Bilag 2: Transskription af interview med Mads Mikkelsen

Transkript

1 Bilag 2: Transskription af interview med Mads Mikkelsen IP = Interviewperson, Mads Mikkelsen I1 = Interviewer 1, Karoline I2 = Interviewer 2, Amanda I3 = Interviewer 2, Camilla I1: Nu har du jo skrevet mails med Amanda, tror jeg, og hun skrev, at vi har fokus på autenticitet, tror jeg. Vi har måske ændret en lille smule fokus, og er sådan egentlig interesseret i at undersøge, hvordan kultur det kommer til udtryk gennem visuel fremstilling, gennem dokumentarer og sådan. Så vi har lidt forskellige spørgsmål; nogle er sådan lidt overordnede og nogle er måske lidt mere specifikke på de forskellige kategorier eller film osv. Men jeg ved ikke om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv og hvem og hvad CPH:DOX er? IP: Jeg hedder Mads og jeg er programlægger hos DOX, og det har jeg gjort i 4-5 år, altså fuldtid, og DOX er jo ca. dobbelt så gammel, den er startet i 2003, havde 10 års fødselsdag sidste år. Og det er en lidt anden festival, vi laver i dag end den, vi lavede for 10 år siden. Dengang var det.. dér var der for det første nærmest ingen, der så dokumentarfilm, slet ikke i biografen. Det var sådan noget, der foregik på DR2 efter midnat og i filmruller fra Statens Filmcentral, og i dag er det sådan lidt en anden situation, fordi dokumentarfilm ligesom på en anden måde har ramt et eller andet, hvor folk rent faktisk flokkes til biograferne for at se film i biografen. Og ja, festivalen er faktisk, sådan uofficielt status som en af de største i verden efterhånden, så det er ligesom fra en lille undergrundsbegivenhed til et ret massivt foretagende. I1: har du en eller anden idé om, hvordan det kan være, at det har ændret sig fra at være, du sagde, dokumentarfilm var ikke rigtig noget, som folk gjorde det så meget i, til at det nu er blevet sådan en stor ting? IP: Ja, altså der er selvfølgelig mange forklaringer, det er altid meget nemt at se tilbage og så give 15 grunde til, at det gik godt, men altså, for det første, så er filmene jo ligesom fulgt med, ikke. Der bliver lavet nogle mere, sådan, kreative film nu, end der gjorde måske dengang. Og så tror jeg måske også, at der er en interesse, som kan være svær at forklare, hvor kommer fra. Men altså, en interesse for, hvad kan man sige det virkelige og film, der beskæftiger sig med virkeligheden, og der kan man sige alt muligt om post-9/11, osv. osv. osv., og alle mulige grunde til, at folk er blevet mere interesserede i verden omkring os, end man måske var i 90'erne, for at se der tilbage. Men jeg synes ikke, at der er nogen tvivl om, at det faktisk er tilfældet, at den her interesse er kommet, at folk er nysgerrige, og gerne, også gerne på en eller anden måde har forstået, at film, dokumentarfilmene og film, der forholder sig til det virkelige liv på alle mulige måder, kan være, kan også være stærke kunstneriske oplevelser og altså, sådan kunstnerisk stærke film, som også faktisk bruger biografen, så man ikke bare sidder og kigger på et kæmpe stort TV og at ja, at de også kan være underholdende faktisk, altså, der er også mange gode historier at fortælle uden for 1

2 den der fiktionsboble. Det er, jeg tror det sådan lidt er et produkt af rigtig mange tilfælde, der har været samtidigt. I1: Men så, nu kan det måske være sådan lidt svært at sige, nu når der er så mange, der kommer til festivalen, men har I en eller anden bestemt målgruppe, eller er der nogen, I søger at sigte mod mere end andre? IP: Altså, der er ikke nogen, vi bestemt søger imod, men det er klart, der er selvfølgelig en gruppe, der måske søger mere mod det, vi laver end andre, og det er jo de der, den famøse gruppe af årige, kulturbrugere med en mellem til lang videregående uddannelse osv. osv. osv. Det er klart, det er jo dem, der måske dukker flest op af, og man kan sige, mange af filmene er måske også på den måde lavet mere eller mindre til det segment, eller hvad man skal vælge at kalde det. Men vi laver festivalen for alle, og det kan vi også godt se nu efterhånden, at det er sgu alle fra folkeskolebørn til pensionister, der kommer til vores ting. Så, jeg synes, det lykkes meget godt, det der. Men det er også igen det der med, at man ikke laver en dokumentarfilm-ghetto, hvor man viser en bestemt type film for en bestemt type mennesker, men at man faktisk viser nogle film og så ligesom prøver at gøre dem aktuelle, åbne dem op for alle på en eller anden måde. Altså især det der med, det var også det, vi har gjort siden starten. Altså, der er ikke kun det der med at gå ind og vise filmen i en biograf, men også gøre et eller andet med de der film. Vi har jo forholdsvist mange instruktører i byen under festivalen, som kommer og præsenterer deres film, og vi laver debatarrangementer efter filmene og seminarer osv., hvor vi så også samarbejder med gallerier og folk fra kunstverdenen osv. og egentlig også arrangerer koncerter osv. og forskellige andre ting, hvor det hele ligesom er en del af det samme, altså peger tilbage på det samme projekt. Det er noget, der måske, eller det er noget, der har været med til at gøre dokumentarfilm attraktivt. Også over for det nye publikum og ikke kun over for de der unge, den unge elite. I1: Når I skal udvælge de her dokumentarfilm, jeg læste et sted, at I ser, ja, helt vildt mange hvert år, hvordan foregår udvælgelsen? IP: Altså, vi er 2 programlæggere på festivalen, mig og så min kollega Niklas, det tror jeg også, jeg skrev i mailen til Jer, og så vores festivaldirektør Tine er også med, hun har lige som det kunstneriske ansvar, som det hedder, og så har vi så en gruppe side-kicks, hjælpere, praktikanter og en gut, som sidder på musik, musik/film. Men det vi gør, er at, altså, der er flere måder, vi finder film på; så vi rejser rundt til andre festivaller, ser hvad de har, vi får sendt en masse film til festivalen, og det er både sådan uopfordret, altså, man kan tilmelde sine film via vores hjemmeside, hvis man har lavet en dokumentar, så alle er velkomne, og så sidder vi og skriver rundt til folk, som vi ved, har lavet en ny film, og spørger, om de gider at sende den til os, så vi kan komme til at se den, og dem får vi, altså jeg tror vi får omkring 1500 eller 2000 film sendt ind hvert år, som vi så skal sidde og se, og så finder vi så også, fordi det er sådan inden for festival-verdenen, altså der er en vis prestige forbundet med det at have premiere på nye film, og den prestige, det er ikke kun tom prestige, det er også sådan noget med, at det faktisk giver mere mening at rejse, at altså, hvis man rejser til en festival i udlandet, så rejser man derhen, hvor man ved, man kan finde noget nyt, hvorimod de festivaller, der har gjort det til en 2

