Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press
|
|
- Alexander Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet
2 REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson Lund: Erik Hedling, Eva Hættner Aurelius, Per Rydén Stockholm: Anders Cullhed, Anders Olsson, Boel Westin Uppsala: Bengt Landgren, Torsten Pettersson, Johan Svedjedal Redaktörer: Anna Williams (uppsatser) och Petra Söderlund (recensioner) Inlagans typografi: Anders Svedin Utgiven med stöd av Vetenskapsrådet Bidrag till Samlaren insändes till Litteraturvetenskapliga institutionen, Box 632, Uppsala. Uppsatserna granskas av externa referenter. Ej beställda bidrag skall inlämnas i form av utskrift och efter antagning även digitalt i ordbehandlingsprogrammet Word. Sista inlämningsdatum för uppsatser till nästa årgång av Samlaren är 1 juni 2007 och för recensioner 1 september Uppsatsförfattarna erhåller särtryck i pappersform samt ett digitalt underlag för särtryck. Det består av uppsatsen i form av en pdf-fil. I Samlaren 127/2006 publiceras de bidrag av Hanif Sabzevari (Uppsala universitet) och Lisa Schmidt (Södertörns högskola) som belönats med Svenska Litteratursällskapets pris för bästa magisteruppsats i litteraturvetenskap läsåret Abstracts har språkgranskats av Sharon Rider. Svenska Litteratursällskapet tackar de personer som under det senaste året ställt sig till förfogande som bedömare av inkomna manuskript. Svenska Litteratursällskapet Pg: Svenska Litteratursällskapets hemsida kan nås via adressen isbn issn Printed in Sweden by Elanders Gotab, Stockholm 2006
3 536 Recensioner av doktorsavhandlingar Selv har jeg bare vært i stand til å identifisere en eneste referanse til andre enn Jesper, Mette og Petra, når vi på s. 256 plutselig hører om Henriette, som delar Jespers negativa skolerfarenheter. Slikt kunne vi hatt mer av! Et siste poeng dreier seg om den gjennomgående rollen Pedagogiska gruppen spiller i avhandlingen. For en som kjenner diskusjonen rundt PG bare overfladisk, hadde det vært interessant å få konkretisert den kritikken mot gruppen som KB viser til for eksempel i kap. 2. I samme kapittel omtales dessuten en konflikt mellom PG og den prosessorienterte skrivepedagogikken; det ville jeg også gjerne visst mer om. Endelig hadde jeg ønsket at forfatteren hadde vært tydeligere på sitt eget ståsted i forhold til disse to retningene. Dette er likevel bare bagatellmessige innvendinger. Alt i alt gir KBs avhandling et viktig bidrag til forskningen om lærerutdanning generelt. Dokumentasjonen er grundig, det omfattende materialet blir analysert og tolket med et ekspertskjønn, og konklusjonene er interessante. Jeg avslutter gjerne denne omtalen med å vise til Kerstin Bergöös poengtering av at tradisjonelle kurs i emneskunnskap og didaktisk teori neglisjerer studentenes behov for å forstå hur man lär sig genom att undervisa (s. 281). Det holder ikke å reflektere i seminarrommet. Frøydis Hertzberg Helena Magnusson, Berättande bilder. Svenska tecknade serier för barn. Makadam. Göteborg Recensionen er tredelt. I den første del gives et kort resumé af Helena Magnussons afhandling, i anden del præsenteres mine kommentarer og kritik og sidste del er en sammenfattende vurdering af afhandlingen. Der anvendes dansk terminologi, om end den i videst muligt omfang er tillempet den svenske. For eksempel oversættes barnserier til børneserier, selvom børnetegneserier umiddelbart er mere anvendt på dansk. Som hovedregel er den svenske term anført i parentes første gang termen bruges. I afhandlingen Berättende bilder sætter Helena Magnusson sig for at skrive de svenske børneseriers historie og herved nuancere billedet af hvad svenske børneserier er, som hun skriver i introduktionen. Som del af denne overordnede problemstilling vil Helena Magnusson give en karakteristik af børneseriernes beretter-teknik og udvikle en terminologi for beskrivelsen af børneserier. Det gør hun ved at analysere et materiale der strækker sig over adskillige publikationsformater og over en periode der begynder i slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, samt indenfor rammerne af Thierry Groensteens seriesystemteori og narratologien. I afhandlingens indledning