datidens tanke om materiel vækst og et udnyttende og beherskende forhold til vores fælles naturlige ressourcer gjorde det klart, at der skulle gøres mere for at undgå de globale miljøproblemer. [Økologisk Folkeoplysning, 2014a] Dertil kom Brundtlandrapporten, som formulerede den definition på bæredygtig udvikling, som vi kender i dag At tænke bæredygtighed ind i vores nuværende handlinger og udviklingsprocesser, er blevet en nødvendighed for at sikre at de fremtidige generationer kan leve et lige så godt og rigt liv, som det liv de nuværende generationer selv har mulighed for at leve. Som forhenværende afsnit belyste, så opdelte Brundlandrapporten, og senere Rio-erklæringen, bæredygtighed i tre ligeværdige dele; miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed. Den miljømæssige bæredygtighed omhandler miljøhensyn i nutiden og fremtiden og har bl.a. fokus på energieffektivitet, minimering af miljø- og klimapåvirkninger og anvende fornyelige ressourcer. Den økonomiske bæredygtighed omfatter værdioptimering hvad angår drift, værdistabilitet og rentabilitet osv. Den sociale bæredygtighed har at gøre med værdiskabelse på brugersiden, herunder brugertilfredshed, diversitet, tryghed og generelt at skabe et godt nærmiljø for befolkningen. [DGNB, 2014] Derfor skal bæredygtig udvikling opfattes som en tilgang, hvor et projekt opfattes som helhed frem for enkeltdele. Som Rambøll beskriver det, så omfatter bæredygtig udvikling, at de tre dele af bæredygtigheden balanceres, da den bæredygtige udvikling sker i samspillet mellem disse: "Den nye måde at arbejde med bæredygtighed på er at balancere alle elementer til en bæredygtig helhed. Det gælder både solceller, varmelager, waste to energy vandforbrug, transportsystem, vores kulturelle aktiviteter, håndtering af regnvand og klimatilpasningssystemer. Alt dette skal balanceres til en helhed, der samlet set er bæredygtigt. Udfordringen er at definere effekterne den måde vi interagerer på og skabe en fleksibilitet, så man kan holde sig i det bæredygtige rum." [Rambøll, 2014] Siden 2008 har over halvdelen af verdens befolkning været bosat sig i byområder. [FN s befolkningsfond, 2012] I Danmark bor næsten 9 ud af 10 i byerne, hvor det bare for 50 år siden var 7 ud af 10. [Miljøministeriet, 2008] At bo i byen har væsentlige fordele. Der er liv, puls og plads til mangfoldighed. Der er arbejdspladser, butikker, kultur osv. En udbredt fortolkning af forholdet mellem byer og bæredygtighed, ser forholdsvist 13

22 Gruppe B Problemanalyse simpelt på det. Miljøministeriet har udviklet brochuren "Den moderne, bæredygtige by"fra 2008 som har fokus på byernes funktionsopdeling. [Miljøministeriet, 2008] Dette har betydet øgede trafikmængder, som medfører støj-, luft- og jordforurening og slutteligt øget energiforbrug og CO 2 -udslip. Derfor fokuserer brochuren på, at øget tæthed og funktionsintegrering, med sammentænkning af "grønt", "blåt"og "sundt"skal kunne løse byernes miljøproblemer. Derfor må parcelhuskvarterne og forstæderne stride imod ønsket om fortætning, da bebyggelsesprocenten er lav, som medfører højere energiforbrug og mobilitetsbehov. Ifølge den udbredte fortolkning skal byen "fyldes ud"ved at bygge højere og tættere. [Kristian Kristiansen and Kirsten Gram-Hanssen and Karen Attwell, 2001] Dette betyder samtidig, at for at minimere transportbehovet bør erhverv og boligområder blandes, som skaber et bedre befolkningsunderlag for kollektiv trafik og en minimeret afstand mellem hjem og arbejde. Med denne bæredygtige tilgang til byen og dens udvikling, er der stor fokus på det økonomiske- og miljømæssige aspekt, men hvad med det sociale aspekt af bæredygtighed? Store dele af befolkningen har parcelhuset som dominerende boligform grundet ønsket om eget hus og have i rolige omgivelser udenfor det tætte bymiljø [Danmarks Statistik, 2012:7]. Men bliver befolkningens boligpræferencer negligeret i ønsket om en tæt by i hensyntagen til miljøet? Og hvor mange virksomheder kan i det hele taget placeres sammen med boliger? Alt dette handler om arealanvendelse, men bæredygtighed omhandler mere end blot det. [Kristian Kristiansen and Kirsten Gram-Hanssen and Karen Attwell, 2001] Som beskrevet tidligere er bæredygtighed en kompleks størrelse - visionen er klar, at de nuværende behov skal opfyldes samtidig med, at de fremtidige generationer kan opfylde deres. Men kompleksiteten består i, hvordan dette sikres. Hvad indebærer bæredygtig byudvikling så helt præcist? Byernes grundlæggende komponent er bygninger. Hvis målsætningen om en bæredygtig by skal indfries, bør ethvert nyt hus, og ombygning af eksisterende huse, leve op til forudsætningen om at minimere ressourceforbrug og forøge brugsværdi i hele bygningens livscyklus, herunder en høj genanvendelse når huset skal bortskaffes, eller med muligheden for at ændre bygningens funktion. De enkelte bygninger i byen er knyttet sammen via en teknisk infrastruktur, som har til formål at bringe energi og vand, samt bortskaffe spildevand. Denne ydelse er i sin funktion en reel miljøbelastning, men også ifht. dens enkelthed kan den være medvirkende til at fremme et øget forbrug. Derfor har den tekniske infrastruktur ligeledes en strategisk betydning ifht. bæredygtig byudvikling. Infrastrukturen bør derfor effektiviseres i medvirken til et mere bæredygtigt samfund. En anden type infrastruktur er transporten af mennesker. Grundet den store mængde af indbyggere i byerne, foregår der en omfattende transport af mennesker og produktionsvarer. I det bæredygtige perspektiv må der således fokuseres på mere effektive transportmidler, omlægning fra privat bilisme til offentlig transport, cykel eller sågar gåben. Der skal også bestræbes på at reducere transportbehovet og øge tilgængeligheden, sådan at alle kan komme derhen de skal, til en acceptabel pris i form af penge og tid. Natur er ligeledes en vigtig bestanddel i en bæredygtig by [Kristian Kristiansen and Kirsten Gram-Hanssen and Karen Attwell, 2001]. En analyse foretaget af naturstyrelsen viser, at grønne områder, søer og vandløb har vigtig betydning for befolkningens trivsel, herunder deres fysiske og psykiske velbefindende. Analysen viste desuden, at det generelle billede var, at beboerne i 14

23 2.3. Hvad er bæredygtig byplanlægning? Aalborg Universitet de større byer benytter de grønne områder to gange om ugen. [Naturstyrelsen, 1998] Den nationale styring i samfundet kan skabe gode betingelser for et bæredygtigt samfund samtidig med, at kommunen omsætter de nationalt bestemte betingelser i konkrete kommunestrategier. En bæredygtig udvikling forudsætter også, at processen udvikles nede fra, altså hvor enkeltpersoner, virksomheder osv. aktivt deltager i udviklingen. At udvikle en bæredygtig by er en tvetydig forstand. Det enkelte svar på, hvad bæredygtig byudvikling er, er at det handler om at udvikle en by som øger livsglæden for beboerne, samtidig med at ressourceforbruget konstant formindskes. Men i sandheden er byer forskellige, hvorfor at løsningerne også er forskellige. 15

24 Gruppe B Problemanalyse 2.4 Bæredygtighed i Aalborg Kommune Formålet med dette afsnit er at undersøge, hvordan bydviklingen i Aalborg Kommune har udviklet sig, samt undersøge hvilke mål kommunen har sat i forbindelse med den storstilede omdannelsesproces. Derudover undersøges der hvad Aalborg Kommune ønsker at gøre for at fremme bæredygtigheden i byregionen i form af deres bæredygtighedsstrategi Byudvikling i Aalborg Kommune Aalborg er en af de danske byer, der i de seneste år har udviklet sig hen imod at blive en storby. I øjeblikket er flere byomdannelsesprojekter i gang, hvilket bliver berørt under afsnittet omkring Aalborg Kommunes mål for byudviklingen Den igangværende omdannelse af byregionen skal til dels hjælpe Aalborg Kommune med at indfrie ambitionen om at blive en af de førende bæredygtige kommuner både i Danmark og internationalt. Omdannelsen er ligeledes en langsigtet omdannelsesproces fra gammel industriby til fremtidens viden- og oplevelsesby. Sidst nævnte er hele grundlaget for udviklingen i Aalborg Kommune. [Aalborg Kommune, 2011] Det store konkurrencemæssige potentiale, både nationalt og internationalt, som Aalborg Kommune er i besiddelse af, har gjort byregionen til Norddanmarks vækstdynamo. Aalborg er på lige fod med andre mellemstore byer som Odense og Aarhus, der alle i fremtiden kommer til at konkurrere om hvem der bedst tiltrækker den nødvendige arbejdskraft, de bedste og mest innovative virksomheder og de økonomiske midler. Derfor er det vigtigt for, at Aalborg Kommune kan forsvare sin plads blandt toppen, at byudviklingen følger med og dermed sikre den fremtidige vækst. [Aalborg Kommune, 2011] Aalborg Kommune er Nordjyllands største kommune. Området indeholder en storby med gode muligheder for en udvikling af et varieret kultur- og erhvervsliv, en række mindre byer og et stort opland med naturområder. Udover den igangværende byudvikling i Aalborg, forandre kommunen sig også på andre punkter, der er med til at sætte Aalborg på verdenskortet. Aalborg Lufthavn oplever i øjeblikket kraftig vækst i antallet af passagerer om året. Lufthavnen havde i marts måned 2014 en fremgang på 38,1 pct. i udenrigstrafikken ift. samme tidspunkt i [Urbandanmark, 2014a] Derudover er Aalborg Universitet og University College Nordjylland populære som aldrig før, hvor flere og flere nye studerende kommer til hvert år, et nyt supersygehus er under opførsel og en række fremtrædende kulturprojekter som Nordkraft, Utzon Centret og Musikkens Hus danner grundlaget for kulturen i Aalborg Midtby. For at realisere alle projekterne har Aalborg Kommune sammen med investorer allerede investeret mere end 20 milliarder kroner i offentlige og private projekter. Omkring 75 pct. af alle ungdomsboliger i Danmark bliver bygget i Aalborg Kommune. [Urbandanmark, 2014b] [Aalborg Kommune, 2013a] I Aalborg Kommune tager den primære udvikling udgangspunkt i et geografisk område kaldet Vækstaksen. Området strækker sig fra lufthavnen i nordvest til havnen i øst. En illustration af Vækstaksen kan ses nedenfor. Som det kan ses ud fra billedet, så indeholder området en kombination af forskellige muligheder for borgere og studerende; heriblandt kulturoplevelser, erhverv, uddannelsesmuligheder og gode muligheder for bosættelse i enten studiebolig eller andre bebyggelser. [Aalborg Kommune, 2011] 16

25 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet Figur 2.4. En illustration af Vækstaksen, der strækker sig fra lufthavnen til Øst Havnen, lagt oven på et bykort over Aalborg Kommune. [Aalborg Kommune, 2011] Der bliver i det følgende afsnit redegjort for Aalborgs historiske udvikling, byudviklingen i Aalborg Kommune ud fra den offentliggjorte Planstrategi 2011 og Hovedstruktur , begge udgivet af Aalborg Kommune, samt en plan udgivet af Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune omkring implementeringen af letbanen i Aalborg by. I byudviklingsdelen bliver der lagt vægt på kommunes mål for den fremtidige byudvikling med udgangspunkt i Vækstaksen. Aalborgs historiske baggrund Byen Aalborg blev oprindeligt etableret i slutningen af 900-tallet. Aalborg fik en rolle som en af de vigtigste handelsbyer i Danmark. Aalborgs placering var ideel da udmunding af Østerå i Limfjorden kom til at fungere som en naturlig havn for byen. Da Limfjordens vestlige udsejling sandede til i 1100-tallet, blev Aalborg centrum for handlen i Norden, da Limfjordens eneste adgang til de åbne danske farvande nu var gennem den østlige udsejling. Denne udvikling betød at Aalborg, som købstad, kom til at kontrollere alt handlen, der foregik i limfjordsområdet.[byhistorie, 2014] Fremgangen inden for handel i Aalborg forsatte frem mod og op gennem og 1600-tallet, hvor fiskeri og handel nåede nye højder for byen. Det var blandt andet byens eksport, der bidrog til byens velstand. Aalborgs købmænd tjente eksempelvis rigtig godt på at eksportere studekvæg til Tyskland. Samtidig løb al eksport af korn fra Vendsyssel og limfjordsområdet gennem Aalborg inden det blev solgt videre, hvilket hovedsageligt var til Norge. I denne periode med velstand, steg 17

26 Gruppe B Problemanalyse indbyggertallet i Aalborg og slutningen af 1600-tallet var der mere end indbyggere i byen. Dog begyndte Aalborg at opleve modgang, i løbet af og starten af tallet forsvandt en stor del af eksport handlen. Der var stadig korneksport til Norge, men studseksporten til Tyskland og fjordens sildefiskeri var begge faldende. Da Danmark i 1814 mistede Norge til Sverige, mistede Aalborg sit største marked for korn. Knap ti år senere i 1825 mistede Aalborg sin nøgleposition i Limfjorden, da den vestlige udmunding af Limfjorden blev genåbnet.[byhistorie, 2014] Nedgangen i Aalborg blev i den sidste del af 1800-tallet mødt med en industriel udvikling, der blev skabt af flere industrier bl.a. en sprit- og tobaksfabrik. Andre industrier blomstrede frem bl.a. nød byens cementindustri godt af de store naturlige forekomster af kridt, der var at finde i undergrunden. Udviklingen forsatte i Aalborg. I 1865 blev den første bro over Limfjorden opført og få år senere, i 1869, nåede den danske jernbanes skinner Aalborg. Disse udviklinger var med til at styrke økonomien og befolkningstilvæksten. Da Aalborg rundede århundredeskiftet, boede der næsten mennesker i byen. Den industrielle udvikling forsatte i byen, og firmaer som Aalborg Portland og Dansk Eternit har været nogle af de store industrielle trækkræfter i byen. Helt frem til 1970 bar byen præg af industrien, men så skete der en ændring. I 1974 startede Aalborg Universitet, og en langsom udvikling, mod at blive en videnby, begyndte her.[byhistorie, 2014] I dag er meget af den store industri placeret i det indre Aalborg blevet nedlagt, dog findes nogle af de store virksomheder såsom Aalborg Portland og Aalborg Spritfabrikker stadig. De steder hvor der før var industri bliver omdannet til at passe ind i de nye byrum. Kommunen forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og integrere dem på nye og interessante måder. Eksempelvis blev C.W. Obels tobaksfabrik omdannet til at være en del af universitetet, hvor alle de naturvidenskabelige studerende har deres første studie år. På den måde kan man bevare noget af byens historie mens man stadig udvikler den til en moderne videnby.[byhistorie, 2014] Aalborg Kommunes mål for byudviklingen Aalborg Kommune har som sagt gang i en omfattende byudvikling, hvor et af målene er at blive en af de førende bæredygtige- og klimakommuner i Danmark samt videnby. Udviklingen tager hovedsageligt udgangspunkt i en bæredygtig omdannelse, som er et af grundstenene i udviklingen. Samt at tilpasse byens forhold og funktioner for uddannelser, studerende og erhvervslivet. Det vil Aalborg Kommune gøre ved at opføre ungdomsboliger for at imødekomme de fremtidige efterspørgsler og udpege attraktive byggegrunde til erhverv. [Aalborg Kommune, 2013a] Aalborg Kommune har udpeget en række byomdannelsesområder, hvor nogle er nye og andre skal udføres på ikke før bebygget jord. Hovedsageligt vil Aalborg Kommune opføre de nye byomdannelsesområder på allerede eksisterende arealer i byen, hvilket ligger til grund for, at man ikke vil ødelægge de allerede eksisterende grønne oaser og områder. [trafikselskab, 2014] Ved at opføre nye bebyggelser på allerede eksisterende områder bibeholder Aalborg Kommune den identitet og lokal historie, der ud fra bæredygtighedsblomsten fylder meget i byudviklingen. Derfor er der taget udgangspunkt i en række tidligere industriområder som: Eternitten, Østre Havn, Godsbanearealet osv. Områderne er enten under omdannelse, mens andre står foran en omdannelse snarest. De omtalte områder er: Den centrale del af Aalborg havnefront, Budolfi Plads, Karolinelund og Godsbanearealet. Den centrale del af havnefronten er fuldt udbygget, mens den østlige del er i fuld gang. Godsbanearealet er ligeledes i 18