3 dyd at vise de bedste film fra de andre festivaller, det kan jo være glimrende, altså det kan der komme nogle rigtig gode filmfestivaller ud af for det lokale publikum. Men hvis man gerne vil være en international festival - og det vil vi gerne - så skal man også have, altså helst have en vis mængde nye film. Og det er sådan, at vores program er struktureret som, i, vi har en masse forskellige konkurrencer i film, hvor filmene bliver vurderet af juryer, og så bliver der så fundet en vinder inden for forskellige kategorier fra kunst, menneskerettigheder, musik, bedste nordiske film og så bare bedste film i det hele taget. Og især i de her konkurrenceprogrammer, og især i den, vi kalder hovedkonkurrencen og kunstkonkurrencen, der er det forholdsvist vigtigt, at vi har et nyt program. Så det vil sige, at de film, vi finder til de konkurrencer, det er nogen, hvor vi går ud og taler med folk, vi kender, folk vi ved, der har en ny film på vej, producenter, filminstitutter rundt omkring i verden og ligesom bare følger op på de film, vi har vist tidligere, nogle af de instruktører, der har været med tidligere, og havde en god oplevelse med deres, lige skrive til dem og sige "hey, den der nye film der, hvad så, hvornår er den færdig"? og sådan noget. Og på den måde finder vi så relativt nye film til vores, til de serier, som udadtil, altså internationalt, er de film, som folk holder øje med. Så det er sådan, der er flere måder, vi finder film på: Andre festivaller, vi får sendt en masse ting, vi skriver efter nye film, vores netværk, hvis man kan sige det sådan I1: Så det er sådan, nu tænker jeg mere i forhold til kriterier til udvælgelsen, bliver det så sådan et aktualitetskriterium, det der med du siger, at I skriver til nogen, I kender, som I ved, har en upcoming film... IP: Altså i dag, vi har ikke sådan decideret kriterier, altså man kan sige, fordi igen, man kunne jo lave et fantastisk filmprogram ved at tage de bedste film fra alle andre steder. Og det gør vi jo sådan set også på en måde, for vi har jo også serier, som er, altså der sådan er årets store dokumentarfilm, og jeg synes i øvrigt kun, vi viser gode film. Men det er klart, at når det kommer til, altså den her premiere-issue er også en ting, men i virkeligheden så er der også, der er alligevel kun tale om sådan film i den her konkurrence, eksempelvis, så det er ikke fordi det er sådan helt umuligt at finde nye film. Men med hensyn til kriterier, altså vi har ikke rigtig et sæt af kriterier. Det afhænger af, hvilken kontekst, filmen indgår i. Vi har som sagt de der forskellige konkurrencer, forskellige kategorier, parallelt med det, har vi så også, så har vi forskellige andre sådan temaserier, og lidt afhængigt af, hvordan en film sådan passer ind i den her struktur, så tager vi stilling til den ud fra det. I1: Det var netop det, vi sådan er ret interesserede i, fordi vi har nemlig lagt mærke til de forskellige inddelinger, I havde, altså der er jo forskellige, ja hvad er der; kunst og event og politik-kategorien, og hvad der ligesom lå til grund, er det bare, altså overvejer I, at til den her kategori vil vi gerne have så og så mange film, eller er det bare sådan, hvad der lige er? IP: Altså, vi ved ca. hvor mange film, der kan være i hver kategori. Men i virkeligheden, den avis I har siddet og set på, eller den inddeling de er i virkeligheden den pædagogiske udgave af den måde, programmet egentlig er tænkt. Fordi det er sådan, at sidste år, tog vi den konstruktive kritik, efterretning, vi havde fået, at det var helt umuligt at finde rundt i det der program, fordi der var 20 forskellige serier, der alle sammen hed et eller andet smart på engelsk, og det er der jo sådan set 3

