Vores logaritmiske sanser
|
|
- Gabriel Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle eksempler: log = 2 log = 1 log 10 1 = 0 log = -1 log = -2 ln 1 = e log 2 8 = 3 Logaritmeloverne: log (ab) = log a + log b log (a / b) = log a log b log (a b ) = b log a Bevis af den første logaritmlov: 10 HL = 10 log a + log b = 10 log a 10 log b = ab, 10 VL = 10 log ab = ab, altså er VL=HL. Hvorfor er logaritmer nogen gange smarte at bruge? Eks. Eksponentielle sammenhæng som skal illustreres i en figur: Lad os sige, at en population med dyr starter ud med 2 individer som lever kun et år, men som får 4 unger sammen Året efter er der 4 individer, som får 8 unger Året efter 8, derefter 16, 32, 64, 128, 256 Populationens størrelse er en eksponentialfunktion N = 2 Y, der Y er antallet år. Hvis vi plotter N mod Y for de første 10 generationer så ser det sådan ud (graf til vænster): Fig.1
2 2 Hvis vi i stedet plotter logaritmerne af individerne mod åren, så bliver det meget nemmere at studere grafen både i den lave og høje ende (graf oven til højre). Nedenunder ser vi den samme effekt ved at vælge en logaritmisk akse i stedet for. Fig. 2 Generelt kan man sige, at logaritmer er gode til at komprimere tal serier, så at de ikke fylder så mange størrelsesordner. Sammenligne f.eks. antallet individer i eksemplet oven: , med logaritmen af antallet individer: Den lineære serie spænder over næsten tre størrelsesordener, eller med andre ord så er det største tal er 500x større end det mindste tal. Den tilsvarende logaritmiske serie ligger indenfor én størrelsesorden, dvs. det største tal er 10 gange større end det mindste. Sagt på en anden måde så er den logaritmiske serie komprimeret sammenlignet med den lineære serie. Eksponentiel tilvækst er et fundamental fænomen indenfor populationsbiologi. I dette foredrag vil vi også tage fat på et andet biologisk emne, der vi (måske til nogens forbavselse) også ret tit møder logaritmer, navnlig hvordan vi og andre dyre sanser vores omgivelser. Mennesket har fem sanser: syn, hørelse, smag, lugt, følelse. Vi skal mest snakke lyde, men den samme diskussion kunde lige så godt handle om nogen af de andre sanser.
3 3 En lydbølge skabes gennem at mediets molekyler skubbes sammen eller trækkes især. Partiklerne prøver umiddelbart at udfylde tomrummet, men kommer så at vandre lidt for langt før de stoppes og igen vender tilbage på grund af de krafter, som findes mellem dem. Under sin bevægelse påvirker de også nabopartiklerne, og får disse til at også begynde at vibrere. Derigennem dannes der en bølge, som vandrer med lydes hastighed ud fra kilden gennem mediet. Figur 3. Animering af Dr. Dan Russell, Kettering University Lydbølgen består både af partikler som vibrerer, men samtidigt også af trykfluktuationer. Tryk måles i Pascal, eller N/m 2. Det svageste lydtryk, som mennesket kan opfatte, er mindre end 20 µpa. - Det er ikke ret meget! Det kraftigste lydtryk, som mennesket kan udsættes før inden han eller hun begynder føle smerte, er ca. 20 Pa. Dvs. det dynamiske omfang for den menneskelige hørelse strækker sig over mere end seks størrelsesordner, der ratioen mellem det største og mindste lydtryk som kan opfattes er en million. For at komprimere dette gigantiske omfang så bruger vi logaritmer til at repræsentere lydbølgers størrelse (amplitude). Den mest almindelige form for disse logaritmer heder decibel skalaen og ser sådan ud: db = 20 log 10 (p/p 0 ) Her er p det målte lydtryk, og p 0 er det så kaldte reference trykket, som normalt vælges til 20 µpa (menneskets hørelsestærskel ved 1 khz). Hvorfor der er en faktor 20 foran logaritmen er en længere diskussion som vi ikke når at gå ind på her. Dog kan det være sjovt at vide, at tingene passer nogenlunde således sammen, at den mindste forandring i lydniveau som mennesket (og faktisk også i stort set alle andre dyre) kan opfatte, er ca. 1 db, så faktisk giver denne skala rigtigt god biologisk mening. I lydeksemplet nedenunder spiller vi en tone på 1 khz som hver halve sekund bliver reduceret med intensiteten 1 db. Fig. 4. x: tid, y: amplitude Gennem at logaritmere hørelses dynamiske område så får vi tal mellem 0 db og 120 db, som er meget nemmer at håndtere end den faktor en million, som vi ville have på den lineær skala.