27 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet fuld gang, og kommer senere til at blive et af de nye uddannelsesområder i Aalborg Kommune, mens Budolfi Plads og Karolinelunden stadigvæk er på et planlægningsstadie. I den vestlige del af Aalborg, kaldet Vestbyen, er der ligeledes udpeget to områder til byomdannelse ved Spritfabrikken og Skudehavnen ud til Limfjorden.[trafikselskab, 2014] I Aalborg Øst er der udpeget områder, der skal rumme det nye Universitetshospital samt områder til byudvikling med fokus på udbygning og energirenovering af eksisterende boliger. Derudover bliver der udpeget nye områder til ungdomsboliger rundt omkring i hele kommunen.[trafikselskab, 2014] På nedenstående illustration kan relevante boliger, erhverv og uddannelser i Aalborg Kommune ses placeret inden for Vækstaksen. Figur 2.5. Placering af boliger, erhverv og uddannelse i Aalborg Kommune inden for Vækstaksen. [trafikselskab, 2014] Det er Aalborg Kommunes plan er der skal udvikles oplevelseszoner i byudviklingsområderne, hvilket bliver belyst senere i dette afsnit. På nuværende tidspunkt består Aalborg allerede af en række eksisterende oplevelseszoner med attraktioner og forskelligartede funktioner som havnebad, lejepladser, restauranter og grønne områder. Limfjorden og hanvepromenaden samt Østerådalen er en del af de populære rekreative områder i Aalborg Kommune.[Aalborg Kommune, 2011] Arealerne omkring Limfjorden må betegnes som det største rekreative område i Aalborg Midtby, hvor man kan samles om sommeren til en dukkert i havnebadet eller spise en is på de store græsområder. Den centrale del af havnefronten er fuldt udbygget, men efterhånden som den østlige del, omkring Musikkens Hus og Østre Havn, bliver færdig, er det ambitionen, at det bliver lige så attraktivt og 19

28 Gruppe B Problemanalyse tiltrækningskraften lige så stor, som det er set på den centrale havnefront. Østerådal er ligeledes et vigtigt rekreativt område i Aalborg. Naturomgivelserne danner grundlaget for oplevelser for både cyklister og gående i området. Ligeledes binder området den sydlige del af Aalborg Syd sammen med baglandet af Midtbyen. Hvilket infrastrukturelt er et vigtigt punkt i Aalborg Kommune. [Aalborg Kommune, 2011] Som tidligere nævnt er hele udviklingen i Aalborg Kommune centreret omkring Vækstaksen. Her har man valgt at arbejde ud fra følgende tre indsatsområder, der skal udvikle byen i den rigtige retning samt skabe vækst og international anerkendelse. Derefter følger en dybere gennemgang af hvad målene indeholder: [Aalborg Kommune, 2011] Nødvendige forbindelser Den rette infrastruktur til resten af verden, landet og inden for byen skal være til stede. Den attraktive storby Aalborg er noget særligt, en attraktiv storby, der er åben og byder velkommen, men som samtidig er formet af sin historie som industriby. Et godt sted at bo - hele livet Attraktive boligområder, både i storbyens centrum og i landdistrikterne er sammen med et varieret byliv forudsætning for vækst i Aalborg Kommune. Den store udvikling, som Aalborg Kommune står over for, er afhængig af de trafikforbindelser, der strækker sig ud til resten af landet og verden. I selve kommunen har trafikken ligeledes en stor betydning for de mange mennesker, der hver dag rejser mellem arbejde, uddannelse og hjem med den offentlig transport. For at kunne opretholde et velfungerende globalt samarbejde, er det vigtigt for virksomheder og erhvervslivet, at forbindelserne til resten af Danmark er gode, men mindst også lige så meget til resten af verden. Der i dag er en lige så vigtig forbindelse, da den vigtigste handel foregår udenlandsk. Det er her Aalborg Lufthavn og Aalborg Havn bliver betydningsfulde for forbindelserne. Disse er de to vigtigste adgange til handels- og samarbejdspartnere i Danmark og udlandet. [Aalborg Kommune, 2011] Transportforbindelserne gør det muligt for borgerne i Nordjylland at komme hurtigt og let på arbejde, uddanne sig og benytte de mange kulturelle tilbud, og store udbud af forskellige butikker byregionen indeholder. Dette er ikke kun vigtigt for den enkelte, men livsnødvendige for virksomheder og institutioner placeret i Vækstaksen. Det er derfor vigtigt at sikre den kollektive trafik til fremtiden. Des flere der kommer til byen, des mere efterspørgsel bliver der på kollektiv trafik.[aalborg Kommune, 2013a] Hvis Aalborg Kommune i fremtiden skal kunne følge med de andre store byer i Danmark samt sikre, at de opfylder kravene om at blive en mere bæredygtig kommune, er en mere bæredygtig trafikfordeling nødvendig i form af mere kollektive trafikformer. Der bliver hvert år sat rekord i optag af nye studerende på universitetet og flere mennesker urbanisere fra landet til byen, hvilket gør trykket på den kollektive trafik endnu større. En udbygning af det allerede eksisterende vejnet vil ikke gøre byen mere attraktiv for tilflyttere. Det er derfor Aalborg Kommunes ambition, at biltrafikken, i grove træk, skal erstattes af den offentlig transport eller cykeltrafik. For at kunne opfylde de langsigtede mål skal der nye muligheder på banen. Det skal være lettere og 20

29 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet hurtigere at komme til Aalborg fra f.eks. Odense og Aarhus. Hvilket den kommende elektrificering af jernbanenettet vil sørge for [Marfelt, 2013]. Det skal ligeledes være let at komme rundt i Aalborg og midtbyen, hvor det er ambitionen at opføre en letbane, der vil være en vigtig brik i den fremtidige kollektive trafik. Projektet befinder sig i øjeblikket i planlægningsprocessens idefase. Øgede fokus på cyklisme og fodgængere når der udvikles nye boligområder i midtbyen osv. F.eks. bliver Østre Havn og Eternitten bilfrie områder, hvilket vil gøre det mere sikkert for cyklister og gående at færdes i bydelene. [Aalborg Kommune, 2013a] [Aalborg Kommune, 2011] Aalborg er en mindre storby og betegner også sig selv med navnet The Tough Little Big City. Det er Aalborg Kommunes ambition at skabe mangfoldighed i byen, hvor boliger, erhverv og kulturelle oplevelser er placeret inden for gå afstand. Områderne skal skabes i oplevelseszoner, hvor der skal være plads til fællesskab og menneskelig udfoldelse. Det er målet, at områderne skal have forskellig identitet. Med de mange tilbud, rundt omkring i byen, inden for shopping, kulturoplevelser, events osv. vil det blive muligt at skabe afvekslende bymiljøer.[aalborg Kommune, 2011] Som tidligere nævnt er det Aalborg Kommunes ambition at blive en bæredygtig kommune. En af forudsætningerne for en bæredygtig by er fortætning, der dermed øger den tætte bystruktur, der først og fremmest vil øge cyklisme og gang, da brugen af privatbilen ikke vil være nødvendig. Fortætning vil også skabe social interaktion. Hvor forskellige sociale og kulturelle aspekter af byens liv vil komme til udtryk. [Karch, 2014] Den overordnede vision i Aalborg Kommune er at skabe en tæt by med plads til et varieret byliv med grønne rekreative områder og oaser. [Aalborg Kommune, 2011] Boligområdet i Aalborg Kommune har i de seneste par år oplevet stor vækst. Dette skyldes til dels urbaniseringen, men også den store tilgang af nye studerende hvert år. Ingen andre steder i landet opleves der en lige så stor udvikling på området. Der bliver i Aalborg området bygget 75 pct. af alle nye ungdomsboliger i Danmark. Den samme udvikling mærker de almene boliger. Hvor nye bliver opført og eksisterende står over for store energirenoveringer i disse år. Med den store vækst af tilflytter, er det Aalborg Kommunes ambition at kommunen skal være et godt sted at bo for både familier, studerende og ældre mennesker. Det betyder også at boligerne ikke bare skal være nye og gode at bo i. Det sætter også en del krav til, at områderne omkring boligerne gavner bylivet og den sociale mangfoldighed. Samlingspunker og andre vigtige funktioner skal bidrage til livet, samværet og netværksdannelse, og dermed øge den sociale bæredygtighed, så området er trygt og sundt at leve i. [Aalborg Kommune, 2011] 21

30 Gruppe B Problemanalyse Bæredygtighed i lokalplaner "En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet." [Naturstyrelsen, 2014b] En lokalplan kan derfor være en god indikator for mængden af bæredygtigheden i en kommune, da der i denne er fastsat regler for bebyggelse, miljø samt anvendelsen af området. Sammenligner man flere lokalplaner, kan man ligeledes få en indikation af, hvordan brugen samt fokus på bæredygtighed har udviklet sig gennem tiden. For at sammenligne lokalplaner bør der kigges på forskellige områder og derefter laves en sammenligning af disse områder. Her tænkes der, i denne sammenhæng, især på de førnævnte tre områder indenfor bæredygtighed, som er: Økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed. Samtidig er det vigtigt at kigge på, om fokus og brugen af bæredygtighed indenfor de forskellige områder er udvidet eller blot ændret fra et område til et andet. Projektgruppen ønsker derfor at sammenligne lokalplaner i Aalborg Kommune for at kigge på udviklingen af bæredygtighed, dens betydning og brugen af den i kommunen. Der er her valgt tre lokalplaner fra Aalborg Kommune med ca. samme tidsperiode i mellem. Alle tre lokalplaner hører til områder beliggende centralt i Aalborg by. Den første lokalplan er fra 1980 og omhandler området omkring Nytorv. I denne er der specielt fokus på anlæggelsen af nye busholdepladser omkring Nytorv. Lokalplanen har flere punkter hvor bæredygtighed indgår, trods det at selve termen ikke var brugt på daværende tidspunkt. Dog er det primært den miljømæssige bæredygtighed der er fokus på. Netop de miljøpunkter, der er fokus på i lokalplanen, er primært luftforurening og støj, grundet opførelsen af busholdepladser. I lokalplanen er der blevet lavet målinger af forureningsniveauet på Nytorv og Østerågade. For at vurdere disse målinger, sammenlignede man med vesttyske grænseværdier[aalborg Kommune, 1980]. Da man på daværende tidspunkt ikke havde danske grænseværdier. Op igennem 1980 erne blev der dog indført luftkvalitetsdirektiver fra EF, som gjaldt de daværende medlemslandende i EF og indeholdt grænseværdier for bl.a. partikler, bly, kvælstofdioxid (NO 2 ) og svovldioxid (SO 2 ).[Miljøministeriet, 2004:13] Trods Danmark først kom under disse direktiver et par år efter 1980, var der i lokalplanen for Nytorv dog stadig fokus på, hvordan især forureningen ville blive, grundet flere busser i området, og her er der bl.a. forudsigelser omkring både kulilte og generel partikelforurening. På daværende tidspunkt var der altså fokus på især luftforurening og ligeledes støj i indre by, samtidig var der også fokus på bevaring af bygninger, som dog var helt tilbage fra tallet, som f.eks. Jens Bangs Stenhus, som er beliggende på Østerågade, samt Aalborg Slot og arkitektoniske bygninger langs Boulevarden.[Aalborg Kommune, 1980] Primært grundet alderen og derigennem den store betydning for byen, kan det dog diskuteres om ikke det er en selvfølge at bevare så gamle bygninger i midtbyen af Aalborg. Trods fokus på bevaring af meget gamle og betydningsfulde bygninger, kan det altså ud fra denne lokalplan konkluderes, at det generelle fokus på daværende tidspunkt, indenfor de forskellige bæredygtighedsområder, primært lå på luftforurening og støj, og derfor må det betrages, som værende den miljømæssige bæredygtighed, der på daværende tidspunkt dominerede lokalplanerne. Til sammenligning er der lokalplanen fra 1997, som omhandler området omkring 22

31 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet Danmarksgade og Niels Ebbesens Gade i Aalborg midtby. Allerede i starten af denne lokalplan er der større fokus på hvad området skal bruges til, hvilket bl.a. indebærer opførelsen af virksomheder. Virksomhederne er miljøklassificeret, og der er sat grænser på hvilke typer af virksomheder, som må ligge i området, afhængigt af deres miljøklassificering. Disse er inddelt i 7 klasser, hvor klasse 1 påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, mens klasse 7 anses som værende særligt belastende for omgivelserne. Her tager kommunen endnu engang hensyn til miljøet i form af forurening fra mange forskellige kilder samt støjen i området. Der er også blevet lavet foregående undersøgelser bl.a. via jord- og grundvandsprøver for området. Noget man dog har tilføjet i forhold til tidligere lokalplaner er indførelsen af bevaringsværdier for bygninger, så derved kan det bestemmes hvilken bebyggelse der skal bevares. Samtidig er ordene økologi og bæredygtig begyndt at dukke frem i lokalplanerne. Der er i denne lokalplan også stor fokus på at skabe en aktiv by, med grønne byrum hvori der er mulighed for aktivitet.[aalborg Kommune, 1997] Fokus på miljøet i området er altså steget væsentligt, men det iøjnefaldende er, at man fra kommunens side nu også har fået fokus på det sociale aspekt i byen, som er med til at skabe et bedre byrum. Fokus er altså intensiveret indenfor den miljømæssige bæredygtighed, men ligeledes udvidet, idet der nu også er fokus på især den sociale del af bæredygtigheden. For at se hvor stor en udvikling området omkring bæredygtighed i specielt Aalborg Kommune har gennemgået de seneste 35 år, sammenholdes de to ovennævnte lokalplaner med lokalplanen for Østre havn, som blev lavet i I denne lokalplan er der ligeledes meget fokus på miljøet og bevaring af bygninger, da Østre Havn har haft stor betydning for Aalborg gennem de seneste 100 år. Dog er der også bedre redegørelse omkring planerne for området, samt dets tidligere historie. [Aalborg Kommune, 2012d] Sammenlignes denne lokalplan med de to foregående, så er fokus på miljøområdet intensiveret. Det er dog primært det faktum, at kommunen har taget skridtet videre og lavet deres egen bæredygtighedsblomst, samt haft langt større fokus på det sociale aspekt af bæredygtigheden, trafikken, energiområdet og et ønske om at skabe en bydel hvori folk ønsker at bo. Samtidig er der ligeledes kommet fokus på det økonomiske aspekt af bæredygtigheden, idet der er kommet mere fokus på teorien omkring vugge til vugge, som netop forbedrer økonomien omkring opførelsen af en bygning, da denne og dens materialer efter endt brug gerne skulle kunne genbruges. Indenfor det miljømæssige har kommunen samtidig kigget ud over luft- og jordforurening og der er nu også fokus på flora og fauna med hensyn til den biologiske mangfoldighed, genanvendelse af materialer og grøn energi.[aalborg Kommune, 2012d] Til sammenligning indgår ordet miljø 11 gange i den ældste lokalplan, 33 gange i lokalplanen fra 1997 mens det indgår hele 125 gange i lokalplanen, som omhandler Østre havn. Dette vidner om udviklingen indenfor området, samt det øgede fokus der har været gennem de seneste årtier. Det kan dog konkluderes at det ikke kun er udvikling indenfor det miljømæssige punkt, som bl.a. luftforurening, når vi kigger på bæredygtighed. Der er i langt større grad også kommet fokus på det sociale byrum, menneskers sundhed, klimaet, lokale værdier, det at skabe bedre forhold for den bæredygtige trafik og den enkelte beboer samt grøn energi og mindskelse af affald. 23

32 Gruppe B Problemanalyse Fokus bevæger sig altså langt ud over luftforurening og støj og fastholder sig ikke kun til det miljømæssige aspekt af bæredygtigheden, som for 35 år siden var det primære indenfor de bæredygtige fokuspunkter i lokalplanen. Fokus er altså ikke kun flyttet fra et område til et andet, men er både intensiveret og udvidet til at gælde alle tre områder indenfor bæredygtighed. I dag kommer lokalplanen og dens fokus langt flere til gavn, inklusiv vores jordklode. 24

33 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet Bæredygtighedsstrategien i Aalborg Kommune Som det ovenstående afsnit vidner om, har Aalborg Kommune gennem de senere år fået mere og mere fokus på bæredygtighed. Kommunen har bl.a. opstillet ladestandere til elbiler samt taget initiativ til og afholdt en bæredygtighedsfestival, hvor fokus netop er på områder indenfor bæredygtigheden.[aalborg Kommune, 2013c] For netop at imødekomme de stigende forventninger der er indenfor området omkring bæredygtighed, har kommunen lavet Bæredygtighedsstrategien Denne strategi indeholder kommunens overordnede visioner og strategier indenfor den bæredygtige udvikling i hele kommunen fra Ved hjælp af denne, og de mange delmål samt fokusområder strategien indeholder, ønsker kommunen at udvikle sig i en bæredygtig retning. Strategien indeholder 6 temaer, som Aalborg Kommune ønsker at have fokus på. Disse 6 temaer er: [Aalborg Kommune, 2013b] Bæredygtig byudvikling Bæredygtig mobilitet Bæredygtig forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig erhvervsomstilling og grøn vækst Natur og miljø Bæredygtighedsstrategien indeholder 71 fokusområder fordelt over de 6 temaer, og det er netop disse temaer og fokusområder, som Kommunen ønsker at skabe fokus omkring. Eksempler på nogle af områderne er bl.a.: Energieffektive ejendomme, genanvendelse af byggeressourcer, forbedre forhold for cyklister og fodgængere, øge andelen af vedvarende energi, samt fremme vugge til vugge princippet i erhvervslivet. [Aalborg Kommune, 2013b] 25