4 stadigvæk, hvis man ligesom får fingrene i det internationale program, hvor filmene ligger i de der forskellige konkurrencer for eksempel og i forskellige temaserier, og der tror jeg, man er oppe på sådan 20 forskellige serier. Men der er det, vi gør det sådan i det danske program, at vi ligesom, vi havde den samme gruppe af film, vi har bare formidlet dem på en anden måde, hvor kategorierne hedder sådan nogle helt basale ting; musik, politik, kunst, events osv., så det var nemmere for folk at finde rundt i. Og inden for de forskellige kategorier, har vi lavet en temaboks, eller fokusserier, som for eksempel, vi har en serie inden for politik om aktivisme, hvad skal man sige, efter det Arabiske Forår, om det amerikanske valg, som faldt under festivalen sidste år. Så man kan sige, vi gør rigtig meget ud af det der med ligesom at få, eller det kan man sige, det gjorde vi i hvert fald rigtig meget sidste år, og det kommer vi også til at gøre rigtig meget i år, det der med ligesom at sige, okay, vi har en gruppe af film, og hvordan får vi dem så bedst muligt ud til folk, så man ikke står af, fordi det bliver uoverskueligt, men at man ligesom kan finde ind til de film, man gerne vil se. Så der er ligesom en stor profil, at sige over for det danske publikum at formidle filmene på én måde og over for det internationale publikum, eller hvad skal man sige, det branchepublikum, vi har, der kan man også gå ind at finde filmene, listet i de serier, som de faktisk er tænkt ind i. Og det er ikke sådan, at den anden måde er hemmelig, den ligger også inde på vores hjemmeside, så man i virkeligheden bare skal søge, man skal bare lige et level længere ned for at komme dertil. I1: Det var netop også det, fordi vi beskæftiger os nemlig med den underkategori, den politik dér, en verden til debat, og vi tænkte også bare over, om der er noget, når man kommer ind under kategorien, så er de jo, ja, listet i 4, i rækker af 4, om der var noget specielt ved inddelingen, eller om de bare er IP: Altså inde på hjemmesiden? I1: Ja. IP: Ikke rigtig, og det er sådan lidt, eller jo, det er der på en måde, fordi de kommer i den rækkefølge, som de bliver fremvist, og det, der er forskellen på programvisningen på hjemmesiden, som den ser ud nu vi får snart en ny hjemmeside det er, at i avisen, der er selvfølgelig en rækkefølge, som er sådan, at vi lægger lidt ud med nogle film, som har et vist, sådan, altså forholdsvist, de er lidt mere sådan attraktive, lidt mere sikre titler, som folk kommer og kan se og ligesom kan genkende, altså så der er en dør ind til resten af programmet, og så kommer de sådan, at når der for eksempel ligger 4 film, der har et fælles tema i aktivisme, eller hvad det nu måtte være, så ligger de sammen i en grafisk boks på avissiden, og det betyder så også, at de kommer til at ligge i en anden rækkefølge. Men i den rækkefølge, der ligger inde på hjemmesiden, der kan man nemlig ikke se de der, altså man kan ikke se de der fokusserier- og temaer og sådan noget, og det er også noget, vi har snakket om, er lidt uheldigt. Men i virkeligheden er det hele, altså det der med hjemmesiden er sådan lidt lavpraktisk, fordi den er nemlig bare lagt i de der 4 gange 4, eller hvor meget det nu er, uden mulighed for at man ligesom kan lægge felter eller bokse eller et eller andet ind, så. I kan lige få en avis med, hvis I vil, hvor I kan se, hvordan det faktisk ser ud I1: Ja, meget gerne! Så står der, jeg mener, der står inde under den der kategori Politik en verden til debat, at de film, der ligger i den kategori, de nogen, som der slår et slag for 4

5 menneskerettighederne og en mindre skæv verden, så har vi bare tænkt lidt på, hvordan I mener som festival, at de film, I viser, kan bidrage til noget, som jo, altså det lyder jo rigtig flot og stort IP: Ja, jamen det synes jeg faktisk ikke, fordi jeg synes rent faktisk, at man kan sige, altså det jo virkelig en af dokumentarfilmens gamle dyder, ikke, sådan fra way back, at den rent faktisk refererer til noget virkeligt ude i verden, som man i de fleste tilfælde vil kunne have mulighed for at ændre på, i hvert fald i et eller andet omfang, om ikke andet så ved at oplyse om, hvad der faktisk foregår i verden, altså så folk bliver klogere, måske mere bevidste. Eller i hvert fald, altså man kan sige, dengang, eller, altså vores, vi ser det ikke som vores primære opgave at gøre folk bevidste. Det er ikke sådan, at vi sidder og har en eller anden visdom, som sådan skal transporteres ind i folks hoveder. Altså vores primære, eller en af vores primære opgaver, ville jeg sige, er at gøre folk nysgerrige efter selv at uddanne sig. Og uddannelse, synes jeg faktisk er et udmærket begreb i den her sammenhæng, altså det her med, at man faktisk går ud og får en ny viden om, hvad der foregår i verden. Og det der med, at ja, det er film der slår et slag for en mindre skæv verden, altså man kan sige, at det vi gør, det jo faktisk ikke kun at vise en film. Når vi tager en film ind, så bliver den ikke kun vist 2 gange og så kommer instruktøren måske kun til den ene visning og siger pænt goddag og farvel igen. Altså, vi gør jo også en kæmpe indsats for at få de her film ud til pressen og få pressen til at skrive om dem, og vi tager fat i interesseorganisationer, som på en eller anden måde kan, altså hvor vi ligesom kan få en synergi ud af, at den bliver vist på en festival, og det trods alt er en eller anden form for kulturel, altså at der er en eller anden elektrisk stemning omkring festivalen nogen gange, at interesseorganisationerne ligesom griber bolden og kan bruge den der opmærksomhed selv. Og så gør vi, altså fordi festivalen er blevet sådan et, hvad hedder det, et branche-vindue, så mange af de film, vi viser, rent faktisk også har en ret god chance for at blive set på Tv-stationer og andre steder og på andre festivaller. Og så bliver de på den måde spredt og får et langt efterliv, efter de har været vist på festivalen. Man kan sige, at sådan en film som The Act of Killing, som blev vist sidste år, som vandt hovedkonkurrencen, jeg ved ikke om i har set den? I2: Nej, jeg har hørt om den. I1: Ja, jeg har hørt meget. IP: Ja, det er et godt eksempel, ikke? Det er der også rigtig mange andre, der har, og der er så også rigtig mange, der så faktisk har set den. Og der synes jeg virkelig, at man kan tale om en film, der sætter et før og et efter, og hvor man rent faktisk kan tale om, at det er en film, der virkelig har sådan, altså, den har sgu alligevel alt andet end lige ændret, altså, har man set den film, så har man sgu fået ændret, eller i hvert fald fået udfordret nogle af sine egne forestillinger omkring, altså, sådan fuldstændigt basale, etiske, moralske koncepter, som hvad er rigtigt og forkert og godt og ondt.. Også sådan historien på en eller anden måde tager form, altså, det er jo en klassiker/kliche, det der med at historien er skrevet af den der onde, altså det er jo bare et tilfælde i denne her film, og alle de her ting her. Altså alle de film her, vi ser, har forskellige emner og forskellige problemstillinger osv.. Men altså det, dem i politik-serien i hvert fald har til fælles, det er altså, at de har sådan en, de går virkelig ud og peger på noget, som er, som kunne være anderledes, og det er jo 5