4 4 Figur 5. Menneskets audiogram sammenlignet med en undulat. Hvis man skal være helt korrekt når man bruger decibel, så bør man altid angive lydtrykket med en indikation af hvilket referencetryk man har brugt: f.eks. 20 db re 20 µpa. Decibellerne kommer jo at være afhængige af, hvad der er for reference, og den er ikke altid ens: under vand bruger man tit 1 µpa, og i den ældre litteratur kan man finde mange andre enheder og størrelser for referencetrykket. En anden god sideeffekt af decibel skalaen er, at praktisk taget alle regnstykker indenfor lydmålinger forvandles til subtraktion og addition, i stedet for multiplikation og division på den lineære skala. Dette illustreres i en regneøvelse nedenunder. Før vi går i gang med regneøvelser så er der godt at huske nogle gode huskeregler: 20 log log 10 = log 0.1 = log 3 = log (1/3) = log (1/2) - 6 Det er også vigtigt at huske de tre logaritme love: log (a) + log (b) = log (ab) log (a) - log (b) = log (a/b) log (a b ) = b log (a) Øvelser (brug ikke lommeregner!): 1) Bevis logaritme lovene oven! 2) Beregn hvor mange decibel der er i en lydbølge som har trykket
5 5 a) 2 µpa, b) 2 Pa, c) 1 Pa, d) 50 Pa, e) 25 Pa, f) 200 Pa. 3) Hvor mange Pascal er der i en lydbølge som er a) 100 db, b) 40 db, c) 26 db, d) 0 db, e) -26 db, f) 143 db), g) 15 db re 20 µpa? 4) Hvor meget kraftigere lydtryk får man, i db, hvis man blander en 1 Pa lydbølge med en anden bølge, som er i fase og som har lydtrykket a) 1 Pa, b) 10 µpa, c) 100 Pa og d) 0.1 Pa? 5) Hvor meget kraftigere lydtryk får man, i db, hvis man blander et lydsignal med lydtrykket 40 db re20 µpa med en anden signal i fase, som har lydtrykket a) 40 db, b) 20 db, c) 100 db, d) -20 db re 20µPa? 6) Forstærkning angives tit i det antal db, som signalet forstørres med. Hvor kraftigt er et signal efter forstærkning (både i db re 1 µpa og Pa) om forstærkningen er 20 db og det oprindeligt havde et lydtryk af a) 1 Pa, b) 20 db re 20µPa, c) -40 db re 1 µpa? Nu får vi nogle smagsprøver på lyde. I det første eksempel spiller vi en række toner, som hele tiden øger i lydstyrke med 6 db mellem hvert trappetrin: Fig. 6. x: tid, y: amplitude Du kan se i figuren, at trinnerne følger en eksponentiel serie, men hvis vi nu angive amplituden i logaritmer, ville den lige pludseligt se lineær ud (se populations eksemplet oven i figur 1). Når vi lytter til det kan i måske fornemme, at disse trin mellem intensiteterne lyder helt ens, det vil sige de lyder ikke eksponentielt stigende. Det lyder omtrent som om der er et lige så stort trin mellem den første og den anden tone, som det er mellem den næst sidste og den sidste. Fig. 7 x: tid, y: amplitude Hvis vi i stedet før lytter til en lineær stigning i intensitet som i figuren oven, så opfatter vi det som om intensitetsforskellen hele tiden bliver mindre.
6 6 Forklaringen på dette er, at vores hørelse analyserer lydstyrke som om det vore logaritmer. Som tidligere nævnt så er den mindste forskellen i intensitet vi kan opfatte omtrent 1 db, uanset om vi lytter til et lydtryk svarende til 10 eller 100 db re 20 µpa. Diskussion Hvorfor er det smart at øret opfatter lydernes instensitet logaritmisk? Prøv at fundere over dette selv, efter de øvelser vi har lavet oven. Et andet sjovt ting med vores måde at opfatte lyde er, at om vi nu kikker på lydets frekvensindhold, så er vores opfattelse atter logaritmisk. Prøv at lyt til følgende eksempel, som består af en række toner der frekvensen hele tiden bliver fordobblet. Sammenlign dette med eksemplet efterpå, der tonernes frekvens øges lineært. Det føles mere naturligt at sige, at det er den første (eksponentielle) serie som lyder til at der er faste trin mellem tonerne. Øret har komprimeret frekvenserne til en logaritmisk skala. For jer som er interesseret i musik, så ved i at en af de mest naturlige enheder for ton højde (frekvens) er en oktav. Uanset hvor man står hen på en hvid tast på pianoet, så er der altid 7 hvide taster op til at man er kommet en oktav højere. En oktav svarer til en fordobling af frekvensen. Dvs. uanset hvor du befinder dig på pianoet, så er der et konstant lineært afstand til en dobbelt så høj (eller halvdelen så mørk) tone. Pianoets lineære skala svarer til en eksponentiel frekvensakse, eller med andre ord, pianoets taster er en logaritmisk skala af tone højde. Fig. 8. Tid på x akslen og frekvens på y aklen. Diskussion Hvorfor er det smart at vi opfatter lydenes tonhøjde logaritmisk? Kan vi opfatte forskellen mellem to toner ved 500 og 600 Hz nemmere end mellem 5000 og 5100 Hz? Hvad med 5000 og 6000 Hz?
7 7 Fig. 9. x: tid, y: frekvens Som en parentes kan nævnes, at vores musik sans også bygger på en logaritmisk opfattelse af komplekse toner (en grundtone og en serie overtoner). Følgende eksempel er et akkord med grundtone a0 (220 Hz) og samme akkord med grundtone en oktav op, ved 440 Hz. Akkorden lyder ens i sin klangfarve, fordi de logaritmiske afstande mellem grund- og overtoner er de samme for de to akkord. Fig. 10. x: tid, y: frekvens For at beskrive et lyd matematisk så er det smartest at bruge de så kaldte harmoniske funktioner. Lydtrykket for en ren sinustone svinger som funktion af tiden med udtrykket: p = sin (ωt) = sin (2π f t), der ω = 2π f er den så kaldte vinkelfrekvens, og f er tonens frekvens (antal svingninger per sekund). De fleste pattedyr registrerer trykket i en lydbølge, men der findes eksempler på mange dyr, som i stedet for registrerer bevægelsen i mediets partikler. F.eks. så kan en fisk uden svømmeblære ikke detektere lydtryk, men kun partikelbevægelsen. Derfor er det nogle gange meget vigtigt at kunne regne sig frem og tilbage mellem lydtryk og partikelbevægelse for at forstå, hvad det er for stimulus som dyret egentlig reagerer på. Hvis man er langt væk fra lydkilden, så kan dette gøres meget simpelt gennem formelen v = p / ( ρc), der ρ er mediets densitet, ca. 1.3 kg/m 3, c er lydhastigheden, ca. 330 m/s i luft. En yderligere komplikation er, at for lave frekvenser så er det ikke partikelhastigheden, uden partikel accelerationen, som fisken reagerer på. Accelerationen gives som du sikkert ved af formeln: a = dv / dt.
8 8 Forstatte øvelser (brug ikke lommeregner!): 7) Hvor stor er partikelhastigheden hos en lydbølge med en trykkomponent på 1) 20 µpa, 2) 1 Pa, 3) 20 Pa? 8) Hvor stor er partikelaccelerationen hos en harmonisk lydbølge som har en lydintensitet af 60 db re 1 µpa og som har en frekvens af a) 100 Hz, b) 1 khz, c) 10 khz? 9) Hvor stor er partikelforflytningen hos lydbølgerne i Øvelse 8? Figur 11. Marsvinet Eigil laver et hørelsestest ved SDUs marine forskningsstation i Kerteminde. Foto: Solvin Zankl, Fjord&Bælt Figur 12. Kan en lungefisk høre tryk? Dette blev undersøgt ved Biologisk Institut, SDU i Det viste sig, at lungefisken ikke kan opfatte tryk.
Elevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereBiologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse
Fjord og Bælt: Tilvækst Statistik Lydanalyse 1 Øvelsesvejledning Biologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse Studieretningssamarbejde mellem Biologi A og Matematik B for
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereLydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.
Lydteori Introduktion Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag. Strålerne er en orklaringsmodel, der mere eller mindre godt beskriver virkeligheden. Lyd er bølger a lutmolekyler, der skubber
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mere9 Eksponential- og logaritmefunktioner
9 Eksponential- og logaritmefunktioner Hayati Balo, AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 2 2. Crone og Rosenquist, Matematiske elementer
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereEksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst
Eksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst Indhold Definition:... Eksempel :... Begndelsesværdien b... Fremskrivningsfaktoren a... Eksempel :... Formlerne for a og b... 3 Eksempel 3:... 3 Bevis for formlen
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereSpektrumrepræsentation
Spektrumrepræsentation (Kapitel 3) Jens D. Andersen Datalogisk Institut Københavns Universitet p.1/35 $ $ $ Spektrumrepræsentation Matematisk repræsentation af en sinusoide: hvor "! er en fasor. Mere komplicerede
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereFysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer
Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6
Læs mereDen harmoniske svingning
Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mere2 Erik Vestergaard
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Opdateret 2019. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereSTRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10. Bygnings- og rumakustik
STRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10 Bygnings- og rumakustik P.H. Kirkegaard 4 4 2 2 1 1 S 3 5 M 5 3 husk symbol og index Aalborg tekniske Universitetsforlag April 2003 Indhold 1 Introduktion 13 2 Definitioner
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereBygningsfysik Lyd og bygninger
Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereLyd, Lydtryk og lydeffekt
februar 015 Lyd, Lydtryk og lydeffekt Kompendium om lyd. d. 15/10 01 Valle. Materialet er ikke færdig. Jeg modtager gerne ideer til ændringer eller tilføjelser. / Valle Thorø Side 1 af 33 Lyd, Lydtryk
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereFable Kom godt i gang
Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er
Læs mereIndhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt
Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereVEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereDifferentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P
Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereTilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:
Læs mereVEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL
inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereMujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011
Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation
Læs mereHarmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs mereHarmoniske Svingninger
Harmoniske Svingninger Frank Villa 16. marts 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Læs mereFable Kom godt i gang
Fable Kom godt i gang Vers. 1.3.1 Opdateret: 29-08-2018 Indholdsfortegnelse 1. Installer programmet 3 2. Pak robotten ud 5 3. I gang med at programmere 6 4. Programmér Fable til at køre fra 90 til -90
Læs merefortsætte høj retning mellem mindre over større
cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka
Læs mereGlamsdalens Idrætsefterskole 1
1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft
Læs mereMEGET FLEKSIBEL AKUSTISK KOMFORT
MEGET FLEKSIBEL AKUSTISK KOMFORT Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Specielt designet til at reducere støjen fra regnog spildevandsrørledninger Tynde akustiske belægninger med høj ydelse Nemme at installere
Læs mereEt udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Læs mereFunktioner. 2. del Karsten Juul
Funktioner 2. del 2018 Karsten Juul 18. Eksponentiel funktion forskrift 18.1 Oplæg nr. 1 til forskrift for eksponentiel funktion... 52 18.2 Oplæg nr. 2 til forskrift for eksponentiel funktion... 53 18.3.
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding
Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mere3 Overføringsfunktion
1 3 Overføringsfunktion 3.1 Overføringsfunktion For et system som vist på figur 3.1 er overføringsfunktionen givet ved: Y (s) =H(s) X(s) [;] (3.1) Y (s) X(s) = H(s) [;] (3.2) Y (s) er den Laplacetransformerede
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereHvad er det for nogle tal?
Hvad er det for nogle tal? Ak ja tal er mærkelige og svære at arbejde med. I det følgende er en god portion matematik gemt, men jeg forsøger at formulere det sprogligt uden dog at love, at det bliver lysende
Læs mereOm at finde bedste rette linie med Excel
Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det
Læs merePeterSørensen.dk : Differentiation
PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3
Læs mereKom godt i gang med Fable-robotten
Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows
Læs mereForløb om eksponential- og logaritmefunktioner
Forløb om eksponential- og logaritmefunktioner Mikkel Stouby Petersen 17/05/2016 Elevversion Indhold Indhold I Eksponentialfunktioner og eksponentiel vækst 3 1 Oversigt: Eksponentialfunktioner 5 2 Eksperimentariet:
Læs mereØvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.
ELT2, Passive filter, frekvenskarakteristikker Øvelsesvejledning Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. Øvelsen består af 3 dele: 1. En beregningsdel som du forventes at
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe32-mat/b-2908203 Torsdag den 29. august 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET. Formelsamling. Brush-up Flex
ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET Formelsamling Brush-up Flex 2016 Indholdsfortegnelse 1. Brøkregning... 2 2. Parenteser... 3 3. Kvadratsætningerne:... 3 4. Potensregneregler... 4 5. Andengradsligninger...
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mereEn virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN
Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereOpgaver i fysik lyd og lys bølger
Opgaver i fysik lyd og lys bølger Indhold B1 Lyd og lys på Månen og Mars... 2 B2 Fart af bølgepuls... 2 B3 Lydens fart i luftarter... 3 B4 Ekkolod... 3 B5 Hurtige biler og fly... 4 B6 Hvalers kommunikation...
Læs mereLyd oplevelse. Lydopfattelse. Perception : Oversigt. Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... MMT, 2003 Kristoffer Jensen
Lydopfattelse MMT, 3 Kristoffer Jensen Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... Lyd oplevelse Klangfarve Kommunikation Konsonans Rytme Lokalisering Perception : Oversigt [Hearing takes place]
Læs mereSvingninger og bølger
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af
Teknisk Notat Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8 Udført for InVentilate TC-1327 Sagsnr.: T23631 Side 1 af 8 19. februar 213 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 4 Fax +45
Læs mereApparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.
Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereMatricer og lineære ligningssystemer
Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereNOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.
NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns
Læs mereFononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004
Fononiske Båndgab Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2004 1 Baggrund Bølgeudbredelse i materialer og medier (som f.eks. luft) er et fænomen, der kendes af alle og som observeres i forskellige former i
Læs mereKomplekse tal. x 2 = 1 (2) eller
Komplekse tal En tilegnelse af stoffet i dette appendix kræver at man løser opgaverne Komplekse tal viser sig uhyre nyttige i fysikken, f.eks til løsning af lineære differentialligninger eller beskrivelse
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereSimulering af stokastiske fænomener med Excel
Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen
Læs mereLogaritmiske Transformationer
Logaritmiske Transformationer Frank Nasser 23. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereHvor hurtigt kan du køre?
Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereEksponeringskompensation
Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det
Læs mereErik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 0B1. Potenser og potensregler Hvis a R og n er et helt, positivt tal, så er potensen a som bekendt defineret ved: n (1) n
Læs mereLøsninger til øvelser i kapitel 1
Øvelse 1.1 Øvelse 1. Øvelse 1.3 Afspil animationerne og forklar med dine egne ord, hvad du ser. a) Afspil lydfilerne og forklar med dine egne ord, hvad du hører. Frekvenserne fordobles for hver oktav.
Læs mereWavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet
Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som
Læs merematx.dk Enkle modeller
matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær
Læs mereOversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen
Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mere