34 Gruppe B Problemanalyse Figur 2.6. Her ses 6 af de i alt 71 fokusområder i Bæredygtighedsstrategien [Aalborg Kommune, 2013b] En vigtig ting, som supplerer Bæredygtighedsstrategien godt, er implementeringskataloget. Dette katalog indeholder en beskrivelse af hvordan de forskellige fokusområder implementeres i kommunen, samt hvad de ønskede mål og effekter for fokusområdet består af. Det indeholder ligeledes de, af kommunens forvaltninger, som har ansvaret for området, samt hvordan det bør afrapporteres. Ved hjælp af dette bør kommunen effektivt kunne implementere de 71 forskellige bæredygtige fokusområder, hvorved kommunen kan bevæge sig i en bæredygtig retning. Et eksempel, på et af fokusområdernes implementeringsforslag, er ovenstående fokusområde, nr. 36, som lyder: At affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et vugge til vugge perspektivet.[aalborg Kommune, 2013d] 26

35 2.4. Bæredygtighed i Aalborg Kommune Aalborg Universitet Figur 2.7. Planen for implementeringen samt de ønskede effekter for fokusområde 36, som omhandler affaldshåndtering. [Aalborg Kommune, 2013d] Ovenstående plan vidner om, at der er fastsat klare mål til hvert af fokusområderne, og netop dette er et vigtigt punkt, så der hele tiden kan vurderes, hvor langt kommunen er nået i forhold til målene indenfor hvert fokusområde. Implementeringskataloget er på den måde et godt redskab til kommunens mål om at blive mere bæredygtige og få gennemført de delmål, som kommunen har sat sig. Et andet redskab, som kommunen selv har lavet, er deres bæredygtighedsblomst. Denne blomst bruges i forbindelse med fysisk planlægning og fortæller noget om prioriteringen af 5 forskellige områder indenfor bæredygtigheden. Bæredygtighedsblomsten tages først i brug omkring lokalplanen, og henvender sig derfor primært til et specifikt område eller projekt og ikke hele kommunen. Derfor kan der også opstå mange forskellige bæredygtighedsblomster, da de forskellige blade på blomsten prioriteres forskelligt, afhængigt af området og dets forskellige værdier og visioner. Blomstens 5 blade omfatter følgende områder: Lokalværdier, natur, miljø, den sociale by og økonomi. Lokalværdier kan bl.a. bestå af områder som: Byens identitet, at sikre kulturarv samt at udvikle arkitekturen. Naturområdet dækker over områder som bl.a.: Biodiversitet, rekreation og klimatilpasning. Miljø dækker over områder som bl.a.: Bæredygtig transport, ressource- og energioptimering samt lokalmiljø. Det sociale område henvender sig i stedet til: Det at der skal være plads til alle, et godt liv for beboerne samt sundhed. Det økonomiske område indebærer emner som: Det at sikre livsgrundlaget, at få mest miljø for penge og langtidsholdbarhed af bygninger og lignende. [Aalborg Kommune, 2011] 27

36 Gruppe B Problemanalyse Figur 2.8. En visuel fremstilling af blomsten og dens 5 kronblade, som symboliserer hvert sit fokusområde. [Aalborg Kommune, 2013] Selve prioriteringen og derved dannelsen af blomsten sker i opstartsfasen af et givent projekt. Under denne fase inddrages forskellige af kommunens forvaltninger og de respektive underforvaltninger som bl.a. Park og Natur, Plan og Byg samt udefrakommende interessenter med interesse i projektet. Igennem analyse og dialog sker dannelsen af blomsten, som derved skaber et godt overblik over prioriteringen af de 5 forskellige emner inden for bæredygtigheden i det givne projekt. [Aalborg Kommune, 2011] Bæredygtighedsblomsten bruges altså i mange af projektets faser, og må anses for at være et vigtigt redskab for kommunen til brug under udarbejdelsen af et givent projekt, for samtidig at skabe et godt overblik over prioriteringen af de forskellige emner indenfor bæredygtigheden. 28

37 2.5. Østre Havn som case Aalborg Universitet 2.5 Østre Havn som case Som afsnit viser, så har Aalborg Kommune sat sig en hel del store og små delmål, som alle skal bidrage til at kommunen går i en bæredygtig retning og derved opnå mange af de store overordnede mål, som kommunen har sat sig. En bydel, der i kommunen kan bidrage til at nå flere af Aalborg Kommunes mål indenfor bæredygtigheden, er Østre Havn. Dette skyldes, at området på nuværende tidspunkt er delvist ubebygget og der skal opføres nye bygninger og områder hvor kommunen kan implementere og afprøve bæredygtige tiltag. I forbindelsen med omdannelsen og opførelsen af Østre Havn kan bæredygtige tiltag implementeres i nye bygninger, hvilket er at foretrække frem for at renovere andre bygninger eller indføre bæredygtige tiltag på allerede opførte og bebyggede områder andre steder i Aalborg. Samtidig er området beliggende tæt på centrum, tæt på fjorden og andre mindre naturområder samt vigtig infrastruktur som f.eks. motorvej. Netop disse ovennævnte punkter gør, at området er et ideelt område for Aalborg Kommune at udføre deres planer for kommunens bæredygtighedsstrategi. Ligeledes vil området formentligt få stor betydning for aktiviteten i byen, da det er placeret blandt kulturhuse og områder hvor der er mulighed for friluft og sportslige aktiviteter. Det er altså et offentligt tilgængeligt område, som kan berøre mange mennesker. Gruppen ønsker derfor at bruge Østre Havn som case, og kigge på hvordan Aalborg Kommune kan være med til at opføre bydelen Østre Havn på et bæredygtig grundlag, og derved gå i en bæredygtig retning. 29

38 Gruppe B Problemanalyse Østre Havn Aalborg Kommune har i de sidste mange år været i gang med en storstilet omdannelse fra industriby til en moderne videnby. Den store byudvikling blev for alvor sat i værk, da Aalborg Kommune i 1991 købte de centrale havneområder. På grund af industriens tilbagegang, mente kommunen at der var brug for at tænkte nyt og omdanne områderne til noget attraktivt. Dermed blev omdannelsen af havnefronten, en slags katalysator for den videre byudvikling i Aalborg Kommune. De største byfornyelser har primært foregået på de gamle havneområder, hvor store investeringer har sat gang i omdannelsen. Arealerne ved havnen husede før i tiden industrivirksomheder, der i dag enten er lukket, flyttet længere ind i landet eller outsourcet til udlandet. Arealerne langs havnepromenaden huser i dag ikoniske byggerier som Musikkens Hus, Nordkraft og Utzon Centret. Mens udbygningen af den vestlige ende af havneområdet, enten er fuldt udbygget eller på et planlægningsstadie, er turen nu kommet til den østlige del. Omdannelsen af Østre Havn er et omfattende og komplekst projekt, der ikke på en gang vil blive sat i værk, men over en årrække vil udvikle sig gradvist. På nuværende tidspunkt er hele planen for området heller ikke færdigt, men dog kendes konkrete projekter for nogle af delområderne. Der vil derfor i det efterfølgende blive taget udgangspunkt i Østre Havn som case-område. Først vil vi redegøre for Østre Havns historie udvikling, planer og visioner for omdannelsen til en bæredygtig bydel og den bymæssige struktur. Østre Havns historiske baggrund Østre Havn har været centralt samlingspunkt for industri, handel og transport i Aalborg i over et århundrede. Byggeriet af havneanlægget blev tilbage i 1901 påbegyndt og stod færdig to år senere. Man havde år forinden udgravet fjorden så det igen var muligt for store skibe at sejle ind i fjorden. Aalborg havde en vision om, at der til det nye havneanlæg skulle bygges et nyt stålskibsværft ligesom der fandtes i København. Der skulle dog gå et årti inden det værft, der ville komme til at gå under navnet Aalborg Værftet skulle stå færdig. I mellemtiden var korn- og foderstofindustrien flyttet ind på havnen, det var dog en anden industri end Aalborg havde haft før. Det danske landbrug havde, grundet et øget pres fra udenlandske markeder, bl.a. Rusland, været nødsaget til at omstrukturere dets produktion. Man satsede på en animalsk produktion i stedet for den klassiske vegetabilske produktion. Dette medførte at der opstod mange korn- og foderstofscentre der skulle forsyne de nye store husdyrbestande. For Aalborg betød dette at den nye havn var perfekt til ind- og udskibning af foder og råvarer, som skulle bruges i foderstofsproduktionen. Endnu en fordel ved den nye Østre Havn var at man havde anlagt jernbaneskinner helt ned til havnekajen, hvilket gjorde transporten nemmere. Denne industri prægede indtil slutningen af tallet Aalborgs kultur. Korn- og foderstofindustrien beskæftigede mange af byens borgere og mange af byens ældre befolkning, har enten selv prøvet eller kender en der har arbejdet på Østre Havn.[Boding-Jensen og Pedersen, 2011] Der er i dag ikke meget tilbage af den gamle industri på Østre Havn, A. Enggaard ejer nu grundene og har i samarbejde med kommunens visioner om Østre Havn lagt planer for havneområdets fremtid. Området skal nu være centrum for kultur og arkitektur. Mens denne rapport er blevet udarbejdet er det nye Musikkens Hus blevet indviet og de første fundamenter er ved at blive støbt til de første nye beboelsesbygninger. Østre Havn er på vej ind i en ny æra og kun tiden kan vise hvordan den vil se ud når den engang står færdig. 30

39 2.5. Østre Havn som case Aalborg Universitet Bæredygtighedsomdannelsen Dette afsnit tager udgangspunkt i Kvalitetsprogrammet og lokalplan for Østre Havn udarbejdet af Aalborg Kommune i Det følgende vil derfor være en redegørelse for hvad Aalborg Kommune har planlagt der skal ske med områdets fysiske omgivelser, samt målene og visionerne for en bæredygtig omdannelse. Aalborg Kommunes ambitioner med Østre Havn er, at det skal være en bæredygtig bydel. Områdets identitet skal være sin helt egen med afsæt fra den tidligere industris urbane miljø og moderne storskala arkitektur. Visionerne og målene for Østre Havn er mange. Det har især været vigtigt at tænke bæredygtighed ind i området med en afvejning mellem miljø, natur, sociale hensyn, lokale værdier og økonomi. Ud fra bæredygtighedsblomsten, der tidligere er nævnt i afsnit 2.4.4, omkring Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, bliver visioner og mål for Østre Havs bæredygtighedstrategi beskrevet.[aalborg Kommune, 2012c] Som sagt vil det følgende afsnit komme ind på bæredygtighedsblomsten for Østre Havn. Blomsten består af fem blade, der enten er vægtet høj, mellem eller lav. En vurdering der bliver taget på baggrund af Aalborg Kommunes prioritering på området. Prioriteringen sker ud fra de muligheder området indeholder. På Østre Havn har Aalborg kommune valgt at prioritere miljø og lokale værdier højest. Hvis op til flere blade er vægtet lige højt betyder det, at et eller flere elementer i bæredygtighedsblomsten må tilgodeses frem for det andet. En dybere gennemgang af hvad de enkelte elementer som Østre Havn, ud fra bæredygtighedsblomsten, indeholder fremgår herefter. [Aalborg Kommune, 2012b] Visionerne for området er udformet i bæredygtighedsblomsten som kan ses nedenfor, samt en gennemgang af bladene følger derefter: Figur 2.9. Aalborg Kommunes bæredygtighedsblomst for Østre Havn med deres afvejning mellem miljø, natur, sociale hensyn, lokale værdier og økonomi [Aalborg Kommune, 2012b] 31

40 Gruppe B Problemanalyse Miljø: Østre Havn skal som helhed være en kompakt bydel, hvor nybyggeri skal opføres ud fra energieffektive principper for at reducere ressourceforbruget. Aalborg Kommune ønsker et fremtidssikret byggeri, hvor klimaskærme, udnyttelse af passiv solvarme, solafskærmning, naturlig ventilation og udnyttelse af vand fra fjorden tænkes ind i bygningerne på området. [Aalborg Kommune, 2012b] For at udnytte områdets arealmæssige tæthed, bliver områdets bygninger i flere etager, hvilket der giver et langt mindre varmetab end mindre byggerier. Som udgangspunkt skal bygningerne være højere jo tættere man kommer på fjorden. På den måde kan solens potentialer, på hele området, udnyttes optimalt for en evt. bæredygtig energitilførelse. Det er dog umiddelbart ikke Aalborg Kommunes mål på nuværende tidspunkt, at der skal opsættes solvarmepaneler i området. Dette skyldes at det ikke er økonomisk rentabelt, da tilførelsen af fjernvarme fra Aalborg Portland til store dele af Aalborg Kommune, er en langt billigere løsning. Solens energi kan dog udnyttes til elproduktion. Solceller er den løsning, der kan og er løsninger på hvordan bygningernes elforbrug kan minimeres. Man vil derudover lave lejligheder, hvor rumhøjderne er mere velegnet til at få sollys ind det meste af dagen, for at mindske belysningsbehovet og dermed det samlede elforbrug.[aalborg Kommune, 2012b] Områdets bebyggelsestæthed giver attraktive forhold for fremtidige cyklister, gående og den kollektive trafik. Der bliver lukket af for bilister inden på selve havnen mellem bygningerne, derfor får cyklisterne en højere trafiksikkerhed end hvis området havde været åbent. Området bliver ligeledes fri for luftforurening og fredeliggjort.[aalborg Kommune, 2012c] Hele havnepromenaden bliver til en cykel- og gangforbindelse mellem Østre Havn, hen forbi Musikkens hus og ind til centrum. Biltrafik i området bliver stort set udelukket modsat ærindekørsel. Der skal stadigvæk være mulighed for parkering i området i form af en parkeringskælder og parkeringshuse. Det bliver tilrettelagt på en måde, som frigør mest mulig plads til områdets byliv. Derfor placeres P-husene helt ud til Nyhavnsgade eller under jorden. P-husenes placering bliver ligeledes brugt som en afskærmning mod Nyhavnsgades daglige trafikstøj.[aalborg Kommune, 2012b] Natur: Området ved Østre Havn vægter ikke naturen særligt højt ud fra bæredygtighedsblomsten, men da det samtidigt er et meget urbant miljø, er naturen vægtet højt på udvalgte steder. Der bliver ikke meget plads til naturen på området, men betydningen kommer til at få en stor indflydelse på bydelens naturgivendeoplevelseskvaliteter. Når der ikke er plads til meget natur på grundniveau, er det Aalborg Kommunes ambitionen, at der på tag- og facadeflader skal plantes og placeres grønne tiltag som, taghaver eller grønne facader. [Aalborg Kommune, 2012b] Østre Havns placering lige ud til Limfjorden vil i fremtiden komme til at spille en stor rolle for områdets potentialle og popularitet. Især havnebassinet, der er beskyttet mod Limfjorden har et mildere klima, hvilket gør betydningen for områdets rekreative kvaliteter endnu større. Havnebassinets beskyttelse gør, at det mere attraktivt at bruge vandet til kultur- og fritidsaktiviteter. Hvilket man allerede gør, ved at anvede det til wakeboarding. Desuden ønsker kommunen, at Karolinelundskilen skal føres gennem området, mellem Musikkens hus og Østre Havn, for at skabe et rekreativt område i den vestlige del af Østre Havn. [Aalborg Kommune, 2012b] Social: Den sociale bæredygtighed på Østre Havn vægtes middel højt, hvilket kan ses ud fra bæredygtighedsblomsten. Det er ambitionen at området skal være en blandet bydel ved at bygge boliger til både studerende, seniorer og storbyfamilier, der på den måde vil fremme den sociale diversitet i området. Derudover understøttes diversiteten også ved, 32