6 i hvert fald et meget godt udgangspunkt, kan man sige.. Gør verden mindre skæv.. som vi har skrevet. I1 + I2: Ja I1: I forhold til, det der med at man skal gå ud med en følelse, eller måske gå ud med en følelse bagefter, hvor man tænker, at man har lyst til at uddanne sig eller undersøge mere om de her ting Så tænker jeg også, om I overvejer, altså netop i forhold til udvælgelsen af filmene, eller om I stræber efter en eller anden form for autenticitet eller sådan, altså fordi at man jo netop viser noget, som folk jo højst sandsynligt tager for gode varer.. IP: Ja. Altså autenticitet, hvordan tænker du? For det er der jo sådan flere forskellige måder, man kan forstå? I1: Ja, men.. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi skal.. IP: Altså, man kan sige, det der med at de er troværdige, altså sådan i journalistisk forstand, og at de rent faktisk fortæller.. I1: Ja, ja fortæller en historie, som er sand.. IP: Altså.. Jeg vil sige, at en del af den.. Altså, festivalen har jo ligesom på en eller anden måde fået en, altså vi har jo ligesom lagt en linje, hvor vi arbejder rigtigt meget med film, der ligesom ligger på grænselandet mellem dokumentar og forskellige former for iscenesættelse, altså dokumentarfilm forstået i en journalistisk forstand, med en række forskellige kriterier for, hvad der er sandt og objektivt, og iscenesættelse i forhold til, hvordan man kan sige, at man på en eller anden måde også går ind og fortolker det, man ligesom viser frem... Men det er klart, at vi, og man kan sige, det er også noget, der ligger i tiden, tror jeg; interessen for de der værker, der ligger i sådan et felt, men det er klart, at det virker sådan, altså det er også en nuanceret ting, det er ikke kun, at vi ligesom går ind sådan, nu vil vi bare vælte alle de gamle forestillinger om, hvad der var op og ned.. Det er, det er en meget nuanceret.. hvad skal man sige, balancegang, hvor, hvor det er klart, at vi viser jo ikke film, der på en eller anden måde går ud og sådan fremstiller noget, som den objektive sandhed, som i virkeligheden er historisk forkert for eksempel. Altså det ville jo være, altså man kan sige det ville også, altså det ville jo være sådan altså virkelig problematisk at gøre det, men omvendt så ligger der også en erkendelse, hvad kan man sige, i det der med, at vi nogle gange viser film, der måske har en anden.. der arbejder efter nogle andre spilleregler, end dem man kender fra Tv-journalistikken, og de spilleregler kan jo være noget man, altså at der bliver skabt tvivl om at der, hvad der faktisk kan have været foregået i en situation, eller, eller hvor meget det, man sidder og ser, faktisk er, hvad kan man sige, autentisk i den forstand, som du nævner.. I1: Det er også det, jeg mener, fordi du siger, hvis man sådan ligesom bevæger sig sådan på grænselandet, altså hvis man både har noget iscenesættelse og noget, der er reelt dokumentar, om man så ikke kan løbe ind i nogle problemer i forhold til det der med den måde, som man fremstiller, for eksempel inden under den der politik-kategori, at man viser noget fra det Arabiske Forår, og nu ved jeg så ikke, om der er nogle af dem, der ligger i de... 6

7 IP: Det er der ikke. I1: Nej, okay. IP: Men jeg kan godt se, hvad du mener, og jeg er også, jeg er også enig i det, og man kan sige, der er jo også virkelig, der er jo også mange film, der faktisk ikke lykkes med det der. Altså ligesom prøver på at lave et Den her balancegang imellem sådan lidt iscenesættelse og noget rå virkelighed, som ikke lykkes med det, og dem viser vi jo heller ikke. Man kan sige, hver eneste gang vi viser en film, så er der 30, vi ikke har vist, som ligesom er valgt fra på en eller anden måde, eller flere faktisk Så man kan sige, de film, vi vælger, er jo selvfølgelig nogle, vi står op for. Og jeg vil sige, at jeg synes også, der er en, når man går i biografen og ser en dokumentarfilm eller en film, der på en eller anden måde arbejder med virkeligheden på en kreativ måde, så er der også en forventning, når man går ind og ser noget, som er mere end én til én, sådan refleksion i virkeligheden, altså noget som faktisk godt, som ligesom godt vover at have en eller anden, en anden form for, hvad skal man sige, værkkarakter, altså noget man kan være, som også arbejder efter kunstneriske præmisser og ikke udelukkende efter, sådan rent oplysende, sådan rent funktionelle principper... Så på den måde tror jeg, og det tror jeg også folk, eller det er folk også godt, det er folk kvikke nok til at fange.. Det der med, at når man går på en festival, så er det også en lidt anden type film. Det er klart, vi har også, vi har masser af film på programmet, som er sådan meget faktuelle og meget journalistiske, som bare går til sagen, for lige som at afdække den i sin, alle sine detaljer, og det kan der komme nogle fantastiske film ud af og nogle fantastiske historier ud af. Vi har bare også en gruppe film, som på en eller anden måde arbejder med at, altså ligesom arbejder med den der type.. Altså et godt eksempel er en film, der hedder Revision, som vi viste sidste år, som handler om drabet på to romaer tilbage i de tidlige 90 erne, hvor instruktøren ligesom vender tilbage til det nu og laver sådan, laver nærmest en form for en blanding af objektiv journalistik, som man kan sige, er en af de sådan mest faktuelt baserede journalistiske sådan genrer eller greb, og så ligesom få de mennesker, som var involverede i sagen tilbage i sin tid, sådan ligesom tvinger dem til at tage, sådan åbne sagen igen og sige sådan, jamen hvad skete der egentlig, ikke, altså sådan tage sagen til revision, som filmen så hedder, men det er jo en film, der sådan på en eller anden måde tager udgangspunkt i det her med, at man kan faktisk ikke vide sådan.. Altså vores viden om verden, om og altså sådan som en begivenhed som sådan et uopklaret mord, at den er begrænset, altså, vi kan ikke sådan vide alt om verden, vi kan jo ikke engang, det er jo ligesom et objektivitetsbegreb, der er så, hvad skal jeg sige universel, at det ikke, det er umuligt at leve op til, og det er klart, at når man ikke sådan, altså når man ikke selv kan have sådan ubegrænset viden om hele verden, så er det klart, det kan en film heller ikke det, og altså lige som en film tager udgangspunkt i, at der er plads... til tvivl også i dokumentaren. I1: Tænker, at vi skulle nogle af dem der med kultur? I2: Ja I1: Det kan godt være, at det er et sådan lidt lose spørgsmål, men sådan, hvilke forskellige kulturer, vil i gerne sådan repræsentere gennem jeres festival? For nu kan man jo se, at der er 7