præsenterer Helena Magnusson den nævnte problemstilling sammen med en afgrænsning af afhandlingens materiale og en kort præsentation af tidligere forskning med relevans for emnet. Herefter gives en række grundlæggende definitioner af anvendt terminologi og en præsentation af hvordan afhandlingen er bygget op. I kapitel 2 præsenteres den teori og de begreber der danner ramme for analysen af børneserierne i de efterfølgende kapitler. Med udgangspunkt i referencer til eksisterende serieforskning og teori diskuterer Helena Magnusson seriebegrebet og de elementer der indgår i en serie. Herefter præsenteres den specifikke begrebsramme som bruges i afhandlingen, dvs. den ovenfor nævnte seriesystemteori og narratologi. De følgende fem kapitler inddeler i kronologisk orden perioden fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Perioderne er ifølge indledningen inddelt efter væsentlige ændringer i publikationsformater. Hvert kapitel indeholder en præsentation af periodens publikationsformer og en diskussion af generelle træk og karakteristika ved seriernes indhold og form. Inden en afrunding af perioden ved overgangen til den efterfølgende periode, er der i hvert kapitel yderligere en analyse og diskussion af en bestemt børneserie af en navngiven forfatter/ tegner. Disse eksempler illustrerer nogle af de særtræk der er blevet fremhævet som kendetegnende for periodens børneserier forud i kapitlet. Kapitel 3 omhandler perioden fra 1890erne til 1910erne. Helena Magnusson lægger ud med at introducere seriernes fremkomst med nye trykkemuligheder i den vestlige verden, specificeret ved Europa og USA, og deres etablering i dagspressen. Derudover kommer der flere ugeblade (veckotidninger) til, hvoraf flere indeholder serier. Det er dog særligt i julehæfterne (juletidninger), at svenske børneserier får deres gennembrud. Hovedpersonerne i denne periodes serier er børn ikke mindst møgunger (rackarungar) og dyr. Serieformen er så småt ved at etablere sig,
4 Recensioner av doktorsavhandlingar 537 om end tekst endnu ikke er integreret i billederne. Kapitlet afsluttes med en analyse af nogle af Ottilia Adelborgs illustrationer og børneserier. Kapitel 4 er det mest omfangsrige (63 sider) og handler om børneseriernes etablering fra 1920erne til 1940erne. Her bliver ugebladene meget populære og danner afsæt for børnehæfterne (barntidninger), som også efterhånden indeholder børneserier. Børneserierne etableres som genre i stadig flere sammenhænge, også i bogform. Temaerne hentes fra børns hverdag og handler om dyr og om ulydige eller uheldige børn som bliver straffet. Mange af børneserierne har en opdragende funktion. I denne periode kommer også flere vigtige børneserietegnere til, primært hentet fra billedbogs-feltet. Hvad angår formen nævnes der en række karakteristika som i forskellig grad er kendetegnende for børneserierne i denne periode. Teksten er endnu ikke integreret i ruderne, men skrives under dem. Mange børneserier har karakter af teaterscene og i mindre omfang ser man en bevidsthed om seriens form inkorporeret som et metaniveau. Eva Billows børneserie om Kajsa och Snurran analyseres i den sidste del af kapitlet. Denne serie er et godt eksempel på karakteren af teaterscene og i seriens første periode ses også eksempler på den nævnte metabevidsthed. Kapitel 5 omhandler 1950erne og 1960erne. I 1950erne er der et boom i børneseriemarkedet, ikke mindst fordi der kommer flere seriehæfter (serietidninger) til, også specifikt henvendt til børn. Det er samtidig en periode der præges af en kritik af serier fra forskelligt hold i det svenske samfund. Serierne kritiseres for at være skadelige blandt andet for børns læsetræning. Det er i denne periode at teksten for første gang for alvor integreres i seriernes billeder. Der afsluttes med en analyse af en detektivserie (deckerserie) for børn, om Ture Sventon, af Åke Holmberg og Sven Hemmel. 