41 2.5. Østre Havn som case Aalborg Universitet at man sammensætter lejligheder med kommercielt erhverv eller restauranter. [Aalborg Kommune, 2012b] I udviklingen af byrummet er det vigtigt at sammensætte de forskellige elementer rigtigt. På Østre Havn er det målet, at der skabes forskellige oplevelser og aktivitetsmuligheder i udvalgte byrum, så området bliver attraktivt. Ved havnebassinet er det målet at skabe et attraktivt byrum, hvor udnyttelses mulighederne er store med hensyn til kultur- og fritidsaktiviteter knyttet til vandet. For at Østre Havn kan blive attraktivt er det vigtigt at områdets byrum kobles på forbindelser til Midtbyen, Østerbro, Øgadekvarteret og Vejgaard. Derfor skal havnepromenaden, som ses omkring Midtbyen, videreføres forbi Musikkens hus op til Østre Havn. Med disse forbindelser bliver det muligt at færdes langs fjorden, enten på gå- eller cykelture. [Aalborg Kommune, 2012b] Lokale værdier: Som det kan ses ud fra bæredygtighedsblomsten, har Aalborg Kommune vægtet lokale værdier som noget af det højeste. Området rummer en industrikulturarv, der har et særligt potentiale og som derfor skal gøre Østre Havn til et arkitektonisk unikt område. Det er målet, at selve fundamenterne fra de gamle siloer skal genbruges til at opføre nyt byggeri i samme struktur med andre detaljer. Med som udgangspunkt i de samme bygninger opført på ny. Området rummer mange iøjnefaldende kendetegn, såsom de kæmpemæssige siloer, banesporene og andre karakteristiske detaljer. Sammensætningen af siloernes enorme højder og banesporene giver området en speciel tæthed og følelsen af, at området er meget snævert. Kombinationen af disse skaber områdets karakteristiske skyline. Hvilket begrebet Aalborg Manhatten også kommer af. Begrebet bruges til at beskrive en særlig måde at opfører nye byrum på. Det handler om at skabe en stemning mellem områdets høje huse og det urbane, der knyttes til historien fra området sammen med nutiden og fremtiden. Derudover skal bebyggelsesstrukturens veksle mellem nyt og gammelt. Der lægges derfor vægt på at genbruge de vigtigste bygninger og byrum i området, hvilket vil give området en anderledes sammensat karakter. [Aalborg Kommune, 2012b] Økonomi: Området ved Østre Havn skal være attraktivt for erhverv og vidensinstitutioner, for at der kan skabes økonomisk bæredygtighed i omdannelsen. Der skal derfor være et bredt udvalg af forskellige aktører samlet i området. Økonomisk bæredygtighed i er ifølge bæredygtighedsblomsten vægtet som middel. [Aalborg Kommune, 2012b] For at skabe et attraktivt og rentabelt miljø for oplevelses- og madsteder skal beboerne og kulturaktiviteterne i området skabe et miljø, der ikke bare er gang i tidligt på dagen, men alle årets dage og timer. For at området kan opnå et inspirerende og stimulerende bymiljø, vil det være vigtigt at kigge på udviklingen og sammenspillet mellem viden- og oplevelses områderne Nordkraft og Musikkens Hus. De vigtigste drivkrafter ved Østre Havn er havnebassinet, den kommende strandpark og det urbane miljø, og de skal alle være med til at skabe aktivitet og liv i området. [Aalborg Kommune, 2012b] Bymæssige sammensætning Med nedrivningen af de tidligere korn- og foderstofsvirksomheders bygninger, er det Aalborg Kommunes plan, at området skal omdannes til en ny og urban bydel med ungdomsboliger, ejerboliger, vidensvirksomheder, uddannelse og forskellige havneaktiviteter. Der er i øjeblikket lavet bestemmelser for områderne A, B, C og D samt H, der er havnebassinet. De resterende delområder E, F og G, der kan ses på billede 2.10, kan på nuværende tidspunkt ikke bebygges før der er lavet en ny lokalplan eller tillæg til nuværende lokalplan for 33

42 Gruppe B Problemanalyse området. [Aalborg Kommune, 2012c] Figur Delområderne på Østre Havn er inddelt i A,B,C og D, samt H. De resterende er der endnu ikke lavet bestemmelser for [Aalborg Kommune, 2012b] Delområderne bliver udnyttet på forskelligvis og er derved inddelt i kvarterer. Det første delområde er A, som er navngivet Kilens Kvarter - nord. Navnet kommer af Karolinelundskilen, der med sin udmunding i området, igen skal give mulighed for tilgængelighed af Østerå.[Aalborg Kommune, 2012c] Området skal primært anvendes til opførelsen af to boliger. Henholdsvis en østlig bolig, der er rettet mod seniorer og en vestlig til ejerlejligheder. Den nederste del af den østlige bygning tænkes anvendt til fællesarealer, restauranter/caféer el. Lign. forhold. Den bliver opført med træk fra industrien, idet der på området står et gammelt tørretårn, hvilket vil blive kombineret med det nye boligbyggeri. Den vestlige del bliver opført som en sluttet randbebyggelse, og kommer delvist til at stå inde på området og på Strandpromenaden. Bygningens slanke og vertikale præg kommer fint til at spille sammen med tørretårnet og resten af havnens præg fra industrien. Hele kvarteret bliver placeret oven på en parkeringskælder, der bliver ført under terræn. Det andet planlagte delområde er B, som er navngivet Silobyen og er placeret i Stjernekvarteret, da området i sidste ende kommer til at ligne en stjerne set oppe fra, som kan ses på billedet 7.4.[Aalborg Kommune, 2012c] Området rummer tre bevaringsværdige bygninger samt gamle banespor, der vil give området en anderledes og særlig struktur i forhold til de andre delområder. Det er den nederste del af de bevarede bygninger, der bliver tilbage og anvendt på ny. Da det er denne del, der er interessant at føre videre i det nye område, da det giver den specielle form fra de oprindelige bygninger. Derudover udføres resten af bygningen i nutidig arkitektur, med åbne facader og store vinduspartier, der åbner de små publikumsorienteret erhverv ud på Stjernepladsens byrum. Hvilket bliver et byrum, der til forskel fra Kilens Kvarter skal fremstå mere urbant.[aalborg Kommune, 2012c] Det tredje delområde er C, der også er placeret i Stjernekvarteret, men i den sydlige ende. Her er der to bevaringsværdige bygninger, Pakhus 4 og Pakhuset ved Hørfrøgade og et område til nye bygninger. De gamle pakhuse er bevaret pga. deres oprindelige og 34

43 2.5. Østre Havn som case Aalborg Universitet enkle bygningsudformning og konstruktion. Derudover indeholder de særlige strukturer, der er dannet ud fra de gamle banespor. De fremtidige planer med pakhusene er, at de skal integreres i aktiviteter og gøre byrummet omkring havnebassinet mere attraktivt. [Aalborg Kommune, 2012c] Delområdet ved D er navngivet Nyhavnsgadekvarteret da det er placeret lige ud til den store vej. Området skal bruges til erhvervsmæssige formål, da der ikke må bygges boliger med front ud mod Nyhavnsgade. Det er ambitionen at bygningerne skal rumme alt fra restauranter til tandlægeklinikker og dermed bidrage til den social mangfoldighed. Det sidste delområde er H og er placeret ved havnebassinet. Havnen skal bruges til offentlige rekreative formål og spændende aktivitetsmuligheder på vandet. Målet er at det særlige byrum skal indeholde bådebroer, havnebad, kajakker, vandpolo el. lign. fritidsaktiviteter. [Aalborg Kommune, 2012c] Opsamling på Østre Havn som case Østre Havn er i dag i færd med en stor byudvikling. De overordnede mål er at skabe en ny bæredygtig vidensbydel, med fokus på kulturarven fra industrien, moderne arkitektur med afsæt i de gamle industribygningers fundament, og et varieret byliv. Det kulturhistoriske på havnen, skal give området dets identitet og karakter. Det er samtidig planen at genbruge flere af de vigtigste bygninger samt fundamenter, for at bevare strukturen og tætheden fra de gamle landmarks på området. Bæredygtigheden på området er højt prioriteret, hvilket kommer særligt til udtryk i bæredygtighedsblomstens ene blad, miljø. Her bliver tiltag som byfortætning, energioptimeret nybyggeri, solorientering, cyklisme og kollektiv trafik de løsningsforslag, der skal indfrie Aalborg Kommunes ambition om, at blive en bæredygtig kommune. Østre Havn skal ligeledes være en blandet bydel, hvor der skal være plads til forskellige målgrupper og kulturer. Der bliver både opført boliger for ældre og studerende og eksklusive luksuslejligheder for de mere velhavende. Målet med den kompakte by på Østre Havn, er i højere grad at opnå tæthed og intensitet ved at lade flere mennesker bo tæt sammen og ved at blande boliger, fritidsaktiviteter, kommercielt erhverv osv. Blandingen af disse vil i højere grad øge diversiteten på havnen. Byrummet skal således også gennem mangfoldigheden styrke rammerne for en god og ligeværdig integration på området for alle grupper i Aalborg Kommune. Tætheden på området, vil således også give området en fordel inden for den offentlige transport. Planlægningsarbejdet og udarbejdelsen af området, bliver udført på både et privat og offentligt niveau. Caseafsnittet omkring Østre Havn har været brugt til at undersøge Aalborg Kommunes bæredygtige mål og visioner for området. Afsnittet er ligeledes relevant ved inddragelsen af hvilke principper og tiltag, der kan gøre bydelen mere bæredygtig, hvor allerede eksisterende principper og planer sættes under perspektiv. 35

44 Gruppe B Problemanalyse 2.6 Delkonklusion I dag står verden overfor globale klimaforandringer, som byer verden over kæmper mod. Bæredygtige tiltag er nødvendig i udvikling af byerne. Som det står i rapporten er bæredygtighed og bæredygtig udvikling er begreberne to sider af samme sag. På baggrund af Brundtland kommissionen, ledet af Gro Harlem Brundtland, kom der i 1987 en rapport med fokus på miljø udvikling, denne rapport beskriver bæredygtig udvikling som en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe de fremtidige generationer i fare. Derved blev Brundtlandrapporten grundlaget for en definition af bæredygtig udvikling og blev fulgt op på i 1992, ved FN s konference i Rio de Janeiro. På konferencen blev der diskuteret de mange problemer som er forbundet med miljø og udvikling. Konferencen mundede ud i et resultat, som blev kaldt for Agenda 21. Agenda 21 blev en støttepæl for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, som fastlægger regeringens ansvar, for derved at sikre bæredygtige tiltag sker efter en fælles forståelse for bæredygtighed og dette sker efter de normer der blev fastlagt. Dog er bæredygtighed stadig komplekst, selvom der er fastlagt normer, som skal overvejes i kommunernes beslutninger omkring bæredygtig udvikling. En model, som bl.a. bliver anvendt i undervisningssammenhæng, er bæredygtighedstaburetten. Taburetten er opbygget med tre ben, hvor hvert ben repræsentere et element indenfor bæredygtig udvikling. Miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed. Taburetten symboliserer en stabilitet som er nødvendig for den bæredygtige udvikling. Taburetten er nødt til at være i balance, for at bæredygtigheden kan bevares og derfor er hvert ben vigtigt at inkludere, når aktøren tænker bæredygtighed. Hvis man ikke tænker alle tre ben ind i sine planer, vil taburetten vælte og det samme vil bæredygtigheden. Vigtigheden af at tænke bæredygtigt er også blevet tydeligere i planlægningsprocessen. Planloven er blevet ændret for at tilgodese bæredygtighed. Det er til at se i planlovens paragraf 1, hvor det klarlægges at der skal værnes om natur og miljø på en bæredygtig måde. Det er derfor vigtigt at have bæredygtighed for øje, når en lokalplan for et område bliver udarbejdet. Projektgruppen mener at det er vigtigt, at undersøge om Østre Havn bliver bygget på et bæredygtigt grundlag. 36

45 Problemformulering 3 Med henblik på projektets definition af bæredygtighedsbegrebet, samt Østre Havn, er følgende problemformulering blevet udformet: Hvordan udvikles Østre Havn på et bæredygtigt grundlag? Med følgende problemstillinger: Hvad er en økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtig bydel? Hvilke principper kan anvendes til at gøre byudvikling mere bæredygtig, og kan disse implementeres på Østre Havn? Hvilke principper kan anbefales til byomdannelsen af Østre Havn og hvordan stemmer disse overens med de nuværende planer for bydelen? 37

46

47 Projektafgrænsning 4 Dette projekt omhandler bæredygtighed, nærmere sagt hvordan byplanlægning eller byomdannelse af en afgrænset bydel, kan ske på et bæredygtigt grundlag. Projektets omfang overskueliggøres ved at der sættes fokus på bydelen Østre Havn, hvor bæredygtig byplanlægning inddrages. Planerne for den fremtidige bydel Østre Havn er under udvikling, og i disse planer fremgår det tydeligt, at der sættes fokus på bæredygtighed som et fundament for bydelen. Formålet med projektet er at lave en overordnet analyse af, hvorledes Østre Havn kan omdannes på det mest bæredygtige grundlag, gennem teoretiske principper for bæredygtig byplanlægning. Grundet projektets omfang er en mere overordnet, men dog bredere, analyse af dette prioriteret frem for en mere dybdegående og indsnævret analyse. Dette skyldes at bæredygtighedsbegrebet i byplanlægningen ønsker belyst i den bredest mulige forstand. Gruppen har dog valgt at afgrænse bæredygtighedsbegrebet, som danner fundamentet for projektarbejdet. Som det er nævnt i afsnit 2.1.2, er bæredygtighedsbegrebet et komplekst begreb, som favner mange forskellige områder. Derfor har gruppen valgt at afgrænse begrebet således, at definitionen af denne, stemmer overens med de rammer der er sat for projektarbejdet. Denne afgrænsning har fundet sted vha. litteraturstudier med et overordnet udgangspunkt i det sociale, økonomiske og miljømæssige aspekt af bæredygtighed, som det er tilfældet i Brundtlandrapporten fra Med hensyn til den valgte case, som i denne rapport er Østre Havn, vil gruppen primært kun forholde sig til dette afgrænsede område. Dette betyder at der ikke vil blive taget forbehold for udefrakommende elementer fra områder omkring Østre Havn. Dog med undtagelse af afsnit 7.2, da de kommende planer for området og de anvendte teorier i rapporten vil blive sammenholdt, samt vurderet i en samlet helhed. Der tages i projektet forbehold for at de teoretiske principper som er anvendt i andre byer, ikke nødvendigvis vil have den samme effekt i Aalborg by, nærmere sagt Østre Havn. 39

48

49 Metoder 5 Hvordan udvikles Østre Havn på et bæredygtigt grundlag? Er problemformuleringen som rapporten forsøger at undersøge og besvare. For at besvare problemformuleringen har gruppen valgt at fokusere på de følgende 4 metoder. De er udvalgt fordi det er de metoder, der er mest relevante for at besvare de spørgsmål som der stødes på i problemstillingerne. Disse metoder er valgt på baggrund af deres styrker i forbindelse med at besvare gruppens spørgsmål. Deres svagheder er også med i overvejelserne da det er vigtigt at imødegå disse svagheder, for at sikre at der er validitet i vores besvarelse. Gruppen har derfor valgt at benytte følgende metoder: Litteraturstudier Observationer Interview Analyse af lokalplaner Projektgruppen vil gå mere specifikt i dybden med de forskellige metoder i deres respektive afsnit, hvor de bliver forklaret nærmere og deres anvendelse vil blive gennemgået. 5.1 Litteraturstudie I projektet er der blevet brugt litteraturstudie i opstarts- og analysefasen, hvor et bredt vidensgrundlag bruges til at finde emner, der er interessante at bearbejde i problemanalysen. Det er vigtigt at etablere et bredt vidensgrundlag, inden det store skrivearbejde påbegyndes. Det er vigtigt at starte med et bredt felt som så snævres ind, mens man nærmer sig problemformuleringen. Det var vigtig for gruppen at skabe en bred forståelse for hvad begrebet bæredygtighed indebærer og samtidig få dannet et billede af hvad planlægning er og hvordan den kan kobles sammen med bæredygtighed. Indsamlingen af data har primært fundet sted på internettet, her har gruppen fundet kommunale planer og videnskabelige udgivelser til at forklare hvad bæredygtighed er og hvordan man anvender planlægning i den daglige proces samt på Østre Havn. Det har været vigtigt for projektet, at gruppen var kritiske overfor den indsamlede data og derfor var det vigtigt at have en kritisk tilgang til alle de kilder der blev fundet. Det har været vigtigt at disse kilder stemte overens med hinanden og hvis de ikke gjorde. På den måde blev det sikret at der var klarhed over, at der var flere sider af sagen. På den måde kunne vi undgå at få et "farvet"billede af sagen.[fremforsk, 2011] Der har været en bestemt fremgangsmåde i vores litteratursøgning som fulgte nogle bestemte trin. Informationssøgning: I starten af projektet blev der i stor grad indsamlet information, som skulle give en baggrundsviden hvorpå emnet skulle dannes. Denne viden ville 41

50 Gruppe B Metoder primært blive brugt i problemanalysen. Litteratursøgning: Her blev der søgt information, som skulle bruges til at besvare de problemstillinger vi har fundet frem til i vores problemanalyse. Der ville samtidig også blive søgt litteratur, der skulle bruges til at understøtte de teorier og metoder der bruges i projektet. Kritisk udvælgelse af litteratur: Som den sidste del af litteraturstudiet ville vi undersøge hvorvidt litteraturen kunne bruges og sammenlignes med anden litteratur der er blevet indsamlet Observationer Gruppen har foruden information i litteratur, fundet informationer på andre måder. Gruppen har bl.a. været ude og observere det område, hvor opførslen af Østre Havn er i fuld gang. Gruppen observerede bl.a. hvilke bygninger der var blevet revet ned og fjernet for at gøre plads til de nye bygninger. Gruppen observerede hvilke af de gamle bygninger, der var blevet bevaret og integreret i den nye bydel. Gruppen observerede også de steder hvor arbejdet på de nye bygninger er blevet påbegyndt. Derudover har gruppen også benyttet historiske kort, billeder og luftfotos til at redegøre for udviklingen på Østre Havn gennem tiden. Denne udvikling blev kunne sat op mod de nuværende planer for området og på den måde benytte os af et komparativt værktøj til at sammenligne dem med hinanden. På den måde kunne gruppen se hvilke forskelligheder, der var opstået gennem tiden. [Nielsen, Ukendt Årstal] 42

51 5.2. Interview Aalborg Universitet 5.2 Interview Der findes flere forskellige typer af interview, og i forbindelse med denne rapport har gruppen valgt at benytte sig af et semistruktureret interview, da dette var den mest passende interviewtype i denne pågøldende situation. Interviewet blev foretaget tidligt i projektforløbet, hvor det blev brugt til at danne en forståelse af, hvad der foregik på Østre Havn, samt hvilke planer der allerede var blevet lagt. Det var derfor vigtigt for gruppen at benytte sig af kvalitativ dataindsamling, for at danne et grundlag for hvad projektet skulle omhandle. Projektgruppen tog derfor kontakt til en af de personer fra kommunen, der var ansvarlige for projektet. Denne person var Annette Rosenbæk, som arbejder for Aalborg Kommune som projektleder ved Østre Havn. Interviewet med Annette Rosenbæk foregik som et semistruktureret interview. Det var vigtigt for gruppen at få besvaret de planlagt spørgsmål, men samtidig var åbne overfor andre interessante informationer, som eventuelt kunne dukke op under interviewet. [Levinsen og Jensen, 2011] Senere i projektet fandt gruppen litteratur omhandlende John Sawatsky. John Sawatsky er en canadisk forfatter, som er ekspert i interview teknikker, Sawatsky opsatte en række regler for hvad intervieweren skal undgå at gøre i sit interview. Disse regler kalder han interviewets syv dødssynder. Projektgruppen fandt først John Sawatsky efter at gruppen havde gennemført interviewet med Annette Rosenbæk. Gruppen kan derfor kun se tilbage på interviewet og sammmen med de regler gruppen har lært af Sawatsky, lære af de fejl, som er blevet begået og forbedre teknikkerne til fremtidige inteviews. De syv dødssynder er som følger: [Sørensen, 1999] 1. Intervieweren stiller ikke nogen spørgsmål. Ofte glemmer intervieweren at stille et spørgsmål, men kommer i stedet til at sige et udsagn, som intervieweren forventer at få en reaktion på. 2. Intervieweren stiller to spørgsmål på en gang. Når der stilles to spørgsmål på en gang ender respondenten som regel kun med at få svar på det ene af spørgsmålene. 3. Det overbebyrdende spørgsmål. Også kaldet the overload question denne type spørgsmål kendetegnes ved, at der lægges op til for meget i et spørgsmål og giver respondenten et tagselvbord af emner han/hun kan vælge at centrere sit svar omkring. 4. Spørgsmål med indlagte kommentarer. Alt, hvad intervieweren lægger i et spørgsmål, får indflydelse på det svar der modtages. Derfor er det vigtigt ikke at indlægge kommentarer inden eller i spørgsmålet, da interviewpersonen kan ende med at svare på kommentaren og ikke på spørgsmålet. 5. Aftrækkerord. Aftrækkerord er ord, som folk reagerer voldsomt på, i stedet for at besvare det stillede spørgsmål besvarer respondenten i stedet ordet som de reagerede på. 6. Overdrivelser. Hvor overdrivelser er godt i output, kan de have en negativ effekt når de bruges som input i forbindelse med spørgsmål, hvor de kan distrahere og fjerne fokus fra det egentlige spørgsmål. 7. Lukkede spørgsmål. Dette er den vigtigste dødssynd. Denne type spørgsmål begrænser interviewpersonen til be- eller afkræftende besvarelser, hvilket ikke er optimalt for et interview. intervieweren ønsker i stedet at få en beskrivende eller forklarende besvarelse, som man kan analyserer på. 43

52 Gruppe B Metoder Disse syv punkter er vigtige huskeregler at tage med sig når projektgruppen forbereder et interview. På den måde kan gruppen styrke det interview og undgå at falde i de klassiske faldgrubber, som mange interviewere gør. Havde projektgruppen studeret teknikkerne inden interviewet kunne gruppen have styrket og fået mere ud af vores interviewet end den gjorde.[sørensen, 1999] 44

53 5.3. Analyse af lokalplaner Aalborg Universitet 5.3 Analyse af lokalplaner Gruppen havde i sinde at kigge på udviklingen indenfor bæredygtigheden i Aalborg Kommune, og hvordan begreber og fokusområder blev brugt til at skabe bedre bæredygtige rammer for Aalborg by. Grunden, til at gruppen ønskede at kigge på udviklingen af bæredygtigheden, var bl.a. at bekræfte bæredygtighedens indtog, men ligeledes at kigge på hvor stor udviklingen har været af begrebet som helhed samt dets delelementer. Samtidig var det for gruppen vigtigt at forstå baggrunden for bæredygtigheden i Aalborg Kommune, og vide hvordan man tidligere har tænkt omkring emnet. For at kigge på udviklingen af bæredygtigheden valgte gruppen at bruge den komparative metode ved at sammenligne tre forskellige lokalplaner på flere forskellige parametre. Derved kunne gruppen se om der er sket en udvikling af begrebet bæredygtighed, hvordan det er blevet brugt gennem tiden og om der er kommet øget fokus omkring begrebet. Gruppen sammenlignede 3 lokalplaner, som er lavet med 16 års mellemrum, og kiggede specielt på de tre grundelementer i bæredygtigheden, som er miljømæssig-, social og økonomisk bæredygtig. Gruppen sammenlignede hvilke af de tre elementer, som var inddraget i lokalplanen, samt ligeledes hvor omfattende disse elementer var i hver lokalplan. Gruppen valgte den model af komparativ metode, som hedder most similar eller oversat til dansk - mest ens. gruppen valgte altså tre lokalplaner som var så ens som muligt. De er alle tre lavet af Aalborg Kommune, fra Aalborg centrum men hvor de to seneste omhandler områder med boliger, er den første fra 1980 primært omhandlede indførelsen af busholdepladser og ændringer af bygninger i området omkring Nytorv, hvilket kan være en ulempe. I 1980 fandtes der dog ikke i samme grad lokalplaner over boligområder, som der gør det i dag, hvilket har sat en begrænsning i analysen. Gruppen valgte altså tre lokalplaner, som lignede hinanden mest muligt og med samme antal år i mellem, for at kunne se på udviklingen af bæredygtigheden i Aalborg by.[nielsen, Ukendt Årstal] 45

54

55 Teori Hvad er en bæredygtig bydel? Gruppen har valgt at opdele den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtige bydel i tre underafsnit, som hver især beskriver de tre elementer i en bæredygtig bydel Økonomisk bæredygtig bydel Den økonomiske del af bæredygtighed er i de fleste sammenhænge vægtet lavere end det sociale- og miljømæssige element. "Dette skyldes i høj grad, at en traditionel økonomisk udregning i forhold til overskud på bundlinjen har svære vilkår i forhold til bæredygtighed." [DAC, 2014c]. Dette betyder, at i forhold til at agere bæredygtigt bliver det økonomiske aspekt mere eller mindre tilsideset, da bæredygtighed er et must. Ud fra navnet kan man fristes til at tro, at økonomisk bæredygtighed handler om at sikre økonomisk vækst år efter år. Men bæredygtighed ift. økonomi handler om at forstå, at økonomisk vækst kun er bæredygtigt, hvis det forbedrer menneskenes livskvalitet og omgivelsernes miljøtilstand. Med dette sagt, bør bæredygtige tiltag ikke vælte en bys økonomi. Bæredygtige tiltag kommer i visse tilfælde med et prisskilt, som ligger over byers budget og uden garanti for økonomisk vækst. Madrid er af mange betragtet som en "bæredygtig"by med bl.a. et af verdens mest pålidelig og omfattende offentlige transportsystemer, smukke byhaver og offentlige motorveje, som er begravet under jorden for at udnytte arealerne bedre [Peach, 2012] Men Madrids stræben, efter at gøre byen et bedre sted at bo, har haft økonomiske konsekvenser, som nu har medført en stor økonomisk gæld. Selvom den økonomiske gæld ikke kun skyldes de infrastrukturelle investeringer og socialt bæredygtige tiltag såsom smukke byhaver, så bør dette tiltag påminde om, at bæredygtighedsbegrebet er hollistisk, og at økonomisk bæredygtighed er lige så vigtigt som de to andre aspekter. For hvad nytter tiltag, som forbedrer byens sociale muligheder og miljømæssige tilstand, hvis det går udover økonomien - og der muligvis ikke er råd til at vedligehold disse tiltag. [Peach, 2012] Projektgruppen definerer således økonomisk bæredygtig byplanlægning, som det at agere bæredygtigt uden at det får økonomiske konsekvenser. Derudover bør de bæredygtige tiltag indenfor byplanlægning planlægges således, at udgifter til vedligehold, oprensning mm. minimeres. 47

56 Gruppe B Teori Social bæredygtig bydel Social bæredygtig byplanlægning er et af elementerne i det at skabe en bæredygtig bydel. Som det illustreres i figur 6.1 skaber bl.a. social planlægning grobund for social bæredygtighed. Social bæredygtig byplanlægning kan opfattes som det sociale i en begivenhed, en bygning, et område, en genstand el.lign.. Det kan eksemplificeres i et lejlighedskompleks med havudsigt, hvor det er gjort muligt for flere samfundsklasser at bosætte sig. Et andet eksempel kunne være være en park, hvor der er plads til forskelligheder, sociale aktiviteter og trykke rammer. Den sociale bæredygtige bydel kan derfor opfattes således: Social bæredygtige byområder er områder, der udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i det, og som rummer en vis diversitet. Området skal opleves trygt og attraktivt nok til, at der er en sund og naturlig udveksling med omgivelserne, og at forskellige mennesker har lyst til både at besøge og at bosætte sig i det. [Arkitektens forlag, 2013] Figur 6.1. Forståelse af Social bæredygtighed. Figur udarbejdet af gruppen 48

57 6.1. Hvad er en bæredygtig bydel? Aalborg Universitet Miljømæssig bæredygtig bydel Følgende afsnit er skrevet ud fra oplysninger fra Det brede bæredygtighedsbegreb. af Aalborg Kommunes, Plan og Byg. Dette er valgt grundet, at gruppen arbejder med Østre Havn, beliggende i Aalborg Kommune, og derfor er det oplagt at benytte det som Aalborg Kommune finder bæredygtigt. [Nielsen, 2011] Miljømæssig bæredygtighed handler i bund og grund om at skabe de bedste levevilkår for kommende generationer. I miljømæssig henseende indebærer bæredygtige at disse handlinger kan fortsætte uendeligt hvor handlingen kun har en lille indvirkning på miljøet. Det gælder dermed om at sikre fremtiden med miljørigtige tiltag for at beskytte naturen og de omgivelser omkring befolkningen og dermed formindske forureningen. [Jensen, 2002:6-7] Når en kommune er påbegyndt at opføre/optimere en bydel for at fremme de bæredygtige faktorer, er kommunen nødt til at se muligheder i alt hvad der tidligere har været på området. Der kan muligvis være bygninger, som kan genanvendes til et nyt formål, såsom en tidligere skole kan ombygges til et nyt multihus. Renoveringen af de genanvendte områder kan optimeres således at de passer ind i de krav der gælder for lavenergibyggerier, samt at kommunen bygger tæt i området. En miljømæssig bæredygtig bydel handler ikke kun om lavenergibyggerier og byfortætning. Transport i området spiller også en rolle. Transport står nemlig for en stor del af luftforueningen i byerne, og ifølge Aalborg Kommunes klimastrategi skal der findes nye tiltag, der skal gøre det mere miljømæssig bæredygtigt i Aalborg. [Aalborg Kommune, 2012a] Det er essentielt at finde en balance mellem grøn transport og konventionel transport. Kommunen kan evt. opføre chikaner o.lign. samt mindske muligheden for parkering af biler i området. Dermed er området også mindsket for støjgener og en ophobning af biler, samt at mindske forureningen i området. En tredje faktor, der spiller ind i sådan et område, er kildesorteringen af affald. For at mindske ressourcespild og maksimere genanvendelse af produkter kan kommunengøre det attraktivt for befolkningen i området at sortere deres affald. Dermed kan området spare samfundet for mange penge og mindske forbrændingen af produkter, som i stedet kunne være genanvendt med andre formål. Sortering af affald, kombineret med tætte etageblokke, kan dermed spare samfundet for ressourceforbrug, da kompakte etageblokke bedre kan udnytte energien end parcelhuse.[næss, 2011:134] Dette er nogle af de punkter, som kan indgå i en miljømæssig bæredygtig bydel. Det essentielle er blot, at de tiltag som bliver implementeret i samfundet er bæredygtige og gavner fremtiden bedst muligt. 49

58 Gruppe B Teori Delkonklusion Det, at tænke og arbejde med bæredygtighed i byen, er ikke et dag til dag projekt. Bæredygtighed er en lang proces, som på længere sigt vil give resultater. Økonomisk, social, og miljømæssig bæredygtighed er tre elementer, som anskues fra en holistisk synsvinkel og bliver opfattet som en helhed under begrebet bæredygtighed. Det ses bl.a. i et princip som solceller, hvis primære formål er at skabe CO 2 neutral energi. Der er dog også fokus på at skabe solceller som passer til ejendommens arkitektur og på længere sigt bliver en økonomisk gevinst. Projektgruppen har, gennem beskrivelsen af de tre hovedelementer af en bæredygtig udvikling, forsøgt at skabe et bedre og bredere overblik over begrebet bæredygtighed, samt forklaret brugen af elementerne i en bæredygtig bydel. Med udgangspunkt i social-, økonomisk- og miljømæssig udvikling, kan det konkluderes at en bæredygtig bydel består af en blanding af alle tre elementer. 50

59 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet 6.2 Principper på Østre Havn Indledning Den sociale-, økonomiske- og miljømæssige bæredygtighed består ligeledes af mindre elementer, som er med til at danne den overordnede bæredygtighed. Dette betyder, at hvert enkelt element har stor betydning for den overordnede bæredygtighed, og den overordnede bæredygtighed kan derfor påvirkes via mindre tiltag og implementering af principper. Projektgruppen har derfor valgt at afgrænse sig og fokusere på fem principper og tiltag, som kan være med til at forbedre bæredygtigheden omkring Østre Havn. Disse fem principper består af: Vedvarende energi, walkability, lommehaver, bæredygtig transport og byfortætning. De fem udvalgte principper har alle relation til de elementer, som indgår i bæredygtighedsbegrebet, hvilket kan ses på billedet nedenfor. Figur 6.2. Figuren ovenfor viser de fem principper i relation til elementerne i bæredygtighedsbegrebet. Figuren er lavet af gruppen Grunden, til netop disse fem principper er valgt, skyldes flere ting. Først og fremmest kan de ved korrekt håndtering samt optimal effekt, alle bidrage til flere af Aalborg Kommunes overordnede mål indenfor det bæredygtige område. Eksempler på disse mål er bl.a. målet om at blive CO 2 -neutral inden 2050 [Aalborg Kommune, 2011:7], at styrke byens profil som videnby, at opnå en bæredygtig udvikling med begrænsning af biltrafik men bibeholdelse af tilgængeligheden til byens faciliteter samt det at gøre gaderummene, i centrum af byen, grønnere. [Aalborg Kommune, Ukendt Årstal] Samtidig har projektgruppen ønsket at inddrage principper, så både den miljømæssige-, den økonomiske- og den sociale bæredygtighed er berørt og derved få et bredt udsnit af mulige tiltag og principper, som kan indføres i området omkring Østre Havn. Projektgruppen ser en forskel i de fem valgte principper og betragter ikke alle af de fem som principper. Forskellen er i følge 51

60 Gruppe B Teori projektgruppen, at tiltag kan opføres direkte, hvorimod principper opnås via tiltag. Et eksempel er her Walkability, som opnås vha. tiltag, som gør det lettere at befærde sig i byrummet. Opførelsen af vedvarende energiformer ser projektgruppen dog mere som et tiltag i sig selv. I resten af projektet vil alle tiltag og principper dog betegnes som principper. For netop at kunne sammenligne de fem mulige principper har projektgruppen valgt at gennemgå alle fem på samme måde og har derfor kigget på følgende områder: Hvad princippet går ud på Hvor princippet i forvejen er anvendt og hvordan det her har virket Hvilket af de tre aspekter af bæredygtigheden, som princippet berører Ved hjælp af denne gennemgang kan projektgruppen sammenligne de fem principper med det formål, i analyseafsnittet, at vurdere deres eventuelle betydning for Østre Havn og vejen til et mere bæredygtig havneområde i Aalborg. 52

61 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Vedvarende energiformer Vedvarende energi adskiller sig fra fossile brændsler ved at være CO 2 -neutrale i sin produktion af el. Vedvarende eller grøn energi kan leveres i form af flere metoder. Den mest kendte i Danmark er formentligt vindmøller, idet vindmøllerne dominerer den danske vedvarende energiproduktion. I 2013 blev 71,1 pct. af den danske vedvarende energi produceret vha. vindmøller, og hele den generelle vedvarende energiproduktion udgjorde i alt 47,5 pct. af den samlede danske elproduktion. [Energinet, 2014] Energiproduktionen kan inddeles i to kategorier: Lokalproduceret el og ikke-lokalproduceret el. Den lokale el kan være produceret af f.eks. solceller eller husstandsvindmøller, som begge kan være installeret på eller i forbindelse med bygninger. Den ikke-lokalproducerede el er i Danmark primært produceret af vores vindmøller eller kraftværker. Forskellen på den lokalproducerede og den ikke-lokalproducerede el er som regel mængden og så selvfølgelig afstanden fra forbrugeren. Et solcelleanlæg kan bl.a. være på 6kW [Cirkel Energi, Ukendt Årstal], mens en havvindmølle kan producere helt op til 8MW [Vestas, Ukendt Årstal]. Kigges der på hvilke former for vedvarende energi, som er mulige at bruge og opføre i en bydel, dvs. lokalproduceret el, afhænger det selvfølgelig af bydelen. Af gode grunde kan der ikke opføres store havvindmøller eller store kraftvarmeværker. Det skal derfor være opførelsen af mindre tiltag. Det er primært sol- og vindenergitiltag, som skal opføres i en eventuel bydel. Solkraft i form af både solcelleanlæg og solvarmeanlæg er en mulighed. Solcellerne producerer strøm mens solvarmepanelerne producerer varmt vand, som kan være med til at varme husstanden op, samt varme det vand op som bruges i husstanden. En anden mulighed for at udnytte den energi der eksisterer i en bydel er at opføre vindmøller. Dette skal være det, som kaldes for husstandsmøller, mikromøller eller minivindmøller, som både kan være en mindre vindmølle, som vi kender dem, eller det som kaldes en vertikal mølle. En vertikal mølle roterer, i modsætning til det vi kender som normale møller, om en vertikal akse.fordelen ved de vertikale vindmøller er dog det, at det er ligegyldigt hvor vinden kommer fra, de skygger ikke i ligeså høj grad grundet mangel på store vinger, de fleste vil formentligt mene, at de er pænere i bybilledet, hvilket dog er en subjektiv vurdering samtidig larmer de væsentligt mindre en store horisontale vindmøller. De passer derfor bedst ind i bybilledet, ved f.eks. at stille dem på store bygningers flade tage el.lign. Det er muligt både at opføre små vertikale og horisontale vindmøller. Thymøllen, som er en horisontal vindmølle på 6kw, producerer støj mål til 79,2 db ved 6m/s. [Arbejdsmiljøcenter midt-vest, 2012] Til sammenligning producerer, den vertikale vindmølle UGE 4k på 4kW støj mål til <27dB ved <7m/s. [Windpro, 2009] Det er dog værd at bemærke, at Thymøllen har større effekt end UGE 4k. Dog vidner målingerne af de to møller om, at designet har en betydning for støjniveauet, som her ser ud til at være til den vertikale mølles fordel. Det, at tjene vindmøllen eller solcelleanlægget hjem igen, tager flere år og afhænger selvfølgelig af vind og vejr, men ligeledes pris på anlægget, om man skal låne penge til opførelsen, tilskud fra staten osv. Det er altså svært at forudsige præcis, hvor lang tid det vil tage at tjene det vedvarende energiprojekt hjem, hvilket Energistyrelsen og konsulentfirmaet Deloittes beregninger vidner om. Disse to var uenige om, hvor lang tid et solcelle anlæg, købt i 2013, ville kunne tjene sig selv hjem. Deres resultater havde næsten 11 års forskel. [Hansen, 2012] Grundet den store usikkerhed afhængigt af hvad type af 53

62 Gruppe B Teori produkt der vælges, og om produktet skal integreres i arkitekturen eller bare sættes på toppen af et tag, har gruppen valgt ikke at inkludere de økonomiske omkostninger eller afkast i vurderingen af vedvarende energi på Østre Havn. Figur 6.3. Her ses et eksempel på en vertikal vindmølle. Dette er modellen UGE 4k, som er på 4kW og hvor selve rotoren fylder 4,6 x 3m. [UGE, 2014] Eksempler på anvendelse af vedvarende energiformer Uanset prisen på den vedvarende energi, så er det et faktum, at sol- og vindenergi i forvejen bliver udnyttet i byer rundt omkring i verden. Gruppen kender selv til udbredelsen af solceller rundt omkring i de danske villakvarterer, men ligeledes i de større byers tætbefolkede områder, som bl.a. Aalborg. Dog har solceller også for alvor slået igennem i den Kinesiske by Rizhao med omkring 3 mio. indbyggere. Her bruges solens energi til at skaffe strøm og varme til byens indbyggere og hele 99 pct. af disse bruger solenergi til vandopvarmning, mens 6000 familier bruger solenergi til madlavning i form af solovne. Samtidig er store dele af statens trafik-, gade- og parkbelysning drevet af solenergi. I Rizhao har indbyggerne såvel som staten gode erfaringer med solenergi, og i byens tilfælde gik regeringen forrest i opførelsen af solenergi, hvilket har resulteret i stor udbredelse af solvarme- og solcelleanlæg. [DAC, 2014a] De vertikale vindmøller er ikke brugt i ligeså høj grad som de horisontale vindmøller, som kan ses i store dele af Danmark. De er ej heller ligeså udbredte som solcellerne. Dog er der opført vindmøller i forbindelse med store bygninger rundt omkring i verdens byer. Bl.a. The Strata Tower i London hvor der er indbygget tre mindre vindmøller på hver 19kW. Disse tre, som er en del af arkitekturen, leverer omkring 8 pct. af bygningens strøm. Større er de vindmøller, som er indbygget i Bahrain World Trade Center. Disse er alle tre på 54

63 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet 225kW og er bygget mellem de to 240m høje bygninger. Disse producerer omkring 15 pct. af bygningernes strømforbrug. Disse to bygninger er begge store, hvilket bidrager til at vindmøllerne kommer op i en højde, hvor der ikke er samme mængde turbulens fra andre bygninger. Dog vidner disse bygninger om, at det, at integrere vindmøller i arkitekturen kan lade sig gøre og derved bidrager med grøn energi. [Nordisk folkecenter for vedvarende energi, 2013] Det kræver dog, at de rigtige vindmøllemodeller vælges. I Danmark er der lavet forsøg med vindmøller opført på tage rundt omkring i de større byer. Desværre kunne denne vindmøllemodel ikke levere det der var lovet, i disse forhold, og man droppede derfor projektet. [Pedersen, 2010] Det kan derfor konkluderes, at det er sværere at udvinde vindens energi i byen frem for åbne områder og derfor er det vigtigt, at benytter sig af den rigtige type vindmølle, som virker optimalt under de særlige forhold, som findes i byen. Hvilke aspekter af bæredygtighed berører vedvarende energiformer? Ved at opføre disse bæredygtige tiltag, i form af vedvarende energiformer i en bydel, vil det primært påvirke den miljømæssige bæredygtighed grundet mere grøn strøm og derved mindre CO 2 -udledning og anden forurening, som skyldes afbrænding af fossile brændsler. Ved at opføre disse går kommunen/grundejeren også forrest i kampen om et bedre miljø. Det er derved ikke kun direkte at tiltagende gavner den miljømæssige bæredygtighed, men også indirekte ved at sætte fokus omkring det, samt det at borgere vil kunne se disse tiltag i bybilledet og derved skabe fokus omkring bæredygtighed. Det er dog ikke kun den miljømæssige bæredygtighed opførelsen berører. Ved eksempelvis at opføre solceller og vindmøller påvirker det ligeledes den økonomiske del af bæredygtigheden, da disse tiltag vil give en økonomisk gevinst, når først investeringen er tjent hjem, og netop dette gør, at det kan betale sig at tænke bæredygtigt, når der skal produceres strøm. Opførelsen af vedvarende energikilder i bybilledet kan altså primært påvirke den miljømæssige bæredygtighed, men samtidig berøre den økonomiske bæredygtighed, som begge bidrager til et mere bæredygtigt samfund. 55

64 Gruppe B Teori Bæredygtig transport Hvad er bæredygtig transport Transport eller det at transportere vil sige at flytte personer eller gods fra A til B, hvad end det er i bil, på cykel, på gåben, med fly, mm. Transportmønstre afhænger for det meste af, hvordan hverdagen er skruet sammen i forhold til elementer som: arbejde, ferie, indkøb osv.. Det er derfor forskelligt fra person til person, hvordan transport indgår, og hvor meget CO 2 der bliver udledt i denne forbindelse. I løbet af de sidste 50 år er der sket en eksponentiel vækst i transport af både mennesker og varer. Antallet af motoriserede transportmidler har passeret mere end 800 millioner på verdensplan, og mange steder er vækstraten højere end både befolkningstilvækst og BNP. [DAC, 2014] Nutidens energiforbrug i transportsektoren dækkes hovedsagligt af fossile brændstoffer, dette gælder skibe, fly, biler og til dels tog. For at kunne komme denne udvikling til livs, er der blevet rettet megen opmærksomhed imod mulige teknologiske løsninger på bæredygtig transport. "Byer bliver formet af transport og dermed er det bæredygtig transport gode muligheder for at skifte transportmidler, fodgængerfaciliteter og cykelfaciliteter der skal være med til at skabe bæredygtige byer [DAC, 2014] Aalborg kommune var fra 2008 til 2013 koordinator på EU-projektet Civitas Archimedes, som skulle hjælpe til at finde vejen mod en grøn og bæredygtig transportsektor. Lokalt i Aalborg Kommune blev der gennemført 15 delprojekter, som på hver sin måde skulle hjælpe Aalborg og regeringen mod opnåelse af sine mål, om at 10 pct. af transportsektorens energiforbrug skal komme fra vedvarende energi, og at Danmark i 2050 skal være helt uafhængig af fossile brændsler. [Regeringen, 2011] De 15 delprojekter var: [Aalborg kommune, 2013] 50 bybusser og 50 postbiler har kørt på 2. generations biodiesel 10 elbiler er blevet testet over to år af 80 familier City Circle Bussen der kører på alternative brændstoffer i 2010, 2011 og 2012 Rejsekortet i 80 bybusser Personlig trafikinformation Et nyt p-infosystem Cykle-til-skole-kampagne på 17 skoler i 2010 og 2011 Grønne køreplaner hos syv virksomheder i Aalborg Ombygning af Østerbro foran Nordkraft Fem hastighedszoner i Vejgaard og Aalborg Øst Informationsskærme i alle bybusser Aalborg Bycyklen cykler og 21 bycykelstationer Miljøzone i Aalborg midtby Indsamling og analyse af trængselsdata Afholdelse af "Chaufførens Dag"i 2010 og 2011 Alle disse kan ses som tiltag, der skal munde ud i et bæredygtig transport princip. Grøn transport eller bæredygtig transport er to sider af samme sag. Forstået på den måde at de har samme mål - at nedsætte CO 2 udslippet. De fleste kender til udtrykket at køre 56

65 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet grønt, det vil i grove træk sige at køre længere på literen. Den grønne kørestil skal opnås gennem individuelle handlinger af såvel fagmænd som privatpersoner, derfor er det op til den enkelte borger at opnå grøn transport gennem grøn kørsel. At køre grønt kan også have en anden betydning, så det ikke bare er op til den enkelte, det kan eksemplificeres gennem valg af transportmiddel, hvad end du vælger at tage bussen, køre på din cykel eller vælger en bil, som er CO 2 minimerende. For at den enkelt skal kunne benytte bæredygtige muligheder som cykel, offentlig transport, gang eller andet, skal det også være tilgængeligt og opfylde de behov, der findes for brugeren. Det kan eksemplificeres gennem det at cykle - her har Aalborg blandt andet undersøgt sig frem til de elementer, der er vigtige for at få flere til at cykle. Disse er: Pendlerruter Trafiksikkerhed Hurtig fremkomst Parkerings mulighed Service En anden måde, at få borgerne til at fravælge de fossile brændstoffer, er gennem skatter og afgifter - de grønne skatter og kørselsafgifter skal få flere til at vælge offentlig transport frem for bilen, hvilket kræver, at den kollektive trafik er et reelt alternativ til bilen, og som skal få os til at tænke på CO 2 og miljø, når vi køber bil. Eksempler på anvendelse af bæredygtig transport I Norge er elbilen ved at blive nordmændenes foretrukne køretøj - 2 måneder i træk har elbilen været den mest solgte bil i Norge. Fordelende ved at købe elbil i Norge er store, da afgifterne og skatterne på bilen er lavere pga. støtteordninger. Dertil er det gratis at køre gennem betalingsringen rundt om Oslo, for elbiler er det gratis at parkere og elbilerne må køre i busbaner og kan derved komme hurtigere frem i trafikken.[busk, 2014] Norge som land er også ideelt på dette område, da biltrafikken er samlet omkring byerne og Norge er et bjergefyldt land, efterlader det en stor del af landet uden trafik, og har derfor været mindre omkostningsfuldt at opsætte ladestationer. I Oslo, hvor langt de fleste biler kører, passer de fleste ture desuden til den distance en elbil kan klare mellem opladninger. Næsten 12 pct. af alle nye biler solgt i november 2013 i Norge var elektriske, det er den højeste procentdel hidtil. I andre lande er antallet af solgte elbiler langt lavere, til sammenligning var der i oktober 2013 solgt elbiler i Norge mod i Danmark. [Busk, 2014] Også i Wien er der et godt eksempel på, hvordan bæredygtig transport kan implementeres, hvilket er "Bike-city". Bike-city projektet er målrettet mod cyklisters behov. Ideen til Bike-City fulgte efter en succesfuld realisering af Car Free Housing Project i Wien, Begge projekter var initieret af Christoph Chorherr, borgmester i Wien, som arbejdede for mobilitet i byen uden brug af bil. I "Car Free Housing Project"opførte byen 244 nye lejligheder. Beboere i komplekset forpligtede sig til at klare sig uden egen bil. I stedet etableredes en delebilordning. Konceptet med Bike-city er stort set magen til, det eneste som skiller sig ud er: at der i stedet for at blive bygget en parkeringsplads til hver husstand, som lovgivningen siger, blev der kun oprettet en parkeringsplads pr. 2. husstand - en arealbesparelse på 50 pct. De penge som var blevet sparet ved anlægning af parkeringspladser, blev i stedet investeret i et wellnesscenter, en legeplads, fælles arealer og 57

66 Gruppe B Teori flere grønne områder. Projekterne i Wien er særdeles populære, men hvis der ikke etableres flere cykelstier og skabes andre incitamenter for cyklister, vil de på længere sigt ikke være attraktive for cyklister. [DAC, 2014b] Hvilket aspekt af bæredygtighed berører bæredygtig transport? Princippet bæredygtig transport eller principperne under bæredygtig transport, har et primært mål, hvilket er at nedbringe CO 2 udslippet det placerer derfor den generelle bæredygtige transport som et værktøj til at fremskynde den miljømæssige bæredygtige udvikling. Bæredygtig transport indeholder derfor primært miljømæssig bæredygtighed. Sekundære elementer i forhold til bæredygtighed kan være det sociale element, det at tage cyklen på arbejde giver motion og fremmer dermed en sundere livsstil på længere sigt. Men også det økonomiske aspekt er her involveret, i og med det at tage cyklen er den billigste løsning. 58

67 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Walkability Walkability er et udtryk som angiver, hvor attraktivt et område er som fodgænger. [Esri, 2012]. Udtrykket har samme tankegang og formål som fem-minutters-princippet, som anvendes af Rambøll, og går ud på, at der er fem minutter til alting. Faciliteter som skolen, indkøb, offentlig transport, rekreative områder mm. skal kunne nås på fem minutter til fods eller på cykel. [Rambøll, 2014] Walkability har et væsentligt formål ift. bæredygtighed. At sikre korte afstande til diverse byfunktioner og kollektiv trafik, gør det som beboer mere attraktivt at færdes på cykel, gåben eller anvende kollektiv trafik i byen. Dette kan betyde, at flere fravælger personlig transport, hvilket har en miljømæssig fordel. Af andre formål og fordele ved at tænke walkability ind i den bæredygtige byplanlægning er; forøget chance for social interaktion, mindre kriminalitet da der er flere som går i gaderne og det at gå rundt til de forskellige faciliteter er sundere. [thisbigcity, 2012] [Walk San Diego, 2009] Eksempler på anvendelse af walkability Walkability er et internationalt udbredt princip. Bæredygtige byer bestræber sig på, at gøre deres byer walkable - altså at gøre det mere attraktivt som fodgænger.[collective, 2012] København er et nationalt eksempel på en by, som har walkability med i planlægningen af det tidligere industriområde Nordhavn. Københavns måde at tænke bæredygtig transport ned på Nordhavn er, at få flest mulige til at vælge cykel eller kollektiv trafik frem for bilen [Rambøll, 2014]. Men som Rambøll også påpeger, så sker dette ikke af sig selv; man må derfor tilbyde beboerne nogle alternativer. Byplanlæggerne for området har ikke kun kigget på solceller og hulmursisolation, men også det sociale aspekt af bæredygtighed er i fokus [Ingeniøren, 2009]. Derfor vil der ikke forekomme tidspunkter, hvor afstanden til offentlige transportmidler ikke overstiger fem minutter på gåben. En analyse i USA har vist at New York er landets mest "walkable"by. Undersøgelsen, udarbejdet af WalkScore, har undersøgt de 2,500 største byer i USA og analyseret antallet af gåruter fra forskellige placeringer i byerne [City, 2012]. Grunden til netop, at New York er landets mest attraktive by for fodgængere er, at byen tilbyder det største og hurtigste offentlige transportsystem, en stor mængde af cykelstier og -baner, over 100 km 2 bypark og generelt mange områder kun tilladt for fodgængere [Sustainable Cities Collective, 2014]. Disse tiltag har bidraget til, at New York opfattes som en sikker og nem by, med velholdte og attraktive områder, at færdes rundt i på en bæredygtig måde som fodgænger, cyklist eller bruger af offentlig transport. 59

68 Gruppe B Teori Figur 6.4. Kortet viser New York og forskellige områders "Walkscore". De grønne områder angiver at området har en høj walkscore, mens de hhv. gule og røde er mindre gode. Scoren er beregnet ud fra afstande fra tilfældige adresser til nærliggende attraktioner såsom indkøb, rekreative områder og offentlig transport. Kort fra [City, 2012] At New York er USA s mest attraktive storby som fodgænger, cyklist eller bruger af kollektiv trafik har givet byen nogle fordele. Næsten 70 pct. af New Yorks indbyggere ejer ikke en bil [Americas Walking, 2012], mens deres omfattende offentlige transportsystem bliver brugt af 55 pct. af byens indbyggere [CNN Money, 2007]. At størstedelen af byens indbyggere benytter bæredygtige transportformer, og derved formindsker udslippet af CO 2, har miljømæssige fordele og er et led i den globale bæredygtige omstrukturering. Som nævnt har en social bæredygtig bydel til formål, at forøge glæden ved at besøge og bosætte sig i området. Walkability er et princip som byer kan inkludere i deres byplanlægning i bestræbelsen på at udvikle en bæredygtig by. Men walkability er også et princip, som forudsætter grundig planlægning, og stiller krav til bydelens fysiske område. Byfortætning og bysammensætning er vigtige egenskaber ved en bydel, som har fokus på walkability. [Ingeniøren, 2009] 60

69 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Figur 6.5. Her ses hvor langt 1.6 km. rækker i to forskellige byområder i hhv. Seattle til venstre og Bellevue i Washington DC til højre [Walkscore, 2014]. Som ovenstående figur 6.5 viser, så er graden af walkability afhængig af byens udformning. Er byen tæt og varieret som billedet til venstre viser, vil indbyggere inden for kort gåafstand kunne opleve et bredt udvalg af boliger, butikker og sociale attraktioner gennem byens fysiske gitterudformning. Billedet til højre viser en anden udformning af byområde. Dette forestiller et parcel- villahuskvarter, hvor man bygger ud af for at få plads til bl.a. have. Dette gør, at byen ikke opfattes så tæt som det andet eksempel og derfor mindre varieret pr. km2. Derfor vil man indenfor samme afstand kunne opleve langt færre ting, som sætter et større krav til transportmidler - såsom personlig transport vha. bil. Hvilke aspekter af bæredygtighed berører walkability? Walkability er primært et princip som berører det sociale aspekt af bæredygtighed. I afsnit blev en social bæredygtig bydel defineret som et sted, folk har lyst til at besøge og bosætte sig i. At det så er attraktivt at være fodgænger, cyklist eller bruger af offentlig transport i området, er noget som kan øge incitamentet hertil. En sidegevinst ved at området er mere egnet til bæredygtige transportmidler, er at beboere og besøgende vil være mere tilbøjelige til at vælge f.eks. cyklen fremfor bilen. Derfor når først walkability er implementeret i bydelen, og folk gennemskuer dets fordele, vil det senere berøre det miljømæssige aspekt af bæredygtighed grundet at incitamentet til at anvende bæredygtige transportmidler er forbedret. Men hvordan en bydel bliver walkable bliver analyseret senere i projektet, hvor der bliver taget udgangspunkt i Aalborgs tidligere industriområde ved havnen, Østre Havn. 61

70 Gruppe B Teori Lommehaver En måde at indlemme bæredygtige elementer aktivt i byplanlægningen, er at sikre små åndehuller. Åndehuller i form at naturområder. Danskerne vil have mere natur ind i byen. En rundspørge foretaget af Miljøstyrelsen blandt en gruppe af udvalgte danskere, viser at 82 pct. er villige til at betale mere i skat for at sikre naturområder i byområderne. [Naturstyrelsen, 2014c] Med byfortætning for øje som en faktor der ligeledes er en vigtig brik mod mere bæredygtige byer end tidligere set, kan naturområder eller parker være en modstridende part i samme sag. Som værktøjer er disse dog vigtige elementer at have med, og indgår i den samlede løsning; en bæredygtig bydel. En mulig løsning kan derfor være: Små kompakte områder præget af natur, nemlig lommehaver. En lommehave er en lille grøn park som er offentlig tilgængelig. Den er som oftest placeret mellem større bygninger, omkring skulpturer eller historiske monumenter hvor populationen er stor, således at flest mulig kan have adgang til denne. [Biophilic Cities, 2012] Desuden skal arealet af lommehaven være, som navnet antyder, lille. Faktisk må det totale areal ikke overskride 5000 m 2, hvilket svarer til omkring en halv fodboldbane. [DAC, 2014] Parkens udseende er heller ikke irrelevant. Det grønne element i parken skal være synligt, og med årene skal vegetationen i parken gerne blive endnu grønnere. Området skal virke åbent og imødekommende, således at parkens funktioner kan indfries. Det ønskes at parkerne f.eks. skal anvendes som et socialt mødested, til leg eller bare til at læse en god bog. [DAC, 2014] På billedet nedenfor ses et eksempel på en lommehave på havnefronten i Aalborg. Jomfru Ane Parken, som lommehaven hedder, anvendes af byens borgere bl.a. som socialt samlingssted. 62

71 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Figur 6.6. Billedet ovenfor viser et eksempel på en lommehave, placeret på havnefronten i Aalborg. Dette billede er taget af gruppen selv. Eksempler på anvendelsen af lommehaver Lommeparker er anvendt over det mest af verden i mange storbyer. Med inspiration fra New Yorks mange by- og lommehaver, har også Danmarks hovedstad, København, anlagt lommehaver rundt omkring i byen. Her har kommunen skabt små grønne områder med det formål at forbedre byens miljø og atmosfære. Man ønsker fra Københavns Kommunes side at skabe det beste urbane miljø i verden inden Dette mål skal nås ved hjælp af etablering af bl.a. lommehaver. Kommunen vil etablere 14 lommehaver inden Dermed vil 90 pct. af københavnerne have adgang til en park, en strand eller en havn inden for 15 minutters gang. Målet om et grønt urban miljø vil derfor være indfriet efter de rammer og standarder, som er fastlagt af Københavns Kommune. [DAC, 2014] Lommehaver kan altså være med til at forbedre det sociale aspekt af bæredygtigheden i en bydel. Som sagt ønsker mange borgere at naturen integreres i de forskellige byrum, med det mål at forbedre livsglæden da mange indbyggere i større byer ikke har adgang til egen have. Dette argument for implementeringer af lommehaver bakkes op af et notat fra Skov og Landskab, som nævner betydningen af grønne områder i storbyregioner. Endvidere er det nævnt at storbyers natur og grønne områder skal ses som en rekreativ ressource. En ressource hvor denne, og afstanden til de grønne områder, har indflydelse og betydningen for befolkningens almene velbefindende. [Skov og Landskab, 2011] En analyse fra Nordea- 63

72 Gruppe B Teori fonden, viser at 66 pct. af de adspurgte respondenters livskvalitet i høj eller meget høj grad afhænger af deres aktive brug af grønne områder, samt at disse er placeret i nærheden af deres bolig. [Friluftsrådet, 2015] Adgang til grønne områder, som f.eks. lommehaver, har altså indflydelse på livskvaliteten for byboerne. Hvilke aspekter af bæredygtighed berører lommehaver? Dette princip omkring lommehaver hører primært til det sociale aspekt af bæredygtighed. Dette gør det da disse lommehaver, som tidligere nævnt, er anlagt med det formål at bl.a. være et socialt samlingssted. Et mødested hvor det sociale liv i befolkningen skal komme til udtryk. Ved at anlægge mange lommehaver i en by, som det f.eks. er tilfældet i København, vil mange indbyggere hver dag have mulighed for at boltre sig i et urbant grønt miljø, hvor naturen er integreret. Dette er et nøgleelement i en bæredygtig bydel, hvor den sociale diversitet er i fokus. [Biophilic Cities, 2012] 64

73 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Byfortætning Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i Petter Næss s forskning omkring byfortætning. [Næss, 2011] Befolkningsvæksten i byerne har haft en stor stigning gennem de seneste 50 år. Væksten af mennesker, der bor i byer er blevet fordoblet siden Figur 6.7. Figuren viser en stigning i andelen af den danske befolkning som bor i byer fra 1950 til [Næss, 2011] Med den forøgede befolkningstilvækst skabes der mere trængsel i byområdet. Behovet for transport i byen er øget i takt med befolkningsvæksten. Dermed er der brug for bæredygtige løsninger for at skabe et renere bymiljø. En af løsningerne kan være fortætning af byen, som vil blive beskrevet i dette afsnit. Der findes ikke nogen specificeret opskrift på hvordan den ideelle kompakte by skabes. Hvordan den bliver skabt afhænger af det pågældende område, og hvilke bæredygtige ønsker der er for området. Petter Næss, professor i byplanlægning, har defineret en række bud på nogle kriterier som nybyggeri kunne indeholde ved opførsel. "Det meste nybyggeri skal ske som fortætning i eksisterende byområder. Det meste af fortætningen skal ske i de områder, der før har været brugt til boliger, erhverv eller trafikanlæg, som man undgår indgreb i byens grønne områder. Det skal prioriteres at bygge etageblokke og rækkehuse frem for nye parcelhuse. Der skal lægges restriktioner på bilkørslen i byen, samtidig med at kollektiv transport styrkes." [Næss, 2011] Fortætning af byggerier betyder at der bygges højere eller tættere i form af rækkehuse og etageblokke. Disse byggerier kunne dermed placeres i områder, der før hen har været benyttet til enten industri eller bolig. For at fremme bæredygtigheden i det at bygge tæt, er der visse forbehold som skal tages i betragtning. Områdets aktivitet skal analyseres 65

74 Gruppe B Teori for f.eks. at se hvilke fjernvarmeværker der ligger nærmest og hvordan mængden af trafik er i området. Når det vælges at bygge en kompakt bydel mindskes udledningen af CO 2, og dermed belastningen på miljøet. Det kan ske i forbindelse med forbruget af energi til opvarmning af f.eks. lejligheder, da man bor tæt og derved mindsker det samlede varmeforbrug i byggeriet, eller i forbindelse med transport til og fra området. Da hver person nedsætter sit antal af personkilometer 1 på det pågældende område. Hvis man samtidig i området begrænser brugen af konventionelle transportmidler, og fremmer den offentlige transport i form af gang og cyklisme. Selve placeringen af området skal også tages i betragtning, idet en mindskelse af trafikken i området er afgørende for om der i nærheden befinder sig arbejdspladser, shoppingmuligheder, kommerciel handel osv. Undersøgelser foretaget af Petter Næss viser at mennesker, som bor i provinsbyer/forstæder til større byer befærder sig 4 gange længere end de som bor i de centrale dele af Hovedstadsområdet. Dette viser hvor vigtigt boliglokaliseringen er for at fremme bæredygtige tiltag hvad angår nybyggerier. Figur 6.8. Figuren viser rejselængden fra mandag til fredag, sammenlignet med boligens afstand fra centrum. [Næss, 2011] En anden faktor som kan være med til at gavne området er genanvendelsen af affald. I et tæt bebygget område, kan indbyggerne være med til at sikre at de får et miljørigtigt samfund. Dermed kan de efter aftale få bragt deres affald til forbrænding ved det mest nærliggende fjernvarmeværk som benytter affald til forbrænding og producering af varme. Dermed kan det sorterede affald fra området være med til at opvarme bydelen på bæredygtig vis. [Nordforbrænding, 2014] Formålet med genanvendelse af områder, som tidligere har været anvendt til industri eller boligbyggeri, er for at sikre bibeholdelsen af de grønne områder rundt omkring i byen. Dette gør det mere attraktivt for befolkningen at færdes i disse områder, hvor de samtidig vil opleve naturen og bymiljøet. Det er samtidig også med til give indbyggerne lysten til at bevæge sig udenfor og dyrke motion, eller blot socialisere sig i miljøet, dette er dog ikke kun 1 Præstationsenhed i transportstatistikker; 1 personkilometer svarer til 1 person befordret 1 km. [Den Store Danske, Ukendt Årstal] 66

75 6.2. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet pga. at indbyggerne skal have muligheden for at opholde sig på de grønne områder. De skal i lige så høj grad sikres for at modvirke eventuelle miljø- og sundhedsmæssige virkninger af de klimaændringer, som verdenen står over for. Ved at bygge på tidligere anvendte arealer er disse med til at dæmpe ophedningen af byen og afhjælpe belastningerne for afløbssystemerne når der kommer tunge regnskyl. Naturen i byerne skal dermed bevares og udvides. Dette kan gøres ved f.eks. at plante træer langs fortovene eller etablering af grønne tage på byggerierne. Eksempler på anvendelsen af byfortætning I Oslo har bæredygtighed siden slutningen af 80 erne været fast del af bæredygtig byudvikling. Oslo har oplevet faldende befolkningstæthed i byen, og byen har siden 1990 erne for alvor prøvet at få vendt denne udvikling. Fra år 2000 til 2009 steg befolkningstætheden 5 pct. i byregionen Oslo, mens hele kommunen steg med 11,3 pct. Samtidig med at befolkningstallet steg i Oslos byområder, begrænsede stigningen af byarealerne sig markant. I den samlede periode fra 1989 til 2009 skete der en samlet stigning på 36 pct. I forbindelse med befolkningstilvæksten, skete der også en samlet stigning i arbejdspladser. Størstedelen af arbejdspladserne gik til universitets uddannede, hvor størstedelen af arbejdspladserne var placeret i det indre Oslo. De arbejdspladser der enten krævede en kort eller mellemlang uddannelse faldt i samme periode i Oslo Kommune, men blev forøget i resten af regionen. Dette var med til at give de erhvervsdrivende uden for byen mulighed for at hente lokal arbejdskraft og dermed spare den lange køretur ind til centrum. Samtidig er Oslos trafik i centrum blevet forbedret med en metroring, forbedrede sporvognstilbud. Hvilket har betydet, at trafikken foregår mere flydende i centrum af Oslo og samtidigt har forbedret de miljø- og sundhedsmæssige omgivelser. Opførslen af nye byggerier ville ikke have været muligt, hvis havne- og industriområderne stadigvæk var i brug i midtbyen af Oslo. Disse er enten lukkede eller har outsourcet arbejdspladsen til Asien. Opførelsen af nybyggerier og den store stigning i befolkningstilvæksten, har gjort behovet for nye skoler og børnehaver større, da befolkningstilvæksten overgik den daværende kapacitet i den sociale infrastruktur. Dermed har man været nødsaget til at reducere grønne områder med 5 pct. for at gøre plads til disse institutioner. Hvilke aspekter af bæredygtighed berører byfortætning? For at kunne bibeholde et samfund som er bæredygtigt, er den pågældende kommune nødt til at tænke i miljørigtige baner. Byfortætning appellerer både til miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Byerne vokser i takt med befolkningstilvæksten i form af studerende der kommer fra mindre eller mellemstore byer, for at læse i storbyerne. [Holm, 2011] Som tidligere nævnt i dette afsnit, forurener tætte byer mindre end spredte byer, og derfor appellere byfortætning primært til den miljømæssige bæredygtighed. Sekundært appellerer byfortætning til økonomisk bæredygtighed. Økonomisk vækst i form af nye boliger og arbejdspladser er kun bæredygtigt hvis det miljørigtige aspekt i området forståes, og der ageres efter dette. Der bruges mange penge på nybyggerier, som forhåbentlig skulle indtjene sig selv i fremtiden ved at appellere til befolkningen og tiltrække dem til området. Hvis der spenderes penge på at minimere byarealet, bevare byens grønne områder og bygge miljørigtigt, men samtidig får en større befolkningstilvækst er det økonomisk bæredygtigt. 67

76

77 Analyse Principper på Østre Havn Indledning Som nævnt i afsnit vil de fem princippers eventuelle betydning for Østre Havn, samt hvorledes disse kan bidrage til at højne bæredygtigheden, blive vurderet i dette afsnit. Dette gøres ved en gennemgang følgende analyseramme: Hvordan princippet kan anvendes på Østre Havn Om princippet kan bruges til at gøre Østre Havn mere bæredygtigt Som en opsamling på denne analyse, vil gruppen komme med en anbefaling af, hvilke af disse fem principper der bør prioriteres højest, samt hvorledes disse anbefalinger stemmer overens med de nuværende planer for Østre Havn. 69

78 Gruppe B Analyse Vedvarende energiformer Gruppen har her valgt at fokusere på vedvarende energiformer, som kan opføres på Østre Havn. Gruppen har derfor valgt at fokusere på vind og sol energi, som er i stand til at producerer strøm lokalt. Den strøm området bruger kan også leveres af vedvarende energi produceret mange kilometer fra bydelen, hvilket der ikke fokuseres på her. Ønsker grundejere at opføre vindmøller på Østre Havn, skal det ikke være horisontale vindmøller, da disse ikke fungerer optimalt i byen. [Andersen, 2009] Derimod kan der benyttes vertikale vindmøller, da denne type vindmølle er bedre velegnet til de skiftende vinde i byen og montering på flade tage. [Rogers, 2008] Det gode ved Østre Havn er, at det ligger helt ud til fjorden, og i følge lokalplanen er der planer om at opføre de højeste bygninger ud til fjorden. Det vil sige, at disse bygninger ud mod fjorden, er velegnede til vindmøllerne, da disse ikke ligger i læ. Der er placeret mindre bygninger på syd-, øst- og vestsiden samt fjorden på nordsiden. Der bør derfor være godt med vind til de højeste af husene, som må opføres i helt op til 70 meters højde. [Aalborg Kommune, 2012:13] Samtidig vil der også være mulighed for opførelse af solceller, idet bygningerne stiger i højde fra syd mod nord og derfor ikke skygger for hinanden. Grunden til valgt at opføre bygningerne på sådan en måde er netop for at udnytte solens energi. Det vil derfor være muligt at opføre solceller på mange af de bygninger, som bliver opført, da der vil være en stor mængde sol til rådighed. [Aalborg Kommune, 2012:15a] Netop solceller er opført på musikkens hus, som ligger ved siden af Østre Havn. På musikkens hus, er solcellerne integreret i arkitekturen, hvilket også kan gøres med både solceller og vindmøller på nye bygninger på Østre Havn. Fordelen ved disse tiltag er at disse kan være med til at få bygningsejere til at opføre mindre vindmøller eller solceller som en integreret del i forbindelse med deres bygning. Figur 7.1. Her ses det hvordan det ønskes at opføre bygningerne på Østre Havn, og ved hjælp af denne model at kunne udnytte en større mængde af solens energi til mange formål. [Aalborg Kommune, 2012:15a] Spørgsmålet er så om disse vedvarende energi tiltag kan bidrage til et mere bæredygtigt Østre Havn. Ved opførelsen af vedvarende energitiltag, kan dette altså sænke forbruget af 70

79 7.1. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet fossiltproduceret el. Problemet med energitiltagene er dog deres effekt. Disse producerer små mængder af energi, og der skal derfor en del til. Den lave mængde af produceret strøm, betyder derfor også, at enkelte energitiltag ikke vil kunne forsyne området eller enkelte bygninger 100 pct. Hvis Vestas største vindmølle, som er på 8MW og dog er en havvindmølle, sammenlignes med minivindmøllen UGE 4k, som er på 4kW, så skal der opføres hele 2000 vindmøller for at have samme effekt som vindmøllen på 8MW. Det er ikke vindmøller af denne størrelse, som opføres i Aalborg Kommune. Grundet sammenligningen med netop en 8MW vindmølle er for at vise, hvor stor forskellen kan være på de mindre energikilder, som en minivindmølle eller et solcelleanlæg, og så de helt store energikilder her i form af en havvindmølle. Det kan derfor diskuteres om der bør satses på disse vindmøller og solcelleanlæg eller i stedet opføre enkelte store vindmøller i landskabet. Opførelsen af solceller eller minivindmøller vil dog bidrage til den energi, som bruges på Østre Havn, hvilket derved vil mindske forbruget af den fossiltproducerede energi. Grundejere kan derfor forsøge sig med nogle af disse tiltag, da det ikke er store investeringer, samtidig vil de tjene sig selv hjem igen og bidrage til fokus omkring den vedvarende energi. Det skal dog siges, at det er op til grundejeren, som opfører bygningerne på Østre Havn, og altså ikke Aalborg Kommune. Kommunen kan dog indgå i dialog omkring opførelsen af disse tiltag og derved påvirke grundejerne i området. [Rosenbæk, 2014:CD] 71

80 Gruppe B Analyse Bæredygtig transport Gruppen har ud fra den teoretiske del omkring bæredygtig transport og på baggrund af brundtlandrapporten valgt at betragte bæredygtig transport således: Bæredygtig transport er de løsninger, der bedst tilgodeser hele befolkningens behov for transport, uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aalborg kommune vil gerne have at Østre Havn bliver en bæredygtig bydel med miljø som det mest fremtrædende element. Det skal bl.a. forgå gennem en bæredygtig transport. Hovedpunkterne for bæredygtig transport på Østre Havn er: [Aalborg Kommune, 2012b] Offentlig transport Cyklister Havne bassinets kanter uden trafik Terræn parkering skal minimeres Gruppen vil ud fra vores teoretiske viden om bæredygtig transport komme med forslag til om hvordan Aalborg kommune kan hjælpes mod en mere bæredygtig transport på Østre Havn. Figur 7.2. Billedet viser det planlagte cykelsti-system på Østre Havn [Aalborg Kommune, 2012b] Gruppen kan i denne forbindelse ikke be- eller afkræfte, hvorvidt der er alternative ruter eller om cykelstierne er optimale for Østre Havn. Gruppen kan dog konkludere at der for at fremme cyklismen på Østre Havn, skal der være adgang til den øvrige by gennem sti nettet, der skal være mulighed for at parkere cyklen og der skal være mulighed for service af cyklen, det kunne f.eks. være gennem en eller flere pumpestanderer i området. Trafiksikkerheden langs havnebassinets kanter ser gruppen ikke som noget problem, da der ikke vil være nogen biltrafik dog kan gruppen anbefale at cykelsti og fortov adskilles, så folk der ønsker at gå en tur føler sig trygge. For at sikre en ordentlig trafiksikkerhed langs den trafikkerede cykelsti, kan cykelstien hæves over vejen, dette skaber en tydelig grænse mellem cykelsti og vej. Bydelens 72

81 7.1. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet beliggenhed skaber gode muligheder og rammer for at fremme cyklisme. I denne forbindelse kan der relateres til projektet Bike-city i Wien. Gruppen ser det som en mulighed for at gennemføre dette princip på Østre Havn. Dette kan kombineres med bydelens valgte parkeringshuse. Forstået som de parkeringspladser der er planlagt oprettet på Østre Havn revurderes, og giver mulighed for at undvære P-huset ud mod Nyhavnsgade. Figur 7.3. Planlagte parkeringsmuligheder på Østre Havn[Aalborg Kommune, 2012b] På den måde vil mængden af biler kunne reduceres, mens cyklisme og den sociale bæredygtighed vil kunne fremmes.. Hvis ikke det ønskes implementeret i hele bydelen, kan det blot implementeres i to af boligbyggerierne og dermed fungere som et forsøg, der med tiden vil kunne udvikles til andre dele af byen. Offentlig transport anses som værende bæredygtigt, fordi der kan transporteres flere personer pr. kilometer pr. liter en bus er dermed mere bæredygtig end f.eks. en bil, uden på nogen måde at være CO 2 -neutral som cyklen. I denne forbindelse kan der på længere sigt blive behov for ladestationer til såvel elbiler som elbusser. Hvis Danmark som forventet får alt sin el fra vedvarende energikilder i 2050 vil elbilen og elbussen være de bedste alternativer til nutidens offentlige transport. Gruppen har derfor besluttet at der skal tænkes over mulighederne for at gøre plads til eventuelle ladestationer og mulighederne i at indføre elbusser i den centrale del af Aalborg, som også omfatter Østre Havn. Det kunne også overvejes om en betalingsring ville sende flere med bussen. En betalingsring omkring den centrale del af Aalborg, som tillod borgere i de offentlige transportmidler, elbiler, cykler og andre bæredygtige transportmidler, gratis gennemkørsel. I Oslo har dette initiativ bl.a. været med til at skubbe salget af elbiler i en positiv retning. Bæredygtig transport indeholder rigtig mange tiltag, og rundt om i verden er der forskellige måder at anvende disse principper på. I ovenstående analyse af bæredygtig transport har gruppen valgt at fokusere på principper som kan hjælpe Østre Havn mod en bæredygtig transport, uden at tage højde for mulighederne i om det rent fysisk kan lade sig gøre. Andre principper er undladt da det allerede fra start, ikke har givet mening, eller at gruppen ikke har haft den nødvendige viden til at beslutte hvorledes dette er relevant eller ej. Ved implementering af ovenstående valgte principper under princippet bæredygtig transport, kan det antages at CO 2 -udslippet på Østre Havn vil falde. 73

82 Gruppe B Analyse Walkability Walkability er et princip, som først og fremmest forstærker det sociale aspekt af bæredygtigheden, mens dets ønskede virkning kan påvirke det miljømæssige aspekt. Se afsnit Der hersker i dag bred videnskabelig enighed om, at de klimaændringer der sker netop nu, ikke skyldes jordens naturlige udvikling, men er menneskeskabte. En væsentlig faktor skyldes udledning af fossile brændsler, såsom CO 2. I Aalborg Kommune udgør transport af mennesker og gods 1/3 af kommunens CO 2 -udledning. Derfor har kommunen i deres klimastrategi opsat visionen om, at det skal gøres mere attraktivt at vælge offentlig transport, mens cyklisme skal opfattes nemmere og mere sikkert. [Aalborg Kommune, 2012a] Projektgruppen vil nu analysere, hvordan walkability kan tænkes ind i planlægningen af Østre Havn, og hvordan det kan bidrage, til at sikre en mere bæredygtigt bydel. Walkability sætter store krav til bydelens udformning. Bydelen bør være tæt og varieret. Men at udforme en bydel, hvor incitamentet til at anvende bæredygtig transport skal forøges, skal walkability princippet grundigt og nøje planlægges ind i bydelens fysiske struktur. Men walkability handler ikke kun om at strukturere en tæt og varieret by, hvor afstanden til diverse faciliteter er kort. Walkability handler også om, at skabe sikre forhold for fodgængere og cyklister i spændende miljøer. Hvad gør en bydel walkable? Jeff Speck, som er en byplanlægger i Florida, har på baggrund af hans arbejde med planlægning og kendskab til bæredygtighed, skrevet bogen "Walkable City"som angiver 10 nøgleelementer til en walkable by [Speck, Ukendt Årstal] [Collective, 2012]. Projektgruppen vil herefter analysere, hvordan disse 10 nøglelementer kan anvendes på Østre Havn, og hvilket effekt dette kan få. 74

83 7.1. Principper på Østre Havn Aalborg Universitet Figur 7.4. Her ses et oversigtsbillede af en mulig fremtidig disponering af Østre Havn. Billede fra Østre Havns lokalplan 2012 [Aalborg Kommune, 2012c] side 68 og brugt under interview med Anette Rosenbæk, som er medvirken i planlægningen af Østre Havn [Rosenbæk, 2014:CD] Ifølge Jeff Speck er biltrafik en barriere for at gå og cykle i byområder. Derfor bør biler, når de ankommer til byen have let ved at blive "gemt væk"og ikke have unødig adgang til bestemte områder, som så vil bane vejen for fodgængere og cyklister [Collective, 2012]. På Østre Havn er det planlagt, at når først beboerne eller besøgende er kørt ind på Østre Havn, skal bilerne hurtigst muligt gemmes i parkeringshuse- eller kældre. Dette sker ved, at der forekommer parkeringsarealer, hvor bilerne er gemt væk fra det udendørs miljø, allerede når man forlader Nyhavnsgade og kører ind på Havnemøllevej [Rosenbæk, 2014:CD] (den røde pil på oversigtskortet 7.4). Boligområderne ved delområde A og B, som ses på figur 2.10, har også tilhørende parkeringshuse sådan beboernes biler ikke øjnes i det udendørs miljø. Se figur 7.3. Dette princip er ifølge Anette Rosenbæk noget, som kommunen har taget med fra Vestre Havnepromenade, som ikke har levet op til deres forventninger mht. at bydelen skulle blive et rekreativt område med mange besøgende [Rosenbæk, 2014:CD]. Dette skyldes, at området ikke har så mange skjulte parkeringsområder sådan at beboere til Vestre Havnepromenade, og andre omkringliggende kvarterer, parkerer i siden af vejen. Anette Rosenbæk omtaler området som en bilpark, som har opsat en barriere for social udfoldelse grundet bilernes kørsel i området og støj herfra [Rosenbæk, 2014:CD]. På Østre Havn er der én indgang for motoriserede køretøjer, mens det at indtræde Østre Havn på cykel eller som fodgænger kan ske på langt flere måder. [Rosenbæk, 2014:CD] Se figur 7.4 Byer er skabt til at bringe tingene sammen [Collective, 2012]. En Walkable bydel bør være varieret. Derfor skal byplanlæggerne nøje planlægge, hvor der udstedes arealer til 75

84 Gruppe B Analyse erhverv, hvor der placeres busstoppesteder og rekreative områder. En undersøgelse i bogen "Walkable City"viser, at bydele med attraktioner som shopping og service i nærhed, vælger flere og flere af beboerne at gå dertil fremfor at tage bilen [Collective, 2012]. Ifølge Anette Rosenbæk er der i forvejen tænkt et bredt udvalg af faciliteter ind på Østre Havn [Rosenbæk, 2014:CD]. At gøre det nemt for fodgængere at færdes på Østre Havn er vigtigt ifht. walkability. Men fodgængernes og cyklisternes sikkerhed skal ligeledes tænkes ind i planlægningen. Jeff anbefaler lave fartgrænser til de steder, hvor man ønsker og forudsiger mange fodgængere og cyklister. I Amsterdam bor der mennesker hvoraf de cykler hver dag [Collective, 2012]. Grunden til, at cyklismen er så integreret i Amsterdams infrastruktur, er bl.a. fordi byen har 400 km dedikerede cykelbaner i omgivelser med såkaldt "trafikrolige"omgivelser og sikre cykelparkeringsmuligheder [NY Times, 2013]. Cyklisme er et vigtigt fokuspunkt i planlægningen af bydelens infrastruktur, som afsnit vurderer. At bygge tæt er en del af walkability - og kan medvirke til at løse en række andre problemer som afsnit omhandler. Men der er faldgruber som kan gøre det mindre attraktivt som fodgænger eller cyklist, og man derfor f.eks. vælger bilen i stedet for. Dette kan bl.a. være store veje som er svære at krydse. En løsning hertil kan være at lave en midterrabbat som man har gjort på Slotspladsen ved Aalborg Havnefront sådan, at man kan krydse et vejspor ad gangen. Figur 7.5. Her ses Slotspladsen og den midterrabat mellem vejsporene. [Rønnow, Ukendt årstal] Andre faldgruber kan være store og uigennemtrængelige bygninger, som kan gøre afstande længere end nødvendigt. Også en blindvej kan gøre det mindre attraktivt som fodgænger. 76