8 kategorier både som, ja nogle der bare hedder kultur og musik og politik, men er der nogle I har sådan mere fokus på end andre? IP: Altså, tænker du sådan geografisk kultur eller tænker du sådan kultur i en sådan mere, hvad skal man sige genre? I1: Nej nok mere sådan geografisk IP: Ja, jamen altså vi viser film fra hele verden, ja vi har film fra alle mulige steder, og det er både Californien og Malawi altså, og der er ikke sådan et, det er klart, der er ikke noget sådan, nogle bestemt kultur, vi som sådan er ude efter at promovere, altså det har vi ikke nogle interesse i, så på den måde har vi ikke. Altså det at promovere en bestemt kultur ville også være meget problematisk, ville jeg sige, men det er klart, at der er, altså det afhænger af, hvilke film vi finder og på den måde, så det starter et andet sted, og så ender vi så med et program, der på en eller anden måde er, der består af film fra alle mulige forskellige steder i verden. Altså en undtagelse er, at vi jo har et program eller en konkurrenceserie for nordiske dokumentarfilm, og vi har også en vis interesse i at vise film fra Danmark, fordi festivalen har fået international status nu, og vi er selvfølgeligt interesserede i, som vi hele tiden har været, sådan at støtte op omkring den danske, det danske filmmiljø, både de mange og gode spillefilms længde dokumentarfilm, der faktisk bliver lavet i Danmark, men også de nye, altså yngre instruktører, der har lavet deres første ting, og som for eksempel arbejder i kortfilm, at gøre dem synlige for det internationale publikum. Og det der med at, altså, festivalen er en international begivenhed, er faktisk ikke taget fuldstændigt ud af det blå, altså nu har jeg lige siddet og kigget på vores presseliste fra sidste år, og jeg tror, der var 58 udenlandske medier på festivalen sidste år, det er, altså det er ikke sådan noget, at de bare lige kommer fra Malmøposten og Sydsvenskan. I1, I2, I3: Hehe. IP: Det er folk fra, altså, det er også folk fra for eksempel New York Times, der kommer, så det er sådan, altså på den måde er det selvfølgelig også vores opgave at være med til at at gøre den danske film synlig, over for et udenlandsk publikum. Det er det, der er interesse i, altså når man rejser til en festival et eller andet sted, så synes man også, at det er spændende at se, hvad er det bedste fra den, fra det område, så man ligesom ved, hvad man har at tage med sig tilbage... I3: Må jeg lige hurtigt spørge ind til, i forhold til det som du siger, at der er film fra hele verden, er det også sådan noget, I bevidst går efter, når I skal vælge Jeres film? At der helst skal være dækket ind? IP: Altså, hvad kan man sige, vi vil jo helst have en geografisk spredning, men det ville også være utænkeligt, at vi kun havde film fra for eksempel Danmark og USA I3: Ja IP: Det er klart, at der er nogle lande, der bare laver flere film end andre, derfor laver de også flere gode film end alle mulige andre steder, andre film der på en eller anden måde når bredere ud. Men 8

9 det sjove ved at arbejde med de her ting i nogle år er jo også, at man kan se, hvordan der sker sådan nogle skift i, hvor, altså nogle gange at forskellige nationale film, forskellige lande pludseligt sådan lidt markerer sig og faktisk begynder at lave sådan helt vildt stærke film. Og det kommer sådan i små bølger og sådan. Men altså, vi ville også gerne have et program, der viser gode film, og som også viser film fra steder, hvor man ikke, som man ellers ikke ville se så meget til. Og vi laver faktisk også selv, vi producerer selv film på festivalen sådan en lille fodnote her vi har sådan et filmproduktionsprogram, der hedder DOX:LAB, hvor vi, det vi gør, er at vi inviterer 10 instruktører fra Europa og 10 instruktører fra, uden for Europa, og det er også sådan verdensudviklingslande, og sætter dem sammen i grupper på 2, så hver film sådan ligesom har 2 instruktører, der skal arbejde sammen på tværs af kulturelle skel, og så får de så et lad os sige et legat, stipendiat, og et år til at lave en film, og så er det bare total fri leg; der er ikke nogle kreative rammer for det, de skal lave. Så på den måde er vi også med til, kan man sige, med til at udvikle, i hvert fald en eller anden form for udveksling imellem forskellige måder at lave film på, forskellige måder at tænke det der med at lave film på, også forskellige måder rent faktisk at producere en film på, hvor det eneste krav det er, at filmen skal laves i et land, der ligger uden for Europa, så vi får en film fra Sri Lanka og Indien og Afrika og og alle mulige andre steder så.. I3: Så det er både i form af indhold, altså hvad filmen handler om, at det skal være, at der skal være geografisk spredning, men også i forhold til instruktørerne der laver dem, at de også skal være fra forskellige? IP: Ja, altså det vil vi jo gerne, fordi det er, man kan sige, jeg synes det er sådan lidt, det startede lidt et andet sted, det er måske, det er nogle andre ønsker, vi har, der ligesom betyder, at vi ender med et program, der rent faktisk er tilfældet, at vi har film fra alle mulige steder i verden og instruktører fra alle mulige forskellige steder. Man kan sige, der ligger jo også mere teoretiske overvejelser i det der med, at hvis man udelukkende viser film. Det kan godt være, at man viser film, der handler om alle mulige steder i verden, men hvis alle film er lavet af folk fra Vesteuropa og USA, så kommer, altså så rejser vi ligesom også den der, så ryger vi ind i den der repræsentationsproblematik, som jo er sådan uendelig teoretisk, et loop, man kan gå ind i, men ikke desto mindre et evigt aktuelt og relevant, og det er også noget, vi tager stilling til. Men det er også noget, vi tager stilling til, at vi rent faktisk kan vise film, som rent faktisk er lavet af folk fra all over I3: Jeg havde lige ét til spørgsmål. Altså, det er fordi at, det er faktisk ikke noget, vi har talt om, det er bare noget, jeg kom til at tænke på, at der står inde på Jeres hjemmeside om CPH:DOX, at I gerne vil udforske interaktionen mellem forskellige kulturelle traditioner, og, er det også det, som, det du lige har fortalt, er det også det, der menes med det? IP: Altså, man kan jo sige, det er jo vores mest hands-on måde at gøre det på. Det er jo virkelig sådan, hvor vi faktisk går ind og gør det, og sige okay, i Danmark er vi måske lidt for vant til, at det skal tage 3 år at lave en film, der skal drikkes en masse kaffe og tages en masse dyre møder og sådan noget, mens man andre steder i verden kan lave en spillefilm for de penge, det koster at lave en trailer her. Og det var også, det var ét af de, en af de overvejelser, som vi ligesom gjorde os, da vi lancerede det her filmproduktionsprogram for 4 år siden, tror jeg, at vi gerne ville, altså vi ville 9

10 gerne lære noget, vi ville gerne også på en eller anden måde, altså de danske instruktører og de europæiske instruktører, som var interesserede i at deltage i det her projekt, fordi det også er et eksperiment, at de, vi syntes det kunne være interessant at se, hvad de kunne lære af at arbejde sammen med folk, der kommer fra fundamentalt andre filmkulturer. Men igen, det er jo så også en af de største klichéer, det der med at det er blevet nemmere at lave film, billigere, det er ligesom ikke forbeholdt en eller anden elite, hvor man sådan laver kaffe i 12 år, før man ligesom får lov til at holde et kamera. Altså, sådan er det bare ikke længere. På den måde er der også kommet ny frihed i det at lave film, og det er også den, vi gerne vil udforske, fordi, selvom det er blevet billigere og nemmere at lave film osv., hvis vi laver en dokumentarfilm i Danmark, skal den i, i hvert fald hvis det er på et vist niveau, så skal den forbi filminstituttet, og så skal den forbi nogle Tv-stationer og alle mulige forskellige, den skal ligesom præsenteres en masse gange for en masse mennesker, der kan give feedback osv., men det, som der måske starter som én ide, det der starter med at være en firkant, det ender med at være en cirkel, ikke. Altså det skal ligesom sådan helt bearbejdes, og den der kreative proces kan blive meget lang, så en måde for lige som at gøre den proces kortere og gøre den der fase lidt mere på instruktørens præmisser, det har ligesom været på at lave en platform, hvor man kunne arbejde lidt mere frit, også på tværs af kulturer, at man både kan lære, og vi kan lære af folk fra andre steder, og man kan sige, uden at være sådan en arrogant kolonialist, at folk fra andre steder måske også kan lære noget af instruktører fra Europa. Jeg tror ikke det er umuligt, at det kan gå begge veje. I3: Jeg tænkte på om ikke du kunne sige... Det kan godt være, du føler, du har svaret på det, men sige lidt mere om igen, det der med, at når du siger, at I vælger én film, så vælger I faktisk film fra hvad er det så, der gør Det varierer nok, men hvad er det, der gør, at I så vælger lige nøjagtig den film? For eksempel inde i den der politik-kategori. IP: Altså, politik-kategorien, og i virkeligheden også de andre kategorier. Det er jo sådan, at der bliver lavet gode, sympatiske og velmenende film om alt muligt, og der bliver lavet rigtig mange af dem. Så det er klart, at for hver film er der jo 30-40, i virkeligheden uendelig mange film, man kunne have taget. Men det vi så gerne vil med en serie som 'Politik', er at gå lidt ud over den der helt primære, journalistiske udledning af et eller andet faktuelt stof og vise nogle film, der rent faktisk har en eller anden værkkarakter med det forhold in mente, at vi faktisk viser filmene i biograferne, som er et sted, der jo er bygget til at give den optimale oplevelse af en film. Så hvis man har en film, der udelukkende består af interviews med folk, der sidder og taler til venstre forbi kameraet, så får man måske ikke lige så meget ud af det, som man ville med en film, som faktisk er optaget, I don't know, nede i Syrien under oprøret eller et eller andet, hvor man virkelig... Hvor man faktisk får noget ud af, at man sidder i biografen, i stedet for at sidde og kigge på et lille Tv eller en lille laptop. Så man kan sige, de kunstneriske kriterier, de står helt vildt stærkt, og det gør de også i det politiske program. Der viser vi gerne de film, som har en signatur, som på en eller anden måde har kunstneriske kvaliteter. Det må så også gerne være film, som har en god historie, som virkelig, hvor man får den der, I kender det sikkert I ved, når man ser en dokumentarfilm, der virkelig sådan... eller en politisk film, der virkelig fanger én, hvor man tænker sådan 'hold da kæft altså - det er for galt'. Eller det måske er en af de historier, der faktisk ender godt, eller som har en eller anden positiv eller opbyggelig udgang. Altså, det er jo en fantastisk følelse på en eller anden måde, den 10