1960erne præges til gengæld af nedgang: der er flere af de nye børneseriehæfter, og børnehæfter i det hele taget, som lukker, blandt andet på grund af konkurrencen fra tv. Fra 1960erne forsvinder også en del af det opdragende islæt som var så tydeligt i 1950erne. Det ændres dog i 1970erne, som kapitel 6 handler om. Det nye der sker i publikationsform er at seriealbums bliver populære, ikke mindst mange fra udlandet. Her nærmer børneserier og børnelitteratur sig hinanden igen. Børneseriernes opdragende funktion har nu et andet fokus, de bliver bevidstgørende og skal lære børn at være samfundskritiske. Børneserier bruges også til pædagogiske formål som seksualundervisning. Formmæssigt eksperimenteres lidt mere med helsiden (ytan) end man har gjort i den tidligere periode. Emnemæssigt er det stadig børn og dyr der dominerer. Samtidig opstår en bevidsthed om serier som kunstnerisk udtryk, om end serier stadig bliver betragtet som del af populærkulturen. I sidste del af kapitlet analyseres børneserien Bamse som et eksempel på nogle af de nævnte træk. I kapitel 7 præsenteres den sidste kronologiske periode, fra 1980erne til i dag. Børneserierne er her i krise. Konkurrencen fra andre medier, ikke mindst computerspil, er stor, og andre serier som de japanske manga kommer til. Indenfor voksenserierne er der dog interessante tendenser i denne periode hvad angår æstetiske og narrative udtryk, og denne udvikling synes at påvirke i det mindste nogle af børneserierne. Det gælder i hvert fald det eksempel som Helena Magnusson vælger at analysere som afslutning på dette kapitel, nemlig Mats Kälblads Vimmelgrind. I kapitel 8 giver Helena Magnusson et resumé af hele afhandlingen. Noterne er samlet til sidst, hvorefter kommer en litteraturliste, oplysninger om illustrationer samt et appendiks over det materiale der er anvendt ordnet efter format (serieblade, bøger etc.). Første kommentar til den teoretiske ramme drejer sig om det hensigtsmæssige i kombinationen af Groensteens seriesystem og narratologien. De figurerer som to adskilte begrebsrammer i kapitel 2, hvilket er overraskende fordi de begge har narrativitet og derfor tid og rum som omdrejningspunkt. Det ville derfor have været oplagt at kombinere dem, sådan at begreberne fra narratologien blev defineret og diskuteret indenfor rammerne af Groensteens specifikt seriebeskrivende begrebsramme, men dette gøres ikke. Et centralt eksempel er spørgsmålet om narrativt forløb i forhold til helsiden. I diskussionen af serier og af seriesystemet diskuteres klipning, sidelayout og sammenfletning (pp ) som afgørende for seriefortællinger (serie-berættelser), ligesom det anføres at helsiden har en betydning, også i forbindelse med tid og rum. Men da narratologiens begreber om tid og tempo ellipse, beskrivelse etc. efterfølgende præsenteres, diskuteres det ikke for eksempel hvilken (om nogen) betydning helsiden har for tempo i en serie. Det er kun et eksempel, men forholdet mellem bil-
5 538 Recensioner av doktorsavhandlingar lede, billedforløb og helside er ikke desto mindre et centralt særtræk ved tegneserier, hvor netop en gennemtænkt kombination af de to teorier kunne være et værdifuldt bidrag i beskrivelse og analyse. I det tilfælde at en sådan kombination ikke var mulig, ville det have været på sin plads om ikke andet at diskutere det hensigtsmæssige i valget af netop disse teorier til analysen af narrative serier. I problemformuleringen nævnes det, at formålet med afhandlingen er dobbelt; dels at skrive de svenske børneseriers historie, dels at udvikle en anvendelig terminologi, hvorfor der gøres udførligt rede for mediets narrative forudsætninger. Forholdet mellem teorikapitlet og analysekapitlerne bærer præg af denne dobbelthed, hvilket fremgår af præsentationen af teori og begreber, hvoraf nogle af de grafiske pointer illustreres med udenlandske eksempler (Tintin). Det lægger op til en generel præsentation af teori og begreber, som ikke tager afsæt i det konkrete materiale der analyseres. Afhandlingen placerer sig således mellem 1) at ville præsentere en teori og begrebsramme til analyse af serier og derefter give eksempler på anvendelse ved analyse af svenske børneserier, og 2) at ville præsentere en teori- og begrebsramme til brug for analyse af svenske børneseriers historie. Det er en balancegang, og det der er lykkedes bedst er seriehistorien. Når den teoretiske ramme og begreberne ikke er styrende for beskrivelsen og analysen af de enkelte perioder, kan man derfor spørge, hvorfor