11 tager vi selvfølgelig også højde for. Og i den forbindelse, der har vi faktisk Eller vi taler i hvert fald en hel del om, at vi gerne vil vise film, som ikke udelukkende har den her, hvad skal man sige, den her 'offer-struktur', altså film, der på en eller anden måde pacificerer tragedier, med den her dokumentar-tragedie-genre, hvor man ligesom bare bliver udmattet af, hvor skidt det står til, men at man Vi tænker en del over det, og viser film der rent faktisk, det er klart at, det vil være synd at påstå, men film som viser, at man også kan gøre en forskel - man kan rent faktisk, man behøver ikke bare at affinde sig med verdens gang, man kan også gøre noget for at påvirke den. Og at der rent faktisk er folk ude i verden, som prøver at opnå de ting, der kunne være bedre. I3: Men er det så Jer tre, dig og Niklas og Tine (...) er det Jer, der sådan vurderer og diskuterer Jer frem til at det skal være de her film? IP: Ja, altså, i princippet så er det i den serie (politik, red.) nok mest bare mig og Niklas. Altså vores festivaldirektør, Tine, hun er sådan ligesom Vi har sådan nogle møder jævnligt, hvor vi fortæller, hvad vi har set og taler om og sådan noget... Men hun er mest inde i hovedkonkurrencen, kunstkonkurrencen og så det nordiske program. Resten af programmet er lidt noget, vi selv lægger. Så der taler vi selvfølgelig sammen og en anden ting er også, at der er grænser for, hvor mange film, vi skal have om for eksempel Israel/Palæstina. Der er plads til en, måske to, selvom der måske er lavet syv som er glimrende film. Der er det også bare noget med at tage nogle valg og sige 'Okay, vi skal have et program som på en eller anden måde er præcist, men som også repræsenterer en større spredning i emner og tilgange' på en eller anden måde. Så vi ikke ender med et program, der består udelukkende af én type film... Så det er noget vi snakker om. Hvis jeg, hvis en af os ser en film, som vi synes skal med, så giver vi den til hinanden og får den set overnight, og så tager vi stilling til det der. Og hvis vi synes, den er god - så (haps). I3: Men det er noget, I baserer på Jeres egen vurdering af de film? Eller sådan.. Om I synes, den er god eller synes, den har potentiale for at nå ud til folk... IP: Ja, men igen, det om en film er god Det er jo i virkeligheden, det er jo et spørgsmål eller en vurdering, der har en række forskellige kriterier, eller kriterier er et dårligt ord for det Der er nogle forskellige hensyn og nogle forskellige ting, man ligesom kan tage op til overvejelse, når man skal finde ud af, om en film har plads i programmet. Og man kan sige, nogen gange viser vi faktisk også nogle film, som vi selv er, hvad skal man sige, i politisk opposition til på en eller anden måde, som vi faktisk ikke selv synes som film, er gode film. Det er selvfølgelig ikke så mange, men sidste år viste vi en, som er lavet af en ekstremt højreorienteret amerikansk opportunist der hedder ' Obamas America', som vi viste i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, fordi det er jo sådan med Der bliver bare lavet flere dokumentarfilm i dag, det er jo en humanistisk genre på en eller anden måde. Og historisk set er der bare blevet lavet uendelig mange flere dokumentarfilm af dem, som hælder mod venstre end dem, der hælder mod de konservative værdier, og det måske den gode grund til at de konservative eller højrefløjen er mere interesserede i, at de her film ikke bliver vist og ikke bliver gjort synligt og bliver hevet frem. Men derfor er det jo stadig super interessant at vise en film som den der, fordi den har været et kæmpe hit i USA. Det var jo sådan en film, der turnerede rundt i de konservative stater og er blevet set af rigtig mange.. Og det er sådan en halv- 11

12 konspiratorisk, Obama-kritisk affære, som film er, hvad skal man sige, ikke noget mesterværk, men som kan være helt vildt interessant at se, for vi ser det bare ikke i Europa og Danmark. Altså, der bliver lavet film omkring, som faktisk er politisk konservative, som handler om alt muligt, men som ligesom bliver lavet til et bestemt publikum, som andre ikke rigtig kommer til at se, fordi de kommer ikke til at turnere rundt uden for deres eget, lille kredsløb. Så på den måde kan det jo være interessant nok for os, at nogle gange ligesom træffe et valg, der går imod vores egne interesser, vores egen smag, men som på en eller anden måde alligevel har en plads i programmet, fordi den repræsenterer et eller andet som ligesom er noget helt andet, så der også kommer noget kontrast i programmet. Så det er klart, man har også en smag, men det synes jeg egentlig, er fint nok (...). Jeg har det fint nok med at tage til en festival, hvor at man kan se, at det man ligesom møder, det er faktisk resultatet af nogle valg og ikke bare en rodebutik af alt muligt forskelligt. Såååå. I1: Men nu sagde du at, selvfølgelig, at I tog nogle hensyn - men hvad kan det så være for eksempel? IP: Det kan være, altså det er jo også i erkendelse af, at det handler ikke udelukkende om personlig smag, der er selvfølgelig et element af smag også bare i vurderingen, om filmen er stærk eller om den ligesom er lige så original, som den påstår at være, eller om den bare står på skulderen af noget, der blev lavet for fire år siden. Men det der med forskellige hensyn, det er klart, at der er jo Det kan være så noget, som at vi gerne vil have et program, der reflekterer/repræsenterer en diversitet. Det kan både være den der Vi vil faktisk gerne have, at der er en vis geografisk spredning i programmet, eller det kan være, at der er en vis spredning i metode, i æstetik, og at det er et program, der ligesom på en eller anden måde Man kan sige, at det kan også være et program, der afspejler noget helt aktuelt. Et meget godt eksempel er, at vi i 2011 lavede et program, der tog udgangspunkt i det Arabiske Forår, som på det tidspunkt var ca. 10 måneder gammelt, da vi kom til DOX, og det betød rent faktisk, at DOX var den første festival i verden til at lave et filmprogram om det Arabiske Forår. Man kan sige, det lyder sådan lidt.. Man kan sige, vi var heldige at ligge på et tidspunkt.. Man kan sige, det var bare sådan, det var, vi lå 10 måneder efter de første oprør i Egypten, Tunesien osv., og det betød bare... Det tager ca. 10 måneder, eller 6-7 måneder for filmskabere at reagere på noget, der er sket, selvom de har været til stede, og så ligesom have en færdig film sådan 7-8 måneder senere, og det betød, at vi kunne lave et filmprogram.. Altså vi besluttede os et par måneder efter, og sagde 'okay, det faktisk spreder sig', det er en af vor tids store begivenheder, altså en af de store revolutioner, og det ville vi gerne gøre noget med, hvis man kan sige det. Og der er man også tvunget til at tage stilling til 'hvad er vores rolle som filmfestival?', modsat for eksempel et nyhedsmedie som Tv, der ligesom har en dag-til-dag dækning, hvor det hele er baseret på Ritzau-telegrammer og bumlede, håndholdte kameraer, der løber rundt i gaderne med tåregas over det hele, hvor man kan sige, at der bliver det lidt et andet spørgsmål for os, fordi vi kommer 10 måneder efter 'the fact' på en eller anden måde. Vi kommer stadig med de første egentlige film, og en film har bare lige et andet format og en dybde, en udstrækning, som bare gør, at der er plads til En film kan rumme mere end korte indslag på Tv, og der bliver det også vores opgave at komme med en eller anden refleksion over det, der er sket, så det ikke bliver udelukkende en faktuel dækning. Så at vi for eksempel kan gå ind og sige, okay hvordan... Bygge et filmprogram op med ti film så vælger vi også ti film, der går i dialog med hinanden. Det er ikke 12

13 bare sådan nogle enkeltstående afsnit, det er også film her, der handler om Tunesien og en her, der handler om Egypten, og en her der handler om en amerikansk teoretiker, der forsker i revolutioner og i folkebevægelser og sådan noget. Hvordan påvirker de så hinanden? Og hvis vi nu viser en film, der handler om Bahrain, hvor der faktisk var et oprør, som ikke lykkedes, og som ikke har været mediedækket i særlig vid grad, hvordan kommer de her enkelte film til at indgå i en eller anden form for dialog? Og der kommer man til at tage nogle.. Der bliver man bare meget bevidst om de her forskellige hensyn ja, det er måske også et dårligt ord men de her.. de egenskaber ved en film, som man trækker frem ved at placere den i en bestemt kontekst, når man går ind og formidler den foran et publikum. Fordi en film kan jo have alle mulige betydninger afhængigt af, hvilken sammenhæng, man placerer den i. Altså den der Obama-film er et godt eksempel igen; hvis den blev vist på en neo-konservativ kongres i Midtvesten, så har den en betydning. Når den så bliver vist på DOX, på den amerikanske valgnat, og folk her jeg tror ikke, der har været specielt mange højre-orienterede engagerede inde og se den så får den bare en helt anden kontekst, fordi folk sidder og ser noget helt andet end bliver sådan lidt et argument for det bliver mere sådan en diskursiv måde at se en film på og vise den på. Så det var jo så noget, vi var bevidste om. Det er klart, at det jo bare er mere presserende i politik-serien, for det er trods alt film, der refererer til noget meget virkeligt i den forstand, at det er noget, der involverer menneskerettigheder og den slags. I1: Er vi ved at være igennem? Vi har ikke rigtig så meget mere... Så skulle det mere bare være sådan, og det kan måske også godt være, det er lidt svært at svare på, men hvad kultur er for jer som festival? Gør I Jer nogen overvejelser, bare sådan i det store hele? Nu er kultur jo ret bredt, og det kan man jo også se i Jeres program, at det favner, men om I gør jer nogle overvejelser om, hvad kultur er? IP: Altså ja, det er et meget bredt spørgsmål, hvad kultur er. Det er mange forskellige ting, men jeg synes kultur er noget, som på en eller anden måde Kultur er ligesom noget, vi gerne vil bidrage til, det er noget, vi gerne vil engagere os i, og så vil vi gerne skabe et sted, hvor folk kan være medskabere og ikke udelukkende være tilskuere. Og det er måske i virkeligheden den kultur, der er idealet for os; et sted hvor folk ligesom deltager og bidrager og på en eller anden måde er medskabere. Vi er ikke så interesserede i at sidde og lave en Sidde i en eller anden ophøjet position og give programmet til folk, og så må de selv gå ind og se det. Vi vil gerne være med, vi vil gerne skabe et sted, hvor der kan ske forandringer, og hvor man kan blive påvirket, udfordret og ændret i en eller anden forstand. Jeg har det selv sådan, at jeg går meget i biografen for at komme ud og være lidt forandret, lidt en anden person, end da jeg gik ind. Det et ret godt billede på, hvad det er, vi gerne vil. I3: Jeg vil bare lige høre...hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? IP: Filmvidenskab. I3: Filmvidenskab, okay. Og det samme med Niklas også? IP: Vi er gamle studievenner, faktisk. Altså, jeg er filmvidenskab, men igen også bare at gå i biografen. Og bare sådan, ja... tage del i det der foregår. 13

14 I3: Ja, okay. IP: Det er ikke sådan at der har været et direkte link fra filmvidenskab, men det er klart at det hænger meget godt sammen. I1: Ja, ja, det giver meget god mening! I3: Okay, har I mere? I1, I2: Nej. I1: Tusinde tak for din tid! Det var dejligt! IP: Held og lykke med opgaven, håber I kan bruge det til noget. I: Vi kom lige på et ekstra spørgsmål angående filmpræsentationerne på hjemmesiden - og især i kategorien politik. Hvem har skrevet dem, og på baggrund af hvad? IP: Det er programgruppen, der skriver teksterne, som jeg så redigerer. Teksterne er vinklet efter hvad vi gerne vil have frem i filmene (den enkelte films kvaliteter og det, der gør den til noget særlig), så man som publikum føler man er klædt på til selv at finde frem til de temaer og problematikker, der kan skabe grundlag for ny viden og videre debat. I: Hvorfor er det i DOX:LAB et krav at filmene de producerer skal have omdrejningspunkt uden for EU? IP: Der er flere grunde: primært fordi man kan få mest film for pengene udenfor EU, og det sætter nogle mere interessante rammer om den kreative og kulturelle udveksling, som er kernen i DOX:LAB. Da DOX:LAB startede var alle projekter skandinaviske + udviklingslande. Det første år blev der lavet tre projekter i spillefilmslængde for det stipendium på kroner, som filmskaberne fik. Det kan man knap nok lave en 10 min. kortfilm for indenfor rammerne af det normale, danske system. Nu er alle projekterne Europæisk + non-europæisk. I øvrigt er filmskaberne velkomne til at lave filmen i hvilket som helst land uden for EU (dvs. et svenskthailandsk hold kan godt lave en film i Kina). Så kan de bare risikere at det er sværere at finde supplerende støtte fra fx filminstitutter i deres eget land. 14