de skal have så meget plads i afhandlingen. Det er der muligvis gode grunde til, men de fremgår ikke. Sammenhængen mellem den teoretisk ramme og serieanalyse og derved afhandlingen i sin helhed ville have vundet meget ved en uddybende diskussion af baggrunden for valget af teori; dens anvendelighed i analysen og også meget gerne af, hvorvidt teoriens anvendelse i analyserne kunne gøres tydeligere og mere systematisk end tilfældet er. I indledningen nævner Helena Magnusson at hun vil sætte titler og skabere ind i en historisk og social sammenhæng og det gøres i kapitlerne ved for eksempel at referere til forskellige (skiftende) syn på barndommen samt på børneseriernes funktion og status i samfundet. Forbindelsen mellem serier og samfund inddrages således i beskrivelse og analyse, men denne forbindelse er ikke del af teori- og begrebsrammen, og den diskuteres ikke eksplicit i afhandlingen. Implicit kommer det derfor til at se ud som om børneserierne uproblematisk afspejler bestemte samfundsog historiske tendenser i tiden. Hvad angår teori og begrebsramme melder der sig to kommentarer i forlængelse af ovennævnte. Det første er det grundlæggende spørgsmål om, hvordan forholdet mellem serierne og samfundet defineres teoretisk og begrebsmæssigt indenfor afhandlingens teoretiske ramme. Man kunne indvende, at det ikke er afhandlingens primære hensigt at beskrive dette forhold, men da det indgår som kendetegn ved flere af perioderne, er det forventeligt at det inddrages i en eller anden form i diskussionen også af den teoretiske ramme. Et eksempel på, hvor forholdet serie-samfund indgår er det følgende: Rackarungemotivet i seriarne närmer sig senare det som kallats tjuvpojksböcker. Skillnaden bestårför seriernas del i det att skildringen inte längre er en metafor för samhället utan rör det faktiska föhållandet mellan barn och vuxna. (p. 59) Den anden kommentar ligger i forlængelse af den første og efterspørger en diskussion i afhandlingen af, hvorvidt børneserier kan andet end at afspejle bestemte tendenser i det samfundet de er del af, eller om de har muligheden for som kunstnerisk udtryk at sætte spørgsmålstegn ved for eksempel et givet samfunds normer. Det ville have været spændende, hvis afhandlingen havde inddraget denne diskussion, ikke mindst fordi der er afsæt til det i analysen i eksempler som det følgende om serierne fra 1970erne: Flera av barnserierne som beskriver samtida vardag har som uttalat syfte att dels visa hur samhället ser ut og fungerer, dels uppmana til förandring genom aktiv handling. (209) Men diskussionen af forholdet mellem børneseriernes fiktion og det samfund de er del af udfoldes ikke i analysen og der er ikke meget hjælp at hente i den teoretiske ramme, som alene er æstetisk og narrativt orienteret. Hvorvidt den valgte teori er hensigtsmæssig i denne sammenhæng, kunne derfor oplagt have været diskuteret. I afhandlingens problemstilling afgrænses materialet til nationalt producerede børneserier. Samtidig anføres det, at hovedparten af de publicerede serier i perioden var importerede (f.eks. Disney), men de inddrages kun sporadisk i kapitlerne. Det er selvfølgelig helt almindeligt at man skriver nationale historier indenfor kunst, politik
6 Recensioner av doktorsavhandlingar 539 etc., men det er ikke desto mindre et interessant spørgsmål hvilke konsekvenser fravalget af en så stor del af seriemarkedet har, for eksempel for diskussionen af det svenske børneseriemarked generelt og for afhandlingens diskussion af den æstetiske og narrative udvikling i de svenske serier. De svenske børneserier diskuteres ikke indenfor konteksten af de importerede serier, men i lyset af anden børnelitteratur, nemlig billedbøger. Det er ikke så overraskende, da mange af forfatterne ifølge afhandlingen er de samme. Velvidende at en afgrænsning er nødvendig, ville det dog have været spændende med en diskussion af denne afgrænsning samt hvilke fordele det ville have, hvis man mere systematisk inddrog de importerede serier i diskussionen også. I indledningen anføres det, at kapitlerne er opdelt i henhold til skift i publikationsfora. Det giver god mening da der argumenteres for at disse skift også har med skift i form og indhold at gøre. Med dette udgangspunkt ville det dog have været ønskværdigt, at periodeinddelingen var blevet diskuteret mere, dels fordi den indimellem brydes af konkrete eksempler (f.eks. anvendelsen af Kajsa-eksempler p. 137 og søndagsskolehæfterne p. 119), dels fordi andre periodiseringer synes at gå på tværs, såsom udpegningen af en børneseriernes guldalder, der ligger fra 1930erne til 1950erne og derved går på tværs af kapitlernes opdeling. Der skal nødvendigvis træffes valg hvad angår periodeinddeling, men netop i en afhandling som beskæftiger sig med et langt forløb og med at redegøre for seriernes historie, ville en diskussion af den valgte periodisering, og de undtagelser og problemer den medfører, være på sin plads. De kritiske kommentarer er primært rettet mod den teoretiske ramme og dens sammenhæng med analysen, og mod den begrænsede diskussion i forbindelse med en række valg der nødvendigvis træffes i en afhandling som denne, for eksempel vedrørende materiale og periodisering. Til det sidste kan man med nogen ret svare, at valg og afgrænsninger altid er nødvendige. Som hovedregel er de afgrænsninger Helena Magnusson har foretaget fornuftige og bryder ikke med gængse normer for denne type undersøgelse. Det ændrer dog ikke ved at de overvejelser der ligger bag samt konsekvenserne af afgrænsningerne bør fremgå tydeligere end tilfældet er her. Når det er sagt, så er det en velskrevet afhandling, og at det fremgår at Helena Magnusson har en meget stor viden om feltet, hvilket er flot da det er stort og mangeartet hvad angår publikationer, genrer etc. Helena Magnussen har endvidere mange vidende og gode analytiske og tematiske pointer i diskussionen af konkrete serier. Den gennemgående diskussion af børneserier overfor billedbøger, og børnelitteratur i det hele taget, er meget interessant og bringer læseren frem til gode pointer både i forhold til serierne, men også i forhold til billedbøgerne. Med det svenske eksempel og diskussionen af (børne)serier overfor billedbøger mener jeg derfor at Helena Magnusson bidrager med nyt til den bredere diskussion af serier, sådan som hun også sætter sig for i indledningen. Anne Magnussen
Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press
Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson
Læs mereKAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen
Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSamlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press
Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereDagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)
PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 7 mm i SLP Lars Peter Jensen. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 7 mm i SLP Lars Peter Jensen (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema:
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereTV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004
RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereStig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis
Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereBrugen af digitale medier i ungdomsserien Skam
Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereUndervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt
Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,
Læs mereForslag til ny struktur - overblik
BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 4
Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs merePoster design. Meningen med en poster
Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs meregrafisk design Designopgave Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design xdanmarks MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Optagelsesprøve
Designopgave Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design Bogforside i tre varianter Du skal designe forsiden til Stieg Larsson roman fra 2006»Mænd der hader kvinder«i tre forskellige designs: Version
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs merePædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster
Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May
Læs mereGRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere